Antidumpingtold på import af fladvalset tinbelagt stål fra Kina

(1)

Den 16. maj 2024 indledte Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål, belagt eller overtrukket med tin ("hvidblikprodukter" ) med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("det pågældende land" eller "Kina") på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 ("grundforordningen"). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende ("indledningsmeddelelsen").

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 2. april 2024 af Eurofer ("klageren"). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for hvidblikprodukter, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af hvidblikprodukter til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2731 af 24. oktober 2024 ("forordningen om registrering") .

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

En række parter, der var imod den eventuelle indførelse af antidumpingtold, fremsatte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og hævdede, at klagen ikke indeholdt beviser, der tydede på, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, eller at den stod over for en trussel om skade, og at den derfor proceduremæssigt set var mangelfuld.

(7)

For det første pegede en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Steelforce Packaging BV ("Steelforce"), på EU-erhvervsgrenens resultater som fremlagt i klagen for at påvise den påståede mangel på beviser i klagen vedrørende den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Nærmere bestemt hævdede Steelforce, at de gennemsnitlige salgspriser forblev højere end de gennemsnitlige produktionsomkostninger både i 2022 og i den undersøgelsesperiode, der blev anvendt i klagen, som løb fra oktober 2022 til september 2023 ("UP for klagen"), hvilket medførte, at EU-erhvervsgrenen var rentabel i denne periode.

(8)

Steelforce hævdede også, at disse positive resultater ikke var en midlertidig tendens, som hævdet af klageren, men at det snarere var de negative resultater i 2020 og 2021, som var af midlertidig karakter på grund af de generelle forstyrrelser i Unionens økonomi som følge af covid-19-pandemien, og som drastisk reducerede efterspørgslen. Steelforce hævdede, at 2018 eller 2019 også ville vise en generelt positiv tendens for EU-erhvervsgrenen.

(9)

Endvidere hævdede Steelforce, at EU-erhvervsgrenens markedsandel fortsat var meget høj og stort set stabil. Det fremgik af alle disse elementer, at EU-erhvervsgrenen ikke led skade.

(10)

Steelforce hævdede også, at EU-erhvervsgrenen heller ikke er truet af yderligere overhængende skade, og eftersom den ikke lider væsentlig skade, kan enhver trussel derfor kun vedrøre fremtidig skade,

(11)

Steelforce hævdede også, at påstanden i klagen om, at EU-erhvervsgrenens priser blev undertrykt og holdt nede af importen fra Kina, var ubegrundet, da den var baseret på data fra kun én ikkenavngiven EU-producent i klagen, og disse data blev heller ikke fremlagt, hvilket forhindrede Steelforce i at udøve sin ret til forsvar korrekt, da den ikke på meningsfuld vis kunne fremsætte kommentarer til disse data eller vurdere størrelsen af den EU-producent, der leverede dataene.

(12)

Endelig hævdede Steelforce, at de kvartalsvise data om rentabilitet i klagen ikke var afgørende for, om der forelå en trussel om skade som følge af den naturlige sæsonbetonede efterspørgsel på dette marked.

(13)

Uanset ovenstående hævdede Steelforce, at alle beviser og påstande i klagen var forældede. For det første hævdede virksomheden, at UP for klagen sluttede i tredje kvartal 2023, mens undersøgelsen blev indledt i maj 2024, og alle beviser i klagen viste derfor i bedste fald tidligere skade og ikke dens fortsatte forekomst. For det andet hævdede den, at det ikke fremgik af indledningsmeddelelsen, at Kommissionen ville have bestræbt sig på at ajourføre tallene i klagen for at overholde grundforordningens artikel 5. Steelforce fastholdt derfor, at undersøgelsen var ulovlig og hævdede, at den var i strid med grundforordningens artikel 5, stk. 3.

(14)

I lighed med Steelforces påstande i betragtning 7 og 13 hævdede China Iron and Steel Association ("CISA"), at klagen manglede positive beviser, der begrundede indledningen af proceduren, og at klageren i overdreven grad baserede sig på fortrolige oplysninger, som ikke gav andre interesserede parter mulighed for at besvare påstandene i klagen på en meningsfuld måde. CISA hævdede navnlig, at den betragtede periode i klagen ikke var repræsentativ med henblik på at føre til pålidelige konklusioner i disse procedurer, i strid med kravene i grundforordningens artikel 6, stk. 1, på grund af covid-19-pandemiens virkninger for markedssituationen. I lyset af de nedlukninger, der greb forstyrrende ind i produktionen, efterspørgslen og forsyningskæderne i 2020 og 2021, anmodede CISA Kommissionen om at lægge sig fast på en betragtet periode, som ville begynde i 2019 eller 2018 og afspejle normale forretningsbetingelser, således at den ekstraordinære karakter af EU-erhvervsgrenens resultater i 2020 og 2021 ville være synlig i tendenserne for de mikroøkonomiske og makroøkonomiske indikatorer.

(15)

CISA hævdede også, at man i klagen undlod at omhandle en række faktorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, herunder investeringsafkast, evne til at rejse kapital, likviditet, lønninger og eksportresultater. Med hensyn til kvaliteten af den ikkefortrolige udgave af klagen hævdede CISA, at det forhold, at EU-forbruget, markedsandelen og det makroøkonomiske datasæt blev præsenteret som intervaller i stedet for faktiske tal, forhindrede interesserede parter i at besvare påstandene i klagen og derfor tilsidesatte deres ret til forsvar.

(16)

Klageren hævdede, at fokus for vurderingen af væsentlig skade i klagen var baseret på tal på årsbasis, og at der blev fremlagt tendenser på kvartalsbasis som yderligere kontekst og som bevis for trussel om skade. Med hensyn til den ikkefortrolige udgave af klagen hævdede klageren, at skadesoplysningerne blev givet i intervaller for at overholde politikkerne til bekæmpelse af karteldannelse, i henhold til hvilke aggregerede data for at kunne deles skal stamme fra mindst fem virksomheder, og at der kun er fire klagende producenter.

(17)

Med hensyn til påstandene om, at der ikke var tilstrækkelige beviser i klagen for, at EU-erhvervsgrenen led skade, bemærkede Kommissionen, at grundforordningens artikel 5, stk. 2, fastsætter, at relevante (ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, skal vise en forværring, for at der kan fastslås væsentlig skade.

(18)

Det fremgik af klagen, at den gennemsnitlige fortjenstmargen faldt betydeligt i UP for klagen efter en stigning i 2022. Kommissionen bemærkede også, at den ikkefortrolige udgave af klagen indeholdt faktiske tal for klagerens EU-salg, og at de viste et betydeligt fald mellem 2020 og UP for klagen. Det fremgik af tallene for både klagerens produktion og beskæftigelse, at der var et betydeligt fald i denne periode. I modsætning til Steelforces påstand i betragtning 9 fremgik det desuden klart af klagen, at EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt, mens importen fra Kina næsten fordobledes mellem 2020 og UP for klagen. De makroøkonomiske data, der blev fremlagt i intervaller i klagen, viste også en faldende produktion, et faldende salg og et fald i beskæftigelsen. Kommissionen konkluderede derfor, at oplysningerne i klagen kunne betragtes som tilstrækkelige beviser, der tydede på skade.

(19)

Anvendelsen af intervaller i stedet for faktiske tal for fortrolige oplysninger i klagen er almindelig praksis, hvis de er tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre en rimelig forståelse af indholdet af de fortrolige oplysninger. Intervallerne i klagen viste tendensen i den betragtede periode og blev derfor anset for at være tilstrækkeligt detaljerede.

(20)

Med hensyn til Steelforces påstande i betragtning 11 bemærkede Kommissionen, at bilag 12 til den ikkefortrolige udgave af klagen indeholdt en prissammenligning mellem alle klagende EU-producenters salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og prisen på importen fra Kina baseret på statistikker, der viste, at de kinesiske priser var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden for klagen.

(21)

Bilag 12 til klagen indeholdt også de klagende EU-producenters samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, som viste et støt fald i den betragtede periode med et kraftigt fald mellem 2022 og UP for klagen, mens importmængden fra Kina steg betydeligt i samme periode.

(22)

Desuden fremlagde klageren i den fortrolige udgave af klagen individuelle eksempler fra EU-producenter, som var nødt til at sænke deres salgspriser for at kunne sælge deres varer, og klageren sammenfattede kernen i disse fortrolige dokumenter i punkt 194 og 195 i klagen.

(23)

Kommissionen konkluderede derfor, at klageren fremlagde tilstrækkelige beviser for prisunderbud, skade hvad angår mængde og pristryk i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, til at undersøgelsen kan indledes.

(24)

Kommissionen bemærkede, at den undersøgelsesperiode, der anvendes i forbindelse med klager, ofte er en anden end den, der anvendes i selve proceduren, på grund af den tid, der forløber mellem klagens indgivelse og indledningen af undersøgelsen. Grundforordningen fastsætter ikke nogen retlig forpligtelse vedrørende perioden for oplysningerne i klagen, men fastsætter, at den skal indeholde oplysninger, der er rimeligt tilgængelige for klageren. Kommissionen fandt, at oplysningerne i klagen var tilstrækkeligt aktuelle til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(25)

Hvad angår den betragtede periode for skadestendenserne, bemærkede Kommissionen, at i lighed med sædvanlig praksis analyserede den skadesindikatorerne for de fire år, der gik forud for UP, og at virkningerne af covid-19-pandemien blev vurderet i analysen af skade og årsagssammenhæng i betragtning 235, 293, 300 og 323 Kommissionen konkluderede følgelig, at den betragtede periode var egnet med hensyn til at vurdere skadestendenserne.

(26)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at EU-erhvervsgrenen led skade, at importen fra Kina skete til dumpingpriser, og at der var en årsagssammenhæng mellem dumping og skade. Kommissionen var af den opfattelse, at disse beviser var tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen, og afviste de øvrige parters argumenter i denne henseende.

(27)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(28)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af et repræsentativt udsnit med hensyn til produktion og salgsmængde af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden og den geografiske placering. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 80 % af den anslåede samlede produktion i Unionen og for mere end 70 % af det anslåede samlede salg i Unionen af samme vare. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(29)

Da der ikke blev modtaget bemærkninger til den foreløbige stikprøve, bekræftede Kommissionen, at den også var den endelige stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(30)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(31)

Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(32)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Kinas faste repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(33)

Der var 11 eksporterende producenter i Kina, der afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(34)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(35)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering ("GOC").

(36)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råvarepriser i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råvarepriserne med henblik på at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse. Kommissionen fremsendte derfor supplerende spørgeskemaer i den forbindelse til GOC.

(37)

Spørgeskemaerne til de eksporterende producenter, EU-producenterne, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugerne blev gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(38)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og to brugere. Derudover modtog den et spørgeskema vedrørende makroøkonomiske data fra klageren.

(39)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter — Tata Steel IJmuiden BV, IJmuiden, Nederlandene — ThyssenKrupp Rasselstein GmbH, Andernach, Tyskland — Arcelor Mittal España SA, Aviles, Spanien, og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed: — Arcelor Mittal Avellino & Canossa S.p.a., Milano, Italien Importører — Steelforce Packaging BV, Antwerpen, Belgien Eksporterende producenter — Baoshan Iron and Steel Co., Ltd., Shanghai — WISCO Nippon Steel Tinplate Co., Ltd, Wuhan — Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd, Caofeidian

(40)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2023 til den 30. marts 2024 ("undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(41)

Den undersøgte vare er fladvalsede produkter af tin, af jern og ulegeret stål, overtrukket eller belagt med tin, også overtrukket med et plastmateriale og/eller lakeret ("hvidblikprodukter"), i øjeblikket henhørende under 7210 11 00 , 7210 12 , ex 7210 70 , 7210 90 40 , ex 7210 90 80 , 7212 10 og ex 7212 40 (Taric-kode 7210 70 10 15, 7210 70 80 20, 7210 70 80 92, 7210 90 80 20, 7212 40 20 10, 7212 40 80 12, 7212 40 80 30, 7212 40 80 80 og 7212 40 80 85) ("den undersøgte vare").

(42)

Hvidblikprodukter er et emballagemateriale, der hovedsagelig anvendes til fremstilling af dåser af hvidblik. De er en del af stålsektoren, da de hovedsagelig fremstilles af koldvalsede stålruller, som derefter ved elektroplettering belægges med tin.

(43)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina ("den pågældende vare").

(44)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og — den undersøgte vare produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(45)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(46)

En eksporterende producent, Baosteel Group, og CISA anmodede begge om en vareudelukkelse for dobbeltreducerede hvidblikprodukter ("DRT-produkter"). De hævdede begge, at DRT-produkter har en særskilt produktionsproces og anderledes fysiske egenskaber sammenlignet med andre hvidblikprodukter, idet de er tyndere, fladere og lettere at forarbejde, samtidig med at de har en højere flydespænding. DRT-produkter har desuden sine egne produktionsstandarder (DIN EN 10203, DIN EN 10202 og JIS G3303), og Baosteel Group hævdede, at der er en forsyningsmangel på sådanne hvidblikprodukter i Unionen.

(47)

CISA anmodede desuden om også at udelukke hvidblikprodukter, der er trukket og strækningsreduceret ("DIT-produkter"), fra varedækningen. Den hævdede, at produktionen af DIT omfatter strækningsreduktion af det produkt, der allerede er trukket ud i en cylinder, en proces, der reducerer vægtykkelsen, samtidig med at cylinderens diameter bevares. Dette gør dåserne lette og stærke nok til at modstå interne belastninger og skræddersyet til deres hovedanvendelsesformål, nemlig anvendelsen som dåser til kulsyreholdige drikkevarer. CISA hævdede, at DIT-produkter, og andre hvidblikprodukter derfor ikke er substituerbare, og fremhævede, at DIT-produkter også har deres egen produktionsstandard (DIN EN 10202). CISA hævdede endvidere, at EU-efterspørgslen efter DIT-produkter ofte overstiger udbuddet, og påpegede, at det amerikanske handelsministerium ("DOC") har accepteret denne udelukkelse under Section 232-foranstaltningerne vedrørende stål og aluminium (Section 232 of the US Trade Expansion Act of 1962).

(48)

Klageren anfægtede disse påstande, og de blev ikke understøttet af nogen brugere. Klageren hævdede, at DRT-produkter blev fremstillet på samme produktionslinje og -udstyr, og hvor den eneste specificitet er en højere rullehastighed i processens sidste fase. Endvidere omfatter standarderne DIN EN 10203, DIN EN 10202 og JIS G3303 ikke kun DRT-produkter, men også enkelt koldvalsede hvidblikprodukter, mens EU-producenternes kataloger viser, at DRT-produkter og enkelt koldvalsede hvidblikprodukter ofte har samme anvendelsesformål. Desuden hævdede klageren, at det forhold, at visse importører i Amerikas Forenede Stater fik en midlertidig tilladelse fra US Bureau of Industry and Security til at importere DIT-produkter på grundlag af den manglende amerikanske produktion af denne type hvidblikprodukter, ikke har nogen betydning for denne undersøgelse.

(49)

Baosteel Group og CISA fremlagde ikke beviser, og Kommissionen kunne derfor ikke konkludere, at DRT-produkter har særlige fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber, der ville berettige en udelukkelse heraf fra varedækningen. Samtidig er de klart omfattet af varedefinitionen i afsnit 2 i indledningsmeddelelsen. Dobbeltreducerede hvidblikprodukter er derfor en del af den pågældende vare og dermed omfattet af undersøgelsen. Punkt 28, 30 og 32 i klagen omhandler og behandler specifikt dobbeltereducerede hvidblikprodukter i produktionsprocessen, samtidig med at strukturen i varekontrolnumrene i spørgeskemaerne har en tykkelseskategori ("op til 0,179 mm"), som omfatter de dobbeltereducerede hvidblikprodukter . Kommissionen besluttede derfor foreløbigt at afvise denne anmodning.

(50)

Hvad angår DIT-produkter såvel som for dobbeltreducerede hvidblikprodukter, omfatter produktionsstandarden DIN EN 10202 (som de begge har til fælles) ikke kun denne bestemte varetype. Desuden fremgår det af producenternes kataloger, at de sælger dåser af DIT-produkter til emballageindustrien for føde- og drikkevarer, dvs. til de samme brugere som for andre typer af hvidblikprodukter. Selv om produktionen af DIT-produkter omfatter et specifikt trin i processen, tyder dette ikke på, at de på ingen måde ville være omfattet af varedefinitionen i afsnit 2 i indledningsmeddelelsen. Endelig kan det anføres, hvad angår Amerikas Forenede Staters udelukkelse af denne vare i henhold til Section 232-foranstaltningerne, at denne beslutning blev truffet inden for en retlig ramme, der adskiller sig helt fra den foreliggende undersøgelse. Under alle omstændigheder blev denne beslutning truffet, fordi der ikke var en tilstrækkelig produktion af DIT-produkter af tilfredsstillende kvalitet i USA, hvilket ikke er påvist at være tilfældet for Unionen. Kommissionen afviste derfor foreløbigt denne anmodning.

(51)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(52)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af hvidblikprodukter. Der var 11 eksporterende producenter, som indsendte de relevante oplysninger.

(53)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere beviser i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(54)

Der blev ikke modtaget svar fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(55)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(56)

Den 19. august 2024 underrettede Kommissionen ved et notat ("det første notat") de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af hvidblikprodukter. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden Argentina, Brasilien, Malaysia, Thailand og Tyrkiet som mulige egnede repræsentative lande.

(57)

Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra klageren og de kinesiske eksporterende producenter Baoshan Iron and Steel og WISCO-Nippon Steel ("Baosteel Group") og Shougang Jingtang United Iron and Steel Co., Ltd. ("Shougang Jingtang" eller "Shougang"). Disse bemærkninger blev behandlet i det andet notat og er sammenfattet nedenfor.

(58)

Eurofer anmodede Kommissionen om at anvende Brasilien som et repræsentativt land som anført i klagen og, hvis dette ikke var muligt, at anvende Argentina.

(59)

Kommissionen afviste Brasilien som et repræsentativt land i det første notat, da producenten af hvidblikprodukter i klagen ikke var rentabel i 2023, og Eurofer ikke fremlagde et alternativ.

(60)

I det første notat tog Kommissionen Argentina i betragtning som et egnet repræsentativt land og ville overveje det igen i det andet notat.

(61)

Eurofer fremsatte også bemærkninger om anvendelsen af Malaysia, Thailand og Tyrkiet som et repræsentativt land og hævdede, at asiatiske lande og andre nabolande, herunder Tyrkiet, er hårdt ramt af import af billigt stål fra Kina, og at både Tyrkiet og Malaysia har igangværende antidumpingundersøgelser rettet mod varmvalset stål fra Kina. Eurofer hævdede desuden, at Malaysia har licenskrav hvad angår eksport af jernmalm, og at der i årsrapporterne fra malaysiske producenter anvendes et andet regnskabsår end i Kina. Hvad angår Thailand hævdede Eurofer, at BNP pr. indbygger er mindre end halvdelen af BNP i Kina, at markedet for dampkul i Thailand er fordrejet, og at der ikke er umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2023 for nogen thailandsk producent af den undersøgte vare. Eurofer hævdede vedrørende Tyrkiet, at dets kulmarked er fordrejet af importen fra Rusland. Ingen af disse bemærkninger ville dog udelukke nogen af landene fra at komme i betragtning i det andet notat.

(62)

Baosteel Group tilsluttede sig Kommissionens afvisning af Brasilien som repræsentativt land og bekræftede de vanskeligheder, der var konstateret i det første notat vedrørende anvendelsen af Argentina som følge af den manglende import af koldvalset stål og den urimeligt høje fortjeneste hos den identificerede producent af hvidblikprodukter, og af Tyrkiet på grund af den høje import fra Rusland af forskellige typer produktionsfaktorer, og bemærkede, at enten Malaysia eller Thailand kunne være egnede.

(63)

Shougang tog Kommissionens argumenter i det første notat til efterretning og bemærkede, at Argentina eller Thailand kunne være egnede kandidater til at være et repræsentativt land.

(64)

Den 18. oktober 2024 underrettede Kommissionen ved endnu et notat ("det andet notat") de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Malaysia som det repræsentative land.

(65)

Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger ("SA&G-omkostninger") samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Perusahaan Sadur Timah Malaysia (Perstima) Berhad, som er en producent i det repræsentative land.

(66)

Der blev modtaget bemærkninger fra "Baosteel Group:" og Shougang Jingtang United Iron and Steel.

(67)

Baosteel Group fremsatte specifikke bemærkninger om anvendelsen af særlige referenceværdier for råmaterialer, som vil blive behandlet nedenfor. De fremsatte også bemærkninger til beregningen af SA&G-omkostningerne for den virksomhed, der var udvalgt til denne datakilde.

(68)

Shougang Jingtang fremsatte også bemærkninger til anvendelsen af bestemte referenceværdier, som også vil blive behandlet nedenfor.

(69)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at "den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet" .

(70)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: "Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier" , og "skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste" ("salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger" benævnes i det følgende "SA&G-omkostninger").

(71)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(72)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(73)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne .

(74)

Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke blot stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led .

(75)

Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne .

(76)

Kommissionen konkluderede, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket således skaber fordrejninger, når der opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina .

(77)

På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(78)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende jern- og stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(79)

Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i klagen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations ("rapporten"), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare.

(80)

Kommissionen supplerede yderligere beviserne med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(81)

I klagen, der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om "Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations", som første gang blev offentliggjort den 20. december 2017 , samt til den ajourførte rapport, hævdedes det, at Kinas økonomiske model er baseret på visse grundlæggende aksiomer, herunder begrebet "socialistisk markedsøkonomi", det kinesiske kommunistpartis ("CCP") førende rolle eller det komplekse industrielle planlægningssystem, som giver mulighed for og tilskynder til en lang række statslige indgreb.

(82)

Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes. Eftersom de kinesiske markeder for stålprodukter er påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af grundlaget for den kinesiske økonomiske model, konkluderedes det i klagen, at den normale værdi bør fastsættes ved hjælp af ikkefordrejede produktionsomkostninger i et repræsentativt land.

(83)

Klagen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. I tilgift til henvisningerne til de tilsvarende dele af rapporten blev det i klagen påpeget, at: — i stålsektoren, hvor varmvalsede flade produkter af stål er langt det største inputmateriale i produktionen af den undersøgte vare, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra de kinesiske statslige myndigheders side. Desuden agter de statslige myndigheder at konsolidere 60 % til 70 % af jern- og stålproduktionen i omkring ti store virksomheder inden 2025. Mange af de største producenter af den undersøgte vare er statsejede. De foreliggende oplysninger tyder dermed på, at producenter af den undersøgte vare i Kina er underlagt samme ejerskab, kontrol eller politiske tilsyn eller vejledning fra GOC's side og således ikke drives i overensstemmelse med markedsprincipperne — i 2017 fandtes der particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og CCP-organisationerne pressede i stigende grad på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler er generelt gældende inden for den kinesiske økonomi, herunder for producenter af hvidblikprodukter og leverandører af inputmaterialer hertil — der foreligger offentligt tilgængelige oplysninger, der viser forbindelserne mellem kinesiske stålproducenter og lokale/regionale myndigheder i Kina, f.eks. den halvårlige rapport for 2016 fra virksomheden Baoshan Iron and Steel Ltd — GOC har indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte særlige industrier, herunder produktionen af den undersøgte vare og indkøb af råmaterialer til fremstilling heraf (hovedsagelig varmvalsede flade produkter). Kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter af stål nød godt af fordele under en række subsidieordninger som en del af en støttet industri, jf. kataloget over retningslinjer for omstrukturering af industrien (2011-udgaven) (ændret i 2013) — kinesiske producenter af hvidblikprodukter påvirkes af fordrejningerne af lønomkostningerne, både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når de har adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er genstand for fordrejede lønomkostninger) — GOC's betydelige indgriben i det finansielle system har ført til, at markedsvilkårene er blevet hårdt ramt, herunder i den kinesiske industri for hvidblikprodukter — ud over at den undersøgte vare påvirkes af væsentlige fordrejninger, påvirkes alle inputomkostninger (herunder varmvalsede flade produkter af stål og de underliggende råmaterialer (dvs. jernmalm, koks, skrot og ferrolegeringer), tin, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) også af væsentlige fordrejninger.

(84)

I sektoren for den undersøgte vare, dvs. jern- og stålsektoren, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Eksempler herpå er Ansteel Group og Baowu Steel Group , som begge er statsejede virksomheder under det centrale SASAC, Baotou Steel Group, som er en statsejet virksomhed, der ejes de statslige myndigheder i Indre Mongoliet og Shougang Group , en statsejet virksomhed, som helt ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd .

(85)

Der findes måske ikke specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, men sektoren repræsenterer en delsektor af jern- og stålindustrien, og undersøgelsesresultaterne vedrørende jern- og stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare.

(86)

De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende jern- og stålsektoren bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med de statslige myndigheders politikker. Dette er illustreret i MIIT's vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, hvori der opfordres til yderligere konsolidering af det industrielle grundlag og en betydelig forbedring af moderniseringsniveauet i industrikæden .

(87)

Denne vejledende udtalelse kræver specifikt, at GOC "[f]remmer fusioner og omstruktureringer af virksomheder. Førende virksomheder i industrien tilskyndes til at gennemføre fusioner og omstruktureringer og oprette en række superstore stålvirksomhedsgrupper i verdensklasse. Med udgangspunkt i industriens dominerende virksomheder skal der fremdyrkes 1-2 specialiserede førende virksomheder inden for området rustfrit stål og specialstål (...)."

(88)

Et andet eksempel på GOC's hensigt om at gribe ind i sektoren findes i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien ("den 14. femårsplan"), ifølge hvilken sektoren vil "tilslutte sig kombinationen af markedslederskab og statslig fremme" og vil "dyrke en gruppe førende virksomheder med økologisk lederskab og central konkurrenceevne" , og også i MIIT 2023-arbejdsplanen for stabil vækst i stålindustrien , som fastsætter følgende mål: "I 2023 [...] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien fortsat stige stabilt, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og værditilvæksten i industrien skal være på over 4 %".

(89)

Arbejdsplanen omhandler også en offentlig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: "[t]ilskynde førende virksomheder i industrien til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale produktionskapacitet for jern- og stål. Støtte førende, specialiserede virksomheder, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien. Tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale [...] fusioner og omstruktureringer [...]. Overveje at yde større politisk støtte med henblik på kapacitetserstatning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer."

(90)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen i sektoren kan ses på provinsniveau, f.eks. i Hebei, hvor provinsmyndigheden offentliggjorde den treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden i 2020. I planen kræves det, at myndigheden "løbende skal indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper med indflydelse på hjemmemarkedet"og at" udvide genbrugs- og cirkulationskanaler for stålskrot yderligere, styrke screening og klassificering af skrotstål" .

(91)

Heibeis plan for stålsektoren fastsætter følgende: "Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled".

(92)

Henans plan for gennemførelse af omstilling og opgradering af stålindustrien under den 14. femårsplan omhandler "opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser […], opførelse af seks karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og forbedring af industriens størrelse, intensivering og specialisering. Blandt disse vil produktionskapaciteten for råjern i Anyang senest i 2025 blive holdt under 14 mio. ton, og produktionskapaciteten for råstål vil blive holdt under 15 mio. ton" .

(93)

Der kan også ses yderligere industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. Jiangsu , Shandong , Shanxi , Liaoning Dalian og Zhejiang .

(94)

Et andet eksempel på GOC's effektive styring gennem planerne er, at Ansteel Group udsendte en meddelelse fra partikomitéen i Ansteel Group Co., Ltd. om samvittighedsfuldt at undersøge, offentliggøre og gennemføre ånden i partiets 20. nationalkongres . I meddelelsen hævdes det, at Ansteel Group samvittighedsfuldt vil gennemføre de vejledende planer og præsentere dem bedre for partimedlemmer, ledere og ansatte i hele gruppen.

(95)

Med hensyn til GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, og i betragtning af at den undersøgte vare repræsenterer en undersektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger vedrørende stålproducenterne også relevante for den undersøgte vare.

(96)

F.eks. fungerer bestyrelsesformanden og generaldirektøren for Baoshan Iron and Steel Ltd., som er en producent af hvidblikprodukter, hvis kontrollerende aktionær er Baowu Steel Group, også som henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen .

(97)

Formanden for bestyrelsen for Wuhan Iron and Steel Group, der også kontrolleres af Baowu Steel Group, fungerer ligeledes som sekretær for partikomitéen .

(98)

Desuden afholdt "Wuhan Iron and Steel Group den tiende centraliserede studie- og diskussionsrunde i partikomitéens teoristudiegruppe i 2022 for at formidle og studere ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde og fremme gennemførelsen af beslutninger og ordninger fra partiets 20. nationalkongres og ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde i Wuhan Iron and Steel Group. [Den] generelle repræsentant for China Baowu Wuhan Headquarters, sekretær for partikomitéen og formand for Wuhan Iron and Steel Group, ledede mødet og fremsatte krav til gennemførelse af kravene fra den centrale partikomité, partikomitéen fra Hubei-provinsen og partikomitéen for China Baowu og den videre gennemførelse af ånden fra den centrale konference om økonomisk arbejde" .

(99)

Formanden for bestyrelsen for Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, fungerer også som virksomhedens partisekretær, og virksomhedens administrerende direktør og formanden for virksomhedens fagforening er begge vicepartisekretærer .

(100)

Endelig fungerer bestyrelsesformanden i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær i virksomhedens partikomité .

(101)

I visse tilfælde illustrerer en virksomheds vedtægter en loyalitet over for CCP. Eksempelvis hedder det i artikel 134 i vedtægterne for producenten af hvidblikprodukter, Baoshan Iron and Steel Ltd., at "[e]n virksomheds partikomité udfører sine opgaver i overensstemmelse med det kinesiske kommunistpartis forfatning og andre partibestemmelser: 1) sikre og føre tilsyn med gennemførelsen af partiets og statens politikker i virksomheden" .

(102)

I artikel 3 i vedtægterne for China Foundry Association fastsættes det, at sammenslutningen accepterer de respektive partienheders forretningsvejledning, tilsyn og ledelse, f.eks. SASAC og ministeriet for civile anliggender, og fastlægger de nødvendige betingelser for deltagelse .

(103)

En tilsvarende bestemmelse findes i artikel 3 i vedtægterne for China Iron and Steel Association , som store jern- og stålproducenter er medlemmer af.

(104)

Der findes politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, i jern- og stålsektoren, og som generelt finder anvendelse på den undersøgte vare, da den undersøgte vare udgør en af delsektorerne.

(105)

Jern- og stålindustrien betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri . Det bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning .

(106)

I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på jern- og stålindustrien, anføres sektoren som "fundamentet for realøkonomien" og "et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel", og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af sektoren i perioden 2021-2025, f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling .

(107)

Arbejdsplanen for stabil vækst i stålindustrien (se betragtning 88) viser, hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: "[s]tøtte stålvirksomheder for nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikter og vækstindustrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den "14. femårsplan" i forskellige regioner og gøre sit bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, f.eks. skibsbygning, transport, byggeri og anlæg, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål" .

(108)

For så vidt angår jernmalm, som er et vigtigt råmateriale, der anvendes til produktion af den undersøgte vare, har staten desuden i henhold til den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien planer om "rationelt at udvikle indenlandske mineralressourcer. Styrke udvindingen af jernmalm [...], gennemføre præferentielle skattepolitikker, tilskynde til indførelse af avanceret teknologi og avanceret udstyr for at reducere produktionen af fast mineaffald" , hvilket vil føre til etablering af et system for reserver af jernmalmsproduktion og mineraljord, som vil "blive en vigtig foranstaltning til stabilisering af markedsprisen på jernmalm og garantere sikkerheden i industrikæden" .

(109)

På lokalt plan, f.eks. i Hebei-provinsen, planlægger myndighederne følgende for jern- og stålsektoren: "nye subsidier i form af finansielle tilskud til nye investeringsprojekter, undersøge mulighederne for og vejlede finansielle institutioners formidling af lavt forrentede lån til jern- og stålvirksomheder for at give dem mulighed for at skifte til nye industrier og samtidig yde subsidier i form af rabatter" .

(110)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til produktion af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger forhindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(111)

I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i jern- og stålsektoren ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(112)

Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) .

(113)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt beviser for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led.

(114)

Arbejdsplanen for stabil vækst illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: "Tilskynde finansielle institutioner til aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for kontrol og bæredygtighed i virksomheden". Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(115)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(116)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv.

(117)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(118)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(119)

I løbet af undersøgelsen blev der indsendt bemærkninger fra CISA og Baoshan Iron and Steel Ltd.

(120)

For det første gjorde CISA gældende, at rapporten ikke opfylder standarderne for upartiske og objektive beviser og beviser med tilstrækkelig beviskraft. CISA fremførte, at det forhold, at rapporten er udarbejdet med et bevidst mål for øje, nemlig at gøre det lettere for EU-erhvervsgrenene at indgive en klage på området for handelsforanstaltninger, automatisk fjerner enhver sandsynlighed for en upartisk og objektiv analyse af den kinesiske økonomi.

(121)

CISA gjorde også gældende, at rapportens beviskraft er tvivlsom, da der i rapporten bevidst udelades faktiske forhold, elementer og konklusioner, som kunne være i modstrid med eller svække det delvise formål med dens udarbejdelse.

(122)

CISA hævdede også, at Kommissionen ikke kan basere sig på tidligere sager for at finde positive beviser for dumpingpraksis i den nuværende undersøgelse, sådan som klageren har gjort for at bevise forekomsten af væsentlige fordrejninger. Bevisbyrden i forbindelse med antidumpingundersøgelser kræver, at en undersøgelsesmyndighed positivt fastslår, at der foreligger dumpingpraksis.

(123)

Hvad angår CISA's påstand om, at rapporten ikke er objektiv, og at den er partisk, bemærkede Kommissionen, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførlige og objektive beviser, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske studier og artikler fra forskere og andre pålidelige uafhængige kilder. Rapporten har været offentliggjort siden december 2017, således at alle interesserede parter ville have rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og de beviser, den er baseret på.

(124)

Kommissionen har siden gennemgået rapporten og offentliggjort en ajourført udgave i april 2024, som omhandlet i betragtning 81 . CISA fremlagde ingen indsigelser vedrørende indholdet og beviserne i rapporten. Påstanden blev derfor afvist.

(125)

Klagere kan endvidere basere sig på beviser og undersøgelsesresultater fra tidligere undersøgelser, i det omfang de er relevante, og deres lovlighed ikke er blevet tilsidesat af en retslig myndighed. Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, sikrer, at procedurerne er neutrale og upartiske, og at alle parters ret til forsvar respekteres under hele undersøgelsen.

(126)

Kommissionen bemærker, at klagernes mulighed for at fremsætte påstande og beviser om mulige fordrejninger af priser og omkostninger i lande, hvor der muligvis forekommer væsentlige fordrejninger fra statens side, ikke kan fortolkes som en urimelig og uretfærdig praksis, der tilskynder til at fremsætte sådanne påstande.

(127)

Kommissionens fastlæggelse af den faktiske eksistens og påvirkning af væsentlige fordrejninger og den deraf følgende anvendelse af den metode, der er foreskrevet i artikel 2, stk. 6a, litra a), finder desuden sted på tidspunktet for den foreløbige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger som følge af en undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(128)

For det andet fremførte CISA og Baoshan Iron and Steel Ltd., at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, synes at være uforenelig med WTO's antidumpingaftale. Artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale anerkender ikke begrebet væsentlige fordrejninger, og den tillader ikke anvendelse af data fra et egnet repræsentativt land eller internationale priser til at beregne den normale værdi. Nærmere bestemt tillader WTO's antidumpingaftales artikel 2.2 kun, at der anvendes produktionsomkostninger i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste ved beregningen af den normale værdi.

(129)

Baoshan Iron and Steel Ltd. fremførte, at de væsentlige fordrejninger i eksportlandet ville skulle henhøre under definitionen enten af salg, der ikke fandt sted i "normal handel", eller af en "særlig markedssituation", men at begrebet væsentlige fordrejninger ikke henhører under nogen af disse kategorier.

(130)

Ifølge CISA og Baoshan Iron and Steel Ltd. synes grundforordningens artikel 2, stk. 6a, at være uforenelig med artikel 2.2.1.1 og med appelinstansens fortolkning heraf i sagen EU — Biodiesel (Argentina) (DS473) ("EU — Biodiesel"), hvori det blev fastslået, at undersøgelsesmyndighederne skal anvende de vareomkostninger, som producenter eller eksportører faktisk har haft, til beregningen af beregnede normale værdier.

(131)

CISA og Baoshan Iron and Steel Ltd anmodede således Kommissionen om at acceptere de priser og omkostninger på hjemmemarkedet, som de samarbejdsvillige kinesiske eksportører havde indberettet, og afviste dermed forekomsten af påståede væsentlige fordrejninger.

(132)

Kommissionen var af den holdning, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser og den retspraksis, som CISA og Baoshan Iron and Steel Ltd har henvist til. WTO-rapporten om sagen EU — Biodiesel vedrørte fra starten ikke anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men en specifik bestemmelse i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Endvidere giver WTO-lovgivningen som fortolket af appelorganet i sagen EU — Biodiesel mulighed for at anvende data fra et tredjeland, med behørig justering, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi.

(133)

Under alle omstændigheder har EU-domstolenes retspraksis allerede bekræftet, at selv om grundforordningens artikel 2, stk. 6a, fastsætter en "særlig ordning, der fastsætter reglerne for beregning af den normale værdi af eksport fra lande, i hvilke det er godtgjort, at der foreligger væsentlige fordrejninger på hjemmemarkedet i den i samme bestemmelse anvendte betydning", indeholder WTO-retten imidlertid ikke særlige regler for beregning af den normale værdi i sådanne situationer . Argumenterne fra CISA og Baoshan Iron and Steel Ltd. kan dermed ikke tages til følge.

(134)

Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet.

(135)

Kommissionen afviste derfor denne påstand fremsat af CISA og Baoshan Iron and Steel Ltd.

(136)

I betragtning af ovenstående beregnede Kommissionen derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(137)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land. — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(138)

Som forklaret i betragtning 56 og 64 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi.

(139)

I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og der gennemgås også de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Malaysia som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(140)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Argentina, Brasilien, Malaysia, Tyrkiet og Thailand som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som "mellemindkomstlande i den øverste halvdel" ud fra bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(141)

Det første og det andet notat omhandler Kommissionens undersøgelse for at finde umiddelbart tilgængelige offentlige data i de mulige repræsentative lande. Disse data vedrørte den virksomhed, der blev kilden til beløbene for SA&G-omkostninger samt fortjeneste, og de data, der er nødvendige for de referenceværdier, der skal bruges til at beregne den normale værdi.

(142)

I det første notat blev det konstateret, at der var umiddelbart tilgængelige data fra producenter af hvidblikprodukter i Argentina, Brasilien, Malaysia, Tyrkiet og Thailand, som ville betyde, at disse lande var egnede repræsentative lande. Det blev dog konstateret, at producenten af hvidblikprodukter i Brasilien ikke var rentabel i 2023, og at Brasilien ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(143)

I det første notat analyserede Kommissionen også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til de fire potentielle repræsentative lande.

(144)

Analysen viste, at importen til Tyrkiet af de vigtigste produktionsfaktorer (varmvalset stål, koldvalset stål, koks, kokskul, gaskul, dampkul og råjernsbriketter (hot briquetted iron)) blev påvirket af en betydelig import fra Den Russiske Føderation ("Rusland"). Alle disse produktionsfaktorer blev bl.a. pålagt sanktioner af Unionen efter den omfattende invasion af Ukraine, og de store eksportmarkeder var derfor ikke tilgængelige for producenterne af disse inputmaterialer. Dette øgede igen den tilsvarende uudnyttede kapacitet i Rusland og påvirkede potentielt priserne på eksport til andre markeder i Ruslands nærhed, herunder Tyrkiet, der fortsat var åben for den pågældende eksport.

(145)

Overkapaciteten i forbindelse med den russiske stålproduktion er beskrevet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om "Significant Distortions in the Economy of the Russian Federation for the Purposes of Trade Defence Investigations" . Derudover er der planlagt en yderligere forøgelse af stålkapaciteten i de kommende år .

(146)

Kommissionen bemærkede også, at Republikken Tyrkiets handelsministerium indførte antidumpingtold på importen af varmvalsede flade produkter af stål fra Kina, Indien, Japan og Den Russiske Føderation i oktober 2024 ved kommuniké 2024/33 . Handelsministeriet analyserede i sin undersøgelse virkningen af importen fra Rusland på stålindustrien i Tyrkiet og anførte, at denne import lagde et pres på priserne i den indenlandske produktionssektor med en sats på mellem 15 % og 20 %. Varmvalsede flade produkter af stål er en af de vigtigste produktionsfaktorer i forbindelse med den undersøgte vare.

(147)

For så vidt angår kul har Rusland verdens næststørste kulreserver og har udvidet sin produktion i det seneste årti på grund af en stigende eksport . I kombination med sanktionerne har denne omstændighed sænket prisen på eksporten fra Rusland, og importen fra Tyrkiet af russisk kul er steget betydeligt i de seneste år .

(148)

Kommissionen konkluderede derfor, at priserne på de vigtigste produktionsfaktorer i Tyrkiet var fordrejede, og at landet ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(149)

I det første notat blev det også anført, at Argentina ikke havde import af koldvalset stål, som er et vigtigt inputmateriale til fremstilling af hvidblikprodukter til ikkeintegrerede producenter. Følgelig blev det i det andet notat konkluderet, at Argentina ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(150)

Den samme analyse viste, at Malaysia kunne anvendes som et egnet repræsentativt land, da dets import af de vigtigste produktionsfaktorer, bortset fra dampkul, ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 .

(151)

Selv om Tyrkiet og Argentina ikke kunne betragtes som egnede repræsentative lande på grund af de forhold, der er anført i betragtning 144 og 149, ajourførte Kommissionen i det andet notat de tilgængelige oplysninger om producenterne af hvidblikprodukter i disse lande og i Malaysia og Thailand og konstaterede, at producenterne i Argentina, Malaysia og Tyrkiet var rentable i 2023. Den thailandske producent befandt sig reelt set i en situation med break-even med en fortjeneste på under 0,5 % af omsætningen, og det blev ikke anset for at være en rimelig fortjeneste.

(152)

Følgelig blev det i det andet notat anført, at Kommissionen agtede at anvende Malaysia som et egnet repræsentativt land og Perusahaan Sadur Timah Malaysia (PERSTIMA) Berhad ("Perstima"), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, som kilde til ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi.

(153)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til disse valg.

(154)

Ingen af de interesserede parter fremsatte et andet forslag vedrørende et repræsentativt land eller en anden virksomhed som kilde til SA&G-omkostninger og fortjeneste. Der blev imidlertid modtaget specifikke bemærkninger hvad angår visse produktionsfaktorer og beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste, som behandles nærmere nedenfor.

(155)

Da det blev fastslået, at Malaysia var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum, eftersom denne bestemmelse forudsætter, at der er mere end ét egnet land.

(156)

Ud fra ovenstående analyse opfyldte Malaysia de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(157)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer, f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(158)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende nationale kilder til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft og energi .

(159)

I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at visse produktionsfaktorer, der var indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som fremlagde fuldstændige oplysninger, havde en ubetydelig indvirkning på de samlede produktionsomkostninger. Som følge heraf blev disse poster samlet under kategorien "hjælpematerialer".

(160)

Kommissionen beregnede hjælpematerialernes procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(161)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for hvidblikprodukter Produktionsfaktor Varekode(r) Kilde Pris i CNY Måleenhed RÅMATERIALER OG INPUTMATERIALER Jernmalmpulver 26011110 26011190 GTA 447,48 ton Jernmalmpellets 26011210 26011290 GTA 5 267,14 ton Varmvalset stål 72082711 72082719 72082791 72082799 Fastmarkets 4 362,17 ton Koldvalset stål 72091810 72091891 72091899 GTA 6 722,64 ton Tinbarrer 800110 GTA 193 952,02 ton Koks 27040010 27040020 27040030 GTA 2 806,79 ton Kokskul 27011210 GTA 1 795,22 ton Gaskul 27011290 GTA 3 874,58 ton Dampkul 270111 Verdensbanken 1 085,39 ton Pulveriseret kul 270111 Fastmarkets 1 290,12 ton Skrot af aluminium 7602 GTA 12 837,19 ton Ferromolybdæn 720270 Fastmarkets 357 848,05 ton Råjernsbriketter 720310 GTA 3 307,83 ton Mangan 81110010 81110090 Fastmarkets 14 482,42 ton Stålslagge 2619 GTA 1 034,69 ton Stålskrot 720449 GTA 3 062,40 ton Arbejdskraft Department of Statistics (statistikmyndighed) 35,42 pr. arbejdstime ENERGI Elektricitet Tenaga Nasional 0,548 kWh Kulgas Beregnet ud fra naturgas 0,3 kubikmeter Gaskoks Beregnet ud fra naturgas 0,3 kubikmeter Naturgas Energikommission 1,74 kubikmeter Damp Beregnet på grundlag af kul 117,15 ton Vand SPAN 5,48 kubikmeter

(162)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer og på inputmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA på nationalt toldniveau, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger.

(163)

En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 .

(164)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(165)

Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker råmaterialer og inputmaterialer bestemt til eksport, fandt Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(166)

Efter offentliggørelsen af det andet notat anmodede Baosteel Group Kommissionen om at ændre kilden til følgende referenceværdier i stedet for at anvende importdata fra Malaysia: — jernmalmpellets, da de mener, at referenceværdien baseret på hele HS-kode 2601 12 ("jernmalme og koncentrater deraf, agglomereret") "ikke er repræsentativ", og at kilden bør erstattes af S&P Global Atlantic iron ore Blast furnace pellet CP Premium — varmvalset stål, da referenceværdien er højere end det forarbejdede produkt koldvalset stål, og at kilden bør erstattes af S&P Global Platts – HRC CFR Southeast Asia SAE1006 og — koldvalset stål, da referenceværdien omfatter priser, som de anser for at være afvigende værdier, og at kilden bør erstattes af S&P Global Platts – CRC East Asia Import CFR på månedsbasis.

(167)

Baosteel Group mente, at prisen på jernmalmpellets importeret til Malaysia var for høj pr. ton sammenlignet med prisen på hvidblikprodukter pr. ton i Kina, og bemærkede prisforskellen mellem de to underkoder for jernmalmpellets, nemlig "hæmatit" og "andre varer".

(168)

De oplysninger, som Baosteel Group har fremlagt i sin spørgeskemabesvarelse, og som blev indsamlet under kontrolbesøget vedrørende køb af jernmalmpellets, viste, at tariferingen af jernmalmpellets under HS-kode 2601 12 blev foretaget korrekt.

(169)

Importen af jernmalmpellets til Malaysia var af betydelige mængder (over 300 000 ton), og Kommissionen anså derfor referenceværdien på grundlag af importen til Malaysia for at være nøjagtig og repræsentativ.

(170)

Kommissionen afviser derfor Baosteel Groups anmodning om i stedet at anvende referenceværdien "blast furnace pellet", da virksomheden ikke påviste, at dette indeks ville være bedre egnet end importprisen til Malaysia.

(171)

Efter Baosteel Groups bemærkning vedrørende referenceværdien for varmvalset stål var Kommissionen enig i deres vurdering af, at importdata fra Malaysia muligvis ikke er repræsentative, fordi enhedsprisen på varmvalset stål var lavere end enhedsprisen på importen af koldvalset stål. Kommissionen besluttede at erstatte importprisen til Malaysia og i stedet anvende data fra Fastmarkets, nemlig indekset "Steel hot-rolled coil (Japan, Korea, Taiwan-origin), import, CFR Vietnam" som en ikkefordrejet international referenceværdi.

(172)

For koldvalset stål fandt Kommissionen ingen begrundelser for, at den malaysiske importpris ikke var repræsentativ. Desuden omfatter de alternativer, som Baosteel Group har foreslået, "Østasien", og Kommissionen var ikke i stand til at bekræfte, hvorvidt dette indeks omfattede priser på koldvalset stål med oprindelse i Kina, og om det kunne blive fordrejet af disse priser.

(173)

Efter offentliggørelsen af det andet notat anmodede Baosteel Group Kommissionen om at medtage både kalksten og brændt kalk som hjælpematerialer for Baoshan Iron and Steel frem for at anvende en referenceværdi for forbruget af disse produktionsfaktorer i forbindelse med referenceværdien for de malaysiske importpriser.

(174)

Kommissionen accepterede denne anmodning, og både kalksten og brændt kalk blev anset for at være hjælpematerialer.

(175)

Som omhandlet i betragtning 160 beregnede Kommissionen hjælpematerialernes procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(176)

Internt producerede produktionsfaktorer, som kun havde en ubetydelig vægt i de eksporterende producenters samlede produktionsomkostninger og på varetypeniveau, blev endvidere også samlet under hjælpematerialer.

(177)

Efter fremlæggelsen af det andet notat genovervejede Kommissionen kilden til referenceværdien for mangan og pulveriseret kul. På grund af den begrænsede import af mangan til Malaysia og det forhold, at importen af pulveriseret kul ikke blev angivet på et detaljeret niveau i importdataene til Malaysia, besluttede Kommissionen at erstatte importprisen fra Malaysia med en ikkefordrejet international referenceværdi. Kommissionen fandt disse referenceværdier på Fastmarkets. For mangan var det indekset "Manganese 99,7 % electrolytic manganese flake, in-whs Rotterdam, USD/tonne", og for pulveriseret kul var det indekset "PCI low-vol, fob DBCT, USD/wmt".

(178)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(179)

Hvis der fandtes transportomkostninger, angav Kommissionen den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger i forbindelse med de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger.

(180)

Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(181)

Kommissionen anvendte data fra statistikmyndigheden Department of Statistics Malaysia om lønninger inden for fremstillingssektoren i delsektor "24 — fremstilling af basismetaller", der blev offentliggjort i den månedlige fremstillingsstatistik fra marts 2024 . Kommissionen tilføjede derefter arbejdsgiverlønomkostningerne til følgende programmer: — Arbejdstagerpensionskassen (EPF) — Organisationen for sociale sikring (PERKESO) — Systemet til beskæftigelsesforsikring (EIS) — Fonden til udvikling af menneskelige ressourcer (HRDF)

(182)

Kommissionen anvendte de af Tenaga Nasional Berhad offentliggjorte elprisstatistikker, nærmere bestemt dataene for de industrielle elpriser i forbrugsintervallet "Tariff E2 — Medium Voltage Peak/Off-Peak Industrial Tariff" for spidsbelastningsperioder i kWh .

(183)

Prisen på naturgas for virksomheder (industrielle brugere) i Malaysia blev indtil udgangen af 2021 offentliggjort af den malaysiske energikommission (Suruhanjaya Tenaga) .

(184)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende priserne på naturgas fra et dokument på Suruhanjaya Tenagas websted , der indeholder en liste over naturgastakster for 2022 for fire gasanlæg, der er ansvarlige for den industrielle gasforsyning på halvøen Malaysia og Sabah.

(185)

Denne metode blev taget fra en tidligere sag, hvor Malaysia blev anvendt som repræsentativt land. Kommissionen bemærkede dog, at der i den pågældende sag i sidste ende blev anvendt en anden metode, hvorved de priser, der blev offentliggjort på Suruhanjaya Tenagas websted, blev anvendt og derefter inflationsjusteret.

(186)

Efter yderligere overvejelser har Kommissionen besluttet at anvende samme metode ved at anvende Verdensbankens energiinflation til at beregne naturgasprisen for 2023.

(187)

Vandtakster offentliggøres af den nationale kommission for vandforsyning (SPAN) på deres websted efter delstat. Kommissionen anvendte den vandtakst, der blev opkrævet i Johor, og som gjaldt for industrielle brugere ("ikkeindenlandske forsyninger") i 2024 .

(188)

Kommissionen beregnede prisen på kul og gaskoks i Malaysia ud fra prisen på naturgas og under hensyntagen til varmeværdien af de pågældende gasser.

(189)

Kommissionen beregnede prisen på damp i Malaysia ved hjælp af den metode, som det amerikanske energiministerium havde foreslået, baseret på omkostningerne ved det kul, der var nødvendigt for at producere det.

(190)

Kommissionen anvendte prisen på kul som offentliggjort af Verdensbanken til denne beregning.

(191)

I det andet notat bemærkede Kommissionen, at den ville anvende forholdet mellem købet af det "primære" råmateriale og skrottet, hvis der ikke var nogen særskilt toldkode for skrottet set i forhold til det oprindelige råmateriale. Kommissionen har udvidet denne beregningsmetode for forholdet til også at omfatte skrot af stål som et biprodukt, sådan som Shougang Jingtang anmodede om i bemærkningerne.

(192)

Kommissionen har derfor anvendt beregningsmetoden for forholdet for at komme frem til referenceværdien for følgende produktionsfaktor: — Stålskrot — Genanvendt koldvalset stål — Genanvendt varmvalset stål — Egenproduceret elektricitet — Elektricitet opnået ved forkoksning

(193)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal "den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste".

(194)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste foreslog Kommissionen i det andet notat at anvende de finansielle data for 2023 for den malaysiske producent Perstima ved hjælp af deres offentliggjorte årsregnskaber.

(195)

De foreslåede SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fremlagt i det andet notat. Kommissionen modtog bemærkninger til beregningen af begge disse indikatorer fra Baosteel Group.

(196)

Kommissionen var enig med Baosteel Group i, at SA&G-omkostningerne kun skulle bestå af omkostninger i forbindelse med salg og almindelig administration. Kommissionen var også enig i, at Perstimas fortjeneste hovedsagelig var baseret på "andre indtægter" end indtægter fra salg.

(197)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at Perstimas fortjeneste ikke kunne betragtes som rimelig, og at der derfor skulle findes en anden kilde med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.

(198)

Det blev konstateret, at Perstima var den eneste producent af hvidblikprodukter i Malaysia på grundlag af oplysningerne i virksomhedens anmodning til de malaysiske myndigheder om en antidumpingundersøgelse af importen af hvidblikprodukter fra Kina, som blev indledt den 14. august 2024 .

(199)

I henhold til bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit, overvejede Kommissionen derefter virksomheder i andre mellemindkomstlande i den øverste halvdel, som var producenter af varer i samme generelle varekategori som den undersøgte vare, dvs. stålproduktion.

(200)

Kommissionen udvalgte en virksomhed med umiddelbart tilgængelige offentlige regnskaber, der viste et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjenstmargener for den stålproducerende industri, nemlig den thailandske virksomhed Alliance Steel (M) Sdn. Bhd . Virksomheden var rentabel i 2023 (hvilket omfatter tre fjerdedele af undersøgelsesperioden).

(201)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(202)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, der blev oplyst af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(203)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der importerede jernmalm fra lande uden påstande om fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, anvendte Kommissionen den ikkefordrejede pris, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, frem for den referenceværdi, der er fastsat ovenfor på grundlag af de malaysiske importpriser.

(204)

Kommissionen anvendte derefter SA&G-omkostningerne samt fortjenesten for Alliance Steel (M) Sdn. Bhd på produktionsomkostningerne. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 6,6 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 8,1 %.

(205)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(206)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importør eller forhandler i et tredjeland.

(207)

For den eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(208)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(209)

I dette tilfælde blev der foretaget justeringer af prisen for alle omkostninger, som normalt ville blive afholdt af en importør, og som blev afholdt af parter, der var forretningsmæssigt forbundet med eksportøren, og som var involveret i salget af den pågældende vare. De relevante omkostninger omfattede SA&G-omkostninger for de relevante dattervirksomheder, der var involveret i salget, og en nominel fortjeneste, som normalt blev opnået af en importør.

(210)

Kommissionen opkrævede 4,72 % for fortjeneste, dvs. fortjenesten for en samarbejdsvillig ikke forretningsmæssigt forbundet importør af hvidblikprodukter i Den Europæiske Union i undersøgelsesperioden.

(211)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(212)

Der mindes om, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn i form af justeringer for forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn i form af justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(213)

Som forklaret i betragtning 201 blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(214)

Under denne hensyntagen i form af justeringer blev den normale værdi justeret for at tage højde for forskellen i momsbehandlingen mellem hjemmemarkedssalget af hvidblikprodukter og eksporten heraf. De eksporterede varer pålægges 13 % ved eksport, og dette refunderes ikke gennem momssystemet, hvorimod producenten ved et salg på hjemmemarkedet opkræver 13 % moms fra køberen og overdrager beløbet til GOC. Kommissionen fandt ingen grund til at foretage andre justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(215)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt laste- og emballeringsomkostninger.

(216)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(217)

Shougang Jingtang solgte hvidblikprodukter til den første uafhængige kunde i Unionen gennem sin forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed i Hongkong. I betragtning af at handelsvirksomheden fungerede som en agent, der arbejdede på provisionsbasis og blev aflønnet herfor i form af en avance, blev virksomhedens SA&G-omkostninger i Hongkong og en fiktiv fortjeneste på 4,72 % som fastsat i betragtning 210 for opnåede fortjenester derefter fjernet som en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i).

(218)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(219)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhedsgruppe Midlertidig dumpingmargen Baosteel Group: — Baoshan Iron and Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd 14,1 % Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 47,1 %

(220)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(221)

Den pågældende margen blev fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 25,3 %.

(222)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje.

(223)

Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden som fastsat på grundlag af Eurostatdata.

(224)

Kommissionen fandt i dette tilfælde, at samarbejdsgraden er lav, da importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for ca. 61 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(225)

Kommissionen mindede om, at ved indledningsmeddelelsen blev de interesserede parter informeret om, at manglende eller kun delvis samarbejdsvilje kunne føre til konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, hvilket potentielt kunne føre til mindre gunstige resultater for disse parter. Da de interesserede parter klart blev advaret om konsekvenserne af en manglende samarbejdsvilje, og da samarbejdsniveauet i denne sag var særlig lavt, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingtolden på grundlag af en repræsentativ salgsmængde fra Shougang Jingtang til Unionen i undersøgelsesperioden. Dette salg blev anset for at være en passende indikator for dumpingadfærden hos virksomheder, der valgte ikke at samarbejde.

(226)

Restdumpingmargenen blev derfor fastsat til 62,6 %.

(227)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Baosteel Group: — Baoshan Iron and Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd 14,1 % Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 47,1 % Andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven 25,3 % Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 62,6 %

(228)

Den samme vare blev fremstillet af seks EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør "EU-erhvervsgrenen" som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(229)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 2,1 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, nemlig de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra klageren og de tre stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 28 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 80 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(230)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af klagerens besvarelse af makrospørgeskemaet, som så vidt muligt blev krydstjekket med de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter, og importen til Unionen af den pågældende vare fra tredjelande baseret på Eurostat-statistikker.

(231)

EU-forbruget udviklede sig som følger: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Samlet EU-forbrug 2 806 455 2 683 420 2 724 757 2 169 276 2 091 389 Indeks 100 96 97 78 75 Det bundne marked 36 753 38 229 32 774 16 077 15 913 Indeks 100 104 89 44 43 Det frie marked 2 769 702 2 645 191 2 691 983 2 153 199 2 075 477 Indeks 100 96 97 78 75 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat

(232)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(233)

Kommissionen konstaterede, at en ubetydelig del af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse. Som det fremgår af tabel 2, forblev mængderne på det bundne marked ca. 1 % af forbruget på det frie marked i hele den betragtede periode og udviste en faldende tendens. Forbruget på det frie marked udviklede sig på samme måde som det samlede EU-forbrug i hvert år af den betragtede periode.

(234)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er behov for at skelne mellem det bundne og det frie marked, da en eventuel forskel i adfærden på det bundne marked ikke ville være relevant for skadesanalysen i betragtning af det bundne markeds ubetydelige andel af det samlede EU-forbrug.

(235)

I modsætning til visse andre markeder medførte covid-19-pandemien ikke en afmatning på markedet for hvidblikprodukter under nedlukningerne i Unionen i perioden 2020-2021. Da folk blev hjemme, var der en stor efterspørgsel efter dåsekonserves, hvilket gav sig udslag i en relativt stabil efterspørgsel efter hvidblikprodukter i begge år.

(236)

Mellem 2020 og 2022 svingede EU-forbruget (både det frie og det bundne forbrug) en smule med en faldende tendens, hvorefter det faldt kraftigt med 19 procentpoint i 2023 på grund af nedbringelsen af lagrene og den ringe grøntsagshøst i Unionen og med yderligere 3 procentpoint i UP. Forbruget faldt samlet set med 25 % mellem 2020 og UP.

(237)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet.

(238)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde og markedsandel 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Importmængde fra det pågældende land (ton) 287 599 230 420 396 226 530 028 486 583 Indeks 100 80 138 184 169 Markedsandel 10,4 % 8,7 % 14,7 % 24,6 % 23,4 % Indeks 100 85 142 236 225 Kilde: Eurostat

(239)

På grund af ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med nedlukninger i Kina og forstyrrelser i søhandelen i 2021 faldt importmængden fra Kina mellem 2020 og 2021 indledningsvis med 20 %. Da efterspørgslen i Unionen fortsat var stærk, mistede importen fra Kina en vis markedsandel i det pågældende år.

(240)

Da de ekstraordinære omstændigheder aftog i 2022, begyndte både mængden af og markedsandelen for importen fra Kina at stige betydeligt i 2022 og 2023 med et lille fald i tendensen fra 2023 til undersøgelsesperioden. Importen fra Kina steg samlet set med 69 % i den betragtede periode, mens den kinesiske markedsandel steg fra 10,5 % i 2022 til 23,5 % i undersøgelsesperioden, hvilket viste en samlet stigning på 125 %.

(241)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina og fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(242)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Kina 788 1 040 1 538 1 217 1 107 Indeks 100 128 189 149 136 Kilde: Eurostat

(243)

Importpriserne fra Kina steg, indtil de toppede med en prisstigning på 89 % i 2022 i forhold til 2020, og faldt derefter igen og nåede op på en samlet stigning på 36 % i den betragtede periode.

(244)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: (1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter opkrævede hos ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og (2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen. På grund af beskyttelsesforanstaltninger overfor hvidblikprodukter betragtede Kommissionen en gennemsnitlig told pr. ton betalt af en samarbejdsvillig importør i undersøgelsesperioden som en rimelig justering for told. De gennemsnitlige omkostninger, som samme importør havde afholdt efter importen, blev ligeledes anset for passende.

(245)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem [15-25] % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land i undersøgelsesperioden.

(246)

De kinesiske priser var lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i 2020, 2023 og undersøgelsesperioden. 2021 var desuden præget af historisk høje forsendelsesomkostninger, hvilket tyder på, at prisen på varer, der ikke omfatter omkostninger til søtransport, kan have været meget lavere.

(247)

Sådanne priser tvang EU-producenterne til at sælge til priser under deres produktionsomkostninger i alle år med undtagelse af 2022. Årsagen hertil er, at de fleste kunder forhandler priserne på hvidblikprodukter på årsbasis med EU-producenterne (i modsætning til importen fra Kina, der normalt foretages som spotsalg), og i første kvartal 2021 var producenterne bedre i stand til at forhandle sig frem til rimelige priser.

(248)

Følgende unikke omstændigheder i 2021 skabte usikkerheder på markedet: da der var færre hvidblikprodukter til rådighed fra Kina og andre tredjelandsmarkeder på grund af forstyrrelser i den internationale handel samme år, samtidig med at der stadig var en stor efterspørgsel efter dåser, var brugerne villige til at betale en højere pris for at sikre forsyningen fra EU-producenterne i 2022. Da produktionsomkostningerne også begyndte at stige i 2021, var EU-producenterne desuden i stand til at forhandle sig frem til høje priser for 2022.

(249)

Så snart disse gunstige markedsvilkår ophørte med at eksistere, og importen fra Kina begyndte at stige i betydelige mængder, var EU-producenterne imidlertid ikke længere i stand til at forhandle sig frem til tilstrækkeligt høje priser til at dække deres produktionsomkostninger. I stedet måtte de reducere dem både i 2023 og i UP, selv om produktionsomkostningerne stadig steg i 2023.

(250)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var tale om pristryk i 2020, 2023 og UP samt prisfald i 2023 og UP. I lyset af de usædvanligt høje søtransportomkostninger i 2021 fandt Kommissionen det derfor ikke nødvendigt yderligere at undersøge, om der også var tale om pristryk i 2021.

(251)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(252)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i den spørgeskemabesvarelse, der var indsendt af klageren, og som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(253)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(254)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(255)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Produktionsmængde (ton) 3 168 396 3 203 136 2 959 547 2 142 812 2 104 114 Indeks 100 101 93 68 66 Produktionskapacitet (ton) 3 736 867 3 729 583 3 707 149 3 704 686 3 694 388 Indeks 100 100 99 99 99 Kapacitetsudnyttelse 85 % 86 % 80 % 58 % 57 % Indeks 100 101 94 68 67 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(256)

Selv om EU-erhvervsgrenens produktionsmængder steg noget mellem 2020 og 2021, viste de en støt faldende tendens i resten af den betragtede periode. Produktionsmængden faldt med 8 procentpoint fra 2021 til 2022, faldt med yderligere 15 procentpoint i 2023 og med endnu 2 procentpoint i undersøgelsesperioden. Produktionsmængden faldt samlet set med 34 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden på grund af et fald i salget.

(257)

Faldet i produktionsmængden havde en negativ indvirkning på kapacitetsudnyttelsen, som faldt fra 85 % i 2020 til 57 % i undersøgelsesperioden, dvs. et fald på 33 %.

(258)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton) 2 186 606 2 225 828 2 082 400 1 441 895 1 395 352 Indeks 100 102 95 66 64 Markedsandel 78 % 83 % 76 % 66 % 67 % Indeks 100 106 98 85 86 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(259)

EU-erhvervsgrenens salg forblev forholdsvis konstant mellem 2020 og 2021 og faldt derefter støt i hele den betragtede periode; det samlede fald var på 36 %.

(260)

EU-erhvervsgrenens markedsandel steg med 5 procentpoint mellem 2020 og 2021 fra 78 % til 83 % og udviste derefter en støt faldende tendens i resten af den betragtede periode og faldt til 67 % i undersøgelsesperioden.

(261)

I den betragtede periode faldt forbruget, produktionen og salget af den pågældende vare på EU-markedet. I samme periode steg importen fra Kina, hvilket førte til, at markedsandelen for importen fra Kina mere end fordobledes på EU-markedet.

(262)

Som det fremgår af tabel 2, faldt forbruget i Unionen støt i 2021 og 2022, inden det faldt markant i 2023 og yderligere i undersøgelsesperioden. Forbruget faldt samlet set med 25 % i den betragtede periode, hvilket tyder på et vigende marked.

(263)

Som det fremgår af tabel 5 og 6, viser produktions- og salgsmængderne i Unionen også en generelt faldende tendens, da de faldt med henholdsvis 34 % og 36 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Dette fald var langt mere udtalt end faldet på 25 % i EU-forbruget i samme periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt også fra 78 % til 66 % i den betragtede periode.

(264)

Samtidig viste importen fra Kina en generelt stigende tendens med hensyn til mængder og markedsandele i den betragtede periode. Importen fra Kina steg med 69 procentpoint, og dens markedsandel steg fra 10,4 % til 23,4 % fra 2020 til undersøgelsesperioden.

(265)

Ovennævnte tendenser blev først midlertidigt vendt i 2021. På grund af ekstraordinære omstændigheder med nedlukninger i Kina og forstyrrelser i søhandelen faldt importen fra Kina med 15 %, og dens markedsandel faldt fra 10,4 % til 8,7 % mellem 2020 og 2021. Samtidig steg EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde, og EU-erhvervsgrenen øgede sin markedsandel med 5 procentpoint.

(266)

Så snart den internationale handel begyndte at normalisere sig i 2022, steg både den kinesiske import og markedsandel imidlertid betydeligt, med en stigning til over niveauet i 2020, og fortsatte desuden med at stige i 2023, dog med en lille afmatning i undersøgelsesperioden.

(267)

Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde, salgsmængde og markedsandel i 2022 til et niveau, der lå under niveauet i 2020, og fortsatte med at falde i 2023. På grund af et noget vigende marked i undersøgelsesperioden er markedsandelen den eneste af de tre indikatorer, der forblev forholdsvis stabil mellem 2023 og undersøgelsesperioden, mens både produktions- og salgsmængden også faldt i undersøgelsesperioden.

(268)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Antal ansatte 6 313 5 949 6 130 4 949 4 883 Indeks 100 94 97 78 77 Produktivitet (ton/FTE) 502 538 483 433 431 Indeks 100 107 96 86 86 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(269)

Antallet af ansatte faldt også konsekvent i den betragtede periode med mindre opadgående udsving i 2022. Antallet af ansatte faldt med 6 procentpoint i 2021, før det steg med 3 procentpoint i 2022. Derefter faldt det igen betydeligt med 9 procentpoint i 2023 og fortsatte med at falde i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt antallet af ansatte med 23 %.

(270)

Produktiviteten udviklede sig i takt med ændringerne i produktionen og beskæftigelsen, idet den steg moderat mellem 2020 og 2021 og derefter faldt indtil undersøgelsesperioden og nåede op på 86 % af produktiviteten i 2020. Produktiviteten steg i 2021 i takt med EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde og var på sit højeste i det pågældende år ud af den samlede betragtede periode.

(271)

Faldende produktivitet i de resterende år kan ligeledes forklares ved, at der var et større fald i produktionsmængden end i antallet af ansatte mellem 2022 og undersøgelsesperioden.

(272)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(273)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(274)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — det samlede marked (EUR/ton) 832 897 1 541 1 419 1 363 Indeks 100 108 185 171 164 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 914 1 049 1 522 1 576 1 502 Indeks 100 115 167 172 164 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(275)

Produktionsomkostningerne i Unionen begyndte at stige i 2021 på grund af stigningen i råmaterialeomkostningerne såsom jernmalm og kokskul. Stigningen i energipriserne og yderligere stigninger i råmaterialeomkostningerne øgede produktionsomkostningerne betydeligt, nemlig med 67 procentpoint i 2022 og med yderligere 5 procentpoint i 2023, og de faldt kun med 8 procentpoint i undersøgelsesperioden. Produktionsomkostningerne steg samlet set med 64 % fra 2020 til undersøgelsesperioden.

(276)

Den gennemsnitlige EU-salgspris steg mellem 2020 og 2022 og begyndte at falde i 2023 og undersøgelsesperioden. Samlet set steg salgspriserne med 64 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden.

(277)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser var lavere end de gennemsnitlige produktionsomkostninger i alle år med undtagelse af 2022. Som allerede forklaret i betragtning 246-250 trykkede den kinesiske dumpingimport EU-erhvervsgrenens priser i 2020 og forårsagede et pristryk og et prisfald i 2023 og undersøgelsesperioden, hvilket medførte et tab for EU-erhvervsgrenen.

(278)

Som allerede forklaret i betragtning 247 og 248 var EU-producenterne, eftersom kunderne normalt forhandler priser med EU-erhvervsgrenen på årsbasis og på grund af usikkerheder på markedet i 2021, i stand til at forhandle sig frem til høje priser i 2022, hvilket gav dem mulighed for at sælge med fortjeneste.

(279)

Så snart den internationale handelsstrøm normaliserede sig, måtte EU-producenterne imidlertid på ny sænke deres priser.

(280)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 76 383 89 506 97 455 85 645 90 710 Indeks 100 117 128 112 119 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(281)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. fuldtidsansat steg med 17 procentpoint i 2021 og yderligere 11 procentpoint i 2022; de faldt derefter med 16 procentpoint i 2023 og steg med yderligere 7 procentpoint i undersøgelsesperioden. Samlet set steg arbejdskraftomkostningerne med 19 % i den betragtede periode.

(282)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Slutlagre (ton) 203 112 205 936 220 537 171 931 205 236 Indeks 100 101 109 85 101 Slutlagre i procent af produktionen 8,9 % 8,9 % 10,3 % 10,5 % 12,3 % Indeks 100 100 116 118 138 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(283)

På trods af faldende produktionsniveauer i den betragtede periode forblev de absolutte lagerbeholdninger forholdsvis stabile i hele den betragtede periode og nåede i 2023 et lavpunkt på 85 % af mængden af slutlagrene i 2020.

(284)

Efter en indledende stagnation mellem 2020 og 2021 steg de relative lagerbeholdninger udtrykt i procent af produktionen støt i resten af den betragtede periode og nåede op på en stigning på 38 % i undersøgelsesperioden.

(285)

De stikprøveudtagne EU-producenters Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) –4,6 % –12,6 % 5,4 % –7,2 % –7,6 % Indeks - 100 - 275 119 - 157 - 166 Likviditet (EUR) - 134 313 543 - 197 622 960 224 032 699 53 451 405 59 362 944 Indeks - 100 - 147 167 40 44 Investeringer (EUR) 33 628 078 30 358 412 69 942 444 94 221 877 93 276 789 Indeks 100 90 208 280 277 Investeringsafkast –23,0 % –58,7 % 68,4 % –16,9 % –19,8 % Indeks - 100 - 255 297 -73 -86 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(286)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten var negativ i hele den betragtede periode med undtagelse af 2022, hvor fortjenesten nåede op på 5,4 %.

(287)

EU-erhvervsgrenens tab i 2021 skyldtes særlige markedsforhold i det pågældende år. Som anført i betragtning 247 og 301 fastsættes priserne mellem EU-producenterne af hvidblikprodukter og deres kunder typisk for et kalenderår med ringe mulighed for prisjustering. EU-producenternes priser for 2021 blev fastsat på grundlag af omkostningerne i 2020, mens produktionsomkostningerne steg markant i 2021. EU-erhvervsgrenen var derfor forpligtet til at sælge sine varer til et niveau under produktionsomkostningerne, samtidig med at den opretholdt salgsmængderne og endda øgede dem lidt, hvilket førte til betydelige tab i det pågældende år.

(288)

Efter de tab, der skyldtes lave priser og stigende produktionsomkostninger i 2021, forhandlede EU-erhvervsgrenen sig frem til 70 % højere priser i 2022 for at afspejle den betydelige stigning i produktionsomkostningerne. Som allerede forklaret i betragtning 247-249 samt 277 og 278 var 2022 det eneste år, hvor EU-erhvervsgrenen formåede at sælge hvidblikprodukter til en pris, der var højere end produktionsomkostningerne, på grund af den gunstige position, den befandt sig i, da den forhandlede priser for det pågældende år ved udgangen af 2021. Dette resulterede naturligvis i en positiv rentabilitet.

(289)

Tendensen i nettolikviditeten fulgte stort set udviklingen i fortjenesten, men forblev dog positiv i 2023 og i undersøgelsesperioden på grund af udsving i eksportsalget og værdiansættelsen af lagerbeholdninger i disse år.

(290)

Selv om investeringerne faldt i 2021, blev de mere end fordoblet i 2022 og steg med yderligere 72 procentpoint i 2023, inden de faldt en smule i undersøgelsesperioden.

(291)

Størstedelen af disse investeringer kan imidlertid tilskrives store vedligeholdelsesinvesteringer foretaget af kun én EU-producent med henblik på regelmæssig vedligeholdelse af en af producentens højovne. Dette projekt kunne ikke med rimelighed udsættes, da en sådan omfattende vedligeholdelse skal foretages med regelmæssige mellemrum for at sikre en højovns funktion og derfor er nødvendig for at opretholde driften af hele virksomheden. Desuden blev der foretaget adskillige investeringer i relation til overholdelse af miljøbestemmelser i denne periode, hvilket øgede investeringerne yderligere.

(292)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet forblev negativt og stabilt i hele perioden med en bemærkelsesværdig negativ og positiv undtagelse i henholdsvis 2021 og 2022, hvilket stort set fulgte udviklingen i rentabiliteten af salget.

(293)

De vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens i løbet af den betragtede periode. Med hensyn til salg, rentabilitet, likviditet og investeringsafkast forbedredes EU-erhvervsgrenens situation midlertidigt i 2022, men forværredes igen fra 2023 og fremefter. Rentabiliteten forblev negativ i hele den betragtede periode med undtagelse af den midlertidige stigning til 5,4 % i 2022 som følge af ekstraordinære omstændigheder på markedet efter covid-19-pandemien. Som forklaret i betragtning 287 og 301 skyldtes faldet i rentabiliteten i 2021 specifikke omstændigheder, nemlig en uventet stigning i flere elementer af produktionsomkostningerne, hvorimod EU-producenterne ikke var i stand til at hæve deres priser tilstrækkeligt på grund af arten af de kontrakter, de har indgået med deres kunder.

(294)

Investeringerne var tilsyneladende den eneste indikator, der viste positive tendenser. De øgede investeringer var imidlertid ikke et tegn på en sund tilstand i EU-erhvervsgrenen, som nævnt ovenfor, men skyldtes snarere den nødvendige vedligeholdelse og overholdelse af miljøbestemmelser.

(295)

Alle de øvrige skadesindikatorer viste faldende tendenser. EU-erhvervsgrenens produktionsmængder faldt med 34 % i takt med EU-salget, som faldt med 36 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Dette fald var mere markant end faldet i EU-forbruget, som faldt med 25 % i den samme periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt således fra 78 % i 2020 til 66 % i UP.

(296)

Importen fra Kina steg imidlertid med 69 % i den betragtede periode. Den største stigning i importen fandt sted i 2023 på det tidspunkt, hvor nedgangen i efterspørgslen var størst, hvilket resulterede i en stigning i den kinesiske markedsandel fra 10,4 % i 2020 til 23,4 % i undersøgelsesperioden.

(297)

I forbindelse med et vigende marked kunne et vist fald i salgsmængderne have været forventet. Faldet i EU-erhvervsgrenens salg var imidlertid langt mere udtalt end faldet i efterspørgslen i Unionen, men samtidig steg importmængden fra Kina, selv om efterspørgslen var faldende. Udviklingstendenserne i markedsandelen for EU-erhvervsgrenens og de kinesiske producenters salg var derfor næsten fuldstændig modsat og viste en klar mængdemæssig skade.

(298)

EU-erhvervsgrenen stod over for en betydelig stigning i produktionsomkostningerne på 65 % i den betragtede periode. Stigningen i omkostningerne skyldtes hovedsagelig højere omkostninger ved de vigtigste råmaterialer og energi. EU-erhvervsgrenen øgede sine salgspriser tilstrækkeligt til at opveje denne store omkostningsstigning (en stigning på 64 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden).

(299)

EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i næsten hele den pågældende periode, med undtagelse af 2022. Erhvervsgrenens samlede rentabilitet faldt imidlertid i den betragtede periode fra –4,6 % i 2020 til –7,6 % i undersøgelsesperioden med et ekstraordinært fald i 2021 efterfulgt af en ekstraordinær stigning i 2022, jf. betragtning 287-288.

(300)

Disse faldende tendenser blev midlertidigt vendt i 2021 og 2022, da covid-19-pandemien påvirkede markedet. Da folk blev hjemme, var der en stor efterspørgsel efter dåsekonserves i 2021, hvilket gav sig udslag i en stabil efterspørgsel efter hvidblikprodukter. Samtidig faldt importen fra Kina med 20 % i 2021, sandsynligvis på grund af forstyrrelser i søtransporten og strenge nedlukninger i Kina, hvilket fik brugerne til i højere grad at henvende sig til EU-leverandører. EU-erhvervsgrenens salgsmængder steg således en smule, og dens markedsandel steg med 5 procentpoint i det pågældende år.

(301)

Priserne med EU-producenterne forhandles normalt på årsbasis ved udgangen af det foregående år, og EU-erhvervsgrenen kunne som forklaret ovenfor således ikke i tilstrækkelig grad drage fordel af en sådan stigning i salgsmængderne i 2021, da de var fastlåst i priser, der blev forhandlet i 2020.

(302)

I betragtning af de ovenfor beskrevne usikkerheder på markedet, der opstod i 2021, var brugerne under forhandlingerne om kontrakter for 2022 villige til at betale højere priser for at sikre en stabil forsyning. Da produktionsomkostningerne også begyndte at stige i 2021, var EU-producenterne i stand til at forhandle sig frem til høje priser for 2022. EU-erhvervsgrenen var således i stand til at opnå en høj likviditet og en positiv rentabilitet i det pågældende år.

(303)

Så snart de internationale handelsstrømme begyndte at normaliseres, begyndte alle disse indikatorer imidlertid igen at falde, og følgelig begyndte EU-erhvervsgrenen at miste markedsandele og måtte sænke sine priser i både 2023 og undersøgelsesperioden på trods af stigende produktionsomkostninger.

(304)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(305)

Kommissionen fandt det derfor ikke nødvendigt at undersøge påstandene om truslen om skade på dette tidspunkt.

(306)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: faldende forbrug, import fra tredjelande og EU-erhvervsgrenens eksportresultater.

(307)

Som det fremgår af tabel 1, faldt forbruget i Unionen støt i 2021 og 2022, inden det faldt markant i 2023 og yderligere i undersøgelsesperioden. Forbruget faldt samlet set med 25 % i den betragtede periode, hvilket tyder på et vigende marked.

(308)

Som det fremgår af tabel 5 og 6, viser produktions- og salgsmængderne i Unionen også en generelt faldende tendens, da de faldt med henholdsvis 34 % og 36 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Dette fald var langt mere udtalt end faldet på 25 % i EU-forbruget i samme periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt også fra 78 % til 66 % i den betragtede periode.

(309)

Samtidig viste importen fra Kina en generelt stigende tendens med hensyn til mængder og markedsandele i den betragtede periode. Importen fra Kina steg med 69 procentpoint i absolutte tal, og dens markedsandel steg fra 10,4 % til 23,4 % (dvs. med 125 %) fra 2020 til undersøgelsesperioden.

(310)

Ovennævnte tendenser blev først midlertidigt vendt i 2021. På grund af ekstraordinære omstændigheder med nedlukninger i Kina og forstyrrelser i søhandelen faldt importen fra Kina med 15 %, og dens markedsandel faldt fra 10,4 % til 8,7 % mellem 2020 og 2021. Samtidig steg EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde, og EU-erhvervsgrenen øgede sin markedsandel med 5 procentpoint. På grund af de lave årlige salgspriser, der var fastsat for 2021, og på grund af stigningen i produktionsomkostningerne var EU-erhvervsgrenen imidlertid forpligtet til at sælge til priser, der var lavere end produktionsomkostningerne, og den havde derfor betydelige tab i det pågældende år, jf. betragtning 287.

(311)

Så snart den internationale handel begyndte at normalisere sig i 2022, steg både den kinesiske import og markedsandel imidlertid betydeligt, med en stigning til over niveauet i 2020, og fortsatte desuden med at stige i 2023, dog med en lille afmatning i undersøgelsesperioden.

(312)

Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde, salgsmængde og markedsandel til et niveau, der lå under niveauet i 2020, og fortsatte med at falde i 2023 og undersøgelsesperioden. På grund af et noget vigende marked er EU-erhvervsgrenens markedsandel den eneste af de tre indikatorer, der forblev forholdsvis stabil mellem 2023 og undersøgelsesperioden.

(313)

CISA og Steelforce hævdede, at der ikke kunne være forvoldt skade som følge af dumpingimporten fra Kina. CISA hævdede, at importmængderne fra Kina ikke har nogen sammenhæng med udviklingen i skadesindikatorerne, hvorimod Steelforce hævdede, at selv om de vandt markedsandele, så skete dette på bekostning af andre landes markedsandele.

(314)

CISA hævdede endvidere, at de kinesiske priser ikke kunne have forvoldt skade, da de fulgte markedstendenserne. Steelforce tilføjede, at EU-erhvervsgrenens priser var lavere end de kinesiske priser i 2021 og stort set var på samme niveau i 2022, hvilket tydede på, at EU-producenterne var i stand til at forfølge deres egen prispolitik. Desuden hævdede Steelforce, at hvis det reelt var økonomisk mere fornuftigt, kunne EU-producenterne have skiftet fra årlige kontrakter til spotsalg, hvorved de kunne have solgt varer med fortjeneste.

(315)

Som sammenfattet i betragtning 307-312 er tendenserne i mængden af og markedsandelen for importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg og markedsandel næsten fuldstændig modsatte. I modsætning til CISA's påstande viser dette en klar sammenhæng med udviklingen i salgsmængden og skadesindikatorerne.

(316)

For så vidt angår priserne var priserne på importen fra Kina faktisk højere end EU-priserne i 2021 og næsten på samme niveau i 2022, men dette skyldtes førnævnte ekstraordinære omstændigheder og det forhold, at EU-producenterne er fastlåst i årlige aftaler med de fleste af deres kunder.

(317)

Som forklaret i bl.a. betragtning 239, 246, 265 og 310 faldt importmængden til Unionen i 2021 på grund af forstyrrelser i søhandelen og strenge nedlukninger i Kina, og hjemtagelsespriserne steg tilsyneladende til over EU-producenternes salgspriser. Da EU-producenterne var fastlåst i priser, der var fastsat i langfristede kontrakter, der blev forhandlet ved udgangen af 2020, kunne de imidlertid ikke i tilstrækkelig grad drage fordel af disse gunstige betingelser til at øge deres salgspriser. Samtidig begyndte produktionsomkostningerne at stige betydeligt i 2021, hvilket forværrede EU-erhvervsgrenens tab i det pågældende år.

(318)

Som forklaret i betragtning 288 gav forstyrrelser på markedet i 2021 og de årligt forhandlede kontrakter derimod EU-producenterne en gunstig position i forhold til deres kunder, da de forhandlede priser for 2022 — på grund af usikkerheder i 2021 var brugerne ivrige efter at sikre tilstrækkelige forsyninger i 2022. Dette gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at hæve priserne og blive rentabel i 2022 som den eneste gang i den pågældende periode.

(319)

Som forklaret i betragtning 244 og 245 blev der desuden konstateret et betydeligt prisunderbud for hver enkelt varetype. Derudover blev udviklingen i og virkningen af de kinesiske priser beskrevet i betragtning 246-250, og Kommissionen konkluderede, at priserne på importen fra Kina forårsagede pristryk i 2020, 2023 og undersøgelsesperioden og prisfald i 2023 og undersøgelsesperioden.

(320)

Dette modsiges ikke, selv om de kinesiske priser, som CISA hævder, udviklede sig på samme måde som priserne fra andre tredjelandsmarkeder eller EU-erhvervsgrenens priser. De kinesiske priser var lavere end priserne ved import fra næsten alle andre tredjelande i næsten alle årene i den betragtede periode, med undtagelse af Indien (se tabel 12). Desuden havde importen fra Kina langt den største markedsandel af den samlede import, idet de fem næststørste importlande hver især tegnede sig for mellem 0,7 % og 3,2 % af markedsandelen i et hvilket som helst år i den betragtede periode. Importen fra Kina havde således klart den største indflydelse på prisadfærden på markedet.

(321)

Endelig påpegede Kommissionen, at hvis EU-producenterne, som Steelforce hævdede, var i stand til at forfølge deres egen prispolitik og/eller skifte til spotsalg, der ville resultere i rentabilitet i alle år, ville de utvivlsomt gøre det. Der blev ikke fremlagt beviser for, hvorfor EU-erhvervsgrenen bevidst ville forvolde sig selv skade.

(322)

Som klageren forklarede, er de årligt forhandlede priser for hvidblikprodukter tværtimod en markedsstandard, der er påtvunget fra bunden af forsyningskæden. De store detailhandlere efterspørger årligt forhandlede priser fra deres leverandører af dåsekonserves, som også efterspørger det samme hos deres leverandører af dåser. Da dåseproducenterne er de vigtigste brugere af hvidblikprodukter, efterspurgte de derfor det samme fra EU-erhvervsgrenen for at sikre en stabil forsyningskilde.

(323)

Efterspørgslen efter hvidblikprodukter blev påvirket af covid-19-pandemien på en særlig måde. Under nedlukningerne i 2020 og 2021 forbrugte og oplagrede folk i højere grad dåsekonserves. Efterspørgslen efter dåser og dermed hvidblikprodukter forblev således forholdsvis stabil i disse år og i 2022, hvor der sås en lettere nedadgående udvikling.

(324)

Ved udgangen af denne periode faldt forbruget i Unionen kraftigt med 19 procentpoint i 2023 og med yderligere 3 procentpoint i undersøgelsesperioden. Det kraftige fald i 2023 kan tilskrives nedbringelsen af lagerbeholdninger fra tidligere år og en dårlig grøntsagshøst i Europa i 2022. Forbruget faldt samlet set med 25 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden.

(325)

CISA og Steelforce hævdede, at skaden primært skyldtes denne afmatning på markedet.

(326)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at selv om efterspørgslen i Unionen faldt, kan dette ikke forklare EU-erhvervsgrenens tab af salgsmængder og faldende rentabilitet i 2023 og i undersøgelsesperioden.

(327)

Som allerede forklaret ovenfor faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængder med 36 %, hvilket er næsten 50 % mere end faldet i forbruget, mens importmængderne fra Kina fortsatte med at stige, selv om markedet var vigende.

(328)

Desuden kom denne import til Unionen til priser, der underbød og trykkede EU-erhvervsgrenens priser og medførte prisfald hos samme.

(329)

Kommissionen konkluderede derfor, at selv på det vigende marked, hvor EU-erhvervsgrenen i et vist omfang ville have mistet salgsmængder, var importen fra Kina fortsat den vigtigste årsag til skade.

(330)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periodes om følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Serbien Mængde (ton) 88 422 75 247 78 718 64 317 58 249 Indeks 100 85 89 73 66 Markedsandel 3,2 % 2,8 % 2,9 % 3,0 % 2,8 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 817 965 1 546 1 411 1 352 Indeks 100 118 189 173 166 Tyrkiet Mængde (ton) 61 939 46 406 52 808 25 485 40 630 Indeks 100 75 85 41 66 Markedsandel 2,2 % 1,8 % 2,0 % 1,2 % 2,0 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 848 1 067 1 571 1 297 1 130 Indeks 100 126 185 153 133 Indien Mængde (ton) 34 794 35 139 31 805 36 028 38 686 Indeks 100 101 91 104 111 Markedsandel 1,3 % 1,3 % 1,2 % 1,7 % 1,9 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 763 1 106 1 471 1 121 1 048 Indeks 100 145 193 147 137 Sydkorea Mængde (ton) 30 433 20 503 32 073 26 823 28 658 Indeks 100 67 105 88 94 Markedsandel 1,1 % 0,8 % 1,2 % 1,2 % 1,4 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 844 906 1 618 1 336 1 185 Indeks 100 107 192 158 141 Det Forenede Kongerige Mængde (ton) 63 964 25 997 19 508 16 261 18 045 Indeks 100 41 30 25 28 Markedsandel 2,3 % 1,0 % 0,7 % 0,8 % 0,9 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 154 1 031 1 401 1 589 1 544 Indeks 100 89 121 138 134 Taiwan Mængde (ton) 23 665 4 600 14 688 18 357 16 457 Indeks 100 19 62 78 70 Markedsandel 0,9 % 0,2 % 0,5 % 0,9 % 0,8 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 815 994 1 658 1 142 1 095 Indeks 100 122 203 140 134 Andre tredjelande (undtagen Kina) Mængde (ton) 29 034 19 281 16 532 10 083 8 728 Indeks 100 66 57 35 30 Markedsandel 1,0 % 0,7 % 0,6 % 0,5 % 0,4 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 803 1 000 1 558 1 320 1 319 Indeks 100 125 194 164 164 I alt for alle tredjelande undtagen det pågældende land Mængde (ton) 332 251 227 173 246 132 197 354 209 453 Indeks 100 68 74 59 63 Markedsandel 12,0 % 8,6 % 9,1 % 9,2 % 10,1 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 803 1 000 1 558 1 320 1 319 Indeks 100 125 194 164 164 Kilde: Eurostat

(331)

Som det fremgår af tabel 12, har importen fra andre tredjelande (undtagen Kina) historisk set været lav. I alt tegnede denne import sig for 12 % af markedsandelen i 2020, som faldt til 10 % i undersøgelsesperioden, da importmængderne herfra faldt med 37 % i samme periode. Kina er langt den største importør til Unionen, mens de fem næststørste importører hver især tegnede sig for mellem 0,7 % og 3,2 % af markedsandelen i den betragtede periode.

(332)

Importpriserne fra andre tredjelande var højere end EU-erhvervsgrenens priser i 2020 og 2021 og på samme niveau i 2022. De var 7 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i 2023 og 10 % lavere i undersøgelsesperioden.

(333)

Mængden af denne import og den tilsvarende markedsandel var imidlertid lav og faldt desuden betydeligt mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Den kunne således ikke have haft en næsten lige så betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen som importen fra Kina, som steg betydeligt både i mængde og markedsandel.

(334)

Den bemærkelsesværdige undtagelse fra ovenstående er importen fra Indien, som steg med 4 000 ton mellem 2020 og undersøgelsesperioden og således vandt 0,6 % af den samlede markedsandel i denne periode og blev solgt til Unionen til priser, der var lavere end importen fra Kina i alle år undtagen 2021.

(335)

Da den samlede EU-efterspørgsel i undersøgelsesperioden var på over 2 mio. ton, fandt Kommissionen imidlertid, at enhver indvirkning, som en stigning i importen fra Indien kunne have haft på EU-markedet, var ubetydelig og ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, selv hvis de pågældende importpriser var lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(336)

Priserne på importen fra Kina var desuden 14 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i 2023 og 19 % lavere i undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra tredjelande ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(337)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperioden Eksportmængde (ton) 986 312 980 151 858 804 746 431 752 726 Indeks 100 99 87 76 76 Gennemsnitspris (EUR/ton) 783 870 1 590 1 469 1 370 Indeks 100 111 203 188 175 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(338)

EU-erhvervsgrenens eksportmængder udviklede sig på samme måde som dens salg i Unionen: de er gradvist faldet fra 2020 til undersøgelsesperioden, navnlig uden den stigning, der blev konstateret på EU-markedet i 2022, hvilket yderligere underbygger konklusionen om, at der var tale om et ekstraordinært år på EU-markedet.

(339)

Dette fald i eksportmængderne var imidlertid kun på 24 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden, mens salget på EU-markedet faldt med 36 % i samme periode.

(340)

Den gennemsnitlige eksportpris steg indtil 2022, hvor den mere end fordobledes i forhold til 2020. Fra 2022 begyndte eksportpriserne at falde, men var fortsat 75 % højere end 2020-priserne i undersøgelsesperioden.

(341)

Desuden var eksportpriserne lidt lavere end salgspriserne i Unionen i 2020 og 2021, men højere i 2022, 2023 og undersøgelsesperioden.

(342)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke var årsagen til den lidte skade.

(343)

CISA og Steelforce hævdede, at EU-erhvervsgrenens skade var selvforskyldt, idet EU-erhvervsgrenen, da produktionsomkostningerne steg, ikke desto mindre øgede investeringerne betydeligt.

(344)

For det første præciserede Kommissionen i den forbindelse, at den globale stigning i produktionsomkostningerne og navnlig i råmateriale- og energiomkostningerne havde påvirket alle markedsaktører i samme omfang, hvilket kunne ses af at priserne på importen fra alle andre tredjelande, herunder Kina, steg betydeligt i den betragtede periode. En sådan omkostningsstigning var derfor ikke et element, der kun vedrørte EU-erhvervsgrenen.

(345)

Samtidig fremlagde hverken CISA, Steelforce eller andre interesserede parter beviser, der kunne tyde på, at andre markedsaktører, f.eks. kinesiske eksporterende producenter, ville være blevet påvirket forskelligt.

(346)

Som forklaret i betragtning 291 og 294 var EU-erhvervsgrenens investeringer i den betragtede periode nødvendige for at overholde miljøstandarderne eller for at opretholde den eksisterende kapacitet ved at foretage væsentlige reparationer og udskiftninger.

(347)

Kommissionen konkluderede derfor, at de stigende produktionsomkostninger ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led i undersøgelsesperioden. Tilsvarende kan investeringer, der kræves i henhold til lovgivningen eller er nødvendige for at opretholde en sikker produktion, ikke anses for at have bidraget til EU-erhvervsgrenens skade.

(348)

Som forklaret i betragtning 317 var EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet typisk baseret på årlige kontrakter med kunder, hvori der fastsættes priser for det følgende år med mulighed for kun ekstraordinære justeringer. Det betyder, at priserne ikke kan følge de kortsigtede omkostningsudsving, der sker i løbet af det pågældende år. EU-erhvervsgrenen har derfor brug for nogen tid til at tilpasse sine priser til ændringerne i markedsvilkårene. Faktisk var erhvervsgrenen i hele 2021 tvunget til at tilbyde priser, der blev forhandlet i fjerde kvartal 2020, mens produktionsomkostningerne steg med 15 % fra 2020 til 2021. Som forklaret i betragtning 318 gav forstyrrelser på markedet i 2021 og det deraf følgende fald i lavprisimporten fra Kina imidlertid EU-producenterne mulighed for at forhandle betydeligt højere priser for 2022, som afspejlede deres øgede produktionsomkostninger, og for at genvinde deres rentabilitet.

(349)

Derfor synes forskydningen mellem stigningen i råmaterialeomkostningerne og stigningen i salgspriserne som følge af de årlige kontrakter ikke at have forhindret EU-erhvervsgrenen i at tilpasse sine salgspriser til de stigende produktionsomkostninger i den betragtede periode. Som følge heraf konkluderede Kommissionen foreløbigt, at fastsættelsen af salgspriserne i årlige kontrakter ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade.

(350)

På et vigende marked, og efter at EU-markedet var midlertidigt beskyttet mod importen fra Kina i 2021, steg importen fra Kina for så vidt angår mængder og vandt markedsandele i 2022, 2023 og undersøgelsesperioden på bekostning af EU-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandel, som faldt gradvist.

(351)

Denne import fra Kina trængte ind i Unionen til priser, der underbød EU-priserne, hvilket forårsagede pristryk og prisfald. 2022 var den eneste undtagelse, hvor EU-erhvervsgrenen som følge af usikkerheder på markedet året før var i stand til at opnå priser, der var tilstrækkeligt høje til at dække EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Den kinesiske dumpingimport reducerede EU-erhvervsgrenens rentabilitet, da erhvervsgrenens allerede var tabsgivende i begyndelsen af den betragtede periode.

(352)

Det blev konstateret, at ingen andre faktorer forvoldte EU-erhvervsgrenen en sådan skade.

(353)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Faldet i forbruget, importen fra andre tredjelande og EU-erhvervsgrenens eksportresultater havde en begrænset indvirkning på EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til tab af salgsmængder, priser og faldende rentabilitet, om nogen.

(354)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden bestod hovedsagelig af tab af markedsandele, prisunderbud og pristryk og prisfald samt faldende rentabilitet.

(355)

I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår varmvalset stål. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, i en situation hvor der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres skadesmargen.

(356)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(357)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(358)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Da ikke alle EU-producenter i stikprøven kunne fremlægge pålidelige oplysninger for at påvise rentabiliteten af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen før stigningen i importen fra det pågældende land, fastsatte Kommissionen målfortjenesten med henblik på at fastsætte den ikkeskadevoldende pris til 6 %, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(359)

På denne baggrund blev den ikkeskadevoldende pris beregnet ved at anvende ovennævnte fortjenstmargen på 6 % på produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(360)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af den dokumentation, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde fremlagt, fastsatte Kommissionen yderligere omkostninger for hver EU-producent, hvorfra den fratrak de faktiske omkostninger ved overholdelse af sådanne konventioner i undersøgelsesperioden for den pågældende producent, hvilket førte til et resultat på [0-70] EUR/ton. Denne forskel blev lagt til den ikkeskadevoldende pris som nævnt i betragtning 359.

(361)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en endelig målenhedspris på mellem 1 323 og 1 821 EUR pr. ton for samme vare fra EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 358) på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden for hver varetype og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d.

(362)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende pris for samme vare, som EU-producenterne i stikprøven solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(363)

Skadestærsklen for "andre samarbejdsvillige virksomheder" og for "al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina" er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 220-227. Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Baosteel Group: — Baoshan Iron and Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd 14,1 % 44,8 % Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 47,1 % 60,8 % Andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven 25,3 % 50,5 % Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 62,6 % 70,0 %

(364)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(365)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(366)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Baosteel Group: — Baoshan Iron and Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd 14,1 % Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 47,1 % Andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven 25,3 % Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 62,6 %

(367)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(368)

EU-erhvervsgrenen består af fire producenter, hvis salg og rentabilitet blev betydeligt forværret i anden halvdel af den betragtede periode med negative konsekvenser for rentabilitet, lagerbeholdninger og beskæftigelse. Kommissionen konkluderede på nuværende tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land.

(369)

Træffes der ikke midlertidige foranstaltninger, er det sandsynligt, at tab af markedsandele og akkumulerede tab som følge af pristrykket fra dumpingimporten vil tvinge EU-erhvervsgrenen til at indstille produktionen af hvidblikprodukter. Efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger forventes det imidlertid, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde og priser på EU-markedet vil stige, hvilket vil forbedre rentabiliteten og andre finansielle indikatorer for denne erhvervsgren og forhindre lukning af produktionsanlæg.

(370)

Kommissionen konkluderede derfor, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(371)

En importør, Steelforce, indsendte en spørgeskemabesvarelse, som blev kontrolleret. Kommissionens tjenestegrene afholdt også en høring med Steelforce, hvor virksomheden uddybede sin holdning.

(372)

Steelforce beskæftiger ca. [50-70] personer og tegnede sig for en stor del af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden. Importøren hævdede, at indførelsen af told ville være i strid med Unionens interesser. Da størstedelen af Steelforces argumenter til støtte for denne påstand vedrørte toldens indvirkning på brugerne, analyseres disse bemærkninger sammen med brugernes bemærkninger i afsnit 7.3.

(373)

Kommissionen vurderede den indvirkning, som tolden ville have på denne importør, og bemærkede, at selv om Steelforce importerede en betydelig andel af den samlede import til Unionen fra Kina, importerede virksomheden også mange andre varer. Videresalget af hvidblikprodukter udgjorde faktisk kun en forholdsvis lille del af virksomhedens samlede omsætning.

(374)

I betragtning af at virksomheden var rentabel i undersøgelsesperioden i alle segmenter af sine forretningsaktiviteter, og at den havde en betydelig andel af markedet for import af hvidblikprodukter, samtidig med at størstedelen af dens forretningsaktiviteter ikke vedrørte hvidblikprodukter, konkluderede Kommissionen, at denne importør ikke ville blive væsentligt påvirket af tolden.

(375)

Da ingen andre importører eller forhandlere gav sig til kende for at modsætte sig tolden, konkluderede Kommissionen, at tolden sandsynligvis ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på situationen hos importører og forhandlere i Unionen.

(376)

To brugere indsendte spørgeskemabesvarelser, Massilly Holding S.A.S ("Massilly") og Trivium Packaging B.V. ("Trivium"). Massilly og en anden bruger, Pirlo Holding GmbH ("Pirlo"), fremsatte også bemærkninger imod indførelsen af told, og det samme gjorde en brugersammenslutning, Metal Packaging Europe ("MPE").

(377)

Massilly, Pirlo og MPE hævdede alle, at indførelsen af told ville være i strid med Unionens interesser, da det ville have en alvorlig negativ indvirkning på brugernes forretningsaktiviteter. Steelforce fremsatte lignende påstande, navnlig i forbindelse med den beskyttelse, som sektoren for hvidblikprodukter allerede har med beskyttelsesforanstaltningerne.

(378)

Steelforce og MPE hævdede endvidere, at der er utilstrækkelig produktionskapacitet i Unionen, og at importen derfor er afgørende for at sikre forsyningsstabilitet, da EU-brugerne allerede oplever betydelige forsinkelser i leverancerne fra EU-producenterne. Da der desuden er stor efterspørgsel efter hvidblikprodukter på verdensplan, er den uudnyttede kapacitet til eksport til Unionen begrænset, og beskyttelsesforanstaltningerne yder under alle omstændigheder beskyttelse herimod.

(379)

Desuden hævdede MPE, Steelforce, Pirlo og Massilly, at antidumpingtold ville belaste metaldåseproducenternes rentabilitet, da deres vigtigste marked (industrien for emballerede føde og drikkevarer) er yderst prisfølsomt, og de ikke kan vælte prisstigningerne over på deres kunder i efterfølgende produktionsled. Desuden vil enhver prisstigning skade deres konkurrenceevne i forhold til producenterne af andre emballagetyper, navnlig plast og Tetra Pak.

(380)

Steelforce og Massilly hævdede, at dette desuden ville være til skade for Unionens miljøpolitikker, da ståldåser har langt større genanvendelighed end andre emballagetyper.

(381)

Steelforce og CISA hævdede endvidere, at antidumpingtold ville skade hele forsyningskæden, navnlig industrien for dåsekonserves, og fremskynde afviklingen af investeringer uden for Unionen. Da importen af varer i efterfølgende produktionsled (tomme dåser) eller færdige produkter (dåser fyldt med fødevarer/drikkevarer) til Unionen er stigende, vil antidumpingtold på hvidblikprodukter uden tvivl bidrage til en sådan investeringsafviklingstendens.

(382)

Med hensyn til de beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i betragtning 244, og de interesserede parters påstande i denne henseende, der er sammenfattet i betragtning 363 og 378, bemærkede Kommissionen, at beskyttelsesforanstaltninger ikke har til formål at og ikke kan beskytte mod dumpingimport. Som nævnt i betragtning 244 tog Kommissionen hensyn til den told, der var betalt for de mængder af den undersøgte vare, der blev importeret ud over de toldfrie kontingenter, der var fastsat ved beskyttelsesforanstaltningerne, og konstaterede, at underbudsmargenen stadig var betydelig, nemlig mellem [15-25] %.

(383)

Hvad angår den tilgængelige kapacitet, oversteg EU-erhvervsgrenens kapacitet den samlede efterspørgsel efter hvidblikprodukter i Unionen med næsten en mio. ton selv i 2020, hvor efterspørgslen var på sit højeste. Desuden er importen fra flere tredjelande konsekvent blevet solgt til EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen risiko for forsyningsknaphed.

(384)

Med hensyn til toldens indvirkning på brugerne viste spørgeskemabesvarelserne fra Trivium og Massilly, at hvidblikprodukter tegner sig for ca. [35-55] % af deres samlede produktionsomkostninger, mens de køber en forholdsvis lille del af deres hvidblikprodukter fra Kina.

(385)

Både Massilly og Trivium var rentable i 2023, og Trivium fastholdt samme rentabilitetsniveau i undersøgelsesperioden, mens Massilly ikke fremlagde rentabilitetstal for undersøgelsesperioden.

(386)

På grundlag af de tilgængelige, ikke-efterprøvede data anslog Kommissionen, at selv med en told på 50 % på kinesiske hvidblikprodukter, som disse brugere køber, mens alle andre elementer forbliver uændrede, ville de samlede produktionsomkostninger for disse to brugere i det aktivitetssegment, der er afhængigt af hvidblikprodukter, stige med mindre end 2 %.

(387)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse brugere, selv hvis de ikke kunne vælte en del af omkostningsstigningen over på deres kunder, stadig ville være rentable, og at toldens virkning for dem ville være ubetydelig.

(388)

Påstandene om øget konkurrence fra udlandet i sektorerne i det efterfølgende produktionsled og overgangen til andre materialer i emballeringsindustrien som følge af antidumpingtold var ikke underbygget af omfattende beviser. Kommissionen var således ikke i stand til at efterprøve rigtigheden af disse påstande eller opgøre, hvor alvorlig en sådan indvirkning kunne være.

(389)

På samme måde kunne Kommissionen ikke vurdere, i hvilket omfang tolden ville påvirke dens miljøpolitik negativt.

(390)

Kommissionen konkluderede derfor, at brugerne ikke i væsentlig grad ville blive negativt påvirket af tolden.

(391)

Som vist ovenfor befinder EU-erhvervsgrenen for hvidblikprodukter sig i en sårbar situation, da den har været tabsgivende i størstedelen af den betragtede periode. Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at den samarbejdsvillige importør og begge brugere, som indsendte spørgeskemabesvarelser, derimod var rentable.

(392)

På grundlag af de oplysninger, som den havde til rådighed fra samarbejdsvillige brugere, kunne Kommissionen ikke konkludere, at forretningsaktiviteten hos en bruger af hvidblikprodukter i alvorlig grad ville blive negativt påvirket af tolden. En stigning på 2 % i produktionsomkostningerne kunne ikke være så skadelig for en bruger, som et konsekvent forværret erhvervsklima er for EU-producenterne.

(393)

Endelig nævnte en af brugerne selv i sin spørgeskemabesvarelse, at EU-producenterne tilbyder fleksibilitet og korte leveringstider, hvilket tyder på, at brugerne selv drager fordel af EU-producenternes tilstedeværelse, og det er derfor i deres interesse, at erhvervsgrenen ikke indstiller sin aktivitet.

(394)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af hvidblikprodukter med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(395)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(396)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor importen af hvidblikprodukter med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne (betragtning 363). Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(397)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold (i %) Baosteel Group: — Baoshan Iron and Steel Co., Ltd. — WISCO-Nippon Steel Tinplate Co., Ltd 14,1 % Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd. 47,1 % Andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven 25,3 % Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 62,6 %

(398)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for "al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina". De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(399)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af den individuelle antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for "al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina".

(400)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(401)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.

(402)

Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved den undersøgelse kan det overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(403)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(404)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes.

(405)

Der kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltningerne med tilbagevirkende kraft på nuværende tidspunkt.

(406)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(407)

Der blev modtaget bemærkninger fra Baosteel Group og Shougang Jingtang, men ingen af disse bemærkninger rejste spørgsmål vedrørende nøjagtigheden af beregningerne, og Kommissionen vil behandle disse parters bemærkninger i den endelige fase.

(408)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(409)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —