Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1920 om ændring af forordning (EU) 2017/745 for så vidt angår tildeling af unik udstyrsidentifikation vedrørende brillestel, brilleglas og brugsklare læsebriller)
I del C i bilag VI til forordning (EU) 2017/745 tilføjes følgende punkter:
| »6.6.2. | Brillestel, brilleglas og brugsklare læsebriller 6.6.2.1. Brillestel Der skal tildeles en UDI-DI til brillestel, der har samme kombination af designparametre, herunder som minimum brilleglassets horisontale boksbredde (»Master UDI-DI«). Ud over de krav, der er fastsat i punkt 3.9, skal der benyttes en ny Master UDI-DI, hver gang der sker ændringer i kombinationen af de designparametre, der henvises til i første afsnit. 6.6.2.2. Brilleglas Der skal tildeles en UDI-DI til brilleglas, der har samme kombination af konstruktionsparametre, herunder som minimum grupper af styrken på brilleglas, målt som den sfæriske ækvivalente styrke, grupper af addition og grupper af lignende synshandicap (»Master UDI-DI«). Ud over de krav, der er fastsat i punkt 3.9, skal der benyttes en ny Master UDI-DI, hver gang der sker ændringer i kombinationen af de designparametre, der henvises til i første afsnit. 6.6.2.3. Brugsklare læsebriller Der skal tildeles en UDI-DI til brugsklare læsebriller, der har samme kombination af designparametre, herunder som minimum brilleglassets horisontale boksbredde og brilleglassets sfæriske styrke (»Master UDI-DI«). Ud over de krav, der er fastsat i punkt 3.9, skal der benyttes en ny Master UDI-DI, hver gang der sker ændringer i kombinationen af de designparametre, der henvises til i første afsnit.« |
|---|
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. november 2028.
Fabrikanter kan dog allerede før den dato tildele Master UDI-DI'er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/745 som ændret ved nærværende forordning.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2025.
EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2017/745/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_del/2025/1920/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)