EU indfører udligningstold på subsidieret biodiesel fra Argentina

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den gældende udligningstold er på mellem 25,0 % og 33,4 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, 28,2 % på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og 33,4 % på importen fra alle andre virksomheder i Argentina. I februar 2019 godtog Kommissionen også tilsagn fra de argentinske eksportører om et årligt toldfrit kontingent for biodiesel til en minimumspris baseret på Argentinas officielle sojabønneoliepris plus produktionsomkostninger og fragt.

(3)

Importen af biodiesel er i øjeblikket omfattet af antidumpingforanstaltninger, når den har oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) eller i Amerikas Forenede Stater (»USA«) , og af udligningsforanstaltninger, når den har oprindelse i Indonesien eller USA .

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 18 i grundforordningen.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 10. november 2023 af European Biodiesel Board (»ansøgeren« eller »EBB«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for biodiesel i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 6. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat subsidiering og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Før indledningen af udløbsundersøgelsen havde Kommissionen meddelt de argentinske myndigheder (»GOA«) , at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning og indbød GOA til konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7. Der blev afholdt konsultationer den 5. februar 2024. Det var imidlertid ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning med GOA. På baggrund af grundforordningens artikel 18, stk. 2, udarbejdede Kommissionen et notat om tilstrækkeligheden af beviserne, der indeholder Kommissionens vurdering af alle de beviser, som den har til rådighed, og på grundlag af hvilke undersøgelsen blev indledt. Dette notat kan findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. De bemærkninger, som GOA fremsatte ved den lejlighed, blev sammenfattet og behandlet i notatet.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 , at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og indledte den 9. februar 2024 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af biodiesel med oprindelse i Argentina (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 18. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(8)

Undersøgelsen af fortsat subsidiering omfattede perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(9)

I indledningsmeddelelsen blev berørte parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte producenter i Unionen, de kendte producenter i Argentina og myndighederne i Argentina, kendte importører, leverandører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(10)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I et indlæg af 15. marts 2024 anfægtede Argentine Chamber of Biofuels (»CARBIO«) indledningen med den begrundelse, at skadesanalysen i anmodningen ikke tog hensyn til andre relevante faktorer, der kunne medføre skade. CARBIO hævdede også, at anmodningen ikke var tilstrækkelig underbygget, nemlig med hensyn til den antagelse, at hvis udligningsforanstaltningerne fik lov til at udløbe, ville importen af biodiesel fra Argentina stige kraftigt og forvolde EU-erhvervsgrenen skade.

(12)

Kommissionen vurderede, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat subsidiering og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. Det kan ikke udelukkes, at anmodningen har visse mangler eller indeholder elementer, som EU-erhvervsgrenen ikke med rimelighed har adgang til, men denne situation kan ikke underminere den overordnede konklusion om, at der var tilstrækkelige beviser, der krævede yderligere undersøgelser. Bevisstandarderne er heller ikke de samme for indledning og andre faser af undersøgelsen. Kommissionen afviste GARBIO's påstande.

(13)

I deres bemærkninger til indledningen fremførte CARBIO og GOA, at der havde fundet relevante lovgivningsmæssige ændringer sted siden den oprindelige undersøgelse, navnlig med hensyn til skattefritagelserne i provinsen Santa Fe og det indenlandske mandat vedrørende biodiesel. De gjorde endvidere gældende, at andre lovændringer forventedes at finde sted i løbet af undersøgelsen.

(14)

Kommissionen tog disse oplysninger i betragtning i sin analyse af subsidieordningerne, jf. betragtning 35-51 og 271-283, samt i sin analyse af sandsynlighed, jf. betragtning 323-330.

(15)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(16)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven baseret på repræsentativiteten med hensyn til produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen mellem den 1. oktober 2022 og den 30. september 2023. Der blev også taget hensyn til varesammensætningen i stikprøven. Stikprøven bestod af fire EU-producenter. I lyset af de oplysninger, der var til rådighed i den indledende fase, tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for ca. 15 % af den anslåede samlede produktionsmængde af den samme vare i Unionen og 24 % af EU-salget fra de producenter, der besvarede forespørgslen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Ingen parter fremsatte bemærkninger. Stikprøven af EU-producenter blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(18)

Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle producenter i Argentina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere den argentinske repræsentation om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)

Syv eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter, som tilhører to forskellige grupper, på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter tegnede sig for 68 % af den samlede importmængde til Unionen fra Argentina, som blev indberettet i Eurostat i den nuværende undersøgelsesperiode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(21)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til GOA, de stikprøveudtagne eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og ansøgeren. Disse spørgeskemaer blev gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen med undtagelse af dem, der var bestemt for GOA og ansøgeren, som blev tilføjet det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

(22)

Kommissionen modtog spørgeskemaundersøgelser fra GOA, de stikprøveudtagne eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og ansøgeren.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat subsidiering og skade samt om Unionens interesser.

(24)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos GOA og hos følgende virksomheder: EU-producenter — Chevron, Amsterdam, Nederlandene — Masol Iberia Biofuel, S.L.U., El Grao (Castellón) og Barcelona, Spanien — Raffineria di Gela, Gela og Rom, Italien — Saipol, Paris, Frankrig Ansøger — European Biodiesel Board (EBB), Bruxelles, Belgien Eksporterende producenter i Argentina — Renova Group: — Viterra Argentina S.A., Villa Adelina — Molinos Agro S.A., Victoria — LDC Argentina S.A., Buenos Aires

(25)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, i ren form eller i blandinger (»den undersøgte vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516 20 98 21, 1516 20 98 29 og 1516 20 98 33), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518 00 91 21, 1518 00 91 29 og 1518 00 91 33), ex 1518 00 95 (Taric-kode 1518 00 95 21), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518 00 99 21, 1518 00 99 29 og 1518 00 91 33), ex 2710 19 42 (Taric-kode 2710 19 42 21 og 2710 19 42 29), ex 2710 19 44 (Taric-kode 2710 19 44 21, 2710 19 44 29 og 2710 19 44 33), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710 19 46 21, 2710 19 46 29 og 2710 19 46 33), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710 19 47 21, 2710 19 47 29 og 2710 19 47 33), 2710 20 11 , 2710 20 16 , ex 3824 99 92 (Taric-kode 3824 99 92 10, 3824 99 92 14 og 3824 99 92 17), 3826 00 10 og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826 00 90 11, 3826 00 90 19 og 3826 00 90 33) .

(26)

Den undersøgte vare kan produceres ved hjælp af forskellige processer, såsom transesterificering af olier og fedtstoffer, Fischer-Tropsch-syntese eller hydrobehandling af fornyelige råvarer. Den er et vedvarende brændstof, der fremstilles af en lang række råmaterialer, herunder vegetabilske olier såsom rapsolie, sojabønneolie eller palmeolie, brugte madolier, animalske fedtstoffer eller biomasse.

(27)

Undersøgelsen viste, at biodiesel produceret i Argentina udelukkende er sojabønnemethylester (»SME«) fremstillet af sojabønneolie, mens en stor del af den biodiesel, der produceres i Unionen, er rapsmethylester (»RME«). SME og RME tilhører begge kategorien af fedtsyremethylestere (FAME).

(28)

Biodiesel anvendes typisk i transportsektoren, oftest blandet med fossil diesel, men også i ren form.

(29)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Argentina.»…«

(30)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Argentina — den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden samt — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(31)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(32)

Der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende varedækningen.

(33)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og som nævnt i indledningsmeddelelsen, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(34)

På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og oplysningerne fra GOA og de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier, undersøgt: Oprindeligt undersøgte og udlignede ordninger a) Statslig støtte til biodieselindustrien, herunder gennem levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag b) Fritagelse i forbindelse med fast ejendom i henhold til industriloven i Santa Fe: fritagelse for at betale ejendomsskat i henhold til provinslov nr. 8478/1979 (artikel 4) om erhvervsfremme, afgiftsfritagelser fra provinsen Santa Fes side, artikel 183.29 i Santa Fes lov om fritagelse for stempelafgift og artikel 127 i Santa Fes lov om fritagelse for omsætningsafgift ved eksportsalg Oprindeligt undersøgte ordninger, for hvilke der ikke blev konstateret nogen fordel c) Ydelse af lån og eksportfinansiering på præferencevilkår og præferencelån d) Indtægter, som staten giver afkald på, eller som ikke opkræves, i henhold til loven om biobrændstoffer fra 2006 e) Afgiftsfritagelser fra provinsen Córdobas side f) Afgiftsfritagelser fra provinsen Buenos Aires' side g) Provinsen Santiago del Esteros erhvervsfremme- og udviklingssystem — provinslov nr. 6 750 Nye ordninger h) Direkte overførsel af midler: Finansieringsprogram for driftskapital i biodieselindustrien i) Indtægter, der gives afkald på gennem den nye lov om biobrændstoffer nr. 27640/2021.

(35)

Siden den oprindelige undersøgelse har GOA's præferencepolitikker vedrørende biodieselindustrien udviklet sig som forklaret nedenfor.

(36)

Mens den lovgivningsmæssige udvikling vedrørende hver tilskudsordning analyseres på et bredere plan i de respektive afsnit, udløb lov nr. 26093 om de lovgivningsmæssige rammer for biobrændstoffer, der blev vedtaget i 2006 og analyseret i den oprindelige undersøgelse (»loven af 2006 om biobrændstoffer«), i maj 2021 . I 2021 blev den derfor erstattet af lov nr. 27640 (»loven af 2021 om biobrændstoffer«), som forblev i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode .

(37)

Loven af 2021 om biobrændstoffer fastsatte et indenlandsk mandat for biodiesel, hvor månedlige biodieselkvoter blev tildelt ikkevertikalt integrerede biodieselproducenter på hjemmemarkedet med henblik på forsyning af blandingsproducenter på hjemmemarkedet til statsligt regulerede faste priser.

(38)

Med henblik herpå fik energisekretariatet ved loven af 2021 om biobrændstoffer overdraget opgaver som håndhævende myndighed, bl.a.: »regulere, administrere og føre tilsyn med produktion, markedsføring og bæredygtig anvendelse af biobrændstoffer«, »udføre audit og inspektioner i virksomheder og faciliteter til produktion, opbevaring og/eller blanding af biobrændstoffer«, »anvende de sanktioner, der er fastsat« i loven af 2021 om biobrændstoffer, »garantere tilgængeligheden af de nødvendige inputmaterialer til fremstilling af biobrændstoffer til den obligatoriske blanding og kunne etablere obligatoriske blandinger, som den anser for at være nødvendig, således at erhvervelsen af disse udføres i overensstemmelse med de normale og sædvanlige markedsforhold og uden nogen forvridning, idet der, hvor det er relevant, fastsættes en grænse for eksportprisen for sådanne råvarer minus de respektive omkostninger«, »fastlægge tildelingerne af biobrændstoffer til levering af den obligatoriske blanding« og »fastsætte […] de priser, til hvilke kommercialiseringen af biobrændstoffer, der er bestemt for den obligatoriske blanding med fossile brændstoffer […] skal udføres« .

(39)

I henhold til loven af 2021 om biobrændstoffer var den biodiesel, der skulle leveres i henhold til det nationale mandat, underlagt et krav om lokalt indhold, for så vidt som den skulle »fremstilles i anlæg, der er installeret i Den Argentinske Republik på grundlag af nationale råmaterialer« . Under kontrolbesøget bekræftede GOA, at den sojabønneolie, der blev anvendt til produktion af biodiesel og leveret i henhold til mandatet, skulle være af argentinsk oprindelse. Dette betød, at den biodiesel, der blev anvendt til at opfylde blandingsmandatet, skulle produceres i argentinske anlæg ved hjælp af indenlandsk producerede råvarer .

(40)

I loven af 2021 om biobrændstoffer blev det fastsat, at »leverancen af de månedlige mængder biodiesel [...] skal udføres af de virksomheder, der fremstiller de pågældende biobrændstoffer, som — enten direkte eller indirekte gennem deres kontrollerende og/eller kontrollerede virksomheder — ikke udfører aktiviteter i forbindelse med eksport af biodiesel og/eller dets vigtigste inputmaterialer« . Derfor kunne kun ikkeeksporterende, ikkevertikalt integrerede virksomheder være involveret i biodieselmandatet, mens store virksomheder, der eksporterede biodiesel, ikke kunne levere deres vare til den obligatoriske blanding. De stikprøveudtagne eksporterende producenter LDC Argentina S.A., Molinos Agro S.A. (»Molinos Agro«) og Viterra Argentina S.A. (»Viterra Argentina«) var ikke involveret i det indenlandske mandat. Ud over at producere og eksportere biodiesel var de alle også aktive inden for knusning af sojabønner til sojabønneolie, som de også solgte til indenlandske biodieselproducenter, der var involveret i det indenlandske mandat, så de kunne producere egen biodiesel. Renova Group omfattede imidlertid — ud over de eksporterende producenter Molinos og Viterra Argentina — også virksomheder, der producerede biodiesel til hjemmemarkedet og/eller fremstillede biodiesel under forarbejdning for de eksporterende producenter, som senere eksporterede den. Disse virksomheder var involveret i det indenlandske mandat.

(41)

Det følger af ovenstående, at biodieselproducenter, der er involveret i det indenlandske mandat, omvendt retligt er forhindret i at eksportere, og at GOA derfor adskilte hjemmemarkedet og eksportmarkederne og de respektive operatører.

(42)

Endvidere gælder følgende: »Med henblik på ovennævnte levering vil [kun] virksomheder, der overholder de præmisser, der er fastsat i denne bestemmelse, og som er blevet godkendt af den håndhævende myndighed inden for rammerne af lov nr. 26093 om levering af biodiesel til obligatorisk blanding på tidspunktet for sanktionen af denne lov, blive taget i betragtning [...]« . Det betød, at kun virksomheder, der var aktive leverandører under det tidligere mandat i henhold til loven af 2006 om biobrændstoffer, kunne blive leverandører under den nye lov.

(43)

I henhold til biodieselmandatet under loven af 2006 om biobrændstoffer var den obligatoriske blandingssats for biodiesel i det brændstof, der var resultatet af blandingen, oprindeligt 10 %. Denne sats blev sænket ved loven af 2021 om biobrændstoffer, og den obligatoriske blandingssats blev fastsat til 5 % . I henhold til loven af 2021 om biobrændstoffer kunne energisekretariatet endda sænke blandingssatsen til 3 %, hvis det mente, at de økonomiske forhold krævede en nedsættelse af brændstofpriserne, navnlig »når stigningen i priserne på basisinputmaterialer til produktion af biodiesel kan fordreje prisen på fossile brændstoffer ved pumpen« . I juni 2022 blev den obligatoriske blandingssats imidlertid ved resolution nr. 438/2022 hævet til 7,5 % .

(44)

I en 4-måneders periode fra midten af juni 2022 til midten af oktober 2022, lige i begyndelsen af den nuværende undersøgelsesperiode, øgede GOA imidlertid ved dekret nr. 330/2022 og beslutning nr. 638/2022 midlertidigt biodieselmandatet med 5 % til 12,5 % på grund af mangel på diesel på markedet . Undtagelsesvis omfattede de virksomheder, der leverede den yderligere procentdel, ikke kun virksomheder, der normalt var involveret i det indenlandske mandat, men også biodieseleksportører . Molinos Agros var faktisk omfattet. GOA anførte, at prisen på denne ekstra biodieselforsyning var gratis, men dekret nr. 330/2022 anførte, at også prisen på dette midlertidige ekstra mandat var reguleret i form af en maksimumspris .

(45)

I den nuværende undersøgelsesperiode var den obligatoriske blandingssats derfor 12,5 % i en halv måned og 7,5 % i resten af perioden.

(46)

Under kontrolbesøget forklarede GOA, at der i Argentina også er et lille hjemmemarked for biodiesel uden for blandingsmandatet. På dette marked kan også eksportører af biodiesel og vertikalt integrerede biodieselproducenter deltage. Et sådant marked uden for mandatet svarede kun til 1,5-2,0 % af det samlede hjemmemarked for biodiesel.

(47)

Desuden påvirkede en alvorlig tørke i den nuværende undersøgelsesperiode, nærmere bestemt mellem december 2022 og juli 2023, Argentina negativt, hvilket påvirkede produktionen af sojabønner og andre afgrøder negativt. Dette fremgår klart af figur 1, som viser et betydeligt fald i produktionen af sojabønner, majs og hvede i denne periode, jf. betragtning 125. Ikke desto mindre forblev produktionskapaciteten stabil, også i lyset af tørken, og produktionen steg efter tørken, som det fremgår af figur 1. Kommissionen anså derfor tørken for at være et midlertidigt fænomen.

(48)

Selv om sojabønneproduktionen i Argentina generelt opfylder efterspørgslen, benyttede de stikprøveudtagne eksporterende producenter sig derfor i 2023 af import af sojabønner fra nabolande, der var mindre påvirket af tørken: Paraguay, de nordlige regioner i Brasilien og Bolivia. Dette blev også bekræftet af offentligt tilgængelige oplysninger .

(49)

Disse sojabønner blev importeret under den midlertidige importordning, som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse. I henhold til den midlertidige importordning, som svarer til EU's procedure for aktiv forædling, opkræves der ikke importafgifter, for så vidt som råvaren forarbejdes, og den deraf følgende produktion reeksporteres.

(50)

Sojabønner importeret under den midlertidige importordning blev kun anvendt til produktion og reeksport af sojabønnemel og -olie og ikke til biodiesel. Den midlertidige importordning fungerer nemlig på grundlag af et omregningsforhold mellem importeret inputmateriale og reeksporteret produktion, som kan finde anvendelse på knusning af sojabønner til sojabønnemel og -olie og reeksport af disse varer, men ikke på yderligere produktion og reeksport af biodiesel, som er et andet produktionstrin længere nede i værdikæden.

(51)

Importerede sojabønner kunne kun anvendes til at producere biodiesel, når de faktisk importeres, i modsætning til importen under den midlertidige importordning. Dette skete ikke af flere grunde. For det første blev sojabønner (som også sojabønneolie og biodiesel) importeret fra Mercosur-lande (såsom Paraguay, Brasilien og Uruguay) pålagt en afgift for køb af udenlandsk valuta kaldet impuesto PAIS (Para una Argentina lnclusiva y Solidaria), beregnet som en andel af cif-værdien af importen. Desuden var sojabønner (som også sojabønneolie og biodiesel) importeret fra lande uden for Mercosur (såsom Bolivia) underlagt den fælles Mercosur-importtold og et statistisk gebyr ud over impuesto PAIS. Importen af sojabønner til Argentina er derfor faktisk dyr og økonomisk set ikke attraktiv. For det andet forklarede de stikprøveudtagne eksporterende producenter, at det var vanskeligere at opnå bæredygtighedscertificering af sojabønner — som er nødvendig for visse eksportdestinationer, navnlig EU — importeret fra Paraguay og Brasilien end af sojabønner produceret i Argentina. Dette skyldtes navnlig overholdelse af reglerne om skovrydning, som ikke vedrører argentinske vidtstrakte sletter uden træer. Endelig skulle biodiesel, der blev anvendt til at opfylde blandingsmandatet (som udgør den største del af hjemmemarkedet, jf. betragtning 46), produceres i argentinske anlæg under anvendelse af indenlandsk producerede råmaterialer. Importerede sojabønner kunne således kun anvendes til produktion af biodiesel til det lille resterende hjemmemarked uden for mandatet eller til eksportmarkederne, i sidstnævnte tilfælde uden økonomisk begrundelse og med de certificeringsproblemer, der netop er beskrevet.

(52)

Ansøgeren henviste i sin ansøgning til Kommissionens konklusioner i den oprindelige undersøgelse om, at GOA havde overdraget eller pålagt sojabønneproducenterne at gennemføre dens politik, dvs. at skabe et opdelt hjemmemarked og at levere sojabønner til biodieselindustrien mod utilstrækkeligt vederlag. I den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen også, at GOA bidrog med en fordel, der bestod i forskellen mellem de priser, som de indenlandske biodieselproducenter betalte, og den pris, de ville have betalt, hvis der havde været markedsvilkår i Argentina for sojabønner. Desuden blev GOA's sæt af foranstaltninger anset for at være specifikke, da foranstaltningerne var begrænset til en gruppe af virksomheder eller industrier, herunder den indenlandske biodieselindustri.

(53)

Ansøgeren hævdede, at disse foranstaltninger stadig var gældende og fortsat vil være tilgængelige for den argentinske biodieselindustri i de kommende år. Disse foranstaltninger gør det angiveligt muligt for den argentinske biodieselindustri at købe råmaterialer til lavere omkostninger og sætte skub i produktionen og eksporten af biodiesel.

(54)

Den 20. januar 2025 meddelte Kommissionen GOA, at den kunne være nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1, når den undersøgte forekomsten og omfanget af den påståede støtte til biodieselindustrien, herunder gennem levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag, af de grunde, der er beskrevet nedenfor.

(55)

For det første anmodede Kommissionen i spørgeskemaet GOA om at fremlægge kontaktoplysninger (navne, adresser og e-mailadresser) for alle de virksomheder, der leverer sojabønner og sojabønneolie til produktionen af den undersøgte vare.

(56)

I sin besvarelse fremlagde GOA kun navne og adresser på operatører i værdikæden, der er involveret i distributionen af sojabønneolie, men ikke på leverandørerne af sojabønner. GOA forklarede, at den kun fremlagde oplysninger, hvor den fandt, at fremlæggelsen ikke ville være i strid med de retlige restriktioner, der er indført for at beskytte virksomhedernes fortrolighed i henhold til lov nr. 17622 (navnlig artikel 11 og 13) og supplerende regler.

(57)

I sin mangelskrivelse gentog Kommissionen sin anmodning om kontaktoplysninger for producenter af sojabønner, eftersom GOA havde oplyst om det samlede antal sojabønneproducenter i Argentina fra det forenklede landbrugsinformationssystem under den føderale offentlige skatteforvaltning og derfor burde være i besiddelse af sådanne oplysninger.

(58)

Som svar herpå anførte GOA, at oplysningerne om de pågældende virksomheder ikke kunne fremlægges, fordi de ikke kun var omfattet af lov nr. 17622, men også beskyttet af artikel 101 i lov nr. 11683 om fortrolighed i skatteforhold, og derfor ikke kunne indgives i forbindelse med undersøgelsen.

(59)

For det andet anmodede Kommissionen i spørgeskemaet også GOA om at angive de 10 største producenter af i) sojabønner og ii) sojabønneolie i Argentina, og for dem alle fremlægge: a) navn, b) beliggenhed og c) virksomhedens ejerforhold (f.eks. statsejet, kollektivt ejet, privatejet, udenlandsk ejet). For hver af de 10 største producenter og distributører af i) sojabønner og ii) sojabønneolie i Argentina anmodede Kommissionen desuden GOA om at give nærmere oplysninger om medlemmerne af bestyrelsen og ledelsen og om at identificere de medlemmer, der også er embedsmænd eller beklæder en stilling i en statslig myndighed eller et offentligt organ.

(60)

GOA anførte i sin besvarelse, at de ønskede oplysninger var omfattet af lov nr. 17622 og supplerende bestemmelser, og ikke kunne fremlægges.

(61)

I sin mangelskrivelse gentog Kommissionen ovennævnte anmodning, idet den noterede sig GOA's besvarelse af spørgeskemaet og angav sin oprindelige forståelse af anvendelsesområdet for lov nr. 17622 samt henviste til en række andre tilfælde, hvor sojabønneleverandører syntes at give centrale myndigheder og provinsmyndigheder relevante oplysninger, som muligvis ikke er omfattet af anvendelsesområdet for lov nr. 17622. Kommissionen spurgte desuden, om en virksomheds ejerforhold og bestyrelsens sammensætning generelt blev forelagt selskabsregistret.

(62)

GOA præciserede, at oplysninger fra sekretariatet for landbrug, kvægavl og fiskeri er beskyttet i henhold til lov nr. 17622 og derfor ikke kunne indgives i forbindelse med undersøgelsen. Desuden forklarede GOA, at hver provins og hvert autonomt territorium i Argentina opretter og driver sit eget virksomhedsregister, og bekræftede, at ejerstrukturen i en virksomhed og dens bestyrelse f.eks. meddeles registret i den selvstyrende by Buenos Aires. De foreliggende oplysninger om en virksomheds ejerstruktur afhang imidlertid af enhedens juridiske organisation, og bestyrelsesmedlemmernes navn og efternavn kunne indhentes, men ikke alle oplysninger var offentligt tilgængelige og kunne derfor ikke fremlægges i forbindelse med undersøgelsen.

(63)

For det tredje anmodede Kommissionen i spørgeskemaet GOA om at fremsende tillæg A (spørgeskema til leverandører af inputmaterialer) til i) de 10 største producenter og distributører af de pågældende inputmaterialer samt til ii) alle andre producenter og distributører af sojabønner og sojabønneolie, som har leveret inputmaterialer til de to stikprøveudtagne eksporterende producenter. I den forbindelse underrettede Kommissionen GOA om, at den havde anmodet hver enkelt samarbejdsvillige virksomhed om at udarbejde en liste over alle deres leverandører af de pågældende inputmaterialer, og den anmodede GOA om at koordinere med de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Kommissionen anmodede også om dokumentation (kopi af e-mail, brev eller faxskrivelse) for, at GOA havde sendt tillæg A til de relevante producenter og distributører, samt om et eventuelt bevis for, at producenterne og distributørerne modtog tillæg A (f.eks. en kvittering for modtagelsen).

(64)

I sit svar fremlagde GOA ikke de ønskede oplysninger og præciserede ikke, om den allerede var i besiddelse af sådanne oplysninger, eller om den fremsendte tillæg A til de relevante producenter og distributører af inputmaterialer. GOA anførte blot i sit svar, at de ønskede oplysninger var omfattet af lov nr. 17622 og supplerende bestemmelser, og dermed ikke kunne fremlægges.

(65)

I sin mangelskrivelse gentog Kommissionen sin anmodning og præciserede, at Kommissionen ikke ønskede oplysninger fra GOA, men blot GOA's bistand til at indhente oplysningerne fra sojabønneleverandørerne.

(66)

I sit svar præciserede GOA, at den fuldt ud forstod Kommissionens anmodning, men gentog, at den manglede et retsgrundlag, i henhold til hvilket de ønskede oplysninger kunne fremlægges, da de pågældende virksomheders data var beskyttet af artikel 101 i lov nr. 11683 om fortrolighed i skatteforhold og derfor ikke kunne indgives inden for rammerne af den igangværende antisubsidieundersøgelse. Endnu en gang præciserede GOA i sit svar ikke, om den fremsendte tillæg A til de relevante producenter og distributører af inputmaterialer, og den fremlagde heller ikke dokumentation for sådanne foranstaltninger.

(67)

Under kontrolbesøget rejste Kommissionen igen disse spørgsmål over for GOA.

(68)

Som svar herpå anførte GOA, ud over at gentage de fortrolighedsforpligtelser, som de argentinske myndigheder var bundet af, også, at det var umuligt for GOA at fremlægge en liste over de registrerede sojabønneproducenter, for det første fordi antallet af sojabønneproducenter skiftede fra afgrødesæson til afgrødesæson, og for det andet fordi der hvert høstår var ca. 60 000 sojabønneproducenter. GOA forklarede også, at situationen for biodieselblandingsproducenter var en anden, og at den derfor var i stand til at angive navne og kontaktoplysninger på blandingsproducenterne i spørgeskemabesvarelsen. Dette skyldtes, at blandingsproducenterne i modsætning til sojabønneproducenterne skulle registrere sig i et offentligt tilgængeligt register for at kunne udøve deres erhvervsaktivitet. Kommissionen fandt imidlertid, jf. betragtning 80, at GOA kunne have udarbejdet de ønskede oplysninger ved at tilgå de argentinske skattemyndigheders databaser.

(69)

Sammenfattende, for så vidt angår den påståede levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag, afviste GOA adgang til de fornødne oplysninger og beviser, som Kommissionen havde anmodet om i sit spørgeskema, i mangelskrivelsen og under kontrolbesøget, og GOA fremlagde dem heller ikke.

(70)

Den manglende samarbejdsvilje gav ikke Kommissionen mulighed for at indsamle alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for sine konklusioner i denne undersøgelse. Mere specifikt kunne Kommissionen ikke indhente oplysninger og data om sojabønne- og sojabønneolieproducenterne og indvirkningen af en eksportafgift på sojabønner, sojabønneolie og biodiesel (se betragtning 101 og 123) på sojabønne- og sojabønneolieproducenternes produktion og prisadfærd samt på forsyningen til biodieselproducenterne.

(71)

Disse oplysninger omfattede identiteten på sojabønne- og sojabønneolieproducenterne, graden af statsligt ejerskab og kontrol over den største af dem, adfærden og beslutningstagningen hos sojabønne- og sojabønneolieproducenter, der blev udsat for eksportafgifterne og deres ændringer, deres produktionsstrategier og muligheden for at skifte til alternative afgrøder, tilgængeligheden af og adgangen til agerjord, markedets karakteristika og dynamik med hensyn til differentieringen mellem store virksomheder og SMV'er, salgs- og markedsføringskanaler og -strategier for deres hjemmemarked og eksportmarkeder, priserne og prispolitikkerne på deres hjemmemarked og eksportmarkeder, indvirkningen af den internationale pris på deres prispolitikker, konkurrencesituationen på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne, deres rentabilitet i årenes løb, indvirkningen af mulig overkapacitet og oplagringsstrategier, import og eksport for deres vigtigste kunder på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne, herunder knuserindustriens rolle og knuserindustriens opnåede merværdi samt knuserindustriens konkurrencesituation i Argentina og på de internationale markeder.

(72)

Alle disse oplysninger, data og dokumenter var nødvendige, fordi Kommissionen uden dem fik alvorlige vanskeligheder med at nå frem til en nøjagtig og underbygget konklusion om fortsat subsidiering med hensyn til den påståede subsidieordning, der består i levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag. Som følge heraf hindrede manglen på alle disse nødvendige oplysninger i væsentlig grad undersøgelsen.

(73)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at GOA — afviste adgang til de nødvendige oplysninger, der blev anmodet om, i) vedrørende kontaktoplysningerne for leverandørerne af sojabønner, ii) vedrørende navn, placering, opbevaringssituation og nærmere oplysninger om medlemmerne af bestyrelsen og ledelsen — herunder deres forbindelser med GOA — for de 10 største sojabønne- og sojabønneolieproducenter i Argentina og iii) i tillæg A til de relevante sojabønne- og sojabønneolieleverandører, herunder dokumentation for, at GOA havde sendt tillæg A til de relevante producenter og distributører — ikke fremlagde de nødvendige oplysninger om i) kontaktoplysningerne for leverandørerne af sojabønner og ii) navn, placering, opbevaringssituation og nærmere oplysninger om medlemmerne af bestyrelsen og ledelsen — herunder deres forbindelse med GOA — for de 10 største sojabønne- og sojabønneolieproducenter i Argentina i sine svar inden for fristen samt — væsentligt forhindrede undersøgelsen ved ikke at fremlægge de nødvendige oplysninger om i) kontaktoplysningerne for leverandørerne af sojabønner og ii) navn, placering, opbevaringssituation og nærmere oplysninger om medlemmerne af bestyrelsen og ledelsen — herunder deres forbindelse med GOA — for de 10 største sojabønne- og sojabønneolieproducenter i Argentina i sine svar inden for fristen.

(74)

På dette grundlag underrettede Kommissionen den 20. januar 2025 GOA om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28, stk. 1, og anmodede GOA om at fremsætte bemærkninger.

(75)

Den 27. januar 2025 fremsatte GOA sine bemærkninger til den påtænkte anvendelse af grundforordningens artikel 28, stk. 1. CARBIO fremsatte også sine bemærkninger i denne henseende.

(76)

GOA erkendte i bund og grund, at nogle af de fremlagte oplysninger var ufuldstændige eller manglede det ønskede niveau eller den detaljeringsgrad, der blev anmodet om, navnlig med hensyn til sojabønneproducenterne, men den var uenig i kategoriseringen af denne manglende samarbejdsvilje som en afvisning af at fremlægge de nødvendige oplysninger og en væsentlig hindring for undersøgelsen. Efter GOA's opfattelse beskrev manglen på nødvendige oplysninger bedre sagens omstændigheder.

(77)

For det første mindede GOA og CARBIO navnlig om, at den nuværende udløbsundersøgelse vedrørte biodiesel, for hvilken sojabønneolie — og ikke sojabønner — er et inputmateriale. Produktionen af sojabønner ville således kun være indirekte forbundet med produktionen af biodiesel og ville ikke udgøre nødvendige oplysninger. Kommissionen udvidede imidlertid fejlagtigt sin analyse til hele værdikæden i forudgående led.

(78)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at den anmodede om de oplysninger, der var nødvendige for at undersøge ansøgerens påstand om subsidiering i anmodningen, som navnlig vedrørte levering af sojabønner — den vigtigste råvare til produktion af biodiesel — mod utilstrækkeligt vederlag til fordel for biodieselproducenterne. Påstanden blev derfor afvist.

(79)

For det andet præciserede GOA, at den ikke indsamlede eller førte en liste over sojabønneproducenter som den, Kommissionen anmodede om, og derfor ikke var i stand til at fremlægge sådanne oplysninger.

(80)

Kommissionen var uenig i, at GOA ikke kunne fremlægge sådanne oplysninger, som var nødvendige for undersøgelsen. Kommissionen bemærkede navnlig, at GOA i sine bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 28 forklarede, at udarbejdelsen af de ønskede oplysninger ville have krævet adgang til de argentinske skattemyndigheders databaser, hvilket bekræftede, at de ønskede oplysninger kunne være blevet udarbejdet af GOA. Kommissionen droppede derfor kategoriseringen som afvisning af adgang til nødvendige oplysninger og væsentlige hindringer for undersøgelsen i forbindelse med kontaktoplysningerne for sojabønneleverandørerne og konkluderede, at GOA ikke fremlagde de nødvendige oplysninger, der blev anmodet om. Uanset kategoriseringen bestod GOA's manglende samarbejdsvilje imidlertid fortsat i form af manglende fremlæggelse af de nødvendige oplysninger, og Kommissionen manglede stadig de nødvendige oplysninger, der blev anmodet om, og anvendte grundforordningens artikel 28, stk. 1.

(81)

For det tredje forklarede GOA, at den fremlagde alle de oplysninger, den havde til rådighed, men at den var retligt forhindret i at fremlægge andre typer oplysninger, navnlig vedrørende navn, placering, opbevaringssituation og nærmere oplysninger om medlemmerne af bestyrelsen og ledelsen — herunder deres forbindelse med GOA — for de 10 største producenter af sojabønner og sojabønneolie i Argentina.

(82)

Kommissionen bemærkede, at aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«) indeholder detaljerede regler og forpligtelser for undersøgelsesmyndigheden til at beskytte fortrolige oplysninger. Kommissionen fandt, at hvis sådanne oplysninger ikke fremlægges, kan undersøgelsesmyndigheden gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen måtte derfor bibeholde kategoriseringen af afvisning af fremlæggelse af de nødvendige oplysninger og væsentlige hindringer for undersøgelsen i forbindelse med oplysningerne om de 10 største sojabønne- og sojabønneolieproducenter i Argentina og afviste denne påstand.

(83)

Endelig fokuserede GOA på listen over oplysninger, som Kommissionen ikke var i stand til at indhente, jf. betragtning 71, idet den for det første hævdede, at listen over sojabønneproducenter ikke ville have givet de manglende oplysninger, for det andet, at GOA afgav flere af disse oplysninger under kontrolbesøget, og for det tredje, at der var andre pålidelige kilder, der ikke var bundet af de samme retlige krav fra GOA, navnlig de stikprøveudtagne eksporterende producenter for så vidt angår oplysninger om rentabiliteten og merværdien af knusning. I sidstnævnte henseende fremlagde også den argentinske sammenslutning af sojabønneværdikæden (Asociación de la Cadena de la Soja Argentina — »ACSOJA«) oplysninger om muligheden for at kunne skifte mellem afgrøder og markedsrelaterede beslutninger.

(84)

Kommissionen bemærkede, at de oplysninger, der er anført i betragtning 71, ikke kun skyldtes den manglende fremlæggelse af listen over sojabønneproducenter, men også manglen på fremlæggelse af alle de oplysninger, der blev anmodet om, jf. betragtning 73. Desuden afviste Kommissionen ikke de øvrige oplysninger fra GOA, men mere nøjagtige oplysninger kunne have været modtaget direkte fra sojabønneproducenterne, hvis GOA havde sendt dem tillæg A. Endelig var Kommissionen ikke i tvivl om oplysningerne fra GOA og ACSOJA under kontrolbesøget, som ikke er tilstrækkelige til at erstatte de oplysninger, der ikke blev fremlagt, og som ikke har betydning for kategoriseringen af GOA's manglende samarbejdsvilje. Påstanden blev derfor afvist.

(85)

Det kan konkluderes, at Kommissionen i mangel af nødvendige oplysninger delvist baserede sig på de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med sine konklusioner vedrørende de aspekter af undersøgelsen, der er anført i betragtning 70 og 71, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOA, at den ikke var i besiddelse af en liste over sojabønneproducenter.

(87)

Som anført i betragtning 80 gjorde Kommissionen ikke gældende, at GOA var i besiddelse af en sådan liste, men bemærkede, at GOA havde bekræftet, at de oplysninger, der blev anmodet om på listen, kunne have været udarbejdet og indgivet.

(88)

GOA hævdede desuden, at udarbejdelsen af en sådan liste samt fremsendelsen af spørgeskemaet til de 10 største leverandører af sojabønner og sojabønneolie ikke blot ville have krævet adgang til dataene, men også til at overskride de retlige bestemmelser, der forhindrer GOA i at dele sådanne oplysninger med en tredjepart. I den forbindelse hævdede GOA, at Kommissionen fejlagtigt påberåbte sig reglerne i SCM-aftalen, idet forpligtelsen for embedsmænd i forbindelse med adgang til og deling af visse typer oplysninger er uafhængig af og ikke relateret til enhver procedure for håndtering af fortrolige oplysninger, der stilles til rådighed ved SCM-aftalen.

(89)

GOA hævdede endvidere, at Kommissionen var bekendt med disse begrænsninger siden den oprindelige undersøgelse og burde have angivet de specifikke sojabønneproducenter, som den anså for afgørende for at deltage i den nuværende undersøgelse. For disse producenter ville begrænsningerne for GOA således ikke finde anvendelse, og spørgeskemaerne kunne målrettes dem.

(90)

Kommissionen fandt, at SCM-aftalens anvendelsesområde omfatter en situation, hvor embedsmænd er bundet af nationale fortrolighedsforpligtelser, som allerede forklaret i betragtning 82. Ellers kunne det undersøgte medlem altid påberåbe sig nationale fortrolighedsforpligtelser for ikke at samarbejde i forbindelse med en antisubsidieundersøgelse. Kommissionen er forpligtet til at beskytte de fremlagte fortrolige oplysninger. Desuden kan Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 29, stk. 6, ikke anvende de indsamlede oplysninger til noget andet formål, da de oplysninger, der modtages i forbindelse med en antisubsidieundersøgelse, kun må anvendes til det formål, hvortil der blev anmodet om dem. Kommissionen bemærkede endvidere, at den ikke på forhånd kunne være bekendt med GOA's begrænsning til at fremlægge sådanne oplysninger på grundlag af en tidligere undersøgelse, da omstændighederne kan have ændret sig. Da GOA aldrig fremlagde en liste over sojabønneproducenter, hverken i den oprindelige undersøgelse eller i denne undersøgelse, kunne Kommissionen ikke have været bekendt med eller identificere nogen af disse producenter. Vigtigere er det, at GOA først foreslog dette som en mulig løsning efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, dvs. på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen, hvor det ikke længere var muligt at gennemføre den, og forklarede ikke, hvorfor fortrolighedsbegrænsningerne ikke ville finde anvendelse. Disse påstande blev derfor afvist.

(91)

GOA fremsatte også en række påstande for at komme ind på manglen på de forskellige oplysninger, der er anført i betragtning 71, idet den forklarede GOA's holdning til de forskellige oplysninger eller henviste til de svar, som GOA havde afgivet i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

(92)

Kommissionen forklarede allerede i betragtning 84, at den ikke havde problemer med oplysningerne fra GOA, men snarere med de oplysninger, der ikke var blevet fremlagt af eller via GOA, navnlig fordi GOA aldrig fremsendte tillæg A til de relevante leverandører. I tillæg A indhentede Kommissionen ikke GOA's holdning til de oplysninger, der blev anmodet om fra sojabønne- og sojabønneolieleverandørerne. Kommissionen undersøgte allerede og var bekendt med GOA's synspunkt takket være GOA's spørgeskemabesvarelse, selv om den var ufuldstændig. Kommissionen indhentede snarere leverandørernes synspunkter og oplysninger, idet den tog i betragtning, at den undersøgte ordning bestod i levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag. Påstanden blev derfor afvist.

(93)

For at fastslå, at der foreligger et udligningsberettiget subsidie, skal der være tre elementer til stede: a) et finansielt bidrag eller en indkomst- eller prisstøtte, b) en ydelse og c) specificitet.

(94)

For at nå frem til en konklusion om det første element analyserede Kommissionen, om det sæt af foranstaltninger, der blev truffet af GOA, førte til et finansielt bidrag i form af statens levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag til de argentinske eksporterende producenter af biodiesel i henhold til grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), og/eller om det sæt af foranstaltninger, som blev truffet af GOA, falder ind under kategorien indkomst- eller prisstøtte til biodieselindustrien, jf. grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra b).

(95)

Som i den oprindelige undersøgelse bemærkede Kommissionen, at alle stikprøveudtagne virksomheder indkøbte sojabønner på hjemmemarkedet enten fra forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder med henblik på at forarbejde dem til sojabønneolie og derefter biodiesel. De stikprøveudtagne eksporterende producenter købte ikke sojabønneolie med henblik på yderligere forarbejdning til biodiesel (med undtagelse af ubetydelige indkøb foretaget af en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, svarende til 0,004 % af dens købsmængde af sojabønner og sojabønneolie i den nuværende undersøgelsesperiode), da de selv knuste sojabønnerne til sojabønneolie som et mellemliggende trin i produktionen af biodiesel. Analysen i følgende underafsnit fokuserer derfor på, om GOA leverede sojabønner (snarere end sojabønneolie) mod utilstrækkeligt vederlag.

(96)

Det fremgår af grundforordningens artikel 3, stk. 1), litra a), nr. iv), andet led, at der foreligger et finansielt bidrag, hvis staten: »overdrager til eller pålægger et privat organ at varetage en eller flere af den type funktioner, der er omhandlet i nr. i), ii) og iii), og som normalt ville påhvile staten, og den pågældende praksis ikke reelt afviger fra den praksis, der normalt følges af staten«. Den type funktioner, der beskrives i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), foreligger, når »staten leverer varer eller tjenesteydelser ud over den generelle infrastruktur eller indkøber varer ...«. Disse bestemmelser afspejler SCM-aftalens artikel 1, stk. 1, litra a), nr. 1), punkt iii) og iv), og bør fortolkes og anvendes i lyset af relevant WTO-retspraksis.

(97)

I overensstemmelse med den relevante WTO-retspraksis undersøgte Kommissionen, om resultaterne af den oprindelige undersøgelse vedrørende i) arten af GOA's indgreb (dvs. om GOA's indgreb indebærer overdragelse til eller pålæg af sojabønneproducenter), ii) arten af de organer, som har fået overdraget funktioner (dvs. om sojabønneproducenter er private organer, jf. grundforordningens artikel 3, nr. 1), litra a), nr. iv)), og iii) det tiltag, som de organer, der har fået overdraget eller er blevet pålagt funktioner, har iværksat (dvs. om de sojabønneproducenter, der havde fået overdraget eller er blevet pålagt funktioner, leverede sojabønner til den argentinske biodieselindustri mod utilstrækkeligt vederlag, og dermed handlede som stedfortrædere for GOA), fortsat var gyldige i den nuværende undersøgelse. Kommissionen vurderede alle beviserne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og de tilhørende bilag vedrørende videreførelsen af foranstaltningen samt den dokumentation, der blev fundet i løbet af undersøgelsen. Kommissionen efterprøvede også, om den funktion, som sojabønneproducenterne varetog, normalt ville påhvile staten (dvs. om leveringen af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag til sojabønneolieproduktionsvirksomheder i Argentina kan anses for at være en normal regeringsaktivitet), og om en sådan funktion ikke reelt afviger fra den praksis, der normalt følges af staten (dvs. om producenternes levering af sojabønner reelt afviger fra, hvad staten typisk selv ville have gjort).

(98)

Kommissionen undersøgte først, om GOA's støtte til den argentinske biodieselindustri fortsat faktisk er et mål for en regeringspolitik og ikke blot en »bivirkning« af udøvelsen af almindelige reguleringsbeføjelser. Som i den oprindelige undersøgelse blev det i den nuværende navnlig undersøgt, om konstaterede prisforvridninger indgik i regeringens mål, eller om sådanne forvridninger snarere var en »utilsigtet« bivirkning af almindelig statslig regulering. I overensstemmelse med de konklusioner, der blev draget i betragtning 85, besluttede Kommissionen delvist at anvende de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28 til at fastslå, om der havde været tale om overdragelse til eller pålæg af sojabønneproducenterne fra GOA's side.

(99)

I den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at en række dokumenter viste, at GOA udtrykkeligt forfulgte støtte til og udvikling af biodieselindustrien som et politikmål, navnlig ved at søge at nedsætte hjemmemarkedsprisen på inputmaterialerne (sojabønner) og dermed yde et finansielt bidrag til produktionen af biodiesel . Kommissionen konkluderede endvidere, at denne støtte blev opnået gennem flere foranstaltninger, som, selv om de er blevet ændret flere gange, siden de blev indført i 1994, havde været anvendt konstant for som anført af GOA selv i sin lovgivning at sænke hjemmemarkedsprisen på sojabønner i en situation med stigende verdensmarkedspriser og til fordel for udviklingen af værditilvækstkæden i Argentina, som bl.a. omfatter biodieselindustrien .

(100)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev støtten fra biodieselindustrien også opnået gennem flere foranstaltninger, der kan tilskrives GOA (herunder en eksportafgift på sojabønner, modforanstaltninger mod produktion af andre afgrøder, f.eks. ved at indføre eksportkvoter, andre foranstaltninger til støtte for sojabønneproducenter, nemlig et krav om lokalt indhold for biodiesel, der leveres inden for rammerne af det indenlandske mandat, og subsidier til sojabønneproducenter med henblik på fortsat produktion og salg på hjemmemarkedet til biodieselproducenter).

(101)

Kommissionen forklarede i den oprindelige undersøgelse udviklingen i eksportafgiften på sojabønner siden dens indførelse i 1994 fra en sats på 3,5 % til en sats på 30 % i henhold til dekret nr. 133/2015 . I den forbindelse forklarede GOA i sine bemærkninger til indledningen af den nuværende undersøgelse, at flere af de beslutninger, der er beskrevet deri, ikke længere fandt anvendelse. Dette var tilfældet for beslutning nr. 10/2007, nr. 369/2007, nr. 64/2008 og nr. 125/2008.

(102)

Siden den oprindelige undersøgelse har dekret nr. 230/2020 , som har været retsgrundlaget og har været gældende siden marts 2020, forhøjet eksportafgiftssatsen for både sojabønner og sojabønneolie fra 30 % til 33 %.

(103)

Herefter foreskrev dekret nr. 790/2020 , der trådte i kraft i oktober 2020, en gradvis ændring af eksportafgiftssatserne i de følgende måneder, hvilket fra januar 2021 resulterede i en differentieret eksportafgiftssats for sojabønner og sojabønneolie. Fra januar 2021 var sojabønneolie omfattet af en nedsat sats på 31 %, mens sojabønner fortsat var omfattet af satsen på 33 %.

(104)

Dekret nr. 131/2022 , der har været i kraft siden marts 2022, suspenderede imidlertid midlertidigt nedsættelsen af eksportafgiften på sojabønneolie som fastsat i dekret nr. 790/2020 indtil den 31. december 2022. Som følge heraf genindførte den den højere eksportafgift på sojabønneolie som defineret i dekret nr. 230/2020 (33 %). Eksportafgiften på sojabønner forblev på 33 % i denne periode.

(105)

Fra den 1. januar 2023 blev dekret nr. 790/2020 automatisk genindført, idet der på ny blev opkrævet en eksportafgift på sojabønneolie på 31 % og på sojabønner på 33 %.

(106)

I første kvartal af den nuværende undersøgelsesperiode blev der derfor opkrævet en eksportafgift på 33 % på både sojabønner og sojabønneolie, mens eksportafgiften i de sidste tre kvartaler af den nuværende undersøgelsesperiode beløb sig til 33 % på sojabønner og til 31 % på sojabønneolie.

(107)

Biodiesel er i sig selv underlagt en eksportafgift. I henhold til dekret nr. 230/2020 blev eksportafgiften på biodiesel hævet fra 27 % til 30 % fra marts 2020. I henhold til dekret nr. 790/2020, der var i kraft pr. oktober 2020, blev eksportafgiften derefter sænket til 26 % for oktober 2020, men steg gradvist i de følgende måneder, hvilket fra januar 2021 resulterede i en eksportafgiftssats på 29 %. Dekret nr. 131/2022 genindførte midlertidigt eksportafgiften på 30 % i henhold til dekret nr. 230/2020 indtil den 31. december 2022. Endelig blev eksportafgiften på biodiesel fra den 1. januar 2023 igen fastsat til 29 %.

(108)

Den eksportafgiftssats, der fandt anvendelse på biodiesel, var derfor på 30 % i første kvartal af den nuværende undersøgelsesperiode og på 29 % i de sidste tre kvartaler af den nuværende undersøgelsesperiode.

(109)

GOA forklarede under kontrolbesøget, at den reducerede forskel i eksportafgiftssatsen ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode mellem de tre varer (33 % for sojabønner, 31 % for sojabønneolie og 29 % for biodiesel) svarede til tilføjelsen af merværdi mellem produktionstrinnene.

(110)

Metoden til beregning af de to eksportafgifter på sojabønner og sojabønneolie på den ene side og på biodiesel på den anden side er imidlertid forskellig, hvilket ikke bekræfter GOA's erklæring i denne henseende.

(111)

GOA forklarede under kontrolbesøget, at eksportafgiften på sojabønner og sojabønneolie opkræves som en procentdel af en officiel fob-pris for den pågældende vare, som dagligt offentliggøres af sekretariatet for landbrug, kvægavl og fiskeri i henhold til beslutning nr. 411E/2017 fra ministeriet for agroindustri og baseret på gennemsnittet af de priser, som eksportørerne havde angivet i løbet af dagen . Der offentliggøres en officiel fob-pris for både sojabønner og sojabønneolie, mens dette ikke er tilfældet for biodiesel.

(112)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter forklarede under kontrolbesøget, at fob-prisen i USD angivet ved eksport af biodiesel før toldmyndighederne allerede omfatter eksportafgiften, også angivet i USD, hvilket betyder, at eksportafgiften på biodiesel på 29 % reelt beregnes på grundlag af en pris, der er lavere end den samlede fob-pris, der angives til toldmyndighederne. Som følge heraf er den effektive sats (tasa efectiva), der opkræves på biodiesel, kun 22,48 % af fob-prisen i USD.

(113)

Det følger af ovenstående, at den effektive forskel mellem eksportafgiften på biodiesel og eksportafgiften på den første vare i forudgående led i værdikæden, dvs. sojabønneolie, er højere end de 2 %, der fremgår af de to afgiftssatser (henholdsvis 29 % og 31 %), og i realiteten beløber sig til 8,52 % (dvs. sammenligningen mellem den effektive sats på 22,48 % for biodiesel og satsen på 31 % for sojabønneolie). Desuden var en sådan effektiv forskel endnu større i første kvartal af den nuværende undersøgelsesperiode, hvor eksportafgiften på biodiesel på 30 % svarede til en effektiv sats på 23,07 %, og eksportafgiften på sojabønneolie blev fastsat til 33 %. I dette kvartal var den effektive forskel på 9,93 %. Dette blev bekræftet af både argentinske og internationale offentlige kilder .

(114)

Som følge heraf fandt Kommissionen, at flere internationale agenturers vurdering af indvirkningerne af de forskellige eksportafgiftssatser, der blev indberettet i den oprindelige undersøgelse , fortsat var gældende og gyldig.

(115)

Ifølge OECD indfører GOA navnlig gennem sin eksportafgiftsordning »højere satser for råmateriale- eller inputproducenter, mens lavere satser finder anvendelse for færdige produkter. […] Prisfordelen for industrier i efterfølgende produktionsled på hjemmemarkedet kan forvride og mindske konkurrencen på både hjemmemarkedet og udenlandske markeder« . Desuden erklærede Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) i en rapport om Argentina, at »Differentierede eksportafgifter for biobrændstoffer i forhold til andre varer afledt af samme råstof fremmede eksporten af biobrændstoffer, navnlig biodiesel« . Verdensbanken anførte, at GOA »opkræver høje eksportafgifter på både sojabønneolie og biodiesel« (som på tidspunktet for rapporten var fastsat til hhv. 32,0 % og 16,6 %), som har den indvirkning at »råstofomkostningerne på hjemmemarkedet sænkes og eksport af biodiesel tilskyndes« .

(116)

Kommissionen bemærkede, at denne vurdering er i overensstemmelse med målene for GOA's politik som beskrevet i den relevante lovgivning. Kommissionen bemærkede, at en af de ikkenummererede betragtninger i dekret nr. 131/2022 — som opretholdt eksportafgiften på 33 % på sojabønner og midlertidigt forhøjede eksportafgifterne på sojabønneolie og biodiesel — blandt de mål, for hvilke GOA havde beføjelse til at opkræve eksportafgifter, nævnte »stabilisering af interne priser på bekvemme niveauer eller opretholdelse af en mængde tilbud, der er tilstrækkelige til forsyningsbehovene på det indre marked«.

(117)

Det forhold, at eksportafgiften på sojabønner havde til formål at sikre leveringen af råmaterialet, navnlig til biodieselindustrien, fremgik af foranstaltningens tilblivelseshistorie. Kommissionen havde allerede i den tidligere undersøgelse bemærket, at der i den fælles resolution nr. 438/2012, nr. 269/2012 og nr. 1001/2012 blev henvist til forskellen mellem den effektive sats for biodiesel og satsen for dens vigtigste inputmateriale (dvs. sojabønner) , og at der i dekret nr. 133/2015 blev foretaget en justering af eksportafgiften på sojabønner og mindet om, at »stigningen i det beplantede areal og den rekordstore høst i den foregående sæson ikke har forhindret forringelsen af konkurrenceevnen og rentabiliteten i hele den tilknyttede værdikæde«, herunder biodiesel .

(118)

I flere på hinanden følgende retsakter er der anlagt en lignende tilgang. F.eks. blev det i dekret nr. 1343/2016 , som nedsatte eksportafgifterne i henhold til dekret nr. 133/2015 en smule, i betragtningerne forklaret, at »det er nødvendigt at fortsætte gennemførelsen af effektive foranstaltninger sideløbende med gennemførelsen af dette formål, navnlig for sojabønner og biprodukter heraf, og som skaber forudsigelighed og sikkerhed for markedet med hensyn til den gradvise nedsættelse af eksportafgifterne for sådanne varer« (fremhævelse tilføjet). Biprodukter fra sojabønner omfatter biodiesel.

(119)

Tilsvarende blev der i dekret nr. 1025/2017 , som på daværende tidspunkt fastsatte eksportafgiften på biodiesel til 8 %, i betragtningerne mindet om, at »en harmonisering mellem eksportafgifterne på biodiesel og tolden på dens vigtigste råmateriale, sojabønneolie, er nødvendig for at opnå konvergens mellem dem« (fremhævelse tilføjet).

(120)

I dekret nr. 230/2020 og dekret nr. 131/2022 blev denne forbindelse ikke udtrykkeligt nævnt, da dekreterne kun ændrede de gældende eksportafgiftssatser for nogle produkter. I stedet var GOA's officielle holdning vedrørende sojabønner som inputmateriale til biodiesel fortsat tydelig i dekret nr. 790/2020, idet det kun vedrørte eksportafgifter på sojabønner og sojabønnebaserede produkter, herunder biodiesel. Navnlig mindes der i dekret nr. 790/2020 i betragtningerne om, at »ved dekret nr. 230/20 blev der fastsat eksportafgiftssatser for forskellige varer, herunder visse toldpositioner i MERCOSUR COMMON NOMENCLATURE (N.C.M.), der henviser til visse sojabønneprodukter og biprodukter« (fremhævelse tilføjet). De sojabønneprodukter, hvis eksportafgiftssats blev ændret, omfatter biodiesel.

(121)

Som i den oprindelige undersøgelse fortsatte GOA derfor — ved at fastsætte eksportafgiftssatserne for sojabønner, sojabønneolie og biodiesel samtidig, ved hjælp af den samme retsakt såsom dekret nr. 790/2020 — med at vise, at den planlagde sin sojabønnepolitik som et middel til at sikre tilgængeligheden af forsyninger til lave priser til biodiesel også i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette bekræftes af, at GOA i betragtning 109 anførte, at den betragtede de tre eksportafgiftssatser for sojabønner, sojabønneolie og biodiesel som svarende til de forskellige trin i værditilvæksten og dermed som en del af samme værdikæde.

(122)

Denne konklusion forstærkes yderligere af det forhold, at eksportafgiften sikrer alle trin i værdikæden fra det pågældende inputmateriale, sojabønner, til det mellemliggende trin, sojabønneolie, til den undersøgte vare, dvs. biodiesel, hvilket ikke efterlader nogen »sikkerhedsventil« eller et alternativ til den indenlandske forsyning for sojabønneproducenter, i betragtning af at alle biodieseleksportører er vertikalt integrerede og hovedoperatørerne, der knuser sojabønner til sojabønneolie.

(123)

Ved at indføre eksportafgifter på sojabønner bringer GOA, i betragtning af ovenstående, argentinske sojabønneproducenter i en økonomisk irrationel situation, som tilskynder dem til at sælge deres varer på hjemmemarkedet til en lavere pris, end de kunne opnå uden disse eksportafgifter. De fratages derfor et rationelt valg og tilskyndes til at opfylde de politiske mål bag eksportafgiften.

(124)

Den oprindelige undersøgelse viste, at den irrationelle situation, som sojabønneproducenterne sættes i, forstærkes af andre eksportbegrænsninger som f.eks. eksportkvoter for majs og hvede gældende fra 2008 til 2015, som får producenterne til at afholde sig fra eksport af andre afgrøder, fortsætte produktionen af sojabønner (i forhold til andre afgrøder) og sænke hjemmemarkedsprisen yderligere . Denne lange periode med eksportbegrænsninger for andre afgrøder førte til en betydelig stigning i produktionen af sojabønner, den såkaldte sojización . Som det fremgår af figur 1, blev produktionen af sojabønner næsten fordoblet mellem 2008 og 2015 og nåede op på en produktionsrekord på 61,4 mio. ton. Efter afskaffelsen af eksportkvoterne i 2015 og indtil høståret 2016/17 faldt produktionen af sojabønner ikke væsentligt i denne begrænsede periode sammenlignet med de andre afgrøder og forblev forholdsvis stabil .

(125)

Kommissionen indberettede produktionen af sojabønner, majs og hvede for hvert høstår siden 2008 som supplement til de respektive data, der blev indberettet i den oprindelige undersøgelse, jf. figur 1. I den forbindelse er produktionsåret eller høståret perioden fra én høst til den følgende. Der er således en vis uoverensstemmelse mellem høstår og kalenderår. Høståret for sojabønner begynder den 1. april og slutter den 31. marts. Figur 1 Argentinsk produktion af sojabønner, majs og hvede pr. høstår Kilde: datosestimaciones.magyp.gob.ar/.

(126)

Følgende data viste, at produktionen af især majs og hvede er steget siden 2018, hvor der ikke var eksportkvoter, mens sojabønneproduktionen er faldet. Ansøgeren forklarede dette fald som en følge af de handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som Den Europæiske Union, USA og Peru havde indført.

(127)

For at imødegå de negative indvirkninger af handelsbeskyttelsesforanstaltningerne hævdede ansøgeren, at GOA genindførte eksportkvoter for majs og hvede ved resolution nr. 276/2021 , som forventedes at have samme skiftende indvirkning som de politikker, der blev gennemført mellem 2008 og 2015.

(128)

Kommissionen undersøgte derfor, om eksportkvoterne for majs og hvede stadig var gældende.

(129)

ACSOJA forklarede under kontrolbesøget, at der ikke er nogen forpligtelse til at skifte fra én afgrøde til en anden, og at avlerne frit kan beslutte, hvilke afgrøder der skal dyrkes på de arealer, de dyrker, hvad enten der er tale om sojabønner eller andet. GOA forklarede i sin spørgeskemabesvarelse og under kontrolbesøget, at kategoriseringen af den ordning, der blev indført ved resolution nr. 276/2021, som eksportkvoter var ukorrekt, for så vidt som det snarere var eksportbalancemængder eller eksportligevægte (volúmenes de Ballibrio). Sådanne mængder blev etableret af et rådgivende råd (Consejo Consultivo), hvor repræsentanter for det indenlandske forbrug, eksportsektoren og GOA sidder. Ud fra det indenlandske forbrug og eksportbehov fastsætter rådet balancemængden, som justeres ud fra udbud og efterspørgsel. GOA forklarede, at mængderne normalt var højere end den faktiske eksport, da målet var at skabe forudsigelighed for markedsoperatørerne i stedet for at blokere eksporten. Hvis imidlertid 90 % af balancemængden nås, kan kun obligatoriske erklæringer for eksportsalg (declaraciones juradas de venta al exterior — »DJVE« 30), der er gyldige for eksport i en periode på 30 dage, forelægges toldmyndighederne — i stedet for DJVE'er, der er gyldige for eksport i en periode på 360 dage (DJVE 360). Når den fulde balancemængde var opbrugt, kunne eksporten af majs og hvede ikke længere finde sted. Balancemængderne var offentligt tilgængelige .

(130)

Undersøgelsen viste faktisk, at for så vidt angår den nuværende undersøgelsesperiode blev den oprindelige balancemængde for høståret 2022/23 på 10 mio. ton majs efterfølgende justeret til 20 mio. ton og derefter til 26 mio. ton .

(131)

I stedet blev den oprindelige balancemængde for høståret 2022/23 på 2 mio. ton hvede efterfølgende justeret til 10 mio. ton og derefter bekræftet til samme mængde, 10 mio. ton .

(132)

Efter den nuværende undersøgelsesperiode blev grænsen for balancemængden nået i december 2023, og GOA blokerede i nogle få dage for registreringen af nye DJVE'er . En stikprøveudtaget eksporterende producent indberettede også, at selv når balancemængden blev nået i et givet år, og eksporten blev blokeret, havde dette ikke nogen væsentlig indvirkning på eksporten, da det skete hen imod slutningen af det pågældende år.

(133)

Kommissionen bemærkede, at selv om forskydningseffekten som følge af det nye system i henhold til resolution nr. 276/2021 kan være blevet hæmmet af tørken, som i 2023, i den nuværende undersøgelsesperiode, påvirkede produktionen af alle tre undersøgte afgrøder i Argentina, som det fremgår af figur 1, var sojabønneproduktionen i 2021/22, før tørkenen, stadig 42 % højere, end før GOA gennemførte politikken om at omdirigere kornproduktionen til støtte for sojabønneproducenterne i 2008/09. Desuden nåede hverken produktionen af majs eller hvede i 2023/24, efter tørkenen, samme niveau som før tørken, mens produktionen af sojabønner kom sig og steg i forhold til produktionen før tørkenen i 2021/22.

(134)

Desuden steg produktionen af majs og hvede i perioden uden restriktioner mellem 2015 og 2021, mens produktionen af sojabønner faldt.

(135)

Endelig indebar den ordning, der blev indført med udligningsmængden for eksport, selv om den kunne omfatte en justerbar kvote, stadig, at eksporten af majs og hvede blev blokeret, når kvoten var opbrugt. Det forhold, at dette kun skete i få dage i 2023, er ikke i modstrid med en potentiel længere blokering af eksporten, hvilket i den nuværende undersøgelsesperiode var op til GOA's skøn.

(136)

Dette førte til, at Kommissionen konkluderede, at de eksportbalancemængder, der har været i kraft siden 2021 og i den nuværende undersøgelsesperiode, bidrog til at fremme produktionen af sojabønner frem for majs og hvede, hvilket tilskyndede avlerne til at fortsætte produktionen af sojabønner (i modsætning til andre afgrøder) og sænkede hjemmemarkedsprisen i overensstemmelse med GOA's politiske mål.

(137)

I den oprindelige undersøgelse forklarede Kommissionen indvirkningen af et midlertidigt importforbud på sojabønner og, efter ophævelse af forbuddet, af meget besværlige procedurer for importen af sojabønner, på anvendelsen af indenlandske sojabønner til produktion af biodiesel. Kommissionen konkluderede også, at importforbuddet i kombination med eksportafgiften på sojabønner bekræftede GOA's politikmål om at sætte skub i udviklingen af en fuldstændig indenlandsk biodieselindustri med lokalt indhold i forsyningskæden. Det skabte en kunstig, regeringsdrevet produktion af sojabønner i Argentina til indenlandsk forbrug, der sikrede, at den lokale efterspørgsel efter sojabønner blev opfyldt i form af lokal forsyning rettet mod at opfylde de anførte politikmål .

(138)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev der ikke indført forbud mod import af sojabønner.

(139)

Som forklaret i betragtning 38 forhindrede loven af 2021 om biobrændstoffer — som fandt anvendelse i den nuværende undersøgelsesperiode — ikke desto mindre importen af sojabønner, da den indførte et krav om lokalt indhold, hvorved biodiesel, der blev anvendt til at fremskaffe blandingen, skulle fremstilles i argentinske anlæg ved hjælp af indenlandsk producerede råmaterialer. Som følge heraf skabte GOA et bundet marked for indenlandske sojabønner, der adskilte den indenlandske værdikæde fra verdensmarkedet og beskyttede den mod importpres. Ved at gribe ind på markedet nåede GOA sit mål om at øge produktionen og sænke hjemmemarkedspriserne til fordel for biodieselindustrien.

(140)

I den oprindelige undersøgelse havde Kommissionen konstateret, at GOA pålagde sojabønneproducenterne at producere sojabønner og derved forårsagede øget indenlandsk forsyning af sojabønner til fordel for udviklingen af biodieselindustrien .

(141)

Ansøgeren hævdede, at GOA fortsatte med at yde støtte til sojabønneproducenter, navnlig ved at gennemføre to kompensationsprogrammer.

(142)

Det første var et kompensations- og stimulusprogram for små sojaproducenter og -kooperativer i henhold til dekret nr. 786/2020 . Ansøgeren hævdede, at sojabønneavlerne i henhold til dette program modtog tilbagebetaling af eksportafgifter afhængigt af deres dyrkede arealer, og at ordningen, selv om den var i kraft indtil den 31. december 2020, var blevet videreført ved efterfølgende statslige foranstaltninger og lovgivning, som ikke blev yderligere præciseret af ansøgeren.

(143)

Kommissionen undersøgte derfor, om ordningen stadig var i kraft i undersøgelsesperioden.

(144)

GOA hævdede, at sojabønneproducenterne ikke nød godt af programmet om tilbagebetaling af eksportafgifter, da de ikke skulle betale eksportafgifter. GOA forklarede snarere, at den relevante betragtning i dekret nr. 786/2020 henviste til lov nr. 27541 , som, samtidig med at den gav GOA mulighed for at hæve eksportafgifterne op til 33 %, fastsatte, at 3 % af den gradvist stigende værdi af eksportafgifter burde afsættes til oprettelse af en fond, der skulle øge konkurrenceevnen for små og mellemstore producenter og kooperativer . I lov nr. 27541 blev det tilføjet, at »den nationale eksekutivafdeling indfører mekanismer [til] segmentering og stimulering med henblik på at forbedre rentabiliteten og konkurrenceevnen for små producenter og kooperativer, hvis aktiviteter påvirkes af en eventuel forhøjelse af eksportafgiftssatsen [...]« (fremhævelse tilføjet) . Udbetalingen af denne fond var baseret på den mængde sojabønner, som avlerne solgte fra februar 2020 til december 2020, op til en grænse for mængden af sojabønner pr. dyrket hektar.

(145)

På grund af GOA's manglende samarbejdsvilje i forbindelse med fremsendelsen af tillæg A til sojabønneleverandørerne kunne Kommissionen ikke kontrollere, om sojabønneproducenterne nød godt af denne ordning. På grundlag af bestemmelsen i artikel 28 udgjorde den detaljerede forklaring fra GOA imidlertid foreliggende faktiske oplysninger, som tydede på, at ordningen virkelig havde været aktiv og foranlediget udbetalinger i forbindelse med salg foretaget indtil den 31. december 2020. Da ansøgeren ikke redegjorde nærmere for, hvilken efterfølgende statslig foranstaltning og lovgivning der videreførte denne ordning, kunne Kommissionen ikke finde nogen foranstaltning i denne henseende, og GOA bekræftede, at foranstaltningen fandt anvendelse på salg, der fandt sted indtil den 31. december 2020, hvorpå Kommissionen konkluderede, at denne ordning, da den foranledigede udbetalinger indtil den 31. december 2020, ikke var aktiv i den nuværende undersøgelsesperiode.

(146)

Det andet kompensationsprogram støttede små og mellemstore sojabønne- og majsproducenter i henhold til resolution nr. 862/2022, der blev vedtaget i november 2022 . Under dette program skulle det beløb, som hver sojabønneproducent kunne opnå, være på op til 6 500 USD pr. anmeldt sojabønnehektar, og det samlede beløb, som støttemodtagerne kunne modtage, var på 1 730 mio. USD.

(147)

Undersøgelsen viste, at kompensationsprogrammet blev finansieret af eksportforøgelsesfonden Fondo Incremento Exportador, der blev oprettet i henhold til artikel 9 i dekret nr. 576/2022 . Fonden blev til gengæld finansieret gennem den ekstra eksportafgift (herunder på sojabønner, sojabønneolie og biodiesel), der blev opkrævet gennem den øgede eksport, der blev opnået gennem eksportforøgelsesprogrammetPrograma de Incremento Exportador. I henhold til dekret nr. 576/2022 var dette eksportforøgelsesprogram GOA's program til fremme af eksport ved at tilbyde en attraktiv USD/ARS-valutakurs til eksportører af sojabønnebaserede produkter (den såkaldte sojadollar), hvilket sikrede, at udenlandsk valuta strømmede ind i de føderale reserver i en meget inflationær økonomisk kontekst.

(148)

Gennemførelsesperioden og ophøret af kompensationsprogrammet blev fastsat i artikel 5 i resolution nr. 862/2022, i henhold til hvilken fristen for indgivelse af ansøgninger var 15 arbejdsdage fra offentliggørelsen af forordningen i Den Europæiske Unions Tidende. Efter udløbet af denne frist var der ingen mulighed for at indgive yderligere ansøgninger. Gennemførelsen af programmet, jf. artikel 8 i resolution nr. 862/2022, blev således sat i kraft i december 2022 ved udstedelse af resolution nr. 276/2022 , som indeholdt en detaljeret liste over programmets støttemodtagere. Med denne forvaltningsakt ophørte anvendelsen af programmet. Ansøgeren hævdede ikke, at programmet fortsatte, og Kommissionen fandt ingen beviser i denne henseende.

(149)

Kompensationsprogrammet var derfor aktivt i den nuværende undersøgelsesperiode. På grund af GOA's manglende samarbejdsvilje i forbindelse med fremsendelsen af tillæg A til sojabønneleverandører kunne Kommissionen ikke kontrollere, hvilken rolle dette kompensationsprogram spillede for dem. På grundlag af bestemmelserne i artikel 28 udgjorde listen over støttemodtagere under programmet imidlertid tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen under dette program i den nuværende undersøgelsesperiode.

(150)

Det kan konkluderes, at kompensationsprogrammet og retsgrundlaget herfor er klare beviser for, at GOA forventede, at dens eksportforanstaltninger kunne have negative indvirkninger for de indenlandske sojabønneproducenter, og ikke holdt sig tilbage fra at anvende provenuet fra de samme eksportforanstaltninger (dvs. indtægterne fra eksportafgifterne) til at afbøde virkningerne ved at yde kompensation til sojabønneproducenterne. Denne ordning er en anden metode, som GOA bruger til at overdrage eller pålægge sojabønneproducenterne at gennemføre dens politik og til at levere sojabønner til den indenlandske biodieselindustri mod utilstrækkeligt vederlag.

(151)

Som i den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen, at GOA ud fra de foreliggende beviser fortsatte med at spille en »mere aktiv rolle end blot at opmuntre«, som appelorganet krævede . Det sæt af foranstaltninger, GOA traf, begrænser samlet set sojabønneproducenternes handlefrihed ved i praksis at begrænse deres forretningsbeslutning om, hvilken pris de sælger deres vare til og hvor.

(152)

Sojabønneproducenter hindres dermed i at maksimere den indkomst, som de ville kunne opnå i en situation uden eksportafgift på sojabønner (f.eks. ved at eksportere deres produktion og opnå højere priser eller ved at hæve hjemmemarkedspriserne) samt andre lignende restriktive foranstaltninger.

(153)

Dette understøttes yderligere af resolution nr. 862/2022, hvori GOA træffer særlige foranstaltninger for at hjælpe sojabønneindustrien og dens værdikæde med at vende det opståede fald i konkurrenceevnen og rentabiliteten i hele værdikæden. Dermed er sojabønneproducenterne finansielt understøttet, opmuntret til eller pålagt at opretholde produktionen med henblik på at forsyne hjemmemarkedet, selv om en rationel leverandør ville tilpasse sin produktion og sine priser i en situation med disincitamenter til eksport.

(154)

Med nævnte foranstaltninger tilskynder GOA derfor sojabønneproducenterne til at beholde sojabønnerne i Argentina, fordi de ikke kan sælge til højere priser, der ville være fremherskende i Argentina uden nævnte foranstaltninger.

(155)

I den forstand »overdrager« eller »pålægger« GOA inputproducenterne at levere varer til de indenlandske brugere af sojabønner, dvs. biodieselproducenterne, mod utilstrækkeligt vederlag. Sojabønneproducenterne får ansvaret for at skabe et kunstigt, opdelt lavprishjemmemarked i Argentina.

(156)

Med andre ord havde det sæt af foranstaltninger, der er beskrevet ovenfor, og som blev anvendt af GOA, til formål at minimere foranstaltningernes negative indvirkning på sojabønneproducenterne og samtidig tilskynde dem til at følge en bestemt adfærd, hvilket ikke blot var resultatet eller indvirkningen af GOA's foranstaltninger. Sojabønneproducenterne sænkede muligvis deres indenlandske produktion en smule som reaktion på eksportafgifterne og andre restriktive foranstaltninger, men det kan konstateres, at produktionen ikke stoppede og heller ikke dalede betydeligt (undtagen i 2023, påvirket af tørken, jf. tabel 1). Kommissionen konkluderede, at dette er et resultat af, at GOA gennem deres aktiviteter havde overdraget og pålagt sojabønneproducenterne at fortsætte produktionen og eksporten.

(157)

Foranstaltninger til afbødning af indvirkningen af GOA's eksportrestriktioner for sojabønneproducenter blev fastsat i samme retsgrundlag, hvori der blev indført eksportrestriktioner (f.eks. eksportforøgelsesfonden i dekret nr. 576/2022 om oprettelse af et eksportforøgelsesprogram samt i den tidligere lov nr. 27541, som samtidig gav GOA mulighed for at hæve eksportafgifterne til 33 %, forudsat at 3 % af merværdien af eksportafgifterne blev afsat til oprettelse af en fond for berørte sojabønneproducenter). Virkningerne blev derfor fastlagt af GOA på forhånd og ikke efterfølgende, og de var derfor ikke »utilsigtede«. Der er en klar »påviselig sammenhæng« mellem politikken og adfærden hos de involverede private organer, der handler som stedfortrædere for GOA og gennemfører dens politik med hensyn til at levere sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag til biodieselindustrien.

(158)

CARBIO og GOA hævdede, at de pågældende eksportafgifter ikke var udligningsberettigede subsidier. Ifølge CARBIO er eksportafgifter ikke et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). CARBIO hævdede, at den fortolkning af overdragelse eller pålæg, som Retten og WTO's retspraksis angav, ikke kunne føre til den konklusion, at GOA havde overdraget eller pålagt sojabønneproducenter noget. Eksportafgiften på sojabønner tildelte faktisk ikke sojabønneproducenterne opgaven med at sælge sojabønner på hjemmemarkedet til priser, der var lavere end de globale priser. Ifølge GOA havde de snarere til formål at øge skatteindtægterne og udgjorde ifølge budgetmateriale stadig en meget vigtig indtægtskilde for GOA.

(159)

Kommissionen gjorde opmærksom på, at alene den kendsgerning, at eksportafgifter som sådan ikke er udtrykkeligt nævnt i grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), udelukker dem ikke fra at have potentiel karakter af et finansielt bidrag og derfor falde ind under definitionen af et subsidie i henhold til grundforordningen og SCM-aftalen, så meget desto mere når de anvendes sammen med andre statslige foranstaltninger. Rettens praksis bekræfter således, at formålet med eksportbegrænsningssystemer kan være direkte og indirekte at støtte biodieselindustrien . Kommissionen fremlagde omfattende beviser for, at eksportafgiften på sojabønner blev brugt som et værktøj sammen med andre instrumenter til at tilskynde sojabønneproducenterne til at leve op til de erklærede politikmål på en måde, som udgør et udligningsberettiget subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a). Med hensyn til formålet med eksportafgifterne bemærkede Kommissionen, at lovgivningen også nævnte målet om »at stabilisere de interne priser på et passende niveau eller at opretholde en forsyningsmængde, der svarer til det indre markeds forsyningsbehov«, som anført i betragtning 116. Påstanden blev derfor afvist.

(160)

CARBIO og GOA hævdede, at eksportafgifter ikke på anden måde begrænsede deres valg af produktion, salg og eksport af deres varer. Desuden fremførte GOA, at officielle fob-priser kun blev anvendt som beskatningsgrundlag for eksportafgiften, og at eksportpriserne derfor blev fastsat frit.

(161)

Kommissionen bemærkede, at undersøgelsen viste, at sojabønneproduktionen faktisk var påvirket af eksportrestriktioner for andre afgrøder, at hjemmemarkedsprisen på sojabønner forblev under verdensmarkedsprisen (se figur 3), og at størrelsen af de eksportafgifter, der blev betalt på sojabønner, afhang af den officielle fob-pris, som GOA havde fastsat. Eksportafgiften baseret på den officielle fob-pris gør det ikke nødvendigvis muligt for sojabønneproducenterne frit at fastsætte eksportprisen. Endelig er eksportafgiften, som det fremgår af ovenstående analyse, ikke det eneste værktøj, som GOA har udviklet til at pålægge sojabønneproducenterne noget. Påstanden blev derfor afvist.

(162)

Kommissionen konkluderede, som i den oprindelige undersøgelse, at GOA fortsætter med at overdrage eller pålægge sojabønneproducenterne at gennemføre dens politik, dvs. at skabe et opdelt hjemmemarked og at levere sojabønner til den indenlandske biodieselindustri mod utilstrækkeligt vederlag.

(163)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOA, at sojabønner ikke er et direkte råmateriale til biodiesel, og at Kommissionen burde tage hensyn hertil i sin analyse, navnlig ved at betragte sojabønneolie, hvor Argentina har en naturlig konkurrencefordel, som inputmateriale.

(164)

Kommissionen bekræftede, at den tog hensyn til dette aspekt ved beregningen af subsidiebeløbet for de argentinske stikprøveudtagne eksporterende producenter. Nævneren for fordelen ved ordningen var faktisk omsætningen fra salget af sojabønnebaserede varer og ikke kun af biodiesel. Derfor behøvede Kommissionen ikke at fordele den modtagne fordel på grundlag af den endelige anvendelse af de indkøbte sojabønner. Sluttelig, da de stikprøveudtagne eksporterende producenter var vertikalt integrerede, behøvede Kommissionen ikke at redegøre for yderligere trin i værdikæden mellem sojabønner og biodiesel, og i anmodningen var der ingen påstand om levering af sojabønneolie, der kunne analyseres, da sojabønneolien var egenproduceret af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Desuden analyserede Kommissionen i afsnit 3.3.1.3.3 i denne forordning, navnlig i tabel 1, den rolle, som sojabønneolie spiller i værdikæden mellem sojabønner og biodiesel. Denne påstand blev derfor afvist.

(165)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOA og CARBIO, at eksportafgiften var en skattepolitisk foranstaltning, der fandt generel anvendelse. GOA anførte, at de kilder, som Kommissionen baserede sine konklusioner på i betragtning 115, ikke bekræfter, at dens formål var at levere sojabønner til biodieselindustrien mod utilstrækkeligt vederlag. CARBIO mindede om, at eksportafgifterne lå forud for oprettelsen af biodieselindustrien i Argentina i 2007 og er blevet anvendt som et skattepolitisk redskab. CARBIO rapporterede, at de endda kan udgøre en byrde for eksporterende producenter, som ikke modtager godtgørelse for dem. Som følge heraf ville enhver indvirkning af eksportafgiften på sojabønnepriserne og enhver fordel have været en bivirkning af GOA's offentlige opkrævning af indtægter og »blot et biprodukt af statslig regulering« . En sådan almindelig opkrævning af indtægter ville ikke svare til den retlige standard for »en mere aktiv rolle for staten end blot at tilskynde til handling« .

(166)

Kommissionen mindede om, at den i betragtning 116 fandt, at et af de mål, som GOA havde beføjelse til at opkræve eksportafgifter for, var at »stabilisere de interne priser på et passende niveau eller opretholde en mængde tilbud, der svarer til forsyningsbehovene på det indre marked«. Desuden omtaler betragtning 117-123 de foreliggende beviser, der viser, at eksportafgiften på sojabønner havde til formål at sikre leveringen af råmaterialet til navnlig biodieselindustrien. Derfor konkluderede Kommissionen, selv om den anerkendte, at eksportafgiften på sojabønner også kan være blevet anvendt som et finanspolitisk redskab, at dette ikke var det eneste mål. For så vidt som den argentinske lovgivning viste, at statens mål med eksportafgiften var at udvikle industrier i efterfølgende produktionsled, navnlig biodieselindustrien, er eksportafgiftens indvirkning på priserne ikke »blot et biprodukt« af GOA's forordning, men GOA's erklærede hensigt. I den forbindelse udelukker det forhold, at eksportafgifterne lå forud for oprettelsen af biodieselindustrien i Argentina i 2007, ikke muligheden for, at et politisk redskab efterfølgende tilpasses eller anvendes til nye politiske mål. I den oprindelige undersøgelse blev det faktisk konstateret, at årsagen til ændringen af eksportafgiftssatsen i 2007 netop var »nye produktive anvendelser, hvor biobrændstoffer udtrykkeligt angives som et eksempel« . Påstanden blev derfor afvist.

(167)

Efter den endelige fremlæggelse gentog CARBIO sine bemærkninger som angivet i betragtning 158 og 160. På lignende vis gentog CARBIO sine bemærkninger som angivet i betragtning 158. Begge henviste til den fortolkning af SCM-aftalens artikel 1, stk. 1, litra a), nr. 1), punkt iv), som panelet angav i US — Export Restraints, i henhold til hvilken en eksportbegrænsning »ikke kan udgøre levering af varer, der er overdraget til eller styret af staten, som omhandlet i punkt iv)« . Begge parter nævnte også, at Unionen udtrykkeligt var enig i denne retspraksis i sit indlæg fra tredjepart i US — Export Restraints . CARBIO hævdede desuden, at eksportrestriktioner ikke kan udgøre et middel til at overdrage eller styre private aktører, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Til støtte herfor henviste CARBIO til Rettens og panelets fortolkning af SCM-aftalens artikel 1, stk. 1, litra a), nr. 1), punkt iv) i China — GOES og US — Countervailing Measures (China), som forklarede, at »[h]vis den kinesiske regering begrænser de indenlandske producenter af magnesia og koks i at eksportere disse varer, »overdrages ansvaret« for at gøre noget ikke til de indenlandske producenter« . CARBIO hævdede derfor, at eksportbegrænsninger ikke kan betragtes som et finansielt bidrag i form af overdragelse eller pålæg. Efter CARBIO's opfattelse var følgen, at eksportafgifterne og eksportbegrænsningerne på majs og hvede ikke udgjorde udligningsberettigede subsidier.

(168)

Kommissionen bemærkede, at den ikke kun analyserede eksportbegrænsninger såsom eksportafgiften og eksportbegrænsningerne for majs og hvede, men et helt sæt af foranstaltninger, herunder — men ikke begrænset til — de eksportbegrænsninger, der er beskrevet i betragtning 101-150. Dette sæt af foranstaltninger gjorde det samlet set muligt for GOA at overdrage eller pålægge sojabønneproducenterne at opfylde sine politiske mål på en måde, der udgjorde et udligningsberettiget subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a). Påstande, der alene vedrører eksportbegrænsningerne, er derfor irrelevante i forbindelse med den analyse, som Kommissionen har foretaget. Disse påstande blev derfor afvist.

(169)

CARBIO fokuserede på Kommissionens henvisning til dommen i sagen PT Wilmar Bioenergi Indonesia m.fl. mod Kommissionen, jf. betragtning 159, navnlig Kommissionens påstand om, at Kommissionen selv fremlagde omfattende dokumentation for, at eksportafgiften på sojabønner sammen med andre instrumenter blev anvendt som et redskab til at tilskynde sojabønneproducenterne til at opfylde de erklærede politiske mål på en måde, der svarede til et udligningsberettiget subsidie. CARBIO hævdede, at dommen ikke støtter denne påstand, navnlig fordi de eksportrestriktioner, der var omhandlet i denne dom, var knyttet til internationale priser.

(170)

Kommissionen bemærkede, at dommen omtalt i betragtning 159 underbygger, at Rettens retspraksis bekræftede, at formålet med eksportbegrænsningssystemer kan være at støtte biodieselindustrien direkte eller indirekte. Den har imidlertid ikke henvist til denne dom til støtte for sin konklusion vedrørende eksportafgiften på sojabønner. Denne påstand blev derfor afvist.

(171)

Herudover anerkendte GOA, at Kommissionen korrekt identificerede det forskellige beskatningsgrundlag (dvs. den fob-pris, der blev taget i betragtning) for sojabønner og sojabønneolie på den ene side og biodiesel på den anden side, men hævdede, at Kommissionen forvekslede beskatningsgrundlaget med den afgiftspligtige værdi (dvs. den værdi, som eksportafgiften beregnes på grundlag af) og fejlfortolkede forskellen mellem den effektive sats for eksportafgiften på biodiesel og satsen for eksportafgiften på sojabønner og sojabønneolie i betragtning 113. Ifølge GOA burde Kommissionen have sammenlignet den effektive sats for eksportafgiften på biodiesel med en påstået effektiv sats for eksportafgiften på sojabønner og sojabønneolie, som var meget lavere. GOA mente, at selv om beskatningsgrundlaget er forskelligt, er metoden til beregning af den afgiftspligtige værdi den samme for de tre eksportafgifter.

(172)

Kommissionen bemærkede, at GOA fremlagde modstridende oplysninger i denne henseende. GOA forklarede selv som svar på spørgsmål C.II.22 i spørgeskemaet, at »når varer pålægges officielle priser (f.eks. varer i henhold til lov nr. 21453 [dvs. sojabønner og sojabønneolie]), vil den afgiftspligtige værdi være lig med den officielle pris«. Det følger heraf, at Kommissionen korrekt har fastsat den afgiftspligtige værdi for sojabønner og sojabønneolie i den officielle fob-pris, således at eksportafgiften opkræves direkte gennem den officielle fob-pris uden at beregne en effektiv sats for sojabønner og sojabønneolie. Den forskel, der er beskrevet i betragtning 113 og indberettet i offentlige kilder, er således faktisk på plads. Påstanden blev derfor afvist.

(173)

GOA kritiserede også karakteriseringen »irrationel« om sojabønneproducenternes situation som følge af GOA's foranstaltninger i betragtning 123, når man stod over for en forventelig sund produktion i 2025.

(174)

Kommissionen bemærkede, at karakteriseringen som irrationel vedrørte salget snarere end produktionen, og afviste denne påstand.

(175)

GOA hævdede desuden, at eksportbalancemængderne for majs og hvede ikke var en støtte til sojabønneproducenterne, men snarere havde til formål at afbøde markedsforstyrrelser som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine. GOA hævdede endvidere, at Kommissionens analyse derimod fokuserede på foranstaltningens indvirkninger. GOA bemærkede desuden, at den ændrede balancemængderne opad i løbet af året og ikke nedad, hvilket ville have været den tilstræbte retning, hvis målet havde været at tilskynde til produktion af sojabønner. Endelig tog Kommissionen ifølge GOA ikke i betragtning, at sojabønneproducenterne frit kan skifte afgrøder, og at kvoten næsten blev opbrugt i overensstemmelse med tidsrammen for dens gyldighed.

(176)

Kommissionen konkluderede i betragtning 136, at eksportbalancemængderne bidrog til at favorisere produktionen af sojabønner snarere end at støtte sojabønneproducenterne. Desuden blev eksportbalancemængderne indført ved resolution nr. 276/2021 af 16. december 2021 inden Ruslands militære aggression mod Ukraine i februar 2022. Endelig udlignede Kommissionen ikke eksportbalancemængderne individuelt, men som led i en række foranstaltninger, hvorigennem GOA overdrog eller pålagde sojabønneleverandører det udtrykkelige mål at levere sojabønner til biodieselindustrien mod utilstrækkeligt vederlag. Ændringerne af eksportbalancemængderne var baseret på det indenlandske forbrug og eksportbehovene. En opjustering af mængderne afspejlede således blot et fald i det indenlandske forbrug og et øget eksportbehov. Målet om at begunstige produktionen af sojabønner blev påvist ved, at eksportbalancemængderne for majs og hvede blev indført på samme måde. Det skal bemærkes, at indførelsen af eksportbalancemængderne skete efter en periode uden eksportrestriktioner. I perioden uden eksportrestriktioner var produktionen af sojabønner faldet, mens produktionen af majs og hvede var steget. Friheden til at skifte mellem afgrøder styrker Kommissionens konklusioner, da produktionsdataene i figur 1 viser den stærke sammenhæng mellem produktion af sojabønner og eksportrestriktioner, hvilket også fremgår af producenternes valg af afgrøder i perioden uden restriktioner. Endelig havde eksportbalancemængderne en »hard cap«, hvilket fremgår af, at mængderne var opbrugt, så dets tilstedeværelse favoriserer produktionen af sojabønner. Påstanden blev derfor afvist.

(177)

Som i den oprindelige undersøgelse vurderede Kommissionen dernæst, om sojabønneproducenterne i Argentina er private organer, der er blevet overdraget eller pålagt funktioner af GOA i den i grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. iv), omhandlede betydning.

(178)

De argentinske stikprøveudtagne eksporterende producenter indkøbte alle de sojabønner, der blev anvendt i produktionen af biodiesel, hos indenlandske kilder. Disse blev indkøbt hos private sojabønneproducenter, bortset fra visse mængder af sojabønner, som hidrørte fra den statsejede virksomhed YPF SA.

(179)

GOA forklarede, at Argentina har mere end 60 000 sojabønneproducenter, der er spredt over et stort område og producerer under forskellige økonomiske forhold og produktionsbetingelser, og hævdede, at de ikke kan betragtes som et privat organ, der har fået overdraget eller er blevet pålagt opgaver i henhold til SCM-aftalens artikel 1, stk. 1, litra a), nr. 1), punkt iv), men at de er underlagt statens reguleringsbeføjelser og den finanspolitik, den pålægger, og som er almengyldig.

(180)

Kommissionen bemærkede, at antallet eller forskellene i placerings- eller produktionsforholdene ikke i sig selv taler imod en konstatering af overdragelse eller pålæg. Den fragmenterede struktur på sojabønnemarkedet vidner snarere om en svaghed i markedsbalancen, navnlig når der sammenlignes med de få vertikalt integrerede biodieseleksportører (ifølge GOA under et dusin), som også er de vigtigste sojabønneknusere, med langt større markedsstyrke. Desuden er den pågældende finanspolitik — eksportafgifterne — ikke almengyldig, men rammer specifikke landbrugsfødevarer og derivater heraf, navnlig sojabønner, sojabønneolie og biodiesel. Påstanden blev derfor afvist.

(181)

Som i den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen derfor ud fra de tilgængelige oplysninger, at alle sojabønneproducenter er private organer, der af GOA er blevet overdraget at levere sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag i den i grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. iv), omhandlede betydning.

(182)

I den oprindelige undersøgelse undersøgte Kommissionen, om sojabønneproducenterne faktisk gennemførte de argentinske myndigheders politik om at levere sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag.

(183)

Kommissionen foretog den samme analyse og ajourførte de data, der dengang blev indsamlet. I overensstemmelse med de konklusioner, der blev draget i betragtning 85, skulle Kommissionen delvist anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, til at fastslå, om sojabønneproducenterne havde leveret sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag.

(184)

Gennem det sæt af foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 101-150, tilskyndede GOA sojabønneproducenterne til at sælge lokalt til lavere priser end ellers, dvs. i en situation uden disse foranstaltninger ville sojabønneproducenterne have eksporteret sojabønnerne til den meget højere verdensmarkedspris, eller de ville ganske enkelt have tilpasset deres udbud til markedsbegrænsningerne. Sojabønneproducenterne gjorde imidlertid ikke dette på grund af GOA's politik om at sætte skub i udviklingen af biodieselindustrien i efterfølgende produktionsled.

(185)

Som det fremgår af tabel 1, videreforarbejdes næsten hele den indenlandske produktion af sojabønner til sojabønneolie ved knusning. Data om produktion, eksport, import og knusning af sojabønner på hjemmemarkedet i årenes løb er som følger: Tabel 1 Argentinske sojabønner, argentinsk sojabønneolie og argentinsk biodieselproduktion Produktion af sojabønner (ton) Eksport af sojabønner (ton) Import af sojabønner (ton) Knusning af sojabønner (ton) Produktion af sojabønneolie (ton) Indenlandsk forbrug af sojabønneolie (ton) Produktion af biodiesel (ton) 2020 48 780 412 6 640 000 4 930 000 42 680 000 7 160 243 1 791 370 1 157 364 2021 46 217 911 5 500 000 4 430 000 45 840 000 8 392 043 2 524 210 1 723 665 2022 43 861 066 5 540 000 4 570 000 39 940 000 7 447 690 2 890 010 1 909 618 2023 25 044 982 2 000 000 10 000 000 38 500 000 5 270 048 1 887 864 831 269 Kilde: GOA's spørgeskemabesvarelse, hidrørende fra forskellige offentligt tilgængelige argentinske databaser. Kun data for biodieselproduktionen i oktober-december 2023 blev hentet fra følgende link: datos.energia.gob.ar/dataset/estadisticas-de-biodi.... Data for december 2023 var stadig foreløbige.

(186)

Som forklaret i betragtning 133 skyldtes faldet i sojabønneproduktionen frem til 2022 afskaffelse af eksportkvoter for majs og hvede kombineret med handelsbeskyttelsesforanstaltninger indført af Den Europæiske Union, USA og Peru. Det følgende fald i 2023 skyldtes en voldsom tørke i Argentina. I 2024, efter tørken, forbedredes produktionen af sojabønner og steg i forhold til produktionen før tørken i 2022.

(187)

Tendensen fremgår af figur 2 (i ton): Figur 2 Forarbejdning af sojabønner i Argentina Kilde: data i tabel 1.

(188)

Tabel 1 og figur 2 viser, at næsten hele sojabønneproduktionen gik til knusning, og at det indenlandske forbrug af sojabønneolien overvejende blev anvendt til produktion af biodiesel. Ydermere, selv i en situation med lav produktion som følge af tørken i 2023, importerede Argentina flere sojabønner for at fylde sin knusningskapacitet op.

(189)

Desuden finder eksport af sojabønner kun sted, når det indenlandske forbrug til både knusning af sojabønner og produktion af biodiesel er fuldstændig opfyldt. Tabel 1 og figur 2 viser også den meget begrænsede import af sojabønner i de år, hvor der var indført eksportbegrænsninger, med undtagelse af tørkeåret 2023. Dette bekræftes også af den forretningsmodel, der blev observeret hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Ingen af dem importerede nemlig sojabønner til produktion af biodiesel. De importerede faktisk udelukkende sojabønner til brug i deres knusningsanlæg og eksporterede siden al sojabønneolie og sojabønnemel ud af Argentina.

(190)

Derfor er det primære mål med GOA's foranstaltninger blevet opfyldt: Indenlandsk producerede sojabønner har fuldt ud opfyldt den indenlandske efterspørgsel efter et inputmateriale til produktion af biodiesel på hjemmemarkedet på bekostning af de sojabønneproducenter, der ikke kunne optimere deres fortjeneste ved enten at eksportere hele deres produktion eller sælge på hjemmemarkedet til højere priser grundet eksportbegrænsningerne.

(191)

I henhold til relevant WTO-retspraksis bør der i de fleste tilfælde være en form for trussel fra statens side over for eller tilskyndelse til leverandørerne af inputmaterialer for at bevise forekomsten af overdragelse eller pålæg. Overladelse af en skønsmargen betyder ikke automatisk afskrivelse af denne konstatering. Denne individuelle analyse er evidensbaseret. I dette tilfælde er det bemærkelsesværdigt, at eksporten er ret begrænset på et internationalt råvaremarked, hvor Argentina er en af verdens førende sojabønneproducenter, navnlig i betragtning af at prisen på de internationale markeder er betydelig højere end hjemmemarkedsprisen i Argentina (se figur 3).

(192)

Det fremgår af beviserne i den argentinske lovgivning (se betragtning 116-120), at GOA's politikmål er at udvikle og fremme industrier i efterfølgende produktionsled med højere merværdi, herunder biodieselindustrien. Desuden erklærede GOA klart sit mål om at beskytte industrierne i efterfølgende produktionsled mod stigningen i de internationale priser.

(193)

Det er også klart, at de utallige små sojabønneproducenter ikke formelt hindres af GOA i at eksportere deres varer, men af disse politikker tilskyndes til at sælge næsten hele deres produktion på hjemmemarkedet til lavere priser, end de ellers kunne have opnået på de internationale markeder. Der er intet, der tyder på, at GOA på nogen måde forsøger at tilskynde til og/eller aktivt direkte eller indirekte støtte en stigning i eksporten og dermed en maksimering af fortjenesten for sojabønneproducenterne trods de små producenters kendte vanskeligheder med at finde kunder i udlandet, kommunikere på et fremmedsprog og sørge for alle de byrdefulde administrative formaliteter i forbindelse med eksport.

(194)

I mangel af andre beviser for det modsatte og i betragtning af GOA's manglende samarbejdsvilje til at fremlægge relevante beviser og oplysninger i denne henseende konkluderede Kommissionen, at disse beviser viser, at sojabønneproducenterne tilskyndes til at sælge deres produktion på hjemmemarkedet til fordel for industrierne i efterfølgende produktionsled (herunder biodieselproducenterne) i stedet for at maksimere deres afkast f.eks. ved at finde andre måder, herunder at tilpasse deres produktion eller endog skifte til en anden type produktion (f.eks. andre afgrøder).

(195)

Det forhold, at sojabønneproducenterne i det mindste formelt stadig har en skønsmargen til at sælge til udlandet, og at der fandt en meget begrænset eksport sted, underminerer ikke den vigtigste konklusion om, at de overdrages eller pålægges funktioner i overensstemmelse med WTO's retspraksis .

(196)

Kommissionen analyserede desuden, som i den oprindelige undersøgelse, indvirkningen af leveringen af sojabønner som følge af GOA's foranstaltninger på hjemmemarkedsprisen på sojabønner i Argentina.

(197)

Kommissionen benyttede den gennemsnitlige hjemmemarkedspris på sojabønner i Argentina, som er baseret på månedlige data fra Buenos Aires' kornbørs for Rosario, Bahia Blanca og Quequen, der var indsendt af GOA.

(198)

Som i den oprindelige undersøgelse importerede de stikprøveudtagne eksporterende producenter en vis mængde sojabønner. Selv om virksomhederne ikke anvendte denne import til produktion af biodiesel — den blev brugt til at fremstille sojabønneolie, som derefter blev eksporteret — kunne prisen på denne import anses for at være repræsentativ, da sojabønnerne blev importeret for at blive knust og eksporteret som sojabønneolie, og deres pris afspejlede verdensmarkedsprisen på sojabønner (Den Mexicanske Golf).

(199)

Figur 3 nedenfor viser prisudsvingene i den nuværende undersøgelsesperiode (bortset fra de måneder, hvor der ikke blev indberettet en hjemmemarkedspris) og prisforskellen mellem den argentinske hjemmemarkedspris og verdensmarkedsprisen. Figur 3 Argentinsk hjemmemarkedspris i forhold til verdensmarkedsprisen Kilde: GOA's spørgeskemabesvarelse vedrørende den argentinske hjemmemarkedspris, de stikprøveudtagne eksporterende producenters spørgeskemabesvarelser vedrørende deres importpris og indekset for Den Mexicanske Golf som oplyst på webstedet for sekretariatet for landbrug, kvægavl og fiskeri (www.magyp.gob.ar/sitio/areas/ss%5Fmercados%5Fagrop...).

(200)

Figur 3 viser en prisforskel mellem den argentinske hjemmemarkedspris og verdensmarkedsprisen samt cif-importprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i hele den nuværende undersøgelsesperiode. GOA's politik om at pålægge sojabønneproducenterne funktioner hindrer dem i at realisere en fortjeneste på grundlag af verdensmarkedspriserne. Sojabønneproducenterne fratages reelt et rationelt valg om at sælge på de internationale markeder til langt højere priser.

(201)

De opnår i stedet sammenlignelige fortjenester på både det indenlandske og det internationale marked ved at nedsætte hjemmemarkedspriserne med eksportafgiftens størrelse. Derved trykker GOA hjemmemarkedspriserne til fordel for den indenlandske forarbejdningsindustri.

(202)

GOA pålægger sojabønneproducenterne en funktion ved at forholde dem et rationelt valg. Som det fremgår af figuren, har prisforskellen mellem hjemmemarkedspriserne og de internationale priser desuden ikke kun været konstant i den nuværende undersøgelsesperiode, men har også beskyttet biodieselindustrien og alle andre industrier i efterfølgende produktionsled (som f.eks. de knuservirksomheder, der hovedsagelig er tilknyttet biodieselproducenterne) mod de højere priser på det internationale marked.

(203)

Som følge heraf opfyldte GOA's sæt af foranstaltninger sit forud fastsatte mål, nemlig at sænke de indenlandske priser i forbindelse med de stigende internationale priser til fordel for den indenlandske værditilvækstindustri, herunder biodieselindustrien.

(204)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at sojabønneproducenterne i Argentina blev overdraget eller pålagt at levere sojabønner til den indenlandske biodieselindustri mod utilstrækkeligt vederlag.

(205)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CARBIO, at Kommissionen i den nuværende udløbsundersøgelse ikke konkluderede, at sojabønneproducenterne ikke ville have frihed til at fastsætte prisen på sojabønner i modsætning til, hvad der var tilfældet i den oprindelige undersøgelse . CARBIO bemærkede, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter under kontrolbesøget forklarede, at købere og sælgere på sojabønnemarkedet handler og fastsætter priser frit. CARBIO hævdede desuden, at eksportafgiften ikke fratog sojabønneleverandørerne deres rationelle valg og ikke undergravede deres evne til at eksportere, jf. tabel 1 og betragtning 195. Endelig kunne avlerne frit bestemme, hvilke afgrøder der skulle dyrkes.

(206)

I modsætning til, hvad der blev påstået, konkluderede Kommissionen i betragtning 161, at hjemmemarkedsprisen på sojabønner ligesom i den oprindelige undersøgelse forblev under verdensmarkedsprisen, og at sojabønneproducenterne ikke frit kunne fastsætte eksportprisen på grund af eksportafgiften. Forklaringerne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter var ikke i modstrid med disse to konklusioner. Endvidere har Kommissionen allerede i betragtning 161 og 193-195 forklaret, hvorledes sojabønneproducenternes skønsbeføjelse blev begrænset af GOA. Endelig forhindrede friheden til at beslutte, hvilke afgrøder der skulle dyrkes, ikke Kommissionen i i betragtning 135 at konkludere, at eksportbalancemængderne bidrog til at fremme produktionen af sojabønner frem for den af majs og hvede. Disse påstande blev derfor afvist.

(207)

GOA hævdede, at manglen på beviser for GOA's indsats for at støtte sojabønneproducenternes eksportaktiviteter ikke burde sidestilles med beviser for det modsatte. Ifølge GOA tog Kommissionen desuden ikke hensyn til, at det internationale råvaremarked er komplekst, og at sojabønneproducenterne ikke er direkte involveret i det, men gennem forhandlere.

(208)

Kommissionen bemærkede, at dens konklusion vedrørte sojabønneproducenternes skønsbeføjelse, som GOA havde begrænset, på grundlag af positive beviser indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, snarere end manglen herpå, og at GOA ikke har fremlagt yderligere beviser efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Det forhold, at der generelt er adgang til det internationale råvaremarked gennem forhandlere, bør ikke forhindre sojabønneproducenternes eksport. De argentinske eksporterende biodieselproducenter eksporterer generelt gennem forhandlere. Påstanden blev derfor afvist.

(209)

Som konstateret i den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen, at leveringen af sojabønner på argentinsk jord til den argentinske biodieselindustri er en funktion, der normalt påhviler staten, baseret på det forhold, at staten i henhold til almindelig international ret suverænt råder over egne naturressourcer. I stedet for at levere inputmaterialer direkte til biodieselindustrien med henblik på at nå GOA's offentlige politikmål om at sætte skub i udviklingen af biodieselindustrien, herunder dens eksportpotentiale, tilskynder GOA gennem et sæt af foranstaltninger private enheder til at gøre dette på vegne af GOA, og de udfører dermed en funktion, som egentlig ikke adskiller sig fra praksisser, der normalt udføres af staten og betyder afkald på indtægter.

(210)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOA, at leveringen af sojabønner ikke var en funktion, der normalt påhvilede staten, fordi GOA ikke deltog i aktiviteterne vedrørende produktionen af sojabønner. Tilsvarende hævdede CARBIO, at Kommissionen undlod at fremlægge beviser for, at beslutninger truffet af privatejede leverandører om produktion og salg af sojabønner, som blev dyrket på privatejet jord i Argentina, afspejler en funktion, der normalt påhviler GOA. Ifølge GOA og CARBIO betyder den blotte omstændighed, at staten kan udøve reguleringsbeføjelser vedrørende naturressourcer på sit område, ikke, at leveringen af disse naturressourcer til private virksomheder også er en funktion, der normalt påhviler staten. Kommerciel udnyttelse, distribution og salg af naturressourcer er tværtimod en funktion, der normalt varetages af private virksomheder, og statens rolle er begrænset til regulering og tilsyn. Med andre ord, selv om regulering af og tilsyn med naturressourcer er en funktion, som normalt varetages af staten, er et direkte engagement i leveringen af naturressourcer til private enheder det ikke.

(211)

For det første, hvad angår argumenterne om, at GOA ikke deltog i sojabønneproduktionen, at leverandørerne er privatejede, og at de sælger sojabønner dyrket på privatejet jord, bemærkede Kommissionen, at GOA overdrog eller pålagde sojabønneproducenterne at nå et bestemt politisk mål. En sådan levering af sojabønner fra de bemyndigede sojabønneproducenter adskilte sig ikke fra en situation, hvor GOA selv direkte var producent af sojabønnerne. Desuden er Kommissionen uenig i CARBIO's kunstige sondring, hvorefter kommerciel udnyttelse, distribution og salg af naturressourcer ikke er en funktion, der normalt varetages af staten, som er begrænset til at regulere og føre tilsyn med naturressourcer. Konsekvenserne af en sådan tilgang ville være, at levering af varer eller tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag aldrig kan betragtes som en funktion, der påhviler staten, fordi statens funktion blot ville være at regulere leveringen af sådanne varer eller tjenesteydelser. Kommissionen accepterede ikke en sådan sondring og fandt, at netop takket være GOA's udøvelse af reguleringsbeføjelser i forbindelse med levering af sojabønner kan en sådan levering af sojabønner behandles som en funktion, der normalt påhviler staten. I denne forbindelse påvirker det forhold, at modtagerne af denne vare er private enheder snarere end statsejede, ikke denne konklusion, da den er irrelevant for det politiske mål om at udvikle biodieselindustrien. Påstanden blev derfor afvist.

(212)

Gennem et sæt af foranstaltninger, herunder eksportafgifter, kvantitative restriktioner, subsidier til indenlandske producenter og offentlige politikerklæringer, tilskyndede GOA de indenlandske sojabønneproducenter til at sælge sojabønner lokalt og »overdrog« eller »pålagde« dem at levere dette råmateriale i Argentina mod utilstrækkeligt vederlag. Med de pågældende foranstaltninger opnåedes den ønskede indvirkning, nemlig at forvride hjemmemarkedet for sojabønner i Argentina og trykke prisen til et kunstigt lavt niveau til fordel for biodieselindustrien i efterfølgende produktionsled. Opgaven med at levere sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag påhviler normalt staten i betragtning af det offentlige mål om at støtte biodieselindustrien. Desuden adskiller sojabønneproducenternes praksis med at udføre denne funktion sig på ingen måde fra den praksis, som normalt følges af staten, når den forfølger lignende politiske mål gennem andre former for støtte (f.eks. tilskud eller mistede indtægter).

(213)

Kommissionen konkluderede derfor, at GOA ydede et indirekte finansielt bidrag i den i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), punkt iv), omhandlede betydning som fortolket og anvendt i overensstemmelse med den relevante WTO-standard i henhold til SCM-aftalens artikel 1, stk. 1, litra a), nr. 1), punkt iv).

(214)

I den oprindelige undersøgelse var Kommissionen af den opfattelse, at kategorierne »finansielt bidrag« og »indkomst- eller prisstøtte« ikke udelukkede hinanden . I overensstemmelse med denne fortolkning analyserede Kommissionen også — ud over at undersøge, om det sæt af foranstaltninger, der blev vedtaget af GOA, kunne karakteriseres som »finansielt bidrag« i form af levering af varer mod utilstrækkeligt vederlag — om GOA's sæt af foranstaltninger også kunne karakteriseres som indkomst- eller prisstøtte, der falder ind under grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra b) .

(215)

Som anført i notatet om bevisernes tilstrækkelighed fandt Kommissionen, at ansøgeren i den nuværende udløbsundersøgelse fremlagde beviser med påstand om, at GOA's sæt af foranstaltninger også kunne karakteriseres som indkomst- eller prisstøtte i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). Derfor undersøgte Kommissionen for det første, om GOA fortsat tilkendegav hensigt om at støtte etableringen og udviklingen af biodieselindustrien, for det andet, hvilken type foranstaltninger GOA vedtog eller fortsatte med at vedtage i den nuværende undersøgelsesperiode for at støtte biodieselindustrien, og for det tredje, om disse foranstaltninger kunne betegnes som »enhver form for indkomst-/prisstøtte«, jf. artikel XVI i GATT 1994.

(216)

I den oprindelige undersøgelse rapporterede Kommissionen i forbindelse med analysen af indkomst- eller prisstøtte om den lovgivning, der viste GOA's hensigt om at støtte biodieselindustrien, navnlig dekret nr. 1396/2001 resolution nr. 1156/2004 og loven af 2006 om biobrændstoffer.

(217)

Ud over de elementer, der blev fremhævet i forbindelse med eksportafgiften i betragtning 117-122 og den konklusion, der blev draget med hensyn til eksportbalancemængderne for majs og hvede i betragtning 136 og subsidierne til sojabønneproducenter i betragtning 150, undersøgte Kommissionen i den nuværende undersøgelse, om den efterfølgende lovgivning viste, at GOA havde en eksplicit politik til støtte for udviklingen af den indenlandske biodieselindustri. I den nuværende undersøgelsesperiode var loven af 2006 om biobrændstoffer ikke længere i kraft og blev erstattet af loven af 2021 om biobrændstoffer, som regulerede det indenlandske biodieselmandat.

(218)

I betragtning 38 mindede Kommissionen allerede om funktionerne under energiministeriet, den håndhævende myndighed i henhold til loven af 2021 om biobrændstoffer. Med henblik på indkomst- eller prisstøtteanalysen mindede Kommissionen om energiministeriets rolle med hensyn til »at garantere tilgængeligheden af de nødvendige inputmaterialer til fremstilling af biobrændstoffer til obligatorisk blanding, at være i stand til at mægle og etablere de mekanismer, som det anser for nødvendige, således at erhvervelsen heraf foretages i overensstemmelse med normale og sædvanlige markedsvilkår og uden nogen form for forvridning, og i givet fald fastsætte en grænse for eksportprisen på sådanne inputmaterialer minus de respektive omkostninger« . Denne funktion viser, at GOA udtænkte produktionen af sojabønner i forbindelse med produktionen af biodiesel og med henblik på at sikre tilstrækkelige forsyninger til den. Med henblik herpå fik GOA beføjelse til at fastsætte en maksimumspris for de inputmaterialer til biodiesel, der blev solgt inden for rammerne af det indenlandske mandat, svarende til eksportprisen på sådanne inputmaterialer, når de relevante omkostninger blev diskonteret. Med andre ord ville prisen på de inputmaterialer, der var bestemt til hjemmemarkedet, have været lavere end prisen på de inputmaterialer, der var bestemt til eksportmarkedet. Det fremgår derfor klart af denne bestemmelse, at GOA's hensigt ifølge loven af 2021 om biobrændstoffer var at støtte den indenlandske biodieselindustri.

(219)

Dette bekræftes yderligere og udtrykkeligt af artikel 16 i loven af 2021 om biobrændstoffer, der med rette har overskriften »Importsubstitution«, som bemyndiger energiministeriet til at »erstatte importen af fossile brændstoffer med biobrændstoffer« og »fremme investeringer med henblik på industrialisering af nationale råstoffer« . Som bekræftet af GOA under kontrolbesøget henviser industrialisering (Industrialización) i forbindelse med sojabønneværdikæden til selve knusningen. Derfor henviser artikel 16 i loven af 2021 om biobrændstoffer i praksis til fremme af investeringer i knusning af sojabønner for at fremme produktionen af biodiesel. Dette udgør et andet middel til støtte for den indenlandske biodieselindustri.

(220)

Desuden var vurderingen af fastsættelsen af hjemmemarkedsprisen på biodiesel i den oprindelige undersøgelse fortsat gyldig i den nuværende undersøgelsesperiode. I henhold til loven af 2021 om biobrændstoffer fortsatte GOA i den nuværende undersøgelsesperiode med at fastsætte prisen på den biodiesel, der blev solgt inden for rammerne af det indenlandske mandat for biodiesel, hvilket udgør næsten hele hjemmemarkedet for biodiesel.

(221)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev hjemmemarkedsprisen på biodiesel fastsat næsten månedligt, uden sondring mellem virksomhedstype, og var offentligt tilgængelig .

(222)

Ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fik en kvote og leverede til hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden (i modsætning til andre biodieselproducenter i Renova Group). De priser, som GOA har fastsat på hjemmemarkedet, synes imidlertid at være højere end de stikprøveudtagne eksporterende producenters gennemsnitlige fob-eksportpris i perioderne med samme hjemmemarkedspris — i den nuværende undersøgelsesperiode — hvor de indberettede eksportsalg, både når man betragtede fob-eksportprisen eksklusive eksportafgifter på biodiesel og, undtagen i to perioder, hvor hjemmemarkeds- og eksportpriserne var afstemt, inklusive eksportafgiften på biodiesel.

(223)

Ved at fastsætte prisen på indenlandsk biodiesel på et kunstigt højt niveau forfulgte GOA derfor en prisstøttepolitik over for små og mellemstore biodieselvirksomheder, der solgte på hjemmemarkedet.

(224)

Ansøgeren pegede desuden som bevis for GOA's fortsatte støtte til biodieselindustrien på i) finansieringsprogrammet for driftskapital i biodieselindustrien i henhold til resolution nr. 947/2023 og ii) de indtægter, der gives afkald på gennem loven af 2021 om biobrændstoffer.

(225)

Disse udgør nye påståede ordninger vedrørende biodieselproducenter, og Kommissionen analyserede dem i de respektive afsnit nedenfor for at fastslå, om der var opnået en fordel under disse ordninger. Med henblik på at fastslå om de udgjorde beviser for GOA's støtte til biodieselindustrien, undersøgte Kommissionen imidlertid deres retsgrundlag — som var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode — og en offentlig erklæring om dem. Dokumentation fra loven af 2021 om biobrændstoffer fremgår af betragtning 218 og 219. Som forklaret i betragtning 313-314 synes artikel 22 i loven af 2021 om biobrændstoffer desuden at indeholde en fritagelse for afgiften på flydende brændstof og afgiften på kuldioxid, der kun gælder for biodiesel af national oprindelse blandet i brændstoffer. Under kontrolbesøget syntes GOA at dele dette synspunkt. GOA's spørgeskemabesvarelse syntes imidlertid at antyde, at biodiesel blandet i brændstoffer, uanset om den er af national oprindelse eller importeret, i henhold til artikel 4 i afsnit III i lov nr. 23966 i stedet aldrig er underlagt afgiften på flydende brændstof og kuldioxid, idet sådanne afgifter kun opkræves på benzin, gasolie eller dieselkomponenten i det blandede brændstof, uanset om denne komponent eller den blandede biodiesel er af national eller importeret oprindelse. Der blev således ikke fastsat nogen sats for biodiesel i artikel 4 i modsætning til andre brændstoffer. Det var således fortsat uklart, om der var tale om forskelsbehandling i forbindelse med afgiften på grundlag af oprindelsen på biodiesel.

(226)

Som forklaret i betragtning 315 var det ikke muligt at beregne en fordel under denne ordning, da det stod klart, at denne afgift blev opkrævet på det blandede brændstof, der fremkom efter blandingen længere nede i værdikæden, og ikke på biodieselproducenternes niveau. Alene det forhold at biobrændstoffer, herunder biodiesel (udtrykkelig nævnt i artikel 4 i afsnit III i lov nr. 23966), trækkes fra anvendelsesområdet for afgiften på flydende brændstof og afgiften på kuldioxid, vidner imidlertid om GOA's klare hensigt om at fremme forbruget af biodiesel, navnlig biodiesel af national oprindelse, og dermed støtte den indenlandske biodieselindustri.

(227)

Med hensyn til finansieringsprogrammet for driftskapital i biodieselindustrien var det erklærede mål i stedet »at tilbyde bedre finansieringsbetingelser for erhvervelse af de nødvendige inputmaterialer til fremstilling af biodiesel til obligatorisk blanding med diesel i henhold til lov nr. 27640« . I forbindelse med en ceremoni for gennemførelsen af programmet erklærede formanden for Banco de la Nación Argentina (»BNA«), som er en af landets største banker og 100 % statsejet, udtrykkeligt, at formålet med kreditten var at »skabe flere arbejdspladser og være i stand til fortsat at eksportere og spare på udenlandsk valuta« . Det følger heraf, at der ikke er nogen tvivl om, at finansieringsprogrammet for kapital i biodieselindustrien havde til formål at støtte biodieselindustrien ved at tilbyde bedre finansieringsbetingelser og specifikt at støtte eksporten af biodiesel. Selv om Kommissionen i betragtning 311 konkluderede, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke drog fordel af finansieringsordningen, var ordningen i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode for støtteberettigede biodieselproducenter, og den udgjorde derfor et gyldigt bevis for indkomst- eller prisstøtte.

(228)

Ansøgeren hævdede desuden, at flere handlinger fra provinsadministrationens side viste, at støtten til biodieselindustrien også var til stede på provinsniveau.

(229)

Ansøgeren oplyste navnlig, at provinsen Santa Fe for det første iværksatte et program, der havde til formål at gøre det muligt for alle offentlige busser at anvende biodiesel i ren form (B100) .

(230)

For det andet bebudede provinsen Córdoba finansieringen af kreditter til fremme af lokal produktion og forbrug af biodiesel .

(231)

For det tredje gennemførte provinsen Córdoba igen sin politik til fremme af biobrændstoffer ved provinslov nr. 10721 , der havde til formål at konsolidere produktionen af biodiesel og fremme erstatningen af fossile brændstoffer med biodiesel. Provinslov nr. 10721 fastsætter flere mål, herunder konsolidering af produktionen af biobrændstoffer og »fremme af den gradvise erstatning af fossile brændstoffer gennem [...] foretrukken brug af biobrændstoffer, der har en tendens til massiv anvendelse« (fremhævelse tilføjet) .

(232)

Alle disse foranstaltninger på provinsniveau blev anvendt efter den oprindelige undersøgelse.

(233)

Med hensyn til den nye foranstaltning, der blev truffet af provinsen Santa Fe, havde den til formål at fremme den »massive anvendelse af biobrændstoffer (biodiesel [...])« i en række økonomiske sektorer, herunder navnlig den offentlige transport og flåden. Ud over at kræve at offentlig transport og køretøjer, der anvendes i forbindelse med offentlige udbud, skal anvende biodiesel i ren form (B100) som brændstof, gav Santa Fe-provinslov nr. 14010 mulighed for at indrømme »fritagelse for og/eller nedsættelse af bruttoindkomstskat, stempelafgift og/eller enkeltkøretøjsafgift« til virksomheder, der bidrog til formålene med Santa Fe-provinslov nr. 14010 . Dette bidrag blev målt på grundlag af de investeringer, som disse virksomheder havde foretaget for at øge anvendelsen af biodiesel i deres aktiviteter. Santa Fe-provinslov nr. 14010 fremmede således aktivt anvendelsen af biodiesel (og dermed salget af biodiesel i provinsen) i mange økonomiske sektorer i provinsen ved gennem skattefritagelser at belønne private virksomheder for deres investeringer. Mens skattefritagelserne i provinsen Santa Fe, som biodieselproducenterne nød godt af, specifikt blev undersøgt i betragtning 270-289, viste Santa Fe-provinslov nr. 14010 vedrørende indkomst- eller prisstøtte, at GOA's hensigt om at støtte biodieselindustrien var blevet opnået på provinsniveau.

(234)

For så vidt angår de nye foranstaltninger, der blev truffet af provinsen Córdoba, anerkendte ansøgeren i anmodningen, at beviser for subsidier fra provinsen Córdoba blev afvist i den oprindelige undersøgelse med den begrundelse, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke drog fordel af provinslove i Córdoba . Ikke desto mindre støttede ansøgeren, at disse elementer fortsat var af interesse, da de viste den lokale anvendelse af en national politik for biobrændstoffer og kunne være relevante i tilfælde af, at de stikprøveudtagne producenter var uenige i forbindelse med udløbsundersøgelsen.

(235)

Kommissionen bemærkede, at selv om stikprøven ændrede sig i forhold til den i den oprindelige undersøgelse, producerede ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende udløbsundersøgelse biodiesel i provinsen Córdoba. De kunne derfor ikke drage fordel af de ordninger, der er anført her. De subsidier, der blev givet af provinsen Córdoba, og som ansøgeren anmodede Kommissionen om at foretage en fornyet undersøgelse af, var imidlertid forskellige fra dem, der er indberettet her, og er behandlet i betragtning 297-299. De stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende udløbsundersøgelse kunne heller ikke drage fordel af de subsidier, der er indberettet her, da de ikke lå i provinsen Córdoba. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at andre biodieselproducenter i provinsen Córdoba kunne have nydt godt af subsidierne i den nuværende undersøgelsesperiode. Kun med henblik på indkomst- eller prisstøtte fandt Kommissionen derfor, at gennemførelsen af disse foranstaltninger på provinsniveau viste GOA's hensigt om at støtte biodieselindustrien.

(236)

Kommissionen konkluderede derfor, at GOA's hensigt om at støtte udviklingen af den argentinske biodieselindustri blev udvist også i den nuværende undersøgelsesperiode.

(237)

Som drøftet i betragtning 216-236 var GOA's hensigt om at støtte biodieselindustrien tydelig i en række foranstaltninger, herunder gennem kunstig forvridning af hjemmemarkedet for sojabønner, prisfastsættelsen af den biodiesel, der sælges inden for rammerne af det indenlandske mandat, finansieringsprogrammet for driftskapital i biodieselindustrien i henhold til resolution nr. 947/2023, de indtægter, der gives afkald på gennem loven af 2021 om biobrændstoffer, og de foranstaltninger, der er vedtaget af provinserne Santa Fe og Córdoba. Disse foranstaltninger støttede direkte eller indirekte biodieselproducenternes indtægter. Med loven af 2021 om biobrændstoffer fortsatte GOA desuden den ordning for fremme af produktionen af biodiesel, der allerede var blevet indført ved loven af 2006 om biobrændstoffer. Kommissionen konkluderede derfor på grundlag af de foreliggende oplysninger, at GOA i årene efter den oprindelige undersøgelse har fortsat med at indføre et sæt af foranstaltninger med henblik på at udvikle og støtte indtægterne i biodieselindustrien.

(238)

Med det sæt af foranstaltninger, der beskrives i betragtning 216-236, yder GOA indkomststøtte til biodieselindustrien.

(239)

Desuden har GOA gennem loven af 2021 om biobrændstoffer fortsat et obligatorisk blandingskrav, hvilket betyder, at blandingsvirksomheder i Argentina skal købe biodiesel til kunstigt høje priser, der er fastsat af GOA, og således yde prisstøtte til biodieselindustrien.

(240)

Alle disse foranstaltninger viser, at den argentinske biodieselindustri støttes og stimuleres kunstigt.

(241)

Kommissionen konkluderede derfor, at GOA gennem det sæt af foranstaltninger, der er nævnt ovenfor, direkte eller indirekte giver indkomst- eller prisstøtte til biodieselindustrien og dermed bidrager til dens konkurrenceevne.

(242)

Den oprindelig undersøgelse viste, at GOA ved at regulere hjemmemarkedet for biodiesel og kun give en kvote til mindre biodieselvirksomheder etablerede en industri, hvor de største producenter hindres i at sælge på hjemmemarkedet og dermed er helt eksportorienterede, hvorved biodieselindustriens konkurrenceevne på eksportmarkederne fremmes . Tabel 2 Argentinas produktion og eksport af biodiesel (ton) År Produktion Eksport i alt Eksport til Unionen Eksport til tredjelande Eksport (% af produktionen) 2020 1 157 364 597 205 596 892 313 52 % 2021 1 723 665 1 269 570 1 269 228 342 74 % 2022 1 909 618 1 236 410 1 236 180 230 65 % NUP 1 184 444 575 304 555 283 20 021 49 % Kilde: GOA's spørgeskemabesvarelse, hidrørende fra forskellige offentligt tilgængelige argentinske databaser.

(243)

Som det fremgår af tabel 2, var biodieselindustrien fortsat en eksportorienteret industri. Siden 2020 er op til 74 % af produktionen blevet eksporteret, afhængigt af året, og i den nuværende undersøgelsesperiode blev næsten halvdelen af produktionen eksporteret. De stikprøveudtagne eksporterende producenter forklarede, at i den nuværende undersøgelsesperiode (hvor tilsagnet var gældende) var priserne i Unionen, deres eneste eksportdestination i den nuværende undersøgelsesperiode, lave, og de eksporterede generelt kun, når priserne var tilstrækkeligt høje sammenlignet med den minimumsimportpris, der var gældende i henhold til tilsagnet, for at opnå fortjeneste. Samtidig, indtil midten af oktober 2022, betød det højere biodieselmandat (12,5 %) og muligheden for at levere det yderligere mandat også for virksomheder, der normalt ikke var involveret i det indenlandske mandat, at en større del af produktionen gik til indenlandsk forbrug snarere end til eksport. Derfor er procentdelen af eksport i forhold til produktionen lavere end de foregående år. En lignende situation kan konstateres i 2020, hvor biodieselmandatet var på 10 % i henhold til loven af 2006 om biobrændstoffer, før den i 2021 blev sænket til 5 % ved loven af 2021 om biobrændstoffer (efterfølgende forhøjet til 7,5 % fra og med juni 2022). I dette perspektiv indebærer et højere biodieselmandat et højere indenlandsk forbrug, mens et lavere biodieselmandat virker som et incitament til at eksportere. Som følge heraf styrede GOA, ved at sænke biodieselmandatet i henhold til loven af 2021 om biobrændstoffer, den argentinske biodieselindustri endnu mere mod eksport. Det lavere produktionsniveau og den samlede eksport i absolutte tal i den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes et samlet fald i produktionen som følge af tørken i Argentina, som påvirkede biodieselråvarerne, dvs. sojabønnerne.

(244)

Støtten til den indenlandske biodieselindustri favoriserede derfor eksport af biodiesel, hvorved biodieselproducenterne var i stand til på illoyal vis at konkurrere med biodieselproducenter i andre lande, der ikke nød godt af lavere priser på inputmaterialer. Den argentinske biodieselindustri havde fortsat eksportmarkeder, og navnlig EU-markedet, som sit vigtigste fokusområde.

(245)

GOA hævdede, at kategoriseringen af eksportafgifter som indkomst- eller prisstøtte til biodieselindustrien var i strid med den rolle, som eksportafgiften på biodiesel spiller i overdragelsen eller pålægget, da den reducerede de priser, som biodieselindustrien opnåede.

(246)

Kommissionen bemærkede, at undersøgelsen af overdragelse eller pålæg fokuserede på eksportafgiften på sojabønner og ikke på biodiesel og på konsekvenserne for leveringen af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag, hvilket førte til lavere omkostninger og højere fortjeneste/indtægter. Det var således den samme eksportafgift samt andre støtteforanstaltninger, som bidrog til GOA's ydelse af indkomst- eller prisstøtte. Påstanden blev derfor afvist.

(247)

Kommissionen konkluderede derfor, at GOA gennem en række foranstaltninger direkte eller indirekte fortsatte med at yde indkomst- eller prisstøtte til biodieselindustrien, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), hvilket førte til eksport af størstedelen af den indenlandske produktion.

(248)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOA, at de fleste af de foranstaltninger, der understøtter konklusionen om indkomst- eller prisstøtte, vedrører hjemmemarkedet, hvor biodieseleksportører ikke fik lov til at deltage. Dette gjaldt navnlig konklusionen i betragtning 218 med hensyn til loven af 2021 om biobrændstoffer, som sikrer inputmaterialer til produktion af biodiesel til hjemmemarkedet. GOA hævdede også, at ministeriet ikke kan bestemme over sojabønner, da de ikke er et direkte inputmateriale til biodiesel, og at prisgrænsen gælder for inputmaterialer til fremstilling af biodiesel under mandatet og ikke for selve biodieselen. En sådan prisgrænse gjaldt kun, hvis markedsvilkårene for køb af inputmaterialerne ikke fandt anvendelse.

(249)

Kommissionen var uenig. Undersøgelsen viste faktisk, at enkelte virksomheder i grupperne af stikprøveudtagne eksporterende producenter opererede på hjemmemarkedet for biodiesel. Desuden påvirker loven af 2021 om biobrændstoffer eksportørerne, fordi den forbyder eksportvirksomhederne at operere på hjemmemarkedet og derfor forpligter dem til at eksportere. Desuden begunstiger støtten til levering af inputmaterialer til produktion af biodiesel til hjemmemarkedet også enkelte virksomheder i grupperne af stikprøveudtagne eksporterende producenter. For så vidt angår ministeriets beføjelser med hensyn til inputmaterialer til biodiesel forklarede GOA ikke, hvad formålet med denne retlige bestemmelse var, hvis det ikke var forsyningssikkerheden og prisgrænsen for sojabønner. GOA præciserede ikke, hvilke inputmaterialer, der henvises til i den retlige bestemmelse, hvis det ikke var sojabønner. Endelig blev den biodiesel, der blev solgt under mandatet, allerede solgt til en statsreguleret pris, og den behøvede ikke en yderligere prisgrænse fastsat af ministeriet. Påstanden blev derfor afvist.

(250)

Efter at have fastslået, at sættet af foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 101-150, udgør et finansielt bidrag fra GOA i form af overdragelse eller pålæg af funktioner til private organer, og/eller at sættet af foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 216-236, udgør indkomst-/prisstøtte, beregnede Kommissionen subsidiebeløbet i form af den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. grundforordningens artikel 3, nr. 2, og artikel 5.

(251)

Da de fleste af GOA's foranstaltninger, som i den oprindelige undersøgelse, havde til formål kunstigt at sænke hjemmemarkedsprisen på sojabønner med højere indkomster for de argentinske biodieselproducenter til følge, undersøgte Kommissionen, om GOA's støtte til biodieselindustrien medførte en fordel med henvisning til forskellen mellem de priser, som de indenlandske biodieselproducenter betalte, og et benchmark på grundlag af de gældende markedsvilkår i Argentina for sojabønner.

(252)

Kommissionen beregnede først den vejede gennemsnitlige indkøbspris for sojabønner, som de argentinske stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte i undersøgelsesperioden. Det vejede gennemsnit blev beregnet måned for måned og som leveret af sojabønneproducenterne til biodieselanlægget i Argentina.

(253)

Den gennemsnitlige indkøbspris blev baseret på de priser, eksklusive moms, og mængder, der var angivet i de transaktionslister over fakturaer, som blev indleveret af de argentinske stikprøveudtagne eksporterende producenter og efterprøvet under kontrolbesøgene.

(254)

Det var nødvendigt at sammenligne denne gennemsnitspris med et passende benchmark. Som i den oprindelige undersøgelse anvendte Kommissionen den månedlige vejede gennemsnitspris på sojabønner importeret af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Disse blev faktisk importeret på cif-basis og havde i gennemsnit samme prisniveau uanset oprindelse. De faktiske priser på den import, som blev leveret på cif-vilkår til knusningsanlæggene, lå på samme prisniveau som den verdensmarkedspris, der er angivet som Den Mexicanske Golf. Importen af sojabønner udgjorde en betydelig mængde af de stikprøveudtagne eksporterende producenters indkøb, nemlig 38 %, en højere procentdel end i den oprindelige undersøgelse på grund af den tørke, der påvirkede den nuværende undersøgelsesperiode. Disse indkøb var spredt over hundredvis af transaktioner.

(255)

Kommissionen anså derfor de faktiske priser, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte for importerede sojabønner, for at afspejle ikkeforvredne markedsvilkår i Argentina, herunder de generelt gældende leveringsomkostninger, der er inkluderet i den endelige pris .

(256)

Det forhold, at importen hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke blev anvendt til produktion af biodiesel, men til fremstilling af sojabønneolie, ændrer ikke ved denne konklusion, fordi efterspørgslen efter sojabønner til produktion af biodiesel i Argentina i den nuværende undersøgelsesperiode blev dækket fuldt ud af den indenlandske forsyning af sojabønner. Samtidig er der ingen kvalitetsforskel mellem de forskellige sojabønner, som ville gøre de importerede sojabønner uanvendelige til produktion af biodiesel. Kommissionen fandt derfor, at disse indkøb udgjorde et passende benchmark.

(257)

På dette grundlag anvendte Kommissionen den faktiske pris, hvortil de stikprøveudtagne eksporterende producenter importerede sojabønner, der alle kom fra nabolande, til Argentina, som den bedst mulige erstatning for ikkeforvredne argentinske hjemmemarkedspriser på disse varer. Som forklaret i betragtning 254 var disse priser på samme niveau som verdensmarkedspriserne.

(258)

Kommissionen sammenlignede derefter den pris, som de argentinske producenter betalte for indenlandsk dyrkede sojabønner, med den vejede gennemsnitlige faktiske importpris på sojabønner på månedsbasis. Denne import fandt sted under en midlertidig importordning og var derfor ikke pålagt importafgifter. Den faktiske pris, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, blev anset for at svare til de gældende markedsvilkår i Argentina.

(259)

Det samlede forskelsbeløb udgør de »besparelser«, som de argentinske biodieselproducenter, der indkøber sojabønner på det forvredne argentinske marked, opnåede i forhold til den pris, som de havde måttet betale i en situation uden forvridninger. I sidste ende udgør dette samlede beløb den fordel, som GOA lod de argentinske producenter opnå i den nuværende undersøgelsesperiode.

(260)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelte Kommissionen disse subsidiebeløb i forhold til den samlede omsætning af den sojabønnebaserede produktion hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden som behørig nævner, fordi subsidiet udgjorde en fordel for den samlede produktion af sojabønnebaserede varer og ikke kun for den pågældende vare eller den produktion, der var bestemt til eksport.

(261)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOA og CARBIO, at Kommissionen ikke fremlagde tilstrækkelige begrundelser for konklusionen om, at de gennemsnitlige importpriser afspejlede de gældende markedsvilkår, ud over at henvise til fraværet af fordrejninger og pege på i), at importpriserne var i overensstemmelse med verdensmarkedspriserne, og ii) at de udgjorde en betydelig mængde af de stikprøveudtagne eksporterende producenters indkøb. CARBIO hævdede, at denne begrundelse var i modstrid med Kommissionens konklusion i betragtning 190 om, at indenlandsk producerede sojabønner fuldt ud har opfyldt den indenlandske efterspørgsel efter et inputmateriale til den indenlandske produktion af biodiesel, og at importerede sojabønner ikke blev anvendt til produktion af biodiesel.

(262)

I modsætning til, hvad der blev påstået, forklarede Kommissionen i betragtning 254, hvorfor den importpris på sojabønner, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter faktisk betalte, afspejlede de gældende markedsvilkår. Desuden er det forhold, at importpriserne var på linje med verdensmarkedspriserne — i modsætning til de argentinske hjemmemarkedspriser — og at importen udgjorde en betydelig andel af de stikprøveudtagne eksporterende producenters indkøb, afgørende for at fastslå, at et benchmark afspejler de gældende markedsvilkår. Det forhold, at importerede sojabønner ikke blev anvendt til fremstilling af biodiesel, forkaster ikke denne konklusion, idet importerede sojabønner blev knust i de samme knusningsanlæg som indenlandsk producerede sojabønner, der blev anvendt til produktion af biodiesel. Ud over Kommissionens konklusioner, som CARBIO mindede om, tog Kommissionen i betragtning 258 således også hensyn til det forhold, at importerede sojabønner blev leveret i havnene i nærheden af de anlæg, der anvendes til knusning af både indenlandske og importerede sojabønner til produktion af biodiesel. Påstanden blev derfor afvist.

(263)

CARBIO hævdede desuden, at de gennemsnitlige importpriser på sojabønner ikke udgjorde et passende benchmark, fordi de ikke afspejlede markedsvilkårene i Argentina. Navnlig blev importerede sojabønner importeret under den midlertidige importordning og blev ikke anvendt til at producere biodiesel, og blev leveret på cif-vilkår, mens indenlandske indkøb af sojabønner ikke blev pålagt internationale leveringsafgifter.

(264)

Kommissionen bemærkede, at den i betragtning 262 allerede havde beskrevet, hvorfor den fandt, at de importerede sojabønner afspejlede de gældende markedsvilkår i Argentina. Endvidere fandt Kommissionen cif-importprisen passende, da denne afspejlede prisen på knusningsanlægget, som var placeret på havnen, hvor også indenlandsk producerede sojabønner til fremstilling af biodiesel blev knust. Som nævnt i betragtning 254 var cif-importpriserne desuden på samme prisniveau som verdensmarkedsprisen. Endelig tilføjede CARBIO ikke yderligere argumenter for, hvorfor importprisen ikke ville være et passende benchmark. Påstanden blev derfor afvist.

(265)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CARBIO også, at Kommissionen ved beregningen af fordelen kun tog hensyn til forskellen mellem den pris, der blev betalt for indenlandske sojabønner, og benchmarket, når førstnævnte var lavere end sidstnævnte. Da den pris, der blev betalt for indenlandske sojabønner, imidlertid var højere end benchmarket, så Kommissionen bort fra forskellen, mens det beløb, der oversteg benchmarket, burde have været fratrukket det samlede beløb ved fordelen.

(266)

Kommissionen bemærkede, at metoden til beregning af fordelen ved levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag var berettiget. Panelet i US — Anti-Dumping and Countervailing Duties (China) fandt faktisk, at det at »ikke »udligne« positive beløbsstørrelser med »negative« beløbsstørrelser« var i overensstemmelse med SCM-aftalen . Desuden fandt Kommissionen under alle omstændigheder, at påstanden ingen indvirkning havde, for selv hvis Kommissionen anvendte den metode, som CARBIO foreslog, ville en fortsat subsidiering stadig blive konstateret på grundlag af den deraf følgende subsidiemargen. Påstanden blev derfor afvist.

(267)

GOA's sæt af foranstaltninger var rettet mod visse industrier, herunder den indenlandske biodieselindustri. Selv om forvridningerne for så vidt angår sojabønner også kommer andre varer end biodiesel i efterfølgende produktionsled til gode, er det kun visse erhvervsgrene i Argentina, der kan nyde godt af denne fordel, nemlig dem i sojaværdikæden. GOA's specifikke fokus på biodieselindustrien i sojabønneværdikæden fremgår desuden af forbindelsen mellem sojabønner og biodiesel i den relevante lovgivning, der er angivet i betragtning 117-122. Selv om GOA's støtte til biodiesel i form af en række foranstaltninger også ydes til andre biobrændstoffer, er disse foranstaltninger desuden begrænset til en gruppe af virksomheder eller industrier. De er derfor specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a).

(268)

Kommissionen fandt, at GOA gennem en række foranstaltninger, der samlet resulterer i levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag og/eller indkomst- eller prisstøtte, ydede støtte til biodieselindustrien. GOA gav modtagerne en fordel, som er specifik, hvilket svarer til et udligningsberettiget subsidie.

(269)

Den fastsatte subsidiesats med hensyn til dette sæt af foranstaltninger i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter er på: Virksomhed Subsidiesats LDC Argentina 5,12 % Renova Group: 8,30 %

(270)

Ansøgeren hævdede, at producenter af biodiesel i provinsen Santa Fe fortsat nød godt af, at der blev givet afkald på statsindtægter gennem forskellige skattefritagelser, der blev indrømmet i 15 år, som konstateret af Kommissionen i den oprindelige undersøgelse .

(271)

Undersøgelsen viste, at et af de retsgrundlag, der blev identificeret i den oprindelige undersøgelse, Santa Fe-provinslov nr. 12692 , fortsat fandt anvendelse, og at den eneste ændring heraf blev foretaget ved Santa Fe-provinslov nr. 12956 , som identificerede de skatter, der potentielt var omfattet af fritagelsen: bruttoindkomstskat, stempelafgift, ejendomsskat, vederlag for tjenesteydelser og afgift på enkeltkøretøjer . Den gennemføres yderligere ved lovdekret nr. 158/07 sammen med bilaget hertil og resolution nr. 121/21 , som indeholder modellen for anmodningen.

(272)

Santa Fe-provinslov nr. 12692 har titlen »provinsielt vedhæng« til lov nr. 26093, der regulerer det tidligere indenlandske mandat for biodiesel. Selv om sidstnævnte blev erstattet af loven af 2021 om biobrændstoffer, blev der ikke foretaget yderligere ændringer af Santa Fe-provinslov nr. 12692.

(273)

Som konstateret i den oprindelige undersøgelse indeholder provinslov nr. 12692 skattefritagelser (samt lempelser eller udsættelser) for virksomheder i provinsen, der beskæftiger sig med forskning, udvikling, udvinding, produktion og anvendelse af produkter knyttet til vedvarende energi, navnlig produktion af biodiesel. Biobrændstoffer er nævnt i artikel 3, litra c), artikel 4, artikel 5, litra d), og artikel 10 i Santa Fe-provinslov nr. 12692, og produktion af biodiesel nævnes specifikt i artikel 10 i Santa Fe-provinslov 12692.

(274)

Den nuværende undersøgelse viste også, at selv om skattefritagelserne kan indrømmes for en periode på højst 15 år, skal de fornyes årligt. Fornyelser indrømmes ikke automatisk, men når det påvises, at støttemodtageren fortsætter den støttede aktivitet og kommer op på mindst 80 % af den produktion og det antal ansatte, der var aftalt, da der oprindeligt blev anmodet om skattefritagelse. Den årlige fornyelse afhang også af det finanspolitiske råderum, der var til rådighed for provinsregeringen i Santa Fe på grundlag af den årlige budgetlov .

(275)

Undersøgelsen viste, at der ikke havde været nogen årlige forlængelser i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 12692 siden 2020. Undersøgelsen viste faktisk, at visse virksomheder i Renova Group producerede biodiesel i Santa Fe, som senere blev eksporteret af Viterra og Molinos Agro, og tidligere havde nydt godt af denne fritagelse, dvs. før den nuværende undersøgelsesperiode. Disse virksomheder fik stadig tilladelse til at modtage fritagelse for stempel- og ejendomsskat i den nuværende undersøgelsesperiode (dvs. at deres fritagelse stadig var inden for den 15-årige periode, der blev indrømmet), og de ophørte med at modtage årlige forlængelser af fritagelserne før den nuværende undersøgelsesperiode. De stikprøveudtagne eksporterende producenter af biodiesel (LDC Argentina, Molinos Agro og Viterra Argentina) var ikke berettiget til skattefritagelserne, fordi de ikke direkte ejede produktionsfaciliteterne i Santa Fe, eller fordi modtagerne af skattefritagelserne udelukkende skulle have tilladelse til den støttede aktivitet, i dette tilfælde produktionen af biodiesel, mens de stikprøveudtagne eksporterende producenter var aktive inden for en række forskellige produktioner og aktiviteter ud over produktionen af biodiesel .

(276)

Selv om en af dens biodieselproducenter stadig havde tilladelse til at opnå fritagelse for stempel- og ejendomsskat i den nuværende undersøgelsesperiode, drog Renova Group derfor ikke fordel af skattefritagelserne i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 12692 i den nuværende undersøgelsesperiode.

(277)

Undersøgelsen viste, at der var indrømmet afgiftsfritagelser på grundlag af Santa Fe-provinslov nr. 8478 .

(278)

Ved Santa Fe-provinslov nr. 8478, der går tilbage til 1979, blev der sammen med provinsdekret nr. 3856/1979 og provinsdekret nr. 1361/2022 indført en ordning til fremme af provinsens industrielle udvikling, herunder indrømmelse af afgiftsfritagelser, -lempelser eller -udsættelser for en periode på højst 10 år . En ordning med årlig fornyelse svarende til ordningen i Santa Fe-provinslov nr. 12692 fandt anvendelse.

(279)

De industrier, der er omfattet af denne ordning, omfattede alle de virksomheder, der er involveret i en industriel aktivitet, der indebærer »fysisk, kemisk eller fysisk-kemisk transformation i form eller essens af råvarer eller materialer til nye produkter gennem en induceret proces ved anvendelse af ensartede produktionsteknikker, anvendelse af maskiner eller udstyr og gentagelse af ensartede operationer eller -processer, der udføres i stationære anlæg« . Denne beskrivelse omfatter produktion af biodiesel.

(280)

Forskellen mellem skattefritagelsesordningen i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 12692 og skattefritagelsesordningen i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 8478 er derfor en særlig ordning i forhold til en generel ordning. De lovgivningsmæssige rammer for skattefritagelsesordningen i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 12692 bestemmer således, at »i tilfælde, der ikke er omhandlet i denne bekendtgørelse, vil de bestemmelser, der er omhandlet i »Industrial Promotion Regime — Law 8478«, finde subsidiær anvendelse« . Mens Santa Fe-provinslov nr. 12692 kun fandt anvendelse på virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi, navnlig produktion af biodiesel, fandt Santa Fe-provinslov nr. 8478 derfor anvendelse på et større antal industrier.

(281)

Producenter af biodiesel i provinsen Santa Fe var dog kvalificerede i henhold til begge love. Navnlig i forbindelse med Santa Fe-provinslov nr. 8478 nød Renova Group godt af skattefritagelserne, da der ikke er nogen begrænsning af antallet af forretningsaktiviteter, som støttemodtageren kan være involveret i.

(282)

Dette fremgår af det forhold, at en producent af biodiesel i Renova Group, hvor biodieselen senere blev eksporteret af Molinos Agro og Viterra Argentina, var omfattet af en fritagelse for stempel- og ejendomsskat i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 8478 før den nuværende undersøgelsesperiode. Dette fremgår desuden også af det forhold, at en stikprøveudtaget eksporterende producent i Renova Group for nylig blev indrømmet en ny fritagelse for bruttoindkomstskat, ejendomsskat og enhedsafgift på køretøjer kort efter den nuværende undersøgelsesperiode.

(283)

Endelig blev der ikke fundet beviser relateret til artikel 127 i Santa Fes lov om fritagelse for omsætningsafgift ved eksportsalg og artikel 183.29 i Santa Fes lov om fritagelse for stempelafgift. Med hensyn til det første forhold forklarede CARBIO og de stikprøveudtagne eksporterende producenter, at eksportomsætningen ikke udgør relevant omsætning, der er underlagt provinsens bruttoindkomstskat, jf. artikel 179, (c), i Santa Fe-skattekoden .

(284)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påberåbte GOA sig uspecificerede fejl og delvis fortolkning i forbindelse med dette program. Da denne påstand imidlertid ikke var underbygget, afviste Kommissionen den.

(285)

I henhold til Santa Fe-provinslov nr. 12692 blev der ikke givet fritagelse for nogen skatter på grund af manglende årlig fornyelse, selv om en gruppe stikprøveudtagne eksporterende producenter havde tilladelse til at modtage stempel- og ejendomsskattefritagelse i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke muligt at beregne nogen fordel.

(286)

I henhold til Santa Fe-provinslov nr. 8478 blev der ikke givet fritagelse for nogen skatter, da fritagelserne for en gruppe af stikprøveudtagne eksporterende producenter enten udløb før begyndelsen af den nuværende undersøgelsesperiode eller blev givet efterfølgende.

(287)

Afgiftsfritagelserne i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 12692 er retligt specifikke, da de kun fandt anvendelse på industrier, der beskæftiger sig med vedvarende energi, navnlig produktion af biodiesel. Desuden er ordningen også regionalt specifik, da den kun gavner de omtalte industrier, som har etableret aktiviteter eller investeret i provinsen Santa Fe.

(288)

Afgiftsfritagelserne i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 8478 er retligt specifikke, da de kun fandt anvendelse på industrier, der er beskrevet i artikel 4 i provinsdekret nr. 3856/1979, en beskrivelse, som omfatter produktion af biodiesel. Desuden er ordningen også regionalt specifik, da den kun gavner de omtalte industrier, som har etableret aktiviteter eller investeret i provinsen Santa Fe.

(289)

Da der ikke blev opnået nogen fordel i den nuværende undersøgelsesperiode, var det ikke muligt at beregne noget subsidiebeløb.

(290)

Ansøgeren anmodede Kommissionen om at foretage en fornyet undersøgelse af visse programmer, som Kommissionen havde konstateret ikke var blevet givet til argentinske stikprøveudtagne eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse.

(291)

Ansøgeren hævdede i den oprindelige undersøgelse, at BNA — som i praksis i det daglige forvaltes af GOA gennem dens beføjelse til at udpege alle bestyrelsesmedlemmer — ydede eksportfinansiering og præferencelån, der specifikt var til fordel for den argentinske biodieselindustri. For at modtage kredit i henhold til dette program skulle modtageren påvise, at finansieringen blev anvendt på de forskellige trin af produktions- og afsætningsprocessen møntet på eksport af varen.

(292)

Der blev ikke fundet bevis for nogen lån eller eksportkreditter under BNA til de stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(293)

Kommissionen konkluderede, at der ikke blev ydet lån på præferencevilkår til de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode.

(294)

Ansøgeren hævdede, at artikel 13, litra d), og artikel 15, stk. 1, i loven af 2006 om biobrændstoffer fremmede udviklingen af biobrændstoffer og gav forskellige midler til at bidrage til udviklingen og støtten til den indenlandske biodieselindustri, og at subsidiet derfor er specifikt. Der blev givet tilladelse til forskellige skattemæssige subsidier, herunder fremskyndet afskrivning af investeringsgoder. For at opnå denne fordel skal en virksomhed være registreret i Argentina og udelukkende være beskæftiget med udvikling af biobrændstoffer. Fremskyndet afskrivning gør det muligt for biodieselproducenterne at reducere deres skatteforpligtelser ved at reducere deres skattepligtige indkomst. Skattenedsættelsen betragtes som et finansielt bidrag fra staten, da det er indtægter, der gives afkald på. Klageren påstod, at artikel 15 i loven af 2006 om biobrændstoffer giver producenter af biobrændstoffer mulighed for at nedsætte det beskatningsgrundlag, som den formodede minimumsindkomstskat beregnes ud fra. For at være støtteberettiget bør virksomheden være beliggende i Argentina og udelukkende beskæftige sig med udvikling af biobrændstoffer, og modtageren bør være en biobrændstofproducent.

(295)

Undersøgelsen viste, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter nød godt af de fordele, der var fastsat i artikel 13, litra d, og artikel 15 i loven af 2006 om biobrændstoffer i undersøgelsesperioden.

(296)

Denne foranstaltning blev ikke anvendt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne beregne en fordel ved foranstaltningen. Kommissionen bemærkede også, at bestemmelserne i loven af 2006 om biobrændstoffer blev ugyldige som følge af ikrafttrædelsen af loven af 2021 om biobrændstoffer , hvorfor det fortsat var uklart, om artikel 13, litra d), og artikel 15, stk. 1, i loven af 2006 om biobrændstoffer stadig var i kraft, og om der var indrømmet en fordel i den nuværende undersøgelsesperiode.

(297)

Sagsøgeren gjorde gældende, at provinsen Córdoba indførte forskellige skattemæssige fordele i Córdoba-provinslov nr. 9397 , som udgjorde »provinsens tilslutning« til loven af 2006 om biobrændstoffer. Udvikling og bæredygtig anvendelse af biobrændstoffer var retligt fritaget for betaling af skatter på bruttoindkomst, industrialisering og oplagring af produktionen, stempling af retsakter, kontrakter og aktiviteter vedrørende biobrændstoffer i en periode på 15 år. Kun registrerede virksomheder, der producerer, forarbejder og/eller oplagrer biobrændstoffer, var støtteberettigede. Biobrændstofprojekter kunne også drage fordel af lånestøtte fra statsbanken til en subsidieret sats og en reduktion af energiforbruget.

(298)

Undersøgelsen viste, at afgiftsfritagelserne var tilgængelige for producenter af biobrændstoffer i provinsen Córdoba . Den nuværende undersøgelse bekræftede denne konklusion. Ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelse producerede imidlertid biodiesel i provinsen Córdoba.

(299)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter nød derfor ikke godt af denne skattefritagelse, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne beregne en fordel ved den. Kommissionen konkluderede dog, at subsidiet fortsat var gældende.

(300)

Ansøgeren gjorde gældende, at provinsen Buenos Aires indførte provinslov nr. 13719 med henblik på fritagelse for beskatning af bruttoindkomst og fast ejendom i 15 år under betingelse af, at projektet var bestemt til eksport, at anlægget var beliggende i provinsen Buenos Aires, og at støttemodtagerne var kvalificerede og registreret i henhold til loven af 2006 om biobrændstoffer.

(301)

Undersøgelsen viste, at afgiftsfritagelserne var tilgængelige for producenter af biobrændstoffer i provinsen Buenos Aires . Den nuværende undersøgelse bekræftede denne konklusion. Ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelse producerede imidlertid biodiesel i provinsen Buenos Aires.

(302)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter nød derfor ikke godt af denne skattefritagelse, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne beregne en fordel ved den. Kommissionen konkluderede dog, at subsidiet fortsat var gældende.

(303)

Ansøgeren gjorde gældende, at der i 2005 blev indført et provinssystem i provinsen Santiago del Estero med henblik på industriel fremme og udvikling for at fremme nye industrier i provinsen og udvide eksisterende industrier i henhold til provinsloven for Santiago del Estero nr. 6750 . Der var følgende otte ydelser til rådighed: 1) tilbagebetaling af op til 30 % af den foretagne investering, dog højst i fem år, 2) tilbagebetaling af op til 50 % eller skattegodtgørelse med henblik på betaling af fremtidige afgifter for investeringer i veje, elnet ..., der foretages af de virksomheder, der er knyttet til projekterne, 3) fuldstændig eller gradvis fritagelse for provinsafgifter, aktuelle eller kommende, 4) faciliteter til køb, en beliggenheds- eller commodatumaftale med en købsoption inden for fem år og leasing af provinsstatens personlige ejendele og faste ejendom, 5) administrativ, teknologisk og finansiel bistand og teknisk rådgivning ydet af statslige organisationer, 6) støtte til og statslig deltagelse i forvaltningen af fritagelser og skatte- og afgiftsnedsættelser, salgsfremmende foranstaltninger eller beskyttelsesforanstaltninger og andre skattefritagelser (nultold) i nationale eller kommunale bekendtgørelser, 7) subsidier på op til 50 % af kreditlinjens rentesats for støttede virksomheder i overensstemmelse med de fastsatte betingelser og 8) ydelse af lån til fremme af investeringer.

(304)

Undersøgelsen viste, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelse lå i provinsen Santiago del Estero.

(305)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter nød derfor ikke godt af denne skattefritagelse, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne beregne en fordel ved den. Kommissionen konkluderede dog, at subsidiet fortsat var gældende.

(306)

Ansøgeren identificerede i anmodningen nye påståede subsidier, som ikke var blevet undersøgt i den oprindelige undersøgelse.

(307)

Ved resolution nr. 947/2023 blev der oprettet et finansieringsprogram for biobrændstofsektoren i Argentina, som var gyldigt indtil den 31. december 2023. Hovedformålet med resolutionen var at fremme udviklingen af biobrændstofindustrien i Argentina. Ifølge dette program blev der investeret 988 000 000 ARS fra statskassen i den nationale fond for produktiv udvikling (»FONDEP«).

(308)

Ifølge ansøgeren tilbød FONDEP små og mellemstore virksomheder gunstige finansieringsbetingelser for erhvervelse af de inputmaterialer, der var nødvendige for at producere biodiesel. Som nævnt i betragtning 225 anførte formanden for BNA udtrykkeligt, at formålet med kreditten var at »skabe flere arbejdspladser og være i stand til fortsat at eksportere og spare på udenlandsk valuta« .

(309)

Undersøgelsen viste, at dette program var beregnet til små og mellemstore virksomheder og havde til formål at støtte de biodieselproducenter, der var involveret i det indenlandske mandat, og som var forskellige fra biodieseleksportørerne. Selv om nogle biodieselproducenter i Renova Group var involveret i det indenlandske mandat, anvendte disse ikke finansiering fra FONDEP i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen viste således, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter nød godt af finansiering fra FONDEP i den nuværende undersøgelsesperiode.

(310)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påberåbte GOA sig uspecificerede fejl og delvis fortolkning i forbindelse med dette program. Da denne påstand imidlertid ikke var underbygget, afviste Kommissionen den.

(311)

Denne foranstaltning blev ikke anvendt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne beregne en fordel ved foranstaltningen. I den nuværende undersøgelsesperiode var ordningen dog fortsat tilgængelig for støtteberettigede biodieselproducenter.

(312)

Ansøgeren gjorde gældende, at den nye lov af 2021 om biobrændstoffer angav, at biobrændstoffer var fritaget for afgiften på flydende brændstoffer og for afgiften på kuldioxid. Desuden fastsætter loven af 2021 om biobrændstoffer afgiftslempelser for biobrændstoffer i form af lavere merværdiafgift, lavere indkomstskat, lavere afgift på dieselimport og lavere afgift på hydraulisk infrastruktur.

(313)

Undersøgelsen viste, at artikel 22 i loven af 2021 om biobrændstoffer fastslog, at »biodiesel og bioethanol ikke vil blive berørt af afgiften på flydende brændstof eller afgiften på kuldioxid, der er fastsat i afsnit III i henholdsvis kapitel I og II i lov nr. 23966, idet den nævnte behandling omfatter alle produktions-, distributions- og markedsføringsled. Hvis de pågældende biobrændstoffer blandes med fossile brændstoffer, vil afgiften kun blive pålagt den fossile brændstofkomponent, som blandingen består af. Den skattemæssige behandling, der er fastsat i denne artikel, finder anvendelse indtil datoen for ordningens ophør, og så længe de vigtigste råmaterialer, der anvendes i de respektive produktionsprocesser, er af national oprindelse«.

(314)

Artikel 4 i afsnit III i lov nr. 23966 bestemte imidlertid, at »for så vidt angår biodiesel og bioethanolbrændstof, vil afgiften være fuldt ud udlignet med betalingen af afgiften på nafta, gasolie og dieseloliekomponenten eller andre afgiftsbelagte komponenter. Biobrændstoffer i ren tilstand påvirkes ikke«. Der blev ikke fastsat nogen sats for biodiesel i artikel 4 i modsætning til andre brændstoffer.

(315)

Det var således fortsat uklart, om der var tale om forskelsbehandling i forbindelse med afgiften på grundlag af oprindelsen på biodiesel. Det stod imidlertid klart, at ren biodiesel, som den pågældende vare er, ikke var underlagt afgiften. I modsætning til påstanden i anmodningen fremgik det desuden, at afgiften blev opkrævet på de blandede brændstoffer baseret på biodiesel, som fremstilles af blandingsproducenterne længere nede i værdikæden. Selv om disse konklusioner kan være relevante for indkomst- eller prisstøtteanalysen, jf. betragtning 225 og 227, fandt Kommissionen, da den nuværende undersøgelse vedrører biodiesel og dens eksporterende producenter — og ikke blandede brændstoffer, der stammer fra biodiesel — at de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke drog direkte fordel af denne skattefritagelse.

(316)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påberåbte GOA sig uspecificerede fejl og delvis fortolkning i forbindelse med dette program. Da denne påstand imidlertid ikke var underbygget, afviste Kommissionen den.

(317)

Denne foranstaltning blev ikke anvendt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne beregne en fordel ved foranstaltningen.

(318)

Kommissionen beregnede i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser det udligningsberettigede subsidiebeløb for de stikprøveudtagne virksomheder ved at undersøge det eneste subsidieprogram, som det blev vurderet, at de drog fordel af i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig GOA's støtte til biodieselindustrien, herunder gennem levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag. Med henblik på at beregne subsidieringen under denne ordning beregnede Kommissionen først den procentvise subsidiering, som er subsidiebeløbet som en procentsats af virksomhedens samlede omsætning fra sojabønnebaserede varer. Denne procentsats blev derefter anvendt til at beregne de subsidier, der blev allokeret til eksporten af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Derefter blev subsidiebeløbet pr. ton af den pågældende vare, som blev eksporteret til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, beregnet, og margenerne blev beregnet som en procentdel af cif-værdien (omkostninger, forsikring og fragt) af samme eksport pr. ton.

(319)

Det samlede subsidiebeløb overstiger den bagatelgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(320)

Kommissionen fandt desuden, at selv om de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke anvendte dem, forblev andre subsidier, der oprindeligt blev undersøgt, gældende sammen med andre nye subsidier. Det blev derfor konkluderet, at de undersøgte subsidieordninger var i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode.

(321)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt subsidiering sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, sandsynligheden for fortsat subsidiering, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet.

(322)

I den sammenhæng undersøgte Kommissionen følgende elementer: den forventede fremtidige udvikling i GOA's politik, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Argentina, EU-markedets tiltrækningskraft, herunder forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og prisniveauet i Unionen, og tredjelandes mulige absorptionskapacitet.

(323)

Det blev fastslået, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter fortsat opnåede fordele af udligningsberettigede subsidier fra de argentinske myndigheder i den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev fastslået, at subsidieringen også fortsatte på landeniveau, da de fleste ordninger var tilgængelige på nationalt plan for eksportører af biodiesel.

(324)

For så vidt angår eksportafgiften på sojabønner og sojabønneolier bekræftede GOA under kontrolbesøget, at satserne på 31 % for sojabønneolie og 33 % for sojabønner stadig var gældende efter den nuværende undersøgelsesperiode. Offentlige oplysninger bekræftede, at dette var tilfældet i hvert fald indtil juli 2024 . Under kontrolbesøget bekræftede GOA desuden også, at eksportafgiftssatsen på 29 % for biodiesel stadig var gældende efter den nuværende undersøgelsesperiode. Også her bekræftede offentlige oplysninger, at dette var tilfældet i hvert fald indtil juli 2024 . Under kontrolbesøget tilføjede GOA også, at eksportafgifter fortsat var vigtige indtægter for Argentinas føderale budget.

(325)

Med hensyn til eksportbalancemængderne meddelte GOA, selv om de fortsat blev gennemført efter den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 132, at GOA's nyligt dannede regering den 20. december 2023, efter den nuværende undersøgelsesperiode, vedtog dekret nr. 70/2023 , i hvilken artikel 142 fastsatte princippet om, at »den nationale udøvende magt af økonomiske årsager ikke må indføre forbud eller restriktioner for eksport eller import. De kan kun gennemføres ved lov«. Restriktioner blev overvejet af økonomiske årsager, når de var rettet mod en række mål, herunder »at stabilisere de interne priser på et passende niveau eller at opretholde en forsyningsmængde, der svarer til det indre markeds forsyningsbehov« og »at opfylde behovet for offentlige finanser«. Endvidere hedder det i artikel 144, at »Den nationale udøvende magt må ikke indføre eksport- eller importforbud eller -kvoter af økonomiske årsager eller grunde«. Dette princip blev gennemført ved resolution nr. 302/2024 , der blev vedtaget den 8. maj 2024, og som ophævede resolution nr. 276/2021 og eksportbalancemængderne.

(326)

Princippet i dekret nr. 70/2023 blev videreført i udkastet til omnibusloven , som omfattede et afsnit, der indførte en ny lovgivningsmæssig ramme for biodiesel. Dette afsnit blev imidlertid ikke underkastet parlamentarisk kontrol, og omnibusloven blev i sidste ende offentliggjort uden den. Derfor blev kravet om lokalt indhold og rammen for det indenlandske mandat vedrørende biodiesel, herunder fastsættelsen af hjemmemarkedsprisen på biodiesel, ikke ændret efter den nuværende undersøgelsesperiode. GOA præciserede, at alle de afsnit i omnibusloven, der ikke blev vedtaget af kongressen, såsom det afsnit, der omhandler den nye ramme for biobrændstoffer, sandsynligvis ville blive forelagt kongressen igen i den form og på det tidspunkt, som GOA skulle fastsætte i fremtiden, selv om der ikke blev taget konkrete skridt i denne retning.

(327)

Under kontrolbesøget forklarede GOA endvidere, at der var et lovforslag om ændring af loven af 2021 om biobrændstoffer, som var under behandling i et af underhusets parlamentsudvalg. Projektet blev foreslået af Liga Bioenergética, en gruppe bestående af seks argentinske provinser, hvor landbrugere og biodieselproducenter befinder sig. Det blev også rapporteret i offentlige oplysninger . Dets parlamentariske behandling var imidlertid endnu ikke afsluttet.

(328)

For så vidt angår kompensationsprogrammet for små og mellemstore producenter af sojabønner og majs, jf. betragtning 148, ophørte gennemførelsen heraf i december 2022, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(329)

Med hensyn til skattefritagelserne i provinsen Santa Fe viste undersøgelsen, selv om der ikke kunne beregnes nogen fordel for den nuværende undersøgelsesperiode, at ikke blot skattefritagelserne i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 12692 stadig var i kraft (og en producent af biodiesel fra Renova Group, biodiesel, der senere blev eksporteret af Molinos Agro og Viterra Argentina, havde stadig tilladelse til at modtage fritagelse for stempelgebyr og ejendomsskat for ejendomme på trods af den manglende årlige fornyelse af fordelen), men også skattefritagelserne i henhold til Santa Fe-provinslov nr. 8478 (og en stikprøveudtaget eksporterende producent i Renova Group blev indrømmet en ny fritagelse kort efter den nuværende undersøgelsesperiode).

(330)

Det kan konkluderes, at de udligningsberettigede subsidieordninger, der blev konstateret i den nuværende undersøgelse, giver tilbagevendende fordele, og der er ingen tegn på, at eventuelle ændringer af ordningerne i fremtiden — som på nuværende tidspunkt kun er potentielle — vil kunne stoppe de fordele, der opstår ved dem. Der er heller ingen tegn på, at ordningerne vil blive fuldstændig udfaset inden for en overskuelig fremtid, eller at de stikprøveudtagne eksporterende producenter vil ophøre med at opnå fordele under disse ordninger.

(331)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CARBIO, at kun én af de udligningsberettigede subsidieordninger, der blev konstateret i den nuværende undersøgelse, gav tilbagevendende fordele, dvs. levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag.

(332)

Kommissionen var uenig. Selv om Kommissionen som præciseret i betragtning 329 ikke kunne beregne en fordel for den nuværende undersøgelsesperiode i forbindelse med skattefritagelserne i provinsen Santa Fe, er det ubestridt, at der blev opnået en fordel efter den nuværende undersøgelsesperiode. Som anført i betragtning 329 er der under alle omstændigheder ingen tegn på, at skattefritagelserne i provinsen Santa Fe vil blive udfaset inden for en overskuelig fremtid. Med henblik på sandsynligheden for fortsat subsidiering kan denne ordning derfor også anses for at give tilbagevendende fordele. Påstanden blev derfor afvist.

(333)

CARBIO rapporterede også, at efter den nuværende undersøgelsesperiode sænkede dekret nr. 38/2025 i januar 2025 eksportafgiftssatsen for sojabønner fra 33 % til 26 % . En eventuel indvirkning på sojabønneproducenterne ville derfor være mindre. Desuden har eksportafgiften på sojabønner ifølge CARBIO siden januar 2025 været højere end eksportafgiften på biodiesel (29 %), og Kommissionen bør revidere citatet i betragtning 115, hvorved der pålægges højere satser for råmaterialer og lavere satser for færdige varer, hvilket giver industrier i efterfølgende produktionsled på hjemmemarkedet en prisfordel.

(334)

Kommissionen bemærkede, at denne yderligere justering af eksportafgiften på sojabønner bekræftede, at GOA har ret til regelmæssigt at justere eksportafgiftsordningen. Kommissionen konkluderede derfor, at denne justering ikke trak de pågældende subsidieforanstaltninger tilbage, og at der fortsat vil blive indrømmet en fordel efter den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden bemærkede Kommissionen, at dekret nr. 38/2025 også ændrede eksportafgiftssatsen for biodiesel fra 29 % til 23 % , hvorved citatet i betragtning 115 blev bibeholdt. Påstanden blev derfor afvist.

(335)

CARBIO tilføjede, at nedsættelsen af eksportafgiften på sojabønner sammen med den kendsgerning, at subsidiemargenen viste en reduktion i subsidieringen i forhold til den oprindelige undersøgelse, og at Kommissionen i betragtning 328 fandt, at kompensationsprogrammet for små og mellemstore producenter af sojabønner og majs blev afsluttet, burde føre til den konklusion, at der ikke er sandsynlighed for fortsat subsidiering.

(336)

Kommissionen konkluderede, at der fortsat forekommer subsidiering, og de faktorer, som CARBIO nævnte, svækkede ikke denne konklusion, da de andre foranstaltninger, der er nævnt i betragtning 101-150, og som samlet resulterer i levering af sojabønner mod utilstrækkeligt vederlag, ikke blev ophævet. Der vil derfor fortsat blive opnået en fordel efter den nuværende undersøgelsesperiode. Påstanden blev derfor afvist.

(337)

Kommissionen undersøgte, om den subsidierede import fra Argentina til Unionen ville finde sted i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og således også det gældende tilsagn, hvor de eksporterende producenter forpligtede sig til at eksportere til en minimumsimportpris til Unionen.

(338)

På grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger fra GOA har produktionskapaciteten i Argentina siden 2020 ligget stabilt på 3 920 550 ton . Som allerede anført i betragtning 47 forblev kapaciteten stabil, også under den tørke, som Argentina led under mellem 2022 og 2023, hvilket bekræfter dette fænomens midlertidige karakter.

(339)

Sammenlignet med den faktiske produktion resulterede dette i en uudnyttet kapacitet på over 2 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode og i hele den betragtede periode. Tabel 3 Argentinas uudnyttede kapacitet (ton) År Produktionskapacitet Produktion Uudnyttet kapacitet 2020 3 920 550 1 157 364 2 763 186 2021 3 920 550 1 723 665 2 196 885 2022 3 920 550 1 909 618 2 010 932 NUP 3 920 550 1 184 444 2 736 106 Kilde: GOA's spørgeskemabesvarelse fra GAIN-rapporten om produktionskapacitet fra 2023 og fra en offentligt tilgængelig argentinsk database for produktion.

(340)

Det følger af ovenstående, at Argentina i den nuværende undersøgelsesperiode kun havde en udnyttelsesgrad på 30 % og bevarede en betydelig uudnyttet kapacitet, der udgjorde 15 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 4. Som det fremgik af eksportdataene i tabel 2, kan den betydelige uudnyttede kapacitet ikke absorberes af hjemmemarkedet og er derfor i vid udstrækning tilgængelig for eksport. Det følger heraf, at hvis foranstaltningerne, og dermed det gældende tilsagn, får lov at udløbe, kan betydelige importmængder til Unionen genoptages, navnlig under hensyntagen til EU-markedets tiltrækningskraft som beskrevet i de følgende betragtninger.

(341)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de argentinske eksporterende producenter ville øge deres eksportsalg til subsidierede priser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Kommissionen analyserede først det gennemsnitlige prisniveau for den argentinske eksport til tredjelandsmarkeder og sammenlignede det med det gennemsnitlige prisniveau for den argentinske eksport til EU-markedet for at fastsætte den potentielle eksportpris på biodiesel uden udligningsforanstaltningerne.

(342)

For at sammenligne priserne på eksport til Unionen med priserne på eksport til tredjelande på samme niveau undersøgte Kommissionen det prisniveau ved salg til Unionen og det prisniveau ved salg til tredjelande, der var offentligt tilgængeligt i argentinske eksportstatistikker , begge på fob-niveau.

(343)

På dette grundlag konstaterede Kommissionen, at enhedsprisen ved eksport af biodiesel til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var 25 % højere end enhedsprisen ved eksport til tredjelande (Canada og Kina), hvilket gør EU-markedet mere lukrativt (og dermed mere attraktivt) for argentinske eksporterende producenter. I betragtning af, at den analyserede pris ved eksport til Unionen påvirkes af minimumsimportprisen i henhold til tilsagnet, viser niveauet på priser til tredjelande det potentielle niveau for subsidierede priser til Unionen uden foranstaltningerne og tilsagnet.

(344)

Kontrollen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter gjorde det faktisk muligt for Kommissionen at forstå indvirkningerne af den minimumsimportpris, der blev fastsat i henhold til tilsagnet. Kontrollen viste, at hvis priserne i Unionen er lavere end minimumsimportprisen, eller hvis de ikke giver mulighed for en tilstrækkelig fortjeneste oven i minimumsimportprisen, foretrækker de argentinske eksporterende producenter at eksportere sojabønneolie eller andre mellemprodukter som neutraliseret olie (fremstillet på samme produktionslinje som biodiesel, men et skridt op i produktionskæden), som ikke er genstand for udligningstold fra Unionen og har lavere produktionsomkostninger sammenlignet med biodiesel. En sådan forretningsmæssig beslutning kræver ikke lange tilpasningstider, da det er ekstremt let at starte og stoppe biodieselanlæggene. Minimumsimportprisen i henhold til tilsagnet forhindrer derfor eksport under minimumsimportprisen, hvilket sandsynligvis ville ske uden foranstaltningerne og tilsagnet.

(345)

Kommissionen analyserede, om Unionen udgjorde et attraktivt marked for argentinske biodieseleksportører.

(346)

I den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede de stikprøveudtagne eksporterende producenter kun biodiesel til Unionen. På grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger fra GOA var Unionen desuden i den nuværende undersøgelsesperiode den største eksportdestination for argentinsk biodiesel, og dette var situationen i hvert fald siden 2020 . Offentligt tilgængelige oplysninger bekræftede, at »Den Europæiske Union fortsat er det vigtigste og praktisk taget eneste marked for argentinsk biodiesel« .

(347)

Som nævnt i betragtning 243 reducerede det indenlandske mandat for biodiesel på 7,5 %, der var gældende i det meste af den nuværende undersøgelsesperiode og forblev uændret også efter denne periode, desuden mængden af biodiesel, der blev forbrugt på Argentinas hjemmemarked, sammenlignet med det tidligere mandat på 10 % i henhold til loven af 2006 om biobrændstoffer og det midlertidige mandat på 12,5 %. Som følge heraf presser et indenlandsk mandat med lav biodiesel mere produktion hen imod eksport, navnlig til Unionen.

(348)

Mere generelt er biodieselindustrien i Argentina i vid udstrækning eksportorienteret, og kun mindre virksomheder beskæftiger sig med forsyning af hjemmemarkedet. Tværtimod er større eksportvirksomheder beliggende langs Paraná-floden, på et strategisk sted for eksport, hvilket giver mulighed for direkte forsendelse til Unionen og andre eksportdestinationer.

(349)

Endelig analyserede Kommissionen, om tredjelandsmarkeder har kapacitet til at absorbere en del af Argentinas produktion af biodiesel.

(350)

I 2016 indførte Peru og i 2017 USA, som begge var tidligere traditionelle eksportmarkeder for argentinsk biodiesel, antidumping- og udligningstold på argentinsk biodiesel på et prohibitivt niveau .

(351)

Som det fremgår af tabel 2, steg eksporten fra Argentina til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode. Baseret på argentinske offentligt tilgængelige statistikker skyldtes denne stigning hovedsagelig større eksportmængder til Canada. Samlet set udgjorde denne eksport til tredjelande imidlertid kun en brøkdel af den samlede eksportmængde i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. kun 3,6 %, og den resterende del var udelukkende rettet mod Unionen. I den nuværende undersøgelsesperiode var det eneste andet eksportbestemmelsessted Kina med en ubetydelig mængde på 21 ton importeret fra Argentina. Kina har imidlertid sin egen produktion af biodiesel og vil ikke være i stand til at absorbere øgede eksportmængder. Kommissionen konkluderede derfor, at tredjelande sandsynligvis ikke har kapacitet til at absorbere Argentinas eksport af biodiesel.

(352)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 3, at der er sandsynlighed for fortsat subsidiering, hvis de gældende foranstaltninger får lov til at udløbe.

(353)

Undersøgelsen viste, at importen fra Argentina fortsat kom ind på EU-markedet til subsidierede priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(354)

Desuden konstaterede Kommissionen i den nuværende undersøgelsesperiode, at den overskydende uudnyttede kapacitet i Argentina var betydelig. EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og salgspriser tydede også på, at eksporten fra Argentina sandsynligvis ville blive rettet mod EU-markedet, hvis udligningsforanstaltningerne udløber.

(355)

På denne baggrund fandt Kommissionen det sandsynligt, at de argentinske eksporterende producenter vil øge deres eksport af biodiesel til subsidierede priser til EU-markedet, hvis udligningsforanstaltningerne og dermed også det gældende tilsagn får lov at udløbe.

(356)

Samme vare blev i undersøgelsesperioden fremstillet af 43 EU-producenter, der var medlemmer af EBB, plus ca. 20 andre ikke-EBB-medlemmer. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(357)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 14 925 455 ton. Kommissionen fastsatte mængden på grundlag af den ajourførte besvarelse af makrospørgeskemaet, som EBB indsendte efter kontrolbesøget. EBB's data om EU's produktion af biodiesel var baseret på en ekstern leverandør af markedsoplysninger ved navn Stratas.

(358)

Ud over hvad der blev angivet i betragtning 16, på baggrund af EU-produktionstallet, der blev revideret i løbet af undersøgelsen, tegnede de fire stikprøveudtagne EU-producenter sig for 12 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(359)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen, jf. oplysninger fra EBB, der er efterprøvet under kontrolbesøget, og importdata fra Comext.

(360)

EU-forbruget udviklede sig som følger: Tabel 4 EU-forbrug (ton) 2020 2021 2022 NUP Samlet EU-forbrug 17 052 598 17 411 472 18 082 244 18 543 184 Indeks (2020 = 100) 100 102 106 109 Kilde: EBB, Comext.

(361)

EU-forbruget udviklede sig positivt i den betragtede periode i takt med de stigende mandater for anvendelse og blanding af biodiesel i Unionen.

(362)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af importstatistikker fra Comext og GTA. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget af biodiesel i tabel 4, data om EU-producenternes salg som indgivet af ansøgeren, Comext og GTA.

(363)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 5 Importmængde (ton) og markedsandel 2020 2021 2022 NUP Importmængde fra Argentina (ton) 874 199 1 292 775 997 210 490 644 Indeks (2020 = 100) 100 148 114 56 Markedsandel 5,1 % 7,4 % 5,5 % 2,6 % Indeks (2020 = 100) 100 145 108 52 Kilde: EBB, Comext, GTA.

(364)

Importen fra Argentina svingede, men faldt samlet set i den betragtede periode (-44 % i alt). Deres markedsandel faldt fra 5,1 % i 2020 til 2,6 % i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at det tilsagn, der er nævnt i betragtning 2, var gældende i hele den betragtede periode.

(365)

Kommissionen fastsatte importpriser på grundlag af Comext-data.

(366)

Den gennemsnitlige importpris ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 6 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 NUP Argentina 732 1 076 1 419 1 425 Indeks (2020 = 100) 100 147 194 195 Kilde: Comext.

(367)

Prisen på importen fra Argentina steg betydeligt i den betragtede periode (+ 95 % i alt). Prisstigningen skal ses i lyset af det tilsagn, der er nævnt i betragtning 2, og som forblev i kraft i hele den betragtede periode.

(368)

Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(369)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, samt 2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige argentinske eksporterende producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), inklusive udligningstolden, med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(370)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justeringer, hvor det var nødvendigt, og med fradrag af eventuelle rabatter og nedslag. Sammenligningen, udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode, viste, at argentinske priser ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser. Fraværet af underbud skal ses i lyset af de pristilsagn, som de argentinske eksportører afgav i 2019.

(371)

Importen af biodiesel fra andre tredjelande end Argentina kom hovedsagelig fra Kina, Det Forenede Kongerige og Singapore.

(372)

Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af biodiesel fra andre tredjelande udviklede sig som følger: Tabel 7 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 NUP Kina Mængde (ton) 926 695 494 931 1 020 300 1 541 239 Indeks (2020 = 100) 100 53 110 166 Markedsandel 5,4 % 2,8 % 5,6 % 8,3 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 995 1 258 1 645 1 577 Indeks (2020 = 100) 100 126 165 158 Det Forenede Kongerige Mængde (ton) 608 155 990 082 1 032 790 1 100 392 Indeks (2020 = 100) 100 163 170 181 Markedsandel 3,6 % 5,8 % 6,1 % 6,5 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 027 1 361 1 615 1 297 Indeks (2020 = 100) 100 132 157 126 Singapore Mængde (ton) 468 998 279 098 689 578 868 513 Indeks (2020 = 100) 100 60 147 185 Markedsandel 2,8 % 1,6 % 4 % 5,1 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 202 1 922 1 388 1 495 Indeks (2020 = 100) 100 160 116 124 Andre tredjelande Mængde (ton) 1 551 084 1 390 427 2 191 348 2 544 445 Indeks (2020 = 100) 100 90 141 164 Markedsandel 9,1 % 8 % 12,1 % 13,7 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 858 1 169 1 736 1 468 Indeks (2020 = 100) 100 136 202 171 I alt for alle tredjelande undtagen det pågældende land Mængde (ton) 3 554 931 3 154 538 4 934 015 6 054 588 Indeks (2020 = 100) 100 89 139 170 Markedsandel 20,8 % 18,1 % 27,3 % 32,7 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 968 1 310 1 643 1 469 Indeks (2020 = 100) 100 135 170 152 Kilde: Comext (mængde og gennemsnitspris) undtagen i 2020 for Det Forenede Kongerige, for hvilket der i mangel af entydige data i Comext blev foretaget skøn for mængder og priser på grundlag af GTA-priser.

(373)

I den nuværende undersøgelsesperiode var den gennemsnitlige importpris ved import fra andre tredjelande end Argentina generelt højere end importprisen ved import fra Argentina. Importpriserne er imidlertid ikke direkte sammenlignelige på grund af forskelle i handelsstrømme og/eller anvendte råvarer. Det er faktisk kun muligt at foretage en meningsfuld sammenligning af priser, mængder og markedsandele for biodiesel af forskellig oprindelse, når den pågældende varesammensætning blev taget i betragtning. I denne forbindelse var kinesisk biodiesel fremstillet af råvarer, der ville tiltrække højere priser på EU-markedet på grund af en præmie for dobbelttælling i henhold til direktiverne om vedvarende energi (»RED«), hvorimod en stor del af importen fra andre tredjelande end Kina var afgrødebaseret, hvilket bl.a. bekræftes af EBB's statistiske rapport fra 2023 , GAIN-rapporter om Kina og Den Europæiske Union , markedsoplysninger og en række handelsbeskyttelsesundersøgelser foretaget af Kommissionen .

(374)

Med hensyn til importen fra Singapore ville priserne på denne import ikke afspejle de faktiske markedsvilkår. For så vidt angår importen til Unionen med oprindelse i Det Forenede Kongerige var der primært tale om handel med varer ,, herunder eventuelt afstemning af positioner hos producenter i Det Forenede Kongerige med aktiviteter på tværs af grænserne (UK /EU) til afregningspriser, som Kommissionen ikke kunne spore yderligere. Desuden er der tegn på unormal handelspraksis i sektoren i Det Forenede Kongerige i den betragtede periode . For det tredje har de relevante myndigheder i Det Forenede Kongerige givet olieselskaber tilladelser til aktiv forædling af importeret biodiesel, hvilket har lettet handelen med biodiesel, der ikke har oprindelse i Det Forenede Kongerige, til Unionen gennem Det Forenede Kongerige, og dermed har sløret statistikkerne. Denne praksis er først for nylig ophørt .

(375)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(376)

Som nævnt i betragtning 16 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(377)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i makrospørgeskemabesvarelsen fra ansøgeren. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(378)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelsen af dumpingmargenen og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(379)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(380)

Den samlede EU-produktion, -produktionskapacitet og -kapacitetsudnyttelse udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 8 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 NUP Produktionsmængde (ton) 14 768 456 15 301 256 15 286 729 14 925 455 Indeks (2020 = 100) 100 104 104 101 Produktionskapacitet (ton) 21 360 776 21 525 776 21 925 776 21 933 276 Indeks (2020 = 100) 100 101 103 103 Kapacitetsudnyttelse 69 % 71 % 70 % 68 % Indeks (2020 = 100) 100 103 101 98 Kilde: EBB/Stratas for 2020-2023, ansøger. Klagerens skøn for NUP (baseret på Stratas' data for 2022 og 2023).

(381)

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse var på forholdsvis samme niveau i den nuværende undersøgelsesperiode og i 2020. Imidlertid faldt produktionsmængderne betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2022.

(382)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 9 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 NUP Salgsmængde på EU-markedet (ton) 12 623 468 12 964 160 12 151 019 11 997 951 Indeks (2020 = 100) 100 103 96 94 Markedsandel 74 % 74,5 % 67,2 % 64,7 % Indeks (2020 = 100) 100 101 91 87 Kilde: EBB.

(383)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med næsten 10 procentpoint til en markedsandel på 64,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens salgsmængder og tilsvarende markedsandel begyndte at falde i 2021.

(384)

EU-erhvervsgrenen oplevede ingen vækst i produktionen i den betragtede periode på trods af den positive udvikling i forbruget af biodiesel i samme periode. EU-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandel faldt faktisk i referenceperioden.

(385)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 NUP Antal ansatte 5 307 5 801 6 066 5 897 Indeks (2020 = 100) 100 109 114 111 Produktivitet (ton/ansat) 2 783 2 638 2 520 2 531 Indeks (2020 = 100) 100 95 91 91 Kilde: EBB.

(386)

Kommissionen bemærkede, at ikke alle EU-producenter indberettede beskæftigelsesdata til EBB efter samme fremgangsmåde, og at der var behov for visse skøn for ikkeindberettende virksomheder, hvilket forårsagede nogle mangler ved de beskæftigelsesdata, der var tilgængelige for Kommissionen. Under alle omstændigheder blev det anslåede antal ansatte, der er anført ovenfor, anset for at være rimelig nøjagtigt og tilstrækkeligt i forbindelse med denne undersøgelse, idet en betydelig del af dataene blev krydstjekket af Kommissionen selv under kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgeren.

(387)

For alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter lå subsidiemargenerne over bagatelgrænsen. Indvirkningen af de faktiske subsidiemargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var imidlertid begrænset, idet priserne på importen fra Argentina var et resultat af tilsagn.

(388)

Den undersøgte vare har allerede været genstand for flere antidumping- og antisubsidieundersøgelser, jf. betragtning 3.

(389)

De gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for USA (udvidet til også at omfatte forsendelser fra Canada, med visse undtagelser ) blev forlænget i den betragtede periode. Der er ingen tegn på, at disse foranstaltninger var ineffektive.

(390)

I 2020 viste EU-erhvervsgrenen klare tegn på genrejsning efter afslutningen af den oprindelige undersøgelse og indførelsen i 2019 af endelige udligningsforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i Indonesien .

(391)

EU-erhvervsgrenen begyndte at genrejse sig efter tidligere skadevoldende subsidiering af biodiesel fra Argentina og Indonesien, da en stigende mængde biodiesel importeret fra Kina til lave priser kom ind på EU-markedet. Dumpingimporten fra Kina havde både mængde- og prismæssige indvirkninger i den betragtede periode, herunder pristryk på EU-markedet, og en klart negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(392)

EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade som følge af importen af kinesisk biodiesel i den nuværende undersøgelsesperiode. Antidumpingforanstaltninger over for Kina for samme betragtede periode som denne fornyede undersøgelse blev midlertidigt indført i august 2024 og derefter bekræftet i februar 2025 .

(393)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger 2020 2021 2022 NUP Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — hele markedet (EUR/ton) 799 1 068 1 518 1 355 Indeks (2020 = 100) 100 134 190 169 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 784 1 057 1 492 1 353 Indeks (2020 = 100) 100 135 190 172 Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(394)

I perioden 2020-2022 fulgte salgspriserne tendensen for omkostningerne, begge steg med 90 %. I den nuværende undersøgelsesperiode kunne EU-erhvervsgrenen ikke afspejle omkostningsstigningerne i sine salgspriser og var tvunget til at sælge til nærmest kostpris.

(395)

Ved udgangen af den betragtede periode blev forskellen mellem enhedsproduktionsomkostningerne og enhedssalgsprisen mindre og lå på knap 2 EUR.

(396)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 12 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 NUP Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 78 088 83 914 85 898 89 613 Indeks (2020 = 100) 100 107 110 115 Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(397)

Arbejdskraftomkostningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg i gennemsnit med 15 % i den betragtede periode. Da arbejdskraftomkostningerne udgør mindre end 3 % af produktionsomkostningerne for biodiesel, har stigningen i arbejdskraftomkostningerne — som ikke er i modstrid med den gennemsnitlige samlede stigning i arbejdskraftomkostningerne på 12 % i Unionen i perioden 2020-2023 ifølge Eurostat — en ubetydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(398)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 NUP Slutlagre (ton) 170 541 140 162 184 957 230 610 Indeks (2020 = 100) 100 82 108 135 Slutlagre i procent af produktionen 1,2 % 0,9 % 1,2 % 1,6 % Indeks (2020 = 100) 100 75 100 133 Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(399)

Kommissionen havde tidligere anført, at lagerbeholdningerne er en mindre relevant indikator for denne type industri . Kommissionen bekræftede, at EU-erhvervsgrenen bestræbte sig på at holde lagerbeholdningerne på et lavt niveau, men dette var ikke altid muligt i lyset af markedssituationen. Den bemærkede også, at eftersom den undersøgte vare sælges i løs vægt, kan en enkelt levering omfatte en betydelig mængde på mere end 10 000 ton, hvilket kan have en betydelig indvirkning på lagerbeholdningerne, afhængigt af den præcise transaktionsdato.

(400)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 14 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 NUP Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) 2 % 1 % 1,8 % 0,1 % Indeks (2020 = 100) 100 50 90 5 Likviditet (EUR) 90 293 613 –26 971 004 –70 149 695 –41 725 753 Indeks (2020 = 100) 100 –30 –78 –46 Investeringer (EUR) 92 568 706 43 686 329 62 751 636 105 304 643 Indeks (2020 = 100) 100 47 68 114 Investeringsafkast 8,4 % 5,8 % 10,5 % 1,3 % Indeks (2020 = 100) 100 69 126 15 Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(401)

Kommissionen beregnede rentabiliteten hos de stikprøveudtagne EU-producenter som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet var på et meget lavt niveau i den betragtede periode og faldt til break-even i den nuværende undersøgelsesperiode.

(402)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten forværrede sig kraftigt i den betragtede periode og var fra 2021 meget negativ.

(403)

Investeringerne i de stikprøveudtagne virksomheder svingede i den betragtede periode. Generelt er investeringerne godkendt flere år, før de bliver gennemført. Investeringerne i den sidste del af den betragtede periode var projekter, der havde været planlagt længe og kun vedrørte to virksomheder.

(404)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Den udviklede sig negativt i takt med rentabiliteten og var meget lav i hele den betragtede periode og på kun 1,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode, navnlig på grund af den meget lave rentabilitet.

(405)

Med hensyn til EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital var denne svækket af den meget negative likviditet fra 2021.

(406)

Ovennævnte vurdering af makro- og mikroøkonomiske indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, idet den mistede vigtige markedsandele, og stigningen i salgspriserne ikke var tilstrækkelig til at videregive den store stigning i dens produktionsomkostninger, hvilket førte til et fald i rentabiliteten, som påvirkede investeringsafkastet og likviditeten negativt. Det forhold, at få indikatorer (produktionskapacitet, antal ansatte) ikke forværredes, rejser ikke tvivl om konstateringen af skade.

(407)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(408)

I den betragtede periode faldt importmængderne fra Argentina med 44 %, jf. tabel 5, mens forbruget steg med ca. 9 % (jf. tabel 4). Dette resulterede i et fald i markedsandelen for importen fra Argentina på 2,4 procentpoint fra 5,1 % til 2,7 % på et tidspunkt, hvor EU-erhvervsgrenens markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode faldt med mere end 9 procentpoint til 64,7 %.

(409)

Priserne hos de argentinske stikprøveudtagne eksportører, der tegnede sig for 68 % af importen af biodiesel fra Argentina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, underbød ikke EU-priserne. Da priserne på importen fra Argentina, jf. tabel 6, i den nuværende undersøgelsesperiode var højere end priserne hos de argentinske stikprøveudtagne eksportører, konkluderede Kommissionen, at priserne på importen fra Argentina samlet set ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(410)

CARBIO fremførte, at importen af argentinsk biodiesel ikke var årsagen til den skade, som EU-producenterne kunne have lidt.

(411)

Undersøgelsen gjorde det ikke muligt at konkludere, at subsidieret import fra Argentina bidrog til den væsentlige skade, som EU-producenterne af biodiesel har lidt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(412)

Ovennævnte analyse viser, at der ikke var en samlet stigning i mængde og markedsandel for importen med oprindelse i Argentina i den betragtede periode. De gældende tilsagn indebar, at priserne på den subsidierede argentinske import var høje nok og ikke kunne have forhindret EU-erhvervsgrenen i at opnå bæredygtige priser og rimelige fortjenstmargener.

(413)

EU-erhvervsgrenen mistede betydelige markedsandele til fordel for navnlig dumpet affaldsbaseret biodiesel fra Kina. Kommissionen kunne ikke fastslå prisskade forårsaget af importen fra Argentina.

(414)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den subsidierede import fra det pågældende land i lyset af prisniveauet ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

(415)

Kommissionen konkluderede i betragtning 407, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede også i ovenstående afsnit, at den skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne være forårsaget af subsidieret import fra Argentina, hovedsagelig på grund af dens prisniveau, som er påvirket af, at der foreligger tilsagn. Den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i den nuværende undersøgelsesperiode, skyldtes dumpingimporten af biodiesel fra Kina . Kommissionen fandt, at indvirkningen af de faktiske subsidiemargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen, når der ikke foreligger tilsagn, ikke ville have været ubetydelig i betragtning af importmængden fra Argentina i den betragtede periode og varens art, som er en råvare. Kommissionen vurderede derfor, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af den subsidierede import fra Argentina, hvis de gældende foranstaltninger fik lov at udløbe.

(416)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Argentina, forholdet mellem priserne i det pågældende land, priserne ved eksport til Unionen og priserne ved eksport til andre tredjelande, sandsynlige prisniveauer for importen fra Argentina uden udligningsforanstaltninger, EU-markedets tiltrækningskraft og indvirkningen af den potentielle importmængde og de sandsynlige niveauer for importpriserne på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(417)

Som det fremgår af tabel 3 og GAIN-rapporter , og som konkluderet i betragtning 340, har de eksporterende producenter i det pågældende land en betydelig uudnyttet kapacitet og dermed evnen til at øge produktionen af biodiesel betydeligt, hvis markedssituationen er gunstig. I sine bemærkninger efter indledningen anfægtede CARBIO dette punkt med den begrundelse, at der ikke ville være investeringer i den nærmeste fremtid, at biodieselproduktionen og produktionskapaciteten i Argentina var faldet, og at denne tendens ville fortsætte i fremtiden som følge af virkningerne af den globale opvarmning i Argentina. Uanset de udfordringer, som landbruget står over for på grund af den globale opvarmning, er det fortsat ubestridt, at produktionskapaciteten i Argentina udgjorde mere end fem gange så meget som det indenlandske forbrug i 2024 og ca. 25 % af forbruget af biodiesel i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode . CARBIO's erklæringer blev derfor afvist.

(418)

I et indlæg af 15. marts 2024 fremførte CARBIO, at der ikke er sandsynlighed for en fornyet stigning i importen af argentinsk biodiesel i en situation uden foranstaltninger på grund af EU-markedets tab af tiltrækningskraft som følge af visse lovgivningsinitiativer (der spænder fra, at nogle medlemsstater har udfaset anvendelsen af sojabønneolie, til at Unionen favoriserer affaldsbaseret biodiesel gennem EU's initiativer vedrørende en skovrydningsfri forsyningskæde), de nye blandingsmandater i Argentina og Argentinas mulighed for at sælge biodiesel på nye markeder, nemlig Brasilien .

(419)

Kommissionen fandt, at CARBIO's erklæringer ikke var underbygget af faktiske omstændigheder. Med hensyn til den påståede usandsynlige fornyede stigning i importen af argentinsk biodiesel til Unionen bemærkede Kommissionen, at Unionen er verdens største forbruger af biodiesel og tegnede sig for ca. 23 % af det globale forbrug i 2023 . På trods af de kunstigt høje priser på Argentinas hjemmemarked, jf. betragtning 239, og de nye blandingsmandater i Argentina var forbruget af biodiesel på hjemmemarkedet i det pågældende land meget lavt og tegnede sig for 0,9 % af den argentinske produktion af biodiesel i den nuværende undersøgelsesperiode. Biodieseleksporten var hovedsøjlen i den argentinske biodieselindustri, og selv om eksporten varierede afhængigt af markedsvilkårene, forblev Unionen år efter år langt det største eksportmarked for biodiesel fra Argentina, som det fremgår af den argentinske regerings spørgeskemabesvarelse . I en situation hvor eksporten er vigtig for den argentinske industri, stod Argentina over for stigende vanskeligheder med at sælge i udlandet. Som anført i betragtning 350 indførte de peruvianske og amerikanske myndigheder høje antisubsidie- og antidumpingforanstaltninger over for biodiesel fra Argentina, hvilket begrænsede deres import fra Argentina . Ifølge argentinske statistikker var eksporten af biodiesel fra Argentina til andre destinationer end Unionen i 2024 stort set begrænset til Canada, jf. betragtning 351. Eksporten til Canada tegnede sig for mindre end 10 % af Argentinas eksport og til mindre attraktive priser sammenlignet med eksportpriserne til Unionen. Der var ingen væsentlige udsigter for argentinske producenter til at eksportere til andre markeder . Uanset de lovgivningsmæssige ændringer, der angiveligt har betydning for EU-biodieselmarkedets tiltrækningskraft, er Unionen fast besluttet på at fremme alternativer til traditionel fossil diesel, herunder gennem konventionel biodiesel, som bekræftet ved RED III . Kort sagt var og er EU-markedet attraktivt med hensyn til størrelse, pris og tilgængelighed, og der er derfor stor sandsynlighed for, at udløbet af de gældende udligningsforanstaltninger vil føre til en betydelig stigning i den subsidierede import fra det pågældende land.

(420)

Som det fremgår af tabel 5, forblev importmængderne fra det pågældende land desuden væsentlige i den betragtede periode. Der er 32 biodieselanlæg i Argentina, der alle anvender vegetabilsk olie fra knusning af sojabønner som råvare , dvs. en råvare, der ligesom størstedelen af EU-produktionen ikke tiltrækker en præmie for dobbelttælling i henhold til RED, og som dermed får lavere priser på markedet end biodiesel fremstillet af råvarer opført i bilag IX til RED II. Biodiesel er en råvare, og konkurrencen mellem argentinsk biodiesel og EU-fremstillet biodiesel på markedet er således drevet af priserne.

(421)

Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede CARBIO, at fraværet af foranstaltninger over for importen fra Argentina efter al sandsynlighed ikke ville medføre fornyet væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen med den begrundelse, at 1) importen af biodiesel med oprindelse i Argentina er faldet betydeligt i de seneste år, og Kommissionens vurdering af den tilgængelige uudnyttede kapacitet i Argentina ignorerer Kommissionens egen konklusion om, at biodieselproducenter, der betjener det argentinske mandat, retligt er forhindret i at eksportere, 2) der er ingen prisunderbud, og tilsagnet udligner eventuelle indvirkninger af påstået subsidiering, og 3) årsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, tilskrives dumpingimporten af biodiesel fra Kina, hvilket også bekræftes af Kommissionen.

(422)

Kommissionen var uenig i CARBIO's bemærkninger. Med hensyn til det første punkt skal det bemærkes, at CARBIO anerkendte eksistensen af tilgængelig uudnyttet kapacitet, der potentielt kunne eksporteres til Unionen (om end i et mindre omfang end konkluderet af Kommissionen). Undersøgelsen viste desuden i betragtning 40, at en biodieselproducent i gruppen af stikprøveudtagne eksporterende producenter producerede biodiesel, som senere blev solgt både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet. For en sådan biodieselproducent indebar tildelingen af en kvote inden for rammerne af biodieselmandatet en lavere eksportkapacitet. Kapaciteten på hjemmemarkedet og kapaciteten til eksportmarkedet interagerer derfor. Med hensyn til det andet punkt bemærkede Kommissionen, at det gældende tilsagn ikke ville opveje eventuelle indvirkninger af påstået subsidiering uden de nuværende foranstaltninger, i det omfang tilsagnet er knyttet til selve udligningsforanstaltningerne. Uden foranstaltninger og tilsagnet ville underbuddet med andre ord sandsynligvis gentage sig. Med hensyn til det tredje punkt blev det i den fornyede undersøgelse konkluderet, at selv om den skade, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke skyldtes importen fra Argentina, blev det også konkluderet, at hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, vil genindførelse af importen fra Argentina til urimelige priser forårsage skade og standse EU-erhvervsgrenens genrejsning efter skade, som forventes som følge af den nylige indførelse af antidumpingtold på dumpingimport fra Kina.

(423)

I betragtning af de resultater, der er sammenfattet i dette afsnit, forventes det derfor, at argentinske eksportører, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil have et incitament til at eksportere til Unionen til priser, der underbyder EU-producenternes salgspriser, på niveauer svarende til dem, der konstateredes i den oprindelige undersøgelse. Dette ville medføre et pristryk på EU-erhvervsgrenen, som derefter ville miste salgsmængder og/eller være tvunget til at sænke sit prisniveau med deraf følgende indvirkning på rentabiliteten.

(424)

På dette grundlag konkluderedes det, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i subsidieret import fra Argentina, og der vil formentlig opstå fornyet væsentlig skade forårsaget af subsidieret import fra Argentina.

(425)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes og brugernes interesser.

(426)

EU-erhvervsgrenen består af mere end 60 producenter i hele Unionen og skaber direkte beskæftigelse til næsten 6 000 personer. Ingen producent modsatte sig undersøgelsen.

(427)

Kommissionen fastslog, at hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget, ville EU-erhvervsgrenen, som opererede ved break-even i den nuværende undersøgelsesperiode, blive tabsgivende og stå over for insolvens på grund en kraftig stigning i lavprisimporten af biodiesel fra Argentina, hvilket ville bringe EU-erhvervsgrenens levedygtighed yderligere i fare.

(428)

Videreførsel af eksisterende foranstaltninger ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte sin genrejsningsproces og med tiden opnå bæredygtige rentabilitetsniveauer.

(429)

Kommissionen konkluderede derfor, at forlængelse af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(430)

En forhandler, der er aktiv i Unionen, registrerede sig som interesseret part i proceduren, men fremsatte ingen bemærkninger.

(431)

Virksomheder, der er involveret i produktion og distribution af fossil diesel, og som også er involveret i obligatorisk blanding af fossil diesel med biodiesel, blev opfordret til at udfylde spørgeskemaer ved indledningen af undersøgelsen. Den eneste, der besvarede spørgeskemaet, tilkendegav, at den ikke havde tilstrækkelig viden til at give udtryk for sin holdning til en eventuel forlængelse af foranstaltningerne. For respondenten udgjorde biodiesel en meget lille del af den samlede forretningsaktivitet. I lyset af dette, partens holdning samt det forhold, at den ikke gav oplysninger på det krævede detaljeringsniveau, dvs. begrænset til de aktiviteter, der omhandlede biodiesel (fra Argentina), konkluderede Kommissionen, at der ikke var tegn på, at videreførelsen af foranstaltningerne ville have en mærkbar indvirkning på parten.

(432)

CARBIO hævdede, at den nylige indførelse af antidumpingtold på importen af biodiesel fra Kina ville føre til udelukkelse af Kina som forsyningskilde, og at EU-markedet derfor i de kommende år vil have behov for øget import af biodiesel. Antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina ligger imidlertid på et moderat niveau, på mellem 10,0 % og 35,6 %, og kan ikke anses for at være uoverkommelige. Desuden findes der alternative forsyningskilder uden handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Dette fremgår af den betydelige markedsandel for importen fra adskillige andre tredjelande (se tabel 7). Kommissionen fandt, at en videreførsel af eksisterende foranstaltninger ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte sin genrejsningsproces og yderligere forsyne sit hjemmemarked.

(433)

Kommissionen konkluderede derfor, at forlængelsen af foranstaltningerne ikke ville være til væsentlig skade for importørernes, forhandlernes og distributørernes interesser. Disse erhvervsdrivende er en del af forsyningskæden og vil vælte eventuelle omkostninger som følge af foranstaltningerne, når der ikke foreligger tilsagn, over på brugerne og forbrugerne.

(434)

Der er ingen tegn på, at de gældende foranstaltninger har påvirket EU-brugerne af biodiesel negativt. Der er ingen dokumentation for, at nogen af de eksisterende foranstaltninger havde en negativ indvirkning på deres rentabilitet.

(435)

Det skal bemærkes, at de endelige brændstofpriser snarere følger prisen på fossil råolie , og at ca. 40 % af dieselprisen på benzinstationer i Unionen er afgifter , som kan differentieres afhængigt af de forskellige interesser eller behov. Der kan også være incitamenter til at anvende biodiesel . I betragtning af disse kendsgerninger og den lille andel af biodiesel (typisk højst 10 %), der generelt blandes med fossil diesel, blev der ikke fundet beviser for, at forlængelsen af foranstaltninger klart ville være i strid med hverken brugernes eller forbrugernes interesser eller ville opveje de positive indvirkninger af at opretholde status quo for EU-erhvervsgrenen.

(436)

Desuden fandt Kommissionen, at opretholdelse af gældende foranstaltninger vil fremme bæredygtigheden og indsatsen for at reducere drivhusgasemissioner i forsyningskæden og have en positiv indvirkning på leverandørindustrien i Unionen, da indtægterne og kapacitetsudnyttelsen vil stige.

(437)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i Argentina.

(438)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat subsidiering, sandsynligheden for fornyet skade forårsaget af importen fra Argentina og Unionens interesser bør udligningsforanstaltningerne vedrørende biodiesel fra Argentina opretholdes.

(439)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen i toldsatser er der behov for særlige foranstaltninger for at sikre anvendelsen af den individuelle told. Anvendelsen af individuel told finder kun anvendelse, når der forelægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den udligningstold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Argentina«.

(440)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle udligningstoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(441)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 3. Under sådanne omstændigheder, og forudsat at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(442)

I betragtning 2 blev det bemærket, at Kommissionen godtog tilsagn ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/245. Kommissionen var af den opfattelse, at de afhjælper de skadelige indvirkninger af den subsidierede import og i tilstrækkelig grad begrænser risikoen for omgåelse.

(443)

CARBIO og GOA hævdede, at hvis de gældende foranstaltninger blev forlænget, burde det eksisterende tilsagn videreføres. CARBIO anså tilsagnet for at være en effektiv mekanisme, der fungerede som en prisstabiliseringsfaktor for priserne på import af biodiesel til Unionen i betragtning af de høje priser, som Argentinas biodiesel blev handlet til, og den negative underbudsmargen i anmodningen (– 2 %). CARBIO bemærkede, at dets medlemmer var disciplinerede og forpligtede sig til at fortsætte deres bestræbelser i en fornyet aftale.

(444)

Kommissionen bemærkede, at formålet med den nuværende udløbsundersøgelse er at vurdere, om det er berettiget at opretholde udligningsforanstaltningerne. Enhver vurdering af det gældende tilsagn falder uden for rammerne for den nuværende udløbsundersøgelse.

(445)

Efter at Kommissionen havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28, stk. 1, på GOA, opfordrede EBB i stedet til at ophæve tilsagnene, hvilket var begrundet i GOA's manglende samarbejdsvilje. EBB rejste navnlig spørgsmålet om regeringernes rolle i tilsagnet i henhold til grundforordningen. EBB fremhævede desuden, at en af de manglende oplysninger i betragtning 71 vedrørende sojabønne- og sojabønneolieproducenternes priser og prispolitik var afgørende for at fastsætte minimumsimportprisen i henhold til tilsagnet. EBB bemærkede desuden, at GOA ikke fremlagde oplysninger om et meget likvidt og gennemsigtigt marked, såsom markedet for sojabønner i Argentina, og at Molinos Agro i sin spørgeskemabesvarelse bekræftede, at markedet for sojabønner var sådan. Endelig ville GOA's manglende samarbejdsvilje have brudt den tillid, som godtagelsen af tilsagnet var baseret på.

(446)

GOA og CARBIO hævdede, at de prisoplysninger, som de enkelte sojabønneleverandører kunne have fremlagt i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse, var forskellige fra prisen på sojabønner på det argentinske hjemmemarked, hvilket er den relevante faktor for fastsættelsen af minimumsimportprisen. GOA påpegede også, at den manglende fremlæggelse af de samme oplysninger i den oprindelige undersøgelse ikke var til hinder for en aftale om et tilsagn. GOA og CARBIO fremførte derfor, at GOA's manglende samarbejdsvilje ikke udgjorde en misligholdelse af tilsagnet, også i betragtning af at GOA ikke var part i tilsagnet. Ifølge GOA viser spørgeskemabesvarelsen fra Molinos Agro desuden, at hvis markedet er gennemsigtigt, er der ingen praktisk grund til at føre et register over sojabønneproducenter. Endelig fremførte CARBIO, at en videreførelse af tilsagnet var i Unionens interesse.

(447)

Kommissionen bemærkede, at enhver vurdering af det gældende tilsagn falder uden for rammerne for den nuværende udløbsundersøgelse. Denne påstand blev derfor ikke vurderet.

(448)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CARBIO de samme bemærkninger som angivet i betragtning 443, og som Kommissionen allerede har behandlet i betragtning 444.

(449)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EBB, at Kommissionen burde vurdere indvirkningen af GOA's manglende samarbejdsvilje i denne undersøgelse med hensyn til det gældende tilsagn. Dette burde ske enten i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse eller i forbindelse med en særskilt vurdering. EBB fandt desuden, at manglen på nøjagtige oplysninger om sojabønnemarkedet i Argentina ville gøre det umuligt for Kommissionen at fastsætte en minimumsimportpris, da den beregnes på grundlag af de månedlige prisnoteringer for sojabønneolie, der offentliggøres af GOA. Ifølge EBB var der derfor ingen begrundelse for tilsagnet, og det måtte suspenderes.

(450)

Kommissionen gentog, at enhver vurdering af det gældende tilsagn falder uden for rammerne for den nuværende udløbsundersøgelse. Dette foregriber imidlertid i princippet ikke indledningen af en vurdering af, om tilsagnet er blevet misligholdt, hvilket under alle omstændigheder er adskilt fra den nuværende udløbsundersøgelse. Denne påstand blev derfor ikke taget i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse.

(451)

EBB fremsatte desuden en række påstande vedrørende forholdet mellem de oplysninger, som GOA ikke fremlagde, og fastsættelsen af minimumsimportprisen.

(452)

Kommissionen bemærkede, at enhver vurdering af det gældende tilsagn falder uden for rammerne for den nuværende udløbsundersøgelse. Disse påstande blev derfor ikke vurderet.

(453)

Hvis Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 9, på grund af misligholdelse trækker sin godtagelse af et tilsagn tilbage under henvisning til bestemte transaktioner og erklærer de relevante tilsagnsfakturaer for ugyldige, opstår der en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning for de pågældende transaktioner.

(454)

De individuelle toldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Argentina, som er produceret af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Argentina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle toldsatser.

(455)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle toldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(456)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger fra GOA, CARBIO og EBB, som er behandlet i de relevante afsnit ovenfor.

(457)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antisubsidietoldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise i) at den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af subsidietolden, og iii) at den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(458)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(459)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —