(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/723 af 6. februar 2025 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF med nærmere regler for den årlige beregning af prisforskelle mellem støtteberettigede flybrændstoffer og fossilt petroleum og for tildeling i EU ETS af kvoter til anvendelse af støtteberettigede flybrændstoffer)
1. Ved denne forordning fastsættes regler for den årlige beregning af prisforskellene mellem støtteberettigede flybrændstoffer og fossilt petroleum og for tildeling af kvoter i henhold til artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF med henblik på kommercielle luftfartøjsoperatørers anvendelse af støtteberettigede flybrændstoffer fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2030.
2. Kommercielle luftfartøjsoperatører kan ansøge om tildeling for så vidt angår støtteberettigede flybrændstoffer, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 54a i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 og anvendt på følgende subsoniske flyvninger:
a)
flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF
b)
flyvninger, der er omfattet af artikel 3c, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF.
I denne forordning forstås ved:
1)
»kommerciel luftfartøjsoperatør«: en erhvervsmæssig lufttransportoperatør som defineret i artikel 3, litra p), i direktiv 2003/87/EF
2)
»støtteberettiget flybrændstof«: brændstoftyper, der er berettiget til den støtte, der er omhandlet i artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF
3)
»harmoniserede minimumsafgiftssatser«: de minimumsafgiftssatser, der anvendes på fossilt petroleum og støtteberettigede flybrændstoffer, og som er fastsat i Rådets direktiv 2003/96/EF
4)
»EASA's tekniske rapport«: den tekniske rapport, der offentliggøres af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2023/2405.
1. Kommercielle luftfartøjsoperatører ansøger om tildeling af kvoter til anvendelse af støtteberettigede flybrændstoffer ved at indberette de verificerede mængder støtteberettigede flybrændstoffer, der er anvendt i det foregående rapporteringsår, i deres årlige emissionsrapport i overensstemmelse med artikel 54a i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066.
2. Hvis kommercielle luftfartøjsoperatører beslutter ikke at ansøge om tildeling af kvoter for anvendelsen af støtteberettigede flybrændstoffer, anfører de denne beslutning i den årlige emissionsrapport.
3. Ansøgningen er gyldig, såfremt den årlige emissionsrapport indgives til den kompetente myndighed senest den 31. marts i det på rapporteringsperioden følgende år, jf. artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066.
1. Forskellen mellem gennemsnitsprisen på støtteberettiget flybrændstof og fossilt petroleum for et givet år beregnes som følger:
Prisforskel (y) = pris for støtteberettiget flybrændstof (y) – (pris for fossilt petroleum + ETS-pris + afgiftsforskel (y))
hvor:
| Pris for støtteberettiget flybrændstof (y) | = | prisen på støtteberettiget flybrændstof y eller støtteberettiget flybrændstof i underkategori y, der er opført i bilaget, fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i EUR pr. ton |
|---|---|---|
| Pris for fossilt petroleum | = | prisen på fossilt petroleum Jet A1 fastlagt i overensstemmelse med stk. 4 i EUR pr. ton |
| ETS-pris | = | prisen for anvendelse af fossilt petroleum i henhold til direktiv 2003/87/EF fastlagt i overensstemmelse med stk. 5 i EUR pr. ton |
| Afgiftsforskel (y) | = | forskellen mellem de harmoniserede minimumsafgiftssatser på fossilt petroleum og på det støtteberettigede flybrændstof y i EUR pr. ton. |
2. Prisen for støtteberettigede flybrændstoffer fastlægges for specifikke støtteberettigede flybrændstoffer efter tilgængelighed og som minimum for de støtteberettigede underkategorier af flybrændstof, der er opført i bilaget, som følger:
a)
hvis markedsprisen fremgår af EASA's tekniske rapport, er prisen den markedspris, der er offentliggjort i rapporten
b)
hvis markedsprisen ikke fremgår af EASA's tekniske rapport, fastlægges prisen som følger: i) hvis der foreligger priser, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 5, og som mindst dækker 25 % af den samlede mængde af det støtteberettigede flybrændstof eller den underkategori, som alle kommercielle luftfartøjsoperatører har indberettet i den pågældende rapporteringsperiode, er prisen den vægtede gennemsnitspris for de indberettede priser for de operatører, der har indberettet priserne i overensstemmelse med artikel 5; for de operatører, der ikke har indberettet priserne i overensstemmelse med artikel 5, er prisen den minimumssalgspris, der er fastlagt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 ii) hvis der ikke foreligger priser, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 5, og som mindst dækker 25 % af den samlede mængde af det støtteberettigede flybrændstof eller den underkategori, som alle kommercielle luftfartøjsoperatører har indberettet i den pågældende rapporteringsperiode, er prisen den minimumssalgspris, der er fastlagt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.
3. Kommissionen fastlægger minimumssalgsprisen på grundlag af de bedste tilgængelige data og under hensyntagen til relevante oplysninger om de anslåede produktionsomkostninger i EASA's tekniske rapport og anvender en yderligere margen på 10 %.
(4. Prisen på fossilt petroleum er den pris, der er offentliggjort, eller som skal offentliggøres, i EASA's tekniske rapport. Hvis priserne ikke foreligger i EASA's tekniske rapport eller skal offentliggøres på det tidspunkt, hvor Kommissionen offentliggør prisforskellene i overensstemmelse med stk. 7, baseres prisen på fossilt petroleum på de bedste data, som er tilgængelige for Kommissionen.
5. ETS-prisen beregnes med to decimaler ved anvendelse af følgende formel:
ETS-pris = emissionsfaktor for fossilt petroleum × ETS-emissionskvotepris
hvor:
| Emissionsfaktor for fossilt petroleum | = | emissionsfaktoren for jetpetroleum (jet kerosene) som fastsat i tabel 1 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 |
|---|---|---|
| ETS-emissionskvotepris | = | gennemsnitsprisen for emissionskvoter, der fastlægges som den vægtede gennemsnitspris for auktioner, der er gennemført i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF i det foregående kalenderår, og som er offentliggjort på den fælles auktionsplatform, i EUR pr. kvote. |
ETS-prisen fastsættes til nul, hvis det støtteberettigede flybrændstof ikke er tildelt nulsats i overensstemmelse med artikel 54c i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, og hvis det støtteberettigede flybrændstof indberettes på flyvninger, der er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra b).
6. Hvis priserne ikke foreligger i euro, anvendes det årlige gennemsnit af de vekselkurser, som Den Europæiske Centralbank offentliggør, til valutaomregningen.
7. Senest den 31. maj hvert år offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende prisforskellen for det foregående kalenderår beregnet i overensstemmelse med denne artikel og værdierne for alle elementerne i formlen i stk. 1.
1. For støtteberettigede flybrændstoffer, der anvendes fra den 1. januar 2025, kan en kommerciel luftfartøjsoperatør senest den 28. februar hvert år fra og med 2026 til Kommissionen indberette de faktiske priser, der er betalt for det brændstof, der er anvendt i det foregående kalenderår. Hvis en operatør vælger at indberette de faktiske priser, skal operatøren forelægge følgende sammen med rapporten:
a)
tilstrækkelig dokumentation, herunder kontrakter og fakturaer, der forbinder det støtteberettigede flybrændstof med den kommercielle luftfartøjsoperatør og angiver alle de lufthavne, hvor det støtteberettigede flybrændstof blev leveret og indberettet
b)
dokumentation for, at den fulde mængde af det indberettede støtteberettigede flybrændstof er omfattet af de fremlagte kontrakter og fakturaer på alle steder, hvor det pågældende støtteberettigede flybrændstof er blevet påfyldt.
Kommissionen kan konkludere, at der ikke skal tages hensyn til en kommerciel luftfartøjsoperatørs indberettede priser ved fastlæggelsen af prisen for det støtteberettigede flybrændstof i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, hvis den fremlagte dokumentation er utilstrækkelig eller ikke er troværdig.
2. Kommissionen sikrer, at de oplysninger og den dokumentation, der forelægges i overensstemmelse med stk. 1, behandles fortroligt.
3. Hvis kun en eller to kommercielle luftfartøjsoperatører indberetter de faktiske priser, der er betalt for et støtteberettiget flybrændstof, tager Kommissionen uanset stk. 2 kun hensyn til de indberettede priser, hvis de kommercielle luftfartøjsoperatører giver afkald på fortroligheden.
Når kun en eller to kommercielle luftfartøjsoperatører har indberettet de faktiske priser, der er betalt for et støtteberettiget flybrændstof, underretter Kommissionen hurtigst muligt efter indberetningsfristen de berørte kommercielle luftfartøjsoperatører og anmoder om, at de skriftligt giver afkald på fortroligheden. Hvis de berørte kommercielle luftfartøjsoperatører ikke fremsender det anmodede skriftlige afkald senest 15 arbejdsdage efter anmodningen, tages der ikke hensyn til de indberettede priser ved beregningen af prisforskellen i overensstemmelse med artikel 4.
4. Senest den 30. april hvert år underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvilke kommercielle luftfartøjsoperatører der har indsendt de indberettede priser.
5. Bestemmelserne i denne delegerede forordning berører ikke anvendelsen af Unionens konkurrencelovgivning.
1. De kompetente myndigheder fastlægger efterspørgslen efter kvoter for hver kommerciel luftfartøjsoperatør, de administrerer. Efterspørgslen beregnes som summen af efterspørgslen efter hvert støtteberettiget flybrændstof eller hver støtteberettiget underkategori af flybrændstof, der er opført i bilaget, for hvilke prisen blev fastlagt i henhold til artikel 4, stk. 2, og fastlægges i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, rundet ned til nærmeste hele tal.
.2. Efterspørgslen efter kvoter, der tildeles for anvendelsen af hvert støtteberettiget flybrændstof eller hver underkategori af flybrændstof, der er opført i bilaget, for hvilke prisen er fastlagt i henhold til artikel 4, stk. 2, og hvis påfyldning finder sted i lufthavne omhandlet i artikel 3c, stk. 6, tredje afsnit, litra c), i direktiv 2003/87/EF, fastlægges for hver kommerciel luftfartøjsoperatør ved hjælp af følgende formel:
hvor:
| Anvendt brændstof (y) | = | mængden af rent støtteberettiget flybrændstof y eller støtteberettiget flybrændstof i underkategori y, der er opført i bilaget, som indberettet i den årlige emissionsrapport, i ton |
|---|---|---|
| Prisforskel (y) | = | prisforskellen mellem støtteberettiget flybrændstof y eller støtteberettiget flybrændstof i underkategori y, som er opført i bilaget, og fossile brændstoffer som fastlagt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i EUR pr. ton |
| Kvotepris | = | gennemsnitsprisen for kvoter som fastlagt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i EUR pr. kvote. |
3. Efterspørgslen efter kvoter, der tildeles for anvendelsen af hvert støtteberettiget flybrændstof eller hver underkategori af flybrændstof, der er opført i bilaget, for hvilke prisen er fastlagt i henhold til artikel 4, stk. 2, og hvis påfyldning finder sted i andre lufthavne end dem, der er omhandlet i artikel 3c, stk. 6, tredje afsnit, litra c), i direktiv 2003/87/EF, fastlægges for hver kommerciel luftfartøjsoperatør ved hjælp af følgende formel:
hvor:
| Anvendt brændstof (y) | = | mængden af rent støtteberettiget flybrændstof y eller støtteberettiget flybrændstof i underkategori y, der er opført i bilaget, som indberettet i den årlige emissionsrapport, i ton |
|---|---|---|
| Prisforskel (y) | = | prisforskellen mellem støtteberettiget flybrændstofkategori y eller støtteberettiget flybrændstof i underkategori y, der er opført i bilaget, og fossile brændstoffer som fastlagt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i EUR pr. ton |
| Kvotepris | = | gennemsnitsprisen for kvoter som fastlagt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i EUR pr. kvote. |
| Niveau for EU ETS-støtte (y) | = | andelen af den prisforskel, der skal dækkes for støtteberettiget flybrændstofkategori y, jf. artikel 3c, stk. 6, tredje afsnit, i direktiv 2003/87/EF. |
4. Senest den 15. juni hvert år meddeler de kompetente myndigheder Kommissionen følgende oplysninger for hver kommerciel luftfartøjsoperatør, der har ansøgt om tildeling:
a)
den kommercielle luftfartøjsoperatørs navn og ETS-ID
b)
mængden af støtteberettiget flybrændstof pr. kategori, der er omfattet af ansøgningen, i ton
c)
efterspørgslen efter tildeling af kvoter beregnet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3.
5. Kommissionen aggregerer den samlede efterspørgsel efter tildeling af kvoter og vurderer, om efterspørgslen i et givet år ikke er højere end den kvotemængde, som resterer fra den mængde, der er reserveret til dette formål i overensstemmelse med artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF.
Hvis den samlede efterspørgsel efter tildeling af kvoter i et givet år overstiger tilgængeligheden af kvoter, beregner Kommissionen en tildelingsreduktionsfaktor. Denne faktor skal anvendes ensartet på alle kommercielle luftfartøjsoperatører, som tildelingen for det pågældende år vedrører, med henblik på at fastlægge den endelige tildeling af kvoter for hver kommerciel luftfartøjsoperatør. Tildelingsreduktionsfaktoren beregnes ved hjælp af følgende formel:
Kommissionen underretter de kompetente myndigheder, når det er nødvendigt at anvende en tildelingsreduktionsfaktor, og angiver værdien for den beregnede reduktionsfaktor. De kompetente myndigheder foretager på grundlag af disse oplysninger en ny beregning af den endelige tildeling pr. kommerciel luftfartøjsoperatør og underretter Kommissionen herom.
Den endelige tildeling pr. kommerciel luftfartøjsoperatør rundes ned til nærmeste hele tal.
6. Senest den 31. august hvert år vedtager Kommissionen på grundlag af de modtagne meddelelser en afgørelse om tildeling af kvoter pr. kommerciel luftfartøjsoperatør, underretter de relevante kompetente myndigheder og indfører eventuelle ændringer i EU-registret, der er oprettet i henhold til artikel 19 i direktiv 2003/87/EF, samt i den transaktionsjournal, som er omhandlet i artikel 20 i nævnte direktiv.
1. Hvis det er nødvendigt at foretage korrektioner af kvotemængden i den afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 6, stk. 6, i denne forordning, foretages sådanne korrektioner ved at anvende kvoter fra eller ved at returnere kvoter til den kvotemængde, der er reserveret i overensstemmelse med artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF.
2. Hvis det i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 er nødvendigt at anvende kvoter fra den kvotemængde, der er reserveret i overensstemmelse med artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF, og der ikke resterer sådanne kvoter, foretages den korrektion, der kræver yderligere kvoter, ikke.
Kommercielle luftfartøjsoperatører, der modtager støtte i medfør af denne forordning, er underlagt følgende forpligtelser:
a)
de skal anerkende støttens oprindelse og sikre synligheden af EU-støtten, navnlig når de promoverer anvendelsen af alternative brændstoffer og resultaterne af denne anvendelse, ved at give sammenhængende, effektive og målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder passagerer, medierne og offentligheden, og i de kommercielle luftfartøjsoperatørers bæredygtighedserklæringer og årsrapporter
b)
de skal i forbindelse med alle kommunikations- og vidensdelingsaktiviteter, herunder på passagerbilletter, og på opslagstavler på strategiske steder, der er synlige for offentligheden, anvende mærket »(med)finansieret af EU's emissionshandelssystem« sammen med Unionens logo og støttebeløbet.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2025.
EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 115, ELI: data.europa.eu/eli/dir/2023/958/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2018/2066/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2405 af 18. oktober 2023 om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (ReFuelEU Aviation) (EUT L, 2023/2405, 31.10.2023, ELI: http://data.eur...).
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51, ELI: data.europa.eu/eli/dir/2003/96/oj).
| Støtteberettiget underkategori af flybrændstoffer | Niveau for direkte EU ETS-støtte som fastsat i artikel 3c, stk. 6, tredje afsnit, i direktiv 2003/87/EF | Oplysninger | |
|---|---|---|---|
| 1 | Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse | 95 % | Vedvarende drop-in-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som defineret i artikel 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/2001, og som er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i nævnte direktiv |
| 2 | Sambehandlede vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse | 95 % | Sambehandlede produkter i et konventionelt raffinaderi, som er vedvarende drop-in-brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som defineret i artikel 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/2001, og som er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i nævnte direktiv |
| 3 | Avancerede bioflybrændstoffer | 70 % | Biobrændstoffer, som er fremstillet af de råprodukter, der er opført i del A i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001, og som er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i nævnte direktiv |
| 4 | Avancerede sambehandlede brændstoffer | 70 % | Sambehandlede produkter i et konventionelt raffinaderi, som er fremstillet af de råprodukter, der er opført i del A i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001, og som er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i nævnte direktiv |
| 5 | Vedvarende brint til luftfart | 70 % | Vedvarende brint til luftfart som defineret i artikel 3, nr. 16), i forordning (EU) 2023/2405 |
| 6 | Bioflybrændstoffer | 50 % | Biobrændstoffer, som er fremstillet af de råprodukter, der er opført i del B i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001, og som er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i nævnte direktiv |
| 7 | Andre bioflybrændstoffer | 50 % | Biobrændstoffer, som er fremstillet af råprodukter, der ikke er opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001, og som ikke er fremstillet af fødevare- og foderafgrøder og er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i nævnte direktiv |
| 8 | Ikkefossil kulstoffattig brint til luftfart | 50 % | Kulstoffattig brint til luftfart som defineret i artikel 3, nr. 15), i forordning (EU) 2023/2405, der ikke stammer fra fossile brændstoffer |
| 9 | Ikkefossile syntetiske kulstoffattige flybrændstoffer | 50 % | Syntetiske kulstoffattige flybrændstoffer som defineret i artikel 3, nr. 13), i forordning (EU) 2023/2405, der ikke stammer fra fossile brændstoffer |
| 10 | Sambehandlede brændstoffer | 50 % | Sambehandlede produkter i et konventionelt raffinaderi, som ikke er avancerede sambehandlede brændstoffer, og som er certificeret i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001 |
Støtteniveauet, undtagen hvis påfyldningen af brændstoffet finder sted i en lufthavn omhandlet i artikel 3c, stk. 6, tredje afsnit, litra c), i direktiv 2003/87/EF, hvor støtteniveauet er 100 %.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_del/2025/723/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)