Midlertidig antidumpingtold på import af skruer fra Kina

(1)

Den 17. oktober 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af skruer uden hoved (»skruer«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 2. september 2024 af European Industrial Fasteners Institute (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for skruer uden hoved, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/141 (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Ud over de bemærkninger til varedækningen, der er forklaret i afsnit 2.4, blev der ikke fremsat andre bemærkninger til indledningen af undersøgelsen.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største produktions- og salgsmængde af de forskellige varetyper, der var omfattet af samme vare i Unionen mellem den 1. juli 2023 og den 30. juni 2024, under hensyntagen til den geografiske spredning. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for omkring 14 % af EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(10)

Otte ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af den største salgsmængde af den pågældende vare i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(11)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(12)

Der var 127 eksporterende producenter i Kina, der afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven.

(13)

Efter en bemærkning fra en eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, og som hævdede, at en af de virksomheder, der blev udvalgt til at indgå i stikprøven, var en handelsvirksomhed snarere end en eksporterende producent, efterprøvede Kommissionen sammen med virksomheden i stikprøven, om disse oplysninger var korrekte. Efter at have bekræftet, at virksomheden faktisk var forhandler, besluttede Kommissionen at revidere stikprøven og erstatte denne virksomhed med en anden eksporterende producent.

(14)

Den nyudpegede eksporterende producent underrettede Kommissionen om sin beslutning om ikke at samarbejde og indsende spørgeskemabesvarelsen i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor den eksporterende producent om, at den anså den manglende besvarelse af spørgeskemaet for manglende samarbejdsvilje, jf. grundforordningens artikel 18.

(15)

Som følge heraf reviderede Kommissionen endnu en gang stikprøven og udtog en tredje eksporterende producent som en del af den endelige stikprøve for at erstatte den ikkesamarbejdsvillige producent, der er nævnt i betragtning 14.

(16)

For begge revisioner af stikprøven anvendte Kommissionen det samme kriterium, der blev anvendt ved udvælgelsen af den oprindelige stikprøve, dvs. den største repræsentative eksportmængde til Unionen i undersøgelsesperioden, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(17)

Ingen eksporterende producent i Kina anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(18)

De fleste af de EU-producenter, der enten var repræsenteret af klageren eller støttede klagen, anmodede om at få anonym behandling for at forhindre eventuelle repressalier fra kunder i Unionen, der også købte skruer uden hoved fra kinesiske leverandører. Disse kunder omfattede en række store virksomheder med en stærk markedsposition sammenlignet med EU-producenterne af skruer uden hoveder, der hovedsagelig er SMV'er. I betragtning af asymmetrien mellem EU-producenterne af skruer uden hoved og brugerne konkluderede den, at risikoen for repressalier, som påstået af de EU-producenter, der er repræsenteret af EIFI, og de virksomheder, der støtter klagen, er reel. På dette grundlag indrømmede Kommissionen disse virksomheder fortrolig behandling af deres navne.

(19)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(20)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til EU-producenter, importører og eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 16, hos følgende virksomheder: EU-producenter: — Virksomhed 1, Italien — Virksomhed 9, Frankrig — Virksomhed 14, Spanien Eksporterende producenter i Kina — Zhejiang Junyue Standard Part Co., Ltd., Yucheng Town Industrial Park, Haiyan County, Kina (»Junyue«). — Chinafar Group, herunder: — Jiaxing Chinafar Standard Parts Co., Ltd., Jiaxing, Zhejiang, Kina (»Chinafar«), og — Jiangsu Zhe Fasteners Co., Ltd., Yancheng, Jiangsu, Kina (»Zhe Fasteners«). — Brother Group, herunder: — Jiaxing High-enter Fasteners Co., Ltd., Jiaxing, Zhejiang, Kina (»High-enter«) — Zhejiang Morgan Brother Technology Co., Ltd., Jiaxing, Zhejiang, Kina (»Morgan Brother«), og — Jiaxing Brother Standard Part Co., Ltd., Jiaxing, Zhejiang, Kina (»Brother Standard«)

(22)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(23)

Den undersøgte vare er skruer og bolte, også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, uden hoved, af jern eller stål bortset fra rustfrit stål, uanset trækstyrke, undtagen svelleskruer og andre træskruer, skruekroge og øjeskruer, selvskærende skruer og skruer og bolte til fastholdelse af skinnemateriel (»den undersøgte vare«).

(24)

Alle skruer uden hoved, dvs. gevindstykker, ankerbolte og U-bolte, anvendes til mekanisk at forbinde to eller flere elementer. De anvendes af en række forskellige forbrugerindustrier og til en lang række endelige anvendelsesformål, herunder biler, vedvarende energi, elektriske apparater, landbrug, mekanisk industri generelt og byggeri.

(25)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7318 15 42 og 7318 15 48 .

(26)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen og andre tredjelande af EU-erhvervsgrenen.

(27)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(28)

Producenter af fundamentbolte og ankerboltbure i den europæiske vindenergisektor anmodede om, at ankerboltbure var omfattet af varedækningen i undersøgelsen.

(29)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at disse varer ikke var omfattet af varedefinitionen, jf. betragtning 23, og heller ikke indgik i klagen i denne sag, og EU-erhvervsgrenen har derfor ikke fremlagt beviser for dumping og deraf følgende skade, der berettiger en undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(30)

En importør, GebuVolco, hævdede, at hanger-bolte burde udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. De fremførte, at: — hanger-bolte er særlige produkter med Torx-kærv i den ende, der har metrisk gevind, og hexagon i midten af de to forskellige gevind — der ikke var nogen fabrikant i Unionen, der kunne producere den krævede mængde og kvalitet af hanger-bolte — brugen af hanger-bolte er faldende i Unionen.

(31)

Kommissionen fandt, at hanger-bolte har samme fysiske og tekniske egenskaber som andre skruer. Klageren bekræftede, at EU-erhvervsgrenen havde kapacitet til at producere hanger-bolte. Kommissionen fandt mindst én EU-producent, der angav at producere hanger-bolte . Desuden underbyggede importøren ikke sin påstand om, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at producere hanger-bolte af tilstrækkelig kvalitet. Påstanden blev derfor afvist.

(32)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(33)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af skruer. 38 eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(34)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(35)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(36)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af de foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(37)

Den 5. marts 2025 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af skruer. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Malaysia, Thailand og Tyrkiet.

(38)

Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra Chinafar Group, Junyue, Brother Group og European Fasteners Distributor Association (»EFDA«). Klageren fremsatte bemærkninger til disse interesserede parters bemærkninger.

(39)

Den 4. april 2025 behandlede Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørende det første notat ved endnu et notat (»det andet notat«) og underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Thailand som repræsentativt land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af umiddelbart tilgængelige finansielle data om tre thailandske producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, udtrukket fra Orbis-databasen.

(40)

Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra Chinafar Group, Junyue og EFDA. Klageren fremsatte bemærkninger til disse interesserede parters bemærkninger. Alle bemærkninger gennemgås i afsnit 3.2.2 og 3.2.3.

(41)

Efter at have fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), som forklaret i afsnit 3.2.1, og efter at have analyseret de modtagne bemærkninger og oplysninger konkluderede Kommissionen, at Thailand var et egnet repræsentativt land, hvorfra der ville blive indhentet ikkefordrejede priser og omkostninger med henblik på fastsættelse af den normale værdi. Begrundelsen for dette valg er beskrevet i afsnit 3.2.2.

(42)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(43)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(44)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(45)

I nylige undersøgelser vedrørende jern- og stålsektoren i Kina konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(46)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i stålsektoren, som står for det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, i grundforordningen , men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(47)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af beviserne i sagsakterne, herunder beviserne i klagen samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(48)

Klagen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led, og det blev påstået, at markedsforholdene, navnlig omkostningerne og priserne, i den kinesiske stålindustri ikke drives af markedskræfterne på baggrund af udbud og efterspørgsel, men i stedet fordrejes af statslig indgriben i økonomien.

(49)

Klagen henviste til tidligere antidumpingundersøgelser vedrørende stålindustrien og navnlig undersøgelsen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, hvor Kommissionen fastslog, at den kinesiske industri er stærkt fordrejet, og at priserne og omkostningerne i Kina derfor ikke kunne udgøre et korrekt grundlag for at fastsætte den normale værdi .

(50)

Klagen indeholdt også henvisninger til de relevante dele af rapporten, og det blev navnlig påpeget, at:

(51)

Statslig tilstedeværelse i virksomheder muliggør statslig indgriben med hensyn til priser og omkostninger. Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet »socialistisk markedsøkonomi«, hvis centrale princip er det socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab. Den socialistiske markedsøkonomi udvikles under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«), og strukturerne i staten og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer. Den kinesiske stat fører også en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. Navnlig i stålsektoren, som er kilden til det vigtigste råmateriale, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, og som følge heraf er GOC også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse.

(52)

Stålmarkedet, herunder den undersøgte vare, dækkes i vid udstrækning af virksomheder, der drives under GOC's ejerskab, kontrol, politiske tilsyn eller politiske vejledning. Det fremgik af klagen, at både offentlige og privatejede virksomheder specifikt i den undersøgte sektor er underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning. Desuden blev Kommissionens undersøgelse vedrørende skruer, bolte, møtrikker og lignende varer nævnt, og det blev konstateret, at »selv om industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er meget fragmenteret og hovedsagelig består af SMV'er, viste undersøgelsen forbindelser mellem partiet og industrisammenslutningerne for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som samler og repræsenterer producenterne af sådanne varer« .

(53)

Politiske tiltag eller foranstaltninger særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller påvirker på anden måde de frie markedskræfter. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller politisk vigtige for GOC, i stedet for at blive allokeret af markedskræfterne. Som sådan betragtes produktionen af den undersøgte vare som en strategisk industri for den kinesiske økonomi og er genstand for betydelige incitamenter og subsidier. I klagen blev det også gentaget, at stålindustrien drager fordel af GOC's konsekvente indgriben, begyndende ved sektorens rødder (dvs. markedet for råmaterialer til stålfremstilling), hvilket resulterer i en sektor, der er præget af urimelige og kunstige fordele, der stammer fra de fordrejede prisdannelsesmekanismer.

(54)

Der er en manglende og diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueretten, hvilket skaber fordrejninger, når der opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina. I klagen blev der i den forbindelse henvist til Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser, og det blev hævdet, at disse konklusioner også ville gælde for de kinesiske producenter af skruer uden hoved.

(55)

Lønomkostninger skævvrides. I klagen blev der henvist til Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser, og det blev fremført, at disse konklusioner også ville gælde for de kinesiske producenter af skruer uden hoved.

(56)

Adgangen til finansiering for virksomhedsaktører påvirkes af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. I klagen blev det fremført, at i Kommissionens tidligere undersøgelse af sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer blev de kinesiske producenter anset for at have nydt godt af statslige finansielle incitamentsordninger og subsidier. Med hensyn til stålsektoren blev der i klagen henvist til rapporten, hvor specifikt indvirkningen af det finansielle system i Kina på stålsektoren og de statslige støtteforanstaltninger for stålsektoren blev fremhævet.

(57)

Som konklusion mente klageren, at omkostningerne og priserne i Kina på grund af disse fordrejninger som følge af væsentlig statslig indgriben ikke er pålidelige redskaber til fastsættelse af den normale værdi. Den normale værdi bør derfor fastsættes ved at anvende ikkefordrejede produktionsomkostninger i et egnet repræsentativt land.

(58)

Kommissionens undersøgelse bekræftede, at der i sektoren for den undersøgte vare, som er del af stålsektoren i aftagerleddet, fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. F.eks. kontrolleres Zhejiang Metals & Minerals Holdings Co., en producent og eksportør af den undersøgte vare, af Zhejiang International Trade Group, som er en statsejet virksomhed . Desuden er denne sektor en delsektor af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og konklusionerne vedrørende statsligt ejerskab i undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der førte til vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 (»undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer«), er derfor relevante for skruer uden hoved . Sagen om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer henviste specifikt til stålsektoren, hvor stål er det vigtigste råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og dermed af skruer uden hoved. I den kinesiske stålsektor er der fortsat en betydelig grad af GOC-ejerskab. Mange af de største stålproducenter ejes af staten. Eksempler på statsejede virksomheder, der er aktive i stålsektoren, omfatter: Ansteel Group og Baowu Steel Group , som begge er statsejede virksomheder under statsrådets centrale kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (»SASAC«), Baotou Steel Group, som er en statsejet virksomhed, der ejes af de statslige myndigheder i Indre Mongoliet , og Shougang Group , en statsejet virksomhed, som helt ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd. .

(59)

Endvidere bekræfter de seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, bl.a. gennem hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i den vejledende udtalelse fra ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, hvori der opfordres til yderligere konsolidering af det industrielle grundlag og en betydelig forbedring af moderniseringsniveauet i industrikæden , herunder levering af specialstål, som er et inputmateriale, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare. I denne vejledende udtalelse kræves det specifikt at »[f]remme fusioner og omstruktureringer af virksomheder. Førende virksomheder i industrien tilskyndes til at gennemføre fusioner og omstruktureringer og oprette en række superstore stålvirksomhedsgrupper i verdensklasse. Med udgangspunkt i industriens dominerende virksomheder skal der fremdyrkes 1-2 specialiserede førende virksomheder inden for området rustfrit stål, specialstål, [...]«. Det kræves endvidere udtrykkeligt at »[h]jælpe stålvirksomheder med at rette deres indsats mod opgraderingen af aftagerindustrierne og retningen for udviklingen af strategiske vækstindustrier, fokusere på udviklingen af små partier og flere typer af vigtigt stål, såsom specialstål af høj kvalitet, speciallegeret stål til avanceret udstyr og vigtige basisdele« .

(60)

Et andet eksempel på GOC's hensigt om at gribe ind i stålsektoren findes i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien (»den 14. femårsplan«), ifølge hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedslederskab og statslig fremme« og vil »dyrke en gruppe førende virksomheder med økologisk lederskab og central konkurrenceevne« .

(61)

I MIIT's 2023-arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien fastsættes der desuden følgende mål: »I 2023 [...] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien fortsat stige stabilt, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og værditilvæksten i industrien skal være på over 4 %«. Denne plan omhandler også en offentlig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: »[t]ilskynde førende virksomheder i industrien til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale produktionskapacitet for jern og stål. Støtte førende, specialiserede virksomheder, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien. Tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale [...] fusioner og omstruktureringer [...]. Overveje at yde større politisk støtte med henblik på kapacitetserstatning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer«.

(62)

Lignende eksempler på GOC's hensigt om at overvåge og styre udviklingen i stålsektoren kan ses på provinsniveau, f.eks. i Hebei, hvor provinsmyndigheden offentliggjorde den treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden i 2020. I planen kræves det »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper med indflydelse på hjemmemarkedet« . I Hebeis plan for stålsektoren fastsættes følgende mål: »Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled« .

(63)

Specifikt med hensyn til de inputmaterialer, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare, kræves det i Hebeis plan, at »[f]remskynde udviklingen og anvendelsen af avancerede stålmaterialer og vigtige nye stålmaterialer, øge andelen af særlige stålsorter af høj kvalitet, styrke kvalitetsstabiliteten af vidtspændende fordelagtige produkter i stor skala og skabe en »pyramideproduktstruktur«. Ved udgangen af 2020 vil andelen af almindeligt lavtlegeret stål og legeret stål blive øget til 20 %, og ved udgangen af 2022 vil den nå op på ca. 25 %, hvilket vil støtte og garantere opgraderingen af aftagerindustrierne« .

(64)

I Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan kræves det ligeledes at »fokusere på nationale strategiske behov, vejlede virksomhederne i at fremme optimeringen og opgraderingen af produktstrukturen, udvikle specialstål af høj kvalitet, højtydende skibsstål, speciallegeret stål til avanceret udstyr, stål til vigtige basisdele og andre »særlige, fine og højtydende« vigtige sorter og øge stålprodukternes merværdi og konkurrenceevne.«

(65)

Der kan også ses lignende industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. dem for Jiangsu , Shandong , Shanxi og Zhejiang .

(66)

Et andet eksempel på GOC's effektive styring gennem planerne er i den forbindelse, at Ansteel Group udsendte en meddelelse fra partikomitéen i Ansteel Group Co., Ltd. om samvittighedsfuldt at undersøge, offentliggøre og gennemføre ånden i partiets 20. nationalkongres . I meddelelsen hævdes det, at Ansteel Group samvittighedsfuldt vil gennemføre de vejledende planer og præsentere dem i detaljer for partimedlemmer, ledere og ansatte i hele gruppen.

(67)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, bekræftede undersøgelsen, at der også findes overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner i den undersøgte sektor. F.eks. fungerer formanden for Zhejiang International Trade Group, der kontrollerer Zhejiang Metals & Minerals Holdings Co., en producent og eksportør af skruer uden hoved, også som sekretær for partikomitéen . Som fastslået i undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er sektoren imidlertid meget fragmenteret og består hovedsagelig af SMV'er, og det var derfor ikke muligt for Kommissionen at finde omfattende oplysninger om hver enkelt producent. Det blev imidlertid fastslået, at der på industrisammenslutningsplan fandtes personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Industrisammenslutningerne for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer understreger deres personlige tilknytning til CCP; f.eks. kræves det i henhold til vedtægterne for Ningbo Fasteners Industry Association, at: »Sammenslutningens formand, næstformand og generalsekretær skal opfylde følgende betingelser: 1) overholde partiets linje, principper, politikker og have gode politiske kvaliteter« .

(68)

I betragtning af at den undersøgte vare udgør en delsektor af stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter desuden også relevante for den undersøgte vare.

(69)

F.eks. fungerer bestyrelsesformanden og generaldirektøren for Baoshan Iron and Steel Ltd., som er en stålproducent, hvis kontrollerende aktionær er Baowu Steel Group, også som henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen . Formanden for bestyrelsen for Wuhan Iron and Steel Group, der også kontrolleres af Baowu Steel Group, fungerer ligeledes som sekretær for partikomitéen . Desuden afholdt »Wuhan Iron and Steel Group den tiende centraliserede studie- og diskussionsrunde i partikomitéens teoristudiegruppe i 2022 for at formidle og studere ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde og fremme gennemførelsen af beslutninger og ordninger fra partiets 20. nationalkongres og ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde i Wuhan Iron and Steel Group«. [Den] »generelle repræsentant for China Baowu Wuhan Headquarters, sekretær for partikomitéen og formand for Wuhan Iron and Steel Group, ledede mødet og fremsatte krav til gennemførelse af kravene fra den centrale partikomité, partikomitéen fra Hubei-provinsen og partikomitéen for China Baowu og den videre gennemførelse af ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde« .

(70)

Desuden fungerer formanden for bestyrelsen i Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, også som virksomhedens partisekretær. Tilsvarende er den administrerende direktør for Baotou Steel Union og formanden for virksomhedens fagforening begge vicepartisekretærer . Endelig fungerer formanden for bestyrelsen i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær i virksomhedens partikomité .

(71)

Den industrisammenslutning, der dækker den pågældende vare, er Fasteners Branch of the China Machinery General Parts Industry Association (»CMGPIA«). CMGPIA anfører i artikel 3 i sine vedtægter, at organisationen »i overensstemmelse med bestemmelserne i Kinas Kommunistiske Partis forfatning opretter organisationer under Kinas Kommunistiske Parti til at udføre partiaktiviteter og skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationernes aktiviteter. Den enhed, der er ansvarlig for registrering og forvaltning af denne sammenslutning, er Folkerepublikken Kinas ministerium for civile anliggender, og den enhed, der er ansvarlig for partiopbygning, er partikomitéen i SASAC, og at den accepterer forretningsvejledning og tilsyn fra enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, enheder, der er ansvarlige for partiopbygning, og industriforvaltningsafdelinger« .

(72)

I den kinesiske stålsektor findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, og disse finder generelt anvendelse på den undersøgte vare, da sektoren for skruer uden hoved er en delsektor af stålsektoren. Endvidere, som fastslået i undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, er den pågældende industri opført i meddelelsen fra ministeriet for industri og informationsteknologi om udstedelsen af Guiding Catalogue for the Promotion and Application of the First (Set) Major Technical Equipment (2019-udgaven) og også i Industrial Structure Adjustment Guidance Catalogue (2019 NDRC) som en tilskyndet industri.

(73)

Ud over ovennævnte dokumenter på centralt plan findes der en række vejledninger på lokalt og kommunalt plan samt på provinsniveau, som styrer og støtter udviklingen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. For eksempel er der i tilskyndelsespolitikkerne for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Hayan-distriktet fra 2019 fastsat følgende: »Haiyan er »hjemby for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer«, og denne industri er også en af de vigtige traditionelle industrier i Haiyan. [...] For at [...] sætte skub i innovationen og udviklingen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i vores distrikt udsendte vores distrikt for nylig en »treårig særlig handlingsplan for digitalisering og intelligent omstilling af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Haiyan-distriktet«. Anvendelsesområdet for de tilknyttede særmidler omfatter virksomheder, der gennemfører digital og intelligent omstilling i industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer« .

(74)

GOC anser konsekvent stålindustrien for at være en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning . I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af sektoren i perioden 2021-2025, f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling .

(75)

Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien (jf. betragtning 61) viser desuden, hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: »[s]tøtte stålvirksomheder for nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikter og vækstindustrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den »14. femårsplan« i forskellige regioner og gøre sit bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, f.eks. skibsbygning, transport, byggeri og anlæg, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål« .

(76)

På lokalt plan, som f.eks. i Shandong-provinsen, hvor Shandong Juning Machinery Co. Ltd er beliggende, kræves der i Shandongs 14. femårsplan for udvikling af jern- og stålindustrien følgende: »Stål til entreprenørmaskiner: Støtte vores provins i at bevæge sig fra at være en større provins inden for entreprenørmaskiner til at være en stærk provins inden for entreprenørmaskiner, fokusere på udvikling af grønt og miljøvenligt stål til entreprenørmaskiner, som er kendetegnet ved høj renhed, fremragende ydeevne ved lave temperaturer og stabil hærdelighed, og som er let at skære i, sætte skub i forskningen i og udviklingen af højstyrkestål til entreprenørmaskiner [...], opfylde behovene for udvikling af moderne entreprenørmaskiner med høj effekt og lav dødvægt og gennemføre den iterative opgradering af industrikæden for kunder i efterfølgende led og en fuldstændig og sund udvikling af økosystemet for industrien for fremstilling af entreprenørmaskiner«.

(77)

Ud over ovenstående blev det i undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fastslået, at producenter af disse varer også modtager statsstøtte, hvilket klart viser statens interesse i sektoren. I løbet af undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fastslog Kommissionen, at en række finansielle incitamentsordninger blev gjort tilgængelige for producenterne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, herunder incitamentspolitikkerne fra 2019 for industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i 2019 i Haiyan-distriktet: »Energisk fremme digital og intelligent omstilling af virksomheder, der producerer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer: Til anvendelse af digitale forvaltningssystemer og software til integrerede kontrolanordninger vil der blive ydet særlige finansielle incitamenter afhængigt af gennemførelsesåret, [...], virksomheder, der gennemfører digital og intelligent omstilling (eller nye indkøb) og opgradering af deres udstyr i 2019, vil få et engangstilskud på op til 20 % af den faktiske investering i kerneudstyr, dog højst 2 mio. RMB. Med hensyn til gennemførelsen i 2020 vil de få tildelt et engangstilskud på op til 15 % af den faktiske investering i kerneudstyr, dog højst 1,5 mio. RMB. Med hensyn til gennemførelsen i 2021 vil de få tildelt et engangstilskud på op til 12 % af den faktiske investering i kerneudstyr, dog højst 1 mio. RMB« .

(78)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(79)

I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i stålsektoren i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(80)

Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også omhandlet i betragtning 46. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina) .

(81)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 46. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst, jf. betragtning 61, illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: »Tilskynde finansielle institutioner til aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for kontrol og bæredygtighed i virksomheden.« Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(82)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(83)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv.

(84)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige indvirkning fra et eller flere af de relevante forhold opført heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(85)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(86)

Kommissionen modtog bemærkninger fra Chinafar Group vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. Den stikprøveudtagne eksporterende producent fremførte, at påstanden om væsentlig fordrejning ikke burde blive en på forhånd fastlagt konklusion, og med hensyn til WTO's retspraksis burde undersøgelsesmyndighederne anvende de omkostninger, som de eksporterende producenter faktisk havde afholdt, til beregningen af den beregnede normale værdi. Selv hvis der blev konstateret fordrejninger, burde Kommissionen desuden vurdere hver enkelt kinesisk eksportør individuelt, navnlig når der blev anvendt stikprøver.

(87)

Kommissionen fandt, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Således som WTO's appelorgan tydeligt redegjorde for i sagen DS473 , er det i henhold til WTO-lovgivningen tilladt at anvende behørigt tilpassede data fra et tredjeland, når en sådan tilpasning er nødvendig og begrundet. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er det kun, når det konstateres, at der foreligger væsentlige fordrejninger, og at de påvirker omkostninger og priser, at den normale værdi beregnes under henvisning til ikkefordrejede omkostninger og priser, der stammer fra et repræsentativt land, eller under henvisning til en international referenceværdi. Under alle omstændigheder gives der i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, andet afsnit, tredje led, kun mulighed for at anvende hjemmemarkedsomkostninger, i det omfang det er konstateret, at de ikke er fordrejede.

(88)

Kommissionen bemærkede, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, beregnes den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Den samme bestemmelse i grundforordningen giver også mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede. I denne forbindelse havde de eksporterende producenter mulighed for at fremlægge bevis for, at deres individuelle SA & G-omkostninger og/eller andre omkostninger i forbindelse med inputmaterialer faktisk ikke var fordrejede. Men som det fremgår af betragtning 46-84, har Kommissionen fastslået, at der foreligger fordrejninger i stålindustrien, og der blev ikke fremlagt positive beviser for, at produktionsfaktorerne hos de enkelte eksporterende producenter ikke var fordrejede. Disse påstande blev derfor afvist.

(89)

I lyset af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(90)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database — Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land — Forekomst af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(91)

Som forklaret i betragtning 37-39 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi.

(92)

I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og også de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder, gennemgås.

(93)

I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Thailand som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(94)

I det første notat udpegede Kommissionen Malaysia, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(95)

Efter første og andet notat hævdede Chinafar Group, at der skulle ses bort fra Thailand som et potentielt repræsentativt land, da landets bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er næsten halvt så stort som Kinas, og at Thailand derfor ikke kan betragtes som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Gruppen bemærkede endvidere, at Kommissionen selv i det første notat anførte, at den »agter at anvende lande med en bruttonationalindkomst svarende til Kinas« uden at henvise til kategorien af lande i den øverste halvdel.

(96)

Ved beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kan Kommissionen anvende et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets. Grundforordningen indeholder ikke yderligere krav om at vælge det land, der har det økonomiske udviklingsniveau, der er tættest på eksportlandets. Under disse omstændigheder gør Kommissionen dette ved at udøve sit skøn og anvende lande, der af Verdensbanken er klassificeret i samme indkomstkategori. Den relevante Verdensbankkategori er kategorien i de øverste mellemindkomstlande, som Kina er klassificeret i. Kommissionen præciserede klart i det første notat, at den ville anvende Verdensbankens database til dette formål, hvilket også er i overensstemmelse med dens praksis. Det forhold, at et land kan have et BNI eller BNP pr. indbygger, der er tættere på Kinas, end et andet land, er ikke en afgørende faktor, der tages hensyn til ved udvælgelsen af et egnet repræsentativt land. Denne påstand blev derfor afvist.

(97)

I det første notat fremlagde Kommissionen oplysninger om umiddelbart tilgængelige finansielle data for virksomheder, der fremstiller den bredere kategori af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, herunder den undersøgte vare, i Malaysia, Thailand og Tyrkiet, og om importen til disse lande af råmaterialer til fremstilling af den undersøgte vare.

(98)

I deres bemærkninger til det første notat foreslog de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter og EFDA Malaysia som det mest passende repræsentative land, mens klageren foreslog Tyrkiet. Der blev ikke foreslået et alternativt repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(99)

Junyue og Chinafar Group hævdede, at Tyrkiet ikke kunne betragtes som et repræsentativt land, da landets økonomi havde været kendetegnet ved høj inflation, betydelig valutadevaluering og politisk indblanding, navnlig med hensyn til fastsættelsen af niveauet for arbejdskraftomkostninger.

(100)

Kommissionen bemærkede, at inflation og valutadeflation ikke var kriterier, der blev anvendt til at vurdere et lands repræsentativitet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og i tilfælde af, at Kommissionen ville vælge Tyrkiet som et repræsentativt land, ville den justere værdierne for inflation og/eller valutadeflation, hvor det er relevant, for at afspejle omkostningerne i undersøgelsesperioden. Virksomhederne fremlagde heller ikke dokumentation for, at der var politisk indblanding i arbejdskraftomkostningerne. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(101)

Junyue og Chinafar Group hævdede, at hverken Thailand eller Tyrkiet var egnede repræsentative lande baseret på importmængden fra Den Russiske Føderation (»Rusland«).

(102)

Kommissionen havde allerede i det første notat fremlagt en analyse af tendenserne for importen fra Rusland fra 2019 til undersøgelsesperioden, som ikke viste nogen væsentlig ændring, hverken i mængde eller i gennemsnitspris, i importen fra Rusland til de to lande. Der var derfor ingen tegn på, at russiske eksportmønstre havde ændret sig som følge af de gældende sanktioner efter den omfattende invasion af Ukraine i 2022, hvilket kunne have forårsaget forvridning af importpriserne i disse to lande. Påstanden blev derfor afvist.

(103)

Efter det første notat fremførte Junyue også, at Thailands industri for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer var stærkt specialiseret i varer, der levede op til standarderne i bilbranchen, og som ikke var repræsentative for den undersøgte vare, idet skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes i bilsektoren, havde tendens til at være dyrere, da de skulle opfylde strengere produktstandarder. På grund af denne specialisering hævdede Junyue, at de thailandske producenter for visse produktionsfaktorer benyttede sig af import af særlig kvalitet af japansk oprindelse, hvilket gjorde referenceværdien ikkerepræsentativ.

(104)

På grundlag af GTA evaluerede Kommissionen de japanske eksportpriser på de vigtigste råmaterialer (dvs. HS-kode 7213 91 , 7213 99 , 7228 30 , 7227 90 og 7214 99 ). I undersøgelsesperioden var Thailand Japans vigtigste eksportmarked og tegnede sig for 21 % af den samlede eksport af disse råmaterialer. De andre fem store eksportmarkeder, undtagen Kina, tegnede sig tilsammen for ca. 53 % af den samlede eksport af disse råmaterialer. Den gennemsnitlige pris ved eksport til Thailand var 10 % højere end til de andre topmarkeder (1,09 EUR/kg til Thailand og 0,90 EUR/kg til de fem andre store eksportlande).

(105)

Kommissionen konkluderede i det andet notat, at selv om det var muligt, at thailandske producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer importerede materialer af særlig kvalitet fra Japan, udelukkede dette ikke Thailand som et repræsentativt land. Ikkestandardskruer var også omfattet af den igangværende undersøgelse, og der kan anvendes råmaterialer af særlig kvalitet til disse varer. Det kunne derfor ikke konkluderes, at de japanske priser ved eksport til Thailand var urimeligt høje og ikkerepræsentative. Kommissionen afviste påstanden i betragtning 103 om, at Thailand burde udelukkes som et egnet repræsentativt land.

(106)

I det andet notat analyserede Kommissionen yderligere importen af de tre vigtigste produktionsfaktorer, der tegner sig for ca. 65 % af produktionsomkostningerne (klassificeret under HS-kode 7213 91 , 7213 99 og 7228 30 ), til de tre potentielle repræsentative lande. For alle disse produktionsfaktorer var importen til Thailand (undtagen importen fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/755 ) den største målt i mængde.

(107)

For produktionsfaktoren under HS-kode 7213 91 var den samlede import fra ikkefordrejede kilder betydelig i alle tre lande, idet Thailand havde de største importmængder fra andre lande end Kina og lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755.

(108)

Med hensyn til produktionsfaktoren under HS-kode 7213 99 udgjorde importen fra Thailand langt den største importmængde på ca. 76 000 ton, dvs. den var fem gange større end importmængderne til Malaysia og Tyrkiet. Importen fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, til Malaysia udgjorde 33 % af den samlede import til landet, og den gennemsnitlige pris ved import fra andre kilder til Malaysia svarede til prisen ved import fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. Samtidig havde Thailand og Tyrkiet stort set ingen import fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. Kommissionen fandt derfor, at prisen ved import til Malaysia var mindre pålidelig end prisen ved import til Thailand eller Tyrkiet.

(109)

For HS-kode 7228 30 var importmængden til Thailand langt den største blandt de tre lande. Importen fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, udgjorde en stor andel af den samlede import af denne produktionsfaktor til alle tre lande. Den gennemsnitlige pris ved import fra andre kilder til Tyrkiet var imidlertid sammenlignelig med prisen ved import fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, og kunne således være blevet påvirket af den kinesiske pris ved import, mens den gennemsnitlige pris ved import fra andre kilder til Thailand eller Malaysia var betydeligt højere end prisen ved import fra Kina. Kommissionen fandt derfor, at prisen ved import til Tyrkiet var mindre pålidelig end prisen ved import til Thailand eller Malaysia.

(110)

Junyue fremlagde de reviderede regnskaber, der dækkede undersøgelsesperioden, for datterselskabet til den malaysiske producent, som Kommissionen havde udvalgt i det første notat, og som kun producerede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer (Chin Well Fasteners Co. Sdn. Bhd.) (»Chin Well Fasteners«). Junyue identificerede endvidere endnu en producent i Malaysia, der producerede standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer (Asia Bolts & Nuts Sdn. Bhd.) med umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger for 2023. Der blev set bort fra sidstnævnte producent, da dennes fortjeneste var på 0,7 %, hvilket ikke blev anset for rimelig.

(111)

Junyue og Chinafar hævdede, at de finansielle oplysninger for de thailandske og tyrkiske virksomheder, som Kommissionen havde identificeret i det første notat, ikke var repræsentative for den undersøgte vare og pegede på unormalt høje SA&G-omkostninger og profitrater.

(112)

De hævdede, at dette skyldtes, at varer fremstillet af disse virksomheder ikke var sammenlignelige med den undersøgte vare, da det hovedsagelig drejede sig om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af høj styrke og høj kvalitet på nichemarkeder og meget rentable markeder såsom luft- og rumfartssektoren, bilsektoren samt energisektoren/den petrokemiske sektor, og at de derfor var af en højere kvalitet end den undersøgte vare, der var fremstillet i Kina.

(113)

De hævdede, at dette også gjaldt for den thailandske virksomhed Thai Meira Co., Ltd., som var specialiseret i ikkestandardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til bilindustrien. Endvidere kunne den thailandske virksomhed S.J. Screws Co. Ltd. ikke anses for at være repræsentativ, da den hovedsageligt fremstillede varer, der ikke var omfattet af den undersøgte vare, og som omfattede højere produktionsomkostninger, såsom rigningmateriale, stålplader og industriprodukter til fiskeri, eller ikkestandardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til bilindustrien.

(114)

Kommissionen bemærkede, at nogle af de stikprøveudtagne kinesiske producenter producerede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af høj styrke og betjente specifikke sektorer såsom offshore-oliefelter og olierørledninger. Det forhold, at de virksomheder, der findes i de mulige repræsentative lande, er specialiseret i visse segmenter, såsom ikkestandardskruer til bilindustrien, som er en del af den undersøgte vare, og/eller at de kun fremstiller en del af den undersøgte vare, er ikke en grund til at udelukke disse virksomheder. Påstanden blev derfor afvist.

(115)

EFDA bemærkede, at Kommissionen ikke havde opført en vigtig tyrkisk producent, Norm Civata Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi (»Norm Civata«), på listen over udvalgte virksomheder.

(116)

Af oplysningerne i Orbis-databasen fremgår det, at Norm Civata er en engrosvirksomhed, der omfatter adskillige filialvirksomheder, og at dens finansielle oplysninger er på konsolideret niveau. De finansielle oplysninger for den filial, der er aktiv inden for metaller og metalprodukter, er ikke tilgængelige. Kommissionen fandt det derfor uhensigtsmæssigt at anvende Norm Civatas årsrapport i forbindelse med denne undersøgelse.

(117)

EFDA satte også spørgsmålstegn ved metoden til beregning af SA&G-omkostninger og hævdede, at den finansielle fortjeneste og det finansielle tab burde trækkes fra driftsudgifterne. Kommissionen afviste denne påstand, da det er dens faste praksis at medtage finansielle omkostninger i SA&G-omkostningerne for at afspejle de fulde produktionsomkostninger for den undersøgte vare.

(118)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Thailand som et egnet repræsentativt land og de finansielle data fra de tre virksomheder , jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(119)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Thailand som repræsentativt land og de tre virksomheder som producenter i det repræsentative land.

(120)

Efter det andet notat gentog Junyue, Chinafar Group og EFDA deres påstand om, at Malaysia var det mest egnede repræsentative land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og ikke Thailand, af en række årsager.

(121)

For det første hævdede de, at virksomheder i Malaysia hovedsagelig fremstillede standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at deres varesortiment derfor lignede de kinesiske producenters.

(122)

For det andet fandt Junyue og EFDA det uberettiget, at Kommissionen kun fokuserede på importmængder af en enkelt produktionsfaktor (HS 7213 99 ) for at se bort fra Malaysia som repræsentativt land. For denne produktionsfaktor udgjorde importen fra Kina 33 % af den samlede import, for de to andre produktionsfaktorer (HS 7213 91 og HS 7228 30 ) er procentsatsen af importen til Thailand af en lignende størrelse.

(123)

For det tredje hævdede Junyue, at ligheden mellem gennemsnitsprisen på importen fra Kina og gennemsnitsprisen på importen fra andre lande blot indikerede, at priserne på importerede materialer hovedsagelig blev fastsat på markedsvilkår.

(124)

Junyue hævdede endvidere, at Thailands importdata var endnu mere bekymrende på grund af en højere samlet andel af importen fra Kina til Thailand (43 %) sammenlignet med Malaysia (29 %) og Tyrkiet (15 %).

(125)

I modsætning til Junyues påstand fokuserede Kommissionen ikke på importen af en enkelt produktionsfaktor for at se bort fra Malaysia som repræsentativt land. Faktisk analyserede Kommissionen importen af de tre vigtigste produktionsfaktorer, der tegner sig for ca. 65 % af produktionsomkostningerne (klassificeret under HS-kode 7213 91 , 7213 99 og 7228 30 ), til de tre potentielle repræsentative lande.

(126)

For alle disse produktionsfaktorer var importen til Thailand (undtagen importen fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755) den største målt i mængde. Med hensyn til HS-kode 7213 91 var den samlede import fra ikkefordrejede kilder betydelig i alle tre lande, idet Thailand havde de største importmængder fra andre lande end Kina og lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755.

(127)

Med hensyn til HS-kode 7213 99 udgjorde importen fra Thailand langt den største importmængde, dvs. ca. 76 000 ton, og den var dermed fem gange større end importmængderne til Malaysia og Tyrkiet. Som anført i betragtning 108 udgjorde importen fra Kina til Malaysia 33 % af den samlede import til landet, og de gennemsnitlige priser ved import fra andre lande end Kina blev tilpasset de kinesiske priser, hvilket tydede på, at den kunne være mindre pålidelig.

(128)

For så vidt angår HS-kode 7228 30 , der tegnede sig for 11 % af de samlede produktionsomkostninger, betragtede Kommissionen Thailand som det mest repræsentative land i lyset af importmængden, jf. betragtning 109.

(129)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at Thailand havde et sæt umiddelbart tilgængelige data af højere kvalitet for ikkefordrejede importværdier, og konkluderede derfor, at Thailand var det egnede repræsentative land, og afviste Junyues påstand.

(130)

Junyue og Chinafar Group gentog påstanden om, at de thailandske importpriser var høje på grund af den betydelige tilstedeværelse af import af særlig kvalitet af japansk oprindelse, som anvendes af thailandske producenter til særlige anvendelsesformål, navnlig i bilsektoren. Junyue fastholdt også, at denne tendens skyldtes, at flere producenter var knyttet til japanske virksomheder og indkøbte råmaterialer af høj kvalitet fra deres moderselskaber.

(131)

Junyue hævdede endvidere, at hvis Kommissionen besluttede at beholde Thailand som repræsentativt land, burde importoplysningerne justeres ved at trække importen fra Japan fra den samlede import, da den var urimeligt høj.

(132)

Til disse påstande bemærkede Kommissionen, at hverken Junyue eller Chinafar Group fremlagde dokumentation for omfanget af Japans import til Thailand af råmaterialer bestemt til produktion af ikkestandardskruer til specialiserede sektorer. Der var heller ingen beviser for, at importen fandt sted fra forretningsmæssigt forbundne parter.

(133)

De to stikprøveudtagne producenter fremlagde heller ikke dokumentation for, at der ikke blev anvendt materialer af høj kvalitet til produktionen af ikkestandardskruer i Kina. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at Kina også importerede betydelige mængder af råmaterialerne fra Japan, idet Kina var det tredje eksportmarked for Japan.

(134)

Desuden blev den normale værdi af den pågældende vare beregnet på grundlag af al import til Thailand og ikke kun på grundlag af importen fra Japan. Den thailandske import af de fem vigtigste råmaterialer fra Japan tegnede sig kun for ca. 17 % af den samlede import af disse materialer. På baggrund af disse overvejelser blev påstandene i betragtning 130 og 131 afvist.

(135)

I deres bemærkninger til det andet notat gentog Junyue og Chinafar Group deres synspunkt om, at de malaysiske virksomheder, som Kommissionen havde udvalgt i det første notat, var mere repræsentative end de thailandske virksomheder, da de hovedsagelig fokuserede på produktionen af den undersøgte vare, og da de offentligt tilgængelige finansielle data for virksomheden Chin Well Fasteners svarede til undersøgelsesperioden.

(136)

Derimod hævdede de igen, at to af de tre thailandske producenter, som Kommissionen havde udvalgt, ikke producerede den undersøgte vare. De hævdede, at Thai Meira primært fremstillede specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og at S.J. Screwthai primært fokuserede på produkter, der ikke svarede til den pågældende vare.

(137)

EFDA fremførte også, at S.J. Screwthai var en engrosvirksomhed, baseret på oplysningerne i Orbis-databasen, og at Kommissionen af samme grund havde afvist den tyrkiske virksomhed Norm Civata.

(138)

Kommissionen gennemgik de oplysninger, der var tilgængelige for de to virksomheder i Thailand, og konkluderede på grundlag af deres websted og Orbis-databasen: i) S.J. Screws blev i Orbis-databasen identificeret som engros- og detailforhandler. Analysen af virksomhedens websted var ikke afgørende for at fastslå, om virksomheden var en egentlig producent eller grossist, og Kommissionen besluttede derfor at udelukke denne virksomhed fra analysen. ii) Thai Meira producerede bl.a. varer, der er omfattet af denne undersøgelses varedækning, navnlig gevindstænger.

(139)

Chinafar Group hævdede også, at Thai Meira havde en ikkerepræsentativ høj fortjeneste på grund af sin specialisering i ikkestandardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer bestemt til bilsektoren. Virksomheden fremlagde imidlertid ikke dokumentation for, at rentabiliteten af salget til bilsektoren var højere end rentabiliteten ved salg til andre sektorer. Påstanden blev derfor afvist.

(140)

EFDA identificerede og udtrak finansielle data fra Orbis for yderligere fem virksomheder i Thailand, som Kommissionen kunne have baseret sig på: Thai Union Fasteners, MDF Precision, Bangkok Fastenings, Suntorx Enterprise og Tycoon Worlwide Group.

(141)

Kommissionen analyserede alle disse virksomheders finansielle data og konstaterede, at Tycoon Worlwide Group var tabsgivende i 2023, og at de fire andre virksomheders fortjeneste (beregnet på grundlag af omkostningerne ved solgte varer) varierede fra 0,35 % til 1,31 %, hvilket ikke blev anset for at være et rimeligt niveau for fortjeneste. Kommissionen medtog derfor ikke disse virksomheder i sin analyse.

(142)

Med hensyn til Junyues bemærkning om, at de udvalgte malaysiske virksomheder såsom Chin Well Fasteners og Tong Heer Fasteners Co. Sdn. Bhd. (»Tong Heer«) fremviste en mere pålidelig og repræsentativ referenceværdi, bemærkede Kommissionen følgende:

(143)

Tong Heer, der er specialiseret i fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, var del af en større gruppe, som også omfattede en producent af præcisionsstøbeprodukter. Selv om Tong Heers finansielle data for 2024 endnu ikke var tilgængelige, viste oplysningerne på gruppeniveau , at forretningssegmentet for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer var tabsgivende i 2024, hvilket gjorde den til en uegnet virksomhed til at fastsætte en repræsentativ referenceværdi.

(144)

Hvad angik Chin Well Fasteners, var Kommissionen, selv om det er korrekt, at denne virksomheds finansielle data nøje var i overensstemmelse med undersøgelsesperioden, uenig i Junyues påstand om, at Chin Well Fasteners alene udgjorde et mere repræsentativt grundlag for fastsættelsen af SA&G-omkostninger og profitrater end de udvalgte thailandske virksomheder. Ifølge oplysningerne på virksomhedens officielle websted producerede Chin Well Fasteners udelukkende skruer med hoved. Selv om dette ikke udelukkede virksomheden fra at fungere som en potentiel indikator for beregningen af SA&G-omkostninger og profitrater, gør det forhold, at de thailandske virksomheder producerer varer, der er omfattet af varedefinitionen, dem mere hensigtsmæssige i dette tilfælde.

(145)

På grundlag af ovenstående analyse besluttede Kommissionen at anvende Thailand som egnet repræsentativt land og anvende de finansielle data for to virksomheder til at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(146)

Efter det første notat hævdede klageren, at både Thailand og Tyrkiet klarede sig bedre end Malaysia med hensyn til deres overordnede bæredygtighedsmål, og at Tyrkiet havde ratificeret alle ILO's ti grundlæggende arbejdskonventioner. EFDA bemærkede på den anden side, at dokumentationen tydede på, at Thailands og Tyrkiets historik med hensyn til beskyttelse af miljø og menneskerettigheder ikke var gunstig sammenlignet med Malaysias historik.

(147)

Efter det andet notat gentog Chinafar Group EFDA's bemærkninger om, at Thailands historik med hensyn til beskyttelse af miljø og menneskerettigheder ikke var gunstig sammenlignet med Malaysias historik.

(148)

Da det blev fastslået, at kun Thailand i det foreliggende tilfælde var det egnede repræsentative land, var der på grundlag af samtlige ovenstående elementer ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(149)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Thailand de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(150)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer, f.eks. råmaterialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(151)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialerne. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende Bank of Thailand til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft , Thailand Board of Investment ved elektricitet og energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning ved naturgas .

(152)

På grund af den ubetydelige vægt af nogle af inputmaterialerne, nemlig damp og vand, i de samlede produktionsomkostninger meddelte Kommissionen i det andet notat også de interesserede parter, at disse ubetydelige varer, der tegner sig for mindre end 2 % af de samlede produktionsomkostninger, som blev indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, blev grupperet under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser i det passende repræsentative land.

(153)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for den undersøgte vare Produktionsfaktor Varekode Kilde Pris i CNY Måleenhed Råmaterialer Varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern og ulegeret stål, med cirkulært tværsnit af en diameter under 14 mm 7213 91 90 01 7213 91 90 09 GTA 4,30 kg Varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern og ulegeret stål 7213 99 90 GTA 8,21 kg Stænger af jern og ulegeret stål 7214 99 91 GTA 7,76 kg Varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af legeret stål (bortset fra rustfrit stål) 7227 90 90 GTA 6,13 kg Andre stænger af legeret stål, bortset fra rustfrit stål, kun varmvalsede, varmtrukne eller varmstrengpressede 7228 30 10 09 GTA 6,81 kg Zink 7901 11 00 GTA 18,88 kg Arbejdskraft Arbejdskraft ikke relevant Den thailandske nationalbank 14,83 Arbejdstime Energi Elektricitet ikke relevant Thailands investeringsråd Varierer mellem 1,08 og 1,37 kWh Naturgas ikke relevant Energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning 2,68 Kubikmeter

(154)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. Denne metode er behørigt forklaret i betragtning 178 og 179.

(155)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, jf. bilag I til forordning (EU) 2015/755 .

(156)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport fra Kina, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(157)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i undersøgelsesperioden. Da de repræsenterede mindre end 2 % af de samlede produktionsomkostninger, og den værdi, der blev anvendt for disse, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage disse omkostningerne under forbrugsvarer.

(158)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(159)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(160)

I det første notat fremlagde Kommissionen en liste over produktionsfaktorer. Efter de oplysninger, der blev indsamlet under kontrolbesøget hos de eksporterende producenter, blev listen over produktionsfaktorer revideret. Navnlig blev tråd af jern og ulegeret stål (HS 7217 10 ) udelukket, fordi Kommissionen fandt, at denne vare ikke blev anvendt i produktionen af den undersøgte vare, selv om den oprindeligt var blevet utilsigtet indberettet i spørgeskemabesvarelserne.

(161)

Efter de interesserede parters bemærkninger til det første notat hævdede klageren, at den betydelige import af de vigtigste produktionsfaktorer fra Kina sandsynligvis ville fordreje markedspriserne i Malaysia; klageren hævdede også, at elpriserne i Malaysia var stærkt subsidierede, og fremlagde som dokumentation en tidsskriftartikel, der fokuserer på indvirkningen på de indenlandske brugere.

(162)

I sine bemærkninger til det andet notat hævdede Chinafar Group, at den blotte omstændighed, at der forekom subsidiering, ikke gjorde priserne urepræsentative, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(163)

Da det blev fastslået, at Thailand i denne fase af undersøgelsen anses for at være et egnet repræsentativt land, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), blev disse påstande afvist.

(164)

Kommissionen anvendte de senest tilgængelige statistikker offentliggjort af Bank of Thailand til at fastsætte referenceværdien for arbejdskraft. Bank of Thailand fremlagde kvartalsvise oplysninger om de gennemsnitlige månedlige lønninger i Thailand i fremstillingssektoren i undersøgelsesperioden. Disse blev justeret for at medtage socialsikringsbidrag, der betales af arbejdsgiveren .

(165)

Oplysninger om arbejdstimer var ikke tilgængelige i de statistikker, som Bank of Thailand havde offentliggjort, og Kommissionen anvendte derfor oplysninger om ugentlige arbejdstimer i Thailand, jf. Den Internationale Arbejdsorganisations database Labor Force Statistics .

(166)

Kommissionen beregnede derfor arbejdskraftomkostningerne pr. time i Thailand ved at dividere de årlige arbejdskraftomkostninger med de årlige arbejdstimer.

(167)

Efter det andet notat hævdede både Junyue og Chinafar Group, at Kommissionen burde anvende de kinesiske eksporterende producenters faktiske arbejdstimer til at beregne referenceværdien for arbejdskraft i stedet for ILO's data.

(168)

Efter deres opfattelse var dette berettiget, da grundforordningens artikel 2, stk. 6a, kun forhindrede anvendelsen af data vedrørende priser og omkostninger i eksportlandene, og ikkeprisrelaterede oplysninger burde derimod ikke automatisk kasseres.

(169)

Kommissionen bemærkede, at den havde anvendt de kinesiske eksporterende producenters faktiske arbejdstimer og som led i beregningen af den normale værdi havde multipliceret dem med de tilsvarende omkostninger i Thailand. Formålet med metoden var at genberegne, hvor meget disse arbejdstimer ville koste i det repræsentative land. Arbejdskraftomkostningerne i Thailand ville nødvendigvis være forholdet mellem de samlede arbejdskraftomkostninger og det samlede antal arbejdstimer i Thailand. Påstanden blev derfor afvist.

(170)

I det andet notat meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende prisnoteringen for elektricitet for erhvervsvirksomheder, industrielle virksomheder og statslige virksomheder, som Thailand Board of Investment havde offentliggjort, ved at bruge taksten »Time of use (TOU-tarif) — Large General Service, Voltage level under 22 Kv« til at beregne referenceværdien for elektricitet.

(171)

Eltaksten har været uændret siden 2018 og ajourføres månedligt ved anvendelse af instrumentet Ft surcharge. De elpriser, der faktureres for hver måned, beregnes derfor som: a) en »grundtakst for elektricitet« i henhold til de takster, der er beskrevet ovenfor, og som har været konstant i årenes løb b) en »energitilpasningstakst (Ft)«, som ajourføres periodisk af Thai Energy Regulatory Commission (ERC) og offentliggøres af Metropolitan Electricity Authority .

(172)

Efter det andet notat fastsatte Kommissionen en referenceværdi for elektricitet for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter på grundlag af det respektive forbrug i spidsbelastningsperioder og uden for spidsbelastningsperioder. Det deraf følgende forbrug blev tildelt taksterne i og uden for spidsbelastningsperioderne.

(173)

Desuden besluttede Kommissionen at medtage både forbrugsafgiften og serviceafgiften i referenceværdien for elektricitetssatsen for fuldt ud at afspejle omkostningerne ved elektricitet i det repræsentative land. Serviceafgiften blev udtrykt som et fast beløb pr. måned, mens forbrugsafgiften blev fastsat i kW på grundlag af en konservativ beregning af efterspørgslen efter elektricitet. Sidstnævnte blev fastslået ved at dividere den samlede maksimale forbrugte energi med antallet af produktionstimer. Den vejede gennemsnitssats for forbrug i og uden for spidsbelastningsperioder blev fastsat som en referenceværdi for hver enkelt stikprøveudtagne eksporterende producent.

(174)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den ville trække merværdiafgiften (moms) fra elafgiftssatserne. Efter yderligere undersøgelser fastslog Kommissionen imidlertid, at elpriserne i Thailand blev angivet ekskl. moms.

(175)

For at fastsætte referenceprisen for naturgas anvendte Kommissionen den statistiske rapport fra energiministeriet , nemlig tabel 7.2-4, som viser det endelige energiforbrug pr. indbygger. Kommissionen anvendte gennemsnittet af 2023- og 2024-dataene i tabellen som referenceværdi.

(176)

For at fastsætte referenceværdien for biprodukter anvendte Kommissionen forholdet mellem værdien af biprodukterne og værdien af det oprindelige råmateriale som registreret i de eksporterende producenters regnskabssystemer og anvendte dette forhold på den referenceværdi, der var udtrukket fra GTA.

(177)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(178)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger.

(179)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste i handelsleddet ab fabrik baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2023 for virksomhederne Sanwa Iron (Thailand) Company Ltd. og Thai Meira Co. Ltd., som udtrukket fra Orbis.

(180)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(181)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(182)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 178 og 179.

(183)

SA & G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 8 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 21,2 %.

(184)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(185)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen.

(186)

Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(187)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveau og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(188)

Som forklaret i betragtning 180 blev den normale værdi fastsat ab fabrik, og der var derfor ikke behov for justeringer.

(189)

I sine bemærkninger til det andet notat hævdede Junyue, at den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte forholdet mellem SA & G-omkostningerne, kunne føre til en urimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, eftersom SA & G-omkostningerne, der blev anvendt til at beregne den normale værdi, sandsynligvis indeholdt omkostninger svarende til dem, Junyue har afholdt, og som Kommissionen ville fratrække for at fastsætte eksportprisen ab fabrik.

(190)

Junyue gjorde gældende, at det påhvilede Kommissionen at fremlægge en detaljeret oversigt over SA & G-omkostninger for at sikre, at der ikke var nogen overlapning med de udgifter, der allerede var fjernet fra eksportprisen. Hvis sådanne detaljer ikke var tilgængelige, burde Kommissionen ikke foretage nogen justering af eksportprisen.

(191)

Junyue henviste til Rettens dom i sag T-762/20 Sinopec , som er genstand for appel , og som behandlede dette punkt vedrørende justeringen af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, hvor den normale værdi var blevet beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(192)

Som forklaret i betragtning 187 valgte Kommissionen at sammenligne eksportprisen og den normale værdi i handelsleddet ab fabrik. Som forklaret i betragtning 180 blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(193)

Først mindede Retten i CCCME-dommen, som blev afsagt efter Sinopec-dommen, om, at hvis en part anmoder om justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for at kunne sammenligne den normale værdi og eksportprisen med henblik på at fastsætte dumpingmargenen, skal den pågældende part i henhold til retspraksis bevise, at dens påstand er berettiget. Bevisbyrden for, at de specifikke justeringer, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a)-k), skal foretages, påhviler dem, der ønsker at påberåbe sig dem . Heraf følger, at i et sådant tilfælde - ligesom i denne undersøgelse - påhvilede det i overensstemmelse med denne retspraksis de interesserede parter at bevise behovet for den ønskede justering til støtte for de beviser, som de fremlagde under undersøgelsen .

(194)

Retten fastslog dernæst, at det bør bemærkes, at selv om praksis med at foretage justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan vise sig at være nødvendig for at tage hensyn til forskelle mellem eksportprisen og den normale værdi, som påvirker deres sammenlignelighed, kan sådanne fradrag ikke foretages med hensyn til en værdi, der er blevet beregnet, og som derfor ikke er reel. Denne værdi påvirkes generelt ikke af faktorer, der kan skade dens sammenlignelighed, fordi den er blevet kunstigt fastslået . Ligesom i CCCME-sagen omfattede beregningen af den normale værdi pr. varetype ab fabrik i den foreliggende sag desuden et rimeligt beløb for SA & G-omkostninger, og der forelå ingen oplysninger, der viste, at de pågældende to thailandske virksomheders SA & G-omkostninger omfattede transportomkostninger for levering til kunder. I betragtning af udøvelsen af de skønsbeføjelser, som Kommissionen råder over ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10, overholdt Kommissionen derfor i sin tilgang seneste retspraksis vedrørende udokumenterede påstande om, at beløb for SA & G-omkostninger, der anvendes ved beregningen af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), og som Kommissionen anser for rimelige i handelsleddet ab fabrik, omfatter transportomkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(195)

For at justere eksportprisen tilbage til ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt, forsikring, håndtering af lastning samt emballering og rabatter.

(196)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(197)

Med hensyn til justeringen af eksportprisen for provisioner fandt Kommissionen, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der var involveret i transaktionerne, udførte funktioner svarende til dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis, samtidig med at den eksporterende producents personale blev anvendt. Justeringen for provision blev således beregnet på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne virksomheds SA & G-omkostninger, den eksporterende producents andel af de SA & G-omkostninger, der var forbundet med den forretningsmæssigt forbundne virksomheds funktioner, og en nominel fortjeneste.

(198)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(199)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen (%) Zhejiang Junyue Standard Part Co., Ltd. 62,3 Brother Group: — Jiaxing High-enter Fasteners Co., Ltd. — Zhejiang Morgan Brother Technology Co., Ltd. — Jiaxing Brother Standard Part Co., Ltd. 63,9 Chinafar Group: — Jiaxing Chinafar Standard Parts Co., Ltd. — Jiangsu Zhe Fasteners Co., Ltd. 80,7

(200)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(201)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 67,4 %.

(202)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik på dette fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat.

(203)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for 100 % af den samlede import til Unionen i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(204)

Den midlertidige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen (%) Zhejiang Junyue Standard Part Co., Ltd. 62,3 Brother Group: — Jiaxing High-enter Fasteners Co., Ltd. — Zhejiang Morgan Brother Technology Co., Ltd. — Jiaxing Brother Standard Part Co., Ltd. 63,9 Chinafar Group: — Jiaxing Chinafar Standard Parts Co., Ltd. — Jiangsu Zhe Fasteners Co., Ltd. 80,7 Andre samarbejdsvillige virksomheder 67,4 Al anden import med oprindelse i det pågældende land 80,7

(205)

Samme vare blev fremstillet af 42 kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(206)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 50 466 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af oplysninger fra klageren og de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 8 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for ca. 14 % af anslået samlet EU-produktionsmængde og -salg af samme vare i Unionen.

(207)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importen af den pågældende vare sammen, jf. Eurostat. Informationskilden var klagerens besvarelse af makrospørgeskemaet og Eurostats officielle data.

(208)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (styk) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Samlet EU-forbrug (ton) 210 909 217 980 182 676 183 338 Indeks 100 103 87 87 Kilde: Makrospørgeskema fra klageren og Eurostat.

(209)

EU-forbruget steg en smule i 2022 (+ 3 % i forhold til 2021) og faldt derefter med 13 % i 2023, og niveauet i undersøgelsesperioden lå fortsat 13 % under niveauet i 2021.

(210)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importmængden og det samlede EU-forbrug.

(211)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Importmængde fra Kina (ton) 106 520 120 061 102 057 112 315 Indeks 100 113 96 105 Markedsandel (%) 51 55 56 61 Indeks 100 109 111 121 Kilde: Eurostat.

(212)

Importmængden fra Kina steg samlet med 5 795 ton i absolutte tal, hvilket svarer til en stigning på 5 % i den betragtede periode. I 2022 steg importen betydeligt, med 13 % i forhold til året før. I 2023 faldt importen med 4 % i forhold til 2021, hvor den samlede europæiske efterspørgsel faldt. Dette fald var kun midlertidigt, da importen i undersøgelsesperioden steg med over 10 000 ton i forhold til 2023, selv om efterspørgslen i Unionen fortsat var lav i undersøgelsesperioden.

(213)

I betragtning af faldet i EU-forbruget på 13 % i den betragtede periode steg markedsandelen for importen fra Kina i Unionen støt mellem 2021 og undersøgelsesperioden. Fra 51 % i 2021 steg den til 61 % i undersøgelsesperioden og overtog dermed over 10 procentpoint af markedsandelen fra EU-erhvervsgrenen og andre tredjelande.

(214)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af oplysninger fra spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og stikprøveudtagne EU-producenter.

(215)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Kina 1 307 1 676 1 303 1 213 Indeks 100 128 100 93 Kilde: Eurostat.

(216)

De kinesiske importpriser steg først med 28 % i 2022 og faldt derefter med samme beløb i 2023 og faldt yderligere med 7 % i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt de kinesiske importpriser i den betragtede periode med 7 % fra 1 307 EUR pr. ton i 2021 til 1 213 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden.

(217)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: a) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, med b) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(218)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justeringer, hvor det var nødvendigt, og med fradrag af eventuelle rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 59 % og 64 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet for langt størstedelen af den importerede vare (mellem 75 % og 90 %).

(219)

Ud over prisunderbuddet var der også et betydeligt pristryk, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3. På grund af det betydelige pristryk forårsaget af lavprisdumpingimporten fra kinesiske eksporterende producenter var EU-erhvervsgrenen i hele undersøgelsesperioden ikke i stand til at hæve priserne i takt med udviklingen i produktionsomkostningerne og med henblik på at opnå en rimelig fortjeneste, jf. tabel 8. Det betydelige pristryk bekræftes af det prisunderbud, der blev konstateret på grundlag af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(220)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens indvirkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(221)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 8.

(222)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de efterprøvede data i besvarelsen af makrospørgeskemaet, som var blevet indsendt af klageren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra de efterprøvede data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(223)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(224)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(225)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Produktionsmængde (ton) 69 289 66 333 56 736 50 446 Indeks 100 96 82 73 Produktionskapacitet (ton) 343 386 343 846 344 003 340 837 Indeks 100 100 100 99 Kapacitetsudnyttelse (%) 20 19 16 15 Indeks 100 96 82 73 Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse.

(226)

I den betragtede periode faldt produktionsmængden støt og samlet set med 27 %.

(227)

Produktionskapaciteten forblev generelt stabil og faldt kun en smule, nemlig med 1 % i undersøgelsesperioden.

(228)

Kapacitetsudnyttelsen, der allerede var meget lav i begyndelsen af den betragtede periode, faldt yderligere i perioden, nemlig fra 20 % i 2021 til 15 % i undersøgelsesperioden. Dette skyldtes en reduktion af produktionsmængderne ved tilsvarende produktionskapacitet.

(229)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton) 65 038 59 722 53 581 46 614 Indeks 100 92 82 72 Markedsandel (%) 31 27 29 25 Indeks 100 89 95 82 Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse.

(230)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 28 % i den betragtede periode, hvilket er betydeligt hurtigere end faldet i forbruget, der faldt med 13 % i samme periode (dvs. mere end dobbelt så meget). På samme tid faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 31 % i 2021 til 25 % i undersøgelsesperioden, dvs. et fald på 6 procentpoint.

(231)

I en situation med faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen ikke blot salgsmængder i Unionen, men også markedsandele, hvorimod importen fra Kina udtrykt i absolut salgsmængde og markedsandel i Unionen steg.

(232)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Antal ansatte 526 535 523 494 Indeks 100 102 99 94 Produktivitet (ton/ansat) 132 124 109 102 Indeks 100 94 82 77 Kilde: Verificeret makrospørgeskemabesvarelse.

(233)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen er steget til niveauet før covid-19-pandemien i perioden 2021-2022, men faldt samlet set i den betragtede periode på grund af faldet i produktion og salg. I undersøgelsesperioden nåede faldet op på 6 % i forhold til begyndelsen af den betragtede periode uden hensyntagen til indirekte beskæftigelse.

(234)

Produktiviteten pr. ansat faldt også betydeligt og fulgte samme tendens som faldet i produktionen. Det gik i negativ retning i 2022. Situationen forværredes væsentligt i 2023 og i undersøgelsesperioden. Den samlede reduktion var på 23 % i forhold til 2021.

(235)

Alle dumpingmargener lå væsentligt over minimalniveauet. Indvirkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(236)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(237)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet (EUR/ton) 1 372 1 934 1 933 1 833 Indeks 100 141 141 134 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 1 431 1 888 2 138 2 083 Indeks 100 132 149 146 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(238)

Enhedsproduktionsomkostningerne i Unionen er steget betydeligt siden 2021. De steg med 32 % fra 2021 til 2022, steg yderligere i 2023 og faldt en smule i undersøgelsesperioden. Den samlede stigning var på 46 % i forhold til 2021. Dette fulgte efter den kraftige stigning i priserne på arbejdskraft og råmaterialer og skyldtes udbruddet af Ruslands krig mod Ukraine, som forårsagede en stor stigning i inflationen i Unionen, forstyrrelser i forsyningskæden og betydeligt øgede råvareomkostninger i Unionen.

(239)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris viste en lignende tendens. I 2022-2023 var stigningen i salgsprisen nået op på 41 %. I undersøgelsesperioden faldt enhedsprisen imidlertid i forhold til 2023, selv om den samlet set forblev 34 % højere end i 2021.

(240)

Det forhold, at den gennemsnitlige enhedssalgspris samlet set steg med 34 %, mens enhedsproduktionsomkostningerne steg med 46 % i samme periode, tyder på, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til fuldt ud at absorbere de stigende produktionsomkostninger. Med andre ord forhindrede de stigende mængder af kinesisk dumpingimport til EU-markedet EU-producenterne i at hæve deres priser til et bæredygtigt niveau for at dække de øgede produktionsomkostninger. Denne situation påvirkede EU-erhvervsgrenens finansielle resultater i alvorlig grad.

(241)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 45 881 48 256 47 581 50 119 Indeks 100 105 104 109 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(242)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med + 9 % i den betragtede periode.

(243)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Slutlagre (ton) 2 136 2 486 2 142 1 591 Indeks 100 116 100 75 Slutlager i procent af produktionen (%) 17 27 31 22 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(244)

Slutlagrene steg med 16 % i 2022 i forhold til året før efter faldet i salget. I 2023 og i hele undersøgelsesperioden bestræbte EU-producenterne sig tydeligt på at justere lagerbeholdningerne som reaktion på faldende salg og produktion. I 2023 vendte lagerbeholdningerne tilbage til referencetallene, og der blev konstateret yderligere reduktioner i undersøgelsesperioden. Det samlede ultimolager blev reduceret med 25 % i den pågældende periode.

(245)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) 1 1 –5 –10 Indeks 100 96 – 380 – 734 Likviditet (EUR) – 660 656 – 438 442 38 874 –2 023 839 Indeks – 100 –66 6 – 306 Investeringer (EUR) 408 232 611 544 685 591 281 829 Indeks 100 150 168 69 Investeringsafkast (%) 6 5 –17 –27 Indeks 100 84 – 291 – 460 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(246)

Kommissionen fastlagde rentabiliteten for de stikprøveudtagne EU-producenter som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten var positiv ved begyndelsen af den betragtede periode i 2021 og 2022. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet betydeligt, fra ca. 1 % i 2021-2022 til -5 % i 2023 og yderligere til -10 % i undersøgelsesperioden. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen måtte lide tab på -10 % i undersøgelsesperioden, kan forklares ved den øgede konkurrence fra den kinesiske eksport til dumpingpriser, som tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke sine priser til tabsgivende niveauer i en periode med stigende produktionsomkostninger, jf. afsnit 4.5.3.1.

(247)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. EU-erhvervsgrenens uholdbare fortjenstniveauer som beskrevet ovenfor afspejlede sig også i en negativ likviditet i næsten hele perioden, som forværredes yderligere i undersøgelsesperioden og faldt til mere end – 2 mio. EUR, hvilket svarer til ca. 15 % af salgsværdien i undersøgelsesperioden.

(248)

Mens investeringerne i vedligeholdelse og udskiftning steg i perioden 2021-2023, faldt de drastisk i undersøgelsesperioden i lighed med andre vigtige skadesindikatorer. De samlede investeringer faldt med en tredjedel fra begyndelsen til udgangen af den betragtede periode.

(249)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. EU-erhvervsgrenens investeringsafkast faldt fra 6 % i 2021 til – 27 % i undersøgelsesperioden.

(250)

Grundet det voldsomme fald i rentabiliteten, nettolikviditeten og investeringsafkastet blev de stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital alvorligt påvirket.

(251)

Alle de vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 27 %, og dens salgsmængde faldt med 28 %. EU-erhvervsgrenen mistede også markedsandele, som faldt fra 31 % i 2021 til 25 % i undersøgelsesperioden. Derimod steg markedsandelen for importen fra Kina til Unionen i samme periode med 10 procentpoint; den var på 51 % i 2021, og i undersøgelsesperioden steg den til 61 %. Dette blev opnået på trods af faldet i EU-forbruget på 13 % i den betragtede periode.

(252)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i den betragtede periode fra ca. 1 % i 2021-2022 til – 5 % i 2023 og yderligere til – 10 % i undersøgelsesperioden, hvilket tydeligvis ikke er bæredygtigt. Der blev konstateret en lignende faldende tendens for EU-erhvervsgrenens produktivitet (som faldt med 23 %), dens beskæftigelse (som faldt med 6 %), investeringerne (som faldt med 31 %), investeringsafkastet og likviditeten, som alle faldt i den betragtede periode.

(253)

EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at kompensere for de tabte salgsmængder på EU-markedet gennem øget eksport, da eksporten kun tegnede sig for ca. 8 % af erhvervsgrenens samlede produktion og gradvist faldt, jf. afsnit 5.4.

(254)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(255)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: importen fra andre lande end Kina, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, faldende forbrug og omkostningsstigninger.

(256)

Kommissionen undersøgte, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I den betragtede periode steg importen af samme vare til dumpingpriser fra Kina med 5 % til trods for det faldende EU-forbrug.

(257)

De reducerede priser på importen fra Kina i den betragtede periode (reduceret med 7 %) kombineret med EU-erhvervsgrenens betydeligt øgede produktionsomkostninger (øget med 46 %) i samme periode hjalp den kinesiske import til Unionen med at øge sin markedsandel med 21 %. Dette skete på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som havde et betydeligt tab i salgsmængden (et tab på 28 %) og et fald i markedsandelen på 18 %. Samtidig blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet reduceret betydeligt til ikkebæredygtige niveauer (den opererede med tab på 10 % i undersøgelsesperioden).

(258)

Det forhold, at der var en så betydelig forskel mellem gennemsnitsprisen på den dumpede importerede vare fra Kina og gennemsnitsprisen på samme vare fra EU-erhvervsgrenen (1 213 EUR/ton mod 1 833 EUR/ton), forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser for at afspejle de øgede produktionsomkostninger og dermed opretholde sin rentabilitet.

(259)

Kommissionen undersøgte, om andre skadesfaktorer end dumpingimporten fra Kina havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, men fandt ingen andre faktorer, der kunne have haft en betydelig indvirkning på den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(260)

Importmængden fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Det Forenede Kongerige Mængde (ton) 11 051 9 429 7 797 6 739 Indeks 100 85 71 61 Markedsandel (%) 5 4 4 4 Gennemsnitspris (EUR/ton) 3 108 3 593 4 304 4 505 Indeks 100 116 138 145 Taiwan Mængde (ton) 4 023 4 935 4 055 3 376 Indeks 100 123 101 84 Markedsandel (%) 2 2 2 2 Gennemsnitspris (EUR/ton) 3 761 4 526 5 057 5 006 Indeks 100 120 134 133 Tyrkiet Mængde (ton) 9 046 9 741 4 977 5 052 Indeks 100 108 55 56 Markedsandel (%) 4 4 3 3 Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 541 2 018 2 269 2 326 Indeks 100 131 147 151 Andre tredjelande Mængde (ton) 15 253 14 122 10 243 9 242 Indeks 100 93 67 61 Markedsandel (%) 7 6 6 5 Gennemsnitspris (EUR/ton) 2 953 3 720 4 554 5 152 Indeks 100 126 154 174 Alle andre tredjelande end Kina i alt Mængde (ton) 39 374 38 228 27 072 24 410 Indeks 100 97 69 62 Markedsandel (%) 19 18 15 13 Gennemsnitspris (EUR/ton) 2 755 3 359 4 137 4 368 Indeks 100 122 150 159 Kilde: Eurostat.

(261)

Importen fra andre tredjelande havde hovedsagelig oprindelse i Det Forenede Kongerige, Taiwan og Tyrkiet. Den samlede importmængde fra alle andre tredjelande end Kina faldt med 38 % mellem 2021 og undersøgelsesperioden, hvor den faldt fra 39 374 ton til ca. 24 410 ton.

(262)

Markedsandelen for alle tredjelande med undtagelse af Kina blev reduceret fra 19 % i 2021 til 13 % i undersøgelsesperioden.

(263)

Samlet set steg de gennemsnitlige priser ved import fra andre tredjelande med 59 % i den betragtede periode og var i gennemsnit betydeligt højere end priserne på importen fra Kina, som faldt med 7 % i den betragtede periode. I undersøgelsesperioden var den gennemsnitlige pris ved import fra andre tredjelande undtagen Kina 4 368 EUR/ton, mens den gennemsnitlige pris ved import fra Kina var på 1 213 EUR/ton.

(264)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra andre tredjelande ikke var årsagen til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(265)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Eksportmængde (ton) 5 466 5 309 4 315 4 392 Indeks 100 97 79 80 Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 504 1 670 1 514 1 415 Indeks 100 111 101 94 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(266)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens eksport med samlet set 20 %. Denne tendens svarer til den negative tendens i EU-producenternes salg i Unionen, som faldt endnu mere end deres eksport, nemlig med 28 %, i den betragtede periode. Det svarer også til den negative tendens i EU-producenternes reducerede markedsandel i Unionen, som faldt med 18 % i den betragtede periode.

(267)

EU-producenternes gennemsnitlige eksportpris faldt også med 6 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at eksportsalget udgør 9 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Virkningen af det reducerede salg på den skade, som EU-erhvervsgrenens har lidt, anses derfor for at være begrænset, og selv om den i betragtning af de pågældende mængder i mindre omfang kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var den ikke i stand til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(268)

EU-markedet faldt med 13 % i den betragtede periode. Faldet skyldtes flere indbyrdes forbundne faktorer: den europæiske økonomi oplevede en langsommere vækst i 2023 i forhold til året før (Unionens BNP steg med 0,4 % i 2023 mod 3,5 % i 2022), hvor det synlige stålforbrug faldt med 6,3 % . Denne afmatning påvirkede forskellige sektorer, herunder bygge- og anlægssektoren og fremstillingsindustrien, som er store forbrugere af industriprodukter såsom skruer. Høje energipriser og usikkerhed på energimarkedet bidrog også til at reducere industriproduktionen og svække efterspørgslen på tværs af sektorer . Under normale konkurrencevilkår ville alle markedsdeltagernes salgsmængder på et sådant vigende marked være faldet mere eller mindre ligeligt. I den foreliggende sag vandt Kina imidlertid en yderligere markedsandel på 10 procentpoint på EU-markedet i den betragtede periode til skade for EU-erhvervsgrenen og de andre importlande (svarende til et tab på 5,4 procentpoint af markedsandelen). Den økonomiske nedgang på EU-markedet forvoldte derfor i dette tilfælde ikke EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(269)

Som anført i betragtning 238 steg enhedsproduktionsomkostningerne i Unionen betydeligt (med 46 %) i den betragtede periode. Ikke desto mindre var EU-producenterne i 2022 i stand til at hæve deres salgspriser som reaktion på de stigende produktionsomkostninger, hvilket gjorde det muligt for dem delvist at kompensere for disse stigninger og opnå en vis rentabilitet. På trods af et lille fald i produktionsomkostningerne faldt EU-producenternes rentabilitet imidlertid kraftigt i undersøgelsesperioden og nåede et betydeligt negativt niveau. Denne forværring viser klart den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Tilstedeværelsen af dumpingimport bør ikke forhindre EU-producenterne i at justere deres priser for at afspejle øgede produktionsomkostninger. Under omstændigheder, hvor EU-producenternes priser blev alvorligt trykket af den stigende mængde dumpingimport, mens produktionsomkostningerne forblev høje, kan det deraf følgende sammenbrud i rentabiliteten ikke tilskrives intern ineffektivitet eller dårlig markedsadministration. Det er snarere en direkte følge af de skadelige virkninger af dumpingimporten.

(270)

Skadesanalysen viste, at importen fra Kina trykkede EU-markedsprisen i den betragtede periode. Den betydelige stigning i dumpingimporten fra Kina og pristrykket, jf. betragtning 219, som den udøvede i anden halvdel af undersøgelsesperioden, påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at vælte de højere produktionsomkostninger over på brugerne. Dette faldt tidsmæssigt sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens finansielle resultatindikatorer, såsom et fald i rentabiliteten, hvilket resulterede i tab i tiden mellem 2023 og undersøgelsesperioden. Stigningen på 10 procentpoint i markedsandelen for importen fra Kina skete på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som mistede salgsmængde og markedsandel (med 6 procentpoint), navnlig i anden halvdel af den betragtede periode. Det blev derfor konkluderet, at den væsentlige skade var forårsaget af dumpingimporten fra Kina.

(271)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Selv om EU-erhvervsgrenens eksportresultater i mindre omfang kan have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, svækkede den ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede væsentlige skade.

(272)

Med hensyn til virkningerne af importen fra andre tredjelande konkluderede Kommissionen, at denne import ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. I lighed med EU-erhvervsgrenen mistede andre tredjelande end Kina også markedsandele i den betragtede periode, og de kumulative importmængder faldt betydeligt (med 38 %). Endvidere steg den gennemsnitlige pris ved import fra andre tredjelande med 59 % i den betragtede periode. Importen fra andre tredjelande svækkede derfor ikke den konstaterede årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og den skade, EU-erhvervsgrenen led.

(273)

For så vidt angår virkningerne af EU-erhvervsgrenens eksportresultater, skal det bemærkes, at selv om tendensen var negativ med et reduceret salg, udgjorde eksportsalget en lille del af Unionens samlede salg. Det betyder, at virkningen på den skade, EU-erhvervsgrenen led, blev anset for at være begrænset.

(274)

Med hensyn til faldet i forbruget og de øgede produktionsomkostninger kan det ikke bestrides, at EU-erhvervsgrenen stod over for adskillige udfordringer i løbet af den betragtede periode. Uden pristryk fra dumpingimporten ville erhvervsgrenen have været i stand til at justere priserne for at afspejle højere omkostninger og bedre reagere på skiftende markedsvilkår. Som tidligere bemærket bør dumpingimporten ikke forhindre EU-producenterne i at overvælte omkostningsstigningerne. På trods af virkningen af stigningen i omkostningerne og den reducerede efterspørgsel blev det derfor konstateret, at faldet i forbruget og stigningen i produktionsomkostningerne ikke havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(275)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at den anden faktor (EU-erhvervsgrenens eksportresultater) ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består i reduceret markedsandel, produktion, kapacitetsudnyttelse, produktivitet, rentabilitet, slutlagre, likviditet og investeringsafkast. Som forklaret i betragtning 219 har EU-erhvervsgrenen desuden lidt under pristryk som følge af importen fra Kina.

(276)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(277)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(278)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(279)

Kommissionen kunne ikke fastsætte en basisfortjeneste, der dækkede de fulde omkostninger under normale konkurrencevilkår før stigningen i importen fra Kina, da importen fra Kina tegnede sig for over 50 % af markedsandelen i hele den betragtede periode, mens markedsandelene før begyndelsen af den betragtede periode ikke kunne beregnes på grund af utilstrækkelige data. Kommissionen fastsatte derfor målfortjenesten for at fastsætte den ikkeskadevoldende pris til 6 %, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(280)

Der blev ikke fremsat påstande om, at EU-erhvervsgrenens niveau af investeringer, FoU og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår.

(281)

Ligeledes blev der heller ikke fremsat påstande om de fremtidige omkostninger, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2d, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2.

(282)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte 6 %-målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(283)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskellen som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(284)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import« med oprindelse i det pågældende land er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og importen. Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Zhejiang Junyue Standard Part Co., Ltd. 62,3 196 Brother Group: — Jiaxing High-enter Fasteners Co., Ltd. — Zhejiang Morgan Brother Technology Co., Ltd. — Jiaxing Brother Standard Part Co., Ltd. 63,9 211 Chinafar Group: — Jiaxing Chinafar Standard Parts Co., Ltd. — Jiangsu Zhe Fasteners Co., Ltd. 80,7 237 Andre samarbejdsvillige virksomheder 67,4 212 Al anden import med oprindelse i det pågældende land 80,7 237

(285)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold (%) Zhejiang Junyue Standard Part Co., Ltd. 62,3 Brother Group: — Jiaxing High-enter Fasteners Co., Ltd. — Zhejiang Morgan Brother Technology Co., Ltd. — Jiaxing Brother Standard Part Co., Ltd 63,9 Chinafar Group: — Jiaxing Chinafar Standard Parts Co., Ltd. — Jiangsu Zhe Fasteners Co., Ltd. 80,7 Andre samarbejdsvillige virksomheder 67,4 Al anden import med oprindelse i det pågældende land 80,7

(286)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, engros- og detailleddets, brugernes og forbrugernes.

(287)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, var der 42 kendte producenter af skruer uden hoved i Unionen i den betragtede periode. Klagen blev indgivet af European Industrial Fasteners Institute (»EIFI«) på vegne af otte EU-producenter, som alle var SMV'er, og støttet af yderligere syv EU-producenter.

(288)

Indførelsen af foranstaltninger vil forbedre markedsvilkårene for EU-producenterne og dermed give dem mulighed for at styrke deres konkurrencemæssige stilling på markedet, genvinde tabte salgsmængder og markedsandele, øge kapacitetsudnyttelsen og hæve deres priser til et bæredygtigt niveau. Dette vil igen hjælpe dem med at forbedre deres rentabilitet til det niveau, der forventes under normale konkurrencevilkår.

(289)

Hvis der ikke blev indført foranstaltninger, ville det få betydelige negative virkninger for EU-erhvervsgrenen, da den fortsat ville lide økonomisk skade som følge af vedvarende pristryk fra dumpingimporten fra Kina. Tabet af markedsandele ville accelerere, hvilket ville føre til yderligere fald i salg og produktion. Som følge heraf ville kapacitetsudnyttelsen, som allerede var på et uholdbart niveau på 15 % i undersøgelsesperioden, fortsætte med at falde, hvilket ville gøre driften stadig mere urentabel. Den allerede tabsgivende situation ville blive yderligere forværret med alvorlige konsekvenser for investeringer og beskæftigelse i Unionen. Kommissionen konkluderede derfor, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indførtes midlertidige foranstaltninger.

(290)

26 importører gav sig til kende efter indledningen af undersøgelsen. Tre blev udvalgt til stikprøveudtagning, hvoraf to indsendte spørgeskemabesvarelser. De samarbejdsvillige importører, der besvarede stikprøveundersøgelsen, importerede over 90 % af deres samlede import af skruer uden hoved fra Kina. Blandt de samarbejdsvillige importører i stikprøven tegnede importen fra Kina sig for mere end 80 % af deres samlede import af den pågældende vare. De stikprøveudtagne importører blev anset for at være rentable, og omsætningen fra den pågældende vare udgjorde kun 0,5 % – 2,5 % af deres samlede omsætning.

(291)

I betragtning af varens begrænsede andel af deres samlede forretningsaktiviteter var det usandsynligt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville have en væsentlig indvirkning på importørernes finansielle stabilitet. Desuden kunne importører afbøde potentielle omkostningsstigninger ved at diversificere deres indkøbsstrategier, herunder undersøge alternative leverandører i Unionen eller andre tredjelande. Dataene tydede på, at enhver potentiel indvirkning på importørerne ville være minimal.

(292)

Da brugerne ikke samarbejdede, var Kommissionen ikke i stand til at vurdere antidumpingtoldens faktiske indvirkning på brugerne. I betragtning af, at der fandtes alternative leverandører i andre tredjelande, sammenholdt med at EU-erhvervsgrenen havde en stor produktionskapacitet, fandt Kommissionen imidlertid, at brugerne fortsat kunne købe skruer af fyldestgørende kvalitet og mængde fra flere kilder. Kommissionen fandt derfor, at hvis der indførtes antidumpingforanstaltninger, ville indvirkningen på ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere være begrænset.

(293)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af skruer med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(294)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(295)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor importen af produktet med oprindelse i det pågældende land i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne i betragtning 284. For alle de eksporterende producenter blev tolden fastsat til det niveau af dumping- og skadesmargenerne, som blev vurderet til at være det laveste.

(296)

På grundlag af ovenstående bør den midlertidige antidumpingtoldsats, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold (%) Zhejiang Junyue Standard Part Co., Ltd. 62,3 Brother Group: — Jiaxing High-enter Fasteners Co., Ltd. — Zhejiang Morgan Brother Technology Co., Ltd. — Jiaxing Brother Standard Part Co., Ltd. 63,9 Chinafar Group: — Jiaxing Chinafar Standard Parts Co., Ltd. — Jiangsu Zhe Fasteners Co., Ltd. 80,7 Andre samarbejdsvillige virksomheder 67,4 Al anden import med oprindelse i det pågældende land 80,7

(297)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(298)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(299)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(300)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved en sådan undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(301)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(302)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(303)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(304)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(305)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(306)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(307)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —