Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/1399 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser)
Bilag I til forordning (EU) 2019/1021 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 2025.
EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2019/1021/oj.
Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/dec/2006/507/oj).
Rådets afgørelse 2004/259/EF af 19. februar 2004 om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående persistente organiske miljøgifte (EUT L 81 af 19.3.2004, s. 35, ELI: data.europa.eu/eli/dec/2004/259/oj).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/784 af 8. april 2020 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår opførelse af perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser (EUT L 188 I af 15.6.2020, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fdel/2020/784/oj).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/115 af 27. november 2020 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser (EUT L 36 af 2.2.2021, s. 7, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fdel/2021/115/oj.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/866 af 24. februar 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser (EUT L 113 af 28.4.2023, s. 5, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fdel/2023/866/oj).
1.
I bilag I, del A til forordning (EU) 2019/1021, i tabellen, oplysningen om »Perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser« ændres i første kolonne, litra v), »perfluoroctansulfonsyrer og derivater heraf (PFOS) som opført i dette bilag.«, til »perfluorooctansulfonsyre (PFOS), salte heraf og PFOS-beslægtede forbindelser som opført i dette bilag.«.
2.
I bilag I, del A til forordning (EU) 2019/1021, i tabellen, oplysningerne om »Perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser«, foretages følgende ændringer i fjerde kolonne:
1)
I punkt 3 udgår andet punktum.
2)
Følgende indsættes som punkt 4a og 4b: »4a. Med henblik på disse oplysninger finder artikel 4, stk. 1, litra b), anvendelse på koncentrationer af PFOA eller salte heraf på 1 mg/kg (0,0001 vægtprocent) eller derunder, eller på koncentrationer af enhver PFOA-beslægtet forbindelse eller kombination af PFOA-beslægtede forbindelser på 10 mg/kg (0,001 vægtprocent) eller derunder, hvor de er til stede i brandslukningsskum. Denne grænseværdi gælder indtil den 3. august 2028. 4b. Med henblik på disse oplysninger finder artikel 4, stk. 1, litra b), anvendelse på summen af koncentrationen af PFOA, salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser på 10 mg/kg (0,001 vægtprocent) eller derunder, hvor de er til stede i fluorfrit brandslukningsskum og stammer fra brandslukningsudstyr, der er rengjort under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.«
3)
I punkt 6 ændres datoen »den 4. juli 2025« til »den 3. december 2025«.
4)
I slutningen af punkt 6 tilføjes følgende punktum: »Ved »brandslukningsskum« forstås enhver blanding til bekæmpelse af brande med skum, herunder, men ikke begrænset til, brandslukningsskumkoncentrater og brandslukningsskumblandinger til produktion af skummet.«.
5)
I punkt 10 udgår andet punktum.
6)
Følgende tilføjes som punkt 11: »11. Artikler, der indeholder PFOA, salte heraf eller PFOA-beslægtede forbindelser, og som allerede er taget i brug i Unionen senest på datoen for den i punkt 5, litra a)-d), anførte relevante undtagelses udløb, må fortsat anvendes.«
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_del/2025/1399/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)