(1)

Den 16. maj 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål, belagt eller overtrukket med tin (»hvidblikprodukter«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 2. april 2024 af European Steel Association (»EUROFER« eller »klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for hvidblikprodukter, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af hvidblikprodukter til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2731 .

(4)

Den 17. december 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra både Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. og WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd. (»Baosteel Group«) og Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. (»Shougang Jingtang«), men ingen af virksomhederne fremsatte bemærkninger vedrørende nøjagtigheden af beregningerne.

(6)

Den 14. januar 2025 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/81 en midlertidig antidumpingtold på importen af hvidblikprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

(7)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indsendte Baosteel Group, klageren, Shougang Jingtang, Trivium Packaging B.V. (»Trivium«), China Iron and Steel Association (»CISA«), Metal Packaging Europe (»MPE«) og Steelforce Packaging BV (»Steelforce«) skriftlige indlæg og tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(8)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt en høring med klageren. Der blev ikke anmodet om høringer med høringskonsulenten i handelsprocedurer i den foreløbige fase.

(9)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(10)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af hvidblikprodukter med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(11)

Der blev modtaget skriftlige bemærkninger til den endelige fremlæggelse fra Baosteel Group, klageren, Shougang Jingtang, CISA, MPE og Steelforce.

(12)

Ingen af parterne anmodede om en høring efter fremlæggelse af oplysninger. Desuden anmodede ingen af parterne høringskonsulenten om at gribe ind.

(13)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told var CISA uenig i Kommissionens vurdering i afsnit 1.4 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen afviste CISA's påstande om, at klagen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af denne undersøgelse.

(14)

CISA fastholdt også sine påstande om, at ikkefortrolige sammendrag af de oplysninger, der blev anvendt i klagen, ikke var tilstrækkeligt detaljerede, hvilket var i strid med virksomhedens ret til forsvar. CISA sagde, at Kommissionen med urette anså oplysningerne for at være tilstrækkeligt detaljerede, og at en korrekt sammenfattet ikkefortrolig udgave af klagen burde have været fremsat på ny.

(15)

EUROFER modsatte sig disse argumenter og hævdede, at CISA ikke styrkede sine tidligere påstande med nye argumenter, men blot gentog dem.

(16)

Med hensyn til CISA's holdning, der er sammenfattet i betragtning 14, bemærkede Kommissionen i overensstemmelse med EUROFER's argument, at CISA ikke fremlagde nye argumenter eller beviser for, hvorfor Kommissionen begik en fejl i sin foreløbige konklusion på dette punkt. Kommissionen afviste derfor denne påstand og fastholdt sine konklusioner i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told, nemlig at oplysningerne i den ikkefortrolige udgave af klagen gav en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold, og at ingen ret til forsvar blev tilsidesat i denne henseende.

(17)

Med hensyn til sin påstand om utilstrækkelige beviser i klagen gentog CISA faktisk sin holdning om, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af, om beviserne var tilstrækkelige til at indlede denne undersøgelse, burde have taget mere hensyn til andre faktorer, der potentielt kunne forvolde skade navnlig virkningen af stigende råvare- og energipriser. CISA fastholdt, at denne faktor alene tilbageviste relevansen af andre faktorer som årsag til den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(18)

Kommissionen påpegede, at forekomsten af andre faktorer, der kan have en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, ikke nødvendigvis indebærer, at dumpingimportens indvirkning på denne erhvervsgrens situation ikke er væsentlig, og at den heller ikke svækker årsagssammenhængen mellem de to. Sammenhængen mellem forværringen af EU-erhvervsgrenens situation og den øgede indtrængen af dumpingimport solgt til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser, tydede faktisk i høj grad på, at der var en årsagssammenhæng.

(19)

Desuden blev det udtrykkeligt anerkendt i selve klagen, i punkt 159-161 og i punkt 205 som led i analysen af årsagssammenhængen, at der reelt var tale om stigende produktionsomkostninger. Denne faktor blev således taget i betragtning ved den samlede vurdering af, om beviserne var tilstrækkelige, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 3.

(20)

Kommissionen afviste derfor CISA's påstand og bekræftede på ny sine konklusioner i betragtning 6-26 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA igen de samme påstande om, at sammendraget af den ikkefortrolige udgave af klagen ikke var tilstrækkeligt detaljeret, at beviserne ikke var tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen, og at det var blevet undladt at vurdere andre faktorer, der potentielt kunne forvolde skade.

(22)

CISA hævdede, at dens ret til forsvar således er blevet krænket under hele undersøgelsen. Da disse proceduremæssige overtrædelser ikke kan afhjælpes på et så sent tidspunkt i undersøgelsen, hævdede CISA, at undersøgelsen burde afsluttes.

(23)

Da der ikke blev fremsat nye argumenter, fastholdt Kommissionen sin holdning i betragtning 20. I betragtning af at Kommissionen således ikke konstaterede nogen proceduremæssige overtrædelser vedrørende denne undersøgelse, og at CISA ikke fremlagde væsentlige beviser for sådanne overtrædelser, afviste Kommissionen CISA's anmodning om at afslutte undersøgelsen af de nævnte grunde.

(24)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til stikprøveudtagningen af eksporterende producenter, EU-producenter eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(25)

Den 14. januar 2025 modtog Kommissionen en anmodning fra den kinesiske virksomhed Jiangsu Kemao New Materials Technology Co., Ltd om at blive medtaget i undersøgelsen som en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(26)

Som anført i afsnit 5.3.1 i indledningsmeddelelsen vil kun eksporterende producenter, der var indforstået med at indgå i stikprøven, men som ikke blev udtaget til at indgå heri, blive betragtet som samarbejdsvillige (samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven). Denne anmodning blev derfor afvist, da virksomheden ikke gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i afsnit 5.3.1, litra a), i indledningsmeddelelsen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, som krævet i henhold til nævnte forordnings artikel 9, stk. 6.

(27)

Stikprøverne bekræftes derfor.

(28)

Der blev ikke modtaget nogen anmodninger om individuel undersøgelse.

(29)

Der blev aflagt yderligere kontrolbesøg hos de tre følgende forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder i Baosteel Group: — Baosteel Europe, München, Tyskland — Baosteel España, Barcelona, Spanien — Baosteel Italia, Genova, Italien.

(30)

Der blev også aflagt et kontrolbesøg hos brugeren Massilly Holding S.A.S. (»Massilly«).

(31)

I betragtning 41 i forordningen om midlertidig told findes definitionen af den undersøgte vare. Den undersøgte vare er fladvalsede produkter af tin, af jern eller ulegeret stål, belagt eller overtrukket med tin, også overtrukket med et plastmateriale og/eller lakeret (»hvidblikprodukter«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 7210 11 00 , 7210 12 , ex 7210 70 , 7210 90 40 , ex 7210 90 80 , 7212 10 og ex 7212 40 (Taric-kode 7210 70 10 15, 7210 70 80 20, 7210 70 80 92, 7210 90 80 20, 7212 40 20 10, 7212 40 80 12, 7212 40 80 30, 7212 40 80 80 og 7212 40 80 85).

(32)

Betragtning 43 i forordningen om midlertidig told indeholder definitionen af den pågældende vare, som er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(33)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den undersøgte vare, den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 41-50 i forordningen om midlertidig told.

(34)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte den kinesiske eksportørsammenslutning CISA igen bemærkninger til anvendelsen af metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i denne undersøgelse. Baosteel Group gentog også sin påstand om, at Kommissionen burde afvise klagerens påstand om de påståede væsentlige fordrejninger.

(35)

For det første gentog CISA sin påstand om, at arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« (»rapporten«) ikke opfyldte standarden for upartisk og objektiv dokumentation. De anførte, at rapporten hverken var upartisk eller objektiv, da den var blevet udarbejdet med henblik på at hjælpe EU-producenterne med at udarbejde klager over Folkerepublikken Kina.

(36)

CISA gentog for det andet sin bemærkning om, at klagen var baseret på tidligere antidumpingundersøgelser for at fremlægge beviser for væsentlige fordrejninger i Kina, men at Kommissionen med sikkerhed burde fastslå forekomsten af dumpingpraksis i hver undersøgelse. CISA bemærkede, at WTO's appelorgan anførte, at »det normalt ikke vil være tilstrækkeligt som en begrundet og tilstrækkelig forklaring bare at integrere ved henvisning konklusioner fra én afgørelse i en anden afgørelse« .

(37)

CISA anførte endelig, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, efter deres opfattelse ikke var i overensstemmelse med principperne i antidumpingaftalens artikel 2.2 for så vidt angår anvendelsen af et repræsentativt land til at finde omkostninger til beregning af den normale værdi.

(38)

Kommissionen bemærkede, at betragtning 72-117 i forordningen om midlertidig told indeholder en detaljeret beskrivelse af Kommissionens egne konklusioner vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i produktionen af hvidblikprodukter i Kina ved hjælp af forskellige lettilgængelige kilder.

(39)

CISA og Baosteel Group anfægtede i deres bemærkninger ikke de beviser, som Kommissionen havde tilføjet sagsakterne i de nævnte betragtninger i forordningen om midlertidig told.

(40)

CISA's bemærkninger til rapporten og klagen blev allerede behandlet i betragtning 120-127 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA sine argumenter fra den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, jf. betragtning 34-39.

(42)

CISA anførte igen, at Kommissionens anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke var underbygget af objektive beviser eller berettiget af en solid retlig begrundelse, og henviste Kommissionen til virksomhedens bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(43)

CISA fremlagde ingen nye beviser for, at Kommissionen ikke burde have anvendt artikel 2, stk. 6a, i denne undersøgelse.

(44)

Da hverken CISA eller Baosteel Group fremlagde nye beviser i deres indlæg, bekræftes Kommissionens konklusioner i betragtning 118-135 i forordningen om midlertidig told.

(45)

I betragtning 203 i forordningen om midlertidig told blev det fastsat, at for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der importerede jernmalm fra lande uden påstande om fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, anvendte Kommissionen den ikkefordrejede pris, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, frem for den referenceværdi, der er fastsat ovenfor på grundlag af de malaysiske importpriser.

(46)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte klageren bemærkninger vedrørende den indflydelse, som China Minerals Resources Group (»CMRG«) havde på købet af importeret jernmalm i Kina. De hævdede, at CMRG var en statsdrevet klub for fælles indkøb af råmaterialer, og at mange statsejede stålværker havde »delegeret alle hasteindkøb til CMRG […] med henblik på at konsolidere indkøb af jernmalm«.

(47)

EUROFER tilføjede en pressemeddelelse af 6. oktober 2023 til sagsakterne, hvori det blev anført, at CMRG »var i dialog med verdens fire største leverandører af jernmalm — Rio Tinto, BHP, Vale og Fortescue Metals — [og] søgte gunstige vilkår for transport, kategorier osv.«

(48)

På grundlag af disse presserapporter anmodede EUROFER Kommissionen om nøje at undersøge de kinesiske eksporterende producenters påstande om at købe importeret jernmalm til ikkefordrejede priser.

(49)

Den kinesiske regering (»GOC«) fik tilsendt et spørgeskema vedrørende fordrejninger i sektoren for hvidblikprodukter i begyndelsen af undersøgelsen, som den ikke svarede på. Kommissionen underrettede derfor GOC om, at den ville anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 for så vidt angår fordrejninger i sektoren.

(50)

Kommissionen fandt, at CMRG blev oprettet ved et dekret fra State-owned Assets Supervision and Administration Commission (»SASAC«) den 22. juli 2022 .

(51)

Ifølge CMRG's websted er deres formål at »levere sikre og bæredygtige råmaterialeforsyningstjenester og skræddersyede løsninger til industrier som stål. Ved at skabe et strategisk partnerskab med globale mineralleverandører, slutkunder og ledere i havne-, sø-, handels- og finansindustrier og ved at fremme digital intelligens, grøn teknologi og bæredygtig praksis inden for mineralressourcer sigter vi mod at fremme modstandsdygtige og bæredygtige industrielle økosystemer og samtidig sikre stabilitet og udvikling af høj kvalitet i industri- og forsyningskæder.«

(52)

De kinesiske eksporterende producenter Baosteel Group og Shougang Jingtang kommenterede bemærkningerne fra EUROFER vedrørende CMRG's indflydelse på deres indkøb af jernmalm og fremlagde efter anmodning fra Kommissionen yderligere oplysninger om indkøbene og deres kontraktvilkår.

(53)

For det første bemærkede Kommissionen, at påstanden blev fremsat for sent i proceduren, hvilket ikke gav tilstrækkelig tid til at foretage en grundig undersøgelse af de fremsatte påstande. Fristen i indledningsmeddelelsen for bemærkninger til væsentlige fordrejninger var 37 dage fra datoen for offentliggørelsen.

(54)

De beviser, der efterfølgende blev indsamlet fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, viste, at CMRG faktisk havde været involveret i nogle af de indkøbsaftaler om jernmalm, der var indgået mellem de eksporterende producenter og leverandører fra tredjelande.

(55)

I betragtning af, at CMRG ikke var fuldt operationel i undersøgelsesperioden, da virksomheden først påbegyndte sine aktiviteter i begyndelsen af 2023, og at Kommissionen ikke kunne indsamle yderligere oplysninger og ikke kunne efterprøve de oplysninger, som parterne fremlagde på dette sene tidspunkt i proceduren, konkluderede den imidlertid, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at underbygge EUROFER's påstand.

(56)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EUROFER igen, at Kommissionen burde have undersøgt CMRG's indvirkning på priserne på jernmalm fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og burde have anvendt de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18 til at afvise de priser på import af jernmalm, som de kinesiske eksporterende producenter betalte.

(57)

Kommissionen havde konstateret, at CMRG's rolle i forbindelse med indkøb af importeret jernmalm havde været begrænset og ikke i væsentlig grad kunne have påvirket købsprisen på importeret jernmalm, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, i løbet af undersøgelsen. EUROFER fremlagde ingen nye oplysninger, der modsagde beviserne i sagsakterne, og Kommissionens konklusioner forblev derfor uændrede.

(58)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte EUROFER yderligere bemærkninger til valget af Malaysia som repræsentativt land og anførte, at navnlig stålmarkedet blev fordrejet af importen fra Kina, med en igangværende antidumpingundersøgelse rettet mod kinesiske varmvalsede flade produkter af stål som bevis. EUROFER bemærkede hertil, at Malaysia har licenskrav til eksport af jernmalm, og at Malaysia har et andet regnskabsår end Kina, nemlig fra april til marts.

(59)

Baosteel Group fremførte, at den malaysiske antidumpingundersøgelse vedrørte overfladebehandlede stålprodukter snarere end varmvalsede flade produkter af stål, som er en vare i aftagerleddet snarere end et inputmateriale til hvidblikprodukter. Den malaysiske undersøgelse blev også indledt efter udgangen af undersøgelsesperioden.

(60)

EUROFER fremsatte ingen forslag om et andet repræsentativt land og opfordrede kun Kommissionen til nøje at undersøge de referenceværdier fra Malaysia, der blev anvendt til at beregne den normale værdi.

(61)

Kommissionen bekræftede derfor Malaysia som repræsentativt land. Undersøgelsen af referenceværdierne baseret på importpriserne på produktionsfaktorer til Malaysia er fastsat i afsnit 3.2.3.

(62)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende valget af repræsentativt land, blev betragtning 137-156 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(63)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte EUROFER bemærkninger til anvendelsen af den malaysiske referenceværdi for jernmalmpulver, kokskul og varmvalset stål.

(64)

For det første fremsatte EUROFER bemærkninger til importprisen på jernmalmpulver til Malaysia og anførte, at denne pris var lavere end prisen i andre indekser, herunder et Platts-indeks (IODEX CFR China 62 % FE).

(65)

EUROFER fremlagde imidlertid ingen beviser for, at importprisen på jernmalm til Malaysia var fordrejet, eller at prisen og mængden importeret i Malaysia ikke var repræsentativ, men blot for at Platts-indekset var højere. Kommissionen afviste således påstanden.

(66)

EUROFER hævdede endvidere, at Kommissionen i antidumpingundersøgelsen vedrørende chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling nægtede at anvende Baosteel Groups faktiske købspriser på jernmalm, da den havde konstateret, at Baosteel Groups købspriser var påvirket af forholdet mellem dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder og/eller af de fremherskende væsentlige fordrejninger i Kina .

(67)

EUROFER henviste også til Kommissionens konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, hvor Kommissionen konkluderede, at jernmalm var påvirket af statslig indflydelse .

(68)

I undersøgelsen vedrørende chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling konstaterede Kommissionen, at Baosteel Group ikke importerede direkte, men via en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der er etableret i Hongkong. Dette blev ikke anset for at være tilfældet i den nuværende undersøgelse.

(69)

Resultaterne af undersøgelsen vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fandt ikke anvendelse her, da de stikprøveudtagne eksporterende producenter købte deres jernmalm direkte fra kilder uden for Kina. Påstanden blev derfor afvist.

(70)

EUROFER bemærkede derefter, at den malaysiske referenceværdi for kokskul var lavere end prisen i Platts-indekset (»Prem Low Vol HCC FOB Aus«).

(71)

Der blev ikke fremlagt andre beviser for, at importprisen til det repræsentative land var fordrejet eller ikke repræsentativ, så Kommissionen afviste derfor påstanden, og denne referenceværdi blev ikke ændret.

(72)

EUROFER kommenterede også anvendelsen af indekset »Steel hot-rolled coil (Japan, Korea, Taiwan-origin), import, CFR Vietnam« fra Fastmarkets som referenceværdi for varmvalsede stål og anførte, at det anvendte indeks var lavere end gennemsnittet af andre indekser, som EUROFER havde fremlagt fra MEPS International, og at importpriserne til Vietnam potentielt ville blive fordrejet af importen fra Kina, hvilket fremgik af indledningen af en antidumpingundersøgelse vedrørende importen fra Kina af varmvalsede flade produkter af stål.

(73)

EUROFER hævdede også, at Kommissionens igangværende antidumpingundersøgelse vedrørende varmvalsede flade produkter af stål fra Vietnam er en undersøgelse af forekomsten af fordrejninger af råmaterialepriserne i Vietnam i forbindelse med kul og jernmalm.

(74)

Da referenceværdien fra Fastmarkets imidlertid ikke omfattede importen fra Kina til Vietnam, og EUROFER ikke fremlagde dokumentation for, at importpriserne fra Japan, Korea og Taiwan var fordrejede, afviste Kommissionen påstanden.

(75)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede EUROFER igen Kommissionen om at overveje at anvende forskellige højere referenceværdier for jernmalmpulver, kokskul og varmvalsede flade produkter af stål.

(76)

Da EUROFER ikke fremlagde nye oplysninger, der kunne tyde på, at de anvendte referenceværdier var fordrejede, men at de blot var betydeligt lavere end andre internationale indekser, som EUROFER havde fremlagt, og af den ene grund angiveligt var fordrejede, blev disse påstande afvist.

(77)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte den eksporterende producentgruppe Baosteel Group bemærkninger til referenceværdien for jernmalmpellets og gaskul.

(78)

Med hensyn til referenceværdien for jernmalmpellets anførte Baosteel Group, at denne referenceværdi var unormalt høj, og at det ikke var muligt, at prisen på jernmalmpellets kunne være højere end prisen på varmvalsede bånd i oprullet stand, som er en vare i aftagerleddet.

(79)

Kommissionen var uenig i, at dette skulle være en grund til at afvise referenceværdien, som er baseret på den ikkefordrejede pris på importen til Malaysia i betydelige mængder. Der blev ikke fremlagt andre beviser for, at importprisen til det repræsentative land var fordrejet eller ikke repræsentativ.

(80)

Kommissionen fandt heller ikke bevis for, at en sammenligning af referenceværdien for jernmalmpellets ved hjælp af importpriserne til Malaysia med referenceværdien for varmvalsede bånd i oprullet stand ved hjælp af indekset fra Fastmarkets ville vise, at begge referenceværdier var fordrejede.

(81)

Baosteel Group anmodede derefter Kommissionen om at overveje alternative referenceværdier frem for importprisen fra Malaysia. Disse omfattede tre indekser offentliggjort af Platts for undersøgelsesperioden, nemlig FOB Tubarão (Brasilien), CFR North China og Atlantic Basin Iron Ore Pellets Contract Price Brazil Export FOB. Alle tre indekser viste en lavere pris end prisen på importen til Malaysia.

(82)

Da der ikke blev fremlagt andre beviser for, at importprisen til det repræsentative land var fordrejet eller ikke repræsentativ, blev påstanden afvist.

(83)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Baosteel Group igen Kommissionen om at ændre referenceværdien for jernmalmpellets, da den anså den for at være for høj i forhold til andre internationale indekser, som Baosteel Group havde angivet efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og også i forhold til referenceværdien for varmvalsede bånd i oprullet stand, som er en vare i aftagerleddet for jernmalmpellets.

(84)

Som et alternativ anmodede Baosteel Group Kommissionen om at beregne referenceværdien for jernmalmpellets ved hjælp af metoden til beregning af referenceværdien for biprodukter, dvs. ved at anvende et forhold mellem jernmalmpellets og varmvalsede bånd i oprullet stand.

(85)

Kommissionen afviste igen det første argument, da Baosteel Group ikke fremlagde bevis for, at den anvendte referenceværdi var fordrejet.

(86)

Kommissionen bemærkede, at den i den foreløbige fase faktisk afviste den malaysiske referenceværdi for varmvalsede bånd i oprullet stand på grundlag af importpriserne og erstattede den med et indeks fra Fastmarkets.

(87)

I betragtning 171 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at sammenligningen mellem importprisen på koldvalset stål og varmvalset stål til Malaysia tydede på, at importprisen for varmvalset stål måske ikke var repræsentativ.

(88)

Baosteel Group fremlagde imidlertid intet bevis for, at en sammenligning mellem importprisen til Malaysia på jernmalmpellets og indekset fra Fastmarkets for varmvalsede bånd i oprullet stand ville vise, at importprisen på jernmalmpellets ikke var repræsentativ.

(89)

For det andet afviste Kommissionen muligheden for at beregne referenceværdien for jernmalm ved hjælp af metoden for biprodukter, der ikke handles eller importeres til det repræsentative land, da jernmalmpellets faktisk blev handlet og importeret i betydelige mængder.

(90)

For det andet kommenterede Baosteel Group referenceværdien for gaskul og anførte, at det ikke var muligt, at prisen på gaskul var højere end den på kokskul, og at importprisen til Malaysia var unormalt høj. Baosteel anmodede Kommissionen om at overveje alternative referenceværdier såsom priser i australske havne, europæiske havne eller referenceværdien fra Metal Bulletin, der blev anvendt i antidumpingundersøgelsen vedrørende chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling .

(91)

Kommissionen fandt, at importen af kokskul til Malaysia fandt sted i betydelige mængder. Da der ikke på anden måde blev fremlagt beviser for, at importprisen til det repræsentative land var fordrejet eller ikke repræsentativ, eller at referenceværdien ikke afspejlede det kokskul, der blev anvendt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, blev påstanden afvist.

(92)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Shougang Jingtang bemærkninger til referenceværdien for jernmalmpulver og stålskrot.

(93)

Shougang Jingtang hævdede, at Kommissionen burde anvende referenceværdien for jernmalmpulver i Malaysia til at beregne omkostningerne ved indenlandsk indkøbt malm, som virksomheden forbrugte, i stedet for at erstatte den med den pris, der blev betalt for den jernmalm, som virksomheden importerede.

(94)

Kommissionen accepterede påstanden og erstattede omkostningerne ved indenlandsk indkøbt jernmalmpulver med den referenceværdi, der blev konstateret i Malaysia.

(95)

Med hensyn til stålskrot påpegede Shougang Jingtang, at det stålskrot, der blev anvendt som produktionsfaktor, omfattede genanvendt stålskrot, for hvilket Kommissionen burde have anvendt den referenceværdi, den havde beregnet for biproduktet stålskrot.

(96)

Da Shougang Jingtang ikke havde angivet anvendelsen af genanvendt stålskrot som en særskilt produktionsfaktor i sin spørgeskemabesvarelse eller under kontrolbesøget, havde Kommissionen ikke været i stand til at efterprøve forbruget af stålskrot på et så detaljeret niveau. Denne påstand blev derfor afvist.

(97)

Ved den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Shougang Jingtang igen om, at Kommissionen opdelte produktionsfaktoren i primært skrot og genanvendt skrot, uagtet at denne opdeling ikke blev angivet af virksomheden i nogen af dens indlæg eller efterprøvet under kontrolbesøget, da oplysningerne ifølge virksomheden fremgik af spørgeskemabesvarelsen.

(98)

Kommissionen undersøgte det bilag til Shougang Jingtangs oprindelige spørgeskemabesvarelse, som virksomheden henviste til, og fandt ingen oplysninger dér, som ville gøre det muligt at opdele denne produktionsfaktor i primært skrot og genanvendt skrot. Bilaget blev fremlagt som underliggende oplysninger til tabellen over produktionsomkostninger, men i tabellen blev der ikke skelnet mellem primært skrot og genanvendt skrot.

(99)

Kommissionen besluttede derfor at afvise denne anmodning, da virksomheden burde have bemærket behovet for at opdele denne produktionsfaktor i den korrekte tabel under indgivelsen af spørgeskemabesvarelsen, under mangelproceduren eller under kontrollen af spørgeskemabesvarelsen og havde besluttet ikke at foretage opdelingen.

(100)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger foreslog EUROFER, at kilden til SA&G-omkostninger og fortjeneste ændres til en virksomhed, hvis aktiviteter ligger tættere på de eksporterende producenters aktiviteter, og foreslog Leader Steel Holdings Berhad . Shougang Jingtang hævdede også, at virksomheden i det repræsentative land, Alliance Steel (M) Sdn Bhd, ikke producerede den undersøgte vare.

(101)

Kommissionen analyserede regnskaberne for Leader Steel Holdings Berhad og konstaterede, at fortjenesten næsten udelukkende er baseret på andre indtægter og ikke på indtægter fra selve virksomhedens forretningsaktiviteter. Virksomhedens finansielle oplysninger indeholdt derfor ikke et rimeligt beløb for fortjeneste og blev afvist.

(102)

Ved den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede EUROFER igen om anvendelse af data fra Leader Steel Holdings Berhad og hævdede, at fortjenesten i regnskaberne for 2023 var afledt af virksomhedens forretningsaktiviteter.

(103)

Imidlertid viste resultatopgørelsen for 2023 for Leader Steel Holdings Berhad som offentliggjort på deres websted, at gruppens fortjeneste er på samme niveau som deres ikke-erhvervsmæssige indtægter og derfor ikke kunne anses for at være på et rimeligt niveau. EUROFER's påstand blev derfor afvist.

(104)

Som anført i betragtning 199 i forordningen om midlertidig told anerkendte Kommissionen, at den virksomhed, der blev fundet i Malaysia, faktisk ikke producerede den undersøgte vare. Kommissionen fandt imidlertid, at dens finansielle data indeholdt et rimeligt og ikkefordrejet beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, siden Alliance Steel (M) Sdn. Bhd var producent af samme generelle varekategori som den undersøgte vare, dvs. stålprodukter.

(105)

Baosteel Group bemærkede også, at regnskabsåret i Malaysia ikke svarede til Kommissionens undersøgelsesperiode. Den fremlagde imidlertid ingen beviser for, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende de finansielle data, der blev brugt.

(106)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede Shougang Jingtang om, at Kommissionen undersøgte virksomhedens forbrugskvoter, der blev anvendt til at beregne dens normale værdi, da disse ved en fejl var usædvanligt høje. Ifølge virksomheden skyldtes dette et teknisk problem i omkostningsskemaet for en af månederne i undersøgelsesperioden.

(107)

Anmodningen blev afvist, da de forbrugskvoter, der blev anvendt i beregningerne, var dem, som virksomheden indberettede i sin oprindelige spørgeskemabesvarelse, under mangelproceduren, og som blev efterprøvet i forbindelse med kontrolbesøget på virksomhedens fabrik. De reviderede nøgletal, som Shougang Jingtang indsendte, kunne ikke efterprøves eller knyttes til de dokumenter, der blev indsendt sammen med spørgeskemaet eller mangelskrivelsen, eller til de bilag, der blev taget under kontrolbesøget.

(108)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shougang Jingtang sin anmodning om en justering af de forbrugskvoter, der blev efterprøvet under kontrolbesøget. Shougang Jingtang hævdede, at Kommissionen ikke havde nogen forpligtelse til at efterprøve disse oplysninger, og at Kommissionen ud fra regnskaberne fra den anden stikprøveudtagne gruppe af eksporterende producenter kunne have konstateret, at Shougangs dumpingmargen var for høj.

(109)

Kommissionen afviste igen anmodningen af de samme grunde, der er anført i betragtning 107. Formålet med kontrolprocessen var at sikre, at de data, som virksomheden havde indsendt, svarede til dataene i deres omkostningsregnskaber, og den viste, at dataene stemte overens. Shougang fremlagde ingen nye beviser efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(110)

Shougang Jingtang hævdede endvidere, at der ikke burde lægges indenlandske transportomkostninger til virksomhedens importpriser på jernmalm, da disse allerede inkluderede indenlandske transportomkostninger. I de tilfælde, hvor virksomheden kunne pege på efterprøvede data vedrørende indenlandske transportomkostninger, der fejlagtigt blev lagt til deres forbrugskvoter, blev disse omkostninger fjernet.

(111)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger til beregningen af eksportprisen fra alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(112)

Shougang Jingtang bemærkede, at de havde medtaget 6 % moms i nogle af de kvoter, der var blevet anført på salgslisten for den forretningsmæssigt forbundne virksomhed Shougang International, og anmodede om, at denne moms blev fjernet. Påstanden blev godtaget, og kvoterne blev ændret i overensstemmelse hermed.

(113)

Baosteel Group bemærkede, at Kommissionen havde foretaget et dobbelt fradrag ved beregningen af eksportprisen via Baosteel Italia i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Dette blev kontrolleret, og der blev foretaget en korrektion for at fjerne det dobbelte fradrag.

(114)

Shougang Jingtang hævdede, at den justering af eksportprisen, der blev foretaget i den foreløbige fase i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Hongkong (»Shougang Hong Kong«), ikke var i overensstemmelse med kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(115)

Shougang Jingtang hævdede, at Shougang International, som er Shougang Hong Kongs modervirksomhed, fungerede som salgsfaktureringsagent for Shougang Jingtang, og at Shougang Hong Kongs funktion var at afslutte eksporttransaktionerne for Shougang International, og at Shougang Hong Kong derfor også fungerede som agent for Shougang Jingtang. Derfor var de provisionsgebyrer, som Shougang Jingtang betalte til Shougang International, servicegebyrer til både Shougang International og Shougang Hong Kong, og Kommissionen burde trække de provisionsgebyrer, som Shougang Jingtang betalte til Shougang International, fra eksportprisen og ikke foretage yderligere justeringer.

(116)

Kommissionen bemærkede, at Shougang Jingtang i sine bemærkninger erkendte, at både Shougang International og Shougang Hong Kong udførte funktioner svarende til dem, der udføres af agenter, der arbejder på provisionsbasis, og kun anfægtede størrelsen af de justeringer, der skulle foretages.

(117)

Med hensyn til sidstnævnte var Kommissionen enig med den eksporterende producent i, at de pågældende retlige enheders funktioner var komplementære. Der var imidlertid intet i sagsakterne, der godtgjorde, at provisionsgebyret i kontrakten mellem Shougang Jingtang og Shougang International uden tvivl dækkede betalingerne til både Shougang International og Shougang Hong Kong, og under alle omstændigheder var dette beløb en betaling mellem to indbyrdes forbundne virksomheder, og forholdet mellem de to påvirkede pålideligheden af det beløb, der skulle fratrækkes.

(118)

Beløbet for provisioner, der dækkede de relevante funktioner, der blev udført af Shougang International og Shougang Hong Kong, blev derfor beregnet af Kommissionen på grundlag af deres respektive SA&G-omkostninger og den nominelle fortjeneste, som en agent, der udførte disse funktioner, forventedes at generere. Et således fastsat beløb blev fratrukket eksportprisen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(119)

Efter påstandene fra interesserede parter reviderede Kommissionen dumpingmargenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter som beskrevet ovenfor. Disse revisioner ændrede også margenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og niveauet for den landsdækkende told.

(120)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Endelig dumpingmargen (%) Baosteel Group: Baoshan Iron and Steel Co., Ltd. WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd. 13,1 Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 46,7 Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget 24,5 Al anden import med oprindelse i Kina 62,3

(121)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 228-229 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(122)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte CISA, at den var uenig i Kommissionens konklusioner om EU-forbruget i betragtning 230-236 i forordningen om midlertidig told. Dens argumenter vedrørte imidlertid kun den foreløbige beslutning om ikke at foretage en særskilt analyse af det frie marked og det bundne forbrug, dvs. kun betragtning 232-234.

(123)

I den forbindelse fremhævede CISA WTO's retspraksis , som fastslog, at undersøgelsesmyndighederne var nødt til at analysere alle segmenter af en erhvervsgren objektivt. CISA anmodede derfor Kommissionen om at afhjælpe denne mangel og adskille analyserne af bundne og frie markeder.

(124)

Kommissionen bemærkede, at CISA end ikke forsøgte at forklare, hvorfor Kommissionens beslutning om ikke at foretage en særskilt analyse af disse to markedssegmenter ikke havde været korrekt. Som det klart fremgår af den retspraksis, som CISA citerede i de pågældende præmisser: »... alternativt bør undersøgelsesmyndighederne give en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor det ikke er nødvendigt direkte eller specifikt at undersøge de øvrige dele af den indenlandske erhvervsgren.«

(125)

Med dette in mente blev det klart anført i betragtning 233 og 234 i forordningen om midlertidig told, at Kommissionen ikke fandt det nødvendigt at skelne mellem bundne og frie markeder, fordi der for det første ikke var nogen forskel i de to markeders adfærd, og fordi det bundne marked for det andet udgjorde ca. 1 % af forbruget på det frie marked i hele den betragtede periode. CISA overså fuldstændig dette ræsonnement.

(126)

Da der ikke blev fremsat argumenter, der anfægtede denne beslutning, afviste Kommissionen således CISA's krav og fastholdt sine konklusioner i betragtning 230-236 i forordningen om midlertidig told.

(127)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede CISA Kommissionens konklusioner vedrørende den rolle, som importen fra Kina spiller med hensyn til at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. betragtning 237-240 i forordningen om midlertidig told. CISA gentog i det væsentlige Kommissionens konklusioner om, hvordan covid-19-pandemien og forstyrrelserne i søhandelen påvirkede udviklingen i både efterspørgslen i Unionen og importmængderne fra Kina. CISA hævdede imidlertid, at tendensen fra 2022 til undersøgelsesperioden viste en tilbagevenden til normale handelsmønstre og en genoprettelse af balancen på et forstyrret marked i stedet for en situation, der forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(128)

Kommissionen fremhævede, at der i betragtning 237-240 i forordningen om midlertidig told blev foretaget en vurdering af mængderne og markedsandelene for importen fra Kina og ikke af årsagssammenhængen mellem dem og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. På den anden side anfægtede CISA ikke Kommissionens konklusioner indholdsmæssigt i de nævnte betragtninger.

(129)

Da der ikke blev fremsat påstande om det modsatte, bekræftede Kommissionen således sine konklusioner i betragtning 237-240 i forordningen om midlertidig told.

(130)

CISA hævdede, at Kommissionen ikke foretog en nøjagtig og objektiv vurdering af prisudviklingen i betragtning 241-250 i forordningen om midlertidig told. CISA hævdede, at de kinesiske importpriser steg i den betragtede periode og dermed reducerede potentialet for prisunderbud.

(131)

CISA hævdede også, at Kommissionen forenklet tilskrev importen fra Kina pristryk og prisnedgang i stedet for at betragte stigende produktionsomkostninger som en vigtig bidragende faktor.

(132)

Tabel 4 i forordningen om midlertidig told viser, at de kinesiske priser steg med 36 % i den betragtede periode. Som anført i tabel 8 i forordningen om midlertidig told steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger imidlertid endnu mere i denne periode, nemlig med 64 %. CISA's konklusion om, at den øgede pris på importen fra Kina havde et formindsket potentiale for pristryk eller prisunderbud, var derfor faktuelt ukorrekt. CISA anerkendte selv, at der blev konstateret prisunderbud i undersøgelsesperioden, hvor de kinesiske priser var højere end i 2020 eller 2021, hvilket støttede Kommissionens konklusioner i denne henseende.

(133)

I betragtning 277 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser forblev under de gennemsnitlige produktionsomkostninger i alle årene i den betragtede periode med undtagelse af 2022, hvilket kunne tilskrives pristrykket og prisnedgangen i forskellige år af den betragtede periode, herunder undersøgelsesperioden.

(134)

Kommissionen afviste derfor ovennævnte påstande som grundløse og bekræftede sine konklusioner i betragtning 241-250 i forordningen om midlertidig told.

(135)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 251-254 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(136)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger satte Trivium spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af Kommissionens konklusioner om den disponible produktionskapacitet i Unionen. Nærmere bestemt mente virksomheden, at kapacitetstallene sandsynligvis var teoretiske, da opnåelse af denne produktionsmængde ville kræve yderligere inputmateriale fra stålindustrien i forudgående led og opstart af ledige linjer.

(137)

Trivium tilføjede, at en af de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, Liberty Liege Dudelange (»Liberty«), indstillede produktionen på sin fabrik i Liège, Belgien, mens en fabrik i Genova, Italien, tilhørende en anden EU-producent, Acciaierie d'Italia (»Acciaierie«), ikke havde været fuldt operationel i flere år på grund af finansielle vanskeligheder.

(138)

Endelig fremhævede Trivium, at kapaciteten på anlæg i Det Forenede Kongerige ikke burde medregnes i Unionens kapacitet, da Det Forenede Kongerige siden 2021 ikke var en medlemsstat, og påpegede, at en af EU-producenterne led et produktionsnedbrud for chromstål med elektrolytisk overfladebehandling (»ECCS«). Da ECCS og hvidblikprodukter ofte anvendes til samme formål (navnlig fremstilling af fødevaredåser), førte dette til en øget efterspørgsel efter hvidblikprodukter i Unionen.

(139)

EUROFER anfægtede Triviums argumenter og gav eksempler på Libertys offentlige erklæringer fra 2024 , hvoraf det fremgik, at Liberty var i færd med at gennemgå sine aktiviteter med henblik på omstrukturering eller potentiel afhændelse af sine faciliteter, hvilket viste, at ledig kapacitet igen kunne blive tilgængelig. EUROFER tilføjede, at selv om dette ikke ville blive tilfældet, og faciliteterne blev helt lukket, ville dette ikke have nogen meningsfuld kortsigtet indvirkning på tilgængeligheden af forsyninger, da Liberty kun stod for en mindre andel af Unionens samlede kapacitet.

(140)

EUROFER fremsatte lignende påstande vedrørende Acciaieries fabrik i Genova og henviste til pressemeddelelser, hvoraf det fremgik, at virksomheden i 2023 stadig producerede .

(141)

Kommissionen mindede i den forbindelse om, at undersøgelsen kun vedrørte EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4, og at Det Forenede Kongerige var et tredjeland. Ligeledes omfattede denne undersøgelse kun den undersøgte vare som defineret i afsnit 2 i indledningsmeddelelsen . Kapacitetstallene omfatter derfor hverken den kapacitet, der var konstateret i Det Forenede Kongerige, eller EU-kapaciteten vedrørende ECCS-produktion.

(142)

Kommissionen mindede også om, at kapacitetstallene i tabel 5 i forordningen om midlertidig told var blevet fremlagt af EU-producenterne selv, nærmere bestemt i besvarelsen af makrospørgeskemaet, som var blevet efterprøvet af Kommissionen i undersøgelsens endelige fase.

(143)

Kapacitetstallene stammer således fra efterprøvede data, og der blev ikke fremlagt beviser, der kunne rejse tvivl om nøjagtigheden af disse tal.

(144)

Kommissionen bekræftede, at en passende andel af Libertys og Acciairie d'Italias kapacitet også blev lagt til tallene for den samlede kapacitet. Det forhold, at disse virksomheder har reduceret eller indskrænket produktionen i den pågældende periode, betyder ikke, at denne kapacitet ikke eksisterer. Så vidt Kommissionen vidste, og som EUROFER påpegede, er produktionslinjerne ikke blevet nedlagt, og de kunne i princippet genstartes, hvis markedsforholdene forbedres . De bør derfor medregnes i den samlede produktionskapacitet i Unionen.

(145)

Desuden var produktionskapaciteten for disse to virksomheder samlet set på [250-350] tusind ton pr. år. Selv om de ikke ville blive medregnet i den samlede EU-kapacitet, ville dette derfor ikke i væsentlig grad ændre Kommissionens konklusion i betragtning 383 i forordningen om midlertidig told, som Trivium anfægtede. Selv med denne reduktion ville den samlede EU-produktionskapacitet stadig overstige den samlede efterspørgsel i Unionen med [650-750] tusind ton, selv i året med den højeste efterspørgsel, 2020, hvilket ikke viste nogen risiko for forsyningsknaphed.

(146)

På grundlag af ovenstående afviste Kommissionen Triviums påstande som ubegrundede og bekræftede konklusionerne i betragtning 255-257 i forordningen om midlertidig told.

(147)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, at Kommissionen ikke skelnede mellem nominel kapacitet og faktisk kapacitetsudnyttelse eller praktisk anvendelighed, hvilket gav et vildledende billede af tilgængeligheden af forsyninger i Unionen. CISA fremhævede, at Liberty offentligt anerkendte behovet for omstrukturering eller afhændelse, mens Acciaieries aktiviteter blev hæmmet af langvarige finansielle vanskeligheder. Hvis disse anlæg rent faktisk skulle begynde at producere, ville det således kræve betydelig kapital og tid samt væsentlige reguleringsprocesser, som ville begrænse den faktiske tilgængelighed af produktionskapacitet i Unionen.

(148)

Kommissionen havde aldrig hævdet, at denne kapacitet umiddelbart var til rådighed for produktionen. Selv om disse anlæg i øjeblikket ikke producerede hvidblikprodukter, kunne de, som allerede nævnt i betragtning 144, i princippet genstartes, hvis markedsforholdene forbedredes, selv om det kunne tage nogen tid.

(149)

Ydermere, som Kommissionen allerede understregede i betragtning 145, selv hvis man ikke medregnede Libertys og Acciaieries anlæg, ville den samlede EU-produktionskapacitet stadig overstige den samlede efterspørgsel i Unionen med [650-750] tusind ton, selv i året med den højeste efterspørgsel, 2020, hvilket ikke pegede på nogen risiko for forsyningsknaphed.

(150)

Kommissionen afviste derfor CISA's påstande.

(151)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Steelforce, at EU-erhvervsgrenens markedsandel steg svagt mellem 2023 og undersøgelsesperioden, hvilket tydede på, at tendensen fladede ud, og at faldet i markedsandelen i den betragtede periode ikke forventedes at fortsætte i fremtiden. Steelforce hævdede, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor en fremtidig mindre yderligere udhuling af EU-erhvervsgrenens marked burde berettige indgriben.

(152)

Undersøgelsesperioden faldt stort set sammen med 2023, dvs. perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024. Argumentet om, at faldet i markedsandelen var fladet ud, var derfor vildledende, og der kunne ikke blot ekstrapoleres til fremtiden. I sin analyse så Kommissionen på hele den betragtede periode, som viste et betydeligt fald i markedsandelen på 14 %, mens importen fra Kina steg med 125 % i samme periode. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(153)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev betragtning 258-260 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(154)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 261-267 i forordningen om midlertidig told.

(155)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 268-271 i forordningen om midlertidig told.

(156)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 272 og 273 i forordningen om midlertidig told.

(157)

I lyset af afvisningen af CISA's påstande om pristryk og prisnedgang i betragtning 131-134, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 274-279 i forordningen om midlertidig told.

(158)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 280 og 281 i forordningen om midlertidig told.

(159)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 282-284 i forordningen om midlertidig told.

(160)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 285-292 i forordningen om midlertidig told.

(161)

Steelforce anfægtede Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt skade. Steelforce påpegede, at EU-erhvervsgrenens markedsandel fortsat var betydelig, ca. 70 %, og var mere end dobbelt så høj som markedsandelen for importen fra Kina i hele den betragtede periode. Steelforce hævdede, at et fald i markedsandelen fra 78 % til 67 % (dvs. på 11 procentpoint) i lyset heraf ikke kan betragtes som »væsentlig«, da det ikke fører til en betydelig forværring af de eksisterende markedskræfter.

(162)

Steelforce præciserede endvidere, at det i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, ikke er tilstrækkeligt, at Kommissionen fastslår nogen grad af skade for EU-erhvervsgrenen, men at denne skade skal være »væsentlig«.

(163)

Kommissionen mindede i den forbindelse om, at selv om det i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, ganske vist kræves, at Kommissionen fastslår, at der foreligger væsentlig skade, præciseres det ikke, hvornår og hvordan standarden for »væsentlig« skade anses for at være opfyldt, hvorefter det overlades til Kommissionens skøn.

(164)

Med dette in mente mindede Kommissionen om, at der kan fastslås væsentlig skade, selv om EU-erhvervsgrenen har størstedelen af EU-markedsandelen, mens en enkelt skadesindikator, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, ikke nødvendigvis er udslagsgivende for afgørelsen. Kommissionen undersøgte faktisk markedsandelene sammen med alle andre skadesindikatorer og markedsudviklinger og konkluderede, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Endelig anser Kommissionen et fald på 11 procentpoint i EU-erhvervsgrenens markedsandel for at være betydeligt.

(165)

Kommissionen afviste derfor Steelforces argument og bekræftede sine konklusioner i betragtning 293-305 om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(166)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, at Kommissionen ikke foretog en grundig analyse af, om tabet på 11 procentpoint af EU-erhvervsgrenens markedsandel afspejlede den form for betydelig forværring, der kræves i henhold til grundforordningen. CISA påstod, at proportionaliteten på markedet for hvidblikprodukter, som ifølge CISA både er faldende og genstand for strukturelle ændringer, burde have været taget i betragtning i en sådan analyse.

(167)

Kommissionen fandt, at CISA's påstande tilsyneladende ignorerede størstedelen af den analyse, som Kommissionen foretog. Som anført i betragtning 164 fandt Kommissionen, at et fald i markedsandelen på 11 procentpoint var betydeligt. Udviklingen i markedsandele på baggrund af udviklingen i andre indikatorer, såsom efterspørgsel og andre markedskræfter, var analyseret indgående, navnlig i betragtning 258-267, 295-297, 300, 303, 308-320, 330-336 og 350-355 i forordningen om midlertidig told, og uddybet yderligere i lyset af parternes bemærkninger i bl.a. betragtning 170 og 176-182. Kommissionen afviste således CISA's påstande som ubegrundede.

(168)

CISA fremførte, at Kommissionens konklusion om, at dumpingimporten var årsagen til skaden, var fejlagtig. CISA hævdede specifikt, at den stigende import ikke blev sat i rette sammenhæng, jf. perioder med begrænset handel og øget efterspørgsel under covid-19-pandemien. CISA hævdede, at den stigning i importmængderne, der er omhandlet i betragtning 237-239 i forordningen om midlertidig told, var en forudsigelig korrektion efter en periode med begrænset handel og øget efterspørgsel.

(169)

CISA gentog også sine bemærkninger vedrørende priserne på importen fra Kina og anførte, at de også var steget i den betragtede periode, uden at fremsætte yderligere argumenter eller beviser for, hvordan dette ville afkræfte Kommissionens konklusioner om årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(170)

CISA's påstande i betragtning 168 er imidlertid tydeligvis forkerte. Kommissionen tog hensyn til de gældende markedsvilkår i den betragtede periode og satte udviklingen i importmængder og markedsandele under sådanne forhold i sammenhæng, navnlig forstyrrelserne i forsyningskæderne og covid-19-pandemiens indvirkning på udviklingen i efterspørgslen . CISA's opfattelse af samspillet mellem disse faktorer adskilte sig ikke væsentligt fra Kommissionens konklusioner.

(171)

Kommissionen påpegede ligeledes, at udviklingen i priserne på importen fra Kina og dens samspil med den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, allerede var blevet analyseret i betragtning 241-250 og 319-320 i forordningen om midlertidig told.

(172)

Kommissionen afviste derfor CISA's argumenter og fastholdt sine konklusioner i betragtning 307-320 i forordningen om midlertidig told.

(173)

Steelforce hævdede, at faldet i produktionen, som EU-erhvervsgrenen oplevede, i det mindste delvis skyldes faldende efterspørgsel, både globalt og i Unionen. Som Kommissionen viste i tabel 2 i forordningen om midlertidig told, faldt efterspørgslen i Unionen med 25 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Faldet i den globale efterspørgsel fremgik yderligere af, at EU-erhvervsgrenens eksportmængde også faldt med 24 % i samme periode. Faldende produktion kunne derfor ikke tilskrives importen fra Kina.

(174)

CISA hævdede umiddelbart, at analysen af årsagssammenhængen burde tage højde for indvirkningen af faldende efterspørgsel på salgsmængder og prisjusteringer.

(175)

Hvad angik Steelforces argument anførte Kommissionen, at denne omstændighed faktisk var blevet undersøgt. Kommissionen har anerkendt, at EU-erhvervsgrenen forventedes at miste visse salgs- og produktionsmængder på det vigende marked . Som det bl.a. fremgår af betragtning 327 i forordningen om midlertidig told, var faldet på 36 % i salgsmængden til Unionen, som EU-erhvervsgrenen oplevede, næsten 50 % større end faldet i EU-forbruget i den betragtede periode.

(176)

Samtidig fortsatte importmængderne fra Kina med at stige, selv om markedet var faldende. Det forventes, at alle mængder på et vigende marked falder mere eller mindre ligeligt. De kinesiske producenter øgede ikke blot deres eksportmængder, men vandt også markedsandele på bekostning af EU-producenterne (se betragtning 263 og 264 i forordningen om midlertidig told).

(177)

Kommissionen mindede om, at sådanne stigende mængder også kom ind i Unionen til dumpingpriser, hvilket underbød og trykkede EU-erhvervsgrenens priser i 2023 og undersøgelsesperioden.

(178)

Som Kommissionen allerede havde påpeget i betragtning 320 i forordningen om midlertidig told, udøvede importen fra Kina på grund af dens mængde og markedsandel i forhold til importen fra andre tredjelande klart den største indflydelse på prisadfærden på markedet.

(179)

Kommissionen afviste derfor Steelforces og CISA's argumenter og fastholdt sine konklusioner i betragtning 323-329 i forordningen om midlertidig told.

(180)

CISA hævdede igen, at Kommissionen undlod at vurdere, om importen fra tredjelande bidrog til priskonkurrence og skift i markedsandele, navnlig da Kommissionen i betragtning 330 i forordningen om midlertidig told erkendte, at importen fra andre kilder såsom Korea og Tyrkiet kom ind i Unionen, men undlod at vurdere, om denne import bidrog til priskonkurrence og skift i markedsandele.

(181)

Som anført i betragtning 333 i forordningen om midlertidig told var importmængden og markedsandelen fra andre tredjelande, herunder Korea og Tyrkiet, imidlertid lav og faldt betydeligt i den betragtede periode og kunne derfor ikke have haft en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen. CISA's påstand var derfor ubegrundet.

(182)

Da der ikke blev fremsat meningsfulde bemærkninger om det modsatte, fastholdt Kommissionen således sine konklusioner i betragtning 330-336 i forordningen om midlertidig told.

(183)

CISA hævdede igen, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad vurderede, hvordan faldende eksport bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(184)

CISA fremlagde ingen argumenter eller forklaringer på, hvorfor den var af en sådan opfattelse. Kommissionen afviste derfor denne påstand som ubegrundet.

(185)

Da der ikke blev fremsat meningsfulde bemærkninger om det modsatte, fastholdt Kommissionen således sine konklusioner i betragtning 337-342 i forordningen om midlertidig told.

(186)

CISA hævdede igen, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad vurderede, hvordan stigende produktionsomkostninger bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. CISA fremlagde ingen argumenter eller forklaringer på, hvorfor den var af en sådan opfattelse. Kommissionen afviste derfor CISA's påstand som ubegrundet.

(187)

MPE antydede ligeledes, at de stigende produktionsomkostninger var tæt forbundet med EU-erhvervsgrenens resultater på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. MPE antydede, at Kommissionen burde have påvist, at de stigende produktionsomkostninger ikke var årsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(188)

Steelforce fastholdt på den anden side sin holdning om, at øgede investeringer var den vigtigste årsag til EU-erhvervsgrenens skade, og hævdede specifikt, at Kommissionens analyse i betragtning 291, 346 og 347 i forordningen om midlertidig told ikke er tilstrækkelig i denne henseende.

(189)

Steelforce hævdede, at det formål, som investeringerne tjener, er irrelevant, for så vidt som de klart har en indvirkning på EU-producenternes finansielle situation.

(190)

EUROFER svarede på disse påstande og hævdede, at investeringer i vedligeholdelse er et nødvendigt skridt for enhver virksomhed, og at investeringer for at nå miljømål er påkrævet i henhold til EU-lovgivningen. Det sidste forklarer højst, hvorfor investeringerne stadig blev foretaget på et vanskeligt marked. EUROFER hævdede også, at omkostninger i forbindelse med miljøinvesteringer ikke bør betragtes som en faktor, der svækker årsagssammenhængen, da Kommissionen også tager hensyn til fremtidige omkostninger til overholdelse af miljøbestemmelser i sine beregninger af skadesmargenen.

(191)

For så vidt angår de påstande, der blev fremsat af MPE, påpegede Kommissionen, at den faktisk tog hensyn til de stigende produktionsomkostninger og dens samspil med andre faktorer i sin analyse af skade og årsagssammenhæng . MPE påviste ikke, hvorfor en del af Kommissionens analyse var fejlbehæftet, og hvordan udviklingen i andre indikatorer i stedet kunne tilskrives stigende produktionsomkostninger. Hvis produktionsomkostningerne f.eks. var den vigtigste indikator for EU-erhvervsgrenens resultater, som MPE foreslog, ville det ikke være muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå rentabilitet i 2022, som er det år med de næsthøjeste produktionsomkostninger i hele den betragtede periode, mens den forblev tabsgivende i alle de øvrige år.

(192)

For så vidt angår påstandene om stigende investeringer mindede Kommissionen om, at næsten hele denne stigning i investeringerne, jf. betragtning 291 i forordningen om midlertidig told, kun kan tilskrives én EU-producent og skyldtes regelmæssig vedligeholdelse, der skulle foretages på en af producentens højovne, mens resten af investeringerne næsten udelukkende blev foretaget med henblik på overholdelse af miljøkrav. Andre investeringer, navnlig de to andre producenters, forblev stort set uændrede i den betragtede periode.

(193)

Da vedligeholdelse af kerneaktiver som beskrevet ovenfor er afgørende for, at en virksomhed kan opretholde enhver meningsfuld drift, mens omkostningerne til overholdelse af miljøbestemmelser er lovgivningsbaserede, fastholdt Kommissionen sin holdning om, at en sådan stigning i investeringerne ikke kan betragtes som selvforskyldt skade. Det er ikke en forretningsmæssig beslutning, der med rimelighed kan udsættes. Den omstændighed, som påpeget af EUROFER, at disse investeringer blev foretaget under vanskelige markedsforhold, taler yderligere for denne konklusion.

(194)

Ikke desto mindre simulerede Kommissionen rentabilitetstal ved fra EU-erhvervsgrenens samlede omkostninger at fjerne a) de investeringer, der blev foretaget af den ene producent med den største andel af investeringer, og b) alle investeringer foretaget af alle tre stikprøveudtagne EU-producenter. I begge scenarier forbliver rentabilitetstendenserne de samme, og EU-erhvervsgrenen forblev tabsgivende i 2020, 2021, 2023 og i undersøgelsesperioden.

(195)

Dette viste, at de foretagne investeringer ikke var den vigtigste årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen led — selv hvis der ikke blev foretaget investeringer i den betragtede periode, ville EU-erhvervsgrenens rentabilitetssituation ikke have ændret sig væsentligt.

(196)

På grundlag af ovenstående og efter den yderligere analyse af investeringernes indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, der er skitseret ovenfor, fastholdt Kommissionen sin konklusion om, at hverken stigende produktionsomkostninger eller investeringer var den vigtigste årsag til EU-erhvervsgrenens skade.

(197)

Steelforce gentog sit argument om, at den skade, EU-producenterne havde lidt, var selvforskyldt og var forårsaget af deres forretningsmæssige beslutning om fortsat at basere sig på langfristede kontrakter med deres kunder, brugerne af hvidblikprodukter. Steelforce hævdede, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke forklarede, hvorfor denne praksis ikke kunne ændres, da brugerne ikke afviser at indkøbe hvidblik ved spotsalg fra producenter uden for Unionen.

(198)

EUROFER gentog i sit svar, at langfristede kontrakter er en markedsstandard, der i sidste ende presses op igennem værdikæderne af supermarkederne for at sikre forudsigelighed i prisfastsættelsen, og at kinesiske eksportører udnytter denne virkelighed ved at underbyde EU-producenterne gennem spotsalg og dermed i sidste ende tage markedsandele.

(199)

Steelforce besvarede disse modpåstande og gentog sit argument om, at årsagen til, at EU-producenterne ikke selv ville skifte til spotsalg (da producenter uden for Unionen klart kan samarbejde med brugere om sådanne kontrakter), var deres egen forretningsmæssige beslutning.

(200)

Kommissionen mindede om, at den faktisk havde forklaret, hvorfor standarden for årlige kontrakter inden for Unionens forsyningskæder ikke kan ændres ensidigt af EU-producenterne. Som forklaret i betragtning 322 i forordningen om midlertidig told og gentaget af EUROFER i sin modpåstand efterspørger store detailhandlere (supermarkeder) i Unionen årlige priser fra deres leverandører af dåsekonserves, som igen efterspørger sådanne fra deres leverandører af dåser, som igen efterspørger sådanne fra EU-producenterne af hvidblikprodukter.

(201)

Der blev ikke fremlagt nye beviser for, at Kommissionens konklusioner i denne henseende var behæftet med fejl. Med dette in mente og i betragtning af, at Kommissionen har beviser i sagsakterne, der viser, at årlige kontrakter med EU-producenterne er en markedsstandard, mens kinesiske eksportører normalt modtager spotordrer, fastholdt Kommissionen sine konklusioner i betragtning 321, 322, 348 og 349 i forordningen om midlertidig told.

(202)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var CISA og Steelforce uenige i Kommissionens konklusioner om relevansen af årlige kontrakter i analysen af årsagssammenhæng.

(203)

Steelforce påstod, at selv om anvendelsen af årlige kontrakter med EU-producenterne er en markedsstandard, lykkes det hverken Kommissionen eller nogen af de interesserede parter at forklare, hvorfor EU-erhvervsgrenen anses for at være forpligtet til at anvende årlige kontrakter, mens brugerne klart accepterer at gøre forretninger med kinesiske producenter på spotmarkedet.

(204)

CISA påpegede på den anden side, at stigningen i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ikke kunne opvejes af stigende priser. CISA hævdede, at det ikke var importen fra Kina, der trykkede priserne, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, men snarere dens strukturelle placering i forsyningskæden. Det forhold, at aftagerindustrierne presser EU-erhvervsgrenen til at sælge på grundlag af årlige kontrakter, gav ikke megen plads til nødvendige prisjusteringer.

(205)

Som Kommissionen allerede har forklaret i betragtning 322 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 200 i nærværende forordning, er årlige kontrakter en generel markedsforventning, der presses igennem af aftagervirksomhederne, og som begynder hos supermarkederne og fortsætter opad i værdikæden. Store detailhandlere ønsker forudsigelighed i deres prisfastsættelse i løbet af året. Samtidig afhænger aktiviteterne af de virksomheder, der foretager dåsepåfyldning af fødevarer, i høj grad af tidspunktet for og omfanget af den årlige høst. På grund af selve karakteren af aktiviteterne har disse dåsepåfyldningsvirksomheder således brug for at kunne forudsige mængden af og leveringstid for tomme dåser, som de har behov for i et givet år, for at kunne fylde fødevaren på dåse rettidigt efter høsten. Dette betyder samtidig, at dåseproducenterne også har behov for forudsigelighed i forsyningen af hvidblikprodukter for rettidigt at kunne producere de pågældende dåser. En sådan markedsspecificitet fremmer forudsigeligheden i leverancerne og forankrer størstedelen af ordrerne i de lokale forsyningskæder med kortere leveringstider, der er mindre udsat for forstyrrelser. Dette medfører naturligvis et generelt markedspres på EU-producenterne om at indgå årlige kontrakter med de fleste af de kunder, der fremstiller fødevaredåser.

(206)

Når størstedelen af udbuddet således er sikret med hensyn til mængde og pris, kan producenterne af fødevaredåserne også vælge at købe visse mængder hvidblikprodukter til lavere priser fra Kina og andre tredjelande på spotmarkedet. Det er således den særlige karakter af behovene hos virksomheder i aftagerleddet og deres rationelle økonomiske adfærd i denne værdikæde, der forklarer, hvorfor markedet foretrækker årlige kontrakter med EU-producenterne, men tolererer spotsalget fra Kina.

(207)

Kommissionen påpegede endvidere, at Steelforces argument også indebar, at EU-producenterne af en eller anden grund vælger at acceptere handelsvilkår, som bevirker, at de opererer med tab. Kommissionen kunne ikke forstå, og Steelforce forklarede ikke, hvorfor EU-producenterne som rationelle økonomiske aktører ville beslutte at drive virksomhed på en sådan måde.

(208)

Med hensyn til CISA's argument påpegede Kommissionen, at selv hvis argumentet blev accepteret, er manglende rentabilitet blot et af elementerne i analysen af årsagssammenhæng. Som anført i betragtning 350-354 i forordningen om midlertidig told er konklusionen om årsagssammenhæng baseret på tab af markedsandele, prisunderbud, pristryk og prisnedgang.

(209)

Som det er blevet påvist, mistede EU-producenterne faktisk markedsandele på grund af importen fra Kina, som blev solgt til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser og forårsagede pristryk og prisnedgang i næsten alle årene i den betragtede periode.

(210)

Endelig ville EU-erhvervsgrenens strukturelle placering i forsyningskæden ikke være et problem i sig selv. Hvis der ikke var tale om stigende mængder af kinesisk import til dumpingpriser, ville EU-erhvervsgrenen være i stand til at forhandle bedre vilkår i sine kontrakter. Som det fremgår af tabel 3 og 4 i forordningen om midlertidig told, steg importen fra Kina i mængde og markedsandel i 2022, 2023 og i undersøgelsesperioden, mens den faldt i pris i 2023 og i undersøgelsesperioden. For at kunne konkurrere med denne import til urimelige priser og forblive på markedet måtte EU-erhvervsgrenen acceptere dårligere vilkår.

(211)

Som forklaret i bl.a. betragtning 274-279 i forordningen om midlertidig told var denne import årsag til et pristryk for EU-erhvervsgrenen, hvilket tvang den til at sælge med tab. Dette fremgår klart af, at EU-erhvervsgrenen efter at have været i stand til at sælge til et beløb, der var højere end produktionsomkostningerne i 2022, sænkede sine priser i 2023 og i undersøgelsesperioden, selv da produktionsomkostningerne fortsatte med at stige i 2023, jf. tabel 8 i forordningen om midlertidig told.

(212)

CISA's argument blev derfor afvist som ubegrundet.

(213)

Som forklaret i afsnit 5.1 og 5.2 analyserede Kommissionen alle de bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte til Kommissionens analyse af årsagssammenhængen i forordningen om midlertidig told. Der blev ikke fremført nye beviser eller argumenter, som kunne begrunde en omgørelse af Kommissionens konklusioner i denne henseende.

(214)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen således sine konklusioner i betragtning 350-354 i forordningen om midlertidig told og fastholdt, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(215)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger var CISA uenig i Kommissionens konklusioner om årsagssammenhæng, navnlig i Kommissionens konklusioner om faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængder og indvirkningen af stigende investeringer. CISA hævdede, at selv om importen fra Kina kan have udøvet et vist konkurrencepres, underbygger de foreliggende beviser ikke konklusionen om, at den udgjorde den fremherskende eller en væsentlig årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(216)

Da CISA ikke fremlagde nye beviser eller argumenter til støtte for denne konklusion, afviste Kommissionen denne påstand som ubegrundet og fastholdt sin konklusion i betragtning 214.

(217)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 355 i forordningen om midlertidig told.

(218)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 356-361 i forordningen om midlertidig told.

(219)

Skadesmargenerne blev genberegnet under hensyntagen til den told, der skal betales. Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 220-227 i forordningen om midlertidig told. Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Baosteel Group: — Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd 13,1 46,2 Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 46,7 62,4 Andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven 24,5 52,0 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 62,3 71,7

(220)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelige beviser for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(221)

Selv med de reviderede margener var de margener, der var tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, dog fortsat højere end dumpingmargenerne. Kommissionen fandt derfor, at det ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(222)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Virksomhed Endelig antidumpingtold (%) Baosteel Group: — Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd 13,1 Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 46,7 Andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven 24,5 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 62,3

(223)

I deres bemærkninger til forordningen om midlertidig told anfægtede flere interesserede parter Kommissionens konklusioner om Unionens interesser.

(224)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told hævdede Steelforce, at antidumpingtold vil føre til lukning af dåseproduktionsanlæg i Unionen. Dette ville ødelægge EU-producenternes vigtigste marked, hvilket betyder, at antidumpingtold er i strid med EU-erhvervsgrenens egne interesser.

(225)

Dette argument bygger på den antagelse, at toldens indvirkning på brugerne vil være så skadelig, at den vil føre til et sammenbrud af dåseproduktionen i Unionen. Som analysen i afsnit 7.3 viser, blev det imidlertid ikke påvist, at dette scenario sandsynligvis vil blive til virkelighed.

(226)

Med dette in mente, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 368-370 i forordningen om midlertidig told.

(227)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Steelforce, at Kommissionen foretog en fejlagtig vurdering af importørernes interesser. Kommissionen konkluderede, at importen af hvidblikprodukter tegnede sig for en mindre del af Steelforce Groups omsætning, mens den virksomhed, der svarede på spørgeskemaet, var Steelforce Packaging BV, en særskilt virksomhed, som ville blive påvirket i langt højere grad.

(228)

Kommissionen præciserede, at Steelforce Packaging BV faktisk kun er én virksomhed i Steelforce Group, mens Kommissionens konklusioner i betragtning 373-374 i forordningen om midlertidig told vedrørte hele Steelforce Group.

(229)

Dette svækker imidlertid ikke konklusionerne i nævnte betragtninger. I Kommissionens spørgeskemaer blev der anmodet om data (navnlig om omsætning og rentabilitet) for de samlede EU-transaktioner, netop for at få et nøjagtigt billede af, hvordan en importørs samlede stilling i Unionen ville blive påvirket.

(230)

I lyset af ovenstående, og da ingen andre importører eller forhandlere gav sig til kende for at modsætte sig tolden, fastholdt Kommissionen sin konklusion om, at tolden sandsynligvis ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på situationen hos importører og forhandlere i Unionen.

(231)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Steelforce, at hvis Kommissionen havde til hensigt at drage konklusioner om, hvordan antidumpingtolden kunne påvirke importørerne på grundlag af data indsamlet fra Steelforce, burde disse konklusioner drages på grundlag af de samlede EU-aktiviteter hos Steelforce Packaging BV, den enhed i Steelforce Group, der importerer hvidblikprodukter, og ikke hos hele Steelforce Group.

(232)

CISA hævdede ligeledes, at Kommissionen ikke burde vurdere indvirkningen af told på gruppeniveau, men snarere på virksomhedsniveau.

(233)

Kommissionen drog imidlertid ingen konklusioner om toldens indvirkning på andre importører ud fra de oplysninger, der blev indsamlet fra Steelforce. Derimod vedrørte konklusionerne i betragtning 371-374 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 227-230 i nærværende forordning kun Steelforce. Denne analyse, der ser på hele Steelforces resultater som fremlagt i spørgeskemabesvarelsen, tydede ikke på, at gruppen ville blive væsentligt påvirket af tolden.

(234)

I denne forbindelse fandt Kommissionen ikke nogen gyldig grund til at revurdere sin tilgang og kun se på Steelforce Packaging BV's resultater. Som det fremgik af spørgeskemabesvarelsen og de beviser, der blev indsamlet under kontrolbesøget, var flere virksomheder i Steelforce Group i Unionen til en vis grad involveret i import og videresalg af hvidblikprodukter, og de relevante data blev konsolideret på gruppeniveau. Det ville være i strid med de faktiske omstændigheder, der blev fastslået i undersøgelsen, at isolere blot én virksomhed fra gruppen for at vurdere indvirkningen på den alene.

(235)

For så vidt angik importørerne generelt kunne Kommissionen, jf. betragtning 375 i forordningen om midlertidig told og betragtning 231 i nærværende forordning, kun konkludere, at tolden ikke ville have en væsentlig indvirkning på dem, fordi ingen anden importør undtagen Steelforce gav sig til kende og modsatte sig tolden, og der blev heller ikke fremsat argumenter for, hvordan en importørs konkurrencemæssige stilling ville blive påvirket negativt ved at genskabe lige konkurrencevilkår.

(236)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Steelforce og MPE deres påstande om, at EU-erhvervsgrenen ikke er en pålidelig forsyningskilde, da brugerne ofte oplever forsinkelser i leverancerne fra EU-producenter. Steelforce henviste til e-mails, som virksomheden fremsendte i et tidligere indlæg, der angav tilfælde af betydelige forsinkelser i EU-producenternes leverancer, og bemærkede, at Massilly hævdede, at EU-producenterne af hvidblik har begrænset kapacitet og en meget streng prognosepolitik, der forbyder enhver mængdeafvigelse og højere priser. MPE fremlagde flere e-mails fra deres medlemmer som dokumentation. MPE gentog også, at tolden vil resultere i et utilstrækkeligt udbud af hvidblikprodukter i Unionen. CISA støttede disse bemærkninger.

(237)

Desuden hævdede Steelforce, at aftagerindustrien er afhængig af import fra Kina for at opretholde sin produktionsplan. MPE fastholdt, at det ikke ville være muligt for emballageindustrien i aftagerleddet at vende tilbage til forsyninger fra andre tredjelande, da Kina er langt den største forsyningskilde ud over EU-erhvervsgrenen.

(238)

EUROFER besvarede disse påstande og hævdede, at der er [8-13] mio. ton global driftskapacitet, eksklusive kapaciteten i Unionen og Kina, som kunne omdirigeres til EU-markedet.

(239)

Steelforce hævdede, at denne kapacitet ikke tog hensyn til efterspørgslen i tredjelande eller deres respektive handelspartnere og derfor ikke kunne omdirigeres til Unionen.

(240)

MPE hævdede desuden, at den kombinerede virkning af beskyttelses- og antidumpingforanstaltningerne vil forårsage betydelige problemer for Unionens metalemballageindustri, både med hensyn til tilgængeligheden af forsyninger og med hensyn til stigende produktionsomkostninger.

(241)

Formålet med antidumpingforanstaltningerne er ikke at standse importen fra det pågældende land, men at sikre, at den kommer ind på EU-markedet til rimelige priser. Det er gennem denne prisme, at toldens indvirkning på brugerne skal vurderes.

(242)

Kommissionen kunne derfor ikke acceptere argumenterne om, at indførelsen af told vil føre til mangel på forsyninger i Unionen. Som allerede beskrevet i betragtning 383 i forordningen om midlertidig told (og yderligere drøftet i betragtning 145 i nærværende forordning) er der selv i det ekstremt usandsynlige scenario, at al import til Unionen forsvinder, desuden tilstrækkelig kapacitet i Unionen til at dække den samlede EU-efterspørgsel. Desuden findes der forskellige andre forsyningskilder fra tredjelande.

(243)

Hertil kommer, at selv om MPE har vist, at visse af dens medlemmer ville stå over for forsinkelser i leverancerne fra EU-producenter, kan Kommissionen ikke acceptere argumentet om, at dette kun kan afhjælpes ved import fra Kina. Kommissionen konstaterede i denne undersøgelse, at leveringstiderne fra Unionen er meget kortere end dem fra Kina, mens EU-producenternes høje pålidelighed på den anden side blev fremhævet af nogle af brugerne.

(244)

Med hensyn til MPE's argument i betragtning 240 i nærværende forordning mindede Kommissionen om, at beskyttelsesforanstaltninger er en midlertidig mekanisme, og at enhver told, der skal betales i henhold til beskyttelsesmekanismen, desuden ikke vil blive kumuleret med den antidumpingtold, der følger af denne undersøgelse. Dette argument var derfor irrelevant.

(245)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger udvidede CISA sine argumenter om tilgængeligheden af Libertys og Acciaieries produktionskapacitet, som allerede er analyseret i betragtning 147-150, til at omfatte analysen af Unionens interesser. CISA hævdede, at det ikke er realistisk at forvente, at denne kapacitet hurtigt kan genoptages, og at der derfor er risiko for forsyningsknaphed.

(246)

Steelforce og MPE gentog deres bemærkninger til den påståede mangel på rettidig og regelmæssig forsyning i Unionen. MPE mindede om de beviser, som den fremlagde fra flere af sine medlemmer, og som viste, at de oplevede forsinkelser i leverancerne fra EU-producenter, og gjorde indsigelse mod, at Kommissionen tilsyneladende lagde større vægt på holdningen hos andre brugere, som fremhævede EU-producenternes pålidelighed. Steelforce rejste et retorisk spørgsmål om, hvorfor den overskydende disponible EU-kapacitet ikke anvendes til at foretage pålidelige leverancer til EU-brugerne, og pegede på MPE's beviser for stadig længere leveringstider, som viste, at denne tendens forværredes fra 2022 og fremefter.

(247)

Selv når Libertys og Acciaieries anlæg blev fjernet fra tallene om EU-produktionskapaciteten, oversteg den samlede EU-produktionskapacitet, jf. betragtning 149 og 145, stadig den samlede EU-efterspørgsel i alle årene i den betragtede periode. Kommissionen afviste således CISA's argument som irrelevant.

(248)

Med hensyn til MPE's bemærkninger gjorde Kommissionen det klart, at den ikke havde besluttet at fæste mere lid til visse brugeres synspunkter end til MPE-medlemmernes synspunkter. I stedet konkluderede Kommissionen i betragtning 243, at flere tilfælde af forsyningsproblemer, som nogle af MPE-medlemmerne havde påvist, navnlig når andre brugere roste EU-erhvervsgrenens pålidelighed, ikke pegede på den konklusion, at EU-erhvervsgrenen som hovedregel ikke ville være i stand til rettidigt og i tilstrækkeligt omfang at levere hvidblikprodukter over hele linjen.

(249)

Selv hvis dette var tilfældet, kunne Kommissionen, som det allerede blev påpeget i betragtning 243, ikke se, hvordan manglende indførelse af antidumpingtold på importen fra Kina, som har endnu længere leveringstider, kunne bidrage til at løse et sådant problem.

(250)

Endelig påpegede Kommissionen med hensyn til Steelforces argument, at både efterspørgslen i Unionen samt EU-producenternes produktions- og salgsmængder i 2022 var højere end i 2023 og i undersøgelsesperioden. De MPE-data, som Steelforce henviste til, viste imidlertid, at det i 2022 også var mest sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen ville foretage leverancer rettidigt og i fuldt omfang. Forekomsten af rettidige leverancer i fuldt omfang begyndte først at falde i 2023 og i undersøgelsesperioden, da øgede mængder af dumpingimport trængte ind på EU-markedet, hvorved EU-erhvervsgrenen mistede sin markedsandel, og EU-erhvervsgrenen blev bragt i en stadig mere usikker finansiel situation. Dette understøtter ikke påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til rettidigt at forsyne sine kunder, hvis de stod over for et normalt (højere) efterspørgselsniveau.

(251)

Steelforce, Massilly, Trivium, MPE og CISA var uenige i Kommissionens vurdering af, hvordan tolden vil påvirke aftagerindustrierne.

(252)

MPE hævdede, at Kommissionens konklusioner om, hvordan antidumpingtold vil påvirke Triviums og Massilys produktionsomkostninger, ikke kan udvides til at omfatte alle brugere, eftersom Trivium og Massilly købte en relativt lille andel af deres samlede hvidvareprodukter fra Kina. MPE bemærkede, at der villet blive tegnet et mere nøjagtigt generelt billede, hvis disse beregninger blev foretaget ud fra den antagelse, at metalemballageproducenterne i gennemsnit købte 23,4 % af deres forsyning af hvidvareprodukter fra Kina, i overensstemmelse med markedsandelen for importen fra Kina i undersøgelsesperioden. Hvis det også antages, at hvidblikprodukter udgør 50 % af en brugers produktionsomkostninger, fører sådanne beregninger til, at de samlede produktionsomkostninger øges med 5-6 %.

(253)

På samme måde har Massilly under kontrolbesøget på stedet vist, at indvirkningen af tolden hovedsagelig kun vil påvirke visse af virksomhedens faciliteter, men i langt højere grad end hvad Kommissionen konkluderede i betragtning 384-387 i forordningen om midlertidig told.

(254)

Steelforce hævdede på den anden side, at selv stigningen på 2 % i dåseproducenternes omkostninger er betydelig for en sådan prisfølsom industri og vil påvirke deres konkurrenceevne. Steelforce gentog også Massilys påstande i den foreløbige fase om, at tolden vil ramme hele værdikæden i aftagerleddet, herunder fødevareindustrien. Steelforce bemærkede, at selv om EU-erhvervsgrenen beskæftigede ca. 5 000-6 000 fuldtidsansatte (»fuldtidsækvivalenter«), indberettede MPE alene mere end 66 000 direkte ansatte hos de dåseproducenter i Unionen, der indgår i EU-erhvervsgrenen, og Unionens interesser påvirkes derfor i væsentlig grad. Navnlig vil kunderne hos producenter af fødevaredåser skifte endnu hurtigere fra dåser af hvidblik til andre typer emballage (polyethylentereftalat eller plast), mens importen af dåser, der allerede indeholder fødevarer, vil øge presset på værdikæderne i aftagerleddet yderligere. CISA støttede disse påstande.

(255)

Steelforce hævdede, at antidumpingundersøgelsen vedrørende ECCS er et specifikt tilfælde, hvor værdikæden i aftagerleddet (dåseproducenter), efter at Kommissionen indførte en endelig antidumpingtold , brød sammen under konkurrencepresset fra udlandet, hvilket førte til en reduktion af efterspørgslen efter ECCS selv.

(256)

Endelig hævdede MPE, at hele kæden i aftagerleddet burde beskyttes, da told ellers ville bringe emballageindustriens konkurrenceevne i fare, navnlig i lyset af den stadig stigende import af tomme dåser og dåsedele til Unionen.

(257)

Med hensyn til MPE's påstand i betragtning 252 mindede Kommissionen om, at den baserede sig på beviserne i sagsakterne, da den nåede frem til sine konklusioner. I den forbindelse hviler Kommissionens skøn og konklusioner i betragtning 386 i forordningen om midlertidig told på de omfattende og detaljerede data i besvarelserne af spørgeskemaet fra Trivium og Massilly, hvor sidstnævnte senere efterprøves.

(258)

Selv om beregningerne af MPE var nøjagtige, fremlagde MPE på den anden side ikke dokumentation for eller konkrete eksempler på, at hvidblikprodukter udgjorde en så høj andel af brugernes produktionsomkostninger, samtidig med at brugerne også importerede en så stor andel af dem fra Kina. Det er heller ikke blevet påvist, at brugerne ikke ville have andre produkter end dåser af hvidblik i deres portefølje, i hvilket tilfælde toldens indvirkning på deres samlede forretning ville være mindre udtalt. Tværtimod har begge de brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser, andre varer i deres portefølje.

(259)

Hvis der var brugere, for hvem hvidblikprodukter udgjorde en meget større andel af deres produktionsomkostninger, som også køber en meget større andel heraf fra Kina og dermed ville blive mere påvirket af tolden, antages det endelig, at de ville have givet sig til kende og samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen for at påvise over for Kommissionen, at tolden rent faktisk vil have en så skadelig indvirkning på deres forretning. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

(260)

Med hensyn til Massillys påstand i betragtning 253 har Massilly ganske vist påvist, at visse dele af virksomhedens aktiviteter vil blive hårdere påvirket af tolden end andre, men dette ændrer ikke Kommissionens konklusioner vedrørende denne bruger. Som allerede forklaret i betragtning 229 vurderede Kommissionen toldens indvirkning på de samlede EU-transaktioner for at få et billede af, hvordan en brugers samlede stilling i Unionen ville blive påvirket, snarere end blot en del af dennes forretning.

(261)

For så vidt angår argumenterne om konkurrencepresset på aftagerindustrierne modtog Kommissionen en præsentation med følsomme og uefterprøvede data som dokumentation til støtte for disse påstande. Præsentationen henviste til udviklingen i prisforskellen mellem emballage af forskellige materialer (herunder tin og plast) og ændringerne i andelen af markedet for emballage af forskellige materialer (herunder tin og plast) siden 2020. Præsentationen indeholdt også Eurostat-data, der viser udviklingen i importen af dåser og komponenter (låg, kapsler og lign.) af hvidblik. Endelig indeholdt præsentationen anekdotisk dokumentation for flytningen af dåsepåfyldningsoperationer til udlandet.

(262)

De tendenser, der blev påvist i præsentationen, tydede ikke på, at der ville ske et nedbrud i værdikæderne i aftagerleddet som følge af indførelsen af told. Som det fremgår af tabel 4, 8 og 12 i forordningen om midlertidig told, var priserne på hvidblik desuden de højeste i 2022 i forhold til alle andre år i den betragtede periode.

(263)

Selv om Steelforce hævdede, at det er kendt, at markederne i aftagerleddet led under et uoverstigeligt pres fra konkurrerende udenlandske varer efter ECCS-undersøgelsen, blev der heller ikke fremlagt relevante beviser for dette. Steelforce henviste til offentlige erklæringer fra en italiensk fødevareproducent, Del Monte, som åbnede et nyt anlæg i Indien . Dette ene eksempel, som end ikke angav årsagerne til åbningen af dette anlæg, kunne ikke anses for at være tilstrækkeligt til, at det kunne konkluderes, at ECCS-undersøgelsen resulterede i et uoverstigeligt pres fra konkurrerende udenlandske varer.

(264)

Endelig bemærkede Kommissionen med hensyn til MPE's påstand om, at hele værdikæden i aftagerleddet bør beskyttes, at Eurostats data rent faktisk viste, at importen af dåser og komponenter (låg, kapsler og lign.) af hvidblik til Unionen har været stigende.

(265)

Selv om importen af tomme dåser fra Kina er stigende, udgør den kun en tredjedel målt i mængde (efter Det Forenede Kongerige og Tyrkiet). Desuden har den samlede importmængde stort set været den samme mellem 2020 og 2024 (da importen fra Det Forenede Kongerige tilsvarende er faldet betydeligt), så det kan ikke konkluderes, om denne import havde en skadelig indvirkning på markedsandelen for EU-brugerne, dvs. producenterne af dåser af hvidblik.

(266)

Importen af tinkomponenter fra Kina er på den anden side steget betydeligt og har siden 2020 udgjort den største andel af importen (Tyrkiet og Det Forenede Kongerige er de to næststørste importkilder).

(267)

Under alle omstændigheder synes disse stigende tendenser at være begyndt allerede for nogle år siden og er derfor uafhængige af den igangværende undersøgelse. Der er ingen tegn på, at tendenserne vil blive stoppet eller vendt, hvis der ikke indføres antidumpingtold på hvidblikprodukter. Desuden falder dåser og tinkomponenter ikke ind under varedækningen i den nuværende undersøgelse, og Kommissionen kan derfor ikke indføre told på varer i aftagerleddet som en del af undersøgelsen, som MPE foreslog.

(268)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, at Kommissionens konklusioner på grundlag af oplysninger fra kun to virksomheder, Trivium og Massilly, muligvis ikke var repræsentative for sektoren som helhed, navnlig i betragtning af disse to brugeres størrelse. CISA hævdede endvidere, at Kommissionens analyse af den indvirkning, som tolden ville have på brugerne, overordnet set var utilstrækkelig med hensyn til indvirkningen på produktionsomkostningerne og konkurrencepresset på EU-markedet og eksportmarkederne.

(269)

På den anden side gentog MPE sine påstande om konkurrencepres på de brugere, der er aktive i værdikæden for fødevareemballage, som var en følge af i) billig import af halvfabrikata af metalemballage samt dåser fyldt med fødevarer og aerosoler, hovedsagelig med oprindelse i Kina, og ii) alternative emballagematerialer (såsom plast). Dette resulterer i, at sektoren for metalemballage bliver prisfølsom, hvilket forhindrer den i at absorbere eller vælte enhver stigning i produktionsomkostningerne, som ville være en følge af indførelsen af antidumpingtold, over på forbrugerne.

(270)

MPE hævdede endvidere, at Kommissionens konklusioner i betragtning 258-259 beroede på spekulative argumenter. Selv om nogle af brugerne kunne have andre varer i deres porteføljer, fandt MPE dette irrelevant i forbindelse med denne undersøgelse. På samme måde hævdede MPE, at brugernes deltagelse i antidumpingundersøgelser, også i dette tilfælde, er lav, fordi Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til deres bekymringer.

(271)

CISA fremlagde imidlertid ingen argumenter for, hvordan andre analysemetoder ville have gjort Kommissionens analyse mere hensigtsmæssig, og den fremlagde heller ikke nye beviser, der kunne anfægte Kommissionens tidligere konklusioner.

(272)

Tilsvarende fremlagde MPE heller ikke nye beviser til støtte for sine tidligere påstande. Kommissionen påpegede imidlertid, at den nøje har overvejet alle de beviser og argumenter, der er fremlagt af alle interesserede parter, herunder importører og brugere.

(273)

Undersøgelsen fastslog, at der forekom dumping, skade og årsagssammenhæng mellem de to. Det er på denne baggrund, at Kommissionen analyserede alle de oplysninger og beviser, som den modtog fra andre interesserede parter, herunder MPE, brugere og importører, vedrørende Unionens interesser. Dette indbefattede omfattende spørgeskemabesvarelser fra to brugere, Massily og Trivium. På grundlag af deres omfattende og i MPE's tilfælde efterprøvede data konkluderede Kommissionen, at disse brugere ikke ville blive væsentligt negativt påvirket af tolden.

(274)

Selv om Kommissionen undersøgte alle de oplysninger, den fik forelagt, modtog den imidlertid ingen verificerbar dokumentation fra individuelle brugere, der kunne godtgøre, at den var stærkt udsat for import fra Kina og dermed for en uforholdsmæssig indvirkning af indførelsen af antidumpingtold. Udledninger vedrørende årsagerne til, at der ikke er tale om et sådant samarbejde, kan ikke bruges som et argument for at godtgøre, at brugerne faktisk vil blive påvirket i væsentlig grad, endsige erstatte de faktiske omfattende beviser fra brugerne, der er nødvendige for at påvise sådanne indvirkninger.

(275)

Som allerede forklaret tydede de beviser, som Kommissionen havde til rådighed (enten vedrørende eftervirkningerne af ECCS-sagen eller situationen i emballagesektoren i den betragtede periode), ikke på, at det var sandsynligt, at aftagerindustrierne ville blive væsentligt negativt påvirket af indførelsen af tolden, selv om dette ville øge priserne på hvidblikprodukter i Unionen. Som allerede nævnt i betragtning 262 var priserne på hvidblikprodukter højest i 2022. Ingen af de beviser, der blev fremlagt for Kommissionen, viste en betydelig forringelse af markedspositionerne eller resultaterne for brugerindustrierne for hvidblikprodukter i det pågældende år.

(276)

På grundlag af alle de fremlagte beviser fra alle de interesserede parter, der var aktive i sagen, kunne Kommissionen derfor ikke konkludere, at foranstaltningerne ville have en så negativ indvirkning på aftagerindustrierne, at det ville opveje behovet for at beskytte EU-producenterne mod skadevoldende dumping.

(277)

Steelforce hævdede, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til toldens indvirkning på Unionens miljøpolitikker. Steelforce anfægtede konklusionen i betragtning 389 i forordningen om midlertidig told om, at Kommissionen ikke havde tilstrækkelige beviser til at konkludere, at indførelsen af told ville påvirke Unionens miljøpolitikker negativt. Steelforce hævdede, at der var fremlagt tilstrækkelige beviser, og at Kommissionen var forpligtet til at undersøge dette yderligere.

(278)

Kommissionen var uenig i denne vurdering, da alle interesserede parter blot hævdede, at indførelsen af told vil føre til et dramatisk skifte fra tinemballage til andre (mindre miljøvenlige) typer emballage og dermed underminere Unionens miljømål.

(279)

Som vurderet i afsnit 7.3.2 blev der imidlertid ikke fremlagt overbevisende beviser for, at indførelsen af antidumpingtold vil have en sådan virkning. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(280)

I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA, MPE og Steelforce deres tidligere påstande om, at antidumpingtold på import af hvidblikprodukter fra Kina er uforenelig med Unionens miljøpolitikker.

(281)

Disse genfremsatte argumenter var imidlertid baseret på den antagelse, at Kommissionen ville finde, at indførelsen af told ville føre til en betydelig erstatning af hvidblikprodukter med andre materialer i emballagesektoren. Da Kommissionen ikke ændrede sine tidligere konklusioner vedrørende dette punkt (se afsnit 7.3.2), fandt Kommissionen, at disse genfremsatte påstande var irrelevante.

(282)

Kommissionen mindede om, jf. betragtning 391 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen for hvidblikprodukter er i en prekær situation. EU-erhvervsgrenen har været tabsgivende i det meste af den betragtede periode, mens den samarbejdsvillige importør og begge de brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser, på den anden side var rentable.

(283)

I lyset af ovenstående fastholdt Kommissionen sin holdning om, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger for importen af hvidblikprodukter med oprindelse i Kina.

(284)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(285)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told anmodede MPE om, at toldens form blev ændret til enten fast told eller minimumsimportpris for at afbøde toldens indvirkning på brugerne.

(286)

EUROFER modsatte sig dette forslag og hævdede, at indførelsen af foranstaltninger som fast told eller som minimumsimportpris risikerer at gøre foranstaltningerne fuldstændig ineffektive i betragtning af den generelle volatilitet i energi- og råmaterialeomkostningerne, som navnlig forstærkes under de nuværende politiske omstændigheder i forbindelse med en potentiel handelskrig med USA og de igangværende konflikter i Ukraine og Mellemøsten. På den anden side hævdede EUROFER, at en fast told eller en minimumsimportpris kunne være mere skadelig for brugerne, da priserne i undersøgelsesperioden var relativt høje.

(287)

Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at MPE ikke dokumenterede, hvordan en ændring af toldens form til fast told eller til en minimumsimportpris ville mindske toldens indvirkning på brugerne. Kommissionen bemærkede, at importpriserne faktisk har været faldende efter undersøgelsesperioden. Dette tyder på, at i det mindste på kort sigt vil en ændring af toldens form fra værditold til fast told eller en minimumsimportpris beregnet på grundlag af de værdier, der var gældende i undersøgelsesperioden, faktisk gøre importen endnu dyrere end værditolden.

(288)

Kommissionen betragtede derfor værditolden som den mest hensigtsmæssige form for foranstaltninger i dette tilfælde og vurderede, at den ramte den mest optimale balance mellem brugernes interesser og EU-erhvervsgrenens behov for beskyttelse mod dumpingimport.

(289)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Endelig antidumpingtold (%) Baosteel Group: — Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd. 13,1 46,2 13,1 Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 46,8 62,4 46,8 Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget 24,6 52,0 24,6 Al anden import med oprindelse i Kina 62,3 71,7 62,3

(290)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder virksomheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(291)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin virksomhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(292)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(293)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at efterprøve, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(294)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(295)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(296)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, bør kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(297)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede EUROFER med hensyn til betragtning 294 Kommissionen om at erklære, at den vil indlede en sådan omgåelsessag på eget initiativ, da Kommissionen har adgang til alle de relevante data, der er beskrevet i nævnte betragtning.

(298)

MPE gentog på den anden side sin anmodning til Kommissionen om at tilpasse toldens form for at minimere indvirkningen på brugerne.

(299)

Med hensyn til EUROFER's anmodning bemærkede Kommissionen, at den ikke kan antage, at der indledes nogen form for fremtidig undersøgelse inden for rammerne af en igangværende undersøgelse. Som anført i betragtning 294 kan der kun indledes en antiomgåelsesundersøgelse, hvis alle betingelserne i grundforordningens artikel 13 er opfyldt. I modsætning til EUROFER's påstand indsamler Kommissionen ingen data eller beviser vedrørende praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, jf. artikel 13. Enhver potentiel undersøgelse bliver indledt på grundlag af den enkelte sag. EUROFER's anmodning blev derfor afvist.

(300)

For så vidt angår MPE's gentagne anmodning om at toldens form blev tilpasset, har Kommissionen forsøgt at finde en passende balance mellem de europæiske industriers interesser, men det er ikke blevet påvist, at en tilpasning af toldens form vil hjælpe brugerne i dette tilfælde. Som forklaret i betragtning 287 er importpriserne faldet efter undersøgelsesperioden. En ændring af toldens form fra værditold til fast told eller til en minimumsimportpris ville faktisk gøre importen endnu dyrere end værditolden, i det mindste på kort sigt.

(301)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(302)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(303)

I undersøgelsens endelige fase analyserede Kommissionen, om kriterierne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, for opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft var opfyldt.

(304)

Kommissionen analyserede på grundlag af data fra Surveillance-databasen, om der var en yderligere betydelig stigning i importen ud over det importniveau, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Med henblik på denne analyse sammenlignede Kommissionen: 1) den gennemsnitlige månedlige import fra den første hele måned efter indledningen til og med den måned, hvor registreringen fandt sted (juni 2024-oktober 2024), med den gennemsnitlige månedlige import i de samme måneder i undersøgelsesperioden 2) den gennemsnitlige månedlige import fra den første hele måned efter indledningen til og med den måned, hvor en foreløbig told blev vedtaget (juni 2024-januar 2025), med den gennemsnitlige månedlige import i de samme måneder i undersøgelsesperioden 3) den gennemsnitlige månedlige import fra den første hele måned efter indledningen til og med den måned, hvor registreringen fandt sted (juni 2024-oktober 2024), med den gennemsnitlige månedlige import i hele undersøgelsesperioden samt 4) den gennemsnitlige månedlige import fra den første hele måned efter indledningen til og med den måned, hvor en foreløbig told blev vedtaget (juni 2024-januar 2025), med den gennemsnitlige månedlige import i hele undersøgelsesperioden.

(305)

Ingen af de fire sammenligninger, der er beskrevet ovenfor, viste en yderligere betydelig stigning i importen ud over det importniveau, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden.

(306)

Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for opkrævelse af told med tilbagevirkende kraft ikke er opfyldt.

(307)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1782 blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2026. Den pågældende vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtold og told ud over kontingentet for den pågældende vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode.

(308)

Dette betyder, at når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den pågældende vare og overstiger niveauet for antidumpingtolden i henhold til denne forordning, opkræves der kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159. I perioden med den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den pågældende vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end niveauet for antidumpingtolden i denne forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og det højere niveau for antidumpingtolden i henhold til denne forordning. Den del af antidumpingtolden, der ikke opkræves, suspenderes.

(309)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(310)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i grundforordning —