EU-forordning om bæredygtig emballage, genbrug og affaldshåndtering

Artikel 1

Genstand

1. Denne forordning fastsætter krav til emballage i hele dens livscyklus vedrørende miljømæssig bæredygtighed og mærkning, der skal opfyldes, inden emballagen bringes i omsætning. Den fastsætter også krav til udvidet producentansvar, forebyggelse af emballageaffald såsom reduktion af unødvendig emballage og genbrug eller genpåfyldning af emballage samt indsamling og behandling, herunder genanvendelse, af emballageaffald.

2. Denne forordning bidrager til et velfungerende indre marked ved at harmonisere nationale foranstaltninger vedrørende emballage og emballageaffald for at undgå handelshindringer og forvridning og begrænsning af konkurrencen i Unionen og samtidig forebygge eller mindske de negative virkninger af emballage og emballageaffald på miljøet og menneskers sundhed på grundlag af et højt miljøbeskyttelsesniveau.

3. Denne forordning bidrager til omstillingen til en cirkulær økonomi og til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 , ved at fastsætte foranstaltninger i overensstemmelse med affaldshierarkiet fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF (»affaldshierarki«).

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på al emballage, uanset hvilket materiale der anvendes, og på alt emballageaffald, uanset om sådan emballage anvendes i eller sådan emballageaffald stammer fra industrien, anden fremstillingsvirksomhed, detailhandel eller distribution, kontorer, servicesektoren eller husholdninger.

2. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i direktiv 2008/98/EF for så vidt angår håndtering af farligt affald, og den berører heller ikke EU-reguleringsmæssige krav til emballage, f.eks. kravene til sikkerhed, kvalitet, beskyttelse af sundhed og hygiejne i forbindelse med emballerede produkter, og transportkrav. Hvis denne forordning er i strid med direktiv 2008/68/EF, har direktiv 2008/68/EF dog forrang.

Artikel 3

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

Definitionerne af henholdsvis »affaldshåndtering«, »indsamling«, »særskilt indsamling«, »behandling«, »forberedelse med henblik på genbrug«, »genanvendelse« og »ordning for udvidet producentansvar« i artikel 3, nr. 9), 10), 11), 14), 16), 17) og 21), i direktiv 2008/98/EF finder anvendelse.

Definitionerne af henholdsvis »markedsovervågning«, »markedsovervågningsmyndighed«, »udbyder af distributionstjenester«, »korrigerende tiltag«, »risiko«, »tilbagekaldelse« og »tilbagetrækning« i artikel 3, nr. 3), 4), 11), 16), 18), 22) og 23), i forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse.

Definitionerne af henholdsvis »problematiske stoffer« og »databærer« i artikel 2, nr. 27) og 29), i forordning (EU) 2024/1781 finder anvendelse.

2. Bilag I indeholder en vejledende liste over artikler, der falder ind under definitionen af emballage i denne artikels stk. 1, første afsnit, nr. 1).

Artikel 4

Fri bevægelighed

1. Emballage må kun bringes i omsætning, hvis den opfylder kravene i denne forordning.

2. Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre, at emballage, der opfylder bæredygtigheds-, mærknings- og oplysningskravene i eller i henhold til artikel 5-12, bringes i omsætning.

3. Hvis medlemsstaterne vælger at opretholde eller indføre nationale bæredygtighedskrav eller oplysningskrav ud over dem, der er fastsat i denne forordning, må disse krav ikke stride mod kravene i denne forordning, og medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre, at emballage, der overholder denne forordning, bringes i omsætning på grund af manglende overensstemmelse med disse nationale krav.

4. Medlemsstaterne må ikke hindre, at der på messer, udstillinger og lignende arrangementer forevises emballage, som ikke overholder denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at sådan emballage ikke overholder denne forordning og ikke er til salg, før den er bragt i overensstemmelse hermed.

KAPITEL II

BÆREDYGTIGHEDSKRAV

Artikel 5

Krav til stoffer i emballage

1. Emballage, der bringes i omsætning, skal fremstilles således, at forekomsten og koncentrationen af problematiske stoffer som bestanddele af materialet til emballage eller af emballagekomponenterne minimeres, herunder med hensyn til deres forekomst i emissioner fra og resultater af affaldshåndtering såsom sekundære råmaterialer, aske eller andre materialer til endelig bortskaffelse og til den negative indvirkning på miljøet på grund af mikroplast.

2. Kommissionen overvåger indholdet af problematiske stoffer i emballage og emballagekomponenter og træffer, hvor det er relevant, relevante opfølgningsforanstaltninger.

Senest den 31. december 2026 udarbejder Kommissionen bistået af Det Europæiske Kemikalieagentur en rapport om forekomst af problematiske stoffer i emballage og emballagekomponenter for at fastslå, i hvilken udstrækning de har negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer eller påvirker kemikaliesikkerheden. Rapporten kan indeholde en liste over problematiske stoffer, der forekommer i emballage og emballagekomponenter, og angive, i hvilket omfang de kan udgøre en uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljøet.

Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet, Rådet og det udvalg, der er omhandlet i denne forordnings artikel 65, med en redegørelse for resultaterne i den og overvejer passende opfølgningsforanstaltninger, herunder:

Hvis en medlemsstat finder, at et stof har negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i den emballage, hvori det forekommer, meddeler den senest den 31. december 2025 Kommissionen og Det Europæiske Kemikalieagentur sådanne oplysninger og henviser til relevante risikovurderinger eller andre relevante data, hvis de foreligger.

3. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at overveje i henhold til artikel 6, stk. 4, litra a), at begrænse anvendelsen af problematiske stoffer, der potentielt har negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i emballage, hvori de forekommer, af andre grunde end dem, der primært vedrører disse stoffers kemikaliesikkerhed. Medlemsstaterne lader sådanne anmodninger ledsage af en rapport, der dokumenterer stoffernes identitet og anvendelse, og en beskrivelse af, hvordan stoffernes anvendelse i emballage hindrer genanvendelse af andre årsager end dem, der primært vedrører kemikaliesikkerhed. Kommissionen vurderer anmodningen og forelægger resultaterne af denne vurdering for det udvalg, der er omhandlet i artikel 65.

4. Uden at det berører begrænsningerne for kemikalier fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 eller, hvor det er relevant, begrænsningerne og de særlige foranstaltninger vedrørende materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004, må summen af koncentrationerne for bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom fra stoffer, der forekommer i emballage eller emballagekomponenter, ikke overskride 100 mg/kg.

5. Fra den 12. august 2026 må emballage bestemt til kontakt med fødevarer ikke bringes i omsætning, hvis den indeholder per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i en koncentration, der er lig med eller over følgende grænseværdier, for så vidt omsætning af emballage, der indeholder en sådan koncentration af PFAS, ikke er forbudt i henhold til en anden EU-retsakt:

Ved »PFAS« forstås ethvert stof, der indeholder mindst ét fuldt fluoriseret methyl- eller methylencarbonatom (CF3- eller -CF2- uden H/Cl/Br/I fastgjort til det), bortset fra stoffer, der kun indeholder følgende strukturelle elementer: CF3-X eller X-CF2-X', hvor X = -OR eller -NRR' og X' = methyl (-CH3), methylen (-CH2-), en aromatisk gruppe, en carbonylgruppe (-C(O)-), -OR'', -SR'' eller –NR''R''', og hvor R/R'/R''/R''' er et hydrogen (-H), methyl (-CH3), methylen (-CH2-), en aromatisk gruppe eller en carbonylgruppe (-C(O)-).

Senest den 12. august 2030 foretager Kommissionen en evaluering for at vurdere behovet for at ændre eller ophæve dette stykke for at undgå overlapninger med begrænsninger af eller forbud mod anvendelse af PFAS, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1907/2006 eller (EU) 2019/1021.

6. Det skal påvises i den tekniske dokumentation udarbejdet i overensstemmelse med bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 4 og 5 er opfyldt.

7. For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre denne forordning for at sænke summen af koncentrationer af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom fra stoffer, der forekommer i emballage eller emballagekomponenter omhandlet i nærværende artikels stk. 4.

8. For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at supplere denne forordning for at fastsætte, på hvilke betingelser summen af de i nærværende artikels stk. 4 nævnte koncentrationer ikke finder anvendelse på genanvendte materialer eller på produktcyklusser inden for en lukket og kontrolleret kæde, samt fastsætte, hvilke emballagetyper eller emballageformater baseret på emballagekategorierne opført i bilag II, tabel 1, til denne forordning der er fritaget fra kravene i nævnte stykke. Sådanne delegerede retsakter skal være berettigede på grundlag af en konkret analyse, tidsbegrænsede, fastsætte passende mærknings- og oplysningskrav og indeholde krav om regelmæssig indberetning for at sikre, at fritagelsen regelmæssigt tages op til revision. Delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med nærværende stykke må kun vedtages for at ændre undtagelser fastsat i beslutning 2001/171/EF og 2009/292/EF.

9. Senest den 12. august 2033 foretager Kommissionen en evaluering for at vurdere, om denne artikel og de kriterier for design til genanvendelse, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, har bidraget tilstrækkeligt til at minimere forekomsten og koncentrationen af problematiske stoffer som bestanddele af materialer til emballage.

Artikel 6

Genanvendelig emballage

1. Al emballage, der bringes i omsætning, skal være genanvendelig.

2. Emballage betragtes som genanvendelig, hvis den opfylder følgende betingelser:

Emballage, som er i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 4, anses for at opfylde betingelsen fastsat i nærværende stykkes første afsnit, litra a).

Emballage, som er i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 5, anses for at opfylde betingelserne fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

Dette stykkes første afsnit, litra a), finder anvendelse fra den 1. januar 2030 eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 4, første afsnit, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Dette stykkes første afsnit, litra b), finder anvendelse fra den 1. januar 2035 eller, for så vidt angår kravet til genanvendelse i stor målestok, fra den 1. januar 2035 eller fem år fra datoen for ikrafttrædelsen af de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til stk. 5, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3. Fabrikanter vurderer emballages genanvendelighed på grundlag af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 5. Emballages genanvendelighed udtrykkes i ydeevneklasse for genanvendelighed A, B eller C som beskrevet i bilag II, tabel 3.

Emballage må fra den 1. januar 2030 eller 24 måneder fra ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 4, alt efter hvilken dato der er den seneste, ikke bringes i omsætning, medmindre den er genanvendelig i klasse A, B eller C som beskrevet i bilag II, tabel 3, jf. dog denne artikels stk. 10.

Emballage må fra den 1. januar 2038 ikke bringes i omsætning, medmindre den er genanvendelig i klasse A eller B som beskrevet i bilag II, tabel 3, jf. dog denne artikels stk. 10.

4. Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen efter at have taget standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisationer i betragtning delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastsætte:

Når Kommissionen vedtager de delegerede retsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, tager den hensyn til resultaterne af vurderingen, hvis en sådan foreligger, foretaget i henhold til artikel 5, stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre bilag II, tabel 1, for at tilpasse tabellen til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for materiale- og produktdesign og inden for infrastruktur for indsamling, sortering og genanvendelse. I disse delegerede retsakter kan Kommissionen fastsætte kriterier for design til genanvendelse for yderligere emballagekategorier eller til at oprette underkategorier inden for kategorierne opført i bilag II, tabel 1.

Erhvervsdrivende skal opfylde nye eller ajourførte kriterier for design til genanvendelse inden for tre år efter datoen for den relevante delegerede retsakts ikrafttræden.

5. Senest den 1. januar 2030 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

Den i litra b) omhandlede sporbarhedsmekanisme skal mindst bygge på følgende elementer:

ii)	en verifikationsproces, der gør det muligt for fabrikanter at indhente de nødvendige data fra downstreamoperatører for at sikre, at emballage genanvendes i stor målestok.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

De i dette stykkes første afsnit omhandlede data skal stilles til rådighed og være let tilgængelige for offentligheden.

6. Kommissionen vurderer detaljeringsgraden af data, der skal indberettes med henblik på metoden til genanvendelighed i stor målestok. Hvis det er relevant, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at ændre bilag II, tabel 2, og bilag XII, tabel 3, for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.

7. Senest i 2035 kan Kommissionen på grundlag af udviklingen i sorterings- og genanvendelsesteknologier revidere de minimumstærskler for emballage, der skal betragtes som genanvendt i stor målestok, og, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om revision af tærsklerne.

8. 18 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 5, gradueres de finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som fastsat i artikel 45, i overensstemmelse med ydeevneklasserne for genanvendelighed som nærmere beskrevet i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 5, med henblik på at øge emballages genanvendelighed.

For så vidt angår finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som fastsat i artikel 45 med hensyn til emballage omhandlet i nærværende artikels stk. 11, litra g), tager medlemsstaterne hensyn til den tekniske gennemførlighed og økonomiske levedygtighed af genanvendelse af denne emballage.

9. Det skal påvises i den tekniske dokumentation for emballage som fastsat i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 2 og 3 er opfyldt.

Hvis en emballageenhed omfatter integrerede komponenter, skal vurderingen af overensstemmelse med kriterierne for design til genanvendelse og med kravene om genanvendelse i stor målestok omfatte alle integrerede komponenter. Der foretages en særskilt vurdering for integrerede komponenter, som kan blive adskilt fra hinanden som følge af mekanisk påvirkning under transport eller sortering.

Hvis en emballageenhed omfatter særskilte komponenter, foretages vurderingen af overensstemmelse med kravene til design til genanvendelse og med kravene om genanvendelse i stor målestok separat for de enkelte særskilte komponenter.

Alle komponenter i en emballageenhed skal være forenelige med de etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser demonstreret og bevist i et driftsmiljø og må ikke være til hinder for, at emballageenhedens hoveddel kan genanvendes.

10. Uanset stk. 2 og 3 kan innovativ emballage, der ikke opfylder kravene i henhold til stk. 2, fra den 1. januar 2030 gøres tilgængelig på markedet i op til fem år efter udgangen af det kalenderår, hvor den blev bragt i omsætning.

Hvis der gøres brug af denne fravigelse, underretter den erhvervsdrivende den kompetente myndighed, inden den innovative emballage bringes i omsætning, og inkluderer alle tekniske detaljer, der påviser, at emballagen er innovativ emballage. Denne underretning skal indeholde en tidsplan for opfyldelse af kravene vedrørende genanvendelse i stor målestok med hensyn til indsamling og genanvendelse af den innovative emballage. Oplysningerne gøres tilgængelige for Kommissionen og de nationale myndigheder, der udfører markedsovervågning.

Hvis den kompetente myndighed anser, at emballagen ikke er innovativ emballage, skal den erhvervsdrivende opfylde de eksisterende kriterier for design til genanvendelse.

Hvis den kompetente myndighed anser emballagen for at være innovativ emballage, giver den Kommissionen meddelelse herom.

Kommissionen vurderer anmodninger fra kompetente myndigheder vedrørende emballages innovative karakter og ajourfører eller vedtager nye delegerede retsakter i henhold til denne artikels stk. 4, alt efter hvad der er relevant.

Kommissionen overvåger indvirkningen af den fravigelse, der er omhandlet i første afsnit, på mængden af emballage, der bringes i omsætning. Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at ændre nævnte afsnit.

Medlemsstaterne tilstræber løbende at forbedre infrastrukturer for indsamling og sortering af innovativ emballage med forventede miljømæssige fordele.

11. Denne artikel finder ikke anvendelse på følgende:

12. Senest den 1. januar 2035 tager Kommissionen undtagelserne i henhold til stk. 11 op til revision under hensyntagen til som minimum udviklingen i sorterings- og genanvendelsesteknologier og praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort. På dette grundlag vurderer Kommissionen hensigtsmæssigheden af videreførelse af disse undtagelser og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

Artikel 7

Minimumsindhold af genanvendt materiale i plastemballage

1. Senest den 1. januar 2030 eller tre år fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i dennes artikels stk. 8, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal alle plastdele af emballage, som bringes i omsætning, indeholde følgende minimumsprocentdel af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som omhandlet i bilag II, tabel 1, beregnet som et gennemsnit pr. fabrik og år:

2. Senest den 1. januar 2040 skal alle plastdele af emballage, der bringes i omsætning, indeholde følgende minimumsprocentdel af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som omhandlet i bilag II, tabel 1, beregnet som et gennemsnit pr. fabrik og år:

3. Med henblik på denne artikel skal genanvendt indhold nyttiggøres fra plastaffald fra forbrugsleddet, der:

4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på følgende:

5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på:

6. Fabrikanter eller importører påviser i de tekniske oplysninger vedrørende emballage omhandlet i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 1 og 2 er opfyldt.

7. De finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som omhandlet i artikel 45, kan gradueres på grundlag af procentdelen af genanvendt indhold, der anvendes i emballage. En sådan graduering skal tage hensyn til bæredygtighedskriterierne for genanvendelsesteknologier og miljøomkostningerne forbundet med genanvendt indhold.

8. Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoden til beregning og verifikation af procentdelen af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet og genanvendt og indsamlet i Unionen i overensstemmelse med betingelserne i denne artikels stk. 3, samt formatet for den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VII. Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til anvendelse af de deraf følgende sekundære råmaterialer, der er af tilstrækkelig kvalitet sammenlignet med det oprindelige materiale til, at de kan anvendes til at erstatte primære råstoffer. Verifikationsmetoden kan omfatte en forpligtelse til at foretage uafhængige tredjepartsrevisioner for fabrikanter af genanvendt indhold i Unionen og af plastemballage, der bringes i omsætning som en salgsenhed adskilt fra andre produkter, for at sikre, at betingelserne i denne artikels stk. 3 og i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 9, er opfyldt.

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakterne, vurderer den de tilgængelige genanvendelsesteknologier under hensyntagen til deres økonomiske resultater og miljøpræstationer, herunder outputkvalitet, tilgængelighed af affald, nødvendig energi og drivhusgasemissioner samt andre relevante miljøpåvirkninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

9. Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 8, andet afsnit, delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning med bæredygtighedskriterier for plastgenanvendelsesteknologier.

Med henblik på denne artikel skal genanvendt indhold nyttiggøres fra plastaffald fra forbrugsleddet, der er genanvendt i enten:

10. Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger metoden til vurdering, verifikation og certificering, herunder gennem tredjepartsrevision, af ækvivalensen af de regler, der anvendes, hvis det genanvendte indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, genanvendes eller indsamles i et tredjeland. Vurderingen skal tage hensyn til standarderne for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, herunder standarder for at sikre, at genanvendelse foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde, og standarder for genanvendelse af høj kvalitet, f.eks. for ressourceeffektivitet, og kvalitetsstandarder for genanvendelsessektorerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

11. Senest den 1. januar 2029 eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 8, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal beregningen og verifikationen af procentdelen af genanvendt indhold i emballage i henhold til stk. 1 være i overensstemmelse med reglerne i den gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til stk. 8.

12. Senest den 1. januar 2028 vurderer Kommissionen behovet for fravigelser af de minimumsprocentdele af genanvendt indhold, der er fastsat i stk. 1, litra b) og d), for specifik plastemballage, eller revisionen af listen over undtagelser i stk. 4 for specifik plastemballage.

Hvis egnede genanvendelsesteknologier til genanvendelse af plastemballage ikke er godkendt i henhold til de relevante EU-regler eller ikke findes i tilstrækkeligt omfang i praksis, idet der tages hensyn til eventuelle sikkerhedsrelaterede krav, navnlig vedrørende kontaktfølsom plastemballage, herunder fødevareemballage, tillægges Kommissionen på grundlag af den i dette stykkes første afsnit omhandlede vurdering beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre denne forordning for:

13. Gør manglen på eller uforholdsmæssigt høje priser på specifik genanvendt plast det uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde de minimumsprocentdele af genanvendt indhold, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre disse stykker ved at justere minimumsprocentdelene i overensstemmelse hermed. Ved evalueringen af, om en sådan justering er hensigtsmæssig, vurderer Kommissionen anmodninger fra fysiske eller juridiske personer, der skal ledsages af relevante oplysninger og data om markedssituationen for plastaffald fra forbrugsleddet og den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende de dermed forbundne risici for menneskers eller dyrs sundhed, for fødevaresikkerheden eller for miljøet. Kommissionen vedtager kun en sådan delegeret retsakt i ekstraordinære tilfælde, hvor der vil være alvorlige negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, fødevareforsyningssikkerheden eller miljøet.

14. Senest den 12. februar 2032 forelægger Kommissionen under hensyntagen til udviklingen i den mest avancerede teknologi og de praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort, en rapport med en gennemgang af gennemførelsen af 2030-minimumsprocentdelene for genanvendt indhold, der er fastsat i stk. 1, og en evaluering af, i hvilket omfang disse procentdele fører til løsninger, der fremmer bæredygtig emballage, og som er effektive og lette at gennemføre, hvorvidt det kan lade sig gøre at nå 2040-minimumsprocentdelene på grundlag af erfaringerne med at nå 2030-minimumsprocentdelene og udviklingen i omstændighederne, hvorvidt det er relevant at opretholde de undtagelser og fravigelser, der er fastsat i denne artikel, og hvorvidt det er nødvendigt eller relevant at fastsætte nye minimumsprocentdele for genanvendt indhold. Denne rapport ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om ændring af denne artikel, navnlig 2040-minimumsprocentdelene for genanvendt indhold.

15. Senest den 12. februar 2032 revurderer Kommissionen situationen med hensyn til brug af genanvendte materialer til emballage i anden emballage end plast, vurderer på dette grundlag, om det er hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger eller fastsætte mål for at øge brugen af genanvendt indhold i sådan anden emballage, og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

Artikel 8

Biobaserede råmaterialer i plastemballage

1. Senest den 12. februar 2028 revurderer Kommissionen det teknologiske udviklingsstade og miljøpræstationerne for biobaseret plastemballage under hensyntagen til de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 .

2. På grundlag af den revurdering, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at:

Artikel 9

Komposterbar emballage

1. Uanset artikel 6, stk. 1, gælder, at hvor emballage omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra f), og selvklæbende mærker anbragt på frugt og grøntsager bringes i omsætning, skal denne emballage og disse selvklæbende mærker senest den 12. februar 2028 være forenelige med standarden for kompostering under industrielt kontrollerede forhold i biobehandlingsanlæg og skal, hvor medlemsstaterne kræver det, være forenelige med de standarder for hjemmekompostering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 6.

2. Uanset artikel 6, stk. 1, kan medlemsstaterne, hvis de tillader, at affald med tilsvarende bionedbrydeligheds- og komposterbarhedsegenskaber som bioaffald i henhold til artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF indsamles sammen med bioaffald, og der er passende affaldsindsamlingsordninger og affaldsbehandlingsinfrastruktur til rådighed til at sikre, at komposterbar emballage indgår i håndteringen af bioaffaldsstrømme, kræve, at følgende emballage kun gøres tilgængelig på deres område for første gang, hvis emballagen er komposterbar:

3. Senest den 12. februar 2028 skal anden emballage end den, der er omhandlet i stk. 1 og 2, herunder emballage fremstillet af bionedbrydelige plastpolymerer og andre bionedbrydelige materialer, være designet til materialegenanvendelse i overensstemmelse med artikel 6, uden at det påvirker genanvendeligheden af andre affaldsstrømme.

4. Det skal påvises i de tekniske oplysninger vedrørende emballage omhandlet i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 1, 2 og 3 er opfyldt.

5. Kommissionen kan analysere, om anden emballage bør medtages i denne artikels stk. 1 eller stk. 2, litra a), hvis det er begrundet og hensigtsmæssigt ud fra den teknologiske og reguleringsmæssige udvikling, som påvirker bortskaffelse af komposterbar emballage, og på de betingelser, der er fastsat i bilag III, og kan, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag.

6. Senest den 12. februar 2026 anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde eller ajourføre harmoniserede standarder, der fastlægger nærmere tekniske specifikationer for kravene til komposterbar emballage. Kommissionen bør i denne forbindelse anmode om, at der i overensstemmelse med den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling tages hensyn til parametre såsom retentionstid, temperaturer og omrøring, som afspejler de faktiske forhold i forbindelse med hjemmekompost og bioaffaldsbehandlingsanlæg, herunder anaerobe nedbrydningsprocesser. Kommissionen skal anmode om, at disse standarder omfatter verifikation af, at komposterbar emballage, der undergår biologisk nedbrydning, med forbehold af de specificerede parametre til sidst resulterer i omdannelse til kuldioxid eller, i mangel af ilt, methan og mineralske salte, biomasse og vand.

Senest den 12 februar 2026 anmoder Kommissionen også de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, der fastlægger nærmere tekniske specifikationer for kravene til hjemmekomposterbarhed af emballage omhandlet i stk. 1.

Artikel 10

Emballageminimering

1. Senest den 1. januar 2030 sikrer fabrikanter eller importører, at emballage, der bringes i omsætning, designes således, at dens vægt og volumen reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at sikre dens funktionalitet, under hensyntagen til den form og det materiale, som emballagen er fremstillet af.

2. Fabrikanter eller importører sikrer, at emballage, der ikke opfylder de ydeevnekriterier, som er fastsat i bilag IV til denne forordning, og emballage med egenskaber, der kun har til formål at øge produktets opfattede volumen, herunder dobbelte vægge, falske bunde og unødvendige lag, ikke bringes i omsætning, medmindre:

3. Senest den 12. februar 2027 anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om, alt efter hvad der er relevant, at udarbejde eller ajourføre harmoniserede standarder, der fastlægger metoden til beregning og måling af opfyldelse af kravene vedrørende emballageminimering i henhold til denne forordning. For de mest almindelige emballagetyper og -formater bør sådanne standarder angive passende maksimumgrænser for vægt og volumen og, hvor det er relevant, vægtykkelse og maksimalt tomt rum.

4. Opfyldelse af kravene i denne artikels stk. 1 og 2 skal påvises i den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII, som skal indeholde følgende elementer:

For genbrugsemballage tages der ved vurderingen af opfyldelse af kravene i denne artikels stk. 1 hensyn til genbrugsemballages egenskaber og først og fremmest kravene i artikel 11.

Artikel 11

Genbrugsemballage

1. Emballage, der bringes i omsætning fra den 11. februar 2025, betragtes som genbrugelig, hvis den opfylder alle følgende krav:

2. Senest den 12. februar 2027 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastsætte et minimumsantal for rotationerne for genbrugsemballage med henblik på nærværende artikels stk. 1, litra b), for de emballageformater, som hyppigst anvendes til genbrug, under hensyntagen til hygiejnekrav og andre krav såsom logistik.

3. Det skal påvises i de tekniske oplysninger vedrørende emballagen omhandlet i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 1 er opfyldt.

KAPITEL III

MÆRKNINGS- OG OPLYSNINGSKRAV

Artikel 12

Mærkning af emballage

1. Fra den 12. august 2028 eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 6 eller 7, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal emballage, der bringes i omsætning, forsynes med et harmoniseret mærke, som giver oplysninger om emballagens materialesammensætning, for at lette sortering for forbrugerne. Mærket skal være baseret på piktogrammer og skal være letforståelig, herunder for personer med handicap. For emballage omhandlet i artikel 9, stk. 1, og, hvis det er relevant, emballage omhandlet i artikel 9, stk. 2, skal mærket angive, at materialet er komposterbart, at det ikke er egnet til hjemmekompostering, og at komposterbar emballage ikke må henkastes i naturen. Med undtagelse af e-handelsemballage finder denne forpligtelse ikke anvendelse på transportemballage eller på emballage, der er omfattet af et pant- og retursystem.

Emballage, der bringes i omsætning, og som indeholder problematiske stoffer, skal mærkes ved hjælp af standardiserede åbne digitale mærkningsteknologier i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i stk. 7, andet afsnit.

Ud over det harmoniserede mærke, der er omhandlet i dette stykke, kan erhvervsdrivende på emballagen anbringe en QR-kode eller en anden type standardiseret åben digital databærer, der indeholder oplysninger om bestemmelsesstedet for hver enkelt komponent i emballagen, for at lette sortering for forbrugerne.

Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer som omhandlet i artikel 50, stk. 1, skal forsynes med et klart og utvetydigt mærke. Ud over et national mærke kan emballage forsynes med et harmoniseret farvemærke, der er fastsat i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 6. Medlemsstaterne kan kræve, at emballage, som er omfattet af pant- og retursystemer, forsynes med dette harmoniserede farvemærke, forudsat at dette ikke fører til forvridninger på det indre marked eller handelshindringer for produkter fra andre medlemsstater.

2. Genbrugsemballage, der bringes i omsætning fra den 12. februar 2029 eller 30 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 6, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal være forsynet med et mærke, som oplyser brugerne om, at emballagen er genbrugelig. Yderligere oplysninger om genbrugelighed, herunder tilgængelighed af et lokalt, nationalt eller EU-omspændende genbrugssystem og oplysninger om indsamlingssteder, skal være til rådighed gennem en QR-kode eller en anden type standardiseret åben digital databærer, der letter sporing af emballage og beregning af ture og rotationer eller, hvis en sådan beregning ikke er mulig, et gennemsnitligt skøn. Genbrugelig salgsemballage skal desuden være tydeligt identificeret og adskilt fra engangsemballage på salgsstedet.

3. Uanset denne artikels stk. 2 finder kravet om at være forsynet med et mærke og en QR-kode eller en anden type standardiseret åben digital databærer ikke anvendelse på åbne genbrugssystemer, der ikke har en systemoperatør, i overensstemmelse med bilag VI.

4. Hvis emballage, som er omfattet af artikel 7, bringes i omsætning fra den 12. august 2028 eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 6, alt efter hvilken dato der er den seneste, og er forsynet med et mærke, der giver oplysninger om andelen af genanvendt indhold, skal dette mærke og, hvor det er relevant, QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer opfylde specifikationerne i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 6 og være baseret på den metode, der er fastsat i henhold til artikel 7, stk. 8. Hvis emballage er forsynet med et mærke, der giver oplysninger om andelen af biobaseret plastindhold, skal dette mærke opfylde specifikationerne i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 6.

5. Mærker omhandlet i stk. 1, 2 og 4 og QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer omhandlet i stk. 2 skal anbringes, påtrykkes eller indgraveres på emballagen på en synlig, letlæselig og holdbar måde, således at de ikke let kan fjernes. Oplysningerne på eller i dem skal også være tilgængelige for slutbrugere inden køb af produkter ved onlinesalg. Hvis en sådan anbringelse, påtrykning eller indgravering ikke er mulig eller hensigtsmæssig på grund af emballagens art og størrelse, anbringes mærket, QR-koden eller den anden standardiserede åbne digitale databærer på multipakemballagen. Hvis selv dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt på grund af emballagens art og størrelse, eller hvis det er relevant at give sårbare grupper, navnlig synshæmmede, ikkediskriminerende adgang til oplysninger, skal oplysningerne gives gennem en enkelt elektronisk læsbar kode eller en anden type databærer.

Oplysningerne på de i stk. 1, 2 og 4 omhandlede mærker og i QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer gøres tilgængelige på et eller flere sprog, der er letforståelige for slutbrugerne, som fastsat af den medlemsstat, hvor emballagen skal gøres tilgængelig på markedet.

Hvis oplysninger gives elektronisk i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 4, gælder følgende krav:

Hvor EU-ret kræver, at oplysninger om et emballeret produkt skal gives via en databærer, anvendes en enkelt databærer til at give de påkrævede oplysninger for det emballerede produkt og for emballagen, og begge skal let kunne skelnes fra hinanden.

6. Senest den 12. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af et harmoniseret mærke og specifikationer for mærkningskrav og -formater, herunder gennem digitale midler, for mærkning af emballage, jf. denne artikels stk. 1, 2 og 4. Ved udarbejdelsen af disse gennemførelsesretsakter tager Kommissionen hensyn til de særlige forhold for kompositemballage. Ved udarbejdelsen af det harmoniserede mærke for emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer, jf. artikel 50, stk. 2, tager Kommissionen hensyn til eventuelle variationer i den pant, som medlemsstaterne opkræver. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

7. Senest den 12. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af metoden til identifikation af emballages materialesammensætning omhandlet i stk. 1 ved hjælp af standardiserede åbne digitale mærkningsteknologier, herunder for kompositemballage og integrerede eller særskilte komponenter i emballage.

Senest den 1. januar 2030 vedtager Kommissionen også gennemførelsesretsakter for at fastlægge metoden til identifikation af problematiske stoffer ved hjælp af standardiserede åbne digitale mærkningsteknologier. Denne metode skal sikre, at mærkningen som minimum omfatter navnet på og koncentrationen af et problematisk stof, der forekommer i hvert materiale i en emballageenhed.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

8. Uden at det berører krav vedrørende andre harmoniserede EU-mærker, må erhvervsdrivende ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre forbrugere eller andre slutbrugere med hensyn til bæredygtighedskravene til emballage, andre emballageegenskaber eller muligheder for håndtering af emballageaffald, og for hvilke der er fastsat krav om harmoniseret mærkning i denne forordning. Kommissionen vedtager, hvis det er relevant, retningslinjer for at præcisere aspekter, der kan vildlede eller forvirre forbrugere eller andre slutbrugere.

9. Senest den 12. februar 2027 kan emballage, der er omfattet af en ordning for udvidet producentansvar, identificeres på hele området i de medlemsstater, hvor denne ordning eller dette system finder anvendelse. En sådan identifikation må kun opnås ved hjælp af et tilsvarende symbol i en QR-kode eller en anden standardiseret åben digital mærkningsteknologi for at angive, at producenten opfylder sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar. Dette symbol skal være klart og utvetydigt og må ikke vildlede forbrugere eller andre slutbrugere med hensyn til emballages genanvendelighed eller genbrugelighed.

10. Emballage, der er omfattet af et andet pant- og retursystem end det, der er omhandlet i artikel 50, stk. 1, kan i henhold til national ret identificeres ved hjælp af et tilsvarende symbol på hele det område, hvor ordningen eller systemet finder anvendelse. Dette symbol skal være klart og utvetydigt og må ikke vildlede forbrugere eller andre slutbrugere med hensyn til emballages genanvendelighed og genbrugelighed i de medlemsstater, hvor den skal returneres. Medlemsstaterne må ikke forbyde anbringelse af mærker vedrørende pant- og retursystemer, der er indført i andre medlemsstater.

11. Denne artikel finder ikke anvendelse på indre og ydre emballage som defineret i forordning (EU) 2017/745, (EU) 2017/746 og (EU) 2019/6 samt direktiv 2001/83/EF, hvis der ikke er plads på emballagen på grund af andre mærkningskrav som defineret i disse lovgivningsmæssige EU-retsakter, eller hvis mærkning af emballagen kan bringe sikker anvendelse af humanmedicinske lægemidler eller af veterinærlægemidler i fare.

12. Emballage som omhandlet i stk. 1, 2 og 4, som fremstilles i Unionen eller importeres inden de frister, der er fastsat i nævnte stykker, og som ikke opfylder kriterierne i disse stykker, kan gøres tilgængelig på markedet indtil 3 år fra datoen for ikrafttrædelsen af de mærkningskrav, der er fastsat i nævnte stykker.

Artikel 13

Mærkning af affaldsbeholdere til indsamling af emballageaffald

1. Senest den 12. august 2028 eller 30 måneder fra vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, sikrer medlemsstaterne, at harmoniserede mærker, der muliggør særskilt indsamling af hver materialespecifik del af emballageaffald, som skal bortskaffes i særskilte beholdere, anbringes, påtrykkes eller indgraveres på alle affaldsbeholdere til indsamling af emballageaffald på en synlig, letlæselig og uudslettelig måde. En beholder til emballageaffald kan være forsynet med mere end ét mærke. Denne forpligtelse gælder ikke for beholdere, der er omfattet af pant- og retursystemer.

2. Senest den 12. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af harmoniserede mærker og specifikationer for mærkningskrav og -formater for mærkning af de beholdere, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Når Kommissionen udarbejder disse gennemførelsesretsakter, tager den hensyn til de særlige forhold for de indsamlingssystemer, der er etableret i medlemsstaterne, samt de særlige forhold for kompositemballage. Mærkningen af beholdere skal svare til mærkningen af emballage som omhandlet i artikel 12, stk. 6, med undtagelse af mærkning af emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

Artikel 14

Miljøanprisninger

Miljøanprisninger som defineret i artikel 2, litra o), i direktiv 2005/29/EF vedrørende emballageegenskaber, for hvilke der er fastsat retlige krav i denne forordning, kan fremsættes i forbindelse med emballage, der bringes i omsætning, hvis de opfylder følgende krav:

Det skal påvises i den tekniske dokumentation vedrørende emballagen som fastsat i bilag VII til denne forordning, at kravene i denne artikel er opfyldt.

KAPITEL IV

ALMINDELIGE FORPLIGTELSER

Artikel 15

Fabrikanters forpligtelser

1. Fabrikanter må kun bringe emballage i omsætning, som er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

2. Inden fabrikanter bringer emballage i omsætning, gennemfører de den i artikel 38 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure, eller får en sådan gennemført på deres vegne, og udarbejder den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII.

Når emballages overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved den i artikel 38 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure, udarbejder fabrikanter en EU-overensstemmelseserklæring i overensstemmelse med artikel 39.

3. Fabrikanter opbevarer den i bilag VII omhandlede tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen som følger:

4. Fabrikanter sikrer, at der er indført procedurer, så serieproduktion af emballage til stadighed er i overensstemmelse med denne forordning. Fabrikanter tager i fornødent omfang hensyn til ændringer i emballagedesign eller -egenskaber samt ændringer i harmoniserede standarder, fælles tekniske specifikationer eller andre tekniske specifikationer, som der er henvist til for at erklære emballages overensstemmelse, eller som anvendes til at verificere dens overensstemmelse. Hvis fabrikanter konstaterer, at emballagens overensstemmelse kan være berørt, foretager de en fornyet vurdering efter overensstemmelsesvurderingsproceduren omhandlet i artikel 38 eller får en sådan vurdering foretaget på deres vegne.

5. Fabrikanter sikrer, at emballagen er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller et andet element, hvorved den kan identificeres, eller, hvis dette på grund af emballagens størrelse eller art ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af et dokument, der ledsager det emballerede produkt.

6. Fabrikanter anfører på emballagen eller i en QR-kode eller anden databærer deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt en postadresse og, hvor de foreligger, elektroniske kommunikationsmidler, hvorigennem de kan kontaktes. Hvis dette ikke er muligt, gives de krævede oplysninger som en del af oplysningerne via QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer som omhandlet i artikel 12, stk. 1, 2, 4 eller 5, eller i et dokument, der ledsager det emballerede produkt. Postadressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes.

7. Fabrikanter sikrer, at oplysninger, der gives i overensstemmelse med stk. 5 og 6, er klare, forståelige og letlæselige og ikke erstatter, tilslører eller kan forveksles med oplysninger, der skal gives i henhold til andre EU-retsakter om mærkning af emballerede produkter.

8. Fabrikanter, der finder eller har grund til at tro, at emballage, som de har bragt i omsætning fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, ikke er i overensstemmelse med et eller flere af de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, træffer omgående de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende emballage i overensstemmelse eller trække den tilbage eller tilbagekalde den, alt efter hvad der er relevant. Fabrikanter underretter omgående markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de har gjort emballagen tilgængelig, om den formodede manglende overensstemmelse og om de trufne afhjælpende foranstaltninger.

9. Uanset denne artikels stk. 8 finder forpligtelsen til at bringe emballage, som anses for ikke at være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, i overensstemmelse eller tilbagetrække eller tilbagekalde den, ikke anvendelse på genbrugsemballage, der er bragt i omsætning før den 11. februar 2025.

10. Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver fabrikanter alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendige for at påvise, at emballage opfylder de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, herunder teknisk dokumentation på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning i papirform. De relevante dokumenter stilles til rådighed inden for ti dage efter modtagelse af anmodningen fra den nationale myndighed. Fabrikanter samarbejder med den nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

11. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på specialfremstillet transportemballage til konfigurerbart medicinsk udstyr og medicinske systemer, der er beregnet til anvendelse inden for industri og sundhedspleje.

12. Hvis den fysiske eller juridiske person, der får emballage designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025, og den fysiske eller juridiske person, som leverer emballage til den fysiske eller juridiske person, der får emballage designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, befinder sig i Unionen, betragtes den fysiske eller juridiske person, som leverer emballagen, som fabrikant med henblik på denne artikel.

Artikel 16

Oplysningsforpligtelser for leverandører af emballage eller materialer til emballage

1. Leverandører giver fabrikanten alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendige for, at fabrikanten kan påvise, at emballage og materialer til emballage opfylder kravene i denne forordning, herunder den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII og krævet i eller i henhold til artikel 5-11, på et eller flere for fabrikanterne letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives enten i papirform eller i elektronisk form.

2. Hvor det er relevant, skal den dokumentation og de oplysninger, der kræves i henhold til de EU-retsakter, som finder anvendelse på kontaktfølsom emballage, indgå i de oplysninger og den dokumentation, der skal gives til fabrikanter i henhold til stk. 1.

Artikel 17

Bemyndigede repræsentanter

1. En fabrikant kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

2. En bemyndiget repræsentant udfører de opgaver, der er anført i den fuldmagt, som er modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal sætte den bemyndigede repræsentant i stand til at gøre mindst følgende:

Forpligtelserne i artikel 15, stk. 1, og forpligtelsen til at udarbejde den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII og krævet i eller i henhold til artikel 5-11 må ikke være en del af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

Artikel 18

Importørers forpligtelser

1. Importører må kun bringe emballage i omsætning, der er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

2. Inden emballage bringes i omsætning, sikrer importører:

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at emballage ikke er i overensstemmelse med de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, må importøren først bringe emballagen i omsætning, når den er blevet bragt i overensstemmelse.

3. Importører anfører på emballagen deres navn og registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt en postadresse og, hvor de foreligger, elektroniske kommunikationsmidler, hvorigennem de kan kontaktes. Hvis det ikke er muligt at anføre disse oplysninger på emballagen, skal de krævede oplysninger gives via en standardiseret åben digital databærer som omhandlet i artikel 12 eller i et dokument, der ledsager det emballerede produkt.

4. Importører sikrer, at de oplysninger, der gives i henhold til stk. 3, er klare, forståelige og letlæselige og ikke erstatter, tilslører eller kan forveksles med oplysninger, der skal gives i henhold til andre EU-retsakter om mærkning af emballerede produkter.

5. Importører sikrer, at mens emballage hører under deres ansvar, uanset om den er tom eller indeholder et produkt, bringer opbevarings- eller transportbetingelserne ikke dens overensstemmelse med de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, i fare.

6. Importører, der finder eller har grund til at tro, at emballage, som de har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, træffer omgående de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe denne emballage i overensstemmelse eller trække den tilbage eller tilbagekalde den, alt efter hvad der er relevant. Importører underretter omgående markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de har gjort emballage tilgængelig, om formodet manglende overensstemmelse og om de trufne afhjælpende foranstaltninger.

7. Importører opbevarer en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikrer, at den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII og krævet i eller i henhold til artikel 5-11 kan stilles til rådighed for disse myndigheder efter anmodning som følger:

8. Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver importører denne myndighed alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendige for at påvise, at emballage, herunder teknisk dokumentation, opfylder de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning i papirform. De pågældende dokumenter stilles til rådighed inden for ti dage efter modtagelse af anmodningen fra den nationale myndighed.

9. Importører samarbejder med den kompetente nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

Artikel 19

Distributørers forpligtelser

1. Når distributører gør emballage tilgængelig på markedet, handler de med fornøden omhu med hensyn til kravene i denne forordning.

2. Før distributører gør emballage tilgængelig på markedet, kontrollerer de, at:

3. Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at emballage, før denne gør den tilgængelig på markedet, ikke opfylder de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, eller at fabrikanten eller importøren ikke opfylder kravene i henholdsvis artikel 15, stk. 5 og 6, og artikel 18, stk. 3, må distributøren ikke gøre emballagen tilgængelig på markedet, før den er blevet bragt i overensstemmelse med kravene, eller før fabrikanten eller importøren opfylder kravene.

Distributører sikrer, at mens emballagen, uanset om den er tom eller indeholder et produkt, hører under deres ansvar, bringer opbevarings- eller transportbetingelserne ikke dens overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, i fare.

4. Oplysninger, der videregives af producenter, må ikke anvendes af distributører til andet formål end at kontrollere, at de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, er opfyldt. Navnlig er misbrug fra distributørers side af sådanne oplysninger til kommercielle formål forbudt.

5. Distributører, der finder eller har grund til at tro, at emballage, som de har gjort tilgængelig på markedet sammen med et emballeret produkt, ikke er i overensstemmelse med de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, sikrer, at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende emballage i overensstemmelse eller trække den tilbage eller tilbagekalde den, alt efter hvad der er relevant.

Distributører underretter omgående markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de har gjort emballage tilgængelig, om formodet manglende overensstemmelse og om de trufne afhjælpende foranstaltninger.

6. Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver distributører denne myndighed alle oplysninger og al dokumentation, som de har adgang til, og som er relevante for at påvise, at emballagen opfylder de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning i papirform.

Distributører samarbejder med den nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

Artikel 20

Forpligtelser for udbydere af distributionstjenester

Udbydere af distributionstjenester sikrer, at forholdene under oplagring, håndtering og emballering, adressering eller forsendelse for emballagen, som de håndterer, uanset om den er tom eller indeholder et produkt, ikke bringer emballagens overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, i fare.

Artikel 21

Tilfælde, hvor fabrikanters forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører

Når en importør eller distributør bringer emballage i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer emballage, som allerede er bragt i omsætning, på en måde, der kan påvirke overensstemmelsen med de relevante krav i denne forordning, betragtes denne importør eller distributør som fabrikant med henblik på denne forordning og er underlagt samme forpligtelser som fabrikanter i henhold til artikel 15.

Hvis en importør eller distributør som omhandlet i første afsnit falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025, og den fysiske eller juridiske person, der leverer emballage til importøren eller distributøren, befinder sig i Unionen, betragtes den fysiske eller juridiske person, der leverer emballage, som fabrikant med henblik på artikel 15.

Artikel 22

Identifikation af erhvervsdrivende

1. Erhvervsdrivende skal efter anmodning give markedsovervågningsmyndighederne oplysninger om følgende:

2. Erhvervsdrivende skal kunne fremlægge de i stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger som følger:

Artikel 23

Oplysningsforpligtelser for operatører, der håndterer emballageaffald

Operatører, der håndterer emballageaffald, giver hvert år de kompetente myndigheder de oplysninger om emballageaffald, der er anført i bilag XII, tabel 3, til denne forordning, bortset fra oplysninger om emballage gjort tilgængelig på medlemsstatens område for første gang, via det eller de elektroniske registre i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF.

Operatører, der håndterer emballageaffald, giver hvert år, i tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, producenter eller, i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, den producentansvarsorganisation, der har fået overdraget opfyldelsen af disse forpligtelser, alle oplysninger, der er nødvendige for at opfylde oplysningsforpligtelserne i artikel 44, stk. 10.

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national ret fastsætte, at hvis offentlige myndigheder er ansvarlige for tilrettelæggelse af håndtering af emballageaffald, skal operatører, der håndterer emballageaffald, hvert år give sådanne offentlige myndigheder alle oplysninger, der er nødvendige for at opfylde oplysningsforpligtelserne i artikel 44, stk. 10, eller andre midler til at supplere det eller de elektroniske registre i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF.

KAPITEL V

ERHVERVSDRIVENDES FORPLIGTELSER TIL AT REDUCERE EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFald

Artikel 24

Forpligtelser i forbindelse med overemballering

1. Senest den 1. januar 2030 eller tre år fra ikrafttrædelsen af de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, sikrer erhvervsdrivende, som fylder multipakemballage, transportemballage eller e-handelsemballage, at den maksimale andel af tomt rum udtrykt i procent er 50 %.

2. Senest den 12. februar 2028 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastlægge metoden til beregning af andel af tomt rum, jf. stk. 1. Denne metode skal tage hensyn til de særlige egenskaber ved emballage, der skal anbringes i et tomt rum, som er stort nok til at opfylde gældende retlige krav eller til at beskytte produktet, f.eks. navnlig emballerede produkter med uregelmæssig form, emballage, der indeholder mere end én salgsemballage eller ét produkt, emballage, som indeholder flydende produkter, emballerede produkter, hvis indhold let kan beskadiges, og emballerede produkter, som kan beskadiges af større produkter på grund af deres små dimensioner, samt den plads, der mindst skal være for at kunne anbringe forsendelsesmærker på transportemballage.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

3. Med henblik på beregningen af andelen i stk. 1 gælder:

Rum fyldt med fyldmaterialer såsom papirstrimler, luftpuder, bobleplast, flamingofyld, skumfyld, træuld, polystyren eller styrofoam betragtes som tomt rum.

4. Senest den 12. februar 2028 sikrer erhvervsdrivende, der påfylder salgsemballage, at tomt rum reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at sikre emballagens funktionalitet, herunder produktbeskyttelse. Ved andel af tomt rum i salgsemballage forstås forskellen mellem salgsemballagens samlede indre volumen og det emballerede produkts volumen.

Med henblik på at vurdere overholdelse af dette stykke betragtes rum fyldt med fyldmaterialer, såsom papirstrimler, luftpuder, bobleplast, flamingofyld, skumfyld, træuld, polystyren eller styrofoam, som tomt rum.

For salgsemballage til produkter, der kan falde sammen under transport, eller hvor der kræves frirum for at beskytte en fødevare, eller andre produkter, der har disse egenskaber, gælder følgende:

5. Erhvervsdrivende, der anvender salgsemballage som e-handelsemballage eller anvender genbrugsemballage i et genbrugssystem, er fritaget for forpligtelsen i denne artikels stk. 1. De skal dog sikre, at denne salgsemballage opfylder kravene i artikel 10.

6. Senest den 12. februar 2032 tager Kommissionen andelen af tomt rum omhandlet i stk. 1 samt fritagelserne i stk. 5 op til revision og vurderer muligheden for at fastsætte andele af tomt rum for salgsemballage, navnlig for legetøj, kosmetik, gør det selv-sæt og elektroniske produkter.

Artikel 25

Begrænsninger for anvendelse af visse emballageformater

1. Fra den 1. januar 2030 må erhvervsdrivende ikke bringe emballage i omsætning i de formater og til de anvendelser, der er anført i bilag V.

2. Uanset artikel 4, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde begrænsninger vedtaget før den 1. januar 2025 vedrørende omsætning af emballage i de formater og til de anvendelser, der er anført i bilag V, men som er fremstillet af materialer, der ikke er anført i bilag V.

3. Denne artikels stk. 1 berører ikke anvendelsen af artikel 9, stk. 2, litra b).

4. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne tillade mikrovirksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025 at bringe emballage i omsætning i de formater og til de anvendelser, der er anført i bilag V, punkt 3, til denne forordning hvis det er påvist, at det ikke er teknisk muligt at undlade at anvende sådan emballage eller at få adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for, at et genbrugssystem kan fungere.

5. Senest den 12. februar 2032 vurderer Kommissionen de positive miljøpåvirkninger af begrænsningerne og fravigelserne og fritagelserne fra disse begrænsninger og tager hensyn til tilgængeligheden af alternative emballageløsninger, der opfylder de sikkerheds- og hygiejnekrav, som gælder for kontaktfølsom emballage. På grundlag af denne vurdering reviderer Kommissionen med henblik på at reducere mængden af emballageaffald denne artikel og bilag V for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling. På grundlag af denne revision vurderer Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte nye begrænsninger for brug af bestemte emballageformater, og om det er relevant at opretholde de fravigelser og fritagelser, der er fastsat i denne artikel, og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

6. Senest den 12. februar 2027 offentliggør Kommissionen i samråd med medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet retningslinjer, der redegør nærmere for bilag V, herunder eksempler på omfattede emballageformater, og eventuelle fritagelser fra begrænsningerne, og som indeholder en ikkeudtømmende liste over frugter og grøntsager, der er udelukket fra bilag V, punkt 2.

Artikel 26

Forpligtelser i forbindelse med genbrugsemballage

1. Erhvervsdrivende, der for første gang gør genbrugsemballage tilgængelig på en medlemsstats område, sikrer, at der i denne medlemsstat findes et genbrugssystem for den pågældende emballage, som omfatter et incitament til at sikre indsamling af emballagen, og som opfylder kravene i bilag VI. Disse erhvervsdrivende skal betragtes som overholdende dette stykke, når de gør brug af eksisterende genbrugssystemer, der allerede er indført i medlemsstaterne.

2. En beskrivelse af systemets opfyldelse af kravene i henhold til denne artikels stk. 1 udarbejdes som en del af den tekniske dokumentation for genbrugsemballage, der skal fremlægges i henhold til artikel 11, stk. 3. Med henblik herpå anmoder fabrikanter om relevante skriftlige bekræftelser fra systemdeltagere, jf. bilag VI.

Artikel 27

Forpligtelse i forbindelse med genbrugssystemer

1. Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage, skal deltage i et eller flere genbrugssystemer og sikre, at de genbrugssystemer, som genbrugsemballagen kan genbruges inden for, opfylder kravene i bilag VI, del A.

2. Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage, skal sikre, at denne emballage rekonditioneres i overensstemmelse med bilag VI, del B, inden de igen udbyder den til brug for slutbrugere.

3. Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage, kan udpege en tredjepart til at være ansvarlig for et eller flere gensidige genbrugssystemer.

Hvis erhvervsdrivende har udpeget en tredjepart som omhandlet i første afsnit, opfyldes forpligtelserne i denne artikel af denne tredjepart på deres vegne.

4. Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage i lukkede genbrugssystemer i overensstemmelse med kravene i bilag VI, skal returnere emballagen til et eller flere af de indsamlingssteder, der er udpeget af systemdeltagerne og godkendt af systemoperatøren.

Artikel 28

Forpligtelser i forbindelse med genpåfyldning

1. Erhvervsdrivende, som tilbyder mulighed for at købe produkter gennem genpåfyldning, oplyser slutbrugere om følgende (»reglerne om genpåfyldning«):

Reglerne om genpåfyldning ajourføres regelmæssigt og vises enten tydeligt på salgsstedet eller gives på anden måde til slutbrugerne.

2. Erhvervsdrivende, som tilbyder mulighed for at købe produkter gennem genpåfyldning, sikrer, at genpåfyldningsstationer opfylder de krav, der er fastsat i bilag VI, del C, og eventuelle krav fastsat i andre EU-retsakter for salg af produkter gennem genpåfyldning.

3. Erhvervsdrivende, som tilbyder mulighed for at købe produkter gennem genpåfyldning, sikrer, at hvis der udbydes emballage eller beholdere til slutbrugere på genpåfyldningsstationer, leveres denne emballage og disse beholdere ikke gratis, hvis de ikke opfylder kravene i bilag VI, eller leveres som en del af et pant- og retursystem.

4. Erhvervsdrivende kan afvise at genpåfylde en beholder leveret af slutbrugere, hvis slutbrugerne ikke overholder de regler om genpåfyldning, som de erhvervsdrivende har oplyst om i henhold til stk. 1, navnlig hvis de erhvervsdrivende anser beholderen for at være uhygiejnisk eller uegnet til salg af føde- eller drikkevarer. Erhvervsdrivende er ikke ansvarlige for hygiejne- eller fødevaresikkerhedsproblemer, der opstår som følge af brug af slutbrugeres beholdere.

5. Fra den 1. januar 2030 bestræber endelige distributører med et salgsareal på over 400 m2 sig på at afsætte 10 % af dette salgsareal til genpåfyldningsstationer for både fødevarer og ikkefødevarer.

Artikel 29

Genbrugsmål

1. Fra den 1. januar 2030 sikrer erhvervsdrivende, der anvender transportemballage eller salgsemballage, som anvendes til transport af produkter, herunder til produkter, der distribueres via e-handel, på Unionens område i form af paller, foldbare plastkasser, kasser, bakker, plastkasser, mellemstore beholdere til bulkvarer, spande, tromler og cylindere af enhver størrelse eller ethvert materiale, herunder fleksible formater eller palleindpakning eller remme til stabilisering og beskyttelse af produkter, som anbringes på paller under transporten, at mindst 40 % af denne emballage samlet set er genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber disse erhvervsdrivende sig på at anvende mindst 70 % af den emballage, der er omhandlet i første afsnit, i et genbrugeligt format i et genbrugssystem.

2. Fra den 1. januar 2030, og uanset denne artikels stk. 1, sikrer erhvervsdrivende, der anvender transportemballage eller salgsemballage, som anvendes til transport af produkter i de former, der er anført i denne artikels stk. 1, på Unionens område mellem forskellige lokaliteter, hvor de erhvervsdrivende udfører deres aktiviteter, eller mellem en hvilken som helst af de lokaliteter, hvor de erhvervsdrivende udfører deres aktiviteter, og lokaliteterne for enhver anden tilknyttet virksomhed eller partnervirksomhed som defineret i artikel 3 i bilaget til henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025, at denne emballage kan genbruges i et genbrugssystem.

3. Fra den 1. januar 2030, og uanset stk. 1, sikrer erhvervsdrivende, der anvender transportemballage eller salgsemballage, som anvendes til transport af produkter, herunder til produkter, der distribueres via e-handel, i de former, der er anført i stk. 1, med henblik på at levere produkter til en anden erhvervsdrivende i samme medlemsstat, at denne emballage kan genbruges i et genbrugssystem.

4. Forpligtelserne i stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på transportemballage eller salgsemballage

5. Fra den 1. januar 2030 sikrer erhvervsdrivende, der anvender multipakemballage i form af kasser, undtagen af pap, uden på salgsemballagen til at gruppere et bestemt antal produkter for at skabe en lager- eller distributionsenhed, at mindst 10 % af denne emballage er genbrugsemballage, som indgår i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber erhvervsdrivende sig på at anvende mindst 25 % af den emballage, der er omhandlet i første afsnit, i genbrugeligt format i et genbrugssystem.

6. Fra den 1. januar 2030 sikrer endelige distributører, der gør alkoholholdige og ikkealkoholholdige drikkevarer tilgængelige for forbrugerne på en medlemsstats område, at mindst 10 % af disse produkter gøres tilgængelige i genbrugsemballage i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber erhvervsdrivende sig på at gøre mindst 40 % af de produkter, der er omhandlet i første afsnit, tilgængelige i genbrugsemballage i et genbrugssystem.

Endelige distributører sikrer, at emballerede produkter, der er fremstillet under deres eget mærke, bidrager på et rimeligt og forholdsmæssigt grundlag til opfyldelsen af målene i dette stykke

7. Målene i stk. 6 finder ikke anvendelse på:

8. Senest den 12. februar 2027 offentliggør Kommissionen i samråd med medlemsstaterne retningslinjer for de typer produkter, der er omfattet af stk. 6 og 7.

9. Endelige distributører som omhandlet i stk. 6 tilbagetager gratis al genbrugsemballage af samme type, form og størrelse som den emballage, som de har gjort tilgængelig på markedet, inden for rammerne af dette specifikke genbrugssystem på salgsstedet og sikrer, at denne emballage nyttiggøres og returneres i hele distributionskæden. Endelige distributører sikrer, at slutbrugere kan returnere emballagen på det sted, hvor den faktiske overdragelse af sådan emballage finder sted, eller i nærheden heraf. Endelige distributører udbetaler fuldt ud tilknyttet pant eller underretter om returnering af emballagen i overensstemmelse med reglerne for forvaltning i det specifikke genbrugssystem, således at enhver tilknyttet pant kan udbetales, alt efter hvad der er relevant.

10. Hvis en endelig distributør i et givet kalenderår har et salgsareal på højst 100 m2, er denne endelige distributør fritaget fra forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6 i dette kalenderår. På grundlag af de særlige betingelser for endelig distribution og visse fremstillingssektorer, selv på nationalt plan, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre tærsklen for salgsareal.

11. Medlemsstaterne kan fritage endelige distributører fra forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6, hvis deres salgsareal er beliggende på en ø med en befolkning på under 2 000 indbyggere.

Medlemsstaterne kan også fritage endelige distributører fra forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6, hvis deres salgsareal er beliggende i en kommune med en befolkningstæthed på under 54 personer pr. km2; målene i stk. 6 finder dog anvendelse på endelige distributører med et salgsareal i befolkningskoncentrationer med over 5 000 indbyggere.

Hvis en endelig distributør, der er fritaget i henhold til første eller andet afsnit, sælger produkter omhandlet i stk. 6 i genbrugsemballage, sørger vedkommende for tilbagetagelse af en sådan emballage i overensstemmelse med stk. 9. Hvis den endelige distributør, der er fritaget i henhold til første eller andet afsnit, har mere end ét salgsareal, og kun ét eller kun nogle af disse arealer er beliggende på en sådan ø eller i en sådan kommune, beregnes de relevante drikkevarer, der er gjort tilgængelige på en medlemsstats område i sådanne salgsarealer, ikke med henblik på at opfylde målene i stk. 6.

12. Medlemsstaterne kan tillade, at endelige distributører opretter puljer med henblik på at opfylde deres forpligtelser fastsat i stk. 6, forudsat at hver pulje:

Betingelsen i litra b) finder ikke anvendelse, hvis de endelige distributører driver virksomhed under samme mærkenavn.

Hvis en medlemsstat tillader, at endelige distributører opretter puljer i henhold til første afsnit, giver hver pulje medlemsstatens kompetente myndighed mindst følgende oplysninger:

Medlemsstaterne kan kræve, at der gives yderligere oplysninger, for så vidt det er nødvendigt for håndhævelsen af forpligtelserne i henhold til stk. 6 sammenholdt med nærværende stykke.

Endelige distributører sikrer, at deres puljeordninger overholder artikel 101 og 102 i TEUF. Med forbehold af den almene gyldighed af Unionens konkurrenceregler for sådanne puljer sikrer alle medlemmer af en pulje navnlig, at der hverken deles andre data eller udveksles andre oplysninger, herunder vedrørende data om fremtidigt salg, inden for rammerne af deres puljeordninger end de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 2.

Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastsætte og præcisere de nærmere betingelser og indberetningskrav, der skal anvendes på de i dette stykke omhandlede puljeordninger, under hensyntagen til arten og mængden af emballage, som hver endelig distributør bringer i omsætning hvert kalenderår, og det sted, hvor de endelige distributører er beliggende.

13. Erhvervsdrivende er fritaget fra forpligtelsen til at opfylde målene i denne artikel i et kalenderår, hvis de i løbet af dette kalenderår:

På grundlag af de særlige betingelser for endelig distribution og for visse fremstillingssektorer, herunder på nationalt plan, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre tærsklen i dette stykkes litra a).

14. Medlemsstaterne kan i en periode på fem år fritage erhvervsdrivende fra forpligtelserne i henhold til denne artikel på følgende betingelser:

Denne periode på fem år kan forlænges af medlemsstaten, forudsat at alle betingelserne er opfyldt.

15. På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan en medlemsstat fastsætte mål for erhvervsdrivende, som er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6, i det omfang sådanne højere mål er nødvendige for, at medlemsstaten kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

16. På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan en medlemsstat fastsætte mål for erhvervsdrivende med hensyn til drikkevarer, der er gjort tilgængelige i salgsemballage, som ikke er omfattet af nærværende artikels stk. 6, hvis disse yderligere mål er nødvendige for, at medlemsstaten kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

17. De mål, der er fastsat i eller i henhold til denne artikel, beregnes for en periode på et kalenderår.

18. For at tage hensyn til de seneste videnskabelige og økonomiske data og den seneste videnskabelige og økonomiske udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastlægge:

19. Senest den 1. januar 2034 forelægger Kommissionen under hensyntagen til udviklingen i den mest avancerede teknologi og de praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort, en rapport med en gennemgang af gennemførelsen af 2030-målene, der er fastsat i denne artikel. I denne rapport evaluerer den, herunder set ud fra en livscyklusvurdering af engangs- og genbrugsemballage, følgende:

Kommissionens rapport skal omfatte en konsekvensanalyse for beskæftigelsen. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om ændring af denne artikel, navnlig 2040-målene. Senest i december 2032 indgiver medlemsstaterne data om konsekvensanalysen for beskæftigelsen til Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af genbrugsmålene på deres nationale område. Inden medlemsstaterne indgiver dataene til Kommissionen, orienterer og hører medlemsstaterne de nationale arbejdsmarkedsparter, som repræsenterer arbejdstagere og arbejdsgivere i de sektorer, der er omfattet af målene for emballagegenbrug.

Artikel 30

Regler for beregning af, om genbrugsmålene er nået

1. Med henblik på at påvise, at målene fastsat i artikel 29, stk. 1 og 5, er nået, beregner erhvervsdrivende, der anvender emballagen, for hvert mål særskilt følgende:

2. Med henblik på at påvise, at målene fastsat i artikel 29, stk. 6, og artikel 33 er nået, beregner en endelig distributør, der gør sådanne produkter tilgængelige for forbrugere på en medlemsstats område, for hvert mål særskilt følgende:

3. Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2027 gennemførelsesretsakter, som fastsætter metoden til beregningen af de genbrugsmål, der er fastsat i artikel 29.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

4. Forpligtelsen til at påvise, at de genbrugsmål, der er fastsat i artikel 29, er nået, finder anvendelse fra den 1. januar 2030 eller 18 måneder fra datoen for den i nærværende artikels stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakts ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Artikel 31

Indberetning til de kompetente myndigheder om genbrugsmål

1. Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 29, stk. 1-8, forelægger en beretning med data om opnåelsen af de genbrugsmål, der er fastsat i artikel 29, for hvert kalenderår for den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 40.

2. Den i stk. 1 omhandlede beretning forelægges senest seks måneder fra udgangen af det indberetningsår, for hvilket dataene er indsamlet.

3. Første indberetningsår vedrører kalenderåret 2030.

4. De kompetente myndigheder indfører elektroniske systemer, hvorigennem data indberettes, og angiver de formater, der skal anvendes.

5. De kompetente myndigheder kan anmode erhvervsdrivende om at tilvejebringe enhver yderligere oplysning, der er nødvendig for at sikre de indberettede datas pålidelighed.

6. Medlemsstaterne offentliggør den beretning, der er omhandlet i stk. 1.

7. Senest den 12. februar 2027 opretter Kommissionen et europæisk observationsorgan for genbrug. Observationsorganet skal være ansvarligt for overvågning af gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning, indsamle data om genbrugspraksis og bidrage til udviklingen af bedste praksis på genbrugsområdet.

Artikel 32

Genpåfyldningsforpligtelse for takeawaysektoren

1. Senest den 12. februar 2027 skal:

2. Hvis forbrugere medbringer deres egen beholder med henblik på påfyldning, tilbyder de i stk. 1 omhandlede endelige distributører dem produkterne til højst samme pris og på betingelser, der ikke er mindre favorable end ved salg af en salgsenhed, der består af samme produkt og engangsemballage.

Endelige distributører oplyser forbrugere på salgsstedet gennem tydeligt synlige og læselige informationstavler eller -skilte om muligheden for at få produkter i en genopfyldelig beholder, der medbringes af forbrugeren.

Artikel 33

Forpligtelse til genbrugstilbud i takeawaysektoren

1. Senest den 12. februar 2028 giver endelige distributører, der udøver forretningsaktivitet i HORECA-sektoren, og som gør varme eller kolde drikkevarer eller tilberedte fødevarer i takeawayemballage tilgængelige på en medlemsstats område, forbrugere mulighed for at modtage produkterne i genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem.

2. Endelige distributører skal oplyse forbrugere på salgsstedet gennem tydeligt synlige og læselige informationstavler eller -skilte om muligheden for at modtage produkter i genbrugsemballage.

3. Endelige distributører skal tilbyde produkterne, der påfyldes i genbrugsemballage, til højst samme pris og på betingelser, der ikke er mindre favorable end en salgsenhed, der består af det samme produkt og engangsemballage.

4. Endelige distributører er fritaget fra anvendelse af denne artikel, hvis de falder ind under definitionen af mikrovirksomheder i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025.

5. Fra 2030 bestræber endelige distributører sig på at tilbyde 10 % af produkter til salg i genbrugsemballageformat.

6. På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan medlemsstaterne fastsætte mål for erhvervsdrivende, som er mere vidtgående end det minimumsmål, der er fastsat i nærværende artikels stk. 5, i det omfang højere mål er nødvendige for, at medlemsstaterne kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

KAPITEL VI

PLASTBÆREPOSER

Artikel 34

Plastbæreposer

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at opnå varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer på deres område.

En varig reduktion anses for at være opnået, hvis det årlige forbrug ikke overstiger 40 letvægtsplastbæreposer pr. indbygger eller et tilsvarende mål i vægt senest den 31. december 2025 og derefter senest den 31. december hvert år.

2. De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at nå målet i stk. 1, skal tage hensyn til miljøpåvirkningen fra letvægtsplastbæreposer, når de fremstilles, genanvendes eller bortskaffes, og deres komposteringsegenskaber, holdbarhed eller specifikke tilsigtede brug. Sådanne foranstaltninger kan uanset artikel 4 omfatte markedsføringsrestriktioner, forudsat at de er forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

3. Ud over foranstaltningerne i henhold til denne artikels stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger såsom økonomiske instrumenter og nationale reduktionsmål for så vidt angår alle former for plastbæreposer uanset vægtykkelse i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af TEUF.

4. Medlemsstaterne kan fra de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1, undtage meget lette plastbæreposer, som er nødvendige af hygiejnehensyn eller anvendes som salgsemballage til fødevarer i løs vægt for at forebygge fødevarespild.

5. Senest den 12. februar 2032 udarbejder Kommissionen en rapport om andre materialer til emballage end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, som kan have mere skadelig indvirkning på miljøet end letvægtsplastbæreposer, og forelægger, hvor det er relevant, et lovgivningsforslag med fastsættelse af reduktionsmål og foranstaltninger til at nå disse mål.

KAPITEL VII

EMBALLAGES OVERENSSTEMMELSE

Artikel 35

Metoder til prøvning, måling og beregning

Med henblik på at opfylde og kontrollere emballages opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26, udføres prøver, målinger og beregninger ved anvendelse af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som tager hensyn til alment anerkendte state-of-the-art-metoder, og hvis resultater anses for at have lille usikkerhed.

Artikel 36

Overensstemmelsesformodning

1. Metoder til prøvning, måling eller beregning omhandlet i artikel 35, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. nævnte artikel.

2. Hvis metoder til prøvning, måling eller beregning som omhandlet i denne artikels stk. 1 udføres af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er akkrediteret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 , formodes de at være i overensstemmelse med kravene i denne artikels stk. 1.

3. Emballage, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26, og som er omfattet af disse standarder eller dele heraf.

Artikel 37

Fælles specifikationer

1. Emballage, som er i overensstemmelse med de fælles specifikationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26, for så vidt som disse krav er omfattet af disse fælles specifikationer eller dele deraf.

2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte fælles specifikationer for de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

3. Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt som omhandlet i denne artikels stk. 2, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser betingelserne i nærværende artikels stk. 2 for at være opfyldt.

4. Hvis en europæisk standardiseringsorganisation vedtager en harmoniseret standard og foreslår Kommissionen den harmoniserede standard med henblik på offentliggørelse af en reference hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Når en sådan reference til en harmoniseret standard er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, eller dele heraf, som omfatter de samme krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26.

5. Hvis en medlemsstat eller Europa-Parlamentet finder, at en fælles specifikation ikke fuldt ud lever op til de krav. der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26, underretter den Kommissionen herom og giver den en udførlig forklaring. Kommissionen vurderer den udførlige forklaring og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den gennemførelsesretsakt, som fastlægger den pågældende fælles specifikation.

Artikel 38

Overensstemmelsesvurderingsprocedure

Vurdering af emballages overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, foretages efter proceduren i bilag VII.

Artikel 39

EU-overensstemmelseserklæring

1. Det skal af en EU-overensstemmelseserklæring fremgå, at det er dokumenteret, at de krav. der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, er opfyldt.

2. EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den modelstruktur, der er fastsat i bilag VIII, indeholde de elementer, som er anført i modulet i bilag VII, og løbende ajourføres. Den affattes på eller oversættes til et eller flere sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor emballage bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

3. Hvis emballage eller et emballeret produkt er omfattet af mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der, hvis det er relevant, en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle sådanne EU-retsakter. Denne erklæring skal anføre de pågældende EU-retsakter og deres offentliggørelseshenvisninger. Erklæringen kan omfatte et dossier bestående af alle de relevante enkelte EU-overensstemmelseserklæringer.

4. Ved at udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring står en fabrikant inde for, at emballagen opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning.

5. De kompetente myndigheder bestræber sig på at kontrollere nøjagtigheden af mindst en del af overensstemmelseserklæringerne hvert år vurderet efter en risikobaseret tilgang og træffer nødvendige foranstaltninger i tilfælde af manglende overensstemmelse, f.eks. tilbagetrækning fra markedet af produkter, der ikke opfylder kravene.

KAPITEL VIII

HÅNDTERING AF EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 40

Kompetent myndighed

1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der skal have ansvaret for gennemførelse og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel og i artikel 6, stk. 10, artikel 29, stk. 1-7 og 9, og artikel 30-34.

2. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser om den eller de kompetente myndigheders organisation og drift, herunder administrative og proceduremæssige regler for:

3. Senest den 12. juli 2025 meddeler medlemsstaterne Kommissionen navne og adresser på de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne meddeler uden unødigt ophold Kommissionen eventuelle ændringer af disse kompetente myndigheders navne eller adresser.

Artikel 41

Rapport med tidlig varsling

1. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur rapporter om fremskridtene med hensyn til opnåelsen af de mål, der er fastsat i artikel 43 og 52, senest tre år før hver frist, der er fastsat i nævnte artikler.

2. Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal omfatte følgende:

Artikel 42

Affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer

1. Medlemsstaterne medtager i de affaldshåndteringsplaner, der kræves i medfør af artikel 28 i direktiv 2008/98/EF, et særligt kapitel om håndtering af emballage og emballageaffald, herunder foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordnings artikel 48, 50 og 52.

2. Medlemsstaterne medtager i de affaldsforebyggelsesprogrammer, der kræves i medfør af artikel 29 i direktiv 2008/98/EF, et særligt kapitel om forebyggelse af emballage, emballageaffald og emballage henkastet som affald, herunder foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordnings artikel 43 og 51.

Afdeling 2

Affaldsforebyggelse

Artikel 43

Forebyggelse af emballageaffald

1. Hver medlemsstat reducerer mængden af genereret emballageaffald pr. indbygger i forhold til mængden af genereret emballageaffald pr. indbygger i 2018 som indberettet til Kommissionen i overensstemmelse med beslutning 2005/270/EF med mindst:

2. For at støtte medlemsstaterne i at nå målene for forebyggelse af emballageaffald, der er fastsat i denne artikels stk. 1, fastsætter Kommissionen senest den 12. februar 2027 ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 56, stk. 7, litra c), en korrektionsfaktor for at tage højde for stigningen eller faldet i turisme i forhold til basisåret 2018. Denne korrektionsfaktor baseres på raten af genereret emballageaffald pr. turist og variationen i antallet af turister i forhold til basisåret 2018 og skal tage hensyn til potentialet for reduktion af emballageaffald forbundet med turisme.

3. Uden at det berører stk. 1 og 4, kan medlemsstater, der allerede har indført særskilte systemer for håndtering af på den ene side emballageaffald fra husholdninger og på den anden side industrielt og kommercielt emballageaffald, beholde disse systemer.

4. Ved opfyldelsen af målene i stk. 1 bestræber hver medlemsstat sig på at reducere mængden af genereret plastemballageaffald.

5. I tillæg til de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, gennemfører medlemsstaterne i overensstemmelse med de overordnede mål i Unionens affaldspolitik og for at nå målene i denne artikel foranstaltninger, der sigter mod at forebygge generering af emballageaffald og minimere emballages miljøpåvirkning. Sådanne foranstaltninger kan omfatte anvendelse af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitament til at anvende affaldshierarkiet såsom de foranstaltninger, der er omhandlet i bilag IV og IVa til direktiv 2008/98/EF, eller andre passende instrumenter og foranstaltninger, herunder incitamenter fastsat via ordninger for udvidet producentansvar, og forpligtelser for producenter eller producentansvarsorganisationer til at vedtage affaldsforebyggelsesplaner. Foranstaltningerne skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende og udformes på en sådan måde, at handelshindringer og konkurrenceforvridninger undgås. Sådanne foranstaltninger må ikke føre til et skift til lettere materiale til emballage, der anvendes for at opfylde målet om reduktion af emballageaffald.

6. Med henblik på denne artikels stk. 5 og med forbehold af artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 tilskynder medlemsstaterne restauranter, kantiner, barer, caféer og cateringtjenester til, hvis det er tilgængeligt, at servere postevand gratis eller mod et lavt servicegebyr til deres kunder i emballage, der kan genbruges eller genpåfyldes.

7. Med henblik på stk. 5 kan medlemsstaterne indføre foranstaltninger til forebyggelse af emballageaffald, som overstiger de minimumsmål, der er fastsat i stk. 1, samtidig med at de handler i overensstemmelse med denne forordning.

8. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne senest den 31. december 2025 anmode Kommissionen om at anvende et andet basisår end 2018 til beregning af målene i stk. 1. Hvis en medlemsstat indgiver en sådan anmodning kan Kommissionen, uden at det berører stk. 5 og 7, tillade medlemsstaten at anvende et sådant andet basisår til at beregne målene i stk. 1, på betingelse af at medlemsstaten fremlægger velunderbygget dokumentation for:

9. Senest den 12. februar 2032 reviderer Kommissionen de mål, der er fastsat i stk. 1, og vurderer behovet for at medtage specifikke mål for visse materialer til emballage. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

Afdeling 3

Producentregister og udvidet producentansvar

Artikel 44

Producentregister

1. Hver medlemsstat opretter inden for 18 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den første gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 44, stk. 14, et nationalt register, som skal benyttes til at overvåge, at producenter opfylder kravene i dette kapitel.

Hvert nationalt register skal indeholde link til andre nationale registre over producenters websteder for i alle medlemsstater at lette registrering af producenter eller bemyndigede repræsentanter for udvidet producentansvar.

2. Producenter er forpligtet til at lade sig registrere i det i denne artikels stk. 1 omhandlede register i hver medlemsstat, hvor de for første gang gør emballage eller emballerede produkter tilgængelige på medlemsstatens område, eller hvor de udpakker emballerede produkter uden at være slutbrugere, ved at indgive en ansøgning om registrering til den kompetente myndighed med ansvar for registret i hver af disse medlemsstater. Hvis en producent har overdraget opfyldelsen på sine vegne af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar til en producentansvarsorganisation i henhold til artikel 46, stk. 1, opfyldes forpligtelserne i nærværende artikel af denne organisation, medmindre andet er angivet af den medlemsstat, hvor registret er oprettet.

3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at forpligtelserne i denne artikel på vegne af producenter på grundlag af en skriftlig fuldmagt kan opfyldes af en bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar.

4. Producenter må ikke gøre emballage eller emballerede produkter tilgængelige på en medlemsstats område for første gang, eller udpakke emballerede produkter uden at være slutbrugere, hvis de eller, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 45 deres bemyndigede repræsentanter for udvidet producentansvar ikke er registreret i denne medlemsstat.

5. En ansøgning om registrering skal indeholde de oplysninger, der skal gives i overensstemmelse med bilag IX, del A. En medlemsstat kan anmode producenter om at fremlægge yderligere oplysninger eller dokumenter, hvis sådanne oplysninger eller dokumenter er nødvendige for at overvåge og sikre overholdelse af denne forordning og af de regler, som den pågældende medlemsstat har vedtaget i henhold til artikel 40, stk. 2.

6. Hvis en bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar repræsenterer mere end én producent, anfører denne i tillæg til oplysningerne i henhold til stk. 5 navn og kontaktoplysninger for hver af de producenter, som denne repræsenterer, særskilt.

7. En producent eller, hvis det er relevant, en producents bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar eller producentansvarsorganisationen som fastsat i national ret i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3 indgiver senest den 1. juni for hvert fulde forudgående kalenderår de oplysninger, der er anført i bilag IX, del B, punkt 1, til den kompetente myndighed med ansvar for registret.

Medlemsstaterne kan kræve, at de oplysninger, der indgives i henhold til dette stykke, revideres og certificeres af uafhængige revisorer under tilsyn af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, på grundlag af eventuelle nationale standarder.

8. Hvis en producent, der for første gang har gjort en mængde emballage, herunder emballage til brug for emballerede produkter, på mindre end 10 ton tilgængelig på en medlemsstats område i løbet af ét kalenderår, eller hvor en producent som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 15), litra e), udpakker en mængde emballage på mindre end 10 ton i løbet af ét kalenderår, indgiver producenten, eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar eller en producentansvarsorganisation som fastsat i national ret i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3, senest den 1. juni for hvert fulde forudgående kalenderår de oplysninger, der er anført i bilag IX, del B, punkt 2, til den kompetente myndighed med ansvar for registret.

Uanset første afsnit kan en medlemsstat for et bestemt kalenderår fastsætte en lavere maksimumtærskel end den, der er omhandlet i første afsnit, hvis medlemsstaten ellers ikke ville have tilstrækkelige nøjagtige data til at:

9. Hvis det er nødvendigt af budgetmæssige årsager, kan en medlemsstat kræve, at en producent hvert kvartal indgiver de oplysninger, der er anført i bilag IX, del B, punkt 1 og 2, til den kompetente myndighed med ansvar for registret.

10. I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar indberetter producenter, i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar indberetter producentansvarsorganisationer, der har fået overdraget opfyldelse af disse forpligtelser, og i tilfælde af at genbrugssystemer opfylder forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, indgiver genbrugssystemoperatører årligt de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del B, punkt 3, til den kompetente myndighed for hvert forudgående kalenderår.

Hvis offentlige myndigheder i henhold til national ret er ansvarlige for at tilrettelægge håndtering af emballageaffald, kan medlemsstaterne fastsætte, at disse myndigheder skal indgive de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del B, punkt 3.

11. Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registret:

12. En producent eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar eller en producentansvarsorganisation underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne indeholdt i registreringen og om eventuelt endeligt ophør af tilgængeliggørelsen for første gang på en medlemsstats område af den emballage eller det emballerede produkt, der er omhandlet i registreringen. En producent slettes fra registret tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor producentens registrering ophører, hvis producenten er ophørt med at eksistere som producent.

13. Medlemsstaterne sikrer, at listen over registrerede producenter er let tilgængelig, offentligt tilgængelig og gratis, uden at dette berører bevarelsen af fortrolighed af forretningsmæssig følsomme oplysninger i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret. Listen over registrerede producenter skal være maskinlæsbar, kunne sorteres og være søgbar og overholde åbne standarder for tredjeparters anvendelse.

14. Kommissionen vedtager senest den 12. februar 2026 gennemførelsesretsakter, der fastlægger et format for registrering i og indberetning til registret og præciserer detaljeringsgraden af data, der skal fremlægges, og de emballagetyper og materialekategorier, som skal omfattes af de indgivne oplysninger.

Formatet for indgivelse af oplysninger i henhold til denne artikel skal være interoperabelt, baseret på åbne standarder og maskinlæsbare data og skal kunne overføres via et interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

Artikel 45

Udvidet producentansvar

1. Producenter har udvidet producentansvar i henhold til de ordninger, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF og med denne afdeling for emballage, herunder emballage til emballerede produkter, som de for første gang gør tilgængelige på en medlemsstats område, eller som de udpakker uden at være slutbrugere.

2. Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra a), i direktiv 2008/98/EF, skal de finansielle bidrag, som producenter betaler, dække følgende omkostninger:

De omkostninger, der skal dækkes, fastsættes på en gennemsigtig, proportional, ikkediskriminerende og effektiv måde.

3. En producent omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 15), litra c) og d), udpeger ved skriftlig fuldmagt en bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar i hver medlemsstat, hvor producenten for første gang gør emballage eller emballerede produkter tilgængelige, bortset fra den medlemsstat, hvor producenten er etableret. Medlemsstaterne kan fastsætte, at producenter, der er etableret i tredjelande, ved skriftlig fuldmagt skal udpege en bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar, når de første gang gør emballage eller emballerede produkter tilgængelige på medlemsstaternes område.

4. Med henblik på overholdelse af artikel 30, stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU) 2022/2065 indhenter udbydere af onlineplatforme, som er omfattet af anvendelsesområdet for nævnte forordnings kapitel III, afdeling 4, og som giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, følgende oplysninger fra producenter, som tilbyder emballage eller emballerede produkter til forbrugere, der befinder sig i Unionen, før de giver disse producenter tilladelse til at anvende deres tjenester:

Hvis en producent sælger sine produkter via en onlinemarkedsplads, kan udbyderen af onlineplatformen på grundlag af en skriftlig fuldmagt opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, på vegne af producenten.

5. En medlemsstat kan fastsætte, at hvor der foretages automatiseret dataafstemning med det nationale register i den pågældende medlemsstat, finder den anvendelse med henblik på verifikation af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a) og b).

6. Efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, og inden producenter får mulighed for at anvende udbyderens tjenester, gør udbyderen af onlineplatformen sit bedste for at vurdere, om de modtagne oplysninger er fuldstændige og pålidelige.

7. Producenter, der udbyder emballage eller emballerede produkter til forbrugere, der befinder sig i Unionen, giver udbydere af distributionstjenester de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels, stk. 4, litra a) og b), på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten mellem udbyderen af distributionstjenester og producenten om enhver af de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1020.

8. Efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 7, og på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten mellem udbyderen af distributionstjenester og producenten om enhver af de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1020, gør udbyderen af distributionstjenester gennem brug af enhver frit tilgængelig officiel onlinedatabase eller onlinegrænseflade, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller ved hjælp af den offentligt tilgængelige registreringsliste i henhold til nærværende forordnings artikel 44, stk. 13, eller anmodninger til producenten om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder, sit bedste for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, er pålidelige og fuldstændige. Med henblik på nærværende forordning er producenterne ansvarlige for, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Hvis udbyderen af distributionstjenester får tilstrækkelig mistanke om eller har grund til at tro, at nogen af de i stk. 7 omhandlede oplysninger fra den pågældende producent er unøjagtige, ufuldstændige eller ikkeajourførte, anmoder den pågældende udbyder af distributionstjenester producenten om straks eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten eller national ret, alt efter hvad der er relevant, at afhjælpe situationen.

Hvis producenten undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer udbyderen af distributionstjenester hurtigt ydelsen af sin tjenester til den pågældende producent for så vidt angår udbuddet af emballage eller emballerede produkter til forbrugere, der befinder sig i Unionen, indtil anmodningen er efterkommet fuldt ud. Udbyderen af distributionstjenester skal oplyse producenten om årsagerne til suspensionen.

9. Hvis en udbyder af distributionstjenester suspenderer ydelsen af sin tjenester i henhold til denne artikels stk. 8, har den pågældende producent ret til at anfægte den beslutning, som udbyderen af distributionstjenester har truffet, ved en domstol i en medlemsstat, hvor udbyderen af distributionstjenester er etableret, jf. dog artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 .

Artikel 46

Producentansvarsorganisation

1. Producenter kan overdrage det til en producentansvarsorganisation, der er godkendt i henhold til artikel 47, at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne. Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger for at gøre det obligatorisk at overdrage opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar til en producentansvarsorganisation.

2. Hvis en eller flere producentansvarsorganisationer er godkendt til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på producenters vegne på en medlemsstats område, sikrer medlemsstaten, at producentansvarsorganisationen eller -organisationerne og de producenter, der ikke har overdraget opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar til en producentansvarsorganisation, tilsammen dækker hele medlemsstatens område for så vidt angår aktiviteterne i henhold til artikel 47, stk. 3, og artikel 48 og 50. Medlemsstaterne udpeger en uafhængig tredjepart til at føre tilsyn med producentansvarsorganisationernes opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på en koordineret måde eller overdrager dette tilsyn til den kompetente myndighed.

3. Producentansvarsorganisationer sikrer fortrolighed af data i deres besiddelse for så vidt angår fortrolige oplysninger eller oplysninger, der direkte kan henføres til individuelle producenter eller deres bemyndigede repræsentanter.

4. I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 3, litra e), i direktiv 2008/98/EF, offentliggør producentansvarsorganisationer på deres websteder mindst én gang om året oplysninger om den mængde emballage, herunder emballage til emballerede produkter, der for første gang er gjort tilgængelige på en medlemsstats område, eller som er udpakket af en producent uden at være en slutbruger, og om de opnåede niveauer for nyttiggjorte og genanvendte materialer i forhold til den mængde emballage, for hvilken de har opfyldt producentansvarsforpligtelser.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at tilrettelægge håndtering af emballageaffald, på deres websteder mindst én gang om året skal offentliggøre oplysninger om niveauerne for nyttiggjorte og genanvendte materialer i forhold til den mængde emballageaffald, der genereres på deres område.

5. Producentansvarsorganisationer skal sikre ligebehandling af producenter uanset deres oprindelse eller størrelse uden at pålægge producenter af små mængder emballage, herunder emballage til brug for emballerede produkter, f.eks. små og mellemstore virksomheder, en uforholdsmæssig stor byrde.

Artikel 47

Godkendelse af opfyldelse af udvidet producentansvar

1. I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar ansøger en producent eller i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar en producentansvarsorganisation, der har fået overdraget opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, om godkendelse af opfyldelse af udvidet producentansvar fra den kompetente myndighed.

2. Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger om fastsættelse af de administrative og proceduremæssige regler, der er omhandlet i artikel 40, stk. 2, fastsætter de kravene til og de nærmere bestemmelser om godkendelsesproceduren. Disse krav og nærmere bestemmelser kan være forskellige for individuel og kollektiv opfyldelse af udvidet producentansvar. Medlemsstaterne fastsætter også nærmere bestemmelser om kontrol af overholdelse, herunder de oplysninger, som producenter eller producentansvarsorganisationer skal give til dette formål. Godkendelsesproceduren skal omfatte krav om verifikation af de etablerede ordninger for at sikre overensstemmelse med kravene i nærværende artikels stk. 3 samt en tidsplan for denne verifikation, som ikke må overstige 18 uger fra indgivelsen af en fuldstændig ansøgning. Denne verifikation foretages af en kompetent myndighed eller en uafhængig ekspert, som udsteder en verifikationsrapport om resultatet heraf. Den uafhængige ekspert skal være uafhængig af den kompetente myndighed og producentansvarsorganisationerne eller de producenter, der er bemyndiget til individuel opfyldelse.

3. De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe i henhold til stk. 2, omfatter foranstaltninger, der sikrer, at:

4. Producenten eller producentansvarsorganisationen meddeler uden unødigt ophold den kompetente myndighed eventuelle ændringer i oplysningerne i ansøgningen om godkendelse, eventuelle ændringer vedrørende betingelserne for godkendelse, eller endeligt ophør af aktiviteter. Den kompetente myndighed kan beslutte at ændre godkendelsen på grundlag af nogle af eller alle sådanne meddelte ændringer.

5. Den kompetente myndighed kan beslutte at tilbagekalde godkendelsen, navnlig hvis producenten eller producentansvarsorganisationen ikke længere opfylder kravene til tilrettelæggelse af behandling af emballageaffald eller ikke opfylder andre forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i henhold til de ordninger, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF eller med denne afdeling, såsom forpligtelserne om indberetning til den kompetente myndighed eller forpligtelserne om underretning om eventuelle ændringer af betingelserne for godkendelse, eller hvis producenten endeligt er ophørt med sine aktiviteter.

6. I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar stiller producenten eller i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar producentansvarsorganisationen, der har fået overdraget opfyldelsen af disse forpligtelser, en tilstrækkelig garanti, der skal dække omkostningerne ved affaldshåndteringsaktiviteter, som producenten eller producentansvarsorganisationen skylder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herunder i tilfælde af endeligt ophør af producentens aktiviteter eller insolvens. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav til garantien. Garantien kan have form af en offentlig fond, der finansieres af producenters gebyrer, og for hvilken en medlemsstat hæfter solidarisk.

Afdeling 4

Retur-, indsamlings- samt pant- og retursystemer

Artikel 48

Retur- og indsamlingssystemer

1. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres systemer og infrastruktur for returnering og særskilt indsamling af alt emballageaffald fra slutbrugere for at sikre, at det behandles i overensstemmelse med artikel 4, 10 og 13 i direktiv 2008/98/EF, og for at lette forberedelsen til genbrug samt genanvendelse af høj kvalitet.

Emballage, som opfylder kriterier for design til genanvendelse som fastsat i delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 4, skal indsamles med henblik på genanvendelse. Forbrænding og deponering af sådan emballage er forbudt, med undtagelse af affald fra efterfølgende behandling af særskilt indsamlet emballageaffald, for hvilket genanvendelse ikke er mulig eller ikke giver det bedste miljøresultat.

2. For at fremme genanvendelse af høj kvalitet sikrer medlemsstaterne, at der er etableret systemer og infrastrukturer for omfattende indsamling og sortering for at lette genanvendelse og sikre, at der er plastråmaterialer til rådighed med henblik på genanvendelse. Sådanne systemer og infrastrukturer kan give prioriteret adgang til genanvendte materialer til brug i anvendelser, hvor det genanvendte materiales særlige kvalitet bevares eller nyttiggøres på en sådan måde, at det kan genanvendes yderligere og anvendes på samme måde og til en lignende anvendelse med minimalt tab af mængde, kvalitet eller funktion.

3. Medlemsstaterne kan fravige forpligtelsen i denne artikels stk. 1 til returnering og særskilt indsamling af affald for visse affaldsformater, forudsat at indsamling af fraktioner af emballageaffald sammen eller indsamling af emballageaffald eller fraktioner af sådant emballageaffald sammen med andet affald ikke påvirker sådan emballages eller sådanne emballageaffaldsfraktioners evne til at undergå forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 og 13 i direktiv 2008/98/EF, og forudsat at denne behandling skaber output af en kvalitet, der er sammenlignelig med den, der opnås ved særskilt indsamling.

4. Medlemsstaterne kan sikre, at emballageaffald, som ikke indsamles særskilt, sorteres forud for bortskaffelses- eller energiudnyttelsesoperationer for at fjerne emballage, der er designet til genanvendelse.

5. De i stk. 1 omhandlede systemer og infrastrukturer skal:

6. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om offentlige affaldshåndteringssystemers deltagelse i tilrettelæggelse af de systemer, der er omhandlet i stk. 1.

7. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme genanvendelse af emballageaffald, der opfylder kvalitetsstandarderne for brug af genanvendte materialer i relevante sektorer.

Artikel 49

Obligatorisk indsamling

Senest den 1. januar 2029 fastsætter medlemsstaterne obligatoriske indsamlingsmål og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at indsamlingen af de materialer, der er anført i artikel 52, er i overensstemmelse med de genanvendelsesmål, der er fastsat i nævnte artikel, og med de obligatoriske mål for genanvendt indhold, der er fastsat i artikel 7.

Artikel 50

Pant- og retursystemer

1. Senest den 1. januar 2029 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre særskilt indsamling af mindst 90 % pr. år i vægt af følgende emballageformater, der for første gang gøres tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat i et givet kalenderår:

Medlemsstaterne kan anvende mængden af genereret emballageaffald fra emballage, der er bragt i omsætning, til i overensstemmelse med gennemførelsesretsakterne, der er vedtaget i henhold til artikel 56, stk. 7, litra a), at beregne de mål, der er fastlagt i nærværende stykkes første afsnit, litra a) og b).

2. For at nå målene i stk. 1 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indføres pant- og retursystemer for de relevante emballageformater, der er omhandlet i stk. 1, og at der opkræves pant på salgsstedet.

3. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne fritage erhvervsdrivende i HORECA-sektoren fra at opkræve pant, hvis følgende betingelser er opfyldt:

4. Stk. 2 gælder ikke for emballage til:

Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne fritage engangsplastflasker til drikkevarer og engangsmetalbeholdere til drikkevarer med en kapacitet på mindre end 0,1 liter fra deltagelse i pant- og retursystemer, hvis en sådan deltagelse ikke er teknisk mulig.

5. Medlemsstaterne kan fritages for forpligtelsen i stk. 2 på følgende betingelser:

Med henblik på litra a) og hvis oplysninger om den særskilte indsamlingsrate endnu ikke er indgivet til Kommissionen, giver medlemsstaten en begrundelse for, hvordan betingelserne for fritagelse fastsat i dette stykke på anden vis er opfyldt. Begrundelsen skal baseres på validerede nationale data og indeholde en beskrivelse af de gennemførte foranstaltninger.

6. Inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er forelagt i henhold til stk. 5, litra b), kan Kommissionen anmode medlemsstaten om at revidere planen, såfremt Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene i stk. 5, litra b). Medlemsstaten forelægger en revideret gennemførelsesplan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning.

7. Hvis den særskilte indsamlingsrate for den emballage, der er omhandlet i stk. 1, i en medlemsstat falder og forbliver under 90 % i vægt af et givet emballageformat, der er bragt i omsætning i tre på hinanden følgende kalenderår, underretter Kommissionen denne medlemsstat om, at fritagelsen ikke længere gælder. Der skal indføres et pant- og retursystem senest den 1. januar i det andet kalenderår efter det år, hvor Kommissionen underrettede den pågældende medlemsstat om, at fritagelsen ikke længere gælder.

8. Medlemsstaterne bestræber sig på at indføre og opretholde pant- og retursystemer, navnlig for engangsglasflasker til drikkevarer og drikkevarekartoner. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at pant- og retursystemer for engangsemballageformater, navnlig for engangsglasflasker til drikkevarer, også er tilgængelige for genbrugsemballage, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

9. En medlemsstat kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF, og idet medlemsstaten handler i overensstemmelse med denne forordning, vedtage bestemmelser, som er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i denne artikel, såsom mulighed for at medtage emballage, der er anført i stk. 4, og emballage til andre produkter eller fremstillet af andre materialer.

10. Medlemsstaterne sikrer, at retursteder og -muligheder for genbrugsemballage med et formål og format svarende til dem, der etableres i henhold til stk. 1, er lige så let tilgængelige for slutbrugere, som retursteder og -muligheder er til at returnere engangsemballage til et pant- og retursystem.

11. Senest den 1. januar 2029 sikrer medlemsstaterne, at som minimum de pant- og retursystemer, der er indført i henhold til denne artikels stk. 2 efter denne forordnings ikrafttræden, opfylder minimumskravene i bilag X.

Minimumskravene i bilag X finder ikke anvendelse på pant- og retursystemer, der er indført inden denne forordnings ikrafttræden, og som opfylder det mål på 90 %, der er fastsat i denne artikels stk. 1, senest den 1. januar 2029. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at eksisterende pant- og retursystemer til engangsemballage opfylder minimumskravene i bilag X, når de første gang tages op til revision. Hvis målet på 90 % ikke er nået senest den 1. januar 2029, skal eksisterende pant- og retursystemer til engangsemballage opfylde minimumskravene i bilag X senest den 1. januar 2035.

Senest den 1. januar 2038 vurderer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne gennemførelsen af denne artikel og fastlægger, hvordan pant- og retursystemers interoperabilitet kan maksimeres.

12. Minimumskravene i denne forordnings bilag X finder ikke anvendelse i regionerne i den yderste periferi som anerkendt i artikel 349, stk. 3, i TEUF under hensyntagen til deres særlige lokale forhold.

Afdeling 5

Genbrug og genpåfyldning

Artikel 51

Genbrug og genpåfyldning

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at tilskynde til etablering af genbrugssystemer for emballage med tilstrækkelige incitamenter til returnering og af genpåfyldningssystemer på en miljøvenlig måde. Disse systemer skal opfylde kravene i artikel 27 og 28 og bilag VI og må ikke gå på kompromis med fødevarehygiejne og forbrugernes sikkerhed.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan omfatte:

3. Medlemsstaterne sikrer, at ordninger for udvidet producentansvar og pant- og retursystemer afsætter en minimumsandel af deres budget til finansiering af reduktions- og forebyggelsesforanstaltninger.

Afdeling 6

Genanvendelsesmål og fremme af genanvendelse

Artikel 52

Genanvendelsesmål og fremme af genanvendelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for på hele deres område at nå følgende genanvendelsesmål:

2. Uden at det berører stk. 1, litra a) og c), kan en medlemsstat udsætte fristerne i stk. 1, litra b) og d), med op til fem år på følgende betingelser:

3. Hvis en medlemsstat anmoder om at udsætte den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), kan Kommissionen inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er indgivet i henhold til denne artikels stk. 2, litra d), anmode medlemsstaten om at revidereplanen, hvis Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag XI. Medlemsstaten forelægger en revideret gennemførelsesplan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Hvis Kommissionen finder, at den reviderede gennemførelsesplan ikke opfylder kravene i bilag XI, og at det er usandsynligt, at medlemsstaten vil være i stand til at nå målene inden for udsættelsesperioden i henhold til denne artikels stk. 2, afviser Kommissionen gennemførelsesplanen, og medlemsstaten er forpligtet til at opfylde målene inden for de frister, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d).

4. Senest den 12. februar 2032 reviderer Kommissionen de mål, der er fastsat i stk. 1, litra c) og d), med henblik på at forhøje dem eller fastsætte yderligere mål. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

5. Hvis det er relevant, tilskynder medlemsstaterne til at bruge materialer, der stammer fra genanvendt emballageaffald, til fremstilling af emballage og andre produkter ved at:

6. En medlemsstat kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF, og idet medlemsstaten handler i overensstemmelse med denne forordning, vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i denne artikel.

Artikel 53

Regler for beregning af, om genanvendelsesmålene er nået

1. Beregningen til fastlæggelse af, om målene i artikel 52, stk. 1, er nået, foretages efter reglerne i nærværende artikel.

2. Medlemsstaterne beregner vægten af emballageaffald, der er genereret i et givet kalenderår. Beregningen af emballageaffald, der genereres i en medlemsstat, skal være udtømmende.

Metoden til beregning af genereret emballageaffald baseres på følgende tilgange:

Beregninger foretaget i henhold til dette stykke justeres for at sikre, at resultaterne er sammenlignelige, pålidelige og udtømmende i overensstemmelse med de krav og verifikationer, som skal fastsættes i henhold til den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 56, stk. 7, litra a).

3. Medlemsstaterne beregner vægten af emballageaffald, der er genanvendt i et givet kalenderår. Vægten af genanvendt emballageaffald beregnes som vægten af emballage, som er blevet til affald, der – efter at have undergået enhver nødvendig kontrol, sortering og andre forberedende foranstaltninger for at fjerne affaldsmaterialer, der ikke er ønskede i den efterfølgende oparbejdning, og for at sikre genanvendelse af høj kvalitet – indgår i genanvendelsesprocessen, hvorved affaldsmaterialer rent faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer.

4. Kompositemballage og anden emballage, der består af mere end ét materiale, beregnes og indberettes pr. materiale indeholdt i emballagen. Medlemsstaterne kan fravige dette krav, hvis et givet materiale udgør en ubetydelig del af en emballageenhed og under ingen omstændigheder mere end 5 % af emballageenhedens samlede masse.

5. Med henblik på stk. 3 skal vægten af genanvendt emballageaffald måles, når affaldet indgår i genanvendelsesprocessen.

Uanset dette stykkes første afsnit kan vægten af genanvendt emballageaffald måles ved outputtet fra enhver sorteringsoperation, forudsat at:

6. Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporbarhed af emballageaffald for at sikre, at betingelserne i denne artikels stk. 2-5 opfyldes. Dette system kan bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF, eller tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald. Det kan også bestå af gennemsnitlige tabsrater for sorteret affald for henholdsvis forskellige affaldstyper og affaldshåndteringspraksisser, forudsat at der ikke kan opnås pålidelige data på anden måde. Gennemsnitlige tabsrater beregnes på grundlag af de beregningsregler, der fastsættes i den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til artikel 11a, stk. 10, i direktiv 2008/98/EF.

7. Mængden af bionedbrydeligt emballageaffald, der undergår aerob eller anaerob behandling, kan medregnes som genanvendt, hvis denne behandling producerer kompost, afgasset biomasse eller andet output med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i forhold til input, som skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan medlemsstaterne regne det som genanvendt, forudsat at denne anvendelse er til gavn for landbruget eller skaber miljømæssige forbedringer.

8. Den mængde emballageaffaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en forberedende proces forud for oparbejdningsprocessen, kan medregnes som genanvendt, forudsat at sådanne materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til produkter, materialer eller stoffer, der skal anvendes til det oprindelige formål eller andre formål. Materialer, som er ophørt med at være affald, og som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbrændes, anvendes til opfyldning eller deponeres, regnes imidlertid ikke som genanvendt.

9. Medlemsstaterne kan medregne genanvendelse af metaller, der er udskilt efter forbrænding af affald, i forhold til den forbrændte andel af emballageaffald, forudsat at de genanvendte metaller opfylder kvalitetskriterierne fastlagt i afgørelse (EU) 2019/1004.

10. Hvis emballageaffald sendes til en anden medlemsstat for at blive genanvendt i denne medlemsstat, må kun den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet, medregne det som genanvendt.

11. Emballageaffald, der eksporteres fra Unionen, må kun medregnes som genanvendt af den medlemsstat, hvor det blev indsamlet, hvis kravene i stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 eller forordning (EU) 2024/1157, alt efter hvad der er relevant, forelægger dokumentation for, at eksporten af affald opfylder kravene i nævnte forordning, herunder at behandlingen af emballageaffaldet i et tredjeland fandt sted under forhold, der svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.

Artikel 54

Regler for beregning af, om genanvendelsesmålene er nået ved medtagelse af genbrug

1. En medlemsstat kan beslutte at nå et justeret niveau for målene i artikel 52, stk. 1, i et givet år ved at tage hensyn til den gennemsnitlige andel i de forudgående tre år af genbrugelig salgsemballage, der er bragt i omsætning for første gang og er genbrugt inden for et genbrugssystem.

Det justerede niveau beregnes ved at fratrække:

Der må højst tages fem procentpoint af den gennemsnitlige andel af genbrugelig salgsemballage i betragtning ved beregningen af det justerede målniveau.

2. En medlemsstat kan tage den mængde træemballage, som repareres med henblik på genbrug, i betragtning ved beregningen af de mål, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, litra a), litra b), nr. ii), litra c) og litra d), nr. ii).

Afdeling 7

Oplysninger og indberetning

Artikel 55

Oplysninger om forebyggelse og håndtering af emballageaffald

1. I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF og i denne forordnings artikel 12, stiller producenter eller producentansvarsorganisationer, som har fået overdraget opfyldelsen af forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i overensstemmelse med denne forordnings artikel 46, stk. 1, eller de offentlige myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget ved anvendelse af artikel 8a, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF, følgende oplysninger vedrørende forebyggelse og håndtering af emballageaffald til rådighed for slutbrugere, navnlig forbrugere, for så vidt angår den emballage, som producenter leverer på en medlemsstats område:

Forpligtelserne i henhold til dette stykkes første afsnit, litra d), finder anvendelse fra den 12. august 2028 eller fra datoen for anvendelse af den relevante bestemmelse i artikel 12, alt efter hvilken dato der er den seneste.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger ajourføres og tilvejebringes via:

3. Hvis oplysninger stilles offentligt til rådighed, sikres fortrolighed af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret.

Artikel 56

Indberetning til Kommissionen

1. Medlemsstaterne indberetter følgende data til Kommissionen for hvert kalenderår:

Medlemsstaterne kan også fremlægge data om årligt forbrug af bæreposer af andre materialer.

2. Medlemsstaterne indberetter følgende data til Kommissionen for hvert kalenderår:

3. Første indberetningsår vedrører:

4. Medlemsstaterne indberetter de i stk. 1 og 2 omhandlede data elektronisk senest 19 måneder efter udgangen af det indberetningsår, for hvilket dataene er indsamlet, i det format, som Kommissionen har fastlagt i overensstemmelse med stk. 7.

5. De data, som medlemsstaterne indberetter i overensstemmelse med denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolberetning. Kvalitetskontrolberetningen forelægges i det format, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7.

6. De data, som medlemsstaterne indberetter i overensstemmelse med denne artikel, ledsages af en beretning om anvendelsen af artikel 53, stk. 7 og 11, og skal omfatte detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsrater, hvor det er relevant.

7. Kommissionen vedtager senest den 12. februar 2027 gennemførelsesretsakter, der fastlægger:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

8. Medlemsstaterne kræver, at systemoperatører for genbrugssystemer og alle erhvervsdrivende, der gør emballage tilgængelig i medlemsstaterne, indberetter nøjagtige og pålidelige data til de kompetente myndigheder, således at medlemsstaterne kan opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til denne artikel, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til de særlige problemer, som de små og mellemstore virksomheder står over for med hensyn til at indberette detaljerede data.

Artikel 57

Emballagedatabaser

1. Senest 12 måneder fra datoen for vedtagelse af gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 56, stk. 7, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der oprettes harmoniserede databaser om emballage og emballageaffald, hvis dette ikke allerede er sket, med henblik på opfyldelse af deres indberetningsforpligtelser fastsat i artikel 56.

2. De i stk. 1 omhandlede databaser skal omfatte følgende:

3. Emballagedatabaserne skal være tilgængelige for den brede offentlighed i et maskinlæsbart format, der giver adgang til ajourførte data vedrørende indberetning af og omkostninger ved emballageaffaldshåndtering, og som sikrer interoperabilitet og genbrug af data. De stilles til rådighed på den pågældende medlemsstats officielle sprog gennem:

De i første afsnit omhandlede krav berører ikke kommercielt følsomme oplysninger eller databeskyttelsesregler.

KAPITEL IX

BESKYTTELSESPROCEDURER

Artikel 58

Procedure for håndtering af emballage, der udgør en risiko på nationalt plan

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat har tilstrækkelig grund til at antage, at emballage, der er omfattet af denne forordning, udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed, foretager de, uden at dette berører artikel 19 i forordning (EU) 2019/1020, uden unødigt ophold en evaluering af den pågældende emballage, der omfatter alle krav fastsat i nærværende forordning, som har relevans for denne risiko. De relevante erhvervsdrivende samarbejder i nødvendigt omfang med markedsovervågningsmyndighederne.

Med henblik på første afsnit følger de myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af denne forordning, op på klager eller indberetninger vedrørende emballages påståede manglende overholdelse af denne forordning og kontrollerer, at der er iværksat passende korrigerende tiltag.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den evaluering, der foretages i henhold til første afsnit, konstaterer, at emballage ikke opfylder kravene i denne forordning, pålægger de uden ophold den pågældende erhvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige afhjælpende foranstaltninger inden for en frist, der fastsættes af markedsovervågningsmyndighederne, og som er rimelig og står i rimeligt forhold til arten og, hvor det er relevant, graden af den manglende overensstemmelse, for at bringe emballagen i overensstemmelse med disse krav.

2. Uanset stk. 1 foretager markedsovervågningsmyndighederne, hvis der er risiko for menneskers sundhed i relation til kontaktfølsom emballage, der er omfattet af specifikke retsregler, som har til formål at beskytte menneskers sundhed, og denne risiko overføres til materialet til emballages emballerede indhold, ikke en evaluering af risikoen for menneskers eller dyrs sundhed, der hidrører fra materialet til emballage. I stedet skal de advare de myndigheder, der har kompetence til at evaluere sådanne risici, dvs. de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) 2017/625, (EU) 2017/745, (EU) 2017/746 eller (EU) 2019/6 eller direktiv 2001/83/EF.

3. Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse ikke er begrænset til deres område, underretter de Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de tiltag, som de har pålagt den erhvervsdrivende at iværksætte.

4. Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger med hensyn til al den berørte emballage, der ikke opfylder kravene, og som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelig på markedet i hele Unionen.

5. Hvis den erhvervsdrivende ikke træffer tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, tredje afsnit, eller den manglende overensstemmelse varer ved, træffer markedsovervågningsmyndighederne alle nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde tilgængeliggørelse af emballagen på deres område, for at trække den tilbage eller for at tilbagekalde den.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter uden ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater om disse foranstaltninger.

6. De oplysninger, der i henhold til denne artikels stk. 5 skal indsendes til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, meddeles via det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, og skal omfatte alle tilgængelige detaljer, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den emballage, der ikke opfylder kravene, emballagens oprindelse, arten af den påståede manglende overensstemmelse og den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den erhvervsdrivende har fremsat, og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 61, stk. 1. Markedsovervågningsmyndighederne angiver også, om den manglende overensstemmelse skyldes en af følgende grunde:

7. Andre medlemsstater end den medlemsstat, der har truffet de i stk. 5 omhandlede foranstaltninger, underretter uden ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater om eventuelle vedtagne foranstaltninger og om eventuelle yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den pågældende emballages manglende overensstemmelse og, hvis medlemsstaterne gør indsigelser mod de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5, om deres indsigelser.

8. Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 5 eller 7 omhandlede oplysninger er gjort indsigelse af enten en medlemsstat eller Kommissionen mod foreløbige foranstaltninger truffet af en medlemsstat, anses disse foranstaltninger for at være berettigede.

Medlemsstaterne kan fastsætte en længere eller kortere anvendelsesperiode end tre måneder for foreløbige foranstaltninger for at tage hensyn til særlige forhold i forbindelse med de pågældende krav.

9. Medlemsstaterne sikrer, at emballagen trækkes tilbage fra deres marked, eller at der uden ophold træffes andre passende restriktive foranstaltninger over for den pågældende emballage eller fabrikant.

Artikel 59

EU-beskyttelsesprocedure

1. Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 58, stk. 5 og 6, gøres indsigelse mod en foranstaltning truffet af en medlemsstat i henhold til artikel 58, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med EU-retten, konsulterer Kommissionen uden ophold medlemsstaterne og den relevante erhvervsdrivende og evaluerer den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne evaluering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, om den nationale foranstaltning er berettiget.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

2. Kommissionen retter den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 1, til alle medlemsstaterne og meddeler den uden ophold til dem og til den relevante erhvervsdrivende.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer alle medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den emballage, der ikke opfylder kravene, trækkes tilbage fra deres marked, og underretter Kommissionen herom.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat den tilbage.

3. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og emballagens manglende overensstemmelse tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder omhandlet i denne forordnings artikel 36, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.

4. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og emballagens manglende overensstemmelse tilskrives mangler ved de fælles tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 37, ændrer eller ophæver Kommissionen uden ophold de pågældende fælles tekniske specifikationer.

Artikel 60

Overensstemmende emballage, der udgør en risiko

1. Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en evaluering i henhold til artikel 58 finder, at emballagen, selv om den opfylder de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, alligevel udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed, pålægger den uden ophold den pågældende erhvervsdrivende:

2. Uanset stk. 1 foretager markedsovervågningsmyndighederne, hvis der er en risiko for menneskers sundhed i relation til kontaktfølsom emballage, der er omfattet af specifikke retsregler, som har til formål at beskytte menneskers sundhed, og denne risiko er overført til materialet til emballages emballerede indhold, ikke en evaluering af risikoen for menneskers eller dyrs sundhed, der hidrører fra materialet til emballage. I stedet skal markedsovervågningsmyndighederne advare de myndigheder, der har kompetence til at kontrollere disse risici, dvs. de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) 2017/625, (EU) 2017/745, (EU) 2017/746 eller (EU) 2019/6 eller direktiv 2001/83/EF.

3. Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes afhjælpende foranstaltninger med hensyn til al den emballage, der ikke opfylder kravene, og som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelig på markedet i hele Unionen.

4. Medlemsstaten meddeler omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater sine konklusioner og efterfølgende tiltag, der er iværksat i henhold til stk. 1. Denne meddelelse skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, navnlig de nødvendige data til identifikation af den emballage, som ikke opfylder kravene, emballagens oprindelse og forsyningskæde, arten af den pågældende risiko samt arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

5. Kommissionen konsulterer uden ophold medlemsstaterne og den pågældende erhvervsdrivende og evaluerer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne evaluering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af miljøet eller menneskers sundhed vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 65, stk. 3, en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse straks.

Kommissionen retter den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i dette stykke, til alle medlemsstaterne og meddeler den omgående til dem og til den relevante erhvervsdrivende.

Artikel 61

Kontrol med emballage, der indføres på EU-markedet

1. Markedsovervågningsmyndighederne meddeler uden ophold de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, de foranstaltninger, som er omhandlet i nærværende forordnings artikel 58, stk. 5, hvis en manglende overensstemmelse ikke er begrænset til deres område. Denne meddelelse skal indeholde alle relevante oplysninger, navnlig de nødvendige oplysninger til identifikation af den emballage, der ikke opfylder kravene, og som foranstaltningerne finder anvendelse på, og, hvis der er tale om et emballeret produkt, selve produktet.

2. De myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, anvender de oplysninger, som er meddelt i henhold til nærværende artikels stk. 1, til at foretage deres risikoanalyse i henhold til artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020.

3. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse af oplysninger finder sted ved indlæsning af oplysningerne i det relevante toldrisikoforvaltningsmiljø.

4. Kommissionen udvikler en forbindelse, som skal automatisere den i denne artikels stk. 1 omhandlede kommunikation fra det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 58, stk. 6, til det miljø, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Denne forbindelse skal sættes i drift senest 24 måneder fra datoen for vedtagelse af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5.

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der angiver procedureregler og detaljer i gennemførelsesordningerne med henblik på stk. 4, herunder funktionaliteter, dataelementer og databehandling, samt regler for behandling af personoplysninger, fortrolighed og dataansvar for den forbindelse, som er omhandlet i stk. 4.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

Artikel 62

Formel manglende overensstemmelse

1. Hvis en medlemsstat får kendskab til et eller flere af følgende forhold, pålægger medlemsstaten den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse til ophør:

2. Hvis den manglende overensstemmelse omhandlet i stk. 1, litra a)-f), varer ved, træffer den pågældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at forbyde, at emballagen gøres tilgængelig på markedet, eller sikre, at emballagen tilbagekaldes eller tilbagetrækkes fra markedet.

3. Hvis den manglende overensstemmelse omhandlet i denne artikels stk. 1, litra g)-n), varer ved, anvender medlemsstaterne de bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med artikel 68.

KAPITEL X

GRØNNE OFFENTLIGE UDBUD

Artikel 63

Grønne offentlige udbud

1. For at stimulere udbuddet af og efterspørgslen efter miljømæssig bæredygtig emballage vedtager Kommissionen senest den 12. februar 2030 gennemførelsesretsakter, der fastsætter obligatoriske minimumskrav til offentlige kontrakter, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/24/EU for emballage eller emballerede produkter eller for tjenesteydelser, der anvender emballage eller emballerede produkter, eller for direktiv 2014/25/EU, og som tildeles af ordregivende myndigheder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU eller ordregivende enheder som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, hvis emballagen eller de emballerede produkter udgør mere end 30 % af den anslåede kontraktværdi eller af værdien af de produkter, der anvendes i forbindelse med de tjenesteydelser, som er genstand for kontrakten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 65, stk. 2.

2. De krav, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 1, finder anvendelse på procedurer for tildeling af offentlige kontrakter, som er omhandlet i nævnte stykke, og som påbegyndes 12 måneder eller senere fra datoen for den pågældende gennemførelsesretsakts ikrafttræden.

3. De obligatoriske minimumskrav til grønne offentlige udbud baseres på kravene fastsat i eller i henhold til artikel 5-11 og på følgende elementer:

4. De obligatoriske minimumskrav til grønne offentlige udbud kan have form af:

Disse obligatoriske minimumskrav til grønne offentlige udbud udarbejdes i overensstemmelse med principperne i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU for at lette opnåelsen af målene i denne forordning.

5. De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, der er omhandlet i stk. 1, kan i behørigt begrundede tilfælde fravige de krav, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 1, af hensyn til den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan også i behørigt begrundede tilfælde fravige disse krav, hvis de ville medføre uløselige tekniske vanskeligheder.

KAPITEL XI

DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 64

Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 7 og 8, artikel 6, stk. 4, første og tredje afsnit, og stk. 6, artikel 7, stk. 9, stk. 12, andet afsnit, og stk. 13, artikel 11, stk. 2, og artikel 29, stk. 10, stk. 12, sjette afsnit, stk. 13, andet afsnit, og stk. 18, tillægges Kommissionen for en periode på ti år fra den 11. februar 2025. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af tiårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 5, stk. 7 og 8, artikel 6, stk. 4, første og tredje afsnit, og stk. 6, artikel 7, stk. 9, stk. 12, andet afsnit, og stk. 13, artikel 11, stk. 2, og artikel 29, stk. 10, stk. 12, sjette afsnit, stk. 13, andet afsnit, og stk. 18, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 7 eller 8, artikel 6, stk. 4, første eller tredje afsnit, eller stk. 6, artikel 7, stk. 9, stk. 12, andet afsnit, eller stk. 13, artikel 11, stk. 2, eller artikel 29, stk. 10, stk. 12, sjette afsnit, stk. 13, andet afsnit, eller stk. 18, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 65

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med nævnte forordnings artikel 5 anvendelse.

KAPITEL XII

ÆNDRINGER

Artikel 66

Ændringer af forordning (EU) 2019/1020

I forordning (EU) 2019/1020 foretages følgende ændringer:

Artikel 67

Ændring af direktiv (EU) 2019/904

I direktiv (EU) 2019/904 foretages følgende ændringer:

KAPITEL XIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 68

Sanktioner

1. Senest den 12. februar 2027 fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2. Sanktionerne for manglende opfyldelse af kravene i artikel 24-29 skal omfatte administrative bøder. Hvis en medlemsstats retssystem ikke giver mulighed for at pålægge administrative bøder, kan dette stykke anvendes på en sådan måde, at den relevante myndighed indleder en bødeprocedure, og at bøden pålægges af de kompetente nationale domstole, idet det sikres, at disse retsmidler er effektive, og at deres virkning svarer til virkningen af de administrative bøder, der er omhandlet i dette stykke. De pålagte bøder skal under alle omstændigheder også være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3. Medlemsstaterne giver senest den 12. februar 2027 Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 og 2 omhandlede regler og foranstaltninger og giver den uden ophold meddelelse om eventuelle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 69

Evaluering

Senest den 12. august 2034 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og af dens bidrag til det indre markeds funktion og til forbedring af den miljømæssige bæredygtighed af emballage. Evalueringen skal omfatte en del, som bl.a. omhandler denne forordnings indvirkning på landbrugsfødevaresystemet og på madspild. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering. Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

Artikel 70

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1. Direktiv 94/62/EF ophæves med virkning fra den 12. august 2026, med undtagelse af:

2. Beslutning 97/129/EF ophæves med virkning fra den 12. august 2028.

3. Beslutning 2001/171/EF og 2009/292/EF forbliver i kraft og finder fortsat anvendelse, indtil de ophæves af delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 8.

4. Medlemsstaterne kan opretholde nationale bestemmelser, som begrænser, at emballage bringes i omsætning i de formater og til de anvendelser, der er anført i bilag V, punkt 2 og 3, indtil den 1. januar 2030. Artikel 4, stk. 3, finder først anvendelse på disse nationale foranstaltninger fra den 1. januar 2030.

5. Henvisninger til det ophævede direktiv 94/62/EF gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII til denne forordning.

Artikel 71

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 12. august 2026.

Artikel 67, stk. 5, finder dog anvendelse fra den 12. februar 2029.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2024.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

BÓKA J.

Formand

---

EUT C 228 af 29.6.2023, s. 114.

Europa-Parlamentets holdning af 24. april 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16. december 2024.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (EUT L, 2024/1781, 28.6.2024, ELI: http://data.euro...).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

Kommissionens beslutning 2001/171/EF af 19. februar 2001 om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EFT L 62 af 2.3.2001, s. 20).

Kommissionens beslutning 2009/292/EF af 24. marts 2009 om betingelserne for, at plastkasser og -paller kan undtages fra de bestemmelser om koncentrationsniveauer for tungmetaller, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 79 af 25.3.2009, s. 44).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

Kontaktfølsom emballage vedrører plastemballage til produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59), forordning (EU) 2017/745, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1), forordning (EU) 2019/6, direktiv 2001/83/EF, direktiv 2008/68/EF.

EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.

EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3.

EFT L 171 af 27.6.1981, s. 13.

EFT L 186 af 5.8.1995, s. 44.

Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 af 15. september 2022 om materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 282/2008 (EUT L 243 af 20.9.2022, s. 3).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.eur...).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.euro...).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning (EUT L, 2024/825, 6.3.2024, ELI: http://data.europa...).

Kommissionens beslutning 97/129/EF af 28. januar 1997 om fastlæggelse af identifikationssystemet for emballagematerialer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EFT L 50 af 20.2.1997, s. 28).

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (EUT L 115 af 6.5.2015, s. 11).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004 af 7. juni 2019 om fastsættelse af regler for beregningen, verifikationen og rapportering af data om affald i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2012)2384 (EUT L 163 af 20.6.2019, s. 66).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 af 11. april 2024 om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L, 2024/1157, 30.4.2024, ELI: http://data.euro...).

Kommissionens beslutning 2005/270/EF af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald skal benyttes i forbindelse med databasesystemet (EUT L 86 af 5.4.2005, s. 6).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/896 af 19. juni 2018 om fastlæggelse af metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer og om ændring af beslutning 2005/270/EF (EUT L 160 af 25.6.2018, s. 6).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).

Kommissionens afgørelse (EU) 2023/1809 af 14. september 2023 om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier for absorberende hygiejneprodukter og for genanvendelige menstruationskopper (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 142).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/595 af 16. marts 2023 om skemaet til opgørelsen vedrørende egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 (EUT L 79 af 17.3.2023, s. 151).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

---

BILAG I

Vejledende liste over artikler, der er omfattet af definitionen af emballage i artikel 3, stk. 1, nr. 1)

A. Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra a)

| | 1. | Artikler, som er emballage: Konfektæsker Filmomslag omkring en CD-æske Forsendelsesomslag til kataloger og magasiner (med indhold) Kageservietter solgt med kage Ruller, rør og tromler, der er spolet et fleksibelt/blødt materiale rundt om (f.eks. plastfolie, aluminium eller papir), dog ikke ruller, rør og tromler, der indgår som en del af en produktionsmaskine og ikke benyttes til at præsentere et produkt som en salgsenhed Urtepotter, herunder spirebakker, der udelukkende er beregnet til salg og transport Glasflasker til injektionsvæske CD-spindler (solgt med CD'er, men ikke beregnet til opbevaring) Bøjler til tøj (solgt med et klædningsstykke) Tændstikæsker Sterile barrieresystemer (omslag, bakker og materialer, der er nødvendige for at holde et produkt sterilt) Genopfyldelige stålflasker til forskellige slags gas, med undtagelse af ildslukkere Folieposer til te og kaffe Kasser, der bruges til tandpastatuber | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 2. | Artikler, som ikke er emballage: Urtepotter, herunder spirebakker, der anvendes i relationer mellem virksomheder i forskellige produktionsfaser eller er beregnet til at blive solgt sammen med en plante Værktøjskasser Voksskorper på ost Pølseskind Bøjler til tøj (solgt separat) Printerpatroner CD-, DVD- og videoæsker (solgt med en CD, DVD eller video indeni) CD-spindler (solgt uden indhold, beregnet til opbevaring) Opløselige poser til vaskemidler Gravlys (beholdere til stearinlys) Mekaniske kværne (integreret i en genopfyldelig beholder, f.eks. en genopfyldelig peberkværn) | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

B. Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra b) og c)

| | 1. | Artikler, som er emballage: Mærker, der er hængt direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå, herunder selvklæbende mærker anbragt på frugt og grøntsager Mascarabørste, som er en del af beholderens lukkemekanisme Selvklæbende mærker anbragt på en anden emballageartikel Hæfteklammer Plastsleeves Doseringsanordning, som er en del af lukkemekanismen på en beholder til vaske- og rengøringsmidler Mekaniske kværne (integreret i en ikkegenopfyldelig beholder, der er fyldt med et produkt, f.eks. en peberkværn fyldt med peber) | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 2. | Artikler, som ikke er emballage: Radiofrekvensidentifikation (RFID)-etiketter Dækmærker i form af klistermærker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

C. Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra d) og e)

| | 1. | Artikler, som er emballage, hvis den er designet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet: Papir- eller plastbæreposer Engangstallerkener og -kopper Plastfolie Madpakkeposer Aluminiumsfolie Plastfolie til rent tøj på vaskeri | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 2. | Artikler, som ikke er emballage: Rørepinde Engangsbestik Indpakningspapir (solgt separat til forbrugere og virksomheder) Papirbageforme (solgt uden indhold) Kageservietter solgt uden kage Engangstallerkener og -kopper, der ikke er beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet | | | -- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

---

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 1).

---

BILAG II

Kategorier og parametre for vurdering af emballages genanvendelighed

Tabel 1

Vejledende liste over materialer til emballage, emballagetyper og -kategorier, jf. artikel 6

Kategori nr.	Dominerende materiale til emballage	Emballagetype	Format (illustrativt og ikkeudtømmende)	Farve / optisk transmission
1	Glas	Glas og kompositemballage, hvoraf størstedelen er glas	Flasker, krukker, flakoner, bøtter til kosmetik, kar, ampuller, hætteglas (natronkalkglas), aerosoldåser	—
2	Papir/pap	Papir- og papemballage	Kasser, bakker, multipakemballage, blød papiremballage (f.eks. folier, ark, omslag, låg, kræmmerhuse og indpakningsfolier)	—
3	Papir/pap	Kompositemballage, hvoraf størstedelen er papir/pap	Pap til emballering af væske og papirkopper (dvs. lamineret med polyolefin og med eller uden aluminium), bakker, tallerkener og kopper, metalliseret eller plastlamineret papir/pap, papir/pap med plastforinger/-vinduer	—
4	Metal	Stål og kompositemballage, hvoraf størstedelen er stål	Faste formater (aerosoldåser, dåser, malerbøtter, kasser, bakker, tromler og rør) af stål, herunder hvidblik og rustfrit stål	—
5	Metal	Aluminium og kompositemballage, hvoraf størstedelen er aluminium – fast	Faste formater (dåser til føde- og drikkevarer, flasker, aerosoler, tromler, rør, dåser, kasser og bakker) af aluminium	—
6	Metal	Aluminium og kompositemballage, hvoraf størstedelen er aluminium – halvfast og fleksibel	Halvfaste og fleksible formater (beholdere og bakker, rør, folier og fleksibel folie) af aluminium	—
7	Plast	PET – hård	Flasker og kolber	Gennemsigtig klar / farvet, uigennemsigtig
8	Plast	PET – hård	Hårde formater, undtagen flasker og kolber (herunder bøtter, kar, krukker, kopper, enkelt- og flerlagsbakker og beholdere og aerosoldåser)	Gennemsigtig klar / farvet, uigennemsigtig
9	Plast	PET – blød	Folie	Naturlig / farvet
10	Plast	PE – hård	Beholdere, flasker, bakker, potter og rør	Naturlig / farvet
11	Plast	PE – blød	Folie, herunder flerlagsemballage og multimaterialeemballage	Naturlig / farvet
12	Plast	PP – hård	Beholdere, flasker, bakker, potter og rør	Naturlig / farvet
13	Plast	PP – blød	Folie, herunder flerlagsemballage og multimaterialeemballage	Naturlig / farvet
14	Plast	HDPE og PP – hård	Kasser og paller, plastbølgeplader	Naturlig / farvet
15	Plast	PS og XPS – hård	Hårde formater (herunder mejeriemballage, bakker, kopper og andre fødevarebeholdere)	Naturlig / farvet
16	Plast	EPS –hård	Hårde formater (herunder fiskekasser/hvidevarer og bakker)	Naturlig / farvet
17	Plast	Anden hård plast (f.eks. PVC og PC), herunder multimaterialer – hård	Hårde formater, herunder mellemstore beholdere til bulkvarer, tromler	—
18	Plast	Anden blød plast, herunder multimaterialer – bløde	Poser, blisterkort, termoformet emballage, vakuumpakning, pakning i beskyttende atmosfære/ved kontrolleret luftfugtighed, herunder bløde mellemstore beholdere til bulkvarer, poser, strækfilm	—
19	Plast	Bionedbrydelig plast – hård (f.eks. PLA og PHB) og blød (f.eks. PLA)	Hårde og bløde formater	—
20	Træ, kork	Træemballage, herunder kork	Paller, bokse, kasser	—
21	Tekstil	Naturlige og syntetiske tekstilfibre	Poser	—
22	Keramik eller porcelænstentøj	Ler, sten	Potter, beholdere, flasker, krukker	—

Tabel 2

Vejledende liste over materialer til emballage og emballagekategorier omhandlet i artikel 6

Materialer	Kategorier	Forbindelse til bilag II, tabel 1
Plast	PET – hård	Kategori 7 og 8
PE – hård, PP – hård, HDPE og PP – hård	Kategori 10, 12 og 14
Folier – bløde	Kategori 9, 11, 13 og 18
PS, XPS og EPS	Kategori 15 og 16
Anden hård plast	Kategori 17
Bionedbrydelig (hård og blød)	Kategori 19
Papir/pap	Papir/pap (undtagen pap til emballering af væske)	Kategori 2 og 3
Pap til emballering af væske	Kategori 3
Metal	Aluminium	Kategori 5 og 6
Stål	Kategori 4
Glas	Glas	Kategori 1
Træ	Træ og kork	Kategori 20
Andre	Tekstil, keramik/porcelæn og andre	Kategori 21 og 22

Tabel 3

Ydeevneklasser for genanvendelighed

Emballages genanvendelighed udtrykkes i ydeevneklasse A, B eller C.

Fra 2030 er genanvendelighedsydeevne baseret på kriterier for design til genanvendelse. Kriterierne for design til genanvendelse skal sikre cirkularitet med hensyn til anvendelse af de deraf følgende sekundære råmaterialer af tilstrækkelig kvalitet til at erstatte primære råstoffer.

En vurdering baseret på kriterier for design til genanvendelse foretages for hver emballagekategori, der er opført i tabel 1, under hensyntagen til den metode, der er fastlagt i henhold til artikel 6, stk. 4, og de tilknyttede delegerede retsakter samt de parametre, der er fastsat i tabel 4. Efter vægtning af kriterierne pr. emballageenhed klassificeres den i kategori A, B eller C. Når en emballageenheds ydeevneklasse for genanvendelighed er under 70 %, anses den for ikke at være i overensstemmelse med ydeevneklasserne for genanvendelighed, hvorfor emballagen anses for teknisk ikkegenanvendelig, og omsætning heraf begrænses.

Fra 2035 tilføjes en ny faktor til vurderingen af emballages genanvendelighed, nemlig vurderingen genanvendt i stor målestok. Som følge heraf foretages der en ny vurdering på grundlag af mængden (vægten) af det materiale, der reelt genanvendes for hver af emballagekategorierne, i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5. Tærskler vedrørende årlige genanvendte materialer til emballage for overensstemmelse med vurderingen genanvendt i stor målestok fastlægges under hensyntagen til de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, nr. 39).

2030	2035	2038
Ydeevneklasse for genanvendelighed	Design til genanvendelse Vurdering af genanvendelighed pr. enhed, vægtning	Ydeevneklasse for genanvendelighed (for design til genanvendelse)	Design til genanvendelse Vurdering af genanvendelighed pr. enhed, vægtning	Ydeevneklasse for genanvendelighed (for vurderingen genanvendt i stor målestok)	Ydeevneklasse for genanvendelighed	Design til genanvendelse Vurdering af genanvendelighed pr. enhed, vægtning	Ydeevneklasse for genanvendelighed (for vurderingen genanvendt i stor målestok)
Klasse A	Over eller lig med 95 %	Klasse A	Over eller lig med 95 %	Klasse A – genanvendt i stor målestok	Klasse A	Over eller lig med 95 %	Klasse A – genanvendt i stor målestok
Klasse B	Over eller lig med 80 %	Klasse B	Over eller lig med 80 %	Klasse B – genanvendt i stor målestok	Klasse B	Over eller lig med 80 %	Klasse B – genanvendt i stor målestok
Klasse C	Over eller lig med 70 %	Klasse C	Over eller lig med 70 %	Klasse C – genanvendt i stor målestok	Klasse C KAN IKKE BRINGES I OMSÆTNING	Over eller lig med 70 %	Klasse C – genanvendt i stor målestok
TEKNISK IKKEGENANVENDELIG	Under 70 %	TEKNISK IKKEGENANVENDELIG	Under 70 %	IKKE GENANVENDT I STOR MÅLESTOK (under tærsklerne i artikel 3, stk. 1, nr. 39))	TEKNISK IKKEGENANVENDELIG	Under 70 %	IKKE GENANVENDT I STOR MÅLESTOK (under tærsklerne i artikel 3, stk. 1, nr. 39))

Tabel 4

Ikkeudtømmende liste over parametre for fastsættelse af kriterier for design til genanvendelse i henhold til artikel 6

Listen i denne tabel anvendes som grundlag for at fastsætte kriterier for design til genanvendelse, jf. artikel 6, stk. 4. Kriterierne for design til genanvendelse anvendes derefter til at fastlægge de beregninger, der fører til de ydeevneklasser, som er anført i tabel 3. Vurderingen af parametrene på denne liste skal desuden tage hensyn til:

—	mulighed for at adskille hver emballagekomponent, enten manuelt af slutbrugere eller i forarbejdningsanlæg

—	effektivitet af sorterings- og genanvendelsesprocesser, f.eks. udbytte

—	udvikling i sorterings- og genanvendelsesteknologier (for at tage hensyn til det aspekt, at hvis emballage ikke kan sorteres i dag, kan den måske sorteres om to år), og

—	bevarelse af sekundære råmaterialers funktionalitet, som muliggør substitution af primære råstoffer.

Der skal tages hensyn til den emballagefunktionalitet, som følgende parametre giver en emballage, ved fastsættelsen af kriterier for design til genanvendelse.

Parametre for kriterier for design til genanvendelse	Parameters relevans
Tilsætningsstoffer	Tilsætningsstoffer vedrører ofte stoffer, der tilsættes materialer for at fremkalde specifikke egenskaber. Tilstedeværelse af tilsætningsstoffer i emballagebeholdere kan føre til ukorrekt sortering af materialer til emballage i sorteringsprocessen og kan forurene de sekundære råmaterialer, der opnås herved
Mærker	Mærkers dækningsrate kan påvirke effektiviteten af sorteringsprocessen. Det materiale, som et mærke er fremstillet af, og typen af lim eller klæbemiddel påvirker også det sekundære råmateriales kvalitet
Sleeves	Sleeves' dækningsrate på emballages hoveddel påvirker sorteringsmulighederne. Anvendelse af sleeves kan desuden påvirke muligheden for at adskille dem fra en emballages hoveddel. Det materiale, som sleeves er fremstillet af, kan påvirke muligheden for såvel at sortere som genanvende emballage.
Lukninger og andre små emballagekomponenter	Lukninger vedrører komponenter, der anvendes til at lukke eller forsegle emballage. Der kan være forskellige typer lukninger – hårde/faste eller bløde/fleksible – såsom forsegling af krympefolie, beklædninger, kapsler, låg, plomberinger, ventiler osv. Det materiale, som lukninger er fremstillet af, kan påvirke muligheden for såvel at sortere som genanvende emballage. Lukninger, som ikke er fastgjort til en emballage, kan øge mængden af henkastet affald. Små emballagekomponenter, som er fastgjort til en emballages hoveddel, kan påvirke muligheden for at adskille og genanvende emballagen. Komponenterne kan desuden gå tabt i sorterings- og genanvendelsesprocessen.
Klæbemidler	Klæbemidler kan anvendes på en sådan måde, at de let kan adskilles i genanvendelsesprocessen eller af slutbrugeren, eller på en måde, hvor de ikke påvirker effektiviteten af sorterings- og genanvendelsesprocesserne. Tilstedeværelse af klæbemiddelrester på emballage kan forringe kvaliteten (renheden) af sekundære råmaterialer. Vaskbare klæbemidler kan sikre, at de kan adskilles fra en emballages hoveddel, og at der ikke er klæbemiddelrester tilovers i sekundære råmaterialer.
Farver	Farver er stoffer, der giver materiale til emballage farve. Kraftigt farvede materialer i papir eller plast kan forårsage sorteringsproblemer og kan forringe kvaliteten af sekundære råmaterialer.
Materialesammensætning	Anvendelse af monomaterialer eller materialekombinationer, der muliggør nem adskillelse og sikrer et højt udbytte af sekundære råmaterialer, er at foretrække.
Barrierer / belægninger	Materiale eller stof, der tilsættes for at fremkalde blokerende egenskaber (barriere), eller en variation af materialer, der anvendes på overfladen for at fremkalde andre egenskaber (belægning). Tilstedeværelse af barrierer eller belægninger i emballage kan vanskeliggøre genanvendelse. Kombinationer, der sikrer et højt udbytte af sekundære råmaterialer, er at foretrække.
Blæk og lak / tryk / mærkning	Blæk og lak er blandinger af farvestoffer med andre stoffer, som påføres materiale i en tryk- eller belægningsproces (blæk), eller en beskyttende belægning fremstillet af harpiks eller celluloseester eller begge dele opløst i et flygtigt opløsningsmiddel (lak). Mærkning vedrører tryk, som påføres salgsemballage direkte med henblik på batchkodning samt andre oplysninger og varemærkning. Anvendelse af blæk med problematiske stoffer hindrer genanvendelse, da sådanne emballageenheder ikke kan genanvendes. Trykfarver kan, når de frigives, forurene genanvendelsesstrømmen gennem vaskevandet. Ligeledes kan trykfarver, som ikke frigives, forringe gennemsigtigheden af genanvendelsesstrømmen.
Produktrester / let tømning	Rester af emballageindhold kan påvirke muligheden for at sortere og genanvende emballage. Emballagedesign bør muliggøre let tømning af emballages indhold, og emballage bør være fuldt drænet, når den bortskaffes.
Let demontering	Komponenter, som er fastgjort til hinanden, kan påvirke muligheden for at sortere og genanvende emballage. Emballagedesign kan lette muligheden for at adskille forskellige komponenter i forskellige materialestrømme.

---

Bemærk venligst, at denne kategori indeholder plast, som er let bionedbrydelig (dvs. den har en dokumenteret evne til at omdanne > 90 % af det oprindelige materiale til CO2, vand og mineraler gennem biologiske processer inden for seks måneder), uanset hvilke råmaterialer der anvendes til produktion heraf. Biobaserede polymerer, som ikke er let bionedbrydelige, er omfattet af de andre relevante plastkategorier.

---

BILAG III

Komposterbar emballage

Forhold, der skal tages i betragtning, når der stilles krav om eller indføres brug af komposterbar emballage:

---

BILAG IV

Metode til vurdering af emballageminimering

Del A

Ydeevnekriterier

| | 1. | Produktbeskyttelse: Emballagedesign skal sikre produktbeskyttelse fra tidspunktet for emballering eller påfyldning til et produkts endelige anvendelse med henblik på at forhindre betydelige produktskader, -tab eller -forringelser eller affaldsmængder. Kravene kan omfatte beskyttelse mod mekaniske eller kemiske skader, vibrationer, kompression, fugtighed, væsketab, oxidation, lys, ilt, mikrobiologisk infektion, skadedyr, forringelse af organoleptiske egenskaber osv. og kan indeholde henvisninger til specifik EU-ret, der fastsætter krav til produktkvalitet. | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 2. | Emballagefremstillingsprocesser: Emballagedesign skal være foreneligt med emballagefremstillings- og påfyldningsprocesserne. Emballagefremstillingsprocesserne kan bestemme emballagedesignelementer såsom en beholders form, tykkelsestolerancer, størrelse, mulighed for bearbejdning eller specifikationer, der minimerer affald under fremstillingen. De processer, der anvendes af produktfabrikanter, kan også nødvendiggøre visse emballagedesignelementer såsom modstandsdygtighed over for stød og belastning, mekanisk styrke, pakkelinjehastighed og -effektivitet, stabilitet under transport, varmebestandighed, effektiv lukning, minimumsfrirum eller hygiejne. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |

| | 3. | Logistik: Emballagedesign skal sikre en passende og sikker distribution, transport, håndtering og oplagring af et emballeret produkt. Kravene kan bestå i dimensionel koordinering med henblik på optimal pladsudnyttelse, forenelighed med palleterings- og depalleteringssystemer samt et håndterings- og oplagringssystem og emballeringssystemintegritet under transport og håndtering. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 4. | Emballagefunktionalitet: Emballagedesign skal sikre emballages funktionalitet under hensyntagen til et produkts formål og særlige forhold, der har ført til salg heraf, f.eks. salg til gaveformål eller i forbindelse med sæsonbestemte begivenheder. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |

| | 5. | Oplysningskrav: Emballagedesign skal sikre, at alle nødvendige oplysninger om selve det emballerede produkt og dets anvendelse, opbevaring og pleje, herunder sikkerhedsanvisninger, kan gives til slutbrugere. Kravene kan omfatte at give produktoplysninger, vejledning vedrørende opbevaring, ibrugtagning og anvendelse, stregkoder og »bedst før«-dato. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 6. | Hygiejne og sikkerhed: Emballagedesign skal sikre bruger- og forbrugersikkerhed samt produktsikkerhed og hygiejne i hele distributions-, slutanvendelses- og bortskaffelsesfasen af et emballeret produkt. Kravene kan omfatte krav vedrørende design med henblik på sikker håndtering samt børnesikring, forsegling, tyverisikring, sikring mod forfalskning, advarselssymboler, tydelig angivelse af indhold, sikker åbningsanordning eller trykreguleringslukning. | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 7. | Retlige krav: Emballagedesign skal sikre, at emballage og et emballeret produkt kan opfylde kravene i gældende ret. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 8. | Genanvendt indhold, genanvendelighed og genbrug: Emballagedesign skal sikre genbrugelighed, genanvendelighed og medtagelse af genanvendt indhold som krævet i henhold til denne forordning. Hvis emballage er bestemt til genbrug, skal den opfylde kravene i artikel 11, stk. 1. Dette betyder, at emballagens vægt eller volumen kan skulle forøges ud over, hvad der ellers ville være muligt i henhold til de andre ydeevnefaktorer for f.eks. at muliggøre et større antal ture eller rotationer, lette medtagelse af genanvendt indhold eller styrke genanvendeligheden (f.eks. ved overgang til et monomateriale eller genanvendt indhold fra forbrugsleddet). | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Del B

Vurderingsmetode og bestemmelse af emballages minimumsvolumen og -vægt

En vurdering af emballages minimumsvolumen og -vægt, der er nødvendig for at sikre emballagefunktionalitet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, nr. 1), skal forklares i den tekniske dokumentation og mindst omfatte:

---

BILAG V

Begrænsninger for anvendelse af emballageformater

	Emballageformat	Anvendelsesbegrænsninger	Illustrativt eksempel
1.	Multipakemballage af engangsplast	Engangsplastemballage, der anvendes på salgsstedet til at gruppere varer, som sælges i flasker, dåser, potter, bøtter og pakninger, der er designet som bekvemmelighedsemballage for at give forbrugere mulighed for eller tilskynde dem til at købe mere end ét produkt. Dette udelukker multipakemballage, der er nødvendig for at understøtte håndtering	Kollationsfolie, krympefolie
2.	Engangsplastemballage til uforarbejdede friske frugter og grøntsager	Engangsplastemballage til under 1,5 kg færdigpakkede friske frugter og grøntsager. Medlemsstaterne kan indføre fritagelser fra denne begrænsning, hvis det godtgøres, at der er behov for at undgå vandtab eller tab af fasthed, mikrobiologiske farer eller fysiske chok eller oxidation, eller hvis der ikke er mulighed for at undgå sammenblanding af økologiske frugter og grøntsager og ikkeøkologiske frugter og grøntsager i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 om certificering og mærkning, uden at det medfører uforholdsmæssigt store økonomiske og administrative omkostninger	Net, poser, bakker, beholdere
3.	Engangsplastemballage	Engangsplastemballage til føde- og drikkevarer, der påfyldes og indtages på salgsstedet i HORECA-sektoren, herunder alle spiseområder i og uden for et forretningssted med borde og stole, ståpladser og spiseområder, der tilbydes slutbrugere i fællesskab af flere erhvervsdrivende eller en tredjepart med henblik på indtagelse af føde- og drikkevarer. Virksomheder i HORECA-sektoren, der ikke har adgang til drikkevand, er fritaget	Bakker, engangstallerkener og -kopper, poser, kasser
4.	Engangsplastemballage til smagspræparater, konserves, saucer, kaffefløde, sukker og krydderier i HORECA-sektoren	Engangsplastemballage i HORECA-sektoren, der indeholder enkeltportioner eller -serveringer, som anvendes til smagspræparater, konserves, saucer, kaffefløde, sukker og krydderier, undtagen i følgende tilfælde: a) sådan emballage, der leveres sammen med takeaway i form af tilberedte fødevarer, som er beregnet til umiddelbar indtagelse uden behov for yderligere tilberedning b) sådan emballage, som er nødvendig for at garantere sikkerhed og hygiejne i institutioner, hvor der er medicinsk behov for individuel pleje, såsom hospitaler, klinikker eller plejehjem	Poser, rør, bakker, bokse
5.	Engangsemballage i overnatningssektoren beregnet til individuelle reservationer	Engangsemballage til kosmetik, hygiejneprodukter og toiletartikler til brug i overnatningssektoren som beskrevet i NACE rev. 2 – statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der kun er beregnet til individuelle reservationer og bortskaffes, inden næste gæst ankommer	Shampooflasker, flasker til hånd- og bodylotion, omslag til sæbe
6.	Meget lette plastbæreposer	Meget lette plastbæreposer, bortset fra meget lette plastbæreposer, der er nødvendige af hygiejniske årsager, eller som anvendes som salgsemballage til fødevarer i løs vægt, når det bidrager til at forebygge fødevarespild	Meget tynde poser til dagligvarer i løs vægt

---

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).

---

BILAG VI

Specifikke krav til genbrugssystemer og genpåfyldningsstationer

I dette bilag forstås ved:

Del A

Krav til genbrugssystemer

1. Generelle krav til genbrugssystemer

Alle genbrugssystemer skal:

Åbne genbrugssystemer, som ikke har en systemoperatør, er fritaget fra litra b), nr. i), og litra e), f) og h).

Åbne genbrugssystemer, der er indført inden denne forordnings ikrafttræden, er fritaget fra kravene i litra a), litra b), nr. i) og ii), og litra e), f) og h).

2. Krav til lukkede genbrugssystemer

Ud over de generelle krav til genbrugssystemer, der er anført i punkt 1, skal lukkede genbrugssystemer opfylde følgende krav:

3. Krav til åbne genbrugssystemer

Ud over de generelle krav til genbrugssystemer, der er anført i punkt 1, skal åbne genbrugssystemer opfylde følgende krav:

Del B

Rekonditionering

| | 1. | En rekonditioneringsproces må ikke skabe risici for sundheden og sikkerheden for personer, der er ansvarlige for at udføre rekonditioneringen af emballage, og skal minimere indvirkningen af denne proces på miljøet. Processen skal gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning om kontaktfølsomme materialer, affald og industrielle emissioner. | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 2. | Rekonditionering skal omfatte følgende operationer, der tilpasses genbrugsemballages format og tiltænkte anvendelse: a) vurdering af emballagens tilstand b) fjernelse af emballagens beskadigede eller ikkegenbrugelige komponenter c) overførsel af emballagens fjernede komponenter til en passende nyttiggørelsesproces d) rengøring og vask af emballagen i overensstemmelse med krævede hygiejnebetingelser e) reparation af emballagen f) inspektion og vurdering af emballagens formålstjenlighed. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 3. | Om nødvendigt foretages rengøring og vask på forskellige stadier af rekonditioneringen og gentages. | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 4. | Et rekonditioneret produkt skal opfylde de sundheds- og sikkerhedskrav, der gælder for det. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------- |

Del C

Krav til genpåfyldning

Genpåfyldningsstationer skal opfylde følgende krav:

---

BILAG VII

Overensstemmelsesvurderingsprocedure

Modul A

Intern produktionskontrol

| | 1. | Intern produktionskontrol er en procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor en fabrikant opfylder de i punkt 2, 3 og 4 fastsatte forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at den pågældende emballage opfylder de krav i denne forordnings artikel 5-12, der finder anvendelse på den. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

2. Teknisk dokumentation

Fabrikanten udarbejder teknisk dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere, om emballagen er i overensstemmelse med de gældende krav og skal omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risikoen for manglende overensstemmelse.

Den tekniske dokumentation skal angive de gældende krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, emballagens design, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

3. Fremstilling

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så fremstillingsprocessen og overvågningen heraf sikrer, at den fremstillede emballage er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2, og med kravene i punkt 1.

4. Overensstemmelseserklæring

Fabrikanten udarbejder en skriftlig overensstemmelseserklæring for hver emballagetype og opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den i fem år, efter at engangsemballage er bragt i omsætning, og i ti år, efter at genbrugsemballage er bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken emballage den vedrører.

Et eksemplar af overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.

5. Bemyndiget repræsentant

Fabrikantens forpligtelser fastsat i punkt 4 for så vidt angår opbevaring af den tekniske dokumentation kan opfyldes af en bemyndiget repræsentant på fabrikantens vegne og ansvar, forudsat at disse forpligtelser er angivet i en fuldmagt.

---

BILAG VIII

EU-overensstemmelseserklæring nr. …

1.

Nr. … (entydig identifikation af emballagen):

2.

Navn og adresse på fabrikanten og, hvis det er relevant, fabrikantens bemyndigede repræsentant:

3.

Denne overensstemmelseserklæring udstedes alene på fabrikantens ansvar.

4.

Erklæringens genstand (identifikation af emballagen, så den kan spores): beskrivelse af emballagen:

5.

Erklæringens genstand, der er omhandlet i punkt 4, er i overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning: … (henvisning til andre anvendte EU-retsakter).

6.

Henvisninger til de relevante harmoniserede standarder eller de fælles specifikationer, der er anvendt, eller henvisninger til andre tekniske specifikationer, som der erklæres overensstemmelse med:

7.

Hvis det er relevant, det bemyndigede organ … (navn, adresse og nummer) …, der har foretaget … (beskrivelse af aktiviteten) … og udstedt attesten eller attesterne: … (nærmere oplysninger, herunder attestens eller attesternes dato og, hvis det er relevant, oplysninger om gyldighedsperiode og betingelser for gyldighed).

8.

Yderligere oplysninger:

Underskrevet for og på vegne af:

(udstedelsessted og -dato):

(navn og stilling) (underskrift):

---

(erklæringens identifikationsnummer)

---

BILAG IX

Oplysninger til registrering og indberetning til det register, der er omhandlet i artikel 44

Del A

Oplysninger, der skal indgives ved registrering

| | 1. | De oplysninger, der skal indgives af producenten eller dennes bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar, omfatter: a) producentens navn og (eventuelle) mærkenavne, under hvilke producenten gør sin emballage, herunder emballage til brug for emballerede produkter, tilgængelig på medlemsstatens område, samt producentens adresse, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer (hvis relevant), internetadresse og e-mailadresse med angivelse af et centralt kontaktpunkt b) ud over de i litra a) omhandlede oplysninger i tilfælde, hvor en producent har bemyndiget en bemyndiget repræsentant til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på sine vegne: den bemyndigede repræsentants navn og adresse, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer og e-mailadresse c) producentens nationale identifikationskode, herunder producentens handelsregisternummer eller tilsvarende officielle registreringsnummer, og det europæiske eller nationale skatteregistreringsnummer d) en erklæring om, hvordan producenten opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 45, herunder en attest, som udstedes af producentansvarsorganisationen, hvor artikel 46, stk. 1, finder anvendelse. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |

| | 2. | Hvis en producentansvarsorganisation overdrages at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, omfatter de oplysninger, som producenten skal give, navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer, internetadresse og e-mailadresse samt producentansvarsorganisationens nationale identifikationskode, herunder producentansvarsorganisationens handelsregisternummer eller et tilsvarende officielt registreringsnummer og det europæiske eller nationale skatteregistreringsnummer, den repræsenterede producents fuldmagt og en erklæring fra producenten eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar eller producentansvarsorganisationen om, at de indgivne oplysninger er sandfærdige. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 3. | Hvis en producentansvarsorganisation, der har fået overdraget opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar af producenten, jf. artikel 46, stk. 1, opfylder forpligtelsen til at registrere fastsat i artikel 44, oplyser den i tillæg til oplysningerne i henhold til denne dels punkt 1: a) navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer, internetadresse og e-mailadresse, for de repræsenterede producenter b) hver repræsenteret producents fuldmagt, hvis det er relevant c) hvis producentansvarsorganisationen repræsenterer mere end én producent, en særskilt angivelse af, hvordan hver af de repræsenterede producenter opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 45. | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Del B

Oplysninger, der skal indgives ved indberetning

| | 1. | Oplysninger, der skal indgives ved indberetning i overensstemmelse med artikel 44, stk. 7: a) producentens nationale identifikationskode b) indberetningsperiode c) mængde efter vægt pr. emballagekategori, jf. bilag II, tabel 1, som producenten for første gang gør tilgængelig på medlemsstatens område, eller som producenten udpakker uden at være en slutbruger d) ordninger for sikring af producentansvar for emballage, som producenten for første gang gør tilgængelig på medlemsstatens område, eller hvorfra en producent udpakker emballerede produkter uden at være en slutbruger. | | | -- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

| | 2. | Oplysninger, der skal indgives ved indberetning i overensstemmelse med artikel 44, stk. 8: a) producentens nationale identifikationskode b) indberetningsperiode c) oplysninger om emballagetyper, jf. dette punkts tabel 1 d) ordninger for sikring af producentansvar for den emballage, som producenten for første gang gør tilgængelig på medlemsstatens område, eller hvorfra en producent udpakker emballerede produkter uden at være en slutbruger. | | | -- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |

Tabel 1

	Mængder efter vægt, som er gjort tilgængelig på medlemsstatens område eller er udpakket
Glas
Plast
Papir/pap
Jernholdigt metal
Aluminium
Træ
Andet
I alt

| | 3. | Oplysninger, der skal indgives ved indberetning i overensstemmelse med artikel 44, stk. 10: a) mængder efter vægt pr. emballageaffaldskategori, jf. bilag II, tabel 2, der er indsamlet i medlemsstaten og sendt til sortering b) mængder efter vægt pr. emballageaffaldskategori, der er genanvendt, nyttiggjort og bortskaffet i medlemsstaten eller overført inden for Unionen eller i et tredjeland, jf. bilag XII, tabel 3 c) mængder efter vægt af særskilt indsamlede engangsplastflasker til drikkevarer med en kapacitet på op til tre liter og engangsmetalbeholdere til drikkevarer med en kapacitet på op til tre liter, jf. bilag XII, tabel 5. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |

---

BILAG X

Minimumskrav til pant- og retursystemer

I dette bilag forstås ved:

»systemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der har fået overdraget ansvaret for at etablere eller drive et pant- og retursystem i en medlemsstat.

Generelle minimumskrav til pant- og retursystemer

Medlemsstaterne sikrer, at pant- og retursystemer, der er etableret på deres område, opfylder følgende minimumskrav:

Ud over minimumskravene kan medlemsstaterne fastsætte yderligere krav, hvis det er relevant, for at sikre opfyldelse af målene i denne forordning, navnlig for at øge renheden af indsamlet emballageaffald, reducere mængden af henkastet affald eller fremme andre mål vedrørende cirkulær økonomi.

Medlemsstater med regioner med stor grænseoverskridende handel skal sikre, at pant- og retursystemer giver mulighed for indsamling af emballage fra andre medlemsstaters pant- og retursystemer på udpegede indsamlingssteder, og de skal bestræbe sig på at gøre det muligt at returnere pant, som slutbrugere opkræves, når emballage købes.

---

BILAG XI

Gennemførelsesplan, der skal indgives i medfør af artikel 52, stk. 2, litra d)

Den gennemførelsesplan, der skal indgives i medfør af artikel 52, stk. 2, litra d), skal indeholde følgende:

---

BILAG XII

Data, som medlemsstaterne skal medtage i deres databaser over emballage og emballageaffald (i overensstemmelse med tabel 1-4)

1.

For salgs-, multipak- og transportemballage:

2.

For affald fra salgs-, multipak- og transportemballage:

Tabel 1

Mængde af emballage (salgs-, multipak- og transportemballage) produceret på en medlemsstats område

	Produceret mængde i tons	– Eksporteret mængde i tons	+ Importeret mængde i tons	+ Oplagret mængde i tons	= I alt
Glas
Plast
Papir/pap
Jernholdigt metal
Aluminium
Træ
Andet
I alt

Tabel 2

Mængde i alt af genbrugsemballage (salgs-, multipak- og transportemballage), der for første gang er gjort tilgængelig på en medlemsstats område

| | Mængde i tons af emballage, der for første gang er gjort tilgængelig på medlemsstatens område | Genbrugsemballage | Genbrugelig salgsemballage | | | | ------------------------------------- | --------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------- | ------------------------------------------- | | | | Tons | Procent af genbrugsemballage i alt | Tons | Procent af genbrugelig salgsemballage i alt | | | | Glas | | | | | | | Plast | | | | | | | Papir/pap | | | | | | | Jernholdigt metal (herunder hvidblik) | | | | | | | Aluminium | | | | | | | Træ | | | | | | | Andet | | | | | | | I alt | | | | | |

Tabel 3

Mængde pr. emballagekategori, jf. bilag II, tabel 2, af: emballage, der for første gang er gjort tilgængelig på en medlemsstats område, emballage hvorfra produkter blev udpakket af en producent som ikke er en slutbruger, genereret emballageaffald og emballageaffald, der er bortskaffet, nyttiggjort og genanvendt på en medlemsstats område og eksporteret

Materiale	Kategori	Emballage, der for første gang er gjort tilgængelig på medlemsstatens område eller er udpakket (t)	Generering af emballageaffald (t)	Bortskaffet emballageaffald i alt (t)	Nyttiggjort emballageaffald i alt (t)	Genanvendt emballageaffald i alt (t)	Bortskaffet emballageaffald i alt (t)	Nyttiggjort emballageaffald i alt (t)	Genanvendt emballageaffald i alt (t)
På medlemsstatens område	Uden for medlemsstatens område
Plast	PET – hård
PE – hård, PP – hård, HDPE og PP – hård
Folier – fleksible
PS, XPS og EPS
Anden hård plast
Bionedbrydelig (hård og fleksibel)
Papir/pap	Papir/pap (undtagen pap til emballering af væske)
Pap til emballering af væske
Metal	Aluminium
Stål
Glas	Glas
Træ	Træ, kork
Andre	Tekstil, keramik/porcelæn og andre

Tabel 4

Mængde af meget lette plastbæreposer, letvægtsplastbæreposer, tykke plastbæreposer og meget tykke plastbæreposer pr. indbygger, der forbruges på en medlemsstats område

| | Plastbæreposer, der forbruges på medlemsstatens område | | | ------------------------------------------------------------------------------------ | ------------------------------------------------------ | | | Antal pr. indbygger | Tons pr. indbygger | | | Meget lette plastbæreposer plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron | | | | Letvægtsplastbæreposer plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron | | | | Tykke plastbæreposer plastbæreposer med en vægtykkelse på mellem 50 og 99 mikron | | |

Tabel 5

Særskilt indsamlingsrate for emballageformater, der er omfattet af pant- og retursystemer, jf. artikel 50, stk. 1

	Emballage, der for første gang er gjort tilgængelig på medlemsstatens område (t)	Indsamlet særskilt på medlemsstatens område gennem et pant- og retursystem (t)
Engangsplastflasker til drikkevarer med en kapacitet på op til 3 liter
Engangsmetalbeholdere til drikkevarer med en kapacitet på op til 3 liter

---

BILAG XIII

Sammenligningstabel

Direktiv 94/62/EF	Denne forordning
Artikel 1, stk. 1	Artikel 1, stk. 1 og 2
Artikel 1, stk. 2	Artikel 1, stk. 3
Artikel 2, stk. 1	Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 2
Artikel 3, stk. 1, første afsnit	Artikel 3, stk. 1, nr. 1)
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, litra a)	Artikel 3, stk. 1, nr. 5)
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, litra b)	Artikel 3, stk. 1, nr. 6)
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, litra c)	Artikel 3, stk. 1, nr. 7)
Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, nr. i)	Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra a)
Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii)	Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra d) og e)
Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, nr. iii)	Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra b) og c)
Artikel 3, stk. 1a	Artikel 3, stk. 1, nr. 52)
Artikel 3, stk. 1b	Artikel 3, stk. 1, nr. 55)
Artikel 3, stk. 1c	Artikel 3, stk. 1, nr. 56)
Artikel 3, stk. 1d	Artikel 3, stk. 1, nr. 57)
Artikel 3, stk. 1e	—
Artikel 3, stk. 2	Artikel 3, stk. 1, nr. 25)
Artikel 3, stk. 2a	Artikel 11, stk. 1
Artikel 3, stk. 2b	Artikel 3, stk. 1, nr. 24)
Artikel 3, stk. 2c	Artikel 3, stk. 1, nr. 2), og artikel 3, stk. 2
Artikel 3, stk. 11	Artikel 3, stk. 1, nr. 12)
Artikel 3, stk. 12	—
Artikel 4, stk. 1, første afsnit	Artikel 43, stk. 5
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit	Artikel 43, stk. 5
Artikel 4, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 43, stk. 5
Artikel 4, stk. 1a, første afsnit	Artikel 34, stk. 1, første afsnit
Artikel 4, stk. 1a, andet afsnit	Artikel 34, stk. 2, andet punktum
Artikel 4, stk. 1a, tredje afsnit	Artikel 34, stk. 2, første punktum
Artikel 4, stk. 1a, fjerde afsnit, litra a)	Artikel 34, stk. 1, andet afsnit
Artikel 4, stk. 1, fjerde afsnit, litra b), første punktum	—
Artikel 4, stk. 1a, fjerde afsnit, litra b), andet punktum	Artikel 34, stk. 4
Artikel 4, stk. 1a, femte afsnit	Artikel 56, stk. 1, litra b)
Artikel 4, stk. 1a, sjette afsnit	Artikel 56, stk. 7, litra b)
Artikel 4, stk. 1b	Artikel 34, stk. 3
Artikel 4, stk. 1c	Artikel 55, stk. 1, litra e)
Artikel 4, stk. 2	Artikel 10, stk. 3
Artikel 5, stk. 1, første punktum	Artikel 51, stk. 1
Artikel 5, stk. 1, litra a)	Artikel 51, stk. 2, litra a)
Artikel 5, stk. 1, litra b)	Artikel 29, stk. 15 og 16
Artikel 5, stk. 1, litra c)	Artikel 51, stk. 2, litra b)
Artikel 5, stk. 1, litra d)	Artikel 51, stk. 2, litra c)
Artikel 5, stk. 2, første afsnit	Artikel 54, stk. 1, første afsnit
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a)	Artikel 54, stk. 1, andet afsnit, litra a)
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra b)	Artikel 54, stk. 1, andet afsnit, litra b)
Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit	Artikel 54, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 5, stk. 3	Artikel 54, stk. 2
Artikel 5, stk. 4	Artikel 56, stk. 7, litra a)
Artikel 5, stk. 5	—
Artikel 6, stk. 1, indledningen	Artikel 52, stk. 1
Artikel 6, stk. 1, litra a)	—
Artikel 6, stk. 1, litra b)	—
Artikel 6, stk. 1, litra c)	—
Artikel 6, stk. 1, litra d)	—
Artikel 6, stk. 1, litra e), nr. i)	—
Artikel 6, stk. 1, litra e), nr. ii)	—
Artikel 6, stk. 1, litra e), nr. iii)	—
Artikel 6, stk. 1, litra e), nr. iv)	—
Artikel 6, stk. 1, litra e), nr. v)	—
Artikel 6, stk. 1, litra f)	Artikel 52, stk. 1, litra a)
Artikel 6, stk. 1, litra g), nr. i)	Artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i)
Artikel 6, stk. 1, litra g), nr. ii)	Artikel 52, stk. 1, litra b), nr. ii)
Artikel 6, stk. 1, litra g), nr. iii)	Artikel 52, stk. 1, litra b), nr. iii)
Artikel 6, stk. 1, litra g), nr. iv)	Artikel 52, stk. 1, litra b), nr. iv)
Artikel 6, stk. 1, litra g), nr. v)	Artikel 52, stk. 1, litra b), nr. v)
Artikel 6, stk. 1, litra g), nr. vi)	Artikel 52, stk. 1, litra b), nr. vi)
Artikel 6, stk. 1, litra h)	Artikel 52, stk. 1, litra c)
Artikel 6, stk. 1, litra i), nr. i)	Artikel 52, stk. 1, litra d), nr. i)
Artikel 6, stk. 1, litra i), nr. ii)	Artikel 52, stk. 1, litra d), nr. ii)
Artikel 6, stk. 1, litra i), nr. iii)	Artikel 52, stk. 1, litra d), nr. iii)
Artikel 6, stk. 1, litra i), nr. iv)	Artikel 52, stk. 1, litra d), nr. iv)
Artikel 6, stk. 1, litra i), nr. v)	Artikel 52, stk. 1, litra d), nr. v)
Artikel 6, stk. 1, litra i), nr. vi)	Artikel 52, stk. 1, litra d), nr. vi)
Artikel 6, stk. 1a, indledningen	Artikel 52, stk. 2, indledningen
Artikel 6, stk. 1a, litra a)	Artikel 52, stk. 2, litra a)
Artikel 6, stk. 1a, litra b)	Artikel 52, stk. 2, litra b)
Artikel 6, stk. 1a, litra c)	Artikel 52, stk. 2, litra c)
Artikel 6, stk. 1a, litra d)	Artikel 52, stk. 2, litra d)
Artikel 6, stk. 1b	Artikel 52, stk. 3
Artikel 6, stk. 1c	Artikel 52, stk. 4
Artikel 6, stk. 4, indledningen	Artikel 52, stk. 5, indledningen
Artikel 6, stk. 4, litra a)	Artikel 52, stk. 5, litra a)
Artikel 6, stk. 4, litra b)	Artikel 52, stk. 5, litra b)
Artikel 6, stk. 6	Artikel 46, stk. 4
Artikel 6, stk. 7	—
Artikel 6, stk. 10	Artikel 52, stk. 6
Artikel 6, stk. 11	—
Artikel 6a, stk. 1, indledningen	Artikel 53, stk. 1
Artikel 6a, stk. 1, litra a), første punktum	Artikel 53, stk. 2, første afsnit
Artikel 6a, stk. 1, litra a), andet punktum	Artikel 53, stk. 2, andet afsnit, litra a) og b)
Artikel 6a, stk. 1, litra b)	Artikel 53, stk. 3
Artikel 6a, stk. 2, første afsnit	Artikel 53, stk. 5, første afsnit
Artikel 6a, stk. 2, andet afsnit	Artikel 53, stk. 5, andet afsnit
Artikel 6a, stk. 2, andet afsnit, litra a)	Artikel 53, stk. 5, andet afsnit, litra a)
Artikel 6a, stk. 2, litra b)	Artikel 53, stk. 5, andet afsnit, litra b)
Artikel 6a, stk. 3	Artikel 53, stk. 6
Artikel 6a, stk. 4	Artikel 53, stk. 7
Artikel 6a, stk. 5	Artikel 53, stk. 8
Artikel 6a, stk. 6	Artikel 53, stk. 9
Artikel 6a, stk. 7	Artikel 53, stk. 10
Artikel 6a, stk. 8	Artikel 53, stk. 11
Artikel 6a, stk. 9	Artikel 56, stk. 7, litra a)
Artikel 6b	Artikel 41
Artikel 7, stk. 1, første afsnit	Artikel 48, stk. 1 og 4
Artikel 7, stk. 1, andet afsnit	Artikel 48, stk. 5, litra a), b) og c), og artikel 48, stk. 6
Artikel 7, stk. 2	Artikel 44-47
Artikel 7, stk. 3	Artikel 48, stk. 5, litra b), og artikel 48, stk. 1
Artikel 7, stk. 4	Artikel 48, stk. 7
Artikel 8, stk. 1	—
Artikel 8, stk. 2	Artikel 12, stk. 1
Artikel 8, stk. 3	Artikel 12, stk. 5
Artikel 8a	Artikel 12, stk. 1 og 6, og artikel 55, stk. 1, litra f)
Artikel 9, stk. 1	Artikel 4, stk. 1, og artikel 5, 6, 7, 9, 10 og 11
Artikel 9, stk. 2, litra a)	Artikel 36, stk. 3
Artikel 9, stk. 2, litra b)	—
Artikel 9, stk. 3	—
Artikel 9, stk. 4	Artikel 37, stk. 2
Artikel 9, stk. 5	—
Artikel 10	Artikel 6, stk. 4, første afsnit, artikel 9, stk. 6, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 2
Artikel 11, stk. 1	Artikel 5, stk. 4
Artikel 11, stk. 2	—
Artikel 11, stk. 3	Artikel 5, stk. 7
Artikel 12, stk. 1	Artikel 57, stk. 1
Artikel 12, stk. 2	Artikel 51, stk. 2, litra a) og b)
Artikel 12, stk. 3a, første afsnit	Artikel 56, stk. 1, litra a)
Artikel 12, stk. 3a, andet afsnit	Artikel 56, stk. 4
Artikel 12, stk. 3a, tredje afsnit	Artikel 56, stk. 3, litra a)
Artikel 12, stk. 3b	Artikel 56, stk. 5 og 6
Artikel 12, stk. 3c	—
Artikel 12, stk. 3d	Artikel 56, stk. 7
Artikel 12, stk. 4	Artikel 56, stk. 8
Artikel 12, stk. 6	Artikel 56, stk. 8
Artikel 13, stk. 1	Artikel 55, stk. 1
Artikel 13, stk. 2	—
Artikel 14	Artikel 42, stk. 1
Artikel 15	—
Artikel 16, stk. 1	—
Artikel 16, stk. 2	—
Artikel 18	Artikel 4, stk. 2, 3 og 4
Artikel 19, stk. 1	—
Artikel 19, stk. 2	—
Artikel 20	—
Artikel 20a, stk. 1	—
Artikel 20a, stk. 2	—
Artikel 20a, stk. 3	—
Artikel 21, stk. 1	Artikel 65, stk. 1
Artikel 21, stk. 2, første afsnit	Artikel 65, stk. 2
Artikel 21, stk. 2, andet afsnit	—
Artikel 21a, stk. 1	Artikel 64, stk. 1
Artikel 21a, stk. 2	Artikel 64, stk. 2
Artikel 21a, stk. 3	Artikel 64, stk. 3
Artikel 21a, stk. 4	Artikel 64, stk. 4
Artikel 21a, stk. 5	Artikel 64, stk. 5
Artikel 21a, stk. 6	Artikel 64, stk. 6
Artikel 22, stk. 1	—
Artikel 22, stk. 2	—
Artikel 22, stk. 3	—
Artikel 22, stk. 3a, første afsnit	—
Artikel 22, stk. 3a, andet afsnit, litra a)	—
Artikel 22, stk. 3a, andet afsnit, litra b)	—
Artikel 22, stk. 3a, andet afsnit, litra c)	—
Artikel 22, stk. 3a, andet afsnit, litra d)	—
Artikel 22, stk. 3a, andet afsnit, litra e)	—
Artikel 22, stk. 3a, andet afsnit, litra f)	—
Artikel 22, stk. 4	—
Artikel 22, stk. 5	—
Artikel 23	—
Artikel 24	Artikel 71, stk. 1
Artikel 25	Artikel 71, stk. 4
Bilag I	Bilag I
Bilag II, punkt 1, første led	Artikel 10 og bilag IV
Bilag II, punkt 1, andet led	Artikel 5 og 6, artikel 11, stk. 1, litra h), og artikel 48, stk. 1
Bilag II, punkt 1, tredje led	Artikel 5, stk. 1
Bilag II, punkt 2	Artikel 11 og bilag IV
Bilag II, punkt 3, litra a)	Artikel 6 og bilag II
Bilag II, punkt 3, litra b)	—
Bilag II, punkt 3, litra c)	Artikel 3, stk. 1, nr. 47), artikel 9 og bilag III
Bilag II, punkt 3, litra d)	Artikel 3, stk. 1, nr. 41), artikel 9 og bilag II
Bilag III	Bilag XII
Bilag IV	Bilag XI

---

ELI: data.europa.eu/eli/reg/2025/40/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

---