(Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/44 af 9. januar 2025 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela)
Bilag IV til forordning (EU) 2017/2063 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 2025.
EUT L 295 af 14.11.2017, s. 21, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2017/2063/oj.
Følgende personer tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag IV til forordning (EU) 2017/2063:
| Navn | Identificerende oplysninger | Begrundelse | Dato for opførelse | |
|---|---|---|---|---|
| »56. | Caryslia Beatriz RODRÍGUEZ RODRÍGUEZ | Præsident for Venezuelas højesteret (TSJ) og formand for TSJ's valgkammer Fødselsdato: 16.7.1967 Fødested: Maracay, Aragua Nationalitet: venezuelansk ID-nummer (Cédula): 8671555 Køn: kvinde | Præsident for Venezuelas højesteret (TSJ) og formand for Venezuelas højesterets valgkammer siden januar 2024. Caryslia Beatriz Rodríguez Rodríguez er i sin egenskab af formand for valgkammeret ansvarlig for at erklære Nicolás Maduros udråbte sejr ved præsidentvalget den 28. juli 2024 for ubestridelig, selv om TSJ ikke fremlagde de detaljerede valgdata, som dens dom var baseret på, og til trods for uregelmæssigheder i det nationale valgråds (CNE's) forvaltning af valgprocessen. I sin egenskab af formand for TSJ's valgkammer er hun også ansvarlig for at blande sig i oppositionens primærvalg og dermed hindre oppositionens forberedelser til præsidentvalget i juli 2024. Caryslia Beatriz Rodríguez Rodríguez' handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 57. | Fanny Beatriz MÁRQUEZ CORDERO | Vicepræsident for Venezuelas højesteret (TSJ) og næstformand for TSJ's valgkammer Fødselsdato: 5.2.1969 Nationalt ID-nummer (Cédula): 6272864 Nationalitet: venezuelansk Køn: kvinde | Vicepræsident for Venezuelas højesteret (TSJ) og næstformand for Venezuelas højesterets valgkammer. I denne rolle var Fanny Beatriz Márquez Cordero involveret i TSJ's certificering af Nicolás Maduros sejr ved præsidentvalget den 28. juli 2024, selv om TSJ ikke fremlagde de detaljerede valgdata, som dens dom var baseret på, og til trods for uregelmæssigheder i det nationale valgråds (CNE's) forvaltning af valgprocessen. Fanny Beatriz Márquez Corderos handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 58. | Inocencio Antonio FIGUEROA ARIZALETA | Dommer ved Venezuelas højesterets (TSJ's) forfatningskammer Fødselsdato: 17.12.1959 Nationalt ID-nummer (Cédula): 5016509 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Dommer ved Venezuelas højesterets (TSJ's) forfatningskammer. I denne rolle støttede han TSJ's valgkammers certificering af Nicolás Maduros sejr ved præsidentvalget den 28. juli 2024, selv om TSJ ikke fremlagde detaljerede valgdata, som dens dom var baseret på, og til trods for uregelmæssigheder i det nationale valgråds (CNE's) forvaltning af valgprocessen. Inocencio Antonio Figueroa Arizaletas handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 59. | Malaquías GIL RODRÍGUEZ | Dommer, formand for Venezuelas højesterets (TSJ's) politisk-administrative kammer Fødselsdato: 27.2.1960 Fødested: Carache, delstaten Trujillo, Venezuela Nationalt ID-nummer (Cédula): 5352190 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Dommer, formand for Venezuelas højesterets (TSJ's) politisk-administrative kammer siden 2022. I denne stilling var Malaquías Gil Rodríguez involveret i kammerets afgørelse i januar 2024 om at udelukke oppositionslederen María Corina Machado som kandidat ved præsidentvalget den 28. juli 2024. Malaquías Gil Rodríguez' handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 60. | Antonio José MENESES RODRÍGUEZ | Generalsekretær for Venezuelas nationale valgråd (CNE) Fødselsdato: 10.12.1980 ID-nummer (Cédula): V14316687 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Generalsekretær for Venezuelas nationale valgråd (CNE) siden august 2023. I denne rolle forsinkede Antonio José Meneses Rodríguez processerne i valgcentrene og forbød at acceptere meddelelser fra oppositionen til CNE om at afsløre uregelmæssigheder. Inden han overtog hvervet i CNE, underskrev han et dokument fra det øverste revisionskontor, der bekræftede suspensionen af oppositionslederen María Corina Machados valgrettigheder. Antonio José Meneses Rodríguez er derfor ansvarlig for at undergrave demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 61. | Carlos Enrique QUINTERO CUEVAS | Næstformand for Venezuelas nationale valgråd (CNE) Fødselsdato: 16.2.1972 Pasnummer: 10719241 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Næstformand for Venezuelas nationale valgråd (CNE). Som næstformand for CNE deltog Carlos Enrique Quintero Cuevas fuldt ud i CNE's beslutningsproces, hvilket hindrede en gennemsigtig valgproces og frigivelse af nøjagtige valgresultater, og han spillede dermed en afgørende rolle for forvaltningen af præsidentvalget den 28. juli 2024. Hans handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 62. | Conrado Ramón PÉREZ BRICEÑO | Hovedmedlem (rector principal) af Venezuelas nationale valgråd (CNE) Fødselsdato: 24.4.1954 Fødested: delstaten Trujillo, Venezuela Nationalt ID-nummer (Cédula): 4323185 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Hovedmedlem (rector principal) af Venezuelas nationale valgråd (CNE) siden oktober 2024. Han blev stedfortrædende medlem (rector suplente) af CNE og medlem af CNE's nationale valgnævn i august 2023. Conrado Ramón Pérez Briceño deltog i sine roller som stedfortrædende medlem (rector suplente) af CNE og medlem af CNE's nationale valgnævn i CNE's beslutninger vedrørende forvaltningen af valgprocessen, hvilket hindrede en gennemsigtig valgproces og frigivelse af nøjagtige valgresultater, og han spillede dermed en afgørende rolle for forvaltningen af præsidentvalget den 28. juli 2024. Hans handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 63. | Rosalba GIL PACHECO | Hovedmedlem (rectora principal) af Venezuelas nationale valgråd (CNE), formand for kommissionen for folke- og valgregistret og medlem af CNE's kommission for politisk deltagelse og finansiering Fødselsdato: 18.3.1965 Nationalt ID-nummer (Cédula): 6186648 Nationalitet: venezuelansk Køn: kvinde | Hovedmedlem (rectora principal) af Venezuelas nationale valgråd (CNE), formand for kommissionen for folke- og valgregistret og medlem af Venezuelas nationale valgråds (CNE's) kommission for politisk deltagelse og finansiering siden august 2023. Rosalba Gil Pacheco deltog i sin rolle som hovedmedlem (rectora principal) af CNE i CNE's beslutninger vedrørende forvaltningen af valgprocessen, hvilket har hindret en gennemsigtig valgproces og frigivelse af nøjagtige valgresultater, og hun spillede dermed en afgørende rolle for forvaltningen af præsidentvalget den 28. juli 2024. Hendes handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 64. | Luis Ernesto DUEÑEZ REYES | Assisterende anklager, Venezuelas anklagemyndighed Fødselsdato: 20.9.1988 Fødested: San Cristobal, Venezuela Nationalt ID-nummer (Cédula): 18880942 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Assisterende anklager ved Venezuelas anklagemyndighed. I denne rolle var Luis Ernesto Dueñez Reyes involveret i den politiske retsforfølgelse af Edmundo González Urrutia, præsidentkandidat for den demokratiske opposition. Edmundo González Urrutia retsforfølges for flere politiske »forbrydelser«, hvorfor han blev tvunget i eksil. Luis Ernesto Dueñez Reyes' handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 65. | Edward Miguel BRICEÑO CISNEROS | Særlig dommer, Venezuelas første domstol i første instans ID-nummer (Cédula): V-17514632 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Særlig dommer ved første domstol i første instans med kompetence i sager vedrørende forbrydelser med tilknytning til terrorisme og kompetence til at behandle sager, der vedrører korruption og organiseret kriminalitet. I denne rolle udstedte Edward Miguel Briceño Cisneros den 2. september 2024 en arrestordre mod Edmundo González Urrutia, præsidentkandidat for den demokratiske opposition. Edmundo González Urrutia retsforfølges for flere politiske »forbrydelser«, hvorfor han blev tvunget i eksil. Edward Miguel Briceño Cisneros er derfor ansvarlig for undertrykkelse af den demokratiske opposition i Venezuela, og hans handlinger har undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 66. | Alexis José RODRÍGUEZ CABELLO | Direktør, den bolivariske efterretningstjeneste (SEBIN) Fødselsdato: 1.10.1965 ID-nummer (Cédula): V-8959785 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Direktør for den bolivariske nationale efterretningstjeneste (SEBIN). Han blev udnævnt til stillingen af Nicolás Maduro den 14. oktober 2024. SEBIN har været involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne såsom udenretslige henrettelser, vilkårlige tilbageholdelser og undertrykkelse af den demokratiske opposition i Venezuela. Som direktør for SEBIN er Alexis José Rodríguez Cabello ansvarlig for alvorlige overtrædelser og krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 67. | Miguel Antonio MUÑOZ PALACIOS | Vicedirektør for den bolivariske nationale efterretningstjeneste (SEBIN) Fødselsdato: 12.7.1964 Pasnummer: 6186648 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Vicedirektør for den bolivariske nationale efterretningstjeneste (SEBIN) siden 2021. SEBIN-embedsmænd under hans tilsyn har gjort sig skyldige i vilkårlig tilbageholdelse, tortur og grusom og umenneskelig behandling, herunder seksuel vold, i »El Helicoide«-fængslet, et SEBIN-fængsel. Som vicedirektør for SEBIN er Miguel Antonio Muñoz Palacios derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder vilkårlig tilbageholdelse, umenneskelig og nedværdigende behandling og tortur, og undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 68. | Elio Ramón ESTRADA PAREDES | Øverstbefalende for Venezuelas bolivariske nationalgarde (GNB) Fødselsdato: 2.12.1966 Fødested: Caracas, Venezuela ID-nummer (Cédula): 6857541 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Øverstbefalende for den bolivariske nationalgarde (GNB) siden juli 2023. Som øverstbefalende for GNB var Elio Ramón Estrada Paredes involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder vilkårlig tilbageholdelse, tortur og grusom og umenneskelig behandling, og undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Venezuela efter præsidentvalget den 28. juli 2024. Inden Elio Ramón Estrada Paredes blev udnævnt til øverstbefalende for GNB i juli 2023, ledede han det bolivariske nationale politikorps (PNB) fra maj 2019 til juli 2023 og førte tilsyn med operationer, der førte til krænkelser af menneskerettighederne. Elio Ramón Estrada Paredes er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Venezuela. | 10.1.2025 |
| 69. | Asdrúbal José BRITO HERNÁNDEZ | Direktør for afdelingen for strafferetlig efterforskning (DEIPC) Fødselsdato: 6.1.1974 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Direktør for afdelingen for strafferetlig efterforskning (DEIPC) i generaldirektoratet for militær kontraefterretning (DGCIM) siden 2021. DEIPC er ansvarligt for at foretage efterforskning og fremskaffe bevismateriale mod systemkritikere og modstandere samt udarbejde dossierer med oplysninger om potentielle mål. Det foretager også anholdelser af sådanne mål og leder afhøringer af fanger i Boleíta, der er DGCIM's hovedkvarter og kendt for et særlig højt antal menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser, navnlig tortur. Som direktør for DEIPC er Asdrúbal José Brito Hernández derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger i DGCIM-faciliteter begået af medlemmer af DEIPC under hans kommando, navnlig i Boleítafængslet. | 10.1.2025 |
| 70. | Domingo Antonio HERNÁNDEZ LÁREZ | Strategisk operativ øverstbefalende for Venezuelas bolivariske nationale væbnede styrker (FANB) Fødselsdato: 9.3.1964 Pasnummer: 6133376 Nationalitet: venezuelansk Køn: mand | Strategisk operativ øverstbefalende for Venezuelas bolivariske nationale væbnede styrker (FANB) siden 2021. FANB var involveret i krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med undertrykkelserne af fredelige demonstrationer efter præsidentvalget den 28. juli 2024. Domingo Antonio Hernández Lárez er i sin rolle som strategisk operativ øverstbefalende for FANB ansvarlig for integration, planlægning, programmering, ledelse, gennemførelse, tilsyn, kommando og strategisk operativ kontrol i forbindelse med sikkerhedsoperationer. Gennem sin direkte kommandovej er han ansvarlig for krænkelser af menneskerettighederne begået af medlemmer af FANB, herunder drab, vilkårlige anholdelser og undertrykkelse af oppositionen. | 10.1.2025«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2025/44/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)