Endelig udligningstold på import af dæk fra Kina til busser og lastbiler

(1)

Den 4. maj 2018 vedtog Europa-Kommissionen ("Kommissionen") forordning (EU) 2018/683 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121 ("dæk" eller "den pågældende vare") med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina").

(2)

Kommissionen vedtog den 18. oktober 2018 gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("den oprindelige antidumpingforordning").

(3)

Den 9. november 2018 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 ("den oprindelige antisubsidieforordning").

(4)

Efter en klage indgivet af China Rubber Industry Association ("CRIA") og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters ("CCCMC"), annullerede Den Europæiske Unions Ret den 4. maj 2022 ved sin dom i forenede sager T-30/19 og T-72/19 ("Rettens dom") den oprindelige antidumpingforordning og den oprindelige antisubsidieforordning for så vidt angår flere eksporterende producenter.

(5)

Efter Domstolens dom genoptog Kommissionen undersøgelserne, og den 4. april 2023 genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/737 ("den anden antidumpingforordning") og en endelig udligningstold ved Kommissionens gennemførelsesforordning 2023/738 ("den anden antisubsidieforordning").

(6)

Den 6. september 2024 afsluttede Kommissionen to delvise interimsundersøgelser af antidumpingforanstaltningerne og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina .

(7)

Den gældende udligningstold er angivet i euro pr. enhed på mellem 3,75 og 57,28 EUR pr. enhed.

(8)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 18, i forordning (EU) 2016/1037 ("grundforordningen").

(9)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 11. august 2023 af koalitionen mod unfair import af dæk ("ansøgeren") på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, i henhold til artikel 10, stk. 6, i grundforordningen. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet subsidiering og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 25, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og indledte den 10. november 2023 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("det pågældende land"), i henhold til grundforordningens artikel 18. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende ("indledningsmeddelelsen").

(11)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 ("den nuværende undersøgelsesperiode"). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode ("den betragtede periode").

(12)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, de kendte producenter i Folkerepublikken Kina og myndighederne i Folkerepublikken Kina, de kendte importører, samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(13)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(15)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af: — den generelle repræsentativitet, hvad angår størrelsen af produktions- og salgsmængden af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode — segmenternes repræsentativitet , hvad angår størrelsen af produktions- og salgsmængden af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode — den geografiske spredning og repræsentativiteten af EU-producenter, hvad angår kategori, navnlig med hensyn til SMV'er og store virksomheder.

(16)

Stikprøven bestod af seks EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 25 % af den anslåede samlede produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Stikprøven blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(19)

En ikke forretningsmæssigt forbundet importør gav sig til kende over for Kommissionen, men afgav ikke de ønskede oplysninger og indvilligede heller ikke i at indgå i stikprøven. Ingen andre ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende.

(20)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation og sammenslutninger, der repræsenterer eksporterende producenter, om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

I alt tre eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i det pågældende land indgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. To grupper eksporterende producenter tegnede sig for ca. 50 % af den indberettede mængde, der blev eksporteret til Den Europæiske Union i perioden juli 2022 til juni 2023, mens den tredje eksporterende producents eksportmængde blev anset for ikke at være betydelig. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(22)

I den oprindelige undersøgelse indvilligede 49 eksporterende producenter i at indgå i stikprøven. I den nuværende fornyede undersøgelse, hvor mere end 140 eksporterende producenter var opført i klagen, indsendte kun tre eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter en stikprøvebesvarelse.

(23)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for ca. 50 % af den samlede importmængde af dæk fra Kina til Den Europæiske Union og tegnede sig for mindre end 2 % af den samlede produktion af dæk i Kina. Da EU-markedsandelen for importen fra Kina var på ca. 5,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode, konstaterede Kommissionen, at halvdelen af denne import ville give tilstrækkelige oplysninger til at vurdere eksportprisen og forekomsten af fortsat eller fornyet subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode og kunne anses for at være repræsentativ for den samlede import fra Kina.

(24)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to stikprøveudtagne grupper af eksportører og de seks stikprøveudtagne EU-producenter. Det samme spørgeskema blev også gjort tilgængeligt online på dagen for indledningen af undersøgelsen. Desuden sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren.

(25)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de to grupper stikprøveudtagne eksporterende producenter og fra de seks EU-producenter. Besvarelsen fra en EU-producent, Recauchutagem São Mamede, Lda ("RSM"), var mangelfuld, og Kommissionen anmodede denne producent om at supplere sin besvarelse. Der blev ikke modtaget yderligere besvarelse, og Kommissionen underrettede RSM om, at den agter at anvende grundforordningens artikel 28 og anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger fra denne EU-producent.

(26)

Kommissionen anvendte derfor oplysningerne fra de resterende fem EU-producenter. Den manglende modtagelse af data fra RSM have kun marginal indvirkning på stikprøvens repræsentativitet. De resterende fem EU-producenter tegnede sig fortsat for mere end 25 % af den anslåede samlede produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen. Denne resterende stikprøve på fem EU-producenter blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(27)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse.

(28)

Der blev derfor gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos følgende virksomheder: 1) EU-producenter — Lapin Kumi Oy, Finland — RuLa-BRW GmbH, Tyskland — Marangoni S.P.A, Italien — to EU-producenter, som anmodede om fortrolighed. 2) Stikprøveudtagne producenter i Kina a) Giti-gruppen: — Giti Tire (China) Investment Co., Shanghai, Kina — GITI Radial Tire (Anhui) Ltd., Hefei, Kina — Giti Tire (Fujian) Co. Ltd., Fujian, Kina b) Hankook-gruppen: — Chongqing Hankook Tire Co. Ltd., Chongqing, Kina — Jiangsu Hankook Tire Co. Ltd., Jiangsu, Kina.

(29)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, i øjeblikket henhørende under KN-kode 4011 20 90 og ex 4012 12 00 (Taric-kode 4012 12 00 10). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen ("den undersøgte vare").

(30)

Den undersøgte vare omfatter både nye og regummierede dæk til busser eller lastbiler, som har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber. Begge typer af den pågældende vare er fremstillet af det samme input (selv om den anvendte teknologi er forskellig) og har en næsten identisk struktur. Forskellene i råmaterialer og struktur resulterer i forskellig ydeevne.

(31)

Fremstillingsprocessen for nye dæk til lastbiler og busser omfatter: 1) sammensætninger og blanding af gummi, 2) forberedelse af komponenter til dæk, 3) opbygning af et (grønt) dæk, 4) hærdning (vulkanisering) og 5) det endelige eftersyn. Alle dæk til lastbiler og busser er fremstillet af de samme grundlæggende råmaterialer, navnlig naturgummi, syntetisk gummi, stål, kønrøg, andre kemikalier og olier samt stof, og har de samme komponenter, navnlig slidbanebælte, dækside, indergummi, kanttråd, bæltelag, karkassetråde, selv når der konstateres en vis forskel mellem de forskellige producenter af denne vare.

(32)

Fremstillingsprocessen af nye dæk til lastbiler og busser blev ligeledes anset for at indebære forskellige teknologier, som imidlertid ikke havde indflydelse på de overordnede undersøgelsesresultater vedrørende udskiftelighed.

(33)

Regummiering er i bund og grund en genanvendelsesproces, hvorved brugte dæk bliver fornyet gennem en udskiftning af slidbanen på en karkasse, der allerede har været anvendt. Karkasserne er de vigtigste elementer i regummieringsprocessen, og en væsentlig del af regummieringsaktiviteten er at udvælge og indkøbe de karkasser, der er egnet til regummiering. Karkasser udgør derfor det vigtigste input i fremstillingsprocessen og er — afhængig af deres kvalitet — enten et reelt "halvfabrikata" eller affald.

(34)

Denne proces kan ligeledes indebære forskellige teknologier, uden at det påvirker Kommissionens undersøgelsesresultater vedrørende substituerbarhed.

(35)

Dæk til lastbiler og busser fremstilles i mange forskellige typer og størrelser og anvendes på et bredt udvalg af kommercielle køretøjer, lige fra lastbiler til lokal udbringning af varer og busser med ruter i kommunale og regionale områder, til lastbiler og busser, der kører over lange strækninger, afhængig af deres størrelse og maksimale belastningsevne. De er hverken egnet til anvendelse på personbiler eller andre lette erhvervskøretøjer eller på fuldt terrængående køretøjer, såsom landbrugstraktorer.

(36)

Dæk til lastbiler og busser sælges i to typer og i fire kategorier: Dæk med slanger er det mest traditionelle valg, det har en indre slange (med sin egen ventil), der er anbragt inden i dækket. I et slangeløst dæk udgør dækket og hjulfælgen en lufttæt forsegling, hvor ventilen monteres direkte på fælgen. Størstedelen af de dæk til lastbiler eller busser, der sælges i Unionen, er slangeløse. De fire kategorier af dæk til lastbiler eller busser er: dæk til styreaksler, trækaksler, påhængsaksler og dæk, der kan anvendes i flere positioner. Dæk til styreaksler er udformet, så de kan anvendes på den forreste aksel, hvor de hjælper med at styre, men kan anvendes i alle positioner på lastbiler og busser afhængig af køretøjets anvendelse. Dæk til trækaksler er udformet med henblik på fremdrift og giver større trækkraft. Dæk til påhængsaksler er udformet, så de kan monteres på påhængskøretøjer, hvorimod de dæk, der kan anvendes i flere positioner, er udformet således, at de kan anvendes i alle positioner på et køretøj afhængigt af dets anvendelse.

(37)

Nye og regummierede dæk er omfattet af de samme sikkerhedskrav på EU-markedet, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF .

(38)

Oplysninger indsamlet og modtaget af Kommissionen viser, at EU-markedet for dæk til busser og lastbiler er opdelt i tre segmenter. Selv om der ikke er nogen klare skillelinjer mellem segmenterne, er der generel enighed blandt de interesserede parter om Kommissionens undersøgelsesresultater vedrørende følgende kategorisering.

(39)

Dæk i segment 1 omfatter nye "premium"-dæk fra de største fabrikanters bedste varemærker. Varemærkegenkendelse er en nøglefaktor for dæk i dette segment og berettiger til betydeligt højere priser for forventede høje præstationer samt særligt store investeringer i markedsføring. Dæk til førstegangsmontering på lastbiler eller busser (originaludstyr, "OE1") er primært omfattet af dette segment. Kvaliteten af dæk i segment 1 tillader et højt regummieringsniveau i dæk, der er beregnet til at kunne regummieres mange gange, hvilket i væsentlig grad øger det originale dæks potentielle kilometertal (ved normal anvendelse kan et dæk regummieres op til tre gange). Dæk i segment 1 er også forbundet med et højere sikkerhedsniveau, og der følger ofte god eftersalgsservice med disse dæk.

(40)

Dæk i segment 2 omfatter de fleste dæk, der ikke kan betegnes som "premium"-dæk, både nye og regummierede dæk, med priser på mellem ca. 65 % og 80 % i forhold til prisen for dæk i segment 1. Dæk til førstegangsmontering på påhængskøretøjer (originaludstyr, "OE2") kan være omfattet af dette segment. Varemærkegenkendelse er også vigtig i dette segment, og mærkerne er normalt velkendte hos køberne, der godt kan identificere dækfabrikanterne. Disse dæk kan normalt regummieres mindst én gang, og selv om de har større begrænsninger end dæk i segment 1, har de en god ydeevne hvad angår kilometertallet.

(41)

Dæk i segment 3 omfatter både nye og regummierede dæk med lavere kilometertal og kan kun i meget begrænset omfang regummieres, hvis overhovedet. Prismæssigt ligger de typisk på under 65 % i forhold til prisen og kilometertallet for dæk i segment 1. I dette segment er varemærkegenkendelse nærmest ikkeeksisterende, og prisen bliver den afgørende faktor i kundens købsbeslutning. Der følger normalt ingen eftersalgsservice med disse dæk.

(42)

Regummierede dæk kan klassificeres i både segment 2 og segment 3. Selv om nogle dæk fra Kina kan regummieres, foregår der meget lidt regummiering i Kina. Regummiering er imidlertid temmelig udbredt i Unionen og på andre markeder, f.eks. i Brasilien. Regummieringsaktiviteten i Unionen består af: — Integrerede regummieringsvirksomheder, der optræder under samme navn, varemærke eller mandat som en producent af nye dæk. De ses som en forlængelse af de varemærker, der sælger nye dæk. Dette svarer til dæk i segment 2. — Uafhængige regummieringsvirksomheder, der normalt omfatter langt mindre geografiske markeder og mængder. De sælger dæk under eget navn eller varemærke og arbejder kun på baggrund af egen ekspertise. Størstedelen af disse er SMV'er (flere end 400 producenter i Unionen). Dette svarer til dæk i segment 3.

(43)

Kommissionen anvendte den samme kortlægning af nye og regummierede dæk efter varemærke som i den oprindelige undersøgelse. Disse oplysninger blev også fremlagt af klageren og blev stillet til rådighed for alle interesserede parter på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(44)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("den pågældende vare").

(45)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i det pågældende land — den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden samt — den undersøgte vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(46)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(47)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og som anført i indledningsmeddelelsen undersøgte Kommissionen, om udløbet af de gældende foranstaltninger sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet subsidiering af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(48)

Kommissionen besluttede, at eftersom undersøgelsesresultaterne herunder bekræftede eksistensen af fortsat subsidiering med hensyn til de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse samt eksistensen af de nye yderligere subsidier (nemlig bankveksler), var det ikke nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som ifølge ansøgeren angiveligt fandtes. I henhold til grundforordningens artikel 18 bør Kommissionen undersøge, om der er bevis for fortsat subsidiering, uanset beløbets størrelse.

(49)

På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og indledningsmeddelelsen undersøgte Kommissionen følgende subsidieringspraksis: i) præferencelån, kreditlinjer, kreditter til eksportsælgere og til købere af eksport, anden finansiering og garantier ii) præferentiel eksportkreditforsikring iii) tilskudsordninger iv) indtægter, som der gives afkald på gennem ordninger for fritagelse for og nedsættelse af direkte skatter v) indtægter, som der gives afkald på gennem ordninger vedrørende indirekte skat og importtold vi) statslig levering af varer og tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag.

(50)

Med hensyn til levering af varer mod utilstrækkeligt vederlag for input konkluderede Kommissionen i den oprindelige undersøgelse, at der ikke var nogen fordel ved køb på hjemmemarkedet af de mest almindeligt anvendte input, nemlig naturgummi, syntetisk gummi, kønrøg og nylonsnor. I den nuværende udløbsundersøgelse konkluderede Kommissionen derfor, at det ikke var nødvendigt at undersøge en sådan ordning.

(51)

Den 15. marts 2024 fremsendte Kommissionen et spørgeskema til GOC. GOC blev også anmodet om at fremsende spørgeskemaer til banker og andre finansielle institutioner, som GOC vidste havde ydet lån til dækindustrien i Kina, til Chinese Export & Credit Insurance Corporation ("Sinosure") og til producenter og distributører af varmvalset og koldvalset stål, der havde leveret input til produktionen af den undersøgte vare.

(52)

Hverken GOC eller nogen af de andre tiltænkte modtagere af ovennævnte spørgeskemaer besvarede Kommissionens anmodning.

(53)

Ved en verbalnote af 26. april 2024 meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at som følge af den manglende samarbejdsvilje fra GOC og de kinesiske producenter af den undersøgte vares side havde Kommissionen til hensigt at fastsætte sine konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1. De blev også underrettet om, at en konklusion, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, kan være mindre gunstig, end hvis GOC og producenterne havde samarbejdet. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(54)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 fandt Kommissionen derfor, at anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger var nødvendig for at fastslå fortsat eller fornyet subsidiering af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(55)

Derfor anvendte Kommissionen til sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, som den rådede over, herunder især: a) anmodningen b) resultaterne af den oprindelige undersøgelse c) resultaterne af de nylige antisubsidieundersøgelser og udløbsundersøgelser gennemført af Kommissionen vedrørende tilskyndede industrier i Kina, f.eks. elektriske cykler ("elcykler"), stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale ("OCS"), optiske fiberkabler ("OFC") og omformningsfolie af aluminium , stoffer af glasfiber ("GFF"), filamenter af glasfibervarer ("GFR"), coated finpapir , varmvalsede flade produkter ("HRF") og BEV , hvor lignende subsidier blev undersøgt d) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser ("rapporten om Kina") .

(56)

Inden den påståede subsidiering i form af specifikke subsidier eller subsidieordninger blev undersøgt (jf. afsnit 3.4 ff.), vurderede Kommissionen regeringens planer, projekter og andre dokumenter, som var relevante for mere end ét af subsidierne eller én af subsidieordningerne. Kommissionen konstaterede, at alle subsidier eller subsidieordninger, der er under vurdering, indgår i gennemførelsen af GOC's centrale planlægning af følgende årsager.

(57)

Konklusionerne i forbindelse med den oprindelige undersøgelse på grundlag af regeringens planer, der var gældende på det tidspunkt, opretholdes i denne udløbsundersøgelse. Kommissionen fastslog i forbindelse med den fornyede undersøgelse, at en række politikdokumenter udpeger dækindustrien som en "tilskyndet industri". Det vedrører navnlig det 14. femårsprogram for industriteknologiinnovation udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologi .

(58)

Den 14. femårsplan ("den 14. femårsplan") for perioden 2021-2025 fremhæver GOC's strategiske vision for forbedring og fremme af nøgleindustrier. I tredje del, artikel VIII, fastsættes GOC's strategiske visioner for omstillingen og opgraderingen af traditionelle industrier. Desuden fastsætter artikel IX udviklingsaksen for strategiske vækstindustrier, herunder industrier med nye materialer, køretøjer på alternativ energi og avanceret udstyr. Dette omfatter dækindustrien gennem støtte til gummiindustrien eller den petrokemiske industri. Planen er desuden rettet mod nøgleteknologier, der anvendes til fremstilling af dæk, dvs. inden for områderne petrokemi, gummi, stål og tekstiler.

(59)

Den 14. femårsplan gennemføres yderligere gennem sektorplaner, som udstikker retningen for de politikker, der skal gennemføres med henblik på udvikling af strategiske industrier og sektorer. De vejledende udtalelser om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri under den 14. femårsplan ("Guiding Opinions on Promoting the high-quality development of the petrochemical and chemical industry during the 14th FYP") omfatter dæk henhørende under gummiindustrien.

(60)

"Made in China 2025" er en statsledet industripolitik, der søger at gøre Kina dominerende inden for global højteknologisk produktion gennem statsstøtte, statsejede virksomheder og erhvervelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og derved erstatte udenlandsk kapacitet. Den omfatter foranstaltninger, der er direkte relevante for fremstillingen af dæk, og som er rettet mod både dæk og input til produktionen heraf. I Made in China 2025-køreplanen defineres "nye basismaterialer" som omfattende "jern og stål, ikke-jernholdige petrokemiske byggematerialer, den lette industri, tekstiler og andre basismaterialer i de avancerede materialer" (vigtige input til dækproduktion). Politikken henviser også til "udforskning af brugen af industrifonde, statsejet kapitalindkomst og andre kanaler til støtte af globaliseringen af [...] biler, [...] og andet udstyr og velpositioneret industriel kapacitet og til at gennemføre oversøiske investeringer og fusioner og virksomhedsovertagelser." Dermed har den kinesiske dækindustri adgang til betydelig statsfinansiering, idet både dæk og væsentlige input til produktionen heraf er omfattet af "nøgleindustrier" og "nye materialer", der "tilskyndes" i Made in China 2025-politikken.

(61)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen med henvisning til "Statsrådets beslutning nr. 40" ("beslutning nr. 40"), at denne bekendtgørelse er beordret af statsrådet, altså det højeste administrative organ i Kina, og forbliver juridisk bindende for andre offentlige organer og økonomiske aktører. I afgørelse nr. 40 udpeges en række relevante sektorer som tilskyndede, navnlig petrokemikalier, finkemikalier, biokemikalier, transport og offentlig bytransport (busser). Tilskyndede sektorer modtager flere tilskud. Navnlig er dæk til lastbiler og busser og radialdæk (TBR) klassificeret under kategorien "tilskyndede" (under "petrokemiske og kemiske industrier") i 2019-udgaven af vejledningskataloget som følger: "Højtydende radialdæk (herunder slangeløse lastbildæk, store radialdæk til bygge- og anlægsindustrien (mere end 49 tommer), dæk med lavt og fladt tværsnit (undtagen 55-serien)), og intelligent teknologi og udstyr til fremstillingsindustrien, flydæk, radialdæk til landbruget og specialudviklede støttematerialer og udstyr, udvikling og anvendelse af nye former for naturgummi." Andre sektorer, der har direkte relevans for dækfremstilling "tilskyndes" også, f.eks. vedrørende naturgummi, syntetisk gummi, produktionsudstyr, genanvendelse, tekstiler og stål. Desuden omfatter 2022-udgaven af kataloget over tilskyndede industrier for udenlandske investeringer også flere dækrelaterede industrier såsom produktion af naturgummi og syntetisk gummi, produktionsudstyr og tekstiler .

(62)

De centrale industriplaner, som GOC har udarbejdet, omfatter også støtte til industrier, som er afgørende for dækproduktionen, navnlig: a) Petrokemikalier (syntetisk gummi og kønrøg): Ministeriet for Industri og Informationsteknologi ("MIIT") offentliggjorde en 14. femårsplan rettet mod udvikling af råmaterialeindustrier sammen med "vejledende udtalelser om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri under den 14. femårsplan". b) Naturgummi: Det vigtigste dokument er Vejledende oversigt over den 14. femårsplan for udviklingen af gummiindustrien ("Guiding outline of the 14th FYP for the development of the Rubber industry"). Oversigten er rettet mod hele gummiindustriens forsyningskæde og fastsætter mål og fordeler ressourcerne over hele linjen . Specifikt foregår produktion og salg af naturgummi i henhold til retningslinjerne fra China Rubber Industry Association ("CRIA"), som fastsætter produktionsmål for 1,5 mia. dele af varer af gummi. c) Stål (cord og valsetråd): GOC's udbredte støtte til stålindustrien har været veletableret gennem en lang række rapporter og undersøgelser fra Kommissionen . Stål er fortsat en nøgleindustri for GOC, hvilket fremgår af offentliggørelsen i begyndelsen af 2022 af Vejledende udtalelser om fremme af udviklingen af høj kvalitet i jern- og stålindustrien med henblik på at gennemføre den 14. femårsplan og den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien. d) Energi: Kommissionen har tidligere konstateret, at store industrielle elbrugere i Kina drager fordel af lavere elpriser . e) Tekstil: Inden for rammerne af den 14. femårsplan offentliggjorde ministeriet for industri og informationsteknologi en meddelelse om "Lancering af aktiviteterne i tekstil- og beklædningsindustrien i 2022, Optimering af udbud og fremme af opgradering" ("Launching the 2022 Texitle and Garment "Optimising Supply and Promoting Upgrading" Activities"), ifølge hvilken China National Textile and Apparel Council er ansvarlig for at planlægge og gennemføre opgaver under statsrådets tilsyn. Kombinationen af dens kontrol over industrien og den støtte, der ydes til den, gør det muligt for GOC at sikre, at tekstilinput til dækproduktion tilbydes til priser, der ligger under markedsprisen.

(63)

Den kinesiske dækindustri er yderligere styret af den vejledende oversigt over den 14. femårsplan for udviklingen af gummiindustrien, som er offentliggjort af CRIA, og som er rettet mod hele gummiindustriens forsyningskæde og fastsætter mål og fordeler ressourcer.

(64)

Derfor er både selve dækproduktionen og hele forsyningskæden en del af de industrier, som GOC "tilskynder", og som følge heraf modtager GOC's støtte, hvilket omfatter adgang til præferentiel finansiering og input mod utilstrækkeligt vederlag (jord, elektricitet, (syntetisk) gummi osv.).

(65)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at statsejede banker var offentlige organer, eftersom de varetog statslige funktioner.

(66)

Med hensyn til de banker, der ydede lån til de producenter, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, var størstedelen statsejede. De foreliggende oplysninger fra den oprindelige undersøgelse og de seneste antisubsidieundersøgelser, der er nævnt i betragtning 55 ovenfor, viste, at de fleste af de største banker fortsat var statsejede, herunder de store forretningsbanker i Kina, såsom Bank of China, China Construction Bank, Agricultural Bank of China og Industrial and Commercial Bank of China. Det blev desuden konstateret, at disse statsejede forretningsbanker havde en dominerende stilling på markedet, og at de i deres egenskab af offentlige organer tilbød lån til rentesatser, der lå under markedsrenten. Det blev således konkluderet, at GOC havde en politik om at yde præferencelån til dækindustrien.

(67)

Kommissionen fastslog også på grundlag af bl.a. artikel 34 i Kinas lov om forretningsbanker ("bankloven") og artikel 17 og 18 i afgørelse nr. 40, at privatejede forretningsbanker i Kina fik overdraget og blev pålagt af GOC at yde præferencelån til dækindustrien som tilhørende kategorien "tilskyndede" i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(68)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var et finansielt bidrag til dækproducenterne i form af en direkte overførsel af midler fra GOC, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og privatejede banker fik også overdraget eller blev pålagt af regeringen at yde finansielle bidrag til de samme producenter, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(69)

På grundlag af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen og også oplysninger fra de seneste undersøgelser, der er nævnt i betragtning 55, konkluderede Kommissionen, at kinesiske kreditvurderinger ikke giver et pålideligt skøn over kreditrisikoen ved det underliggende aktiv. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at selv om nogle stikprøveudtagne virksomheder i den nuværende udløbsundersøgelse havde fået en god kreditvurdering af et kinesisk kreditvurderingsbureau, er sådanne vurderinger ikke pålidelige.

(70)

Det blev konstateret, at der var en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra b), i den udstrækning, at de statslige lån blev ydet på mere favorable betingelser, end låntageren ellers kunne opnå på markedet. Eftersom det blev fastslået, at ikkestatslige lån i Kina ikke kan anvendes som en hensigtsmæssig markedsreferenceværdi (eftersom privatejede banker overdrages eller pålægges funktioner af GOC), blev en sådan referenceværdi beregnet ved at anvende den almindelige udlånssats hos People's Bank of China. Denne sats blev justeret for at afspejle den normale markedsrisiko ved at tilføje den relevante forventede præmie på virksomhedsobligationer, der ligger i kategorien "non-investment grade" (BB-vurdering).

(71)

Denne subsidieordning blev anset for at være specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da dækindustrien tilhørte den tilskyndede kategori i henhold til afgørelse nr. 40.

(72)

Desuden blev det konstateret, at ordningen var specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom visse af regeringens planer og dokumenter opmuntrede til og gav instrukser om at yde økonomisk støtte til stålindustrien i bestemte geografiske regioner i Kina.

(73)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, varierede fra 0,34 % til 48,37 %.

(74)

I anmodningen fremlagde ansøgeren dokumentation for, at kinesiske dækproducenter fortsat nød godt af præferencelån og rentesatser, der lå under markedsrenten, fra indenlandske banker i Kina.

(75)

Ansøgeren fremlagde dokumentation for statsejede bankers betydelige tilstedeværelse og fortsatte markedsdominans i den kinesiske banksektor. Anmodningen indeholdt en liste over de største statsejede banker, der ydede lån på præferencevilkår til dækproducenterne i Kina.

(76)

Endelig anførte ansøgeren, at private banker fortsat fik overdraget og blev pålagt af GOC at yde subsidierede lån jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(77)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra GOC, og i betragtning af at de interesserede parter ikke fremsatte argumenter i forbindelse med undersøgelsen, som kunne anfægte de beviser, som ansøgeren havde fremlagt med hensyn til den nuværende situation i det kinesiske banksystem, er Kommissionen af den opfattelse, at dens konklusioner fra den oprindelige undersøgelse fortsat finder anvendelse.

(78)

Desuden blev de afgørende spørgsmål i forbindelse med fastsættelsen af denne subsidieordning og fortsættelsen heraf, nemlig at statsejede banker agerer som offentlige organer, at de dominerer i banksektoren, og at private banker overdrages og pålægges funktioner, bekræftet af resultaterne af de seneste undersøgelser vedrørende stål med organisk belægning, glasfiber, aluminiumfolie og BEV .

(79)

Kommissionen beregnede dernæst det udligningsberettigede subsidiebeløb. Med henblik på denne beregning vurderedes fordelen for modtagerne i den nuværende undersøgelsesperiode ("NUP"). Ifølge grundforordningens artikel 6, litra b), er fordelen for modtagerne forskellen mellem det rentebeløb, som virksomheden betaler for statslånet, og det beløb, som virksomheden ville skulle betale for et tilsvarende lån til markedsvilkår, som den kunne opnå på markedet.

(80)

Som i den oprindelige undersøgelse har Kommissionen beregnet fordelen ved præferencelåneordningerne for hver gruppe af stikprøveudtagne eksporterende producenter på individuelt grundlag og tildelt den pågældende vare en sådan fordel.

(81)

De to eksporterende producenter i Hankook-gruppen ("Hankook") befinder sig i meget forskellige finansielle situationer. Den første virksomhed, Jiangsu Hankook Tire Co. Ltd ("JHKT"), er en veletableret virksomhed med konstant overskud i perioden 2020-2023. Den anden virksomhed, Chongqing Hankook Tire Co. Ltd ("CHKT"), har akkumuleret store tab siden etableringen i 2010, selv om den havde nettooverskud i 2020 og 2023. Denne vurdering blev bekræftet under kontrolbesøget. Forholdet mellem gæld og aktiver er ret lavt i det første tilfælde og relativt højt i det andet.

(82)

Kommissionen bemærkede, at JHKT er blevet tildelt kreditvurderinger på AAA- af kinesiske statsejede finansielle institutioner, mens CHKT er blevet tildelt kreditvurderinger fra A til AA af de samme statsejede finansielle institutioner. I lyset af de generelle fordrejninger gennem de kinesiske kreditvurderinger, der er omhandlet i afsnit 3.4.1.1, konkluderede Kommissionen, at denne kreditvurdering ikke var pålidelig.

(83)

I den nuværende undersøgelsesperiode sikrede en af producenterne visse midler fra kortfristede lån ved at sælge sine eksporttilgodehavender til kinesiske banker. CHKT optog ikke lån og anvendte kun koncernintern cash pooling til at finansiere sine aktiviteter.

(84)

Kommissionen var af den opfattelse, at gruppens samlede finansielle situation svarer til en BB-rating, hvilket er den højeste rating efter ratingen "investment grade". "Investment grade" betyder, at obligationer udstedt af virksomheden bedømmes af kreditvurderingsbureauet som værende sandsynligvis tilstrækkelige til at kunne opfylde betalingsforpligtelser, således at bankerne har lov til at investere i dem.

(85)

Den præmie, der forventedes på obligationer udstedt af virksomheder med denne rating, (BB), blev derefter anvendt på den almindelige udlånssats fra People's Bank of China ("PBOC") for at fastslå markedsprisen.

(86)

Dette tillæg blev fastsat ved at beregne det relative spread mellem indekser bestående af virksomhedsobligationer med AA-rating udstedt i USA og virksomhedsobligationer med BB-rating udstedt i USA, baseret på Bloomberg-data for industrielle segmenter. Det således beregnede relative spread blev derefter lagt til referenceværdierne for rentesatser som offentliggjort af PBOC på datoen for bevillingen af lånet og med samme løbetid som det pågældende lån. Dette skete individuelt for hvert enkelt lån til virksomheden.

(87)

I bemærkningerne til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hankook, at JHKT ikke burde nedklassificeres, da det er uberettiget. Virksomheden hævdede, at hele gruppens finansielle situation ikke burde have indvirkning på vurderingen af virksomhedens rating. Kommissionen foretog en vurdering af virksomhedernes finansielle situation på grundlag af de indsamlede data i undersøgelsen. Kommissionen tog hensyn til hele gruppens finansielle situation på grund af de tætte forbindelser og forbindelser mellem gruppens virksomheder. Virksomhederne har ikke blot direkte forbundne transaktioner, men er også involveret i finansieringsordningerne såsom cash pooling og diskontering af regninger. Der blev derfor set bort fra påstandene, og vurderingen af virksomhedernes kreditrenter forblev uændret.

(88)

De eksporterende producenter i GITI-gruppen ("GITI"), Giti Radial Anhui og Giti Fujian, befinder sig i meget forskellige finansielle situationer. En af dem var rentabel i den betragtede periode. En anden var også rentabel i den pågældende periode med undtagelse af år 2022. Desuden ligger andre finansielle indikatorer, såsom forholdet mellem gæld og aktiver, på over 50 %. En anden producent var imidlertid tabsgivende i hele den betragtede periode, og dens forpligtelser oversteg aktiverne. På trods af dette havde virksomheden ingen lån fra et finansieringsinstitut og blev finansieret af moderselskabet.

(89)

Kommissionen konkluderede derfor i den oprindelige undersøgelse, at det for så vidt angår GITI-gruppen er hensigtsmæssigt at anvende BB-ratingen som fastsat i betragtning 65-80 for aktiviteter på koncernniveau til at beregne den samlede fordel, som blev tildelt dækproduktionen, som følge af manglen på en passende risikovurdering.

(90)

På grund af bankernes manglende samarbejdsvilje og ingen væsentlige ændringer i virksomhedens finansielle situation i den nuværende undersøgelsesperiode konkluderede Kommissionen, at denne referenceværdi fortsat er hensigtsmæssig.

(91)

Den pågældende subsidieordning var stadig specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 2, litra b), da den retlige situation, der er beskrevet i afsnit 3.4.1, ikke havde ændret sig i forhold til, da den blev vurderet af Kommissionen i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og i lyset af den nye 14. femårsplan for den petrokemiske og kemiske sektor, hvilket bekræftede at dækkene i gummiindustrien var en tilskyndet industri.

(92)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at der fortsat blev ydet lån som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

(93)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for lånene i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Lån Virksomhed/gruppe Det samlede subsidiebeløb Giti-gruppen 0,42 % Hankook-gruppen 0,02 %

(94)

Formålet med en kreditlinje er at fastsætte et loft over låneoptagelsen, som virksomheden på et hvilket som helst tidspunkt kan anvende til finansiering af sine løbende transaktioner, og dermed gøre finansieringen af driftskapital fleksibel og om nødvendigt øjeblikkelig tilgængelig. Kommissionen fandt derfor, at de stikprøveudtagne virksomheders samlede kortfristede finansiering, såsom kortfristede lån, bankveksler osv., i princippet bør være omfattet af et kreditlinjeinstrument.

(95)

I lighed med den oprindelige undersøgelse viste den fornyede undersøgelse, at de kinesiske finansielle institutioner også ydede kreditlinjer i forbindelse med ydelsen af individuelle lån til hver af virksomhederne i stikprøven. Der var tale om rammeaftaler, i henhold til hvilke banken ville give virksomhederne i stikprøven mulighed for at trække penge ud op til et vist maksimumsbeløb i form af forskellige gældsinstrumenter (lån, dokumenttratter, handelsfinansiering, bankveksler osv.). Under normale markedsforhold vil sådanne kreditlinjer normalt være omfattet af et "aftalegebyr" eller et "forpligtelsesgebyr" som kompensation for bankens omkostninger og risici samt fornyelsesgebyrer, der opkræves på et tidligt tidspunkt for at forlænge gyldigheden af kreditlinjerne. Kommissionen fandt imidlertid, at alle virksomheder i stikprøven havde fordel af gebyrfrie kreditlinjer.

(96)

I henhold til grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii), anses fordelen for modtagerne for at være forskellen mellem det beløb, virksomheden betaler for kreditlinjen, der er indrømmet af kinesiske finansielle institutioner, og det beløb, den pågældende virksomhed ville skulle betale for en tilsvarende kreditlinje på markedsvilkår.

(97)

Størrelsen af de gebyrer, der blev brugt som referenceværdi, blev anvendt i forhold til beløbet for hver kreditbevilling for at opnå subsidiebeløbet (minus eventuelle faktisk betalte gebyrer). I tilfælde, hvor kreditlinjen løb over mere end et år, blev det samlede subsidiebeløb fordelt over kreditlinjens varighed, og et passende beløb blev tildelt undersøgelsesperioden.

(98)

Som det fremgår af betragtning 67, skal de finansielle institutioner i henhold til afgørelse nr. 40 yde kreditstøtte til tilskyndede industrier.

(99)

Kommissionen fandt, at kreditlinjer er en form for præferentiel finansieringsstøtte fra finansielle institutioner til tilskyndede industrier, som f.eks. dækindustrien. Som anført i afsnit 3.3 er dækindustrien blandt de tilskyndede industrier og er derfor berettiget til enhver form for finansiel støtte.

(100)

I henhold til grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii), anså Kommissionen den fordel, der opstod for modtagerne, for at være forskellen mellem det beløb, virksomheden har betalt for etableringen eller fornyelsen af kreditlinjerne, der er indrømmet af kinesiske finansielle institutioner, og det beløb, som de ville skulle betale for en tilsvarende kommerciel kreditlinje til en ikkefordrejet markedssats.

(101)

De relevante referenceværdier for aftalegebyret og fornyelsesgebyret blev fastsat til henholdsvis 1,5 % og 1,25 % på grundlag af offentligt tilgængelige data og referenceværdier, der blev anvendt i tidligere undersøgelser, jf. betragtning 55.

(102)

I princippet betales aftalegebyret og fornyelsesgebyret på grundlag af et fast beløb på tidspunktet for henholdsvis åbningen af en ny kreditlinje eller fornyelsen af en eksisterende kreditlinje. Med henblik på beregningen tog Kommissionen imidlertid hensyn til kreditlinjer, der var blevet åbnet eller fornyet inden den nuværende undersøgelsesperiode, men som var tilgængelige for de stikprøveudtagne grupper i undersøgelsesperioden, og de kreditlinjer, der blev åbnet i undersøgelsesperioden. Derefter beregnede Kommissionen fordelen på grundlag af den periode i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor kreditlinjen var til rådighed.

(103)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Giti, at referenceværdien ikke var hensigtsmæssig, og at Kommissionen fejlagtigt anvendte kreditlinjer i GBP, der var udstedt af en lille bank for at konkludere, at de manglende gebyrer i forbindelse med kinesiske bankers åbning af kreditlinjer udgjorde subsidier. Giti hævdede også, at nogle af kreditlinjerne faktisk var en fornyelse af de foregående kreditlinjer, men at Kommissionen for deres vedkommende anvendte referenceværdien for åbningsgebyret.

(104)

Kommissionen mente ikke, at den anvendte referenceværdi var uberettiget højere. Faktisk var den meget tæt på den, som blev anvendt i tidligere undersøgelser, og baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Det forhold, at producenterne ikke handler i GBP, blev ikke anset for at være relevant for egnetheden af den valgte referenceværdi, men at det, som betyder noget, er de markedsvilkår, på hvilke lånet fandt sted (uanset valuta). Desuden indberettede Giti i spørgeskemabesvarelsen ingen kreditlinjer, og først under kontrolbesøget konstaterede Kommissionen, at virksomheden havde aktive kreditlinjer i NUP. Ikke desto mindre fremlagde eksportøren ingen dokumentation, såsom en skriftlig aftale, der viste, at disse kreditlinjer er en fornyelse af de foregående kreditlinjer. Kommissionen anvendte derfor referenceværdien for åbningsgebyret i disse tilfælde.

(105)

Hankook hævdede endvidere, at Kommissionen først bør anvende tilgængelige data i det land, hvor kreditydelsen finder sted. Virksomheden hævder, at den koreanske banks filial i Kina tilbyder kreditlinjer mod gebyret, og at dette gebyr derfor bør finde anvendelse på beregningen af fordelen for alle eksportørens kreditlinjer. Kommissionen anvendte gebyrerne fra tredjelande, da den ikke kunne finde nogen kreditlinjer til de stikprøveudtagne virksomheder, som ville være underlagt nogen af de gebyrer, der normalt skulle betales på markedet. Selv om den kinesiske bank med udenlandsk kapital faktisk yder kreditlinjer mod gebyret, som hævdet af eksportøren, forfalder dette gebyr ikke til betaling, eller det er stærkt fordrejet. I betragtning af de kinesiske bankers manglende samarbejdsvilje i forbindelse med den igangværende undersøgelse er Kommissionen ikke i stand til at kontrollere disse oplysninger i den nuværende undersøgelse. Desuden fremlagde eksportøren ingen andre beviser, bortset fra udskriften fra et ukendt websted på koreansk (delvist oversat) for, at dette gebyr rent faktisk opkræves i Kina. Derfor blev der også set bort fra påstanden.

(106)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for præferencelåneordningerne i den nuværende undersøgelsesperiode for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Kreditlinjer Virksomhed/gruppe Det samlede subsidiebeløb Giti-gruppen 2,72 % Hankook-gruppen 0,06 %

(107)

Bankveksler er et finansielt produkt, der sigter mod at udvikle et mere aktivt indenlandsk pengemarked ved at udvide kreditfaciliteterne. Det er en form for kortfristet finansiering, der kan "reducere finansieringsomkostningerne og forbedre kapitaleffektiviteten" for trassenten . Dertil kommer, som PBOC på sit websted har anført, at "bankveksler kan garantere, at der indgås og gennemføres en aftale mellem køber og sælger, og de kan fremme kapitalomsætningen gennem en kredit fra Bank of China" . Desuden annoncerer DBS Bank på sit websted, at bankveksler er et middel til at "forbedre driftskapitalen gennem en udskydelse af betalinger".

(108)

Kommissionen fastslog i tidligere undersøgelser, at bankveksler i vidt omfang anvendes som betalingsmiddel i handelstransaktioner i stedet for en pengeordre, hvilket giver trassenten mere fleksibilitet med hensyn til omsætning i kontanter og driftskapital . Hvad angår kontanter giver instrumentet automatisk trassenten en betalingshenstand på seks måneder eller et år, da den faktiske kontantbetaling af transaktionsbeløbet sker på bankvekslens forfaldsdato og ikke på det tidspunkt, hvor trassenten skulle betale sin leverandør. Uden et sådant finansielt instrument ville trassenten enten anvende sin egen driftskapital, hvilket er forbundet med en omkostning, eller optage et kortfristet driftskapitallån hos en bank med henblik på at betale sine leverandører, hvilket også er forbundet med en omkostning. Ved at betale med bankveksel anvender trassenten faktisk de leverede varer eller tjenesteydelser i en periode på tre måneder til et år uden at skulle lægge nogen form for kontantbetaling og uden at bære nogen omkostninger.

(109)

Under normale markedsforhold vil bankveksler som et finansielt instrument medføre en finansieringsomkostning for trassenten. Den fornyede undersøgelse viste, at GITI-gruppen benyttede bankveksler i den nuværende undersøgelsesperiode, men kun betalte en provision for den af banken leverede serviceydelse i forbindelse med bankvekslen, som generelt var på 0,05 % af vekslens pålydende værdi. Gruppen afholdt imidlertid ikke en udgift til finansiering via bankveksler ved at udskyde den kontante betaling af leveringen af varer og tjenesteydelser. Kommissionen fandt derfor, at de undersøgte virksomheder i GITI-gruppen nød godt af finansiering i form af bankveksler, for hvilke de ikke havde nogen omkostninger. Der blev ikke fundet dokumentation for en sådan fordel for Hankook.

(110)

På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at ordningen med bankveksler, der er indført i Kina, gav de eksporterende producenter en gratis finansiering af deres igangværende transaktioner, hvilket medførte en udligningsberettiget fordel, som beskrevet i betragtning 115-120, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2.

(111)

Kommissionen fastslog i en tidligere undersøgelse , at bankveksler faktisk har samme formål og virkninger som kortfristede driftskapitallån, da de anvendes af virksomheder til at finansiere deres løbende transaktioner i stedet for anvendelsen af kortfristede driftskapitallån, og at de derfor bør være forbundet med en omkostning, der svarer til finansieringen af kortfristet driftskapital.

(112)

For så vidt angår specificitet, jf. betragtning 71, skal de finansielle institutioner i henhold til afgørelse nr. 40 yde kreditstøtte til tilskyndede industrier.

(113)

Kommissionen fandt, at bankveksler er en anden form for præferencestøtte fra finansielle institutioner til tilskyndede industrier, som f.eks. dækindustrien. Som anført i afsnit 3.3 er dækindustrien rent faktisk blandt de tilskyndede industrier og er derfor berettiget til enhver form for finansiel støtte. Bankveksler, som er en form for finansiering, er en del af de finansielle institutters præferencestøtteordninger for tilskyndede industrier, såsom dækindustrien.

(114)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheder i Kina (undtagen inden for tilskyndede industrier) kan drage fordel af bankveksler på de samme vilkår og betingelser.

(115)

Til beregning af det udligningsberettigede subsidiebeløb vurderede Kommissionen den fordel, som modtageren har opnået i den nuværende undersøgelsesperiode.

(116)

Kommissionen konstaterede, at GITI-gruppen anvendte bankveksler til at dække deres behov for kortfristet finansiering uden at betale et vederlag.

(117)

Kommissionen konkluderede, at trassenter af bankveksler skulle betale et gebyr for finansieringsperioden. Kommissionen fandt, at finansieringsperioden begyndte på datoen for udstedelsen af bankvekslen og sluttede på forfaldsdatoen for bankvekslen. For så vidt angår bankveksler udstedt før den nuværende undersøgelsesperiode og bankveksler med en forfaldsdato efter udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode beregnede Kommissionen kun fordelen for den finansieringsperiode, der var omfattet af den nuværende undersøgelsesperiode.

(118)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, litra b), og i betragtning af at bankveksler er en type kortfristet finansiering, og at de reelt tjener samme formål som kortfristede driftskapitallån, mente Kommissionen, at den fordel, som modtagerne havde opnået, er forskellen mellem det beløb, som virksomheden faktisk havde betalt som finansieringsgebyr for bankvekslerne, og det beløb, som den skulle betale, hvis den havde anvendt en rente for kortfristet finansiering.

(119)

Kommissionen fastsatte den fordel, der opstod som følge af den manglende betaling af en omkostning ved kortfristet finansiering. Kommissionen fandt som ved tidligere undersøgelser , at der burde være en omkostning ved bankveksler, der svarer til en kortfristet finansiering af lån. Kommissionen anvendte derfor den samme metode som for finansiering af kortfristede lån i CNY.

(120)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for præferencelåneordningerne i den nuværende undersøgelsesperiode for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Bankveksler Virksomhed/gruppe Det samlede subsidiebeløb Giti-gruppen 2,09 %

(121)

Undersøgelsen viste, at alle de stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter havde fordel af præferencelåneordningerne i undersøgelsesperioden. Da der er tale om et finansielt bidrag, en fordel for de eksporterende producenter og specificitet, bør disse lån, kreditlinjer og bankveksler betragtes som udligningsberettigede subsidier.

(122)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for præferencelåneordningerne i den nuværende undersøgelsesperiode for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Præferencelån Virksomhed/gruppe Det samlede subsidiebeløb Giti-gruppen 3,48 % Hankook-gruppen 0,08 %

(123)

Ansøgeren hævdede i anmodningen, at Sinosure ydede eksportkreditforsikring på præferencevilkår til producenterne af den pågældende vare.

(124)

Retsgrundlaget for subsidier ydet af Sinosure er følgende: — meddelelse om gennemførelsen af strategien for handelsfremme gennem videnskab og teknologi ved hjælp af eksportkreditforsikring ("Notice on the Implementation of the Strategy of Promoting Trade through Science and Technology by Utilising Export Credit Insurance") (Shang Ji Fa [2004] nr. 368), udstedt i fællesskab af MOFCOM og Sinosure — Export Directory of Chinese High and New Technology Products fra 2006 den såkaldte 840-plan, der er inkluderet i Statsrådets bekendtgørelse af 27. maj 2009 — den såkaldte "421-plan", der er omfattet af meddelelse om gennemførelse af særlige ordninger for finansiering af forsikring ved eksport af store komplette sæt af udstyr ("Notice on the issues to implement special arrangements for financing of insurance on the export of large complete sets of equipment"), som blev udstedt i fællesskab af handelsministeriet og finansministeriet den 22. juni 2009 samt

(125)

meddelelse om fremme og udvikling af nye vækstindustrier af strategisk betydning ("Notice on Cultivation and Development of the State Council on Accelerating Emerging Industries of Strategic Decision") (GuoFa [2010] nr. 32 af 18. oktober 2010), udstedt af Statsrådet og gennemførelsesretningslinjerne hertil (GuoFa [2011] nr. 310 af 21. oktober 2011) .

(126)

I nylige antisubsidieundersøgelser fandt Kommissionen, at Sinosure er et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 2, litra b). Som det var tilfældet med præferencelån ovenfor er navnlig den konklusion, at Sinosure har beføjelse til at udøve offentlige funktioner, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger vedrørende statsligt ejerskab, formelle indicier for statslig kontrol samt dokumentation for, at GOC fortsat udøver betydelig kontrol over Sinosure.

(127)

Som bekræftet i andre nylige undersøgelser udøver regeringen fuldt ejerskab og finansiel kontrol over Sinosure. Sinosure er en statslig virksomhed, der ejes 100 % af Statsrådet. Vedtægterne foreskriver, at virksomhedens kompetente myndighed i erhvervsspørgsmål er finansministeriet. Sinosure skal fremlægge finansielle og regnskabsmæssige rapporter samt en rapport om gennemførelse af det finanspolitiske budget til finansministeriet med henblik på undersøgelse og godkendelse.

(128)

Med hensyn til regeringens kontrol har Sinosure i sin egenskab af en 100 % statslig virksomhed ingen bestyrelse. Hvad angår tilsynsrådet, udpeges alle medlemmerne af Statsrådet og udfører deres opgaver i henhold til den "midlertidige forordning om tilsynsråd i vigtige statsejede finansielle institutioner". Den øverste ledelse i Sinosure udpeges også af regeringen.

(129)

I den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen, at Sinosure fremlagde formelle indicier for statslig kontrol for så vidt angår dækindustrien. Kommissionen bemærkede, at Sinosure i henhold til meddelelsen om gennemførelsen af strategien for handelsfremme gennem videnskab og teknologi ved hjælp af eksportkreditforsikring forventedes at øge sin støtte til nøgleindustrier og højteknologiske produkter. Disse produkter er specifikt nævnt i det kinesiske eksportkatalog fra 2006 over højteknologiske produkter, som omfatter "Nye pneumatiske radialdæk til passager- eller fragtkøretøjer (henviser til gummidæk til motorkøretøjer, tværsnit af bredde ≥ 24 tommer)" .

(130)

I anmodningen hævdede ansøgeren, at eksportkataloget over højteknologiske produkter stadig finder anvendelse på denne dato uden angivelse af forventede ændringer heraf.

(131)

På grundlag af ovenstående elementer og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at Sinosure er et offentligt organ, da det har beføjelse til at udøve statslige funktioner. De samme konklusioner blev draget i tidligere antisubsidieundersøgelser vedrørende tilskyndede industrier i Kina, jf. betragtning 55.

(132)

Da Sinosure er et offentligt organ med statslig beføjelse og varetager statslige love og planer, udgør indrømmelse af eksportkreditforsikring til producenter af dæk et finansielt bidrag i form af potentiel direkte overførsel af midler fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i).

(133)

Kommissionen konkluderede ud fra oplysninger i anmodningen og ud fra konklusioner i de nylige undersøgelser, at der er tale om en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra c), da Sinosure varetager et politisk mandat og yder eksportkreditforsikring på mere favorable vilkår end dem, modtageren normalt ville kunne opnå på markedet, eller yder forsikringsdækning, der ellers ikke ville være tilgængelig på markedet. Specificitet

(134)

Subsidierne er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), og derfor specifikke.

(135)

Det blev konstateret, at en af de stikprøveudtagne virksomheder nød godt af ordningen, nemlig Hankook-gruppen. Kommissionen har beregnet fordelen for denne producent. Kommissionen fandt ikke bevis for, at Giti-gruppen opnåede nogen fordel af denne subsidieordning.

(136)

Da Sinosure tegner sig for ca. 90 % af hjemmemarkedet for eksportkreditforsikring i Kina, kunne Kommissionen ikke finde en markedsbaseret indenlandsk forsikringspræmie. I overensstemmelse med tidligere antisubsidieundersøgelser anvendte Kommissionen derfor den mest hensigtsmæssige eksterne referenceværdi, for hvilken der forelå let tilgængelige oplysninger, dvs. de præmiesatser, som Export-Import Bank ("Ex-Im Bank") i USA har anvendt på ikkefinansielle institutioner for eksport til OECD-lande.

(137)

Godtgørelsen af eksportforsikringspræmier, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode, blev behandlet som et tilskud. Da der ikke forelå dokumentation for yderligere omkostninger for de virksomheder, for hvilke der var behov for en justering, blev fordelen beregnet som det samlede godtgørelsesbeløb, der var modtaget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(138)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærker Hankook-gruppen, at den samlede fordel ved al eksport i beregningen ikke kun bør henføres til eksporten af den pågældende vare til Unionen. Kommissionen korrigerede fejlen, uden at dette medførte nogen væsentlig ændring i størrelsen af den konstaterede subsidiering, og fordelte fordelen på den samlede omsætning ved al eksport.

(139)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode for de eksporterende producenter i stikprøven, er på: Præferentiel finansiering og forsikring på præferencevilkår: eksportkreditforsikring Virksomhed/gruppe Subsidiesats Hankook-gruppen 0,02 %

(140)

Ingen af producenterne af naturgummi, syntetisk gummi, kønrøg og nylonsnor, som havde leveret input til virksomhederne i stikprøven, besvarede de særlige spørgeskemaer, som Kommissionen havde anmodet GOC om at fremsende.

(141)

Da Kommissionen ikke modtog oplysninger om virksomhedsledelsen hos de statsejede producenter, som leverede input til de stikprøveudtagne virksomheder, og ingen virksomhedsspecifikke oplysninger om prisfastsættelsen for input fra leverandørerne af input til de stikprøveudtagne virksomheder, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger med henblik på sine konklusioner vedrørende levering af naturgummi, syntetisk gummi, kønrøg og nylonsnor mod utilstrækkeligt vederlag, jf. grundforordningens artikel 28, stk. 1.

(142)

Alle virksomheder i stikprøven købte elektriciteten på grundlag af en kontrakt med energileverandørerne. Indkøbsprisen for elektricitet fra forsyningsnettet fulgte de officielle prisniveauer, der er fastsat på provinsniveau for store industrielle kunder. Som det blev fastslået i tidligere undersøgelser , er markedet for køb af elektricitet stadig stærkt reguleret på trods af gennemførelsen af reformen vedrørende liberalisering af markedsprisen for energi.

(143)

I løbet af den fornyede undersøgelse fastslog Kommissionen, at de stikprøveudtagne virksomheder nød godt af nedsættelser eller tilbagebetalinger af en del af deres elomkostninger.

(144)

Retsgrundlaget er følgende: — cirkulære fra National Development and Reform Commission og National Energy Administration om aktiv fremme af markedsorienterede eltransaktioner og yderligere forbedring af handelsmekanismer ("Actively Promoting the Market-oriented Power Transactions and Further Improving the Trading Mechanism"), Fa Gua Yun Xing (2018) nr. 1027, udstedt den 16. juli 2018 — en række udtalelser fra centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti og Statsrådet om en yderligere uddybning af reformen af elektricitetssystemet ("Further Deepening the Reform of the Power System") (Zhong Fa [2015] nr. 9) — meddelelse om planen om fuld liberalisering af elektricitetsproduktion og -forbrug for kommercielt operationelle brugere ("Notice on Fully Liberalizing the Electricity Generation and Consumption Plan for Commercially Operational Users") (National Development and Reform Commission [2019] nr. 1105) — bestemmelser for handel med elektricitet for mellem- og langfristede transaktioner i Jiangsu-provinsen — foreløbige foranstaltninger vedrørende pilotprojektet for direkte el fra Jiangsus vigtigste elbrugere og elproducerende virksomheder ("Interim Measures on the pilot for direct power of Jiangsu key electricity users and power generation enterprises"), udstedt den 13. maj 2014 af Jiangsu Economic and Information Technology Commission — meddelelse om et internetbaseret udbud vedrørende elektricitet i Jiangsu-provinsen for marts-april 2017 ("Jiangsu Province Electricity Internet Bidding Notice for March-April 2017") — meddelelse om udstedelse af pilotprogrammet for direkte elhandel i Chongqing, ("Notice of issuing the pilot scheme of direct electricity trading in Chongqing"), Yu Fu Office [2016] nr. 167 — meddelelse om yderligere uddybning af den markedsorienterede reform af elpriserne på elnettet for kulfyret elproduktion fra den nationale udviklings- og reformkommissions prisreform ("Notice on Further Deepening the Market-oriented Reform of On-grid Electricity Prices for Coal-fired Power Generation by the National Development and Reform Commission Price Reform [2021] No. 1439").

(145)

Kommissionen fastslog, at de stikprøveudtagne virksomheder købte elektriciteten og opnåede fordele ved nedsættelser eller refusioner/justeringer af en del af deres elomkostninger, fordi disse virksomheder deltog i pilotprogrammet for markedsorienterede elektricitetstransaktioner.

(146)

Da GOC ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på oplysningerne fra den oprindelige undersøgelse. Kommissionen konstaterede endvidere, at undersøgte virksomheder har lov til at købe elektricitet direkte fra kraftværker ved at indgå aftaler om direkte køb i stedet for at købe elektricitet via forsyningsnettet. Sådanne aftaler fastsætter en bestemt mængde elektricitet til en bestemt pris, som er lavere end de officielle priser, der er fastsat på provinsniveau for store industrielle brugere.

(147)

Som det blev fastslået i de tidligere undersøgelser , er det i øjeblikket ikke alle store industrielle kunder, der har mulighed for at indgå sådanne direkte aftaler. På nationalt plan præciseres det f.eks. i udtalelserne fra centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti og Statsrådet om en yderligere uddybning af reformen af elektricitetssystemet, at "virksomheder, der ikke følger den nationale industripolitik, og hvis varer og processer er udelukket, bør ikke deltage i direkte transaktioner" . I de samme udtalelser hedder det også, at "når adgangsstandarderne er fastlagt, bør vi også opgradere katalogerne over de lokale elværker og elforhandlere, der opfylder de standarder, der hvert år offentliggøres af myndigheder, og gennemføre en dynamisk regulering af brugerkataloget. Elværker, elforhandlere og brugere i kataloget kan frivilligt lade sig registrere hos handelsinstitutterne for at blive markedsaktører". For at kunne deltage i ordningen for direkte handel bør en virksomhed derfor opfylde visse standarder og indgå i "brugerkataloget".

(148)

I praksis udføres den direkte handel med elektricitet af provinserne. Virksomhederne skal anmode provinsmyndighederne om tilladelse til at deltage i pilotprogrammet vedrørende direkte handel med elektricitet, og de skal opfylde visse kriterier. For visse virksomheder er der ikke nogen egentlig markedsbaseret forhandling eller udbudsprocedure, da de mængder, der købes under direkte aftaler, ikke er baseret på det faktiske udbud og den faktiske efterspørgsel. Det står nemlig fast, at elværker og elbrugere ikke frit kan sælge eller købe al deres elektricitet direkte. De er begrænset af kvantitative kontingenter, som den lokale regering har allokeret til dem. Hertil kommer, at selv om priserne i princippet skal forhandles direkte mellem elværker og elbrugere eller gennem formidlende tjenestevirksomheder, udstedes fakturaerne til virksomhederne reelt af det statslige netselskab. Endelig skal alle underskrevne aftaler om direkte køb forelægges for den lokale regering til registrering.

(149)

GOC udstedte i 2018 cirkulæret fra National Development and Reform Commission og National Energy Administration om aktiv fremme af markedsorienterede eltransaktioner og yderligere forbedring af handelsmekanismer ("Actively Promoting the Market-oriented Power Transactions and Further Improving the Trading Mechanism"). Selv om cirkulæret har til formål at øge antallet af direkte transaktioner på elmarkedet, nævnes der specifikt bestemte industrier, herunder højteknologiske industrier som dækindustrien, som en støttet industri, der drager fordel af liberaliseringen af elmarkedet. Navnlig sektion III, punkt 2 om åbning for brugere, der opfylder kravene ("Opening up to allow entry of user fulfilling requirements") fastsætter "støtte til nye vækstindustrier med høj merværdi, som f.eks. højteknologi, internet- og big dataindustrier og avancerede fremstillingsindustrier, såvel som virksomheder med særlige fordele og egenskaber og højteknologisk indhold, så de kan deltage i transaktioner uden restriktioner, hvad angår spændingsniveau og strømforbrug".

(150)

I henhold til meddelelse om planen om fuld liberalisering af elektricitetsproduktion og -forbrug for kommercielt operationelle brugere ("Notice on Fully Liberalizing the Electricity Generation and Consumption Plan for Commercially Operational Users"), som har til formål at liberalisere elmarkedet yderligere, fastsættes det endvidere, at "blandt de kommercielle elbrugere må de, der ikke overholder de nationale industripolitikker, midlertidigt ikke deltage i markedsorienterede transaktioner, og de elbrugere, hvis produkter og processer tilhører de kategorier i det vejledende katalog over den industrielle omstrukturering ("Guidance Catalogue for the Industry's Structural Adjustment"), der er udelukket eller underlagt restriktioner, skal nøje gennemføre den nuværende politik for differentierede elpriser."

(151)

Lovgivningen foreskriver derfor en selektiv anvendelse af direkte transaktioner på elmarkedet for visse industrier, som f.eks. industrier, der overholder de nationale industripolitikker med særligt fokus på den højteknologiske industri. Som følge heraf betaler disse industrier lavere priser for elektricitet.

(152)

Kommissionen fandt derfor, at den reducerede elsats og refusionerne/justeringerne som følge af den direkte handel med elektricitet, som de stikprøveudtagne virksomheder deltog i, udgør subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, som GOC (dvs. operatøren af nettet) giver afkald på, hvilket medfører en fordel for de pågældende virksomheder. Fordelen for modtagerne svarer til elomkostningsbesparelsen, enten gennem reducerede elpriser eller gennem tilbagebetaling/justering, da elektriciteten blev leveret til en pris, der lå under den normale netpris, der betales af andre store industrielle brugere, som ikke kunne drage fordel af den direkte forsyning, eller som ikke var en del af pilotprojektet for direkte forsyning.

(153)

Dette subsidiebeløb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da lovgivningen i sig selv begrænser anvendelsen af denne ordning til kun at omfatte virksomheder, der overholder visse industripolitiske målsætninger, som bestemmes af staten, og hvis varer eller processer er støtteberettigede.

(154)

Kommissionen konkluderede derfor, at subsidieordningen fandt anvendelse i den nuværende undersøgelsesperiode, og at den er specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3.

(155)

De udligningsberettigede subsidier blev beregnet ud fra den fordel, som modtagerne havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne fordel blev beregnet som forskellen mellem den samlede elpris, der skal betales i henhold til den normale elnetpris, og den samlede elpris, der skal betales til den lavere pris.

(156)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hankook, at Kommissionen i beregningen for en virksomhed fra gruppen, CHKT, ikke anvendte en revideret udgave af den fil, som virksomheden havde indsendt til spørgeskemabesvarelsen. Virksomheden beregnede oprindeligt de gebyrer, der gjaldt for de beløb, der blev betalt for elektriciteten, på grundlag af satserne eksklusive afgifter til staten, mens netsatserne omfatter disse gebyrer. Virksomheden fremlagde derfor inden kontrolbesøget den reviderede udgave af de elpriser, som CHKT betalte. CHKT hævdede, at Kommissionen burde beregne fordelen på grundlag af de reviderede satser. Kommissionen behandlede påstanden og fandt den berettiget. Kommissionen korrigerede derfor fejlen og beregnede fordelen på grundlag af de satser, som CHKT betalte, herunder afgifterne til staten.

(157)

Hankook hævdede endvidere, at Kommissionen anvendte "nulstillingsmetoden" forkert og så bort fra transaktionerne på månedsbasis, hvor fordelen ikke blev konstateret. Kommissionen mindede om, at fordelen blev beregnet under hensyntagen til hver enkelt transaktion og derefter sammenlignet med netsatserne for at kontrollere, om virksomheden havde fået ydet tjenesten mod utilstrækkeligt vederlag. Sammenligningen blev foretaget mellem de samme eller de mest sammenlignelige tjenester, f.eks. mellem den samme sats (høj spidsbelastning, spidsbelastning, normal, lav belastning), periode og område. Da fordelen i nogle tilfælde ikke blev konstateret, blev disse transaktioner derfor ikke taget i betragtning i den samlede fordel. Kommissionen fandt ingen årsager til, at den kompensationsmetode, virksomheden krævede, burde være berettiget og anvendt på beregningen af subsidiebeløbet, og påstanden blev derfor ikke taget i betragtning.

(158)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode for de eksporterende producenter i stikprøven, er på: Levering af elektricitet mod utilstrækkeligt vederlag Virksomhed/gruppe Subsidiesats Giti-gruppen 0,20 % Hankook-gruppen 0,03 %

(159)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at dækindustrien i Kina nød godt af tilrådighedsstillelse af jord og mere specifikt tilrådighedsstillelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(160)

Bestemmelsen om brugsrettigheder til jord i Kina hører under Folkerepublikken Kinas lov om jordforvaltning ("Land Administration Law"). Desuden er følgende dokumenter ligeledes en del af retsgrundlaget: 1) Folkerepublikken Kinas lov om ejendomsret ("Property Law of the People's Republic of China") (bekendtgørelse nr. 62 fra Folkerepublikken Kinas præsident) 2) Folkerepublikken Kinas lov om jordforvaltning ("Land Administration Law of the People's Republic of China") (bekendtgørelse nr. 28 fra Folkerepublikken Kinas præsident) 3) Folkerepublikken Kinas lov om forvaltning af fast ejendom i byområder (Urban Real Estate Administration) (bekendtgørelse nr. 29 fra Folkerepublikken Kinas præsident) 4) Midlertidige forskrifter fra Folkerepublikken Kina om tildeling og overførsel af retten til anvendelse af statsejet jord i byområder ("Interim Regulations of the People's Republic of China Concerning the Assignment and Transfer of the Right to the Use of the State-owned Land in the Urban Areas") (dekret nr. 55 fra Folkerepublikken Kinas Statsråd) 5) Bekendtgørelse om gennemførelse af Folkerepublikken Kinas lov om jordforvaltning ("Regulation on the Implementation of the Land Administration Law of the People's Republic of China") (bekendtgørelse nr. 653 fra Folkerepublikken Kinas Statsråd, 2014) 6) Bestemmelse om tildeling af brugsrettighed til statsejede byggegrunde gennem indkaldelse af bud, auktion og notering ("Assignment of State-owned Construction Land Use Right through Bid Invitation, Auction and Quotation") (meddelelse nr. 39 fra CSRC) samt 7) Meddelelse fra Statsrådet om relevante spørgsmål i forbindelse med øget kontrol af jord ("Notice on the Relevant Issues Concerning the Strengthening of Land Control") (Guo Fa (2006) nr. 31) .

(161)

I henhold til artikel 10 i bestemmelsen om tildeling af brugsrettighed til statsejede byggegrunde gennem indkaldelse af bud, auktion og notering fastsætter lokale myndigheder priserne på jord i henhold til ordningen for vurdering af jord i byområder, der kun opdateres hvert tredje år, og til regeringens industripolitik.

(162)

I tidligere undersøgelser har Kommissionen konstateret, at priserne for brugsrettigheder til jord i Kina ikke var repræsentative for en markedspris, der bestemmes af udbud og efterspørgsel på det frie marked, eftersom det blev konstateret, at auktionssystemet var uklart, uigennemsigtigt og ikke fungerer i praksis, og det blev konstateret, at priserne fastsættes vilkårligt af myndighederne. Som nævnt i foregående betragtning fastsætter myndighederne priserne i henhold til vurderingssystemet for jord i byområder, hvor det kræves, at de blandt andre kriterier også skal tage hensyn til industripolitikken ved prissætning af jord til industriel anvendelse.

(163)

I forbindelse med præferentiel adgang til jord til industriel anvendelse for virksomheder, der tilhører visse erhvervsgrene, bemærker Kommissionen, at den pris, der fastsættes af de lokale myndigheder, skal tage hensyn til regeringens industripolitik, som nævnt ovenfor. Inden for denne industripolitik er dækindustrien opført som en tilskyndet industri. I henhold til Statsrådets afgørelse nr. 40 skal de offentlige myndigheder desuden tage hensyn til "det vejledende katalog over industriel omstrukturering" (The Guiding Catalogue of the Industrial Restructuring) og industripolitikken, når de indrømmer jord. Af artikel XVIII i afgørelse nr. 40 fremgår det klart, at industrier, der er begrænset ("restricted"), ikke får adgang til brugsrettigheder til jord. Som følge heraf er subsidierne specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 2, litra c), da bestemmelsen om præference ved indrømmelse af jord er begrænset til virksomheder, der tilhører bestemte industrier, i dette tilfælde dækindustrien, og regeringens praksis på dette område er uklar og uigennemsigtig.

(164)

Den fornyede undersøgelse viste ingen væsentlige ændringer for så vidt angår de stikprøveudtagne producenter. Kun én eksporterende producent fra Giti-gruppen købte en ny jordlod ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(165)

Resultaterne af denne undersøgelse bekræfter, at situationen vedrørende salg og køb af jord i Kina er uigennemsigtig, og at priserne blev fastsat vilkårligt af myndighederne.

(166)

Som i de tidligere undersøgelser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii), blev jordpriser fra Det Særskilte Toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu ("Taiwan") anvendt som en ekstern referenceværdi . Den fordel, som modtagerne har opnået, beregnes ved at tage højde for forskellen mellem det beløb, som hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter faktisk havde betalt (dvs. den faktiske pris, der betales i henhold til kontrakten, og eventuelt den pris, der er anført i kontrakten fratrukket godtgørelser/tilskud fra de lokale myndigheder) for brugsrettigheder til jord, og det beløb, som normalt skulle have været betalt på grundlag af referenceværdien i Taiwan.

(167)

Kommissionen betragter Taiwan som en egnet ekstern reference af følgende årsager: a) det sammenlignelige niveau for økonomisk udvikling, BNP og den økonomiske struktur i Taiwan og de fleste provinser og byer i Kina, hvor de stikprøveudtagne eksporterende producenter er beliggende b) den fysiske nærhed mellem Kina og Taiwan c) den høje grad af industriel infrastruktur både i Taiwan og i mange provinser i Kina d) de stærke økonomiske bånd og den omfattende grænseoverskridende handel mellem Taiwan og Kina e) den store befolkningstæthed i mange af provinserne i Kina og Taiwan f) ligheden mellem den type jord og de transaktioner, som anvendes til at beregne den relevante referenceværdi i Taiwan og Kina, samt g) de fælles demografiske, sproglige og kulturelle karakteristika ved Taiwan og Kina.

(168)

Efter den metode, der blev anvendt i tidligere undersøgelser , brugte Kommissionen den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter jord i Taiwan korrigeret for inflation og udvikling i BNP fra og med datoerne i de respektive kontrakter om brugsrettigheder til jord. Oplysningerne om priserne på jord til industriel anvendelse fra 2015 blev indhentet på webstedet for Industrial Bureau of the Ministry of Economic Affairs i Taiwan . For tidligere år blev priserne rettet til på grundlag af inflation og udvikling i BNP pr. indbygger i løbende priser i USD for Taiwan som offentliggjort af IMF for 2015.

(169)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede to eksporterende producenter, at Taiwan ikke er en hensigtsmæssig referenceværdi, bl.a. fordi Taiwan ikke har samme økonomiske udviklingsniveau, og der er andre lande med samme grad af industriel infrastruktur. Hankook-gruppen hævdede, at Kommissionen derfor burde anvende Thailand som en hensigtsmæssig referenceværdi, som det var tilfældet med Det Forenede Kongerige. Giti hævdede, at referenceværdien for Taiwan ikke er hensigtsmæssig, da den heller ikke afspejler markedsforholdene i Kina, og at jordpriserne på ingen måde blev justeret for at tage højde for markedsforholdene på det kinesiske fastland.

(170)

Kommissionen fandt, at valget af Taiwan som en egnet ekstern referenceværdi var baseret på en undersøgelse af en række faktorer, der er anført i betragtning 168 i forordningen og i den nylige undersøgelse , som berettigede valget af landet som en gyldig referenceværdi, herunder under hensyntagen til en sammenligning af industriområderne i Taiwan og de relevante industriprovinser i Kina. Kommissionen fandt imidlertid, at selv om der var visse forskelle i markedsvilkårene mellem brugsrettigheder til jord på det kinesiske fastland og salg af jord i Taiwan, ville disse ikke være af en sådan art, at de kunne afkræfte valget af Taiwan som en gyldig referenceværdi. Kommissionen kunne ikke i løbet af undersøgelsen identificere nogen anden egnet reference- eller justeringsmetode, der i tilstrækkelig grad ville afspejle disse forskelle i markedsvilkårene. Desuden traf Kommissionen konklusioner om referenceværdien på grundlag af sin egen vurdering og resultatet af undersøgelsen og ikke på grundlag af resultaterne af andre tredjelande i deres egne procedurer. På den baggrund måtte påstanden afvises.

(171)

Giti hævdede, at den jordlod, Giti havde erhvervet rettigheder til i NUP, ikke bør tages i betragtning ved beregningen af fordelen, da den ikke anvendes til produktion af den pågældende vare. Virksomheden indrømmer selv, at formålet med erhvervelsen af jorden er at opføre den nye fabrik og i sidste ende flytte produktionen til dette sted. Det forhold, at produktionen ikke finder sted på nuværende tidspunkt, er ikke relevant for det subsidiebeløb, som virksomheden har modtaget. Virksomheden modtog fordelen, og derfor er denne jordlod også blevet medtaget i beregningen af subsidiebeløbet i NUP. Der er ikke taget hensyn til påstanden.

(172)

Subsidiebeløbet er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, blevet fordelt over den nuværende undersøgelsesperiode ved hjælp af den normale løbetid for brugsrettigheder til jord til industriel brug, dvs. 50 år. Dette beløb blev derefter fordelt på den samlede omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode for den relevante virksomhed, da subsidierne ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de forarbejdede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(173)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for disse subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode for de eksporterende producenter i stikprøven, er på: Indrømmelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag Virksomhed/gruppe Subsidiesats Giti-gruppen 2,44 % Hankook-gruppen 0,96 %

(174)

I henhold til Folkerepublikken Kinas lov om indkomstbeskatning af virksomheder ("EIT-loven") indrømmes virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi – som staten er nødt til at give kraftig støtte – en reduceret virksomhedsskattesats på 15 % i stedet for den normale skattesats på 25 %.

(175)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at dækproducenter modtog udligningsberettigede subsidier i form af præferencebehandling gennem ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning.

(176)

Med hensyn til tre specifikke programmer (dvs. indkomstbeskatning af virksomheder (EIT) for privilegier vedrørende synergistisk ressourceudnyttelse, EIT-fradrag for FoU-udgifter og skattefritagelser for arealanvendelse) baserede Kommissionen, i betragtning af GOC's manglende samarbejdsvilje, sine konklusioner vedrørende retsgrundlaget, støtteberettigelsen, subsidiernes art og deres specificitet på konklusionerne fra tidligere undersøgelser og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen var således i stand til at beregne individuelle subsidiesatser for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(177)

Det blev konstateret, at ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning er subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(178)

Retsgrundlaget for denne ordning er artikel 28 og artikel 30, stk. 1 i EIT-lovgivningen og artikel 93 i gennemførelsesbestemmelserne hertil samt: — cirkulære fra ministeriet for videnskab og teknologi, finansministeriet og den statslige skatteforvaltning om revision og udstedelse af "Administrative Measures for the Recognition of High-Tech Enterprises", G.K.F.H. [2016] nr. 32, — meddelelse fra ministeriet for videnskab og teknologi, finansministeriet og den statslige skatteforvaltning om "Revising, Printing and Issuing the Guidance for the Recognition Management of High and New Tech Enterprises", GKFH [2016] nr. 195 — retningslinjer for de seneste nøgleprioriterede udviklingsområder inden for højteknologiske industrier ("Guidelines of the Latest Key Priority Developmental Areas in the High Technology Industries") (2011), udstedt af NDRC, ministeriet for videnskab og teknologi, handelsministeriet og Det Nationale Kontor for Intellektuel Ejendomsret. — meddelelse fra finansministeriet, den statslige skatteforvaltning og ministeriet for videnskab og teknologi ("Notice on Improving the Policy of Pre-tax Deduction of R&D Expenses") (Cai Shui [2015] nr. 119) samt — meddelelse fra den statslige skatteforvaltning om spørgsmål vedrørende politikken om fradrag før skat af virksomheders FoU-udgifter ("Policy of Pre-tax Deduction of R&D Expenses of Enterprises").

(179)

Kun virksomheder, der er omfattet af visse nøgleområder inden for højteknologi og ny teknologi, der støttes af staten, og af de nuværende prioriteter for højteknologiske områder, der støttes af staten, jf. retningslinjerne for de seneste nøgleprioriterede udviklingsområder inden for højteknologiske industrier, kan drage fordel af skattenedsættelsen. I disse retningslinjer nævnes forarbejdningsteknologi og vigtige råmaterialer til dæk klart som et prioriteret område.

(180)

Virksomheder, der har fordel af denne foranstaltning, skal indgive deres indkomstselvangivelse og de relevante bilag. Det faktiske beløb, som fordelen repræsenterer, anføres i indkomstselvangivelsen.

(181)

Kommissionen var af den opfattelse, at dette skattefradrag er subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, der ikke opkræves af GOC, hvorved de berørte virksomheder opnår en fordel. Fordelen for modtagerne svarer til skattebesparelsen. Dette subsidiebeløb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da lovgivningen begrænser anvendelsen af denne ordning til kun at omfatte virksomheder, som er aktive inden for visse højteknologiområder, der er prioriteret og udpeget af staten, som f.eks. visse nøgleteknologier inden for dæksektoren.

(182)

De udligningsberettigede subsidier blev beregnet ud fra den fordel, som modtagerne havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne fordel blev beregnet som forskellen mellem den samlede skat, der skal betales i henhold til den normale skattesats, og den samlede skat, der skal betales i henhold til den reducerede skattesats.

(183)

Det subsidiebeløb, der blev fastsat for disse subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode for de eksporterende producenter i stikprøven, er på: Ordninger for fritagelse for og nedsættelse af direkte skatter Virksomhed/gruppe Subsidiesats Giti-gruppen 0,14 % Hankook-gruppen 0,43 %

(184)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse medfører denne ordning fritagelse for moms og importtold ved import af driftskapital, der anvendes i produktionen. Der blev konstateret fritagelser for både moms og importtold i den nuværende undersøgelsesperiode for de stikprøveudtagne virksomheder. Disse omfattede fritagelser for udstyr, som var importeret i de foregående år, men for hvilket fordelen blev afskrevet over det pågældende udstyrs levetid og således delvis blev fordelt i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om Kommissionen ikke fandt dokumentation for, at skattefritagelserne fandt direkte anvendelse i den nuværende undersøgelsesperiode, fastslog Kommissionen, at virksomhederne i stikprøven stadig modtog visse begrænsede fordele i henhold til denne ordning fra de fritagelser, der var gældende i de foregående år.

(185)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse medfører denne ordning et finansielt bidrag i form af indtægter, som GOC ikke opkræver, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da virksomheder med udenlandsk kapital ("FIE'er") og andre subsidieberettigede nationale virksomheder er fritaget for moms og/eller andre afgifter, som ellers ville forfalde. Den medfører også en fordel for de modtagende virksomheder, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(186)

Ordningen er specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til virksomheder, der investerer i bestemte aktivitetskategorier, som er nærmere bestemt i lovgivningen og tilhører den tilskyndede kategori eller den begrænsede kategori B i Vejledende katalog til industrier vedrørende udenlandske investeringer og teknologioverførsel ("Catalogue for the guidance of industries for foreign investment and technology transfer"), eller som er på linje med Katalog over nøgleindustrier, varer og teknologier, hvis udvikling tilskyndes af Staten ("Catalogue of key industries, products and technologies the development of which is encouraged by the State"). Desuden er der ingen objektive kriterier til at begrænse støtteberettigelsen til denne ordning og ingen afgørende beviser, der giver anledning til at konkludere, at støtteberettigelsen er automatisk i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(187)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet ud fra den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. Den fordel, som modtagerne har opnået, er den fritagne moms og told for importeret udstyr. For at sikre, at det udligningsberettigede beløb kun dækkede den nuværende undersøgelsesperiode, blev fordelen afskrevet over udstyrets levetid efter virksomhedens normale regnskabsprocedurer.

(188)

Samtlige virksomheder i stikprøven drog fordel af nedsættelser under denne ordning. Det subsidiebeløb, der blev fastsat for denne specifikke ordning, blev fastsat til 0,005 % for Hankook-gruppen og 0,02 % for GITI-gruppen.

(189)

Kommissionen fastslog i den oprindelige undersøgelse, at alle virksomheder i stikprøven var blevet kvalificeret som såkaldte "virksomheder, der forarbejder handelsvarer". Kommissionen konstaterede i forbindelse med den fornyede undersøgelse, at denne ordning fortsat fandt anvendelse i den nuværende undersøgelsesperiode.

(190)

I henhold til artikel 3 i de foranstaltninger, der er truffet af toldmyndighederne i Folkerepublikken Kina med henblik på tilsyn med forarbejdning af handelsvarer , "omfatter udtrykket "forarbejdning af handelsvarer" forretningsaktiviteter, hvor den aktive virksomhed importerer alle eller en del af de råmaterialer eller hjælpestoffer, dele og komponenter, dele til komponenter og emballeringsmaterialer, og reeksporterer de færdige varer efter forarbejdning eller samling, herunder forarbejdning af leveret og importeret materiale." I artikel 5 fastsættes det endvidere, at "hvis skatter og afgifter opkræves under importen i henhold til de relevante bestemmelser, giver toldmyndighederne nedslag i de opkrævede skatter og afgifter i henhold til den kontrollerede mængde af de varer, der faktisk er forarbejdet og reeksporteret efter eksport af de færdige varer".

(191)

Retsgrundlaget for denne ordning er: — Folkerepublikken Kinas lov om told ("Customs Law of the People's Republic of China"), (bekendtgørelse nr. 81 fra Folkerepublikken Kinas præsident), af 4. november 2017 — foranstaltninger truffet af Folkerepublikken Kinas toldmyndigheder med henblik på tilsyn med forarbejdning af handelsvarer ("Measures of the Customs of the People's Republic of China for the Supervision of Processing Trade Goods"), bekendtgørelse nr. 235 af 20. december 2017 udstedt af toldmyndigheden — foranstaltninger truffet af Folkerepublikken Kinas toldmyndigheder med henblik på administration af enheder i forarbejdningen af handelsvarer ("Measures of the Customs of the People's Republic of China for the Administration of Unit Consumption in Processing Trade"), bekendtgørelse nr. 218 af 13. marts 2014 udstedt af toldmyndigheden — foreløbige administrative foranstaltninger vedrørende virksomhedskredithåndtering ("Preliminary Administrative Measures on Enterprise Creditworthiness Management"), bekendtgørelse nr. 225 af 4. september 2014, udstedt af toldmyndigheden — foranstaltninger truffet af Folkerepublikken Kinas toldmyndigheder til kreditadministration af virksomheder, der er registreret og meddelt hos toldvæsenet ("Measures of the Customs of the People's Republic of China for the Credit Administration of Enterprises Registered and Filed with the Customs"), bekendtgørelse nr. 251 af 6. september 2021, udstedt at toldmyndigheden.

(192)

I forbindelse med den fornyede undersøgelse konstaterede Kommissionen, at alle stikprøveudtagne virksomheder var registreret hos toldmyndighederne i forbindelse med ordningen for forarbejdning af handelsvarer, og at de alle havde modtaget fritagelser for "afgifter opkrævet i forbindelse med import" (dvs. importafgifter) på import af naturgummi, der anvendes til fremstilling af eksporterede dæk.

(193)

En sådan ordning svarer til en toldgodtgørelsesordning som beskrevet i bilag I, punkt i), til grundforordningen. Ifølge litra i) i bilag I, kan substitutionsgodtgørelsesordninger indebære ydelse af eksportsubsidier, for så vidt de resulterer i godtgørelse af importafgifter i et omfang, der overstiger afgifter, der oprindeligt opkrævedes på de indførte inputmaterialer, for hvilke der kræves godtgørelse.

(194)

For at fastslå, om der findes en sådan eftergivelse af for stor godtgørelse, anmodede Kommissionen derfor i overensstemmelse med punkt II i bilag III til grundforordningen GOC om yderligere oplysninger om ordningen for forarbejdning af handelsvarer generelt og mere specifikt om eksistensen og den effektive anvendelse af de ledsagende overvågnings- og kontrolprocedurer. GOC fremlagde ingen oplysninger i den forbindelse. Kommissionen fastslog dermed forekomsten af subsidiering på grundlag af konklusionerne i den oprindelige undersøgelse og oplysninger fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den fornyede undersøgelse.

(195)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse har GOC indført en lovgivningsmæssig ramme for at overvåge systemet for forarbejdning af handelsvarer. Kommissionen bemærkede dog også, at nogle af de funktioner, der er indbygget i systemet, potentielt kan føre til for stor godtgørelse: a) Systemet er primært baseret på virksomhedernes egenerklæringer. b) I modsætning til almindeligt anerkendt praksis gives der afkald på importafgifter på forhånd. Toldmyndighederne har kun ret til at opkræve dem efterfølgende. c) Intensiteten af kontrollen med virksomhederne er baseret på en kreditscore, som i sig selv hovedsagelig er baseret på egenerklæring og omfatter ekstra point for at være en del af en tilskyndet industri. d) Toldangivelser er baseret på faste forbrugssatser, som er fastsat af eksportørerne.

(196)

Under kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter fremgik det endvidere, at denne ramme ikke blev anvendt effektivt i praksis. Kommissionen fandt f.eks., at eksportøren i det elektroniske toldsystem angav data om importen af naturgummi og mængderne af eksporterede dæk, herunder den pågældende vare. Forbruget af gummi angives på grundlag af standardforbruget og sammenlignes derefter med det faktiske forbrug. De fleste af de stikprøveudtagne producenter anvendte de samme forbrugsrater i systemet for forarbejdning af handelsvarer som i deres produktion, undtagen én. Under kontrolbesøget konstaterede Kommissionen, at GITI Fujian indberettede forbrug til produktion af gummi, som ikke var blevet anvendt i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen beregnede derfor anvendelsen af de særlige typer gummi og fastslog, at det faktiske forbrug varierer i forhold til det forbrug, der blev indberettet til det elektroniske toldsystem. Det skal bemærkes, at forskellen opstod på trods af kontrolbesøg hos den stikprøveudtagne virksomhed, som blev foretaget af toldmyndighederne i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse konklusioner blev meddelt GOC med henblik på at give den mulighed for at foretage en yderligere undersøgelse af de pågældende transaktioner.

(197)

Som følge heraf betalte en af eksportørerne fra GITI-gruppen ikke alle de importafgifter, der skulle have været betalt.

(198)

Kommissionen konkluderede, at GOC's ramme for tilsyn med ordningen for forarbejdning af handelsvarer ikke blev anvendt effektivt for så vidt angår naturgummi. Endvidere fastslog Kommissionen, at ordningen for forarbejdning af handelsvarer hvad angår naturgummi, der anvendes i eksporterede dæk, har ført til eftergivelse af for stor godtgørelse, hvilket udgør et udligningsberettiget subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da de resulterer i en for stor godtgørelse af importafgifter, der oprindeligt blev opkrævet for de importerede råvarer, for hvilke der kræves godtgørelse.

(199)

Disse eftergivelser af for store godtgørelser er også specifikke, da de er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(200)

Fordelen blev beregnet som forskellen mellem den skyldige importafgift i undersøgelsesperioden og den faktiske importafgift, der blev betalt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(201)

Subsidiebeløbet, der blev fastsat for denne type subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode for de eksporterende producenter i stikprøven, var på: Godtgørelse af importtold på naturgummi Virksomhed/gruppe Subsidiebeløb GITI-gruppen 0,57 %

(202)

Det samlede subsidiebeløb, der blev fastsat for alle ordninger vedrørende indirekte skat og importafgifter i den nuværende undersøgelsesperiode for de eksporterende producenter i stikprøven, var på: Fritagelse for og nedsættelse af indirekte skatter Virksomhed/gruppe Subsidiebeløb GITI-gruppen 0,59 % Hankook-gruppen 0,01 %

(203)

I den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at nogle af de stikprøveudtagne virksomheder nød godt af en række tilskud vedrørende miljøbeskyttelse og reduktion af emissioner og af tilskud i forbindelse med FoU, teknologisk opgradering og innovation.

(204)

Ligesom i den oprindelige undersøgelse nød begge de stikprøveudtagne eksportører godt af flere ad hoc-tilskud.

(205)

Langt størstedelen af de programmer, der blev indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var baseret på de lokale myndigheders meddelelser. Det blev desuden fastslået, at disse programmer afspejler de generelle politikker, der bl.a. er fastlagt i følgende retsakter: — Den 13. femårsplan og den 14. femårsplan — Made in China 2025 — Plan for grøn industriel udvikling ("Industrial Green Development Plan") (2016-2020) — Folkerepublikken Kinas lov om energibevarelse ("Law of the People's Republic of China on Energy Conservation"), revideret udgave, vedtaget den 28. oktober 2007, med ændringer — Folkerepublikken Kinas lov om fremme af renere produktion ("Cleaner Production Promotion Law of the People's Republic of China"), bekendtgørelse nr. 54 fra Folkerepublikken Kinas præsident — Foranstaltninger til forvaltning af fondene til forebyggelse og bekæmpelse af luftforurening (finansielt byggeri) ("Measures for the Management of Funds for the Prevention and Control of Air Pollution (Financial Construction)") [2018], nr. 578 — Nøglepunkter for energibevarelse og omfattende udnyttelse i industrien i 2015 ("Key Points of Energy Conservation and Comprehensive Utilization in Industry in 2015"), udstedt af MIIT den 3. april 2015 — Særlige foranstaltninger til forvaltning af miljøfonden i Shandong-provinsen ("Shandong Provincial Environmental Protection Special Fund Management Measures") [2021] — Meddelelse om udstedelse af gennemførelsesplanen for at opnå højeste værdier for kulstof i industriområder og nøgleindustrier i Jiangsu-provinsen ("Notice on the issuance of the Implementation Plan for Carbon Peaking in Industrial Fields and Key Industries in Jiangsu Province") [2023] samt — Meddelelse om administration af midler til forebyggelse og bekæmpelse af luftforurening ("Measures for the Administration of Funds for Air Pollution Prevention and Control") (C.J. [2018] nr. 578).

(206)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra GOC baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende tilskudsprogrammer på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og oplysningerne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen konkluderede, at de eksporterende producenter fortsatte med at drage fordel af lignende programmer i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. den oprindelige undersøgelse.

(207)

Ansøgeren hævdede i anmodningen, at dækeksportører fra Kina drager fordel af disse programmer. For eksempel, at finansministeriet i maj 2022 gav finanspolitisk støtte til arbejdet med at opnå højeste værdier for kulstofneutralitet med henblik på at "nå målet om CO2-neutralitet, styrke de finansielle politikker og den nationale 14. femårsplan." Dokumentet har dermed som mål at gennemføre regeringens finanspolitikker for at "støtte regioner og industrier i at fremskynde den grønne og kulstoffattige transformation." Dermed drager dækindustrien og hele den kinesiske økonomi fordel af miljøpolitikkerne. Med henblik på at fremme en grønnere industri udsendte MIIT den industrielle grønne udviklingsplan for årene 2016-2020. Den var rettet mod vigtige forurenende teknologier, der anvendes til fremstilling af dæk, dvs. den petrokemiske industri og industrierne for gummi, stål og tekstiler .

(208)

Desuden hævdede ansøgeren, at den 14. femårsplan giver støtte til "FoU-udgifter og skatteincitamenter til højteknologiske virksomheder." I den 14. femårsplan er videnskabelige og teknologiske projekter omfattet i bestemmelserne om FoU .

(209)

Disse programmer anses for at være subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, idet der foretages en overførsel af midler fra GOC som tilskud til producenterne af den pågældende vare.

(210)

Kommissionen fastslog også, at disse subsidier er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da kun virksomheder inden for nøgleområder eller -teknologier som anført i de retningslinjer, administrative foranstaltninger og kataloger, der udkommer regelmæssigt, er berettiget til at modtage disse. Dækindustrien og/eller den (petro)kemiske sektor er anført blandt de berettigede sektorer.

(211)

Fordelen blev beregnet som det beløb, der blev modtaget i den nuværende undersøgelsesperiode eller fordelt på den nuværende undersøgelsesperiode, hvor beløbet blev afskrevet over brugstiden for det anlægsaktiv, som tilskuddet vedrørte, i lighed med den oprindelige undersøgelse.

(212)

Subsidiebeløbet, der blev fastsat for denne type subsidier i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var på: Tilskud til energibesparelse, -bevarelse og -emission Virksomhed/gruppe Subsidiebeløb GITI-gruppen 0,59 % Hankook-gruppen 0,16 %

(213)

Kommissionen har beregnet det udligningsberettigede subsidiebeløb i henhold til grundforordningens bestemmelser for de stikprøveudtagne virksomheder ved at undersøge hvert enkelt subsidie eller subsidieprogram og ved at lægge disse tal sammen med henblik på at beregne et samlet subsidiebeløb for hver eksporterende producent i den nuværende undersøgelsesperiode. Med henblik på at beregne den samlede subsidiering nedenfor beregnede Kommissionen først den procentvise subsidiering, nemlig subsidiebeløbet som en procentsats af virksomhedens samlede omsætning. Denne procentsats blev derefter anvendt til at beregne de subsidier, der blev allokeret til eksporten af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Derefter blev subsidiebeløbet pr. ton af den pågældende vare, som blev eksporteret til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, beregnet, og nedenstående margener blev beregnet som en procentdel af cif-værdien (omkostninger, forsikring og fragt) af samme eksport pr. ton.

(214)

Subsidiesats udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, gennemsnit på [4-8] % i hele landet. Det blev derfor konkluderet, at de undersøgte subsidieordninger var i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode.

(215)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt subsidiering sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, sandsynligheden for fortsat subsidiering, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet.

(216)

I den sammenhæng undersøgte Kommissionen følgende elementer: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(217)

Kommissionen undersøgte, om der vil forekomme subsidieret import fra Kina til Unionen i omfattende mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. På grund af manglende samarbejdsvilje fra GOC fastsatte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger og oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(218)

I anmodningen indberettede CRIA en produktion på 122,39 mio. dæk i 2021 i Kina for en anslået produktionskapacitet på 141,76 mio. dæk i samme år, hvilket markerer en stigning i de producerede dæk på 2,72 mio. i forhold til det foregående år. Kapacitetsudnyttelsesgraden udledt af disse tal ligger på ca. 86 %. I 2022 var der allerede tilføjet mindst 1,5 mio. enheder i yderligere dækproduktionskapacitet, jf. CRIA. Det betyder, at den samlede dækproduktionskapacitet er på ca. 143,25 mio. enheder i 2022. Hvis man anvender samme kapacitetsudnyttelsesgrad som i 2021, vil produktionen blive på ca. 123,67 mio. producerede dæk. Den uudnyttede kapacitet i Kina i 2022 udgjorde derfor næsten 20 mio. enheder, hvilket næsten svarede til det samlede forbrug på EU-markedet (dvs. ca. 20 mio. enheder, jf. betragtning 232).

(219)

De kinesiske dækproducenter har i overensstemmelse med GOC's og CCP's ovenfor beskrevne industripolitik fortsat øget deres allerede overudviklede produktionskapacitet siden den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. ca. 110 mio. enheder). Den brasilianske antidumpingundersøgelse i 2021 fremhævede allerede eksistensen af en betydelig produktionskapacitet i Kina med dokumentation for adskillige investeringer i produktionskapacitet foretaget af store kinesiske dækproducenter . Den sydafrikanske antidumpingundersøgelse fra 2022 fastslog ligeledes de kinesiske dækproducenters betydelige overskydende produktionskapacitet (mindst 30 % af den uudnyttede kapacitet), som sandsynligvis ville føre til øget eksport af den undersøgte vare .

(220)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville øge deres eksportsalg til subsidierede priser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Kommissionen analyserede først prisniveauet for den kinesiske eksport til tredjelandsmarkeder og sammenlignede dem med prisniveauet for den kinesiske eksport til EU-markedet for at fastslå, om EU-markedet var attraktivt med hensyn til prisniveauer.

(221)

Kommissionen undersøgte prisniveauet, som blev indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og konstaterede, at enhedsprisen på lastbildæk, der eksporteres til tredjelande, for sammenlignelige transaktioner (dvs. handelsfaktura fastsat på fob-incoterms) udgjorde ca. 80 % af deres enhedspris i Unionen. Desuden blev EU-markedets tiltrækningskraft påvist ved, at de kinesiske eksportmængder til Unionen på trods af de gældende foranstaltninger forblev på ca. 30 % af importmængden konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(222)

Statistikkerne viser, at EU-markedet, som er det næststørste marked efter USA, tiltrækker den kinesiske eksport målt i priser. I 2023 var prisniveauet for den kinesiske eksport til Unionen op til 20 % højere end de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til andre bestemmelsessteder, f.eks. USA, Mexico, De Forenede Arabiske Emirater, Indonesien, Malaysia, Saudi-Arabien, Nigeria, Algeriet, Egypten og Kenya.

(223)

På grundlag heraf konkluderede Kommissionen, at EU-markedet er et attraktivt marked for de kinesiske eksporterende producenter af lastbildæk, både hvad angår priser og størrelse.

(224)

Det er usandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at øge eksporten til andre tredjelande end Unionen. Kommissionen fandt, at der er indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina i Armenien, Botswana, Brasilien, Egypten, Eswatini, Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Lesotho, Namibia, Den Russiske Føderation, Sydafrika, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige og USA . Som følge heraf er disse tredjelandsmarkeder, som er betydelige forbrugere af lastbildæk, mindre attraktive for de kinesiske eksporterende producenter.

(225)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der fortsat forekom subsidiering. Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at komme ind på EU-markedet i store mængder (sammenlignet med markedets størrelse) til subsidierede priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(226)

Desuden konstaterede Kommissionen i den nuværende undersøgelsesperiode, at den overskydende uudnyttede kapacitet i Kina var betydelig i forhold til EU-forbruget. EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og salgspriser tydede også på, at den kinesiske eksport sandsynligvis ville blive rettet mod EU-markedet, hvis udligningsforanstaltningerne udløber.

(227)

Kommissionen fandt det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil øge deres eksport af dæk til subsidierede priser til EU-markedet, hvis udligningsforanstaltningerne får lov at udløbe.

(228)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af mere end 400 producenter i Unionen. De udgør "EU-erhvervsgrenen" som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(229)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 18 mio. dæk. Kommissionen fastsatte det samlede tal for EU-produktionen på grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt af European Tyre & Rubber Manufacturers Association ("ETRMA"), ansøgeren og Eurostats statistikker. Som anført i betragtning 26, repræsenterer de fem EU-producenter, der indgik i den endelige stikprøve, mere end 25 % af Unionens produktion og salg af samme vare. De mikroøkonomiske indikatorer blev derfor undersøgt på grundlag af oplysninger fra disse fem EU-producenters besvarelser.

(230)

Det blev konstateret, at nogle af de stikprøveudtagne producenter importerede og videresolgte den pågældende vare fra Kina på EU-markedet. Det fremgik efter en sammenligning med virksomhedernes samlede salg, at importen var marginal (mindre end 1 % af det samlede salg) og ikke indvirkede på virksomhedernes status som EU-producent.

(231)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af oplysninger indgivet af ETRMA og Eurostat:

(232)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 1 EU-forbruget (stk.) 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Samlet EU-forbrug (enheder) 18 264 516 21 646 928 22 568 607 20 325 009 Indeks 100 119 124 111 Kilde: ETRMA og Eurostat Comext

(233)

Forbruget på EU-markedet steg med 11 % i den betragtede periode. Der var en bemærkelsesværdig stigning fra 2020 til 2022. Dette vil sandsynligvis være forbundet med genrejsningen efter covid-19-krisen og forklares ved, at forbruget af dæk er uløseligt forbundet med de kilometer, som flåderne tilbagelægger, hvilket igen er meget afhængigt af den samlede økonomiske aktivitet og navnlig af mængden af varer, der transporteres ad vej. Stigningen i forbruget toppede i 2022 og aftog i den nuværende undersøgelsesperiode.

(234)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget i tabel 1.

(235)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 2 Importmængde (enheder) og markedsandel 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Importmængde fra det pågældende land (enheder) 900 897 966 311 1 112 883 1 095 084 Indeks 100 107 124 122 Markedsandel 4,9 % 4,5 % 4,9 % 5,4 % Indeks 100 91 100 109 Kilde: ETRMA og oplysninger fra Eurostat Comext

(236)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen på grundlag af EU-forbruget fremgår af tabel 2.

(237)

Importmængderne fra Kina steg med 22 % i den betragtede periode, fra ca. 900 000 dæk i 2020 til ca. 1,1 mio. dæk i undersøgelsesperioden. Stigningen i importen fra Kina var særlig betydelig i 2022, hvor de oprindelige foranstaltninger blev delvist annulleret af Den Europæiske Unions Ret som beskrevet i betragtning 4. Importmængderne forblev også på samme niveau i den nuværende undersøgelsesperiode til trods for faldet i efterspørgslen. Dette medførte en stigning i den kinesiske imports markedsandel fra 4,9 % til 5,4 % i løbet af den betragtede periode.

(238)

Kommissionen fastsatte importpriser på grundlag af data fra Eurostat.

(239)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 3 Importpriser (EUR/stk.) 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Folkerepublikken Kina 136 156 208 218 Indeks 100 115 153 161 Kilde: Eurostat Comext, ekskl. antidumping- og udligningstold

(240)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige priser på importen fra Kina til Unionen (alle segmenter) med 61 %.

(241)

Da de stikprøveudtagne eksporterende producenter hovedsagelig eksporterede dæk i segment 1 og segment 2, manglede Kommissionen detaljerede oplysninger om den kinesiske eksport i segment 3, hvor den primære skade forekom i den oprindelige undersøgelse, hvilket efterfølgende medførte en omvendt kaskadevirkning i de to andre segmenter.

(242)

Derfor anslog Kommissionen prisunderbuddet for den samlede import på grundlag af importstatistikker.

(243)

Kommissionen foretog således en sammenligning mellem: — den vejede gennemsnitlige salgspris pr. enhed, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, samt — den gennemsnitlige kinesiske importpris ved import fra Kina baseret på importstatistikker, herunder antidumping- og udligningstold, told og importomkostninger.

(244)

Denne sammenligning viste, at den gennemsnitlige kinesiske hjemtagelsesimportpris (270 EUR/enhed) for den resterende import lå under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris (281 EUR/enhed) og kun lidt over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger (260 EUR/enhed). Hvis hjemtagelsesprisen blev fastsat uden antidumping- og udligningstolden, ville den beløbe sig til 251 EUR/enhed, hvilket ville underbyde EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris betydeligt og også ligge under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger.

(245)

Kommissionen konkluderede derfor, at priserne på importen fra Kina samlet set var lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris.

(246)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hankook-gruppen, at Kommissionen fejlagtigt havde ændret sin metode til beregning af underbud i forhold til den oprindelige undersøgelse. Hankook-gruppen hævdede, at Kommissionen i stedet for at anslå prisunderbuddet for den samlede import på grundlag af importstatistikker burde have foretaget en analyse for hver type eller for hvert segment. I den udgave af sit indlæg, der var markeret som "Sensitive" fremlagde Hankook-gruppen også oplysninger om sine eksportmængder og -priser og hævdede, at Kommissionen ved at anvende disse data kunne have udledt importpriserne for alle segmenter og foretaget en analyse af underbud for de enkelte segmenter.

(247)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. For det første manglede Kommissionen som følge af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenter, der opererer i segment 3, og som anført i betragtning 241, detaljerede oplysninger om den kinesiske eksport, navnlig i segment 3, og var ikke i stand til at foretage en analyse af underbud for det enkelte segment. Der var således en ændring i de underliggende data, som Kommissionen havde til rådighed. For det andet var de oplysninger, som Hankook-gruppen havde fremlagt om virksomhedens egne eksportmængder og -priser, utilstrækkelige til at foretage en yderligere underbudsanalyse. Selv ifølge disse data er der stadig andre operatører i segment 1, 2 og 3, der ikke foreligger detaljerede oplysninger om, og i modsætning til, hvad Hankook-gruppen hævder, er disse data ikke tilstrækkelige til at tilvejebringe yderligere oplysninger om underbuddet for det enkelte segment eller til at ugyldiggøre resultaterne af Kommissionens underbudsanalyse. Påstanden blev derfor afvist.

(248)

Importen af dæk fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Thailand, Tyrkiet og Vietnam.

(249)

Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af dæk fra andre tredjelande udviklede sig som følger: Tabel 4 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Thailand Mængde (enheder) 960 744 984 929 1 533 961 1 816 634 Indeks 100 103 160 189 Markedsandel 5,3 % 4,5 % 6,8 % 8,9 % Gennemsnitspris (EUR/enhed) 157 175 200 163 Indeks 100 111 128 104 Tyrkiet Mængde (enheder) 1 105 850 1 487 639 1 773 851 1 696 256 Indeks 100 135 160 153 Markedsandel 6,1 % 6,9 % 7,9 % 8,3 % Gennemsnitspris (EUR/enhed) 178 176 213 239 Indeks 100 99 120 134 Vietnam Mængde (enheder) 477 928 541 921 957 806 964 077 Indeks 100 113 200 202 Markedsandel 2,6 % 2,5 % 4,2 % 4,7 % Gennemsnitspris (EUR/enhed) 155 178 207 193 Indeks 100 115 134 125 Andre tredjelande Mængde (enheder) 2 287 192 2 898 840 2 849 801 2 340 028 Indeks 100 127 125 102 Markedsandel 12,5 % 13,4 % 12,6 % 11,5 % Gennemsnitspris (EUR/enhed) 185 195 222 245 Indeks 100 105 120 132 I alt for alle tredjelande undtagen det pågældende land Mængde (enheder) 4 831 594 5 913 076 7 115 419 6 816 995 Indeks 100 122 147 141 Markedsandel 26,5 % 27,3 % 31,5 % 33,5 % Gennemsnitspris (EUR/enhed) 175 185 213 214 Indeks 100 106 122 122 Kilde: Eurostat Comext

(250)

I den betragtede periode steg importen fra andre tredjelande med ca. 2 mio. enheder, dvs. med 41 %. Dette er hurtigere end udviklingen i EU-forbruget og resulterede i en stigning i markedsandelen fra 26,5 % til 33,5 %.

(251)

Den største stigning fandt sted i importen fra Thailand (856 000 enheder), Tyrkiet (590 000 enheder) og Vietnam (486 000 enheder). For andre tredjelande var stigningen kun beskeden (53 000 enheder).

(252)

Prisniveauet for importen fra andre tredjelande, navnlig fra Thailand og Vietnam, lå markant under EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(253)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(254)

Som nævnt i betragtning 15-17 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(255)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, Eurostat-statistikker og bemærkninger fra ETRMA. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(256)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiemargenens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(257)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(258)

Som led i den oprindelige undersøgelse blev der gennemført en analyse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på et aggregeret grundlag samt for visse mikroøkonomiske indikatorer på segmentniveau, også i lyset af EU-markedets segmentering. I den nuværende undersøgelse analyserede Kommissionen først EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på et aggregeret grundlag.

(259)

Kommissionen foretog derfor også analysen af bestemte indikatorer på segmentniveau. Som vist i betragtning 301-308, bekræfter denne analyse, at tendenserne for den pågældende vare, betragtet som helhed, generelt svarer til tendenserne for segmenterne, når de betragtes særskilt.

(260)

I den oprindelige undersøgelse vægtede Kommissionen resultaterne for de stikprøveudtagne EU-producenter i overensstemmelse med deres andel i EU-producenternes samlede EU-salg, for at sikre at SMV'erne var repræsenteret i overensstemmelse med deres andel af det samlede EU-salg, hvad angår alle mikroøkonomiske indikatorer. Eftersom SMV'er kun er aktive i segment 3, havde denne justering den direkte konsekvens, at andelen af salget i segment 3 blev øget inden for det datasæt, der kom fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(261)

I den nuværende undersøgelse fandt Kommissionen, at den oprindelige vægtning ikke var nødvendig for at foretage en objektiv vurdering af EU-erhvervsgrenens situation i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Undersøgelsen viste, at skadesbilledet for SMV'er, der kun opererer i segment 3, var endnu værre end skadesbilledet for segment 3 samlet set. Kommissionen fandt desuden, at EU-erhvervsgrenen selv uden vægtning af oplysningerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter led skade i alle segmenter (jf. betragtning 301-308). Logisk set vil enhver vægtning således kun øge de negative tendenser, der i øjeblikket observeres i det samlede skadesbillede.

(262)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Produktionsmængde (enheder) 18 323 204 21 701 759 20 380 261 18 047 419 Indeks 100 118 111 98 Produktionskapacitet (enheder) 22 867 574 24 008 277 24 237 586 21 907 693 Indeks 100 105 106 96 Kapacitetsudnyttelse 80 % 90 % 84 % 82 % Indeks 100 113 105 103 Kilde: ETRMA, Eurostat Comext og oplysninger indgivet af ansøgeren

(263)

Sammen med væksten på markedet og salget på EU-markedet steg produktionsmængderne fra 2020 til 2021. Derefter faldt produktionen i 2022 og faldt yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i produktionsmængderne kunne tilskrives de faldende salgsmængder, som igen var forbundet med faldet i EU-forbruget og resulterede i EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele. I den nuværende undersøgelsesperiode vendte EU-erhvervsgrenens produktionsmængder tilbage til samme niveau som i 2020. EU-erhvervsgrenen var imidlertid i stand til at tilpasse sin kapacitet til ændringerne i produktionsmængderne og dermed dæmpe udsvingene i kapacitetsudnyttelsen — som endda blev forbedret en smule (med 3 %) i hele den betragtede periode.

(264)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Samlet salgsmængde på EU-markedet (enheder) 12 531 905 14 767 288 14 338 944 12 412 930 Indeks 100 118 114 99 Markedsandel 69 % 68 % 64 % 61 % Indeks 100 99 93 89 Kilde: ETRMA og oplysninger fra Eurostat Comext

(265)

På det voksende marked steg EU-erhvervsgrenens salgsmængder fra 2020 til 2021. I 2022 faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængder til trods for væksten på markedet og faldt yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. I den nuværende undersøgelsesperiode var EU-erhvervsgrenens salgsmængder vendt tilbage til samme niveau som i 2020. Da EU-erhvervsgrenens salg haltede bagefter stigningen på markedet i 2022 og forværredes hurtigere end markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, faldt markedsandelen fra 69 % til 61 % i den betragtede periode.

(266)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede Hankook-gruppen, at EU-erhvervsgrenens salg og markedsandel stort set forblev stabilt i hele den betragtede periode, og at det lille fald fra 2022 til den nuværende undersøgelsesperiode kunne forklares med faldet i forbruget.

(267)

Resultaterne af undersøgelsen underbygger ikke denne påstand. Selv om EU-erhvervsgrenens salg var på samme niveau i den nuværende undersøgelsesperiode som i 2020, var der et betydeligt fald (13 %) fra 2022 til den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt også fra 69 % til 61 % i den betragtede periode.

(268)

Påstanden blev derfor afvist.

(269)

EU-forbruget steg først fra 2020 til 2022 i overensstemmelse med stigningen i den økonomiske aktivitet efter covid-19-krisen. Stigningen i forbruget toppede i 2022 og aftog i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i en samlet stigning på 11 % i den betragtede periode. Kun i 2021 kunne EU-erhvervsgrenens salg følge den positive tendens på markedet. I 2022 steg EU-erhvervsgrenens salg ikke i samme tempo som markedet, og det forværredes hurtigere end markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette resulterede i et fald i markedsandelen på 8 procentpoint (fra 69 % til 61 %) i den betragtede periode.

(270)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Antal ansatte 21 148 21 614 20 291 18 425 Indeks 100 102 96 87 Produktivitet (enhed/ansat) 866 1 004 1 004 979 Indeks 100 116 116 113 Kilde: ETRMA og oplysninger fra ansøgeren

(271)

I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen over 2 700 direkte arbejdspladser. Da EU-erhvervsgrenens produktionsmængder steg fra 2020 til 2021, steg beskæftigelsen også. EU-erhvervsgrenen var imidlertid også i stand til at forbedre sin produktivitet, og derfor steg beskæftigelsen ikke i samme takt som produktionsmængderne. De faldende produktionsmængder fra 2021 til den nuværende undersøgelsesperiode resulterede i et fald i antallet af arbejdspladser og også i et vist fald i produktiviteten.

(272)

I den nuværende undersøgelsesperiode var de individuelle subsidiemargener, der blev konstateret for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, stadig betydelige (jf. betragtning 214).

(273)

Selv om der fortsat var subsidiering fra Kina, viser analysen af skadesindikatorerne imidlertid, at de gældende foranstaltninger havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen i begyndelsen af den betragtede periode. Denne positive situation vendte dog i 2022, da EU-erhvervsgrenens situation igen forværredes.

(274)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/enhed) 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (alle dæk) 224 241 274 281 Indeks 100 107 122 125 Produktionsomkostninger pr. enhed 186 193 249 260 Indeks 100 104 134 140 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(275)

Priserne ved salg af dæk til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet steg med 25 % i den betragtede periode. Fra 2020 til 2021 faldt prisstigningerne sammen med en stigning i efterspørgslen. I denne situation var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sine salgspriser mere (med 7 %), end produktionsomkostningerne steg (med 4 %).

(276)

Denne gunstige situation ændrede sig i 2022, hvorefter EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vælte omkostningsstigningerne over på sine salgspriser. Selv om salgspriserne steg med 18 procentpoint mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode, var disse prisstigninger ikke i overensstemmelse med stigningen i produktionsomkostningerne.

(277)

De gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 40 % i den betragtede periode. Den største stigning fandt sted fra 2021 til 2022, hvor produktionsomkostningerne steg med 30 %.

(278)

De vigtigste skadesindikatorer blev også analyseret for de tre segmenter.

(279)

I segment 1 steg den gennemsnitlige enhedssalgspris med 55 EUR, mens enhedsomkostningerne steg med 75 EUR i den samme periode. Den gennemsnitlige salgspris steg med 24 %, mens produktionsomkostningerne steg med 39 % i den betragtede periode. Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/enhed) – segment 1 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen – hele markedet 235 250 283 290 Indeks 100 106 120 124 Produktionsomkostninger pr. enhed 191 196 256 266 Indeks 100 102 134 139 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(280)

I segment 2 steg den gennemsnitlige enhedssalgspris med 60 EUR, mens enhedsomkostningerne steg med 68 EUR i den samme periode. Den gennemsnitlige salgspris steg med 29 %, mens produktionsomkostningerne steg med 39 % i den betragtede periode. Tabel 10 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/enhed) – segment 2 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen – hele markedet 205 224 258 265 Indeks 100 109 126 129 Produktionsomkostninger pr. enhed 173 184 228 241 Indeks 100 106 132 139 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(281)

I segment 3 steg den gennemsnitlige enhedssalgspris med 40 EUR, mens enhedsomkostningerne steg med 58 EUR i den samme periode. Den gennemsnitlige salgspris steg med 24 %, mens produktionsomkostningerne steg med 34 % i den betragtede periode. Tabel 11 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/enhed) – segment 3 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen – hele markedet 170 176 206 210 Indeks 100 104 121 124 Produktionsomkostninger pr. enhed 171 187 223 229 Indeks 100 109 130 134 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(282)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 12 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 50 250 54 950 64 650 64 862 Indeks 100 109 129 129 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(283)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 9 % fra 2020 til 2021 og derefter med 20 % fra 2021 til 2022 og forblev på samme niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

(284)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 13 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Slutlagre (Indeks 2020 = 100) 100 123 130 155 Slutlagre i procent af produktionen 14 % 15 % 16 % 21 % Indeks 100 102 110 143 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(285)

Sammenlignet med produktionen forblev slutlagrene på samme niveau fra 2020 til 2022 (dvs. 14 %-16 % af produktionsmængden). Der blev konstateret en stigning (til 21 % af produktionsmængden) ved at sammenligne slutlagrene ved udgangen af undersøgelsesperioden (30. juni 2023) med lagerbeholdningerne ultimo året i 2020-2022. Denne stigning kan dog i vid udstrækning forklares ved sæsonbetingede udsving. Der sælges større mængder dæk i anden halvdel af året sammenlignet med første halvår, mens produktionen er mindre sæsonbetinget. På grund af de sæsonbetingede udsving er lagerbeholdningerne normalt højere ved udgangen af juni sammenlignet med udgangen af december. Derfor er den tilsyneladende stigning i lagerbeholdningerne i den nuværende undersøgelsesperiode som sådan ikke et tegn på EU-producenternes finansielle situation.

(286)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 14 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) 7,9 % 13,4 % 1,8 % 1,3 % Indeks 100 170 23 16 Likviditet (EUR) 95 814 284 29 530 055 -57 192 051 -94 989 994 Indeks 100 31 -60 -99 Investeringer (EUR) 50 269 926 48 233 290 56 308 570 66 447 814 Indeks 100 96 112 132 Investeringsafkast (%) –2,1 % 3,9 % –15,2 % –16,3 % Indeks - 100 182 - 712 - 763 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(287)

Kommissionen beregnede rentabiliteten hos de stikprøveudtagne EU-producenter som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(288)

Den samlede rentabilitet blev først forbedret fra 2020 til 2021, hvor efterspørgslen efter dæk steg efter genrejsningen i vejtransporten efter covid-19-krisen, og hvor den samlede import endnu ikke var steget i samme omfang som senere. Som forklaret i betragtning 275 var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sine salgspriser i 2021 mere end stigningen i produktionsomkostningerne, som bidrog til øgede fortjenstmargener fra 7,9 % til 13,4 %.

(289)

Situationen ændrede sig i 2022, da EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve sine priser i overensstemmelse med omkostningsstigningerne. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet til et lavt niveau (1,8 % i 2022 og 1,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode).

(290)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i nettolikviditeten var faldende i hele den betragtede periode. Den var påvirket af to vigtige faktorer. På den ene side bidrog EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet positivt til likviditeten i begyndelsen af den betragtede periode. Dette bidrag blev praktisk taget udtømt efter faldet i rentabiliteten i 2022. På den anden side blev stigningen i produktionsmængderne og slutlagrene optaget af driftskapitalen og havde dermed en negativ indvirkning på likviditeten allerede fra 2021. Samlet set faldt likviditeten fra 96 mio. EUR til -95 mio. EUR i den betragtede periode.

(291)

I den betragtede periode steg investeringerne fra 50 mio. EUR til 66 mio. EUR, dvs. med 32 %. Samlet set forblev niveauet under 10 % af den samlede omsætning i hele den betragtede periode.

(292)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det steg først fra –2,1 % til 3,9 % fra 2020 til 2021 i overensstemmelse med den forbedrede rentabilitet. Da EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet forværredes, faldt investeringsafkastet derefter til –15,2 % i 2022 og –16,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(293)

EU-erhvervsgrenen er fragmenteret mellem store grupper af multinationale virksomheder og over 400 SMV'er i hele Unionen og er uensartede med hensyn til deres evne til at rejse kapital.

(294)

For alle tre segmenter blev der gennemført en separat analyse af rentabilitet ud fra samme metode som beskrevet ovenfor.

(295)

Udviklingen i rentabiliteten i segment 1 i den betragtede periode svarede til udsvingene i EU-erhvervsgrenens rentabilitet som helhed. Den blev først forbedret fra 2020 til 2021 og faldt derefter til et lavt niveau (1,9 % i 2022 og 1,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode).

(296)

I segment 1 faldt nettolikviditeten fra 85 mio. EUR til -56 mio. EUR i den betragtede periode. Investeringsafkastet steg først fra 1,1 % til 7,6 % og faldt derefter til –14,0 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Tabel 15 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast – segment 1 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) 9,4 % 15,2 % 1,9 % 1,3 % Indeks 100 162 20 14 Likviditet (EUR) 85 042 290 35 716 163 -43 640 531 -56 302 048 Indeks 100 42 -51 -66 Investeringer (EUR) 38 607 861 38 181 656 45 748 927 53 222 683 Indeks 100 99 118 138 Investeringsafkast (%) 1,1 % 7,6 % –13,6 % –14,0 % Indeks 100 677 -1 213 -1 252 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(297)

Udviklingen i rentabiliteten i segment 2 i den betragtede periode blev først forbedret fra 2020 til 2021, faldt derefter til 3,5 % i 2022 og yderligere til 2,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(298)

I segment 2 faldt nettolikviditeten fra 5,5 mio. EUR til –34,5 mio. EUR i den betragtede periode. Investeringsafkastet faldt fra 15,8 % i 2020 til –28,0 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Tabel 16 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast – segment 2 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) 4,6 % 9,3 % 3,5 % 2,5 % Indeks 100 203 76 55 Likviditet (EUR) 5 482 431 -2 889 233 -13 209 945 -34 464 853 Indeks 100 -53 - 241 - 629 Investeringer (EUR) 9 439 555 9 080 411 9 167 506 11 950 064 Indeks 100 96 97 127 Investeringsafkast (%) –15,8 % –14,3 % –22,5 % –28,0 % Indeks - 100 -91 - 143 - 178 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(299)

Segment 3 var urentabel i hele den betragtede periode. I den betragtede periode blev situationen forværret, og den negative rentabilitet på –1,6 % i 2020 faldt til –3,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Situationen var endnu værre for SMV'er i segment 3, hvor rentabiliteten svingede mellem 4,6 % og –7,0 % i den betragtede periode. Den lille "forbedring" mellem 2022 og den nuværende undersøgelsesperiode viste, at erhvervsgrenens bestræbelser på at tilpasse sig den vanskelige situation kun i begrænset omfang lykkedes.

(300)

I segment 3 faldt nettolikviditeten fra 5,3 mio. EUR til –4,2 mio. EUR i den betragtede periode. Investeringsafkastet var negativt i hele den betragtede periode og faldt fra –5,9 % til –20,0 % i den betragtede periode. Tabel 17 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast – segment 3 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) –1,6 % –1,5 % –6,1 % –3,5 % Indeks - 100 -92 - 374 - 212 Likviditet (EUR) 5 289 563 -3 296 875 - 341 574 -4 223 093 Indeks 100 -62 -6 -80 Investeringer (EUR) 2 222 510 971 223 1 392 137 1 275 067 Indeks 100 44 63 57 Investeringsafkast (%) –5,9 % –10,8 % –35,4 % –20,0 % Indeks 100 17 - 401 - 139 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven

(301)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen som helhed udviste genrejsning efter tidligere subsidiering i 2021. Mellem 2022 og den nuværende undersøgelsesperiode var denne genrejsning vendt.

(302)

Det fremgår især af EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet, tab af markedsandele og manglende evne til at hæve priserne i takt med de stigende omkostninger. Desuden forværredes indikatorerne vedrørende rentabilitet, såsom likviditet og investeringsafkast, også. Dette blev især konstateret blandt producenter i segment 3, som er særlig udsat for pristryk fra lavprisimport, hvilket igen påvirker de højere segmenter negativt gennem den omvendte kaskadevirkning, der er beskrevet i den oprindelige undersøgelse .

(303)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(304)

I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel til import fra andre lande, navnlig Thailand, Vietnam, Tyrkiet og også Kina.

(305)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens markedsandel skyldtes til dels stigningen i importen fra Kina efter den delvise annullering af antidumpingtolden og i endnu højere grad på grund af stigningen i importen fra andre lande til lave priser. Importen til lavere priser har gjort det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at hæve sine priser og fastholde sin markedsandel i en situation med øgede omkostninger.

(306)

Efter indledningen af den russiske angrebskrig mod Ukraine steg priserne på inputmaterialer og energi betydeligt, hvilket resulterede i en hurtig stigning i produktionsomkostningerne. Samtidig steg importmængderne, og fra 2022 var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at vælte omkostningsstigningerne over på sine salgspriser. Selv om salgspriserne steg med 18 % mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode, var disse prisstigninger ikke tilstrækkelige til at kompensere for stigningen i produktionsomkostningerne.

(307)

Som følge heraf bemærker Kommissionen også, at den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen befinder sig i, opstår på et tidspunkt, hvor andre faktorer såsom væsentlige omkostningsstigninger og en betydelig stigning i lavprisimporten fra andre lande, navnlig Thailand, Vietnam og Tyrkiet, fandt sted. Som det fremgår af betragtning 248-252, steg importen fra Thailand og Vietnam betydeligt, og prisniveauet lå markant under EU-erhvervsgrenens priser.

(308)

Derfor konkluderede Kommissionen, at den subsidierede import fra Kina bidrog til den væsentlige skade for EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, men andre faktorer, navnlig omkostningsstigningen og importen fra andre lande, kunne imidlertid sætte spørgsmålstegn ved det reelle forhold mellem den subsidierede import og virkningerne for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen besluttede derfor at foretage en yderligere vurdering af, om der var sandsynlighed for fornyet skade forårsaget af den subsidierede import fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(309)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hankook, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke skyldes importen fra Kina. Hankook hævdede, at importen fra Kina ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser i segment 3 eller i segment 1. Til støtte for sin påstand fremlagde Hankook følsomme oplysninger om sine eksportpriser og -mængder.

(310)

Kommissionen er ikke enig i denne påstand. Som anført i betragtning 247 er oplysningerne fra Hankook utilstrækkelige til at foretage en yderligere underbudsanalyse, da de ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om andre operatører, der er aktive i segment 1, 2 og 3. Disse oplysninger kunne derfor ikke ugyldiggøre nogen af resultaterne af Kommissionens underbudsanalyse. Kommissionen finder derfor, at forudsætningen for denne påstand, nemlig at der ikke er tale om underbud i segment 1 eller segment 3, er ukorrekt, og derfor afvises denne påstand.

(311)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hankook også, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke skyldes import fra Kina, men dæk importeret fra andre tredjelande.

(312)

Som anført i betragtning 308 konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina bidrog til den væsentlige skade for EU-erhvervsgrenen, men også andre faktorer, navnlig omkostningsstigningen og importen fra andre lande, kunne sætte spørgsmålstegn ved den reelle forbindelse mellem dumpingimporten og virkningerne for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen finder derfor, at denne påstand ikke ugyldiggør ovenstående konklusion, og derfor afvises den.

(313)

Kommissionen vurderede, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af den subsidierede import fra Kina, hvis antisubsidieforanstaltningerne fik lov at udløbe.

(314)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og priserne ved eksport til tredjelandsmarkeder og forholdet mellem priserne i Unionen og Kina, den mulige absorptionskapacitet på tredjelandes markeder, sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antisubsidieforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen, herunder underbud og skadevoldende niveau og stigning i importen fra Kina efter midlertidig annullering af antidumpingtolden.

(315)

Som anført i betragtning 217-219 er der en betydelig produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, der gør, at eksporten til EU-markedet hurtigt ville kunne øges, hvis antisubsidieforanstaltningerne fik lov at udløbe. Som anført i betragtning 218 udgjorde den uudnyttede kapacitet i Kina i 2022 næsten 20 mio. enheder, hvilket næsten svarer til det samlede forbrug på EU-markedet.

(316)

Som anført i betragtning 220-223 er EU-markedet, som er det næststørste marked i verden efter USA, et attraktivt marked både med hensyn til priser og størrelse. I 2023 var prisniveauet for den kinesiske eksport til Unionen betydeligt højere end de gennemsnitlige kinesiske priser ved eksport til andre vigtige destinationer, herunder USA. På trods af de gældende antisubsidieforanstaltninger forblev importen fra Kina til Unionen desuden på ca. 30 % af importmængden i den oprindelige undersøgelse.

(317)

Som anført i betragtning 224 er der indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for eksporten af samme vare fra Kina på de fleste tredjelandes markeder, som er betydelige forbrugere af lastbildæk. Det gør disse markeder mindre attraktive for de kinesiske eksporterende producenter. Dette er et yderligere element, der underbygger konklusionen om, at Kinas nuværende produktionskapacitet højst sandsynligt vil ende på EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(318)

Som det fremgår af tabel 3, var importpriserne fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode på 218 EUR/enhed, hvilket er væsentligt lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på 283 EUR/enhed, jf. tabel 8, og også lavere end produktionsomkostningerne på 260 EUR/enhed.

(319)

Det er derfor sandsynligt, at importen fra Kina uden antisubsidietold i væsentlig grad vil underbyde EU-priserne.

(320)

Som det fremgår af tabel 2 og anført i betragtning 237, var stigningen i importen fra Kina særlig betydelig i 2022, da de oprindelige foranstaltninger delvist blev annulleret af Den Europæiske Unions Ret.

(321)

Dette tyder på, at de kinesiske eksporterende producenter fortsat er interesserede i EU-markedet, og at importen sandsynligvis vil stige igen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(322)

Hankook-gruppen hævdede i sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, at importtendenserne tyder på, at der ikke er nogen trussel om fortsat eller fornyet skade. Ifølge Hankook-gruppen kunne den nuværende markedsandel for importen fra Kina ikke have nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens fremtid. Hankook-gruppen hævdede også, at den øgede kinesiske produktionskapacitet ikke var dedikeret til EU-markedet, men til andre markeder.

(323)

Kommissionen var ikke enig i dette synspunkt. Selv om den nuværende told til en vis grad beskytter EU-erhvervsgrenen mod den subsidierede import fra Kina, øgedes markedsandelen for importen fra Kina dog stadig i den betragtede periode. I betragtning af de kinesiske prisniveauer uden told og den uudnyttede kapacitet i Kina er det sandsynligt, at markedsandelen for importen fra Kina vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Påstanden om, at den øgede kinesiske kapacitet hovedsagelig var rettet mod andre markeder i den betragtede periode, blev heller ikke underbygget. Selv om det er korrekt, mener Kommissionen, at EU-markedet fortsat er attraktivt for importen fra Kina.

(324)

Disse påstande blev derfor afvist.

(325)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hankook, at der ikke er tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fornyet skade. Hankook hævdede navnlig, at stigningen i importen i 2022 ikke kan kædes sammen med den delvise annullering af foranstaltningerne i 2022, og at den ikke er tegn på de kinesiske eksporterende producenters adfærd. Hankook hævdede også, at der ikke var tale om underbud i segment 3, at de kinesiske producenter snarere ville øge deres fortjeneste end sænke deres priser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og at EU-markedet ikke kan anses for at være attraktivt, da EU-markedet kun tegnede sig for 4 % af den samlede kinesiske eksportmængde.

(326)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. For det første sendte Rettens delvise annullering af foranstaltningerne et signal til markedet om muligheden for delvis ophævelse og efterfølgende tilbagebetaling af told, hvilket potentielt gjorde importen mere attraktiv. For det andet, som forklaret i betragtning 247 og 310, er forudsætningen for påstanden om, at der ikke er tale om underbud i segment 3, ikke korrekt. For det tredje fremlagde Hankook ingen dokumentation til støtte for sin påstand om, at de kinesiske producenter snarere ville øge deres fortjeneste end sænke deres priser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Endelig ugyldiggør det nuværende niveau af kinesisk eksport til Unionen med den gældende told ikke det forhold, at EU-markedet fortsat er attraktivt af de grunde, der er opført i betragtning 220-223 og 316. Påstanden blev derfor afvist.

(327)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis føre til en betydelig stigning i den subsidierede import fra Kina til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(328)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antisubsidieforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og slutbrugernes interesser.

(329)

EU-producenter, der tegner sig for mere end 25 % af produktionsmængden i Unionen, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(330)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation, hvor den ikke var i stand til fuldt ud vælte omkostningsstigningerne over på sine salgspriser, og hvor dens fortjenstmargener var faldet.

(331)

Kommissionen konkluderer, at i betragtning af at EU-erhvervsgrenen allerede lider skade, og i tilfælde af foranstaltningernes bortfald er der stor sandsynlighed for en stigning i den subsidierede import fra Kina til skadevoldende priser, hvilket vil føre til et øget pristryk på EU-markedet og yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(332)

Det er derfor tydeligvis i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne videreføres.

(333)

Der var ingen importører eller brugere, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(334)

I den oprindelige undersøgelse blev det konkluderet, at selv om foranstaltningerne ikke var af interesse for importører, der hovedsagelig er afhængige af import af meget billige dæk fra Kina, er det usandsynligt, at importører med en bredere portefølje vil blive hårdt ramt af genetableringen af fair konkurrence.

(335)

I mangel af nye beviser konkluderede Kommissionen derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne, ligesom i den oprindelige undersøgelse, ikke vil påvirke importørerne eller brugerne i væsentlig grad.

(336)

I den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at foranstaltninger til beskyttelse af EU-erhvervsgrenens producenter af dæk af høj kvalitet, der fremstiller nye dæk af høj kvalitet, som er udformet til at have en lang livscyklus og til at kunne regummieres, samt de regummieringsvirksomheder, der er aktive på markedet for segment 3, er i Unionens interesse for så vidt angår at reducere mængden af affald og håndtere råmaterialer på en bæredygtig måde. Eftersom det mest er SMV'er, der er aktive i regummieringsindustrien, ville foranstaltningerne desuden også være i overensstemmelse med Kommissionens vigtige mål om at støtte SMV'er .

(337)

I den oprindelige undersøgelse havde leverandørerne fremsat bemærkninger til støtte for indførelsen af antisubsidieforanstaltninger, hvori de hævdede, at sådanne foranstaltninger er afgørende for regummieringsindustriens overlevelse, og anførte, at deres aktiviteter vil blive hårdt ramt uden regummieringsaktiviteter. Kommissionen konkluderede efterfølgende, at foranstaltningerne ville være i slidbaneleverandørerne interesse.

(338)

I mangel af nye beviser konkluderede Kommissionen derfor, at foranstaltningerne ligesom i den oprindelige undersøgelse ville være i slidbaneleverandørernes interesse.

(339)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager i henhold til grundforordningens artikel 31 til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af dæk med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(340)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat subsidiering, fornyet skade og Unionens interesser bør antisubsidieforanstaltningerne vedrørende dæk fra Kina opretholdes.

(341)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antisubsidietold. Anvendelsen af individuel udligningstold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den udligningstold, der gælder for "alle andre virksomheder".

(342)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle udligningstoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel [1, stk. 3], skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(343)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 3. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(344)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder". De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(345)

En virksomhed kan anmode om, at den individuelle udligningstoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(346)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(347)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(348)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 —