(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/179 af 31. januar 2025 om indsamling og overførsel af molekylære analysedata inden for rammerne af epidemiologiske undersøgelser af fødevarebårne udbrud i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF)
1. Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for undersøgelsen af fødevarebårne udbrud i henhold til artikel 8 i direktiv 2003/99/EF, skal uden unødigt ophold indsamle isolater af Salmonella enterica, Listeria monocytogenes, Escherichia coli, Campylobacter jejuni og Campylobacter coli, hvis disse patogener er forbundne med eller formodes at være forbundne med et fødevarebåret udbrud, på grundlag af de tilgængelige analytiske eller epidemiologiske oplysninger, i samme kompetente myndigheds medlemsstat eller i en anden medlemsstat, og stammer fra prøver, der er taget af de mistænkte fødevarer, dyr, foder eller det dermed forbundne miljø under undersøgelser af fødevarebårne udbrud.
2. Den kompetente myndighed skal gennemføre helgenomsekventering af mindst ét isolat af hver serotype, biotype eller molekylære type af de indsamlede isolater, jf. stk. 1 i denne artikel, på et officielt laboratorium, som er omhandlet i artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 , og som er akkrediteret med henblik på denne metode i overensstemmelse med ISO 17025.
3. Hvis de er tilgængelige, skal fødevare- og foderstofvirksomheder efter anmodning sende den kompetente myndighed isolaterne af patogenerne som omhandlet i stk. 1 og de dermed tilknyttede resultater af helgenomsekventering fra deres egne undersøgelser, når de er forbundne med eller formodes at være forbundne med et udbrud, sammen med de relaterede oplysninger som omhandlet i artikel 2, stk. 2.
1. Den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 1 skal uden unødigt ophold overføre resultaterne af den helgenomsekventering, der er gennemført af isolater af Salmonella enterica, Listeria monocytogenes, Escherichia coli, Campylobacter jejuni og Campylobacter coli, som omhandlet i artikel 1, stk. 1.
2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger ledsages af følgende relaterede oplysninger:
a)
et unikt referencenummer for genomsekvensen af det isolat, som sekvensen blev genereret ud fra
b)
et unikt referencenummer for den prøve, som patogenet blev isoleret fra
c)
patogenets art
d)
beskrivelse af den fødevare, den dyreart, det foder eller det miljø, som isolatet stammer fra
e)
datoen for prøveudtagning
f)
den medlemsstat, hvor prøveudtagning foregik
g)
hvis meddelt via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), henvisning til den meddelelse, der er forbundet med isolatet
h)
et unikt referencenummer for det fødevarebårne udbrud, der undersøges på nationalt plan.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 23. august 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2025.
EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31, ELI: data.europa.eu/eli/dir/2003/99/oj.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/dec/1998/2119/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/dec/2013/1082/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2022/2371/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2017/625/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2025/179/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)