Search for a command to run...
(Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1081 af 26. maj 2025 om gennemførelse af forordning (EU) 2024/1485 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Rusland)
Bilag IV til forordning (EU) 2024/1485 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. maj 2025.
EUT L, 2024/1485, 27.5.2024, ELI: http://data.euro....
Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1484 af 27. maj 2024 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Rusland (EUT L, 2024/1484, 27.5.2024, ELI: http://data.euro...).
I bilag IV til forordning (EU) 2024/1485, afsnit »A. Fysiske personer«, affattes punkt 11 og 18 således:
| Navn | Identificerende oplysninger | Begrundelse | Dato for opførelse | |
|---|---|---|---|---|
| »11. | Kirill Sergeevich NIKIFOROV (Кирилл Сергеевич НИКИФОРОВ) | Stilling: dommer ved den regionale ret i Vladimir Oblast Tidligere dommer ved Kovrov byret i Vladimir Oblast Fødselsdato: 14.3.1992 Nationalitet: russisk Køn: mand | Kirill Sergeevich Nikiforov var dommer ved Kovrov byret i Vladimir Oblast. Fra 2022 har han været direkte involveret i at skabe og opretholde torturlignende forhold for Aleksej Navalnyj ved gentagne gange at afvise Aleksej Navalnyjs krav vedrørende den måde, han blev behandlet på, mod straffekoloni IK-6, hvor han afsonede en dom på 12 år, som var idømt som led i politisk motiveret retsforfølgning. Kirill Sergeevich Nikiforov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder tortur, og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vilkårlige tilbageholdelser og den systematisk krænkelse af menings- og ytringsfriheden. Han er fortsat aktiv i retsvæsenet i Rusland, og i december 2024 blev han forfremmet til dommerembedet ved den regionale ret i Vladimir Oblast. | 27.5.2024 |
| 18. | Oksana Vasilyevna DEMYASHEVA (Оксана Васильевна ДЕМЯШЕВА) | Stilling: næstformand for Kalininsky distriktsret i Sankt Petersborg Tidligere dommer ved Vasileostrovsky distriktsret i Skt. Petersborg Fødselsdato: 10.3.1980 Nationalitet: russisk Køn: kvinde | I sin tidligere stilling som dommer ved Vasileostrovsky distriktsret i Skt. Petersborg idømte Oksana Vasilyevna Demyasheva kunstner Aleksandra Skotjilenko syv års fængsel på grundlag af politisk motiverede anklager om at sprede såkaldte »falske nyheder« om den russiske hær. Aleksandra Skotjilenko blev arresteret for at udskifte prismærker i supermarkedet med antikrigsklistermærker. Hun blev en af de første personer, der blev anklaget i henhold til den nyligt vedtagne strafferetlige bestemmelse, der forbød såkaldte falske nyheder om den russiske hær, og hendes retssag tiltrak bred offentlig opmærksomhed på grund af det hidtil usete pres, som Skotjilenko blev udsat for fra fængselsadministrationens, dommerens og anklagemyndighedens side. Oksana Vasilyevna Demyasheva er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland ved at krænke menings- og ytringsfriheden. Hun er fortsat aktiv i retsvæsenet i Rusland og blev i juni 2024 udnævnt til næstformand for Kalininsky distriktsret i Sankt Petersborg. | 27.5.2024«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2025/1081/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)