Regler for genopretning og afvikling af forsikrings- og gensikringsselskaber

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. I dette direktiv fastsættes der regler og procedurer for genopretning og afvikling af følgende enheder:

Dette direktiv fastsætter også regler og procedurer for udbydere af væsentlige tjenester, hvis det relevante forsikrings- eller genforsikringsselskab er genstand for afvikling.

Når afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne fastlægger og anvender kravene i henhold til dette direktiv, og når de anvender de forskellige værktøjer, som de har til rådighed for så vidt angår de i første eller andet afsnit omhandlede enheder, skal de tage hensyn til karakteren af nævnte enheders forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form, risikoprofil, størrelse, retlige status samt deres indbyrdes forbundethed med andre institutter eller med det finansielle system generelt og omfanget og kompleksiteten af enhedernes aktiviteter.

2. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde regler, som skærper eller supplerer dem, der er fastsat i dette direktiv og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag af dette direktiv, forudsat at disse regler er af generel karakter og ikke strider mod dette direktiv og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

Artikel 3

Udpegelse af afviklingsmyndigheder og kompetente ministerier

1. Medlemsstaterne udpeger hver især én eller undtagelsesvist flere afviklingsmyndigheder, der tillægges beføjelser til at anvende afviklingsværktøjer og udøve afviklingsbeføjelser.

2. Afviklingsmyndigheder skal være nationale centralbanker, kompetente ministerier, offentlige forvaltningsmyndigheder eller myndigheder, der har fået overdraget offentlige forvaltningsbeføjelser.

3. Når en afviklingsmyndighed får overdraget andre funktioner, herunder tilsynsfunktioner, bør der indføres passende strukturelle ordninger for at undgå interessekonflikter mellem de funktioner, som er overdraget afviklingsmyndigheden i henhold til dette direktiv, og tilsynsfunktioner eller andre funktioner, uden at dette berører den udveksling af oplysninger og de samarbejdsforpligtelser, der kræves i henhold til stk. 6.

Medlemsstaterne sikrer, at disse ordninger sikrer effektiv operationel uafhængighed, herunder medarbejdere, kommandoveje og beslutningstagningsprocesser i afviklingsmyndigheden, som er adskilt fra nævnte afviklingsmyndigheds eventuelle tilsynsfunktioner eller andre funktioner.

4. Kravene i stk. 3 udelukker ikke følgende:

5. Afviklingsmyndighederne vedtager og offentliggør interne regler for at forhindre interessekonflikter i forbindelse med opfyldelse af kravene i stk. 3 og 4, herunder regler om tavshedspligt og udveksling af oplysninger mellem de forskellige funktionsområder.

6. Medlemsstaterne stiller krav om, at de myndigheder, der udøver tilsyns- og afviklingsfunktioner, og de personer, der udøver disse funktioner på deres vegne, arbejder tæt sammen om forberedelse, planlægning og anvendelse af afviklingsafgørelser, både når afviklingsmyndigheden og tilsynsmyndigheden er separate enheder, og når funktionerne varetages i den samme enhed.

7. Hver medlemsstat udpeger et enkelt ministerium som det kompetente ministerium i henhold til dette direktiv. Hvis det er relevant, sikrer medlemsstaterne, at der etableres en passende koordineringsmekanisme med andre involverede ministerier.

Artikel 4

Forenklede forpligtelser for visse selskaber

1. Idet der tages hensyn til de virkninger, som et forsikrings- eller genforsikringsselskabs sammenbrud kan have på grund af karakteren af dets forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form, risikoprofil, størrelse og retlige status, dets indbyrdes forbundethed med andre lovregulerede selskaber eller med det finansielle system generelt, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter, og hvorvidt dets sammenbrud og efterfølgende likvidation ved almindelig insolvensbehandling forventes at få betydelig negativ indvirkning på de finansielle markeder, andre selskaber, forsikringstagere, finansieringsvilkårene eller økonomien som helhed, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns- og afviklingsmyndighederne vurderer, om forenklede forpligtelser kan finde anvendelse på visse forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller -koncerner med hensyn til:

2. EIOPA udsteder senest den 29. juli 2027 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 med henblik på nærmere at præcisere kriterierne i denne artikels stk. 1, indledningen.

3. Medlemsstaterne pålægger tilsynsmyndighederne eller afviklingsmyndighederne, alt efter hvad der er relevant, hvert år og for hver medlemsstat separat, at forelægge alle af følgende oplysninger for EIOPA:

Artikel 5

Forebyggende koncerngenopretningsplaner

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der ikke er del af en koncern, som er underlagt forebyggende genopretningsplanlægning i henhold til artikel 7, og som opfylder de kriterier, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 3, udarbejder og sørger for at ajourføre en forebyggende genopretningsplan. Denne forebyggende genopretningsplan skal indeholde foranstaltninger, der skal træffes af det berørte selskab for at genoprette dets finansielle stilling efter en eventuel betydelig forværring.

Udarbejdelse, ajourføring og anvendelse af forebyggende genopretningsplaner skal betragtes som en del af ledelsessystemet, jf. artikel 41 i direktiv 2009/138/EF.

2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndigheden underlægger forsikrings- og genforsikringsselskaber krav om forebyggende genopretningsplanlægning på grundlag af deres størrelse, forretningsmodel, risikoprofil, indbyrdes forbundethed og substituerbarhed, deres betydning for økonomien i de medlemsstater, hvor de opererer, og deres grænseoverskridende virksomhed, navnlig deres væsentlige grænseoverskridende virksomhed.

Tilsynsmyndighederne sikrer, at mindst 60 % af medlemsstatens marked for livsforsikring og genforsikring og mindst 60 % af dens marked skadesforsikring og genforsikring – markedsandelen for livsforsikring er baseret på forsikringsmæssige bruttohensættelser og markedsandelen for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter – er underlagt krav om forebyggende genopretningsplanlægning i henhold til nærværende artikel.

Ved beregning af markedets dækningsgrad som omhandlet i andet afsnit kan der tages hensyn til en koncerns datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis disse datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber er del af en koncern, for hvilken det endelige moderselskab udarbejder og vedligeholder en forebyggende koncerngenopretningsplan.

3. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er omfattet af en afviklingsplan, er underlagt krav om forebyggende genopretningsplanlægning.

Små og ikkekomplekse selskaber er ikke underlagt krav om forebyggende genopretningsplanlægning, medmindre en tilsynsmyndighed finder, at et sådant selskab udgør en særlig risiko på nationalt eller regionalt plan.

4. Tilsynsmyndighederne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører deres forebyggende genopretningsplaner mindst hvert andet år og under alle omstændigheder:

Artikel 6

Tilsynsmyndigheders gennemgang og vurdering af forebyggende genopretningsplaner

1. Tilsynsmyndighederne gennemgår inden for ni måneder efter indgivelsen af hver forebyggende genopretningsplan nævnte plan og vurderer, i hvilket omfang den opfylder kravene i artikel 5 og samtlige af følgende:

2. Tilsynsmyndighederne forelægger alle de forebyggende genopretningsplaner, som de har modtaget, for afviklingsmyndighederne. Afviklingsmyndighederne kan gennemgå den forebyggende genopretningsplan for at identificere eventuelle foranstaltninger i den forebyggende genopretningsplan, der kan få negative virkninger for det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskabs afviklingsmuligheder og inden for den i stk. 1 fastsatte periode fremsætte henstillinger herom til tilsynsmyndigheden.

3. Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed, forelægger tilsynsmyndigheden i hjemlandet efter anmodning fra en tilsynsmyndighed i værtslandet den forebyggende genopretningsplan for nævnte tilsynsmyndighed i værtslandet. Tilsynsmyndigheden i værtslandet kan gennemgå den forebyggende genopretningsplan for at identificere eventuelle foranstaltninger i den forebyggende genopretningsplan, der kan få negative virkninger for forsikringstagere, realøkonomien eller den finansielle stabilitet i dennes medlemsstat, og fremsætte henstillinger herom til tilsynsmyndigheden i hjemlandet. Tilsynsmyndigheden i hjemlandet giver et begrundet svar på sin afgørelse om at følge eller ikke følge henstillingerne. Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet ikke tager behørigt hensyn til henstillingerne fra tilsynsmyndigheden i værtslandet, kan tilsynsmyndigheden i værtslandet indbringe sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 7

Forebyggende koncerngenopretningsplaner

1. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende har beføjelse til at kræve, at det endelige moderselskab i en koncern udarbejder og forelægger en forebyggende koncerngenopretningsplan for den koncerntilsynsførende.

Forebyggende koncerngenopretningsplaner skal bestå af en forebyggende genopretningsplan for den koncern, som er underlagt det endelige moderselskab. I den forebyggende koncerngenopretningsplan skal der identificeres foranstaltninger, som det kan være nødvendigt at gennemføre i nævnte endelige moderselskab og i dets enkelte datterselskaber for at genoprette deres finansielle stilling efter en eventuel betydelig forværring.

Den koncerntilsynsførende pålægger kravet omhandlet i første afsnit på grundlag af de i artikel 5, stk. 2 eller 3, omhandlede kriterier, alt efter hvad der er relevant.

2. Den forebyggende koncerngenopretningsplan skal indeholde afhjælpende foranstaltninger, som sigter mod at opnå en stabilisering af koncernen eller af en af koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber, når koncernen eller ét af dens forsikrings- eller genforsikringsselskaber befinder sig i en stresssituation, således at man tackler eller fjerner årsagerne til vanskelighederne og genopretter den finansielle stilling for koncernen eller for det selskab, som er del af den pågældende koncern, og samtidig tager hensyn til andre koncernenheders finansielle stilling.

Den forebyggende koncerngenopretningsplan skal indeholde ordninger, der sikrer koordinering og sammenhæng i de forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, som skal træffes i koncernen og i koncernenhederne.

3. Den forebyggende koncerngenopretningsplan og eventuelle planer, der er udarbejdet for de enkelte datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber, skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5-8, og ajourføres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 8, tredje afsnit, skal der indføres passende ordninger for regelmæssig overvågning af indikatorerne.

I den forebyggende koncerngenopretningsplan skal det anføres, om der er hindringer for gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger i koncernen, herunder i de enkelte enheder, der er omfattet af planen, og om der er væsentlige praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af passiver eller aktiver inden for koncernen.

4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber eller de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), skal udarbejde og forelægge forebyggende genopretningsplaner, hvis der ikke findes nogen forebyggende koncerngenopretningsplan.

Artikel 8

Den koncerntilsynsførendes gennemgang og vurdering af forebyggende koncerngenopretningsplaner

1. Den koncerntilsynsførende gennemgår efter høring af de relevante tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af eller deltager i tilsynskollegiet, jf. artikel 248, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, den forebyggende koncerngenopretningsplan og vurderer, i hvilket omfang den opfylder de krav og kriterier, der er fastlagt i artikel 7. Vurderingen foretages i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 og nærværende artikel samt inden for perioden i artikel 6, stk. 1, og skal tage hensyn til de afhjælpende foranstaltningers potentielle virkninger for forsikringstagere, realøkonomien og den finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.

2. Den koncerntilsynsførende bestræber sig på at nå frem til en fælles afgørelse som omhandlet i nærværende direktivs artikel 17 i tilsynskollegiet og oprettet i overensstemmelse med artikel 248 i direktiv 2009/138/EF om:

Afdeling 3

Afviklingsplanlægning

Artikel 9

Afviklingsplaner

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter høring af tilsynsmyndigheden udarbejder en afviklingsplan for hvert forsikrings- eller genforsikringsselskab, som ikke er del af en koncern, som er underlagt afviklingsplanlægning i henhold til artikel 10 og 11, og som opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2. Afviklingsplanen skal indeholde de afviklingshandlinger, som afviklingsmyndigheden kan træffe, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet opfylder betingelserne for afvikling, jf. artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3.

2. Afviklingsmyndighederne udarbejder afviklingsplaner for forsikrings- og genforsikringsselskaber, for hvilke de vurderer, at det i forhold til andre selskaber under deres ansvarsområde er mere sandsynligt, at afviklingshandlingen vil være i samfundets interesse, jf. artikel 19, stk. 5, i tilfælde af at det berørte selskab bryder sammen, eller for hvilke myndighederne vurderer, at de udfører en kritisk funktion. Disse vurderinger skal som minimum tage hensyn til nødvendigheden af at nå afviklingsmålene og selskabets størrelse, forretningsmodel, risikoprofil, indbyrdes forbundethed, substituerbarhed og navnlig dets grænseoverskridende virksomhed.

Afviklingsmyndighederne sikrer på grundlag af vurderingerne, der er omhandlet i første afsnit, at mindst 40 % af medlemsstatens marked for livsforsikring og genforsikring og mindst 40 % af dens marked for skadesforsikring og genforsikring – markedsandelen for livsforsikring er baseret på forsikringsmæssige bruttohensættelser og markedsandelen for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter – er underlagt afviklingsplanlægning. Ved beregningen af markedets dækningsgrad kan en koncerns datterselskaber tages i betragtning, hvis disse datterselskaber er omfattet af koncernafviklingsplanen.

Små og ikkekomplekse selskaber er ikke underlagt krav om afviklingsplanlægning, medmindre afviklingsmyndigheden finder, at et sådant selskab udgør en særlig risiko på nationalt eller regionalt plan.

3. Hvis det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed, forelægger afviklingsmyndighederne i hjemlandet udkastet til afviklingsplan for tilsyns- eller afviklingsmyndighederne i værtslandet. Tilsyns- eller afviklingsmyndighederne i værtslandet kan undersøge udkastet til afviklingsplan for at identificere eventuelle foranstaltninger i udkastet til afviklingsplan, som kan få negative virkninger for forsikringstagere, realøkonomien eller den finansielle stabilitet i deres medlemsstat, og fremsætte henstillinger herom til afviklingsmyndigheden i hjemlandet. Afviklingsmyndigheden i hjemlandet giver et begrundet svar på sin afgørelse om at følge eller ikke følge henstillingerne. Hvis afviklingsmyndigheden i hjemlandet ikke tager behørigt hensyn til henstillingerne fra tilsyns- eller afviklingsmyndigheden i værtslandet, kan tilsyns- eller afviklingsmyndigheden i værtslandet indbringe sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 10

Koncernafviklingsplaner

1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne har beføjelse til at udarbejde koncernafviklingsplaner for koncerner, der er underlagt afviklingsplanlægning på grundlag af betingelserne i artikel 9, stk. 2.

2. Koncernafviklingsplanen skal:

3. Koncernafviklingsmyndigheden fremsender koncernafviklingsplaner med eventuelle ændringer til de berørte tilsynsmyndighede og, hvis koncernen er eller indgår i et finansielt konglomerat, til den relevante afviklingsmyndighed, der er udpeget i henhold til artikel 3 i direktiv 2014/59/EU, og den kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 11

Krav om og procedure for koncernafviklingsplaner

1. Medlemsstaterne sikrer, at de endelige moderselskaber indsender de oplysninger, der kan være påkrævet i medfør af artikel 12, til koncernafviklingsmyndigheden. Disse oplysninger vedrører det endelige moderselskab og i nødvendigt omfang hver af koncernenhederne, herunder de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e).

Koncernafviklingsmyndigheden videresender, under forudsætning af at de fortrolighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, er opfyldt, de i henhold til dette stykke relevante indsendte oplysninger til:

2. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne i afviklingskollegier udarbejder og opretholder koncernafviklingsplaner i samarbejde med de i stk. 1, andet afsnit, litra b), omhandlede afviklingsmyndigheder og efter høring af de berørte tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af eller deltager i det tilsynskollegium, der er omhandlet i artikel 248, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF. Koncernafviklingsmyndighederne kan efter eget skøn, og forudsat at de efterlever de fortrolighedskrav, som er fastsat i dette direktivs artikel 80, inddrage afviklingsmyndighederne i tredjelande, i hvis jurisdiktioner koncernen har etableret datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber eller væsentlige filialer som defineret i henhold til artikel 248, stk. 8, i direktiv 2009/138/EF, i udarbejdelsen og opretholdelsen af koncernafviklingsplaner.

3. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsplaner gennemgås og i givet fald ajourføres mindst hvert andet år og under alle omstændigheder:

Artikel 12

Oplysninger i forbindelse med forsikrings- eller genforsikringsselskabets afviklingsplaner og samarbejde

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber eller det endelige moderselskab, alt efter hvad der er relevant:

2. Tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater samarbejder med afviklingsmyndighederne om at kontrollere, om nogle eller alle af de i stk. 1 omhandlede oplysninger allerede foreligger, og videregiver disse oplysninger for nævnte afviklingsmyndigheder. Afviklingsmyndighederne indhenter alle sådanne tilgængelige oplysninger fra tilsynsmyndighederne, inden de anmoder om oplysningerne fra forsikrings- og genforsikringsselskaber.

3. EIOPA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere procedurerne og et minimumssæt af standardformularer og -modeller for forelæggelse af oplysninger i medfør af denne artikel og for at præcisere indholdet af sådanne oplysninger.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

KAPITEL II

Afviklingsmuligheder

Artikel 13

Vurdering af afviklingsmuligheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter høring af tilsynsmyndigheden vurderer, i hvilket omfang forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som ikke er del af en koncern, kan afvikles, uden en antagelse om eventuel ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, hvor det er muligt og relevant, ud over anvendelse af forsikringsgarantiordninger eller af eventuelle finansieringsordninger.

Et forsikrings- eller genforsikringsselskab anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt at likvidere dette selskab ved almindelig insolvensbehandling, eller hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndigheden afvikler dette selskab ved anvendelse af afviklingsværktøjer og udøvelse af afviklingsbeføjelser.

2. Hvis en afviklingsmyndighed konkluderer, at en afviklingshandling kan være nødvendig i samfundets interesse, fordi likvidation ved almindelig insolvensbehandling ikke ville opfylde afviklingsmålene i samme omfang, følger den de på hinanden følgende faser med henblik på:

3. Afviklingsmyndighederne foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering af afviklingsmuligheder samtidig med og med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af afviklingsplanen i henhold til artikel 9. Når afviklingsmyndighederne foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering, ser de som minimum på de afviklingsmulighedsdimensioner, der er anført i bilaget.

4. Med henblik på vurderingen af afviklingsmuligheder kan afviklingsmyndighederne anmode forsikrings- eller genforsikringsselskaber om at forelægge alle nødvendige oplysninger.

Artikel 14

Vurdering af koncerners afviklingsmuligheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med afviklingsmyndighederne for datterselskaber efter høring af den koncerntilsynsførende og tilsynsmyndighederne for sådanne datterselskaber vurderer, i hvilket omfang koncerner kan afvikles uden en antagelse om eventuel ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, hvor det er muligt og relevant, ud over anvendelse af forsikringsgarantiordninger eller af eventuelle finansieringsordninger.

2. En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndighederne enten likviderer koncernenheder ved almindelig insolvensbehandling eller afvikler en sådan koncern ved at anvende afviklingsværktøjer på og udøve afviklingsbeføjelser for så vidt angår koncernenhederne, hvis de nemt kan skilles ud i tide, eller på anden vis i henhold til national ret.

De i artikel 70 omhandlede afviklingskollegier tager hensyn til vurderingen af koncernens afviklingsmuligheder i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner.

3. Hvis en afviklingsmyndighed konkluderer, at en afviklingshandling kan være nødvendig i samfundets interesse, fordi likvidation ved almindelig insolvensbehandling ikke ville opfylde afviklingsmålene i samme omfang, følger den de på hinanden følgende faser med henblik på:

4. Koncernafviklingsmyndighederne foretager vurderingen af koncerners afviklingsmuligheder samtidig med og med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af koncernafviklingsplanerne i henhold til artikel 10. Vurderingen foretages efter den i artikel 11 fastsatte beslutningsprocedure. Når koncernafviklingsmyndighederne foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering, ser de som minimum på de afviklingsmulighedsdimensioner, der er anført i bilaget.

Artikel 15

Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at når det ved en vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 13 eller 14, afsløres, at der er væsentlige hindringer for et forsikrings- eller genforsikringsselskabs afviklingsmuligheder, giver afviklingsmyndigheden dette forsikrings- eller genforsikringsselskab og den berørte tilsynsmyndighed skriftlig underretning herom.

2. Kravet til afviklingsmyndighederne om at udarbejde afviklingsplaner og kravet til de relevante afviklingsmyndigheder om at nå frem til en fælles afgørelse i henhold til artikel 17 om koncernafviklingsplaner som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning, indtil foranstaltningerne med henblik på at fjerne de væsentlige hindringer for afviklingsmuligheder er blevet accepteret af afviklingsmyndigheden i henhold til nærværende artikels stk. 3, eller indtil denne har truffet afgørelse herom i henhold til nærværende artikels stk. 4.

3. Senest fire måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede underretning forelægger forsikrings- eller genforsikringsselskabet afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer, der er påpeget i underretningen.

Tidsplanen for gennemførelsen af disse foranstaltninger, som er foreslået af selskabet, skal tage hensyn til årsagerne til de væsentlige hindringer.

Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af tilsynsmyndigheden, om disse foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige hindringer.

4. Vurderer afviklingsmyndigheder, at de af et forsikrings- eller genforsikringsselskab foreslåede foranstaltninger i henhold til stk. 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende hindring, kræver den enten direkte eller indirekte gennem tilsynsmyndigheden, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet træffer en af de i stk. 5 fastsatte alternative foranstaltninger og giver skriftlig underretning om sådanne foranstaltninger til selskabet, som inden for en måned efter modtagelsen af en sådan underretning skal forelægge en plan for efterlevelsen af disse krav.

Når afviklingsmyndighederne peger på alternative foranstaltninger, skal de påvise, hvorfor forsikrings- eller genforsikringsselskabets foreslåede foranstaltninger ikke ville kunne fjerne hindringerne for afviklingsmuligheder, og hvordan de foreslåede alternative foranstaltninger er forholdsmæssigt afpasset til at fjerne nævnte hindringer. Afviklingsmyndighederne tager hensyn til foranstaltningernes virkninger for forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, dets stabilitet og dets evne til at bidrage til økonomien.

Artikel 16

Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheder: koncernbehandling

1. Koncernafviklingsmyndigheden tager sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder efter høring af tilsynskollegiet, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 248 i direktiv 2009/138/EF, hensyn til den i artikel 14 omhandlede vurdering i afviklingskollegiet og tager alle rimelige skridt til at nå frem til en fælles afgørelse, jf. artikel 17, om anvendelsen af foranstaltninger, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, vedrørende alle relevante koncernenheder.

2. Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder og forelægger i samarbejde med den koncerntilsynsførende og EIOPA i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1094/2010 en rapport for det endelige moderselskab og for datterselskabernes afviklingsmyndigheder, som sender nævnte rapport til datterselskaberne inden for deres kompetenceområde. I rapporten, der udarbejdes efter høring af tilsynsmyndigheden, analyseres det, hvilke væsentlige hindringer der er for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer og for effektiv udøvelse af afviklingsbeføjelser i forbindelse med koncernen. I rapporten skal der anbefales eventuelle forholdsmæssigt afpassede og målrettede foranstaltninger, som koncernafviklingsmyndigheden mener er nødvendige eller egnede til at fjerne de pågældende hindringer, idet der tages hensyn til nævnte foranstaltningers virkninger for koncernens forretningsmodel.

3. Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten kan det endelige moderselskab indsende bemærkninger og forelægge koncernafviklingsmyndigheden forslag til alternative foranstaltninger til afhjælpe eller fjerne de hindringer, der er påpeget i rapporten.

Koncernafviklingsmyndigheden vurderer efter høring af de koncerntilsynsførende, om de pågældende foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige hindringer.

4. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de myndigheder, som er medlemmer af eller deltager i afviklingskollegiet, de foranstaltninger, der måtte være foreslået af det endelige moderselskab. Koncernafviklingsmyndigheden og datterselskabernes afviklingsmyndigheder gør efter høring af tilsynsmyndighederne alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse, jf. artikel 17, i afviklingskollegiet vedrørende identifikation af væsentlige hindringer og, når det er nødvendigt, vedrørende vurderingen af de foranstaltninger, der er foreslået af det endelige moderselskab, og de foranstaltninger, som myndighederne kræver for at afhjælpe eller fjerne hindringerne. I forbindelse hermed tager de hensyn til de potentielle virkninger af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.

Artikel 17

Fælles afgørelser

1. De koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne, koncernafviklingsmyndighederne og afviklingsmyndighederne bestræber sig på at nå frem til de fælles afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, artikel 11, stk. 4, og artikel 16, stk. 4, alt efter hvad der er relevant, inden for fire måneder efter datoen for:

EIOPA kan efter anmodning fra en tilsynsmyndighed eller en afviklingsmyndighed bistå de koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne, koncernafviklingsmyndighederne og afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2. Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for den i stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode om nogle af følgende spørgsmål, træffer den koncerntilsynsførende eller koncernafviklingsmyndigheden, alt efter hvad der er relevant, sin egen afgørelse herom:

Artikel 18

Afviklingsmål

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender afviklingsværktøjer og udøver afviklingsbeføjelser, tager hensyn til de i stk. 2 angivne afviklingsmål og vælger de værktøjer og beføjelser, som bedst opfylder de mål, der er relevante efter tilfældets omstændigheder.

2. Afviklingsmålene er følgende:

Når afviklingsmyndighederne forfølger det afviklingsmål, der er omhandlet i første afsnit, litra c), vælger de de metoder i forbindelse med kritiske funktioner, der bedst bevarer videreførelsen af forsikringsdækningen for forsikringstagerne.

Når afviklingsmyndighederne forfølger det afviklingsmål, der er omhandlet i første afsnit, litra d), prioriterer de i videst muligt omfang anvendelsen af andre finansieringskilder end medlemsstaternes budget, herunder finansieringsordninger som omhandlet i artikel 81 og forsikringsgarantiordninger, hvis disse er tilgængelige til dette formål i henhold til gældende ret.

Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de forfølger afviklingsmålene, søger at minimere afviklingsomkostningerne og undgå værditab, medmindre det er nødvendigt for at nå disse afviklingsmål.

3. Afviklingsmålene er alle lige vigtige, og medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne afvejer dem på behørig vis efter det enkelte tilfældes art og omstændigheder.

Artikel 19

Betingelser for afvikling

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kun træffer en afviklingshandling over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvis alle af følgende betingelser er opfyldt:

2. Hvis en afviklingsmyndighed træffer en afviklingshandling, og indtil denne afviklingshandling er afsluttet, vedtager tilsynsmyndigheden ikke foranstaltninger over for det selskab, der er under afvikling, medmindre afviklingsmyndigheden er enig i sådanne foranstaltninger.

3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne råder over de nødvendige værktøjer, navnlig tilstrækkelig adgang til eventuelle relevante oplysninger, til at kunne foretage konstateringen i stk. 1, litra a), efter høring af tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden forsyner uden unødigt ophold afviklingsmyndigheden med alle relevante oplysninger, som denne anmoder om med henblik på at udføre sin vurdering.

4. Et forsikrings- eller genforsikringsselskab anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, under følgende omstændigheder:

Artikel 20

Betingelser for afvikling for så vidt angår moderselskaber og holdingselskaber

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger over for en af de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)-e), hvis den pågældende enhed mutatis mutandis opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1.

2. Hvis et blandet forsikringsholdingselskabs datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber ejes direkte eller indirekte af et mellemliggende forsikringsholdingselskab, sikrer medlemsstaterne, at der med henblik på koncernafvikling træffes afviklingshandlinger over for det mellemliggende forsikringsholdingselskab, og de træffer ikke afviklingshandlinger med henblik på koncernafvikling over for det blandede forsikringsholdingselskab.

3. Med forbehold af stk. 2 kan afviklingsmyndighederne træffe afviklingshandlinger over for en af de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c)-e), selv hvis disse enheder ikke opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 1, når alle af følgende betingelser er opfyldt:

Artikel 21

Insolvensbehandling af selskaber, som ikke er underlagt afviklingshandlinger

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra a)-b), men ikke betingelsen i artikel 19, stk. 1, litra c), gøres til genstand for likvidation som defineret i artikel 268, stk. 1, litra d), i direktiv 2009/138/EF eller anden insolvensbehandling i henhold til national ret, der er indledt og overvåget af de kompetente myndigheder som defineret i artikel 268, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF, for at sikre en velordnet udtræden af markedet.

Artikel 22

Overordnede principper for afvikling

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender i afviklingsværktøjer og udøver afviklingsbeføjelser, træffer alle egnede foranstaltninger til at sikre, at afviklingshandlingen iværksættes i overensstemmelse med følgende principper:

Artikel 23

Værdiansættelse med henblik på afvikling

1. Afviklingsmyndighederne sikrer, at alle afviklingshandlinger træffes på baggrund af en værdiansættelse, der sikrer en rimelig, forsigtig og realistisk vurdering af aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser i en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e).

2. Før afviklingsmyndigheden beslutter at indlede en afviklingsprocedure mod en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), sørger myndigheden for, at der foretages en første værdiansættelse for at afgøre, om betingelserne for afvikling i henhold til artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, er opfyldt.

3. Efter at afviklingsmyndigheden har besluttet at indlede en afviklingsprocedure mod en enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), sørger den for, at der foretages en anden værdiansættelse for:

Artikel 24

Krav til værdiansættelse

1. Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 23 omhandlede værdiansættelser foretages af en af følgende:

2. De i artikel 23 omhandlede værdiansættelser betragtes som endelige, når de er foretaget af den person, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), og når alle kravene i nærværende artikels stk. 3-5 er opfyldt.

3. En endelig værdiansættelse skal baseres på forsigtige antagelser, uden at dette berører Unionens statsstøtteregler, og må ikke bygge på en antagelse om potentiel ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige fra det tidspunkt, hvor der træffes afviklingshandlinger.

4. En endelig værdiansættelse skal suppleres af følgende oplysninger fra enheden, jf. artikel 1, stk. 1, litra a)-e):

5. En endelig værdiansættelse skal indeholde en underopdeling af kreditorerne i klasser i overensstemmelse med deres prioritetsorden i henhold til gældende insolvensret. Den endelige værdiansættelse skal også indeholde et skøn over den behandling, hver klasse af aktionærer og kreditorer ville have kunnet forvente at få, hvis den berørte enhed var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling.

Artikel 25

Midlertidige og endelige værdiansættelser

1. De i artikel 23 omhandlede værdiansættelser, som ikke opfylder kravene fastsat i artikel 24, stk. 2, betragtes som midlertidige værdiansættelser.

Midlertidige værdiansættelser skal indeholde en buffer til yderligere tab og en passende begrundelse for nævnte buffer.

2. Afviklingsmyndigheder, som træffer en afviklingshandling baseret på en midlertidig værdiansættelse, skal sørge for, at der foretages en endelig værdiansættelse, så snart det er praktisk muligt.

Disse afviklingsmyndigheder sikrer, at den i første afsnit omhandlede endelige værdiansættelse:

3. Hvis skønnet over den endelige værdiansættelse af nettoværdien af den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), er højere end skønnet over den midlertidige værdiansættelse af den pågældende enheds nettoværdi, kan afviklingsmyndigheden:

4. EIOPA udarbejder et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i forbindelse med denne artikels stk. 1 at præcisere metodologien for beregning af bufferen for yderligere tab, som skal medtages i midlertidige værdiansættelser.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 26

Generelle principper for afviklingsværktøjer

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), der opfylder betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3.

2. Når en afviklingsmyndighed beslutter at anvende et afviklingsværktøj over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), og denne afviklingshandling vil medføre, at kreditorerne, og navnlig forsikringstagerne, lider tab, eller at deres fordringer omstruktureres eller konverteres, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 35 umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsværktøjet.

Et eventuelt provenu, der hidrører efter dækning af rimelige udgifter i forbindelse med anvendelse af afviklingsværktøjerne eller udøvelse af afviklingsbeføjelserne som følge af anvendelsen af et afviklingsværktøj i overensstemmelse med stk. 5, skal først kompensere enhedens forsikringstagere og andre kreditorer, i det omfang deres fordringer er blevet nedskrevet uden at blive fuldt ud kompenseret.

Konverteringen af nedskrivningsrelevante passiver til kapitalinstrumenter kan kun anvendes på forsikringskrav, hvis afviklingsmyndigheden begrunder, at afviklingsmålene ikke kan nås ved hjælp af andre afviklingsværktøjer, eller at konverteringen af forsikringskrav ville føre til bedre beskyttelse af forsikringstagere sammenlignet med anvendelsen af ethvert andet afviklingsværktøj og nedskrivningen af deres fordringer.

3. Afviklingsværktøjerne er følgende:

Artikel 27

Værktøjet til solvent porteføljeafvikling

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at indlede en solvent porteføljeafviklingsprocedure mod det selskab, der er under afvikling, med henblik på at indstille selskabets virksomhed og forbyde det selskab, der er under afvikling, at tegne nye forsikrings- eller genforsikringsforretninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis tilsynsmyndigheden trækker tilladelsen tilbage, opfylder det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som værktøjet til solvent porteføljeafvikling er blevet anvendt på, minimumskapitalkravet i afsnit I, kapitel VI, afdeling 5, i direktiv 2009/138/EF umiddelbart efter anvendelsen af dette værktøj.

3. Hvis tilsynsmyndigheden trækker tilladelsen tilbage, sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er genstand for værktøjet til solvent porteføljeafvikling, fortsat er omfattet af de almindelige bestemmelser om og formål med forsikringstilsyn, der er fastsat i afsnit I, kapitel III, i direktiv 2009/138/EF, indtil dets virksomheds ophør i overensstemmelse med denne artikels stk. 8.

4. Afviklingsmyndighederne sikrer, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling, er i stand til at bevare et tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale, som kan sikre en velordnet videreførelse af dets forsikringsvirksomhed, som er under skadesafvikling, indtil det likvideres.

5. Afviklingsmyndighederne overvåger i tæt samarbejde med tilsynsmyndighederne likviditetsstrømmen samt omkostningerne og udgifterne i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er under afvikling, for at bevare dets værdi og salgbarhed.

6. I tæt samarbejde med tilsynsmyndighederne vurderer afviklingsmyndighederne påtænkte ændringer af aktivers sammensætning, overvåger nøje genforsikringsordninger og kræver uafhængige aktuarmæssige gennemgange af forsikringsmæssige hensættelser og reserver, som minimum på kvartalsbasis.

7. Ved anvendelse af værktøjet til solvent porteføljeafvikling kan afviklingsmyndighederne begrænse eller forbyde enhver forrentning af egenkapital og instrumenter, der behandles som egenkapital, herunder udbyttebetalinger, og kan begrænse eller forbyde eventuelle betalinger af variabel aflønning og skønsmæssige pensionsydelser.

8. Afviklingsmyndighederne træffer afgørelse om, at et selskab, der er under afvikling i form af solvent porteføljeafvikling, skal likvideres i følgende tilfælde, alt efter hvilket der indtræder først:

Artikel 28

Principper for anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet

1. Med forbehold af artikel 31, stk. 5 og 6, og artikel 67, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at anvende værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet uden at indhente samtykke fra aktionærerne i det selskab, der er under afvikling, eller fra anden tredjemand end køberen eller overgangsselskabet, og uden at skulle overholde andre selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav end kravene i artikel 29.

2. Med forbehold af artikel 26, stk. 2 og 5, tilfalder en modydelse, der betales af køberen eller overgangsselskabet:

3. Enhver modydelse, der betales af et porteføljeadministrationsselskab som omhandlet i artikel 30, stk. 2, med hensyn til de aktiver, rettigheder eller passiver, der er erhvervet direkte fra det selskab, der er under afvikling, tilfalder det selskab, der er under afvikling, jf. dog artikel 26, stk. 2 og 5. Modydelser kan betales i form af gæld udstedt af porteføljeadministrationsselskabet.

4. Overførsler, der foretages ved anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet eller overgangsselskabsværktøjet, er omfattet af sikkerhedsforanstaltningerne i afsnit III, kapitel V.

5. Afviklingsmyndighederne kan anvende værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet mere end én gang for at foretage supplerende overførsler, når det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene.

6. Medlemsstaterne sikrer, at en køber eller et overgangsselskab som omhandlet i stk. 1 kan fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og i relevant omfang adgang til betalings-, clearing- og afregningssystemer, børser og forsikringsgarantiordninger som det selskab, der er under afvikling, udøvede, forudsat at køberen eller overgangsselskabet opfylder medlemskabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer.

Artikel 29

Procedurekrav vedrørende salg af virksomheder, der er under afvikling, og aktiver, rettigheder eller passiver deri

1. Når afviklingsmyndighederne agter at anvende virksomhedssalgsværktøjet eller sælge et overgangsselskab eller dets aktiver, rettigheder eller passiver, sikrer medlemsstaterne, at det selskab, der er under afvikling, overgangsselskabet eller de berørte aktiver, rettigheder, passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter markedsføres i overensstemmelse med kravene i stk. 2, jf. dog stk. 3. Puljer af rettigheder, aktiver og passiver kan markedsføres særskilt.

2. Uden at dette berører Unionens statsstøtteregler, skal den markedsføring, der er omhandlet i stk. 1, opfylde følgende krav:

Disse krav må ikke hindre, at afviklingsmyndighederne kan rette opfordring til bestemte potentielle købere.

En eventuel offentliggørelse af markedsføringen af en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), eller af det overgangsselskab, der ellers ville være påkrævet i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014, kan udsættes i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17, stk. 4 eller 5.

Artikel 30

Værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab, der er under afvikling, eller et overgangsselskab til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber.

2. I forbindelse med værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver er et porteføljeadministrationsselskab en juridisk person, der:

3. Porteføljeadministrationsselskabet forvalter de porteføljer, der er overført til det, med henblik på at maksimere deres værdi ved salg af disse porteføljer eller velordnet likvidation.

4. Medlemsstaterne sikrer, at driften af et porteføljeadministrationsselskab opfylder følgende krav:

5. Afviklingsmyndighederne må kun udøve den beføjelse, der er anført i stk. 1, på overførsler af aktiver, rettigheder eller passiver sammen med andre afviklingsværktøjer, og hvis følgende situationer opstår:

Artikel 31

Virksomhedssalgsværktøjet

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre følgende til en køber, som ikke er et overgangsselskab:

2. En overførsel i henhold til stk. 1 finder sted på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene og i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.

Afviklingsmyndighederne træffer alle rimelige foranstaltninger til at opnå kommercielle vilkår for overførslen, som er i overensstemmelse med den værdiansættelse, der foretages efter artikel 23, idet der tages hensyn til de nærmere omstændigheder i det enkelte tilfælde.

3. Afviklingsmyndighederne kan med samtykke fra køberen lade de foretagne overførsler tilbageføre, hvis det er begrundet i de nærmere omstændigheder i det enkelte tilfælde. Det selskab, der er under afvikling, eller de oprindelige ejere er forpligtet til tage overførte aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver tilbage.

4. Køberne er forpligtet til at have den fornødne tilladelse til at udøve de erhvervede forretningsaktiviteter, når der foretages en overførsel som omhandlet i stk. 1. Tilsynsmyndighederne sikrer, at enhver ansøgning om en sådan tilladelse behandles på rettidig vis i forbindelse med overførslen.

5. Hvis en overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter som følge af anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet ville resultere i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, jf. artikel 57, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, foretager tilsynsmyndigheden for det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, uanset artikel 57-62 i direktiv 2009/138/EF, den i henhold til nævnte artikler krævede vurdering på rettidig vis, således at anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet ikke forsinkes, eller det ikke forhindres, at afviklingshandlingen opfylder afviklingsmålene.

6. Medlemsstaterne sikrer, hvis tilsynsmyndigheden ikke har gennemført den i stk. 5 omhandlede vurdering fra datoen for overførslen, at følgende finder anvendelse:

Artikel 32

Overgangsselskabsværktøjet

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre følgende til et overgangsselskab:

2. Ved overgangsselskab forstås en juridisk person, der opfylder alle af følgende krav:

3. Ved anvendelsen af overgangsselskabsværktøjet sikrer afviklingsmyndighederne, at den samlede værdi af de passiver, der overføres til overgangsselskabet, ikke overstiger den samlede værdi af de rettigheder og aktiver, der overføres fra det selskab, der er under afvikling.

4. Efter anvendelse af overgangsselskabsværktøjet kan afviklingsmyndighederne, når det er begrundet i de nærmere omstændigheder, tilbageføre de foretagne overførsler, og det selskab, der er under afvikling, eller de oprindelige ejere har pligt til at tage overførte aktiver, rettigheder eller passiver eller aktier eller andre ejerskabsinstrumenter tilbage, hvis det er begrundet i de nærmere omstændigheder i det enkelte tilfælde, i følgende situationer:

Artikel 33

Drift af et overgangsselskab

1. Medlemsstaterne sikrer, at et overgangsselskab drives i overensstemmelse med følgende krav:

Uanset de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit, litra e) og f), og hvis det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene, kan et overgangsselskab etableres og få meddelt tilladelse uden at opfylde direktiv 2009/138/EF for en kort periode ved påbegyndelsen af sin drift. Med henblik herpå indgiver afviklingsmyndigheden en anmodning herom til tilsynsmyndigheden. Hvis tilsynsmyndigheden beslutter at meddele en sådan tilladelse, angiver denne den periode, i hvilken overgangsselskabet er fritaget for at opfylde kravene i direktiv 2009/138/EF. Denne periode må ikke overstige 24 måneder.

Artikel 34

Overførsel til forsikringsgarantiordninger

1. Uanset artikel 32 og 33 kan medlemsstaterne fastsætte, at et overgangsselskabs opgaver og rettigheder tildeles en passende forsikringsgarantiordning. Samtidig med at forsikringstageres interesser og kontinuitet i forsikringsforbindelser og skadesopgørelse sikres, og at målene i dette direktiv stadig opfyldes i tilstrækkelig grad, kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om overførsel til sådanne forsikringsgarantiordninger af:

Afviklingsmyndighederne sikrer, at den samlede værdi af de passiver, der overføres til forsikringsgarantiordningen, ikke overstiger den samlede værdi af de rettigheder og aktiver, der overføres fra det selskab, der er under afvikling.

2. Medlemsstaterne sikrer, at en forsikringsgarantiordning, der er tildelt et overgangsselskabs opgaver og rettigheder, opfylder følgende krav:

Første afsnit, litra b), finder ikke anvendelse på en forsikringsgarantiordning, der er tildelt et overgangsselskabs opgaver og rettigheder, hvis overførte aktiver, rettigheder, passiver eller ejerskabsrettigheder er adskilt fra forsikringsgarantiordningens andre aktiver, rettigheder og passiver, og aflønning ikke betales fra de overførte aktiver.

Artikel 35

Formål med og anvendelsesområde for nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet for at nå afviklingsmålene til følgende formål:

Når afviklingsmyndighederne anvender nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet på forsikringskrav, kan de også omstrukturere vilkårene i de dertil knyttede forsikringsaftaler for at nå afviklingsmålene mere effektivt. Afviklingsmyndighederne tager i denne forbindelse hensyn til indvirkningen på forsikringstageres kollektive interesser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne bestemmer det beløb, hvormed de kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og andre nedskrivningsrelevante passiver skal nedskrives eller konverteres til de i stk. 1 omhandlede formål på grundlag af en værdiansættelse udført i overensstemmelse med artikel 23.

3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet på alle passiver i enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), idet de bevarer deres nuværende retlige form eller overvejer at ændre deres retlige form, når det er nødvendigt.

4. Medlemsstaterne sikrer, at nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet kan anvendes på alle kapitalinstrumenter og alle passiver i en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), som ikke er udelukket fra dette værktøjs anvendelsesområde i henhold til nærværende artikels stk. 5-8.

5. Afviklingsmyndigheder må ikke anvende nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet i forhold til følgende passiver, uanset om de er omfattet af en medlemsstats eller et tredjelands lovgivning:

Artikel 36

Behandling af aktionærer ved anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet, træffer en eller begge af følgende foranstaltninger i forhold til aktionærerne:

Med hensyn til første afsnit, litra b), foretages konverteringen til en konverteringssats, der i alvorlig grad udvander eksisterende beholdninger af aktier og andre ejerskabsinstrumenter.

2. Når afviklingsmyndighederne overvejer, hvilke af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger de skal træffe, tager de hensyn til:

3. Hvis konverteringen af kapitalinstrumenter eller gældsinstrumenter udstedt af det selskab, der er under afvikling, eller af andre nedskrivningsrelevante passiver i det selskab, der er under afvikling, uanset artikel 57-62 i direktiv 2009/138/EF, ville resultere i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, jf. nævnte direktivs artikel 57, stk. 1, foretager tilsynsmyndighederne den i henhold til nævnte artikler krævede vurdering på rettidig vis, således at konverteringen af kapitalinstrumenter ikke forsinkes, eller at det ikke forhindres, at afviklingshandlingerne opfylder de relevante afviklingsmål.

Artikel 37

Sats for konvertering af gæld til egenkapital

Medlemsstaterne sikrer, at når afviklingsmyndighederne anvender nedskrivnings- eller konverteringsværktøj og udøver den i artikel 42, stk. 1, litra h), anførte beføjelse, kan de anvende en anden konverteringssats til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter og passiver i overensstemmelse med et af eller begge af følgende principper:

Artikel 38

Supplerende bestemmelser vedrørende nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet

1. Afviklingsmyndighederne anvender nedskrivnings- og konverteringsværktøjet efter den prioritetsorden, som gælder ved almindelig insolvensbehandling, på en måde, der giver følgende resultater:

Hvis det konstateres, at nedskrivningsniveauet baseret på den i artikel 25 omhandlede midlertidige værdiansættelse overstiger kravene, når det vurderes i forhold til den endelige værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, kan en opskrivningsmekanisme anvendes for at refundere kreditorerne og dernæst aktionærerne i det nødvendige omfang.

Når afviklingsmyndighederne træffer afgørelse om, hvorvidt passiver skal nedskrives eller konverteres til egenkapital, må de ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af passiver, mens en kategori af passiver, der er underordnet denne kategori, ikke konverteres til egenkapital eller ikke nedskrives.

Artikel 39

Virkninger af nedskrivning eller konvertering

1. Anvender en afviklingsmyndighed nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet og udøver nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, og artikel 42, stk. 1, litra g)-k), sikrer medlemsstaterne, at nedbringelsen af hovedstolen eller det udestående beløb, konverteringen eller mortificeringen træder i kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for det selskab, der er under afvikling, samt de berørte kreditorer og aktionærer.

2. Afviklingsmyndigheden skal afslutte eller kræve afslutning af alle forvaltnings- og proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at iværksætte anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet, herunder:

3. Nedbringer en afviklingsmyndighed hovedstolen af et passiv eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til et passiv, til nul ved anvendelse af den beføjelse, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra g), behandles dette passiv eller enhver forpligtelse eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået på det tidspunkt, hvor beføjelsen udøves, som værende afviklet i alle henseender, og der skal ikke erlægges bevis herfor i nogen efterfølgende procedure vedrørende det selskab, der er under afvikling, eller nogen efterfølgende enhed i nogen efterfølgende likvidation.

4. Hvis en afviklingsmyndighed delvist, men ikke fuldstændigt, nedbringer hovedstolen af et passiv eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til et passiv, ved anvendelse af den beføjelse, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra g):

Artikel 40

Nedskrivning eller konvertering af passiver hidrørende fra derivater

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne udøver først nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne vedrørende et passiv hidrørende fra et derivat ved eller efter afvikling af derivaterne. Når afviklingen indledes, har afviklingsmyndighederne beføjelse til at opsige og afslutte enhver derivataftale med henblik herpå. Hvis et derivatpassiv er blevet udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet i henhold til artikel 35, stk. 8, er afviklingsmyndighederne ikke forpligtede til at opsige eller afslutte derivataftalen.

2. Hvis derivattransaktioner er omfattet af en nettingaftale, fastlægger afviklingsmyndigheden eller en uafhængig valuar som led i værdiansættelsen i henhold til artikel 23 det passiv, der hidrører fra disse transaktioner, på nettobasis i overensstemmelse med betingelserne i nettingaftalen.

3. Afviklingsmyndighederne fastlægger værdien af passiver hidrørende fra derivater i overensstemmelse med alle af følgende:

4. EIOPA udarbejder efter høring af ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer metoderne og principperne i stk. 3 om værdiansættelse af passiver hidrørende fra derivater. For så vidt angår derivattransaktioner, som er omfattet af en nettingaftale, tager EIOPA hensyn til den afviklingsmetode, der er fastsat i nettingaftalen.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 41

Fjernelse af proceduremæssige hindringer for nedskrivning eller konvertering

1. Ved anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet pålægger medlemsstaterne, hvor det er relevant, enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), til enhver tid at besidde tilstrækkelig registreret aktiekapital eller andre kernekapitalinstrumenter, således at disse selskaber og enheder ikke forhindres i at udstede tilstrækkelige nye aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til at sikre en effektiv gennemførelse af konverteringen af passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.

Afviklingsmyndighederne vurderer overholdelsen af de i første afsnit fastsatte krav i forbindelse med udarbejdelsen og videreførelsen af afviklingsplanerne i overensstemmelse med artikel 9 og 10.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke er nogen proceduremæssige hindringer for konverteringen af passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, som måtte forefindes i deres stiftelsesdokumenter eller vedtægter, herunder fortegningsrettigheder for aktionærer eller krav om aktionærers samtykke til en udvidelse af kapitalen.

KAPITEL IV

Afviklingsbeføjelser

Artikel 42

Generelle beføjelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har alle de nødvendige beføjelser til at anvende afviklingsværktøjer på enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), der opfylder betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, alt efter hvad der er relevant. Navnlig anvender afviklingsmyndighederne følgende afviklingsbeføjelser, som de kan anvende enkeltvist eller kombineret:

Artikel 43

Supplerende beføjelser

1. Når afviklingsmyndighederne udøver en afviklingsbeføjelse, sikrer medlemsstaterne, at disse har beføjelse til alle af følgende:

Artikel 44

Administration

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udpege en administrator, som kan træde i stedet for administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i det selskab, der er under afvikling. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at administratoren har de nødvendige kvalifikationer og evner samt den fornødne viden til at kunne varetage sine funktioner. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en afviklingsmyndighed kan udpege flere administratorer.

2. Administratoren har alle de beføjelser, der tillægges aktionærerne og administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i det selskab, der er under afvikling. Administratoren må udøve disse beføjelser under afviklingsmyndighedens kontrol. Afviklingsmyndigheden kan begrænse administratorens handlinger eller kræve forudgående samtykke til bestemte handlinger.

Afviklingsmyndigheden offentliggør den i stk. 1 omhandlede udpegelse samt de vilkår og betingelser, der er knyttet til udpegelsen.

3. Administratoren har som lovbestemt opgave at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at nå afviklingsmålene og at gennemføre afviklingshandlinger, som er truffet af afviklingsmyndigheden. I tilfælde af uoverensstemmelse eller konflikt med enhver anden ledelsesopgave, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i henhold til national ret, har denne lovbestemte opgave forrang frem for en sådan anden opgave.

4. Medlemsstaterne kræver, at administratoren med jævne mellemrum, der fastsættes af afviklingsmyndigheden, og i begyndelsen og slutningen af sit mandat udarbejder rapporter til den afviklingsmyndighed, der udpegede administratoren. Disse rapporter skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den finansielle stilling i det selskab, der er under afvikling, og begrunde de foranstaltninger, der er truffet.

5. Administratoren må ikke udpeges for mere end ét år. Denne periode kan forlænges, hvis afviklingsmyndigheden fastslår, at betingelserne for udpegelse af en administrator fortsat er opfyldt.

6. Afviklingsmyndigheden kan til enhver tid afsætte administratoren.

Artikel 45

Beføjelser vedrørende levering af operationelle tjenesteydelser og faciliteter

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et selskab, der er under afvikling, eller nogen af dets koncernenheder leverer enhver operationel tjenesteydelse eller facilitet, som er nødvendig for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres til denne, herunder når det selskab, der er under afvikling, eller den relevante koncernenhed er blevet underlagt almindelig insolvensbehandling.

2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at sikre, at varer og tjenester, der direkte eller indirekte leveres af en udbyder af væsentlige tjenester til et selskab, der er under afvikling, fortsat kan leveres af denne, efter at en afviklingshandling er iværksat, hvis:

3. Medlemsstaterne sikrer, at deres afviklingsmyndigheder har beføjelse til over for koncernenheder, som er etableret på deres område af afviklingsmyndigheder i andre medlemsstater, at håndhæve forpligtelserne i henhold til stk. 1.

4. De operationelle tjenesteydelser og faciliteter, der er anført i stk. 1 og 3, leveres på følgende betingelser:

Artikel 46

Beføjelse til at fuldbyrde krisestyringsforanstaltninger i andre medlemsstater

1. Medlemsstaterne sikrer, når en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver omfatter aktiver, der befinder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, eller omfatter rettigheder eller passiver, der er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, at overførslen er gyldig i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat.

2. Medlemsstaterne giver den afviklingsmyndighed, der har foretaget eller agter at foretage overførslen, enhver passende støtte med henblik på at sikre, at aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver overføres til modtageren i henhold til ethvert gældende nationalt lovkrav.

3. Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer, kreditorer og tredjemænd, der er berørt af en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver som omhandlet i stk. 1, ikke kan forhindre, bestride eller tilsidesætte overførslen i henhold til en lovbestemmelse i den medlemsstat, hvor aktiverne befinder sig, eller i henhold til den lov, der finder anvendelse på aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver.

4. Medlemsstaterne sikrer, at hovedstolen af kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og andre nedskrivningsrelevante passiver nedbringes, eller at sådanne passiver eller instrumenter konverteres i overensstemmelse med afviklingsmyndigheden i en anden medlemsstats udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser til et selskab, der er under afvikling, hvis de relevante passiver eller instrumenter:

5. Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer og kreditorer, som er berørt af udøvelsen af den i stk. 4 anførte nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelse, ikke kan anfægte nedbringelsen af hovedstolen af instrumentet eller passivet eller i givet fald konverteringen heraf i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den afviklingsmyndighed, som har udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne, er etableret.

Artikel 47

Beføjelse vedrørende aktiver, rettigheder eller passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der befinder sig i eller er omfattet af lovgivningen i tredjelande

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne i tilfælde, hvor en afviklingshandling omfatter en foranstaltning i forhold til aktiver, der befinder sig i et tredjeland, eller aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, kan anmode om følgende:

2. For at gøre det lettere at træffe potentielle foranstaltninger i henhold til nærværende artikels stk. 1 pålægger medlemsstaterne enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), i de tilknyttede aftaler at medtage kontraktbestemmelser, hvorved aktionærer, kreditorer eller parter i aftalen om oprettelse af passivet anerkender, at passivet kan være omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser og indvilliger i at være bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller mortificering, som en afviklingsmyndigheds udøvelse af disse beføjelser giver anledning til.

Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan kræve, at enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), forelægger en begrundet juridisk udtalelse fra en uafhængig juridisk ekspert, som bekræfter den retlige håndhævelse og virkning af sådanne kontraktbestemmelser.

3. Hvis en afviklingsmyndighed vurderer, at det på trods af alle de nødvendige foranstaltninger, der er truffet af den person, der udøver kontrol med det selskab, der er under afvikling i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er højst usandsynligt, at afviklingshandlingen vil træde i kraft for så vidt angår visse aktiver, der befinder sig i et tredjeland, eller visse aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, gennemfører afviklingsmyndigheden ikke afviklingshandlingen. Hvis afviklingsmyndigheden allerede har iværksat afviklingshandlingen, skal denne iværksættelse betragtes som ugyldig for så vidt angår de pågældende aktiver, aktier, ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver.

Artikel 48

Udelukkelse af visse kontraktbestemmelser

1. En kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, der er truffet overfor en enhed, herunder forekomsten af enhver begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning, betragtes ikke i sig selv som en fyldestgørelsesgrund som omhandlet i direktiv 2002/47/EF i forbindelse med en kontrakt indgået af den berørte enhed og ej heller som insolvensbehandling som omhandlet i direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til denne kontrakt, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.

Endvidere betragtes en kriseforebyggelsesforanstaltning eller krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv som en fyldestgørelsesgrund som omhandlet i direktiv 2002/47/EF eller som insolvensbehandling som omhandlet i direktiv 98/26/EF i forbindelse med en kontrakt, der er indgået af:

2. Hvis tredjelandes afviklingsprocedurer anerkendes i henhold til artikel 76, eller, hvis der ikke foreligger en sådan anerkendelse, en afviklingsmyndighed træffer beslutning herom, udgør tredjelandes afviklingsprocedurer med henblik på nærværende artikel en kriseforebyggelsesforanstaltning.

3. Forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes, må en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, herunder enhver begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning, ikke i sig selv gøre det muligt for nogen at:

Artikel 49

Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere enhver betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til enhver kontrakt, som et selskab, der er under afvikling, har indgået fra datoen for offentliggørelse af en meddelelse om suspension i henhold til artikel 65, stk. 3, frem til midnat i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden for det selskab, der er under afvikling, er etableret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse.

2. En betalings- eller leveringsforpligtelse, som ville være forfaldet under den i stk. 1 omhandlede suspensionsperiode, forfalder umiddelbart efter suspensionsperiodens udløb.

3. Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i en kontrakt suspenderes for et selskab, der er under afvikling, i henhold til stk. 1, suspenderes betalings- eller leveringsforpligtelserne for modparterne til det selskab, der er under afvikling, i henhold til kontrakten for den samme periode.

4. En suspension i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på betalings- og leveringsforpligtelser over for følgende:

5. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en afviklingsmyndighed hensyn til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have.

Afviklingsmyndighederne fastsætter rækkevidden af denne beføjelse under hensyntagen til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde.

Artikel 50

Beføjelse til at begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at begrænse muligheden for, at sikrede kreditorer i et selskab, der er under afvikling, kan gøre sikkerhedsrettigheder gældende vedrørende aktiver i det pågældende selskab, der er under afvikling, fra datoen for offentliggørelse af en meddelelse om begrænsning i henhold til artikel 65, stk. 3, frem til midnat i den medlemsstat, hvor det selskab, der er under afvikling, er etableret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse.

2. En begrænsning i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på:

3. Hvis artikel 62 finder anvendelse, sikrer afviklingsmyndighederne, at enhver begrænsning, der gøres gældende i henhold til den beføjelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, anvendes konsekvent for alle koncernenheder, der er omfattet af en afviklingshandling.

Artikel 51

Beføjelse til midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere opsigelsesrettighederne for enhver part i en kontrakt med et selskab, der er under afvikling, fra offentliggørelsen af meddelelsen i henhold til artikel 65, stk. 3, frem til midnat i den medlemsstat, hvor det selskab, der er under afvikling, er etableret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse, forudsat at betalings- og leveringsforpligtelserne og sikkerhedsstillelsen fortsat opfyldes.

2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere opsigelsesrettighederne for enhver part i en kontrakt med et datterselskab til et selskab, der er under afvikling, når et af følgende forhold gør sig gældende:

Suspensionen af opsigelsesrettighederne får virkning fra offentliggørelsen af meddelelsen i henhold til artikel 65, stk. 3, frem til midnat i den medlemsstat, hvor datterselskabet til det selskab, der er under afvikling, er etableret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse.

3. En suspension i henhold til stk. 1 eller 2 finder ikke anvendelse på:

Artikel 52

Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser til udsættelse under afvikling

1. Medlemsstaterne pålægger enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), i alle finansielle kontrakter, som de indgår, og som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, at indføre bestemmelser, i henhold til hvilken parterne anerkender, at den finansielle kontrakt kan blive underlagt afviklingsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at suspendere eller begrænse rettighederne og forpligtelserne i artikel 49, 50 og 51 og anerkender, at de er bundet af kravene i artikel 48.

2. Medlemsstaterne kan også kræve, at endelige moderselskaber i Unionen sikrer, at deres datterselskaber i tredjelande, som er enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), i de finansielle kontrakter omhandlet i stk. 1 indfører bestemmelser for at udelukke, at afviklingsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at suspendere eller begrænse rettighederne og forpligtelserne for det endelige moderselskab, jf. stk. 1, udgør en gyldig grund til førtidig opsigelse, suspension, ændring, netting, udøvelse af modregningsrettigheder eller af muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende med hensyn til disse kontrakter.

3. Stk. 1 finder anvendelse på alle finansielle kontrakter, som:

4. Det forhold, at en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), i sine finansielle kontrakter ikke medtager de kontraktbestemmelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, forhindrer ikke afviklingsmyndigheden i at udøve de beføjelser, der er omhandlet i artikel 48, 49, 50 eller 51, i forbindelse med disse finansielle kontrakter.

5. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet af de i stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelser, idet den tager hensyn til de forskellige forretningsmodeller for de enheder, der er omhandlet heri.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. juli 2027.

Artikel 53

Beføjelse til midlertidigt at suspendere genindløsningsrettigheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til midlertidigt at begrænse eller suspendere forsikringstageres genindløsningsrettigheder i forbindelse med livsforsikringsaftaler, som er tegnet af det selskab, der er under afvikling, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakterne, og navnlig betalingsforpligtelser til fordel for forsikringstagere, begunstigede eller skadelidte, fortsat opfyldes.

2. Den i stk. 1 omhandlede beføjelse må kun udøves, så længe som det er nødvendigt for at gøre det lettere at anvende et eller flere afviklingsværktøjer. Nævnte beføjelse er gyldig i den periode, der er angivet i meddelelsen om suspension, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 65, stk. 3.

Artikel 54

Udøvelse af afviklingsbeføjelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne er i stand til at udøve kontrol over det selskab, der er under afvikling, for således:

Den i første afsnit omhandlede kontrol kan udøves direkte af afviklingsmyndigheden eller indirekte af en eller flere personer, der udpeges af afviklingsmyndigheden. Medlemsstaterne sikrer, at stemmerettigheder, som er knyttet til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i det selskab, der er under afvikling, ikke kan udøves i afviklingsperioden.

2. Med forbehold af den klageadgang, der er omhandlet i artikel 67, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne er i stand til at træffe en afviklingshandling i kraft af en bekendtgørelse i overensstemmelse med de nationale administrative kompetencer og procedurer, uden at der udøves kontrol over det selskab, der er under afvikling.

3. Afviklingsmyndighederne beslutter fra sag til sag, om det er hensigtsmæssigt at træffe en afviklingshandling i kraft af de midler, der er omhandlet i stk. 1 eller 2, idet de tager hensyn til afviklingsmålene og de overordnede principper for afvikling, som er fastsat i artikel 22, de specifikke forhold, der gør sig gældende for det pågældende selskab, der er under afvikling, og behovet for at fremme en effektiv afvikling af grænseoverskridende koncerner.

4. Afviklingsmyndighederne anses ikke for at være skyggedirektører eller de facto-direktører i henhold til national ret.

KAPITEL V

Sikkerhedsforanstaltninger

Artikel 55

Behandling af aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer i tilfælde af delvise overførsler og anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet

1. Når der er anvendt et eller flere afviklingsværktøjer, bortset fra i en situation som beskrevet i nærværende artikels stk. 2, og når afviklingsmyndighederne kun foretager en delvis overførsel af de rettigheder, aktiver og passiver, der tilhører det selskab, der er under afvikling, sikrer medlemsstaterne, at de aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer, hvis fordringer ikke er blevet overført, modtager dækning for deres fordringer mindst svarende til det, som de ville have modtaget, hvis det selskab, der er under afvikling, var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 64 omhandlede afgørelse blev truffet.

2. Når der er anvendt et eller flere afviklingsværktøjer, og når afviklingsmyndighederne anvender nedskrivnings- eller konverteringsværktøjet, sikrer medlemsstaterne, at de aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer, hvis fordringer er blevet nedskrevet eller konverteret til egenkapital, ikke lider større tab, end de ville have lidt, hvis det selskab, der er under afvikling, var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 64 omhandlede afgørelse blev truffet.

Artikel 56

Værdiansættelse af forskel i behandlingen

1. Medlemsstaterne sikrer, at en uafhængig person hurtigst muligt, efter at en afviklingshandling eller afviklingshandlinger er blevet iværksat, foretager en værdiansættelse med henblik på at vurdere, om aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer ville have modtaget en bedre behandling, hvis det selskab, der er under afvikling, havde været underlagt almindelig insolvensbehandling. Denne værdiansættelse adskiller sig fra den værdiansættelse, der foretages i henhold til artikel 23.

2. Den værdiansættelse, der er omhandlet i stk. 1, angiver:

3. Værdiansættelsen skal:

Artikel 57

Sikkerhedsforanstaltninger for aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer

Hvis det ved værdiansættelsen i henhold til artikel 56 konstateres, at en aktionær, forsikringstager, begunstiget, skadesanmelder eller anden kreditor som omhandlet i artikel 55 eller, hvis det er relevant, forsikringsgarantiordningen i henhold til gældende national ret har lidt større tab, end denne ville have lidt i forbindelse med en likvidation ved almindelig insolvensbehandling, sikrer medlemsstaterne, at de er berettiget til betaling af forskellen.

Artikel 58

Sikkerhedsforanstaltninger for modparter i delvise overførsler

1. Medlemsstaterne sikrer, at der forefindes en passende beskyttelse af følgende ordninger og af modparterne i følgende ordninger:

Artikel 59

Beskyttelse af aftaler om finansielle sikkerhedsstillelser, aftaler om modregning, nettingaftaler og genforsikringsaftaler

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af aftaler om finansielle sikkerhedsstillelser i form af overdragelse af ejendomsret, aftaler om modregning, nettingaftaler og genforsikringsaftaler med henblik på at undgå en overførsel af nogle af, men ikke alle, de rettigheder og passiver, som er beskyttet i kraft af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning, en nettingaftale eller en genforsikringsaftale mellem det selskab, der er under afvikling, og en anden person, og en ændring eller en ophævelse af rettigheder og passiver, som er beskyttet i kraft af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning, en nettingaftale eller en genforsikringsaftale ved anvendelse af accessoriske beføjelser.

Med henblik på første afsnit betragtes rettigheder og passiver som beskyttet i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning, en nettingaftale eller en genforsikringsaftale, hvis parterne i ordningen eller aftalen er berettiget til at modregne eller nette disse rettigheder og passiver.

2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndighederne, hvis det er nødvendigt for bedre at beskytte forsikringstagere ved at sikre, at forsikringspolicer, der overføres, fortsat opfylder de relevante retlige krav med hensyn til obligatoriske mindsteniveauer for dækning i henhold til gældende national ret, overføre porteføljer af kontrakter, der indgår i de ordninger og aftaler, der er omhandlet i stk. 1, uden at overføre andre aktiver, rettigheder og passiver, som indgår i de samme ordninger og aftaler, og de kan overføre, ændre eller ophæve disse aktiver, rettigheder og andre passiver uden at overføre porteføljerne af kontrakter.

Artikel 60

Beskyttelse af aftaler om sikkerhedsstillelse

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af passiver, der sikres i henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse, for at forhindre et eller flere af følgende:

2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndighederne, hvis det er nødvendigt for bedre at beskytte forsikringstagere ved at sikre, at forsikringspolicer, der overføres, fortsat opfylder de relevante retlige krav med hensyn til obligatoriske mindsteniveauer for dækning i henhold til gældende national ret, overføre porteføljer af kontrakter, der indgår i de aftaler, der er nævnt i stk. 1, uden at overføre andre aktiver, rettigheder og passiver, som indgår i samme aftaler, og de kan overføre, ændre eller ophæve disse aktiver, rettigheder og andre passiver uden at overføre porteføljerne af kontrakter.

Artikel 61

Beskyttelse af aftaler om struktureret finansiering og andre afgrænsede porteføljer

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af aftaler om struktureret finansiering eller andre afgrænsede porteføljer, herunder aftaler som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra e) og g), for at forhindre følgende:

2. Når det er nødvendigt for i højere grad at nå afviklingsmålene i artikel 18, og navnlig for at sikre en bedre beskyttelse af forsikringstagere, kan afviklingsmyndighederne, uanset stk. 1, overføre, ændre eller ophæve aktiver, rettigheder eller passiver, som er en del af den samme aftale.

Artikel 62

Delvise overførsler: beskyttelse af handels-, clearing- og afregningssystemer

1. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke påvirker anvendelsen af og reglerne for de systemer, der er omfattet af direktiv 98/26/EF, når afviklingsmyndigheden gør følgende:

2. En overførsel, ophævelse eller ændring som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 må ikke:

KAPITEL VI

Proceduremæssige forpligtelser

Artikel 63

Underretningskrav

1. Medlemsstaterne pålægger administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), at underrette tilsynsmyndigheden, hvis disse organer vurderer, at enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. artikel 19, stk. 4.

2. Tilsynsmyndighederne underretter de berørte afviklingsmyndigheder om:

Tilsynsmyndighederne giver også afviklingsmyndighederne en genpart af den genopretningsplan, som er indsendt i henhold til artikel 138, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF af en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra a)-e), en genpart af finansieringsplanen, som er indsendt i henhold til artikel 139, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF af en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra a)-e), og tilsynsmyndighedernes udtalelse om disse dokumenter, alt efter hvad der er relevant.

3. En tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed, som vurderer, at betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra a) og b), er opfyldt for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), fremsender omgående denne vurdering til følgende myndigheder, hvis det ikke er samme myndighed:

Artikel 64

Afviklingsmyndighedens afgørelse

1. Ved modtagelsen af en underretning fra tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 63, stk. 3, eller på eget initiativ vurderer afviklingsmyndigheden, om betingelserne i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, er opfyldt for den pågældende enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e).

2. En afgørelse om at træffe eller ikke træffe afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), skal indeholde begrundelsen for afgørelsen.

Hvis der træffes en afgørelse om at træffe en afviklingshandling, skal afgørelsen også indeholde følgende oplysninger: afviklingshandlingen og i givet fald afgørelsen om at anmode om likvidation, udpegelse af en administrator eller eventuelle andre foranstaltninger i overensstemmelse med almindelig insolvensbehandling eller andre afviklingshandlinger, jf. artikel 26, stk. 7, i henhold til national ret.

Artikel 65

Afviklingsmyndighedernes proceduremæssige forpligtelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne hurtigst muligt efter at have iværksat en afviklingshandling opfylder de krav, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2. Afviklingsmyndighederne underretter det selskab, der er under afvikling, og følgende myndigheder, hvis de ikke er de samme, om den i stk. 1 omhandlede afviklingshandling:

Artikel 66

Fortrolighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at kravene om tavshedspligt er bindende for følgende personer, myndigheder og organer, og at ingen af disse offentliggør fortrolige oplysninger:

Artikel 67

Rettens forhåndsgodkendelse og retten til at påklage afgørelser

1. Medlemsstaterne kan kræve, at en afgørelse om at træffe en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning er underlagt rettens forhåndsgodkendelse, forudsat at proceduren i forbindelse med ansøgningen om godkendelse og rettens behandling efter national ret, for så vidt angår en afgørelse om at træffe en krisestyringsforanstaltning, afvikles hurtigt.

2. Medlemsstaterne indfører i national ret retten til at påklage en afgørelse om at træffe en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en afgørelse om at udøve enhver beføjelse efter dette direktiv, dog ikke en krisestyringsforanstaltning.

3. Medlemsstaterne sikrer, at alle personer, der er berørt af en afgørelse om at træffe en krisestyringsforanstaltning, har ret til at påklage den pågældende afgørelse.

Medlemsstaterne sikrer, at prøvelsen af en krisestyringsforanstaltning afvikles hurtigt, og at de nationale domstole anvender de økonomiske vurderinger af de faktiske omstændigheder, som afviklingsmyndigheden har gennemført, som grundlag for deres egen vurdering.

4. For den i stk. 3 omhandlede klageadgang gælder der følgende betingelser:

Når det er nødvendigt at beskytte interesser hos tredjemand, der i god tro har købt aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver i et selskab, der er under afvikling, i medfør af anvendelsen af afviklingsværktøjer eller en afviklingsmyndigheds udøvelse af afviklingsbeføjelser, berører annulleringen af en afgørelse truffet af en afviklingsmyndighed ikke forvaltningsmæssige handlinger eller transaktioner, der foretages efterfølgende af den berørte afviklingsmyndighed, og som er baseret på den annullerede afgørelse. I så fald er retsmidlerne, såfremt afviklingsmyndighederne har truffet en fejlagtig afgørelse eller en fejlagtig foranstaltning, begrænset til kompensation for det tab, ansøgeren har lidt som følge af den annullerede afgørelse eller handling.

Artikel 68

Begrænsninger af andre retlige procedurer

1. Uden at dette berører artikel 64, stk. 2, andet afsnit, sikrer medlemsstaterne i forhold til et selskab, der er under afvikling, eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), for hvilket eller hvilken det er blevet konstateret, at betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, er opfyldt, at der ikke indledes almindelig insolvensbehandling, medmindre det sker på afviklingsmyndighedens initiativ, og at der ikke kan træffes en afgørelse om at indlede almindelig insolvensbehandling over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), medmindre afviklingsmyndigheden har givet samtykke hertil.

2. For så vidt angår stk. 1 sikrer medlemsstaterne:

3. Uden at dette berører eventuelle begrænsninger af muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende, som følger af artikel 50, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har mulighed for at anmode en domstol om udsættelse i en passende periode, der står mål med det ønskede formål, af enhver retlig behandling eller procedure, som et selskab, der er under afvikling, er eller bliver part i, såfremt det er nødvendigt for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne.

AFSNIT IV

GRÆNSEOVERSKRIDENDE KONCERNAFVIKLING

Artikel 69

Generelle principper for beslutningstagning, der involverer mere end en medlemsstat

Medlemsstaterne sikrer, at deres myndigheder, når de træffer afgørelser eller foranstaltninger i henhold til dette direktiv, som vil kunne få konsekvenser i en eller flere andre medlemsstater, tager hensyn til følgende generelle principper:

Artikel 70

Afviklingskollegier

1. Koncernafviklingsmyndighederne opretter afviklingskollegier, som skal varetage de opgaver, der er omhandlet i artikel 10, 11, 14, 16, 73 og 74, og som efter omstændighederne sikrer samarbejde og koordinering med afviklingsmyndigheder i tredjelande.

Disse afviklingskollegier skal navnlig fastsætte rammer for koncernafviklingsmyndigheden, de øvrige afviklingsmyndigheder og i givet fald de berørte tilsynsmyndigheder og koncerntilsynsførende med henblik på at varetage følgende opgaver:

Afviklingskollegier kan desuden anvendes som et forum til at drøfte eventuelle spørgsmål vedrørende grænseoverskridende koncernafvikling.

Artikel 71

Europæiske afviklingskollegier

1. Hvis et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsmoderselskab har EU-datterselskaber, der er etableret i to eller flere medlemsstater, eller to eller flere EU-filialer af et tredjelandsselskab, som betragtes som væsentlige af to eller flere medlemsstater, kan afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor disse EU-datterselskaber er etableret, eller hvor disse EU-filialer af et tredjelandsselskab er beliggende, oprette et europæisk afviklingskollegium.

2. Det europæiske afviklingskollegium varetager de funktioner og udfører de opgaver, der er anført i artikel 70, for så vidt angår EU-datterselskaber og, i det omfang disse opgaver er relevante, for så vidt angår EU-filialer af et tredjelandsselskab omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og fungerer i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i artikel 70.

3. Hvis kun ét moderselskab, der er etableret i en medlemsstat, ejer alle EU-datterselskaber af et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsmoderselskab, varetages det europæiske afviklingskollegiums formandskab af afviklingsmyndigheden i den medlemsstat, hvor det pågældende moderselskab er etableret.

Finder første afsnit ikke anvendelse, varetager afviklingsmyndigheden i den medlemsstat, hvor et EU-datterselskab med den højeste værdi af samlede balanceførte aktiver er etableret, det europæiske afviklingskollegiums formandskab.

Artikel 72

Informationsudveksling

1. Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne giver efter anmodning hinanden alle oplysninger, som er relevante for udøvelsen af de øvrige myndigheders opgaver i henhold til dette direktiv, jf. dog artikel 66.

2. Koncernafviklingsmyndigheden koordinerer strømmen af alle relevante oplysninger mellem afviklingsmyndighederne. Navnlig skal koncernafviklingsmyndigheden på rettidig vis give afviklingsmyndighederne i de øvrige medlemsstater alle relevante oplysninger med henblik på at fremme udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 70, stk. 1, andet afsnit, litra b)-h).

3. En afviklingsmyndighed må ikke videregive oplysninger, som den har modtaget fra en tilsyns- eller afviklingsmyndighed i et tredjeland, medmindre den pågældende tilsyns- eller afviklingsmyndighed i tredjelandet har givet samtykke til en sådan videregivelse.

Artikel 73

Koncernafvikling, der involverer et datterselskab i koncernen

1. En afviklingsmyndighed underretter straks koncernafviklingsmyndigheden, hvis denne er en anden, den koncerntilsynsførende og medlemmerne af afviklingskollegiet om de oplysninger, der er anført i stk. 2, når:

2. De oplysninger, der skal underrettes om i henhold til stk. 1, er følgende:

3. Ved modtagelse af den i stk. 1 omhandlede underretning foretager koncernafviklingsmyndigheden, efter høring af de øvrige medlemmer af det pågældende afviklingskollegium, en vurdering af de mulige konsekvenser af de afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold til stk. 2, litra c), for koncernen og for koncernenheder i andre medlemsstater, og om afviklingshandlingerne eller de andre foranstaltninger vil gøre det sandsynligt, at betingelserne for afvikling i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat.

Artikel 74

Koncernafvikling, der involverer det endelige moderselskab

1. En koncernafviklingsmyndighed, som beslutter, at det endelige moderselskab, som den har ansvaret for, opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, giver straks underretning om de oplysninger, der er omhandlet i artikel 73, stk. 2, til den koncerntilsynsførende og til de andre medlemmer af afviklingskollegiet for den pågældende koncern.

Afviklingshandlingerne eller insolvensforanstaltningerne i artikel 73, stk. 2, litra c), kan omfatte iværksættelse af en koncernafviklingsordning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 73, stk. 7, i følgende tilfælde:

2. Hvis de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden, ikke indeholder en koncernafviklingsordning, skal koncernafviklingsmyndigheden træffe sin afgørelse efter høring af afviklingskollegiets medlemmer.

3. Hvis de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden, indeholder en koncernafviklingsordning, tager koncernafviklingsordningen form af en fælles afgørelse truffet af koncernafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der har ansvar for de datterselskaber, der er omfattet af koncernafviklingsordningen.

Artikel 75

Aftaler med tredjelande

1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende metoderne for samarbejde mellem afviklingsmyndighederne og de berørte tredjelandsmyndigheder, herunder udveksling af oplysninger i forbindelse med genopretnings- og afviklingsplanlægning, som vedrører forsikrings- og genforsikringsselskaber, tredjelandsforsikrings- og -genforsikringsselskaber og koncerner.

2. Formålet med de i stk. 1 omhandlede aftaler er at fastlægge processer og ordninger for samarbejde mellem afviklingsmyndighederne og de berørte tredjelandsmyndigheder i forbindelse med udførelsen af nogle eller alle de opgaver og udøvelse af nogle eller alle de beføjelser, der er omhandlet i artikel 79.

3. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler med et tredjeland, i det omfang sådanne bilaterale aftaler ikke er i uoverensstemmelse med dette afsnit, om de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indtil en aftale som omhandlet i stk. 1 med det relevante tredjeland træder i kraft.

Artikel 76

Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer

1. Nærværende artikel finder anvendelse på tredjelandes afviklingsprocedurer, medmindre og indtil en international aftale, jf. artikel 75, stk. 1, med det berørte tredjeland træder i kraft. Den finder også anvendelse, efter at en sådan international aftale med det berørte tredjeland er trådt i kraft, i det omfang anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ikke reguleres efter nævnte aftale.

2. Den berørte afviklingsmyndighed afgør, med undtagelse af det i artikel 77 fastsatte, om tredjelandes afviklingsprocedurer, der vedrører et EU-datterselskab eller en EU-filial af et tredjelandsselskab eller et moderselskab, skal anerkendes og håndhæves.

Afgørelsen skal tage behørigt hensyn til interesserne i hver af de medlemsstater, hvor et tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskab eller et moderselskab driver virksomhed, og navnlig til den potentielle effekt af anerkendelsen og håndhævelsen af tredjelandsafviklingsprocedurer på andre dele af koncernen og forsikringstagere, realøkonomien og den finansielle stabilitet i de disse medlemsstater.

3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne som minimum har beføjelse til at gøre følgende:

Artikel 77

Retten til at nægte anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer

Afviklingsmyndigheden kan afvise at anerkende eller håndhæve tredjelandes afviklingsprocedurer i henhold til artikel 76, hvis den finder:

Artikel 78

Afvikling af EU-filialer af tredjelandsselskaber

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at gribe ind over for en EU-filial af et tredjelandsselskab, som ikke er omfattet af et tredjelands afviklingsprocedurer, eller som er omfattet af et tredjelands afviklingsprocedurer, og hvor et af de i artikel 77 omhandlede forhold gør sig gældende.

Medlemsstaterne sikrer, at artikel 48 finder anvendelse på udøvelsen af sådanne beføjelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udøve de i stk. 1 påkrævede beføjelser, hvis afviklingsmyndigheden finder, at en foranstaltning er nødvendig i samfundets interesse, og hvor en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

3. Iværksætter en afviklingsmyndighed en uafhængig foranstaltning over for en EU-filial af et tredjelandsselskab, tager den hensyn til afviklingsmålene og iværksætter foranstaltningen i overensstemmelse med følgende principper og krav, såfremt de er relevante:

Artikel 79

Samarbejde med tredjelandsmyndigheder

1. Nærværende artikel finder anvendelse på samarbejde med et tredjeland, medmindre og indtil en international aftale i henhold til artikel 75, stk. 1, træder i kraft med det relevante tredjeland. Den finder også anvendelse, efter at en sådan international aftale er trådt i kraft, i det omfang genstanden for nærværende artikel ikke er omfattet af nævnte aftale.

2. EIOPA kan indgå ikkebindende rammeaftaler om samarbejde med relevante tredjelandsmyndigheder. Rammeaftalerne om samarbejde skal indeholde bestemmelser om processer og ordninger mellem de deltagende myndigheder for udveksling af de fornødne oplysninger og samarbejde med henblik på varetagelsen af nogle af eller alle følgende opgaver og med henblik på udøvelsen af nogle af eller alle følgende beføjelser i forhold til forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller koncerner:

3. Tilsyns- eller afviklingsmyndighederne kan, hvor det er relevant, indgå samarbejdsaftaler med relevante tredjelandsmyndigheder i overensstemmelse med EIOPA's rammeaftale omhandlet i stk. 2.

Artikel 80

Udveksling af fortrolige oplysninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, tilsynsmyndighederne og de kompetente ministerier kun udveksler fortrolige oplysninger, herunder forebyggende genopretningsplaner, med relevante tredjelandsmyndigheder, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

For så vidt som udvekslingen af oplysninger vedrører personoplysninger, skal håndtering og overførsel af sådanne oplysninger til tredjelandsmyndigheder til de i litra a) omhandlede formål ske i henhold til gældende EU-ret og national ret vedrørende databeskyttelse.

2. Når de fortrolige oplysninger kommer fra en anden medlemsstat, må afviklingsmyndighederne, tilsynsmyndighederne og de kompetente ministerier ikke videregive disse oplysninger til relevante tredjelandsmyndigheder, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

Artikel 81

Finansieringsordninger

1. Hver medlemsstat opretter en eller flere finansieringsordninger for at sikre, at afviklingsmyndigheden råder over tilstrækkelige midler gennem ex ante- eller ex post-bidrag eller en kombination heraf fra forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat, og fra EU-filialer af tredjelandsselskaber, der er beliggende på denne medlemsstats område, til som minimum at kunne dække betaling af forskellen til aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere eller andre kreditorer omhandlet i artikel 57.

Medlemsstaterne kan give mulighed for at anvende finansieringsordninger omhandlet i første afsnit til også at dække andre omkostninger i forbindelse med anvendelse af afviklingsværktøjer, for så vidt anvendelse af finansieringsordninger er nødvendig for at nå afviklingsmålene.

Medlemsstaterne kan anvende samme administrative struktur til deres finansieringsordninger som til deres forsikringsgarantiordninger under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 .

2. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af finansieringsordninger er i overensstemmelse med principperne i artikel 22.

3. Hvis et selskab, der er under afvikling, driver virksomhed i Unionen i henhold til reglerne om fri etableringsret eller om fri udveksling af tjenesteydelser, anvendes den relevante finansieringsordning i den medlemsstat, hvor selskabet er meddelt tilladelse, til at yde kompensation til aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere eller andre kreditorer i overensstemmelse med artikel 57.

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om oprettede finansieringsordninger.

AFSNIT VI

SANKTIONER

Artikel 82

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1. Uden at dette berører de afviklingsbeføjelser og de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i dette direktiv og i direktiv 2009/138/EF, og medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner, fastlægger medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der kan anvendes, såfremt de nationale bestemmelser til gennemførelsen af dette direktiv i national ret ikke overholdes, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres.

Medlemsstater, som beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet, meddeler Kommissionen de pågældende strafferetlige bestemmelser.

De fastsatte administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der med forbehold af de betingelser, der er fastlagt i national ret, i tilfælde af en overtrædelse kan anvendes administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger over for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og andre fysiske personer, som i henhold til national ret, har ansvar for overtrædelsen.

3. Beføjelserne til at indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i medfør af dette direktiv tillægges afviklingsmyndighederne eller tilsynsmyndighederne, afhængigt af overtrædelsens art. Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne tillægges alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for varetagelsen af deres respektive funktioner. Ved udøvelsen af deres beføjelser til at indføre administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger iværksætter afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne et tæt samarbejde for at sikre, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.

4. Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne udøver deres beføjelser til at indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i overensstemmelse med dette direktiv og national ret på en af følgende måder:

Artikel 83

Særlige bestemmelser om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at deres love, regler og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger med hensyn til de følgende situationer:

2. Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som kan anvendes i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, som minimum omfatter følgende:

Artikel 84

Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne på deres officielle websted som minimum offentliggør alle de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som nævnte myndigheder indfører for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, såfremt sådanne administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger ikke har været genstand for en klage, eller hvor klagemulighederne er udtømt. En sådan offentliggørelse skal ske hurtigst muligt, efter at den fysiske eller juridiske person er blevet underrettet om den pågældende administrative sanktion eller anden administrative foranstaltning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som den pågældende administrative sanktion eller anden administrative foranstaltning pålægges.

Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er påklaget, offentliggør afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om status for denne klage og resultatet heraf.

2. Hvis afviklingsmyndigheden eller tilsynsmyndigheden finder, at offentliggørelsen af identiteten af de juridiske personer eller af fysiske personers identitet eller personoplysninger ville være uforholdsmæssig efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelse af sådanne oplysninger, eller hvis sådan offentliggørelse ville bringe de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning i fare, skal afviklingsmyndigheden eller tilsynsmyndigheden gøre følgende:

Artikel 85

EIOPA's styring af den centrale database

1. Med forbehold af de i artikel 66 omhandlede krav om tavshedspligt underretter afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne EIOPA om alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de har indført i henhold til artikel 83, og om status for alle klager over sådanne sanktioner og resultaterne heraf.

EIOPA styrer og ajourfører en central database, der indeholder de sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som afviklingsmyndighederne indberetter til den, udelukkende for at sætte disse afviklingsmyndigheder i stand til at udveksle oplysninger, der alene er tilgængelige for disse afviklingsmyndigheder.

EIOPA styrer og ajourfører en central database, der indeholder de sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne indberetter til den, udelukkende for at sætte disse tilsynsmyndigheder i stand til at udveksle oplysninger, der alene er tilgængelige for disse tilsynsmyndigheder.

2. EIOPA styrer og ajourfører et websted, som indeholder følgende oplysninger og links til disse oplysninger:

Artikel 86

Tilsynsmyndigheders og afviklingsmyndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af sanktionsbeføjelser

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne og afviklingsmyndighederne ved valget af typen af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder, hvor det er relevant:

Med henblik på første afsnit, litra c) skal indikatorerne for en fysisk eller juridisk persons finansielle styrke medtage den ansvarlige juridisk persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsomsætning.

AFSNIT VII

ÆNDRING AF DIREKTIV 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU OG (EU) 2017/1132 SAMT AF FORORDNING (EU) NR. 1094/2010, (EU) NR. 648/2012, (EU) NR. 806/2014 OG (EU) 2017/1129

Artikel 87

Ændring af direktiv 2002/47/EF

I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 88

Ændring af direktiv 2004/25/EF

Artikel 4, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2004/25/EF affattes således:

»Medlemsstaterne sikrer, at artikel 5, stk. 1, i dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU, i afsnit V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 eller i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1.

Artikel 89

Ændring af direktiv 2007/36/EF

Artikel 1, stk. 4, i direktiv 2007/36/EF affattes således:

»4. Medlemsstaterne sikrer, at nærværende direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU, i afsnit V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 eller i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1.

Artikel 90

Ændring af direktiv 2014/59/EU

I direktiv 2014/59/EU foretages følgende ændringer:

Artikel 91

Ændring af direktiv (EU) 2017/1132

I direktiv (EU) 2017/1132 foretages følgende ændringer:

Artikel 92

Ændring af forordning (EU) nr. 1094/2010

I forordning (EU) nr. 1094/2010 foretages følgende ændringer:

Artikel 93

Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

I artikel 81, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012 tilføjes følgende litra:

Artikel 94

Ændring af forordning (EU) nr. 806/2014

Artikel 88, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 affattes således:

»6. Denne artikel hindrer ikke Afviklingsinstansen, Rådet, Kommissionen, ECB, de nationale afviklingsmyndigheder eller de kompetente nationale myndigheder, herunder deres ansatte og eksperter, i at udveksle oplysninger indbyrdes og med kompetente ministerier, centralbanker, indskudsgarantiordninger, investorgarantiordninger, myndigheder med ansvar for almindelig insolvensbehandling, forsikringsafviklingsmyndigheder, forsikringstilsynsmyndigheder, afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder fra ikkedeltagende medlemsstater, EBA eller, med forbehold af denne forordnings artikel 33, tredjelandsmyndigheder, der varetager samme typer opgaver som en afviklingsmyndighed, eller, under strenge krav om tavshedspligt, med en potentiel køber med henblik på planlægning eller gennemførelse af en afviklingsforanstaltning.«

Artikel 95

Ændring af forordning (EU) 2017/1129

Artikel 1, stk. 5, litra c), i forordning (EU) 2017/1129 affattes således:

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 96

EIOPA's afviklingsudvalg

1. EIOPA nedsætter i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 1094/2010 et permanent internt udvalg, som skal forberede EIOPA's afgørelser, jf. nævnte forordnings artikel 44, herunder afgørelser om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende opgaver, som afviklingsmyndigheden er blevet pålagt i overensstemmelse med dette direktiv. Dette interne udvalg skal omfatte de afviklingsmyndigheder, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3.

2. Med henblik på dette direktiv samarbejder EIOPA med EBA og ESMA inden for rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, som er nedsat ved artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3. Med henblik på dette direktiv sikrer EIOPA organisatorisk adskillelse mellem afviklingsudvalget og de øvrige funktioner, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1094/2010. Afviklingsudvalget fremmer udvikling og samordning af afviklingsplaner og udarbejder metoder til afvikling af nødlidende enheder som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1.

Artikel 97

Samarbejde med EIOPA

1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsyns- og afviklingsmyndighederne samarbejder med EIOPA for så vidt angår dette direktiv i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.

2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsyns- og afviklingsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 98

Forsikringsgarantiordninger

Senest den 29. januar 2027 forelægger Kommissionen efter høring af EIOPA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af hensigtsmæssigheden af fælles minimumsstandarder for forsikringsgarantiordninger i Unionen. Rapporten skal som minimum indeholde:

Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag.

Artikel 99

Gennemgang

Senest den 29. januar 2030 forelægger Kommissionen efter høring af EIOPA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv. Rapporten skal navnlig indeholde:

Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag.

Artikel 100

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 29. januar 2027 de love og bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 1-91, 96 og 97. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 30. januar 2027.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 101

Ikrafttræden og anvendelse

1. Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Artikel 92-95 finder anvendelse fra den 30. januar 2027.

Artikel 102

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 27. november 2024.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

BÓKA J.

Formand

EUT C 275 af 18.7.2022, s. 45.

Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 5.11.2024.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).