Midlertidig antidumpingtold på import af bæltesko af stål fra Kina

(1)

Den 23. august 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af bæltesko af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 12. juli 2024 af Duferco Travi e Profilati S.p.A. (»klageren«). Klagen blev indgivet af EU-erhvervsgrenen for bæltesko af stål, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2721 af 24. oktober 2024 (»forordningen om registrering«) .

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«), kendte importører, leverandører, brugere og forhandlere, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage i undersøgelsen.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(7)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kun én EU-producent gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen af holdningstilkendegivelser, og Kommissionen konkluderede, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. EU-producenten tegnede sig for mere end [52 – 58] % af den anslåede samlede produktion og ca. [6 – 11] % af det anslåede samlede salg af samme vare i Unionen. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(8)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(9)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger, og Kommissionen besluttede derfor, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(10)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere GOC om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(11)

Der var femten eksporterende producenter i det pågældende land, der afgav de ønskede oplysninger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter, der tegnede sig for 62 % af den eksport, som de 15 kinesiske eksporterende producenter, der afgav de ønskede oplysninger, havde haft.

(12)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(13)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriser i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen fremsendte derfor et supplerende spørgeskema i den forbindelse til GOC.

(14)

Der blev ikke modtaget svar fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende den 11. oktober 2024 GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Der blev ikke modtaget bemærkninger til anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger.

(15)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til EU-producenten, eksporterende producenter samt de kendte importører og brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(16)

Den 25. september 2024 underrettede Kommissionen de kinesiske eksporterende producenter om sin beslutning om stikprøveudtagning og indrømmede de stikprøveudtagne eksporterende producenter 30 dage til at indsende deres spørgeskemabesvarelser. I denne fase af undersøgelsen meddelte de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke Kommissionen, at de ikke ville indsende spørgeskemabesvarelser.

(17)

Den 12. oktober 2024 bekræftede to af de tre stikprøveudtagne virksomheder, at de ikke ville indsende spørgeskemabesvarelser på grund af den store arbejdsbyrde, der var forbundet hermed.

(18)

Fristen for indsendelse af spørgeskemabesvarelsen udløb den 25. oktober 2024. Den 6. november 2024 anmodede Kommissionen den tredje stikprøveudtagne virksomhed om at bekræfte, om den havde til hensigt at besvare spørgeskemaet. Den tredje stikprøveudtagne eksporterende producent svarede, at den heller ikke ville besvare spørgeskemaet, uden at give nogen begrundelse.

(19)

Den 7. november 2024, næsten to en halv måned efter indledningen af undersøgelsen, blev det derfor klart, at de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter ikke ville indsende spørgeskemabesvarelser. Selv om grundforordningens artikel 17, stk. 4, giver mulighed for at udtage en ny stikprøve, hvis stikprøveudtagningen mislykkes, var det på et så sent tidspunkt i undersøgelsen ikke længere muligt for Kommissionen at ændre hele stikprøven. Stikprøveudtagning af andre eksporterende producenter ville have forsinket undersøgelsen betydeligt.

(20)

Den 14. november 2024 udstedte Kommissionen et notat til sagsakterne , hvori den anførte, at den, eftersom stikprøveudtagningen af de eksporterende producenter var mislykkedes, havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 sammenholdt med artikel 17, stk. 4, og at basere sine konklusioner vedrørende de kinesiske eksporterende producenter på de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Ingen af de ikkestikprøveudtagne eksporterende producenter gav sig til kende for at meddele Kommissionen, at de ønskede at indgå i stikprøven.

(21)

Eftersom det først på et sent tidspunkt i undersøgelsen blev klart, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter ønskede at samarbejde, og i betragtning af den vedvarende væsentlige mangel på samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side besluttede Kommissionen at fortsætte undersøgelsen uden at udtage en ny stikprøve.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 16, hos følgende virksomhed: EU-producent — Duferco Travi e Profilati S.p.A., Italien.

(23)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(24)

En kinesisk eksporterende producent, Komatsu Machinery Manufacturing (Shandong) (»Komatsu«), anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Ifølge spørgeskemabesvarelsen fremstillede og eksporterede Komatsu larvebånd i undersøgelsesperioden. Med henblik på fremstilling af larvebåndene købte virksomheden imidlertid bæltesko af stål hos en ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør i Kina og monterede dem i bælter. Eftersom Komatsu ikke fremstillede bæltesko af stål, fandt Kommissionen derfor, at virksomheden var eksportør og ikke eksporterende producent af den pågældende vare. Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at anmodningen om individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

(25)

Den undersøgte vare defineres som visse typer stålsko, med eller uden vedhæftede gummipads, også sammensat i et bælte, med en maksimal længde på 3 000 mm og anvendt på maskiner i øjeblikket henhørende under position 8426 , 8429 eller 8430 eller transportbånd i øjeblikket henhørende under position 8428 (»den undersøgte vare«).

(26)

Bæltesko af stål anvendes hovedsageligt som komponent i bælteudstyr, der anvendes inden for byggeri og minedrift, såsom gravemaskiner, bulldozere, kraner og transportbånd. Varen kan sælges enten separat eller som en del af større sammensatte komponenter, såsom »larvebånd« (dvs. undervognsdele, som fremstilles ved sammenboltning af bæltesko af stål og bælter), »fuldstændige larvebånd« (dvs. larvebånd med yderligere komponenter såsom kædehjul, ruller og løberuller) og endda komplette undervogne (understøttende strukturer til jordarbejdsmaskiner, der hver består af to fuldstændige larvebånd, de tilhørende rammer og yderligere mekaniske komponenter).

(27)

De vigtigste input til produktionen af bæltesko af stål er specialiserede stålprodukter kaldet »stålprofiler«. Stålprofiler kan fremstilles enten af de samme producenter, som fremstiller bæltesko af stål, eller af andre producenter, der er aktive i forudgående led. Bæltesko af stål fremstilles ved at skære stålprofiler i længderetningen og eventuelt udføre yderligere operationer, såsom varmebehandling, boring af huller og maling.

(28)

Sammensætningen af bæltesko af stål i større komponenter, såsom larvebånd, fuldstændige larvebånd og undervogne, kan udføres enten af skoproducenterne selv eller af andre producenter, der er aktive i efterfølgende led (såkaldte »samlevirksomheder«).

(29)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8431 49 20 , ex 8431 39 00 og ex 8431 49 80 (Taric-kode 8431 49 20 10, 8431 39 00 20 og 8431 49 80 10) (»den undersøgte vare«).

(30)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(31)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(32)

Klageren hævdede, at bæltesko af stål, der sælges som en del af et larvebånd eller et fuldstændigt larvebånd, burde falde ind under varedækningen.

(33)

Kommissionen bekræftede, at bæltesko af stål, der sælges som en del af larvebånd eller fuldstændige larvebånd, ligesom bæltesko af stål, der sælges som en særskilt komponent, falder ind under varedækningen. Bæltesko af stål, der sælges som en del af komponenter, der er større end et fuldstændigt larvebånd, såsom undervogne eller komplette bæltemaskiner, falder imidlertid uden for varedækningen, fordi bæltesko af stål kun udgør en relativt lille del af disse større komponenters samlede værdi.

(34)

En importør af bælteled af støbestål anmodede om, at denne specifikke type bæltesko af stål udelukkes fra varedækningen på grund af væsentlige forskelle i fysiske og tekniske egenskaber samt forskellige endelige anvendelsesformål sammenlignet med de varer, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Importøren hævdede, at disse bælteled af støbestål er skræddersyede og kun kan anvendes i de larvefodskraner og minegravemaskiner, som importøren selv fremstiller.

(35)

Importøren gav sig først til kende flere måneder efter de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Det var derfor ikke muligt i den foreløbige fase at foretage en mere detaljeret vurdering af de fremlagte oplysninger på grund af de tidsmæssige begrænsninger, der følger af tidsrammen i grundforordningens artikel 7, stk. 1. Kommissionen bemærker, at varerne i øjeblikket importeres under KN-kode 8431 49 20 , som falder ind under varedækningen, og at de også er omfattet af varebeskrivelsen i indledningsmeddelelsen. Disse bemærkninger påvirkede derfor ikke de foreløbige konklusioner vedrørende varedækningen. Kommissionen vil imidlertid undersøge dette spørgsmål yderligere og fremlægge en endelig vurdering i den endelige fase af denne undersøgelse.

(36)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(37)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af bæltesko af stål. Otte eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(38)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Som nævnt i betragtning 13 blev der ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC.

(39)

I punkt 3 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(40)

Den 14. november 2024 underrettede Kommissionen ved et notat til sagsakterne alle interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I notatet anførte Kommissionen, at i betragtning af at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indsendt en spørgeskemabesvarelse og derfor ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var oplysningerne fra klageren og andre kilder til tilgængelige oplysninger, som blev anset for hensigtsmæssige i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, herunder Verdensbankens database, Orbis Bureau van Dijk (»Orbis«), Global Trade Atlas (»GTA«) og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) statistikker, blevet anvendt til at udarbejde listen over produktionsfaktorer såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af bæltesko af stål. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden to mulige egnede repræsentative lande, nemlig Tyrkiet og Indonesien. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var offentligt tilgængelige for producenter af bæltesko af stål i det repræsentative land. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til notatet.

(41)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(42)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det ... fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(43)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(44)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(45)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i stålsektoren, som fremstiller det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, i grundforordningen , men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(46)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af beviserne i sagsakterne, herunder beviserne i klagen samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(47)

I klagen blev det under henvisning til rapporten påstået, at markedsforholdene, navnlig omkostningerne og priserne, i den kinesiske stålindustri ikke drives af markedskræfterne på baggrund af udbud og efterspørgsel, men i stedet fordrejes af statslig indgriben i økonomien.

(48)

Klagen indeholdt i den forbindelse eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. I tilgift til henvisningerne til de tilsvarende dele af rapporten blev det i klagen navnlig påpeget, at: — Statslig tilstedeværelse i virksomheder muliggør statslig indgriben med hensyn til priser og omkostninger. Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet »socialistisk markedsøkonomi«, hvis centrale princip er det socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab. Den socialistiske markedsøkonomi udvikles under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«), og strukturerne i staten og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer. Den kinesiske stat fører også en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. Navnlig i stålsektoren, som er kilden til det vigtigste råmateriale, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, og GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse. — Stålmarkedet, herunder den undersøgte vare, dækkes i vid udstrækning af virksomheder, der drives under GOC's ejerskab, kontrol, politiske tilsyn eller politiske vejledning. Det fremgik af klagen, at statsejede virksomheder spiller en central rolle specielt i stålsektoren. Store statsejede virksomheder, der er aktive i stålsektoren, omfatter China Baowu Group, Ansteel Group og Shougang Group, som er blandt de 10 største stålproducenter i verden. I klagen blev det fremført, at selv privatejede producenter i betragtning af den høje grad af statslig indgriben i stålsektoren generelt, herunder i sektoren for bæltesko, er forhindret i at operere under normale markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i bælteskoindustrien er underlagt politisk tilsyn fra statens side. — Politiske tiltag eller foranstaltninger særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller påvirker på anden måde de frie markedskræfter. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller politisk vigtige for GOC, i stedet for at blive allokeret af markedskræfterne. Industrien for landbrugsmaskinudstyr betragtes som en vigtig industri, der støttes af GOC. Dette bekræftes af »Made in China 2025«-initiativet, som indfører en køreplan for den kinesiske fremstillingssektor. Bæltesko er en vigtig komponent i avancerede landbrugsmaskiner såsom store maskiner samt maskiner og værktøjer til duplexdrift. Som sådan betragtes produktionen af den undersøgte vare som en strategisk industri for den kinesiske økonomi og er genstand for betydelige incitamenter og subsidier. I klagen blev det også gentaget, at stålindustrien drager fordel af GOC's konsekvente indgriben, begyndende ved sektorens rødder (dvs. markedet for råmaterialer til stålfremstilling), hvilket resulterer i en sektor, der er præget af urimelige og kunstige fordele, der stammer fra de fordrejede prisdannelsesmekanismer. — Der er en manglende og diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueretten, hvilket skaber fordrejninger, når der opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina. I klagen blev der i den forbindelse henvist til Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser , og det blev hævdet, at disse konklusioner også ville gælde for de kinesiske producenter af bæltesko. — Lønomkostninger skævvrides. I klagen henvistes til Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser , og det blev fremført, at disse konklusioner også ville gælde for de kinesiske producenter af bæltesko. — Adgangen til finansiering for virksomhedsaktører påvirkes af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. I klagen blev det påstået, at GOC har ydet eller ydede aktivrelaterede eller projektrelaterede statslige subsidier til industriel revitalisering, teknologisk udvikling og byggeprojekter, der vedrører stålsektoren.

(49)

Som konklusion mente klageren, at omkostningerne og priserne i Kina på grund af disse fordrejninger som følge af væsentlig statslig indgriben ikke er pålidelige redskaber til fastsættelse af den normale værdi. Den normale værdi bør derfor fastsættes ved at anvende ikkefordrejede produktionsomkostninger i et egnet repræsentativt land.

(50)

Kommissionens undersøgelse bekræftede, at der i sektoren for den undersøgte vare, som er del af stålsektoren i aftagerleddet, fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Producenterne omfatter private virksomheder såsom Shandong Juning Machinery Co. Ltd. og Liaoan Machinery Co. Ltd. samt virksomheder med delvist statsligt ejerskab såsom XCMG Undercarriage Co., Ltd, der er en helejet dattervirksomhed af XCMG Construction Machinery Group Co. Ltd (»XCMG«), hvor statens ejerskab udgør 28,24 % .

(51)

Selv om Kommissionen ikke identificerede mere specifikke oplysninger om statsligt ejerskab i sektoren for bæltesko, er denne sektor en delsektor af stålsektoren, og konklusionerne vedrørende statsligt ejerskab i stålsektoren er derfor relevante for bæltesko. Eksempler på statsejede virksomheder, der er aktive i stålsektoren, omfatter: Ansteel Group og Baowu Steel Group , som begge er statsejede virksomheder under statsrådets centrale kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (»SASAC«), Baotou Steel Group, som er en statsejet virksomhed, der ejes af de statslige myndigheder i Indre Mongoliet , og Shougang Group , en statsejet virksomhed, som helt ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd .

(52)

Endvidere bekræfter de seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i den vejledende udtalelse fra ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien (»vejledende udtalelse«), hvori der opfordres til yderligere konsolidering af det industrielle grundlag og en betydelig forbedring af moderniseringsniveauet i industrikæden , herunder levering af specialstål, som er et inputmateriale, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare.

(53)

Denne vejledende udtalelse kræver specifikt at »[f]remme fusioner og omstruktureringer af virksomheder. Førende virksomheder i industrien tilskyndes til at gennemføre fusioner og omstruktureringer og oprette en række superstore stålvirksomhedsgrupper i verdensklasse. Med udgangspunkt i industriens dominerende virksomheder skal der fremdyrkes 1-2 specialiserede førende virksomheder inden for området rustfrit stål og specialstål (...).« Den kræver endvidere udtrykkeligt at »[h]jælpe stålvirksomheder med at rette deres indsats mod opgraderingen af aftagerindustrierne og retningen for udviklingen af strategiske vækstindustrier, fokusere på udviklingen af små partier og flere typer af vigtigt stål, såsom specialstål af høj kvalitet, speciallegeret stål til avanceret udstyr og vigtige basisdele.«

(54)

Et andet eksempel på GOC's hensigt om at gribe ind i stålsektoren findes i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien (»den 14. femårsplan«), ifølge hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedslederskab og statslig fremme« og vil »dyrke en gruppe førende virksomheder med økologisk lederskab og central konkurrenceevne« .

(55)

I MIIT's 2023-arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien fastsættes der desuden følgende mål: »I 2023 [...] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien fortsat stige stabilt, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og værditilvæksten i industrien skal være på over 4 %«, og arbejdsplanen omhandler en offentlig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: »[t]ilskynde førende virksomheder i industrien til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale produktionskapacitet for jern og stål. Støtte førende, specialiserede virksomheder, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien. Tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale [...] fusioner og omstruktureringer [...]. Overveje at yde større politisk støtte med henblik på kapacitetserstatning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer.«

(56)

GOC har desuden til hensigt at gribe ind i entreprenørmaskinsektoren som fastsat i MIIT's meddelelse om en arbejdsplan for vedvarende vækst i maskinindustrien 2023-2024, som kræver, at »fremme udviklingen af industriklynger, dyrke og opbygge en række karakteristiske industriklynger af små og mellemstore virksomheder inden for fremstilling af maskiner og udstyr [... og] fremme den innovative udvikling af 10 avancerede produktionsklynger i en størrelsesorden på 100 mia. yuan, såsom jernbanetransport, entreprenørmaskiner og intelligent udstyr, og opbygge industriklynger med international konkurrenceevne« .

(57)

Lignende eksempler på GOC's hensigt om at overvåge og styre udviklingen i stålsektoren kan ses på provinsniveau, f.eks. i Hebei, hvor provinsmyndigheden offentliggjorde den treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden i 2020. I planen kræves det »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper med indflydelse på hjemmemarkedet« . Heibeis plan for stålsektoren fastsætter endvidere følgende: »Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled« .

(58)

Specifikt med hensyn til de inputmaterialer, der anvendes til at fremstille den undersøgte vare, kræves det i Hebeis plan, at »[f]remskynde udviklingen og anvendelsen af avancerede stålmaterialer og vigtige nye stålmaterialer, øge andelen af særlige stålsorter af høj kvalitet, styrke kvalitetsstabiliteten af vidtspændende fordelagtige produkter i stor skala og skabe en »pyramideproduktstruktur«. Ved udgangen af 2020 vil andelen af almindeligt lavtlegeret stål og legeret stål blive øget til 20 %, og ved udgangen af 2022 vil den nå op på ca. 25 %, hvilket vil støtte og garantere opgraderingen af aftagerindustrierne« .

(59)

I Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan kræves det ligeledes at »fokusere på nationale strategiske behov, vejlede virksomhederne i at fremme optimeringen og opgraderingen af produktstrukturen, udvikle specialstål af høj kvalitet, højtydende skibsstål, speciallegeret stål til avanceret udstyr, stål til vigtige basisdele og andre »særlige, fine og højtydende« vigtige sorter og øge stålprodukternes merværdi og konkurrenceevne« .

(60)

Der kan også ses lignende industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. Jiangsu , Shandong , Shanxi og Zhejiang .

(61)

Et andet eksempel på GOC's effektive styring gennem planerne er i den forbindelse, at Ansteel Group udsendte en meddelelse fra partikomitéen i Ansteel Group Co., Ltd. om samvittighedsfuldt at undersøge, offentliggøre og gennemføre ånden i partiets 20. nationalkongres . I meddelelsen hævdes det, at Ansteel Group samvittighedsfuldt vil gennemføre de vejledende planer og præsentere dem bedre for partimedlemmer, ledere og ansatte i hele gruppen.

(62)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, bekræftede undersøgelsen, at der også findes overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/partifunktioner i sektoren for bæltesko af stål.

(63)

Eksempelvis fungerer formanden for XCMG samtidig som partisekretær. Desuden er XCMG's administrerende direktør ikke kun vicesekretær for XCMG's partikomité, han har også tidligere været medlem af partiets ledergruppe i Xuzhou-kommunes forvaltningskontor samt vicegeneralsekretær for Xuzhous kommunale CCP-komité .

(64)

XCMG har ved flere lejligheder understreget sin ubetingede loyalitet over for CCP og sin vilje til at acceptere partiets ledende rolle. Følgende fremgår af XCMG's egne erklæringer: »[d]et »røde XCMG«-partiopbyggende økologiske system betragter XCMG-gruppens stolte historiske tradition som det »røde gen«, den organisatoriske styrkeopbygning af græsrodspartiorganisationer som den »røde celle« og den rolle, som partiopbygningsarbejde af høj kvalitet spiller, som den »røde motor« «. Desuden »[har] XCMG i de 80 år, der er gået siden dens oprettelse, altid integreret partiets ledelse på alle niveauer af virksomhedens drift, hvilket har gjort partiet til den mest pålidelige grundkraft, når stormene kommer, og sikrer den rette kurs for virksomhedens forretningsudvikling«.

(65)

Kommissionens undersøgelse bekræftede, at XCMG har til hensigt i fremtiden at holde fast i sit troskab til CCP, da virksomheden »vil lade sig lede af Xi Jinpings tanker om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra, fuldt ud gennemføre ånden i CPC's 20. nationale kongres og generalsekretær Xi Jinpings to vigtige taler, resolut påtage sig statsejede virksomheders vigtige mission som »søjlerne« i den socialistiske økonomi med kinesiske karakteristika, [...] lede virksomhedens udvikling af høj kvalitet med partiets stærke lederskab og yde nye og større bidrag til realiseringen af den kinesiske drøm om den store fornyelse af den kinesiske nation!« . For øvrigt antyder denne udtalelse også, at XCMG, uanset den formelle fordeling af kapitalandele, anser sig selv for at være en statsejet virksomhed.

(66)

I betragtning af at den undersøgte vare udgør en delsektor af stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter desuden også relevante for den undersøgte vare.

(67)

F.eks. fungerer bestyrelsesformanden og generaldirektøren for Baoshan Iron and Steel Ltd., som er en stålproducent, hvis kontrollerende aktionær er Baowu Steel Group, også som henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen . Formanden for bestyrelsen for Wuhan Iron and Steel Group, der også kontrolleres af Baowu Steel Group, fungerer ligeledes som sekretær for partikomitéen . Desuden afholdt »Wuhan Iron and Steel Group den tiende centraliserede studie- og diskussionsrunde i partikomitéens teoristudiegruppe i 2022 for at formidle og studere ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde og fremme gennemførelsen af beslutninger og ordninger fra partiets 20. nationalkongres og ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde i Wuhan Iron and Steel Group. [Den] generelle repræsentant for China Baowu Wuhan Headquarters, sekretær for partikomitéen og formand for Wuhan Iron and Steel Group, ledede mødet og fremsatte krav til gennemførelse af kravene fra den centrale partikomité, partikomitéen fra Hubei-provinsen og partikomitéen for China Baowu og den videre gennemførelse af ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde« .

(68)

Desuden fungerer formanden for bestyrelsen i Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, også som virksomhedens partisekretær. Tilsvarende er den administrerende direktør for Baotou Steel Union og formanden for virksomhedens fagforening begge vicepartisekretærer . Endelig fungerer formanden for bestyrelsen i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær i virksomhedens partikomité .

(69)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger , navnlig China Construction Machinery Association (»CCMA«) , som har oprettet en filial for entreprenørmaskindele .

(70)

CCMA anfører i artikel 3 i sine vedtægter, at organisationen »tilslutter sig Kinas Kommunistiske Partis overordnede ledelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i Kinas Kommunistiske Partis forfatning opretter organisationer under Kinas Kommunistiske Parti til at udføre partiaktiviteter og skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationernes aktiviteter. Den enhed, der er ansvarlig for registrering og forvaltning af denne sammenslutning, er Folkerepublikken Kinas ministerium for civile anliggender, og den enhed, der er ansvarlig for partiopbygning, er partikomitéen i SASAC« og at den »accepterer forretningsvejledning og tilsyn fra enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, enheder, der er ansvarlige for partiopbygning, og industriforvaltningsafdelinger« . I artikel 36 i CCMA's vedtægter er det fastsat, at de personer, der er ansvarlige for sammenslutningen, skal »[t]ilslutte sig ledelsen af Kinas Kommunistiske Parti, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter« .

(71)

XCMG er medlem af CCMA og næstformand for sammenslutningen .

(72)

I den kinesiske stålsektor findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, og disse finder generelt anvendelse på den undersøgte vare, da sektoren for bæltesko af stål er en delsektor af stålsektoren.

(73)

GOC anser konsekvent stålindustrien for at være en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning . I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af sektoren i perioden 2021-2025, f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling .

(74)

Ovennævnte MIIT-arbejdsplan for stabil vækst i stålindustrien (jf. betragtning 49) viser desuden, hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: »[s]tøtte stålvirksomheder for nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikter og vækstindustrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den »14. femårsplan« i forskellige regioner og gøre sit bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, f.eks. skibsbygning, transport, byggeri og anlæg, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål« .

(75)

På lokalt plan, som f.eks. i Shandong-provinsen, hvor Shandong Juning Machinery Co. Ltd er beliggende, kræves der i Shandongs 14. femårsplan for udvikling af jern- og stålindustrien følgende: »Stål til entreprenørmaskiner: Støtte vores provins i at bevæge sig fra at være en større provins inden for entreprenørmaskiner til at være en stærk provins inden for entreprenørmaskiner, fokusere på udvikling af grønt og miljøvenligt stål til entreprenørmaskiner, som er kendetegnet ved høj renhed, fremragende ydeevne ved lave temperaturer og stabil hærdelighed, og som er let at skære i, sætte skub i forskningen i og udviklingen af højstyrkestål til entreprenørmaskiner [...], opfylde behovene for udvikling af moderne entreprenørmaskiner med høj effekt og lav dødvægt og gennemføre den iterative opgradering af industrikæden for kunder i efterfølgende led og en fuldstændig og sund udvikling af økosystemet for industrien for fremstilling af entreprenørmaskiner«.

(76)

I Liaoning-provinsen, hvor Liaoan Machinery Co. Ltd er beliggende, er der desuden indført foranstaltninger for at sikre fortrinsbehandling af visse virksomheder, der betragtes som »små giganter« . Formålet med en sådan fortrinsbehandling er at »tilskynde disse virksomheder til at tackle teknologiske udfordringer, udvikle nye produkter og opbygge industrikædens støttekapacitet« . Liaoan Machinery Co. Ltd blev opført som en »lille gigant« af Liaoning-provinsen i 2021 .

(77)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(78)

I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i stålsektoren i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(79)

Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også omhandlet i betragtning 45. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina) .

(80)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 45. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst (jf. betragtning 55) illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: »Tilskynde finansielle institutioner til aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for kontrol og bæredygtighed i virksomheden.« Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(81)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(82)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv.

(83)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold opført heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(84)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(85)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(86)

I lyset af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(87)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land. — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land. — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(88)

Som forklaret i betragtning 40 udstedte Kommissionen den 14. november 2024 et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi og om produktionsfaktorerne . Notatet indeholdt en beskrivelse af de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de interesserede parter blev underrettet om, at Kommissionen i det foreliggende tilfælde havde til hensigt at betragte Tyrkiet eller Indonesien som egnet repræsentativt land, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(89)

I notatet udpegede Kommissionen Tyrkiet og Indonesien som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken (dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten). Ifølge klagen var det kendt, at den undersøgte vare blev produceret i begge lande.

(90)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende de identificerede landes økonomiske udviklingsniveau.

(91)

Med hensyn til Tyrkiet anførte Kommissionen i notatet, at klageren havde identificeret to producenter af bæltesko af stål, nemlig Ozkan Demir Celik Sanayi Anonim Sirketi og Bs Track Makina Yedek Parca Imalat Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi. Ozkan Demir Celik Sanayi Anonim Sirketis regnskaber, som viste et rimeligt rentabilitetsniveau i den seneste periode før undersøgelsesperioden (2022), forelå i Orbis. BS Track Makina Yedek Parca Imalat Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketis regnskaber forelå ikke, da denne virksomhed først blev etableret i 2023. I klagen blev der desuden identificeret en producent af forskellige varer i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare, nemlig Kocaer Çelik Sanayi ve Ticaret AS. Regnskaberne for en periode, der delvist overlapper undersøgelsesperioden (2023), forelå i Orbis og viser et rimeligt rentabilitetsniveau for denne periode.

(92)

Med hensyn til Indonesien kunne Kommissionen ikke identificere nogen producenter af bæltesko af stål.

(93)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til de potentielle repræsentative lande. Analysen af importdata viste, at importen til Indonesien af den vigtigste produktionsfaktor (dvs. de specielle stålprofiler, der blev importeret under HS-kode 722870) næsten udelukkende blev foretaget fra Kina i undersøgelsesperioden (96,8 % på HS-kodeniveau). Kommissionen fandt således, at Indonesien ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(94)

Den samme analyse viste også, at importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Tyrkiet ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 .

(95)

I notatet analyserede Kommissionen også eksport- og/eller importrestriktioner for de vigtigste produktionsfaktorer på grundlag af Global Trade Alert-databasen og markedsadgangskortet .

(96)

Hvad angår Tyrkiet blev der ikke identificeret nogen eksport- og/eller importrestriktioner hverken for den undersøgte vare eller råmaterialerne.

(97)

Hvad angår Indonesien konstaterede Kommissionen, at landet havde indført beskyttelsesforanstaltninger vedrørende importen af specielle stålprofiler (HS-kode 722870) fra Kina fra 2022 indtil slutningen af 2024.

(98)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende egnetheden af hvert af ovennævnte mulige repræsentative lande.

(99)

I lyset af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land, og at oplysningerne for Kocaer Çelik Sanayi ve Ticaret AS ville blive anvendt med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(100)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land, var der på grundlag af samtlige ovenstående elementer ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(101)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(102)

I notatet anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom råmaterialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med klagerens produktion af den undersøgte vare, jf. betragtning 40, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(103)

I lyset af de oplysninger, der er indgivet af klageren, jf. betragtning 40, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for den undersøgte vare Produktionsfaktor Varekode Kilde Måleenhed Ikkefordrejet værdi (CNY) Råmaterialer Specielle stålprofiler 72287010, 722870900011, 722870900019 Det globale handelsatlas (GTA) — Tyrkiet kg 7,39 Maling ikke relevant Klage til at male 1 ton af den undersøgte vare 163,89 Arbejdskraft Arbejdskraft ikke relevant Nationale statistikker timer 96,76 Energi Elektricitet ikke relevant Nationale statistikker kWh 0,77 Naturgas ikke relevant Nationale statistikker M3 4,06

(104)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb angav Kommissionen klagerens indirekte produktionsomkostninger til produktion af den undersøgte vare som en procentdel af de faktiske omkostninger til de anvendte råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger. I mangel af samarbejde fra de eksporterende producenters side og på grundlag af grundforordningens artikel 18 fandt Kommissionen, at forholdet mellem klagerens råmaterialer og de indberettede indirekte omkostninger med rimelighed kunne anvendes som indikator til at anslå de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger.

(105)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 86 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(106)

For at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, tilføjede Kommissionen de tilsvarende importafgifter til cif-værdien som angivet i importstatistikkerne for det repræsentative land, jf. GTA.

(107)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side blev der anvendt en alternativ metode til at anslå omkostningerne til maling for bæltesko af stål. På grundlag af oplysningerne fra klageren blev omkostningerne til malingen anset for at udgøre ca. 1,97 % af omkostningerne til de specielle stålprofiler, der var nødvendige for at fremstille den undersøgte vare i undersøgelsesperioden. Da der ikke forelå andre oplysninger, fandt Kommissionen, at denne procentdel i forbindelse med denne undersøgelse med rimelighed kunne anvendes som indikator til at anslå de ikkefordrejede omkostninger til malingen.

(108)

Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de senest tilgængelige statistikker, der omfatter 2022, for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for den økonomiske aktivitet C.24 (Fremstilling af basismetaller) i henhold til NACE rev.2-nomenklaturen. Den gennemsnitlige månedlige værdi for 2022 blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af lønomkostningsindekset som offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut for at tilpasse den til undersøgelsesperioden, dvs. 96,76 CNY/time, ved hjælp af den valutakurs for undersøgelsesperioden, der er vedlagt spørgeskemaet til eksporterende producenter.

(109)

Kommissionen anvendte de elprisstatistikker, der blev offentliggjort af Energy Market Regulatory Authority (EMRA) (energimarkedsreguleringsmyndigheden) i dens regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i kuruş/kWh for industrisektoren for 2023, som delvist dækker undersøgelsesperioden, dvs. 0,77 CNY/kWh, ved hjælp af den valutakurs for undersøgelsesperioden, der er vedlagt spørgeskemaet til eksporterende producenter.

(110)

Kommissionen anvendte gasprisen for industrielle brugere i Tyrkiet som offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut i sine regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte data vedrørende gaspriserne i det tilsvarende forbrugsinterval i kuruş/m3, behørigt justeret for inflation, ved hjælp af det producentprisindeks, der er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut , dvs. 4,06 CNY/m3, ved hjælp af den valutakurs for undersøgelsesperioden, der er vedlagt spørgeskemaet til eksporterende producenter. Prisen er justeret for moms på 18 %, da den angivne pris er inklusive moms.

(111)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »[d]en beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(112)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra klageren fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå den ikkefordrejede værdi af de indirekte produktionsomkostninger.

(113)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2023 for Kocaer Çelik Sanayi ve Ticaret AS som offentliggjort på virksomhedens websted, som udtrukket fra Orbis.

(114)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(115)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra klageren vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.2.4.

(116)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne, fortjenesten og afskrivningerne som angivet i betragtning 112-107. De blev fastlagt på grundlag af Kocaer Çelik Sanayi ve Ticaret AS' regnskaber, jf. betragtning 113.

(117)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger, som forklaret i betragtning 112, til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(118)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste for Kocaer Çelik Sanayi ve Ticaret AS. SA&G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 5,21 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 11,4 %.

(119)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(120)

I betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje blev eksportprisen fastsat på grundlag af fob-priserne i et sæt tilbud og fakturaer for levering af 10 typer bæltesko af stål fra fem kinesiske eksporterende producenter til EU-brugere i undersøgelsesperioden, som indgik i klagen.

(121)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag sammenlignede Kommissionen den normale værdi og eksportprisen således fastsat i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(122)

Som forklaret i betragtning 114-119 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(123)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og i betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje krævede ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter justeringer.

(124)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for indenlandske transportomkostninger baseret på offentlige kilder og andre tilgængelige oplysninger på grund af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje.

(125)

For alle eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(126)

Cif-prisen blev beregnet på grundlag af fob-eksportprisen, justeret ved at tilføje søtransport baseret på det globale prisindeks for søtransportcontainere FBX11 .

(127)

Den midlertidige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Al import med oprindelse i det pågældende land 62,5 %

(128)

Den samme vare blev fremstillet af tre EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. EU-erhvervsgrenen omfatter ikke samlevirksomheder, som er producenter, der ikke selv producerer bæltesko af stål, men køber dem hos en tredjepart og monterer dem i større komponenter, såsom larvebånd.

(129)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 59 700 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af besvarelsen af makrospørgeskemaet, som var blevet indsendt af klageren. Som anført i betragtning 7 var stikprøveudtagning ikke nødvendig, og den samarbejdsvillige EU-producent tegnede sig for mere end [52 - 58] % af den anslåede samlede EU-produktion af samme vare.

(130)

I mangel af importstatistikker, der specifikt vedrørte den undersøgte vare, og i betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 16, fastsatte Kommissionen EU-forbruget på grundlag af den metode, der er angivet i klagen. Ifølge denne metode består EU-forbruget af forbruget af nye bæltemaskiner og forbruget på eftermarkedet. For så vidt angår forbruget af bæltesko af stål til nye bæltemaskiner anvendte Kommissionen et skøn over den mængde af bæltemaskiner, som blev solgt i Unionen, et skøn over det gennemsnitlige antal bæltesko og den gennemsnitlige enhedsvægt pr. bæltesko for hver bæltemaskine. For så vidt angår forbruget af bæltesko af stål på eftermarkedet anvendte Kommissionen et skøn over den installerede base af bæltemaskiner i Unionen og et gennemsnitligt antal år til udskiftning af bæltesko af stål .

(131)

Kommissionen fandt denne metode hensigtsmæssig, da der ikke forelå andre statistiske data.

(132)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Samlet EU-forbrug 125 877 129 822 128 671 130 007 Indeks 100 103 102 103 Kilde: metode i klagen.

(133)

Det samlede EU-forbrug forblev forholdsvis stabilt fra 2021 til udgangen af undersøgelsesperioden, og der var kun en lille stigning på 3 %. Denne tendens kan hænge sammen med den relativt stabile situation i byggesektoren i Unionen, hvor bæltemaskinerne anvendes.

(134)

Kommissionen fastsatte importmængden og markedsandelene på grundlag af EU-forbruget, der blev beregnet som beskrevet i betragtning 130. Den samlede importmængde fra alle tredjelande blev fastsat ved at trække EU-producenternes EU-salg fra det samlede EU-forbrug. Den deraf følgende samlede importmængde blev derefter tildelt Kina og andre tredjelande på grundlag af den andel af import fra hvert land, som var blevet indberettet af Eurostat for KN-kode 8431 49 20 , eftersom beskrivelsen af denne KN-kode ifølge klageren svarer mest til den vare, der importeres og sælges på EU-markedet.

(135)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Importmængde fra Kina (ton) 62 273 68 126 74 981 76 681 Indeks 100 109 120 123 Markedsandel 49 % 52 % 58 % 59 % Kilde: metode i klagen.

(136)

Importen fra Kina steg med 9 % fra 2021 til 2022, fra 62 273 ton til 68 126 ton. I 2023 steg importen yderligere til 74 981 ton, efterfulgt af en moderat stigning til 76 681 ton frem til udgangen af undersøgelsesperioden. Denne samlede stigning på 23 % i den betragtede periode oversteg langt udviklingen i EU-forbruget, som kun steg med 3 %, jf. betragtning 133.

(137)

Som følge heraf steg markedsandelen for importen fra Kina fra 49 % til 59 % i løbet af den betragtede periode.

(138)

I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side fastsatte Kommissionen priserne på importen fra det pågældende land for undersøgelsesperioden på grundlag af fob-priserne i et sæt tilbud og fakturaer for levering af bæltesko af stål fra kinesiske eksporterende producenter til EU-brugere, som oplyst af klageren. Det vejede gennemsnit af disse priser blev justeret for transportomkostninger, som de fremgår af det globale prisindeks for søtransportcontainere FBX11 for at nå frem til en gennemsnitlig cif-pris ved Unionens grænse.

(139)

Ovennævnte importpris blev derefter anvendt til at fastsætte importprisen for årene 2021-2023, idet det antages, at tendensen i importprisen på den undersøgte vare i hele den betragtede periode fulgte tendensen i gennemsnitsprisen på importen fra Kina under KN-kode 8431 49 20 , som oplyst af Eurostat. Hvis gennemsnitsprisen på al import fra Kina under KN-kode 8431 49 20 f.eks. var 5 % højere i 2023 end i undersøgelsesperioden, så blev prisen på importen af den pågældende vare i 2023 beregnet ved at gange prisen på den pågældende vare for undersøgelsesperioden med 1,05.

(140)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som vist i tabel 4. I betragtning af at beregningerne af dumping-, underbuds- og skadesmargenerne kun er baseret på de gennemsnitlige importpriser og de gennemsnitlige EU-salgspriser, og for at sikre fortroligheden af sidstnævnte, vises importpriserne i intervaller. Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Kina [757 – 1 280 ] [925 – 1 564 ] [760 – 1 286 ] [725 – 1 226 ] Indeks 100 122 100 96 Kilde: tilbud om levering af bæltesko af stål fra kinesiske eksporterende producenter til EU-brugere, FBX11, Eurostat.

(141)

Priserne på importen fra Kina steg fra 2021 til 2022 fra [757 – 1 280] EUR/ton til [925 – 1 564] EUR/ton. I 2023 faldt den gennemsnitlige importpris til [760 – 1 286] EUR/ton, efterfulgt af et fald til [725 – 1 226] EUR/ton. Importpriserne lå konsekvent under EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode (jf. tabel 8).

(142)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og 2) de vejede gennemsnitlige importpriser som fastsat i betragtning 138.

(143)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af den samarbejdsvillige EU-producents teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 28,8 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet.

(144)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(145)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i den spørgeskemabesvarelse, som klageren havde indsendt, og som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i klagerens spørgeskemabesvarelse. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(146)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(147)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(148)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Produktionsmængde (ton) 101 039 81 721 60 730 59 725 Indeks 100 81 60 59 Produktionskapacitet (ton) 133 000 133 000 133 000 133 000 Indeks 100 100 100 100 Kapacitetsudnyttelse (%) 76 61 46 45 Indeks 100 81 60 59 Kilde: besvarelse af makrospørgeskemaet.

(149)

I hele den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fra ca. 101 000 ton i 2021 til ca. 59 700 ton i undersøgelsesperioden, hvilket svarede til et fald på 41 %.

(150)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil på 133 000 ton i den betragtede periode.

(151)

Kapacitetsudnyttelsen faldt således i den betragtede periode fra 76 % i 2021 til 45 % i undersøgelsesperioden. Denne tendens er i overensstemmelse med faldet i produktionsmængden, hvilket resulterer i et relativt fald på 41 %.

(152)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton) 38 907 32 118 23 257 23 148 Indeks 100 83 60 59 Markedsandel (%) 31 25 18 18 Indeks 100 80 58 58 Kilde: besvarelse af makrospørgeskemaet.

(153)

I hele den betragtede periode faldt det samlede EU-salg fra ca. 38 900 ton i 2021 til 23 148 ton i undersøgelsesperioden, dvs. med 41 %.

(154)

Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 31 % i 2021 til kun 18 % i den betragtede periode, og det største fald fandt sted fra 2022 til 2023.

(155)

I betragtning af faldet i markedsandelen for EU's salgsmængder var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at drage fordel af det stabile og lidt voksende forbrug på EU-markedet i den betragtede periode.

(156)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Antal ansatte 243 205 193 190 Indeks 100 84 79 78 Produktivitet (ton/ansat) 416 399 315 314 Indeks 100 96 76 76 Kilde: besvarelse af makrospørgeskemaet.

(157)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 22 % fra 2021 til undersøgelsesperioden i fuldtidsækvivalenter. Denne tendens fulgte i vid udstrækning udviklingen i produktionsmængden som vist i tabel 5.

(158)

Produktiviteten udtrykt i ton afspejlede udviklingen i produktionen og beskæftigelsen og faldt i overensstemmelse med tendensen i beskæftigelsen.

(159)

Dumpingmargenen lå væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(160)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(161)

Den samarbejdsvillige EU-producents vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 7. For at sikre fortrolighed angives tallene i intervaller: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet (EUR/ton) [838 -1 357 ] [1 125 -1 823 ] [1 073 -1 738 ] [1 029 -1 667 ] Indeks 100 134 128 123 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) [841 –1 422 ] [1 104 –1 866 ] [1 199 -1 891 ] [1 094 –1 849 ] Indeks 100 131 133 130 Kilde: spørgeskema til den samarbejdsvillige EU-producent.

(162)

Salgspriserne på EU-markedet steg med 34 % fra 2021 til 2022. I perioden fra 2022 til undersøgelsesperioden faldt priserne med 8 %. Stigningen i salgspriserne fra 2021 til 2022 kan kædes sammen med stigningen i omkostningerne som nærmere beskrevet nedenfor. På grund af lavprisdumpingimporten fra Kina faldt prisniveauet imidlertid fra 2022 til undersøgelsesperioden.

(163)

De gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed steg med 31 % fra 2021 til 2022. De gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed forblev stabile fra 2022 til undersøgelsesperioden.

(164)

Den samarbejdsvillige EU-producents gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 9. For at sikre fortrolighed angives tallene i intervaller: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) [32 516 -54 956 ] [34 463 - 58 247 ] [31 914 -53 939 ] [33 220 -56 147 ] Indeks 100 106 98 102 Kilde: spørgeskema til den samarbejdsvillige EU-producent.

(165)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg en smule (6 %) fra 2021 til 2022 i fuldtidsækvivalenter. Fra 2022 til 2023 faldt arbejdskraftomkostningerne med 8 %, mens der fra 2023 til undersøgelsesperioden var en lille stigning på 4 %. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger forblev derfor forholdsvis stabile i den betragtede periode.

(166)

Den samarbejdsvillige EU-producents lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 10. For at sikre fortrolighed angives tallene i intervaller: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Slutlager (måleenhed) [1 844 -3 116 ] [1 976 - 3 340 ] [1 792 -3 029 ] [1 367 - 2 310 ] Indeks 100 107 97 74 Slutlager i procent af produktionen [4 – 6 ] [4 – 7 ] [5 – 9 ] [4 – 7 ] Indeks 100 117 152 119 Kilde: spørgeskema til den samarbejdsvillige EU-producent.

(167)

Den samarbejdsvillige EU-producents lagerbeholdninger steg en smule (7 %) fra 2021 til 2022. Samlet set formindskedes lagerbeholdningerne med 26 % i den betragtede periode. Da størstedelen af produktionen finder sted på grundlag af ordrer og kundespecifikationer, er lagerbeholdninger ikke en relevant skadeindikator.

(168)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet for den samarbejdsvillige EU-producent udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 11. For at sikre fortrolighed angives tallene i intervaller: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) [3 – 5 ] [4 – 7 ] [(–2 ) – (–3 )] [(–7 ) – (–11 )] Indeks 100 127 –57 – 209 Likviditet (EUR) [477 856 -807 643 ] [2 283 650 -3 859 690 ] [9 438 002 -15 951 553 ] [1 551 657 -2 622 520 ] Indeks 100 478 1 975 325 Investeringer (EUR) [1 133 379 -1 915 570 ] [1 039 444 -1 756 807 ] [1 596 285 -2 697 947 ] [1 167 093 -1 972 552 ] Indeks 100 92 141 103 Investeringsafkast [10 – 16 ] [24 – 40 ] [(–4 ) – (–6 )] [(–5 ) – (–8 )] Indeks 100 247 –39 –51 Kilde: spørgeskema til den samarbejdsvillige EU-producent.

(169)

Kommissionen fastlagde rentabiliteten for den samarbejdsvillige EU-producent som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(170)

Rentabiliteten steg med mindre end 2 procentpoint fra 2021 til 2022 efter den stigning i salgspriserne, der gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine øgede produktionsomkostninger. På grund af pristrykket fra den kinesiske dumpingimport var EU-erhvervsgrenen fra 2023 imidlertid tvunget til at sænke sine priser til niveauer, der lå under produktionsomkostningerne. Dette havde en indvirkning på rentabiliteten, som faldt drastisk (mellem 4 og 9 procentpoint) fra 2022 til undersøgelsesperioden.

(171)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Fra 2021 til 2022 steg tendensen i nettolikviditeten, hvilket var i overensstemmelse med udviklingen i rentabiliteten. I 2023 var der en ekstraordinær stigning på grund af faldet i tilgodehavender, mens nettolikviditeten faldt betydeligt i undersøgelsesperioden.

(172)

Investeringerne faldt med 8 % fra 2021 til 2022. Selv om investeringerne steg med 49 % fra 2022 til 2023, efterfulgt af et fald på 38 % fra 2023 til undersøgelsesperioden, har de generelt ligget på et lavt niveau siden begyndelsen af den betragtede periode og blev hovedsagelig foretaget for at opnå effektivitetsgevinster og vedligeholde eksisterende anlæg. Som et sandsynligt resultat af presset fra dumpingimporten var EU-erhvervsgrenen nødt til at udsætte planlagte investeringer.

(173)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet steg fra 2021 til 2022, men faldt derefter betydeligt fra 2023 til undersøgelsesperioden. Denne negative udvikling viser, at selv om der fortsat blev foretaget investeringer for at fastholde og forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen, faldt afkastet af disse investeringer betydeligt i den betragtede periode, fordi EU-erhvervsgrenen ikke havde mulighed for at forbedre rentabiliteten.

(174)

Den samarbejdsvillige EU-producents evne til at rejse kapital forbedredes med 147 % fra 2021 til 2022, men faldt betydeligt fra 2023 til udgangen af undersøgelsesperioden, idet der var et samlet fald på 198 %.

(175)

Undersøgelsen viste, at de kinesiske eksporterende producenter trods det stabile forbrug formåede at øge deres importmængde, hvilket afspejles i en stigning i markedsandelen fra 36 % i 2021 til 46,3 % i undersøgelsesperioden.

(176)

Flere skadesindikatorer viste negative tendenser, såsom produktion, kapacitetsudnyttelse, lagerbeholdninger, salgsmængde og markedsandel samt beskæftigelse og rentabilitet. EU-erhvervsgrenen stod over for øgede produktionsomkostninger, samtidig med at den ikke var i stand til at dække disse øgede omkostninger ved at hæve EU-salgsprisen (som havde fulgt en faldende tendens siden 2022). Markedsandelen for importen fra Kina steg, mens importpriserne udviste en faldende tendens og konsekvent lå under EU-salgspriserne. Denne udvikling afspejledes i EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet og dens generelt lave investeringsniveau.

(177)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(178)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: importen fra tredjelande og EU-erhvervsgrenens eksportresultater.

(179)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation faldt sammen med den hurtige stigning i mængden af dumpingimport fra Kina, som i betydelige mængder trængte ind på EU-markedet, betydeligt underbød EU-erhvervsgrenens priser og under alle omstændigheder udøvede et betydeligt pristryk på EU-salget. Som vist i tabel 3 steg mængden af dumpingimport fra Kina fra 62 273 ton i 2021 til 76 681 ton i undersøgelsesperioden. Som vist i tabel 6 faldt EU-erhvervsgrenens salg fra 38 907 ton i 2021 til 23 148 ton i undersøgelsesperioden. I betragtning af at EU-forbruget forblev stabilt i samme periode, afspejledes dette fald i EU-salgsmængden i et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel, fra 31 % i 2021 til 18 % i undersøgelsesperioden. Samtidig steg markedsandelen for importen fra Kina fra 49 % til 59 %. Kommissionen konkluderede derfor, at væksten i importen fra Kina på EU-markedet fandt sted på bekostning af EU-erhvervsgrenens salg.

(180)

Prisen på importen fra Kina faldt med 4 % i den betragtede periode. Importpriserne lå i hele den betragtede periode under EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet og underbød i væsentlig grad EU-erhvervsgrenens priser. Dette pristryk forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser i takt med stigningen i omkostningerne. Dette resulterede i et fald i rentabiliteten, som blev negativ i undersøgelsesperioden.

(181)

I lyset af ovenstående fastslog Kommissionen foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra Kina, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(182)

Importen fra tredjelande blev fastsat efter den metode, der er beskrevet i betragtning 134.

(183)

Importmængden fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Tyrkiet Mængde (ton) 5 610 7 804 9 130 10 865 Indeks 100 139 163 194 Markedsandel 4 % 6 % 7 % 8 % Gennemsnitspris 1 752 1 836 1 912 1 704 Indeks 100 105 109 97 Sydkorea Mængde (ton) 5 380 6 439 4 445 4 591 Indeks 100 120 83 85 Markedsandel 4 % 5 % 3 % 4 % Gennemsnitspris 1 950 2 140 2 402 2 339 Indeks 100 110 123 120 Indien Mængde (ton) 2 214 4 824 5 726 4 694 Indeks 100 218 259 212 Markedsandel 2 % 4 % 4 % 4 % Gennemsnitspris 1 598 1 863 1 861 1 881 Indeks 100 117 116 118 Japan Mængde (ton) 3 191 3 501 4 083 3 277 Indeks 100 110 128 103 Markedsandel 3 % 3 % 3 % 3 % Gennemsnitspris 4 938 4 342 4 721 4 147 Indeks 100 88 96 84 Det Forenede Kongerige Mængde (ton) 1 084 1 136 1 276 1 549 Indeks 100 105 118 143 Markedsandel 1 % 1 % 1 % 1 % Gennemsnitspris 3 039 3 542 4 168 3 722 Indeks 100 117 137 122 Andre tredjelande Mængde (ton) 7 218 5 601 5 618 5 203 Indeks 100 78 78 72 Markedsandel 6 % 4 % 4 % 4 % Gennemsnitspris 2 674 2 933 3 070 3 231 Indeks 100 110 115 121 I alt — alle andre tredjelande undtagen det pågældende land Mængde (ton) 24 697 29 305 30 278 30 178 Indeks 100 119 123 122 Markedsandel 20 % 23 % 24 % 23 % Gennemsnitspris 2 519 2 483 2 663 2 460 Indeks 100 99 106 98 Kilde: metode i klagen.

(184)

Som vist i tabel 12 forblev importmængden af bæltesko af stål fra andre tredjelande end Kina på et relativt lavt niveau i hele den betragtede periode. Med hensyn til markedsandel havde intet tredjeland en markedsandel på over 8 %, mens alle tredjelande samlet set konstant lå på et niveau under 25 %, hvilket er mindre end halvdelen af markedsandelen for importen fra Kina på et hvilket som helst tidspunkt i den betragtede periode. Desuden lå gennemsnitsprisen på importen fra de fem største importlande efter Kina, både hver for sig og samlet, over eller betydeligt over EU-salgspriserne og -omkostningerne i hele den betragtede periode.

(185)

Kommissionens konkluderede derfor foreløbigt, at importen fra andre tredjelande ikke har bidraget til den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(186)

EU-erhvervsgrenen er i høj grad eksportorienteret. Ifølge den samarbejdsvillige EU-producent står denne over for en stadig skarpere konkurrence fra kinesiske producenter, også på sine eksportmarkeder.

(187)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde og gennemsnitlige eksportpriser udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 13. Af fortrolighedshensyn angives tallene i intervaller: Tabel 13 EU-erhvervsgrenens eksportresultater 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Eksportmængde (ton) [42 477 -71 793 ] [33 770 -57 077 ] [26 041 -44 014 ] [26 485 -44 764 ] Indeks 100 80 61 62 Gennemsnitspris (EUR) [851 -1 439 ] [1 218 -2 059 ] [1 042 -1 763 ] [1 019 -1 723 ] Indeks 100 143 122 120 Kilde: makrospørgeskema, spørgeskema til den samarbejdsvillige producent.

(188)

Som vist i tabel 13 faldt eksportmængden i den betragtede periode med næsten 40 %, hvilket er i overensstemmelse med faldet i EU-salget på EU-markedet. Udviklingen i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige eksportpris var desuden i overensstemmelse med udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser i Unionen, som steg med ca. 20 % i den betragtede periode, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at dække stigningen i omkostningerne i denne periode.

(189)

Kommissionen fandt imidlertid, at eftersom stordriftsfordelene i sektoren for bæltesko af stål er meget små, førte det reducerede eksportsalg ikke til en betydelig stigning i de faste omkostninger, og indvirkningen på EU-erhvervsgrenens rentabilitet var derfor meget begrænset. På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke brød årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra Kina.

(190)

Som allerede forklaret i betragtning 180 tvang den hurtige stigning i importen fra Kina til lave priser EU-erhvervsgrenen til at fastsætte sine salgspriser i Unionen til priser, der lå under produktionsomkostningerne, for at forblive konkurrencedygtig i forhold til de kinesiske priser og opretholde sin tilstedeværelse på markedet.

(191)

I lyset af ovenstående betragtninger blev der konstateret en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra Kina, som ikke blev brudt som følge af ovennævnte faktorer.

(192)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Dernæst undersøgte den, om dumpingmargenen ville være højere end deres skadesmargen (jf. betragtning 200-202).

(193)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(194)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(195)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår på grundlag af den rentabilitet, der var opnået før stigningen i importen fra det undersøgte land, dvs. i årene 2017-2020. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 8,5 %.

(196)

På denne baggrund ligger den ikkeskadevoldende pris i intervallet [1 500 – 2 000] EUR/ton, der opstår, når ovennævnte fortjenstmargen på 8,5 % anvendes på den samarbejdsvillige EU-producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(197)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. EU-erhvervsgrenen indberettede ingen sådanne fremtidige omkostninger.

(198)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på [1 500 – 2 000] EUR/ton for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 37) på den samarbejdsvillige EU-producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(199)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem de vejede gennemsnitlige priser på importen fra det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, jf. betragtning 138-143, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som den samarbejdsvillige EU-producent solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskellen som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Land Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Kina Al import med oprindelse i det pågældende land 62,5 % 63,8 %

(200)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(201)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(202)

Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(203)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Folkerepublikken Kina Al import med oprindelse i det pågældende land 62,5 %

(204)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes og brugernes interesser.

(205)

Indførelsen af foranstaltninger vil øge prisen på importen fra Kina til Unionen, hvilket vil føre til en højere salgspris på EU-markedet og dermed gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at hæve sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne. Dette vil resultere i mere bæredygtige fortjenstniveauer, der gør det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge sine investeringer i nye teknologier med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og opretholde sin tilstedeværelse på markedet.

(206)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er det på den anden side sandsynligt, at det vil have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen som følge af yderligere pristryk. Et yderligere prisfald vil betyde, at EU-erhvervsgrenen på kort sigt vil fortsætte med at lide tab. Selv det nuværende prisniveau er allerede uholdbart for EU-erhvervsgrenen. Enhver prisstigning fra EU-erhvervsgrenens side i et forsøg på at forbedre rentabiliteten vil føre til, at EU-erhvervsgrenen mister yderligere markedsandele, og i sidste ende til et fald i produktionsmængden. Med faldende rentabilitet og tab vil EU-erhvervsgrenen desuden ikke være i stand til at øge de investeringer, som er nødvendige for at bevare sin konkurrenceevne på EU-markedet. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenen blive udsat for en yderligere finansiel forværring for så vidt angår rentabilitet og investeringer, hvilket bringer dens fremtid i fare.

(207)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan det forventes, at stigningen i dumpingimporten fra Kina vil fortsætte og endda stige betydeligt i lyset af den i klagen påståede mulige overkapacitet. I en sådan situation ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at genrejse sig efter de skadevoldende virkninger af dumpingimporten.

(208)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger.

(209)

Ved indledningen af undersøgelsen blev 22 importører, forhandlere og brugere kontaktet og opfordret til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Kun én importør, USCO S.p.A. (»USCO«), gav sig til kende og indsendte kun en delvis besvarelse af spørgeskemaet. Derfor var der ingen importører, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

(210)

Ovennævnte importør fremførte, at prisniveauet for bæltesko af stål i Unionen sandsynligvis vil stige som følge af foranstaltningerne, og at bæltesko af stål i stigende grad vil blive indkøbt fra EU-producenter i stedet for kinesiske producenter. Importøren hævdede, at hvis ikke der indføres foranstaltninger, vil bæltesko af stål i stigende grad blive indkøbt fra kinesiske producenter, mens importørerne vil drage fordel af højere margener. Importøren fremlagde ingen dokumentation for disse påstande, som derfor blev afvist.

(211)

Bæltesko af stål indkøbes af importører med henblik på salg på eftersalgsmarkedet eller med henblik på yderligere montering. Da importørerne ikke samarbejdede, var Kommissionen ikke i stand til at fastslå antidumpingtoldens nøjagtige indvirkning på deres virksomheder.

(212)

Selv om antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis vil have en indvirkning på importpriserne, fandt Kommissionen, at importørerne og forhandlerne sandsynligvis vil være i stand til i det mindste delvist at absorbere de øgede omkostninger eller vælte en del af omkostningsstigningen over på deres kunder. Der findes også alternative forsyningskilder for bæltesko af stål fra andre tredjelande. Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at importørerne og forhandlerne ikke påvirkes uforholdsmæssigt meget af indførelsen af foranstaltningerne.

(213)

Den undersøgte vare indkøbes af brugere med henblik på montering i bælter, der anvendes i en lang række bæltemaskiner. Bæltesko af stå skal udskiftes regelmæssigt, og varen anskaffes derfor også til eftermarkedet.

(214)

Som følge af foranstaltningerne hævdede USCO, at brugerne kan forvente en prisstigning, hvis der indføres foranstaltninger, og at de eksportaktiviteter, som udøves af undervognsfabrikanter i Unionen, der er aktive på det globale marked, vil blive påvirket negativt. Importøren hævdede, at hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil bæltesko af stål i stigende grad blive indkøbt fra Kina, og brugerne vil drage fordel af lavere priser. Som nævnt i betragtning 201 fremlagde importøren imidlertid ingen dokumentation til støtte for disse påstande, og ingen af brugerne samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Disse påstande blev derfor afvist.

(215)

Baseret på antallet og gennemsnitsvægten af bæltesko af stål, der anvendes i maskiner såsom gravemaskiner, bulldozere og kraner , udgør bæltesko af stål ikke en større del af disse produkter i efterfølgende produktionsled. På grundlag af den forventede stigende efterspørgsel efter produkter i efterfølgende produktionsled bør brugerne af bæltesko af stål desuden være i stand til at vælte en betydelig del af en eventuel omkostningsstigning over på deres kunder. På dette grundlag kan det med rimelighed konkluderes, at prisstigningen på bæltesko af stål ikke vil have en væsentlig indvirkning på brugernes rentabilitet. Som beskrevet i betragtning 206 vil det — hvis der ikke indføres foranstaltninger — desuden føre til en øjeblikkelig yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens situation, og til at EU-producenterne på mellemlang til lang sigt sandsynligvis vil blive tvunget ud af markedet. Dette vil give brugerne en begrænset kilde til forsyning af bæltesko af stål og øge afhængigheden af Kina.

(216)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at foranstaltningerne ikke ville påvirke brugerne uforholdsmæssigt.

(217)

USCO anførte, at det ikke er let at fastslå foranstaltningernes indvirkning på tilgængeligheden af varen. USCO hævdede imidlertid, at det ville være muligt for EU-erhvervsgrenen at investere i kapacitetsudvidelser (og dermed at øge udbuddet), afhængigt af producenternes finansielle situation og deres markedsudsigter.

(218)

Undersøgelsen viste desuden, at EU-producenternes nuværende kapacitet vil være tilstrækkelig til at imødekomme EU-forbruget med en nuværende uudnyttet kapacitet på 55 %, jf. betragtning 148. Foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-producenterne at gennemføre yderligere investeringer for at øge effektiviteten, hvilket vil kunne dække yderligere efterspørgsel. Undersøgelsen viste endvidere, at andre tredjelande end Kina tegnede sig for ca. 23 % af markedsandelen i Unionen, jf. betragtning 183, og udgjorde yderligere forsyningskilder til ikkedumpede priser.

(219)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville udgøre en risiko for forsyningen og tilgængeligheden af bæltesko af stål på EU-markedet.

(220)

Indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil lette EU-erhvervsgrenen for pristrykket på EU-markedet som følge af dumpingimporten fra Kina og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at hæve sine priser i takt med omkostningsstigningerne. En sådan prisstigning vil have en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og investeringsniveau, hvilket vil gøre det muligt for den at forsvare sin markedsposition og investere i nye teknologier for at forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det på den anden side hurtigt føre til yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet og salgsmængde og i sidste ende sandsynligvis til lukning af produktionsanlæg i Unionen.

(221)

Undersøgelsen viste ikke, at foranstaltningerne ville have uforholdsmæssige negative virkninger for importører, forhandlere og brugere i Unionen.

(222)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af bæltesko af stål med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(223)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(224)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor importen af bæltesko af stål med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne, jf. betragtning 199-203. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(225)

På grundlag af ovenstående bør den midlertidige antidumpingtoldsats, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Folkerepublikken Kina Al import med oprindelse i det pågældende land 62,5 %

(226)

Antidumpingtoldsatsen, der er nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret i forbindelse med denne undersøgelse. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land.

(227)

Som forklaret i betragtning 32 og 33 falder bæltesko af stål, der sælges som en del af sammensatte produkter, såsom »larvebånd« og »fuldstændige larvebånd«, ind under varedækningen. Når sådanne sammensatte produkter, som indeholder bæltesko af stål, importeres til Unionen fra det pågældende land, bør den indførte told derfor kun afspejle værdien af bælteskoene af stål. I den forbindelse fandt Kommissionen det nødvendigt at fastsætte en gennemsnitlig procentdel af den værdi, der svarer til de bæltesko af stål, som indgår i det importerede sammensatte produkt. Kommissionen fastslog foreløbigt, på grundlag af oplysninger fra klageren , at værdien af bælteskoene af stål i gennemsnit udgør 55 % af værdien af et »larvebånd« og 50 % af værdien af et »fuldstændigt larvebånd«.

(228)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(229)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(230)

Der kan ikke træffes nogen afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(231)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(232)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne, jf. grundforordningens artikel 19a. Bemærkninger, der modtages efter forhåndsfremlæggelsen vedrørende andre aspekter end nøjagtigheden af beregningen, vil blive behandlet i den retsakt, der afslutter undersøgelsen.

(233)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(234)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —