(1)

Den 17. maj 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 10 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. april 2024 af Europacable (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for optiske fiberkabler i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 6. Klagen indeholdt beviser for subsidiering og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Forud for indledningen af antisubsidieundersøgelsen underrettede Kommissionen den indiske regering (»GOI«) om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, og indbød GOI til konsultationer i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 7. Konsultationerne med GOI blev afholdt den 15. maj 2024. Det var imidlertid ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

(4)

Den 16. december 2024 indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold og opkrævede endeligt midlertidig told på importen af samme vare med oprindelse i Indien i en undersøgelse, der var blevet indledt ved en indledningsmeddelelse offentliggjort den 16. november 2023 (»den særskilte antidumpingundersøgelse«). Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i nærværende forordning er med de fornødne ændringer identisk med konklusionerne i den særskilte antidumpingundersøgelse, da definitionen af EU-erhvervsgrenen, de stikprøveudtagne EU-producenter, den betragtede periode og undersøgelsesperioden er den samme i begge undersøgelser.

(5)

Den 19. januar 2022 indførte Kommissionen udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina efter indledningen af en antisubsidieundersøgelse, der var blevet indledt ved en indledningsmeddelelse offentliggjort den 21. december 2020.

(6)

Optiske fiberkabler har allerede været genstand for en antidumpingundersøgelse vedrørende importen heraf fra Kina. Den 18. november 2021 indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen fra Kina . Den 9. august 2023 justerede Kommissionen denne antidumpingtold efter en absorberingsundersøgelse .

(7)

Kommissionen gjorde importen af optiske fiberkabler til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2724 .

(8)

I betragtning af, at der ikke blev indført midlertidige foranstaltninger som beskrevet i betragtning 22, foretog Kommissionen ikke analysen vedrørende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med grundforordningens artikel 16, stk. 4.

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de indiske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage i undersøgelsen.

(10)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(12)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog en stikprøve på grundlag af den største produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som også sikrede en stor geografisk fordeling. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 50 % af den anslåede samlede produktion og for mere end 75 % af det anslåede samlede salg af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger til den foreløbige stikprøve, og den blev bekræftet som den endelige stikprøve.

(13)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(14)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger eller indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indien om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Republikken Indiens repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16)

11 eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter tegnede sig for mere end 80 % af den samlede eksport af optiske fiberkabler fra Indien til Unionen i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, til de tre stikprøveudtagne EU-producenter og til kendte brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Kommissionen sendte også et spørgeskema til klageren med anmodning om EU-erhvervsgrenens makroindikatorer.

(18)

Kommissionen fremsendte ligeledes et spørgeskema til GOI.

(19)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra GOI, de stikprøveudtagne eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter, klageren og en bruger.

(20)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en afgørelse om subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 26, hos følgende virksomheder: Eksporterende producenter i Indien og en forretningsmæssigt forbundet inputleverandør: MP Birla Group — Birla Cable Ltd, Rewa (»BCL«) — Vindhya Telelinks Ltd, Rewa (»VTL«) — Universal Cables Ltd, Goa (»UCL«) — Birla Furukawa Fibre Optics Private Ltd, Verna (forretningsmæssigt forbundet inputleverandør) HFCL Group — HFCL Limited, Hyderabad (»HFCL«) — HTL Limited, Chennai (»HTL«) STL Group — Sterlite Technologies Ltd, Rakholi (»STL«) — Sterlite Tech Cables Solutions Ltd, Aurangabad (»STCSL«). EU-producenter: — Acome S. A. (Frankrig) — Corning Optical Communications Sp. z o.o. (Polen), og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder Corning Pouyet SAS (Frankrig), Corning Optical Communication GmbH & Co. KG. (Tyskland), Corning Optical Communications, S.r.l. (Italien) og Corning Optical Communications, S.L. (Spanien). — Prysmian S.p.A. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder (Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Rumænien, Spanien og Sverige).

(21)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(22)

Den 17. januar 2025 meddelte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 29a, stk. 2, de interesserede parter, at den ikke agtede at indføre midlertidige foranstaltninger og agtede at fortsætte undersøgelsen.

(23)

Den 18. marts 2025 orienterede Kommissionen samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(24)

Der blev modtaget bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger den 2. april 2025.

(25)

De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med MP Birla Group, HFCL Group og STL Group.

(26)

Kommissionen fremlagde supplerende oplysninger den 24. april 2025.

(27)

Der blev modtaget bemærkninger efter den supplerede endelige fremlæggelse af oplysninger den 25. april 2025.

(28)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger hævdede STL Group, at undersøgelsen ikke havde været tilstrækkeligt gennemsigtig, da Kommissionen ikke havde behandlet nogen af gruppens bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger i det supplerende fremlæggelsesdokument. STL Group konkluderede, at denne mangel på gennemsigtighed påvirkede dens ret til forsvar.

(29)

Kommissionen var uenig i påstanden om, at denne undersøgelse ikke var tilstrækkeligt gennemsigtig og dermed uenig i enhver indvirkning i den forbindelse på SLB Groups ret til forsvar. Formålet med en supplerende fremlæggelse af oplysninger var ikke at behandle alle de bemærkninger, der blev modtaget fra interesserede parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, men at give interesserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger til eventuelle vigtige ændringer af fakta og konklusioner efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Alle de bemærkninger, som STL Group indsendte efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev behandling i denne gennemførelsesforordning og navnlig i betragtning 75, 95, 134, 150 og 197. Påstanden blev derfor afvist.

(30)

Den undersøgte vare er singlemode optiske fiberkabler, bestående af en eller flere individuelt overtrukne fibre, med beskyttelseskappe, også samlet med elektriske ledere, også med eller uden forbindelsesdele. Følgende varer er udelukket: a) kabler, der er under 500 meter lange, hvori alle de optiske fibre er individuelt forsynet med operationelle forbindelsesdele i den ene eller begge ender, og b) kabler til undersøisk brug, plastisolerede, indeholdende en kobber- eller aluminiumleder, hvori fibre er indeholdt i (et) metalmodul(er).

(31)

Optiske fiberkabler anvendes som et optisk transmissionsmedium i telekommunikationsnet i fjern-, metro- og accessnet.

(32)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8544 70 00 (Taric-kode 8544 70 00 10 og 8544 70 00 91).

(33)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(34)

Kommissionen besluttede, at disse varer derfor er samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(35)

På grundlag af oplysningerne i klagen, indledningsmeddelelsen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskemaer blev den påståede subsidiering i form af følgende ordninger fra GOI undersøgt: a) Direkte overførsel af midler og mulig direkte overførsel af midler eller forpligtelser: — The Modified Special Incentive Package Scheme (M-SIPS) — (den ændrede særlige incitamentsordning (M-SIPS)) — The Scheme for Promotion of Manufacturing of Electronic Components and Semiconductors (SPECS) - (ordningen til fremme af fremstilling af elektronikkomponenter og halvledere (SPECS)) — Interest equalization scheme for export financing (IES) — (renteudligningsordning for eksportfinansiering (IES)) — The Production Linked Incentive Scheme (PLIS) — (den produktionstilknyttede incitamentsordning (PLIS)) b) Indtægter, som staten giver afkald på, eller som ikke opkræves, og som ellers er forfaldne: — Duty Exemptions and Remissions Schemes — (toldfritagelses- og eftergivelsesordninger) — Merchandise Export from India Scheme (MEIS) — (ordning for vareeksport fra Indien) — Remission of Duties and Taxes on Exported Products (»RoDTEP«) - (fritagelsesordning for afgifter og skatter på eksportvarer (RoDTEP) — Advance Authorization Scheme (AAS) - (forhåndslicensordning) — Duty Free Import Authorization Scheme (DFIA) — (ordning for tilladelse til toldfri import (DFIA)) — Duty Drawback Scheme (DDS) — (toldgodtgørelsesordning (DDS)) — Export Promotion Capital Goods Scheme (EPCGS) — (eksportfremmeordning for investeringsgoder (EPCGS)) — Andre ordninger: — Import of Goods at Concessional Rate of Duty Scheme (IGCRS) — (ordningen for import af varer til præferencetold (IGCRS)) — Export Oriented Units (EOU), Electronics Hardware Technology Park (EHTR) og Bio-Technology Park Scheme (BTPS) — (ordningen for eksportorienterede enheder (EOU), teknologiparken for elektronisk hardware (EHTR) og parken for bioteknologi) (BTPS): a) Statslig levering af varer eller tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag: — Incentives granted within SEZs — (incitamenter ydet inden for særlige økonomiske zoner) b) Statslige ordninger: — Statslige ordninger iværksat af delstaten Maharashtra — Statslige ordninger iværksat af delstaten Goa — Statslige ordninger iværksat af delstaten Telangana — Statslige ordninger iværksat af delstaten Madhya Pradesh

(36)

Der blev ikke konstateret nogen fordel for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(37)

Der blev ikke konstateret nogen fordel for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(38)

Denne ordning ophørte i 2022. Der blev ikke konstateret nogen fordel for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(39)

Der blev ikke konstateret nogen fordel for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(40)

Der blev ikke konstateret nogen fordel for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(41)

Der blev ikke konstateret nogen fordel for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(42)

Der blev ikke konstateret nogen fordel for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(43)

Kommissionen fastslog, at alle de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter gjorde brug af M-SIPS i undersøgelsesperioden.

(44)

Den indiske regering bebudede den ændrede særlige incitamentspakke (M-SIPS) i 2012 (»M-SIPS-bekendtgørelsen fra 2012«). Ordningen blev ændret i 2015 (»M-SIPS-bekendtgørelsen fra 2015«) og i 2017 (»M-SIPS-bekendtgørelsen fra 2017«).

(45)

Ordningen er tilgængelig for producenter af elektroniske produkter og tilbehør, der er anført i M-SIPS-bekendtgørelsen fra 2012. M-SIPS-bekendtgørelsen fra 2015 udvidede anvendelsesområdet for støtteberettigelse til yderligere elektroniske produkter.

(46)

Producenter af optiske fiberkabler er støtteberettigede. Producenter af optiske fibre, et input til fremstilling af optiske fiberkabler, og producenter af præformet glas, et input til fremstilling af optiske fibre, er også støtteberettigede.

(47)

Ordningen administreres af ministeriet for elektronik og informationsteknologi. Ordningen yder tilskud til investering i nye faciliteter eller til forøgelse af kapaciteten på eksisterende faciliteter. Tilskuddene udgør 20 % af investeringerne i maskiner og udstyr i særlige økonomiske zoner og 25 % af kapitalinvesteringerne uden for de særlige økonomiske zoner. Disse tilskud udbetales af GOI i flere rater, efter at det fulde beløb er godkendt af GOI.

(48)

Ansøgerne skal indsende deres ansøgning online. Når ansøgningen er godkendt, indsender støttemodtageren betalingsanmodninger til de relevante myndigheder svarende til de afholdte udgifter. På grundlag af disse betalingsanmodninger udbetaler regeringen incitamenterne til støttemodtageren. Da ordningen blev oprettet, blev der foretaget årlige udbetalinger. Efter M-SIPS-bekendtgørelsen fra 2015 kan betalingerne foretages kvartalsvis.

(49)

Som følge af M-SIPS-bekendtgørelsen for 2017 udløb fristen for indsendelse af ansøgninger den 31. december 2018. Incitamenterne skulle stilles til rådighed senest fem år efter godkendelsen af projektet.

(50)

Med M-SIPS ydes der subsidier i form af tilskud i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Udbetalinger under M-SIPS er finansielle bidrag fra GOI, da GOI foretager en direkte overførsel til støttemodtageren. Desuden medfører betalinger under M-SIPS en fordel, da støttemodtageren får kompensation for en del af den investering, den pågældende har foretaget.

(51)

M-SIPS anses også for at være specifik, da støtteberettigelsen ved lov er begrænset til de producenter, der er anført i afsnit 3.3.1.1.2, og derfor er udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra a).

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI, at M-SIPS ikke udgør et udligningsberettiget subsidiebeløb. GOI hævdede navnlig, at i) M-SIPS ikke var et tilskud, da ordningen delvist godtgjorde de omkostninger, som modtageren havde afholdt, ii) M-SIPS gav ikke modtageren en fordel, da ordningen ikke gav en fordel ud over, hvad der var tilgængeligt på markedsvilkår, og iii) M-SIPS ikke var specifik, da den fandt generel anvendelse i hele sektoren for fremstilling af elektronik.

(53)

Kommissionen var uenig i påstanden om, at M-SIPS ikke udgør et udligningsberettiget subsidiebeløb. Med hensyn til den første påstand var det ikke relevant, om M-SIPS blev betalt af GOI for delvist at godtgjorde de investeringsomkostninger, som modtageren havde afholdt, i forbindelse med konstateringen af, at M-SIPS er et finansielt bidrag i form af et tilskud til de udbetalte beløb. Med hensyn til den anden påstand fandt Kommissionen, at modtageren som følge af M-SIPS-betalingen opnåede en fordel, eftersom modtageren fik godtgjort en investeringsomkostning, som ellers skulle have været afholdt, og derfor bidrog til at forbedre modtagerens likviditet. Med hensyn til den tredje påstand blev M-SIPS anset for specifik, da den var begrænset til virksomheder, der opererer i sektoren for fremstilling af elektronik, og derfor ikke var tilgængelig for virksomheder, der opererer i andre økonomiske sektorer. Påstanden blev derfor afvist.

(54)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af de beløb, som GOI udbetalte til støttemodtagerne, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. Det beregnede beløb for undersøgelsesperioden er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål.

(55)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede MP Birla Group, at det benchmark for markedsrenten, som Kommissionen anvendte, var uhensigtsmæssigt. MP Birla Group hævdede navnlig, at i) den kilde, som Kommissionen anvendte, krævede betaling og derfor ikke var offentligt tilgængelig for at vurdere, om den var hensigtsmæssig, ii) det foreslåede benchmark dækkede et kalenderår (2023) og derfor ikke undersøgelsesperioden, som dækkede perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023. Desuden hævdede MP Birla Group, at de data, der blev offentliggjort af Reserve Bank of India (RBI) , var mere hensigtsmæssige, da de er offentligt tilgængelige og gør det muligt at fastsætte et specifikt benchmark for UP. MP Birla Group havde foreslået at beregne benchmarket som gennemsnittet af de marginale omkostninger ved den fondsbaserede udlånssats (MLCR), der finder anvendelse på løbetider fra dag-til-dag til 3 år.

(56)

Kommissionen undersøgte de data fra RBI, som MP Birla Group havde foreslået. Selv om de oplysninger, der er tilgængelige ved betaling af et gebyr, anses for at være tilgængelige for interesserede parter, fandt Kommissionen, at de tilgængelige officielle gratis data i dette tilfælde var den mest hensigtsmæssige kilde, da den gjorde det muligt at fastsætte et specifikt benchmark for UP. Kommissionen genberegnede derfor de respektive fordele. Kommissionen bemærkede, at de foreslåede data imidlertid ikke omfattede det tillæg, som forretningsbankerne normalt opkræver af deres kunder ud over den MCLR, der er fastsat i RBI. Kommissionen beregnede benchmarket som den gennemsnitlige MCLR for løbetider på 1 år og 3 år, da kortere løbetider ikke blev anset for relevante i forbindelse med køb af anlægsaktiver.

(57)

Mens MP Birla Group anvendte denne ordning til at støtte fremstillingen af optiske fiberkabler, anvendte HFCL Group, STL Group og MP Birla Group også denne ordning til at støtte fremstillingen af inputmaterialer. Kommissionen allokerede derfor det passende beløb for fordelen for inputmaterialer til producenterne af optiske fiberkabler, som derefter blev anvendt til at beregne det udligningsberettigede subsidiebeløb på grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 54.

(58)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3 fordelte Kommissionen dette subsidiebeløb på enten omsætningen af alle typer optiske fiberkabler fremstillet af eksportøren eller omsætningen af den undersøgte vare fremstillet af eksportøren, alt efter hvad der er relevant, i undersøgelsesperioden som behørig nævner, fordi subsidiebeløbet ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(59)

MP Birla Group hævdede, at Kommissionen ved at fordele den fordel, som den forretningsmæssigt forbundne inputleverandør Birla Furukawa Fibre Optics Private Ltd (»Birla Furukawa«) havde modtaget under M-SIPS, til de eksporterende producenter i MP Birla Group, antog, at fordelen var videregivet. Ifølge MP Birla Group ville dette være i strid med panelets konklusioner i sagen US — Softwood Lumber IV, bekræftet af appelorganet , hvor undersøgelsesmyndigheden bør fastslå, at den fordel, der er opnået for inputproducenten, videregives, når inputproducenter og forarbejdningsvirksomheder i efterfølgende produktionsled opererer på armslængdevilkår. Priserne mellem Birla Furukawa og de eksporterende producenter i MP Birla Group ville være på armslængdevilkår, og MP Birla Group fremlagde som støtte for argumenterne bestyrelsesbeslutningerne fra de tre eksporterende producenter i MP Birla Group, der vedrørte undersøgelsesperioden, og en sammenligning med de priser, der blev opkrævet af andre kunder i undersøgelsesperioden.

(60)

Kommissionen bemærkede for det første, at MP Birla Group i sit argument blander spørgsmålet om videregivelse sammen med det særskilte spørgsmål om fordelingen af de subsidier, som en forretningsmæssigt forbundet virksomhed modtog i forbindelse med den pågældende vare. Når en part (i dette tilfælde inputleverandøren) er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent, behøver Kommissionen ikke at foretage en analyse af videregivelsen. I stedet behøvede Kommissionen på grund af forholdet kun at foretage en korrekt fordeling af den fordel, som Birla Furukawa opnåede, til den pågældende vare.

(61)

For det andet mindede Kommissionen om, at den anvendte fordelingsnøgle som forklaret i betragtning 57 svarede til mængden af det input, der blev solgt af den forretningsmæssigt forbundne inputleverandør til de eksporterende producenter. Kommissionen fandt, at de subsidier, der blev modtaget inden for gruppen, blev korrekt fordelt på den pågældende vare ved at anvende gruppens interne salgsmængde som en fordelingsnøgle. Denne fordelingsnøgle blev ikke anfægtet af nogen af de interesserede parter.

(62)

Kommissionen bemærkede også, at de beviser, som MP Birla Group havde fremlagt, ikke var pålidelige og afgørende for vurderingen af, om priserne på input mellem de forretningsmæssigt forbundne parter faktisk var på armslængdevilkår. Hvad angår bestyrelsernes beslutninger, gav de navnlig, også selv om det heraf fremgik, at transaktioner med Birla Furukawa »skal indgås til den gældende markedspris« , mulighed for en ændring i denne pris på +/- 20 % for regnskabsåret 2022-23 og på +/- 10 % for regnskabsåret 2023-24. At tillade sådanne variationer var i modstrid med påstanden om, at transaktionerne skulle have fundet sted til gældende markedspriser, og at gruppeinterne priser således var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Med hensyn til sammenligningen af de priser, som Birla Furukawa havde indberettet, bemærkede Kommissionen desuden, at MP Birla Group ikke havde påvist, at priserne til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder var på armslængdevilkår, og at de udgjorde et passende benchmark for sammenligningen med priserne til forretningsmæssigt forbundne parter. Desuden er det uklart, hvordan enhedspriserne over for BCL, VTL og UCL på den ene side og andre kunder på den anden side er udledt af Birla Furukawas salgsoplysninger. Navnlig blev der i den af MP Birla Group fremlagte sammenligning ikke taget hensyn til, at der blandt de andre virksomheder, over for hvilke priserne til MP Birla Group blev sammenlignet, også fandtes andre virksomheder, der indgik i Furukawa Group, og derfor var forretningsmæssigt forbundet med Birla Furukawa. MP Birla Group sammenlignede derfor priserne til forretningsmæssigt forbundne virksomheder med en blanding af priser til både forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Endelig viste det sig, at MP Birla Group selektivt udvalgte visse typer af den undersøgte vare, for hvilke forskellen i enhedspris mellem salget til MP Birla Group og andre virksomheder var hensigtsmæssig for virksomhedens argument. Det kan konkluderes, at MP Birla Group ikke fremlagde pålidelige og afgørende beviser for, at priserne mellem Birla Furukawa og de eksporterende producenter i MP Birla Group var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Påstanden blev derfor afvist.

(63)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger identificerede og korrigerede Kommissionen en skrivefejl i subsidiesatsen for HFCL Group og STL Group.

(64)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Den ændrede særlige incitamentsordning Virksomhedens navn Subsidiesats MP Birla Group 0,33 % HFCL Group 0,23 % STL Group 0,31 %

(65)

Kommissionen fastslog, at STL Group og MP Birla Group gjorde brug af IES i undersøgelsesperioden. Denne ordning er allerede blevet udlignet som led i en undersøgelse vedrørende udligningstold på grafitelektrodesystemer i Indien (»forordningen om endelig told på grafitelektrodesystemer«), navnlig i betragtning 140-150.

(66)

»Interest Equalisation Scheme on Pre and Post Shipment Rupee Export Credit« (renteudligningsordning for eksportkredit før og efter forsendelse i rupee) trådte i kraft den 1. april 2015 og blev bekendtgjort af Reserve Bank of India (»RBI«) den 11. februar 2016 (»RBI-cirkulæret fra 2016«). Renteudligningsordningen skulle oprindeligt udløbe den 31. marts 2020. Ordningen blev imidlertid flere gange forlænget, herunder en forlængelse indtil den 31. marts 2024 (»bekendtgørelsen om udvidelse af IES IP«), som omfattede undersøgelsesperioden.

(67)

Renteudligningsordningen er tilgængelig ved eksport af en lang række varer, herunder optiske fiberkabler, uanset den eksporterende producents eller forhandler-eksportørens størrelse og for alle eksporterede varer fremstillet af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(68)

IES er en ordning, der forvaltes af generaldirektoratet for udenrigshandel. Ordningen giver støtteberettigede eksportører mulighed for at udligne en del af de renter, der er betalt for lån fra de deltagende banker, jf. punkt 2, s. 4, i RBI-cirkulæret fra 2016. I bekendtgørelsen om forlængelsen af IES IP blev der fastsat en rentekompensation på 3 % for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder af typen producent-eksportører, der eksporterer under en hvilken som helst HS-linje, og på 2 % for producent-eksportører og forhandler-eksportører, der eksporterer under 410 HS-linjer, herunder optiske fiberkabler som fastsat i RBI-cirkulæret fra 2016.

(69)

De deltagende banker modtager kompensation fra Reserve Bank of India, således at de kan yde lavere renter til de støtteberettigede eksportører. Fordelen er tilgængelig fra udbetalingsdatoen til tilbagebetalingsdatoen eller indtil den dato, efter hvilken den udestående eksportkredit forfalder. IES er imidlertid kun tilgængelig for de støtteberettigede eksportører i den periode, hvor ordningen er i kraft.

(70)

Som Kommissionen allerede fastslog i betragtning 146 i forordningen om grafitelektrodesystemer, ydes der under IES subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 3, stk. 2, i form af en rentekompensation, som de samarbejdsvillige banker skal anvende på støtteberettigede virksomheder, jf. betragtning 68.

(71)

Som Kommissionen allerede fastslog i betragtning 147 i forordningen om grafitelektrodesystemer, er IES desuden retligt betinget af eksportresultater, da en sådan rentekompensation ikke kan opnås uden en forpligtelse til at eksportere, jf. betragtning 68, og den kun omfatter eksporterede varer. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(72)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI, at IES ikke udgør et udligningsberettiget subsidiebeløb af tre årsager: i) IES omfatter ikke en direkte overførsel af midler, da GOI kun refunderer bankerne for en del af rentenedsættelsen. Desuden hævdede GOI, at bankerne har fuld skønsbeføjelse med hensyn til at yde lånene, ii) IES giver ikke modtagerne en fordel, da IES kun justerer låneomkostningerne til et rimeligt markedsniveau, og iii) IES ikke er eksportbetinget, da modtagerne ikke behøver at opfylde specifikke eksportmål.

(73)

Kommissionen bemærkede, at den allerede fandt, at IES udgjorde et udligningsberettiget subsidiebeløb i sagen om grafitelektrodesystemer. For så vidt angår den første påstand udgør IES et finansielt bidrag, eftersom GOI refunderede de samarbejdsvillige banker den rentekompensation, som bankerne skal anvende over for deres støtteberettigede kunder på grundlag af de regler, der er fastsat af GOI. For så vidt angår den anden påstand medfører IES en fordel i form af en rentekompensation på 2 %, som modtagerne ellers skulle have betalt. Med hensyn til den tredje påstand fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at have eksportmål for at konstatere, at IES er eksportbetinget. Som allerede fastslået i forordningen om grafitelektrodesystemer blev IES anset for at være eksportbetinget, da en sådan lånerentekompensation ikke kan opnås uden en forpligtelse til at eksportere. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(74)

GOI hævdede også, at IES ophørte den 31. december 2024. STL Group hævdede, at udvidelsen af ordningen af 28. juni 2024 kun omfattede eksportører i form af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og ikke store virksomheder. GOI og STL Group fremførte, at eftersom eksporterende virksomheder ikke ville være i stand til at drage fordel af IES i fremtiden, burde IES ikke tages i betragtning ved beregningen af udligningstolden.

(75)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af STL Group, og som bestod af tre handelsmeddelelser dateret den 28. juni 2024, den 31. august 2024 og den 30. september 2024 vedrørende forlængelser af IES. Dokumentationen viste, at forlængelsen den 28. juni 2024 rent faktisk var begrænset til eksportører i form af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Handelsmeddelelsen fra den 30. september 2024 forlængede IES indtil den 31. december 2024. Kommissionen bemærkede, at der havde været mindst otte forlængelser af IES siden 2020, herunder de tre forlængelser, som STB Group havde fremlagt. Under hele undersøgelsen havde hverken GOI eller de stikprøveudtagne eksporterende producenter henvist til det permanente ophør af IES, og som følge heraf kunne Kommissionen f.eks. ikke kontrollere virkningen af ophøret for de igangværende lån, der drager fordel af rentekompensationen fra IES. I betragtning af det store antal tidligere forlængelser og de henvisninger, der blev fundet i pressen i 2025 på grund af muligheden for en ny forlængelse , afviste Kommissionen desuden anmodningen om at udelukke IES fra beregningen af fordelene.

(76)

Ifølge grundforordningens artikel 6, litra b), er fordelen for modtageren forskellen mellem det rentebeløb, som virksomheden betaler for lånet på præferencevilkår, og det beløb, som virksomheden ville skulle betale for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som den kunne opnå på det indiske finansmarked (nemlig den rentekompensation, der er fastsat i lovgivningen). Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev derfor anset for at svare til det rentebeløb, der vedrørte undersøgelsesperioden, og som blev udlignet af RBI og dermed sparet af STL Group og MP Birla Group.

(77)

Kommissionen har i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt dette subsidiebeløb over virksomhedernes eksportomsætning af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidiebeløbet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(78)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Renteudligningsordning for eksportfinansiering Virksomhedens navn Subsidiesats MP Birla Group 0,63 % STL Group 0,78 %

(79)

AAS-, RoDTEP- og EPCGS-ordningerne er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (No. 22 of 1992)« — lov nr. 22 af 1992 om (udvikling og regulering af) udenrigshandel — der trådte i kraft den 7. august 1992 (»udenrigshandelsloven«). Ved udenrigshandelsloven bemyndiges GOI til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser er gengivet i kort form i udenrigshandelspolitiske dokumenter, der normalt udstedes af handels- og industriministeriet hvert femte år og opdateres efter behov.

(80)

De udenrigshandelspolitiske dokumenter, der er relevante for undersøgelsesperioden, er: udenrigshandelspolitikken 2015-2020 (»FTP 2015-2020«) og udenrigshandelspolitikken 2023 (»FTP 2023«). FTP 2015-2020 trådte i kraft i april 2015 og skulle oprindeligt udløbe den 31. marts 2020. På grund af covid-19-pandemien blev den dog i sidste ende forlænget indtil den 31. marts 2023. FTP 2023 trådte i kraft den 1. april 2023. GOI fastsatte også de procedurer, der gælder for FTP 2015-2020 og FTP 2023, i henholdsvis Handbook of Procedures 2015-2020 (»HOP 2015-2020«) (procedurehåndbogen 2015-2020) og Handbook of Procedures 2023 (»HOP 2023«) (procedurehåndbogen 2023).

(81)

DDS-ordningen er baseret på afsnit 75 i Customs Act of 1962 (»toldloven af 1962«), afsnit 37 i Central Excise Act of 1944 (»den centrale lov om forbrugsafgifter af 1944«), afsnit 93A og 94 i Financial Act of 1994 (»finansloven af 1994«) og på Customs, Central Excise Duties and Service Tax Drawback Rules of 1995, 2006 og 2017 (»reglerne for toldgodtgørelsesordningen fra 1995, 2006 og 2017«). Godtgørelsessatserne offentliggøres og er blevet ændret med tiden.

(82)

Kommissionen fastslog, at alle de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter gjorde brug af RoDTEP i undersøgelsesperioden. Denne ordning er allerede blevet udlignet i betragtning 118-132 i forordningen om grafitelektrodesystemer.

(83)

Reglerne om RoDTEP findes i kapitel 4 i FTP 2015-2020 og siden den 1. april 2023 i kapitel 4 i FTP 2023.

(84)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til støtte under denne ordning.

(85)

Støtteberettigede virksomheder kan drage fordel af RoDTEP ved at eksportere varer, der ikke er opført på listen over ikke-støtteberettigede leverancer/varer/kategorier i afsnit 4.55 i FTP 2023. Ifølge denne liste var optiske fiberkabler ikke udelukket.

(86)

Under ordningen får støtteberettigede virksomheder en rabat, der svarer til en vis procentdel af fob-værdien, med et værdiloft pr. enhed af den eksporterede vare. Rabatten ydes i form af et overdrageligt elektronisk script (e-script), som opføres på en elektronisk liste af Central Board of Indirect Taxes & Customs (centralbestyrelsen for indirekte skatter og afgifter) (CBIC). E-scripts kan anvendes til at betale told på importerede varer under første tillæg til toldtarifloven, 1975, dvs. basistold.

(87)

RoDTEP-satserne offentliggøres i form af bekendtgørelser. RoDTEP-satsen for optiske fiberkabler i undersøgelsesperioden var på 1,5 % af fob-værdien med et loft på 11,3 rupees pr kg (nettovægt). Eksportører er berettigede til at modtage det laveste af de to.

(88)

Ved RoDTEP-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Et RoDTEP-e-script er et finansielt bidrag fra GOI, da det i sidste ende anvendes til at udligne importafgifter, der betales på varer, hvorved GOI giver afkald på toldindtægter, som den ellers ville have fået. Desuden giver RoDTEP-e-scriptet en fordel for eksportøren, som ikke skal betale disse importafgifter.

(89)

Som allerede fastslået i betragtning 125 i forordningen om grafitelektrodesystemer og i henhold til afsnit 4.54 i FTP 2023 er RoDTEP desuden retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(90)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge nogen af de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de input, der faktisk er benyttet. E-scripts er ikke nødvendigvis knyttet til importafgifter på råmaterialer, der faktisk er betalt, og er ikke en toldkredit, der kun kan anvendes til udligning af importafgifter på tidligere eller fremtidig import af råmaterialer. Der findes ingen ordning eller procedure til at fastslå, hvilke input der er forbrugt ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om en for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I, og bilag II og III til grundforordningen.

(91)

Desuden har GOI ikke har foretaget nogen yderligere undersøgelse for seks ud af de syv eksporterende producenter på grundlag af de faktiske input og transaktioner for at fastslå, om der har været tale om for stor betaling. Under kontrolbesøget spurgte Kommissionen GOI, om den havde til hensigt at foretage yderligere undersøgelser vedrørende denne og andre ordninger, hvortil GOI svarede, at det havde man ikke. Kommissionen anmodede således ikke GOI om at foretage en yderligere undersøgelse af de pågældende transaktioner. For en eksporterende producent i STL Group foretog GOI en kontrol efter anmodning fra virksomheden i forbindelse med denne undersøgelse. For så vidt angår proceduren for denne kontrolproces blev GOI's skriftlige meddelelse til den eksporterende producent med henblik på kontrolbesøget på stedet udsendt flere dage efter GOI's faktiske besøg hos den eksporterende producent, og kontrolrapporten havde samme dato som datoen for Kommissionens kontrolbesøg hos GOI. Med hensyn til substansen i GOI's kontrolrapport blev der i beregningerne i rapporten anvendt de samlede mængder input og eksport, men det blev ikke sporet og derfor fastslået, hvilke faktiske input (indenlandske eller importerede) der var blevet anvendt til fremstilling af de faktisk eksporterede varer.

(92)

Undersøgelsen viste derfor, at de indiske myndigheders kontrol ikke var tilstrækkelig til at forhindre en fordel, og at RoDTEP, som anvendt i den foreliggende sag, ikke kan betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning.

(93)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 beregnede Kommissionen det udligningsberettigede subsidiebeløb, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I den forbindelse fastslog Kommissionen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager fordelen under denne ordning. På det tidspunkt udstedte GOI et e-script, som de eksporterende producenter havde bogført som et tilgodehavende, som disse virksomheder til enhver tid kan modregne ved betaling af told på enhver importeret vare eller ved at overføre et eller flere e-script til en anden virksomhed. Dette udgør et finansielt bidrag som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har GOI ingen skønsbeføjelse med hensyn til at indrømme subsidiebeløbet eller ej. I betragtning af ovenstående, og da der ikke forelå nogen pålidelig dokumentation, som viser noget andet, anså Kommissionen det for passende at betragte fordelen ved RoDTEP som summen af de godtgørelsesbeløb, som de eksporterende producenter har opnået under denne ordning i undersøgelsesperioden. Kommissionen tog hensyn til de RoDTEP-beløb, der var opnået på alle de indberettede eksporttransaktioner vedrørende den undersøgte vare fra alle tre stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter.

(94)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI, støttet af HFCL og STL (der dog ikke fremsatte deres egne påstande), at RoDTEP ikke burde udlignes. GOI hævdede navnlig, at i) Kommissionen ikke har beregnet, om der havde været tale om for vidtgående eftergivelse, ii) GOI havde fremlagt dokumentation uden at præcisere nærmere angivelse af tid og indhold, for at RoDTEP-satserne er meget lavere end det faktiske niveau for skatter og afgifter, der afholdes af eksportørerne, og iii) GOI har indført et »tilstrækkeligt« kontrolsystem, herunder et krav, der blev indført den 23. oktober 2024, om, at eksportørerne indgiver årlige RoDTEP-rapporter til GOI.

(95)

Med hensyn til den første påstand bemærkede Kommissionen, at den i mangel af et sporbarhedssystem ikke kunne knytte de importerede input til de eksporterede varer, og at den told, der blev betalt for disse importerede input, derfor ikke kunne tages i betragtning ved beregningen af fordelen. Med hensyn til den anden påstand efterprøvede Kommissionen igen den dokumentation, som GOI havde fremlagt, og navnlig den kontrolrapport, der er anført i betragtning 91. Det fremgik af dokumentationen, at de dossierer, som GOI anvendte til at udarbejde rapporten, hvoraf flere var regneark, ikke var blevet kontrolleret på stedet af GOI, eftersom GOI anmodede den eksporterende producent om disse dossierer flere dage efter at have gennemført kontrolbesøget. Kommissionen fandt derfor, at disse ikkeverificerede data ikke var pålidelige. Med hensyn til den tredje påstand bemærkede Kommissionen, at den nye rapporteringsforpligtelse blev indført mere end et år efter udgangen af UP og derfor ikke kunne anvendes til at kontrollere dataene i dette tilfælde. Som følge heraf fastslog Kommissionen, at den for vidtgående eftergivelse var den samlede godtgørelse, der var modtaget. Påstanden blev derfor afvist.

(96)

Kommissionen har fordelt dette subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, over de tre stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenters samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig fællesnævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(97)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Fritagelsesordning for afgifter og skatter på eksportvarer Virksomhedens navn Subsidiesats MP Birla Group 0,55 % HFCL Group 0,14 % STL Group 0,76 %

(98)

Kommissionen fastslog, at HFCL Group, STL Group og MP Birla Group gjorde brug af AAS i undersøgelsesperioden. Denne ordning er blevet udlignet i en række udligningstoldprocedurer vedrørende Indien, herunder i betragtning 28-55 i forordningen om grafitelektrodesystemer, i betragtning 126-153 i forordningen om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål , i betragtning 39-61 i forordningen om polyethylenterephthalat og i betragtning 40-60 i forordningen om stænger af rustfrit stål .

(99)

Ordningen er beskrevet nærmere i kapitel 4 i FTP 2015-2020 og FTP 2023 samt i kapitel 4 i HOP 2015-2020 og opdateret HOP 2023.

(100)

I henhold til punkt 4.05 i FTP 2023 kan der udstedes forhåndstilladelser enten til producent-eksportører eller til forhandler-eksportører, der er knyttet til støttende producenter.

(101)

Der kan udstedes forhåndstilladelser til fysisk eksport, mellemleverancer, levering af visse varer og transaktioner ligestillet med eksport.

(102)

Ansøgerne skal ansøge om en licens, der gør det muligt at importere toldfrie input, og hvor importmængden ikke må overstige mængden af input til fremstilling af eksporterede varer. Der findes forskellige typer licenser, navnlig følgende.

(103)

For det første SION-baserede licenser. Generaldirektoratet for udenrigshandel offentliggør sektorspecifikke standardinput-output-normer (SION-normer). En SION-norm angiver de mængder input, der er nødvendige for at fremstille en enhed af en bestemt vare. SION-normerne oprettes af norm-udvalget, som er et tværministerielt teknisk organ bestående af videnskabsfolk og tekniske eksperter fra et givet område. SION-normerne fastsættes på grundlag af oplysninger fra eksportfremmerådene, andre myndigheder og producenterne af de pågældende varer.

(104)

For det andet licenser baseret på selverklæring eller selvratificering. Ansøgere kan ansøge om denne type licenser, hvis der hverken findes SION-normer eller ad hoc-normer, eller hvis der findes SION-normer, men eksportøren har til hensigt at anvende yderligere input i fremstillingsprocessen. I sådanne tilfælde udstedes der AAS-licenser, i modsætning til SION-normer, på grundlag af ansøgerens individuelle forbrugsnormer. Ansøgeren indgiver en ansøgning, der er attesteret af en statsautoriseret ingeniør, til norm-udvalget med nærmere oplysninger om de input, der ønskes importeret, og virksomhedens forbrugsnormer, attesteret af en statsautoriseret revisor, for sådanne input. Når disse normer er blevet undersøgt og godkendt af norm-udvalget, offentliggøres de som ad hoc-normer. I tilfælde af licenser baseret på selvratificering kan de regionale myndigheder udstede AAS-licenser, uden at normerne skal ratificeres af norm-udvalget. Sådanne licenser gives dog kun til indehavere af certifikater for autoriserede økonomiske operatører, som normalt er etablerede eksportører med dokumenterede resultater. En ansøgning om en licens baseret på selvratificering skal indeholde et certifikat fra en statsautoriseret ingeniør.

(105)

AAS-licenser angiver importtilladelsen og eksportforpligtelsen. Importerede inputmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til fremstilling af den færdige eksportvare. Ansøgere kan ansøge om licenser, når eksportforpligtelsen gælder for hver af de varer, der er anført i licensen. Hvis der findes SION-normer eller ad hoc-normer for en eksporteret vare, kan ansøgere ansøge om licenser, hvor indehaveren kan opfylde eksportforpligtelsen ved at eksportere enhver kombination af de eksporterede varer, der er anført i licensen.

(106)

Licensindehaverne har 12 måneder til at importere de pågældende input og 18 måneder til at eksportere de fremstillede varer. GOI kan forlænge disse frister efter anmodning fra licensindehaveren.

(107)

Med henblik på de indiske myndigheders kontrol og i henhold til kapitel 4.51 i HOP 2023 er en indehaver af en AAS-licens retligt forpligtet til at føre »et korrekt og sandfærdigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrie importerede/indenlandsk indkøbte varer« i et nærmere angivet format (det såkaldte tillæg 4H). En ekstern statsautoriseret revisor skal attestere, at oplysningerne i tillæg 4H er sandfærdige og korrekte.

(108)

Den indiske lovgivning indeholdt et forbud mod, at eksporttransaktioner, der var omfattet af AAS, kunne opnå fordele i henhold til RoDTEP eller DDS.

(109)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter anvendte licenser baseret på SION-normer licenser og licenser baseret på selverklæring og selvratificering.

(110)

Kommissionen undersøgte endvidere, om GOI har indført og anvender en effektiv kontrolordning eller -procedure til at bekræfte, hvilke input der blev forbrugt ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilken mængde.

(111)

For flere licenser og for flere eksporterede optiske fiberkabler kontrollerede Kommissionen nøjagtigheden af SION-normerne og de virksomhedsbaserede normer for at afstemme inputmængderne med de eksporterede fremstillede varer. Det fremgik af kontrollen, at den mængde optiske fibre, der var fastsat i SION-standarderne eller de virksomhedsbaserede standarder, i flere tilfælde stemte overens med den mængde optiske fibre, der var angivet i den eksporterende producents materialeliste. I et tilfælde, hvor der var tale om en licens baseret på virksomhedsstandarder, var den mængde, der var fastsat i materialelisten, imidlertid ca. 89 % højere end den mængde, der var angivet i licensen. For de øvrige inputmaterialer var afvigelserne betydelige. I en licens baseret på virksomhedsstandarder var den mængde, der var fastsat i materialelisten for inputmaterialet HDPE black compund (polyethylen med høj densitet af typen black compound), f.eks. næsten 2 500 % højere end den mængde, der var angivet i licensen. Under kontrolbesøget forklarede de eksporterende producenter, at afvigelserne vedrørende andre inputmaterialer end optiske fibre skyldtes, at de eksporterede varer, der var anført i licensen, reelt omfattede en kurv af et større antal faktisk fremstillede og eksporterede varer.

(112)

Undersøgelsen viste imidlertid, at de mekanismer, der er beskrevet i betragtning 111, har til formål at afstemme mængderne, men ikke har til formål at sikre den fysiske indarbejdelse af de importerede input i de eksporterede varer.

(113)

Undersøgelsen viste desuden, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter kun i forbindelse med meget få licenser indsendte anmodninger til GOI om at lukke disse licenser, efter at virksomhederne havde vurderet, at de havde opfyldt eksportforpligtelserne. Ansøgningen omfattede de udfyldte tillæg 4H. Formålet med tillæg 4H er at fremlægge en konsolidering af mængderne af importerede input og mængden af eksporterede varer. De eksporterende producenter, der havde udfyldt disse tillæg 4H, havde anvendt indkøbsregistret til at registrere de input, der var blevet importeret under AAS-ordningen, og anvendte en intern sporingsfil til at registrere eksporten under hver licens. I henhold til AAS-ordningen skal indehavere af officielle indiske licenser afstemme importmængderne med mængderne af eksportvarer ved at anvende de normer, der er fastsat i licenserne, og som, jf. betragtning 103 og 104, kan have været baseret på selverklærede eller selvratificerede SION-normer. GOI har imidlertid endnu ikke lukket disse licenser og har derfor ikke formelt efterprøvet dem. For alle de øvrige licenser havde de eksporterende producenter ikke udfyldt tillæg 4H. Da de eksporterende producenter kun har et begrænset antal udfyldte tillæg 4H, og da GOI ikke har verificeret de meget få tillæg 4H, der er blevet udfyldt, var Kommissionen derfor ikke i stand til at kontrollere, om GOI har indført og anvender en ordning eller procedure til at bekræfte, hvilke input der blev forbrugt ved produktionen af den eksporterede vare, og i hvilken mængde.

(114)

Under kontrolbesøget forklarede en stikprøveudtagen eksporterende producent desuden, at eksporterede varer tildeles en bestemt licens, når navnet på denne vare i eksportfakturaen passer ind i den række af varer, der er omfattet af licensen. Det vil sige, at tildelingen ikke sker på grundlag af, hvilke faktiske partier af importerede input der blev anvendt i en given eksporteret vare. AAS-ordningen kan derfor ikke forhindre, at de eksporterende producenter erstatter de importerede input med indenlandsk producerede input i fremstillingsprocessen.

(115)

En anden stikprøveudtagen eksporterende producent anførte, at de indenlandsk producerede input har samme egenskaber som importerede input, og at det derfor ville være en acceptabel praksis at substituere importerede input med indenlandsk fremstillede input i forbindelse med eksporten af optiske fiberkabler. Undersøgelsen viste imidlertid, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter anmodede GOI om tilladelse til at foretage en sådan substitution, hvilket ville have krævet en vurdering fra GOI i denne henseende.

(116)

Undersøgelsen viste endvidere, at GOI først havde foretaget en kontrol, efter at de tre stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter havde fremsat specifikke anmodninger om kontrol med henblik på den nuværende antisubsidieundersøgelse. Som følge heraf blev en eksporterende producent i STL Group og to eksporterende producenter i MP Birla Group kontrolleret af GOI. HFCL Group blev ikke kontrolleret af GOI.

(117)

Under kontrolbesøg hos GOI fremlagde GOI sine kontrolrapporter om de tre eksporterende producenter, der er nævnt i betragtning 116. Disse kontrolrapporter var dateret den 10. december 2024, hvilket var en af de dage, hvor Kommissionen gennemførte kontrolbesøg hos GOI i forbindelse med den nuværende antisubsidieundersøgelse. Under kontrolbesøget hos GOI spurgte Kommissionen, om GOI havde til hensigt at foretage yderligere undersøgelser, hvortil GOI svarede, at det havde man ikke.

(118)

For så vidt angår proceduren for GOI's kontrolproces underrettede GOI i ét tilfælde den pågældende eksporterende producent om kontrolbesøget pr. e-mail samme dag, som GOI gennemførte kontrolbesøget. Desuden blev den dokumentation for de relevante oplysninger, som skulle verificeres af GOI under kontrolbesøget, først sendt til GOI, efter at kontrolbesøget havde fundet sted. Selv om GOI meddelte Kommissionen, at GOI's sagsbehandler ikke havde udvekslinger med virksomheden efter besøget, omfattede de beviser, som GOI i et andet tilfælde anvendte til at udarbejde kontrolrapporten, screenshots, der blev taget mellem 15 og 17 dage efter GOI's kontrolbesøg.

(119)

Med hensyn til indholdet henviste kontrolrapporterne ikke til dokumentation for, at de input, for hvilke der blev indrømmet fritagelse for importafgifter, blev forbrugt i produktionsprocessen for de eksporterede varer, eller at de eksporterende producenter sporede den fysiske indarbejdelse af de faktisk importerede varer i den faktisk eksporterede vare. Der var heller ingen beviser for, at kontrollen vedrørte substitution af importerede input med indenlandsk producerede input.

(120)

Proceduren og indholdet af GOI's kontrolsystem, jf. betragtning 117-119, viser derfor, at en sådan ordning eller procedure ikke er effektiv til det tilsigtede formål. For det første lukkede GOI ikke alle AAS-licenser og efterprøvede derfor ikke de respektive importerede input og eksporterede varer, hvor det var muligt. For det andet gennemførte GOI ikke kontrolbesøg hos alle eksportører, men kun hos to ud af tre og kun efter specifik anmodning fra disse eksportører i lyset af den igangværende udligningsundersøgelse. For det tredje viste selv de gennemførte kontrolprocedurer, at der ikke var dokumentation for, at GOI reelt anmodede om og kontrollerede beviser, der lå til grund for de rådata, som eksportørerne havde fremlagt.

(121)

Kommissionen forsøgte også at kontrollere de eksporterende producenters evne til at påvise, at de faktisk importerede input fysisk indgik i fremstillingsprocessen for de eksporterede varer, der fremgik af deres regnskabssystem.

(122)

En af de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter var ikke i stand til at anvende sit interne system til at spore den fysiske indarbejdning af de importerede input i de eksporterede optiske fiberkabler.

(123)

For de to andre stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter var Kommissionen på grund af begrænsningerne i de interne systemer, der anvendes af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, kun i stand til at udtage en ubetydelig mængde importerede input og forsøgte at spore den til de eksporterede varer. Denne kontrolproces gav derfor ikke noget repræsentativt resultat.

(124)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at GOI's kontrolordning ikke var effektiv og egnet med henblik på at sikre, at den importtold, der blev indrømmet fritagelse for på importen af input under AAS-ordningen, faktisk blev anvendt i produktionen af den eksporterede vare. De stikprøveudtagne eksporterende producenter kunne heller ikke selv påvise, at de importerede input blev anvendt i produktionen af de eksporterede varer. Da GOI havde anført, at man ikke havde til hensigt at foretage yderligere kontrol, fastholdt Kommissionen sine konklusioner.

(125)

I overensstemmelse med tidligere sager og i lyset af konklusionerne i det foregående afsnit udgør fritagelsen for importafgifter under denne ordning subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Den udgør et finansielt bidrag fra GOI, da den giver afkald på de toldindtægter, som den ellers ville have fået, og medfører en fordel for de undersøgte eksportører ved at forbedre deres likviditet.

(126)

AAS-ordningen er endvidere retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(127)

AAS-ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i forbindelse med den foreliggende sag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag II og III til grundforordningen. Den overholder hverken reglerne i litra i), i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) eller bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Som fastslået i betragtning 110-124 anvendte GOI ikke en effektiv og hensigtsmæssig kontrolordning eller -procedure til at fastslå, hvilke materialer der blev forbrugt ved produktionen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (stk. 4 og 5, i bilag II til grundforordningen og i tilfælde af substitutionsgodtgørelsesordninger afsnit II, stk. 2, i bilag III til grundforordningen). Uanset de mangler, der er anført i betragtning 111, har SION-normerne og de virksomhedsbaserede normer desuden til formål at matche de samlede mængder, men de kan ikke udgøre et system til kontrol af det faktiske forbrug, fordi de ikke gør det muligt at fastslå, om de faktisk importerede input substitueres med indenlandske input i fremstillingen af de faktiske eksportvarer. I betragtning af bilag II, punkt 5, og bilag III, afsnit II, stk. 3, til grundforordningen og selv om GOI havde foretaget kontrolbesøg hos to eksporterende producenter, bekræftede kontrollerne ikke, at de faktisk importerede input blev anvendt i eksportvarerne.

(128)

Ordningen er derfor udligningsberettiget.

(129)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var GOI uenig i Kommissionens konklusion vedrørende effektiviteten af GOI's kontrolsystem. GOI fremførte navnlig, at Kommissionen ikke burde drage negative udledninger af, at de eksporterende producenter anmodede om kontrollen.

(130)

Kommissionen bemærkede, at det i betragtning 116 blot blev anført, at GOI ikke foretog nogen kontrol før de eksporterende producenters anmodninger om kontrolbesøg med henblik på denne antisubsidieundersøgelse. Kommissionens konklusion vedrørende effektiviteten af kontrolsystemet var ikke baseret på dette forhold og blev i betragtning 120 detaljeret begrundet på grundlag med argumenterne i betragtning 117-119. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(131)

I lyset af ovenstående konklusion om AAS-ordningen udgør det samlede toldbeløb, der er givet afkald på, et udligningsberettiget subsidiebeløb, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). De ansøgningsgebyrer, som de eksporterende producenter har betalt, er blevet fratrukket.

(132)

Kommissionen har i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt disse modtagne subsidiebeløb over hver af de eksporterende producenters samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(133)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede HFCL Group og GOI (hvis argumenter blev støttet af STL Group) for det første, at Kommissionen i overensstemmelse med WTO-appelorganets rapport i sagen EU-PET (Pakistan) , skal fastsætte den for vidtgående eftergivelse på grundlag af de eksporterende producenters regnskaber, selv om den finder, at GOI's kontrolsystem er ineffektivt. For det andet henviste HFCL Group til aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger som grundlag for at hævde, at kun for vidtgående eftergivelse af importafgifter kan udlignes, og at importen kan erstattes af input på hjemmemarkedet med samme kvalitet og egenskaber, og indsendte tal for at hævde, at der ikke var tale om for vidtgående eftergivelse for HFCL Groups vedkommende. For det tredje hævdede HFCL Group også, at Kommissionen som følge af WTO-appelorgans rapport i sagen EU-PET (Pakistan) burde have anvendt de foreliggende faktiske oplysninger til at beregne, om der var tale om for vidtgående eftergivelse, navnlig for så vidt angår den sporbarhedsanalyse, der blev foretaget under kontrolbesøget, den materialeliste, der blev indsamlet under kontrolbesøget, og de data, som HFCL Group fremlagde som svar på den anden mangelskrivelse vedrørende minimumsforbruget af optiske fibre til fremstilling af den undersøgte vare.

(134)

Kommissionen bemærkede, at den baserede sine konklusioner på de oplysninger, der blev kontrolleret i forbindelse med undersøgelsen med henblik på at fastsætte det udligningsberettigede beløb. Kommissionen vurderede i overensstemmelse med punkt 6 i bilag II til grundforordningen, om de importerede input fysisk var blevet indarbejdet i den eksporterede vare. Med henblik herpå og som beskrevet i betragtning 110-124 vurderede Kommissionen bl.a. kontrolsystemet, den potentielle substitution af importen med indenlandske varer, opskrifterne i licenserne i forhold til materialelisten og sporingskapaciteten i de stikprøveudtagne eksporterende producenters regnskabssystemer. Kommissionen anvendte derfor de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, til at fastslå, om de importerede input fysisk var blevet indarbejdet i de eksporterede varer. Konklusionerne (betragtning 127) var, at der ikke var bevis for, at importen fysisk var indarbejdet i den eksporterede vare, og som følge heraf konkluderede Kommissionen, at den for vidtgående eftergivelse i dette tilfælde var det samlede importafgiftsbeløb, der var givet afkald på. Kommissionen bemærker, at der blev draget en lignende konklusion i sagen om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Som allerede forklaret i denne betragtning udlignede Kommissionen den for vidtgående eftergivelse. Kommissionen undersøgte også spørgsmålet om substitution i betragtning 115. Kommissionen afviste derfor påstandene.

(135)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede HFCL Group, at Kommissionen ikke havde været konsekvent i forhold til konklusionerne i dens tidligere sager efter WTO-appelorganets rapport i sagen EU-PET (Pakistan). HFCL Group bemærkede navnlig, at Kommissionen i PET-sagen (Indien) beregnede den for vidtgående eftergivelse som forskellen mellem det faktiske forbrug og SION. HFCL Group hævdede endvidere, at Kommissionens konklusioner i sagen om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ikke var relevante i den foreliggende sag, da der i forbindelse med koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i) ikke var nogen tæt sammenhæng mellem de importerede input og de eksporterede varer, ii) de importerede materialer også kunne anvendes i andre varer end den undersøgte vare, og iii) der var ikke fremlagt dokumentation for beregning af for vidtgående eftergivelser.

(136)

Kommissionen var uenig i denne påstand. Som i forbindelse med PET (Indien) og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål havde Kommissionen beregnet de for vidtgående eftergivelser, jf. betragtning 134. Som i forbindelse med koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, hvor den ikke kunne fastslå en forbindelse mellem de importerede input og de eksporterede varer, fandt Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, ikke beviser for, at de importerede input fysisk var blevet indarbejdet i de eksporterede varer. Påstanden blev derfor afvist.

(137)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Forhåndslicensordning Virksomhedens navn Subsidiesats MP Birla Group 2,22 % HFCL Group 6,45 % STL Group 0,14 %

(138)

Kommissionen fastslog, at alle tre stikprøveudtagne grupper gjorde brug af DDS i undersøgelsesperioden. Denne ordning er allerede blevet udlignet i en række udligningstoldprocedurer vedrørende Indien, herunder i betragtning 92-116 i forordningen om grafitelektrodesystemer, i betragtning 154-173 i forordningen om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, i betragtning 103-132 i forordningen om kuglegrafitstøbejern , i betragtning 39-61 i forordningen om polyethylenterephthalat og i betragtning 61-76 i forordningen om stænger af rustfrit stål .

(139)

Det retsgrundlag, der var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode, var Custom & Central Excise Duties Drawback Rules 1995 (»1995-reglerne for DDS-ordningen«), der blev ændret i 2006 og derefter erstattet af Customs and Central Excise Duties Drawback Rules, 2017 (»2017-reglerne for DDS-ordningen«), der trådte i kraft den 1. oktober 2017.

(140)

Regeringen har foretaget flere ændringer, herunder af satserne, via bekendtgørelse nr. 95/2018 og meddelelse nr. 07/2020. For den undersøgte vare var DDS-satsen i undersøgelsesperioden på 1 % af fob-værdien af de eksporterede optiske fiberkabler.

(141)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører, der eksporterer støtteberettigede varer, er berettigede til støtte under denne ordning.

(142)

Under denne ordning er enhver virksomhed, der eksporterer støtteberettigede varer, berettiget til at modtage et beløb svarende til en procentsats af den deklarerede fob-værdi af den eksporterede vare.

(143)

Som allerede fastslået i Kommissionens forordninger, jf. betragtning 138, og med udgangspunkt i afsnit 2 og 3 i 2017-reglerne for DDS-ordningen, skal en virksomhed eksportere for at være berettiget til at drage fordel af denne ordning. Eksportøren skal angive, at eksportvaren er omfattet af DDS, når forsendelsesoplysningerne indtastes på toldportalen. DDS-beløbet fastsættes derefter uigenkaldeligt, når GOI udsteder forsendelsesfakturaen, som derefter udløser betalingen af DDS-beløbet til eksportøren.

(144)

Den indiske lovgivning kræver ikke, at den eksportør, der anmoder om DDS-ordningen, betaler told på import af de råmaterialer, der er nødvendige til fremstillingen af den eksporterede vare. DDS-beløbet kan faktisk anvendes til ethvert formål.

(145)

Den indiske lovgivning gav virksomhederne mulighed for at gøre krav på fordele fra DDS og RoDTEP for den samme eksporttransaktion. I så fald kunne virksomhederne imidlertid ikke anvende disse eksporttransaktioner til ansøgninger under AAS-ordningen.

(146)

Under kontrolbesøget hos GOI spurgte Kommissionen, om GOI havde til hensigt at foretage yderligere undersøgelser, hvortil GOI svarede, at det havde man ikke.

(147)

Ved DDS-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. DDS er et finansielt bidrag fra GOI, da ordningen har form af en direkte overførsel af midler fra GOI. Der er ingen begrænsninger for anvendelsen af disse midler. Desuden medfører DDS-beløbet en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(148)

DDS-satsen ved eksport fastsættes af GOI for hver enkelt vare. Selv om subsidierne omtales som en toldgodtgørelse, har ordningen imidlertid ikke helt karakter af en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder heller ikke hverken reglerne i punkt I) i bilag I, eller i bilag II (definition af og regler for godtgørelse) eller bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Kontantudbetalingen til eksportøren er ikke nødvendigvis knyttet til importafgifter på råmaterialer, der faktisk er betalt, og den er ikke en toldkredit til udligning af importafgifter på tidligere eller fremtidig import af råmaterialer. Der findes endvidere ingen ordning eller procedure til at bekræfte, hvilke input der forbruges i produktionen af den eksporterede vare og i hvilke mængder. Endelig foretog GOI desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede input, selv om det er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (bilag II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til grundforordningen).

(149)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var GOI (hvis argumenter blev støttet af STL Group) uenig i Kommissionens konklusion vedrørende kontrolordningen og hævdede, at DDS ikke udgjorde et udligningsberettiget subsidiebeløb. GOI fremførte navnlig, at dens kontrolsystem var solidt, og henviste til forskellige gældende regler, herunder DDS-reglerne fra 1995 og 2017.

(150)

Kommissionen bemærkede, at GOI ikke fremlagde ny dokumentation for så vidt angår kontrolsystemet for at rejse tvivl om Kommissionens konklusioner. Disse konklusioner (at DDS er udligningsberettigede subsidier, og at kontrolsystemet er ineffektivt) er i overensstemmelse med de faktuelle konklusioner, der også blev draget i tidligere sager, såsom PET og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(151)

Betalingen fra GOI til eksportøren, efter at eksporten har fundet sted, er betinget af eksportresultater, og denne ordning anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Da GOI havde svaret Kommissionen, at man ikke havde til hensigt at foretage yderligere kontrol, fastholdt Kommissionen sine konklusioner.

(152)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at DDS-ordningen er udligningsberettiget.

(153)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 beregnede Kommissionen det udligningsberettigede subsidiebeløb, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I den forbindelse fastslog Kommissionen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal GOI udbetale DDS-beløbet, der udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den godtgørelse, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har GOI ingen skønsbeføjelse med hensyn til at indrømme subsidiebeløbet eller ej.

(154)

I betragtning af ovenstående anså Kommissionen det for passende at betragte fordelen ved DDS-ordningen som summen af de DDS-beløb, der er opnået for eksporttransaktioner, der har fundet sted under denne ordning i undersøgelsesperiode. Kommissionen tog hensyn til de DDS-beløb, der var opnået på alle eksporttransaktioner vedrørende den undersøgte vare.

(155)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOI (hvis argumenter blev støttet af STL Group) for det første, at Kommissionen i overensstemmelse med WTO-appelorganets rapport i sagen EU-PET (Pakistan), skal fastsætte den for vidtgående eftergivelse af beløb på grundlag af de eksporterende producenters regnskaber, selv om den finder, at GOI's kontrolsystem er ineffektivt. Desuden hævdede GOI, at der ikke var tale om for vidtgående eftergivelser i dette tilfælde.

(156)

Kommissionen bemærkede, at de eksporterende producenter ikke fremlagde dokumentation for, at de havde betalt told for de importerede input, der fysisk blev indarbejdet i den eksporterede vare, for hvilken godtgørelsesbeløbet blev modtaget. Som følge heraf fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte den for vidtgående eftergivelse som det samlede godtgørelsesbeløb, der var modtaget. Påstanden blev derfor afvist.

(157)

Kommissionen har i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt disse subsidiebeløb over hver af de eksporterende producenters samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(158)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Toldgodtgørelsesordning Virksomhedens navn Subsidiesats MP Birla Group 0,60 % HFCL Group 0,17 % STL Group 0,90 %

(159)

Kommissionen fastslog, at HFCL Group og STL Group gjorde brug af eksportfremmeordningen i undersøgelsesperioden. Denne ordning er blevet udlignet i en række udligningstoldprocedurer vedrørende Indien, herunder i betragtning 79-90 i forordningen om grafitelektrodesystemer, i betragtning 174-189 i forordningen om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, i betragtning 82-93 i forordningen om polyethylenterephthalat og i betragtning 86-102 i forordningen om kuglegrafitstøbejern.

(160)

EPCGS er beskrevet nærmere i kapitel 5 i FTP 2015-2020 og kapitel 5 i FTP 2023 samt i kapitel 5 i HOP 2015-2020 og kapitel 5 i HOP 2023.

(161)

Producent-eksportører, forhandler-eksportører, der er »forbundet med« støtteproducenter, og tjenesteydere er berettiget til støtte under denne foranstaltning.

(162)

Forudsat at støtteberettigede virksomheder forpligter sig til at eksportere, har de lov til at importere (nye og indtil 10 år gamle brugte) investeringsgoder til en nedsat toldsats. Med henblik herpå udsteder GOI efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ved denne ordning er der fastsat en reduceret importtoldsats på alle investeringsgoder, der importeres under ordningen. Som krævet i henhold til punkt 5.01, litra b), og punkt 5.04, litra a), i FTP 2023 kræver eksportforpligtelsen, at modtageren eksporterer de fremstillede varer, for hvilke licensen blev udstedt, i en mængde svarende til 6 gange den told, skat og moms, der er sparet på de importerede investeringsgoder, senest 6 år efter datoen for licensens udstedelse. I henhold til FTP 2015-2020 og 2023 kan kapitalgoder importeres med en toldsats på 0 % under EPCGS-ordningen. Eksportforpligtelsen, der svarer til seks gange toldbesparelsen, skal være opfyldt inden for en periode på højst seks år.

(163)

Ved EPCGS ydes der subsidier som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen udgør et finansielt bidrag fra GOI, da denne toldnedsættelse reducerer de toldindtægter, som GOI ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(164)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da disse licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(165)

EPCGS-ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Sådanne tilladte ordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, omfatter ikke investeringsgoder, da disse ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer.

(166)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke-betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder i den pågældende erhvervsgren. Det således beregnede beløb for undersøgelsesperioden er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål.

(167)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger ændrede Kommissionen som følge af påstanden fra MP Birla Group, jf. betragtning 55, benchmarket for markedsrenten som anført i betragtning 56.

(168)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som virksomheden havde afholdt for at opnå subsidier, fratrukket det samlede subsidiebeløb, hvor der blev anmodet herom.

(169)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(170)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Eksportfremmeordningen for investeringsgoder Virksomhedens navn Subsidiesats HFCL Group 0,14 % STL Group 0,07 %

(171)

Kommissionen fastslog, at alle tre stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter gjorde brug af IGCRS i undersøgelsesperioden.

(172)

Ordningen blev indført første gang i 1996 og blev ændret væsentligt i 2016 , 2017 og 2022 (»IGCRS-reglerne fra 2022«).

(173)

Ordningen er tilgængelig for producenter, leverandører af outputtjenester og for enhver importør, der anvender den pågældende importerede vare til et bestemt anvendelsesformål.

(174)

Den berettigede import og grænserne for de påtænkte endelige anvendelsesformål fremgår af tabellen i bekendtgørelse 50/2017-Customs. GOI anførte under Kommissionens kontrolbesøg, at virksomheder, der importerer varer til handelsformål, ikke ville være støtteberettigede.

(175)

Ordningen giver støtteberettigede virksomheder mulighed for at opnå en toldnedsættelse for importerede input og investeringsgoder. De nedsatte satser er fastsat i bekendtgørelser om fritagelse i henhold til underafsnit 1) i afsnit 25 i toldloven af 1962.

(176)

Virksomheder, der ønsker at drage fordel af den nedsatte sats, skal indgive en ansøgning via toldportalen. Når ansøgerne er producenter, omfatter de nødvendige oplysninger til ansøgningen bl.a. de fremstillede varer og den påtænkte anvendelse af de importerede varer i fremstillingsprocessen. Ansøgerne skal også stille en finansiel garanti i form af en kontinuitetsgaranti. For at kunne drage fordel af den nedsatte importtoldsats skal ansøgerne angive deres identifikationsnummer og oplysninger om kontinuitetsgarantien, når de indgiver opgørelsen over de importerede varer.

(177)

Støtteberettigede virksomheder skal føre en fortegnelse over anvendelsen af de importerede varer og indsende månedlige opgørelser over deres forbrug til toldmyndighederne. Hvis de importerede varer ikke anvendes som angivet, eller hvis der er uoverensstemmelser, kan toldmyndighederne inddrive forskellen mellem den nedsatte betalte importtold og den normale toldsats.

(178)

Importerede varer kan anvendes til både fremstilling af eksportvarer og til fremstilling af varer, der skal forbruges på hjemmemarkedet.

(179)

Ved IGCRS ydes der subsidier som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen udgør et finansielt bidrag fra GOI, da den giver afkald på de toldindtægter, som den ellers ville have fået, og medfører en fordel ved at forbedre modtagernes likviditet.

(180)

IGCRS anses også for at være specifik, da dens berettigelse er begrænset ved lov, f.eks. af tabellen i bekendtgørelse 50/2017-Customs, jf. betragtning 173-174, til visse importører og er derfor udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a).

(181)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, beregnet på grundlag af den ubetalte told på importerede varer. I tilfælde hvor IGCRS blev anvendt ved køb af importerede investeringsgoder, blev den ikkebetalte told på importerede investeringsgoder fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. Det således beregnede beløb for undersøgelsesperioden er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål.

(182)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger ændrede Kommissionen som følge af påstanden fra MP Birla Group, jf. betragtning 55, benchmarket for markedsrenten som anført i betragtning 56.

(183)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte MP Birla Group også den påstand, der er anført i betragtning 59, vedrørende IGCRS. Kommissionen afviste den af de samme grunde, der er anført i betragtning 60-62 vedrørende M-SIPS.

(184)

STL Group og MP Birla Group anvendte også denne ordning til at støtte fremstillingen af inputmaterialer. Kommissionen fordelte derfor det passende beløb for fordelen til producenterne af optiske fiberkabler, som derefter blev anvendt til at beregne det udligningsberettigede subsidiebeløb på grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 181.

(185)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelte Kommissionen disse subsidiebeløb i forhold til de relevante eksporterende producenters samlede omsætning af den pågældende vare i undersøgelsesperioden som en hensigtsmæssig nævner.

(186)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Ordningen for import af varer til præferencetold Virksomhedens navn Subsidiesats MP Birla Group 0,88 % HFCL Group 0,63 % STL Group 0,58 %

(187)

Kommissionen fastslog, at STL Group anvendte tilskudsordninger ydet af delstaten Maharashtra i undersøgelsesperioden.

(188)

Retsgrundlaget for undersøgelsesperioden var Maharashtra Electronics Policy fra 2016 og incitamentsordningen Maharashtra Package fra 2019 .

(189)

Fremstillingsvirksomheder, store industrier og mega- og ultra-mega-projekter er støtteberettigede. Ordningerne er åbne for visse sektorer, herunder udformning og fremstilling af elektroniske systemer og fremstilling af halvledere. De investeringer, der blev foreslået af STL Group, blev betegnet som megaprojekter.

(190)

Maharashtra Electronics Policy 2016 omfatter flere tilskudsordninger som f.eks. tilskud til eltakster, investeringsstøtte, tilbagebetaling af arbejdsgiverens bidrag til medarbejderens statslige forsikring eller tilbagebetaling af forskellige skatter og afgifter.

(191)

Inden investeringen skal virksomhederne indgive en ansøgning til delstaten Maharashtra.

(192)

Hvis ansøgningen godkendes, sender delstaten Maharashtra ansøgeren et brev kaldet »støtteberettigelsesattest« med angivelse af de støtteberettigede ordninger og de beløb, som ansøgeren kan ansøge om. For megaprojekter kan delstaten Maharashtra tilbyde tilskud, der er skræddersyet til ansøgeren, på grundlag af de tilskudsordninger, der er anført i betragtning 190.

(193)

Når delstaten Maharashtra har sendt ansøgeren en støtteberettigelsesattest, skal ansøgeren indgive individuelle betalingsanmodninger for hver af de tilbudte tilskudsordninger, men ikke nødvendigvis for dem alle.

(194)

Ordningerne iværksat af delstaten Maharashtra udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Udbetalingerne er finansielle bidrag fra delstaten Maharashtra, eftersom delstaten Maharashtra foretager en direkte overførsel til støttemodtageren. Desuden medfører disse betalinger en fordel, da støttemodtageren får kompensation for en del af den investering, den pågældende har foretaget.

(195)

Disse ordninger anses også for at være specifikke, da deres støtteberettigelse som forklaret i betragtning 189 er begrænset til virksomheder, der investerer i delstaten Maharashtra, og er derfor udligningsberettigede i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3. Desuden fremgår det af afsnit 2.3 i Maharashtra Package-incitamentsordningen fra 2019, at delstatsregeringen har udpeget 15 sektorer som »drivkræfter« med henblik på at styre den industrielle udvikling i retning af højteknologiske vækstsektorer. Derudover kan meget store projekter som dem, der kan betegnes som »megaprojekter«, modtage skræddersyede incitamenter fra delstaten Maharashtra. Kommissionen fandt derfor, at ordningen var udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a).

(196)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede STL Group, at ordningen ikke var specifik. Ifølge STL Group skyldtes dette, at den subsidieydende myndighed var delstaten Maharashtra, og at incitamenterne var tilgængelige for næsten alle fremstillingsvirksomheder i delstaten Maharashtra, så længe de opfyldte objektive kriterier, som var af økonomisk karakter og blev anvendt horisontalt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). STL Group præciserede, at når bestemmelser om visse investeringstærskler i delstaten Maharashtra var opfyldt, var støtteberettigelsen til finansiering automatisk efter indgivelse af en ansøgning. I sidste end ansøgte STL Group navnlig ikke om ordninger, for hvilke den ikke havde nået den nødvendige investeringstærskel.

(197)

Kommissionen bemærkede, ordningen stadig blev anset for specifik, fordi den ikke var tilgængelig for alle industrier, uden at dette berører spørgsmålet om, hvorvidt ordningen var specifik på grundlag af det geografiske anvendelsesområde. Kommissionen bemærkede, at listen over industrier, som er omfattet af denne ordning, f.eks. udelukker hele den primære landbrugssektor (kun forarbejdning af landbrugsfødevarer var støtteberettiget ). Kommissionen bemærkede endvidere, at de indrømmede fordele hverken var automatiske eller forudbestemte. Som anført i betragtning 192 kan delstaten Maharashtra for megaprojekter — STL Groups investering blev klassificeret i denne kategori — overveje at tilbyde en skræddersyet pakke af incitamenter fra sag til sag, hvis det skønnes nødvendigt . Under Kommissionens kontrolbesøg bekræftede STL Group, at dens projekt var klassificeret som et megaprojekt og blev tilbudt sådanne skræddersyede fordele. Det forhold, at incitamenterne blev skræddersyet til megaprojekter, såsom STL's projekt, bekræftede derfor, at fordelen faktisk blev tildelt efter skøn og ikke automatisk som hævdet af virksomheden. Påstanden blev derfor afvist.

(198)

Undersøgelsen viste, at STL Group nød godt af subsidier til eltakster, investeringsstøtte og tilbagebetaling af arbejdsgiverens bidrag til medarbejderens statslige forsikring i forbindelse med investeringer i fremstilling af optiske fiberkabler, præformet glas (et input i forudgående produktionsled til optiske fibre) og optiske fibre (et input i forudgående produktionsled til optiske fiberkabler).

(199)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af det beløb, som delstaten Maharashtra indrømmede støttemodtagerne. For de subsidier, der består af investeringsstøtte, blev det samlede beløb fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. Kommissionen fastslog, at modtagerne opnåede fordelen på det tidspunkt, hvor de opnåede de beløb, der fulgte af støtteberettigelsesattesterne fra delstaten Maharashtra. For investeringsstøtte er det beregnede beløb for undersøgelsesperioden blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål.

(200)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger ændrede Kommissionen som følge af påstanden fra MP Birla Group, jf. betragtning 55, benchmarket for markedsrenten som anført i betragtning 56.

(201)

STL Group anvendte også denne ordning til at støtte fremstillingen af inputmaterialer. Kommissionen fordelte derfor det passende beløb for fordelen til producenterne af optiske fiberkabler, som derefter blev anvendt til at beregne det udligningsberettigede subsidiebeløb på grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 199.

(202)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over omsætningen af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden, da virksomhederne kun anvendte aktiverne til at fremstille den undersøgte vare, og da subsidierne ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(203)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Ordninger fra delstaten Maharashtra Virksomhedens navn Subsidiesats STL Group 0,18 %

(204)

Kommissionen fastslog, at HFCL Group anvendte tilskudsordninger ydet af delstaten Telangana i undersøgelsesperioden.

(205)

Det retsgrundlag, der fandt anvendelse i undersøgelsesperioden, var Telangana Electronics Policy fra 2016 .

(206)

I henhold til afsnit 6.2 i Telangana Electronics Policy 2016 er støtteberettigelsen begrænset til elektronikindustrien i Telangana. Side 11 i samme dokument definerer elektronikindustrien som elektronikprodukter, elektroniske fremstillingstjenester, halvlederfremstilling og VLSI-udformning samt elektronikkomponenter.

(207)

Telangana Electronics Policy 2016 omfatter flere tilskudsordninger som investeringsstøtte, rentetilskud, energisubsidier, transporttilskud eller tilbagebetaling af forskellige skatter og afgifter.

(208)

Inden investeringen skal virksomhederne indgive en ansøgning til delstaten Telangana.

(209)

Hvis ansøgningen godkendes, sender delstaten Telangana ansøgeren et brev kaldet »godkendelse eller tilbud« med angivelse af de støtteberettigede ordninger og de beløb, som ansøgeren kan ansøge om. For megaprojekter kan delstaten Telangana tilbyde subsidier, der er skræddersyet til ansøgeren, på grundlag af de tilskudsordninger, der er anført i betragtning 207.

(210)

Når delstaten Telangana har sendt ansøgeren en godkendelse/et tilbud, skal ansøgeren indgive individuelle betalingsanmodninger for hver af de tilbudte subsidieordninger, men ikke nødvendigvis for dem alle.

(211)

Ordningerne iværksat af delstaten Telangana udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Udbetalingerne er finansielle bidrag fra delstaten Telangana, eftersom delstaten Telangana foretager en direkte overførsel til støttemodtageren. Desuden medfører disse udbetalinger en fordel, da støttemodtageren får dækket en del af den investering, den pågældende har foretaget.

(212)

Disse ordninger anses for at være specifikke, da deres støtteberettigelse som forklaret i betragtning 206 er begrænset til virksomheder, der investerer i delstaten Telangana, og er derfor udligningsberettigede i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3. Desuden er ordningens støtteberettigelse også begrænset til de producenter, der opererer i elektronikindustrien, jf. betragtning 206. Derudover kan meget store projekter som dem, der kan betegnes som »megaprojekter«, modtage skræddersyede incitamenter fra delstaten Telangana. Kommissionen fandt derfor, at ordningen var udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a).

(213)

Undersøgelsen viste, at HFCL Group nød godt af investeringsstøtte, rentetilskud, tilbagebetaling af stempelafgifter og energisubsidier.

(214)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af det beløb, som delstaten Telangana indrømmede støttemodtagerne. Kommissionen fastslog, at modtagerne opnåede fordelen på det tidspunkt, hvor de opnåede de beløb, der fulgte af brevet fra delstaten Telangana.

(215)

For de subsidier, der består af investeringsstøtte, blev det samlede beløb fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. Det beregnede beløb for undersøgelsesperioden er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål.

(216)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger ændrede Kommissionen som følge af påstanden fra MP Birla Group, jf. betragtning 55, benchmarket for markedsrenten som anført i betragtning 56.

(217)

Desuden identificerede og korrigerede Kommissionen en skrivefejl i beregningen.

(218)

HFCL Group anvendte også denne ordning til at støtte fremstillingen af inputmaterialer. Kommissionen fordelte derfor det passende beløb for fordelen til producenterne af optiske fiberkabler, som derefter blev anvendt til at beregne det udligningsberettigede subsidiebeløb på grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 214.

(219)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Ordninger fra delstaten Telangana Virksomhedens navn Subsidiesats HFCL Group 0,41 %

(220)

Kommissionen fastslog, at MP Birla Group anvendte tilskudsordninger ydet af delstaten Madhya Pradesh i undersøgelsesperioden.

(221)

Det retsgrundlag, der fandt anvendelse i undersøgelsesperioden, var politikken til fremme af industrien fra 2014, som ændret i oktober 2019 . Formålet med denne politik var at fremme industrielle investeringer og jobskabelse i Madhya Pradesh gennem tilbagebetaling af skat, samtidig med at der blev opkrævet en del af de ekstra skatteindtægter, som investeringen skabte.

(222)

De støtteberettigede virksomheder er virksomheder, der opererer i andre sektorer end de sektorer, der er anført i afsnit 5.2.1 i politikken til fremme af industrien fra 2014, og som vil investere i Madhya Pradesh for at etablere nye produktionsenheder, øge kapaciteten, diversificere produktionen eller opgradere teknisk udstyr.

(223)

Virksomhederne skal indgive en ansøgning til delstaten Madhya Pradesh. Hvis ansøgningen godkendes, sender delstaten Madhya Pradesh ansøgeren et brev kaldet »godkendelsesbrev« med angivelse af de støtteberettigede ordninger og de beløb, som ansøgeren kan ansøge om.

(224)

Politikken til fremme af industrien fra 2014 omfatter flere støtteordninger afhængigt af værdien af investeringerne og af aktivitetssektoren, og virksomhederne kan drage fordel af forskellige støtteforanstaltninger.

(225)

MP Birla Groups projekter til kapacitetsforøgelse blev betegnet som store industrielle enheder, der nød godt af betalinger fra delstaten Madhya Pradesh gennem tilbagebetaling af forskellige skatter og afgifter.

(226)

Ordningerne iværksat af delstaten Madhya Pradesh udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Udbetalingerne er finansielle bidrag fra delstaten Madhya Pradesh, eftersom delstaten Madhya Pradesh foretager en direkte overførsel til støttemodtageren. Desuden medfører disse udbetalinger en fordel, da støttemodtageren får dækket en del af den investering, den pågældende har foretaget.

(227)

Ordningen anses for at være specifik, fordi staten vælger investeringsprojekter fra alle brancher, men nogle er udelukket, som anført i betragtning 222, og ordningen er derfor ikke alment tilgængelig. Ordningen er derfor også udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Desuden er støtteberettigelsen begrænset til virksomheder, der investerer i delstaten Madhya Pradesh, jf. betragtning 222, og den er derfor udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3.

(228)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede MP Birla Group, at støtteberettigelseskriterierne i denne ordning var generelle og fandt anvendelse på alle investorer, der opfyldte kriterierne, mens de industrier, der ikke var berettiget til incitamenterne under denne ordning, var udelukket af hensyn til den offentlige orden, såsom miljøbeskyttelse, folkesundhed og den offentlige moral. Ifølge MP Birla Group var disse udelukkelser ikke vilkårlige, men var baseret på legitime offentlige politiske mål, der er begrundet i artikel XX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel.

(229)

Kommissionen bemærkede for det første, at de industrier, der var udelukket fra ordningen, også omfattede »aktiviteter i forbindelse med handel og tjenesteydelser« . Dette viste, at begrundelsen for at udelukke visse industrier ikke kun var hensynet til den offentlige orden, såsom miljøbeskyttelse, folkesundhed og den offentlige moral. For det andet bemærkede Kommissionen, at de industrier, der ikke var omfattet af ordningen, i punkt 19 i bilag B til politikken til fremme af industrien fra 2014, var enhver erhvervsgren, som fastsat af staten fra tid til anden. Dette viste, at de industrier, der var udelukket fra ordningen — og dermed også dem, der var støtteberettigede under ordningen — blev fastlagt ud fra en skønsmæssig beslutning truffet af delstaten Madhya Pradesh. Påstanden blev derfor afvist.

(230)

Undersøgelsen viste, at BCL og VTL nød godt af den skattegodtgørelse, der er beskrevet i betragtning 225.

(231)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af det beløb, som delstaten Madhya Pradesh indrømmede støttemodtagerne. For de subsidier, der består af investeringsstøtte, blev det samlede beløb fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. MP Birla Group opnåede først beløbet, da hver årlig rate blev modtaget, for så vidt som MP Birla Group ikke på forhånd havde fået meddelelse om størrelsen af de årlige rater ud over det samlede beløb, der var godkendt af delstaten Madhya Pradesh. Kommissionen fastslog derfor, at MP Birla Group opnåede fordelen på det tidspunkt, hvor modtagerne modtog de beløb, der fulgte af godkendelsesbrevet fra delstaten Madhya Pradesh. For investeringsstøtte er det beregnede beløb for undersøgelsesperioden blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål.

(232)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger ændrede Kommissionen som følge af påstanden fra MP Birla Group, jf. betragtning 55, benchmarket for markedsrenten som anført i betragtning 56.

(233)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede MP Birla Group, at den fordel, der var beregnet for VTL under denne ordning, omfattede subsidier i forbindelse med virksomhedens første udvidelse, som var blevet fuldt afskrevet på tidspunktet for undersøgelsesperioden. MP Birla Group hævdede endvidere, at der var blevet anvendt en forkert afskrivningsperiode for subsidier modtaget i forbindelse med bygninger. Endelig hævdede MP Birla Group, at Kommissionen tog hensyn til visse beløb, som ikke burde have været en del af beregningen.

(234)

Kommissionen fandt alle tre påstande berettigede og justerede beregningerne i overensstemmelse hermed. Efter at have accepteret de to første påstande ved at fjerne beløbene i forbindelse med den første udvidelse og ved at anvende den korrekte afskrivningsperiode for bygninger krævede den sidste påstand ingen yderligere justering af beregningen af fordelen.

(235)

Desuden konstaterede og korrigerede Kommissionen en skrivefejl i beregningen af BCL's subsidiesats under denne ordning.

(236)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over omsætningen af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden, da virksomhederne opnåede disse subsidier udelukkende til aktiver med henblik på at fremstille den undersøgte vare og da subsidierne ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(237)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den ovenfor beskrevne ordning i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Ordninger fra delstaten Madhya Pradesh Virksomhedens navn Subsidiesats MP Birla Group 0,26 %

(238)

Selv om de officielle importstatistikker er indberettet i kilogram, fandt Kommissionen, at denne måleenhed ikke var egnet til en korrekt opgørelse af de pågældende mængder. Undersøgelsen viste, at erhvervsgrenen normalt ikke anvender vægt, men længde som den primære mængdeindikator. Dette mål kan udgøre enten længden af kablet (kabelkm) eller den samlede længde af de fibre, der er indeholdt i kablet (fiberkm). I antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina og i den særskilte antidumpingundersøgelse vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien fandt Kommissionen, at kabelkm var den mest hensigtsmæssige måleenhed. Der blev anvendt samme fremgangsmåde i den foreliggende undersøgelse.

(239)

Samme vare blev fremstillet af 14 EU-producenter eller grupper af EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(240)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1,7 mio. kabelkm. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. direkte oplysninger fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, fra de fem andre EU-producenter, der støttede klagen, og markedsoplysninger for de resterende producenter. Som anført i betragtning 12 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 50 % af den anslåede samlede produktionsmængde af samme vare.

(241)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare (bunden anvendelse).

(242)

Kommissionen konstaterede, at mellem 9 % og 13 % af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse. Kablerne blev i dette tilfælde leveret inden for samme virksomhed eller samme grupper af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i efterfølgende produktionsled, navnlig til produktion af kabler forsynet med forbindelsesdele.

(243)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Derimod er produktion, der er bestemt til salg på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(244)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af optiske fibre og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(245)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at tilvejebringe et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(246)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse . Der er tale om: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

(247)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som fastsat af klageren samt importdata fra Indien, der er fastsat i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i afsnit 4.5.1.

(248)

Importen fra andre tredjelande blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat. Eftersom Eurostat beregner importen af den pågældende vare i kg, blev importen omregnet til kabelkm i overensstemmelse med betragtning 238 ved hjælp af den samme omregningsfaktor, som blev anvendt for indiske eksporterende producenter.

(249)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 1 EU-forbrug (kabelkm) 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Samlet EU-forbrug (frit og bundet) 2 388 549 2 744 968 2 578 597 2 480 978 Indeks 100 116 108 104 Det bundne marked 139 500 141 971 212 803 205 264 Indeks 100 88 145 145 Det frie marked 2 249 049 2 602 997 2 365 795 2 275 714 Indeks 100 116 105 101 Kilde: Samarbejdsvillige eksporterende producenter, Eurostat, klageren

(250)

Det samlede EU-forbrug, herunder frit og bundet, steg med 16 % mellem 2020 og 2021 fra ca. 2,4 mio. kabelkm i 2020 til ca. 2,7 mio. kabelkm i 2021. Mellem 2022 og undersøgelsesperioden faldt det med ca. 4 % til ca. 2,5 mio. kabelkm. Stigningen i forbruget i 2021 kan forklares ved en indhentningseffekt efter forstyrrelserne i forbindelse med covid-19-pandemien.

(251)

Det bundne marked udgøres af anvendelsen af optiske fiberkabler i konnektivitetsløsninger, som tilbydes af virksomhederne, herunder kabler forsynet med forbindelsesdele. Mængden udgjorde 9 % af det samlede EU-forbrug i løbet af undersøgelsesperioden. Det bundne salg viste en stigning på 45 % i hele den betragtede periode.

(252)

Forbruget på det frie marked udviklede sig i overensstemmelse med det samlede EU-forbrug. Det steg med 15 % i 2021 efterfulgt af et fald på 9,5 % i 2022 og en stigning i undersøgelsesperioden på 5,7 %. Der var tale om en stigning på 1 % fra 2020 til undersøgelsesperioden.

(253)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Indien på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Som nævnt i betragtning 238 var kabelkm den anvendte måleenhed. På dette grundlag udgjorde importmængden fra Indien i undersøgelsesperioden 113 % af den samlede import, som oplyst af Eurostat for samme periode.

(254)

Markedsandelen for den samlede import fra Indien blev fastsat på grundlag af importmængden i forhold til forbrugsmængden på det frie marked i tabel 1.

(255)

Den subsidierede import til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 2 Mængde af dumpingimport (kabelkm) og markedsandel 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Mængde af subsidieret import fra det pågældende land (kabelkm) 64 155 128 323 256 051 222 575 Indeks 100 200 399 347 Markedsandel (%) 2,9 4,9 10,8 9,8 Indeks 100 173 379 343 Kilde: Stikprøveudtagne, samarbejdsvillige eksporterende producenter, og samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, Eurostat

(256)

Den subsidierede import fra Indien steg kraftigt i den betragtede periode fra 64 155 kabelkm i 2020 til 222 575 kabelkm i undersøgelsesperioden. Denne stigning på 247 % overstiger langt udviklingen i forbruget og viser omfanget af den indiske imports markedsindtrængning.

(257)

Som følge heraf steg den subsidierede imports markedsandel fra 2,9 % til 9,8 % i den betragtede periode, hvilket er en kraftig stigning på 243 %. Det skal bemærkes, at mængden af subsidieret import fra Indien navnlig steg i perioden 2020-2022.

(258)

Kommissionen fastsatte priserne på den subsidierede import på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Prisunderbuddet fra importen blev fastsat på grundlag af cif-priserne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(259)

De vejede gennemsnitlige priser på den subsidierede import til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 3 Importpriser (EUR/kabelkm) 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Indien 857 524 494 447 Indeks 100 61 58 52 Kilde: Stikprøveudtagne, samarbejdsvillige eksporterende producenter, og samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven

(260)

Priserne på den subsidierede import fra Indien faldt fra 857 til 447 EUR pr. kabelkm i den betragtede periode, dvs. et fald på 48 %. Undtagen i 2020 var de subsidierede priser konsekvent lavere end EU-erhvervsgrenens priser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet i den betragtede periode (jf. tabel 8).

(261)

På denne baggrund fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: (1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og (2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige indiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat ud fra omkostninger, forsikring og fragt (cif-basis) med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(262)

Ved salg til forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen blev der med henblik på beregningen af en underbudsmargen beregnet en eksportpris (»beregnet cifpris«) på grundlag af fakturaværdien til den første uafhængige kunde, hvorfra importrelaterede justeringer til cif-punktet samt den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fratrukket, ved analog anvendelse af artikel 2, stk. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036) .

(263)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden og som et samlet vejet gennemsnit på 38,2 %.

(264)

Uanset konklusionerne om underbudsniveauet fandt Kommissionen under alle omstændigheder, at den subsidierede import i betydeligt omfang pressede og trykkede EU-priserne, som faldt i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg konstant. EU-erhvervsgrenen kunne derfor ikke hæve sine priser til det niveau, der er nødvendigt for at opnå en rimelig fortjeneste.

(265)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports indvirkning på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(266)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i den spørgeskemabesvarelse, der var indsendt af klageren, og som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(267)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(268)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(269)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 4 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Produktionsmængde (kabelkm) 1 441 476 1 694 627 1 755 090 1 730 822 Indeks 100 118 122 120 Produktionskapacitet (kabelkm) 2 475 938 2 605 845 2 678 345 2 796 286 Indeks 100 105 108 113 Kapacitetsudnyttelse (%) 58 65 66 62 Indeks 100 112 113 106 Kilde: Efterprøvet spørgeskema om makroindikatorer

(270)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fra ca. 1,4 mio. kabelkm til ca. 1,7 mio. kabelkm, dvs. en samlet stigning på 20 %. En mere detaljeret analyse viste, at stigningen i produktionsmængden hovedsagelig fandt sted fra 2020 til 2021, hvor den steg med 18 %, derefter steg den yderligere en smule med 4 % i 2022, mens den til gengæld faldt med 2 % i undersøgelsesperioden.

(271)

I den betragtede periode steg produktionskapaciteten med 13 %, hvilket afspejler nogle af EU-producenternes investeringer. På trods af stigningen forblev investeringsniveauet generelt på et meget lavt niveau og var på det minimum, der er nødvendigt for at opretholde EU-erhvervsgrenens tilstedeværelse på markedet.

(272)

Kapacitetsudnyttelsen steg med 13 % i perioden 2020-2022 efterfulgt af et fald på 4 procentpoint i undersøgelsesperioden, hvilket skyldes faldet i produktionen i samme periode.

(273)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 5 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Samlet salgsmængde på EU-markedet (det frie og det bundne) (kabelkm) 1 023 831 1 185 920 1 212 812 1 244 041 Indeks 100 116 118 122 Salg på det bundne marked (kabelkm) 139 500 141 971 212 803 205 264 Indeks 100 102 153 147 Markedsandel for det bundne salg i % af det frie marked 6,2 5,5 9,0 9,0 Indeks 100 88 145 145 Salg på det frie marked (kabelkm) 884 331 1 043 949 1 000 009 1 038 777 Indeks 100 118 113 117 Markedsandel på det frie marked (%) 39,3 40,1 42,3 45,6 Indeks 100 102 108 117 Kilde: Efterprøvet spørgeskema om makroindikatorer

(274)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i Unionen på det frie og bundne marked fra ca. 1 mio. kabelkm i 2020 til over 1,2 mio. kabelkm i undersøgelsesperioden, dvs. med 22 %.

(275)

EU-salgsmængden på det frie marked steg fra ca. 880 000 kabelkm i 2020 til ca. 1 040 000 kabelkm i undersøgelsesperioden, dvs. med 17 % i den betragtede periode. Dette resulterede i en stigning i markedsandelen fra 39,3 % i 2020 til 45,6 % i undersøgelsesperioden.

(276)

Stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode skal tilskrives to hovedfaktorer: i) det pristryk, som EU-producenterne led (jf. afsnit 4.5.2), og ii) indførelsen af antidumpingforanstaltninger for så vidt angår importen af optiske fiberkabler fra Kina i november 2021. I en periode med et stort set stabilt forbrug blev EU-producenternes markedsandel genvundet stort set udelukkende fra dumpingimport fra Kina. Som forklaret i afsnit 4.6.2.3 kunne EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud drage fordel af antidumpingtoldens afhjælpende virkninger over for Kina, da en betydelig del af det kinesiske salg blev overtaget af den subsidierede import fra Indien.

(277)

EU-erhvervsgrenens bundne marked (udtrykt i procent af forbruget på det frie marked) udviste en stigende tendens i den betragtede periode fra 6,2 % i 2020 til 9,0 % i undersøgelsesperioden. Det bundne marked er optiske fiberkabler, der er blevet anvendt til konnektivitetsformål (drop-kabler, bygningsinterne kabler og datacenterkabler). Der er en stigende efterspørgsel på markedet for forbindelsesdele og dermed en stigning i den bundne anvendelse af optiske fiberkabler. I betragtning af de højere priser på disse varer og den tilgængelige uudnyttede kapacitet vælger EU-erhvervsgrenen at fastholde aktiviteterne til bunden anvendelse, da det giver mulighed for at differentiere varerne, øge kapacitetsudnyttelsen og sænke enhedsomkostningerne, og fordi de havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet. De havde derfor ingen negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens generelle økonomiske situation.

(278)

På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at genvinde en betydelig markedsandel, da en stor del af den markedsandel, som de kinesiske eksporterende producenter tidligere havde, var blevet overtaget af den subsidierede import fra Indien. EU-erhvervsgrenen blev derfor forhindret i fuldt ud at drage fordel af etableringen af lige vilkår med importen fra Kina og blev forhindret i at øge sin produktion og salgsmængde i overensstemmelse hermed.

(279)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 6 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Antal ansatte (FTÆ) 4 559 4 970 5 136 5 141 Indeks 100 109 113 113 Produktivitet (kabelkm/FTÆ) 316 341 342 337 Indeks 100 108 108 106 Kilde: Efterprøvet spørgeskema om makroindikatorer

(280)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg med 13 % (fuldtidsækvivalenter) fra 2020 til undersøgelsesperioden. Denne udvikling følger i vid udstrækning udviklingen i produktionsmængden i tabel 4.

(281)

Da tallene for produktion og beskæftigelse fulgte hinanden tæt, forblev produktiviteten målt i kabelkm pr. ansat stort set uændret.

(282)

Alle subsidiemargener lå væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske subsidiemargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(283)

I første halvdel af den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens situation, herunder dens rentabilitetsniveau, stadig påvirket af dumpingimporten og den subsidierede import fra Kina, jf. afsnit 5. EU-erhvervsgrenen kunne ikke fuldt ud drage fordel af de afhjælpende virkninger af tolden på importen fra Kina på grund af den betydelige stigning i den subsidierede import fra Indien, jf. betragtning 278.

(284)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgspriser i Unionen 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet (EUR/kabelkm) 692 655 667 671 Indeks 100 95 96 97 Gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger (EUR/kabelkm) 608 578 648 662 Indeks 100 95 107 109 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(285)

Salgspriserne på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (det frie marked) faldt med 5 % mellem 2020 og 2021 og steg en smule i de efterfølgende år uden dog at nå 2020-niveauet.

(286)

Selv om enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 5 % i perioden 2020-2021 i takt med gennemsnitspriserne på det frie EU-marked, viste de en stigning i perioden mellem 2021 og undersøgelsesperioden (på 14,5 %), mens salgspriserne kun steg med 2 %. Stigningen i omkostninger mellem 2021 og undersøgelsesperioden skyldtes hovedsagelig stigninger i råmaterialepriserne og arbejdskraftomkostningerne i overensstemmelse med inflationsudviklingen.

(287)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 30 314 30 797 32 569 35 384 Indeks 100 102 107 117 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(288)

De gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat udviste en støt stigning i den betragtede periode. Dette afspejler de yderligere omkostninger for arbejdsstyrken, herunder justeringer i forhold til inflationen.

(289)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Slutlagre (kabelkm) 51 590 55 261 44 930 62 559 Indeks 100 107 87 121 Slutlagre i procent af produktionen 3,6 3,3 2,6 3,6 Indeks 100 91 72 101 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(290)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter svingede, men steg samlet set med 21 % i den betragtede periode. Da størstedelen af produktionen finder sted på grundlag af ordrer og kundespecifikationer, er lagerbeholdninger ikke en relevant skadesindikator.

(291)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) 12,7 10,7 3,9 3,4 Indeks 100 84 31 27 Likviditet (EUR) 74 368 597 65 137 408 36 942 692 38 047 732 Indeks 100 88 50 51 Investeringer (EUR) 11 062 374 5 557 882 9 359 958 15 934 927 Indeks 100 50 85 144 Investeringsafkast (%) 31 30 13 18 Indeks 100 96 41 57 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(292)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(293)

Rentabiliteten faldt støt i hele den betragtede periode og faldt fra 12,7 % i 2020 til 3,4 % i undersøgelsesperioden. Det mest betydelige fald i rentabiliteten fandt sted i 2022 sideløbende med en betydelig stigning i markedsandelen for den subsidierede import fra Indien fra [2-4] % til [8-12] %. I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens omkostninger med 9 %, samtidig med at salgspriserne faldt med 2 %, hvilket skyldes pristrykket fra den subsidierede import fra Indien.

(294)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig i overensstemmelse med tendensen i rentabiliteten og udviste et kraftigt fald på ca. 50 % i den betragtede periode.

(295)

Investeringerne faldt betydeligt med ca. 50 % mellem 2020-2021. I den betragtede periode kunne investeringsniveauet genvindes, og det steg endda med 44 % i forhold til 2020. Investeringerne har imidlertid generelt ligget på et lavt niveau siden begyndelsen af den betragtede periode og blev hovedsagelig foretaget for at opnå effektivitetsgevinster, vedligeholde eksisterende anlæg og udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som et direkte resultat af presset fra den subsidierede import var EU-erhvervsgrenen nødt til at udsætte investeringerne.

(296)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet udviklede sig negativt i den betragtede periode og faldt med 43 %. Denne negative udvikling viser, at selv om der fortsat blev foretaget investeringer for at fastholde og forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen, faldt afkastet af disse investeringer betydeligt i den betragtede periode, fordi EU-erhvervsgrenen ikke har mulighed for at forbedre rentabiliteten.

(297)

Med dette bratte fald i investeringsafkastet er evnen til at rejse kapital i fremtiden tydeligvis i fare, hvis situationen ikke forbedres.

(298)

Langt størstedelen af de optiske fiberkabler sælges gennem udbudsprocedurer. For at få den nødvendige viden om dette markedsaspekt anmodede Kommissionen om nærmere oplysninger vedrørende udbud fra de stikprøveudtagne indiske eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter og brugerne. Der blev anmodet om oplysninger vedrørende udbuddenes karakteristika, som f.eks. proces, tidsplan og andre relevante egenskaber. Ingen af de offentlige ordregivende enheder eller teleoperatører deltog i undersøgelsen og fremlagde oplysninger.

(299)

Undersøgelsen viste et fragmenteret billede af udbud, herunder med hensyn til proces, omfang og resultater. De kan organiseres af offentlige eller private enheder såsom store teleoperatører. Udbud kan finde sted i forskellige former, såsom e-auktioner eller direkte bud. Udbudsproceduren varer typisk 3-6 måneder fra bekendtgørelsen af udbuddet til afslutningen. Inden for en til to måneder efter afslutningen af udbuddet udsteder kunden købsordrer, og leverancerne foretages i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i kontrakten. I undersøgelsen blev det bekræftet, at prisen er det mest afgørende kriterium i betragtning af, at udbuddene vedrører varer, hvis tekniske egenskaber er blevet præciseret på en detaljeret måde .

(300)

Udbudsproceduren intensiverede konkurrencen, da tilstedeværelsen af de indiske eksporterende producenter, der afgav bud til meget lave priser, pressede EU-erhvervsgrenen til at sænke sine priser til et uholdbart niveau i et forsøg på at matche de indiske bud og forhindrede den i at videregive sine omkostningsstigninger til deres kunder. Udbudsbetingelserne omfatter typisk ikke en kontraktlig forpligtelse for køberen til at købe den tilbudte mængde, men de omfatter dog en kontraktlig forpligtelse for leverandøren til at levere den tilbudte mængde til den tilbudte pris.

(301)

Da størstedelen af markedet forsynes gennem udbud, er det udbudsmekanismen, der sætter markedsprisen. På trods af de relativt små solgte mængder er den indiske eksportør, der byder til meget lavere priser end EU-erhvervsgrenen, derfor stadig den, der fastsætter den referencepris, som det forventes, at EU-erhvervsgrenen matcher. Dette bekræftes også af det betydelige underbud, der blev konstateret i undersøgelsen.

(302)

I betragtning af udbuddenes karakter skal der tages hensyn til en forsinket virkning. Den efterfølgende levering (og fakturering) af optiske fiberkabler efter et vundet udbud vil finde sted i månederne eller årene efter indgåelsen af udbuddet. I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen under den salgsmængde, der gik tabt til de kinesiske eksportører før indførelsen af foranstaltningerne, samtidig med at den mødte konkurrence fra den subsidierede eksport fra Indien, hvis virkninger for salgsmængden også vil fortsætte efter undersøgelsesperioden. Udbudsudviklingen bekræftede derfor generelt den fortsatte virkning af pristrykket. De indiske eksporterende producenters øgede tilstedeværelse forhindrede EU-erhvervsgrenens genrejsning efter importen fra Kina og uden foranstaltninger forventes den fortsat at have negative virkninger.

(303)

Flere indikatorer viste en positiv tendens, såsom produktion, kapacitet, salgsmængde, markedsandel og beskæftigelse. Stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel kan imidlertid kædes sammen med faldet i markedsandelen for importen fra Kina efter indførelsen af foranstaltninger i november 2021 og januar 2022, hvor EU-erhvervsgrenen formåede at genvinde en del af den markedsandel, som den tidligere havde mistet til importen fra Kina. Ikke desto mindre blev EU-erhvervsgrenen udsat for øgede produktionsomkostninger, mens de gennemsnitlige EU-salgspriser viste en faldende tendens. Selv om det forventedes, at foranstaltningerne over for importen fra Kina ville føre til en lettelse for EU-producenterne, viste den kraftige stigning i markedsandelen for den subsidierede import fra Indien, at der var et fortsat pristryk fra den indiske eksport med betydelige prisunderbud, der under alle omstændigheder forårsagede et pristryk i hele den betragtede periode. Dette blev tydeliggjort ved det betydelige fald i rentabiliteten og likviditeten og ved det meget lave investeringsniveau.

(304)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4.

(305)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 6, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end den subsidierede import fra det pågældende land ikke blev tilskrevet den subsidierede import. Der var tale om følgende faktorer: import fra Kina, import fra andre tredjelande og bundet salg.

(306)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation faldt sammen med den hurtige stigning i den subsidierede import fra Indien, som i betydelige mængder trængte ind på EU-markedet, i betydelig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser og under alle omstændigheder udøvede et betydeligt pristryk på EU-salget.

(307)

Mængden af subsidieret import fra Indien steg (jf. tabel 2) fra [59 300-72 500] kabelkm i 2020 til [203 700-248 400] kabelkm i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en stigning på 247 %. I samme periode steg markedsandelen fra [2-4] % til [8-12] %, hvilket næsten svarer til en tredobling (243 %). EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked var i samme periode (jf. tabel 5) mindre udtalt, nemlig fra 40,4 % til 47,2 %, en stigning på 17 % (6,8 procentpoint). Det kan derfor konkluderes, at det hovedsagelig har været den subsidierede import fra Indien, der drog fordel af faldet i importen fra Kina.

(308)

Gennemsnitsprisen på den subsidierede import faldt betydeligt i den betragtede periode med 48 %, jf. tabel 3, og underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med gennemsnitligt 38,2 %. EU-erhvervsgrenens salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på Unionens frie marked faldt samlet set med 3 % i perioden på grundlag af analysen i tabel 7.

(309)

Underbudsniveauet kombineret med EU-erhvervsgrenens lave rentabilitet viser, at den subsidierede import fandt sted til priser, der lå et godt stykke under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i henhold til både udbudsmekanismerne og spotsalg. Denne prisadfærd forhindrede EU-erhvervsgrenen i fuldt ud at genvinde den markedsandel, der tidligere var gået tabt til dumpingimporten fra Kina, og udhulede dens fortjenstniveau fra begyndelsen af den betragtede periode. Det har forårsaget pristryk og økonomisk skade både i form af trykket rentabilitet og faldende investeringer, hvilket har bragt EU-erhvervsgrenens eksistens i fare.

(310)

I et forsøg på at matche de lave subsidierede priser, som de indiske producenter havde fastsat, og for at forsvare sin salgsmængde i en periode med stigende omkostninger, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser i takt med stigningen i omkostningerne. Dette resulterede i et kraftigt fald i rentabiliteten for alle stikprøveudtagne EU-producenter.

(311)

Selv om EU-erhvervsgrenen formåede at øge sin markedsandel i den betragtede periode, skete dette derfor på bekostning af priserne, hvilket førte til et betydeligt fald i fortjenesten (pristryk).

(312)

Som beskrevet i betragtning 295 var der også bevis for, at visse af EU-erhvervsgrenens planlagte investerings- og udvidelsesprojekter blev annulleret eller suspenderet på grund af stigningen i den subsidierede import fra Indien.

(313)

Det følger af ovenstående, at stigningen i den subsidierede import fra Indien forhindrede EU-erhvervsgrenen i at genvinde markedsandele og opnå en bæredygtig fortjeneste.

(314)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var en årsagssammenhæng mellem den subsidierede import fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(315)

Importmængderne fra Kina udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Import fra Kina 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Mængde (kabelkm) 843 918 876 581 487 545 514 072 Indeks 100 104 58 61 Markedsandel (%) 37,5 33,7 20,6 22,6 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 532 572 774 687 Indeks 100 107 145 129 Kilde: Comext (Eurostat)

(316)

Importen fra Kina faldt i den betragtede periode fra ca. 843 000 kabelkm i 2020 til ca. 514 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt tilsvarende fra 37,5 % til 22,6 %. Denne udvikling kan kædes sammen med de antidumping- og udligningsforanstaltninger over for optiske fiberkabler fra Kina, der blev indført i henholdsvis november 2021 og i januar 2022 efter de undersøgelser vedrørende Kina, der er nævnt i betragtning 6, og den øgede antidumpingtold i august 2023 efter antiabsorberingsundersøgelsen. Som nævnt i betragtning 278 var EU-erhvervsgrenen på grund af den stadig stærke tilstedeværelse af den kinesiske import til priser, der absorberede antidumpingtolden, ikke fuldt ud beskyttet mod de kinesiske eksporterende producenters dumpingpraksis i den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra Kina kan have påvirket EU-erhvervsgrenens situation negativt og bidraget til den skade, den har lidt. Importen fra Kina udviste imidlertid også en betydelig nedadgående tendens i den betragtede periode, både i absolutte og relative tal. Desuden viste den en stigende pristendens med gennemsnitspriser, der var højere end gennemsnitspriserne på den subsidierede import fra Indien.

(317)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at selv om importen fra Kina kunne have haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, svækkede den ikke årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(318)

Importmængderne fra andre tredjelande end Kina udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Import fra andre tredjelande 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Marokko Mængde (kabelkm) 26 431 72 886 87 911 103 567 Indeks 100 276 333 392 Markedsandel (%) 1,2 2,8 3,7 4,6 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 598 438 659 725 Indeks 100 73 110 121 Det Forenede Kongerige Mængde (kabelkm) 80 442 80 442 82 631 78 103 Indeks 100 100 103 97 Markedsandel (%) 3,6 3,1 3,5 3,4 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 658 658 785 845 Indeks 100 100 119 128 Tyrkiet Mængde (kabelkm) 56 794 56 559 59 477 50 369 Indeks 100 100 105 89 Markedsandel (%) 2,5 2,2 2,5 2,2 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 414 390 408 499 Indeks 100 94 99 121 Sydkorea Mængde (kabelkm) 83 410 69 787 71 045 38 803 Indeks 100 84 85 47 Markedsandel (%) 3,7 2,7 3,0 1,7 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 604 585 723 797 Indeks 100 97 120 132 Indonesien Mængde (kabelkm) 64 2 523 58 233 35 734 Indeks 100 3 946 91 079 55 889 Markedsandel (%) 0,0 0,1 2,5 1,6 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 10 960 3 850 973 1 039 Indeks 100 35 9 9 Tunesien Mængde (kabelkm) 39 486 47 284 36 414 33 996 Indeks 100 120 92 86 Markedsandel (%) 1,8 1,8 1,5 1,5 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 658 737 847 756 Indeks 100 112 129 115 Mexico Mængde (kabelkm) 31 041 30 626 44 895 33 403 Indeks 100 99 145 108 Markedsandel (%) 1,4 1,2 1,9 1,5 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 666 506 598 636 Indeks 100 76 90 95 Schweiz Mængde (kabelkm) 28 989 30 260 29 475 26 534 Indeks 100 104 102 92 Markedsandel (%) 1,3 1,2 1,2 1,2 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 829 870 1 039 1 153 Indeks 100 105 125 139 Andre tredjelande Mængde (kabelkm) 109 988 163 777 152 108 99 783 Indeks 100 149 138 91 Markedsandel (%) 4,9 6,3 6,4 4,4 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 1 603 1 219 1 321 1 974 Indeks 100 76 82 123 Alle andre tredjelande end Kina i alt Mængde (kabelkm) 456 645 554 145 622 190 500 291 Indeks 100 121 136 110 Markedsandel (%) 20,3 24,6 27,7 22,2 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 855 783 875 1 017 Indeks 100 92 102 119 Kilde: Comext (Eurostat)

(319)

Importen fra andre tredjelande kom fra forskellige kilder. De lande, der havde den største importmængde og markedsandel, var Marokko og Det Forenede Kongerige.

(320)

Importen fra Marokko steg fra ca. 26 000 kabelkm i 2020 til ca. 103 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for denne import steg fra 1,2 % i 2020 til 4,6 % i undersøgelsesperioden. Som vist ovenfor steg de gennemsnitlige pristendenser imidlertid med ca. 20 % i samme periode og var betydeligt højere end priserne på den subsidierede import fra Indien og højere end EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra Marokko ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(321)

Importstatistikkerne vedrørende Det Forenede Kongerige for 2020 blev påvirket af brexit og blev ikke anset for at være et pålideligt grundlag for at fastsætte importmængder og -værdier for Det Forenede Kongerige for det pågældende år. Kommissionen anslog derfor, at importniveauet for 2020 lå på et niveau svarende til importen i 2021. På dette grundlag havde importen fra Det Forenede Kongerige en forholdsvis stabil tendens, der samlet set udviste et lille fald på 3 % fra ca. 80 000 kabelkm i 2020 til ca. 78 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt tilsvarende fra 3,6 % til 3,4 % i samme periode. I betragtning af at gennemsnitsprisen på importen fra Det Forenede Kongerige lå betydeligt over Unionens gennemsnitspris, fandt Kommissionen, at den ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(322)

Importen fra Tyrkiet var stabil i 2020 og 2021, steg med 5 % i 2022, og faldt så igen med 16 % i undersøgelsesperioden. Således havde importen samlet set en faldende tendens på 11 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. I absolutte tal faldt importen fra ca. 56 800 kabelkm i 2020 til ca. 50 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen forblev forholdsvis stabil og faldt en smule fra 2,5 % til 2,2 % i den betragtede periode. Selv om prisniveauet lå under EU-producenternes niveau, kunne der ikke opnås yderligere markedsandele. Selv om Kommissionen ikke kunne udelukke, at denne import bidrog til EU-erhvervsgrenens skade, blev virkningen anset for at være begrænset, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(323)

Kommissionen fandt, at importen fra Sydkorea, Indonesien, Tunesien, Mexico og Schweiz var på et meget lavt niveau i hele den betragtede periode. Med undtagelse af Tunesien og Mexico var der en betydelig nedadgående tendens i importen. Importmængderne var faldende i Tunesien og Mexico fra 2022 til undersøgelsesperioden. Disse landes gennemsnitlige importpriser var høje og lå over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Kommissionen konkluderede på dette grundlag, at denne import ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(324)

Importen fra andre tredjelande faldt moderat i den betragtede periode i absolutte tal fra ca. 110 000 kabelkm i 2020 til ca. 100 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt fra 4,9 % til 4,4 %. Da de viste et højt og stigende prisniveau, er der derfor ingen tegn på, at de forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(325)

Som det fremgår af tabel 5, steg EU-erhvervsgrenens bundne salg med 47 % i den betragtede periode.

(326)

Som forklaret i betragtning 277 fandt Kommissionen imidlertid ingen beviser for, at det bundne salg havde nogen væsentlig indvirkning på udviklingen i skadesindikatorerne. Kommissionen konkluderede derfor, at den bundne anvendelse ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(327)

Kommissionen konstaterede, at der var en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og den subsidierede import fra Indien. Stigningen i den subsidierede import fra Indien faldt sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Den kraftige stigning i den subsidierede import fra det pågældende land foregik til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser på et niveau, der endda var lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. De forhindrede således EU-erhvervsgrenen i at fastsætte priserne på et bæredygtigt niveau, hvilket var nødvendigt for at opnå rimelige fortjenstmargener. Prisniveauet kunne derimod ikke matche stigningen i omkostninger, som medførte betydelige negative virkninger for EU-erhvervsgrenens rentabilitet og investeringsniveauer.

(328)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af den subsidierede import. Kommissionen konkluderede, at andre faktorer såsom importen fra Kina og importen fra Tyrkiet kan have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, men på grund af deres importmængde og/eller prisudvikling svækkede de ikke årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Ingen af de andre kendte faktorer kunne forklare EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til pristryk og rentabilitet, dens lave investeringsniveau og den negative udvikling i investeringsafkastet.

(329)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den subsidierede import fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den væsentlige skade.

(330)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende subsidiering. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(331)

EU-erhvervsgrenen består af 14 producenter eller grupper af producenter med ca. 5 140 ansatte (fuldtidsækvivalenter). Producenterne er spredt ud over hele Unionen.

(332)

Indførelsen af udligningsforanstaltninger vil øge prisniveauet i Unionen og dermed gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at hæve sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne. Dette vil resultere i mere holdbare fortjenstniveauer, der gør det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge investeringsniveauet og genoptage investeringer inden for innovation, der er nødvendige for, at EU-erhvervsgrenen kan opretholde en konkurrencedygtig position på markedet og opretholde sin tilstedeværelse på markedet samt genvinde den markedsandel, som den tidligere har mistet til dumpingimport og subsidieret import fra Kina.

(333)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det sandsynligvis have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af yderligere pristryk og et muligt prisfald. Et yderligere prisfald vil betyde, at EU-erhvervsgrenen på kort sigt vil være tabsgivende. For at undgå en forringelse af rentabiliteten kan EU-erhvervsgrenen beslutte at fastholde sit nuværende prisniveau, som imidlertid allerede er uholdbart, eller at hæve priserne på bekostning af salgsmængden. Dette vil føre til et øjeblikkeligt fald i produktionsmængden. Denne situation vil desuden forhindre EU-erhvervsgrenen i at øge sit investeringsniveau, som er nødvendigt for at den kan forsvare sin tilstedeværelse på markedet ved at tilbyde innovative løsninger og produktudvikling. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenen blive udsat for en yderligere finansiel forværring for så vidt angår rentabilitet og investeringer, hvilket bringer dens fremtid i fare. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan det forventes, at stigningen i den subsidierede import fra Indien vil fortsætte og endda stige betydeligt i betragtning af de betydelige underbudsmargener og markedets karakter, som drives af udbud med langsigtede virkninger. I denne situation ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at genrejse sig efter de skadevoldende virkninger.

(334)

Det konkluderes derfor, at det er i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres udligningsforanstaltninger.

(335)

På selve datoen for indledningen af undersøgelsen blev 51 importører og brugere kontaktet og opfordret til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(336)

Da de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede, var Kommissionen ikke i stand til at fastslå udligningstoldens nøjagtige indvirkning på deres virksomheder. I undersøgelsen vedrørende Kina fastslog Kommissionen, at importørerne havde fortjenstmargener på mellem [15 %-20 %], og at tolden enten kunne absorberes eller i det mindste kunne væltes delvist over på deres kunder . I den nuværende undersøgelse er der ikke fremkommet kendsgerninger eller beviser, der modsiger disse konklusioner.

(337)

Selv om udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil få en vis negativ indvirkning på importørerne og kan reducere deres rentabilitet, fandt Kommissionen, at importørerne vil være i stand til at absorbere og/eller som følge af tolden vælte en del af omkostningsstigningen over på deres kunder. Kommissionen konkluderede derfor, at de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke påvirkes uforholdsmæssigt meget af indførelsen af foranstaltningerne.

(338)

Den undersøgte vare indkøbes af flere erhvervsgrene, hovedsagelig teleoperatører, offentlige organer (såsom kommuner), som ejer eller styrer fibernet, installatører og distributører. Ingen af disse parter samarbejdede.

(339)

Kun én bruger, der er aktiv inden for telekommunikationssektoren, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Brugerens besvarelse af spørgeskemaet indeholdt ingen argumenter eller oplysninger om aspekter vedrørende Unionens interesser. Denne bruger importerede ikke optiske fiberkabler fra Indien og gav hverken udtryk for støtte eller modstand over for foranstaltningerne.

(340)

Kommissionen fandt også, at optiske fiberkabler kun udgør en mindre del af brugernes samlede omkostninger, da den vigtigste omkostningsfaktor for fiberudbredelsen er relateret til bygge- og anlægsarbejde. Kommissionen minder om, at optiske fiberkabler udgør en meget lille del af EU's teleoperatørers kapitaludgifter, som ifølge ETNO var på 59,1 mia. EUR i 2022 . I betragtning af et samlet EU-forbrug på ca. 2,5 mio. kabel/km og en gennemsnitspris på 756 EUR pr. kabel/km vil udgifterne til optiske fiberkabler udgøre ca. 3 % af teleoperatørernes investeringer.

(341)

Det blev derfor konkluderet, at foranstaltningerne ikke ville påvirke brugerne uforholdsmæssigt.

(342)

Optiske fiberkabler er nødvendige for at opbygge hurtige bredbåndsnet. De er derfor af stor betydning for borgere, virksomheder og offentlige enheder i hele Unionen, som er afhængige af disse net med henblik på hjemmearbejde, hjemmelæring, for at kunne drive en virksomhed eller levere tjenester. Investering gennem NextGenerationEU-programmet er en af Den Europæiske Unions vigtigste prioriteter, som også sigter mod at etablere højteknologisk bredbåndsinfrastruktur, der når ud til alle hjørner af Unionen. Optiske fiberkabler er derfor afgørende for EU's digitale årti , og også for dens digitale suverænitet, og opretholdelsen af en sund erhvervsgren for optiske fiberkabler i Unionen kan bidrage til disse mål.

(343)

Indførelsen af udligningsforanstaltninger vil lette pristrykket på EU-erhvervsgrenen fra den subsidierede import fra Indien på EU-markedet og sætte den i stand til at hæve sine priser i overensstemmelse med omkostningsstigningerne. Dette vil have en positiv indvirkning på dens rentabilitet og investeringsniveau og sætte den i stand til at forsvare sin markedsposition og investere i nye teknologier. Endelig er EU-producenternes overlevelse afgørende for EU's digitale suverænitet.

(344)

Samtidig vil foranstaltningerne ikke forhindre import fra andre tredjelande i at konkurrere på fair vis på EU-markedet. Undersøgelsen viste ikke, at foranstaltninger ville have en uforholdsmæssig negativ indvirkning på importører og aftagerindustrier.

(345)

Overordnet set fastslog Kommissionen derfor, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien i denne fase af undersøgelsen.

(346)

På baggrund af konklusionerne vedrørende subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15 indføres en endelig udligningstold.

(347)

I henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 1, tredje afsnit, må den endelige udligningstold ikke være højere end det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb.

(348)

I artikel 15, stk. 1, fjerde afsnit, hedder det, at »hvis Kommissionen på grundlag af alle fremlagte oplysninger klart kan fastslå, at det ikke er i Unionens interesse, at tolden fastsættes i overensstemmelse med tredje afsnit, skal udligningstolden være lavere, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Unionen«.

(349)

Kommissionen har ikke modtaget sådanne oplysninger, og niveauet for udligningsforanstaltningerne vil derfor blive fastsat under henvisning til artikel 15, stk. 1, tredje afsnit.

(350)

På grundlag af ovenstående bør de endelige udligningstoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Endelig udligningstold Birla Cable Ltd, Universal Cables Ltd, Vindhya Telelinks Ltd 5,4 % Sterlite Technologies Limited, Sterlite Tech Cables Solutions Limited 3,7 % HFCL Limited, HTL Limited 8,1 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 5,8 % Al anden import med oprindelse i Indien 8,1 %

(351)

Antisubsidieundersøgelsen blev gennemført sideløbende med en særskilt antidumpingundersøgelse vedrørende den samme pågældende vare med oprindelse i Indien, hvor Kommissionen indførte antidumpingforanstaltninger begrænset til dumpingmargenen. Kommissionen sikrede, at indførelsen af en kumuleret told, der afspejler subsidieringsniveauet og det fulde dumpingniveau, ikke ville føre til, at virkningerne af subsidieringen blev modregnet to gange (»dobbelttælling«) i overensstemmelse med grundforordningens artikel 24, stk. 1, og artikel 15, stk. 2.

(352)

Kommissionen undersøgte, om nogle af subsidieordningerne er subsidier, som er betinget af eksportresultater, og som har til formål at reducere eksportpriserne og dermed øge dumpingmargenerne, således at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at nedsætte dumpingmargenen med de subsidiebeløb, der er konstateret i forbindelse med subsidier, der er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 1.

(353)

Da Kommissionen udlignede visse eksportbetingede subsidieordninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 24, stk. 1, og for at undgå dobbelttælling, indførte Kommissionen først den endelige udligningstold svarende til det fastsatte endelige subsidiebeløb. Derefter indførte Kommissionen den resterende endelige antidumpingtold, som svarer til den relevante dumpingmargen reduceret med størrelsen af de eksportbetingede subsidier og op til den relevante skadestærskel, der blev fastsat i den særskilte antidumpingundersøgelse. Da Kommissionen reducerede den dumpingmargen, der blev fastsat, med det samlede subsidiebeløb, som var konstateret for eksportsubsidier, var der ikke noget problem med dobbelttælling, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 1.

(354)

I tilfælde hvor det beløb, der fremkommer ved at trække eksportsubsidiebeløbet fra dumpingmargenen, var højere end skadesmargenen, begrænsede Kommissionen antidumpingtolden til skadesmargenen. I tilfælde hvor det beløb, der fremkommer ved at trække eksportsubsidiebeløbet fra dumpingmargenen, er lavere end skadesmargenen, fastsatte Kommissionen antidumpingtoldens niveau på grundlag af det laveste beløb.

(355)

I betragtning af den udbredte samarbejdsvilje blandt de eksporterende producenter i det pågældende land fandt Kommissionen, at niveauet for den højeste told, der blev pålagt de stikprøveudtagne virksomheder, ville være repræsentativt for satsen »alle andre virksomheder«. Tolden for »alle andre virksomheder« vil finde anvendelse på de virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

(356)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, beregnedes det samlede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, på grundlag af det samlede vejede gennemsnitlige udligningsberettigede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven.

(357)

Ud fra ovenstående fastsættes den toldsats, som vil blive indført, som følger: Virksomhed Dumpingmargen Subsidiesats Skadestærskel Udligningstoldsats Margen for eksportbetingede subsidier Antidumpingtoldsats Birla Cable Ltd, Universal Cables Ltd, Vindhya Telelinks Ltd 6,9 % 5,4 % 90,1 % 5,4 % 4,0 % 2,9 % Sterlite Technologies Limited, Sterlite Tech Cables Solutions Limited 11,4 % 3,7 % 44,0 % 3,7 % 2,6 % 8,8 % HFCL Limited, HTL Limited Foreligger ikke 8,1 % Foreligger ikke 8,1 % 6,9 % Foreligger ikke Andre samarbejdsvillige virksomheder 9,0 % 5,8 % 71,2 % 5,8 % 4,6 % 4,4 % Al anden import med oprindelse i Indien 11,4 % 8,1 % 90,1 % 8,1 % 6,9 % 4,5 %

(358)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Indien«. Den bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(359)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle udligningstold. Anvendelsen af individuel udligningstold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den udligningstold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Indien«.

(360)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(361)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(362)

Statistikker over optiske fiberkabler udtrykkes ofte i kabelkm. Der findes dog ikke nogen supplerende enhed for optiske fiberkabler i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif . Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal kabelkm af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Kabelkm bør angives for KN- og Taric-koder.

(363)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(364)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1037 —