EU indfører skærpede restriktive foranstaltninger mod de russisk-besatte områder i Ukraine

1)

Artikel 2, stk. 2, affattes således: »2. De i stk. 1 omhandlede forbud finder ikke anvendelse på varer med oprindelse i de angivne områder, som er stillet til rådighed for de ukrainske myndigheder til undersøgelse, for hvilke overholdelse af betingelserne for tildeling af præferenceoprindelse er blevet bekræftet og for hvilke et oprindelsescertifikat er udstedt i overensstemmelse med associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side.«

2)

Følgende artikel indsættes: »Artikel 3a 1. Det er forbudt at sælge, levere, overføre eller eksportere pengesedler denomineret i en medlemsstats officielle valuta til de angivne områder eller til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder eller til brug i de angivne områder. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for salg, levering, overførsel eller eksport af pengesedler denomineret i en officiel valuta i en medlemsstat, forudsat at salget, leveringen, overførslen eller eksporten er nødvendig til: a) personlig brug for fysiske personer, der rejser til de angivne områder, eller medlemmer af deres nærmeste familie, der rejser sammen med dem b) officielle formål for internationale organisationer i de angivne områder, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, eller c) civilsamfunds- og medieaktiviteter, der direkte fremmer demokrati, menneskerettigheder eller retsstatsprincippet i de angivne områder, og som modtager offentlig finansiering fra Unionen, fra medlemsstaterne eller fra lande, der er opførte på listen i bilag IV.«

3)

Artikel 4 ændres således: a) Stk. 1 affattes således: »1. Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere varer og teknologi, som er opført på listen i bilag II, uanset om de har oprindelse i Unionen: a) til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder, eller b) til brug i de angivne områder. 1a. Bilag II omfatter visse varer og teknologier, der er egnede til brug i følgende nøglesektorer: i) transport ii) telekommunikation iii) energi iv) prospektering, efterforskning og produktion af olieressourcer, gasressourcer og mineralske ressourcer.« b) Stk. 3 udgår.

4)

Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 1. Det er forbudt direkte eller indirekte at levere regnskabs-, revisions-, herunder lovpligtig revision, bogførings- eller skatterådgivningstjenester eller tjenesteydelser i forbindelse med forretnings- og ledelsesrådgivning eller PR-tjenesteydelser til juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder. 2. Det er forbudt direkte eller indirekte at levere tjenesteydelser i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed, arkitektvirksomhed, ingeniørvirksomhed, juridisk rådgivning og IT-rådgivning til juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder. 2a. Det er forbudt direkte eller indirekte at levere tjenesteydelser i forbindelse med markedsundersøgelser og opinionsundersøgelser, teknisk afprøvning og analyse samt reklametjenester til juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder. 2b. Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre, eksportere eller stille software til rådighed for ledelsen af virksomheder og software til industriel design og fremstilling, jf. bilag III, til juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder. 3. Det er forbudt: a) direkte eller indirekte at levere teknisk bistand eller mæglervirksomhed i direkte tilknytning til infrastruktur på de angivne områder i de sektorer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1a, uanset varernes eller teknologiens oprindelse. b) at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i tilknytning til de varer og tjenester, der er omhandlet i stk. 1, 2, 2a og 2b, med henblik på direkte eller indirekte levering heraf til juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder c) at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til de varer og tjenester, der er omhandlet i stk. 1, 2, 2a og 2b, med henblik på levering eller med henblik på direkte eller indirekte levering af teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester til juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder d) direkte eller indirekte at sælge, licensere eller på anden måde overføre intellektuelle ejendomsrettigheder eller forretningshemmeligheder samt give ret til at få adgang til eller genanvende materiale eller oplysninger, der er beskyttet ved hjælp af intellektuelle ejendomsrettigheder eller udgør forretningshemmeligheder i forbindelse med software, der er omhandlet i stk. 2b, og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og brug af denne software, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i de angivne områder eller til brug i de angivne områder. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på levering af tjenester, der er strengt nødvendige for udøvelsen af retten til et forsvar i retssager og retten til effektive retsmidler. 5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på levering af tjenester, der er strengt nødvendige for at sikre adgang til retslige, administrative eller voldgiftsmæssige procedurer i en medlemsstat eller til anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom eller en voldgiftskendelse, som er afgivet i en medlemsstat, forudsat at en sådan levering af tjenester er i overensstemmelse med målene i denne forordning og forordning (EU) nr. 269/2014. 6. Stk. 2, 2a og 2b finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel, eksport eller ydelse af tjenester, der er nødvendige for folkesundhedsmæssige krisesituationer, akut forebyggelse eller afbødning af en hændelse, der sandsynligvis vil have en alvorlig og betydelig indvirkning på menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet eller som en reaktion på naturkatastrofer. 7. Uanset stk. 2b kan de kompetente myndigheder tillade levering af de deri omhandlede tjenester på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, efter at have fastslået, at disse tjenester er nødvendige for ukrainske statsborgeres bidrag til internationale open source-projekter. 8. Uanset stk. 1, 2, 2a, 2b og 3 kan de kompetente myndigheder tillade salg, levering, overførsel, eksport, eller ydelse af de deri omhandlede tjenester, på vilkår som de finder hensigtsmæssige, efter at have fastslået, at dette er nødvendigt med henblik på: a) humanitære formål såsom at levere eller lette levering af bistand, herunder lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller overførsel af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand eller til evakuering b) civilsamfundsaktiviteter, der direkte fremmer demokrati og menneskerettigheder eller retsstatsprincippet i de angivne områder c) driften af internationale organisationer i de angivne områder, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten d) sikring af kritisk energiforsyning i Unionen og køb, import eller transport til Unionen af titan, aluminium eller kobber, nikkel, palladium og jernmalm e) sikring af kontinuerlig drift af infrastrukturer, hardware og software, der er afgørende for menneskers sundhed og sikkerhed eller for miljøsikkerheden f) etablering, drift, vedligeholdelse, levering og oparbejdning af brændsel og sikkerhed i forbindelse med civil nuklear kapacitet og fortsat udformning, opførelse og ibrugtagning nødvendig til færdiggørelse af civile nukleare faciliteter, levering af prækursormateriale til fremstilling af medicinske radioisotoper og lignende medicinske anvendelser, eller kritisk teknologi til overvågning af miljøstråling samt civilt nukleart samarbejde, navnlig inden for forskning og udvikling g) levering af elektroniske kommunikationstjenester fra Unionens teleoperatører, for levering af tilhørende faciliteter og tilknyttede tjenester, der er nødvendige for sådanne elektroniske kommunikationstjenesters drift, vedligeholdelse og sikkerhed, herunder cybersikkerhed, i Ukraine, i Unionen, mellem Ukraine og Unionen og for datacentertjenester i Unionen. 9. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 7 og 8, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.«

5)

Artikel 5a ændres således: a) Stk. 1, indledningen, affattes således: »1. Forbuddene i artikel 5 finder ikke anvendelse på levering af teknisk bistand eller tjenesteydelser af:«. b) Stk. 2 affattes således: »2. Uanset artikel 5 kan de kompetente myndigheder i tilfælde, der ikke er omfattet af nærværende artikels stk. 1, på generelle og specifikke betingelser, som de skønner hensigtsmæssige, meddele specifikke eller generelle tilladelser til levering af teknisk bistand eller tjenesteydelser, forudsat at sådan bistand og sådanne tjenesteydelser er nødvendige udelukkende til humanitære formål i de angivne områder.«

6)

Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Det er forbudt at levere tjenesteydelser i direkte tilknytning til turismeaktiviteter i de angivne områder.«

7)

Artikel 7, stk. 1, litra a), affattes således: »a) er nødvendige til officielle formål i internationale organisationer i de angivne områder, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten«.

8)

Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 Det er forbudt bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der har til formål eller følge at omgå forbuddene i denne forordning, herunder ved at deltage i sådanne aktiviteter uden med vilje at søge dette formål eller denne følge, men være klar over, at deltagelse kan have dette formål eller denne følge, og ved samtykkende at affinde sig med denne mulighed.«

9)

Artikel 10, stk. 1, affattes således: »1. Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af foranstaltningerne i denne forordning, herunder erstatningskrav eller andre tilsvarende fordringer, såsom krav om modregning eller erstatning i henhold til garanti, særlig ikke fordringer, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af garantier eller modgarantier, navnlig finansielle garantier eller modgarantier uanset deres form, såfremt disse fordringer gøres gældende af: a) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 b) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der ved en voldgiftsmæssig, judiciel eller administrativ afgørelse er fundet skyldige i at have overtrådt forbuddene i denne forordning c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, såfremt fordringen vedrører varer, det i henhold til artikel 2, stk. 1. er forbudt at importere d) personer, enheder eller organer i de angivne områder e) russiske personer, enheder eller organer f) personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af personer, enheder eller organer som omhandlet i dettes stykkes litra a)-e).«

10)

Følgende artikler indsættes: »Artikel 10a Enhver person, der er omhandlet i artikel 15, litra c) eller d), har ret til, ved søgsmål ved en medlemsstats kompetente domstole, at kræve erstatning af direkte eller indirekte tab, herunder sagsomkostninger, der er påført denne person eller enheder, som den person, der er omhandlet i artikel 15, litra d), ejer eller kontrollerer, som følge af krav indgivet til retsinstanser i tredjelande af personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a)-f), i forbindelse med enhver kontrakt eller transaktion, hvis gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til denne forordning, forudsat at den pågældende person ikke i praksis har adgang til retsmidlerne i henhold til den relevante jurisdiktion. En sådan erstatning kan inddrives fra de personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a)-f), der har indgivet kravene til retsinstanser i tredjelande, eller fra personer, enheder eller organer, der ejer eller kontrollerer disse enheder eller organer. Artikel 10b Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence i henhold til andre bestemmelser i EU-retten eller en medlemsstats nationale ret, kan en ret i en medlemsstat undtagelsesvis behandle et erstatningskrav, der er anlagt i henhold til artikel 10a, forudsat at sagen har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.«

11)

Artikel 11 affattes således: »Artikel 11 1. Medlemsstaterne og Kommissionen underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse denne forordning, navnlig oplysninger om: a) tilladelser, der er udstedt eller nægtet i henhold til denne forordning b) overtrædelser og håndhævelsesproblemer, sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og domme afsagt af nationale domstole. 2. Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive implementering af denne forordning. 3. Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget, herunder til at sikre effektiviteten af foranstaltningerne i denne forordning. 4. Alle dokumenter, som Rådet, Kommissionen eller den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) er i besiddelse af med henblik på at sikre håndhævelsen af foranstaltningerne i denne forordning eller forhindre overtrædelsen eller omgåelse heraf, er underlagt tavshedspligt og nyder den beskyttelse, der følger af de regler, der gælder for EU-institutionerne. Denne beskyttelse gælder også for de fælles forslag fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om ændring af denne forordning og for alle dertil knyttede forberedende dokumenter. Det antages, at videregivelse af ethvert dokument eller forslag omhandlet i første afsnit vil skade Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters sikkerhed eller varetagelsen af deres internationale forbindelser.«

12)

Følgende artikel indsættes: »Artikel 11a 1. Kommissionen behandler personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning for så vidt angår dens bidrag til korrekt gennemførelse, håndhævelse og forebyggelse af omgåelse af de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til denne forordning. 1a. Kommissionen behandler personoplysninger, herunder særlige kategorier af personoplysninger og personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser som defineret i artikel 10, stk. 2, og artikel 11 i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) 2018/1725, med henblik på at identificere de juridiske enheder og fysiske personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i nærværende forordning, for at bistå de personer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, med at overholde nærværende forordning. 2. Med henblik på denne forordning udpeges Kommissionen som »dataansvarlig«, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for så vidt angår de behandlingsaktiviteter, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. 3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder håndhævelsesmyndigheder, toldmyndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 samt administratorer af officielle registre, hvori fysiske personer, juridiske personer, enheder og organer samt fast ejendom eller løsøre registreres, behandler og udveksler uden ophold oplysninger, herunder personoplysninger, med andre kompetente myndigheder i deres medlemsstat, andre medlemsstater og Kommissionen, hvis den pågældende behandling og udveksling er nødvendig for at udføre den behandlende myndighed eller den modtagende myndigheds opgaver i henhold til denne forordning, navnlig når de opdager tilfælde af overtrædelse, eller omgåelse eller forsøg på overtrædelse eller omgåelse af de forbud, der er fastsat i nærværende forordning. Denne bestemmelse berører ikke reglerne om fortrolighed af oplysninger, som de judicielle myndigheder er i besiddelse af. 4. Enhver behandling af personoplysninger må kun foretages i overensstemmelse med denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725, i det omfang det er nødvendigt for anvendelsen af nærværende forordning og for at sikre et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og med Kommissionen ved anvendelsen af nærværende forordning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (, ELI: )." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (, ELI: )." Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (, ELI: )." Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (, ELI: )." Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (, ELI: )." Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (, ELI: "

13)

Artikel 13, stk. 1, affattes således: »1. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner, herunder om nødvendigt strafferetlige sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og medlemsstaterne kan tage hensyn til frivillig videregivelse af oplysninger om overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning som en formildende omstændighed i overensstemmelse med den respektive nationale ret. Medlemsstaterne fastsætter også passende foranstaltninger til konfiskation af udbyttet af sådanne overtrædelser.«

14)

Følgende artikel indsættes: »Artikel 13a Fysiske og juridiske personer, enheder og organer skal gøre deres bedste for at sikre, at en juridisk person, en enhed eller et organ, der er etableret uden for Unionen, og som de ejer eller kontrollerer, ikke deltager i aktiviteter, som underminerer de restriktive foranstaltning i denne forordning.«

15)

Bilag II ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

16)

Bilag III tilføjes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

17)

Bilag IV tilføjes som angivet i bilag III til nærværende forordning.