(1)

Efter en undersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 457/2011 (»den oprindelige forordning«) endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af melamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Foranstaltningerne blev indført i form af en fast told på 415 EUR/ton på al import fra Kina med undtagelse af de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, Sichuan Golden-Elephant Sincerity Chemical Co. Ltd (»Sichuan«), Shandong Holitech Chemical Industry Co. Ltd (»Shandong«) og Henan Junhua Development Company Ltd (»Henan«), hvis eksport blev underlagt en minimumsimportpris på 1 153 EUR/ton.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1171 genindførte Kommissionen disse foranstaltninger efter en udløbsundersøgelse (»den første udløbsundersøgelse«). Efter endnu en udløbsundersøgelse (»den anden udløbsundersøgelse«) genindførte Kommissionen igen disse foranstaltninger ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1776 .

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2653 , og efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen, ændrede Kommissionen de foranstaltninger, der er omhandlet i betragtning 2, ved at indføre en minimumsimportpris på 1 346 EUR/ton på importen af melamin fremstillet af Xinjiang Xinlianxin Energy Chemical Co. Ltd. (»Xinjiang«) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(4)

Den 13. november 2023 indgav LAT Nitrogen Linz GmbH og LAT Nitrogen Piesteritz GmbH (tilsammen LAT Nitrogen ), OCI Nitrogen BV og Grupa Azoty Zaklady Azotowe Pulawy SA (»ansøgerne«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for melamin, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4, en anmodning om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af melamin med oprindelse i Kina, begrænset til foranstaltningernes form.

(5)

Ansøgerne anmodede navnlig om, at de nuværende foranstaltningers form blev ændret fra en fast told og minimumsimportpris til en værditold med den begrundelse, at de omstændigheder, der lå til grund for den oprindelige tolds form, har ændret sig betydeligt og varigt, og at andre varige ændringer i omstændighederne betyder, at den faste told og minimumsimportprisen ikke længere er egnede til formålet, og endelig, at anvendelsen af en fast told og minimumsimportpris påfører ansøgerne alvorlig skade.

(6)

Den 20. december 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af melamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(7)

Den delvise interimsundersøgelse var begrænset til foranstaltningernes form, og navnlig om det er i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger i form af minimumsimportpris og fast told.

(8)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Den betragtede periode varede fra den 1. januar 2020 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(9)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina, de kinesiske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(10)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af den delvise interimsundersøgelse og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

Flere parter anmodede om høringer og fremsatte bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen. Kommissionen afholdt høringer med European Panel Federation (»EPF«), European Producers of Laminate Flooring (»EPLF«) og China Chamber of Commerce for Metals, Minerals and Chemicals Importers & Exporters (»CCCMC«). Høringsindlæggene afspejlede disse parters skriftlige bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen og behandles i afsnit 3 i denne forordning.

(12)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 eventuelt ville udtage en stikprøve af EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(13)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve bestående af tre EU-producenter beliggende i tre forskellige medlemsstater. Kommissionen udtog stikprøven ud fra den største produktionsmængde i Unionen i perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023, som EU-producenterne havde indberettet i forbindelse med analysen og vurderingen af holdningstilkendegivelser forud for indledningen af undersøgelsen. Stikprøven tegnede sig for 83 % af den anslåede produktion i Unionen af samme vare. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til dens foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, og stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, nemlig Borghi SpA, Grandate/Italien, gav sig til kende. Kommissionen besluttede derfor, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og anmodede Borghi SpA om at udfylde spørgeskemaet for ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(15)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter, til én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der gav sig til kende i løbet af stikprøveproceduren, og til alle kendte brugere af melamin. Derudover blev alle relevante spørgeskemaer også gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted på dagen for indledningen af undersøgelsen. I løbet af undersøgelsen sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgerne og anmodede om makroøkonomiske oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen.

(16)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, én ikke forretningsmæssigt forbundet importør og fem brugere, hvoraf to er forretningsmæssigt forbundet med hinanden.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om det var i Unionens interesse at ændre de gældende antidumpingforanstaltningers form.

(18)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter: — LAT Nitrogen Linz GmbH, Linz, Østrig — Grupa Azoty Zaklady Azotowe, Pulawy, Polen — OCI Nitrogen B.V., Sittard, Nederlandene. Brugere: — Unilin B.V. and Unilin Resins B.V. (Unilin Group), Wielsbeke, Belgien.

(19)

Den 19. december 2024 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at ændre formen af den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og til at anmode om en høring.

(20)

Der blev modtaget bemærkninger fra ansøgerne, Sichuan Golden-Elephant Sincerity Chemical Co., Ltd. (»SGE«), Kronospan Polska Sp.z.o.o. (»KRP«), Unilin Group, CCCMC og EPF. SGE, Unilin Group og EPF anmodede om en høring.

(21)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er melamin (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 2933 61 00 .

(22)

Melamin er et hvidt krystallinsk pulver, der hovedsageligt fremstilles af urinstof, og som primært anvendes til fremstilling af laminater, harpikser, trælim, støbepulver og papir-/tekstilbehandlinger.

(23)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(24)

Som det fremgik af den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger , har følgende varer samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land (Kina), og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(25)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(26)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at ændre foranstaltningernes form. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugernes interesser.

(27)

Kommissionen undersøgte navnlig, om de omstændigheder, der lå til grund for anvendelsen af en fast told og minimumsimportpris, har gennemgået en betydelig og varig udvikling, og om den faste told og minimumsimportprisen forvolder EU-erhvervsgrenen alvorlig og vedvarende skade.

(28)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(29)

Som nævnt i betragtning 1 og 3 er formen af de antidumpingforanstaltninger, der er genstand for denne undersøgelse, en minimumsimportpris på 1 153 EUR pr. ton for tre kinesiske eksporterende producenter, en minimumsimportpris på 1 346 EUR pr. ton for en fjerde kinesisk eksporterende producent og en fast told på 415 EUR pr. ton for alle andre kinesiske eksporterende producenter. Denne told var baseret på data om den normale værdi, der blev vurderet for den dengang gældende undersøgelsesperiode (den 1. januar 2009 til den 31. december 2009) i det daværende referenceland, dvs. Indonesien (jf. betragtning 78 og 79 i den oprindelige forordning).

(30)

Årsagerne til foranstaltningernes form blev forklaret i afsnit 3.3 i den oprindelige forordning. Det blev navnlig konstateret, at salgspriserne for melamin efter undersøgelsesperioden varierede mellem 1 200 EUR og 1 500 EUR pr. ton, hvilket var mellem 300 EUR og 600 EUR over den gennemsnitlige salgspris i undersøgelsesperioden for den pågældende undersøgelse. En specifik told baseret på de priser, der var gældende i den pågældende undersøgelsesperiode, ville »begrænse en yderligere prisstigning på melamin, som ville få en alvorlig indvirkning på de samlede brugeres forretning« .

(31)

I overensstemmelse med begrundelsen for den fornyede undersøgelse, jf. punkt 4 i indledningsmeddelelsen, undersøgte Kommissionen således, om de omstændigheder, der berettigede indførelsen af antidumpingforanstaltningen i dens nuværende form (minimumsimportprisen og den specifikke told), stadig er til stede. Kommissionen undersøgte også, om antidumpingforanstaltningens form fortsat opvejer virkningerne af den dumping, der blev konstateret i tidligere undersøgelser, og dermed forhindrer, at EU-erhvervsgrenen forvoldes skade.

(32)

Omkostningerne ved melamin afhænger i vid udstrækning af gasprisen. Melamin kan fremstilles enten af urinstof eller ammoniak. I den oprindelige undersøgelse, som de nuværende foranstaltninger er et resultat af, blev det rapporteret, at gas udgjorde næsten 50 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med melamin .

(33)

I den nuværende undersøgelse fandt Kommissionen, at der siden indførelsen af den oprindelige forordning er sket strukturelle ændringer på de europæiske gasmarkeder. I betragtning af gassens andel af omkostningerne ved melamin havde disse ændringer en alvorlig indvirkning på produktionsomkostningerne for melamin.

(34)

Frem til 2021 tegnede Rusland sig for en betydelig del af gasforsyningerne til Unionen. Ruslands andel af EU's import af rørledningsgas faldt faktisk fra over 40 % i 2021 til ca. 8 % i 2023 . I den lange foregående periode mellem 2010 og 2021 udgjorde russisk gas mellem 30 % og 45,5 % af EU's gasimport . Som følge heraf blev EU's gasbrugere sikret relativt stabile priser. Ifølge Kommissionen blev gassen i 9-månedersperioden fra april 2010 til december 2010 forud for afslutningen af den oprindelige undersøgelse i gennemsnit handlet til 19,08 EUR/MWh på den nederlandske TTF-børs (»TTF«) . Mellem 2011 og 2020 svingede gaspriserne mellem 6 EUR/MWh og 28 EUR/MWh. Fra anden halvdel af 2021 begyndte EU's gaspriser at stige til meget højere niveauer end hidtil set. Denne tendens blev forværret efter Den Russiske Føderations uprovokerede militære aggression mod Ukraine fra marts 2022. Siden da er importen af naturgas fra Rusland, der sendes via rørledninger, i vid udstrækning blevet erstattet af import af gas i form af LNG fra andre oprindelseslande eller af import af naturgas navnlig fra Norge . Denne ændring i gasforsyningsinfrastrukturen var en yderligere faktor, der bidrog til hurtigt stigende gaspriser. Den 22. august 2022 steg gaspriserne meget kraftigt til et rekordniveau på 339,20 EUR/MWh for gas, der handles på TTF . Desuden anses investeringerne i LNG-infrastrukturen på grund af deres størrelse for uigenkaldelige. Det er derfor rimeligt at antage, at de fleste medlemsstater, selv efter den nævnte militære aggressions ophør, sandsynligvis ikke igen vil kunne købe gas til så lave priser, som da den oprindelige undersøgelse blev gennemført, og minimumsimportprisen blev fastsat til og med 2020.

(35)

Selv efter at gaspriserne begyndte at stabilisere sig i begyndelsen af 2023, forblev den gennemsnitlige gaspris imidlertid højere, end den havde været i en sammenhængende periode før 2021. I den nuværende undersøgelsesperiode blev der i gennemsnit handlet gas til [50-60] EUR/MWh , hvilket er ca. tre gange højere end gennemsnitsprisen i perioden april-december 2010. Den 29. september 2023, som var den sidste handelsdag i den nuværende undersøgelsesperiode, blev naturgas handlet til 41,86 EUR/MWh på TTF . Dette er betydeligt lavere end det høje niveau, der blev observeret i august 2022, men stadig betydeligt højere end niveauerne frem til (og inklusive) første halvår af 2021.

(36)

I den betragtede periode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, dvs. fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009, lå EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger på mellem 1 054 EUR og 1 229 EUR pr. ton . Fra den 1. januar 2012 til den 31. marts 2016, som var den betragtede periode, der blev anvendt i den første udløbsundersøgelse, varierede omkostningerne mellem 1 036 EUR og 1 144 EUR pr. ton . I 2019 beløb EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger sig til 980 EUR pr. ton . I alle de perioder, som Kommissionen undersøgte mellem 2006 og 2019, forblev EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger pr. ton melamin derfor bemærkelsesværdigt stabile, idet forskellen mellem den laveste (980 EUR) og den højeste (1 229 EUR) kun var på 25,4 %.

(37)

I størstedelen af den betragtede periode, fra den 1. januar 2021 til den 30. september 2023, lå EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger derimod på mellem 1 611 EUR og 3 132 EUR pr. ton. 2020, som er det første år i den betragtede periode, indgår ikke i perspektivet, fordi de forholdsvis lave omkostninger i det pågældende år blev realiseret under påvirkning af den økonomiske afmatning i forbindelse med covid-19-pandemien. Dette illustrerer, i hvilket omfang de hurtigt stigende gasomkostninger (jf. betragtning 34) påvirkede EU-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger.

(38)

Ansøgerne fremførte, at naturgas, vigtige naturgasbaserede inputmaterialer og damp under hensyntagen til de nuværende gaspriser tilsammen udgjorde 80 %-90 % af EU-producenternes samlede anslåede produktionsomkostninger. Det blev ikke anfægtet af CCCMC .

(39)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at gasomkostningerne siden den oprindelige undersøgelse er steget betydeligt, i absolutte tal og dermed i relative tal, hvilket betragtes som en relevant ændring i omstændighederne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(40)

Ansøgerne hævdede, at omkostningerne i forbindelse med overholdelse af de europæiske miljørammer er steget siden den oprindelige undersøgelse. Den vigtigste miljøordning, som EU-erhvervsgrenen er omfattet af, er EU's emissionshandelssystem (ETS). ETS blev oprindeligt oprettet i 2005. Det betyder, at ETS allerede eksisterede på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse. Siden da er der imidlertid sket betydelige ændringer af ETS, hvilket direkte har ført til betydeligt højere produktionsomkostninger, som skal bæres af EU-producenterne.

(41)

CCCMC bemærkede, at det ikke fremgik af anmodningen, hvor stor en andel omkostningerne til overholdelse af miljøreglerne udgjorde af de samlede produktionsomkostninger, og satte generelt spørgsmålstegn ved betydningen af sådanne omkostninger. I denne forbindelse pegede CCCMC på tilgængeligheden af gratis kvoter under ETS-ordningen. CCCMC hævdede også, at eventuelle omkostninger i forbindelse med overholdelsen af ETS burde opvejes af den nyligt indførte kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) .

(42)

Ifølge de beviser og prognoser, som ansøgerne har fremlagt, vil omkostningerne i forbindelse med retten til at udlede CO2 indtil 2026 overstige fordelen ved de gratis kvoter for emissioner, der forårsages af fremstillingen af de input, der er nødvendige for at producere melamin. De data, der blev indberettet i anmodningen, viste, at prisprognoserne for virksomhedens samlede forurenende emissioner vil stige mellem [55 % og 135 %] mellem 2021 og 2026.

(43)

Med hensyn til miljøomkostninger hævdede CCCMC, at Kommissionens fremlæggelse af en ændring på kun en procent uden at angive en relevant referenceværdi eller omkostningssammenhæng var meningsløs.

(44)

Kommissionen gentog, at det angivne interval omfattede den laveste og den højeste anslåede stigning i miljøomkostningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter. Det er ikke usædvanligt, at stigningstakterne varierer betydeligt fra virksomhed til virksomhed med forskellige emissionsindkøbspolitikker. Derudover blev de nøjagtige tal pr. virksomhed betragtet som fortrolige forretningsoplysninger.

(45)

For så vidt angår kompensation af omkostninger afholdt af EU-erhvervsgrenen i henhold til CBAM var Kommissionen enig med ansøgerne og bekræftede, at melamin ikke er berettiget til beskyttelse i henhold til CBAM.

(46)

Ansøgerne påpegede også, at der siden den oprindelige undersøgelse er konstateret en generel prisinflation. De faktorer, der førte til inflationen, omfattede først og fremmest de strukturelle ændringer på gasmarkederne, der er forklaret i betragtning 34, men også flaskehalse i forsyningskæderne og stigende efterspørgsel. Hvis den minimumsimportpris på 1 153 EUR pr. ton, der blev indført i den oprindelige undersøgelse, var blevet justeret med de årlige inflationsrater, der blev offentliggjort af Eurostat, ville en minimumsimportpris på mindst 1 474 EUR være resultatet for 2022. Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenens salgspriser for melamin steg helt op til 3 196 EUR pr. ton (gennemsnit for 2022, jf. tabel 7), og at de kinesiske importpriser var helt oppe på 1 990 EUR pr. ton (gennemsnit for 2022, jf. tabel 3). Selv om priserne efterfølgende faldt i den nuværende undersøgelsesperiode, skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger stadig var på 3 069 EUR i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. tabel 7).

(47)

CCCMC fandt, at Unionens inflationsrate toppede i 2022, men efterfølgende faldt, fordi de underliggende årsager til inflationen var forsvundet, f.eks. den kraftige stigning i gaspriserne og melaminefterspørgslen efter covid-19-pandemien. Kommissionen var enig i, at den generelle prisinflation toppede i 2022, og at inflationen siden da er faldet. Priserne og dermed omkostningerne ligger imidlertid stadig på et niveau, der ligger betydeligt over niveauet i 2009, som var undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Der er ingen tegn på, at inflationens samlede indvirkning på priserne siden 2009 sandsynligvis vil vende.

(48)

I den oprindelige undersøgelse gav brugerne udtryk for betænkeligheder med hensyn til sikkerheden for en tilstrækkelig melaminforsyning til overkommelige priser .

(49)

I anmodningen fremførte ansøgerne, at EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet er ca. 60 % højere end EU-forbruget og er steget betydeligt siden 2009. De fremførte også, at salget til EU-markedet prioriteredes frem for eksportmarkeder, og de ville derfor være i stand til at levere til hele EU-markedet, hvis det var nødvendigt.

(50)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg med over 20 % mellem 2009, dvs. undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, og den nuværende undersøgelsesperiode. I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet 476 874 ton, jf. tabel 5, mens forbruget var på 339 676 ton (jf. tabel 1). EU-erhvervsgrenen er derfor i stand til om nødvendigt at forsyne hele EU-markedet.

(51)

CCCMC hævdede, at EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet siden 2006 konstant har været større end EU-forbruget, og så derfor ikke nogen ændring i omstændighederne med hensyn til EU-erhvervsgrenens evne til at forsyne EU-markedet .

(52)

Kommissionen afviste CCCMC's påstand og den tilgang, hvorefter EU-erhvervsgrenens samlede uudnyttede kapacitet siden 2009 blev betragtet isoleret fra andre relevante faktorer. Som anført i betragtning 57 er forsyningssituationen på EU-markedet generelt blevet forbedret i betragtning af EU-erhvervsgrenens øgede kapacitet kombineret med en større import fra tredjelande til rimelige priser.

(53)

Fra 2006 til 2009, dvs. referenceperioden for den oprindelige undersøgelse, var EU-erhvervsgrenens markedsandel i gennemsnit på 80 % og faldt aldrig til under 74 %. Tilsvarende var denne markedsandel mellem den 1. januar 2012 og den 31. marts 2016 i gennemsnit på 77 % (jf. tabel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1171), mens den i 2019, dvs. det år, der sluttede, før referenceperioden for denne undersøgelse begyndte, var på 73 % (jf. tabel 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/2653).

(54)

I anmodningen fremførte ansøgerne, at EU-erhvervsgrenens markedsandel var styrtdykket som følge af de kinesiske eksporterende producenters aggressive prisfastsættelse. Da EU-erhvervsgrenens markedsandel havde ligget på mellem 73 % og 80 % i en lang periode, som forklaret i betragtning 53, var den kun på 48,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. tabel 6), hvilket udgør en væsentlig ændret omstændighed. Kommissionen bemærkede, at markedsandelen for importen fra Kina derimod steg fra kun 6,5 % i 2009 til 29,2 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Som nævnt i betragtning 56 steg importen fra andre tredjelande også og bidrog dermed til EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele, men i mindre omfang end importen fra Kina gjorde det.

(55)

Ansøgerne fremførte i anmodningen, at importen fra tredjelande i tilfælde af forsyningsknaphed kunne udfylde eventuelle huller som følge af et eventuelt stigende forbrug.

(56)

Kommissionen bemærkede, at den samlede markedsandel for importen fra andre tredjelande end Kina var på 6,2 % i 2009 (jf. tabel 12 i forordning (EU) nr. 1035/2010), og at niveauet for denne markedsandel sammen med EU-erhvervsgrenens daværende markedsandel på 85 % havde været en af hovedårsagerne til ændringen af toldens form til en fast told . Markedsandelen for importen fra tredjelande er steget betydeligt siden da og udgjorde 22,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket viser, at tredjelandsproducenter har opbygget en kapacitet, der kan bidrage til at dække forbruget på EU-markedet og sikre en sund konkurrencesituation på lige vilkår.

(57)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at forsyningssituationen på EU-markedet har ændret sig betydeligt siden den oprindelige undersøgelse. Mens den eneste væsentlige kilde til import i 2009 var Kina, og hvor en mangel på melamin på EU-markedet efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger kunne have ført til betydelige prisstigninger (jf. betragtning 63 i den oprindelige forordning), var denne situation klart anderledes i den nuværende undersøgelsesperiode med mange vigtige importkilder (som skabte et retfærdigt konkurrencemæssigt pres) og desuden en meget større produktionskapacitet i EU-erhvervsgrenen.

(58)

I den nuværende undersøgelse fastslog Kommissionen, at flere omstændigheder har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse, navnlig med hensyn til EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, men også på forsyningssiden. Siden 2021 har der været en kraftig stigning i produktionsomkostningerne i Unionen, hvilket har medført, at den skade, som dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen, ikke længere kunne forhindres effektivt af minimumsimportpriserne og den specifikke told, der gælder for alle andre virksomheder, baseret på omkostninger og priser i 2009. EU-erhvervsgrenen led derfor skade, jf. betragtning 134. Mens bekymringer med hensyn til tilgængeligheden af tilstrækkelige melaminforsyninger til brugerne havde været hovedårsagen til indførelsen af foranstaltningerne i deres nuværende form i den oprindelige undersøgelse, er forsyningssikkerheden for brugerindustrien samtidig blevet betydeligt forbedret siden 2009.

(59)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om de ændrede omstændigheder, der blev konstateret under afsnit 3.5.2., med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.

(60)

Flere parter satte i deres indlæg spørgsmålstegn ved, om ændrede omstændigheder kunne anses for at være af varig karakter. Nogle af indlæggene blev indgivet forud for fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger. Alle disse påstande er sammenfattet i dette afsnit.

(61)

Med hensyn til den kraftige stigning i gaspriserne hævdede CCCMC, at naturgaspriserne ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode var faldet betydeligt fra tidligere toppunkter. Denne udvikling viste ifølge CCCMC, at eventuelle ændringer i omstændighederne, i dette tilfælde de drastisk forhøjede gaspriser, kun var af midlertidig karakter. CCCMC fremførte endvidere, at priserne på naturgas, som var det vigtigste input til fremstilling af melamin, var faldet til næsten samme niveau som før midten af 2021.

(62)

Tilsvarende mindede European Panel Federation (»EPF«) om, at den vigtigste faktor, der påvirker melaminproducenternes produktionsomkostninger, var omkostningerne ved naturgas. Siden 2023 er naturgaspriserne ifølge EPF faldet hurtigt og betydeligt. Den bemærkede, at spotpriserne på naturgas i Europa lå på mellem 28 EUR og 32/MWh i januar 2024, mens de gennemsnitlige spotpriser på naturgas i Europa i 2018 lå på ca. 22 EUR til 23/MWh. Ifølge EPF forventedes gaspriserne ifølge de finansielle markeders prognoser at være meget tæt på det historiske niveau i perioden mellem 2024 og 2026. EPF hævdede, at gaspriserne vendte tilbage til historisk normale niveauer, og at ansøgerne igen kunne konkurrere under foranstaltningernes nuværende form.

(63)

European Producers of Laminate Flooring (»EPLF«) fremlagde en lignende prognose for udviklingen i gaspriserne. EPLF tilføjede, at hvis gaspriserne stabiliseres som forventet, vil inflationsraterne efterfølgende falde. Hvis inflationsraterne faldt, var der til gengæld en forventning om, at de vigtigste centralbanker ville begynde at sænke renterne. Lavere renter ville gøre realkreditlån billigere. Som følge heraf ville fast ejendom blive billigere, hvilket ville føre til et forventet opsving i bygge- og anlægssektoren, som er en vigtig bruger af melaminprodukter.

(64)

Kommissionen var uenig i samtlige ovenstående påstande. Kommissionen fandt det meget usandsynligt, at naturgaspriserne ville falde til de prisniveauer, der blev observeret frem til 2020.

(65)

Med hensyn til påstanden i betragtning 62 bemærkede Kommissionen, at gaspriserne på mellem 28 og 32 EUR/MWh, som EPF havde konstateret i januar 2024, stadig lå betydeligt over priserne på mellem 22 og 23 EUR, som EPF havde konstateret i 2019. Kommissionen bemærkede, at den gennemsnitlige TTF-gaspris i første halvdel af 2024 var på 29,82 EUR/MWh, hvilket er 56 % over den gennemsnitlige TTF-gaspris på 19,08 EUR/MWh, som er gennemsnittet for perioden april-december 2010 (jf. fodnote 16 i denne forordning), og også et godt stykke over den gennemsnitlige TTF-gaspris i perioden 2011-2020. Selv om gasprissituationen i den nuværende undersøgelsesperiode bør betragtes som ekstraordinær, er gaspriserne således stadig betydeligt højere end gennemsnitsprisen til og med 2020.

(66)

De påståede prognoser for de sandsynlige gaspriser frem til 2026 blev ikke yderligere underbygget af EPF. Med hensyn til påstandene i betragtning 61-63 fandt Kommissionen desuden, at det i betragtning af ændringerne i den geopolitiske situation er usandsynligt, at gaspriserne vil stabilisere sig solidt på de niveauer, der er set frem til juni 2021. Siden 2021 er de fleste medlemsstater, der indkøber naturgas direkte fra Rusland gennem rørledninger, begyndt at reducere denne import. Som følge af Ruslands uberettigede og uprovokerede aggression mod Ukraine styrkede og fremskyndede Den Europæiske Union og medlemsstaterne foranstaltningerne for at blive mindre afhængige af russisk gas. Som en del heraf er mindst 17 LNG-terminaler planlagt eller under opførelse . I betragtning af de yderst vigtige investeringer, der er nødvendige for at bygge LNG-terminaler og hele forsyningsinfrastrukturen, og Unionens tilsagn om at bringe afhængigheden af russisk gas til ophør er det yderst usandsynligt, at Unionen igen vil købe russisk rørledningsgas i de mængder og til de priser, den gjorde før 2021, og markedet vil derfor sandsynligvis fortsat opleve priser, der er meget højere end dem, der blev observeret frem til første halvdel af 2021.

(67)

Efter fremlæggelsen af oplysninger kritiserede CCCMC, at Kommissionen med henblik på sammenligningen havde baseret sig på gasprisen på den sidste dag i den nuværende undersøgelsesperiode, som blev noteret til 41,86 EUR/MWh hos TTF, og på gennemsnitsprisen i den nuværende undersøgelsesperiode, som ifølge CCCMC ikke var repræsentativ, i betragtning af de usædvanligt høje priser i den pågældende periode, herunder toppunktet på 339,20 EUR/MWh, som blev nået den 22. august 2022 (jf. betragtning 34 og 35). CCCMC tilføjede, at i betragtning af sammenhængen mellem naturgaspriser og EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger er disse produktionsomkostninger allerede vendt tilbage til eller forventes snart at vende tilbage til »niveauet før krisen«.

(68)

Kommissionen afviste disse påstande. Den mindede om, at den med henblik på at vurdere den varige karakter af den konstaterede ændring i omstændighederne også havde henvist til den gennemsnitlige TTF-gaspris i første halvdel af 2024 (se betragtning 65), som var en periode, hvor priserne klart var faldet fra tidligere og ekstraordinære toppunkter, men stabiliserede sig på niveauer, der var betydeligt højere end niveauet før første halvdel af 2021. Kommissionen bemærkede også, at den gennemsnitlige TTF-gaspris i anden halvdel af 2024 var på 29,82 EUR/MWh, hvilket er et godt stykke over den gennemsnitlige TTF-gaspris i perioden 2011-2020 (se betragtning 65). Heraf følger, at der ikke er tegn på, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger forventes at stabilisere sig på samme niveau som i perioden fra indførelsen af foranstaltningerne til første halvdel af 2021.

(69)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog EPF, at de forventede priser på naturgas i anden halvdel af 2026 ville ligge tæt på de faktiske gaspriser, der blev noteret i juli 2023 (23-25 EUR/MWh). Det ville ikke være langt fra niveauet i 2021. I den sammenhæng henviste EPF til den seneste europæiske økonomiske prognose fra 15. november 2024 .

(70)

Kommissionen bemærkede, at de forventede priser på naturgas for perioden fra andet kvartal 2025 til første kvartal 2026 lå på mellem 43,5 og 47,25 EUR/MWh . Disse priser er mindst 46 % højere end den gennemsnitlige TTF-gaspris, der blev noteret i første halvdel af 2024 (se betragtning 65).

(71)

Baseret på ovenstående bekræftede Kommissionen, at ændringen i indkøbs- og forsyningsmønstret og deraf følgende højere naturgasomkostninger for EU-producenterne anses for at være af varig karakter.

(72)

Hvad angår de omkostninger til overholdelse af miljøreglerne, som skal afholdes af EU-erhvervsgrenen (jf. betragtning 40), er der ingen tegn på, at disse lovgivningsmæssige forpligtelser på miljøområdet snart vil blive afskaffet. Faktisk vil det stadigt stigende fokus på miljømæssig bæredygtighed — vigtigst af alt gennem den europæiske grønne pagt — sandsynligvis medføre stadig højere omkostninger for EU-producenterne i forbindelse med industriens overholdelse af reglerne. De prognoser, som EU-producenterne indtil videre har udarbejdet (jf. betragtning 42), bekræfter dette. Den konstaterede ændring i omstændighederne forventes derfor at være af varig karakter.

(73)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede CCCMC om oplysninger om den relative betydning af de påståede overholdelsesomkostninger i forhold til de samlede enhedsproduktionsomkostninger for melamin, som fortsat var afgørende ved vurderingen af den faktiske betydning af procentstigningen.

(74)

Kommissionen bemærkede, at de miljøomkostninger, som EU-erhvervsgrenen stod over for, tegnede sig for en mindre andel af de samlede produktionsomkostninger for melamin end gasomkostningerne. Det ændrer imidlertid ikke ved, at de observerede ændringer stadig var af væsentlig og varig karakter.

(75)

Med hensyn til inflation (jf. betragtning 46) bemærkede Kommissionen, at den varige karakter af stigningerne i omkostningsposter (gas- og miljøomkostninger) uundgåeligt vil føre til højere priser på den fremstillede vare, dvs. melamin. Desuden vil EU-erhvervsgrenen ønske at overvælte det øgede omkostningsgrundlag på sine salgspriser, når der igen er skabt lige vilkår, fordi den ikke på lang sigt kan bære de tab, den oplevede i 2022 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Et højere melaminprisniveau sammenlignet med de prisniveauer, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, forventes derfor at være af varig karakter.

(76)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CCCMC, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger var højere i den nuværende undersøgelsesperiode end i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at det højere omkostningsniveau forventedes at være af varig karakter.

(77)

Kommissionen henviste til modargumentet vedrørende den varige karakter af de øgede gasomkostninger (jf. betragtning 70), som i lyset af gasomkostningernes vægtning i de samlede produktionsomkostninger for melamin forventes at resultere i, at de samlede øgede omkostninger har en lige så varig karakter.

(78)

Med hensyn til EU-erhvervsgrenens øgede produktionskapacitet pegede undersøgelsen ikke på nogen planer fra EU-producenternes side om at reducere kapaciteten i den nærmeste fremtid. Stigningen i den samlede kapacitet forventes derfor at være af varig karakter.

(79)

CCCMC hævdede imidlertid, at der ikke har været nogen væsentlig (eller varig) ændring i EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet eller evne til at forsyne EU-markedet.

(80)

Kommissionen præciserede, at EU-erhvervsgrenen har tilstrækkelig kapacitet til at dække EU-forbruget. I den forbindelse henviste Kommissionen til de data, der var indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse (jf. tabel 1 og 5). Selv om forbruget aldrig oversteg 427 309 ton om året (konstateret i 2021), var kapaciteten på mindst 476 874 ton om året (konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode).

(81)

CCCMC tilføjede, at faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel til under 30 % i perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 ikke var af varig karakter, fordi det skyldtes ekstraordinære omstændigheder såsom produktionsvanskeligheder hos EU-producenterne og øget efterspørgsel fra brugerne på samme tid. For at kompensere for forsyningsknapheden var brugerne nødt til at være afhængige af større import, hovedsagelig fra Kina.

(82)

Kommissionen bemærkede, at det betydelige fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel var faktuelt og som sådan ikke blev anfægtet af CCCMC. Ifølge Kommissionen skyldtes faldet i markedsandel hovedsageligt den eksponentielle stigning i dumpingimporten fra Kina, der underbød EU-erhvervsgrenens priser (jf. betragtning 102).

(83)

På baggrund af ovenstående blev CCCMC's bemærkninger afvist.

(84)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede SGE, at de omstændigheder, der lå til grund for de gældende foranstaltninger i form af en fast told og en minimumsimportpris, ikke har ændret sig væsentligt og varigt. Med hensyn til tilgængeligheden af melaminimport fra tredjelande bemærkede SGE, at priserne fra tredjelande på visse tidspunkter var lavere end priserne fra Kina, og at forsyningen fra tredjelande ikke var stabil og ikke kunne erstatte importen fra Kina.

(85)

Kommissionen bemærkede, at importpriserne fra tredjelande generelt fulgte markedstendenserne i den betragtede periode. Hvad der er endnu vigtigere er, jf. tabel 4, at markedsandelen for den samlede import fra tredjelande lå inden for et relativt tæt interval på mellem 19,2 % og 22,3 % i den betragtede periode, dvs. at priserne ikke var til skade for EU-erhvervsgrenens markedsandele i samme omfang som de kinesiske priser (jf. tabel 2). Markedsandelene på mellem 19,2 % og 22,3 % ligger også et godt stykke over de kinesiske markedsandele i hele den betragtede periode i den undersøgelse, der førte til de undersøgte foranstaltninger, og Kommissionen var derfor uenig med SGE. Kommissionen var af den opfattelse, at den samlede import fra tredjelande udgjorde en stabil alternativ forsyningsfaktor for EU-markedet.

(86)

SGE gentog en påstand fremsat af brugeren KRP den 30. oktober 2024 og anførte, at den europæiske produktionskapacitet alene ikke kunne dække efterspørgslen. På samme måde satte EPF i sin fremlæggelse af bemærkninger spørgsmålstegn ved de kapacitetstal, som Kommissionen havde vurderet, og som fremgår af tabel 5. EPF hævdede, at to melaminanlæg hos BASF i Ludwigshafen blev lukket permanent ved udgangen af april 2023 . EPF henviste desuden til markedsoplysninger fra deres medlemmer, ifølge hvilke kun OCI og LAT Nitrogen producerede melamin i 2024 med en reduceret kapacitet. Disse producenters fulde produktionskapacitet udgjorde i alt 290 000 ton om året ifølge EPF.

(87)

For at beskytte oplysninger, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger, kunne Kommissionen ikke give oplysninger om tal for de enkelte EU-producenters produktionskapacitet. Den bekræftede imidlertid, at produktionskapacitetstallene i tabel 5 var blevet behørigt kontrolleret. Kommissionen bemærkede også, at de relevante BASF-anlæg ikke blev lukket permanent, som EPF hævdede, men blev udbudt til salg på markedet . Desuden er EPF's tilgang til at udelade kapaciteter, der midlertidigt var uudnyttede eller udbudt til salg, ikke i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis. Det forhold, at EU-producenterne reducerede produktionen, fordi de ikke var i stand til at håndtere urimeligt prissat import fra Kina, som trænger ind på EU-markedet i hidtil usete store mængder, bør ikke forveksles med en permanent reduktion af produktionskapaciteten. EPF's påstand blev derfor afvist. KRP's påstand blev ikke yderligere underbygget og blev derfor også afvist.

(88)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, at de omstændigheder, der er omhandlet i afsnit 3.2.2, har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse, og at disse ændringer er af varig karakter.

(89)

På grundlag af oplysningerne i anmodningen blev samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af de tre ansøgere og to andre producenter. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. De to producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som blev identificeret i anmodningen, er BASF AG, Ludwigshafen (Tyskland) og S.C. Azomures, Targu Mures (Rumænien). Kun BASF registrerede sig som interesseret part. Ingen af de to pågældende producenter fremsatte bemærkninger eller kom med oplysninger i løbet af undersøgelsen.

(90)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 175 786 ton. Tallet blev beregnet på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgernes spørgeskemabesvarelse om makroindikatorer.

(91)

Som nævnt i betragtning 13 udtog Kommissionen en endelig stikprøve af EU-producenter, der tegnede sig for ca. 83 % af den samlede anslåede EU-produktion af samme vare. De tre producenter i stikprøven er ansøgerne.

(92)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) ansøgernes oplysninger om EU-erhvervsgrenens salg af samme vare, delvist krydstjekket med de salgsmængder, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde indberettet, og b) importen af den undersøgte vare til Unionen fra alle tredjelande som anført i Comext-databasen (Eurostat).

(93)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således: Tabel 1 EU-forbrug (i ton) 2020 2021 2022 NUP Forbrug 364 168 427 309 377 704 339 676 Indeks (2020 = 100) 100 117 104 93 Kilde: Eurostat.

(94)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget steg med 18 % fra 2020 til 2021 efter et opsving efter covid-19-pandemien. Samlet set faldt EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode med 7 %.

(95)

Kommissionen beregnede importmængden fra det pågældende land på grundlag af data fra Eurostats statistikker. Den kinesiske markedsandel blev fastsat ved at sammenligne importen med EU-forbruget, jf. tabel 2.

(96)

Importen fra Kina udviklede sig således: Tabel 2 Importmængde og markedsandel 2020 2021 2022 NUP Importmængde fra Kina (i ton) 1 222 27 270 107 506 99 112 Indeks (2020 = 100) 100 2 232 8 800 8 113 Markedsandel for importen fra Kina (%) 0,3 6,4 28,5 29,2 Indeks (2020 = 100) 100 1 902 8 484 8 698 Kilde: Eurostat.

(97)

Importmængden fra Kina blev mere end ottedoblet fra 2020 til den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om 2020 muligvis ikke anses for at være et repræsentativt år på grund af den økonomiske afmatning efter covid-19-pandemien fra 2021 til den nuværende undersøgelsesperiode, blev importen fra Kina fortsat næsten firedoblet.

(98)

I relative tal (jf. indeks i tabel 2) steg markedsandelen for importen fra Kina endnu mere end importmængden og nåede op på næsten 30 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Sammenlignet med 2021 blev markedsandelen mere end firedoblet.

(99)

Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige priser på importen fra Kina på grundlag af Eurostats statistikker.

(100)

Den vejede gennemsnitlige pris på importen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 3 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 NUP Kina 958 1 627 1 990 1 361 Indeks (2020 = 100) 100 170 208 142 Kilde: Eurostat.

(101)

Gennemsnitspriserne på importen af melamin fra Kina steg med 108 % fra 2020 til 2022. Priserne faldt kraftigt med 32 % fra 2022 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(102)

Kommissionen vurderede prisunderbuddet ved at sammenligne a) de vejede gennemsnitlige statistiske priser på importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, fastsat på cif-basis, med passende justeringer for den konventionelle toldsats, antidumpingtold og omkostninger efter importen og b) de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de tre EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet. Den således beregnede underbudsmargen var på 8,5 %.

(103)

Kommissionen overvejede endvidere andre prisvirkninger, navnlig forekomsten af et betydeligt pristryk. Kommissionen bemærkede, at der forekom et pristryk, for så vidt som EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine salgspriser med ca. 53 % fra 2022 til den nuværende undersøgelsesperiode (jf. tabel 7), hvilket var betydeligt lavere end produktionsomkostningerne og dermed førte til et tab på –100,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. tabel 10).

(104)

Kommissionen fastsatte mængden af og priserne på importen fra tredjelande efter samme metode som for Kina (jf. afsnit 3.3.3.1).

(105)

Importmængderne fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 4 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 NUP Qatar Importmængde (ton) 26 256 35 622 37 809 40 360 Indeks (2020 = 100) 100 136 144 154 Markedsandel (%) 7,2 8,3 10,0 11,9 Indeks (2020 = 100) 100 115 139 165 Gennemsnitlig pris (EUR/ton) 824 1 548 2 459 1 644 Indeks (2020 = 100) 100 188 298 200 Trinidad og Tobago Importmængde (ton) 8 370 14 112 11 400 16 320 Indeks (2020 = 100) 100 169 136 195 Markedsandel (%) 2,3 3,3 3,0 4,8 Indeks (2020 = 100) 100 144 131 209 Gennemsnitlig pris (EUR/ton) 850 1 572 2 504 1 379 Indeks (2019 = 100) 100 185 295 162 Indien Importmængde (ton) 2 122 5 520 12 848 9 768 Indeks (2020 = 100) 100 260 605 460 Markedsandel (%) 0,6 1,3 3,4 2,9 Indeks (2020 = 100) 100 222 584 493 Gennemsnitlig pris (EUR/ton) 677 1 446 2 219 1 450 Indeks (2020 = 100) 100 214 328 214 Andre tredjelande Importmængde (ton) 35 311 26 652 15 110 9 180 Indeks (2020 = 100) 100 75 43 26 Markedsandel (%) 9,7 6,2 4,0 2,7 Indeks (2020 = 100) 100 64 41 28 Gennemsnitlig pris (EUR/ton) 800 1 570 2 262 1 502 Indeks (2020 = 100) 100 196 283 188 Samlet import undtagen Kina Importmængde (ton) 72 059 81 907 77 167 75 629 Indeks (2020 = 100) 100 114 107 105 Markedsandel (%) 19,8 19,2 20,4 22,3 Indeks (2020 = 100) 100 97 103 113 Gennemsnitlig pris (EUR/ton) 835 1 557 2 387 1 544 Indeks (2020 = 100) 100 186 286 185 Kilde: Eurostat.

(106)

De vigtigste importkilder uden for Kina var Qatar, Trinidad og Tobago samt Indien. Importen fra hvert af disse lande steg i den betragtede periode med mindst 54 % (Qatar) og op til 360 % (Indien). Indien startede dog fra et meget lavere niveau end de to andre lande i 2020. Markedsandelen for den samlede import fra alle tredjelande, undtagen Kina, steg kun med 5 % i den betragtede periode.

(107)

I den nuværende undersøgelsesperiode lå de gennemsnitlige importpriser for de tre vigtigste kilder bortset fra Kina alle over de gennemsnitlige priser på import fra Kina. Kun priserne på import fra Trinidad og Tobago lå relativt tæt, om end stadig over priserne på import fra Kina (1 379 EUR/ton mod 1 361 EUR/ton). Importmængden fra Trinidad og Tobago udgjorde imidlertid mindre end 20 % af mængden fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode.

(108)

Stigningen i tredjelandenes markedsandel med 2,5 procentpoint i den betragtede periode overskygges klart af stigningen i markedsandelen for importen fra Kina, som udgjorde 28,9 procentpoint. Gennemsnitsprisen på importen fra tredjelande var i den nuværende undersøgelsesperiode betydeligt højere end både EU-erhvervsgrenens salgspris (jf. tabel 7) og den gennemsnitlige importpris fra Kina (jf. tabel 3).

(109)

Med hensyn til vurderingen af, om der forekom skade, skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer baseret på data og oplysninger i ansøgernes spørgeskemabesvarelse, som blev behørigt krydstjekket med oplysningerne i anmodningen og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter samt Eurostats statistikker. Kommissionen vurderede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(110)

De makroøkonomiske indikatorer i forbindelse med den foreliggende sag er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet.

(111)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedssalgspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(112)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 NUP Produktionsmængde (i ton) 401 780 396 575 268 034 175 786 Indeks (2020 = 100) 100 99 67 44 Produktionskapacitet (i ton) 480 578 477 621 477 379 476 874 Indeks (2020 = 100) 100 99 99 99 Kapacitetsudnyttelse (i %) 83,6 83,0 56,1 36,9 Indeks (2020 = 100) 100 99 67 44 Kilde: Ansøgerne.

(113)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 56 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev næsten stabil i den betragtede periode med et minimalt fald på 1 %. Kapacitetsudnyttelsen faldt derfor med 56 %.

(114)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 NUP Samlet salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder 290 888 318 133 193 031 164 935 Indeks (2020 = 100) 100 109 66 57 Markedsandel (%) 79,9 74,5 51,1 48,6 Indeks (2020 = 100) 100 93 64 61 Kilde: Eurostat, ansøgerne.

(115)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 9 % fra 2020 til 2021, men faldt med 52 procentpoint mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode til et niveau på 43 % under niveauet i 2020.

(116)

Efter samme tendens faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 79,9 % til 48,6 %.

(117)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 7 % (jf. tabel 1), og EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 43 % (jf. tabel 6). EU-erhvervsgrenen mistede derfor betydelige markedsandele (jf. tabel 6) i forhold til importen fra Kina (jf. tabel 2).

(118)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og enhedsproduktionsomkostningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Salgspriser i Unionen og produktionsomkostninger 2020 2021 2022 NUP Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton) 928 1 863 3 196 1 498 Indeks (2020 = 100) 100 201 344 161 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 906 1 611 3 173 3 069 Indeks (2020 = 100) 100 178 350 339 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(119)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg eksponentielt til et niveau, der i 2022 var på 250 % og i den nuværende undersøgelsesperiode stadig lå 239 % over det niveau, der blev registreret i 2020. Denne kraftige stigning i produktionsomkostningerne skyldtes primært den meget kraftige stigning i gaspriserne, der begyndte i 2021.

(120)

Salgspriserne fulgte en lignende tendens indtil 2022, hvor de nåede et niveau, der lå 244 % over niveauet i 2020. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt salgspriserne med mere end halvdelen i forhold til 2022. I et indlæg fra den 23. august 2024 understregede ansøgerne, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde var faldet til et uholdbart niveau i modsætning til et betydeligt øget omkostningsgrundlag i den nuværende undersøgelsesperiode.

(121)

Beskæftigelsen, produktiviteten og de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 NUP Antal ansatte 632 642 613 582 Indeks (2020 = 100) 100 102 97 92 Arbejdsproduktivitet (ton/ansat) 524 508 347 231 Indeks (2020 = 100) 100 97 66 44 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 73 491 77 431 86 835 90 642 Indeks (2020 = 100) 100 105 118 123 Kilde: Ansøgerne, de stikprøveudtagne EU-producenter.

(122)

Antallet af ansatte faldt med mere end 9 % fra 2021 til den nuværende undersøgelsesperiode, da EU-erhvervsgrenen begyndte at reducere arbejdsstyrken i en ugunstig markedssituation.

(123)

Arbejdsproduktiviteten faldt kraftigt med 56 % i den betragtede periode i takt med det kraftige fald i produktionen (jf. tabel 5).

(124)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg med 23 % i den betragtede periode, da lønningerne blev tilpasset inflationen og den tidligere vækst.

(125)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 NUP Slutlagre 12 151 5 372 32 163 13 336 Indeks (2020 = 100) 100 44 265 110 Slutlagre i procent af produktionen 3,1 1,4 15,1 9,9 Indeks (2020 = 100) 100 45 488 320 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(126)

Lagerbeholdningerne varierede betydeligt i den betragtede periode. I 2021 lå niveauet 56 % under niveauet i 2020. I 2022 lå niveauet 165 % over niveauet i 2020. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen blev næsten femdoblet fra 2020 til 2022 og mere end tredoblet fra 2020 til den nuværende undersøgelsesperiode. Dette er endnu et tegn på, at EU-erhvervsgrenen i slutningen af den betragtede periode havde stigende vanskeligheder med at sælge sine produkter i lyset af den dramatisk stigende import fra Kina.

(127)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 NUP Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (%) –4,1 12,3 –5,6 – 100,1 Indeks (2020 = 100) - 100 298 - 136 -2 427 Likviditet 12 158 042 95 868 270 -10 678 921 - 118 092 691 Indeks (2020 = 100) 100 789 -88 - 971 Investeringer 25 704 881 32 880 347 46 905 512 75 538 271 Indeks (2020 = 100) 100 128 182 294 Investeringsafkast –10,2 % 46,2 % –7,4 % –94,6 % Indeks (2020 = 100) - 100 455 -73 - 930 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(128)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters fortjeneste som nettofortjenesten før skat ved melaminsalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i det underliggende salg. EU-erhvervsgrenen opnåede først en fortjeneste i 2021, nemlig på 12,3 %. I 2020 og 2022 var det underliggende salg tabsgivende med henholdsvis –4,1 % og –5,6 %. I den nuværende undersøgelsesperiode var tabet på –100,1 %.

(129)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i likviditeten var positiv i 2021. I 2022 og i den nuværende undersøgelsesperiode genererede EU-erhvervsgrenen en negativ likviditet som følge af den negative tendens i rentabiliteten.

(130)

EU-erhvervsgrenens investeringsniveau steg med 194 % i den betragtede periode. Ifølge undersøgelsesresultaterne vedrørte investeringerne næsten udelukkende udskiftning af fuldt afskrevne og brugte aktiver. Det var temmelig tilfældigt, at disse investeringer var koncentreret i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden var investeringerne relativt små i forhold til andre indikatorer, såsom den samlede salgsværdi. Kommissionen anser derfor ikke denne indikator for at være specielt meningsfuld i dette særlige tilfælde.

(131)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, og tendensen fulgte tendensen i den analyserede rentabilitet.

(132)

I en situation med stigende produktionsomkostninger og stigende prisvolatilitet mistede EU-erhvervsgrenen betydelige markedsandele til Kina i den betragtede periode. Importmængderne fra Kina steg eksponentielt og kom ind på EU-markedet til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser. Mod et sådant pres var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at vælte de øgede produktionsomkostninger over på sine salgspriser og led efterfølgende store tab på et hidtil uset og uholdbart niveau.

(133)

Grundlæggende viste alle skadesindikatorer, såsom produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, enhedssalgspriser, markedsandele, rentabilitet og likviditet, en meget negativ tendens i den betragtede periode.

(134)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, i den betragtede periode.

(135)

Efter at have konkluderet, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, og med henvisning til betragtning 27, undersøgte Kommissionen, om den gældende minimumsimportpris og den faste told forvoldte EU-erhvervsgrenen alvorlig og vedvarende skade.

(136)

I første omgang mindede Kommissionen om, at minimumsimportprisen er udformet således, at når priserne når op på niveauer, der ligger betydeligt over minimumsimportprisen, kan de eksporterende producenter eksportere praktisk talt ubegrænsede mængder af den pågældende vare uden at blive pålagt antidumpingtold i Unionen. Dette viste sig at være tilfældet i 2022 og i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor markedspriserne nåede op på sådanne niveauer (jf. tabel 2 og betragtning 97 og 98).

(137)

I anden omgang konkluderede Kommissionen, at importen fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Denne import steg nemlig eksponentielt, dvs. med 8013 % i den betragtede periode (jf. tabel 2), hvilket førte til en betydelig stigning i markedsandele, dvs. fra 0,3 % i 2020 til 29,2 % i den nuværende undersøgelsesperiode på bekostning af EU-erhvervsgrenen, der mistede markedsandele fra 79,9 % til 48,6 % i samme periode. Desuden fandt importen fra Kina sted med faldende priser (jf. tabel 3 fra 2022 til den nuværende undersøgelsesperiode) og underbudspriser (jf. betragtning 102), hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. De udøvede også et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenens priser. Siden 2021 har de faktisk ligget betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser og har, hvad der er endnu vigtigere, siden 2022 ligget under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. På grund af det konstaterede pristryk var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser i den nuværende undersøgelsesperiode i overensstemmelse med stigningen i dens omkostninger, hvilket resulterede i betydelige tab. Andre faktorer, såsom gaspriserne, som var hovedårsagen til en stigning i produktionsomkostningerne, der lå over salgspriserne (jf. data i tabel 7 for 2022 og den nuværende undersøgelsesperiode), bidrog ligeledes til denne skade, men svækkede ikke den konstaterede årsagssammenhæng. Markedsandelen for den samlede import fra tredjelande steg med 13 % i den betragtede periode (jf. tabel 4), hvilket overskygges af den mere end ottedobbelte stigning i importen fra Kina i samme periode (jf. tabel 2). Tilsvarende var den samlede import fra andre tredjelande i gennemsnit næsten 200 EUR pr. ton dyrere end importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra tredjelande svækkede derfor ikke den konstaterede årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

(138)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCMC, at ekstraordinære omstændigheder internt på EU--markedet i anden halvdel af 2022 og i 2023, og ikke importen fra Kina, var den primære årsag til, at EU-producenterne ikke kunne hæve deres priser yderligere for at dække deres produktionsomkostninger og opretholde rentabiliteten.

(139)

Kommissionen afviste denne påstand. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen i 2021 og til en vis grad stadig i 2022 var i stand til at hæve priserne i takt med stigende produktionsomkostninger, mens importen fra Kina trængte ind på markedet til importpriser på 1 627 EUR og 1 990 EUR pr. ton. Kun i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor importpriserne faldt til 1 361 EUR pr. ton, kunne EU-erhvervsgrenen ikke længere sælge til omkostningsdækkende priser. Dette viste klart, at foranstaltningerne ikke opnåede deres tilsigtede virkning, da den billige import fra Kina i øgede mængder var den vigtigste årsag, til at EU-erhvervsgrenen led skade.

(140)

Kommissionen konkluderede derfor, at udformningen af minimumsimportprisen i bund og grund gav kinesiske producenter mulighed for at øge eksportmængderne til lavere priser, hvilket igen forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(141)

Alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse.

(142)

Kommissionen modtog en spørgeskemabesvarelse fra en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, men denne part nægtede at fremlægge en ikkefortrolig udgave af sin besvarelse. De fremlagte oplysninger kunne derfor ikke analyseres.

(143)

Tre brugere og Unilin-gruppen (bestående af to brugere) indsendte spørgeskemabesvarelser. De tre brugere undlod at indsende meningsfulde ikkefortrolige udgaver af deres spørgeskemabesvarelser, og disse indlæg kunne derfor ikke analyseres. Kun Unilin-gruppen fortsatte med at samarbejde under hele undersøgelsen, herunder ved at tillade et kontrolbesøg på stedet (som forklaret i betragtning 18).

(144)

Unilin-gruppen hævdede imidlertid, at den ikke kunne indgive en fuldstændig ikkefortrolig udgave af sine bemærkninger, fordi den ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt ikke var tryg ved at vise visse oplysninger til et bredere publikum. Unilin-gruppen påberåbte sig derfor »ekstraordinære omstændigheder« på grundlag af grundforordningens artikel 19, stk. 2. Kommissionen tog Unilin-gruppens påstand til efterretning. På grundlag af de fremlagte oplysninger kunne den blot fastslå, at både Unilin Groups indkøb hos EU-erhvervsgrenen og dens import fra Kina ikke var repræsentative for brugersektoren som helhed, og at en ændring af foranstaltningernes form ikke unødigt ville forvolde den pågældende part skade.

(145)

Efter fremlæggelsen af oplysninger udtrykte EPF bekymring over Kommissionens vurdering af brugernes interesser, da den tilsyneladende kun baserede sig på de to spørgeskemabesvarelser fra Unilin Group. EPF tilføjede, at stigende omkostninger til melamin mellem november 2022 og november 2023 førte til en enorm stigning i forskellen mellem råpaneler og laminerede paneler, som steg fra et gennemsnit på 30-50 % til 60-124 %.

(146)

Kommissionen præciserede, at den i sin vurdering kun kan basere sig på verificerbare data fra samarbejdsvillige interesserede parter. Ca. 80 brugere blev kontaktet og gjort opmærksom på undersøgelsen ved indledningen heraf. I sidste ende var de data, som Unilin Group fremlagde, det eneste verificerbare brugerindlæg, som Kommissionen havde til rådighed. Kommissionen udvidede ikke sin konklusion vedrørende Unilin Group til at omfatte alle brugere, men da der ikke var andre samarbejdsvillige brugere, rådede den ikke over andre tilgængelige oplysninger til analysebrug.

(147)

Desuden anses EPF's tilgang til at trække omkostningerne ved input i relation til melamin fra en prisforskel på de producerede varer for at være mangelfuld. Prisforskelle kan tilskrives en lang række andre årsager, f.eks. kundernes opfattelse osv., men ikke nødvendigvis og ikke udelukkende en stigning i ét omkostningselement.

(148)

Efter indledningen af proceduren fremførte EPF, at de europæiske træforarbejdningsindustrier tegnede sig for en omsætning på mere end 500 mia. EUR om året og skabte 4 mio. direkte arbejdspladser i Unionen. Panelindustrien, der tegnede sig for 9 % af denne omsætning, spillede en central rolle ved at højne værdien af biprodukter fra fældning og træforarbejdning og levere lette og økonomisk overkommelige varer af høj kvalitet til møbelsektoren og bygge- og anlægssektoren. Enhver ændring af foranstaltningernes form ville derfor have en negativ indvirkning på mange flere ansatte (hos EU's producenter af træbaserede paneler og deres brugerværdikæde i efterfølgende produktionsled), end den ville gavne de ansatte hos EU's melaminproducenter.

(149)

Ifølge Kommissionen havde EPF ikke påvist, hvilken del af den påståede årlige omsætning der vedrørte salg af varer, hvori der indgår melamin, samt hvor relevante omkostningerne ved melamin var i forbindelse med disse varer, og hvor mange arbejdspladser der bidrog til produktion og salg af sådanne varer. Virkningen af ændringen af foranstaltningens form kunne derfor ikke fastslås, og påstanden blev derfor afvist.

(150)

Efter fremlæggelsen af oplysninger beregnede EPF, at omkring 650 000 arbejdspladser i erhvervsgrenen for træbaserede paneler og relaterede sektorer i hele forsyningskæden var forbundet med anvendelsen af melamin, og at alle disse arbejdspladser ville blive alvorligt truet, hvis foranstaltningernes form blev ændret. Kommissionen afviste påstanden, da EPF ikke dokumenterede, hvorfor en værditold på et råmateriale fra et bestemt land i modsætning til en fast told og en minimumsimportpris ville være til skade for disse økonomiske sektorer.

(151)

EPLF hævdede, at kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af den faste told på 415 EUR pr. ton, ikke kunne eksportere til Unionen, fordi denne told var prohibitiv, og at den samlede kapacitet hos de tre kinesiske producenter, der var underlagt en minimumsimportpris, ikke var over 300 000 ton, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at forsyne det europæiske marked. EPLF hævdede endvidere, at EU-brugerne ikke udelukkende ville kunne forlade sig på den europæiske melaminproduktion, navnlig når der kom gang i markedet.

(152)

Kommissionen afviste disse påstande fra EPLF. Forbruget var aldrig højere end ca. 430 000 ton om året. I 2021 var det f.eks. på 427 185 ton. Med en kapacitet på over 476 000 ton (konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 5) ville EU-erhvervsgrenen bestemt være i stand til at dække dette forbrug alene.

(153)

EPLF tilføjede, at deres medlemmer stod over for stadig stærkere konkurrence fra Tyrkiet, da tyrkiske laminatproducenter fortsat kunne importere melamin fra Kina uden at betale antidumpingtold og dermed bære lavere omkostninger end EU-producenterne af laminat.

(154)

EPLF fremlagde ingen beviser til støtte for påstandene om den stærkere konkurrence fra Tyrkiet. Desuden var der ingen tegn på, at brugerne generelt ville blive unødigt skadet på grund af en ændring af foranstaltningernes form (jf. også betragtning 144). Kommissionen afviste derfor påstanden.

(155)

SGE hævdede, at hvis antidumpingforanstaltningens form ændres til en værditold, vil de deraf følgende toldsatser i væsentlig grad øge omkostningerne ved import af den undersøgte vare fra Kina. Hvad værre er, kan sådanne høje satser gøre de kinesiske eksportører ukonkurrencedygtige og potentielt tvinge dem til at trække sig tilbage fra EU-markedet. Det vil give EU-importører og -brugere begrænsede indkøbsmuligheder, primært fra ansøgerne, hvilket vil resultere i et mindre konkurrencepræget EU-marked. Det ville skabe forstyrrelser i forsyningskæden, og købspriserne for melamin ville sandsynligvis stige betydeligt.

(156)

Kommissionen afviste denne påstand. Kommissionen anerkendte, at markedspriserne på melamin sandsynligvis vil stige, da de priser, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, var uholdbare for EU-erhvervsgrenen, og foranstaltningerne i form af en minimumsimportpris og en fast told ikke i tilstrækkelig grad beskyttede EU-erhvervsgrenen mod de eksporterende producenters urimelige handelspraksis, hvilket i alvorlig grad trykkede dens salgspriser (jf. tabel 7). Kommissionen fandt imidlertid også, at med en værditold på mellem 12 % og 65,2 % afhængigt af det konstaterede dumpingniveau vil brugerne generelt kunne købe kinesisk melamin til priser, inklusive told, der er lige så konkurrencedygtige som EU-producenternes salgspriser. Desuden kan brugere også foretage indkøb fra andre lande uden for Unionen, som de har gjort i den betragtede periode (jf. tabel 4).

(157)

Efter fremlæggelsen af oplysninger pegede EPF på den begrænsede produktionskapacitet i Kina. Ifølge EPF toppede Kinas eksport til Unionen i 2022, hvilket betyder, at importen sandsynligvis ikke vil stige ud over den mængde, der blev konstateret i det pågældende år.

(158)

Kommissionen bemærkede, at EPF ikke fremlagde dokumenterede data om den faktiske og den uudnyttede kapacitet i Kina. Under alle omstændigheder var mængden af eksport fra Kina til Unionen i 2022 og den nuværende undersøgelsesperiode allerede meget skadelig for EU-erhvervsgrenen, hvilket bedst kan ses af rentabilitetstallene i tabel 10.

(159)

Kommissionen modtog også bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger fra KRP, som er en bruger af melamin, der er registreret som en interesseret part, men som ikke indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(160)

Ifølge KRP sikrede minimumsimportprisen en fair konkurrence ved at fastsætte en minimumspris. Det gjorde det muligt for EU-producenterne at opnå fortjeneste og samtidig sikre, at brugerne havde adgang til stabile og økonomisk overkommelige forsyninger. Det var således i Unionens interesse at opretholde minimumsimportprisen ifølge KRP. KRP hævdede endvidere, at hvis de nuværende foranstaltninger blev erstattet af en værditold, ville virksomheden stå over for meget højere melaminomkostninger, hvilket ville føre til en betydelig stigning i produktionsomkostningerne. Dette ville svække deres konkurrenceevne, ikke kun på hjemmemarkedet, men også på de internationale markeder og bringe deres forretningsvirksomhed i fare.

(161)

KPR dokumenterede ikke nogen af de fremsatte påstande, og begge påstande blev derfor afvist.

(162)

I mangel af yderligere samarbejdsvilje fra brugere og brugersammenslutninger konkluderede Kommissionen, at brugerne ikke unødigt ville blive forvoldt skade af en ændring af foranstaltningernes form.

(163)

Derfor konkluderede Kommissionen, at der ikke var tegn på, at den foreslåede ændring af foranstaltningernes form ville have en negativ indvirkning på brugerne og/eller importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne.

(164)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager, der viste, at det ikke var i Unionens interesse at ændre formen af foranstaltningerne over for importen af melamin med oprindelse i Kina.

(165)

Som konkluderet i betragtning 134 led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Foranstaltningerne er i deres nuværende form derfor ikke længere tilstrækkelige til at beskytte EU-erhvervsgrenen mod importen fra Kina, som er trængt ind på EU-markedet i hidtil uset høje mængder og til underbudspriser.

(166)

I betragtning af de vurderede ændringer i omstændighederne kan foranstaltningerne i deres nuværende form, som, hvad angår over 80 % af al import fra Kina i NUP, består af en told baseret på en minimumsimportpris på 1 153 EUR/ton, dvs. at der ikke blev opkrævet told, og som for den resterende import udgjorde en fast told på 415 EUR/ton, ikke længere afhjælpe den konstaterede væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og som er forårsaget af importen fra Kina. Navnlig var minimumsimportprisen ikke i stand til at afhjælpe det betydelige underbud (jf. betragtning 102) og det pristryk, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode.

(167)

I begge tidligere udløbsundersøgelser konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenen ikke længere led skade i betragtning af den effektive beskyttelse, som ydes af de gældende foranstaltninger (jf. betragtning 128 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1171 og betragtning 277 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/1776). I den nuværende delvise interimsundersøgelse konkluderede Kommissionen derimod, at foranstaltningerne i deres nuværende form ikke længere var tilstrækkelige til at modvirke den dumping, der forvolder skade.

(168)

Siden 2020 er der sket betydelige udsving i melaminpriserne sammen med udsvingene i priserne på gas, som er det vigtigste input til produktionen af melamin. På visse tidspunkter nåede melaminpriserne et hidtil uset højt niveau, der ikke var blevet observeret i det mindste siden den oprindelige undersøgelse. Efter at have nået disse høje niveauer styrtdykkede priserne hurtigt på grund af en drastisk stigning i importmængderne til lavere priser fra Kina. Dette tvang EU-erhvervsgrenen til at sælge til priser, der lå betydeligt under dens omkostninger.

(169)

Foranstaltningerne kunne i deres nuværende form således ikke længere yde den samme beskyttelse som i de perioder, der blev undersøgt i tidligere udløbsundersøgelser, hvor de havde vist sig at være tilstrækkelige til at beskytte EU-erhvervsgrenen mod at lide skade. De kinesiske producenter eksporterede varer til Unionen til priser, der på én gang underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, men samtidig oversteg den gældende minimumsimportpris, og varerne kunne derfor ikke pålægges antidumpingtold.

(170)

Det følger heraf, at de ændrede omstændigheder havde den virkning, at skaden atter opstod, og at de gjorde foranstaltningernes form ineffektiv med hensyn til at beskytte EU-erhvervsgrenen mod import til underbudspriser.

(171)

På grundlag af ovenstående konklusioner og navnlig konklusionerne om forekomsten af væsentlig skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ændringerne i omstændighederne i forhold til den oprindelige undersøgelse og disse ændringers varige karakter og Unionens interesser fandt Kommissionen, at den nuværende form for antidumpingforanstaltninger over for melamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina ikke længere er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten.

(172)

Kommissionen besluttede derfor at genindføre en værditold for alle virksomheder.

(173)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede SGE og KRP, at genindførelsen af værditold, der blev fastsat for mere end ti år siden, var urimelig. De mente, at hvis de omstændigheder, hvorunder en minimumsimportpris oprindeligt blev indført, havde ændret sig, var de samme oprindelige omstændigheder ligeledes forældede med hensyn til indførelse af værditolden. Derudover blev visse af de værditoldsatser, der skulle genindføres, beregnet ud fra data fra 2009, og kun en sats ud fra data fra 2022. Genindførelsen af værditold var derfor urimelig over for de kinesiske eksporterende producenter, hvis toldsatser blev beregnet på grundlag af data i den oprindelige undersøgelse, som er forældet og ude af trit med de nuværende markedsvilkår.

(174)

Kommissionen betragtede påstandene som ubegrundet. Værditold udgør den form for standardantidumpingforanstaltning, som Kommissionen anvender, når den indfører foranstaltninger efter en undersøgelse. Indførelsen af andre former for foranstaltninger kræver typisk en særlig begrundelse i de pågældende gennemførelsesforordninger, hvilket indførelsen af værditold ikke gør. I denne forordning har Kommissionen i tilstrækkelig grad begrundet de omstændigheder, der førte til den ekstraordinære indførelse af told baseret på minimumspriser i henhold til den oprindelige forordning, og som ikke længere til stede.

(175)

Kommissionen mindede også om, at gennemførelsesforordning (EU) 2023/2653, hvorved Xinjiang blev pålagt en værditold på 12 %, ændrede de gældende foranstaltninger. Inden for rammerne af denne interimsundersøgelse er Kommissionen retligt forpligtet til at gennemgå alle eksisterende foranstaltninger, herunder enhver ændring som den, der blev foretaget ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/2653. Den kan derfor ikke behandle den ændrede foranstaltning, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/2653, anderledes end de oprindelige foranstaltninger.

(176)

SGE og KRP foreslog at justere minimumsimportprisen fra 1 153 EUR/ton til et interval fra 1 300 til 1 400 EUR/ton på grundlag af de seneste spotprisdata, der er indsamlet og offentliggjort af Independent Commodity Intelligence Services (ICIS) . Dette foreslåede prisinterval er udledt af den gennemsnitlige melaminpris for perioden fra juli 2024 til december 2024 som indberettet af ICIS. Under en høring efter fremlæggelsen af oplysninger præciserede SGE, at priserne under den foreslåede minimumsimportprisordning løbende ville blive justeret baseret på de nævnte ICIS-data. I den sammenhæng anså SGE Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 for at være relevant for denne undersøgelse.

(177)

Kommissionen mindede om, at denne interimsundersøgelse var begrænset til foranstaltningernes form. Forslaget fra SGE og KRP medførte imidlertid en ændring af foranstaltningernes niveau, navnlig fra et minimumsimportprisniveau på 1 153 EUR/ton til mindst 1 300 EUR/ton. Kommissionen fandt desuden SGE's henvisning til gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 mangelfuld, da nævnte forordning ikke kun omhandlede en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til en undersøgelse af foranstaltningernes form (se nævnte forordnings betragtning 8, tredje led), men også en delvis interimsundersøgelse begrænset til skade (se nævnte forordnings betragtning 8, fjerde led). Som fastsat i nævnte forordnings betragtning 181 fastsatte Kommissionen i forbindelse med den delvise interimsundersøgelse, der var begrænset til skadesaspektet, en ny ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen og på dette grundlag en ny minimumsimportpris (da foranstaltningerne var baseret på skade). Da denne delvise interimsundersøgelse er begrænset til foranstaltningernes form, er det ikke muligt at ændre foranstaltningernes omfang. SGE's og KRP's forslag måtte derfor afvises.

(178)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af de individuelle toldsatser. Virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(179)

Selv om fremlæggelse af denne faktura er nødvendig for, at medlemsstaternes toldmyndigheder kan anvende de individuelle toldsatser, er det ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af de individuelle toldsatser er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(180)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af en individuel toldsats, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, eller en ændring i omstændighederne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse eller en interimsundersøgelse. Ved en sådan undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(181)

De individuelle toldsatser, der er angivet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(182)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle toldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som dokumenterer, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(183)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en ændring af de gældende foranstaltningers form. Alle parter fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(184)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(185)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har afgivet en positiv udtalelse —