Antidumpingtold på import af flerlagstrægulve fra Kina

(1)

Den 16. maj 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af flerlagstrægulve (FTG) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. april 2024 af European Parquet Federation (»FEP« eller »klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for FTG i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2... (»forordningen om registrering«).

(4)

Den 18. december 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage. De modtagne bemærkninger blev behandlet i betragtning 390 i forordningen om midlertidig told.

(5)

Den 15. januar 2025 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/7... en midlertidig antidumpingtold på importen af FTG med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

(6)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indsendte flere parter skriftlige indlæg og tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told. Der var tale om følgende parter: Importører og distributører — F. W. Barth & Co. GmbH (»Barth«) — Puderbach Holzhandel GmbH & Co. KG (»Puderbach«) — Amorim Deutschland GmbH (»Amorim«) og — MEFO Floor GmbH & Co. KG (»MEFO Floor«). Kinesiske eksporterende producenter — Forest Group (»Forest«) — Fusong Group (»Fusong«) og — Jinfa Group (»Jinfa«). Sammenslutninger — China National Forest Products Industry Association (»CNFPIA«) — The European Parquet Federation (»FEP«) og — The Hardware Association of Ireland (»HAI«), som repræsenterer to af sine medlemmer, Canadia Distributors Limited og Whiteriver group.

(7)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Forest, Fusong, Jinfa, CNFPIA og FEP.

(8)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(9)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af FTG med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik angivet en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(10)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger indgav flere parter skriftlige redegørelser og tilkendegav deres synspunkter. Der var tale om følgende parter: Amorim, Alliance of MWF Importers (herefter »AUMI«), Barth, Corà Domenico & Figli Spa (»Cora Domenico«), CNFPIA, FEP, Holz-Richter GmbH (»Holz-Richter«), Forest, Fusong, Jinfa, Lovelin of London Ltd (»Lovelin«), MEFO Floor, Puderbach og Thede & Witte.

(11)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Amorim, Barth, CNFPIA, Holz-Richter, Forest, Fusong, Jinfa og Thede & Witte.

(12)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til indledningen af undersøgelsen efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, blev betragtning 20-28 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(13)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøveudtagningen af EU-producenter, importører og eksporterende producenter i Kina, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 6-12 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til undersøgelsesperioden (»UP«) og den betragtede periode, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til den undersøgte vare, den pågældende vare og samme vare, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 29-33 i forordningen om midlertidig told.

(16)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til forekomsten af væsentlige fordrejninger i det pågældende land, bekræftede Kommissionen sine resultater og konklusioner i betragtning 43-137 i forordningen om midlertidig told.

(17)

Der blev fremsat bemærkninger til valget af repræsentativt land og vedrørende Kommissionens beregning af referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste af European Parquet Federation (»FEP«) og dens medlemmer, der fungerer som klagere i denne undersøgelse, fire importører, nemlig Puderbach, Amorim, MEFO Floor og Barth, og af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, dvs. Jinfa Group, Fusong Group og Forest Group.

(18)

FEP bakkede op om Kommissionens valg af repræsentativt land og beregningen af referenceværdier for SA&G-omkostninger og for fortjeneste som fastsat i forordningen om midlertidig told.

(19)

Puderbach, Amorim, MEFO Floor og Barth hævdede, at de tyrkiske virksomheder, der i forordningen om midlertidig told blev anvendt til at fastsætte SA&G-omkostninger samt fortjeneste, er uegnede, fordi disse virksomheder ikke producerer den undersøgte vare. Puderbach, Amorim, MEFO Floor og Barth anførte også, at der findes virksomheder i Sydøstasien og i Europa (uden for Unionen), som Kommissionen ikke har taget i betragtning.

(20)

Kommissionen bemærkede, at ingen af disse parter i deres respektive indlæg angav specifikke virksomheder eller specifikke lande, hvor der kunne findes virksomheder, der producerer FTG, og som har umiddelbart tilgængelige finansielle data, og de foreslog heller ikke nogen anden metode til at fastsætte SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Disse påstande blev derfor afvist.

(21)

Jinfa og Fusong hævdede, at Tyrkiet ikke er et egnet repræsentativt land, navnlig i sammenligning med Malaysia. Disse parters argument var derfor, at Malaysia burde anvendes som repræsentativt land i stedet for Tyrkiet.

(22)

Forest hævdede, at SA&G-omkostninger samt fortjeneste, der er beregnet på grundlag af data fra de tyrkiske virksomheder, som Kommissionen havde angivet, er urimeligt høje, og at der i stedet bør anvendes malaysiske producenter.

(23)

Alle tre stikprøveudtagne eksporterende producenter anførte, at Kommissionen bør nedjustere de beregnede referenceværdier, der er beregnet for SA&G-omkostninger og for fortjeneste, hvis den fastholder valget af Tyrkiet som repræsentativt land.

(24)

Ovennævnte påstande og argumenter fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter fremlægges og behandles nærmere nedenfor.

(25)

Jinfa og Fusong hævdede, at Tyrkiet ikke er et egnet repræsentativt land på grund af dets ekstraordinære økonomiske situation og navnlig hyperinflation i 2023 (dvs. undersøgelsesperioden), som efter deres opfattelse uundgåeligt påvirkede alle produktionsomkostninger og andre økonomiske indikatorer, hvilket gjorde dem uegnede som kilde til fastsættelse af den normale værdi. I relation til denne påstand fremførte de følgende argumenter: a) Kravet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, første led, om, at det repræsentative land skal have et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau, opfyldes ikke af Tyrkiet på grund af landets høje inflation. b) Inflationen fordrejer referenceværdierne for produktionsfaktorer. Kommissionens argument om, at referenceværdier stort set ikke påvirkes af inflation, fordi de udtrykkes i den stabile kinesiske yuan (CNY), kan være begrundet for importerede produktionsfaktorer, men ikke for produktionsfaktorer fra lokale kilder. Dette fremgår af udviklingen i omkostningerne ved arbejdskraft og elektricitet, som, selv når de udtrykkes i stabile valutaer såsom CNY og EUR, er steget betydeligt (med henholdsvis 58,6 % og 74 %) i perioden mellem 2022 og 2023. c) Kravet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit, om et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste er ikke opfyldt på grund af fordrejninger med tilknytning til hyperinflation. Navnlig Jinfa og Fusong hævdede, at brugen af finansielle data fra et land med høj inflation ville resultere i overvurderet fortjeneste samt overvurderede SA&G-omkostninger. I denne henseende henviste de til brugen af regnskabsstandarder, der udviklet til finansiel indberetning i lande med hyperinflation, og navnlig IAS 29 i den detaljerede regnskabsopgørelse fra Orma Orman Mahsulleri Integre Sanayi Ve Ticaret A.S. (»Orma«), som er en af de to virksomheder, der blev udvalgt af Kommissionen med henblik på beregning af referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. På dette punkt og med lignende argumenter hævdede Forest også, at de referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste, som Kommissionen har beregnet på grundlag af de finansielle oplysninger, der er tilgængelige for de to tyrkiske virksomheder, er fordrejede og ikke bør anvendes uden justeringer.

(26)

I modsætning til, hvad disse parter antyder, påpegede Kommissionen med hensyn til litra a) ovenfor, at kravet om, at det repræsentative land skal have et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau, ikke indebærer, at alle de vigtigste økonomiske indikatorer skal være på tilsvarende niveauer. Et lands økonomiske udviklingsniveau vurderes generelt ud fra dets indkomstniveau, og med henblik herpå er Verdensbankens klassificering et kriterium, der er veletableret i Kommissionens praksis og bekræftet af Unionens domstole . I henhold til denne klassificering befandt Tyrkiet og Kina sig begge i gruppen af mellemindkomstlande i den øverste halvdel i 2023, og de havde derfor et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau, uanset deres forskellige inflationsrater. På denne baggrund blev de respektive påstande afvist.

(27)

Med hensyn til litra b) ovenfor bemærkede Kommissionen, at parterne tilsyneladende blander omkostningsstigninger i nominelle værdier, som ganske rigtigt kan tilskrives inflation, sammen med omkostningsstigninger i faste priser, som kan tilskrives andre faktorer. For både arbejdskrafts og elektricitets vedkommende skete der en stigning i omkostningerne i faste priser for disse faktorer fra 2022 til 2023. Stigningen i arbejdskraftomkostningerne var i vid udstrækning et resultat af den tyrkiske regerings politiske beslutninger, herunder beslutninger, der blev vedtaget kort før landets præsidentvalg i 2023 . På tilsvarende vis fulgte stigningerne i omkostningerne ved elektricitet lignende tendenser i mange andre lande og var sandsynligvis forbundet med Ruslands militære aggression over for Ukraine. Under alle omstændigheder er der ingen tegn på, at disse stigninger i faste priser blev forårsaget af inflation. Hvis der er en årsagssammenhæng, vil den gå i modsat retning, dvs. at en stigning i de faktiske omkostninger giver anledning til inflation, snarere end det modsatte. Ud fra disse betragtninger blev de respektive påstande afvist.

(28)

Med hensyn til litra c) ovenfor påpegede Kommissionen indledningsvis, at kravet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), om ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste bør ses i forhold til den relevante retlige sammenhæng, dvs. væsentlige fordrejninger som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På denne baggrund fandt Kommissionen, at forekomsten af inflation i et land ikke automatisk gør finansielle data fra det pågældende land fordrejede og urimelige.

(29)

Kommissionen bemærkede også, at der ikke er bevis for en klar forbindelse mellem inflation og høj rentabilitet, navnlig for virksomheder, der er aktive i fremstillingssektorer, såsom FTG-sektoren eller den bredere træsektor.

(30)

Som forklaret i betragtning 46 og 47 accepterede Kommissionen under alle omstændigheder at anvende en alternativ kilde til finansielle data med henblik på fastsættelsen af en ikkefordrejet og pålidelig referenceværdi for SA&G-omkostninger samt fortjeneste for virksomheder, der er aktive i træsektoren i bred forstand i Tyrkiet. Denne kilde er let tilgængelig og omfatter allerede en justering for inflation. Kommissionen fandt derfor, at litra c) er irrelevant, og de respektive påstande blev afvist.

(31)

Desuden hævdede alle tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, at data fra Malaysia er mere egnede til at fastsætte rimelige og ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. For at underbygge deres påstand forlod de stikprøveudtagne eksporterende producenter sig på følgende argumenter: a) Den malaysiske økonomi led ikke under hyperinflation, og de finansielle data, der er indberettet for malaysiske virksomheder, kræver derfor ikke justeringer. b) Der foreligger finansielle data for UP (2023) for to FTG-producenter i Malaysia, men ingen i Tyrkiet. Kommissionens begrundelse for at afvise de to malaysiske producenter som kilde til beregning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste er ikke underbygget. Navnlig er argumentet om, at Unilin Malaysias SA&G-funktioner varetages af andre enheder i gruppen, spekulativt og slet ikke underbygget. Desuden udgør argumentet om, at den vare, der fremstilles af Kim Teck Lee Timber Flooring Sdn. Bhd (»KTL«) er en nichevare ikke en grund til at udelukke den, navnlig på baggrund af det forhold, at Kommissionen gjorde brug af data fra tyrkiske virksomheder, der ikke fremstiller den undersøgte vare. c) Forest hævdede, at den identificerede yderligere tre malaysiske producenter af FTG, nemlig Dominant Enterprise Berhad, Hevea Board Berhad og KLK Hardwood Flooring Sdn. Berhad og fremlagde et regnskab for den ene af dem (KLK Hardwood Flooring Sdn Berhad for 2023), mens den for de to andre anførte, at deres regnskaber enten ikke var tilgængelige for den pågældende periode, eller at de viste tab. På dette grundlag fremsatte Forest anmodning om at anvende KLK Hardwood Flooring Sdn sammen med KTL og Unilin Malaysia til beregning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste. d) Sammenligningen af SA&G-omkostningerne for producenter i et muligt repræsentativt land med SA&G-omkostningerne for EU-erhvervsgrenen eller de eksporterende producenter har intet retsgrundlag, dvs. den indgår ikke i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). e) Overvejelsen vedrørende udviklingsniveauet i FTG-sektoren har intet retsgrundlag (dvs. at den ikke indgår i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a)) og strider imod Kommissionens tidligere praksis, f.eks. i sagerne om henholdsvis stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale fra Kina og alkylphosphatestere fra Kina . Malaysia har desuden en tilstrækkeligt udviklet FTG-sektor, og under alle omstændigheder har Kommissionen anvendt virksomheder fra den bredere træsektor, hvor Malaysia er meget udviklet. f) Hvis Kommissionen tager den bredere træsektor i Tyrkiet i betragtning, bør den gøre det samme i Malaysia.

(32)

Med hensyn til litra a) bemærkede Kommissionen, at FTG-sektoren er betydeligt mere udviklet i Tyrkiet end i Malaysia som forklaret i betragtning 162 i forordningen om midlertidig told. Det pågældende argument blev derfor afvist.

(33)

Med hensyn til litra b) påpegede Kommissionen, at dens udtalelse i forordningen om midlertidig told om karakteren af de aktiviteter, der udøves af Unilin (Malaysia) Sdn. Bhd, ikke er spekulativ. I betragtning af det forhold, at virksomheden er en del af en multinational gruppe, og at dens aktiviteter fokuserer på produktion, er det blevet bekræftet , at Unilin (Malaysia) Sdn. Bhd. kun sælger sine fremstillede varer internt i gruppen og ikke i øjeblikket beskæftiger sig med salg til uafhængige parter. Af denne årsag er visse SA&G-funktioner, f.eks. salg, markedsføring, forskning og udvikling i vid udstrækning centraliserede, og de dertil knyttede omkostninger er ikke omfattet og afspejles ikke i virksomhedens indrapporterede SA&G-omkostninger. Det er derfor fuldt ud berettiget ikke at tage de finansielle data fra denne virksomhed i betragtning med henblik på fastsættelsen af referenceværdien for fortjeneste samt SA&G-omkostninger.

(34)

Med hensyn til Kim Teck Lee Timber Flooring Sdn. Bhd redegjorde Kommissionen desuden for, at den ikke som sådan betragter virksomhedens niveauer af SA&G-omkostninger (18,5 %) samt fortjeneste (8,8 %), som begge er udtrykt som en procentdel af solgte varer, som urimelige. I betragtning af den meget specifikke og ikkerepræsentative karakter af den vare, som denne virksomhed fremstiller, finder Kommissionen det imidlertid ikke hensigtsmæssigt udelukkende at basere sig på denne virksomhed med henblik på fastsættelse af referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste.

(35)

Argumenterne vedrørende litra b) blev derfor afvist.

(36)

Med hensyn til litra c) fandt Kommissionen for to af de tre virksomheder, dvs. Dominant Enterprise Berhad og Hevea Board Berhad, ingen beviser for, at disse virksomheder rent faktisk er FTG-producenter, og Forest fremlagde heller ikke nogen beviser herfor. Som Forest fremførte, var deres regnskaber desuden enten ikke tilgængelige for den relevante periode, eller de viste tab. For så vidt angår den tredje virksomhed, dvs. KLK Hardwood Flooring Sdn Berhad, bemærkede Kommissionen, at den regnskabsopgørelse, som Forest har fremlagt, ikke vedrører denne virksomhed, men den koncern, som virksomheden tilhører, dvs. koncernen Kuala Lumber Kepong Berhad. Koncernen, som har en bred vifte af aktiviteter, havde en enorm koncernomsætning på ca. 5.1 mia. USD i 2023 (der sluttede den 30. september 2023) med et positivt overskud. Ifølge ORBIS havde KLK Hardwood Flooring Sdn Berhad i samme periode en omsætning på ca. 16 mio. USD og en negativ fortjeneste. Det er derfor tydeligt, at ingen af ovennævnte virksomheder kan anvendes med henblik på fastsættelse af et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. De pågældende påstande blev derfor afvist.

(37)

Med hensyn til litra d) påpegede Kommissionen, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ikke er præskriptiv, hvad angår de kriterier, der bør anvendes, for at en margen for SA&G-omkostninger eller en fortjenstmargen kan betragtes som rimelig, hvilket giver Kommissionen ret vide skønsbeføjelser. Selv om de respektive margener i Unionen eller i det pågældende land ganske rigtigt ikke som sådan ville være egnede som referenceværdier, kan de udgøre et yderligere element, som kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt referenceværdierne i mulige repræsentative lande er hensigtsmæssige. Det pågældende argument blev derfor afvist.

(38)

Med hensyn til litra e) bemærkede Kommissionen, at dens tilgang i forordningen om midlertidig told ikke strider imod dens praksis i andre sager, i modsætning til, hvad parterne antyder. I modsætning til nærværende sag var spørgsmålet i sagen om kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål fra Kina, hvorvidt kravet om et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau skulle fortolkes snævert, således at det gælder for den specifikke industrisektor, eller hvorvidt det, som Kommissionen fastholdt, bør gælde for landets samlede økonomiske udvikling, som afspejlet i Verdensbankens klassificering heraf. I sagen om alkylphosphatestere fra Kina var spørgsmålet, hvorvidt det angiveligt lave udviklingsniveau i en sektor i et muligt repræsentativt land i sig selv var tilstrækkeligt til direkte at udelukke dette land, selv hvis der ikke var andre potentielle repræsentative lande. I nærværende sag rejste den omstændighed, at FTG-sektoren i Malaysia er underudviklet, tvivl om de tilgængelige finansielle datas relevans i forbindelse med fastsættelsen af rimelige og ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Med hensyn til brugen af data fra den bredere træsektor i Tyrkiet vurderede Kommissionen, at det er sandsynligt, at den bredere træsektor fungerer på samme vilkår som FTG-sektoren, f.eks. med hensyn til materialeomkostninger, arbejdskraftomkostninger, markedsefterspørgsel, konkurrenceintensitet og teknologisk udvikling. Jo større FTG-sektoren er, desto mere sandsynligt bliver således sådanne ligheder. Sammenlignet med de talrige virksomheder, der fremstiller FTG i Tyrkiet, er der fortsat identificeret færre end fem sådanne virksomheder for Malaysia. Desuden er eksporten af FTG fra Tyrkiet fortsat betydeligt højere end eksporten af FTG fra Malaysia. På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at finansielle data fra den bredere træsektor i Tyrkiet kunne anvendes til at fastsætte en rimelig og ikkefordrejet referenceværdi for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Under alle omstændigheder er Kommissionens hidtidige praksis ikke bindende, da hver enkelt sag vurderes ud fra dens realiteter. Parternes respektive påstande blev derfor afvist.

(39)

Med hensyn til litra f) behandles dette i betragtning 47.

(40)

Eksporterende producenter fremførte også, at hvis Kommissionen insisterer på Tyrkiet, bør den foretage nedjusteringer af de/den beregnede SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Navnlig bør den: a) trække transportrelaterede omkostninger fra SA&G-omkostningerne. I tilknytning til Ormas regnskabsopgørelse afspejles disse i en post, der beløber sig til et totaltab på 169 637 781, og angives som »eksport-, fragt- og havneudgifter«. b) fratrække den del af fortjenesten, der oplyses separat som »nettogevinster eller -tab på den nettomonetære stilling« i overensstemmelse med IAS 29, da dette er en fiktiv fortjeneste forbundet med inflation c) trække finansielle udgifter fra SA&G-omkostningerne, navnlig udgifter med tilknytning til betalte renter, også fordi de er forbundet med inflation.

(41)

Med hensyn til litra a) accepterede Kommissionen, som forklaret i betragtning 46 og 47, at gøre brug af en alternativ kilde til finansielle data. Påstanden vedrørende transportrelaterede omkostninger i Ormas regnskabsopgørelse blev derfor afvist.

(42)

Med hensyn til litra b) vurderede Kommissionen, at selv om den særskilt oplyste post »nettogevinster eller -tab ved indberetning af den nettomonetære stilling« er knyttet til inflationen, kan udelukkelsen heraf ikke anses for en hensigtsmæssig måde at justere fortjenesten på i forhold til inflationen. Det kan således ikke antages, at den deraf følgende fortjeneste, hvis denne post udelukkes, ville udgøre virksomhedens fortjeneste i en situation med lav eller ingen inflation. Dette skyldes, at inflationen også vil påvirke indtægter og omkostninger, der ikke regnet med i denne post, såsom den (nominelle) stigning i omkostninger til inputmaterialer og priser på virksomhedens varer.

(43)

Med hensyn til litra c) vurderede Kommissionen ligeledes, at fratrækning af finansielle udgifter, og navnlig renter, ikke vil resultere i de driftsomkostninger, som virksomheden ville skulle afholde i en situation uden høj inflation. Dette skyldes, at virksomheden vil skulle afholde et vist niveau af finansielle udgifter uanset inflationen. Derudover vil den måde, hvorpå de finansielle udgifter påvirkes af inflation, navnlig som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer, afhænge af de præcise vilkår i finansieringsaftalerne, f.eks. indekseringen i forhold til inflationen eller tilknytningen til en stabil valuta.

(44)

Kommissionen påpegede endvidere, at uanset værdien af parternes argumenter for justeringer ville det kun være muligt at foretage sådanne justeringer af de finansielle data fra Orma, for hvilke der foreligger detaljerede regnskabsopgørelser. For den anden tyrkiske producent, AGT, foreligger der ikke en sådan detaljeret opgørelse, og det kan ikke antages, at eventuelle justeringer, der er egnede for Orma, også ville være egnede for denne virksomhed.

(45)

Som et alternativ til justering af data for individuelle tyrkiske producenter foreslog Forest at fastsætte referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste på grundlag af den tyrkiske regerings data om de/det gennemsnitlige driftsudgifter og driftsresultat for de virksomheder, der er involveret i »Fremstilling af træ og varer af træ og kork, strå og flettematerialer«, dvs. NACE — C-162 . Forest mente, at dette ville være den mest rimelige tilgang i den nuværende kontekst, og at den tyrkiske regerings data er officielle og pålidelige. Derudover foreslog Forest, for så vidt angår SA&G-omkostninger, at fratrække udgifter i relation til transport og forsikring, håndtering og lastning/distribution, f.eks. ud fra et forhold, der er beregnet på grundlag af Ormas regnskaber.

(46)

Kommissionen var enig i, at de data, som Tyrkiets centralbank har offentliggjort om de finansielle resultater for virksomheder med aktiviteter, der hører under NACE — C-162, er officielle og pålidelige. Kommissionen bemærkede desuden, at de med udgangspunkt i den samlede omsætning synes at omfatte en langt mere omfangsrig gruppe af virksomheder, og at der derfor er betydeligt mindre sandsynlighed for, at de bliver påvirket af individuelle virksomheders særlige forhold. Derudover påpegede Kommissionen, at disse data omfatter justeringer for inflation, hvilket yderligere styrker dataenes pålidelighed.

(47)

På denne baggrund indvilligede Kommissionen i at anvende disse data til at fastsætte nye referenceværdier for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Kommissionen bemærkede også, at den ikke har været i stand til at fremskaffe finansielle data med et sammenligneligt omfang, en sammenlignelig detaljeringsgrad og pålidelighed for virksomheder, der er aktive i Malaysia.

(48)

Kommissionen fandt, at der, selv om de ikke er indberettet under driftsudgifter, er påløbet finansielle udgifter til virksomhedens drift, og at de derfor bør regnes med i SA&G-omkostningerne.

(49)

Med hensyn til transportomkostninger, og efter påstanden i betragtning 40, påpegede Kommissionen, at der i data offentliggjort af Tyrkiets centralbank manglede detaljerede oplysninger om disse omkostninger. Derfor blev virksomhedens anmodning om at trække transportomkostningerne fra SA&G-omkostningerne afvist.

(50)

Med hensyn til beregningen af fortjenesten tog Kommissionen oprindeligt hensyn til driftsresultatet (inkl. inflationsjusteringer) og de finansielle udgifter, som den tyrkiske centralbank havde indberettet.

(51)

På dette grundlag beløb SA&G-omkostningerne, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, sig oprindeligt til 22,0 %. Fortjenesten, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig oprindeligt til 9,7 %.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede FEP om, at Kommissionen ved beregningen af beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste på ny anvender de finansielle data for de tyrkiske producenter, der er identificeret i forordningen om midlertidig told, i stedet for at basere sig på data fra den tyrkiske centralbank for aktiviteter, der falder ind under NACE-kode 162. FEP hævdede, at denne kategori omfatter varer, der ligger betydeligt længere væk og adskiller sig fra den pågældende vare med hensyn til produktion, omkostninger og prisfastsættelse, hvilket således gør denne datakilde mindre pålidelig og mindre hensigtsmæssig.

(53)

Kommissionen bemærkede, at ingen af de to tyrkiske virksomheder, der er identificeret i forordningen om midlertidig told, er producenter af den undersøgte vare. FEP har ikke forklaret, hvorfor andre virksomheder, der indgår i data fra den tyrkiske centralbank, sammenlignet med disse to virksomheder (hvis data efter al sandsynlighed også indgår i data fra den tyrkiske centralbank), skulle producere varer, der i gennemsnit ligger betydeligt længere væk og adskiller sig fra den pågældende vare med hensyn til produktion, omkostninger og prisfastsættelse. Heraf følger, at data vedrørende adskillige virksomheders aktiviteter i den relevante sektor, sandsynligvis også producenter af den undersøgte vare, er en mere pålidelig kilde med hensyn til rimelige mængder end data vedrørende to virksomheder, der ikke producerer den undersøgte vare. FEP's påstande blev derfor afvist.

(54)

FEP anførte også, at Kommissionen ved beregningen af en referenceværdi for fortjeneste på grundlag af data fra den tyrkiske centralbank udelukkende anvendte driftsresultatet. Ifølge FEP udgør dette en afvigelse fra Kommissionens standardpraksis. FEP anmodede derfor om, at overskud før skat anvendes i stedet, hvilket også omfatter indtægter og udgifter fra andre aktiviteter samt ekstraordinære indtægter og udgifter.

(55)

Kommissionen bemærkede, at i de data, som den tyrkiske centralbank havde indberettet, omfattede overskud før skat indtægter fra udbytte af kapitalinteresser. Disse indtægter var ekstraordinært høje i 2023. I lyset heraf fandt Kommissionen, at overskuddet før skat for dette år, som omfatter denne indkomst, ikke ville være et passende grundlag for beregningen af et rimeligt beløb til fortjeneste. Dette spørgsmål opstår ikke for de finansielle data for 2022, som Kommissionen jf. betragtning 75-76 anvendte i sine reviderede beregninger.

(56)

Fusong gentog sin påstand om, at inflationsniveauet i Tyrkiet rejser tvivl om, hvorvidt Tyrkiet er egnet som repræsentativt land, og at Malaysia burde vælges i stedet. Fusong gjorde navnlig følgende gældende: a) Den høje inflation er en vigtig og relevant faktor, der skal tages i betragtning ud over Verdensbankens klassifikation af bruttonationalindkomsten. Ifølge Fusong er det ubestrideligt, at jo flere økonomiske indikatorer i et repræsentativt land, der ligger tæt på Kinas, desto mere rimelige og repræsentative vil de ikkefordrejede værdier for omkostninger og priser fastsat i det pågældende land være. I denne forbindelse fandt Fusong, at Domstolens dom, der er nævnt i betragtning 26, ikke har nogen betydning for den foreliggende sag, da ansøgeren ikke anfægtede ligheden i det økonomiske udviklingsniveau. Fusong var også af den opfattelse, at valget af Tyrkiet ikke opfylder det af Domstolen fastsatte kriterium om, at Kommissionen skal anvende et tredjeland, hvor priserne fastsættes under omstændigheder, der er så sammenlignelige som muligt med priserne i eksportlandet. b) De lokalt indkøbte produktionsfaktorer, navnlig arbejdskraft- og elomkostninger, fordrejes af den høje inflation. Hertil hævdede Fusong, at den tyrkiske regerings beslutning om at øge mindstelønnen og dermed arbejdskraftomkostningerne var et resultat af den voldsomt stigende inflation. Med hensyn til virkningerne på elpriserne i Tyrkiet af den russiske militære aggression mod Ukraine hævdede Fusong desuden, at Kina ikke var genstand for sådanne virkninger. c) De finansielle data, som Kommissionen baserer sig på, er ikke justeret for inflation og er fortsat fordrejede og upålidelige. Hertil anføres følgende: a) Kommissionen bemærkede også, at der ikke er bevis for en klar forbindelse mellem inflation og høj rentabilitet, navnlig for virksomheder, der er aktive i fremstillingssektorer, som FTG-sektoren eller træsektoren i bredere forstand. Fusong hævdede, at tyrkiske virksomheders obligatoriske anvendelse af regnskabsstandard IAS 29 fra 2023 samt resultaterne af anvendelsen af denne standard i Orma's tilfælde viser, at der er en sådan forbindelse, og at den hensigtsmæssige måde at inflationsjustere på er at fjerne gevinsterne på den nettomonetære stilling. b) Fusong fandt, at Kommissionen ikke har forklaret relevansen af væsentlige fordrejninger som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for vurderingen af pålideligheden af de finansielle data, navnlig med hensyn til virkningerne af inflationen. Ifølge Fusong bør fastsættelsen af ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), uden tvivl baseres på pålidelige og ikkefordrejede finansielle data. c) Fusong henviste til metadataene fra den kilde, som Kommissionen anvendte, hvoraf det fremgår, at »[f]or data fra 2023 anvender undersøgelsen regnskaber, der ikke er inflationsjusteret, inden for anvendelsesområdet for det generelle kommuniké for lov om skatteprocedurer (Sekvensnr.: 555)«, hvori det konkluderes, at disse data fortsat er fordrejede og upålidelige. d) Kommissionen begik en fejl ved at tage hensyn til FTG-sektorens størrelse i Malaysia, da den industrielle størrelse ikke er en forudsætning eller et fremherskende kriterium for udvælgelsen af et repræsentativt land. Fusong hævdede, at de finansielle data for Kim Teck Lee Timber Flooring Sdn. BHD, hvis oplysninger Kommissionen som sådan ikke anså for urimelige, ville være betydeligt bedre egnet end de finansielle data i Tyrkiet. Fusong hævdede desuden, at Kommissionen i stedet for at basere sig på data fra træsektoren i bredere forstand i Tyrkiet burde have anvendt data fra træsektoren i bredere forstand i Malaysia, der er identificeret gennem undersøgelser.

(57)

Hvad angår litra a) bemærkede Kommissionen, at der er en lang række indikatorer, der kan anvendes til at vurdere et lands økonomi, herunder flere indikatorer for forskellige sektorers beskæftigelsesniveauer, gæld, investering, handelsbalance og værditilvækst. Selv om Fusong mener, at der er behov for, at så mange økonomiske indikatorer er så tæt på som muligt, forklarer det ikke, hvilke yderligere indikatorer — ud over inflationen — der er relevante for at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), eller hvad deres relative vægt burde være i vurderingen. Især med hensyn til inflationen ville en accept af Fusongs argument indebære, at hvis det pågældende land er et land med hyperinflation, kunne kun lande med hyperinflation tages i betragtning ved udvælgelsen af det repræsentative land, hvilket ofte ville gøre en sådan udvælgelse umulig. Hvad angår inflationen, der angiveligt »fordrejer« de relevante data, behandles dette i betragtning 65.

(58)

Kommissionen bemærkede endvidere, at bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger, som Verdensbanken anvender til klassificering af lande i fire grupper, måles i en stabil valuta (USD) og derfor allerede tager hensyn til forskelle i inflationen landene imellem. Anvendelsen af denne indikator giver derfor en objektiv og sporbar metode til at vurdere, om to lande har et ensartet økonomisk udviklingsniveau med henblik på grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og konsekvent er blevet accepteret af Unionens retsinstanser som egnede til disse formål. Med hensyn til kravet i retspraksis om, at Kommissionen skal vælge et land, hvor »priserne fastsættes under omstændigheder, der er så sammenlignelige som muligt i forhold til dem, der gælder i eksportlandet«, gjorde Domstolen det klart, at dette krav er opfyldt ved at opfylde kriteriet om et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau.

(59)

Set i lyset af ovenstående blev Fusongs påstande i litra a) afvist.

(60)

Med hensyn til de arbejdskraftomkostninger, der er omhandlet i litra b), bemærkede Kommissionen, at ifølge Fusongs argumenter og de henvisninger, som den fremlagde for at underbygge dem, var den tyrkiske regerings mål, da den hævede mindstelønnen i 2023, at genoprette de tyrkiske borgeres købekraft. Det betyder, at den tyrkiske regering havde til hensigt at justere arbejdskraftomkostninger tilbage til et niveau, der svarede til niveauet for den samlede økonomiske udvikling i landet. På den baggrund er der ingen grund til at antage, at niveauet for disse omkostninger i UP (udtrykt i CNY) var fordrejet.

(61)

Med hensyn til de elomkostninger, der er omhandlet i litra b), bemærkede Kommissionen, at selv om Fusong synes at medgive, at stigningen (i faste priser) ikke er relateret til inflationen, hævder virksomheden, at de stadig bør betragtes som fordrejede, fordi Kina ikke oplevede lignende stigninger, og at Tyrkiet derfor ikke opfylder betingelsen om, at det er et egnet valg som repræsentativt land. Kommissionen bemærkede, at i betragtning af den konstaterede forekomst af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), er prisudviklingen i Kina ikke relevant for vurderingen af fordrejninger i potentielle repræsentative lande.

(62)

Set i lyset af ovenstående blev Fusongs påstande i litra b) afvist.

(63)

Med hensyn til litra c), nr. i), bemærkede Kommissionen, at Fusong ikke i tilstrækkelig grad underbyggede sin påstand om den påståede forbindelse mellem inflation og høj rentabilitet, hverken for FTG-sektoren eller for træsektoren i bredere forstand. Som forklaret i betragtning 42 betyder anvendelsen af regnskabsstandard IAS 29 i henhold til det generelle kommuniké for lov om skatteprocedurer (Sekvensnr.: 555) for 2023 ikke, at en virksomhed uden inflation ville have opnået et fortjenstniveau, som — sammenlignet med den faktisk realiserede fortjeneste — ville være lavere svarende til det beløb, der er indberettet som nettomonetær gevinst. Desuden kan situationen for en enkelt virksomhed ikke generaliseres, hverken for FTG-sektoren eller for træsektoren i bredere forstand.

(64)

Uanset ovenstående sammenlignede Kommissionen inflationsraten og rentabiliteten i årene fra 2020 til 2023, hvor inflationsraten i Tyrkiet oplevede betydelige udsving (fra 12 % i 2020 til et toppunkt på 72 % i 2022) ved hjælp af de finansielle data, der blev offentliggjort af den tyrkiske centralbank for virksomheder, der opererer i træsektoren i bredere forstand (NACE C-162). For rentabiliteten blev der anvendt to målemetoder, der begge udtrykkes som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer: a) driftsresultat og b) overskud før skat og før ekstraordinære indtægter/udgifter . Det er værd at minde om, at disse data vedrører en hel sektor, der omfatter mere end 2 000 virksomheder, og derfor er mindre tilbøjelige til at blive påvirket af individuelle virksomheders særlige forhold. Det fremgår klart af en simpel observation af dataene, at de betydelige inflationsstigninger ikke blev efterfulgt af rentabilitetsstigninger. Dette skyldes, at selv om fortjenesten steg , gjorde omkostningerne det også. For at kvantificere dette forhold i dataene beregnede Kommissionen ikke desto mindre korrelationskoefficienten , som i dette tilfælde er negativ for begge målemetoder af rentabiliteten. Selv om Kommissionen ikke hævder, at dette resultat bør betragtes som et afgørende bevis på en negativ sammenhæng mellem høj inflation og rentabilitet (dvs. at rentabiliteten falder, når inflationen stiger), afviser den ikke desto mindre kraftigt Fusongs påstand om, at hyperinflation fører til overvurderet rentabilitet. Dette skyldes, at hvis Fusongs påstand var korrekt, navnlig for den pågældende periode og sektor, ville forventningen være, at der i dataene ville blive observeret en positiv eller endog stærkt positiv korrelationskoefficient (tæt på +1), hvilket ikke er tilfældet: (monetære beløb udtrykt i 1 000 TRY) 2020 2021 2022 2023 Inflationsrate i Tyrkiet 12 % 20 % 72 % 54 % Driftsresultat 3 999 790 9 958 534 14 072 992 15 253 814 Overskud før skat og før ekstraordinære indtægter/udgifter 2 535 251 9 096 767 8 995 295 22 990 243 Omkostninger ved solgte varer 26 219 734 48 717 078 106 542 623 156 950 213 Driftsresultat i % af omkostningerne ved solgte varer 15,3 % 20,4 % 13,2 % 9,7 % Overskud før skat i % af omkostningerne ved solgte varer 9,7 % 18,7 % 8,4 % 14,6 % Korrelationskoefficient mellem inflationsrate og rentabilitet (driftsresultat i % af omkostningerne ved solgte varer) — 0,65 Korrelationskoefficient mellem inflationsrate og rentabilitet (overskud før skat i % af omkostningerne ved solgte varer) — 0,36

(65)

Med hensyn til litra c), nr. ii), og som forklaret i betragtning 28 fandt Kommissionen, at når det gælder fastsættelsen af et ikkefordrejet beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste, skal betydningen af fordrejninger sættes i den specifikke retlige kontekst, som er de væsentlige fordrejninger, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Uden en sådan kontekst er betydningen af fordrejninger fortsat temmelig vag og uafklaret. I betragtning af det store antal faktorer, der påvirker priserne i et land, vil det blive næsten umuligt at opfylde kravet om ikkefordrejede referenceværdier og beløb, hvis faktorerne fortolkes forskelligt. Selv om den almindelige betydning af »fordrejning« skulle følges, uddybede Retten i CCCME-sagen desuden betydningen af »fordrejede data« i forbindelse med en påstand om, at Kommissionen anvendte sådanne data i sin beregning af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Retten fastslog, at det for at kunne anses for »fordrejet« skal godtgøres, at sådanne oplysninger er »manipulerede oplysninger eller oplysninger, der ikke svarede til virkeligheden« . I lighed med sagsøgerne i CCCME-sagen undlod Fusong at fremlægge sådanne beviser.

(66)

Med hensyn til litra c), nr. iii), bemærkede Kommissionen, at i modsætning til, hvad Fusong antyder, omfatter de data, der offentliggøres af den tyrkiske centralbank, justeringer for inflation, både hvad angår indtægter og udgifter. Selv om disse justeringer ikke er omfattet af det generelle kommuniké for lov om skatteprocedurer (Sekvensnr: 555) for 2023, mente den tyrkiske centralbank, at de indberettede finansielle data var tilstrækkeligt pålidelige, nøjagtige og informative til at kunne offentliggøres og anvendes.

(67)

Set i lyset af ovenstående blev Fusongs påstande i litra c) afvist.

(68)

Hvad angår litra d), præciserede Kommissionen, at den industrielle størrelse ikke er et kriterium som sådan i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Men som omhandlet i betragtning 38 rejser den omstændighed, at FTG-sektoren i Malaysia er underudviklet, tvivl om de tilgængelige finansielle datas relevans i forbindelse med fastsættelsen af rimelige og ikkefordrejede beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Dette er navnlig tilfældet, fordi disse data er begrænset til en enkelt virksomhed med meget specifikke aktiviteter, der sandsynligvis ikke er repræsentative for FTG-sektoren. Kommissionen fandt det derfor ikke hensigtsmæssigt udelukkende at basere sig på denne virksomheds data til fastsættelse af rimelige og ikkefordrejede beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen fandt, at størrelsen af FTG-sektoren i Tyrkiet til gengæld gør det sandsynligt, at træsektoren i bredere forstand opererer på samme vilkår som FTG-sektoren, og at dataene for træsektoren i bredere forstand i Tyrkiet derfor kan anvendes til at fastsætte de rimelige og ikkefordrejede beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Med hensyn til Fusongs opfordring til at anvende data for træsektoren i bredere forstand i Malaysia blev det forklaret i betragtning 47, at Kommissionen ikke var i stand til at finde sådanne data. Desuden fremlagde Fusong heller ikke sådanne data og pegede heller ikke på mulige kilder.

(69)

Set i lyset af ovenstående blev Fusongs påstande i litra d) afvist.

(70)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Fusong bemærkninger til beregningen af beløbene til fortjeneste og SA&G-omkostninger og hævdede, at selv om Kommissionen medtog de finansielle udgifter i SA&G-omkostningerne, blev de samme finansielle udgifter imidlertid ikke fratrukket den fortjeneste, der var baseret på driftsresultatet snarere end på overskuddet før skat. Derfor var de metoder, der blev anvendt til at fastsætte beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste, inkonsekvente og asymmetriske.

(71)

Kommissionen bemærkede, at indtægterne fra andre transaktioner i de finansielle data, der offentliggøres af Tyrkiets centralbank for virksomheder med aktiviteter under NACE — C-162, omfatter en post kaldet »Udbytte af kapitalinteresser«. For 2023, som er det år, der oprindeligt blev anvendt til Kommissionens beregning, var denne post usædvanlig høj i forhold til alle tidligere år og ville få en betydelig indvirkning, hvis den blev medtaget i beregningen af beløbet til fortjeneste.

(72)

Derfor anvendte Kommissionen i sin beregning af et beløb til fortjeneste i det endelige oplysningsdokument oprindeligt driftsoverskuddet, som ikke omfatter ovennævnte post, divideret med omkostningerne ved solgte varer. I sin beregning af et rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger anvendte Kommissionen summen af driftsudgifter og finansieringsudgifter (lang- og kortfristede forpligtelser), også divideret med omkostningerne ved solgte varer.

(73)

Fusongs påstand om, at ovennævnte metode til beregning af referenceværdier for fortjeneste og SA&G-omkostninger er inkonsekvent og asymmetrisk blev anset for at være berettiget. Selv om driftsoverskuddet også skulle dække de respektive finansieringsudgifter, for at virksomheden kunne være rentabel, var disse finansieringsudgifter faktisk også blevet medtaget i beregningen af SA&G-omkostningerne. Med andre ord omfattede den metode, der blev fulgt i oplysningsdokumentet, finansielle udgifter i begge beløb, hvilket resulterede i dobbelttælling af de finansielle udgifter.

(74)

For at løse problemet med dobbelttælling ville det være nødvendigt at anvende overskuddet før skat, som dog ville omfatte »udbytte af kapitalinteresser«, der som forklaret i betragtning 71 blev anset for at være ekstraordinært højt. Det blev derfor konkluderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende de data, der er offentliggjort af Tyrkiets centralbank, for virksomheder med aktiviteter under NACE — C-162 for 2023, da sektorens rentabilitet blev stærkt påvirket af denne post.

(75)

I lyset af ovenstående reviderede Kommissionen sin beregning af beløbene for fortjeneste og SA&G-omkostninger ved hjælp af de finansielle data, der er offentliggjort af Tyrkiets centralbank for virksomheder med aktiviteter under NACE — C-162 for 2022. I det pågældende år og i de foregående år var udbyttet af kapitalinteresser på et minimalt niveau og havde derfor ingen indvirkning på sektorens samlede rentabilitet. Kommissionen anså derfor beløbet for SA&G-omkostninger og fortjeneste baseret på tallene for 2022 for at være rimeligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(76)

Med henblik på den reviderede beregning af det ikkefordrejede og rimelige beløb til fortjeneste anvendte Kommissionen fortjenesten før ekstraordinære poster delt med omkostningerne ved solgte varer, idet den bemærkede, at fortjenesten før ekstraordinære poster allerede er fratrukket finansielle udgifter. Med henblik på den reviderede beregning af beløbet for SA&G-omkostninger anvendte Kommissionen den samme tilgang som i oplysningsdokumentet, dvs. summen af driftsudgifter og finansieringsudgifter divideret med omkostningerne ved solgte varer på grundlag af de finansielle data, der er offentliggjort af Tyrkiets centralbank for virksomheder med aktiviteter under NACE — C-162 for 2022.

(77)

Efter revisionen udført på dette grundlag beløb SA&G-omkostningerne, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, sig til 16,1 %. Fortjenesten, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 8,4 %. Der blev udsendt en supplerende fremlæggelse af oplysninger herom den 12. maj 2025 (i det følgende også benævnt »supplerende fremlæggelse«).

(78)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og under henvisning til beregningen af SA&G-omkostningerne ud fra de data, som Tyrkiets centralbank havde indberettet for virksomheder med aktiviteter under NACE — C-162 for 2023, gentog Forest sin anmodning om udelukkelse af, hvad den anså for at være ekstraordinært høje finansieringsudgifter. Forest foreslog i stedet at beregne SA&G-omkostningerne på grundlag af driftsudgifter eller alternativt ved hjælp af finansieringsudgifterne i forhold til omkostningerne ved solgte varer for 2022.

(79)

I lyset af revisionen af beregningen af SA&G-omkostningerne på grundlag af de respektive data for 2022, jf. betragtning 76, anså Kommissionen punktet for at være »uden betydning«.

(80)

Efter den supplerende fremlæggelse modtog Kommissionen bemærkninger fra FEP, Fusong og Forest.

(81)

FEP modsatte sig i sine bemærkninger ændringerne i beregningen af fortjeneste og SA&G-omkostninger og hævdede følgende: a) Kommissionens metode til fastsættelse af ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste i den supplerende fremlæggelse er forkert og afviger uberettiget fra UP til fordel for data fra 2022, hvilket er i strid med Kommissionens tidligere praksis. Der kan navnlig anføres følgende: a) Sammenligningen mellem 2022 og 2023 af overskuddet før skat udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer viser, at indtægter fra udbytte i 2023 ikke har nogen væsentlig indvirkning, og b) anvendelsen af overskud før skat i 2023 ville ikke føre til asymmetrier eller dobbelttælling og ikke ville være overdreven — hvilket fremgår af andre tilfælde, hvor Tyrkiet blev valgt som repræsentativt land. b) Fastsættelsen af fortjeneste baseret på overskud før ekstraordinære poster i stedet for overskud før skat er uberettiget og ukorrekt og er også i strid med Kommissionens tidligere praksis. c) Den reducerede antidumpingtold, der er beregnet i den supplerende fremlæggelse, er for lav og utilstrækkelig til at beskytte EU-erhvervsgrenen mod skadevoldende dumpingimport fra Kina. d) Kommissionens sene ændring af metoden til fastsættelse af referenceværdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste resulterer i et proceduremæssigt klagepunkt, da Kommissionen ikke rettidigt underrettede klagerne om årsagerne til at basere sig på driftsoverskuddet (selv om det ser ud til, at den gjorde det for eksporterende producenter) og hidtil har undladt at behandle klagernes tidligere bemærkninger i denne henseende.

(82)

Hvad angår litra a) og b), bemærkede Kommissionen, at i FEP's sammenligning ville forskellen i det beregnede fortjenstbeløb mellem 2022 og 2023 ved anvendelse af overskud før skat være på ca. 50 %, og derfor ville forskellen i modsætning til det, som FEP synes at antyde, have en meget betydelig indvirkning på beregningen af den normale værdi. Under alle omstændigheder er sammenligningen af resultaterne mellem 2022 og 2023 på grundlag af overskud før skat irrelevant. Det spørgsmål, som Kommissionen behandlede i sin supplerende fremlæggelse, er primært et spørgsmål om metode, hvilket dog også påvirker dumpingberegningen. Som forklaret i betragtning 71 fandt Kommissionen, at medtagelsen af en post i dens beregning, der forekommer både ekstraordinær og helt uden forbindelse til virksomhedernes aktiviteter, ville være ukorrekt i forbindelse med denne beregning.

(83)

Hvad angår anvendelsen af finansielle data fra en periode, der ikke falder sammen med UP, bemærkede Kommissionen, at tidligere praksis under alle omstændigheder ikke er bindende, og at hver enkelt sag vurderes ud fra dens egne forudsætninger. Det følger af retspraksis, at lovligheden af en forordning om indførelse af antidumpingtold skal vurderes på grundlag af retsregler og navnlig grundforordningens bestemmelser og ikke på grundlag af EU-institutionernes angivelige tidligere beslutningspraksis (jf. i denne henseende og analogt hermed dom af 10. februar 2021, RFA International mod Kommissionen, C-56/19 P, præmis 79, EU:C:2021:102, præmis 79; af 4. oktober 2006, Moser Baer India mod Rådet, T-300/03, EU:T:2006:289, præmis 45; og af 18. oktober 2016, Crown Equipment (Suzhou) and Crown Gabelstapler mod Rådet, T-351/13, ikke offentliggjort, EU:T:2016:616, præmis 107).

(84)

Kommissionen fandt desuden, at det fortjenstniveau, der anvendes i andre sager med Tyrkiet som repræsentativt land, også er irrelevant og ikke kan anvendes til at vurdere, hvorvidt det fortjenstbeløb, der er fastsat i den foreliggende sag, er rimeligt eller uforholdsmæssigt højt. Hertil bemærkede Kommissionen, at de sager, som FEP henviser til i deres indlæg, vedrører andre sektorer end FTG-sektoren eller endda træsektoren i bredere forstand.

(85)

Med hensyn til litra c) bemærkede Kommissionen, at beregningen af dumpingmargenen i henhold til grundforordningen er helt uafhængig af beregningen af skadesmargenen. Det er derfor helt irrelevant, om dumpingmargenen ligger tæt på skadesmargenen.

(86)

Med hensyn til litra d) præciserede Kommissionen, at i modsætning til det, som FEP antyder, blev årsagerne til at anvende driftsoverskuddet i den endelige fremlæggelse af oplysninger meddelt alle interesserede parter samtidigt.

(87)

Fusong hævdede i sine bemærkninger efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger følgende: a) Kommissionens afgørelse om at se bort fra de finansielle data for 2023 og basere sig på dataene fra 2022 medfører, at valget af Tyrkiet som et egnet repræsentativt land er særlig problematisk og uberettiget, og at Malaysia bør vælges i stedet. For at underbygge sin påstand hævdede Fusong, at det i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og Kommissionens faste praksis kræves, at umiddelbart tilgængelige data, herunder finansielle data, ikke blot skal være ikkefordrejede og pålidelige, men også skal vedrøre sektoren for den undersøgte vare og undersøgelsesperioden. b) Medtagelsen af visse poster under kategorierne Indtægter/Udgifter fra andre aktiviteter, og navnlig »Udbytte af kapitalinteresser«, i overskuddet før skat med henblik på fastsættelse af referenceværdien for fortjeneste er forkert. »Udbytte fra kapitalinteresser« henviser til indtægter fra investeringsaktiviteter i stedet for FTG-produktions- og salgsaktiviteter og bør derfor i sagens natur udelukkes fra beregningen af referenceværdien for fortjeneste. Det samme gælder for andre poster, f.eks. »Udbytte fra tilknyttede virksomheder«, »Hensættelser, der annulleres«, »Indtægter fra salg af værdipapirer« og »Inflationsjusteret fortjeneste«, som enten er uafhængige af aktiviteterne i forbindelse med den undersøgte vare eller udelukkende er resultatet af regnskabsmæssig behandling uden faktisk transaktionsgrundlag. c) Asymmetrien i beregningen af fortjeneste og SA&G-omkostninger fortsætter, fordi indtægter og udgifter fra andre aktiviteter indgår i beregningen af fortjeneste, mens de ikke indgår i beregningen af SA&G-omkostninger. Fusong hævdede, at hvis indtægter og udgifter fra andre aktiviteter udelukkes fra både beregningen af fortjeneste og SA&G-omkostninger, bør fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer være på 5,8 % i stedet for på 8,4 %. Men hvis Kommissionen derimod anser det for nødvendigt at inkludere dem både i beregningen af fortjeneste og SA&G-omkostninger, bør SA&G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer være på 13,4 % i stedet for på 16,1 %.

(88)

Som svar på litra a), og som forklaret i betragtning 71, gav dataene for 2023, selv om de var pålidelige, ikke mulighed for at beregne et rimeligt beløb til fortjeneste og SA&G-omkostninger. Anvendelsen af data fra en periode, der ikke falder sammen med UP, var berettiget i den foreliggende sag, da der ikke forelå egnede data for UP i Tyrkiet eller et andet muligt repræsentativt land af de årsager, der er forklaret i betragtning 46-48 og 76. I dette tilfælde anvendte Kommissionen data fra 2022, som den anså for pålidelige og tilstrækkeligt aktuelle, og som derfor førte til beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der er »ikkefordrejede« og »rimelige«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit. Fusong kunne ikke modbevise dette.

(89)

Som svar på litra b) var Kommissionen af den opfattelse, at indtægter og udgifter fra andre aktiviteter generelt er en del af en virksomheds normale aktiviteter i en fremstillingssektor. Forudsat at størrelsen heraf ikke er usædvanlig, hvilket f.eks. fremgår af en sammenligning med de vigtigste driftsposter som omsætning eller driftsoverskud, kan de medtages i beregningen af rimelige beløb til fortjeneste og SA&G-omkostninger. Fusong kunne ikke påvise, at medtagelsen af disse indtægter ville føre til beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der enten ikke er rimelige eller er fordrejede.

(90)

Som svar på litra c) fandt Kommissionen, at der i modsætning til Fusongs påstand ikke er nogen asymmetri i beregningen. Med hensyn til de to alternative beregninger, som Fusong har foreslået, bemærkede Kommissionen, at der i begge alternative beregninger helt ses bort fra indtægter og udgifter fra andre aktiviteter. Af de i betragtning 89 anførte årsager fandt Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at se bort fra dem og accepterede derfor ikke Fusong alternative beregninger.

(91)

Set i lyset af ovenstående blev Fusongs påstande afvist.

(92)

Forest fremsatte den påstand, at anvendelsen af savskåret træ til at beregne en referenceværdi for finerer er uberettiget, uden dog at fremlægge elementer til at underbygge denne påstand i den ikkefortrolige udgave af sine bemærkninger.

(93)

Kommissionen fandt, at dens tilgang til fastsættelsen af en referenceværdi for finérer på grundlag af omkostningerne ved opskåret træ er fuldt ud berettiget, ud fra det forhold, at priserne på finérer i betydelig grad er påvirket af træarterne, og en referenceværdi baseret på en generisk HS-kode, uden hensyn til træarten, ville derfor ikke afspejle de reelle markedspriser på finérer, jf. betragtning 170 i forordningen om midlertidig told. Da Forest ikke fremlagde nogen elementer for at underbygge sine påstande og for at gøre indsigelse mod Kommissionens konklusioner, blev disse påstande afvist.

(94)

Fusong hævdede, at anvendelsen af en ikkefordrejet referenceværdi for det vigtigste inputmateriale, nemlig egetræsstammer, som gruppen anvendte i fremstillingen af den pågældende vare, var uberettiget. Virksomheden hævdede, at langt størstedelen af træstammerne købes direkte fra Europa, hvilket den påstod blev bekræftet i den tilhørende dokumentation, der blev fremlagt i forbindelse med undersøgelsen. Virksomheden fremførte, at priserne på egetræsstammer ikke er fordrejede og afspejler de internationale markedsvilkår. Derudover fremførte virksomheden, at købstransaktionspriserne var udtrykt i euro, og at der ikke findes nogen lokal fremstilling af egetræsstammer på grund af forbuddet mod fældning af naturlig skov. Efter Fusongs opfattelse kan priserne således ikke blive påvirket af fordrejningerne i Kina.

(95)

Påstandene vedrørende direkte køb af træstammer blev ikke underbygget af tilstrækkelige beviser. Kommissionen modtog ingen dokumentation for, at virksomheden købte en betydelig mængde råmaterialer direkte fra europæiske leverandører. Det fremgår af de dokumenter og oplysninger, som den eksporterende producent fremlagde i forbindelse med undersøgelsen, at næsten alle træstammer blev købt fra kinesiske virksomheder (forhandlere), selv om varerne blev afsendt fra tredjelande. Virksomheden fremlagde ingen beviser, der modsiger den konstaterede væsentlige fordrejning i Kina, jf. afsnit 3 i forordningen om midlertidig told. Der blev ikke redegjort nærmere for, hvordan den valuta, der anvendes til køb, påvirker fordrejningen på markedet, og Kommissionen fandt ikke dette argument relevant for analysen i denne sag. Desuden udelukker forbuddet mod fældning af egetræer til kommerciel brug ikke, at der foreligger en fordrejning. Det skal bemærkes, at fordrejningen vedrører hele træsektoren, herunder leverandørerne, som nævnt i betragtning 125 i den midlertidige forordning: »Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.« Da langt størstedelen af træstammerne købes hos kinesiske virksomheder, var Kommissionen ikke i stand til på grundlag af den foreliggende dokumentation med sikkerhed at fastslå, at omkostningerne for Fusong ved køb af egetræsstammer ikke var fordrejede. Påstanden blev derfor afvist.

(96)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Fusong endvidere, at den købte langt størstedelen af egetræstammer hos forhandlere uden for det kinesiske fastland, i et tredjeland, som ikke kan oplyses af fortrolighedshensyn. Disse forhandlere er registreret i henhold til lokal lovgivning og bør ikke betragtes som kinesiske forhandlere. Desuden er de to største forhandlere en del af de globale grupper, og den ene er noteret på NASDAQ og er underlagt USA's børsregler og forvaltningsregler. Fusong gentog, at træstammer afsendes direkte fra Europa. Efter Fusongs opfattelse er priserne på markedsniveau, og derfor bør referenceværdien for egetræstammer ikke finde anvendelse.

(97)

Kommissionen anførte, at afsendelsesstedet for varerne er uden betydning for vurderingen af prisfordrejningen. Som det blev fastslået i betragtning 54, vedrører fordrejningen også leverandører. Det forhold, at virksomheden er baseret uden for det kinesiske fastland i et tredjeland, som ikke kan oplyses af fortrolighedshensyn, ændrer ikke ved, at forhandleren faktisk er en kinesisk ejet virksomhed, og at den er påvirket af de væsentlige fordrejninger, der er konstateret for landet. Det skal bemærkes, at hovedleverandøren, hvis holdingvirksomhed er noteret på NASDAQ, har en dattervirksomhed på det kinesiske fastland, og at holdingvirksomhedens reelle ejer og direktør desuden er medlem af et af udvalgene under den politiske rådgivende konference for det kinesiske folk. Forholdet mellem forhandlerens ledelse og det kinesiske politiske organ og ejerskabet af den kinesiske virksomhed bekræfter også, at køb via denne forhandler skal anses for at være genstand for fordrejninger. For så vidt angår den anden gruppe, er virksomheden beliggende i samme land som det foregående, og dens pris er på samme niveau som den største leverandørs, hvilket tyder på, at fordrejningerne også påvirker denne. Endelig er alle disse leverandører aktive på det kinesiske marked, og deres priser påvirkes derfor af de væsentlige fordrejninger gennem konkurrencemæssige kræfter. Påstanden blev derfor afvist.

(98)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger, som ikke behandlede påstanden om referencepriserne for træstammer, anmodede Fusong Kommissionen om at genoverveje sin vurdering i denne henseende ved at henvise til bemærkningerne til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionens vurdering forblev uændret

(99)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Fusong, at hvis Tyrkiet bibeholdes som repræsentativt land, burde referenceværdierne for arbejdskraft og elektricitet nedjusteres for at fjerne virkningerne af ekstraordinære påvirkninger i landet som inflation. Fusong foreslog at anvende den gennemsnitlige inflationsrate i Tyrkiet over en tilstrækkelig lang periode forud for 2021 i de år, hvor den usædvanligt høje inflation eller andre ekstraordinære omstændigheder ikke påvirkede landet, for at rekonstruere de arbejdskraft- og elomkostninger, der skulle have været afholdt af lokale producenter i UP uden sådanne ekstraordinære påvirkninger.

(100)

Kommissionen bemærkede, at af de årsager, der er forklaret i betragtning 60 og 61, bør arbejdskraft- og elomkostningerne ikke betragtes som fordrejede. Fusongs påstande om et behov for justering blev derfor afvist.

(101)

FEP anmodede også om en bekræftelse af, at den normale værdi omfatter et skøn over indirekte produktionsomkostninger til dækning af de produktionsomkostninger, der ikke indgår i produktionsfaktorerne.

(102)

Kommissionen bekræftede, at sådanne omkostninger er blevet fastsat og medtaget i den normale værdi, jf. betragtning 193 til 194 i forordningen om midlertidig told.

(103)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til eksportprisen, bekræftes betragtning 201-202 i forordningen om midlertidig told.

(104)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede to eksporterende producenter, nemlig Fusong Group og Forest Group, at justeringen af den normale værdi som følge af den ikkerefunderbare moms på eksporten af den pågældende vare ikke bør finde anvendelse på dem, da de i realiteten modtog momsrefusion. Virksomhederne angav, at de modtog momsrefusion for deres eksportsalg, fordi de ikke eksporterede den pågældende vare under toldkode 4418 75 . De hævdede i stedet at have eksporteret den pågældende vare under andre underpositioner, nemlig 4412 92 og 4412 52 . Virksomhederne hævdede endvidere, at de havde fremlagt toldeksportangivelser og dokumentation for momsrefusion, der bekræftede, at de i realiteten havde modtaget momsrefusion.

(105)

Kommissionen gennemgik de eksporterende producenters påstande vedrørende tariferingen af den pågældende vare under forskellige HS-koder. Efter gennemgangen fandt den ingen væsentlige beviser til at underbygge påstanden om, disse to eksporterende producenter havde tariferet eksporten af varerne under en anden kode end den HS-kode, som den pågældende vare bør klassificeres under, nemlig HS-kode 4418 75 . Kommissionen anfægtede ikke selve angivelsen af eksportsalget eller momsrefusionsformularerne. Den vurderede, om eksportsalget af den pågældende vare, såfremt den var angivet under den dertil svarende HS-kode, var genstand for momsrefusion. Kommissionen fastslog dernæst, at den pågældende vare, som henhører under HS-kode 4418 75 , ikke er genstand for momsrefusion. Ingen af de interesserede parter gjorde indsigelse mod, at definitionen af varer henhørende under HS-kode 4418 75 i Kina er i overensstemmelse med den definition, der er anvendt i denne undersøgelse, og de redegjorde heller ikke for, hvorfor de havde angivet deres eksportsalg under en anden HS-kode og ikke under HS-kode 4418 75 .

(106)

De to eksporterende producenter henviste til den dokumentation, de havde fremlagt i forbindelse med undersøgelsen vedrørende momsangivelserne. De har imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation eller begrundelser, der kan godtgøre en afvigelse fra tariferingen af den pågældende vare under nogen anden kode end 4418 75 . Den blotte omstændighed, at de eksporterende producenter havde angivet varen under en anden kode, bekræfter ikke i sig selv, at den er korrekt. Kommissionen konkluderede derfor, at virksomhedernes egenerklæring om eksporttransaktionen og tariferingen heraf, hvis der ikke foreligger anden dokumentation, der bekræfter, at denne tarifering var korrekt, ikke i sig selv er tilstrækkeligt bevis for, at produktet tariferes under koden med momsrefusion. Ved at angive eksportsalget af den pågældende vare under den kode, der ikke svarer til definitionen af den pågældende vare, fik virksomhederne reelt eksportprisen til at falde, idet de modtog momsrefusion.

(107)

Kommissionen fandt ingen beviser for, at den pågældende vare skulle tariferes under en anden underposition end 4418 75 , og den normale værdi blev derfor behørigt justeret med den ikkerefunderbare moms. De eksporterende producenter fremlagde ingen dokumentation, som godtgør, at de bør fritages for anvendelsen af denne regel, og salget af den pågældende vare til eksport bør ikke tariferes under HS-kode 4418 75 . Disse påstande blev derfor afvist.

(108)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Forest og Fusong deres påstand om, at transport- og distributionsudgifterne burde have været fratrukket beregningen af SA&G-omkostninger. Parterne hævdede, at da sådanne udgifter er blevet fratrukket eksportprisen, burde de også fratrækkes den normale værdi for at sikre, at princippet om rimelig sammenligning overholdes. For at anslå transport- og distributionsudgifterne gentog parterne deres forslag om at anvende de umiddelbart tilgængelige detaljerede finansielle data fra Orma. De foreslog navnlig at beregne Ormas andel af transport- og distributionsudgifter i forhold til virksomhedens samlede driftsudgifter og anvende dette forhold på de driftsudgifter, som Tyrkiets centralbank har indberettet for aktiviteter under NACE-162. Endvidere fandt Forest, at hvis Kommissionen ikke med tilstrækkelig præcision kan anslå transport- og distributionsudgifterne, bør den ikke trække transport- og distributionsudgifter fra eksportprisen.

(109)

Kommissionen bemærkede, at den ved beregningen af den normale værdi ab fabrik normalt ville fratrække transportudgifter, når disse udgifter er klart og særskilt identificeret. I den forbindelse mindede Kommissionen om, at Retten i sin dom i CCCME-sagen først mindede om, at hvis en part i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, anmoder om justeringer for at kunne sammenligne den normale værdi og eksportprisen med henblik på at fastsætte dumpingmargenen, skal den pågældende part henhold til retspraksis bevise, at dens påstand er berettiget. Bevisbyrden for, at de specifikke justeringer, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a)-k), skal foretages, påhviler dem, der måtte ønske at påberåbe sig dem . Heraf følger, at det i det pågældende tilfælde ligesom i denne undersøgelse påhvilede de interesserede parter i medfør af denne retspraksis at godtgøre, at den ønskede justering var nødvendig, med støtte i de beviser, som de havde fremlagt under undersøgelsen .

(110)

Retten fastslog dernæst, at selv om der kan være behov for justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for at tage hensyn til forskelle mellem eksportprisen og den normale værdi, som kan påvirke deres sammenlignelighed, kan der ikke foretages sådanne fradrag for så vidt angår en værdi, som er beregnet, og som derfor ikke er reel. Denne værdi påvirkes generelt ikke af faktorer, som kan skade sammenligneligheden, da den er kunstigt fastsat . Ligesom i CCCME-sagen omfattede beregningen af den normale værdi pr. varetype »ab fabrik« i den foreliggende sag desuden et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger, og der forelå ingen konkrete oplysninger om, hvorvidt de anvendte SA&G-omkostninger omfattede konkrete transport- og distributionsudgifter (og i så fald i hvilket omfang). I betragtning af, at Kommissionens skønsbeføjelse ved anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10 , var Kommissionens tilgang i overensstemmelse med seneste retspraksis vedrørende udokumenterede påstande om, at beløb for SA&G-omkostninger, der anvendes ved beregningen af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), og som Kommissionen anser for rimelige i handelsleddet ab fabrik, omfatter transportomkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(111)

Som forklaret i betragtning 49 manglede de data, der blev offentliggjort af Tyrkiets centralbank, også detaljerede oplysninger om disse omkostninger. Kommissionen bemærkede endvidere, at forholdet mellem transport- og distributionsudgifter og de samlede driftsudgifter, forudsat at de i det hele taget blev medtaget, hvilket ikke er blevet påvist af de interesserede parter i denne procedure, kan variere betydeligt afhængigt af faktorer som fabrikkens beliggenhed, de bestemmelsessteder, som varen sendes til , og leveringsbetingelserne. I mangel af specifikke oplysninger om disse faktorer i data offentliggjort af Tyrkiets centralbank fandt Kommissionen, at en justering på grundlag af Ormas finansielle data ikke var hensigtsmæssig.

(112)

Kommissionen fandt desuden, at det ikke ville give mulighed for en retfærdig sammenligning, hvis transportudgifterne medtages i eksportprisen. Det skyldes, at dette ville indebære, at de transport- og distributionsudgifter, der afholdes af tyrkiske virksomheder i træsektoren i bredere forstand, svarer til de udgifter, som de kinesiske eksporterende FTG-producenter afholder. Der er dog ikke grundlag for en sådan antagelse.

(113)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger gentog Fusong og Forest deres påstande om nedjusteringen af SA&G-omkostningerne på grundlag af de transportomkostninger, som Orma havde afholdt, uden dog at fremsætte nye argumenter. Disse påstande blev derfor afvist.

(114)

Kommissionen konkluderede, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke var berettiget at foretage en justering af SA&G-omkostningerne for transportomkostninger, og parternes påstande blev afvist.

(115)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte to grupper, Fusong og Forest, bemærkninger til de konklusioner, på grundlag af hvilke den normale værdi var blevet justeret for ikkerefunderbar moms.

(116)

For det første hævdede begge parter, at Kommissionen ikke har kompetence til at vurdere den kinesiske toldklassificering. De hævdede derudover, at Kommissionens vurdering er ukorrekt, og at den pågældende vare i Kina kan tariferes under kode 4412 52 eller 4412 92 . Forest forelagde de kinesiske toldbestemmelser — toldtariferingsbestemmelser for varer og toldpositioner, bestemmelser til kapitel 44 med underpositionsbestemmelser. På dette grundlag hævdede Forest, at den pågældende vare burde tariferes under pos. 4412 . Forest bemærkede også, at Kommissionen ikke søgte nogen forklaring eller bekræftelse fra de kinesiske toldmyndigheder i denne henseende.

(117)

For det andet hævdede Forest, at Kommissionen burde fremlægge det nøjagtige retsgrundlag for justeringen og uddybe opfyldelsen af kriterierne for anvendelsen, nemlig at eksportprisen og den normale værdi ikke er sammenlignelige, og at der er en specifik faktor, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(118)

Endelig hævdede begge parter, at Kommissionen uanset vurderingen af de koder, der gælder for den pågældende vare, burde sammenligne den normale værdi og eksportprisen med den faktisk refunderede afgift, da eksportprisen ret beset var eksklusive moms.

(119)

Med hensyn til den første påstand tog Kommissionen ikke stilling til evalueringen eller vurderingen af den kinesiske toldklassificering. Kommissionen bemærkede, at den pågældende vare tariferes under HS-koden, hvis beskrivelse er harmoniseret og derfor er den samme både i Unionen og i Kina. Af den grund konkluderede Kommissionen derfor, at den pågældende vare henhører under HS-kode 4418 75 . Kommissionen greb ikke ind i den kinesiske toldnomenklatur, men fastslog, at koden og beskrivelsen af HS-kode 4418 75 er i overensstemmelse med den undersøgte vare. På grundlag af denne konklusion er det blevet fastslået, at den pågældende vare henhører under HS-kode 4418 75 i Kina, for hvilken der ikke findes nogen momsrefusion i tilfælde af eksportsalg. Påstanden om, at Kommissionen ikke konsulterede GOC i denne henseende, er ubegrundet. Som beskrevet i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told samarbejdede GOC ikke i forbindelse med denne undersøgelse, og selv om GOC fik tilsendt forordningen om midlertidig told og dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger, fremsatte GOC ingen bemærkninger, endsige beviser for det modsatte, i relation til dette spørgsmål.

(120)

Forest hævdede i sine bemærkninger, at pos. 4418 ifølge de forklarende bemærkninger til den kinesiske toldtarif ikke henviser til den undersøgte vare, selv om den citerede, at denne kode omfatter »sammensat gulvbelægning (herunder parketgulve) eller [...]«, som netop er den undersøgte vare. Desuden har Forest i sine bemærkninger undladt at nævne, at der i de samme forklarende bemærkninger er tale om en udelukkelse af visse varer, nemlig: Undtaget fra denne position er bl.a.: 1) krydsfiner, finerede plader og lignende laminerede træprodukter, som har en tynd træfiner fastgjort til overfladen for at efterligne den sammensatte gulvbelægning henhørende under pos. 44.18 (pos. 44.12). Derfor henhører kun varer med en tynd finer, der efterligner den undersøgte vare, men som ikke er den undersøgte vare, under den kode, der anvendes af eksportørerne, og som er 4412 52 og 4412 92 .

(121)

Ifølge Forests fortolkning kan visse andre varer desuden klassificeres under position 4418 , f.eks. slidlag i flere lag. Kommissionen bemærkede, at Forest også eksporterede varer, der var klassificeret som bestående af flere lag, og stadig ikke anvendte HS 4418 ved dette salg. Dette salg er blevet indberettet uden afgifter. Det fremgår således, at selv på grundlag af de forklarende bemærkninger svarer de koder, som virksomheden har anvendt for de varer, der sælges til eksport, ikke til varebeskrivelsen. Kommissionen ændrede derfor ikke sin konklusion om, at den pågældende vare henhører under pos. HS 4418 .

(122)

For det andet bekræfter Kommissionen hermed, at retsgrundlaget er grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), som henviser til andre faktorer, der kan påvirke prissammenligningen. Virksomhederne hævdede, at den ikkerefunderbare moms for eksportsalg af varer under kode 4418 75 ikke påvirker prissammenligningen, da eksportørerne faktisk fik den refunderede moms for dette salg. Ifølge de eksporterende producenter er det forhold, at virksomhederne modtog momsrefusion, fordi varerne blev tariferet under HS-koden for andre varer end den undersøgte vare, irrelevant, og kun det forhold, at der faktisk blev modtaget refusion, bør tages i betragtning ved prissammenligning og -justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k). Kommissionen gentog, at den undersøgte vare på grundlag af konklusionen i undersøgelsen ikke er omfattet af momsrefusionen, og den normale værdi blev derfor justeret i overensstemmelse dermed. Derfor var en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), berettiget.

(123)

Forests påstand om, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), kræver en højere retlig og bevismæssig standard for justeringer i forhold til dem, der finder anvendelse i henhold til litra a)–j), er heller ikke korrekt. Den påkrævede standard i henhold til litra k), har altid til formål at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi som fastsat i indledningen til grundforordningens artikel 2, stk. 10. Den retlige og bevismæssige standard for justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), er derfor den samme som den, der finder anvendelse i henhold til andre litraer i den pågældende bestemmelse. Kommissionen afviste derfor påstandene og fastholdt sin vurdering i betragtning 104-107.

(124)

Virksomhedernes påstande om, at deres eksportpris er eksklusive moms, er ikke blevet godtaget af de årsager, der er nævnt i betragtning 116-118, ved at anvende den HS-kode, som ikke er i overensstemmelse med varebeskrivelsen i toldnomenklaturen. Ingen af virksomhederne underbyggede deres påstande med tilstrækkelige beviser for, at tariferingen under en anden kode burde anvendes på den undersøgte vare.

(125)

Kommissionen konkluderede derfor, at den undersøgte vare henhører under HS-kode 4418 75 , og at den normale værdi bør justeres i overensstemmelse hermed for den ikkerefunderbare moms for at opnå en rimelig sammenligning. Virksomhedernes påstande i denne forbindelse blev afvist.

(126)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger, som ikke vedrørte påstandene om justering af den ikkerefunderbare moms, anmodede begge parter Kommissionen om at genoverveje vurderingen i denne henseende ved at henvise til deres tidligere bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionens vurdering forblev uændret

(127)

Efter revisionen af referenceværdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som beskrevet i betragtning 46-51, reviderede Kommissionen dumpingmargenerne.

(128)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Endelig dumpingmargen Forest Group 32,1 % Fusong Group 36,1 % JINFA Group 21,3 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 28,0 % Alle andre virksomheder med oprindelse i Kina 36,1 %

(129)

De fleste af de modtagne påstande fulgte ikke eller kun delvist strukturen i forordningen om midlertidig told. Kommissionen gjorde sit yderste for at medtage de påstande, der var modtaget i henhold til de relevante afsnit i forordningen. Kommissionen bemærker endvidere, at mange af CNFPIA's påstande under overskriften »skade« faktisk vedrørte argumenter om årsagssammenhæng. Kommissionen har derfor behandlet sådanne påstande i nærværende forordnings afsnit 5.

(130)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, blev betragtning 216-217 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(131)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til fastlæggelsen af det relevante EU-marked, blev betragtning 218-221 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(132)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til EU-forbruget, blev betragtning 222-226 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(133)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at der af de importmængder i kvadratmeter (m2), som Eurostat havde offentliggjort, fremgår et kraftigere fald i importen i den betragtede periode end det fald i importen, som fremgår af Eurostats data justeret af Kommissionen i tabel 3 i forordningen om midlertidig told.

(134)

Kommissionen minder om, at den allerede i betragtning 227 i forordningen om midlertidig told har begrundet behovet for at justere Eurostats importmængder i m2 i betragtning af manglerne i de ikkejusterede data fra Eurostat. Kommissionen finder derfor ikke, at der er grundlag for at drøfte den udvikling, som de ikkejusterede data følger.

(135)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte CNFPIA, at den satte spørgsmålstegn ved behovet for en justering af importdata, og fandt, at den metode, som Kommissionen anvendte, ikke var baseret på objektive, verificerbare og troværdige beviser.

(136)

Den justering, som Kommissionen har foretaget, blev begrundet i betragtning 227 i forordningen om midlertidig told. CNFPIA's bemærkninger blev imidlertid afvist, da der ikke blev givet nogen begrundelse for, at justeringen var tvivlsom, eller at metoden ikke var baseret på objektive, verificerbare og troværdige beviser.

(137)

CNFPIA kritiserede også anvendelsen af importdata (i absolutte tal og i forhold til forbruget) i konklusionerne om skade. CNFPIA fokuserede næsten udelukkende på faldet i importmængderne i UP og faldet i markedsandele det pågældende år.

(138)

I sin analyse i forordningen om midlertidig told (i afsnit 4.4.1, som indeholder tabel 3) fremlagde Kommissionen en mere afbalanceret vurdering af importdataene for den betragtede periode og forklarede baggrunden herfor. Faldet i forbruget i UP (på 29 %) betyder i virkeligheden, at oplysningerne om markedsandele giver en bedre forståelse af udviklingen i importmængden end absolutte tal. Som anført i betragtning 231 i forordningen om midlertidig told steg importen fra Kina fra 16,8 % i 2020 til 22,5 %, hvilket udgjorde en stigning på 34 %. Faldet i markedsandelen i 2023 skyldtes, at importørernes lagerbeholdninger var høje ved udgangen af 2022. Dertil kommer, at ved vurderingen af importens skadevoldende karakter mente CNFPIA ikke, at priserne fra Kina faldt kraftigt i 2023 og trykkede EU-erhvervsgrenens priser. Påstanden om, at importen fra Kina i den betragtede periode og UP ikke var skadevoldende, blev derfor afvist.

(139)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til mængde og markedsandel for importen fra Kina, blev betragtning 227-231 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(140)

CNFPIA fremsatte en påstand om importmængder for så vidt angår deres indvirkning på skadessammenhængen. Denne påstand er behandlet i afsnit 5.1.

(141)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Amorim, Barth, CNFPIA, MEFO Floor og Puderbach, at den justering for handelsled, som Kommissionen har anvendt i betragtning 242 i forordningen om midlertidig told, burde forhøjes, da den ikke dækker alle de oplagrings-, logistik-, salgs- og markedsføringsudgifter, som en distributør har på EU-markedet. Amorim foreslog navnlig at anvende SA&G-omkostningerne for en virksomhed i Tyrkiet (referencelandet), jf. betragtning 199 i forordningen om midlertidig told, som beløb sig til 19,5 % af omkostningerne ved solgte varer.

(142)

Kommissionen fandt denne påstand ubegrundet, da disse parter ikke fremlagde beviser til at underbygge påstanden. I afsnit 7.2 i forordningen om midlertidig told henviser Kommissionen til manglen på verificerede data fra import- og handelssektoren, som Kommissionen har adgang til. Kun en enkelt importør, som tegner sig for 6 % af importen fra Kina i UP, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Som følge heraf foreligger der ikke tilstrækkelige data til at berettige en forhøjelse af justeringen for handelsled, jf. betragtning 242 i forordningen om midlertidig told. Derudover vurderede Kommissionen, at Amorims påstand vedrørende anvendelsen af SA&G-omkostninger på 19,5 % for en virksomhed i Tyrkiet er ukorrekt, idet justeringen for handelsled ikke kan baseres på data om SA&G-omkostninger fra det repræsentative land og udtrykkes som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer, snarere end omsætningen. Amorims argument er under alle omstændigheder formålsløst, da Kommissionen ændrede niveauet for SA&G-omkostninger som angivet i denne forordnings betragtning 51. Påstanden blev derfor afvist.

(143)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til priserne på importen fra Kina og prisunderbud, blev betragtning 232-244 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(144)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Amorim, at Kommissionens underbudsanalyse var mangelfuld, fordi den ikke tog tilstrækkeligt hensyn til forskelle i vareegenskaber som vareklassificering og branding.

(145)

De fremsatte bemærkninger indeholder dog ingen detaljer, der forklarer eventuelle asymmetrier, der måtte være blevet foretaget med hensyn til vareklassificering eller branding, eller hvordan sådanne opfattede asymmetrier kunne afhjælpes. Med hensyn til vareklassificering henviser Kommissionen til betragtning 240 i forordningen om midlertidig told, hvori der redegøres for den metode, som Kommissionen har anvendt til så vidt muligt at tage hensyn til vareklassificering i sine beregninger. Kommissionen konkluderede, at den ikke var i stand til at justere beregningerne til fordel for hverken EU-erhvervsgrenen eller de kinesiske eksporterende producenter, da den ikke havde oplysninger i sagsakterne, der kunne påvise, at spørgsmålet om vareklassificering ikke var blevet behandlet korrekt. Påstanden blev derfor afvist.

(146)

Holz-Richter og Barth fremsatte også bemærkninger til spørgsmål om prissammenlignelighed i deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Disse parter bemærkede, at Kommissionens underbudsanalyse var mangelfuld, da den ikke tog tilstrækkeligt hensyn til, at importen fra Kina hovedsagelig bestod af varer af lav kvalitet.

(147)

Kommissionen tog hensyn til vareklassificering i prissammenligningerne og fremlagde sine beregninger for de pågældende eksporterende producenter. Kommissionen bestrider faktisk ikke, at en stor mængde kinesisk import ikke var af topkvalitet, men denne import blev udelukkende sammenlignet med EU-erhvervsgrenens varer af samme kvalitet. Kommissionen henviser til betragtning 240 i forordningen om midlertidig told, hvori der redegøres for den metode, som Kommissionen har anvendt til så vidt muligt at tage hensyn til vareklassificering i sine beregninger. Alle de priser, der blev anvendt i beregningerne (for både den kinesiske eksport og EU-erhvervsgrenens salg), blev kontrolleret på stedet. Der var ingen beviser for, at store mængder af kinesiske varer af meget lav kvalitet blev solgt på EU-markedet, eller at sådanne varer af meget lav kvalitet var mere udbredte end dem, der solgtes af EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.

(148)

Amorim bemærkede også, at Kommissionens underbudsanalyse var mangelfuld, fordi den justering på 5 %, der blev foretaget for handelsled, ikke tog tilstrækkeligt hensyn til forskellene i handelsled. Holz-Richter fremsatte også påstande vedrørende salgskædernes indvirkning på beregningerne. Amorim anførte, at virksomheden ikke var enig i Kommissionens afvisning af sine oprindelige bemærkninger (jf. betragtning 141 og 142, da bemærkningen kun var blevet afvist af »tekniske årsager« — dvs. på grund af manglende beviser til støtte for påstanden). Kommissionen fastholder sit synspunkt om, at der ikke blev fremlagt verificerbare beviser til støtte for en stigning i justeringen foretaget for handelsled.

(149)

I betragtning 142 forklarede Kommissionen endvidere, at den højere justering, som Amorim foreslog (19,5 % af omkostningerne ved solgte varer baseret på tyrkiske data), ikke blot blev afvist på grund af manglende bevismæssig støtte, men også stammede fra en ikke-EU-kilde. Desuden ville dette tal skulle reduceres, da det var en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og ikke af omsætningen, og da det kun ville blive anvendt på EU-salg foretaget gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere (ca. 67 %), ville det skulle reduceres yderligere.

(150)

Den deraf følgende justering, der var foretaget for handelsled, og som Amorim foreslog, ville betragtet i den rette sammenhæng resultere i en justering på ca. 10 %. Amorim hævdede i sit indlæg, at justeringen foretaget for handelsled ikke var tilstrækkelig, og at dette risikerede at fordreje underbudsmargenen (i opadgående retning), således at dens indvirkning på analysen af årsagssammenhængen ville blive overvurderet. En justering på 10 % ville imidlertid ikke være effektiv til at reducere underbudsmargenerne i betragtning 238 i forordningen om midlertidig told til niveauer, der ville ændre konklusionerne om skade og årsagssammenhæng. Disse påstande om underbud blev derfor afvist.

(151)

Holz-Richter fremsatte bemærkninger til bonusser eller rabatter ved førtidig betaling, der tilbydes af EU-producenter, og som ikke tilbydes af kinesiske eksportører.

(152)

Da beregningerne blev foretaget ved hjælp af priser eksklusive alle rabatter, finder Kommissionen det godtgjort, at dette spørgsmål ikke fordrejede beregningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(153)

Holz-Richter fremsatte også bemærkninger til andre spørgsmål, som kunne have fordrejet underbudsberegningerne, f.eks. bonusser eller rabatter ved førtidig betaling, fragtrater og kreditomkostninger.

(154)

Da beregningerne blev foretaget ved hjælp af priser eksklusive alle rabatter, finder Kommissionen det godtgjort, at dette spørgsmål ikke fordrejede beregningerne. Med hensyn til fragtrater og kreditomkostninger blev beregningerne foretaget på cif-niveau for eksporterende producenter. Desuden blev kreditomkostningerne ikke fratrukket de eksporterende producenters cif-priser. Disse påstande blev derfor afvist.

(155)

CNFPIA fremsatte også påstande om importpriser for så vidt angår deres indvirkning på årsagssammenhængen med hensyn til skade. Disse påstande behandles i afsnit 5.1. nedenfor.

(156)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til generelle kommentarer om EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, blev betragtning 245-249 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(157)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at faldet i produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelsesgraden i UP skyldtes faldet i forbruget. Disse påstande, som vedrører årsagssammenhængen, behandles i afsnit 5 nedenfor.

(158)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelsesgraden, blev betragtning 250-253 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(159)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger udtrykte CNFPIA, at den var uenig i Kommissionens konklusion om, at der er en forbindelse mellem faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen og den kinesiske imports markedsindtrængning. CNFPIA hævdede navnlig, at i) Kommissionen ikke indrømmede, at importen fra Kina i 2023 faldt med en større procentdel end EU-erhvervsgrenen, hvilket CNFPIA betragter som en indikator for, at faldet i forbruget og stigningen i produktionsomkostningerne er årsag til disse tendenser, og ii) at Kommissionen i sin vurdering tillagde denne faktor mindre vægt end faldet i EU-salget.

(160)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Med hensyn til nr. i) gav Kommissionen en gennemsigtig præsentation af dataene og, i det omfang det var relevant, en analyse baseret på det enkelte år af udviklingen inden for salg, mængder og markedsandele. Med hensyn til nr. ii) foretog Kommissionen en omfattende analyse af alle skadesindikatorer, og der blev givet en fyldestgørende redegørelse for konklusioner om skade. Påstanden blev derfor afvist.

(161)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til salgsmængde og markedsandel, blev betragtning 254-259 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(162)

Konsekvenserne af påstanden om årsagssammenhæng behandles i afsnit 5.1.

(163)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til vækst, blev betragtning 260 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(164)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at udviklingen i beskæftigelse og produktivitet bør tilskrives faldet i produktion og salgsmængder.

(165)

Kommissionen fandt, at denne påstand ikke er begrundet, da denne konklusion allerede fremgår af betragtning 286 i forordningen om midlertidig told.

(166)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til beskæftigelse og produktivitet, blev betragtning 261-263 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(167)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, blev betragtning 264-265 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(168)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at det først i 2023 blev umuligt for EU-erhvervsgrenen at overvælte omkostningsstigninger på deres salgspriser.

(169)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Som angivet i betragtning 276 i forordningen om midlertidig told begyndte EU-erhvervsgrenens rentabilitet at falde i 2022, som var et år, hvor omkostningerne steg, jf. tabel 8 i forordningen om midlertidig told. Som følge heraf begyndte EU-erhvervsgrenens evne til at overvælte omkostningsstigningerne på sine kunder at falde i 2022. Påstanden blev derfor afvist.

(170)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at sammenligningen mellem EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger i tabel 8 i forordningen om midlertidig told ikke underbyggede konklusionen i nævnte forordnings tabel 11, dvs. at EU-salget var tabsgivende i 2023.

(171)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Som angivet i betragtning 267 i forordningen om midlertidig told var salgspriserne EU-erhvervsgrenens salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (herunder deres forretningsmæssigt forbundne forhandleres salg), hvorimod de indberettede enhedsomkostninger kun inkluderede de produktionsomkostninger, der udelukkende var afholdt af de stikprøveudtagne EU-producenter. EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i 2023, fordi der i tilknytning til dette salg påløb yderligere omkostninger, dvs. de forretningsmæssigt forbundne forhandleres omkostninger som omhandlet i betragtning 18 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist.

(172)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede CNFPIA konklusionen om pristryk i betragtning 267-270 i forordningen om midlertidig told. CNPFIA hævdede navnlig, at Kommissionen ikke havde vurderet, hvorvidt hjemmemarkedspriserne ville være steget, såfremt den påståede dumpingimport fra Kina ikke havde fundet sted.

(173)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Kommissionens vurdering i forordningen om midlertidig told fokuserer i høj grad på indvirkningen af priserne på importen fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation, f.eks. i afsnit 4.5.4 og 5.1 i forordningen om midlertidig told (henholdsvis »Konklusion vedrørende skade« og »Dumpingimportens virkninger«). Kommissionen foretog derfor ikke blot en fuld analyse af pristrykket, men drog den konklusion, at faldet i rentabiliteten i 2022 og 2023 hovedsagelig skyldtes importen fra Kina. Hvis store mængder lavprisimport fra Kina ikke havde fundet sted, ville EU-erhvervsgrenen i langt højere grad have været i stand til at imødegå udfordringerne med stigende omkostninger og faldende forbrug i 2022 og 2023. Påstanden blev derfor afvist.

(174)

Amorim vendte tilbage til spørgsmålet om priser og faktorer, der påvirkede priserne (jf. afsnit 4.5.3.1 i forordningen om midlertidig told) i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Amorim bemærkede, at Kommissionens analyse ikke tog behørigt hensyn til, at »andre faktorer« som f.eks. omkostningsstigninger og et fald i forbruget havde en indvirkning på pristrykket og den faldende fortjeneste.

(175)

Kommissionen var uenig i, at der ikke blev taget hensyn til disse faktorer. Begge spørgsmål er faktisk medtaget i analysen i afsnit 4.5.3.1, og en mere detaljeret analyse blev medtaget i afsnit 5.2.3 og 5.2.4 i nævnte forordning. Påstanden blev derfor afvist.

(176)

Amorim anførte også, at analysen af produktionsomkostningerne i tabel 8 var mangelfuld, fordi den kun omfattede produktionsomkostninger.

(177)

Tabel 8 i forordningen om midlertidig told dækker ret beset alle de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger. Dette omfatter deres SA&G-omkostninger ved direkte salg. Ved at præsentere omkostningerne på denne måde kunne Kommissionen påvise betydningen af omkostningsstigninger i forhold til produktionsvirksomhedernes samlede omkostninger. De vigtigste omkostningsstigninger vedrørte råmaterialer, jf. betragtning 268 i forordningen om midlertidig told, som naturligvis er produktionsomkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(178)

Amorim hævdede desuden, at rentabilitetsanalysen var mangelfuld, fordi den ikke tog hensyn til de forretningsmæssigt forbundne forhandleres salgsomkostninger.

(179)

Rentabilitetsdataene i tabel 11 i forordningen om midlertidig told omfattede imidlertid omsætningen og omkostningerne for de tre stikprøveudtagne EU-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Det fremgår klart af tabel 11 i forordningen om midlertidig told, at omsætningen er i forhold til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Kommissionen fremlagde beregningen af rentabiliteten for hver af de stikprøveudtagne EU-producenter, som viste en opdeling af omsætning og omkostninger efter enhed i gruppen. Det fremgik også af beregningen, at rentabilitetstendensen kun vedrørte EU-produktionen og ikke produktionen i andre enheder i gruppen, som kunne være beliggende uden for Unionen. Da der ikke er noget misforhold mellem indtægter og omkostninger, fastholder Kommissionen, at dens rentabilitetstal er nøjagtige, og Amorims påstand blev afvist.

(180)

Amorim og CNFPIA bemærkede også, at Kommissionen ikke foretog en kontrafaktisk analyse af de faktorer, der påvirkede pristrykket. De gør gældende, at en kontrafaktisk analyse er afgørende for at kunne fastslå pristryk i henhold til WTO og EU-retten. Det betyder, at ifølge dem er spørgsmålet, om EU-priserne ville være steget uden påstået dumpingimport.

(181)

For det første mindede Kommissionen om, at analysen i afsnittet om årsagssammenhæng i forordningen om midlertidig told omhandlede spørgsmålet om øgede priser og EU-erhvervsgrenens reaktion på disse stigninger. På samme måde drøftede forordningen om midlertidig told også faldet i forbruget og dets indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Det blev anført i betragtning 316 i forordningen om midlertidig told, at producenterne skal kunne tilpasse sig stigninger i råmateriale- og energiomkostningerne ved at vælte sådanne stigninger over på kunderne. I modsat fald ville sådanne producenter ikke have en levedygtig forretning. Kommissionen identificerede omfanget af omkostningsstigningerne i tabel 8 i forordningen om midlertidig told, men anførte, at årsagen til, at sådanne omkostningsstigninger ikke fuldt ud kunne væltes over på kunderne, hovedsagelig skyldtes dumpingimport. Denne type analyse blev foretaget på årsbasis for både omkostningsstigninger og faldet i forbruget. Kommissionen var i stand til at påvise, at dumpingimporten spillede en vigtig rolle ved at undertrykke priserne og ved tab af salgsmængde og markedsandel. Kommissionen kan derfor med rimelighed konkludere, at uden det betydelige pristryk, som fremgår af målprisunderbudsmargenerne, ville prisstigningerne have fundet sted uden import af FTG fra Kina. Kommissionen afviser derfor påstanden om, at dens analyse ikke var forenelig med WTO-reglerne eller EU-retten.

(182)

Med hensyn til Amorims påstand om, at konkurrencen inden for Unionen var årsagen til pristryk, påpeger Kommissionen, at denne påstand ikke tåler en nærmere undersøgelse baseret på oplysninger i sagsakterne. De tre EU-producenters varetyper konkurrerede ofte med hinanden, men lå på et højere niveau end priserne på de sammenlignelige typer FTG, der solgtes af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. Derudover blev det konstateret, at alle tre eksporterende producenter underbød EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.

(183)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fandt CNFPIA, at Kommissionen undlod at basere sin konstatering af skade på positive beviser og undlod at foretage en analyse af prisvirkningen som krævet i grundforordningen. Som led i sin begrundelse for dette synspunkt anførte CNFPIA: »Kommissionen har undladt at analysere virkningen af importen af FTG fra Kina på EU-priserne på FTG. Den har ikke analyseret, om der har været et betydeligt prisunderbud i forhold til priserne i Unionen, eller om virkningen af importen af FTG fra Kina har trykket EU-priserne på FTG eller forhindret deres stigning«.

(184)

Disse påstande ignorerer fuldstændig Kommissionens vurderinger i afsnit 4.4.2 og 4.5.3.1 i forordningen om midlertidig told og afvises derfor.

(185)

Med hensyn til prisvirkningerne sammenlignede CNFPIA også pris- og omkostningsdata i tabel 8 i forordningen om midlertidig told og konkluderede, at importen fra Kina ikke kunne være årsag til skade, fordi forskellen mellem priser og omkostninger blev indsnævret i UP.

(186)

Denne analyse kunne ikke accepteres, eftersom den så bort fra det betydelige prisunderbud, som Kommissionen havde konstateret i UP. Dertil kommer, at de anførte omkostninger udelukkende vedrørte omkostningerne hos den stikprøveudtagne producents produktionsenhed. Hver producents forretningsmæssigt forbundne forhandlere pådrog sig yderligere omkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(187)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til priser og faktorer, som påvirker priserne, bekræftedes betragtning 266-270 i forordningen om midlertidig told.

(188)

Indvirkningen af påstandene vedrørende priser og omkostninger på årsagssammenhængen gennemgås i afsnit 5.

(189)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til arbejdskraftomkostninger, blev betragtning 271-272 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(190)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at stigningerne i lagerbeholdningerne ikke skyldtes importen fra Kina, men derimod inflation, stigende produktionsomkostninger og faldet i EU-forbruget.

(191)

Kommissionen er uenig i denne påstand. På trods af at de faktorer, der er angivet af CNFPIA, spillede en rolle i stigningerne i lagerbeholdningerne, konkluderede Kommissionen også i betragtning 284 i forordningen om midlertidig told, at stigninger i kinesiske markedsandele og pristryk i den betragtede periode også var vigtige faktorer. Påstanden blev derfor afvist.

(192)

Da der ikke blev yderligere fremsat bemærkninger til lagerbeholdninger, blev betragtning 273-274 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(193)

Bortset fra den påstand, der er omhandlet i betragtning 168, anfægtede CNFPIA ikke tallene vedrørende EU-erhvervsgrenens rentabilitet efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. CNFPIA's påstand vedrørende årsagen til udviklingen i rentabiliteten behandles i afsnit 6.

(194)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA også, at EU-erhvervsgrenens evne til at foretage store investeringer i sine forretningsaktiviteter er en stærk indikator på, at den slet ikke lider væsentlig skade.

(195)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Kommissionen konkluderede i betragtning 280 i forordningen om midlertidig told, at investeringerne i den betragtede periode var beskedne og begrænsede på grund af en faldende evne til at rejse kapital. Påstanden blev derfor afvist.

(196)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, blev betragtning 275-280 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(197)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at Kommissionen i sin skadesanalyse bør lægge særlig vægt på de nyeste tilgængelige data, dvs. data fra UP, og at Kommissionen tager fejl i sin analyse, fordi den ikke har gjort dette. CNFPIA hævdede derfor, at Kommissionens analyse var subjektiv og urimelig.

(198)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Selv om Kommissionen er enig i, at analysen af dataene i UP er afgørende for skadesanalysen, skal Kommissionen vurdere i dem i den rette sammenhæng. Kommissionen har derfor fulgt sin normale fremgangsmåde med at foretage en tendensanalyse over fire år for de fleste skadesindikatorer. I forbindelse med konklusionerne af denne tendensanalyse bemærkede Kommissionen, at de fleste mængdeindikatorer (produktions- og salgsmængder, markedsandele og beskæftigelse) fulgte en stigende eller stabil tendens fra 2020 til 2022, og at de faldt i 2023, mens forværringen af resultatindikatorerne (rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) begyndte allerede i 2022. Kommissionens analyse var derfor grundig, tog hensyn til udviklingen for de enkelte indikatorer, og der blev fremsat specifikke bemærkninger til udviklingen i UP og i den rette sammenhæng. Kommissionen fastholder derfor sit synspunkt, som er, at skaden begyndte i 2022 og forværredes i undersøgelsesperioden. Kommissionen har derfor afvist påstanden.

(199)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at Kommissionens konstatering af skade hverken var baseret på positive beviser eller omfattede en objektiv undersøgelse af a) importmængden af FTG fra Kina og dens indvirkning på priserne på EU-markedet for FTG og b) dens indvirkning på EU-producenterne af FTG.

(200)

Kommissionen har gennemgået og afkræftet alle CNFPIA's bemærkninger og afviser således det generelle argument om, at Kommissionens analyse ikke var objektiv eller baseret på positive beviser.

(201)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til stikprøveudtagningen, blev betragtning 281-287 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(202)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at Kommissionens analyse af årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og skaden mod EU-erhvervsgrenen var mangelfuld. CNFPIA hævdede navnlig, at i) Kommissionen ikke havde taget hensyn til faldet i importmængderne som en afgørende faktor for at afvise årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og skaden mod EU-erhvervsgrenen, ii) at Kommissionen primært benyttede sig af de påståede lave importpriser for at nå frem til sine konklusioner, iii) at Kommissionen tog fejl, da den konkluderede, at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og den betydelige tilstedeværelse af import fra Kina, idet forværringen fandt sted på et tidspunkt, hvor importen fra Kina var faldende, og iv) at selv om der var et tidsmæssigt sammenfald mellem disse, ville dette sammenfald ikke have været tilstrækkeligt til at fastslå årsagssammenhængen, da der var andre faktorer, der forårsagede skaden.

(203)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand.

(204)

Med hensyn til nr. i) fremgik importen fra Kina og dens markedsandel af tabel 3 i forordningen om midlertidig told. Importmængden i undersøgelsesperioden faldt, men dette skyldtes faldet i forbruget. Markedsandelen for importen er derfor en mere nøjagtig indikator for indvirkningen på markedet. Markedsandelen for importen fra Kina steg fra 16,8 % i 2020 til 25,4 % i 2022, hvilket er en stigning på 51 %. I UP faldt markedsandelen for denne import imidlertid til 22,5 %, hvilket stadig udgjorde en stigning på 34 % i forhold til 2020. Det lette fald i markedsandelen i UP skal også ses i sammenhæng med udviklingen i importpriserne og indvirkningen på EU-erhvervsgrenen, jf. følgende betragtning. På baggrund af den analyse, der blev foretaget i denne forordnings afsnit 8.3, er faldet i de kinesiske importmængder i UP ikke fortsat i 2024. På trods af et yderligere fald i forbruget i 2024 på 5 % er importmængderne steget betydeligt.

(205)

Med hensyn til nr. ii) blev der i Kommissionens analyse ikke blot taget hensyn til importmængden, men også til udviklingen i salgspriserne, den undertrykkende virkning og underbuddet som følge af denne import og markedsandelen herfor. Kommissionens opfattelse af, at dumpingimporten var en primær årsag til skaden, var derfor ikke kun baseret på prisforhold. Det fremgik af tabel 4 i forordningen om midlertidig told, at priserne på importen fra Kina i EUR/kg steg med 30 % fra 2020 til 2022. Disse priser faldt imidlertid med 13 % i UP. Priserne i UP var kun 13 % højere end priserne i 2020. Der redegøres for yderligere sammenhæng i tabel 8 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at EU-erhvervsgrenens omkostninger pr. enhed steg med 42 % i hele analyseperioden. Derudover blev det i tabel 11 registreret, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i 2022 og blev negativ i UP. Disse kendsgerninger viser, at de kinesiske eksportører udøvede et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen, fordi der er en klar forbindelse med hensyn til årsag og virkning, inkl. en tidsmæssig sammenhæng, mellem faldet i EU-erhvervsgrenens fortjeneste og de kinesiske priser i Unionen med markedsandele, der fortsat var høje i UP.

(206)

Med hensyn til nr. iii) fastslog Kommissionen klart, at skaden begyndte i 2022, som var et år, hvor forbruget var stigende. EU-erhvervsgrenen led under pristryk i det pågældende år, fordi stigningerne i råmaterialeomkostningerne ikke fuldt ud kunne overvæltes på kunderne på grund af dumpingimportens prismæssige virkninger.

(207)

Med hensyn til nr. iv) bestrider Kommissionen ikke, at andre faktorer spillede en rolle for den skade, som EU-erhvervsgrenen led i 2022 og 2023. Der blev fuldt ud redegjort for disse faktorer, herunder omkostningsstigninger og faldet i forbruget i 2023, i forordningen om midlertidig told. Ikke desto mindre fastholder Kommissionen sin konklusion om, at dumpingimporten var en væsentlig årsag til skaden i 2022 og 2023, og at andre faktorer ikke svækkede denne årsagssammenhæng.

(208)

Påstanden blev derfor afvist.

(209)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Amorim, at Kommissionen havde fremlagt en vildledende fortolkning af importmængder og markedsandel, overvurderet konklusioner om prisvirkninger og pristryk og fremlagt et ukorrekt tidsforløb for skade i forhold til importadfærd.

(210)

De bemærkninger, som Amorim fremsatte i denne henseende, indeholdt ingen nye kendsgerninger, men gentog blot argumenter, som allerede var blevet tilbagevist i den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(211)

Med hensyn til udviklingen i importmængder og markedsandele har Amorim anfægtet Kommissionens analyse, fordi Amorim mener, at Kommissionen kun bør tage hensyn til faldet i markedsandelene for den kinesiske import i 2023 uden at se på deres overordnede kontekst, som f.eks. det betydelige prisfald i det pågældende år eller ved at sammenligne markedsandele i den betragtede periode. Kommissionen er uenig i, at analysen af importmængder og markedsandele var vildledende.

(212)

Hvad angår prisvirkninger og pristryk fandt Kommissionen allerede i forbindelse med forordningen om midlertidig told, at faldet i forbruget i 2023 og stigningen i omkostningerne havde en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Kommissionen fastholder dog sit synspunkt om, at omfanget af dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser var en reel og væsentlig årsag til den skade, der blev forvoldt i 2022 og 2023.

(213)

Med hensyn til anvendelsen af data om import fra Kina efter UP baserede Kommissionen sig slet ikke på disse data i sin forordning om midlertidig told. Oplysningerne blev imidlertid indsamlet for at vurdere opkrævningen af told med tilbagevirkende kraft og blev derfor anvendt i den endelige fremlæggelse af oplysninger som svar på parternes bemærkninger.

(214)

Med hensyn til »andre« skadesfaktorer rejste Amorim ingen nye spørgsmål, bortset fra at virksomheden hævder, at konkurrencen inden for Unionen var en årsag til skade. Dette emne er allerede tidligere blevet tilbagevist i nærværende forordnings betragtning 182.

(215)

Disse påstande blev derfor afvist.

(216)

CNFPIA fremsatte også bemærkninger til virkningerne af importen fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation. Den første bemærkning vedrørte produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse. CNFPIA hævdede, at udviklingen i EU-forbruget, EU-erhvervsgrenens produktionsmængde, salgsmængde og markedsandel og importen fra Kina viste lignende tendenser, hvilket betyder, at importen fra Kina ikke kunne betragtes som skadevoldende.

(217)

Denne analyse tager imidlertid ikke hensyn til indvirkningen af prisvirkninger og blev derfor afvist.

(218)

CNFPIA bemærkede også, at en analyse af EU-erhvervsgrenens markedsandel på årsbasis også viste manglende skade, da EU-erhvervsgrenens markedsandel steg i UP.

(219)

Denne udvikling er faktuelt korrekt, men de konklusioner, der drages alene af denne omstændighed, er fejlagtige, da de ikke tager hensyn til prisvirkninger. I Kommissionens analyse i betragtning 257 og 286 i forordningen om midlertidig told blev der allerede taget hensyn til faldet i markedsandelen for importen fra Kina i UP. Denne påstand blev derfor afvist.

(220)

CNFPIA bemærkede også, at udviklingen i beskæftigelsen og produktiviteten ikke viser skade forårsaget af importen fra Kina.

(221)

I betragtning 286 i forordningen om midlertidig told blev det allerede forklaret, at udviklingen i disse indikatorer var skadevoldende, når den blev betragtet sammen med andre indikatorer og udviklingen i importen fra Kina. Denne påstand blev derfor afvist.

(222)

CNFPIA bemærkede desuden, at udviklingen i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser, omkostninger og rentabilitet ikke viser skade forårsaget af importen fra Kina, da importen fra Kina faldt i UP.

(223)

I betragtning 291 i forordningen om midlertidig told blev det allerede forklaret, at udviklingen i disse indikatorer var skadevoldende som følge af prisvirkningerne (pristryk) af importen fra Kina. Denne påstand blev derfor afvist.

(224)

CNFPIA kommenterede også udviklingen i lagerbeholdningerne for at godtgøre, at de ikke viser skade forårsaget af importen fra Kina.

(225)

I betragtning 284 i forordningen om midlertidig told blev det allerede forklaret, at udviklingen i denne indikator var skadevoldende, når den blev betragtet sammen med andre faktorer. Desuden blev det i betragtning 274 i nævnte forordning forklaret, hvorfor lagerbeholdningerne er vigtige i FTG-industrien. Denne påstand blev derfor afvist.

(226)

CNFPIA gentog også sine bemærkninger om, at EU-erhvervsgrenens påståede høje investeringsniveau havde forårsaget den forvoldte skade. Der blev imidlertid ikke fremført nye argumenter i den forbindelse. Derudover blev der ikke gjort noget forsøg på at afkræfte Kommissionens bemærkninger i betragtning 280 i forordningen om midlertidig told vedrørende disse investeringers beskedne karakter. Denne påstand blev derfor afvist.

(227)

Holz-Richter GmbH fremsatte bemærkninger til årsagssammenhængen i et indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Virksomheden hævdede, at dens import fra Kina fandt sted på grund af den angivetlige ringe tilgængelighed af EU-erhvervsgrenens varer. Holz-Richter fremlagde »følsomme« oplysninger til støtte for sin påstand om, at foranstaltningerne sandsynligvis ville gribe forstyrrende ind i virksomhedens aktiviteter, fordi virksomheden købte en række FTG-varer fra Kina til en specifik pris, som virksomheden solgte på EU-markedet.

(228)

Kommissionen har allerede behandlet spørgsmålet om en påstået forsyningsknaphed i betragtning 363 og 364 i forordningen om midlertidig told. Disse betragtninger forklarer, at der er mange forsyningskilder til FTG, og at importen fra Kina forventes at fortsætte (i reducerede mængder) som følge af disse foranstaltninger. Ikke desto mindre er formålet med foranstaltningerne at genoprette en retfærdig konkurrence på EU-markedet ved at hæve prisen på import fra Kina.

(229)

Med hensyn til Holz-Richters påstand vedrørende et specifikt varesortiment viste Kommissionens analyse af prissammenligninger, der er beskrevet i betragtning 238 i forordningen om midlertidig told, at der var en meget høj grad af lighed for lignende varer (over 95 %) i de FTG-varetyper, der solgtes på EU-markedet af de kinesiske eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen. Kommissionen bemærker endvidere, at Holz-Richter knyttede sin påstand om tilgængelighed til prisovervejelser, hvilket tyder på, at sådanne varer ikke var tilgængelige hos EU-kilder til samme pris som importen fra Kina. Selv om det ikke kan udelukkes, at en lille importmængde ikke har en direkte ækvivalent til EU-erhvervsgrenen, er det klart ud fra de detaljerede prissammenligninger, som Kommissionen foretog i denne undersøgelse, at mængden af kinesiske varetyper, der ikke er tilgængelige hos EU-kilder, er meget lav. Denne påstand blev derfor afvist.

(230)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til dumpingimportens virkninger, blev betragtning 289-296 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(231)

Kommissionen konstaterede en fejl i tabel 13 i forordningen om midlertidig told vedrørende priserne på importen fra alle tredjelande. Følgende tabel korrigerer tallene. Korrektionen har ingen indvirkning på Kommissionens overordnede konklusioner om indvirkningen af »import fra tredjelande«. Import fra tredjelande — Korrektion af tabel 13 i forordningen om midlertidig told 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode (2023) I alt fra alle tredjelande undtagen Kina (Tabel 13 i forordningen om midlertidig told) Gennemsnitspris (EUR/kvadratmeter) 6,9 7,0 6,6 7,4 Indeks 100 101 96 107 I alt for alle tredjelande undtagen Kina (korrigerede tal) Gennemsnitspris (EUR/kvadratmeter) 18,7 20,4 24,9 23,3 Indeks 100 109 133 125

(232)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til importen fra tredjelande, blev konklusionerne i betragtning 297-303 i forordningen om midlertidig told, som revideret ved nærværende forordnings betragtning 231, bekræftet.

(233)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til EU-erhvervsgrenens eksportresultater, blev konklusionerne i betragtning 304-307 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(234)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at det var faldet i forbruget i UP, som forårsagede den skadevoldende situation for erhvervsgrenen, også i betragtning af, at markedsandelen for importen fra Kina faldt, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel steg.

(235)

Kommissionen er uenig i denne påstand. I Kommissionens analyse i forordningen om midlertidig told blev de betydelige virkninger af faldet i forbruget anerkendt. Følgende fremførtes i betragtning 310 i forordningen om midlertidig told: »Det var derfor klart, at EU-erhvervsgrenen var væsentligt påvirket af faldet i forbruget i undersøgelsesperioden.« I sin analyse undersøgte Kommissionen indvirkningen af forbruget i 2022, hvor efterspørgslen steg med 4 %. Som forklaret i betragtning 311 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at den — eftersom forbruget steg i 2022 — ikke kunne forklare faldet i EU-erhvervsgrenens rentabilitet og andre resultatindikatorer i det pågældende år. Til trods for at faldet i forbruget havde en væsentlige indvirkning herpå, spillede pristrykket fra et fald i priserne på importen fra Kina derfor også en vigtig rolle.

(236)

CNFPIA vendte tilbage til spørgsmålet om faldet i forbruget i UP i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Den fremlagde yderligere dokumentation fra FEP, Den Europæiske Organisation for Savmølleindustrien og Global Wood Trade Network's Europe Prices i juni 2023 for at påvise virkningen af faldet i forbruget.

(237)

Kommissionen har allerede anerkendt betydningen af udviklingen i forbruget i afsnit 5.2.3 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fastholder sit synspunkt om, at dette spørgsmål bidrog til den lidte skade, men at dette ikke betyder, at dumpingimporten ikke var en væsentlig, reel og afgørende årsag til skade. Denne påstand blev derfor afvist.

(238)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til udviklingen i forbruget, blev betragtning 308-313 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(239)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at Kommissionens konklusion om, at stigningerne i omkostningerne kun var en medvirkende faktor til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og at den reelle årsag til den væsentlige skade var det kinesiske pristryk, ikke er korrekt. CNFPIA henviste til flere efterretningsrapporter om omkostningsstigninger for EU-producenter af FTG og til pressemeddelelser fra FEP vedrørende stigninger i råmaterialeomkostningerne, som ikke henviser til kinesisk import som et forhold, der skaber et problem.

(240)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Kommissionen bestrider ikke den kendsgerning, at omkostningerne, navnlig råmaterialeomkostningerne, steg i den betragtede periode af forskellige årsager. Denne kendsgerning blev anerkendt i afsnit 5.2.4 i forordningen om midlertidig told, hvori der henvises til tallene for den stikprøveudtagne EU-erhvervsgrens faktiske omkostninger i tabel 8 i forordningen om midlertidig told. Dertil kommer, at Kommissionen gentager sin holdning om, at omkostningsstigninger skal overvæltes på kunderne, for at erhvervsgrenene kan forblive bæredygtige. EU-erhvervsgrenen oplevede store fald i rentabiliteten i 2022 og i UP, da den ikke var i stand til at overvælte omkostningsstigningerne på sine kunder på grund af presset i form af både mængder af og lave priser på dumpingimporten fra Kina. Det skal bemærkes, at de kinesiske eksporterende producenter ofte indkøbte egetræsvarer, som er vigtige råmaterialer til FTG, fra EU-markedet. Det var derfor ikke kun EU-erhvervsgrenen, der led under sådanne omkostningsstigninger. Ikke desto mindre faldt priserne på importen fra Kina af FTG med 13 % i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 317 i forordningen om midlertidig told. Dette førte til pristryk for EU-erhvervsgrenen og blev efterfulgt af et fald i rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten i UP som vist i tabel 11. Dette fald i importpriserne er bemærkelsesværdigt i betragtning af de stigende råmaterialeomkostninger, som de kinesiske eksporterende producenter har stået overfor, og deres behov for at afholde fragtomkostninger ved at sende egetræsstammer til Kina og returnere de færdige FTG-produkter til Unionen. Kommissionen fastholder derfor sin holdning om, at omkostningsstigningerne ikke mindskede den skade, der var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, og CNFPIA's påstand blev afvist.

(241)

CNFPIA vendte tilbage til spørgsmålet om omkostningsstigninger i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Den fremlagde yderligere dokumentation fra FEP, fra rapporten fra Global Wood Trade Network's Europe Prices fra september 2023 og Den Internationale Organisation for Tropisk Træ for at påvise stigninger i råmaterialeomkostningerne.

(242)

Kommissionen har dog allerede anerkendt betydningen af stigninger i råmaterialeomkostningerne i afsnit 5.2.4 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fastholder imidlertid sit synspunkt om, at stigninger i råmaterialeomkostningerne skal afspejles i salgspriserne, for at en erhvervsgren kan forblive levedygtig, og at sådanne prisstigninger i vid udstrækning blev forhindret på grund af priserne på importen fra Kina. Denne påstand blev derfor afvist.

(243)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til omkostningsstigningerne, blev betragtning 314-318 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(244)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til bunden anvendelse, blev betragtning 319-320 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(245)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at EU-erhvervsgrenen traf dårlige forretningsmæssige beslutninger, hvilket dokumenteres ved Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen foretog investeringer for at opretholde effektiviteten, men at den efter 2021 havde en faldende evne til at rejse kapital.

(246)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Det fremgår af de kendsgerninger, der er beskrevet i betragtning 280 i forordningen om midlertidig told, at sådanne investeringer ikke var overdrevne, men snarere ret beskedne i hele den betragtede periode. I 2022 og 2023 måtte disse investeringer begrænses til kun at omfatte de investeringer, der var nødvendige, på grund af den faldende evne til at rejse kapital.

(247)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA endvidere, at Kommissionen ikke havde vurderet deres bemærkninger i punkt 43-47 i deres indlæg af 25. juli 2024.

(248)

Kommissionen påpeger, at den rent faktisk behandlede spørgsmål vedrørende forbruget i afsnit 5.2.3 i forordningen om midlertidig told og spørgsmål vedrørende EU-erhvervsgrenens eksportresultater i afsnit 5.2.2 i forordningen om midlertidig told. Som led i denne påstand hævdede CNFPIA, at Barlinek havde foretaget overdrevent store investeringer i den betragtede periode. Kommissionen kan af fortrolighedshensyn ikke give nærmere oplysninger om Barlineks investeringer i produktionskapacitet. De efterprøvede oplysninger i den følsomme sag viser imidlertid, at påstanden er faktuelt ukorrekt og derfor afvises.

(249)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til andre faktorer, blev betragtning 321-326 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(250)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at importen fra Kina ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, og at Kommissionen burde tage sin konklusion om, at ingen andre faktorer end importen fra Kina havde nogen betydning for EU-erhvervsgrenens situation op til fornyet overvejelse.

(251)

Kommissionen er uenig i denne påstand af de årsager, som er angivet i dens vurdering af årsagssammenhængen i afsnit 5.1 og 5.2.

(252)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøveudtagningen, blev betragtning 327-332 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(253)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede FEP, at den målfortjeneste, som Kommissionen anvendte ved beregningen af skadesmargenen, var for lav, fordi den inkluderede en fortjenstmargen for en stikprøveudtagen EU-producent, som var unormalt lav på grund af de særlige omstændigheder, der gjorde sig gældende for den pågældende producent. FEP hævdede derfor, at basisfortjenesten burde være højere end de 7,15 %, der blev konstateret i betragtning 337 i forordningen om midlertidig told, fordi den anvendte gennemsnitlige fortjenstmargen ikke giver et tilstrækkeligt klart billede af, hvad der er nødvendigt for at genetablere retfærdig konkurrence på normale markedsvilkår.

(254)

Som forklaret i betragtning 337 i forordningen om midlertidig told minder Kommissionen om, at 2020 blev anvendt, da dette år lå forud for den stigning i importen til lave priser, som forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen foretog en fornyet undersøgelse af oplysningerne i sagsakterne vedrørende EU-producentenden, hvis fortjenstmargen ganske rigtigt var unormalt lav i 2020. Virksomhedens navn kan ikke afsløres af fortrolighedshensyn. FEP hævdede, at den pågældende virksomheds rentabilitet var påvirket af visse midlertidige faktorer i 2020, f.eks. omstrukturering af virksomhedens forretningsmodel og vigtige forsyningskædeproblemer under covid-19-pandemien.

(255)

Kommissionen konkluderede, at denne virksomhed bør udelukkes fra beregningen af basisfortjenesten, der som følge heraf steg fra 7,15 % til [8,7 %–11 %] .

(256)

CNFPIA fremsatte bemærkninger til den målfortjeneste, der var blevet anvendt i beregningerne af skadesmargenen, i sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. CNFPIA anfægtede anvendelsen af 2020 som referenceår for målfortjenesten med den begrundelse, at perioden var tidsmæssigt for langt væk fra UP, og foreslog i stedet 2022. CNFPIA modsatte sig også 2020, da det pågældende år kan være blevet påvirket af covid-19-pandemiens indvirkning på EU-markedet. CNFPIA hævdede derudover, at en virksomhed med lav fortjeneste ikke burde have været udelukket fra dataene.

(257)

Kommissionen mindede om, at 2020 blev valgt, da det var et seneste år, som ikke var påvirket af dumpingimport. Faktisk viser betragtning 284 i forordningen om midlertidig told, at skaden begyndte i 2022. Med hensyn til virkningerne af covid-19 påviste to af de stikprøveudtagne EU-producenter, at 2020 var et rentabelt år. Den tredje producent i stikprøven havde dog specifikke problemer, delvis relateret til virkningerne af covid-19, hvilket førte til, at producenten blev udelukket fra dataene som forklaret i afsnit 6.1 i den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen fastholder således sit synspunkt om, at 2020 var det mest hensigtsmæssige referenceår for målfortjenesten, og at det var berettiget at begrænse dataene til de to virksomheder med en rimelig fortjeneste i det pågældende år. Disse påstande blev derfor afvist.

(258)

Puderbach fremsatte bemærkninger til den metode, der var blevet anvendt til beregning af målprisunderbudsmargenen. Ifølge Puderbach var EU-erhvervsgrenens omkostninger, der blev anvendt til at beregne målprisunderbud, ikke sammenlignelige med de kinesiske importpriser. Det blev påstået, at der ikke var taget fuldt hensyn til søfragtomkostninger, EU-toldgebyrer, transport-, markedsførings- og distributionsomkostninger.

(259)

I beregningen blev importprisen på cif-niveau (plus importomkostninger som havnegebyrer) imidlertid sammenlignet med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik, hvilket betyder, at søfragt og toldgebyrer allerede indgik i importprisen. Desuden var sammenligningen mellem cif- og ab fabrik-prisen rimelig, fordi begge priser krævede videre transport i Unionen. Derudover blev EU-erhvervsgrenens markedsførings- og distributionsomkostninger ikke taget i betragtning, da EU-erhvervsgrenens omkostninger ikke omfattede forretningsmæssigt forbundne forhandleres omkostninger. De detaljerede beregninger blev fremlagt for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter. Påstanden om, at målprisunderbudsberegningerne var skæve, blev derfor afvist.

(260)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Fusong og Jinfa, at Kommissionen ikke blot bør anvende justeringen for handelsled til at beregne underbudsmargenerne, men også til at beregne den ikkeskadevoldende pris. Uden denne justering hævdede Fusong og Jinfa, at den ikkeskadevoldende pris og de eksporterende producenters pris ikke kan sammenlignes.

(261)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Beregningen af produktionsomkostningerne pr. varetype ved beregningen af målprisunderbudsmargenen inkluderede ikke EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne forhandleres omkostninger. Målprisunderbudsmargenen blev derfor beregnet på grundlag af omkostningerne plus EU-producenternes normale fortjeneste, hvilket betyder, at en justering for handelsleddet ikke er nødvendig. Med andre ord kunne EU-erhvervsgrenens handelsled sammenlignes med de eksporterende producenters. Påstanden blev derfor afvist.

(262)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Fusong og Jinfa, at den målfortjeneste, der blev anvendt til beregning af målprisunderbuddet, var for stor, fordi der var tale om gruppens (producentens plus forretningsmæssigt forbundne forhandleres) rentabilitet snarere end EU-producenternes fortjeneste.

(263)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Både produktionsvirksomhedernes og de forretningsmæssigt forbundne forhandleres fortjeneste blev fastsat i henhold til aftaler om fastsættelse af interne afregningspriser. Den eneste fortjeneste, der var pålidelig, var derfor den konsoliderede fortjeneste på gruppeniveau. Derudover viste en analyse af fortjenesten hos de tre stikprøveudtagne EU-producentgrupper, at producenterne tog de fleste risici og fik mest muligt ud af fortjenesten eller tabene, mens de forretningsmæssigt forbundne forhandlere havde tendens til at fungere i overensstemmelse med standardfortjenesten. Derfor stammede de anvendte konsoliderede fortjenstmargener hovedsagelig fra produktionsenhederne, de svarede til gruppens fortjenstmargener, og påstanden om, at sådanne fortjenstmargener var for høje, var udokumenteret og faktuelt ukorrekt.

(264)

Fusong gentog i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger sit synspunkt om, at de rentabilitetssatser, der blev anvendt til at beregne målfortjenesten, var sat for højt, fordi de var blevet beregnet på gruppeniveau.

(265)

Kommissionen bekræftede, at den fortjeneste, der udelukkende blev opnået af de producerende enheder i Unionen, ikke blev anvendt, fordi den hovedsagelig omfattede salg til de forretningsmæssigt forbundne parter via ordninger med fastsættelse af interne afregningspriser. Ved at anvende data om fortjeneste på niveauet for gruppen anvendte Kommissionen derfor de mest hensigtsmæssige tilgængelige data. Af de grunde, der er anført i betragtning 135 i den endelige fremlæggelse af oplysninger, fandt Kommissionen desuden, at de anvendte data var repræsentative for salget til grossister. Påstanden om, at målfortjenesten var overvurderet, blev derfor afvist.

(266)

Konklusionen i betragtning 342 i forordningen om midlertidig told bekræftes. Derfor er den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder som følger: Land Virksomhed Endelig skadesmargen (%) Kina Forest Group 51,5 Kina Fusong Group 47,8 Kina Jinfa Group 55,0 Kina Andre samarbejdsvillige virksomheder 52,3 Kina Al anden import med oprindelse i Kina 55,0

(267)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede FEP, at der er fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2, litra a), og at reglen om den lavest mulige told bør fraviges. CNFPIA argumenterede for, at reglen om den lavest mulige told bør anvendes.

(268)

Kommissionen påpeger, at spørgsmålet om, hvorvidt reglen om den lavest mulige told bør finde anvendelse, kun er relevant, når de dumpingmargener, der gælder for eksporterende producenter, er højere end de respektive skadesmargener. I betragtning af de endelige konklusioner vedrørende dumping- og skadesmargener, jf. denne forordnings betragtning 128 og 266, er det ikke relevant at anvende reglen om den lavest mulige told. Kommissionen konkluderede derfor, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om der er fordrejninger af råmaterialepriserne, da resultatet af en sådan undersøgelse ikke vil have nogen væsentlig virkning for undersøgelsen.

(269)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Land Virksomhed Endelig antidumpingtold (%) Kina Forest Group 32,1 Kina Fusong Group 36,1 Kina JINFA Group 21,3 Kina Andre samarbejdsvillige virksomheder 28,0 Kina Alle andre virksomheder med oprindelse i Kina 36,1

(270)

Kommissionen undersøgte dernæst, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(271)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNFPIA, at EU-erhvervsgrenen søgte at opnå en urimelig fordel gennem denne told.

(272)

Kommissionen er uenig i denne påstand. Som fastsat i denne forordnings afsnit 4 har undersøgelsen vist, EU-erhvervsgrenen har lidt skade som følge af den (urimelige) dumpingimport fra Kina. Foranstaltningerne har til formål at genskabe lige konkurrencevilkår, som var blevet fordrejet af dumpingimporten fra Kina. Påstanden blev derfor afvist.

(273)

Lovelin (som er en importør af FTG) hævdede i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at EU-erhvervsgrenen ikke ville drage fordel af foranstaltningerne på lang sigt, da foranstaltningerne ville tilskynde kinesiske eksportører til at producere FTG i tredjelande og innovere mere end EU-producenterne.

(274)

Disse bemærkninger er af spekulativ art og blev ikke underbygget af data. Påstandene blev derfor afvist.

(275)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til Unionens interesse, blev konklusionen i betragtning 348-353 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(276)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Amorim, MEFO Floor, HAI og Puderbach, at foranstaltningerne ville skade importørers aktiviteter, da kunderne ikke vil acceptere overvæltningen af de fulde omkostninger på salgspriserne, og som følge heraf vil efterspørgslen falde, hvilket vil kræve, at antallet af ansatte reduceres.

(277)

Kommissionen anerkendte i betragtning 359 i forordningen om midlertidig told, at foranstaltningerne kunne få skadelige virkninger for import- og handelssektoren. Kommissionen bemærkede imidlertid også, at disse sektorer kan afbøde indvirkningen på deres virksomheder ved at købe varer fra andre tredjelande eller fra EU-erhvervsgrenen. Kommissionen fandt, at begge påstande var ubegrundede. I mangel af faktisk og verificeret dokumentation siden Kommissionens foreløbige afgørelse har Kommissionen ikke været i stand til at underbygge omfanget af påstandene om skadelige virkninger for import- og handelssektoren. Påstandene blev derfor afvist.

(278)

Amorim fremsatte bemærkninger til »Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser« i sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Amorims bemærkninger vedrørte i) bevisbyrden for importører og forhandlere i undersøgelsen, ii) alternative indkøbsmuligheder, iii) de langsigtede virkninger af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, iv) behovet for en økonomisk konsekvensanalyse forud for indførelsen af foranstaltninger og v) risikoen for markedskonkurrencen og stabiliteten i forsyningskæden. CNFPIA fremsatte også generelle bemærkninger til »Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser« i sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Amorim hævdede, at importører og forhandlere står over for praktiske begrænsninger, når det handler om at forsvare deres interesser på grund af manglende ressourcer inden for tidsrammen for undersøgelsen mellem de foreløbige og endelige afgørelser. De hævdede, at dette overlod bevisbyrden til disse erhvervsdrivende.

(279)

Kommissionens politik for alle interesserede parter er at underrette alle kendte parter den første dag i en undersøgelse og offentliggøre indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at fremme samarbejdet, således at alle parters synspunkter kan tilkendegives og om nødvendigt efterprøves. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med grundforordningen. Da undersøgelser har lovbestemte frister, ligger det imidlertid i sagens natur, at alle parter fremsætter synspunkter på et så tidligt tidspunkt som muligt. Kommissionen fremsatte allerede bemærkninger til det lave samarbejdsniveau fra importører og forhandlere i afsnit 7.2 i forordningen om midlertidig told. Da Kommissionen skal indlede undersøgelser i overensstemmelse med grundforordningen, kan Kommissionen ikke acceptere påstanden om, at tidsplanen for undersøgelsen var til skade for importører og forhandlere. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 5 og 7, er det desuden de interesserede parter, der behørigt skal forelægge de oplysninger, der understøttes af de faktiske beviser, som er repræsentative og dokumenterer deres gyldighed. Disse påstande blev derfor afvist.

(280)

Amorim fremsatte bemærkninger om, at det var en overforenkling at hævde, at virksomheder blot kan afbøde virkningerne af foranstaltninger ved at købe fra andre tredjelande eller internt i EU-erhvervsgrenen. Amorim påpegede, at de erhvervsdrivende havde flere praktiske problemer ved et skift af leverandører, f.eks. ekstraomkostninger, adgang til tilsvarende varer og kontraktmæssige problemer.

(281)

Kommissionen fastholdt sit synspunkt om, at importører og forhandlere ved at købe fra andre tredjelande eller internt i EU-erhvervsgrenen er i stand til at afbøde virkningerne af foranstaltninger på deres virksomhed. Kommissionen anerkender de praktiske spørgsmål, som Amorim har rejst, men den brede vifte af FTG-varer, der er tilgængelige alene fra EU-erhvervsgrenen, og dens uudnyttede kapacitet betyder, at et skift til andre forsyningskilder fortsat er en reel mulighed for importører og forhandlere. Påstanden blev derfor afvist.

(282)

Amorim gjorde gældende, at den endelige fremlæggelse af oplysninger ikke tog hensyn til de langsigtede virkninger af foranstaltningernes skadelige virkninger. Amorim gjorde gældende, at manglen på en umiddelbart kvantificerbar skade ikke skulle fortolkes som bevis for, at der ikke foreligger eller vil opstå nogen skade.

(283)

De foreslåede foranstaltninger skal vare i 5 år, og Amorim præciserede ikke de negative virkninger, der kan have indflydelse på importører og forhandlere, men fremsatte blot formodninger om, at der kunne være visse forventede virkninger. Det fremgår klart af grundforordningens artikel 21, at argumenter vedrørende Unionens interesser skal indeholde tvingende argumenter for at tilsidesætte behovet for at indføre told. Denne påstand blev derfor afvist, da den ikke var underbygget.

(284)

Amorim bemærkede også, at der burde foretages en fuldstændig økonomisk vurdering af de interesserede parters interesser, og at dette ikke var tilfældet i denne undersøgelse. Kommissionen skal igen henvise til grundforordningens artikel 21, som forklarer arten af den analyse, der kræves i en antidumpingsag.

(285)

Kommissionen har fulgt procedurekravene, og det er de interesserede parters ansvar at give sig til kende for at tilkendegive deres synspunkter inden for undersøgelsens tidsramme, herunder de økonomiske konsekvenser for importører og forhandlere. Påstanden blev derfor afvist.

(286)

Amorim bemærkede også, at foranstaltningerne ville modvirke diversificerede indkøb og styre efterspørgslen i retning af en snævrere pulje af leverandører, og at foranstaltningerne utilsigtet kan reducere markedskonkurrencen, øge inputomkostningerne og fremme skrøbeligheden i forsyningskæden.

(287)

Formålet med foranstaltningerne er at genskabe en retfærdig konkurrence på markedet. Importen fra Kina udgør illoyal konkurrence som følge af dumping. Kommissionen mener derfor ikke, at foranstaltningerne er konkurrencebegrænsende – og har heller ingen beviser herfor. Påstanden blev derfor afvist.

(288)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser, bekræftedes konklusionerne i betragtning 354-365 i forordningen om midlertidig told.

(289)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger udtrykte CNFPIA sin uenighed i Kommissionens konklusion om, at brugere og detailhandlere ville være i stand til at overvælte prisstigningerne på deres kunder på grund af faldet i forbruget i Unionen. CNFPIA var også uenig i Kommissionens påstand om, at der ikke vil opstå forsyningsknaphed.

(290)

Kommissionen fandt, at påstanden var ubegrundet, idet der ikke var nogen nye konkrete og verificerede data i sagsakterne. Påstanden blev derfor afvist.

(291)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede HAI, at foranstaltningerne ville skade detailhandleres og distributørers aktiviteter, da kunderne ikke vil acceptere overvæltningen af de fulde omkostninger på salgspriserne, og som følge heraf vil efterspørgslen falde.

(292)

Selv om Kommissionen fandt denne påstand ubegrundet, havde Kommissionen allerede i betragtning 368 i forordningen om midlertidig told anerkendt, at foranstaltningerne kunne få skadelige virkninger for brugere og detailhandlere, men disse ville ikke være uforholdsmæssige, da de ikke ville blive ramt af manglende forsyning, eftersom der findes andre forsyningskilder. Siden Kommissionens foreløbige afgørelse har Kommissionen ikke været i stand til at underbygge omfanget af påstandene om skadelige virkninger for detailhandlere og brugere, og denne påstand blev derfor afvist.

(293)

Amorim fremsatte bemærkninger til »Ikke forretningsmæssigt forbundne brugeres og detailhandleres interesser« i sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Amorims bemærkninger vedrørte i) problemet med hensyn til at skifte forsyningskilder til FTG, ii) graden af hensyntagen til langsigtede virkninger, iii) den påståede mangel på en proaktiv tilgang, iv) indvirkningen på SMV'er og specialiserede detailhandlere, v) en påstået uoverensstemmelse i Kommissionens tilgang og vi) bredere forbrugerspørgsmål. CNFPIA fremsatte også generelle bemærkninger til »Ikke forretningsmæssigt forbundne brugeres og detailhandlere interesser« i sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(294)

Som det var tilfældet med importører og forhandlere, fremsatte Amorim også bemærkninger til de problemer, som brugere og detailhandlere står over for, når de skifter leverandør, f.eks. ekstraomkostninger, tilsvarende varers tilgængelighed og kontraktmæssige spørgsmål.

(295)

Kommissionen fastholdt sit synspunkt om, at brugere og detailhandlere ved at købe fra andre tredjelande eller internt i EU-erhvervsgrenen er i stand til at afbøde virkningerne af foranstaltninger på deres virksomhed. Kommissionen anerkender de praktiske spørgsmål, som Amorim har rejst, men den brede vifte af FTG-varer, der er tilgængelige alene fra EU-erhvervsgrenen, og dens uudnyttede kapacitet betyder, at et skift til andre forsyningskilder fortsat er en reel mulighed for importører og forhandlere. Disse påstande blev derfor afvist.

(296)

Amorim gentog også, at brugere og detailhandlere, som f.eks. installatører, kontrahenter og udviklere, ville blive berørt af foranstaltningerne. Amorim hævdede, at detailhandlerne kan stå over for faldende salg, pres på margener og reduceret varediversitet. Amorim forklarede også, at bygge- og renoveringsindustrien, som allerede står over for høje omkostninger som følge af inflation og pres i forsyningskæden, kan opleve forsinkede projekter, eller projekter, der reduceres.

(297)

Selv om disse bemærkninger fra Amorim gav mere detaljerede oplysninger om deres synspunkter vedrørende foranstaltningernes indvirkning på brugere og detailhandlere, accepterede Kommissionen allerede i betragtning 368, at foranstaltningerne ville have en vis negativ indvirkning på disse parter. Det manglende samarbejde fra disse sektorers side betyder imidlertid, at Kommissionen ikke har været i stand til at vurdere, hvor vigtig FTG er for forskellige typer detailhandlere og brugere med hensyn til salgsomsætning, niveauet af deres nuværende fortjenstmargener og det eventuelle omfang af de øgede omkostninger. Kommissionen gentager derfor sit synspunkt om, at påstandene om, at disse sektorer vil lide under store skadelige virkninger som følge af foranstaltningerne, ikke er blevet underbygget.

(298)

Amorim bemærkede også, at den endelige fremlæggelse af oplysninger ikke tog hensyn til de langsigtede virkninger af foranstaltningernes skadelige virkninger for brugere og detailhandlere. Amorim gjorde gældende, at manglen på en umiddelbart kvantificerbar skade ikke skulle fortolkes som bevis for, at der ikke foreligger eller vil opstå nogen skade.

(299)

De foreslåede foranstaltninger skal vare i 5 år, og Amorim præciserede ikke de negative virkninger, der kan påvirke brugere og detailhandlere, men fremsatte blot formodninger om, at der kunne være visse forventede virkninger. Det fremgår klart af grundforordningens artikel 21, at argumenter vedrørende Unionens interesser skal indeholde tvingende argumenter for at tilsidesætte behovet for at indføre told. Denne påstand blev derfor afvist, da den ikke var underbygget.

(300)

Amorim hævdede også, at Kommissionens analyse af brugere og detailhandlere var »passiv« og pålagde de berørte parter bevisbyrden. Med hensyn til SMV'er bemærkede Amorim, at den endelige fremlæggelse af oplysninger ikke tog hensyn til interesserne hos SMV-brugere og -detailhandlere, som kan have færre ressourcer og være mindre modstandsdygtige over for markedsforstyrrelser.

(301)

Kommissionen afviser påstanden om, at den var passiv i sin tilgang til undersøgelsen af Unionens interesser. Der blev anmodet om synspunkter fra alle parter (herunder SMV'er) i både indledningsmeddelelsen og de breve, der blev afsendt til de interesserede parter på undersøgelsens første dag. I dette tilfælde gav meget få parter sig til kende for at tilkendegive deres synspunkter, og ingen af dem udfyldte spørgeskemaet til brug for brugere og detailhandlere. Kommissionen henviser her igen til grundforordningens artikel 21, som gør det klart, at interesserede parter som led i undersøgelsen af Unionens interesser er nødt til at påvise tvingende årsager til at kunne omstøde konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng. Kommissionen må derfor afvise påstanden om, at den har handlet urimeligt eller ikke tilstrækkeligt grundigt.

(302)

Amorim hævdede også, at der var en uoverensstemmelse i Kommissionens tilgang, idet den påpegede, at forordningen om midlertidig told udtrykkeligt anerkender foranstaltningernes potentielle skadelige virkninger for brugere og detailhandlere, men i den endelige fremlæggelse af oplysninger afvises spørgsmål udelukkende på grundlag af en mangel på formelle beviser.

(303)

Kommissionens forordning om midlertidig told behandler alle de spørgsmål, der blev rejst i denne fase af undersøgelsen, mens undersøgelsen i den endelige fase fokuserer på nye spørgsmål og punkter, der blev fremsat efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. Med henblik på at afklare dette spørgsmål anerkender Kommissionen fortsat, at der kan opstå visse negative virkninger for brugere og detailhandlere som følge af foranstaltningerne.

(304)

Amorims bemærkninger i dette afsnit om konsekvenser for forbrugere behandles i afsnittet »Forbrugernes interesser«.

(305)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til brugeres og detailhandleres interesser, blev konklusionerne i betragtning 366-369 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(306)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Amorim og Barth, at EU's træindustri, som solgte råmaterialer til kinesiske eksporterende producenter, ville opleve et fald i sin eksport.

(307)

Selv om Kommissionen fandt denne påstand ubegrundet, tilkendegav den i betragtning 373 i forordningen om midlertidig told, at den ikke forventede, at EU's træindustri ville blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af foranstaltningerne, da de sandsynligvis ville støtte EU-producenter og produktionen i andre tredjelande. Siden Kommissionens foreløbige afgørelse har Kommissionen ikke været i stand til at underbygge omfanget af påstandene om skadelige virkninger for EU's træindustri, og denne påstand blev derfor afvist.

(308)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Holz-Richter, at ikrafttrædelsen af EU-forordningen om skovrydning ville forværre de negative virkninger af foranstaltningerne for Unionens træindustri, som ville miste forretninger med kinesiske eksporterende producenter af FTG.

(309)

Denne påstand blev ikke underbygget, og i mangel af samarbejde fra træindustriens side var det ikke muligt at undersøge denne påstand eller vurdere, om træindustrien ville øge salget til Unionens FTG-industri. Påstanden blev derfor afvist.

(310)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til EU's træindustris interesser, blev konklusionerne i betragtning 370-373 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(311)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Amorim, MEFO Floor, Puderbach og HAI, at forbrugerne vil lide skade som følge af øgede priser, der skyldes foranstaltningerne.

(312)

Kommissionen påpeger, at denne påstand allerede blev behandlet i betragtning 375 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bestrider ikke det forhold, at priserne på EU-markedet sandsynligvis vil stige som følge af denne undersøgelse. Kommissionen understreger imidlertid på ny, at forbrugerne ikke regelmæssigt indkøber FTG, og at FTG reelt set ikke er et væsentligt element i de fleste forbrugeres budgetter. Kommissionen afviste derfor denne påstand, da der ikke var dokumentation for, at foranstaltningerne kan få uforholdsmæssige virkninger for forbrugerne.

(313)

Amorim fremsatte bemærkninger til »Forbrugernes interesser« i sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Amorims bemærkninger vedrørte i) betydningen af FTG-gulve for forbrugerne, ii) graden af hensyntagen til langsigtede virkninger, iii) den påståede mangel på en proaktiv tilgang, iv) indvirkningen på SMV'er og specialiserede detailhandlere, v) en påstået uoverensstemmelse i Kommissionens tilgang og vi) forbrugerspørgsmål af bredere karakter.

(314)

CNFPIA og Holz-Richter fremsatte også generelle bemærkninger til »Forbrugernes interesser« i deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(315)

Amorim og Lovelin anfægtede Kommissionens konklusion vedrørende betydningen af FTG for forbrugernes budgetter. Amorim sondrede mellem forbrugere, der for nylig havde købt FTG-gulve, og andre forbrugere. Amorim citerede tal fra European Consumer Research 2023, som FEP offentliggjorde, til støtte for sin bemærkning om, at engangskøb som FTG-gulve stadig kan have betydelige økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Forskningen viser, at 17 % af forbrugerne har installeret et nyt gulv af en eller anden art inden for de seneste 4 år. Den samme forskning viser dog, at kun 13 % af disse gulve var fremstillet af træ. Det betyder, at kun 2 % af forbrugerne i forskningsundersøgelsen havde installeret et trægulv inden for de seneste 4 år. Kommissionen fastholder derfor sit synspunkt, om at FTG ikke er et vigtigt element i de fleste forbrugeres budgetter.

(316)

Amorim hævdede også, at der ville være en uforholdsmæssig indvirkning på prisfølsomme forbrugere, som normalt ville købe FTG fremstillet i Kina.

(317)

For det første støtter denne påstand Kommissionens konklusion om, at importen fra Kina underbød EU-producentens salgspriser. Kommissionen mener endvidere, at en sådan konkurrence bør baseres på en retfærdig handel, og afviste derfor påstanden om, at foranstaltningerne som følge af denne undersøgelse i uforholdsmæssig grad påvirker prisfølsomme forbrugere.

(318)

Amorim hævdede også, at Kommissionen ikke havde foretaget en passende forbrugerkonsekvensanalyse af de spørgsmål, der ville føre til nye konklusioner i forbindelse med undersøgelsen. Amorim fremførte ligeledes, at Kommissionen bør foretage en grundig forskning for at sikre, at EU's bredere politikbaserede mål ikke undergraves af foranstaltningerne, f.eks. den grønne pagt, social lighed og økonomisk overkommelige boliger.

(319)

Kommissionen påpegede, at der ikke blev fremlagt dokumentation for, at de antidumpingforanstaltninger, der blev foreslået i den endelige fremlæggelse af oplysninger, ville undergrave disse bredere politikbaserede mål. Kommissionen mindede desuden om, at antidumpingundersøgelserne er tidsbegrænsede med strenge lovbestemte frister. Kommissionen er som sådan afhængig af, at interesserede parter fremlægger faktiske, repræsentative beviser og argumenter til støtte for deres synspunkter. Kommissionen har ikke andet valg end at arbejde inden for denne retlige ramme. Kommissionen afviser derfor påstanden om, at den ikke handlede inden for lovens ramme for at identificere forbrugernes synspunkter og tage hensyn til indvirkningen på spørgsmål af bredere karakter.

(320)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til Unionens interesse, blev konklusionen i betragtning 374-376 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(321)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Amorim, MEFO Floor, Puderbach og CNFPIA, at foranstaltningerne vil føre til udskiftning af FTG med billigere og mindre bæredygtige varer.

(322)

Kommissionen kan ikke udelukke, at en vis grad af udskiftning kan finde sted. Denne påstand var imidlertid ubegrundet, da der ikke blev fremlagt beviser til støtte for påstanden eller omfanget af en eventuel udskiftning. Påstanden blev derfor afvist.

(323)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Amorim sine bemærkninger om, at foranstaltningerne ville føre til en nedgang i efterspørgslen efter FTG og en stigning i forbruget af billigere gulvbelægningsmuligheder f.eks. laminat, vinyl og LVT-gulve (luxury vinyl tiling). Holz-Richter, Lovelin og Puderbach støttede disse synspunkter. Amorim fremlagde data om visse typer gulvbelægning for årene 2020 og 2024 for at påvise, at efterspørgslen efter forskellige gulvbelægningstyper ændrede sig, og identificerede prisen som en årsag til denne udvikling.

(324)

Kommissionen bestred ikke, at nogle forbrugere måske vil skifte til billigere gulvbelægningsalternativer som en reaktion på prisstigninger. Det fremgår dog klart af den forbrugerundersøgelse, som Amorim har fremlagt, at prisfastsættelse blot er en af de faktorer, der påvirker en forbrugers beslutningstagning. CNFPIA fremførte også, at efterspørgslen i FTG-sektoren vil stige i de kommende år som følge af lavere inflation i de vigtigste omkostninger, når krigen i Ukraine er overstået. Ikke desto mindre er Kommissionen tydeligvis ikke blevet forelagt overbevisende dokumentation, og at spørgsmålet om substituerbarhed viser, at foranstaltningerne ikke er i Unionens interesse.

(325)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Amorim og MEFO Floor, Puderbach og HAI, at fordi importen fra Kina vil falde, vil den blive erstattet af import fra andre tredjelande. Disse parter hævdede, at foranstaltningerne ikke vil skabe fordele for EU-erhvervsgrenen.

(326)

Kommissionen finder, at denne påstand er ubegrundet. Det fremgår imidlertid af Kommissionens synspunkt i betragtning 359 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen ville drage fordel af foranstaltningerne.

(327)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til konklusionen om Unionens interesser, blev betragtning 377 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(328)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(329)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Endelig antidumpingtold (%) Kina Forest Group 32,1 51,5 32,1 Kina Fusong Group 36,1 47,8 36,1 Kina JINFA Group 21,3 55,0 21,3 Kina Andre samarbejdsvillige virksomheder 28,0 52,3 28,0 Kina Alle andre virksomheder med oprindelse i Kina 36,1 55,0 36,1

(330)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«.

(331)

Kommissionen anmodede om yderligere dokumenter såsom erhvervslicenser og vedtægter fra de samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, for at bekræfte deres status som producenter af den pågældende vare. Ud af de 63 parter, der fremlagde yderligere oplysninger, var Huzhou Teya Floor Co., Ltd ikke i stand til at påvise en forbindelse til undersøgelsen, og Kommissionen kunne ikke fastslå, at virksomheden rent faktisk er producent af den pågældende vare. En anden virksomhed, Jilin Xinyuan Wooden Industry Co., Ltd, har ikke fremlagt yderligere oplysninger om eller beviser for, at den er en eksporterende producent. Disse virksomheder blev derfor betragtet som ikkesamarbejdsvillige og slettet fra listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(332)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Jilin Xinyuan Wooden Industry Co., Ltd de ønskede oplysninger. Virksomheden blev derfor føjet til listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(333)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(334)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«.

(335)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(336)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(337)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(338)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i UP, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(339)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(340)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(341)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede FEP, at Eurostats statistikker viser, at importen fra Kina var steget kraftigt, og at betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft var opfyldt.

(342)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(343)

Kommissionen mener, at importen af den pågældende vare er blevet registreret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, og at den således opfylder kriterium a).

(344)

Kommissionen finder, at importørerne har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger under kriterium b) i forbindelse med offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told.

(345)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c), skal der »tidligere have fundet dumping sted gennem en længere periode, eller importøren havde kendskab til eller burde have haft kendskab til, at der fandt dumping sted, samt til omfanget af denne dumping og den påståede eller konstaterede skade«. I den foreliggende sag mener Kommissionen, at importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til forekomsten og omfanget af dumping og til den påståede eller konstaterede skade siden datoen for indledningen af undersøgelsen.

(346)

Desuden indeholdt indledningsmeddelelsen og den ikkefortrolige udgave af klagen en række udtalelser og beviser til støtte for og med angivelse af omfanget af den påståede dumping og skade. Kommissionen fandt således, at importørerne og brugerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til den påståede dumpingpraksis, omfanget heraf og den påståede skade.

(347)

Det konkluderes dermed, at dette kriterium for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft er opfyldt.

(348)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede AUMI og CNFPIA Kommissionens afgørelse om at indføre antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for registreringen og fremførte, at Kommissionens tilgang ikke opfyldte alle de kumulative betingelser i grundforordningens artikel 10, stk. 4, som fortolket af Domstolen i sag T-749/16 . CNFPIA gjorde gældende, at Kommissionen ikke har givet en behørig begrundelse for sin beslutning om registrering i første omgang. Ifølge CNFPIA skal beslutningen om at registrere import begrundes behørigt, navnlig når Kommissionen (som i den foreliggende sag) handler på eget initiativ. CNFPIA bemærkede også, at dette er i strid med Kommissionens praksis i tidligere undersøgelser, og hævdede, at Kommissionens ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret sin beslutning om registrering, hvilket er i strid med de retsprincipper, som Retten har fastlagt, og undergraver importørernes retssikkerhed.

(349)

Kommissionen anførte, at importen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, skal gøres til genstand for registrering efter en anmodning fra EU-erhvervsgrenen, som indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige en sådan foranstaltning. Import kan også gøres til genstand for registrering på Kommissionens eget initiativ. Selv om det er klart, at registrering af import efter en anmodning er betinget af, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige registreringen, findes der ikke et sådant krav til registreringen af import på Kommissionens eget initiativ. Kommissionen bemærkede også, at ændringen i praksis blev meddelt i Kommissionens pressemeddelelse af 24. september 2024 . Påstanden blev derfor afvist.

(350)

CNFPIA og AUMI fremførte endvidere, at Kommissionen ikke havde påvist, at importørerne havde kendskab til (eller burde have haft kendskab til) omfanget af den påståede dumping og skade, og at Kommissionens tilgang i denne undersøgelse i det væsentlige gør artikel 10, stk. 4, litra c), overflødig. Ved automatisk at registrere al import fra september 2024 fjernede Kommissionen den væsentlige del af oplysningskravet og gjorde det til en proceduremæssig formalitet snarere end en juridisk meningsfuld betingelse. AUMI og CNFPIA hævdede, at Kommissionens formodning om, at importørerne burde have haft kendskab til dumping efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen og den ikkefortrolige udgave af klagen, har udhulet grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c).

(351)

Amorim gjorde gældende, at den blotte offentliggørelse af indledningsmeddelelsen ikke var tilstrækkelig til, at Kommissionen kunne hævde, at parterne burde have haft kendskab til dumping, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c).

(352)

Kommissionen bemærkede, at CNFPIA og AUMI sammenblander to begreber: registrering og opkrævning med tilbagevirkende kraft. Mens registrering er et toldværktøj, der gør det lettere at identificere den import, for hvilken der kan anmodes om opkrævning af told med tilbagevirkende kraft, og som kan foretages på Kommissionens eget initiativ, kan opkrævning med tilbagevirkende kraft kun finde sted, hvis betingelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, er blevet vurderet og opfyldt. Som forklaret i betragtning 345-346 vurderede og fastslog Kommissionen, at importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til dumpingens omfang og den påståede eller konstaterede skade. Som bekræftet af Retten i sag T-749/16 , som der henvises til i betragtning 348, fandt Kommissionen, at importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til den påståede dumping og skade siden offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen og den ikkefortrolige udgave af klagen. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(353)

CNFPIA hævdede også, at Kommissionen ikke havde bevist, at der var en betydelig stigning i importen efter UP. Som udgangspunkt var UP (2023) i sig selv kendetegnet ved et betydeligt fald i importen. Sammenlignet med de særligt lave importmængder i 2023 var den lille stigning i importen i 2024 blot et opsving til mere typiske handelsniveauer, hvilket fremgår af data fra tidligere år. Mens importen fra Kina steg i 2024, forblev den under det niveau, der blev konstateret i 2022, hvor markedsvilkårene var mere typiske. CNFPIA bemærkede, at Kommissionen i modsætning til i sine tidligere undersøgelser undlod at foretage en grundig analyse af importen efter UP for at vurdere, hvordan importmængderne efter UP har eller sågar kunne have påvirket markedsvilkårene, navnlig med hensyn til prisfastsættelse og konkurrence. Desuden undlod Kommissionen at vurdere importørernes eventuelle lageropbygning og havde således ikke påvist, at stigninger sandsynligvis ville undergrave antidumpingtoldens afhjælpende virkning. I lyset af disse udeladelser fremførte CNFPIA, at Kommissionen ikke havde opfyldt betingelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Anvendelsen af told med tilbagevirkende kraft var som sådan uberettiget og burde genovervejes, da opkrævning af told med tilbagevirkende kraft fortsat udgør en undtagelse, som kun kan begrundes under ekstraordinære omstændigheder.

(354)

Amorim, Barth, Fusong, Lovelin og Thede & Witte gjorde gældende, at Kommissionen burde have taget hensyn til den tid, der går mellem datoen for ordren og datoen for importen, da den vurderede, om importørerne burde have haft kendskab til dumping. Amorim og Barth hævdede, at størstedelen af importen efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen var blevet bestilt før denne meddelelse. Amorim gjorde gældende, at den tid, der går mellem datoen for ordren og datoen for importen, var på mellem 12 og 16 uger, heraf fire til seks uger til fremstilling af varerne og ca. 60 dage til forsendelserne til Unionen. Thede & Witte hævdede, at den tid, der går, var på mindst tre måneder, Fusong mente, at den var på mellem 3,5 og 4,5 måneder, og Lovelin anførte mindst seks måneder. Barth hævdede, at langt størstedelen af den FTG, der blev importeret efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, var blevet bestilt før meddelelsen og fremlagde fortrolige data til støtte for påstanden. AUMI fremførte, at Kommissionen ikke undersøgte, om der havde fundet lageropbygning sted, og tilføjede, at Kommissionen under kontrolbesøget hos Lamett ikke havde forhørt sig eller efterprøvet sagen. I betragtning af den tid, der går, hævdede disse parter, at de på tidspunktet for ordrerne ikke kunne have haft kendskab til dumping, og at betingelsen i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c), derfor ikke var opfyldt.

(355)

Kommissionen minder indledningsvis om, jf. Rettens dom i Stemcor-sagen, at »grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), foreskriver, at der med henblik på anvendelse af endelig antidumpingtold med tilbagevirkende kraft »ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade, i undersøgelsesperioden, har været tale om en yderligere betydelig stigning i indførslen«, som »på baggrund af tidspunktet for« og omfanget heraf samt andre omstændigheder indebærer sandsynlighed for, at virkningerne af den endelige antidumpingtold, der skal pålægges, vil blive alvorligt undergravet« . Det er klart, at bestemmelsen henviser til »import« og ikke »ordrer«, der sandsynligvis i alvorlig grad vil undergrave de afhjælpende virkninger af den endelige antidumpingtold, der skal anvendes. Domstolen fastslog endvidere, at virkningerne af den import, som fandt sted i registreringsperioden, klart ikke kan adskilles fra virkningerne af den import, der fandt sted før denne periode, for så vidt som den import af billige varer, som kom til Unionen i registreringsperioden, kan øge en allerede betydelig oplagring af varer, som fandt sted på et tidligere tidspunkt, hvor importørerne allerede havde kendskab til, at antidumpingtold muligvis ville blive pålagt den registrerede import med tilbagevirkende kraft og derved kunne bidrage til, at virkningerne af den endelige antidumpingtold, der skulle pålægges, ville blive alvorligt undergravet .

(356)

Endelig gælder det, at selv om importørens kendskab til indledningen af undersøgelsen er afgørende for anvendelsen af grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c) , forfølger nærværende gennemførelsesforordning »ikke et formål med karakter af »straf«. Selv om grundforordningens artikel 10, stk. 1, […], fastslår princippet om, at antidumpingforanstaltninger ikke må have tilbagevirkende kraft, fraviger flere bestemmelser i grundforordningen således dette princip ved under visse forudsætninger at tillade, at antidumpingforanstaltninger anvendes på varer, der er overgået til fri omsætning, før den forordning, der indfører nævnte foranstaltninger, træder i kraft, og som er blevet registreret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, alene for at forhindre, at de endelige foranstaltningers afhjælpende virkning bliver alvorligt undergravet, og at foranstaltningerne således mister deres indhold« . Det følger heraf, at den sandsynlige virkning af den relevante import - snarere end importørernes hensigt - bør være i fokus ved vurderingen i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Heraf følger, »at »[e]n yderligere betydelig stigning i indførslen« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), skal derfor undergives en samlet vurdering med henblik på at afgøre, om indførslen samlet set indebærer sandsynlighed for, at virkningerne af den endelige antidumpingtold vil blive alvorligt undergravet, og dermed vil skade den pågældende erhvervsgren i Unionen yderligere, mens der ikke skal tages hensyn til de berørte importørers individuelle og subjektive situation «.

(357)

Kommissionen har ikke bestridt, at den tid, der er forløbet mellem ordren og importdatoen, kan have taget flere uger eller måneder. Ud over at minde om de principper, der er gengivet i de to foregående betragtninger, og navnlig fokus i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), på virkningen af importen snarere end på hensigten bag dem eller tidspunktet for deres ordrer, fandt Kommissionen, at importører kunne have overvejet alternativer til import af så store mængder, herunder videresalg til markeder uden for Unionen eller genforhandling med deres leverandører, i forbindelse med endnu ikke afsluttede ordrer efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen vurderede data fra Barth og bemærkede, at de kun tegnede sig for 14 % af den samlede import fra Kina. Ud over i det væsentlige at være irrelevante i lyset af ovennævnte principper fandt Kommissionen derfor ikke, at dataene var tilstrækkeligt repræsentative til at antage, at alle andre importører befandt sig i en lignende situation. Desuden indgav Barth ikke en spørgeskemabesvarelse, og virksomhedens data kunne ikke verificeres. Med hensyn til AUMI's påstand anerkendte Kommissionen, at den ikke kontrollerede, om Lamett, som var den eneste importør, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, havde foretaget lageropbygning i 2024. Kommissionen bemærkede dog, at da importen fra Lamett kun udgjorde 6 % af den samlede import fra Kina i UP, kunne den ikke have været anvendt til at drage konklusioner. Kommissionen anførte endvidere, at de bemærkninger, der er sammenfattet i betragtning 354, ikke anfægter, at importen steg betydeligt, selv om den angivne begrundelse var import af FTG forud for ikrafttrædelsen af EU-forordningen om skovrydning. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(358)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), skal der »ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade, i undersøgelsesperioden, [have] været tale om en yderligere betydelig stigning i indførslen«.

(359)

Den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Kina i undersøgelsesperioden, som indberettet af Eurostat , var på 935 477 m2 . Eurostats data viser, at den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Kina i den periode, der begynder i den første hele måned efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af undersøgelsen i Den Europæiske Unions Tidende og slutter i den sidste hele måned forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger (juni 2024 til december 2024), var på 1 457 082 m2, dvs. 56 % højere end gennemsnittet i hele undersøgelsesperioden. Dette tal var også 66 % højere end den månedlige gennemsnitlige importmængde for de samme kalendermåneder i UP (juni 2023 til december 2023).

(360)

Med udgangspunkt i den periode, der begynder fra den første hele måned efter indledningen og slutter i den sidste hele måned forud for registreringen af importen (juni 2024 til september 2024), resulterer det i en månedlig gennemsnitlig importmængde på 1 430 396 m2, hvilket er 53 % højere end det månedlige gennemsnit i hele undersøgelsesperioden. Dette tal var også 52 % højere end den månedlige gennemsnitlige importmængde for de samme kalendermåneder i UP (juni 2023 til september 2023).

(361)

Begge resultater viste, at der var sket en betydelig stigning i importmængderne efter indledningen af proceduren.

(362)

Denne stigning har fundet sted samtidig med et fald i forbruget på 5 % i 2024 i sammenligning med 2023, som beskrevet i erhvervsgrenens publikationer . Dette er et tydeligt tegn på, at EU-erhvervsgrenen har lidt yderligere skade.

(363)

Da der ikke findes nogen anden forklaring, konkluderede Kommissionen, at den betydelige stigning i importmængderne efter indledningen af proceduren er tegn på, at der forekommer lageropbygning.

(364)

Desuden lå den månedlige gennemsnitlige importpris i perioden fra juni 2024 til september 2024 på 22,22 EUR/m2, hvilket var 4,1 % lavere end den månedlige gennemsnitspris i hele UP. Dertil kommer, at den månedlige gennemsnitlige importpris i perioden fra juni 2024 til december 2024 lå på 22,47 EUR/m2, hvilket var 3 % lavere end den månedlige gennemsnitspris i hele UP. Disse resultater er udtryk for, at den betydelige stigning i importen fra Kina i gennemsnit var lavere end priserne i UP.

(365)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Fusong, at Kommissionen burde have fremlagt de justerede månedlige importdata for at give parterne mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

(366)

Kommissionen anførte, at den allerede beskrev metoden til justering af Eurostats importmængder i m2 i betragtning 227 i forordningen om midlertidig told og har medtaget resultaterne i betragtning 359 og 360. Påstanden blev derfor afvist.

(367)

Fusong fremførte, at Kommissionen burde have taget hensyn til den tid, der går mellem ordre og import, ved vurderingen af stigningen i importen. Amorim og Barth hævdede, at de fleste importerede mængder pr. juni 2024 svarede til ordrer før den 17. maj 2024, og Barth fremlagde fortrolige oplysninger til støtte for sin påstand. AUMI, Barth, CNFPIA, Fusong og Thede & Witte tilføjede, at importen i 2023 var unormalt lav og derfor ikke egnet til sammenligning med tallene fra 2024. AUMI bemærkede, at stigningen i importen som følge af en sammenligning med data fra 2023 burde have været vurderet i lyset af tidspunkt og omfang samt andre omstændigheder, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Fusong foreslog at sammenligne importen i 2024 med importen for hele den betragtede periode. Barth og Fusong tilføjede, at markedsvilkårene havde ført til lageropbygning hos importørerne i 2022, og efter faldet i forbruget i 2023 medførte det et fald i importen i 2023. AUMI fremførte, at importen i anden halvdel af disse år i den betragtede periode og i 2024 generelt var højere end i første halvdel, undtagen i 2023, hvilket AUMI ligesom CNFPIA tilskrev konsekvenserne af krisen i Det Røde Hav for den kommercielle skibsfart fra november 2023. Cora Domenica hævdede, at de havde importeret mindre mængder i 2024 end i 2023.

(368)

Hvad angår påstandene vedrørende betydningen af den tid, der går mellem datoen for ordren og datoen for importen, og som forklaret i betragtning 355 til 356, fandt Kommissionen det ikke relevant at udelukke import, som der var afgivet ordre på før offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, fra sammenligningen. Som bemærket af Retten i sag T-749/16, som der henvises til i betragtning 348, skal den »yderligere betydelige stigning i indførslen«, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), vurderes fra det tidspunkt, hvor importørerne var klar over den mulighed, at der efterfølgende kunne anvendes en told på registreret import, hvilket betyder, at den import, der fandt sted fra offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af undersøgelsen, skal medtages for at fastslå, om denne import sammen med den import, der fandt sted i registreringsperioden, sandsynligvis ville undergrave de afhjælpende virkninger af den endelige told, der skal anvendes. Følgelig må dette argument forkastes.

(369)

For så vidt angår påstandene vedrørende repræsentativiteten af data for 2023, finder Kommissionen 2023 passende, da Kommissionen har anvendt data i UP ikke blot til at sammenligne importmængder, men også til at sammenligne forbrug og priser. Ud fra bemærkningerne fra Barth og Fusong vedrørende lageropbygning i 2022 er der desuden ingen dokumentation i sagsakterne, der gør det muligt at konkludere, at en anvendelse af data for 2022 i beregningen ville have givet et mere repræsentativt resultat. Med hensyn til Cora Domenicas påstand anerkendte Kommissionen, at nogle importører kan have importeret mindre mængder end i 2023. Heraf følger, at »[e]n yderligere betydelig stigning i indførslen« jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), derfor skal underkastes en samlet vurdering med henblik på at afgøre, om importen samlet set indebærer sandsynlighed for, at den afhjælpende virkning af den endelige antidumpingtold vil blive alvorligt undergravet og dermed skade den pågældende erhvervsgren i Unionen yderligere, mens der ikke skal tages hensyn til de berørte importørers individuelle og subjektive situation. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(370)

Amorim, Barth, Lovelin, Puderbach, Thede & Witte hævdede, at forøgelsen af lagerbeholdningerne ikke skete i forventning om en potentiel antidumpingtold, men med henblik på ikrafttrædelsen af EU's forordning om skovrydning inden udgangen af december 2024. Disse parter hævdede, at denne nye forordning indførte visse krav, der ville have vanskeliggjort en overholdelse af reglerne. Barth fremførte endvidere, at de fremlagte fortrolige data viste, at importen faldt kraftigt fra november 2024, hvilket beviser, at årsagen til forøgelsen af lagerbeholdninger var ikrafttrædelsen af forordningen om skovrydning. Holz-Richter hævdede, at stigningen i importerede mængder skyldtes, at EU-producenterne havde problemer med at få fat i FTG-varer, navnlig i 2021 og 2022. AUMI og Puderbach hævdede, at de øgede importmængder fra Kina også skyldtes faldet i importen fra Ukraine.

(371)

Kommissionen finder ikke, at årsagerne til lageropbygning er relevante, da resultatet, uanset årsagerne, er, at varer blev importeret i betydeligt større mængder og til lavere priser, inden den midlertidige told trådte i kraft. Uanset deres eksistensberettigelse vil disse lagre indebære(...) sandsynlighed for, at den afhjælpende virkning af den endelige antidumpingtold, der skal pålægges, vil blive alvorligt undergravet, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(372)

Fusong, Thede & Witte anfægtede det fald i forbruget, som Kommissionen havde anvendt ved vurderingen af betingelsen i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Fusong anførte, at det anvendte tal er en foreløbig prognose fra FEP, og at Kommissionen burde have kontrolleret det. Thede & Witte gjorde gældende, at tallet kan have omfattet en blanding af varer som massivt træ og mosaik-produkter. Virksomheden fremsendte desuden en pressemeddelelse fra den tyske sammenslutning af trægulve, hvori der blev rapporteret om en stigning i salget i Tyskland på 8 %.

(373)

Kommissionen bemærkede, at den havde anvendt det eneste tilgængelige dokument vedrørende EU-forbruget i 2024, og at andre parter ikke havde fremlagt andre oplysninger. Kommissionen bemærkede også, at en stigning i forbruget i Tyskland stadig kunne føre til et fald i forbruget i Unionen. Kommissionen foretog en simulation af et scenario, hvor EU-forbruget ville være steget med 8 % i 2024 i forhold til 2023. Ved at anvende Eurostats justerede importmængder i 2024 viste resultaterne, at markedsandelen for importen fra Kina stadig ville være steget, og at EU-erhvervsgrenens markedsandel ville være faldet. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(374)

AUMI og Fusong hævdede, at sammenligningen af de månedlige gennemsnitspriser var alt for forenklet, da den f.eks. ikke tog højde for forskelle i varesortimentet, og tilføjede, at resultatet ikke var tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner. Fusong fremførte endvidere, at Kommissionen ikke fremlagde oplysninger om dataene og derfor ikke kunne vurdere det indberettede prisfald. Barth gjorde gældende, at det prisfald, som Kommissionen anvendte, er ubetydeligt og kan tilskrives forskelle i faktorer som priserne på råmaterialer, valutakurser eller søfragtrater.

(375)

Kommissionen anførte, at de gennemsnitlige månedlige importpriser kun er tilgængelige via Eurostats statistikker, som ikke skelner mellem de forskellige typer af de pågældende varer. Kommissionen bemærkede endvidere, at den i sin vurdering ikke anvendte prisforskellen isoleret, men sammen med forskellen i importerede mængder og forbrug. Kommissionen fandt også, at for så vidt som der ikke er nogen større stigning i importpriserne, har omfanget af faldet ingen indvirkning på vurderingen. For så vidt angår påstanden om tilgængeligheden af data, havde Kommissionen allerede behandlet den i betragtning 366. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(376)

Amorim hævdede, at Kommissionen ikke påviste, at importen efter indledningsmeddelelsen havde skadet EU-erhvervsgrenen. Derudover hævdede AUMI, Amorim, CNFPIA, Fusong og Thede & Witte, at Kommissionen ikke dokumenterede, at importen havde undergravet foranstaltningernes afhjælpende virkninger. AUMI og CNFPIA gjorde gældende, at Kommissionen ligesom i undersøgelsen vedrørende koldvalsede flade produkter af stål burde have i) vurderet importmængder og markedsandele efter UP, ii) analyseret prisudviklingen og prisunderbuddet efter UP og iii) undersøgt påstandene vedrørende lageropbygning. Barth hævdede, at størstedelen af de mængder, der blev importeret i andet halvår af 2024, havde forladt virksomhedens lagre, da virksomheden var blevet solgt eller distribueret, og fremlagde dokumentation til støtte for påstanden. Thede & Witte hævdede, at faldet i de importerede mængder fra november 2024 tydede på, at tidligere importerede varer var blevet solgt. Denne import kunne derfor ikke have undergravet foranstaltningens afhjælpende virkninger.

(377)

Kommissionen fandt ikke, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, krævede en vurdering af, hvorvidt importen efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Til erindring anføres det i artikel 10, stk. 4, litra d), at der er tale om en yderligere betydelig stigning i importen, som på baggrund af tidspunktet for og omfanget heraf samt andre omstændigheder indebærer sandsynlighed for, at den afhjælpende virkning af den endelige antidumpingtold, der skal pålægges, vil blive alvorligt undergravet. På grundlag af Eurostats justerede importmængder fra 2024 og forbrugsniveauet anslog Kommissionen, at markedsandelen for importen fra Kina steg fra 21,5 % i 2023 til 31,2 % i 2024, navnlig på bekostning af EU-erhvervsgrenens markedsandel, som faldt fra 67,1 % i 2023 til 57,9 % i 2024. Kommissionen var af den opfattelse, at forøgelsen af lagerbeholdningerne havde gjort det muligt at reducere importen efter de midlertidige foranstaltninger og derfor undergravede virkningen af foranstaltningerne, da de importerede mængder og lagerbeholdningerne ikke ville omfatte antidumpingtold og derfor kunne videresælges til lavere priser end den import, der var pålagt told. Med hensyn til oplysningerne fra Barth fandt Kommissionen, at de ikke var tilstrækkeligt repræsentative til at drage konklusioner som anført i betragtning 357. Hvad angår påstanden fra Thede & Witte finder Kommissionen ikke, at de lavere importmængder i en given måned indikerer, at importen i de foregående måneder var blevet solgt. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(378)

AUMI hævdede, at en opkrævning af told med tilbagevirkende kraft ikke ville være i Unionens interesse. AUMI, Amorim og Lovelin gjorde gældende, at en opkrævning af told med tilbagevirkende kraft ville forvolde importørerne uforholdsmæssig stor skade.

(379)

Kommissionen bemærkede, at der ikke er noget retligt krav i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, om at vurdere Unionens interesser. Selv om Kommissionen erkendte, at en opkrævning af told med tilbagevirkende kraft vil skade visse importører, er alle betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft dog opfyldt i den foreliggende sag. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(380)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at betingelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, for opkrævning af den endelige antidumpingtold med tilbagevirkende kraft er opfyldt. Der bør derfor opkræves en endelig antidumpingtold på den pågældende vare, der blev gjort til genstand for registrering ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/2733. Niveauet på den told, der skal opkræves med tilbagevirkende kraft, bør fastsættes til niveauet for den midlertidige told, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/78, i det omfang den er lavere end niveauet for den endelige told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, foretages der en ny beregning af tolden med henblik på at opkræve det laveste af beløbene.

(381)

Den pågældende vare henhører i øjeblikket under Taric-kode 4418 75 00 . Kommissionen har dokumentation for, at den pågældende vare, når den eksporteres, undertiden fejlagtigt angives under den kinesiske toldkode 4412 52 00 og 4412 92 00 . Disse koder henviser til stavlimet eller bloklimet finer med mindst ét udvendigt lag af andet træ end nåletræ, bortset fra tropisk træ. Kommissionen fastslog desuden, at selv om den pågældende vare blev fremstillet i Kina, blev den ved eksport til andre bestemmelsessteder end Unionen lejlighedsvis mærket som havende oprindelse i et andet tredjeland. For at minimere risikoen for omgåelse fandt Kommissionen det derfor hensigtsmæssigt at overvåge importen fra Kina af varer angivet under KN-kode 4412 52 00 og 4412 92 00 og importen af den pågældende vare med oprindelse i eller afsendt fra andre tredjelande.

(382)

I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(383)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved —