(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1264 af 27. juni 2025 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer mindsteindholdet af likviditetsstyringspolitikken og -procedurerne for visse udstedere af aktivbaserede tokens og e-pengetokens)
Denne forordning finder anvendelse på følgende udstedere af aktivbaserede tokens og e-pengetokens:
a)
udstedere af signifikante aktivbaserede tokens
b)
e-pengeinstitutter, der udsteder signifikante e-pengetokens
c)
udstedere af aktivbaserede tokens, der ikke er signifikante, hvis det kræves af en kompetent myndighed i henhold til artikel 35, stk. 4, i forordning (EU) 2023/1114
d)
e-pengeinstitutter, der udsteder e-pengetokens, som ikke er signifikante, hvis det kræves af en kompetent myndighed i henhold til artikel 58, stk. 2, i forordning (EU) 2023/1114.
1. Likviditetsstyringspolitikker og -procedurer omfatter robuste strategier og processer til identifikation, måling, styring, overvågning og intern rapportering af likviditetsrisiko over en række tidshorisonter, der på passende vis afspejler denne risiko.
2. Likviditetsstyringspolitikker og -procedurer sikrer, at der opretholdes et passende niveau af reserver af aktiver til at imødekomme anmodninger om indløsning fra indehavere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens på et hvilket som helst tidspunkt, herunder i stressscenarier.
3. Likviditetsstyringspolitikker og -procedurer står i et rimeligt forhold til kompleksiteten, risikoprofilen og aktivitetsområdet for udstederne af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens.
Ledelsesorganerne hos udstederne af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens godkender likviditetsstyringspolitikker og -procedurer og fastsætter risikotoleranceniveauer for hver aktivbaseret token eller e-pengetoken.
Likviditetsstyringspolitikker og -procedurer afspejler de nuværende og forventede likviditetsrisici for udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens.
Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens overvåger løbende disse risici. Denne overvågning omfatter følgende:
a)
identifikation af indskud i kreditinstitutter, af højlikvide finansielle instrumenter og af eventuelle andre reserver af aktiver
b)
fastsættelse af kriterier til bestemmelse af markedsværdien af reserven af aktiver
c)
vurdering af koncentrationsrisiko, kreditværdighed og likviditetssoliditet samt begrænsninger og tidshorisonter for sådanne risici og valutaernes konsistens
d)
teknikker til sikring af stabilitet af værdien af reserven af aktiver i forhold til de aktiver, der henvises til.
4. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens etablerer ordninger til forsvarlig styring af intradagslikviditetsrisikoen. Disse ordninger skal omfatte følgende:
a)
identifikation af de forventede intradagslikviditetsbehov og -ressourcer
b)
etablering af processer og procedurer, der er i overensstemmelse med profilen for udstederen af den aktivbaserede token eller e-pengetoken og den mulige og forventede markedssituation.
5. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens overvåger deres reserve af aktiver for at sikre, at de til enhver tid er til rådighed til at dække værdien af de aktiver, som sådanne tokens henviser til, herunder i nødsituationer, og vurderer hensigtsmæssigheden af overkollateralisering, navnlig hvis de aktiver, som disse tokens henviser til, er meget volatile eller ikke udgør en del af reserven af aktiver.
6. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens overvåger regelmæssigt udpegelsen af depotforvaltere for reserven af aktiver som omhandlet i artikel 37 i forordning (EU) 2023/1114, politikkerne for deponering og de dermed forbundne kontraktlige ordninger.
7. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens skal have indført specifikke foranstaltninger og fastsætte interne grænser for at undgå, at en depotforvalter koncentrerer reserven af aktiver.
8. Udstedere af aktivbaserede tokens, der henviser til mindst ét aktiv, der ikke er en officiel valuta, fastlægger processer og procedurer til håndtering af risici, der opstår som følge af tilfælde, hvor reserven af aktiver ikke består af de aktiver, der henvises til, herunder ordninger til risikostyring som følge af anvendelsen af afledte instrumenter eller instrumenter, der sporer de aktiver, der henvises til.
1. Som led i likviditetsstyringspolitikker og -procedurer skal udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens på passende vis udvikle og tilpasse tidlige varslingssignaler. Disse signaler skal omfatte følgende advarsler:
a)
for maksimale afvigelser mellem markedsværdien af reserven af aktiver og markedsværdien af de aktiver, som disse tokens henviser til
b)
for maksimale afvigelser mellem markedsværdien af disse tokens og markedsværdien af de aktiver, som disse tokens henviser til.
2. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens skal have indført og regelmæssigt gennemgå forskellige værktøjer til afbødning af likviditetsrisikoen, herunder tilstrækkelig adgang til diversificerede finansieringskilder, for at reagere på ethvert tidligt advarselssignal i normale scenarier og stressscenarier.
3. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens skal tilpasse deres strategier, tidlige advarselssignaler, interne politikker og grænser for likviditetsrisiko og udarbejde effektive likviditetsberedskabsplaner for at tage hensyn til resultatet af regelmæssige stresstest.
4. Ved anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 skal udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens udarbejde følgende dokumentation for politikken:
a)
beskrivelse af ansvarsfordelingen vedrørende udformning, godkendelse, overvågning, gennemførelse og ajourføring af likviditetsberedskabsplanen
b)
beskrivelse af strategierne for afhjælpning af likviditetsmangler i nødsituationer
c)
beskrivelse af værktøjer, der omfatter de interne grænser, der er fastsat i procedurerne for identifikation, måling og styring af likviditetsrisiko, jf. artikel 2, til overvågning af markedsforhold, der gør det muligt for udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens rettidigt at afgøre, om det er berettiget enten at eskalere eller gennemføre foranstaltninger eller begge dele.
1. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens anvender kravene i artikel 2 og 3 separat for hver aktivbaseret token eller e-pengetoken. Procedurerne for identifikation, måling, styring og indberetning af likviditetsrisici, beredskabspolitikker og værktøjer til afbødning af likviditetsrisici, risikogrænser, de værktøjer og -strategier til likviditetsstyring, der er omhandlet i disse artikler, fastlægges i indhold og form under hensyntagen til de forskellige aktiver, som de forskellige aktivbaserede tokens eller e-pengetokens henviser til, og deres sammenhæng med den relevante adskilte reserve af aktiver.
2. Likviditetsstyringspolitikken og -procedurerne, der er omhandlet i nærværende forordning, skal med hensyn til indhold og form være adskilt fra likviditetspolitikken og -procedurerne i forbindelse med udstederens andre aktiviteter bortset fra dem, der vedrører udstedelsen af aktivbaserede tokens og e-pengetokens.
1. Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens medtager i deres likviditetsstyringspolitik processen og procedurerne for test af likviditetsstressscenarier og følgende oplysninger om hver stresstest:
a)
risici, der er omfattet af likviditetsstresstesten
b)
parametre, der er taget i betragtning, tilpasning heraf under stress og de stressscenarier og tidshorisonter, der anvendes i likviditetsstresstesten
c)
historiske data og antagelser, herunder ekspertvurderinger, som udstederen har taget i betragtning ved tilpasningen af de parametre, der er omhandlet i litra b)
d)
resultatet af likviditetsstresstesten og eventuelle afhjælpende foranstaltninger.
2. Likviditetsstresstesten skal omfatte et omvendt stresstestelement for at vurdere grænsen for likviditetsprofilen for hver reserve af aktiver.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2025.
EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2023/1114/oj.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2010/1093/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_del/2025/1264/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)