(1)

Ved forordning (EF) nr. 778/2003 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings med oprindelse i Republikken Korea (»Korea«) og Malaysia (»den oprindelige undersøgelse«). Efter en første udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab , genindførte Rådet antidumpingforanstaltningerne ved gennemførelsesforordning (EF) nr. 1001/2008 . Efter en anden udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab , genindførte Kommissionen antidumpingforanstaltningerne ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014 . Efter en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår TK Corporation, som er en koreansk eksporterende producent, ændrede Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014 ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/306 . Efter en tredje udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, genindførte Kommissionen antidumpingforanstaltningerne ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/566 af 9. april 2019 .

(2)

De gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Korea blev indført i form af en værditold, som blev fastsat til niveauet for dumpingmargenen på 32,4 % for importen fra en individuelt nævnt eksportør (TK Corporation) med en resttold på 44,0 % fastsat til niveauet for skadesmargenen.

(3)

De gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Malaysia blev indført i form af en værditold, som blev fastsat til niveauet for dumpingmargenen på 49,9 % og på 59,2 % for importen fra individuelt nævnte eksportører, med en resttold på 75,0 %.

(4)

Rådet indførte ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 78/2013 en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings med oprindelse i Republikken Tyrkiet (»Tyrkiet«) og Den Russiske Føderation (»Rusland«). Efter en første udløbsundersøgelse genindførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/566 af 9. april 2019 antidumpingtold på importen med oprindelse i Rusland og afsluttede undersøgelsen vedrørende importen af samme vare med oprindelse i Tyrkiet.

(5)

De antidumpingforanstaltninger, der i øjeblikket er gældende over for Rusland, indførtes i form af en værditold med en resttoldsats, der er fastsat til 23,8 % af dumpingmargenen.

(6)

Der er i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft på importen af visse rørfittings med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), som er blevet udvidet til at omfatte Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne .

(7)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(8)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 11. januar 2024 af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse rørfittings i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(9)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 9. april 2024 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse rørfittings med oprindelse i Korea, Malaysia og Rusland (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) .

(10)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(11)

I indledningsmeddelelsen blev berørte parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte producenter i de tre pågældende lande, myndighederne i Korea, Malaysia og Rusland, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(12)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

Efter indledningen fremsatte den russiske regering bemærkninger til dumping- og skadesaspekterne i anmodningen om en fornyet undersøgelse samt til den manglende overholdelse af artikel 11.3 i WTO's antidumpingaftale.

(14)

Den russiske regering hævdede, at udløbsundersøgelsen ikke var berettiget, da Unionens forbud mod import af russiske rørfittings forhindrer enhver fornyet markedsadgang uanset antidumpingforanstaltningerne. Kommissionen mindede imidlertid om, at formålet med en udløbsundersøgelse er at vurdere sandsynligheden for fornyet eller fortsat dumping og skade, hvis foranstaltningerne udløber, uanset midlertidige geopolitiske foranstaltninger såsom sanktioner. Eksistensen af sanktioner udelukker nemlig ikke den retlige forpligtelse til at foretage en undersøgelse i henhold til de gældende handelsbeskyttelsesregler.

(15)

Desuden hævdede den russiske regering, at vurderingen af sandsynligheden for fornyet dumping og skade er baseret på ikkeverificerbare private data, som modsiges af offentligt tilgængelige handelsstatistikker, der viser højere eksportpriser. Det skal bemærkes, at Rusland på tidspunktet for udarbejdelsen af anmodningen om fornyet undersøgelse ikke havde offentliggjort sine officielle toldstatistikker siden udgangen af 2021. Derfor var russiske eksportdata ikke længere tilgængelige via FN's Comtrade eller WTO's ITC, og den russiske toldmyndigheds websted gav ikke adgang til disse statistikker. Som følge heraf måtte ansøgeren basere sig på private markedsoplysninger om eksportsalget i den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«).

(16)

Den russiske regering anførte også, at den beregnede normale værdi var baseret på tvivlsomme inputmaterialeomkostninger og på en uigennemsigtig metode, hvilket undergraver dumpinganalysens troværdighed. Kommissionen ønsker at påpege, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, anvendte ikkefordrejede produktionsomkostninger og pålidelige oplysninger fra tredjelande i lyset af markedsfordrejninger i Rusland, og at denne metode er i overensstemmelse med den etablerede praksis.

(17)

Desuden hævdede den russiske regering, i modsætning til påstanden i anmodningen om en fornyet undersøgelse om et stabilt fremtidigt russisk hjemmemarked for rørfittings, at officielle data viser, at der for denne vare er betydelige muligheder for udbygning af hjemmemarkedet. Den russiske regering henviste til visse undersøgelser, som skulle bevise sådanne udbygningsmuligheder. Henvisningerne gjorde det imidlertid ikke muligt for Kommissionen at spore disse dokumenter til deres kilde eller til andre offentlige oplysninger om dette emne. Tværtimod viste en simpel internetsøgning, at f.eks. det russiske marked for rør står over for betydelige vanskeligheder på grund af den seneste udvikling i energisektoren og tendenserne på markedet .

(18)

Den russiske regering hævdede også, at indledningen af udløbsundersøgelsen var i strid med WTO-reglerne, og navnlig artikel 11.1 i WTO's antidumpingaftale, eftersom de sanktioner, der i øjeblikket gælder mod Rusland efter Ruslands militære aggression mod Ukraine, reelt har standset al import af russiske rørfittings til Unionen. Som anført i betragtning 14 og 81 kan den nuværende situation imidlertid ikke anses for at være af varig karakter. De eksisterende sanktioner kan derfor ikke have nogen indflydelse på indledningen af undersøgelsen eller på dens konklusioner.

(19)

På baggrund af ovenstående afviste Kommissionen den russiske regerings påstande om indledningen af undersøgelsen.

(20)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(21)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktionsmængden og salget af den undersøgte vare i 2023. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 50 % af den samlede produktions- og salgsmængde i Unionen af samme vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(22)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke-forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(23)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte producenter i de pågældende lande om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de pågældende landes faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(24)

Ingen eksporterende producent i de pågældende lande afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(25)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgeren. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(26)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter: — Virgilio CENA & Figli S.p.A., Italien — ERNE Fittings GmbH, Østrig — INTERFIT S.A., Frankrig.

(27)

Den 6. maj 2025 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(28)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvis det var relevant.

(29)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i tidligere udløbsundersøgelser, dvs. rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 , ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307 93 11 91, 7307 93 11 93, 7307 93 11 94, 7307 93 11 95, 7307 93 11 99, 7307 93 19 91, 7307 93 19 93, 7307 93 19 94, 7307 93 19 95, 7307 93 19 99, 7307 99 80 92, 7307 99 80 93, 7307 99 80 94, 7307 99 80 95 og 7307 99 80 98) (»rørfittings« eller »den undersøgte vare«).

(30)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Republikken Korea, Malaysia og Den Russiske Føderation og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 , ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307 93 11 91, 7307 93 11 93, 7307 93 11 94, 7307 93 11 95, 7307 93 11 99, 7307 93 19 91, 7307 93 19 93, 7307 93 19 94, 7307 93 19 95, 7307 93 19 99, 7307 99 80 92, 7307 99 80 93, 7307 99 80 94, 7307 99 80 95 og 7307 99 80 98).

(31)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i de tidligere udløbsundersøgelser bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i de pågældende lande — den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(32)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(33)

Som nævnt i betragtning 19 samarbejdede ingen af producenterne i Korea, Malaysia og Rusland i forbindelse med undersøgelsen.

(34)

Kommissionen underrettede myndighederne i alle de pågældende lande om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejde kunne anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende undersøgelsesresultaterne med hensyn til Korea, Malaysia og Rusland. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst fra myndighederne i de tre lande i den henseende.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig offentligt tilgængelige oplysninger såsom virksomhedernes websteder, oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indhentet fra de samarbejdsvillige parter i den fornyede undersøgelse (nemlig ansøgeren og de stikprøveudtagne EU-producenter). Kommissionen anvendte også forskellige importstatistikker, herunder importstatistikker indsamlet i Global Trade Atlas (»GTA«) og den amerikanske importdatabase (»US«).

(36)

Ingen koreansk producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen baserede sig derfor på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Dette omfattede oplysninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning om en fornyet undersøgelse, suppleret med tilgængelige statistiske data for den nuværende undersøgelsesperiode, såsom GTA og amerikanske importstatistikker.

(37)

Eksporten fra Korea til Unionen var meget lav (omkring 60 ton) i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor ikke anset for at være repræsentativ. Analysen fokuserede på sandsynligheden for fornyet dumping fra Korea ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(38)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: de koreanske priser ved eksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Korea samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(39)

For at vurdere den sandsynlige eksportadfærd hos koreanske producenter af rørfittings på EU-markedet uden foranstaltninger analyserede Kommissionen eksporten til USA. USA blev valgt som det relevante referencemarked ud fra den betragtning, at det i modsætning til andre koreanske eksportdestinationer størrelsesmæssigt er sammenligneligt med EU-markedet, er kendetegnet ved en stærk indenlandsk industri, en betydelig importmængde og relativt lave importtoldsatser, og dermed udgør et stærkt konkurrencepræget marked. Desuden repræsenterer USA Koreas vigtigste eksportdestination, idet det tegnede sig for ca. 32 % af landets samlede eksport af rørfittings i den nuværende undersøgelsesperiode . Denne metode er i overensstemmelse med den tilgang, der blev anvendt i den tidligere udløbsundersøgelse for Korea, jf. betragtning 1.

(40)

I mangel af andre tilgængelige oplysninger og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev den normale værdi fastsat på grundlag af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse. For at fastsætte denne værdi for rørfittings i Korea i den nuværende undersøgelsesperiode baserede ansøgeren sig på prisdata fra en stor koreansk producent af rørfittings. Prislisten, der var gældende pr. december 2023, blev udtrykt i KRW på grundlag af FCA Busan og omregnet til euro ved hjælp af den gennemsnitlige spotvalutakurs som offentliggjort af Europa-Kommissionen .

(41)

For at sikre repræsentativiteten klassificerede ansøgeren varetyperne i størrelseskategorier og anvendte vægtningsfaktorer baseret på deres markedsrelevans. Endelig fastsatte ansøgeren, for sammenlignelighed med eksportpriserne, den normale værdi i Korea, udtrykt i værdi pr. vægt.

(42)

Eksportpriserne i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat ved at bruge offentligt tilgængelige oplysninger, navnlig amerikanske toldstatistikker . Der var ikke behov for justeringer for handelsled, da fob-eksportprisen blev anset for at være sammenlignelig med den normale værdi fastlagt på FCA-basis.

(43)

For at udtrykke prisforskellen som en procentdel af importprisen på cif-niveau i tredjelandet skulle ansøgeren vurdere omkostningerne ved forsikring og international fragt fra Korea til sine vigtigste eksportmarkeder. Dette skete på grundlag af OECD's database, International transport and insurance costs of merchandise trade (»ITIC«) .

(44)

Den normale værdi blev derefter sammenlignet med eksportprisen som fastsat ovenfor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(45)

Den konstaterede prisforskel, udtrykt i procent af cif-prisen, USA's grænse, var på 21 %.

(46)

Ifølge de foreliggende faktiske oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse er den koreanske industri for rørfittings højt udviklet med mindst syv producenter, herunder to store — Tae Kwang Bend Co. (TK Bend) og Sung Kwang Bend Co. (SK Bend) — som har en samlet produktionskapacitet på over 260 000 ton. Navnlig har SK Bend fordoblet sin kapacitet siden den seneste udløbsundersøgelse i 2019, mens to andre producenter har indstillet deres aktiviteter.

(47)

Samlet set er Koreas samlede anslåede produktionskapacitet for rørfittings vokset fra 160 000 ton i 2019 til ca. 283 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. For at tage højde for potentiel overlapning mellem varekategorier blev der anvendt et konservativt skøn på 250 000 ton.

(48)

Ifølge samme kilde har Korea en betydelig uudnyttet kapacitet med en lav udnyttelsesgrad på 23 %. I den nuværende undersøgelsesperiode blev forbruget på hjemmemarkedet anslået til 16 500 ton, mens den samlede produktion udgjorde 58 200 ton, primært til eksport. Dette har resulteret i en betydelig overkapacitet på 191 800 ton. Denne overskydende kapacitet er næsten fire gange højere end det samlede EU-forbrug, som blev anslået til ca. 48 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(49)

Endvidere tyder ingen af de foreliggende faktiske oplysninger på en væsentlig vækst eller nedgang inden for sektorer i Korea, som anvender rørfittings, og derfor anses forbruget på det koreanske hjemmemarked for rørfittings for at være temmelig stabilt i de kommende år og vil således ikke rumme væsentlige ekspansionsmuligheder for sydkoreanske rørfittings. Ud over USA er de vigtigste andre eksportmarkeder for de koreanske producenter af rørfittings Mellemøsten og Sydøstasien. Der forelå ingen oplysninger under undersøgelsen, som tyder på, at efterspørgslen på nogen af disse markeder ville stige i betydelig grad i de kommende år. Desuden kan den stigende konkurrence fra Kina begrænse vækstpotentialet i Koreas eksport af rørfittings i vigtige regioner og potentielt presse dem til at søge nye eksportmuligheder på markeder som Den Europæiske Union, hvis de eksisterende handelsforanstaltninger ophæves.

(50)

EU-markedet er fortsat et meget attraktivt marked for koreanske eksporterende producenter, både hvad angår mængde, da det er et af de største markeder på verdensplan, og hvad angår priser. Den gennemsnitlige pris på EU-markedet, jf. betragtning 122, var faktisk 19 % højere end den gennemsnitlige pris, til hvilken Korea eksporterede rørfittings til USA i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. den amerikanske importdatabase. EU-markedet er derfor fortsat et attraktivt eksportmarked for koreanske rørfittings.

(51)

I betragtning af Koreas betydelige uudnyttede kapacitet, de lave priser på koreanske rørfittings, der blev eksporteret til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode, og EU-markedets tiltrækningskraft som et vigtigt potentielt eksportmål er det højst sandsynligt, at betydelige mængder rørfittings fra Korea vil komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger udløber. Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

(52)

Ingen malaysisk producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen anvendte de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, ajourført med tilgængelige statistiske data for den nuværende undersøgelsesperiode, herunder eksportdata fra Global Trade Atlas (GTA).

(53)

I henhold til Comext-databasen var importen fra Malaysia til Unionen ubetydelig (under 1 ton) i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor ikke anset for at være repræsentativ. Analysen fokuserede på fortsat eller fornyet dumping fra Malaysia ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(54)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: de malaysiske priser ved eksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Malaysia samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(55)

For at undersøge den sandsynlige adfærd hos producenter af rørfittings i Malaysia har Kommissionen undersøgt Malaysias eksport til USA. Denne tilgang er identisk med den, der blev anvendt i den tidligere udløbsundersøgelse for Malaysia, jf. betragtning 1. Kommissionen valgte USA, da det er af omtrent samme størrelse som EU-markedet, med mange indenlandske producenter, men også med en stor importandel, hvilket gør det til et meget konkurrencepræget marked. Derudover er det amerikanske marked langt det vigtigste eksportmarked for Malaysia. I henhold til GTA-eksportstatistikkerne var eksportmængden til USA på ca. 19 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket udgør ca. 72 % af Malaysias samlede eksport af rørfittings i den pågældende periode.

(56)

I mangel af andre tilgængelige oplysninger og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev den normale værdi baseret på oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Ansøgeren kunne ikke finde prisdata for rørfittings i Malaysia, da sådanne oplysninger ikke er offentligt tilgængelige. I stedet blev der beregnet en normal værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktionsfaktorer ved hjælp af offentligt tilgængelige malaysiske prisoplysninger for råmaterialer, energi, forsyningstjenester og arbejdskraft samt andre produktionsomkostninger.

(57)

Centrale omkostningskomponenter blev indhentet fra statslige malaysiske statistikker og andre globale statistikker , mens de indirekte omkostninger blev anslået ved hjælp af EU-erhvervsgrenens referenceværdier. Salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt fortjenstmargener blev baseret på årsregnskaber fra en stor malaysisk producent af rørfittings, Pantech Steel Industries.

(58)

Eksportpriserne i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, nemlig GTA. På grundlag af den metode, som ansøgeren har udviklet i anmodningen om en fornyet undersøgelse, justerede Kommissionen med henblik på en bedre sammenlignelighed statistikkerne på grundlag af de seneste data, der er tilgængelige i OECD's database over cif-/fob-margener.

(59)

På ovennævnte grundlag blev den normale værdi sammenlignet med eksportprisen på rørfittings til USA, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11. Samlet set udviser den malaysiske eksport til det amerikanske marked en betydelig prisforskel på over 73 %.

(60)

Ifølge anmodningen har ansøgeren identificeret fem malaysiske producenter af rørfittings. Tilsammen har disse producenter en samlet anslået produktionskapacitet på 57 000 ton om året. Anggerik Laksana har den højeste kapacitet på 24 000 ton om året, efterfulgt af Pantech Steel Industries med 21 000 ton. De resterende tre producenter — Arah Dagang, JAKs Steel Industries og ML Pipe Fittings — anslås til hver 4 000 ton om året.

(61)

Malaysias forbrug på hjemmemarkedet anslås til 12 000 ton om året, mens eksporten i den nuværende undersøgelsesperiode (april-september 2023) var på omkring 21 800 ton og importen på 10 400 ton. Dette tyder på en indenlandsk produktion på ca. 23 400 ton, hvorefter der resterer en uudnyttet kapacitet på 33 600 ton — over 70 % af EU's anslåede forbrug på ca. 48 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(62)

Det kan konkluderes, at Malaysias produktionskapacitet væsentligt overstiger den indenlandske efterspørgsel, og en betydelig del er rettet mod eksport. Denne ubalance tyder på, at ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne kan føre til øgede eksportmængder til Unionen.

(63)

Det blev konstateret, at fra april til september 2023 var de malaysiske eksportpriser til USA og alle destinationer henholdsvis 62 % og 56 % lavere end priserne på rørfittings i Unionen. Selv hvis fragtomkostningerne medregnes, vil de malaysiske priser fortsat ligge betydeligt under EU-prisniveauet, således at EU-markedet også er attraktivt for så vidt angår priser. I betragtning af Malaysias store uudnyttede kapacitet og den globale overforsyning vil ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis føre til en betydelig stigning i Malaysias eksport til Unionen til dumpingpriser.

(64)

Endvidere udvidede de amerikanske myndigheder den 25. juli 2018 antidumpingtolden på 182,9 % på importen af fittings af kulstofstål til stuksvejsning fra Kina midlertidigt til at omfatte importen af den pågældende vare fra Malaysia, efter en antiomgåelsesundersøgelse . I marts 2023 fastslog den amerikanske internationale handelskommission, at ophævelsen af de eksisterende retsakter om antidumpingtold på rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fra Malaysia sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet væsentlig skade for den amerikanske industri. Som følge heraf vil de malaysiske eksporterende producenter skulle søge efter alternative markeder til eksport af rørfittings.

(65)

Ovenstående betyder, at EU-markedet vil være et målmarked for den malaysiske overkapacitet og de varer, der tidligere blev solgt til USA, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(66)

I betragtning af den uudnyttede kapacitet, prisadfærden i USA og den antidumpingtold, der er udvidet til at omfatte Malaysia på dette marked, sammen med EU-markedets tiltrækningskraft for producenter i Malaysia af rørfittings, er det meget sandsynligt, at malaysiske producenter af rørfittings vil eksportere betydelige mængder af rørfittings til dumpingpriser til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

(67)

I betragtning af de russiske producenters manglende samarbejdsvilje baserede Kommissionen sig på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(68)

Ifølge Comext-databasen var der ingen import fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionens analyse fokuserede derfor på fornyet dumping.

(69)

Siden udgangen af 2021 har officielle toldstatistikker offentliggjort af de russiske myndigheder ikke været tilgængelige, hverken direkte eller via databaser som FN's Comtrade eller WTO's ITC. For at vurdere eksportsalget til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode baserede Kommissionen sig derfor på data fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, som blev indhentet fra private leverandører af markedsoplysninger, der var tilgængelige via Tradedata.pro .

(70)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: de russiske priser ved eksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(71)

Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den normale værdi baseret på oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 18.

(72)

Oplysninger om hjemmemarkedspriserne i Rusland var ikke offentligt tilgængelige, og ansøgeren valgte derfor at beregne en normal værdi baseret på produktionsomkostningerne i Rusland. Metoden indebar anvendelse af produktionsfaktorer fra repræsentative EU-producenter og kombinere dem med russiske omkostningsdata. Råmaterialerne, herunder rør til olie- og gasrørledninger (sømløse stålrør), blev prissat ved hjælp af importstatistikker fra private leverandører af markedsoplysninger med data for perioden marts-oktober 2023. Andre omkostninger, såsom energi og forsyningstjenester, var baseret på offentligt tilgængelige prisoplysninger for elektricitet, naturgas og vand i Rusland. For så vidt angår arbejdskraftomkostninger anvendte ansøgeren data fra Trading Economics og OECD. SA&G-omkostninger samt fortjenstmargener blev indarbejdet i den beregnede normale værdi ved hjælp af finansielle data fra en russisk producent af rørfittings, BAZ »Blagovesschensky Fittings Plant« JSC.

(73)

Eksportpriserne i den nuværende undersøgelsesperiode blev indhentet fra en privat leverandør af markedsoplysninger . Kun to eksportmarkeder er af betydning for russiske producenter af rørfittings: Usbekistan (1 282 t) og Armenien (216 t). Disse lande tegner sig for henholdsvis 85 % og 14 % af den samlede russiske eksport.

(74)

Den normale værdi blev derefter sammenlignet med eksportprisen for disse to lande, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(75)

Prisforskellen blev derefter beregnet som en procentdel af den russiske pris ved eksport til hvert af disse to lande. På dette grundlag udgjorde prisforskellen 29,6 % for Usbekistan og 65,9 % for Armenien. Ved at tage alle destinationer i betragtning var den vejede prisforskel i den nuværende undersøgelsesperiode på 25,1 %.

(76)

Ifølge de foreliggende faktiske oplysninger blev der identificeret 14 russiske eksportører af den undersøgte vare, herunder 13 eksporterende producenter. Disse producenters kapacitet er blevet anslået som følger: for JSC Lisky 26 000 ton, for OMK Group Trubodetal 30 000 ton, for BAZ 10 000 ton og for 10 andre producenter hver 2 400 ton, i alt 90 000 ton. De mindre kendte producenters kapacitet skønnes konservativt at være lavere end de små EU-producenters gennemsnitlige kapacitet.

(77)

For at anslå den uudnyttede kapacitet antog ansøgeren en kapacitetsudnyttelsesgrad på 40 % i Rusland, hvilket resulterer i en uudnyttet kapacitet på 54 000 ton, der overstiger forbruget af rørfittings i Unionen, som anslås til 48 000 ton.

(78)

Kommissionen konstaterede, at russiske producenter i den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede den undersøgte vare til tredjelandsmarkeder til priser, der var ca. 44 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet, hvilket tyder på, at det kan være mere attraktivt for russiske eksportører at eksportere til Unionen end til andre lande.

(79)

Desuden var EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode et af de største markeder på verdensplan og et attraktivt eksportmål på grund af dets geografiske nærhed, størrelse og betydelige forbrug.

(80)

Ud over Rusland er de vigtigste eksportmarkeder for disse industrier Kasakhstan og Belarus. Der blev ikke indsamlet oplysninger, som tyder på, at efterspørgslen på nogen af disse markeder ville falde eller stige i betydelig grad i de kommende år. Ifølge ansøgerens oplysninger er der en verdensomspændende overkapacitet for rørfittings, og EU-markedet er et af de største markeder på verdensplan og derfor et attraktivt eksportmarked.

(81)

Kommissionen erkender, at denne omdirigering muligvis ikke finder sted på grund af de eksisterende sanktioner. Da disse sanktioner imidlertid er knyttet til Ruslands militære aggression mod Ukraine og den underliggende geopolitiske situation, er deres omfang, graduering og varighed ikke forudsigelig. Desuden har antidumpingforanstaltningerne en løbetid på fem år. I betragtning af denne usikkerhed og af, at Rådet på et hvilket som helst tidspunkt kan ændre sanktionernes nøjagtige omfang og varighed, fandt Kommissionen, at eksistensen af de nuværende sanktioner ikke kan have nogen indflydelse på en fremtidig proces såsom en fornyet undersøgelse af antidumpingforanstaltninger og derfor ikke kan ændre Kommissionens konklusioner i denne procedure.

(82)

Kommissionen fastslog, at der var sandsynlighed for fornyet dumping på grundlag af følgende elementer: For det første fastslog Kommissionen, at de russiske producenter eksporterede rørfittings til tredjelande til priser, der er lavere end den normale værdi. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland var også betydelig i den nuværende undersøgelsesperiode med en uudnyttet kapacitet, der oversteg det samlede EU-forbrug. Desuden gør EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse, geografisk nærhed og priser det sandsynligt, at den russiske eksport og uudnyttede kapacitet vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber.

(83)

Kommissionen fandt, at virkningen af sanktioner er en midlertidig situation, som kan ændre sig på et hvilket som helst tidspunkt. Sanktionerne kan derfor ikke have nogen indflydelse på konklusionerne i denne procedure.

(84)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for rørfittings fra Rusland sandsynligvis ville føre til fornyet dumping.

(85)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den russiske regering, at sanktionerne hindrede importen fra Rusland i at blive genoptaget i en uforudsigelig periode, og importen fra Rusland ville derfor ikke blive genoptaget, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Den hævdede også, at Kommissionen modsagde sig selv ved at hævde, at omdirigeringen af rørfittings fra Rusland muligvis ikke fandt sted.

(86)

Den russiske regering hævdede også, at den informationskilde, som Kommissionen anvendte til at fastsætte eksportprisen, ikke var verificerbar og gennemsigtig, da den var baseret på private markedsoplysninger gennem Tradedata.pro. Ruslands regering anførte også, at statistikker fra FN's Comtrade er offentligt tilgængelige for import fra Rusland til både Armenien og Usbekistan.

(87)

Den russiske regering bemærkede også, at verdensmarkederne er relativt åbne for handel med rørfittings.

(88)

Som forklaret i betragtning 83 fandt Kommissionen, da sanktionernes nøjagtige omfang og varighed er uforudsigelige, at deres eksistens ikke kan have nogen indflydelse på en fremtidig proces såsom en revision af antidumpingforanstaltninger, og de kan derfor ikke ændre Kommissionens konklusioner i denne procedure. Kommissionen bemærkede også, at den russiske regering ikke fremlagde statistikker baseret på FN's Comtrade eller påviste, at sådanne data ville føre til en anden konklusion end den, der blev fastlagt på grundlag af Tradedata.pro, som er en datakilde, der er tilgængelig mod betaling. Påstanden vedrørende verdensmarkedets åbenhed blev anset for meningsløs og ufyldestgørende, også i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(89)

Kommissionen konkluderede, at i betragtning af de pågældende landes eksportprispraksis, den betydelige overkapacitet i de pågældende lande og EU-markedets tiltrækningskraft for producenter af rørfittings i nævnte lande ville importen af den undersøgte vare fra disse lande til Unionen stige betydeligt, hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at udløbe. Kommissionen fandt desuden, at denne import sandsynligvis ville finde sted til dumpingpriser. Kommissionen konkluderede derfor, at udløbet af foranstaltningerne over for rørfittings sandsynligvis vil føre til fornyet dumping fra Korea, Malaysia og Rusland.

(90)

Den samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 22 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(91)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 24 368 ton. Denne mængde blev fastsat på grundlag af foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom anmodningen om fornyet undersøgelse, oplysninger fra ansøgeren og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 50 % af den samlede EU-produktion og det samlede salg af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 21.

(92)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af Eurostats importstatistikker og EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen som fremlagt af ansøgeren og krydstjekket med de verificerede data fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(93)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 1 EU-forbruget (i ton) 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Samlet EU- forbrug (ton) 47 270 46 150 49 474 48 856 47 892 Indeks (2020 = 100) 100 98 105 103 101 Kilde: Eurostat, ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter.

(94)

EU-forbruget forblev stabilt i hele den betragtede periode. Da rørfittings hovedsagelig anvendes i den petrokemiske industri, bygge- og anlægsvirksomhed, energiproduktion og industrianlæg til at forbinde rør, er efterspørgslen efter rørfittings generelt koblet sammen med aktiviteten i sektoren for energiinfrastruktur. Covid-19-pandemien, Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise har imidlertid ført til en stagnation i beslutningstagningen vedrørende valget af bæredygtige energikilder. Dette har betydet, at planlagte og igangværende langsigtede projekter vedrørende energiomstillingen i vid udstrækning er blevet sat i bero indtil videre. Som følge heraf har EU-forbruget været stabilt i de seneste år. Forventningen er, at forbruget vil stige, når regeringerne og energiselskaberne har besluttet, til hvilken type bæredygtig energi omstillingen fra fossile brændstoffer vil ske (f.eks. vind, sol, atomkraft eller anden energi).

(95)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostat-data og de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt. Markedsandelen for importen blev derefter fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. tabel 1.

(96)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 2 Importmængde (ton) og markedsandel 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Importmængde fra Korea 80 10 38 62 78 Markedsandel, Korea 0,2 % 0,0 % 0,1 % 0,1 % 0,2 % Importmængde fra Malaysia 2 2 1 9 1 Markedsandel, Malaysia 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Importmængde fra Rusland 122 3 23 - - Markedsandel, Rusland 0,3 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Importmængde fra de pågældende lande 204 15 62 71 79 De pågældende landes markedsandel 0,4 % 0,0 % 0,1 % 0,1 % 0,2 % Indeks (2020 = 100) 100 7 29 35 38 Kilde: Eurostat og ansøgeren.

(97)

Importen fra alle tre pågældende lande var ubetydelig eller ikke-eksisterende i hele den pågældende periode. For Korea og Malaysia svarer disse niveauer til dem, der er blevet konstateret siden indførelsen af de oprindelige endelige foranstaltninger i 2002. Med hensyn til Rusland er importen — som allerede var på et meget lavt niveau før den pågældende periode — faldet til nul, siden sanktionerne mod Rusland blev indført efter Ruslands militære aggression mod Ukraine.

(98)

I betragtning af de meget lave eller endda ikke-eksisterende importmængder fra de pågældende lande og den brede vifte af varetyper (der omfatter flere forskellige parametre, som f.eks. specifikationsstandarder, materialekvalitet, grundlæggende råmateriale, type (knæ, T-rør eller reduktionsstykke), udvendig diameter og sidernes tykkelse) af den undersøgte vare, kunne priserne på denne import ikke analyseres på en meningsfuld måde.

(99)

Da ingen eksporterende producenter i nogen af de pågældende lande samarbejdede, og i betragtning af de meget lave mængder, der blev importeret til Unionen fra disse lande, fastsatte Kommissionen en prissammenligning med priserne på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser for den undersøgte vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, med 2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på den undersøgte vare fra de pågældende lande solgt til: a) For Korea og Malaysia: USA, jf. betragtning 39 og 55, og i overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i de tidligere undersøgelser, eksklusive antidumpingtold på en sådan import til USA. Priserne blev fastsat på basis af omkostninger, forsikring og fragt (cif) med passende justeringer for omkostninger efter importen og Unionens antidumpingtold. I mangel af andre oplysninger blev omkostninger efter importen anslået til 1 % af cif-værdien . b) For Rusland: Usbekistan og Armenien i overensstemmelse med, hvad der blev forklaret i betragtning 73 og fastsat på cif-basis med passende justeringer for omkostninger efter importen og Unionens antidumpingtold. I mangel af andre oplysninger blev omkostninger efter importen anslået til 1 % af cif-værdien .

(100)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste en vejet gennemsnitlig prisforskel på mellem 30,4 % og 40,1 % for Malaysia og en prisforskel på 31,7 % for Rusland. På den anden side var de koreanske priser mellem 18,8 % og 29,9 % højere end priserne på EU-markedet efter anvendelsen af antidumpingtolden.

(101)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den russiske regering, at valget af Armenien og Usbekistan, jf. betragtning 99, punkt 2, litra b), ikke giver nogen mening i økonomisk henseende, da disse markeder adskiller sig fra EU-markedet med hensyn til varesortiment og andre parametre. Den russiske regering fremlagde imidlertid ingen dokumentation for sin påstand og foreslog heller ikke en mere hensigtsmæssig kilde eller metode til prissammenligningen i betragtning 99. Desuden tegner Armenien og Usbekistan sig tilsammen for næsten 100 % af den russiske eksport af rørfittings, jf. betragtning 73, og er de eneste relevante markeder, der kan tages i betragtning. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(102)

Importen af rørfittings fra andre tredjelande end de pågældende lande kom hovedsagelig fra Kina og Cambodja.

(103)

Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af rørfittings fra andre tredjelande udviklede sig således: Tabel 3 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Kina Mængde (ton) 5 809 4 623 6 302 8 903 9 774 Indeks (2020 = 100) 100 80 108 153 168 Markedsandel 12,3 % 10,0 % 12,7 % 18,2 % 20,4 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 768 2 244 2 590 2 026 1 889 Indeks (2020 = 100) 100 127 147 115 107 Cambodja Mængde (ton) 2 687 2 294 3 792 4 984 5 156 Indeks (2020 = 100) 100 85 141 185 192 Markedsandel 5,7 % 5,0 % 7,7 % 10,2 % 10,8 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 569 1 900 2 383 1 923 1 905 Indeks (2020 = 100) 100 121 152 123 121 Andre tredjelande (undtagen Kina og Cambodja) Mængde (ton) 9 795 10 655 13 269 15 029 13 968 Indeks (2020 = 100) 100 109 135 153 143 Markedsandel 20,7 % 23,1 % 26,8 % 30,8 % 29,2 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 2 718 3 198 4 070 4 207 4 325 Indeks (2020 = 100) 100 118 150 155 159 I alt – alle andre tredjelande undtagen de pågældende lande Mængde (ton) 18 291 17 572 23 363 28 916 28 897 Indeks (2020 = 100) 100 96 128 158 158 Markedsandel 38,7 % 38,1 % 47,2 % 59,2 % 60,3 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 2 247 2 778 3 397 3 142 3 069 Indeks (2020 = 100) 100 124 151 140 137 Kilde: Eurostat.

(104)

Mens EU-forbruget forblev stabilt i hele den betragtede periode, steg importen fra andre tredjelande, navnlig Kina og Cambodja, fra 18 291 ton i 2020 til 28 897 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette resulterede i en stigning i markedsandelen på mere end 20 procentpoint til 60,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel, jf. tabel 5, tilsvarende fra 60,9 % til 39,5 %.

(105)

Importpriserne fra Kina og Cambodja steg med henholdsvis 7 % og 21 % i hele den betragtede periode, hvilket er langt under EU-erhvervsgrenens prisniveauer, jf. tabel 7, både med hensyn til stigning (EU-priserne steg med 95 % i den betragtede periode) og absolutte prisniveauer (de gennemsnitlige importpriser fra Kina og Cambodja var henholdsvis på 1 889 og 1 905 EUR pr. ton mod en gennemsnitlig EU-salgspris på 5 033 EUR pr. ton).

(106)

Importpriserne fra de resterende tredjelande steg også i hele den betragtede periode, men i højere grad (59 %) end priserne i Kina og Cambodja. Da den gennemsnitlige pris ved import fra disse andre tredjelande også forblev under den gennemsnitlige EU-salgspris i hele den betragtede periode, resulterede dette i en øget markedsandel, om end i mindre grad (mindre end ni procentpoints stigning i markedsandelen) end Kinas og Cambodjas samlede markedsandel.

(107)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(108)

Som nævnt i betragtning 21 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(109)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne fra ansøgeren, som vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen beregnede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven og kontrolbesøgene hos virksomhederne.

(110)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(111)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(112)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 4 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Produktionsmængde (ton) 34 033 32 821 34 707 25 675 24 368 Indeks (2020 = 100) 100 96 102 75 72 Produktionskapacitet (ton) 142 526 142 526 142 526 142 526 142 526 Indeks (2020 = 100) 100 100 100 100 100 Kapacitetsudnyttelse 23 % 22 % 23 % 17 % 16 % Indeks (2020 = 100) 100 97 102 76 72 Kilde: Ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter.

(113)

Produktionsmængden faldt med 28 % i den betragtede periode. Mere specifikt forblev den forholdsvis stabil fra 2020 til 2022 og faldt betydeligt i 2023 og yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette følger den modsatrettede tendens for importen fra tredjelande, navnlig Kina og Cambodja, hvis import steg betydeligt i 2023 og yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette faldt også sammen med tendensen i Unionens produktionsomkostninger, som begyndte at stige i 2022, steg betydeligt i 2023 og yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette tvang EU-erhvervsgrenen til at øge sine salgspriser for at opnå et vist rentabilitetsniveau, hvilket resulterede i mindre konkurrencedygtige priser i forhold til importen fra tredjelande, lavere salgsniveauer, tab af markedsandele og dermed lavere produktionsniveauer.

(114)

I den betragtede periode forblev produktionskapaciteten den samme med et fald i kapacitetsudnyttelsen på 28 % i samme periode. Kapacitetsudnyttelsen var meget lav i hele den betragtede periode (23 %-16 %). I overensstemmelse med tidligere udløbsundersøgelser skyldes dette lave niveau delvis metoden til beregning af den samlede kapacitet for denne bestemte erhvervsgren, hvor den rapporterede kapacitet er en teoretisk maksimal kapacitet (baseret på bl.a. 3 skift/dag), som ikke nødvendigvis afspejler den faktiske kapacitet korrekt. Selv om kapaciteten skulle afspejle 1 skift om dagen, hvorved den samlede kapacitet skulle divideres med 3, ville kapacitetsudnyttelsesgraden dog kun være på 50 %, hvilket ikke er et langsigtet holdbart niveau.

(115)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 5 Salgsmængde og markedsandel (ton) 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Samlet salgsmængde på EU-markedet 28 776 28 563 26 049 19 869 18 916 Indeks (2020 = 100) 100 99 91 69 66 Markedsandel 60,9 % 61,9 % 52,7 % 40,7 % 39,5 % Indeks (2020 = 100) 100 102 86 67 65 Kilde: Ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat.

(116)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt med 34 % i den betragtede periode, hvorimod EU-forbruget forblev stabilt. Unionens markedsandel faldt med 20 procentpoint i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt årligt, men navnlig mellem 2022 og 2023. Som forklaret i betragtning 113 faldt dette sammen med den store stigning i produktionsomkostningerne og de dermed forbundne øgede salgspriser.

(117)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Antal ansatte 953 864 860 823 818 Indeks (2020 = 100) 100 91 90 86 86 Produktivitet (ton/ansat) 36 38 40 31 30 Indeks (2020 = 100) 100 106 113 87 83 Kilde: Ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter.

(118)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 14 % i den betragtede periode. Da produktionsniveauet imidlertid faldt endnu mere, faldt produktivitetsniveauet pr. ansat med 17 % i den betragtede periode.

(119)

Forbruget forblev stabilt i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salgsmængder faldt med 34 %, hvilket svarede til en tabt markedsandel på 35 %.

(120)

Som forklaret i betragtning 53, 37 og 68 var det ikke muligt at fastslå en positiv konstatering af dumping for nogen af de pågældende lande i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(121)

I den tidligere udløbsundersøgelse forværredes EU-erhvervsgrenens finansielle og økonomiske situation yderligere i den betragtede periode for den pågældende undersøgelse. I den betragtede periode for den nuværende udløbsundersøgelse begyndte EU-erhvervsgrenens situation at vise tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping, hvilket fremgik af en gunstig tendens for EU-erhvervsgrenen med hensyn til nogle af de vigtigste skadesindikatorer. Ikke desto mindre forværredes situationen fortsat for andre indikatorer, som det fremgår nedenfor.

(122)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton) 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlig salgspris pr. enhed i Unionen 2 579 2 984 4 265 5 050 5 033 Indeks (2020 = 100) 100 116 165 196 195 Enhedsproduktionsomkostninger 3 265 3 154 3 718 4 409 4 504 Indeks (2020 = 100) 100 97 114 135 138 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(123)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen sted med 95 % i den betragtede periode og nåede op på 5 033 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen valgte at opjustere sine priser for at afspejle den betydelige stigning i produktionsomkostningerne, hovedsagelig som følge af stigningen i råmateriale-, energi- og arbejdskraftomkostningerne i den betragtede periode. Desuden øgede EU-erhvervsgrenen gradvist produktionen af specialiserede varer i stedet for råvarer for at forblive konkurrencedygtig i lyset af den fortsatte lavprisimport fra tredjelande. Salgspriserne og produktionsomkostningerne for sådanne andre varer end råvarer var generelt højere.

(124)

De gennemsnitlige produktionsomkostninger steg også i den betragtede periode, om end i mindre omfang, nemlig med 38 %, og nåede op på 4 504 EUR pr. ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 59 463 65 016 71 578 80 413 83 001 Indeks (2020 = 100) 100 109 120 135 140 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(126)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 40 %, hvilket har fulgt stigningen i arbejdskraftomkostningerne på EU-plan i de seneste år .

(127)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Slutlagre (ton) 5 817 5 576 7 357 7 493 7 754 Indeks (2020 = 100) 100 96 126 129 133 Slutlagre i procent af produktionen 32 % 34 % 39 % 56 % 61 % Indeks (2020 = 100) 100 105 120 173 191 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(128)

Slutlagrene hos EU-producenterne i stikprøven steg med 33 % i den betragtede periode, hvilket afspejler faldet i salgsmængderne af navnlig rørfittings af råvaretypen i denne periode. I den nuværende undersøgelsesperiode tegnede lagerbeholdningerne sig for ca. 61 % af de stikprøveudtagne EU-producenters produktion.

(129)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 2023 Den nuværende undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) -9,8 % -3,9 % 8,1 % 4,2 % 2,4 % Indeks (2020 = 100) - 100 -39 82 43 25 Likviditet (EUR) 2 395 410 6 978 406 13 624 003 9 814 191 5 909 442 Indeks (2020 = 100) 100 291 569 410 247 Investeringer (EUR) 2 112 756 2 130 532 822 751 1 627 877 1 712 697 Indeks (2020 = 100) 100 101 39 77 81 Investeringsafkast -13 % -7 % 12 % 1 % -3 % Indeks (2020 = -100) - 100 -59 97 11 -26 Kilde: de stikprøveudtagne EU-producenter.

(130)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. På grund af covid-19-pandemiens indvirkning på de internationale varestrømme i 2020 og 2021 lykkedes det EU-erhvervsgrenen at hæve sine salgspriser for at opnå et rentabelt niveau for første gang i mange år i 2022. I 2023 og 2024 sænkede de kombinerede virkninger af Ruslands invasion af Ukraine, der medførte en stigning i produktionsomkostningerne og presset fra lavprisimport fra tredjelande, imidlertid fortjenstniveauet til 2,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(131)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig positivt i den betragtede periode, hvilket gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at investere i nødvendig vedligeholdelse og udskiftning af maskiner.

(132)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det svingede i den betragtede periode og nåede op på -3 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(133)

På trods af visse forbedringer, navnlig i årene efter pandemien, hvilket afspejles i en lettere rentabel situation i den nuværende undersøgelsesperiode, er EU-erhvervsgrenens situation fortsat usikker. Forbruget forblev stabilt, mens importen fra tredjelande steg støt i hele den betragtede periode, hvilket resulterede i faldende produktionsmængder, kapacitetsudnyttelse og salg og førte til et fald i markedsandelen fra 60,9 % til 39,5 %.

(134)

Desuden var der en stigning i lagerbeholdningerne, et fald i antallet af ansatte og produktivitetsniveauer, mens likviditeten — selv om den var positiv — ikke gav mulighed for andre investeringer end dem, der var nødvendige for at opretholde produktionen i Unionen. Den fortsatte usikkerhed omkring den planlagte omstilling til bæredygtige energikilder har sat de fleste langsigtede energiprojekter i bero, indtil der er truffet beslutninger på disse områder. Dette har haft en negativ indflydelse på EU-erhvervsgrenen ud over øgede omkostninger og øget import fra tredjelande. Samtidig har EU-erhvervsgrenen formået at holde sine eksportresultater på et konstant højt niveau og dermed afbøde de negative virkninger af Unionens hjemmemarked for EU-erhvervsgrenen.

(135)

Importen fra de pågældende lande forblev på et ubetydeligt eller lavt niveau i hele den betragtede periode, mens importen fra andre tredjelande (hovedsagelig Cambodja og Kina) steg betydeligt til konstant lave priser.

(136)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. På grund af den næsten ikke-eksisterende import fra de tre pågældende lande konkluderede Kommissionen også, at den skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne være forårsaget af importen fra Korea, Malaysia eller Rusland.

(137)

I lyset af ovenstående undersøgte Kommissionen endvidere sandsynligheden for fornyet skade, der oprindelig var forårsaget af dumpingimport fra Korea, Malaysia eller Rusland, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(138)

Kommissionen konkluderede i betragtning 136, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede endvidere i nævnte betragtning, at den skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne have været forårsaget af dumpingimporten fra Korea, Malaysia eller Rusland på grund af dens meget begrænsede mængde. Derfor undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(139)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og prisniveauet i Unionen, de sandsynlige prisniveauer for importen fra de pågældende lande uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation og EU-markedets tiltrækningskraft samt andre landes handelsrestriktive foranstaltninger.

(140)

Som anført i betragtning 60, 48 og 77 blev den uudnyttede kapacitet i de tre pågældende lande anslået til ca. 279 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er mere end fem gange så meget som EU-forbruget i samme periode.

(141)

Hertil kommer, at der ikke blev konstateret nogen tegn på en væsentlig stigning i forbruget af rørfittings på hjemmemarkedet i Korea, Malaysia, Rusland eller et andet tredjeland i den nærmeste fremtid. Kommissionen konkluderede derfor, at den indenlandske efterspørgsel i de tre pågældende lande eller andre tredjelandsmarkeder ikke ville være i stand til at absorbere den tilgængelige uudnyttede kapacitet. I betragtning af det stabile EU-forbrug i den betragtede periode og fremskrivningerne af den øgede efterspørgsel i den nærmeste fremtid efter beslutninger om bæredygtige energiprojekter kan denne uudnyttede kapacitet anvendes til at producere den undersøgte vare til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe .

(142)

Der var ikke noget samarbejde fra eksporterende producenter i nogen af de pågældende lande. Desuden kunne der ikke fastsættes pålidelige importpriser til Unionen i betragtning af de ubetydelige eller ikke-eksisterende importmængder.

(143)

Kommissionen foretog en prisanalyse i en situation uden antidumpingforanstaltninger baseret på priser ved eksport til tredjelande for at fastslå, hvordan importen fra de tre pågældende lande ville påvirke EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Beregningen viste, at importpriserne fra Korea, Malaysia og Rusland sandsynligvis ville underbyde EU-salgspriserne med henholdsvis 10,0 %, 56,7 % og 44,3 %.

(144)

Som det fremgår af betragtning 64 var antidumpingforanstaltningerne over for importen af rørfittings til USA siden juli 2018 blevet udvidet til også at omfatte Malaysia. Dette indebærer, at adgangen til et af de største eksportmarkeder for rørfittings (USA) er blevet begrænset. I betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, og for så vidt angår russiske eksportører nærheden til EU-markedet under normale omstændigheder, jf. afsnit 3.2.2.3, 3.3.2.3 og 3.4.2.3, er der stor sandsynlighed for, at disse eksporterende producenter vil omdirigere deres eksport af rørfittings til EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber.

(145)

Desuden vil den nuværende geopolitiske usikkerhed og omfattende gensidige handelsrestriktioner på verdensmarkedet, navnlig i forbindelse med stål, som dem, USA indførte i marts 2025 , sandsynligvis føre til en omdirigering af handelsstrømmene fra lande, der er omfattet af foranstaltninger, til lande med lavere eller ingen handelsrestriktioner. På nuværende tidspunkt kan virkningen af disse foranstaltninger ikke forudses, men det er sandsynligt, at i det mindste en del af denne eksport på verdensplan vil blive omdirigeret til Unionen.

(146)

I lyset af den store overkapacitet i de tre pågældende lande, de lave gennemsnitlige importpriser fra disse lande og EU-markedets tiltrækningskraft vil EU-erhvervsgrenen være under et betydeligt pristryk fra Korea, Malaysia og Rusland, hvis foranstaltningerne ophæves. En potentielt stor tilstrømning af dumpingimport vil forværre Unionens allerede skrøbelige økonomiske situation. Dette kan føre til finansielle tab og potentielt nedlæggelse af EU-erhvervsgrenen, som allerede opererer på et meget lavt produktions- og salgsniveau, og som kun har formået at opnå et marginalt positivt fortjenstniveau i en situation uden denne dumpingimport.

(147)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Korea, Malaysia og Rusland til skadevoldende priser, og at en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig.

(148)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(149)

Som konkluderet i betragtning 136 led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket bekræftes af de negative tendenser for de fleste skadesindikatorers vedkommende. Det blev også konkluderet i betragtning 147, at hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov til at udløbe, ville der igen blive forvoldt skade.

(150)

Generelt set fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen fortsat er levedygtig på trods af den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen på EU-markedet. Konklusionen blev baseret på det forhold, at erhvervsgrenen ikke blot var i stand til at vende tilbage til en rentabel situation efter flere års tab, men også at EU-erhvervsgrenens eksportresultater konstant er gode, idet eksportsalget tegner sig for en betydelig del af den samlede salgsmængde. EU-erhvervsgrenen udviser dog stadig en meget lav kapacitetsudnyttelse med faldende produktionsniveauer og faldende produktivitet, mens fortjenstniveauet fortsat er meget lavt og endnu ikke har nået det niveau, der kunne opnås under normale omstændigheder.

(151)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det sandsynligt, at tilstrømningen af dumpingimport fra de tre pågældende lande vil have en ødelæggende virkning på EU-erhvervsgrenen og igen sænke dens fortjenstniveau med risiko for et yderligere fald i produktionen eller endog lukning af produktionsanlæg i Unionen. Det kan derfor konkluderes, at opretholdelsen af foranstaltninger over for Korea, Malaysia og Rusland vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(152)

35 importører og brugere blev kontaktet i forbindelse med indledningen af denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen af dem samarbejdede imidlertid i forbindelse med den nuværende undersøgelse eller indsendte oplysninger, med undtagelse af en importør, der gav udtryk for sin støtte til de gældende antidumpingforanstaltninger. Det skal også erindres, at det i de tidligere undersøgelser om rørfittings blev fastslået, at indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke ville få alvorlige negative virkninger på importørernes og brugernes situation i Unionen.

(153)

Brugerne fremlagde ingen oplysninger, der viste, at der har været vanskeligheder med at købe rørfittings, og undersøgelsen afdækkede heller ikke andet. Faktisk viste betragtning 102-106, at markedsandelen for importen fra andre tredjelande end de pågældende lande overstiger EU-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket betyder, at brugere og importører køber deres rørfittings hovedsagelig fra disse tredjelande.

(154)

Det fremgik af de tidligere undersøgelser, at importørerne og brugerne var i stand til at overføre den prisstigning, der var forårsaget af antidumpingforanstaltningerne. Der blev ikke fundet nogen elementer i denne undersøgelse, der kunne modsige denne konklusion. Dette skyldes også det forhold, at rørfittings fungerer som forbindelsesdele til rør, der anvendes i den petrokemiske sektor og bygge- og anlægssektoren. Rørfittings tegner sig således kun for en mindre del af de samlede omkostninger i disse sektorer sammenlignet med den langt større indvirkning fra omkostningerne til selve rørene.

(155)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i tidligere undersøgelser forventes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på brugerne eller importørerne.

(156)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af rørfittings med oprindelse i Korea, Malaysia og Rusland.

(157)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for importen af rørfittings med oprindelse i Korea, Malaysia og Rusland opretholdes.

(158)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(159)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser og fritagelser ved import, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(160)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(161)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(162)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(163)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(164)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtoldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, i) at den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) at den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(165)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(166)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —