Fritagelse for udligningstold på rustfrit stål fra en vietnamesisk producent

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig udligningstold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i bl.a. Indonesien efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige antisubsidieundersøgelse«). Foranstaltningerne havde form af en værditold på mellem 0 og 21,4 % med en resttold på 20,5 % for alle ikke-samarbejdsvillige indonesiske virksomheder (»de oprindelige antisubsidieforanstaltninger«).

(2)

Den 3. juli 2023 indgav European Steel Association (EUROFER) i henhold til artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037 (»antisubsidiegrundforordningen«) en anmodning om at undersøge den mulige omgåelse af de oprindelige antisubsidieforanstaltninger ved import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam. På grundlag af anmodningen, som blev fundet velbegrundet, indledte Kommissionen den 15. august 2023 ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/1631 en antiomgåelsesundersøgelse (»antiomgåelsesundersøgelsen«).

(3)

Efter antiomgåelsesundersøgelsen udvidede Kommissionen, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268 , resttolden på 20,5 % til at omfatte importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam. En række producenter i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, som anmodede om fritagelser, og som konstateredes ikke at være involveret i nogen form for omgåelse, blev indrømmet fritagelser fra udvidelsen af tolden. Lam Khang Joint Stock Company (»Lam Khang«), en af de vietnamesiske producenter, der anmodede om fritagelse fra udvidelsen af tolden, blev nægtet en sådan fritagelse af de grunde, der er anført i betragtning 173–175 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268.

(4)

Den 3. juli 2024 indgav Lam Khang, jf. artikel 263, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, en anmodning om annullation af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268 ved Den Europæiske Unions Ret.

(5)

Lam Khang hævdede bl.a. i sin anmodning til Retten, at Kommissionen, da den behandlede en påstand fremsat af Lam Khang efter fremlæggelsen af oplysninger, havde begået en faktuel fejl i sin analyse af visse beviser, der blev fremlagt i løbet af undersøgelsen.

(6)

En gennemgang af dataene viste, at Kommissionen havde anvendt et ufuldstændigt datasæt ved fastsættelse af prisforskellen mellem de varmvalsede ruller af rustfrit stål (kvalitet 304), som Lam Khang importerede fra Indonesien, og dem fra andre kilder, jf. betragtning 173 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268. Ved anvendelse af det ufuldstændige datasæt var Lam Khangs gennemsnitlige købspris for indonesisk varmvalsede ruller af rustfrit stål (kvalitet 304) højere end prisen hos andre leverandører.

(7)

Konklusionen i betragtning 174 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268 om, at dele af den importerede samme vare var omfattet af subsidier, som blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, kunne derfor ikke drages på grundlag af prisforskellene, jf. nævnte forordnings betragtning 173. I betragtning af at der for så vidt angår Lam Khang ikke var andre beviser for, at dele af den importerede samme vare var omfattet af subsidier, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, konkluderede Kommissionen, at Lam Khang opfyldte betingelserne for en fritagelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6, og at virksomhedens anmodning om fritagelse derfor burde have været imødekommet.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268 bør derfor ændres.

(9)

Lam Khangs fritagelse fra udligningstolden finder anvendelse fra ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268 (dvs. fra den 8. maj 2024). Toldmyndighederne pålægges ikke at opkræve den told, der indførtes i henhold til artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1268 for så vidt angår varer fremstillet af Lam Khang, og refundere eventuelle overskydende beløb, der hidtil er opkrævet, jf. gældende toldlovgivning.

(10)

Endelig blev det af administrative årsager, der ikke er relateret til ovenstående, fundet hensigtsmæssigt at ændre Taric-tillægskoden for den taiwanske eksporterende producent Chia Far Industrial Factory Co., Ltd.

(11)

Den 3. oktober 2024 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(12)

I sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger modsatte EUROFER sig ændringen og fremsatte flere påstande. EUROFER's klage blev inddelt i to grupper; dels en gruppe, der vedrører den procedure, som Kommissionen havde fulgt, og dels en gruppe, der vedrører indholdet i ændringen. Begge grupper af påstande er sammenfattet og behandlet nedenfor.

(13)

Med hensyn til proceduren hævdede EUROFER, at Kommissionen ved at søge at »undgå Rettens procedure« handlede uden retsgrundlag med sin ændring. Kommissionen indledte enten en de facto delvis undersøgelse af foranstaltningerne uden at følge de gældende procedurer eller fortsatte undersøgelsen i strid med den gældende frist. Under alle omstændigheder var det i strid med proceduremæssige krav. Ifølge EUROFER kan Kommissionen kun genoptage en afsluttet undersøgelse i tilfælde af en afgørelse fra Domstolen eller »efter en afgørelse om at håndhæve anbefalinger fra WTO's tvistbilæggelsesorgan«. Endelig har Kommissionen angiveligt undladt at oplyse korrekt om sin hensigt om at rette fejlen og indrømme Lam Khang fritagelse, da fremlæggelsen fandt sted efter undersøgelsens afslutning.

(14)

Som forklaret i betragtning 6 og 7 og i forbindelse med en sag ved Retten, påpegede Kommissionen en faktuel fejl, der lå til grund for begrundelsen for ikke at indrømme Lam Khang fritagelsen. I modsætning til påstanden, begrænser den retspraksis, som EUROFER henviser til i sine bemærkninger , ikke Kommissionens mulighed for at genoptage undersøgelser til kun at omfatte sager, hvor der foreligger en dom fra Domstolen eller en anbefaling fra WTO's tvistbilæggelsesorgan. Det har længe været anerkendt, at hvis der konstateres en fejl, efter at den administrative procedure er afsluttet, har Kommissionen fortsat muligheden for at rette fejlen på det tidspunkt, hvor den blev begået . Kommissionen er ikke forpligtet til at genoptage proceduren ved at gå længere tilbage end netop dette punkt . Den fejl, som Kommissionen konstaterede i den foreliggende sag, blev begået i undersøgelsens sidste fase, dvs. i forbindelse med vurderingen af bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger. Den prissammenligning, der indeholdt fejlen, behandlede ganske vist bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger, men understøttede den konklusion, som Kommissionen oprindeligt var nået frem til, og den blev derfor ikke fremlagt på ny for Lam Khang. Lam Khang havde med andre ord ikke mulighed for at fremsætte bemærkninger til prissammenligningens nøjagtighed i løbet af undersøgelsen. På dette tidspunkt rådede Kommissionen imidlertid over de oplysninger, den havde brug for til den påkrævede nye analyse, og var derfor ikke forpligtet til at genoptage de indledende undersøgelser i sagen . I betragtning af at såvel Lam Khangs som EUROFER's ret til en retfærdig rettergang og til at blive inddraget i proceduren blev overholdt, da den oprindelige beslutning blev vedtaget (EUROFER har ikke påstået det modsatte), kræver ændringen ikke, at den formelle undersøgelsesprocedure genoptages . Det følger heraf, at EUROFER's klage vedrørende retsgrundlaget for ændringen, de proceduremæssige skridt, der blev truffet, og fremlæggelsen af oplysninger var ubegrundede og derfor blev afvist af Kommissionen. Kommissionen bemærkede endvidere, at EUROFER fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den foreslåede ændring, og at dens proceduremæssige rettigheder derfor blev respekteret fuldt ud.

(15)

Med hensyn til indholdet hævdede EUROFER, at på trods af den fejl, der er beskrevet i betragtning 6 og 7, »er de dele, der anvendes af Lam Khang, klart fortsat omfattet af de subsidier, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse«. Denne påstand blev baseret på den antagelse, at ved vurderingen af, om »den importerede samme vare og/eller dele heraf stadig er omfattet af subsidierne«, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 3, er »den afgørende faktor, om disse subsidier fortsat finder anvendelse«. Ifølge EUROFER var prissammenligningstesten, hvor fejlene blev begået, ikke tilladt. Denne påstand blev understøttet af, at der ikke blev gennemført yderligere test ved fastlæggelse af den landsdækkende omgåelse for Vietnam og omgåelsen for Trixon TNT og Yongjin. Prissammenligningen var desuden angiveligt meningsløs, da priserne på varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Kina selv var urimeligt prissat, var omfattet af subsidiering, og sammenligningen ikke tog hensyn til varetyper.

(16)

Som bekendt blev det i den oprindelige undersøgelse konstateret, at ikke kun produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, men også de dele, der anvendes til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, herunder varmvalsede ruller af rustfrit stål og plader, var omfattet af subsidiering . I antiomgåelsesundersøgelsen blev der ikke fundet beviser for, at subsidieringen blev bragt til ophør, eller at pladerne og de varmvalsede ruller af rustfrit stål, der var fremstillet i Indonesien, ophørte med at være omfattet af subsidierne, eller at sådanne dele, der blev importeret til Vietnam, ikke længere var omfattet heraf . Det konkluderedes derfor, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af subsidier. Denne konklusion blev anfægtet af Lam Khang, som hævdede, at formodningen om videregivelse af subsidiering i forbindelse med transaktioner på armslængdevilkår mellem ikke forretningsmæssigt forbundne parter på grundlag af EU- og WTO-retspraksis ikke var tilladt. Da Lam Khang købte sine input fra Indonesien fra ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, var de eneste beviser, som tydede på, at de relevante transaktioner ikke var på armslængdevilkår, en prissammenligning, som viste sig at være fejlagtig. Kommissionen bemærkede, at EUROFER ikke bestrider fejlen, der er beskrevet i betragtning 6 og 7.

(17)

Fortsat subsidiering af dele kan i mangel af beviser for det modsatte være tilstrækkeligt til at konkludere, at dele fortsat er omfattet af subsidier i tredjelande. En sådan konklusion kan dog afvises på grundlag af yderligere beviser. I den foreliggende sag blev denne konklusion ikke anfægtet for Vietnam som helhed eller for Trixon TNT og Yongjin. Konklusionen for landet som helhed viste sig imidlertid at være uhensigtsmæssig i det særlige tilfælde vedrørende Lam Khang på grund af den måde, hvorpå virksomheden købte de pågældende dele, hvilket gjorde, at det ikke blot blev tilladt, men nødvendigt at udføre yderligere test (herunder prissammenligning) for at undersøge, om subsidierne fortsat var til fordel for de dele, som Lam Khang havde købt. Med hensyn til hensigtsmæssigheden af prissammenligninger mellem kinesiske og indonesiske input bemærkede Kommissionen, at en sådan sammenligning var det eneste bevis, Kommissionen havde til rådighed, som viste, at de priser, som Lam Khang havde betalt, ikke var på armslængdevilkår. Da hverken EUROFER eller andre interesserede parter havde fremlagt dokumentation, der viste, at de relevante priser ikke var på armslængdevilkår, fastholdtes konklusionen om, at der ikke var beviser for at dele, der anvendtes af Lam Khang var omfattet af subsidier. EUROFER's materielle påstande blev derfor afvist.

(18)

Endelig hævdede EUROFER, at eftersom Kommissionen havde anvendt »oplysninger efter undersøgelsen« til at gennemgå konklusionen, så »bør den også gennemgå indrømmede undtagelser til andre virksomheder på grundlag af disse »nye forhold«. EUROFER hævdede derefter, at Kommissionen bør genåbne undersøgelsen og i det væsentlige undersøge import fra Kina, der faktisk er fra Indonesien.

(19)

Som forklaret i betragtning 14 reviderede Kommissionen ikke sin konklusion på grundlag af »oplysninger efter undersøgelsen«, men rettede en fejl, der blev begået under antiomgåelsesundersøgelsen, og på grundlag af de oplysninger, der allerede var i sagen. Påstanden blev derfor afvist.

(20)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, forordning (EU) 2016/1037, har ikke afgivet udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning —