EU-støtte til genopretning af landbrug og skovbrug efter naturkatastrofer

(1)

De seneste naturkatastrofer i Central- og Østeuropa og i Sydeuropa har haft ødelæggende konsekvenser for de landbefolkninger, der bor og arbejder i disse regioner. En betydelig del af landbrugets og skovbrugets produktionspotentiale er blevet ødelagt, og som en konsekvens står landbrugere, skovbrugere og virksomheder i landdistrikterne i de regioner, der er berørte af naturkatastrofer, overfor betydelige tab af indkomst. For hurtigt at afhjælpe de sårbarheder, der er opstået i Unionens fødevaresystem og i landdistrikterne på grund af disse naturkatastrofer, er det hensigtsmæssigt hurtigt at yde effektiv ekstraordinær støtte gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der gennemføres inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne, og at give mere fleksibilitet for de eksisterende bestemmelser.

(2)

For at afbøde følgerne af de naturkatastrofer, der er indtruffet den 1. januar 2024 eller derefter, bør der indføres en ny ekstraordinær og midlertidig foranstaltning (»den nye foranstaltning«) for at afhjælpe de likviditetsproblemer, der bringer fortsættelsen af landbrugs- og skovbrugsaktiviteter og fortsættelsen af erhvervsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er aktive inden for forarbejdning, afsætning eller udvikling af landbrugsprodukter, i fare. Desuden bør støtte til genopretning af landbrugets produktionspotentiale, der er til rådighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 , styrkes ved at give mere budgetmæssig fleksibilitet med hensyn til den tærskel for ikkeforringelse, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (»tærsklen for ikkeforringelse«).

(3)

Eftersom finansieringen af den nye foranstaltning vil ske gennem ELFUL, finder den retlige ramme for programmeringsperioden 2014-2020, navnlig de specifikke bestemmelser i forordning (EU) nr. 1305/2013 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 samt i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til disse forordninger, anvendelse på den nye foranstaltning.

(4)

ELFUL-programmeringsperioden blev ved forordning (EU) 2020/2220 forlænget indtil den 31. december 2022, således at gennemførelsen fortsætter indtil 31. december 2025. I forordning (EU) 2020/2220 er der også fastsat overgangsbestemmelser, der skal finde anvendelse i denne forlængelsesperiode. Eftersom ELFUL i øjeblikket befinder sig i denne forlængede gennemførelsesperiode, er det hensigtsmæssigt at fastsætte betingelserne for den nye foranstaltning og give yderligere budgetmæssig fleksibilitet, hvad angår tærsklen for ikkeforringelse, ved at ændre forordning (EU) 2020/2220.

(5)

For at give mere budgetmæssig fleksibilitet til at omfordele midler til den nye foranstaltning og den nuværende delforanstaltning for genopretning af landbrugets produktionspotentiale, samtidig med at de planlagte investeringer og foranstaltninger inden for katastrofeforebyggelse og -beredskab videreføres, samt for tilpasning til klimaændringer for at afbøde følgerne af de stadig hyppigere klimaskabte katastrofer, bør det være muligt for medlemsstaterne at nedsætte tærsklen for ikkeforringelse med højst 15 procentpoint, men ikke under minimumstærsklen på 30 %.

(6)

For at sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at håndtere følgerne af naturkatastrofer, der er indtruffet den 1. januar 2024 eller derefter, bør de have mulighed for at udvælge støtteoperationer, der fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, inden ansøgningen om finansiering inden for rammerne af programmet for udvikling af landdistrikterne indgives til forvaltningsmyndigheden, forudsat at disse operationer er en reaktion på sådanne naturkatastrofer.

(7)

Støtten inden for rammerne af den nye foranstaltning, som har til formål at sikre SMV'ers konkurrenceevne samt levedygtigheden af landbrugere og skovbrugere, bør koncentrere de tilgængelige ressourcer til de støttemodtagere, der er hårdest ramt af naturkatastrofer, og tildele disse ressourcer på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier. Støtten bør kun ydes til de støttemodtagere, der er ramt af ødelæggelse af mindst 30 % af den relevante produktion eller det relevante potentiale som følge af en formelt anerkendt naturkatastrofe eller foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 i forbindelse med en sådan naturkatastrofe.

(8)

På grund af den nye foranstaltnings hastende, midlertidige og ekstraordinære karakter og nødvendigheden af en hurtig og enkel udbetaling af de pågældende midler bør der fastsættes en engangsbetaling og en slutdato for anvendelsen af den nye foranstaltning.

(9)

Med henblik på at yde større støtte til de landbrugere, skovbrugere eller SMV'er, der er hårdest ramt af naturkatastrofer, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse størrelsen på engangsbeløbene for visse kategorier af støtteberettigede modtagere, f.eks. ved at fastsætte visse intervaller eller brede kategorier af støtteberettigede modtagere, på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier.

(10)

Ved tildelingen af støtte til den nye foranstaltning bør medlemsstaterne tage hensyn til den støtte, der ydes i henhold til andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private ordninger for at reagere på følgerne af naturkatastrofer.

(11)

Midlerne til den nye foranstaltning bør programmeres med en medfinansieringssats på op til 100 %.

(12)

For at sikre en fyldestgørende finansiering af den nye foranstaltning uden at bringe andre mål for programmerne for udvikling af landdistrikterne i fare, bør der fastsættes en øvre grænse for Unionens bidrag til den nye foranstaltning.

(13)

Støtten til genopretning af landbrugets og skovbrugets produktionspotentiale som reaktion på naturkatastrofer bør prioritere operationer, der bygger på princippet om bedre genopbygning (»build back better«), dvs. at genopretnings-, rehabiliterings- og genopbygningsfaserne efter en katastrofe udnyttes til at øge landbrugs- og skovbrugssektorens modstandsdygtighed ved integration af foranstaltninger til reduktion af katastroferisici, som anført i Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 fra De Forenede Nationers Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, samtidig med at det sikres, at der ved de valgte operationer er det bedst mulige forhold mellem støttebeløbet og målet om at sikre modstandsdygtighed over for katastrofer.

(14)

For at mindske den administrative byrde for støttemodtagere, der er berørte af naturkatastrofer, og medlemsstaterne, når de anerkender »force majeure«, bør medlemsstaterne have mulighed for at betragte hele området som i væsentlig grad ramt af en naturkatastrofe.

(15)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den nye foranstaltning gennem programmerne for udvikling af landdistrikterne inden for den retlige ramme for programmeringsperioden 2014-2020, som blev forlænget ved forordning (EU) 2020/2220, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser bør vedrøre fremlæggelsen af den nye foranstaltning i programmerne for udvikling af landdistrikterne, overvågning og evaluering af politikken for udvikling af landdistrikterne, fremlæggelse af de årlige gennemførelsesrapporter og gennemførelse af kontrol og sanktioner. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 .

(16)

Målet for denne forordning, nemlig at håndtere og afbøde naturkatastrofers indvirkning på Unionens landbrugs- og skovbrugssektorer ved at yde ekstraordinær midlertidig støtte gennem ELFUL, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17)

Forordning (EU) 2020/2220 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(18)

I betragtning af de seneste naturkatastrofers katastrofale følger og det presserende behov for at håndtere og afbøde deres indvirkning på Unionens landbrugs- og skovbrugssektorer, anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(19)

For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af den nye foranstaltning og i betragtning af den hastende karakter som følge af det presserende behov for at håndtere og afbøde naturkatastrofers indvirkning på Unionens landbrugs- og skovbrugssektorer, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —