Endelig antidumpingtold på import af biodiesel fra Kina

(1)

Den 20. december 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af biodiesel med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 7. november 2023 af European Biodiesel Board (»klageren« eller »EBB«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for biodiesel, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Importen af biodiesel er i øjeblikket omfattet af antidumpingforanstaltninger, når den har oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA«) , og af udligningsforanstaltninger, når den har oprindelse i Argentina , Indonesien eller USA .

(4)

Den 19. juli 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter fremsatte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne af dumpingmargenen. Disse bemærkninger vedrørte imidlertid den metode, som Kommissionen anvendte, snarere end skrivefejl. Kommissionen underrettede derfor parterne om, at deres bemærkninger ville blive behandlet i undersøgelsens endelige fase. Én eksporterende producent påpegede en fejl vedrørende formlen for omkostninger efter importen. Kommissionen præciserede, at der ikke var nogen fejl i formlen, men i en forklarende overskrift.

(5)

Den 16. august 2024 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2163 en midlertidig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

(6)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav klageren, en EU-producent, Neste, en EU-leverandør af biobrændstofoplagring, Chane, en EU-indsamler af brugt madolie (»UCO«), Quatra N.V., China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (»CCCMC«) og de tre stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter skriftlige bemærkninger for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(7)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med klageren, EU-producenten, Neste, den stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producent, EcoCeres, CCCMC, en forretningsmæssigt forbundet importør, Excellence New Energy B.V., og EU-leverandøren af biobrændstofoplagring, Chane.

(8)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger informerede to samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, Kommissionen om mindre fejl i deres navne som opført i bilag 1. Kommissionen undersøgte påstandene og korrigerede virksomhedernes navne i overensstemmelse hermed.

(9)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(10)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(11)

Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring hverken med Kommissionens tjenestegrene eller med høringskonsulenten.

(12)

Analysen af nogle bemærkninger til den endelige fremlæggelse førte til ændring af dumpingberegningerne og dumpingmargenerne. Den 16. december 2024 informerede Kommissionen alle interesserede parter om ændringerne ved en yderligere fremlæggelse af oplysninger, der var begrænset til de foretagne ændringer. Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger.

(13)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøveudtagningen, blev betragtning 7-24 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(14)

I betragtning 25 i forordningen om midlertidig told hedder det, at Kommissionen i den undersøgelsens endelige fase vil afgøre, om den ville indrømme en individuel undersøgelse, som en eksporterende producent havde anmodet om.

(15)

I betragtning af undersøgelsens kompleksitet, strukturen hos den eksporterende producent, der anmodede om en individuel undersøgelse, samt de lovbestemte frister, der gælder for undersøgelsen, konkluderede Kommissionen, at en individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og ville forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen, og den besluttede at afvise partens anmodning om individuel undersøgelse.

(16)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til undersøgelsesperioden og den betragtede periode, blev betragtning 29 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(17)

I den foreløbige fase accepterede Kommissionen at udelukke SAF fra denne undersøgelses anvendelsesområde, jf. betragtning 41 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Quatra N.V. og EBB, at udelukkelsen af SAF fra undersøgelsen ville være i strid med visse af EU's bæredygtighedsmål. EBB tilføjede, at udelukkelsen ville øge Kinas fremtidige kapacitet for SAF (til over 200 % af Unionens efterspørgsel i 2025) og bremse investeringer i SAF-produktionen i Unionen. Ifølge EBB ville de kinesiske producenter let kunne omstille deres produktion af hydrogenbehandlet vegetabilsk olie (»HVO«) til produktion af SAF, da produktionsprocesserne er næsten ens. EBB hævdede desuden, at en udelukkelse af SAF ville kunne få operatører til at opfylde dekarboniseringsmålene i vejsektoren ved hjælp af kinesisk SAF, som tæller dobbelt i forhold til EU's mål, i stedet for at benytte HVO/FAME fremstillet i Unionen, hvilket dermed ville kunne forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade. I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse fastholdt EBB sine bemærkninger om stigende SAF-kapaciteter i Kina, den kinesiske industris skift fra HVO til SAF og færre investeringer i produktionen af SAF i Unionen.

(19)

Neste anfægtede udelukkelsen af SAF fra foranstaltningernes anvendelsesområde med den begrundelse, at SAF er indbyrdes udskiftelige og i konkurrence med HVO. Virksomheden hævdede, at både HVO og SAF er carbonhybridbaseret biodiesel uden oxygenindhold, og at HVO-anlæg let kan indstilles til at producere HEFA-SPK . Både HVO og SAF er på et overordnet plan biodieseltyper og har således det samme grundlæggende formål: at blive anvendt i transportsektoren af slutbrugere af vedvarende brændstoffer til vejtransport som selvstændigt brændstof eller blandet med fossil diesel, idet standard EN 590 og EN 15940 tillader (HEFA )-SAF i blandinger. Ifølge Neste kan HEFA-SAF fra et teoretisk og teknisk perspektiv blandes i brændstof til vejtransport og erstatte HVO for så vidt angår B7- eller B30-brændstoffer osv. uden nogen teknisk inkompatibilitet. Virksomheden bemærkede endvidere, at varer i henhold til WTO-lovgivningen ikke behøver at være fuldstændig indbyrdes udskiftelige for at være »samme vare«.

(20)

Efter Nestes opfattelse vil HVO og HEFA-SAF være konkurrerende varer, for så vidt som at EU's direktiver om vedvarende energi (»direktivet om vedvarende energi« ) giver medlemsstaterne mulighed for at anvende HEFA-SAF/blandede SAF til at opfylde blandingsmandaterne for vejtransport.

(21)

Ovenstående kombineret med udelukkelsen af SAF fra foranstaltningerne og kinesiske producenters mulighed for at udnytte hele deres produktionskapacitet til at producere HEFA-SAF vil angiveligt resultere i en overflod af kinesiske SAF, der erstatter HVO for så vidt angår blandingsmandaterne for vejtransport under tilvalgskategorien, og i en deraf følgende reduktion af produktionen af FAME, HVO og HEFA-SAF/blandede SAF i Unionen. Neste fremhævede Kinas planer om massive investeringer på området og, at kinesiske HVO-producenter, der producerer HEFA-SAF, let kunne maksimere deres SAF-produktion og endda omstille deres produktion til sidstnævnte, da begge produkter ville blive fremstillet på samme anlæg.

(22)

I betragtning 40 i forordningen om midlertidig told anerkendte Kommissionen de begrænsede forskelle i produktionsprocessen og de grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber ved (HEFA-) SAF i forhold til HVO. I lyset af Nestes og EBB's argumenter kan SAF imidlertid ikke realistisk set anses for at være indbyrdes udskiftelige med biodiesel til lavere priser, som anvendes i vejtransportsektoren eller i konkurrence med HVO/FAME. Det bemærkes, at Neste selv erkendte, at »de kommercielle distributionskanaler på nuværende tidspunkt er forskellige, fordi slutbrugerne er forskellige«, at »… HEFA-SAF/blandede SAF i øjeblikket produceres til flybrændstof, og HVO produceres til brændstof til vejtransport«, og at HEFA-SAF i øjeblikket ikke aktivt blev søgt anvendt som brændstof til vejtransport af kommercielle årsager. Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion om, at SAF i øjeblikket har et andet anvendelsesformål og ikke kan anses for at være indbyrdes udskiftelige eller i konkurrence med HVO/FAME, og at de derfor kan udelukkes fra denne undersøgelse.

(23)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse var Neste uenig i Kommissionens konklusion ovenfor. Neste fremførte desuden, at citaterne fra dens udtalelser i betragtning 22 var en sammenlægning af elementer, som ikke afspejlede partens overordnede budskab. For så vidt angår sammenlægningen af elementer gentog Kommissionen sit synspunkt om, at parten selv anerkendte, at man i øjeblikket ikke aktivt søgte at anvende HEFA-SAF til brændstof til vejtransport af kommercielle årsager, eftersom Neste skrev, at »mens man i øjeblikket måske ikke aktivt søger at anvende HEFA-SAF til brændstof til vejtransport af kommercielle årsager, er dette irrelevant med henblik på denne analyse, fordi det er muligt fra et teknisk perspektiv.« Kommissionen anså citeringen af Nestes udtalelse som ensbetydende med en bekræftelse på, at SAF på nuværende tidspunkt har en anden anvendelse end HVO/FAME, hvilket understøtter Kommissionens overordnede konklusion i betragtning 22. Kommissionen mente ikke, at de divergerende synspunkter med hensyn til, hvorvidt HVO's og FAME's tekniske egenskaber gør dem (u)egnede til anvendelse inden for luftfart , ville kunne ændre dens konklusion.

(24)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse gentog Neste, at HVO og SAF er samme vare og indbyrdes udskiftelige for så vidt angår forpligtelsen vedrørende blandingsmandater for vejtransport og gentog de bemærkninger, der er sammenfattet i betragtning 19-21, idet den bemærkede behovet for at beskytte produktionen af SAF i Unionen. Neste tilføjede, at den tilvalgsordning, der er omtalt i betragtning 20, betyder, at de endelige anvendelser HVO/FAME og SAF de facto er de samme i det omfang, at kun parter med forpligtelser i forbindelse med vejtransport kan kræve emissionsreduktioner i forbindelse med forpligtelserne vedrørende blandingsmandater for vejtransport for brugen af SAF. Neste anførte, at et flyselskab, når det anvender SAF, kan anmode om et certifikat for reduktion af emissioner og opnå kreditpoint, som det efterfølgende vil kunne sælge til parter med forpligtelser i forbindelse med vejtransport. Disse parter ville kunne anvende de pågældende kreditpoint til at opfylde deres forpligtelse vedrørende blandingsmandater for vejtransport. Kommissionen var ikke enig i, at denne praksis gør HVO/FAME og SAF indbyrdes udskiftelige, i og med at fysiske SAF i øjeblikket ikke anvendes i brændstof til vejtransport, og at de derfor ikke kan anses som værende indbyrdes udskiftelige eller i konkurrence med HVO/FAME. SAF markedsføres separat fra HVO/FAME til forskellige slutbrugere, hvilket understreger deres forskellige anvendelsesformål.

(25)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse fremførte Neste, at HVO og SAF er samme vare med den begrundelse, at begge kan tariferes under samme KN-kode, dvs. under den nye KN-kode 2710 19 42 for bæredygtige brændstoffer. Kommissionen afviste Nestes bemærkninger, fordi tariferingen under KN-koder ikke ændrer det særlige anvendelsesformål for SAF.

(26)

I den foreløbige fase afviste Kommissionen krav om, at HVO skulle udelukkes fra undersøgelsen.

(27)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog EcoCeres, at HVO burde udelukkes fra undersøgelsen ved at henvise til argumenter, der blev tilbagevist i forordningen om midlertidig told.

(28)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCMC, at HVO burde udelukkes fra undersøgelsen. Parten anførte, at HVO er en dieselerstatning af høj kvalitet og en ny teknologisk udvikling (sammenlignet med FAME), og gentog derefter bemærkningen i betragtning 48 i forordningen om midlertidig told om, at HVO's fysiske og kemiske egenskaber i højere grad ligner egenskaberne for konventionel diesel end egenskaberne for FAME, og bemærkningen i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told om, at kun HVO kan anvendes i ren form i motorer. CCCMC tilføjede, at FAME kun teoretisk blev anvendt som dieselerstatning, og at B100 sjældent anvendes i stedet for diesel på grund af dens nedre brændværdi (energiindhold), og fordi der for B100 som hovedregel er behov for ændringer af motoren (og endda for blandinger med biodiesel over B7 ). I henhold til CCCMC ville anvendelse af B100 være en undtagelse, der ikke kan understøtte, at FAME og HVO er indbyrdes udskiftelige. At de ikke er indbyrdes udskiftelige understøttes yderligere af, at råvarer ville påvirke FAME's filterblokeringspunkt (»CFPP«), hvilket ikke gør sig gældende for HVO's CFPP. CCCMC anførte desuden, at FAME ikke kan anvendes på alle årstider i alle medlemsstater, og at HVO ikke (kun) bør sammenlignes med RME , som det var tilfældet i forordningen om midlertidig told, men også med andre biobrændstoftyper. CCCMC anførte, at Kommissionen ikke havde fremlagt beviser for sin erklæring om, at markedet opfatter FAME og HVO som bæredygtige alternative brændstoffer til dieselmotorer i transportsektoren. CCCMC mindede om Kommissionens holdning i en tvist vedrørende palmeolie fra Malaysia (DS600 ), hvor blandingsproducenter var bekymrede over, hvilke biobrændstoffer de blander, og konkluderede derefter, at de endelige forbrugere var bekymrede over de råvarer, der anvendes i produktionen af biobrændstoffer, og også over CFPP-værdien.

(29)

Kommissionen afviste derfor CCCMC's påstand ovenfor. Det er uden betydning, at HVO blev bragt i omsætning senere end FAME. Bemærkningerne i betragtning 48 og 53 i forordningen om midlertidig told blev behandlet og afvist i samme dokument. Hvad angår påstanden om, at FAME almindeligvis anvendes i blandinger, modsiger dette ikke, at B100 er et reelt alternativ i transportsektoren, og at det er kompatibelt med de fleste Euro VI-motorer , hvilket specialister i transportsektoren selv anerkender. I modsætning til CCCMC's bemærkning er der ikke altid behov for ændringer af motorer i køretøjer, der er kompatible med blandinger over B7, hvilket f.eks. fremgår af en lang liste over køretøjer, der kan køre på B10 i Frankrig. FAME er indbyrdes udskiftelig med HVO, da FAME kan anvendes i ren form og i blandinger i alle årstider, når dets CFPP er korrigeret med tilsætningsstoffer og/eller andre komponenter, hvis og i det omfang det er nødvendigt. Selv hvis Kommissionen anerkender, at blandingsproducenterne er bekymrede over egenskaberne ved den biodiesel, der forarbejdes, underminerer dette ikke FAME's og HVO's indbyrdes udskiftelighed. Blandingsproducenterne skal sikre sig, at det endelige produkt ved pumpen opfylder standarder og andre krav, men de skal stadig betragte FAME og HVO, uanset oprindelse, som generiske varer (i fysiske egenskaber/specifikationer) . Kommissionen bemærkede, at det af panelrapporten i tvisten DS600 fremgår, at PME , RME og SBME (dvs. FAME fremstillet af henholdsvis palmeolie, rapsolie og sojabønneolie) samt HVO fremstillet af palmeolie, rapsolie og sojabønneolie har lignende eller samme egenskaber, endelige anvendelsesformål, og at de relevante forbrugere i høj grad betragter dem som indbyrdes udskiftelige . Med hensyn til påstanden om, at de endelige forbrugere er bekymrede over råvarerne og CFPP-værdien, var Kommissionen ikke enig, for så vidt som at sådanne oplysninger generelt ikke er tilgængelige på tankstationer.

(30)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 30-57 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(31)

Den 14. august 2024 meddelte Kommissionen Jiaao, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(32)

I brevet om anvendelsen af grundforordningens artikel 18 mindede Kommissionen om, at den delte sine kontrolrapporter med Jiaao, hvori den bl.a. beskrev de problemer, den havde konstateret under kontrolbesøgene. Gruppen gav ikke udtryk for uenighed i redegørelsen for de kontrolbesøg, der var registreret i kontrolrapporterne.

(33)

Kommissionen påpegede endvidere, at Jiaao indgav et betydeligt antal revisioner af forskellige tabeller i spørgeskemaet ud over den oprindelige spørgeskemabesvarelse og besvarelsen af mangelskrivelsen enten lige før påbegyndelsen af eller under kontrolbesøget.

(34)

Vigtigst af alt anførte Kommissionen de uoverensstemmelser, den bemærkede, med hensyn til de råvarer, der var registreret i gruppens regnskaber, og som blev fundet i dokumenterne vedrørende indkøb af disse råvarer og rapporteret i spørgeskemabesvarelsen, navnlig i tabellerne vedrørende køb af råmaterialer, produktionsomkostninger og salg af færdigvarer.

(35)

Den sene indgivelse af reviderede oplysninger og den inkonsekvente rapportering af råvarer hindrede i væsentlig grad undersøgelsen. Fremlæggelse af reviderede oplysninger på et sent tidspunkt i undersøgelsen forhindrede Kommissionen i at foretage en grundig gennemgang af de indgivne data, herunder en analyse af de indgivne oplysningers interne konsekvens på tværs af forskellige dele af spørgeskemabesvarelsen. Den omstændighed, at gruppen ikke indberettede de faktiske råvarer, der blev anvendt i biodieselproduktionen, men i stedet i vid udstrækning rapporterede, hvad der syntes at være halvfabrikata til den produktion, gjorde det umuligt for Kommissionen at fastslå, om koderne for varetyperne blev oprettet korrekt og konsekvent i de tabeller, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi på den ene side, og i salgstabellen på den anden side. Desuden var det ikke muligt at fastslå, om forbruget af råvarer blev fordelt korrekt og konsekvent pr. varetype. I sidste ende vanskeliggjorde dette anvendelsen af ikkefordrejede omkostninger yderligere, da de omkostninger til inputmaterialer, som Jiaao indberettede, omfattede omkostningerne til råvarerne og omkostningerne ved delvis forarbejdning til et halvfabrikata.

(36)

Endelig blev det konstateret, at én af virksomhederne i gruppen indgav vildledende oplysninger om de forskellige varetyper, som virksomheden fremstillede. Visse varer blev oprindeligt indberettet som den undersøgte vare. Under kontrolbesøget hævdede virksomheden imidlertid, at nogle af varerne ikke kunne betragtes som biodiesel. Først på dette tidspunkt fik Kommissionen et fuldstændigt billede af virksomhedens aktiviteter.

(37)

Virksomheden havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til Kommissionens hensigt om at anvende grundforordningens artikel 18.

(38)

Gruppen bekræftede i sine bemærkninger til artikel 18-brevet, at kontrolprocessen var korrekt dokumenteret i kontrolrapporten. Gruppen hævdede imidlertid, at den i tilstrækkelig grad havde redegjort for årsagerne til uoverensstemmelserne i indberetningen af råvarer under kontrolbesøgene, og at sagsbehandlerteamet havde accepteret dem. Jiaao insisterede på, at manglerne ikke var af en sådan art, at det ville gøre beregningen af rimeligt nøjagtige dumping- og skadesmargener urimeligt vanskelig.

(39)

Gruppen mindede endvidere om, at de revisioner, der blev foretaget umiddelbart inden kontrolbesøget, blev indgivet i overensstemmelse med instrukserne forud for kontrollen. Jiaao hævdede endvidere, at yderligere revisioner afspejlede virksomhedernes faktiske situation som forstået af Kommissionen og efter dennes anmodning.

(40)

Kommissionen bør derfor ikke anse de oplysninger, der er revideret lige før eller under kontrolbesøget, som en væsentlig hindring for undersøgelsen.

(41)

Kommissionen var uenig i Jiaaos bemærkninger betragtning 38. Gruppen redegjorde ganske rigtigt for sin modus operandi. Dette afhjalp imidlertid ikke de uoverensstemmelser, der er beskrevet i betragtning 35.

(42)

Med hensyn til fremlæggelsen af reviderede oplysninger mindede Kommissionen om, at Jiaao indgav 15 reviderede tabeller lige inden kontrolbesøgets påbegyndelse. Selv efter at have modtaget de reviderede tabeller var Kommissionen desuden nødsaget til at anmode om yderligere revisioner, fordi det blev konstateret, at de indgivne oplysninger fortsat var ukorrekte. Når Kommissionen indsamlede de reviderede oplysninger og satte sig ind i gruppens redegørelser, var dette dog ikke ensbetydende med, at sagsbehandlerteamet antog de indgivne oplysninger som værende korrekte eller tilstrækkelige, og det kunne ikke opveje, at de korrigerede oplysninger blev indgivet så sent i kontrolprocessen, at de ikke længere kunne kontrolleres og afstemmes med gruppens regnskaber samt med data, der blev indberettet i andre dele af spørgeskemabesvarelsen.

(43)

Desuden kunne skadesmargenen faktisk beregnes, da det blev konstateret, at de varetyper, der blev indberettet som solgt til Unionen, var i overensstemmelse med den fremlagte salgsdokumentation. De var imidlertid ikke fuldstændig i overensstemmelse med de varetyper, der blev indberettet som producerede. Der blev også fastsat en dumpingmargen for gruppen. Under anvendelse af bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 justerede Kommissionen de ikkefordrejede omkostninger, der blev anvendt til at erstatte gruppens omkostninger til individuelle råvarer, for at tage højde for, at der blev indberettet halvfabrikata i stedet for de oprindelige råvarer, og for ikke at fastsætte den normale værdi for lavt.

(44)

Kommissionen mente derfor ikke, at Jiaao havde fremlagt yderligere oplysninger eller præciseringer, der kunne ændre Kommissionens oprindelige konklusioner om anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen bekræftede anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger for så vidt angår de råvarer, som Jiaao havde indberettet, og fastsættelsen af passende ikkefordrejede omkostninger.

(45)

Kommissionen modtog bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen og den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, som enten vedrørte kilderne og metoden til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger og fortjeneste eller virksomhedsspecifikke beregninger af dumpingmargenen, fra alle stikprøveudtagne eksporterende producenter og fra klageren. EcoCeres og EBB gentog deres bemærkninger under høringerne. Desuden indgav EBB bemærkninger for sent, efter at alle frister for bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger allerede var udløbet.

(46)

Disse bemærkninger fra interesserede parter, herunder de sent fremsatte bemærkninger fra klageren, blev behørigt behandlet i de respektive afsnit i det følgende. I de tilfælde, hvor visse påstande vedrørte virksomhedsspecifikke data og ikke kunne indgå i et ikkefortroligt sammendrag, blev sådanne påstande behandlet i den virksomhedsspecifikke endelige fremlæggelse af oplysninger.

(47)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om forekomsten af væsentlige fordrejninger i biodieselsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), bekræfter Kommissionen sine konklusioner i denne henseende, jf. afsnit 3.2.1 i forordningen om midlertidig told.

(48)

EBB mindede i sit indlæg om, at de foretrak Brasilien som repræsentativt land, fordi dets marked ikke var påvirket af markedsfordrejninger. Parten gentog, at dynamikken på det malaysiske marked i henhold til deres viden om markedet svarer til det indonesiske marked, eftersom der pålægges eksportafgifter langs hele værdikæden for biodiesel, der er faste priser for biodiesel på hjemmemarkedet, og hjemmemarkedet fordeles via et licenssystem . EBB beskyldte endvidere EcoCeres for at give Kommissionen vildledende oplysninger til trods for et solidt kendskab til det malaysiske marked, da de eksporterende producenter har et produktionsanlæg i Malaysia.

(49)

Klageren hævdede, at det var det nødvendigt at justere referenceværdierne for UCO, spildevand fra palmeoliemøller (»POME«) samt salgs- og administrationsomkostningerne og de andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt fortjenesten, hvis Kommissionen insisterede på Malaysia som repræsentativt land.

(50)

Kommissionen anerkendte, at klageren foretrak Brasilien som repræsentativt land. For det første behandlede Kommissionen allerede spørgsmålet om, hvorvidt biodieselmarkederne i hele verden var reguleret gennem statslige foranstaltninger samt specifikke påstande vedrørende Malaysia i betragtning 209-214 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til den påståede fordeling af hjemmemarkedet til producenter på hjemmemarkedet via et licenssystem fremlagde parten ingen beviser. Ud fra de oplysninger, som var til rådighed for Kommissionen, syntes formålet med disse licenser ikke at være en fordeling af markedet mellem et begrænset antal virksomheder. Der var snarere tale om licenser udstedt af de malaysiske myndigheder med henblik på at give virksomheder tilladelse til at udøve aktiviteter inden for produktion af biodiesel — et system, der ikke adskiller sig fra de tilladelser som Agência Nacional do Petróleo, Gás Natural e Biocombustíveis (»ANP«) udsteder i Brasilien.

(51)

For det andet fremlagde klageren ingen beviser, der tydede på, at anvendelsen af oplysninger fra Brasilien ville resultere i væsentligt forskellige referenceværdier for de elementer af den beregnede normale værdi, som EBB i vid udstrækning drøftede i sine forskellige indlæg. For eksempel svarer de brasilianske biodieselproducenters SA&G-omkostninger og fortjeneste baseret på de finansielle oplysninger i sagsakterne stort set til de malaysiske biodieselproducenters. Ligeledes tyder offentligt tilgængelige oplysninger på, at priserne for UCO i Brasilien i undersøgelsesperioden svarede til den referenceværdi, som Kommissionen anvendte i den foreløbige fase.

(52)

Kommissionen mente ikke, at der var nogen grund til at afvise Malaysia som repræsentativt land. EBB's påstande, der specifikt omhandler individuelle referenceværdier, blev behandlet i de respektive afsnit i det følgende.

(53)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte EcoCeres og Zhuoyue bemærkninger til fastsættelsen af ikkefordrejede omkostninger for UCO og POME. Parterne hævdede navnlig, at udelukkelsen af import med oprindelse i Indonesien ikke var berettiget.

(54)

Zhuoyue fremførte i denne forbindelse, at den blotte eksistens af en eksportafgift ikke automatisk resulterede i en fordrejet pris, og at Kommissionen ikke havde fremlagt beviser for en sådan fordrejning. Til støtte for dette argument fremlagde gruppen eksempler på, at importpriserne for UCO og POME med oprindelse i Indonesien svarede til importpriserne for de to råvarer med oprindelse i visse andre lande. Gruppen gentog denne påstand i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(55)

EcoCeres påpegede ligeledes, at den blotte eksistens af en eksportafgift ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at den indonesiske eksportpris for UCO og POME var fordrejet. Virksomheden henviste desuden til tidligere undersøgelser , hvor eksportprisen for rå palmeolie og rå palmekerneolie, som begge var pålagt en eksportafgift i Indonesien, blev anset for at være en passende referenceværdi, der afspejlede markedsprisen.

(56)

Kommissionen bemærkede, at en eksportafgift normalt primært påvirker hjemmemarkedsprisen for de pågældende varer, dvs. prisen for UCO og POME på det indonesiske hjemmemarked. Efter undersøgelsesperioden for de to nævnte undersøgelser (fra oktober 2017 til september 2018 for antisubsidieundersøgelsen vedrørende biodiesel med oprindelse i Indonesien og fra oktober 2020 til september 2021 for antidumpingundersøgelsen vedrørende fedtsyrer med oprindelse i Indonesien) er de lovgivningsmæssige rammer for palmeolie og derivater heraf i Indonesien imidlertid blevet ændret. I den periode, der ligger umiddelbart forud, og som delvist overlapper undersøgelsesperioden for den foreliggende sag, indførte den indonesiske regering nemlig en række lovgivningsmæssige ændringer (f.eks. et eksportforbud i april og maj 2022 , suspension af eksportafgiften indtil oktober 2022 , indførsel af en mekanisme til justering af niveauet for eksportafgiften baseret på udviklingen af de globale priser for rå palmeolie i august 2022 , en sænkning af den grænse, der muliggør en stigning i eksportafgiften ), som muligvis påvirkede markedet for palmeolie og derivater heraf, herunder POME og UCO , i den specifikke periode. Det kunne ikke udelukkes, at disse hyppige lovgivningsmæssige ændringer som minimum forårsagede midlertidige udsving og/eller fordrejninger, der påvirkede både hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne fra Indonesien, og dermed gjorde disse priser uegnede til at blive anvendt som referenceværdi i disse perioder under disse særlige omstændigheder og med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(57)

Det skal desuden bemærkes, at de referenceværdier, der anvendes i de to undersøgelser, som EcoCeres henviste til, og i den nærværende undersøgelse, tjener et andet økonomisk formål og falder ind under en anden retlig ramme i en anden kontekst og med et andet formål. I antisubsidieundersøgelsen vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Indonesien var baggrunden for at fastsætte en referenceværdi kvantificering af fordelene for producenterne. Formålet med referenceværdien var at fastsætte den pris, som ville have været gældende i Indonesien uden de subsidieordninger, der var gældende i undersøgelsesperioden for den pågældende undersøgelse, som fandt sted fra oktober 2017 til september 2018. Partens argument undermineres derfor af, at der er tale om en anden type procedure (den førstnævnte vedrørte subsidier), en anden retlig ramme og kontekst samt en anden relevant periode. For så vidt angår antidumpingundersøgelsen vedrørende fedtsyrer med oprindelse i Indonesien undersøgte Kommissionen, om de råmaterialer, der er pålagt en eksportafgift, opfylder kriterierne vedrørende deres andel af produktionsomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Også her var undersøgelsesperioden en anden (fra oktober 2020 til september 2021). I denne specifikke undersøgelse henholdt Kommissionen sig desuden sig til flere andre referenceværdier for at undersøge, om de relevante kriterier for at fastslå, om der var tale om fordrejninger af råvarepriserne i henhold til denne anden bestemmelse i grundforordningen, var opfyldt. I den foreliggende undersøgelse er formålet med øvelsen at fastsætte en ikkefordrejet pris for POME og UCO som fremherskende i et andet land end Indonesien, dvs. Malaysia som et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen bemærkede, at EcoCeres ikke fremlagde beviser for, at de indonesiske priser ikke blev påvirket af de adskillige lovgivningsmæssige ændringer, som den indonesiske regering havde indført, og at de derfor med sikkerhed var egnede til at blive anvendt som en passende referenceværdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(58)

Endelig er en sammenligning af importprisen for POME og UCO af indonesisk oprindelse med priserne for POME og UCO med oprindelse i andre tredjelande ikke nødvendigvis afgørende, da priserne påvirkes af mange faktorer såsom afstanden til oprindelseslandet, mængden af individuelle forsendelser/kontrakter og den periode, hvor varerne leveres.

(59)

Kommissionen afviste derfor parternes påstande, der er beskrevet i betragtning 53 til 55, og bekræftede udelukkelsen af UCO og POME af indonesisk oprindelse i forbindelse med fastsættelsen af ikkefordrejede omkostninger ved UCO og POME.

(60)

EcoCeres mindede desuden om, at den fremlagde internationale priser for UCO og POME som indsamlet af Argus Biofuels for Kommissionen. Parten gentog, at den fremlagde disse oplysninger i betragtning af de ret begrænsede importmængder af disse to vigtige råvarer i de analyserede potentielle repræsentative lande (med undtagelse af Malaysia) samt, at toldnomenklaturerne i de fleste af de potentielle repræsentative lande (med undtagelse af Malaysia) ikke gjorde det muligt at identificere varer, der ville svare til råvarerne, da de respektive HS-koder omfattede en bred vifte af varer. EcoCeres hævdede, at referenceværdierne ikke kan afvises som en kilde til ikkefordrejede omkostninger alene fordi, det ikke var muligt at fastslå oprindelsen af UCO og POME i Argus Biofuels' internationale priser. Parten henviste til flere tidligere undersøgelser , hvor Kommissionen anvendte internationale referenceværdier med angivelse af en pris for et inputmateriale som leveret til en havn i Kina, eller hvor Kommissionen ikke foretog nogen analyse for at sikre, at den internationale referenceværdi ikke omfattede inputmaterialer af kinesisk oprindelse.

(61)

For det første mindede Kommissionen om, at den primære årsag til ikke at anvende Argus Biofuels' internationale referenceværdier var, at de var beskyttet af ophavsrettigheder, og at parten ikke fik tilladelse fra indehaveren af ophavsretten til de data, der skulle anvendes i undersøgelsen. For det andet fastslog Kommissionen i den foreliggende sag, at Kina er den vigtigste leverandør af UCO på verdensplan, og at Indonesien er en af de vigtigste leverandører af POME. Det forhold, at det blev konstateret, at priserne for de pågældende råvarer er fordrejede i disse oprindelseslande, kan ikke ignoreres i forbindelse med udvælgelsen af den bedst egnede kilde til ikkefordrejede omkostninger. Denne påstand blev derfor afvist.

(62)

I sit indlæg efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog EBB sit forslag om at anvende importpriserne til USA som kilde til ikkefordrejede omkostninger for UCO og POME i stedet for de malaysiske importdata, og den støttede samtidig Kommissionens beslutning om at udelukke UCO og POME af indonesisk oprindelse fra fastsættelsen af ikkefordrejede omkostninger på grundlag af importdata fra Malaysia. Til støtte for sin påstand gjorde EBB følgende gældende: a) Efter udelukkelsen af importen af indonesisk oprindelse var mængderne af UCO (ca. 44 000 ton) og POME (ca. 19 000 ton), der blev importeret til Malaysia, ikke en pålidelig kilde til ikkefordrejede omkostninger. EBB påpegede navnlig, at en enkelt kinesisk biodieselproducents forbrug af UCO som vigtigste råvare er større end den resterende malaysiske importmængde. b) Importmængderne til USA under varekoderne for UCO og POME var betydeligt mere repræsentative (ca. 630 000 ton for UCO og ca. 45 000 ton for POME). Ifølge EBB undlod Kommissionen at redegøre for, hvorfor denne alternative referenceværdi ikke ville være en mere pålidelig kilde til ikkefordrejede priser end de malaysiske importdata, da den afviste partens forslag i den foreløbige fase (se betragtning 233 og 234 i forordningen om midlertidig told). EBB hævdede desuden, at det ikke var en hindring, at USA ikke befinder sig på et udviklingsniveau svarende til Kinas, eftersom Kommissionen havde vide skønsbeføjelser med hensyn til fastsættelsen af en relevant referenceværdi. USA ville i denne henseende ikke blive betragtet som et repræsentativt land, men som en kilde til ikkefordrejede internationale priser, omkostninger og referenceværdier. EBB påpegede, at den i sit indlæg vedrørende valg af repræsentativt land også foreslog Argus Biofuels' internationale referenceværdier, der blev indsamlet uden for det repræsentative land, herunder på geografiske steder, der repræsenterer lande/regioner, som ikke befinder sig på et udviklingsniveau svarende til Kinas. c) EBB satte spørgsmålstegn ved behovet for at skelne mellem spiselige og ikkespiselige fedtstoffer og olier i det repræsentative lands toldnomenklatur. Parten påpegede, at UCO som affald pr. definition ikke er spiselig. Den satte spørgsmålstegn ved behovet for et sådant kriterium ved udvælgelsen af et repræsentativt land i betragtning af, at der i de fleste toldnomenklaturer (Unionen, USA og Kina blev fremlagt som eksempler) ikke er behov for en sådan differentiering. EBB gentog i sit indlæg, at forskellen mellem de importerede og eksporterede mængder af UCO til og fra Malaysia var mistænkelig, da den tyder på, at den mængde UCO, der indsamles pr. indbygger, er 7-10 gange højere end den mængde, der normalt indsamles i Unionen. d) Endelig hævdede EBB, at Kommissionens beregning af de ikkefordrejede omkostninger for UCO var fejlagtig. Parten sammenlignede de importmængder og enhedspriser, der blev fremlagt i det første notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi på den ene side og det andet notat samt forhåndsfremlæggelsen på den anden side . Klageren hævdede, at de ikkefordrejede omkostninger for UCO var blevet deflateret som følge af en fejl begået af Kommissionen.

(63)

Kommissionen forklarede, at der ikke er nogen præcis mængdemæssig grænse for, hvornår import af visse inputmaterialer anses for en upålidelig kilde til ikkefordrejede omkostninger. De eksporterende producenters forbrug kan således betragtes som en indikator for, hvilken mængde der kan afvises for ikke at være tilstrækkeligt repræsentativ. I den foreliggende sag viste de samlede mængder af malaysisk import af UCO og POME, at disse to råvarer på markedet i Malaysia i vid udstrækning blev anvendt til at producere biodiesel. De absolutte mængder efter udelukkelsen af råvarerne af indonesisk oprindelse blev ikke anset for at være så lave, at de førte til fordrejede enhedsimportpriser. Da andelen af POME, der blev importeret til Malaysia fra Indonesien, var betydelig, foretog Kommissionen en prissammenligning for at sikre, at en sådan mængde ikke påvirkede priserne for den resterende import. Prissammenligningen viste, at priserne for den resterende import ikke var i overensstemmelse med priserne for importen fra Indonesien. Der blev foretaget en lignende sammenligning for importen af POME, hvor andelen af importen fra Indonesien var langt lavere. Prissammenligningen mellem den indonesiske import og anden import viste, at priserne for importen fra andre lande heller ikke var påvirket af priserne for importen fra Indonesien.

(64)

Der var derfor ikke behov for en alternativ referenceværdi. Under alle omstændigheder ville importen til USA ikke være en passende kilde til internationale priser, omkostninger og referenceværdier, navnlig hvad angår UCO. For det første omfattede de importværdier og -mængder, som EBB havde oplyst, hele HS-koden 1518 00 . Selv om parten indgav dataene som import under to 8-cifrede varekoder, konstaterede Kommissionen, at den amerikanske toldnomenklatur ikke omfattede andre koder under HS-kode 1518 00 . EBB fremlagde derfor igen importen af en lang række animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier, herunder potentielt import af biodiesel, som en passende kilde til ikkefordrejede omkostninger. Kommissionen havde allerede forklaret (i det første og det andet notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi som nævnt i betragtning 223, 224, 227, 228, 233 og 234 i forordningen om midlertidig told), at en sådan tilgang ikke kan godtages, navnlig for et inputmateriale, der udgør en stor del af produktionsomkostningerne for biodiesel, og når der findes mere præcise og let tilgængelige relevante data i et repræsentativt land.

(65)

For det andet blev nødvendigheden af at skelne mellem spiselige og ikkespiselige fedtstoffer og olier også behandlet i det første og det andet notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi i betragtning 223, 224, 227, 228, 233 og 234 i forordningen om midlertidig told. Som EBB korrekt har bemærket, er UCO et affaldsprodukt. Det ville derfor være forkert at antage, at gennemsnitsprisen på al import af animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier under HS-kode 1518 00 afspejlede den ikkefordrejede pris på UCO. Kommissionen mente, at en begrænsning af udvælgelsen af varekoder til de koder, der omfatter importen af ikkespiselige olier, ville gøre det muligt at bestemme en importpris, der ligger tættere på den faktiske pris for UCO. Kommissionen kunne ikke tage stilling til de angiveligt mistænkelige mængder af importeret og eksporteret UCO, da det ikke var klart, hvordan denne analyse blev foretaget.

(66)

Endelig, som EcoCeres også korrekt påpegede i deres modargumenter, skyldes forskellene i mængder af og priser for importeret UCO, at importdataene i det andet notat og i forhåndsfremlæggelsen var begrænset til Malaysia som det valgte repræsentative land, selv om de i det første notat omfattede flere potentielle repræsentative lande.

(67)

Kommissionen afviste derfor EBB's påstande, jf. betragtning 62.

(68)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Zhuoyue, at Kommissionen ikke burde have medtaget varekode 3823 19 90 i fastsættelsen af de ikkefordrejede omkostninger for brun affaldsolie, madaffald og sæbefod . Gruppen hævdede, at eftersom ovennævnte varekode bl.a. henviser til »Andre varer end sure olier fra raffinering, […]«, bør den udelukkes fra beregningen af referenceværdien, da brun affaldsolie, madaffald og sæbefod er sure olier udvundet ved raffinering af affaldsvarer. Endelig påpegede Zhuoyue, at enhedsværdien af importen under den pågældende varekode er højere end de ikkefordrejede omkostninger, der er fastsat for UCO. Ifølge virksomheden beviser dette, at varer henhørende under varekode 3823 19 90 ikke bør anvendes til referenceværdien for brun affaldsolie, madaffald og sæbefod, da UCO er en råvare af højere kvalitet (med et lavere indhold af frie fedtsyrer) og derfor naturligt bør være dyrere.

(69)

Kommissionen bemærkede, at brun affaldsolie, madaffald og sæbefod ikke nødvendigvis er raffinerede sure olier. Der er snarere tale om affaldsvarer, som i betragtning af deres indhold af frie fedtsyrer mest ligner varer, der tariferes under HS-kode 3823 19 . For at identificere de varekoder, der er egnede til at fastlægge de ikkefordrejede omkostninger for brun affaldsolie, madaffald, sæbefod og brugt blegejord i den henseende, medtog Kommissionen ikke varekoder henhørende under HS-kode 3823 19 , som omfatter palmebaserede varer, i sin overvejelse. Varekode 3823 19 90 er en opsamlingsunderposition, som omfatter varer, der henhører under den specifikke HS-kode, men som ikke tariferes under nogen af de tilsvarende 8-cifrede varekoder. Den udelukker samtidig palmerelaterede varer.

(70)

Desuden anfægter Kommissionen ikke, at UCO i betragtning af dets lavere indhold af frie fedtsyrer er en råvare af højere kvalitet end brun affaldsolie, madaffald eller sæbefod. Ikke desto mindre sammenlignede gruppen enhedsimportprisen for en enkelt varekode med den gennemsnitlige importpris for alle de varekoder, der blev anvendt til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger ved UCO. Værdien af den referenceværdi, der blev anvendt for UCO, var imidlertid højere end den, der blev anvendt for brun affaldsolie, madaffald og sæbefod. De referenceværdier, som Kommissionen anvendte i den foreløbige fase, var således ikke i strid med antagelsen om, at prisen for UCO normalt burde være højere end prisen for de andre nævnte råvarer.

(71)

Kommissionen afviste derfor Zhuoyues påstand, der er beskrevet i betragtning 68, og bekræftede sine konklusioner i betragtning 240 i forordningen om midlertidig told.

(72)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede EcoCeres, at den justering af de ikkefordrejede omkostninger for hydrogen, som Kommissionen havde foretaget i den foreløbige fase, var uhensigtsmæssig. Justeringen førte til en højere referenceværdi. Kilden til de malaysiske omkostninger ved hydrogen svarede imidlertid til vedvarende hydrogen til brug som brændstof. Derfor bør enhver justering af (ikkevedvarende) hydrogen til industriel anvendelse resultere i en lavere referenceværdi. Gruppen foreslog en ændring af den metode, som Kommissionen anvendte i den foreløbige fase.

(73)

Kommissionen anfægtede ikke behovet for tilpasse prisen for hydrogenbrændsel til prisen for hydrogen til industriel brug. I den foreløbige fase anvendte Kommissionen de statistikker, som Clean Hydrogen Partnership havde indsamlet, til en sådan justering. Efter EcoCeres' bemærkninger justerede Kommissionen delvist sin metode til fastsættelse af justeringen. Metoden blev fremlagt for de interesserede parter i det reviderede notat om metoden til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger og fortjeneste i forbindelse med den endelige fremlæggelse. Til beregningen af gruppens dumpingmargen i den endelige fase blev de reviderede ikkefordrejede omkostninger for hydrogen anvendt.

(74)

Efter den endelige fremlæggelse var EcoCeres tilfreds med, at Kommissionen delvist havde revideret sin metode for at justere prisen for hydrogenbrændsel til prisniveauet for hydrogen til industriel brug. Den fremførte imidlertid også, at nedjusteringen burde være større. Til støtte for sin påstand henviste EcoCeres til en undersøgelse af U.S. Energy Information Administration (»EIA«) , som viste, at den købspris for hydrogen, som producenter af kemikalier anvendte, var den laveste blandt alle undersøgte produktionssektorer og betydeligt lavere end den højeste pris, som producenter af elektrisk udstyr, elektriske apparater og elektriske dele betaler.

(75)

Kommissionen undersøgte påstanden og konkluderede, at EIA's resultater som minimum var inkonklusive med henblik på at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for (industrielt) hydrogen. I den af EIA offentliggjorte artikel, som var baseret på de indsamlede data, blev der ikke skelnet mellem brændstof og industrielt hydrogen. Samtidig vedrører de underliggende data gennemsnitspriser for købte energikilder, og det er derfor sandsynligt, at de henviser til hydrogen anvendt som brændstof. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(76)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede EBB, at Kommissionen anvendte deflaterede ikkefordrejede omkostninger for hydrogen, fordi man ikke havde beregnet den gennemsnitlige købspris ud fra Clean Hydrogen Partnerships statistikker på baggrund af et vægtet gennemsnit.

(77)

Kommissionen var uenig heri. Statistikkerne fra Clean Hydrogen Partnership blev ikke fremlagt som et sæt enkeltstående datapunkter, men som en række observationer inden for flere prisintervaller. Kommissionen beregnede et vægtet gennemsnit for intervallernes øvre og nedre grænser og fastsatte dernæst et midtpunkt som et simpelt gennemsnit. Kommissionen mente, at denne metode var den mest hensigtsmæssige med hensyn til det tilgængelige datasæt. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(78)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påpegede EBB, at de priser for elektricitet og naturgas, som Kommissionen anvendte, blev gennemført i Malaysia i henholdsvis 2014 og 2021. Parten mindede om, at Kommissionen i en tidligere undersøgelse , hvor den anvendte de samme kilder til ikkefordrejede omkostninger for elektricitet og naturgas i Malaysia som repræsentativt land, justerede priserne for inflation.

(79)

Kommissionen undersøgte påstanden og konkluderede, at den rent faktisk utilsigtet undlod at justere for inflation i den foreliggende sag. Kommissionen anvendte producentprisindekset til at beregne de reviderede ikkefordrejede omkostninger for elektricitet og naturgas. Da de ikkefordrejede omkostninger for damp blev beregnet på grundlag af de ikkefordrejede omkostninger for naturgas, blev referenceværdien for damp også revideret efter revisionen vedrørende naturgas.

(80)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede EcoCeres, at Kommissionen ikke burde have anvendt producentprisindekset til inflationsjustering, da det var for generelt i betragtning af, at der findes et prisindeks specifikt for energi i Verdensbankens database , som Kommissionen benytter. Derudover var inflationsjusteringen ikke beregnet specifikt for undersøgelsesperioden, som strak sig over to år, da det producentprisindeks, som Kommissionen anvendte, omfattede hele kalenderår. EcoCeres fremførte, at energiprisindekset indeholdt månedlige data, hvilket gjorde det muligt at fastsætte justeringen specifikt for undersøgelsesperioden.

(81)

Kommissionen undersøgte påstanden og konstaterede, at Verdensbankens inflationsdatabase indeholdt et energiprisindeks for Malaysia og for den periode, der skulle benyttes til inflationsjustering. Energiprisindekset for Malaysia var imidlertid baseret på anslåede priser. I den foreliggende sag var det derfor ikke nødvendigvis mere pålideligt eller en mere hensigtsmæssig kilde til oplysninger om inflationen i Malaysia. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(82)

Kommissionen tog dog hensyn til, at den inflationsjustering, der var foretaget i den endelige fremlæggelse, ikke var specifikt tilpasset undersøgelsesperioden, navnlig eftersom producentprisindekset også var tilgængeligt på kvartalsbasis. De ikkefordrejede omkostninger for elektricitet, naturgas og damp blev revideret yderligere på baggrund af inflationsjusteringen efter EcoCeres' bemærkninger til den endelige fremlæggelse. EcoCeres og interesserede parter blev informeret om den reviderede inflationsjustering i en supplerende fremlæggelse af oplysninger og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

(83)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse gentog EcoCeres, at Kommissionen burde have anvendt energiprisindekset i stedet for producentprisindekset. Til at beregne inflationsjusteringen for naturgas burde Kommissionen desuden have anvendt det fjerde kvartal i 2021 som starttidspunkt frem for hele 2021, eftersom den naturgaspris, der blev anvendt som referenceværdi, var den, der var gældende i Malaysia i det pågældende kvartal.

(84)

Kommissionen afviste disse påstande. For det første fremlagde EcoCeres ikke nogen supplerende begrundelse for eller årsag til at anvende energiprisindekset frem for producentprisindekset. For det andet mente Kommissionen, at det var mere relevant at benytte producentprisindekset for hele 2021. Undersøgelsesperioden omfattede et helt år, og inflationsjusteringen blev derfor beregnet ved at sammenligne prisindekset for en periode på fire kvartaler med en forudgående periode af samme varighed.

(85)

EcoCeres fremsatte i sine bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen af oplysninger tre påstande vedrørende de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger. Gruppen gentog sine påstande efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger: a) Det var ikke hensigtsmæssigt at anvende arbejdskraftomkostningerne for »teknikere og beslægtede fagfolk« i Malaysia som referenceværdi for ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger for de kinesiske biodieselproducenter. b) Til at justere arbejdskraftomkostningerne i Malaysia burde Kommissionen have anvendt det malaysiske lønindeks, som kun var tilgængeligt for 2016, i stedet for producentprisindekset. EcoCeres henviste til det malaysiske institut for arbejdsmarkedsinformation og -analyses websted som kilde til lønindekset. c) Til beregning af arbejdskraftomkostninger pr. time burde Kommissionen have anvendt 52,14 uger om året til at omregne den ugentlige arbejdstid til månedlig arbejdstid.

(86)

For det første fastslog Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under kontrolbesøgene, at størstedelen af det personale, der arbejdede i produktionen (f.eks. kontrollokaler og laboratorier), havde en mellemlang uddannelse, hvilket svarer til en videregående uddannelse uden en universitetsgrad, dvs. under en bachelorgrad. I henhold til Malaysia Standard Classification of Occupations (Malaysias standardklassifikation af erhverv) klassificeres erhverv, der bl.a. kræver en videregående uddannelse, der giver et diplom, som ikke svarer til den korteste universitetsgrad (dvs. en bachelorgrad), i gruppen »teknikere og beslægtede fagfolk«. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at anvende dataene for teknikere og beslægtede fagfolk i Malaysia som ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger.

(87)

For det andet indeholder det malaysiske institut for arbejdsmarkedsinformation og -analyses websted kun oplysninger om det nationale lønindeks frem til september 2018. Arbejdskraftomkostningerne skulle dog justeres for inflation i perioden 2016-2023. Kommissionen bekræftede derfor, at det var hensigtsmæssigt at anvende producentprisindekset med henblik på inflationsjusteringen.

(88)

Endelig fandt Kommissionen, at fastsættelsen af arbejdskraftomkostningerne pr. time i Malaysia var tilstrækkelig præcis i betragtning af, at arbejdskraft udgjorde mindre end 1,7 % af de samlede produktionsomkostninger, og at en genberegning af referenceværdien på grundlag af gruppens forslag, jf. betragtning 85, litra c), ville have en ubetydelig indvirkning på den beregnede normale værdi.

(89)

Efter at have gennemgået de årsager, der er nævnt i betragtning 86-88, afviste Kommissionen EcoCeres' påstande, der er anført i betragtning 85, og bekræftede konklusionerne i betragtning 270 i forordningen om midlertidig told.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse gentog EcoCeres, at de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger, der blev brugt til dumpingberegningen, burde anvendes proportionalt i henhold til medarbejdernes uddannelse og/eller færdigheder, jf. påstanden i betragtning 85, litra a).

(91)

Derudover påpegede EcoCeres, at de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger i Malaysia, som Kommissionen anvendte i den endelige fremlæggelse, ikke var pålidelige, da de var baseret på a) forældede oplysninger, som skulle justeres for inflation, og b) på en kilde, som oplyser arbejdskraftomkostninger på et for generelt niveau, hvor der ikke differentieres efter industrisektor eller økonomisk aktivitet. Desuden var inflationsjusteringen ikke fastsat for en periode, som svarer nøjagtig til undersøgelsesperioden. Endelig hævdede virksomheden, at brugen af to forskellige kilder til arbejdskraftomkostningerne (det malaysiske institut for arbejdsmarkedsinformation og -analyse) og for arbejdstid (Den Internationale Arbejdsorganisation) mindskede referenceværdiens troværdighed yderligere.

(92)

EcoCeres nævnte i denne henseende, at Kommissionen i en tidligere undersøgelse havde henvist til data fra Malaysias statistiske kontor for så vidt angår lønninger og arbejdstid. Virksomheden fremlagde også en beregning af ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger baseret på a) data fra Malaysias statistiske kontor for timeløn og b) oplysninger fra forskellige offentlige kilder om yderligere arbejdskraftomkostninger, navnlig forskellige typer af sociale bidrag.

(93)

Kommissionen undersøgte denne påstand. I betragtning af at dataene fra Malaysias statistiske kontor var tilgængelige for undersøgelsesperioden og specifikt for den industrisektor, som biodiesel tilhører, og at der også var tilgængelige oplysninger om yderligere arbejdskraftomkostninger, var det faktisk mere hensigtsmæssigt at anvende de kilder, som EcoCeres foreslog, til fastsættelse af ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger. De yderligere oplysninger, som virksomheden fremlagde, indeholdt alle de elementer, der var nødvendige for at beregne ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger pr. time, såsom løn, arbejdstid, sociale bidrag og andre arbejdskraftomkostninger, der afholdes af arbejdsgiveren. Kommissionen reviderede derfor de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger.

(94)

I lyset af Kommissionens konklusioner vedrørende EcoCeres' påstand, som er beskrevet i betragtning 91 og 92, blev virksomhedens påstand, som er beskrevet i betragtning 90, irrelevant. I den reviderede referenceværdi er der taget højde for industrisektoren, men ikke for medarbejdernes uddannelse og færdigheder. EcoCeres og interesserede parter blev informeret om den reviderede referenceværdi i en supplerende fremlæggelse af oplysninger og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

(95)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte EcoCeres bemærkninger til den reviderede beregning af arbejdskraftomkostninger. Ét af de elementer, der blev taget højde for, var afskedigelsesgodtgørelse, som en medarbejder har ret til, hvis vedkommende har arbejdet i 12 måneder eller mere og haft en månedsløn på op til 4 000 MYR. Afhængigt af ansættelsens varighed havde en medarbejder ret til 10, 15 eller 20 dages afskedigelsesgodtgørelse. Eftersom den beregnede månedsløn var lidt over 4 000 MYR, fastholdt parten, at Kommissionen burde have anvendt en konservativ tilgang og medtaget en omkostning for 10 dages afskedigelsesgodtgørelse i beregningen af referenceværdien.

(96)

Kommissionen bekræftede den metode, der blev anvendt efter den endelige fremlæggelse. Kommissionen anvendte en afbalanceret tilgang og medtog en 15 dages afskedigelsesgodtgørelse i beregningen af referenceværdien. Der var ikke forskel i den gennemsnitlige månedsløn for de forskellige job (produktion, administration, ledelse) inden for den kemiske industri. Kommissionen mente, at de fleste medarbejdere højest sandsynligt havde en løn på under 4 000 MYR, og at de derfor var berettiget til afskedigelsesgodtgørelse i henhold til lovgivningen.

(97)

Efter bemærkningerne til den foreløbige og den endelige fremlæggelse, der er beskrevet og behandlet i betragtning 48-94, reviderede Kommissionen de ikkefordrejede omkostninger ved visse produktionsfaktorer som følger: Tabel 1 Reviderede ikkefordrejede omkostninger ved visse produktionsfaktorer Produktionsfaktor/kategori Produktionsfaktor/beskrivelse Varekoder i den malaysiske toldnomenklatur Datakilde Enhedsværdi (CNY) Måleenhed Andet inputmateriale Hydrogen Ikke relevant Justerede malaysiske hjemmemarkedspriser 3,23 m3 Energi Elektricitet Ikke relevant Malaysiske hjemmemarkedspriser justeret for inflation 0,58 -0,76 kWh Energi Naturgas Ikke relevant Malaysiske hjemmemarkedspriser justeret for inflation 2,08 -2,11 m3 Energi Damp Ikke relevant Malaysiske hjemmemarkedspriser baseret på justerede naturgaspriser 178,56 ton Arbejdskraft Arbejdskraft Ikke relevant Malaysias statistiske kontor 38,15 time

(98)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte EcoCeres og Zhuoyue bemærkninger vedrørende fastsættelsen af de ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste, navnlig medtagelsen af yderligere tre malaysiske virksomheder, der er aktive i sektoren for organiske kemikalier, i den kurv af virksomheder, der blev anvendt til at fastsætte de ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(99)

Begge parter påpegede, at de tre producenter af organiske kemikalier fremstillede produkter, der var for forskelligartede til at afspejle en biodieselproducents finansielle data. Desuden var det ikke klart, hvordan deres finansielle data repræsenterede den manglende produktionsproces, dvs. produktion af biodiesel via hydrogenering, da ingen af de tilføjede virksomheder producerede biodiesel.

(100)

EcoCeres hævdede desuden, at Kommissionen ikke havde redegjort for, hvorfor produktionsprocessen havde en betydelig indvirkning på SA&G-omkostningerne og fortjenesten.

(101)

EcoCeres fremførte også, at Kommissionen ved at anvende finansielle data om malaysiske producenter af organiske kemikalier fra Orbis-databasen modsagde sin tidligere argumentation i nærværende undersøgelse, hvor den havde afvist finansielle oplysninger, der ikke var tilstrækkeligt detaljerede til f.eks. at afgrænse de finansielle resultater for en virksomhed i et segment, der er direkte forbundet med biodieselproduktion. Gruppen påpegede, at de finansielle data fra Orbis heller ikke indeholdt detaljerede segmentoplysninger.

(102)

EcoCeres henviste desuden til tidligere undersøgelser , hvor Kommissionen kun anvendte finansielle oplysninger vedrørende andre varer end den undersøgte vare, hvis der ikke forelå finansielle data om producenter af den undersøgte vare.

(103)

EcoCeres fastholdt endvidere, at hvis Kommissionen insisterer på at udvide den kurv af virksomheder, der anvendes til at fastsætte ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste, bør den benytte en af nedenstående muligheder (i prioriteret rækkefølge): a) Gruppen fremførte, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende finansielle data om virksomheder, der er klassificeret under NACE-kode 20.14 (Fremstilling af andre organiske basiskemikalier ). Den påpegede, at en mere passende NACE-kode ville være 10.41 (Fremstilling af olier og fedtstoffer ), som specifikt omfatter forarbejdning af vegetabilske olier, herunder ved hydrogenering. EcoCeres' fabrik i Malaysia var klassificeret under NACE-kode 10.41 i Orbis-databasen. Gruppen fremlagde også regnskaber fra det lokale malaysiske register for tre virksomheder, der er klassificeret under NACE-kode 10.41. b) Hvis Kommissionen beslutter at anvende finansielle data om malaysiske virksomheder, der er klassificeret som producenter af andre organiske basiskemikalier, bør den i det mindste anvende regnskaber i stedet for finansielle data fra Orbis-databasen. EcoCeres fremlagde regnskaber indhentet fra det lokale malaysiske register for seks malaysiske producenter af andre organiske basiskemikalier. c) Kommissionen bør fjerne finansielle data om IOI ACIDCHEM SDN. BHD., fordi en grundig analyse af virksomhedens profil i Orbis-databasen viste, at virksomheden ikke var klassificeret under NACE-kode 20.14. d) Ud over det foregående punkt bør Kommissionen justere vægten af producenterne af organiske kemikalier i beregningen af det vejede gennemsnit af SA&G-omkostninger og fortjeneste. EcoCeres påpegede, at omkostningerne ved solgte varer hos de enkelte producenter af organiske kemikalier var meget højere end biodieselproducenternes. De påvirkede således værdien af de gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenesten betydeligt, selv om de i realiteten ikke fremstillede den undersøgte vare.

(104)

Endelig fremlagde EcoCeres efter forhåndsfremlæggelsen ajourførte regnskaber for fire biodieselproducenter i Malaysia for regnskabsåret 2023 (tidligere indsendte oplysninger omhandlede regnskabsåret 2022). Gruppen havde indhentet regnskaber fra det lokale malaysiske register.

(105)

Kommissionen bekræftede, at det var nødvendigt at udvide kurven af virksomheder, hvis finansielle data blev anvendt til at fastsætte ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste, for at afspejle forskellene på de forskellige produktionsprocesser, navnlig i forhold til deres rentabilitet. EU-producenten af biodiesel ved hydrogenbehandling af vegetabilske olier, Neste, opnåede en salgsmargenen på 730-880 EUR/ton i undersøgelsesperioden , mens målfortjenesten for biodiesel produceret ved transesterificering (ideelt set opnået i en situation uden skade for EU-producenterne) som fremlagt i den foreløbige fase var betydeligt lavere (ca. 200 EUR/ton). Kommissionen gentog derfor sine konklusioner, jf. betragtning 282 i forordningen om midlertidig told, om, at det er nødvendigt at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste i Malaysia, der afspejler de forskellige typer produktionsprocesser. I betragtning af forskellene i omkostninger og rentabilitet, der er forbundet med de to produktionsmetoder, og for at blive betragtet som rimelige i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), måtte de beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der blev anvendt ved fastsættelsen af den normale værdi, være en kombination af: i) SA&G-omkostninger og fortjeneste forbundet med biodiesel produceret ved transesterificering samt ii) SA&G-omkostninger og fortjeneste forbundet biodiesel produceret ved hydrogenbehandling af vegetabilske olier. For så vidt angår førstnævnte var Kommissionen, jf. betragtning 279 i forordningen om midlertidig told, i stand til at finde umiddelbart tilgængelige data om de relevante producenter af biodiesel fremstillet ved transesterificering. For så vidt angår produktion ved hydrogenbehandling af vegetabilske olier var der ingen umiddelbart tilgængelige data om biodieselproducenter i Malaysia. Derfor benyttede Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste fra malaysiske producenter i samme sektor som producenter af biodiesel ved hydrogenbehandling af vegetabilske olier.

(106)

Kommissionen var uenig med EcoCeres med hensyn til NACE-koden, som er egnet til at udpege virksomheder i en lignende sektor, dvs. en sektor, som omfatter biodieselproduktion. NACE-kode 10.41 hører under hovedgruppe 10 — Fremstilling af fødevarer. Den kunne derfor ikke anses for egnet til at afspejle SA&G-omkostningerne og fortjenesten i den sektor, der omfatter biodieselproduktion.

(107)

Kommissionen bekræftede derfor sin tilgang som beskrevet i betragtning 279-284 i forordningen om midlertidig told, dvs. at de finansielle data om malaysiske biodieselproducenter skal suppleres med finansielle data om producenter af organiske kemikalier i Malaysia.

(108)

Kommissionen tog imidlertid de supplerende regnskaber fremlagt af EcoCeres vedrørende de malaysiske biodieselproducenter og de malaysiske producenter af organiske kemikalier i betragtning.

(109)

I denne henseende indeholdt Orbis-databasen finansielle data om mere end 80 virksomheder, der er klassificeret under NACE-kode 20.14 i Malaysia. EcoCeres fremlagde kun regnskaber for seks af disse virksomheder. For det første bemærkede Kommissionen, at de finansielle oplysninger i regnskaberne svarede til tallene i Orbis-databasen. For det andet, eftersom de virksomheder, der er klassificeret under NACE-kode 20.14, ikke nødvendigvis producerer biodiesel, men snarere udgør en indikator for SA&G-omkostninger og fortjeneste i en bredere sektor, er der ikke behov for yderligere detaljerede analyser, såsom identifikation af det segment, der er direkte relateret til den undersøgte vare. For det tredje kan det i betragtning af det store antal producenter af organiske kemikalier i Malaysia ikke udelukkes, at parten kun fremlagde regnskaber, der ville resultere i ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste til fordel for parten. Kommissionen besluttede derfor at anvende alle ovennævnte umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger: regnskaber for biodieselproducenter, regnskaber for producenter af organiske kemikalier og finansielle oplysninger fra Orbis-databasen om producenter af organiske kemikalier i Malaysia.

(110)

Derudover ønsker Kommissionen at præcisere, at finansielle oplysninger fra Orbis-databasen ikke er uegnede. I forbindelse med udvælgelsen af et repræsentativt land kan adgang til mere detaljerede regnskaber være en grund til at vælge et land frem for et andet. Det betyder imidlertid ikke, at de finansielle oplysninger fra Orbis-databasen ikke kan accepteres med henblik på fastsættelse af ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(111)

Kommissionen gennemgik sin undersøgelse af producenter af organiske kemikalier i Malaysia i Orbis-databasen. Kommissionen konstaterede, at den utilsigtet havde anvendt ikke alene NACE-kode 20.14, men også lignende koder under andre brancheklassifikationer, der findes i Orbis.

(112)

For at ensrette fastsættelsen af de ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste, navnlig for kurven af producenter af organiske kemikalier i Malaysia, reviderede Kommissionen sin søgning i Orbis. I den endelige fase tog Kommissionen kun virksomheder, der anvendte NACE-kode 20.14 som en af deres primære koder i denne brancheklassifikation, i betragtning og udvalgte desuden kun virksomheder, hvor der forelå ikkekonsoliderede regnskaber for 2022 eller 2023 med følgende tilgængelige finansielle oplysninger: omsætning, omkostninger ved solgte varer og fortjeneste. Hvis resultatet af denne søgning var en virksomhed, for hvilken EcoCeres havde indsendt regnskaber fra det lokale malaysiske register, blev regnskaberne anvendt frem for data fra Orbis-databasen. I den forbindelse blev det konstateret, at en af de påståede producenter af organiske kemikalier, hvis regnskaber EcoCeres havde indsendt (Pacific Oleochemicals Sdn Bhd), ikke var klassificeret under NACE-kode 20.14 i Orbis. Denne virksomhed blev ikke taget i betragtning ved fastsættelsen af de ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(113)

Kommissionen afviste EcoCeres' påstand om at justere vægten af producenterne af organiske kemikalier i beregningen af det vejede gennemsnit af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Producenterne af organiske kemikaliers samlede omkostninger ved solgte varer var faktisk højere end biodieselproducenternes samlede omkostninger ved solgte varer. Kommissionen fandt imidlertid, at biodieselproducenterne var tilstrækkeligt repræsenteret i beregningen af det vejede gennemsnit, da de hver især var meget større virksomheder end producenterne af organiske kemikalier.

(114)

Alligevel justerede Kommissionen vægten af de enkelte virksomheder i beregningen af det vejede gennemsnit af SA&G-omkostninger og fortjeneste. For så vidt angår virksomheder, for hvilke der forelå finansielle oplysninger for begge regnskabsår (2022 og 2023), anvendte Kommissionen gennemsnittet for de to år i stedet for blot at lægge tallene for de to år sammen for at undgå at medregne en virksomheds finansielle data to gange i det vejede gennemsnit.

(115)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger glædede EBB sig i sit indlæg over medtagelsen af producenter af organiske kemikalier i forbindelse med fastsættelsen af ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste og hævdede, at Kommissionen kun burde henholde sig til deres finansielle data. I den henseende gentog klageren, at SA&G-omkostningerne og fortjenesten ved malaysisk biodiesel var blevet fordrejet via den automatiske prisfastsættelsesmekanisme, der finder anvendelse på dieselolie, som sælges i detailleddet, og gennem regeringens fastsættelse af prisen på biodiesel.

(116)

Med hensyn til den automatiske prisfastsættelsesmekanisme henviste EBB til en rapport fra International Institute for Sustainable Development , hvoraf det angiveligt fremgik, at den automatiske prisfastsættelsesmekanisme ikke kun påvirkede detailprisen, men hele produktionskæden. Klageren beskyldte EcoCeres for i sine indlæg at have tegnet et forket billede af, hvordan den automatiske prisfastsættelsesmekanisme fungerer, navnlig EcoCeres' påstand om, at kun prisen på brændstof i detailleddet fastsættes ved den mekanisme, og at de faste priser for brændstof kun er til rådighed for forbrugere og visse økonomiske sektorer.

(117)

Med hensyn til den fastsatte pris for biodiesel henviste EBB til følgende oplysninger: — I henhold til GAIN-rapporten om Malaysia af 10. november 2022 anvender Malaysias regering den automatiske prisfastsættelsesmekanisme til at fastsætte priserne for biodiesel. Selv om regeringen ikke oplyste, hvordan den automatiske prisfastsættelsesmekanisme fungerede, blev det i en bredt anerkendt undersøgelse fra University of Technology Malaysia (»UTM«) anslået, hvordan subsidierne fungerede. — I GAIN-rapporten om Malaysia af 3. december 2023 blev det gentaget, at Malaysias regering fastholdt den finansielle støttemekanisme, der finansieres gennem en procentdel af tarifferne for produceret rå palmeolie. Støtten til B10-blandingen blev anslået til 9,7 mio. USD i 2023. — EBB's kilder om det malaysiske marked, der hævder, at prisen for biodiesel fastsættes på baggrund af formlen [prisen for raffineret, bleget og deodoriseret palmeolie + 515 MYR], som bekræftet af de fremlagte beviser .

(118)

Med hensyn til den automatiske prisfastsættelsesmekanisme mente Kommissionen ikke, at EBB havde fremlagt beviser for, at subsidierne blev fordelt i hele værdikæden. For det første anføres det i rapporten fra International Institute for Sustainable Development, at den automatiske prisfastsættelsesmekanisme ikke kun fastsætter brændstofprisen over for kunden, men at mekanismen også regulerer fortjenesten og omkostningerne på produktionssiden (for detailhandlere vil det sige, at formlen i den automatiske prisfastsættelsesmekanisme anvendes til beregning af detailprisen). For det andet viste beregningerne i University of Technology Malaysias undersøgelse, hvordan prisen på biodiesel, som var højere end prisen for fossile brændstoffer, bidrog til stigningen i det subsidie, der var nødvendigt for at dække forskellen mellem den faste detailpris for brændstof og en detailhandlers faktiske omkostninger. Selv om Kommissionen anerkendte, at et subsidie udbetalt til en detailhandler giver en biodieselproducent en vis garanti for en fordelagtig salgspris, skal der tages højde for, at finansieringen af B10-blandingen, som er anslået til 9,7 mio. USD i 2023, ville svare til et subsidie på 0,005 MYR pr. liter af en sådan blanding . Virkningen for biodieselproducenten er således ubetydelig.

(119)

Med hensyn til den påståede fastsatte pris for biodiesel anførte Kommissionen, at EBB ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser. De kilder, som parten henviser til, er fra 2015 og 2017, dvs. længe før undersøgelsesperioden for denne undersøgelse. Desuden var Kommissionen ikke i stand til at fastslå nogen nutidige officielle kilder, der kunne bekræfte forekomsten af en prisfastsættelsesmekanisme for biodiesel, som reguleres af Malaysias regering.

(120)

Kommissionen afviste derfor EBB's påstande i betragtning 115-117.

(121)

Efter den endelige fremlæggelse gentog EcoCeres, at kategorien for organiske kemikalier var for bred. Selv om produktion af biodiesel ved hydrogenbehandling var mere rentabel end ved transesterificering, mente EcoCeres ikke, at Kommissionen forklarede, hvordan den brede kategori af producenter af organiske kemikalier var mere repræsentativ for hydrogenbehandling end produktion af en tilsvarende vare (biodiesel ved transesterificering). EcoCeres fastholdt i denne forbindelse, at hvis Kommissionen insisterede på at udvide kategorien til at omfatte mere end biodieselproducenter, burde den benytte NACE-kode 10.14, som direkte omfatter hydrogenbehandling af vegetabilske olier.

(122)

Kommissionen mindede om, at alle biodieselproducenter, for hvilke der forelå finansielle oplysninger, som forklaret i betragtning 105 producerede biodiesel ved transesterificering. Desuden viste sagsoplysningerne i undersøgelsen tydelige forskelle i rentabilitet for de producenter, der anvender hydrogenbehandling i produktionen, sammenlignet med de producenter, der anvender transesterificering i produktionen. Det var derfor nødvendigt at medtage yderligere virksomheder for nøjagtigt at kunne fastsætte et tilsvarende, ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som er repræsentativt for hele biodieselindustrien, uanset hvilken produktionsproces der anvendes. Kommissionen er uenig med EcoCeres med hensyn til den NACE-kode, virksomheden foreslår. Som forklaret i betragtning 106 henviser NACE-kode 10.14 til hydrogenbehandling af vegetabilske olier i fødevareindustrien. Rentabiliteten for fødevarevirksomheder kan derfor ikke benyttes som indikator for rentabiliteten for virksomheder, der producerer brændstof. I denne situation er de finansielle resultater for virksomheder, der er aktive i samme industrisektor (produktion af organiske kemikalier) som biodieselproducenter, klart den mest relevante indikator for SA&G-omkostninger og fortjeneste for producenter, der anvender hydrogenbehandlingsmetoden.

(123)

Kommissionen afviste derfor påstanden.

(124)

Efter den endelige fremlæggelse gentog EcoCeres sin påstand vedrørende vægten af producenter af organiske kemikalier i fastsættelsen af ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste (se betragtning 103, litra d)). Virksomheden påpegede navnlig antallet af producenter af organiske kemikalier (93 virksomheder) sammenlignet med antallet af biodieselproducenter (7) i datasættet.

(125)

Kommissionen afviste denne påstand og bekræftede sine konklusioner i betragtning 113. Den mente især, at antallet af virksomheder var irrelevant. Det var snarere vægten af biodieselproducenternes omkostninger ved solgte varer i beregningen, der afgjorde repræsentativiteten.

(126)

Endelig fremsatte EcoCeres i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse følgende bemærkninger, der specifikt vedrører de virksomheder, der blev medtaget i fastsættelsen af ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste. a) SA&G-omkostningerne og/eller fortjenesten for en række virksomheder, for hvilke de finansielle oplysninger stammede fra Orbis-databasen, var urimeligt høje. b) Nogle af de virksomheder, for hvilke de finansielle oplysninger stammede fra Orbis, var ikke producenter af organiske kemikalier, dvs. at deres klassificering under NACE-kode 20.14 var forkert. Til støtte for denne påstand fremlagde virksomheden regnskaberne for 38 virksomheder. c) Pacific Oleochemicals Sdn Bhd burde også tages i betragtning, selv om virksomheden ikke var klassificeret under NACE-kode 20.14 i Orbis, da klassificeringen i databasen kan være forkert, og dens regnskaber indikerer, at den faktisk burde være klassificeret som en producent af organiske kemikalier. Virksomheden gentog denne påstand efter den supplerende endelige fremlæggelse. d) Kommissionen havde utilsigtet undladt at medtage de finansielle oplysninger for FIMA Biodiesel Sdn Bhd i formlen til beregning af det vægtede gennemsnit for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(127)

Kommissionen undersøgte bemærkningerne og reviderede, hvor det var relevant, fastsættelsen af ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste som følger: a) Kommissionen fjernede de virksomheder med urimeligt høje SA&G-omkostninger og fortjeneste, som EcoCeres havde anført i sine bemærkninger, fra beregningen og også virksomheder med negative SA&G-omkostninger, hvilke også blev anset for urimelige. b) Kommissionen fjernede virksomheder, som ikke blev anset for at være producenter af organiske kemikalier, fra beregningen. c) Kommissionen korrigerede skrivefejlen og inkluderede de finansielle oplysninger for FIMA Biodiesel Sdn Bhd i den pågældende formel.

(128)

EcoCeres og interesserede parter blev informeret om ovenstående ændringer i en supplerende fremlæggelse af oplysninger og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

(129)

Kommissionen afviste anmodningen om at inkludere Pacific Oleochemicals Sdn Bhd i beregningen af ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste. Virksomheden var faktisk klassificeret under en anden industriel klassificeringskode, og Kommissionen havde ikke nogen beviser i sagsakterne, der med sikkerhed viser, at virksomhedens primære aktiviteter bør klassificeres under NACE-kode 20.14, dvs. producenter af andre organiske basiskemikalier.

(130)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog EcoCeres sin påstand vedrørende de transportrelaterede omkostninger, der var inkluderet i de ikkefordrejede SA&G-omkostninger, som Kommissionen anvendte. EcoCeres henviste i denne forbindelse til, at sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik, og til Rettens afgørelse i Sinopec Chongqing SVW Chemical , hvor Domstolen bekræftede, at Kommissionen skal sikre, at SA&G-omkostningerne fratrækkes transportomkostningerne for de virksomheder, der blev anvendt til at beregne referenceværdien.

(131)

Kommissionen anvendte en kombination af regnskaber fra det lokale register og finansielle data fra Orbis-databasen. Det forhold, at »salgsomkostninger« i regnskaberne eller »andre driftsudgifter« i Orbis kan omfatte transportrelaterede omkostninger, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de pågældende virksomheder har afholdt sådanne omkostninger. Ud af de 19 regnskaber, der var umiddelbart tilgængelige i denne undersøgelse, var der faktisk kun én virksomhed, der i noterne til sit regnskab angav, at den havde afholdt transportomkostninger. Som allerede forklaret i betragtning 280 i forordningen om midlertidig told trak Kommissionen i forbindelse med denne virksomhed de transportrelaterede omkostninger fra virksomhedens SA&G-omkostninger, der blev anvendt til beregningen af de ikkefordrejede SA&G-omkostninger.

(132)

Som forklaret i betragtning 295 i forordningen om midlertidig told valgte Kommissionen desuden at sammenligne eksportprisen og den normale værdi i samme handelsled. Som forklaret i betragtning 291 og 296 i forordningen om midlertidig told blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi tilbage til niveauet ab fabrik.

(133)

Først mindede Retten i CCCME-dommen, som blev afsagt efter Sinopec-dommen, om, at hvis en part anmoder om justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for at kunne sammenligne den normale værdi og eksportprisen med henblik på at fastsætte dumpingmargenen, skal den pågældende part i henhold til retspraksis bevise, at dens påstand er berettiget. Bevisbyrden for, at de specifikke justeringer, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a)-k), skal foretages, påhviler dem, der ønsker at påberåbe sig dem . Det følger heraf, at det i det pågældende tilfælde ligesom i denne undersøgelse påhvilede de interesserede parter i medfør af denne retspraksis at godtgøre, at den ønskede justering var nødvendig, med støtte i de beviser, som de havde fremlagt under undersøgelsen .

(134)

Retten fastslog dernæst, at selv om der kan være behov for justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for at tage hensyn til forskelle mellem eksportprisen og den normale værdi, som kan påvirke deres sammenlignelighed, kan der ikke foretages sådanne fradrag af en værdi, som er beregnet, og som derfor ikke er reel. Denne værdi kan nemlig i princippet ikke påvirkes af elementer, som kan skade sammenligneligheden, da denne er blevet fastsat kunstigt . Ligesom i CCCME-sagen omfattede beregningen af den normale værdi pr. varetype »ab fabrik« i den foreliggende sag desuden et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger, og der forelå ingen oplysninger, der viste, at de pågældende malaysiske virksomheders SA&G-omkostninger omfattede transportomkostninger for levering til kunder. Som forklaret i betragtning 131 blev dataene justeret i overensstemmelse hermed, hver gang sådanne beviser blev fremlagt. I betragtning af, at Kommissionens skønsbeføjelse ved anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10 , var Kommissionens tilgang i overensstemmelse med seneste retspraksis vedrørende udokumenterede påstande om, at beløb for SA&G-omkostninger, der anvendes ved beregningen af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), og som Kommissionen anser for rimelige i handelsleddet ab fabrik, omfatter transportomkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(135)

I betragtning af bemærkningerne til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, der er behandlet i betragtning 98-134, beløb de reviderede ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste sig til henholdsvis 5,88 % og 11,78 %. Kommissionen anså beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste baseret på disse satser for rimelige i handelsleddet ab fabrik.

(136)

I den foreløbige fase accepterede Kommissionen visse anmodninger fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter om at anvende deres egne omkostninger til beregningen af den normale værdi, hvis virksomhederne kunne bevise, at visse inputmaterialer blev købt på markedsvilkår, f.eks. at disse inputmaterialer blev importeret direkte fra et tredjeland uden inddragelse af en kinesisk mellemmand, at leverandørerne ikke var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter, og at priserne blev forhandlet og betalt i udenlandsk valuta.

(137)

I overensstemmelse med sine konklusioner om fastsættelsen af de ikkefordrejede omkostninger ved UCO og POME, der er omhandlet i betragtning 232, 238 og 263 i forordningen om midlertidig told, accepterede Kommissionen imidlertid ikke omkostningerne ved UCO og POME med oprindelse i Indonesien.

(138)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog de stikprøveudtagne eksporterende producenter, at en sådan tilgang ikke var berettiget. Da den detaljerede begrundelse vedrørte virksomhedsspecifikke oplysninger, behandlede Kommissionen bemærkningerne i de respektive virksomhedsspecifikke endelige fremlæggelse af oplysninger.

(139)

Under hensyntagen til overvejelserne i betragtning 56-59 om fastsættelsen af ikkefordrejede omkostninger for UCO og POME afviste Kommissionen de påstande, der er nævnt i betragtning 138.

(140)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Jiaao bemærkninger til den metode, som Kommissionen anvendte, da den erstattede omkostningerne ved de forskellige typer råvarer, som gruppen anvender, med ikkefordrejede omkostninger. Gruppen fremsatte forslag til, hvilken referenceværdi der bør anvendes for at afspejle de ikkefordrejede omkostninger ved disse råvarer. Samtidig beskrev gruppen disse råvarer som forskellige typer UCO.

(141)

Kommissionen afviste påstanden, da gruppen i undersøgelsesperioden solgte biodiesel fremstillet af forskellige råvarer til Unionen. Dette blev understøttet af den tilsvarende salgsdokumentation og den bæredygtighedscertificering, som Jiaao havde opnået . Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende en enkelt referenceværdi for alle typer råvarer. Som forklaret i afsnit 3.1 bemærkede Kommissionen, at der var uoverensstemmelser mellem de råvarer, der var registreret i gruppens regnskaber og i de respektive købsdokumenter, og de råvarer, som blev indberettet i de oplysninger, der blev fremlagt i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen anvendte de foreliggende faktiske oplysninger og anvendte de ikkefordrejede omkostninger fra det repræsentative land på en sådan måde, at risikoen for undervurdering af den normale værdi fjernes.

(142)

De nærmere oplysninger i Jiaaos påstand, der er beskrevet i betragtning 140, blev kun fremlagt i den følsomme udgave af gruppens bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Derfor uddybede Kommissionen sine besvarelser af bemærkningerne i den virksomhedsspecifikke endelige fremlæggelse af oplysninger.

(143)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede EcoCeres, at Kommissionens tilgang specifikt hvad angår denne gruppe førte til dobbelttælling af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kun den følsomme udgave af gruppens indlæg indeholdt nærmere oplysninger om påstanden. Derfor blev påstanden behandlet nærmere i den virksomhedsspecifikke endelige fremlæggelse af oplysninger.

(144)

I den forbindelse konkluderede Kommissionen, at den fuldt ud afspejlede alle omkostningselementer, der var relevante for det handelsled ab fabrik, hvorpå den normale værdi blev beregnet, og fortjeneste ved beregningen af den normale værdi uden dobbelttælling af sådanne omkostningselementer og fortjeneste. Kommissionen afviste derfor partens påstand, jf. betragtning 143.

(145)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte nogle eksporterende producenter også bemærkninger til den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte værdien af ikkefordrejede omkostninger ved en fabrik i det repræsentative land, for så vidt som den vedrører transportomkostningerne for visse inputmaterialer fra grænsen til fabrikken.

(146)

Kommissionen tog, når det var berettiget, disse bemærkninger i betragtning og reviderede beregningen af transportomkostningerne. I betragtning af disse oplysningers følsomme, virksomhedsspecifikke karakter blev de nærmere detaljer fremlagt for de berørte eksporterende producenter i de virksomhedsspecifikke endelige fremlæggelser af oplysninger.

(147)

Ved fastsættelsen af den normale værdi i den foreløbige fase justerede Kommissionen i relevante tilfælde den normale værdi for en ikkefordrejet værdi af biprodukter. I den foreliggende sag var biprodukterne af en sådan art, at de ikke blev genanvendt i biodieselproduktionen, men solgt til tredjeparter. Den normale værdi blev derfor fratrukket den ikkefordrejede værdi af biprodukter og ikke den ikkefordrejede værdi af materialer, der anvendes i biodieselproduktionen.

(148)

I sine bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen og den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Jiaao følgende påstande: a) Forbruget af inputmaterialer, der er forbundet med biproduktet, er irrelevant for salget af biproduktet, da inputmaterialerne anvendes samtidigt i biodieselproduktionen. b) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, skal Kommissionen beregne den normale værdi på baggrund af ikkefordrejede omkostninger og priser. Det er imidlertid ikke tilladt at foretage en justering af den normale værdi på grundlag af den ikkefordrejede værdi af et biprodukt. c) Det var ikke korrekt, da Kommissionen trak den ikkefordrejede værdi af biproduktet fra den normale værdi, som ikke kun omfatter omkostningerne til inputmaterialer, energi, arbejdskraft, indirekte produktionsomkostninger, men også SA&G-omkostninger og fortjeneste. Tværtimod burde Kommissionen have fratrukket den mængde inputmaterialer, der blev anvendt til produktionen af biprodukter, og derefter have anvendt nettomængden af inputmaterialer til at fastsætte den normale værdi for den undersøgte vare.

(149)

For det første ønsker Kommissionen at påpege den manglende konsekvens i Jiaaos ræsonnement, når gruppen på den ene side hævdede, at forbruget af inputmaterialer er irrelevant for salget af biprodukter, da inputmaterialerne anvendes samtidigt i biodieselproduktionen. På den anden side hævdede gruppen imidlertid, at Kommissionen burde have trukket forbruget af inputmaterialer til produktionen af biprodukter fra den indberettede samlede forbrugte mængde.

(150)

Ikke desto mindre fulgte Kommissionen sin faste praksis, da den anvendte justeringen for biproduktet. Hvis et biprodukt sælges til tredjeparter, uanset om de er forretningsmæssigt forbundne eller ikke, udgør biproduktets ikkefordrejede værdi fra et repræsentativt land dets salgsværdi og ikke dets omkostninger. En sådan ikkefordrejet salgsværdi omfatter producenten af et sådant biprodukts produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste. Den ikkefordrejede værdi af et sådant biprodukt skal derfor fratrækkes den samlede værdi af en beregnet normal værdi.

(151)

Kommissionen afviste derfor Jiaaos påstande vedrørende justeringen for biprodukter.

(152)

Som anført i betragtning 48-151 reviderede Kommissionen dumpingmargenerne som følge af påstande fra interesserede parter.

(153)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Endelig dumpingmargen EcoCeres Group: — ECO Biochemical Technology (Zhangjiagang) Co. Ltd. — EcoCeres Limited 10,0 Jiaao Group: — Zhejiang EastRiver Energy S&T Co., Ltd. — Zhejiang Jiaao Enproenergy Co., Ltd. — Jiaao International Trading (SINGAPORE) PTE. Ltd. 35,6 Zhuoyue Group: — Longyan Zhuoyue New Energy Co. Ltd. — Xiamen Zhuoyue Biomass Energy Co., Ltd. 23,4 Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget 21,7 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 35,6

(154)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påpegede EcoCeres ændringer i EBB's makrodata (nemlig et fald i salgsmængderne) og hævdede, at makrodata opnået ved at ekstrapolere de makroøkonomiske tal, der udelukkende var baseret på data fra EBB-medlemmer og/eller kunder hos EBB's retlige repræsentanter, ikke var repræsentative for EU-erhvervsgrenen som helhed, og at de var misvisende.

(155)

Kommissionen bemærkede, at EBB havde ajourført makrodataene som følge af fejl, der blev konstateret under kontrolbesøget. Kommissionen konkluderede, at disse makrodata var repræsentative for EU-erhvervsgrenen. For det første satte EcoCeres ikke spørgsmålstegn ved betragtning 2 i forordningen om midlertidig told hvad angår EBB's repræsentativitet med hensyn til EU-erhvervsgrenen for biodiesel. For det andet var EBB's ekstrapoleringer baseret på en stikprøve af virksomheder, der tegnede sig for over 40 % af EU-produktionen, og de omhandlede kun to indikatorer. Det var indikatorer, for hvilke EBB ikke fandt alternative data, nemlig beskæftigelse og salgsmængde i Unionen .

(156)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var CCCMC uenig i, at EBB's besvarelse af makrospørgeskemaet var positivt bevismateriale i overensstemmelse med WTO-reglerne. Parten hævdede, at den foreliggende sag kan sidestilles med sagen EU — Biodiesel (Argentina) (DS473 ), og at der ikke var noget, der tydede på, at Kommissionen udviste »særlig omhu« med henblik på at sikre, at EBB's data var korrekte. CCCMC kritiserede Kommissionens erklæring i betragtning 308 i forordningen om midlertidig told om, at ingen af parterne havde fremsat bemærkninger til EBB's tal for EU-produktionen, fordi den sidste version blev indgivet længe efter, at fristen for indgivelse af oplysninger af relevans for den foreløbige fase var udløbet (og at CCCMC derfor ikke havde nogen sikkerhed for, at Kommissionen havde taget højde for bemærkninger i forbindelse med forordningen om midlertidig told). CCCMC kritiserede, at der ikke forelå nogen oplysninger om Kommissionens skøn over SAF og om, hvordan udbyderen af markedsoplysninger, Stratas, indsamlede data, navnlig under hensyntagen til forskellen mellem det samlede EU-forbrug som fastsat af Stratas (tilgængeligt i t24.004736) og Kommissionen (se tabel 2 i forordningen om midlertidig told).

(157)

Kommissionen bemærkede, at det i betragtning 308 i forordningen om midlertidig told nævnes, at ingen af parterne havde fremsat bemærkninger til EBB's tal for EU-produktionen på noget tidspunkt i proceduren. CCCMC foreslog aldrig (alternative) tal for EU-produktionen af biodiesel. I stedet henholdt CCCMC sig til de tal, som Kommissionen havde fremsat, hvilket fremgår af CCCMC's bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger . Kommissionen krydstjekkede alle de foreliggende data om EU-produktionen i den endelige fase og bekræftede, at den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden beløb sig til 14 775 455 ton.

(158)

Der er nærmere oplysninger om Kommissionens skøn over SAF i afsnit 4.5.2.1.

(159)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev overvejelserne i betragtning 305-309 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(160)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte EcoCeres en generel erklæring om, at den var uenig i Kommissionens afvisning af en segmenteret analyse, hvor der skelnes mellem FAME og HVO, og henviste til sine bemærkninger af 2. januar 2024 om dette punkt .

(161)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCMC sin anmodning om, at HVO og FAME bør undersøges særskilt, hvis HVO ikke udelukkes fra undersøgelsen. Ifølge CCCMC overtrådte Kommissionen WTO-lovgivningen, for så vidt som at forordningen om midlertidig told ikke i tilstrækkelig grad begrundede eller redegjorde for, hvorfor en segmenteret skadesanalyse blev afvist. CCCMC hævdede desuden, at konklusionerne om skade, eftersom der ikke var foretaget en segmenteret analyse, var uforenelige med Kommissionens forpligtelse i henhold til WTO-lovgivningen til at foretage en objektiv undersøgelse baseret på positivt bevismateriale.

(162)

Kommissionen mindede om, at det i forordningen om midlertidig told blev undersøgt, om en segmenteret skadesanalyse var berettiget i dette tilfælde. Eroderes' og CCCMC's påstande er af generel karakter og kan ikke afkræfte de detaljerede argumenter under hver af de betingelser, der er analyseret i forordningen om midlertidig told. Omstændighederne i undersøgelsen foretaget af de britiske myndigheder TD0004 , som EcoCeres henviste til, kan ikke ekstrapoleres til den foreliggende sag, da der ikke var nogen HVO-produktion i Det Forenede Kongerige. Kommissionen afviste derfor anmodningen om en segmenteret skadesanalyse af FAME og HVO og bekræftede betragtningerne i forordningen om midlertidig told om, at der ikke er noget, som berettiger en segmenteret skadesanalyse i dette tilfælde.

(163)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev overvejelserne i betragtning 310-317 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(164)

Korrektionen af tabel 6, jf. afsnit 4.5.2.2, havde en lille indvirkning på tabel 2 i forordningen om midlertidig told. Den endelige tabel 2 er som følger: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2020 2021 2022 UP Samlet EU-forbrug 17 052 598 17 411 472 17 960 232 18 332 799 Indeks (2020 = 100) 100 102 105 108 Kilde: EBB, Comext, GTA

(165)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte CCCMC, at forbruget burde beregnes ved at addere EU-erhvervsgrenens samlede salg og importen til Unionen og fratrække den samlede EU-eksport af biodiesel. Kommissionen afviste forslaget, fordi der ikke var noget, som kunne så tvivl om pålideligheden af den metode, der er beskrevet i betragtning 318 i forordningen om midlertidig told.

(166)

Korrektionen af tabel 6, jf. afsnit 4.5.2.2, havde en lille indvirkning på den markedsandel i undersøgelsesperioden, som blev nævnt i tabel 3 i forordningen om midlertidig told. Den endelige tabel 3 er som følger: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel 2020 2021 2022 UP Importmængde fra det pågældende land (i ton) 926 695 494 931 973 288 1 480 855 Indeks (2020 = 100) 100 53 105 160 Markedsandel 5,4 % 2,8 % 5,4 % 8,1 % Indeks (2020 = 100) 100 52 100 149 Kilde: EBB, Comext

(167)

I et indlæg af 26. januar 2024 anmodede CCCMC Kommissionen om at gøre overvågede importdata vedrørende hele undersøgelsesperioden tilgængelige for parten og i det ikkefortrolige dossier. Parten mente ikke, at fremlæggelsen af årlige importdata i forordningen om midlertidig told kunne betragtes som i) hurtig/rettidig adgang til de oplysninger, der anmodes om på et tidligt tidspunkt i proceduren, eller ii) en passende mulighed for interesserede parter til at anvende oplysningerne i fremlæggelsen af deres sager. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCMC sin anmodning om, at Kommissionen gør de månedlige importdata tilgængelige i det ikkefortrolige dossier. Kommissionen fremlagde månedlige importmængder af kinesisk biodiesel for CCCMC den 1. oktober 2024.

(168)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger og under hensyntagen til den endelige tabel 2, blev overvejelserne i betragtning 321-325 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(169)

Ifølge CCCMC overtrådte Kommissionen WTO-lovgivningen, fordi der i forordningen om midlertidig told ikke var en tilstrækkelig begrundelse for eller forklaring af årsagerne til at afvise CCCMC's anmodning om ikke at koncentrere analysen af prisvirkninger/prisunderbuddet på et enkelt år i den betragtede periode. CCCMC tilføjede, at Kommissionen har en positiv forpligtelse til at foretage en dynamisk vurdering af tendenserne i forholdet mellem priserne for dumpingimport og samme vare på hjemmemarkedet (dvs. at CCCMC ikke er nødsaget til at begrunde en anmodning om underbudstendenser i hele den betragtede periode) og WTO's retspraksis, nemlig at det var forkert, da den marokkanske undersøgelsesmyndighed indsamlede data for fire år med henblik på en skadesvurdering, men at underbuddet blev begrænset til de sidste tolv måneder (DS578 ). CCCMC hævdede, at de interesserede parter ikke forventes at foretage tilbageberegninger, den hævdede ikke at være i stand til på hensigtsmæssig måde at fremsætte bemærkninger til underbudsanalysen og anmodede om en detaljeret ikkefortrolig udgave, der viser, at der blev konstateret underbud for alle de importerede mængder fra de stikprøveudtagne virksomheder. I den forbindelse hævdede CCCMC, at der var et misforhold mellem sammensætningen af den pågældende import og samme varer i Unionen, der er nævnt i betragtning 329 i forordningen om midlertidig told, og det forhold, at de kinesiske importpriser i tabel 4 var højere end EU-producenternes salgspriser i tabel 8 i forordningen om midlertidig told.

(170)

Kommissionen afviste CCCMC's påstand. Kommissionen bemærkede, at de data, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, kun gjorde det muligt at foretage detaljerede underbudsberegninger for undersøgelsesperioden. Dette forhindrede ikke Kommissionen i at vurdere tendensen i forholdet mellem priserne for dumpingimporten og samme vare på hjemmemarkedet i hele den betragtede periode, for så vidt som Kommissionen indsamlede data fra stikprøveudtagne virksomheder for hele den betragtede periode og fremlagde og forklarede tabel 4 og 8 i forordningen om midlertidig told. Varesammensætningen og de relative salgsmængder hos de stikprøveudtagne EU-producenter var konsekvente i hele den betragtede periode, og der var ingen oplysninger i sagsakterne om væsentlige ændringer i varesammensætningen af importen fra Kina i denne periode. Selv om der var forskelle i EU-producenternes og de kinesiske eksporterende producenters respektive varesammensætninger i hele undersøgelsesperioden, og de derfor ikke kan sammenlignes direkte, viser en sammenligning af de salgspriser, der er nævnt i tabel 4 og 8, at forskellen mellem de gennemsnitlige kinesiske og europæiske salgspriser svinger mellem 170 EUR/ton og 200 EUR/ton, med undtagelse af 2022, hvor denne forskel var meget mindre. Det er vigtigt at bemærke, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris i tabel 8 omfattede alle de varetyper, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Ikke alle disse varetyper var direkte sammenlignelige med dem, som de kinesiske eksporterende producenter solgte, og kun direkte sammenlignelige varetyper blev taget i betragtning ved beregningen af underbuddet. Da sammenligningen blev foretaget på varetypeniveau for direkte sammenlignelige varer, blev der konstateret et gennemsnitligt underbud på 10,1 %.

(171)

Da produktsammensætningen for både EU-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter har været relativt stabil i hele den betragtede periode, vil en prisforskel svarende til eller mindre end den, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, til fordel for EU-erhvervsgrenen (når den gennemsnitlige enhedspris baseres på alle de varetyper, der sælges på EU-markedet) sandsynligvis stadig resultere i underbud fra kinesiske eksporterende producenter, når kun de direkte sammenlignelige varetyper tages i betragtning. Det er på dette grundlag sandsynligt, at underbuddet også har fundet sted på et sammenligneligt niveau i de tre år forud for undersøgelsesperioden i 2020 og 2021 og sandsynligvis på et meget højere niveau i 2022. Det følger heraf, at Kommissionen i modsætning til påstanden foretog en dynamisk vurdering af prisvirkningerne i hele den betragtede periode. Da oplysningerne for undersøgelsesperioden imidlertid er langt mere detaljerede end oplysningerne for de foregående år, var vurderingen for årene forud for undersøgelsesperioden baseret på rimelige ekstrapoleringer baseret på de data og oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed på tidspunktet for undersøgelsen.

(172)

Med hensyn til fremlæggelsen af detaljerede beregninger af underbud blev de af Kommissionen fremlagt for de parter, der kunne fremsætte relevante bemærkninger til resultatet (eftersom underbudsmargenen er resultatet af en konsolidering af data, der kun er fremsendt fortroligt til Kommissionen). Kommissionen bekræftede, at der, jf. betragtning 332 i forordningen om midlertidig told, blev konstateret underbud for alle de importerede mængder fra stikprøveudtagne virksomheder, hvilket ikke betyder, at alle samme varer fremstillet af EU-erhvervsgrenen blev sammenlignet. De detaljerede beregninger af underbuddet viste, at den gennemsnitlige salgspris for biodiesel fremstillet i Unionen, som var blevet sammenlignet med importen fra Kina, i undersøgelsesperioden var markant højere end salgsprisen i tabel 8 i forordningen om midlertidig told, nemlig 1 590-2 400 EUR/ton.

(173)

Jiaao-gruppen hævdede, at de omkostninger efter importen, som Kommissionen anvendte, var forældede og desuden lavere end i tre tidligere antidumpingundersøgelser . Hvis Kommissionen insisterer på at anvende de omkostninger efter importen, der blev fastsat i tidligere antidumpingundersøgelser vedrørende biodiesel, foreslog parten, at forholdet mellem omkostningerne efter importen og cif-prisen, dvs. 14,08 EUR/ton ville være en mere passende referenceværdi.

(174)

Kommissionen anså niveauet af omkostningerne efter importen for at være sags- og produktspecifikt. Da der ikke forelå pålidelige verificerede data i forbindelse med denne procedure, bekræftede Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at anvende omkostningerne efter importen fra en tidligere undersøgelse vedrørende biodiesel . Jiaao-gruppens påstande blev afvist.

(175)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede EcoCeres-gruppen om en justering af omkostningerne efter importen fra 8,5 EUR/ton til mindst 10 EUR/ton for at afspejle inflationen i euroområdet siden 2018. Da der ikke forelå dokumentation for, at ændringer i priserne for husholdninger havde en indvirkning på erhvervslivets omkostninger som f.eks. omkostningerne efter importen, og i hvilket omfang afviste Kommissionen EcoCeres' påstand.

(176)

Ud over at fastslå underbuddet konstaterede Kommissionen desuden i betragtning 365 i forordningen om midlertidig told, at den kinesiske import udøver et pristryk på EU-erhvervsgrenens priser, hvilket tvinger den til at sælge sine varer til priser, der kun er lidt højere end omkostningerne, og at den som følge heraf ikke kan opnå en sund fortjeneste. Konklusionerne om pristryk på makroniveau blev også bekræftet af konklusionerne om et betydeligt målprisunderbud for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden. Som beskrevet i betragtning 232 varierede målprisunderbudsmargenerne fra 16,4 % til 44,3 % Som følge af pristrykket solgte EU-erhvervsgrenen derfor til priser, der end ikke dækkede deres produktionsomkostninger, endsige en normal fortjenstmargen. Konklusionerne om pristryk fra dumpingimporten fra de pågældende lande blev derfor bekræftet i den endelige fase.

(177)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev overvejelserne i betragtning 326-332 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(178)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev overvejelserne i betragtning 333-337 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(179)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCMC, at Kommissionen ikke havde overholdt sine WTO-forpligtelser , fordi grundlaget for at fastsætte Unionens produktionsmængde og -kapacitet for SAF ikke var tilstrækkelig begrundet eller forklaret i forordningen om midlertidig told, jf. fodnote 167 i forordningen om midlertidig told. Af klarhedshensyn mindede Kommissionen om teksten i denne fodnote, der lyder som følger: »Som angivet i betragtning 57 var SAF udelukket fra varedækningen og SAF-mængder udelukket. Således trak Kommissionen den anslåede produktion af SAF (dvs. 75 000 ton i 2022 og 150 000 ton i undersøgelsesperioden) og den anslåede kapacitet for SAF fra EBB's makrosvar.« Kommissionen konkluderede, at CCCMC's påstand var uberettiget. Kommissionens metode bestod i at trække en rimelig mængde (dvs. 150 000 ton) fra EBB's makrosvar, der angav en produktionsmængde på 14 925 455 ton i undersøgelsesperioden, hvilket gav et resultat på 14 775 455 ton, dvs. det relevante tal i tabel 5 i forordningen om midlertidig told. De fratrukne beløb var baseret på de bedste oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed om produktionen af SAF i Unionen, herunder markedsoplysninger, data fra EU-producenter, EcoCeres' skøn og den almene viden om, at produktionen af SAF steg tættere på begyndelsen af 2025-mandatet. Det skal bemærkes, at hverken CCCMC eller andre parter foreslog en alternativ metode til at fastsætte de mængder SAF, der skal udelukkes fra EBB's makrodata.

(180)

Ifølge CCCMC blev påstanden i forordningen om midlertidig told om, at produktionsmængderne »faldt betydeligt« i undersøgelsesperioden, ikke understøttet af beviser. CCCMC hævdede også, at faldet under alle omstændigheder ikke kunne tilskrives importen fra Kina. Kommissionen bemærkede, at produktionen mellem 2022 og undersøgelsesperioden tydeligvis var faldet (-3 %), og at det klart var i modstrid med det stigende forbrug. Årsagen til faldet blev analyseret i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told.

(181)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 338-339 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(182)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told konstaterede Kommissionen skrivefejl i tabel 6. Tabel 6 berigtiges således: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 UP Salgsmængde på EU-markedet (ton) 12 623 468 12 964 160 12 076 019 11 847 951 Indeks (2020 = 100) 100 103 96 94 Markedsandel 74,0 % 74,5 % 67,2 % 64,6 % Indeks (2020 = 100) 100 101 91 87 Kilde: EBB

(183)

CCCMC fremførte i sine bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at importen fra Kina i 2022 var på niveau med 2020, og tilføjede, at EU-producenternes salg begyndte at falde, da importen fra Kina var så lav som i 2020. Ved udelukkende at fokusere på årene 2022 og 2020 gav CCCMC en misvisende fremstilling af korrelationen mellem udviklingen i importen fra det pågældende land og EU-erhvervsgrenens salgsniveau. Under hensyntagen til udviklingen i disse to skadesindikatorer i hele den betragtede periode er det klart, at EU-producenternes salg faldt, da importen fra Kina steg (den steg f.eks. + 52 % mellem 2022 og undersøgelsesperioden). Kommissionen afviste derfor påstanden.

(184)

I sine bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCMC, at EU-producenterne mistede størstedelen af deres markedsandel, da markedsandelen for importen fra Kina var helt nede på 2,8 %. Kommissionen afviste påstanden, fordi EU-producenternes markedsandel faldt mest mellem 2021 og 2022, hvor importen fra Kina begyndte at stige betydeligt (+ 96 % mellem 2021 og 2022).

(185)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit og under hensyntagen til den berigtigede tabel 6, blev konklusionerne i betragtning 340-341 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(186)

I sine bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede CCCMC Kommissionens konklusion om, at der ikke var nogen vækst, med den begrundelse, at investeringerne, jf. tabel 11 i forordningen om midlertidig told, samlet steg med + 14 %, og at offentligt tilgængelige oplysninger generelt viste gode resultater for alle stikprøveudtagne EU-producenter plus EU-producenten Astra Bioplant. Kommissionen bemærkede, at de offentligt tilgængelige oplysninger, som parten havde fremlagt, omfattede en pressemeddelelse, der blev offentliggjort efter undersøgelsesperioden, og årsrapporterne for 2023 for hele Eni-gruppen og for Chevron Corporation , og at de derfor ikke kunne være repræsentative for situationen for EU-produktionen af biodiesel i undersøgelsesperioden. Kommissionen afviste CCCMC's påstand.

(187)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 342 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(188)

I sine bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCMC, at Kommissionen ikke havde overholdt sine WTO-forpligtelser , da den ikke havde begrundet, at det anslåede antal ansatte i tabel 7 i forordningen om midlertidig told på trods af mangler var rimeligt nøjagtigt og tilstrækkeligt med henblik på denne undersøgelse. Kommissionen var uenig med CCCMC. Tabel 7 i forordningen om midlertidig told afspejler beskæftigelsesdata som indberettet af 31 biodieselproducenter til klageren plus ekstrapolering for ikkerespondenter baseret på beskæftigelsestallene fra respondenterne. I forordningen om midlertidig told blev det bemærket, at ikke alle EU-producenter indberettede beskæftigelsesdata til EBB efter samme fremgangsmåde, og at der var behov for visse skøn for ikkeindberettende virksomheder. Kommissionen mente ikke, at dette var ensbetydende med, at de beskæftigelsestal, som EBB havde fremlagt, var ugyldige, eftersom Kommissionen selv havde krydstjekket en stor del af tallene under kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne EU-producenter og klageren. Ingen interesserede parter fremlagde andre datasæt, der kunne sætte spørgsmålstegn ved eller erstatte de beskæftigelsestal, som EBB havde fremlagt, og ændre Kommissionens konklusioner.

(189)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCMC, at en stigning i beskæftigelsen var et klart tegn på en sund industri, og anfægtede derefter Kommissionens betragtninger i betragtning 345 i forordningen om midlertidig told med hensyn til CCCMC's argumentation om faldende produktivitet. CCCMC hævdede, at den faldende produktivitet ikke kunne tilskrives importen fra Kina, da produktiviteten faldt mest (med 5 %) i 2021, dvs. det år i den betragtede periode, hvor importen fra Kina var lavest. Kommissionen påpegede den klare sammenhæng mellem den lavere produktivitet i den anden del af den betragtede periode og stigningen i importen fra Kina mellem 2022 og undersøgelsesperioden (+ 55 %) og afviste CCCMC's påstande.

(190)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 343-345 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(191)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 346-348 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(192)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte CCCMC, at Kommissionens konklusioner ikke kunne antages som gyldige uden en segmenteret skadesanalyse, og pegede derefter på den betydelige generelle stigning i EU-producenternes salgspriser (+ 69 %) på trods af den stigende import fra Kina. CCCMC anførte desuden, at udsvingene mellem salgspriser og enhedsproduktionsomkostninger i tabel 8 i forordningen om midlertidig told ikke kunne tilskrives importen fra Kina. CCCMC hævdede også, at vurderingen af faktorer, der påvirker priserne, såsom muligheden for at vælte omkostningerne over på forbrugerne og høje faste omkostninger på grund af overkapacitet og høj beskæftigelse, var utilstrækkelig.

(193)

Kommissionen bemærkede, at selv om EU-priserne steg, og der var udsving i forskellen mellem de gennemsnitlige EU-salgspriser og de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger i undersøgelsesperioden, hvor importen fra Kina og også EU-forbruget var højest, var EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser kun 2 EUR (eller 0,1 %) over omkostningerne, hvilket er uholdbart. I en situation med stor efterspørgsel og et særligt marked, der er bundet af bæredygtigheds- og dekarboniseringsmål, var Kommissionen uenig i, at kunderne ikke ville acceptere, at producenterne væltede omkostningerne over på dem. Kommissionen var enig i, at de faste omkostninger ville stige ved en lavere produktionsmængde, men at denne lavere produktionsmængde ikke var et valg, men en nødvendig reaktion fra EU-producenternes side på tilstrømningen af lavprisimport fra Kina, der tæller dobbelt i relation til opfyldelsen af visse EU-mål for vedvarende energi, jf. betragtning 329 i forordningen om midlertidig told.

(194)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 349-351 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(195)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 352-353 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(196)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 354-355 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(197)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede CCCMC, at der ikke forelå en vurdering af EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital. CCCMC hævdede også, at der ikke var nogen sammenhæng mellem importen fra Kina og den skade, som EU-producenterne har lidt, eftersom EU-producenternes rentabilitet og andre indikatorer faldt, da importen fra Kina faldt i 2021, og fordi EU-producenterne klarede sig bedre, da importen fra Kina steg i 2022. Desuden hævdede parten, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til skadesfaktorer i sammenhæng med og i forbindelse med hinanden, såsom at yderligere investeringer ville have haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, og at Kommissionen ikke havde taget beviser, der syntes at være i strid med Kommissionens hypoteser, i betragtning.

(198)

Med hensyn til EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital bemærkede Kommissionen, at den var svækket af den meget negative likviditet fra 2021.

(199)

Den påståede manglende sammenhæng mellem importen fra Kina og den skade, som EU-producenterne har lidt, var ubegrundet. Kommissionen mindede om, at rentabiliteten faldt mest mellem 2022 og undersøgelsesperioden, dvs. da importen fra Kina var størst. På det tidspunkt faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet helt ned til 0,1 %, hvilket er langt under enhver rimelig målfortjeneste.

(200)

Kommissionen bestred, at den havde forsømt at tage beviser, der var i modstrid med dens analyser, i betragtning. Kommissionen var ikke enig i, at elementer fremlagt af CCCMC var relevante for undersøgelsen, nemlig CCCMC's ekstrapolering af 2023-resultaterne fra Chevron Corporation, et amerikansk multinationalt energiselskab, der er specialiseret i olie og gas, og som er aktiv i mere end 180 lande, til den stikprøveudtagne EU-producent Chevrons biodieselaktiviteter eller CCCMC's ekstrapolering af 2023-resultaterne fra det italienske multinationale energiselskab Eni, der er specialiseret i olie, og som er aktiv i mere end 60 lande, til den stikprøveudtagne EU-producent (Bio)raffineria di Gelas biodieselaktiviteter. Kommissionen tog skadesfaktorerne i betragtning i sammenhæng med og i forbindelse med hinanden og kunne i den forbindelse ikke konkludere, at yderligere investeringer havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, for så vidt som nye langsigtede investeringer snarere havde en indvirkning på balancen, og afskrivningsomkostningerne for disse investeringer oprindeligt var lave.

(201)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 356-360 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(202)

I sin konklusion på bemærkningerne til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger afviste CCCMC ikke, at visse skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen tilsyneladende var blevet forværret i den betragtede periode.

(203)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 361-362 i forordningen om midlertidig told og konkluderede endeligt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(204)

Den forretningsmæssigt forbundne importør Excellence New Energy B.V. hævdede, at priserne for FAME faldt efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, ikke på grund af kinesisk biodiesel, men på grund af andre årsager såsom store konjunkturudsving på markedet for olieprodukter, geopolitiske ændringer, der fortsat påvirker udbud/efterspørgsel, en nedgang i markedet for vegetabilsk olie og stigningen på HVO-markedet. Kommissionen bemærkede, at begivenheder efter undersøgelsesperioden ikke kunne undergrave konklusionen om, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i undersøgelsesperioden, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger derfor var berettiget.

(205)

I sine bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte CCCMC, at Kommissionen skulle sikre, at importen fra Kina og de samme indenlandske varer (hovedsagelig afgrøde- og foderbaserede FAME) var tilstrækkeligt substituerbare, inden den fastslog en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt. Kommissionen henviste til afsnit 2.3 og 2.4 i forordningen om midlertidig told, hvor det blev bekræftet, at importen fra Kina og indenlandske varer var samme vare og indbyrdes udskiftelige.

(206)

Uanset Kommissionens konklusion i afsnit 4.5.4 i forordningen om midlertidig told hævdede CCCMC, at de negative tendenser, der fremgår af visse skadesindikatorer ikke kunne forklares med importen af biodiesel fra Kina. CCCMC anførte, at kriteriet om positiv tilskrivning ikke var opfyldt, da Kommissionen ikke forklarede, hvorfor faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel kunne tilskrives importen fra Kina, hvis markedsandel var lav, og som var dyrere end anden import. CCCMC hævdede, at Kommissionen havde overtrådt WTO-lovgivningen , fordi forordningen om midlertidig told ikke indeholdt nogen uafhængig vurdering og ingen (tilstrækkelig) begrundelse for, at de angiveligt »lave« priser for import fra Kina »resulterede i et pristryk på EU-markedet, hvorfor EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at opnå en sund fortjeneste«. CCCMC hævdede, at der ikke kunne drages nogen konklusion om pristryk, og at salgspriser, importpriser, mængder og forskellige tendenser i forordningen om midlertidig told viste, at importen fra Kina aldrig kunne have forårsaget prisunderbud eller pristryk, fordi de kinesiske importpriser for biodiesel forblev højere end EU-priserne og steg med 53 % i den betragtede periode. I betragtning af at de gennemsnitlige importpriser fra Kina var meget højere end de gennemsnitlige salgspriser fra de stikprøveudtagne EU-producenter, var det ifølge CCCMC uklart, hvordan den pågældende import »underbød«, »undertrykte« eller forhindrede en stigning af de gennemsnitlige enhedspriser på hjemmemarkedet.

(207)

Kommissionen afviste CCCMC's påstand ovenfor. Salgspriserne i tabel 4 og 8 i forordningen om midlertidig told vedrører andre varesammensætninger , jf. betragtning 370 i forordningen om midlertidig told, og er ikke direkte sammenlignelige. I undersøgelsesperioden blev den gennemsnitlige salgspris for biodiesel fremstillet i Unionen faktisk i sidste ende sammenlignet med importen fra Kina, og den var markant højere end salgsprisen i tabel 8 i forordningen om midlertidig told, nemlig 1 590-2 400 EUR/ton, dvs. afgjort højere end importen fra Kina. Alligevel konstaterede Kommissionen både underbud og pristryk, når den tog den varesammensætning, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter og EU-producenter solgte, i betragtning. Som forklaret i betragtning 171 er det desuden sandsynligt, at underbuddet fandt sted i hele den betragtede periode, da der ikke var beviser for ændringer i varesammensætningen i importen og EU-erhvervsgrenens salg i denne periode. I undersøgelsesperioden underbød priserne for importen fra Kina for sammenlignelige varetyper EU-erhvervsgrenens priser med 5,3 % til 13,8 %, mens EU-erhvervsgrenens salgspriser ikke kunne stige til et niveau, der var tilstrækkeligt til at opnå en sund fortjeneste. Med henblik på at fastsætte pristrykket tog Kommissionen udgangspunkt i en observerbar faktisk situation (beregninger for hver enkelt type fastslog, at EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt af priserne for kinesisk biodiesel), den bemærkede, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser kun lå marginalt over dens gennemsnitlige produktionsomkostninger, og konkluderede, at havde det ikke været for kinesisk underbud, ville EU-producenternes priser naturligt være steget mere, end de gjorde. I en situation med en sund og stigende efterspørgsel forventede Kommissionen en stigning i spændet mellem den gennemsnitlige EU-salgspris og produktionsomkostningerne, men spændet faldt fra 26 EUR/ton i 2022 til 2 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Kommissionen bemærkede, at underbudsniveauet blev bekræftet i den endelige fase af proceduren, det var et niveau, som blev anset for betydeligt i forbindelse med en råvare. Desuden blev konklusionerne vedrørende pristryk, jf. betragtning 176, understøttet af de målprisunderbudsmargener, der blev fastsat for hver enkelt stikprøveudtaget eksporterende producent.

(208)

I forlængelse af ovenstående bemærkede Kommissionen, at det billede, der tegnes i tabel 3, ikke viser, at den fysiske efterspørgsel efter andre typer biodiesel, nemlig afgrødebaseret biodiesel fremstillet i Unionen, faldt på grund af kinesisk biodiesel med det dobbelte af mængderne i tabel 3 som følge af den »dobbelttælling« af kinesisk biodiesel, der uddybes i næste afsnit.

(209)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 364-367 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(210)

Korrektionen af tabel 6, jf. afsnit 4.5.2.2, havde en lille indvirkning på nogle af de markedsandele, som blev nævnt i tabel 12 i forordningen om midlertidig told. Den endelige tabel 12 er som følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 UP Argentina Mængde (ton) 874 199 1 292 775 997 210 490 644 Indeks (2020 = 100) 100 148 114 56 Markedsandel 5,1 % 7,4 % 5,6 % 2,7 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 732 1 076 1 419 1 425 Indeks (2020 = 100) 100 147 194 195 Det Forenede Kongerige Mængde (ton) 608 155 990 082 1 032 790 1 100 392 Indeks (2020 = 100) 100 163 170 181 Markedsandel 3,6 % 5,7 % 5,8 % 6,0 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 027 1 361 1 615 1 297 Indeks (2020 = 100) 100 132 157 126 Singapore Mængde (ton) 468 998 279 098 689 578 868 513 Indeks (2020 = 100) 100 60 147 185 Markedsandel 2,8 % 1,6 % 3,8 % 4,7 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 202 1 922 1 388 1 495 Indeks (2020 = 100) 100 160 115 124 Andre tredjelande Mængde (ton) 1 551 084 1 390 427 2 191 348 2 544 445 Indeks (2020 = 100) 100 90 141 164 Markedsandel 9,1 % 8,0 % 12,2 % 13,9 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 858 1 169 1 736 1 468 Indeks (2020 = 100) 100 136 202 171 I alt for alle tredjelande undtagen det pågældende land Mængde (ton) 3 502 436 3 952 382 4 910 926 5 003 994 Indeks (2020 = 100) 100 113 140 143 Markedsandel 20,5 % 22,7 % 27,3 % 27,3 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 817 1 165 1 473 1 299 Indeks (2020 = 100) 100 143 180 159 Kilde: Comext (mængde og gennemsnitspris) undtagen i 2020 for Det Forenede Kongerige, for hvilket der i mangel af entydige data i Comext blev foretaget skøn for mængder og priser på grundlag af GTA-priser.

(211)

I sine bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger insisterede CCCMC på, at EU-producenterne mistede størstedelen af deres markedsandel, da importen fra tredjelande steg. CCCMC hævdede, at mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med næsten 10 procentpoint i den betragtede periode, steg den kinesiske markedsandel med 2,6 procentpoint, dvs. meget mindre end importen fra tredjelande. CCCMC klagede over, at Kommissionen, eftersom der ikke forelå oplysninger om råvarer til import fra tredjelande, ikke havde draget nogen meningsfuld konklusion om virkningen af denne import, og at Kommissionen fremsatte antagelser, der ikke blev forklaret, ifølge hvilke importen fra tredjelande typisk ikke tiltrækker højere priser på markedet.

(212)

I lyset af de foreliggende oplysninger bekræftede Kommissionen, at en stor del af importen fra andre tredjelande end Kina var afgrødebaseret, hvilket bl.a. bekræftes af EBB's statistiske rapport fra 2023 , GAIN-rapporterne om Kina og Den Europæiske Union , markedsoplysninger og en række handelsbeskyttelsesundersøgelser foretaget af Kommissionen . Med hensyn til importen fra Singapore indsamlede Kommissionen beviser, der viser, at priserne på denne import ikke afspejlede de faktiske markedsvilkår. For så vidt angår importen til Unionen med oprindelse i Det Forenede Kongerige var der primært tale om handel med varer , herunder eventuelt afstemning af positioner hos grænseoverskridende producenter i Det Forenede Kongerige (UK) /EU til afregningspriser, som Kommissionen ikke kunne spore yderligere. Desuden er der tegn på unormal handelspraksis i sektoren i Det Forenede Kongerige i den betragtede periode . For det tredje har de relevante myndigheder i Det Forenede Kongerige givet olieselskaber tilladelser til aktiv forædling af importeret biodiesel, hvilket har lettet handelen med biodiesel, der ikke har oprindelse i Det Forenede Kongerige, til Unionen gennem Det Forenede Kongerige, og dermed har sløret statistikkerne. Denne praksis er først for nylig ophørt .

(213)

Kommissionen bekræftede, at kinesisk UCO/affaldsbaseret biodiesel i undersøgelsesperioden gjorde det lettere hurtigt at opfylde visse nationale mandater ved hjælp af mindre fysiske mængder biodiesel, og at den tiltrak en præmie på EU-markedet. I henhold til direktiverne om vedvarende energi skal medlemsstaterne opnå, at en andel af deres energiforbrug stammer fra vedvarende energikilder. For at nå deres samlede målandel har medlemsstaterne forskellige mål/undermandater. I transportsektoren kan avancerede biobrændstoffer, nemlig biodiesel fremstillet af UCO og visse typer affaldsfedtstoffer, tælles dobbelt i de nationale mål. Denne dobbelttælling begrænser virkningen af stigende mandater vedrørende fysiske blandingsmængder, da der er behov for mindre (dvs. halvdelen) biobrændstof for at opfylde mandatet.

(214)

Kommissionen bemærkede, at operatørerne ikke kunne have nået deres mål så hurtigt (som det var tilfældet med kinesisk biodiesel) via det meste af importen fra andre tredjelande, fordi den var afgrødebaseret. Kommissionen konkluderede derfor, at der kun var muligt at foretage en meningsfuld sammenligning af priser, mængder og markedsandele for biodiesel af forskellig oprindelse, når den pågældende varesammensætning blev taget i betragtning. Importen af afgrødebaseret biodiesel fra andre tredjelande fortrængte ikke EU-biodiesel i det (dobbelte) omfang, som kinesisk biodiesel gjorde, og kunne ikke have forvoldt skade i en sådan grad, at den svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og EU-producenternes skadevoldende situation.

(215)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 368-372 i forordningen om midlertidig told bekræftet i betragtning af den endelige tabel 12 herover.

(216)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 373-376 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(217)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCMC, at stigningen i produktionsomkostninger og arbejdskraftomkostninger og faldet i produktiviteten kunne forårsage skade for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen afviste CCCMC's påstande, fordi det var pristrykket forårsaget af kinesisk biodiesel, der forhindrede EU-erhvervsgrenen i at afspejle omkostningsstigninger i priserne. Stigningen i omkostningerne svækkede derfor ikke den konstaterede årsagssammenhæng.

(218)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 377 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(219)

CCCMC hævdede, at der var tale om en selvforskyldt skade, fordi EU-producenterne ikke var i stand til at producere biodiesel, der tiltrak en præmie for dobbelttælling.

(220)

Kommissionen var uenig i, at EU-producenterne ikke var i stand til at producere biodiesel med en præmie for dobbelttælling. Kommissionen mindede om betragtning 57 i forordningen om midlertidig told, og at fastsættelsen af prisunderbud, der er forklaret i afsnit 4.4.2 i forordningen om midlertidig told, blev foretaget for hver enkelt varetype, og at kinesisk biodiesel blev sammenlignet med biodiesel fremstillet i Unionen af de samme råvarer, der tiltrækker samme type præmie (dobbelttælling).

(221)

CCCMC hævdede, at den selvforskyldte skade, som EU-producenterne havde lidt, skyldtes store investeringer, der resulterede i en negativ likviditet og et reduceret investeringsafkast.

(222)

Spørgsmålet om sammenhængen mellem EU-producenternes trykkede rentabilitet og trykkede investeringer blev behandlet i betragtning 197-201. Kommissionen mindede om, at importen fra Kina trykkede EU-producenternes rentabilitet. Som det fremgår af tomme spørgeskemaer til EU-producenter, er rentabiliteten den vigtigste faktor i den formel, der anvendes til at beregne likviditeten og investeringsafkastet. I betragtning 359 i forordningen om midlertidig told blev det bemærket, at de betydelige investeringer i den sidste del af den betragtede periode var projekter, der havde været planlagt længe, og som kun vedrørte to virksomheder.

(223)

Excellence New Energy B.V. hævdede, at eftersom en målpris på 1 900-2 200 EUR/ton var meget højere end importpriserne, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at konkurrere med nogen import. Kommissionen præciserede, at målprisen 1 900-2 200 EUR/ton kun afspejlede en meget specifik varesammensætning, som kinesiske modeller blev sammenlignet med, og den kunne derfor ikke rejse tvivl om EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne. Importen i tabel 12 i forordningen om midlertidig told vedrørte forskellige varesammensætninger, som fremhævet i betragtning 370 i forordningen om midlertidig told.

(224)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 378-380 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(225)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 4, og dermed lade den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning, afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(226)

På grundlag af data fra Surveillance 2-databasen var importmængderne fra Kina i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 58 % lavere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(227)

Kommissionen justerede derfor ikke skadestærsklen i denne henseende.

(228)

Flere kinesiske parter anfægtede målfortjenesten på 11 %, der blev anvendt til at beregne skadesmargenen, med den begrundelse, at en sådan fortjenstmargen var urealistisk og/eller meningsløs som følge af markedsudviklingen og andre elementer (f.eks. lovgivningsmæssige ændringer og omkostningsspørgsmål) siden 2013, dvs. det år, hvor margenen på 11 % sidst blev fastsat. Parterne anmodede Kommissionen om at overveje en nyere/mere meningsfuld målfortjeneste, idet CCCMC hævdede, at fortjenesten skulle være opnåelig for EU-erhvervsgrenen. Jiaao-gruppen forventede en målfortjeneste på under 11 %, da fortjenstmargenerne efter dens opfattelse ville falde med tiden i de fleste industrisektorer som følge af konkurrence på markedet og teknologiske fremskridt. For Zhuoyue-gruppen bør der findes en ny målfortjeneste efter afslutningen af antidumpingundersøgelserne mod Argentina og Indonesien i 2018 med den begrundelse, at afslutningen af sådanne undersøgelser betød, at EU-erhvervsgrenen ikke længere led skade. I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse gentog Zhuoyue-gruppen disse bemærkninger, fordi den forventede, at rentabiliteten de seneste år var under normale konkurrencevilkår.

(229)

Som bemærket i betragtning 384 i forordningen om midlertidig told kunne Kommissionen ikke fastsætte en fortjenstmargen på grundlag af årene forud for stigningen i importen fra Kina, da EU-erhvervsgrenen i flere år led under en tilstrømning af dumpingimport/subsidieret import, og ingen periode kunne derfor betragtes som en periode med en normal konkurrencesituation på EU-markedet. Kommissionen anvendte derfor den fortjeneste, der blev fastsat for denne type erhvervsgren i tidligere undersøgelser, bl.a. en undersøgelse, der blev afsluttet i 2019. Basisfortjenesten blev fastsat til 11 % . Jiaao-gruppens påstand om, at fortjenstmargenerne ville falde med tiden på grund af konkurrence på markedet og teknologiske fremskridt, var ubegrundet, i hvert fald for så vidt angår biodieselsektoren. Ingen part foreslog en basisfortjeneste, der efter deres opfattelse var (mere) rimelig end de 6 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 2c, og som foreslået af Jiaao-gruppen. Påstandene om, at 11 % var en upassende målfortjeneste, blev afvist.

(230)

En kinesisk part hævdede, at den ikkeskadevoldende pris, der blev beregnet i betragtning 387 i forordningen om midlertidig told, ikke burde baseres på produktionsomkostningerne i tabel 8 i forordningen om midlertidig told, hvis tendens blev anset for at være unormal, og opfordrede til en justering med henblik på at beregne den ikkeskadevoldende pris (dog uden at forklare, hvordan eller med hvor meget) for angiveligt at korrigere for abnormiteter såsom høje energipriser som følge af krig. Kommissionen afviste påstandene og mindede om, at tabel 8 i forordningen om midlertidig told viser produktionsomkostninger for en bredere varesammensætning end den, som importen i sidste ende blev sammenlignet med.

(231)

Den forretningsmæssigt forbundne importør Excellence New Energy B.V. satte spørgsmålstegn ved den målpris, som Kommissionen var nået frem til, med den begrundelse, at tilføjelsen af en målfortjeneste på 11 % samt overholdelsesomkostninger til produktionsomkostningerne i tabel 8 i forordningen om midlertidig told kun resulterede i knap 1 508 EUR/ton. Kommissionen præciserede, at produktionsomkostningerne i tabel 8 i forordningen om midlertidig told afspejler en bredere sammensætning end de produktionsomkostninger, som de kinesiske modeller blev sammenlignet med.

(232)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 389 i forordningen om midlertidig told. Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er som følger: Virksomhed Endelig skadesmargen (%) EcoCeres Group: — ECO Biochemical Technology (Zhangjiagang) Co. Ltd. — EcoCeres Limited 16,4 Jiaao Group: — Zhejiang EastRiver Energy S&T Co., Ltd. — Zhejiang Jiaao Enproenergy Co., Ltd. — Jiaao International Trading (SINGAPORE) PTE. Ltd. 37,1 Zhuoyue Group: — Longyan Zhuoyue New Energy Co. Ltd. — Xiamen Zhuoyue Biomass Energy Co., Ltd. 44,3 Andre samarbejdsvillige virksomheder 32,6 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 44,3

(233)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Virksomhed Endelig antidumpingtold (%) EcoCeres Group: — ECO Biochemical Technology (Zhangjiagang) Co. Ltd. — EcoCeres Limited 10,0 Jiaao Group: — Zhejiang EastRiver Energy S&T Co., Ltd. — Zhejiang Jiaao Enproenergy Co., Ltd. — Jiaao International Trading (SINGAPORE) PTE. Ltd. 35,6 Zhuoyue Group: — Longyan Zhuoyue New Energy Co. Ltd. — Xiamen Zhuoyue Biomass Energy Co., Ltd. 23,4 Andre samarbejdsvillige virksomheder 21,7 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 35,6

(234)

EBB (på vegne af sine medlemmer) og Neste anså foranstaltningerne for at være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(235)

CCCMC hævdede, at Kommissionens betragtninger i dette afsnit af forordningen om midlertidig told ikke var overbevisende, da der fortsat vil være konkurrence med importen fra tredjelande, og der vil fortsat blive importeret råvarer til at producere biodiesel. Kommissionen bemærkede, at sund konkurrence på markedet var velkommen, og afviste CCCMC's påstande.

(236)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev bemærkningerne i betragtning 392-394 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(237)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til dette afsnit, blev bemærkningerne i betragtning 395-398 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(238)

Quatra, der indsamler UCO, hævdede, at udelukkelsen af SAF og UCO fra foranstaltningerne ville udløse import af sådanne varer til Unionen og påvirke Unionens bæredygtighedsbestræbelser negativt ved at afholde virksomheder fra indkøb af indenlandske UCO/råmaterialer. Kommissionen afviste påstandene, da UCO ikke var omfattet af undersøgelsen.

(239)

Chane, en stor leverandør af biobrændstoflagring i Europa, som også forarbejder SAF, hævdede, at foranstaltningerne ville true dens bæredygtighedsambitioner og udfordre dynamikken i forsyningskæden, hvilket potentielt kunne påvirke tilgængeligheden af og adgangen til vedvarende energikilder. Chane frygtede forstyrrelser, ineffektivitet i lagerfaciliteterne, potentiel underudnyttelse og negative finansielle konsekvenser. Kommissionen bemærkede, at selv om foranstaltningerne kan påvirke visse strømme i forsyningskæden, vil adgang til biodiesel være sikret i betragtning af EU-producenternes produktionskapacitet og den store import. Hensigten med foranstaltningerne er ikke at forhindre import, men at genoprette retfærdige konkurrencevilkår på biodieselmarkedet i Unionen.

(240)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette afsnit, blev bemærkningerne i betragtning 399-400 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(241)

CCCMC anfægtede Kommissionens erklæring i dette afsnit i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen havde tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgslen med den begrundelse, at EU-erhvervsgrenen ikke klarede sig godt i undersøgelsesperioden, og at udsigterne for produktionen af rapsfrø var dårlige. Kommissionen var uenig i betragtning af dens konklusioner om uudnyttet kapacitet hos de stikprøveudtagne EU-producenter, dens overordnede konklusioner vedrørende EU-erhvervsgrenen og de mange råvarer, biodiesel kan fremstilles af.

(242)

CCCMC anfægtede Kommissionens erklæring i betragtning 402 i forordningen om midlertidig told om, at indførelsen af foranstaltninger ville have en positiv indvirkning på bæredygtigheden og drivhusgasemissionerne (GHG) . Kommissionen bemærkede virkningen af god landbrugspraksis på kulstofbinding i jord , som nogle EU-producenter har fremlagt, og afviste CCCMC's påstande.

(243)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede den forretningsmæssigt forbundne importør Excellence New Energy B.V. prohibitiv told som kontraproduktiv i forhold til mere overordnede dekarboniseringsmål og satte i lighed med CCCMC spørgsmålstegn ved, om antidumpingforanstaltninger var hensigtsmæssige i en bredere kontekst med internationale foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer. CCCMC tilføjede, at den miljøpolitiske usikkerhed bremser virksomhedernes grønne investeringer og grøn innovation, og at foranstaltningerne vil påvirke biodiesel af den type, som EU-lovgiveren foretrak.

(244)

Kommissionen anførte, at toldens størrelse ikke var prohibitiv, og at foranstaltningerne ikke har til formål at forhindre import, men at genoprette retfærdige konkurrencevilkår på biodieselmarkedet i Unionen. Kommissionens målrettede indsats for at bekæmpe klimaændringer kan ikke drages i tvivl med indførelsen af antidumpingforanstaltninger, når de er retligt begrundede. Konklusionerne var klare med hensyn til det berettigede behov for at genskabe lige vilkår i Unionen. Det blev bemærket, at lukning af EU-biodieselproducenter vil øge afhængigheden af biodiesel fra geografisk fjerntliggende tredjelande, hvilket er kontraproduktivt i forhold til at reducere Unionens CO2-aftryk. Kommissionen afviste Excellence New Energy B.V.'s og CCCMC's påstande.

(245)

Excellence New Energy B.V. hævdede, der ville forekomme forstyrrelser i terminaler og havne, hvis der blev indført foranstaltninger. Påstanden, som ikke var underbygget, blev afvist.

(246)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til Unionens interesse, blev konklusionen i betragtning 404-405 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(247)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(248)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Endelig antidumpingtold (%) EcoCeres Group: — ECO Biochemical Technology (Zhangjiagang) Co. Ltd. — EcoCeres Limited 10,0 16,4 10,0 Jiaao Group: — Zhejiang EastRiver Energy S&T Co., Ltd. — Zhejiang Jiaao Enproenergy Co., Ltd. — Jiaao International Trading (SINGAPORE) PTE. Ltd. 35,6 37,1 35,6 Zhuoyue Group: — Longyan Zhuoyue New Energy Co. Ltd. — Xiamen Zhuoyue Biomass Energy Co., Ltd. 23,4 44,3 23,4 Andre samarbejdsvillige virksomheder 21,7 32,6 21,7 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 35,6 44,3 35,6

(249)

EBB anførte, at visse operatørers anvendelse af massebalancesystemet i direktivet om vedvarende energi udgjorde omgåelse af antidumpingtolden på kinesisk biodiesel. EBB bemærkede, at handlende kunne bytte certifikaterne »bevis for bæredygtighed« mellem EU- og ikke-EU-produkter ved forsendelse i T1 (dvs. før toldklarering) af ikke-EU-biodiesel, hvis »bevis for bæredygtighed« ville blive solgt i Unionen (nemlig for så vidt angår materialer, der tæller to gange i forhold til EU's mål for vedvarende energi), og sende den fysiske biodiesel uden for Unionen. Kommissionen var uenig i, at disse aktiviteter kan betragtes som omgåelsespraksis, der skal tackles inden for rammerne af denne undersøgelse.

(250)

Neste og EBB anførte, at udelukkelsen af HEFA-SPK/blandede SAF fra foranstaltningerne ville øge risikoen for omgåelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende kinesisk biodiesel og undergrave foranstaltningernes afhjælpende virkning. I den forbindelse påpegede Neste, at der ikke er særskilte KN-koder for de fleste vedvarende brændstoffer, og at HEFA-SPK og HVO kan henhøre under samme varekode, når de opfylder de samme destillationsspecifikationer. EBB fremførte, at det var vanskeligt at skelne mellem SAF og HVO ved grænsen.

(251)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse gentog Neste og EBB kernen i de bemærkninger, der er sammenfattet i den foregående betragtning. EBB hævdede, at den kinesiske industri hurtigt ville kunne skifte fra HVO til SAF og således undgå at betale antidumpingtold for HVO. EcoCeres-gruppen var uenig i, at man hurtigt ville kunne omstille til SAF. EBB opfordrede Kommissionen til at antage en proaktiv tilgang med hensyn til en ny eksportafgiftsordning for kinesisk UCO, som angiveligt skulle være en form for støtte til at absorbere antidumpingtold og også et udligningsberettiget subsidie, der ville resultere i faldende kinesiske eksportpriser for FAME, HVO og SAF til Unionen i nærmeste fremtid. EBB efterlyste specifikt oprettelsen af nye SAF-specifikke Taric-koder til overvågningsformål med henblik på en nøje overvågning af importpriserne for biodiesel til Unionen og også til en undersøgelse ex officio for at revidere dumpingmargenerne i den nuværende undersøgelse. EcoCeres-gruppen mindede om de værktøjer, der allerede er indført for at overvåge bevægelser af biodiesel, nemlig Kommissionens EU-database for biobrændstoffer, der har været operationel siden 2024.

(252)

Kommissionen noterede sig de forhold, parterne fremhævede, og gav tilsagn om at overvåge strømmene af biodiesel og SAF efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende kinesisk biodiesel som defineret i artikel 1 i denne forordning. Der blev derfor oprettet særskilte Taric-koder for bæredygtige flybrændstoffer som defineret i denne forordnings artikel 1 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina til overvågningsformål.

(253)

CCCMC anfægtede foranstaltningernes form. Kommissionen afviste CCCMC's påstand, som var ubegrundet.

(254)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(255)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(256)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(257)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(258)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(259)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(260)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(261)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med de beløb, der blev fastsat i forordningen om midlertidig told og op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(262)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(263)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —