Endelig antidumpingtold på import af titandioxid fra Kina

(1)

Den 13. november 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af titandioxid (»TiO2«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af grundforordningens artikel 5. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 29. september 2023 af European Titanium Dioxide Ad Hoc Coalition (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen (»EU-erhvervsgrenen«) for TiO2, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1617 af 6. juni 2024 (»forordningen om registrering«).

(4)

Den 13. juni 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage.

(5)

Tre brugere, nemlig Plastika Kritis SA (»Plastika Kritis«), Munksjö Paper AB (»Munksjö«) og Felix Schoeller GmbH & Co. KG (»Felix«), fremsatte bemærkninger, som ikke vedrørte nøjagtigheden af beregningerne.

(6)

Plastika Kritis, en producent af masterbatch white, hævdede, at der efter deres oplysninger ikke finder dumping sted. De gentog endvidere tidligere påstande om, at den foreslåede antidumpingtold vil få katastrofale følger for Unionens erhvervsgren for masterbatch.

(7)

Plastika Kritis hævdede navnlig, at masterbatcher fra andre tredjelande vil blive langt mere konkurrencedygtige på både EU-markedet og eksportmarkederne, da de fortsat vil have adgang til billig TiO2 fra Kina. De fremførte desuden, at der på grund af EU-erhvervsgrenens begrænsede kapacitet vil være utilstrækkelige forsyninger af TiO2, hvis foranstaltningerne indføres. Endelig vil brugerne, hvis tolden anvendes med tilbagevirkende kraft, lide endnu større tab, da leveringstiden for leverancer fra Kina steg som følge af angrebene på kommercielle fartøjer i Det Røde Hav i første halvdel af 2024.

(8)

Disse bemærkninger behandles i de relevante afsnit af denne forordning i forbindelse med analysen af Unionens interesser og opkrævning af told med tilbagevirkende kraft (se afsnit 7.3.2 og 8.3).

(9)

Munksjö og Felix, som er producenter af dekorationspapir, fremsatte bemærkninger og var uenige i Kommissionens beslutning om ikke at indrømme afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for importen af TiO2 af laminatkvalitet og gentog deres tidligere påstande om, hvorfor betingelserne for at indrømme afgiftsfritagelsen er opfyldt.

(10)

De hævdede endvidere, at deres situation uden en sådan afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål fortsat vil forværres, selv om Kommissionen indledte en antidumpingundersøgelse af importen af dekorationspapir fra Kina den 14. juni 2024 . Årsagen er, at indførelsen af antidumpingtold i den nuværende undersøgelse både vil øge deres produktionsomkostninger og sænke prisen på TiO2 på det kinesiske hjemmemarked og dermed yderligere reducere produktionsomkostningerne for kinesiske producenter af dekorationspapir. Ingen af disse udviklinger vil imidlertid blive taget i betragtning for at nå frem til konklusionerne i sagen om dekorationspapir, da undersøgelsesperioden for den pågældende sag udløber før indførelsen af told i den nuværende undersøgelse.

(11)

Disse bemærkninger behandles i afsnit 7.3.4.

(12)

Den 11. juli 2024 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af TiO2 med oprindelse i Kina ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1923 (»forordningen om midlertidig told«).

(13)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indsendte adskillige parter skriftlige indlæg og tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told. Der er tale om følgende parter: a) klageren b) brugere af varen: Siegwerk Druckfarben AG & CO. KGaA (»Siegwerk«), Plastika Kritis, Munksjö, Felix, Teknos Group Oy (»Teknos«), Flint Group GmbH (»Flint«), Akzo Nobel Sourcing BV (»AkzoNobel«), PPG Industries Europe Sarl (»PPG«), Emil FreiLacke GmbH & Co KG (»Emil FreiLacke«) og Mauvilac c) brugersammenslutninger: Asociación Española de Fabricantes de Pinturas y Tintas de Imprimir (»ASEFAPI«), en sammenslutning af spanske producenter af malinger og trykfarver; Confederation of European Paper Industries (»CEPI«), en sammenslutning af papirproducerende virksomheder (laminatpapir og specialpapir); Hellenic Coatings Association (»HCA«), en sammenslutning af græske producenter af malinger og trykfarver, og European Council of the Paint, Printing Ink and Artists' Colours Industry (»CEPE«), an sammenslutning af producenter af malinger trykfarver og kunstnerfarver i Europa d) importører: AAKO B.V. (»AAKO«) og e) eksporterende producenter: LB Group (»LB«) og China National Coatings Industry Association (»CNCIA«), en sammenslutning, der repræsenterer eksporterende producenter.

(14)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Munksjö, Felix, Plastika Kritis, Flint, ASEFAPI, Kleverkem SRL, CEPE, LB, Mauvilac og klageren. Der blev ikke afholdt høringer med høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(15)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(16)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af titandioxid med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(17)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med CEPE og LB. Ingen af parterne anmodede om høringskonsulentens mellemkomst.

(18)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen betragtning 6 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 7-13 i forordningen om midlertidig told.

(20)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 15-19 i forordningen om midlertidig told.

(22)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Kommissionen beskrev den undersøgte vare, den pågældende vare og samme vare i betragtning 21-26 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i de pågældende betragtninger i forordningen om midlertidig told.

(24)

Efter de foreløbige konklusioner anfægtede flere parter Kommissionens konklusioner vedrørende anmodninger om varedækningen. Nogle parter fremsatte også nye påstande om varedækningen.

(25)

Som anført i betragtning 33 i forordningen om midlertidig told var Kommissionen desuden ikke i stand til at tage dem i betragtning i den foreløbige fase, da flere påstande om varedækningen blev fremsat efter fristen for indgivelse af disse påstande. Disse påstande er nu blevet vurderet og behandles i de relevante underafsnit nedenfor.

(26)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende udvidelsen af varedækningen til at omfatte Masterbatch White, bekræftes konklusionerne i betragtning 34-37 i forordningen om midlertidig told hermed.

(27)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told hævdede AkzoNobel, at Kommissionen ikke havde behandlet AkzoNobels forslag om at ændre varekontrolnummerstrukturen, og at Kommissionen burde overveje at indsnævre varekontrolnummeret ved at tilføje flere kategorier til varekontrolnummerfeltet »TiO2-indhold pr. vægt«.

(28)

Kommissionen analyserede alle påstande vedrørende ændringen af varenummerkontrolstrukturen og anførte i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at kemikalierne i overfladebehandlingen ville påvirke priserne. Den samme konklusion gælder AkzoNobels påstand, der er sammenfattet i betragtning 27. Der var ikke fremlagt dokumentation for, at en indsnævring af varekontrolnummeret ved at tilføje flere kategorier til TiO2-indholdet efter vægt ville være nødvendig for at sikre en rimelig prissammenligning.

(29)

Som anført i betragtning 43 i forordningen om midlertidig told gjorde ingen af de eksporterende producenter indsigelse mod den foreslåede varekontrolnummerstruktur med den begrundelse, at det ville føre til en urimelig prissammenligning, enten fordi varekontrolnumrene ikke skelner mellem varer på grundlag af de kemikalier, der indgår i overfladebehandlingen, eller fordi de ikke er tilstrækkeligt detaljerede i feltet »TiO2-indhold pr. vægt«. Kommissionen havde således intet grundlag for at konkludere, at det ville være nødvendigt at gøre dette felt mere detaljeret for at sikre en rimelig prissammenligning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(30)

Kommissionen fandt derfor denne påstand ubegrundet og afviste AkzoNobels forslag.

(31)

Da der ikke blev fremsat nye argumenter og beviser for ovenstående, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 38-44 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Kommissionen mindede indledningsvis om, at definitionen af den pågældende vare, jf. Domstolens faste praksis, i forbindelse med en antidumpingundersøgelse har til formål at støtte udarbejdelsen af listen over de varer, der i givet fald vil blive pålagt antidumpingtold. Med henblik herpå kan Kommissionen tage hensyn til flere faktorer som f.eks. varens fysiske, tekniske og kemiske egenskaber samt dens anvendelse og indbyrdes udskiftelighed, forbrugernes opfattelse heraf, forhandlingskanalerne, fremstillingsprocessen, produktionsomkostningerne og kvaliteten . Det fremgår ligeledes af fast praksis, at Kommissionen ved definitionen af den pågældende vare har vide skønsbeføjelser .

(33)

Undersøgelsen af, om en bestemt vare med en gyldig grund er opført på listen over varer, der i givet fald vil blive pålagt antidumpingtold, skal foretages på grundlag af den pågældende vares egenskaber som defineret af Kommissionen og ikke på grundlag af egenskaberne ved de varer, der udgør den pågældende vare eller dens underkategorier . Varer, der ikke er identiske i alle henseender, kan, fordi de svarer til de faktorer, som Kommissionen tog hensyn til ved fastlæggelsen af den pågældende vare, være omfattet af definitionen af denne vare og i denne forbindelse være genstand for en antidumpingundersøgelse .

(34)

Ifølge retspraksis skal en påstand om, at den pågældende vare er dårligt defineret, understøttes af argumenter, der godtgør, at Kommissionen enten begik en fejl i sin vurdering med hensyn til de faktorer, som den anså for relevante, eller at anvendelsen af andre mere relevante faktorer krævede en begrænsning af definitionen af den pågældende vare .

(35)

Som forklaret i betragtning 24 og 25 fremsatte flere parter anmodninger om udelukkelse af varer efter fristen for at fremsætte påstande vedrørende varedækningen eller anfægtede Kommissionens foreløbige konklusion vedrørende deres anmodning. Som det fremgår af betragtning 45 i forordningen om midlertidig told, undersøgte Kommissionen for at vurdere disse anmodninger om udelukkelse af varer i) disse varetypers grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, ii) deres endelige anvendelse og indbyrdes udskiftelighed, iii) opfattelsen hos slutkunderne. For fuldstændighedens skyld overvejede Kommissionen også andre elementer, der potentielt kunne begrunde en udelukkelse af varer på grundlag af Unionens interesser, såsom: iv) toldens indvirkning på brugeren, v) alternative forsyningskilder og vi) fritagelsens indvirkning på tolden. Ingen parter anfægtede de elementer, som Kommissionen undersøgte for at vurdere anmodningen om udelukkelse fra varedækningen.

(36)

Sun Chemical Ltd. (»Sun Chemical«) fremsatte sin anmodning om udelukkelse af varer fra varedækningen i et indlæg, der blev indsendt sent i den foreløbige fase af undersøgelsen. I samme indlæg anmodede de om en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for ikke-overtrukne TiO2-kvaliteter, hvis og når de anvendes som mellemprodukt til fremstilling af andre ikke-hvide pigmenter, der indeholder omdannelse af den krystallinske struktur. Denne anmodning blev derfor, som forklaret i betragtning 62 i forordningen om midlertidig told og som anført i betragtning 25 ovenfor, ikke taget i betragtning i undersøgelsens foreløbige fase.

(37)

Sun Chemical fremlagde kun enkelte oplysninger om denne vares grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed, toldens indvirkning på deres virksomhed og indvirkningen af en eventuel fritagelse på tolden, men ikke om slutkundernes opfattelse af ændringer af varen eller alternative forsyningskilder.

(38)

Desuden indsendte Sun Chemical hverken en spørgeskemabesvarelse eller de relevante og verificerbare data, som ville give Kommissionen mulighed for at vurdere påstanden korrekt i et alternativt format. Sun Chemical havde således ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger til støtte for deres anmodning, selv ikke vedrørende de tre første elementer, der er anført i betragtning 32, og Kommissionen var heller ikke i stand til at kontrollere nogen af de fremlagte oplysninger.

(39)

Kommissionen havde f.eks. ingen oplysninger om andelen af importen fra Kina i Sun Chemical's leveringsmiks. Da der ikke forelå beviser, kunne Kommissionen desuden ikke kontrollere den påståede andel af TiO2 i Sun Chemical's produktionsomkostninger, og den var derfor ikke i stand til at drage en nøjagtig konklusion om, hvilken indvirkning tolden kunne have på dem.

(40)

Kommissionen rådede heller ikke over verificerede oplysninger om, hvilke typer TiO2 Sun Chemical købte, og hvilke varer de anvendte disse typer i. Kommissionen var derfor ikke i stand til at kontrollere hverken udskifteligheden, den specifikke anvendelse eller den potentielle undergravning af toldens effektivitet, hvis der blev indrømmet udelukkelse af varer eller afgiftsfritagelser for særligt anvendelsesformål.

(41)

Sun Chemical hævdede endvidere, at de særlige kemiske og fysiske egenskaber ved TiO2, som virksomheden køber til fremstilling af ikke-hvide pigmenter, er, at det ikke er overtrukket og skal have en lav værdi af tungmetaller. De præciserede imidlertid ikke, hvilken tærskel for tungmetaller der er tale om, og hvordan den kunne måles af toldmyndighederne for at sikre sporbarhed i tilfælde af en vareudelukkelse. Hertil kommer, at oplysninger i sagen viser, at ikke-overtrukken TiO2 også anvendes i andre industrier, f.eks. fremstilling af keramiske produkter og til anvendelse i fødevarer, lægemidler og kosmetiske produkter.

(42)

I lyset af ovenstående undlod Sun Chemical at påvise, at anvendelsen af andre mere relevante faktorer end dem, som Kommissionen tog i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, krævede, at definitionen af den pågældende vare blev begrænset ved at udelukke ikke-overtrukken TiO2 til ikke-hvide pigmenter, eller at en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål var berettiget. Desuden er ikke-overtrukken TiO2 omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og de interesserede parter fremlagde ingen beviser for, at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, ikke konkurrerer med nogen anden vare, der er tilgængelig på EU-markedet. Anmodningen blev derfor afvist.

(43)

CEPI fremsatte denne anmodning om udelukkelse fra varedækningen efter udløbet af fristen for fremsættelse af påstande vedrørende varedækningen. Denne anmodning kunne derfor, som forklaret i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told og anført i betragtning 25 ovenfor, ikke tages i betragtning i undersøgelsens foreløbige fase. CEPI fremsatte ikke yderligere påstande vedrørende denne anmodning i sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told. Klageren modsatte sig denne anmodning om udelukkelse af varer.

(44)

CEPI fremlagde kun enkelte oplysninger om denne vares grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, slutanvendelse og indbyrdes udskiftelighed, slutkundernes opfattelse af ændringer i varen og alternative forsyningskilder, men ikke om indvirkningen af en eventuel fritagelse på told, eller hvilken indvirkning tolden ville have på brugerne.

(45)

CEPI har godtgjort, at TiO2 af fødevarekvalitet har en særlig kemisk egenskab, for så vidt som det skal opfylde kravet om et lavt indhold af tungmetaller og andre krav til E-171-fødevaretilsætningsstoffer, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 . Disse tærskler kan desuden let kontrolleres af toldmyndighederne ved hjælp af de standardmetoder, der anvendes til at teste fødevaretilsætningsstoffer.

(46)

Selv om CEPI ikke specifikt omtalte aspekter vedrørende slutanvendelse og indbyrdes udskiftelighed, bemærkede Kommissionen i den forbindelse, at tærsklerne for tungmetaller for TiO2 af fødevarekvalitet er fastsat ved lov . Ingen andre TiO2-kvaliteter, som overskrider disse tærskler, kan lovligt anvendes som fødevaretilsætningsstof (E-171).

(47)

CEPI hævdede endvidere, at kun to eller tre EU-producenter er i stand til at producere TiO2 af fødevarekvalitet og kun i begrænsede mængder.

(48)

Klageren anfægtede hele idéen om, at der kan skelnes mellem TiO2 af fødevarekvalitet og andre typer TiO2 på grundlag af tilstedeværelsen af phosphor i overfladebehandlingen eller ud fra forskelle i produktionsprocessen. Kommissionen bemærkede, at CEPI aldrig fremsatte sådanne påstande, og afviste derfor klagerens argumenter som irrelevante.

(49)

På grundlag af de foreliggende beviser konstaterede Kommissionen, at selv om TiO2 af fødevarekvalitet skal overholde kravene for E-171-tilsætningsstoffer, kan det ikke konkluderes, at det ikke har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som andre TiO2-typer. Der er blot tale om en undertype af sidstnævnte. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, er der tale om en vare, hvortil der anvendes de samme vigtigste råmaterialer som til andre anvendelser, blot af en højere renhed, og en produktionslinje, der er bedre beskyttet mod indførelse af forurenende stoffer under produktionsprocessen for at nå de krævede lovbestemte tærskler.

(50)

Kommissionen bemærkede endvidere, at CEPI ikke fremlagde noget skøn over andelen af TiO2 af fødevarekvalitet i forhold til den samlede efterspørgsel efter TiO2. Kommissionen kunne derfor ikke vurdere den indvirkning, som denne vareudelukkelse kunne have på toldens effektivitet.

(51)

I mangel af sådanne skøn er det desuden fortsat uklart, om de to eller tre EU-producenter, som CEPI hævder er i stand til at producere TiO2 af fødevarekvalitet, vil være i stand til at dække efterspørgsel efter denne kvalitet i Unionen. Der blev ikke fremlagt yderligere beviser i denne henseende, men undersøgelsen har vist, at der også findes kilder til TiO2 af fødevarekvalitet i andre tredjelande, såsom Canada.

(52)

Kommissionen fandt derfor ingen grund til at hævde, at der ikke er tilstrækkelige forsyningskilder til rådighed for denne type vare.

(53)

Endelig gav ingen andre brugere af TiO2 af fødevarekvalitet sig til kende i forbindelse med undersøgelsen med oplysninger om, hvordan antidumpingtolden ville påvirke deres virksomhed, og CEPI eller andre kilder fremlagde heller ikke sådanne beviser. Kommissionen rådede således ikke over pålidelige oplysninger om, hvilken indvirkning tolden kunne have på brugerne af denne type TiO2.

(54)

I lyset af ovenstående undlod CEPI at påvise, at anvendelsen af andre mere relevante faktorer end dem, som Kommissionen tog i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, krævede, at definitionen af den pågældende vare blev begrænset ved at udelukke TiO2 af fødevarekvalitet. Desuden er TiO2 af fødevarekvalitet omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og de interesserede parter fremlagde ingen beviser for, at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, ikke konkurrerer med nogen anden vare, der er tilgængelig på EU-markedet.

(55)

Kommissionen kunne derfor ikke konkludere, at elementerne vedrørende udelukkelse af varer var opfyldt for så vidt angår TiO2 af fødevarekvalitet, og afviste denne anmodning.

(56)

Efter fristen for at fremsætte anmodninger om varedækningen indgav AkzoNobel en anmodning om, at TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen burde udelukkes fra undersøgelsen. Denne anmodning kunne derfor, som forklaret i betragtning 66 i forordningen om midlertidig told og anført i betragtning 25 ovenfor, ikke tages i betragtning i undersøgelsens foreløbige fase.

(57)

For det første påstod AkzoNobel indledningsvist, at TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen og TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen ikke er substituerbare.

(58)

Som bevis for denne påstand beskrev AkzoNobel, hvordan TiO2 i malinger fremstillet ved hjælp af chloridprocessen har bedre vejrbestandighed, en dybere farve, der opfattes som mere hvid på grund af dens blålige farvetone (sammenlignet med en gullig farvetone for TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen), og de deraf følgende forskelle i anvendelserne mellem de to (TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen anvendes kun til udendørs anvendelser, mens TiO2 fremstillet ved hjælp af både chlorid- og sulfatprocessen anvendes til indendørs formål).

(59)

AkzoNobel fremførte endvidere, at hvis TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen og TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen var substituerbare, ville industrien for maling og overfladebehandlingsmidler allerede have skiftet til TiO2fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen for at reducere produktionsomkostningerne. Det forhold, at der fortsat er en stærk efterspørgslen efter TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen, viser, at de ikke er substituerbare.

(60)

For det andet hævdede AkzoNobel, at TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen burde udelukkes fra undersøgelsen, i betragtning af at størstedelen af produktionen i (og også importen fra) Kina består af varer fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen, mens størstedelen af produktionen og forbruget i Unionen består af TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen.

(61)

For det tredje hævdede AkzoNobel på grundlag af virksomhedens egne købsdata, at der er prisforskelle mellem TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen fra Kina og TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatproces fra Kina samt TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen fra andre kilder.

(62)

AkzoNobel hævdede, at analysen af skade og årsagssammenhæng på grund af de to ovennævnte elementer ville være fordrejet.

(63)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told gentog AkzoNobel i det væsentlige ovennævnte argumenter.

(64)

AkzoNobel anfægtede Kommissionens konklusion om, at den vigtigste sondring på markedet er mellem anatas og rutil TiO2. AkzoNobel har med henblik herpå henvist til en række markedsanalyserapporter, som AkzoNobel tidligere har fremlagt, og som angiveligt viser, at den primære sondring faktisk vedrører TiO2 fremstillet via chloridprocessen og via sulfatprocessen.

(65)

Endelig anfægtede AkzoNobel ikke Kommissionens konklusion i betragtning 68 og 69 i forordningen om midlertidig told, men hævdede, at selv om importen fra Kina omfattede 66 % TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatproces, konkurrerer disse vare ikke med 90 % af EU-produktionen, som er baseret på chloridprocessen. Analysen af skade og årsagssammenhæng er således uundgåeligt fordrejet (bortset fra beregninger foretaget på varekontrolnummerniveau) til skade for importen af kinesisk TiO2.

(66)

I analysen af AkzoNobels anmodning bemærkede Kommissionen, at virksomhedens anmodning om vareudelukkelse i det væsentlige er baseret på påstanden om, at a) TiO2 fremstillet ved hjælp af chlorid- og sulfatproces ikke er substituerbare, b) der er en prisforskel mellem de TiO2-typer, der stammer fra hver af processerne, og c) at størstedelen af TiO2, der fremstilles i og kommer fra Kina, produceres ved hjælp af sulfatprocessen, mens størstedelen af produktionen og forbruget i Unionen er TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen.

(67)

Kommissionen undersøgte de beviser, der er beskrevet i betragtning 64, og bemærkede, at disse rapporter blot viser, hvor stor kapacitet under hver af de to produktionsprocesser de enkelte producenter skønnes at have. Den omstændighed, at der findes to forskellige produktionsprocesser, og at deres respektive kapacitet spores, er ikke relevant for spørgsmålet om, hvorvidt markedsaktørerne foretager en central sondring på dette grundlag eller ej.

(68)

Der blev derfor ikke fremlagt nye beviser for at anfægte Kommissionens konklusion om, at markedet generelt skelner mellem TiO2 som anatas eller rutil. Tværtimod fremsatte en eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, Guanxi Jinmao Titanium Co., Ltd., endda en anmodning om udelukkelse af anatas TiO2, idet man hævdede, at der var betydelige forskelle og manglende substituerbarhed mellem anatas og rutil TiO2.

(69)

Med hensyn til AkzoNobels påstand om, at TiO2 fremstillet ved hjælp af chlorid- og sulfatprocessen har forskellige anvendelsesformål, bemærkede Kommissionen først, at AkzoNobel fremsatte denne påstand på grundlag af sammenligning af indendørs og udendørs anvendelser af virksomhedens egne varer, som kun er relevant i industrien for malinger og overfladebehandlingsmidler. Andre industrier kan både købe TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen og sulfatprocessen, som anvendes med indbyrdes udskiftelighed til de samme anvendelser (som det er tilfældet ved fremstilling af dekorationspapir eller masterbatcher). Hertil kommer, at AkzoNobel selv i sin spørgeskemabesvarelse anførte, at de til visse anvendelser af deres varer anvender TiO2 fremstillet ved hjælp af både chlorid- og sulfatprocessen.

(70)

Selv hvis der var en klar opdeling mellem kun at anvende TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen til visse anvendelser af malinger og overfladebehandling og kun sulfat i andre (hvilket ikke er tilfældet), blev denne påstand fremsat for en enkelt anvendelse og gælder ikke nødvendigvis for alle andre industrier. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(71)

Undersøgelsen har vist, at der findes flere industrier i efterfølgende produktionsled, der anvender TiO2-varer, som er blevet skræddersyet til at fungere godt i en specifik anvendelse eller endda flere anvendelser.

(72)

Inden for hver brugerindustri er der flere varer til forskellige anvendelser: arkitektoniske malinger, industribelægninger (inden for industrien for malinger og overfladebehandlingsmidler), laminatpapir til forskellige overflader af møbler eller gulvbelægning (dekorationsindustrien), grafiske trykfarver til smalle web-labels, til fleksibel emballage og papir og pap (industrien for grafiske trykfarver) for kun at nævne nogle eksempler.

(73)

Inden for hvert af de anførte markedssegmenter og selv individuelle anvendelser vil brugerne ofte have flere formuleringer af deres varer afhængigt af de specifikke slutbruger- og kundebehov.

(74)

Undersøgelsen har også vist, at brugerne ofte vil teste specifikke TiO2-kvaliteter fra TiO2-producenterne for ydeevne i de formuleringer, de anvender, og derfor vil udarbejde en eller flere opskrifter/formuleringer, som for deres varer vil fungere på en bestemt måde. En sådan vare vil således blive solgt til en bestemt brug inden for en anvendelse.

(75)

Disse varers ydeevne afhænger bl.a. af den type TiO2, de anvender, herunder TiO2-partikelstørrelse, krystalstruktur (anatas eller rutil), om TiO2-molekylerne er overtrukne eller ikke-overtrukne, og om TiO2 blev fremstillet ved hjælp af chlorid- eller sulfatprocessen.

(76)

Samspillet mellem alle disse elementer vil blandt andre faktorer naturligvis også have en indvirkning på prisen.

(77)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er overbevisende dokumentation for, at TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen bør udelukkes fra varedækningen på grundlag af, at de grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber er tilstrækkeligt forskellige fra TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen. TiO2 fremstillet ved hjælp af chlorid- og sulfatprocessen anvendes begge i de samme industrier, undertiden endda til samme formål.

(78)

Desuden er der mange alternative forsyningskilder, da størstedelen af EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, som AkzoNobel selv anførte, er baseret på chloridprocessen, som det også er tilfældet i Nordamerika.

(79)

Som Kommissionen allerede konkluderede i betragtning 433 i forordningen om midlertidig told og som bekræftet i afsnit 7.3.3 nedenfor, ville AkzoNobel ikke blive væsentligt påvirket af tolden og kunne absorbere den. På den anden side vil en udelukkelse af mere end en tredjedel af importen af den undersøgte vare fra varedækningen sandsynligvis have en betydelig indvirkning på foranstaltningernes effektivitet.

(80)

I lyset af ovenstående påviste AkzoNobel ikke, at anvendelsen af andre mere relevante faktorer end dem, som Kommissionen tog i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, krævede, at definitionen af den pågældende vare blev begrænset ved at udelukke TiO2 fremstillet ved hjælp af chlorid-processen. Desuden er TiO2 fremstillet ved hjælp af chlorid-processen omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og de interesserede parter fremlagde ingen beviser for, at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, ikke konkurrerer med nogen anden vare, der er tilgængelig på EU-markedet. Kommissionen afviste derfor anmodningen om at udelukke TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen fra varedækningen.

(81)

AkzoNobel gentog også sine påstande om, at Kommissionen bør foretage særskilte skades- og årsagsanalyser for TiO2 fremstillet ved hjælp af chlorid- og sulfatprocessen på grundlag af argumenterne i betragtning 60, 61 og 65.

(82)

AkzoNobel fremlagde imidlertid ikke nye argumenter eller beviser til støtte for denne påstand.

(83)

Kommissionen bekræftede også sin konklusion i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told om, at alene fordi de kinesiske producenter i øjeblikket producerer mere TiO2 ved hjælp af sulfatprocessen, betyder det ikke, at dette fortsat vil være tilfældet i fremtiden. Som anført i betragtning 90 i forordningen om midlertidig told har undersøgelsen faktisk vist, at den kinesiske industri er fast besluttet på at fremskynde overgangen fra sulfatprocessen til chloridprocessen til fremstilling af TiO2.

(84)

Kommissionen fastholdt derfor sine konklusioner i betragtning 70 og 71 i forordningen om midlertidig told og afviste denne anmodning.

(85)

En eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, Guanxi Jinmao Titanium Co., Ltd. (»Jinmao Titanium«), fremsatte en anmodning om at udelukke anatas TiO2 fra undersøgelsens anvendelsesområde. Denne anmodning blev fremsat på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen, efter at forordningen om midlertidig told allerede var offentliggjort. Ingen parter fremsatte bemærkninger til denne anmodning.

(86)

Som Kommissionen allerede fremhævede i betragtning 62 i forordningen om midlertidig told, burde bemærkninger til varedækningen have været fremsat i de tidlige faser af undersøgelsen for at give tilstrækkelig tid til at vurdere deres berettigelse og give andre interesserede parter mulighed for at reagere på dem.

(87)

Kommissionen undersøgte ikke desto mindre anmodningen i lyset af de oplysninger, der var til rådighed på nuværende tidspunkt.

(88)

Anatas TiO2 kan kun fremstilles ved sulfatprocessen, hvilket Jinmao Titanium påpegede. Jinmao Titanium fremførte, at EU-producenternes kapacitet til produktion ved hjælp sulfatprocessen er meget lavere end for chloridprocessen og ikke er tilstrækkelig til at dække Unionens efterspørgsel efter anatase varer, mens markedsdynamikken og EU-bestemmelserne tilskynder EU-producenterne til at investere i chloridproduktionsanlæg.

(89)

Jinmao Titanium hævdede endvidere, at anatase varer adskiller sig betydeligt fra andre varer (dvs. rutile varer) på tværs af følgende parametre: hårdhed, relativ massefylde, brydningsindeks, lysspredning, kemisk stabilitet, båndgabenergi og fotokatalytisk aktivitet med henvisning til flere akademiske kilder med henblik herpå. Jinmao Titanium hævdede, at disse egenskaber er grundlaget for slutbrugernes opfattelse og bestemmer varernes egnethed til forskellige anvendelser.

(90)

Desuden bemærkede Jinmao Titanium, at markedsdeltagerne normalt skelner mellem, om en vare er anatas eller rutil, og at dette har en indvirkning på prisen.

(91)

De hævdede endvidere, at der er begrænset substituerbarhed mellem anatase og rutile varer. Selv om rutile varer på nogle områder kan erstatte anatase, anvendes denne substitution sjældent på grund af økonomiske hensyn.

(92)

Jinmao Titanium konkluderede således, at de brugere og anvendelser i Unionen, der i højere grad er afhængige af anatase varer, ville undgå øgede omkostninger og højere forbrugerpriser, hvis anatas TiO2 blev udelukket fra varedækningen. Samtidig er der begrænset risiko for omgåelse, da anatase kvaliteter ikke konkurrerer direkte med EU-produktionen af rutile kvaliteter.

(93)

Kommissionen bemærkede først, at påstanden om utilstrækkelig kapacitet i Unionen til at dække efterspørgslen efter anatas TiO2 ikke blev underbygget af beviser. Selv om EU-kapaciteten i undersøgelsesperioden (»UP«) faktisk var marginalt lavere end den samlede EU-efterspørgsel efter TiO2, blev det ikke påvist, at der skulle være en særlig mangel på kapacitet for så vidt angår anatase TiO2-varer. Kommissionen afviste derfor denne påstand som ubegrundet.

(94)

Med hensyn til argumenterne om de påståede forskelle mellem anatase og rutile varer, deres substituerbarhed, endelige anvendelsesformål, prisfastsættelse og kundernes opfattelse af varerne konkluderede Kommissionen allerede i betragtning 71-76, at alle disse elementer er påvirket af en række faktorer i hver enkelt anvendelse af varer, der indeholder TiO2. Afhængigt af anvendelsesformålet kan sondringen mellem rutil og anatas TiO2 være mere eller mindre relevant.

(95)

Endvidere har Jinmao Titanium selv erkendt, at rutile og anatase varer ganske vist er substituerbare i et vist omfang, selv i de samme anvendelser.

(96)

Kommissionen kunne således ikke konkludere, at de potentielle særlige forhold, der gør sig gældende for anatas TiO2 i nogen af disse elementer, ville berettige en vareudelukkelse.

(97)

Endelig blev der ikke fremlagt dokumentation for, at importmængden af anatas TiO2 til Unionen ikke var betydelig. På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over, kan op til 30 % af den samlede import i undersøgelsesperioden potentielt bestå af anatas TiO2. Da EU-erhvervsgrenen også sælger anatase varer, kan en sådan udelukkelse således have en betydelig indvirkning på toldens effektivitet.

(98)

I lyset af ovenstående påviste Jinmao Titanium ikke, at anvendelsen af andre mere relevante faktorer end dem, som Kommissionen tog i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, krævede, at definitionen af den pågældende vare blev begrænset ved at udelukke anatas TiO2. Desuden er anatas TiO2 omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og de interesserede parter fremlagde ingen beviser for, at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, ikke konkurrerer med nogen anden vare, der er tilgængelig på EU-markedet. Kommissionen afviste denne anmodning.

(99)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger anmodede AAKO B.V. (»AAKO«), en lille importør af overtrukken TiO2, der anvendes i solfiltre, om en udelukkelse af denne type TiO2.

(100)

AAKO hævdede, at denne type TiO2 havde særlige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, idet kun specifikke kvaliteter af TiO2 kan anvendes i solfiltre. De kemikalier, der kan indgå i overfladebehandlingen af disse kvaliteter og deres indhold, er defineret i bilag VI til forordningen om kosmetiske produkter .

(101)

Dette kræver, at leverandørernes kvaliteter testes og godkendes til specifikke formuleringer, og at de ikke frit kan erstattes af andre leverandører.

(102)

AAKO hævdede endvidere, at prisen på de typer TiO2, som virksomheden importerer, er ca. otte gange højere end de ikke-overtrukne TiO2-varer af standardkvalitet, hvilket gør markederne for overtrukken og ikke-overtrukken TiO2 praktisk talt usammenlignelige.

(103)

Kommissionen bemærkede, at ovennævnte anmodning indeholdt begrænsede oplysninger, og at den blev indgivet på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen.

(104)

Kommissionen bemærkede også indledningsvis, at den type TiO2, som AAKO beskriver, ikke er den eneste overtrukne type TiO2 på markedet. Tværtimod indeholder størstedelen af de TiO2-typer, der er tilgængelige på EU-markedet en eller anden form for kemisk overfladebehandling.

(105)

Desuden anerkendte Kommissionen, at sammensætningen af TiO2, der anvendes i solfiltre, er reguleret ved lov, og den er derfor af den opfattelse, at et leverandørskift kræver omfattende test.

(106)

Som det fremgår af undersøgelsen, er test af TiO2, før det anvendes i nogen af brugernes formuleringer/anvendelser, imidlertid ikke unik for denne sektor Mange andre brugere har vist, at omformuleringer af deres varer kræver forudgående test. Kommissionen kunne derfor ikke konkludere, at TiO2, der blev anvendt i solfiltre, havde særlige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, der kunne berettige en udelukkelse af varer.

(107)

Desuden fremlagde AAKO ingen oplysninger eller dokumentation om potentiel forsyningsknaphed i Unionen eller om alternative forsyningskilder.

(108)

Endelig gav ingen producenter af solfiltre sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse for at modsætte sig foranstaltningerne, hvilket tyder på, at tolden ikke ville have nogen større indvirkning på deres aktiviteter.

(109)

I lyset af ovenstående undlod AAKO at påvise, at anvendelsen af andre mere relevante faktorer end dem, som Kommissionen tog i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, krævede, at definitionen af den pågældende vare blev begrænset ved at udelukke TiO2, der anvendes i solfiltre. Desuden er TiO2, der anvendes i solfiltre, omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og de interesserede parter fremlagde ingen beviser for, at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, ikke konkurrerer med nogen anden vare, der er tilgængelig på EU-markedet. Kommissionen afviste AAKO's anmodning om vareudelukkelse.

(110)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev der afholdt en fælles høring med Munksjö og Felix. De fremsatte i fællesskab bemærkninger til Kommissionens konklusioner i forordningen om midlertidig told. CEPI fremsatte også bemærkninger og anmodede Kommissionen om at tage sine konklusioner om udelukkelse af TiO2 af laminatkvalitet op til fornyet behandling.

(111)

Munksjö og Felix gentog deres påstande om udelukkelse af varer eller alternativt afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål og fremlagde yderligere dokumentation og fremførte, at alle de kriterier, som Kommissionen tog hensyn til i forbindelse med disse anmodninger i tidligere sager, var opfyldt. Kommissionen tog således sine konklusioner op til fornyet overvejelse i lyset af den nye dokumentation.

(112)

For det første gjorde de to brugere gældende, at Kommissionen tilsidesatte forpligtelsen til med fornøden omhu at undersøge alle de oplysninger, den rådede over, og tilsidesatte princippet om ligestilling af parterne. De hævdede, at Kommissionen selektivt tog hensyn til elementer fra klagerens indlæg, samtidig med at den så bort fra de to brugeres svar på disse påstande.

(113)

Som anført i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told tog Kommissionen ikke hensyn til de bemærkninger til varedækningen, som klageren fremsatte den 2. maj 2024, eller de bemærkninger, som Munksjö og Felix indgav i fællesskab den 22. maj 2024 og den 30. maj 2024.

(114)

Kommissionen fandt, at visse eksporterende producenter reklamerede for TiO2 af laminatkvalitet til anvendelse i PVC og holdbart plast . Munksjö og Felix hævdede imidlertid, at Kommissionen faktisk var påvirket af de bemærkninger, som klageren fremsatte den 2. maj 2024 i denne henseende, men uden at tage hensyn til brugernes modkrav vedrørende samme emne.

(115)

Kommissionen påpegede i denne forbindelse, at de oplysninger, der er omhandlet i betragtning 114, er offentligt tilgængelige online, og at Kommissionen kunne hente dem uden at tage hensyn til parternes bemærkninger, herunder de bemærkninger, som klageren fremsatte sent i forløbet. I deres spørgeskemabesvarelserne angav brugerne faktisk de nøjagtige varetyper, som de købte fra individuelle leverandører, og som Kommissionen kontrollerede i forhold til de oplysninger, der var offentligt tilgængelige online.

(116)

Ikke desto mindre har Kommissionen i den endelige fase behandlet alle indlæggene, herunder dem, der indkom for sent til at blive taget i betragtning i den foreløbige fase, og revurderet sine resultater i lyset af eventuelle nye kendsgerninger og beviser, der blev fremlagt deri.

(117)

For det andet hævdede brugerne, at en række af de konklusioner, som Kommissionen nåede frem til i forordningen om midlertidig told, ikke var underbygget af tilgængelig dokumentation.

(118)

I den forbindelse anfægtede to de brugere først Kommissionens konklusioner om, at TiO2 af laminatkvalitet har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som andre TiO2-typer .

(119)

De gentog deres påstand om, at TiO2 af laminatkvalitet havde særlige fysiske egenskaber, der opfyldte de helt specielle behov i industrien for dekorationspapir, nemlig at sikre en fremragende lysstabilitet efter mætning af papiret med en melaminbaseret harpiks og sikre, at papiret bevarer sin farve efter imprægnering. Dette element er af afgørende betydning for anvendelsen af dekorationspapir i dekorations- og møbelindustrien.

(120)

Brugerne supplerede deres påstand med de specifikke kemiske egenskaber ved TiO2 af laminatkvalitet, og som muliggør en sådan ydeevne Det er den tykke overfladebelægning på TiO2-molekylet, der primært består af de kemiske grundstoffer phosphorpentoxid (P2O5), aluminiumoxid (Al2O3) og siliciumdioxid (SiO2), særligt høje niveauer af P2O5, som i forholdet mellem tørstoffet og andre TiO2-kvaliteter overstiger 0,5 %.

(121)

CEPI fremførte et lignende argument og hævdede, at det forhold, TiO2 af laminatkvalitet indeholder meget højere phosphorkoncentrationer, er det, der gør det enestående egnet til anvendelse i laminatpapir, og at det klart kan skelnes fra andre TiO2-typer.

(122)

Brugerne påpegede også en specifik teknisk egenskab, som gør, at TiO2 af laminatkvalitet opfører sig anderledes end andre typer: Den har elektrisk overfladeladning, der skyldes dens tykke overfladebelægning, som hjælper molekylet med at binde sig til træmassefibrene. Den samme overfladeladning og partikelstørrelse gør den uegnet til andre formål, f.eks. arkitektonisk maling, da den resulterer i »kridtning« af malingen på væggene.

(123)

Endelig påpegede brugerne, at der findes enkle og alment tilgængelige metoder til at påvise tilstedeværelsen og koncentrationen af phosphor i overfladebehandlingen, navnlig via en røntgenfluorescens-test (XRF) eller en test med induktivt koblet plasma (ICP).

(124)

I sit indlæg af 2. maj 2024, som er omhandlet i betragtning 114, hævdede klageren og fremlagde dokumentation for, at forekomsten af phosphor i overfladebehandlingen ikke kan være en særlig egenskab, fordi næsten alle TiO2-varer indeholder et vist niveau af phosphor.

(125)

Klageren hævdede endvidere, at toldmyndighederne ikke ville være i stand til nøjagtigt at identificere forekomsten af phosphor i importen af TiO2, og selv hvis de kunne, ville de ikke være i stand til nøjagtigt at skelne mellem TiO2 af laminatkvalitet og andre typer

(126)

Klageren tilføjede, at forskellige typer overfladebehandlinger, som TiO2-kvaliteter underkastes, ikke kræver unikt ekstra udstyr eller specialteknologi, hvilket yderligere underbygger argumentet om, at TiO2 af laminatkvalitet ikke bør betragtes som en særskilt vare.

(127)

Kommissionen analyserede de yderligere oplysninger, som de interesserede parter havde indsendt vedrørende de grundlæggende egenskaber ved TiO2 af laminatkvalitet. De fremlagte beviser bekræfter Kommissionens konklusion i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told om, at forekomsten af phosphor er større i TiO2 af laminatkvalitet end i andre typer, og at den særlige karakter af denne overfladebehandling gør TiO2 af laminatkvalitet egnet til fremstilling af dekorationspapir.

(128)

I deres indlæg efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told var brugerne uenige i Kommissionens konklusion om, at flere eksporterende producenter reklamerer for den samme type TiO2 til fremstilling af dekorationspapir, men også af PVC og holdbart plast, og anførte, at det kan anvendes til flere formål.

(129)

I den forbindelse hævdede klageren i sit indlæg af 2. maj 2024, at mange TiO2-producenter tilbyder varer, der er alsidige i deres anvendelse, dvs. de kan kategoriseres af forskellige brugere til flere forskellige anvendelsesformål (overfladebehandling, plast, laminatpapir osv.). Med henblik herpå fremlagde de varedatablade for tre forskellige TiO2-varer fremstillet af EU-producenterne og yderligere tre fremstillet af producenterne i Kina.

(130)

I deres indlæg af 22. maj 2024 anfægtede Felix og Munksjö denne påstand og fremlagde dokumentation for, at flere af ovennævnte TiO2-kvaliteter faktisk ikke kunne anvendes til fremstilling af dekorationspapir, samtidig med at de hævdede, at andre kvaliteter end ikke findes på EU-markedet, og det er derfor uvist, om de opfylder de standarder, der kræves ved anvendelse til fremstilling af dekorationspapir.

(131)

Nogle af de varer, der er nævnt i betragtning 130, var også dem, som brugerne i deres spørgeskemabesvarelser angav at have købt; Kommissionen krydstjekkede disse spørgeskemabesvarelser med de offentligt tilgængelige data. Nærmere bestemt fremlagde brugerne for LR-952, en vare af TiO2 af laminatkvalitet fremstillet af Lomon Billions, dokumentation for, at den i modsætning til klagerens påstand og Kommissionens konklusion i forordningen om midlertidig told ikke er egnet til anvendelse i PVC og holdbart plast. Lomon Billions' websted er siden blevet opdateret i denne henseende.

(132)

Efter indførelsen af midlertidig told fremsatte CEPI en lignende påstand og hævdede, at TiO2 af laminatkvalitet ville være ubrugeligt i andre anvendelser, da det ikke ville blive dispergeret korrekt i plastmaterialer.

(133)

Med alle de nyligt fremlagte beviser kunne Kommissionen ikke konkludere, at nogen af de TiO 2-varetyper, som klageren fremsatte påstand om, rent faktisk sælges på EU-markedet både til fremstilling af dekorationspapir og andre anvendelsesformål på samme tid. Selv om der reklameres for visse andre TiO2-varetyper (som ifølge undersøgelsen rent faktisk sælges) til flere formål, blev det samme ikke påvist for TiO2 af laminatkvalitet.

(134)

Selv om Kommissionen anerkender, at nogle få onlinekilder reklamerer for visse TiO2-varer til fremstilling af både dekorationspapir og andre varetyper i efterfølgende produktionsled, er det ikke blevet påvist, at de kvaliteter, der med sikkerhed anvendes til fremstilling af dekorationspapir, også sælges til andre formål.

(135)

Tværtimod fremgår det af de foreliggende beviser, at selv om der kan være tale om udskiftelighed for andre varetyper, er der faktisk et (begrænset) antal TiO2-varetyper, der kun fremstilles og markedsføres som TiO2 af laminatkvalitet.

(136)

Som Kommissionen har konkluderet i betragtning 71-75, spiller anvendelsen af den undersøgte vare (såsom at den anvendes til fremstilling af dekorationspapir) i en given slutanvendelse en rolle med hensyn til at definere den kemiske sammensætning og/eller andre egenskaber ved TiO2, således at den er korrekt tilpasset denne specifikke anvendelse.

(137)

Munksjö og Felix hævdede, at dette også gælder for TiO2 af laminatkvalitet. Som Kommissionen allerede bekræftede i forordningen om midlertidig told, er den særlige kemiske egenskab i TiO2 af laminatkvalitet, at det indeholder en høj koncentration af phosphor i overfladebelægningen. Ny dokumentation har vist, at phosphorindholdet skal være på mindst 0,5 % af varens tørvægt, for at den kan være nyttig til dekorationspapir.

(138)

Samtidig blev det i undersøgelsen ikke bekræftet, at de specifikke tekniske egenskaber ved TiO2 af laminatkvalitet, som de to brugere hævdede, at det indeholdt (se betragtning 122), udelukkende vedrørte TiO2 af laminatkvalitet eller en bestemt anvendelse.

(139)

Selv om TiO2 af laminatkvalitet har elektrisk overfladeladning som følge af dens tykke overfladebelægning, som hjælper molekylet med at binde sig til træmassefibrene, blev det ikke påvist, at andre typer TiO2 ikke ville have lignende tekniske egenskaber. Selv om en sådan overfladeladning kan gøre TiO2 af laminatkvalitet uegnet til malinger og overfladebehandlingsmidler, kunne Kommissionen ikke udelukke, at TiO2, der anvendes til fremstilling af andre varer (såsom andre typer papir), ikke ville kræve en lignende egenskab.

(140)

Ikke desto mindre vurderede Kommissionen, om phosphorindholdet i overfladebehandlingen ville være tilstrækkeligt til at berettige en udelukkelse af varer.

(141)

Efter at have analyseret alle de foreliggende beviser kunne Kommissionen ikke konkludere, at TiO2 af laminatkvalitet ville have tilstrækkeligt forskellige grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber sammenlignet med andre TiO2-typer til at blive udelukket fra varedækningen.

(142)

Som det fremgår af Kommissionen analyse ovenfor, har flere TiO2-typer specifikke krav til visse elementer af deres kemiske sammensætning afhængigt af deres anvendelse (f.eks. TiO2 af fødevarekvalitet eller TiO2, der anvendes i solfiltre).

(143)

Selv om kravet om, at phosphorindholdet skal være på mindst 0,5 % af varens tørvægt, for at den kan anvendes til dekorationspapir, kan være unikt for anvendelsen af TiO2 til fremstilling af dekorationspapir (eller med andre ord et unikt krav til TiO2 af laminatkvalitet), er det således ikke en speciel situation, at TiO2 af laminatkvalitet kræver en lettere justeret kemisk sammensætning for at kunne bruges i den angivne anvendelse. Med andre ord er denne særlige egenskab ikke tilstrækkelig til at skelne TiO2 af laminatkvalitet fra andre TiO2-typer, og den er heller ikke unik i forhold til andre særlige egenskaber, som forudsættes til andre specifikke anvendelser, og som berettiger en udelukkelse.

(144)

Kommissionen fastholdt således sin konklusion i forordningen om midlertidig told om, at de interesserede parter undlod at påvise, at anvendelsen af andre mere relevante faktorer end dem, som Kommissionen tog i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, krævede, at definitionen af den pågældende vare blev begrænset ved at udelukke TiO2 af laminatkvalitet. Desuden er TiO2 af laminatkvalitet omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og de interesserede parter fremlagde ingen beviser for, at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, ikke konkurrerer med nogen anden vare, der er tilgængelig på EU-markedet. Kommissionen afviste anmodningen om udelukkelse af varen.

(145)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Felix, Munksjö og LB bemærkninger, hvori de var uenige i Kommissionens afslag på anmodningen om udelukkelse af varer.

(146)

For det første hævdede de to brugere, at Kommissionen anvendte testen til at analysere specificiteten af varens egenskaber forkert. I betragtning 140-142 fandt Kommissionen, at specifikke egenskaber kun ville være tilstrækkelige til at differentiere en vare, hvis den pågældende vare var den eneste, der kræver, at en bestemt kemisk formulering for at være funktionel i den påtænkte anvendelse. Brugerne hævdede, at spørgsmålet ikke er, om varen er specielt i denne henseende, men snarere om de forskellige kemiske egenskaber er unikke for den pågældende vare.

(147)

For det andet gentog de to brugere deres påstande om den unikke karakter af de fysiske, kemiske og tekniske egenskaber ved TiO2 af laminatkvalitet, idet de anførte, at de samlet set adskiller TiO2 af laminatkvalitet fra andre varer. LB gentog ligeledes tidligere påstande om den unikke kemiske karakter og andre egenskaber ved TiO2 af laminatkvalitet. Det er nemlig den eneste type TiO2, hvor der tilsættes phosphorforbindelser til overfladebehandlingen, mens det forhold, at den skal have en god absorption i papirmassen, krævede en stor partikelstørrelse og et omhyggeligt kontrolleret isoelektrisk punkt.

(148)

De to brugere fremhævede, at Kommissionen selv anerkendte, at de kemiske egenskaber ved TiO2 af laminatkvalitet gør varen uegnet til andre generelle anvendelser såsom malinger og overfladebehandlingsmidler (jf. betragtning 400). Brugerne hævdede i den forbindelse, at Kommissionen i tidligere sager (opdrættede laks og visse typer folie af aluminium fra Kina og Rusland ) har vurderet, at forskelle i brugen eller anvendelsen af en vare er en umiddelbar følge af varens forskellige væsentlige egenskaber.

(149)

Kommissionen gentog i den forbindelse, at analysen af vareudelukkelsen foretages fra sag til sag, og at Kommissionen evaluerer alle tilgængelige elementer samlet set for at afgøre, om en varetype er omfattet af den fastlagte varedækning eller ej. I nogle tilfælde vil det forhold, at der er tale om unikke, særskilte kemiske egenskaber, være tilstrækkeligt til at udelukke varen fra anvendelsesområdet.

(150)

I dette tilfælde findes der imidlertid flere typer TiO2 med forskellige kemiske formuleringer på markedet. Som allerede beskrevet i betragtning 71-76 er mange af disse typer/formuleringer skræddersyet og markedsført til specifikke anvendelser (i betragtning af, hvordan de fungerer i disse anvendelser takket være disse egenskaber, sammenlignet med andre). Alle disse typer er omfattet af varebeskrivelsen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told.

(151)

De kemiske egenskaber er derfor karakteristiske for TiO 2-varer. I den forbindelse kunne Kommissionen ikke konkludere, at de særlige kendetegn ved den kemiske formulering for TiO2 af laminatkvalitet ville være tilstrækkeligt til at anse den for at falde uden for varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told.

(152)

Når varen er af en sådan art, som det er tilfældet med TiO2, dvs. at de kemiske egenskaber ved TiO2 netop ændres, således at varen kan fungere bedre i visse anvendelser end i andre, skal spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt kemisk formulering, der er bestemt til en specifik anvendelse, i det mindste indgå i undersøgelsen vedrørende udelukkelse af varen. Desuden mindede Kommissionen om, at TiO2 af laminatkvalitet er omfattet af varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, faktisk konkurrerer direkte med andre varer, der er tilgængelige på EU-markedet. Der blev ikke fremlagt yderligere beviser, som kunne tilbagevise dette.

(153)

Dette er en diametralt modsatrettet situation i forhold til sagerne om opdrættede laks og visse typer folie af aluminium, som brugerne drog paralleller til. I begge disse tilfælde var det klart, at de udelukkede varer ikke var omfattet af varebeskrivelsen.

(154)

Kommissionen fastholdt derfor sin holdning og afviste denne anmodning om udelukkelse af varer.

(155)

Kommissionen vurderede de nye påstande og beviser vedrørende afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål for TiO2 af laminatkvalitet i afsnit 7.3.4.

(156)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 54 i forordningen om midlertidig told.

(157)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told og under høringen anfægtede Flint Kommissionens konklusioner vedrørende virksomhedens anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for den type TiO2, der kun anvendes som pigment i produktionen af hvide trykfarver i industrien for grafiske trykfarver (»grafisk TiO2«).

(158)

Flint anfægtede imidlertid ikke Kommissionens konklusion om at afvise virksomhedens anmodning om udelukkelse af varer. Samtidig fremlagde hverken Siegwerk eller Sun Chemical yderligere beviser ud over dem, som Flint allerede havde fremlagt, som ville nødvendiggøre en fornyet vurdering af Kommissionens beslutning om at afvise anmodningen om udelukkelse af varer.

(159)

Kommissionen fastholdt derfor sin holdning om, at grafisk TiO2 ikke har anderledes grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber end andre typer TiO2, der skal udelukkes fra varedækningen. Desuden kunne de interesserede parter ikke påvise, at anvendelsen af andre mere relevante faktorer end dem, som Kommissionen tog i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, krævede, at definitionen af den pågældende vare begrænses ved at udelukke grafisk TiO2. Desuden falder grafisk TiO2 ind under varedefinitionen i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, og de interesserede parter fremlagde ingen beviser for, at denne underkategori af TiO2, der importeres fra Kina, ikke konkurrerer med nogen anden vare, der er tilgængelig på EU-markedet.

(160)

Kommissionen vurderede de nye påstande og beviser vedrørende afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål for grafisk TiO2 i afsnit 7.3.5.

(161)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte en stikprøveudtagen eksporterende producent, LB Group, klageren og en af brugerne, Akzo Nobel, bemærkninger til de foreløbige konklusioner om dumping.

(162)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 80-242 i forordningen om midlertidig told.

(163)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte LB bemærkninger til de referenceværdier, der blev anvendt for ilmenit, jernpulver, arbejdskraft og SA&G-omkostninger.

(164)

Med hensyn til ilmenit bemærkede LB, at referenceværdien for ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen, var den gennemsnitlige cif-pris som fastsat af Fastmarkets. LB mente, at mens Fastmarkets henviser til prisen på ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen med et TiO2-indhold på 47-49 %, havde den ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen, og som LB købte på hjemmemarkedet, et lavere TiO2-indhold. LB hævdede derfor, at det ikke ville være rimeligt at anvende Fastmarkets referenceværdi for LB's forbrug af ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen.

(165)

For det første og som anført i betragtning 228 i forordningen om midlertidig told anvendte Kommissionen de priser, der blev indberettet i TZMI (og ikke Fastmarkets), som grundlag for de ikkefordrejede priser på titanmalm og koncentrater deraf, herunder ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen. TZMI er en alment anerkendt international platform for titanindustrien (hvilket de interesserede parter ikke har anfægtet i løbet af den aktuelle sag), som omfatter tilstrækkeligt præcise og fragmenterede data, der gør det muligt for Kommissionen at finde passende referenceværdier for titanmalm og koncentrater, der anvendes i de forskellige produktionsprocesser, som anvendes af de eksportører, der producerer TiO2. Som afspejlet i TZMI dækkede referenceværdien for ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen, varer med et højt indhold af TiO2. LB's producerende enheder, der anvender ilmenit, der bruges i sulfatprocessen, anvendte altid ilmenit med et indhold af TiO2 på under 47 % i deres produktionsproces, dvs. i den lave ende af det TiO2-koncentrationsinterval, der er fastsat for ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen. Lignende betragtninger gjorde sig gældende for ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen, der blev indkøbt på hjemmemarkedet af Anhui Gold Star Group. Da ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen, med et lavere indhold af TiO2 generelt er billigere end ilmenit, der anvendes i chloridprocessen, som har et højere indhold af TiO2, var det rimeligt at justere referenceværdien for ilmenit for så vidt angår kinesiske eksporterende producenter, der anvender det lave prisinterval på Fastmarkets for UP. Som følge heraf var den justerede referenceværdi, der blev anvendt for ilmenit, der anvendes i sulfatprocessen, på 2 467 CNY/ton.

(166)

Med hensyn til anvendelsen af referenceværdien for jernpulver fremførte LB, at den brasilianske import af i det mindste jernpulver under en af varekoderne burde udelukkes, da den var overvurderet i forhold til de faktiske omkostninger hos LB's producerende enheder, og da den dækkede særlige (og derfor dyrere) jernpulvertyper, der ikke anvendes i LB's produktionsproces.

(167)

Som beskrevet i det andet notat om kilder og i betragtning 225 i forordningen om midlertidig told blev den vejede gennemsnitlige importpris til Brasilien som angivet i GTA på nationalt toldniveau, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger, anvendt som grundlag for fastsættelsen af den ikkefordrejede pris på råmaterialer (herunder jernpulver). For at nå frem til en passende referenceværdi for jernpulver blev der fastsat en vejet gennemsnitlig pris for importerede varer, der var klassificeret under de forskellige varekoder for jernpulver, for at mindske virkningen af potentielt unormale priser i den nedre og højere ende af prisintervallet for jernpulver og for at sikre, at prisen på dette input afspejler en blanding af forskellige kvaliteter, navnlig i mangel af mere nuancerede oplysninger om sammensætningen af det pågældende input. I dette tilfælde har Kommissionen ikke konstateret nogen specifikke omstændigheder, der ville gøre den referenceværdi for jernpulver, som blev anvendt i forordningen om midlertidig told, urepræsentativ eller uegnet. Det skal endvidere bemærkes, at selv om den referenceværdi, der anvendes for jernpulver, kan være højere end de faktiske omkostninger på hjemmemarkedet i Kina, kan en sådan hjemmemarkedspris i betragtning af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke anses for at være pålidelig og betegnende for, hvad referenceværdierne bør være. Desuden fremlagde LB ingen specifikke beviser (hverken som svar på det andet notat eller som svar på den foreløbige fremlæggelse af oplysninger) vedrørende det jernpulver, som LB Group anvendte, eller de specifikke varekoder, som denne vare ville høre under i forbindelse med den brasilianske import, som afspejlet i GTA. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(168)

Som svar på den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede LB, at referenceværdien for arbejdskraft var oppustet på grund af en forkert beregning af de sociale bidrag og Kommissionens anvendelse af den gældende valutakurs i UP i stedet for de kurser, der var gældende i 2021, som dataene bag referenceværdien for arbejdskraft vedrører. Desuden hævdede LB, at referenceværdien for arbejdskraftsomkostninger burde tage hensyn til de regionale lønforskelle i Kina. Disse argumenter blev fremsat på ny efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. For det første mindes der om, at mens lønstatistikkerne i den relevante erhvervssektor for 2021 blev anvendt som beregningsgrundlag, blev værdierne indekseret til UP, jf. betragtning 231-232 i forordningen om midlertidig told. I overensstemmelse hermed blev omregningskursen for undersøgelsesperioden anvendt på de arbejdskraftomkostninger, der var fastsat for UP. For det andet har de regionale forskelle i Kina for så vidt angår arbejdskraftomkostninger ingen indflydelse på fastsættelsen af referenceværdien for arbejdskraftomkostninger i tilfælde, hvor grundforordningens artikel 2, stk. 6a, finder anvendelse, og hvor der er konstateret væsentlige fordrejninger, bl.a. i forbindelse med arbejdskraftomkostningerne. Endelig fulgte Kommissionen den metode, der konsekvent blev anvendt i dens beslutningspraksis. På denne baggrund afvistes LB's påstand.

(169)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Akzo Nobel det argument, der allerede blev fremsat efter det første og det andet notat, om, at GTA-prisen på svovlsyre ikke kan betragtes som repræsentativ. Brugerens påstand blev afvist af de grunde, der er anført i betragtning 220-223 i forordningen om midlertidig told. Desuden mindes der om, at ingen af de eksporterende producenter anfægtede repræsentativiteten af referenceværdien for svovlsyre i denne procedure.

(170)

I forlængelse af SA&G-omkostningerne for den repræsentative producent (Tronox Brazil) i det repræsentative land fremførte LB, at Tronox Brazils salgsomkostninger, der blev taget i betragtning ved beregningen af den normale værdi, burde reduceres med de transportudgifter, der fremgår af Tronox Brazils reviderede årsberetning. Ifølge LB ville denne justering sikre, at eksportprisen ab fabrik sammenlignes med den normale værdi ab fabrik. Efter en detaljeret undersøgelse af Tronox Brazils årsberetning og opdelingen af de enkelte SA&G-omkostningsposter i rapporten anerkendte Kommissionen, at det ville være rimeligt at konkludere, at transportomkostningerne (Fretes/Transportes de Cargas) som anført i beretningen udgjorde en del af salgsomkostningerne.

(171)

Følgelig blev Tronox Brazils SA&G-omkostninger, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, justeret fra 5,9 % til 4,24 %.

(172)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 243-246 i forordningen om midlertidig told.

(173)

Som svar på LB's bemærkninger accepterede Kommissionen en påstand om at ændre grundlaget for at foretage justeringer af SA&G-omkostninger og af fortjenesten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, for den britiske forhandler (»BEL UK«), når virksomheden påtager sig omkostninger, som normalt afholdes af en importør.

(174)

Kommissionen minder om, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som der mindes om nedenfor, blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der angiveligt beviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(175)

Som forklaret i betragtning 239-242 i forordningen om midlertidig told blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Som forklaret i betragtning 170-171 og i betragtning af de positive beviser for, at den SG&A-omkostningssats, der blev anvendt til at fastsætte et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger ab fabrik, indeholdt elementer, der ikke tilhører det pågældende handelsled, blev SA&G-satsen justeret for de relevante elementer. Det blev ikke skønnet nødvendigt at foretage andre justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(176)

Kommissionen fandt ingen grunde til at foretage justeringer af den normale værdi (bortset fra justeringen for moms, som er forklaret i betragtning 249 i forordningen om midlertidig told), og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(177)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, oplagringsomkostninger, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger samt for told. Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: provisioner, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(178)

Med hensyn til justeringen for provisioner i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), hævdede LB, at en nedjustering af LB HK's eksportpris (ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen) og en dobbelt nedjustering af eksportprisen for den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Det Forenede Kongerige (»BEL UK«) (også ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder) er uretmæssig og under alle omstændigheder uforholdsmæssigt høj.

(179)

LB gjorde detaljeret gældende, at Kommissionen skal påvise, at de foretagne justeringer er nødvendige for at gøre den normale værdi og eksportprisen sammenlignelige (der henvistes i denne forbindelse til et fradrag af visse SA&G-omkostninger for de forretningsmæssigt forbundne forhandlere, som ikke fratrækkes den normale værdi). Ifølge LB forklarede Kommissionen ikke, hvorfor det at påtage sig ansvaret for salgsprocessen, kommercielle risici eller modtage en avance som fastsat i forordningen om midlertidig told gør LB-forhandlernes funktioner sammenlignelige med dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte LB, at Kommissionen ikke undersøgte, om LB-forhandlerne udgør en enkelt økonomisk enhed sammen med de kinesiske produktionsenheder, eller om de er interne eksportafdelinger.

(180)

For det første er justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), berettiget, jf. betragtning 252 i forordningen om midlertidig told, da forhandlerne bærer ansvaret for salgsprocessen og de dermed forbundne kommercielle risici og modtog en avance for salget.

(181)

Det fremgår af de oplysninger, som LB har fremlagt, og som Kommissionen har kontrolleret, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere udfører funktioner, der svarer til dem, der udøves af en agent, der arbejder på provisionsbasis. LB medgiver endda selv, at virksomhedens forretningsmæssigt forbundne forhandlere udfører eksportsalgsfunktioner. De markedsfører varerne, udarbejder kontrakter, står for valutaveksling og risikostyring, sørger for kontakter med eksisterende og potentielle kunder, tilrettelægger logistik, forvalter juridisk dokumentation, anmoder om og modtager ordrer og forhandler om salget, udsteder fakturaer og påtager sig tilsvarende kommercielle risici. LB medgav selv, at dens forretningsmæssigt forbundne forhandlere udfører eksportsalgsfunktioner. Til gengæld for udførelsen af disse funktioner modtog begge forhandlere en avance. LB forklarede ikke, hvorfor disse funktioner ikke ville svare til dem, der varetages af en agent, der arbejder på provisionsbasis. I modsætning til, hvad LB hævdede efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, fremlagde Kommissionen derfor samstemmende indicier for, at LB-forhandlerne udførte funktioner, der kunne sammenlignes med de funktioner, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis. Desuden viser ovenstående vurdering, at Kommissionen ikke betragter LB-forhandlerne som én økonomisk enhed sammen med produktionsenhederne. Under alle omstændigheder har LB ikke fremlagt beviser til støtte for en sådan påstand og har heller ikke forud for vedtagelsen af de midlertidige foranstaltninger formelt anmodet om, at LB-forhandlerne skulle behandles som én økonomisk enhed. Kommissionen mindede om, at bevisbyrden, når EU-institutionerne har fremlagt samstemmende indicier for at fastslå, at en forhandler, der er tilknyttet en producent, udøver funktioner, der kan sammenlignes med en agent, der arbejder på provisionsbasis, påhviler det med hensyn til bevisbyrden den pågældende forhandler eller producent at føre bevis for, at en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke er berettiget . Det påhviler med andre ord LB at gøre gældende og dokumentere, at de udgør en enkelt økonomisk enhed. LB undlod at gøre dette.

(182)

I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis omfatter grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke kun handelsagenturforhold i snæver forstand. Tværtimod er der også fastsat en justering i henhold til nævnte bestemmelse for så vidt angår den modtagne avance, selv om parterne ikke handler på grundlag af et principal-agent-forhold, men opnår det samme resultat ved at handle som sælger og køber (hvilket er tilfældet i den foreliggende sag). LB's producerende enheder og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere fungerer som sælger og køber. Forhandlerne køber den pågældende vare og videresælger den derefter med en avance. En sådan avance anerkendes udtrykkeligt i artikel 2, stk. 10, litra i), i grundforordningen som en form for »provision«. Denne overdragelse af ejendomsretten til de forretningsmæssigt forbundne forhandlere indebærer nødvendigvis overførsel af kommercielle risici, men den udelukker dog ikke anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(183)

Med henvisning til den teoretiske fortjeneste på 6,89 %, der genereres af ikke forretningsmæssigt forbundne importører for et andet kemisk produkt (PVA), og som anvendes i denne undersøgelse til at fastsætte en pålidelig eksportpris (se betragtning 246 og 252 i forordningen om midlertidig told), hævdede LB efter den foreløbige og endelige fremlæggelse af oplysninger, at LB HK ikke udfører funktioner, der er typiske for en importør. LB mener derfor ikke, at en importørs benchmark afspejler den fortjenstmargen, som LB HK kan forventes at opnå. Ifølge LB kan der højst foretages en justering for LB HK's faktiske fortjeneste ved LB HK's deltagelse i salget til Unionen.

(184)

Akzo Nobel fremførte ligeledes, at den fratrukne fortjenstmargen på 6,89 % pr. handelsenhed er alt for høj og bør begrænses til et samlet beløb på 6,89 %, uanset hvor mange forhandlere der er involveret, eller i det mindste bør Kommissionen anvende den fortjenstmargen på 5 %, der tidligere blev anvendt i Kommissionens forordninger fra 2007 og 2014 og vedrørende den kemiske industri .

(185)

For det første giver grundforordningens artikel 2, stk. 9, Kommissionen mulighed for at vælge mellem at anvende den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjenstmargen og at anvende en teoretisk fortjenstmargen, idet den eneste betingelse er, at margenen skal være rimelig. Ved at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt med artikel 2, stk. 10, litra i), blev det anset for hensigtsmæssigt at anvende en rimelig fortjenstmargen som grundlag for fradrag i henhold til nævnte bestemmelse for at undgå eventuelle fordrejende virkninger, der måtte opstå som følge af interne ordninger mellem den eksporterende producent og de forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(186)

LB bestrider ikke, at både LB HK og BEL UK: i) optræder som forhandlere, ii) påtager sig ansvaret for relevante omkostninger som sådan, iii) modtager en avance på grundlag af de funktioner, de udfører, og iv) genererer fortjeneste. Det er også ubestridt, at begge forhandlere er forretningsmæssigt forbundet med producenten. I overensstemmelse med sin faste praksis, som blev bekræftet af Retten , anvendte Kommissionen derfor grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt og anvendte SA&G-omkostningerne og en teoretisk fortjenstmargen baseret på den fortjeneste, som en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler/importør opnåede.

(187)

Hvad angår kvantificeringen af justeringen, er det afgørende element, hvilken indvirkning den forretningsmæssigt forbundne forhandlers rolle har på eksportprisen. Spørgsmålet er, hvad den faktiske eksportpris ville være, baseret på et armslængdeforhold mellem eksportøren og forhandleren . Det er ubestridt, at både LB HK og BEL UK optrådte som forhandlere for LB. Følgelig er fortjenstmargenen for en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler/importør et rimeligt benchmark for justeringerne. Hvis LB HK og BEL UK havde været uafhængige af LB, og transaktionerne mellem dem og LB havde været på armslængdevilkår, er det med andre ord rimeligt at antage, at de ud over at dække deres SA&G-omkostninger ville have opkrævet LB et beløb svarende til den teoretiske fortjeneste, som en forhandler/importør, der er aktiv i denne branche, ville forvente at generere. LB forklarede ikke, hvorfor dette ikke ville være tilfældet for LB HK, så meget desto mere som LB ikke bestrider, at LB HK optræder som forhandler, modtager en godtgørelse for dette i form af en avance og genererer fortjeneste. Anvendelsen af LB HK's faktiske fortjeneste, som LB har argumenteret for, er uhensigtsmæssig på grund af forholdet mellem producenten og forhandleren, som påvirker denne fortjeneste. Desuden vedrører den anvendte fortjenstmargen en forholdsvis ny undersøgelse, og ikke oplysninger, der er forældede og stammer fra 2014 eller endda 2007 (som antydet af Akzo Nobel). Endvidere er der intet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), der er til hinder for, at Kommissionen foretager successive justeringer, hvis der er tale om successive forhandlere, hvis inddragelse ville have påvirket eksportprisen tilsvarende, hvis den havde været baseret på armslængdetransaktioner. Det er derfor nødvendigt at foretage justeringer for at fjerne faktorer, der påvirker prissammenligneligheden mellem den normale værdi og eksportprisen. Derfor måtte LB's og Akzo Nobels argument afvises.

(188)

Som svar på både den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LB, at der for BEL UK's deltagelse i salget til Unionen burde anvendes et andet grundlag end en ikke forretningsmæssigt forbundet importørs fortjenstmargen, der blev fastsat i PVA-undersøgelsen (6,89 %). LB hævdede nemlig, at justeringen for BEL UK's »rimelige fortjeneste« for salg til Unionen bør baseres på den medianfortjenstmargen, som en professionel tredjepartsvirksomhed har fastsat i en benchmarkingundersøgelse, der analyserer fortjenstmargenerne over flere år for flere virksomheder, der udfører samme funktioner som BEL UK. Ifølge LB's bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger er det afgørende element, hvilke funktioner der udføres, og ikke hvilke varer der sælges. LB hævdede endvidere, at Kommissionens manglende sammenligning af BEL's aktiviteter med PVA-importørens aktiviteter og det forhold, at der kun blev anvendt data fra en enkelt kilde, som var mere end 4 år gamle, gjorde Kommissionens benchmark urimelig.

(189)

Som anført i betragtning 185 har Kommissionen, når den foretager justeringer i henhold til henholdsvis grundforordningens artikel 2, stk. 9, og artikel 2, stk. 10, litra i), vide skønsbeføjelser til at vælge den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjenstmargen og en teoretisk fortjenstmargen, idet den eneste betingelse er, at margenen skal være rimelig for en forhandler/importør, der handler med den pågældende vare eller lignende varer. Desuden er det Kommissionens faste praksis at anvende en fortjenstmargen baseret på en ikke forretningsmæssigt forbundet importørs fortjeneste, det være sig i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, eller artikel 2, stk. 10, litra i). Selv om de funktioner, der udføres (dvs. importvirksomhed), er et centralt element i valget af en referenceværdi for en rimelig fortjeneste, er det lige så vigtigt for Kommissionen at identificere importører, der er aktive inden for samme industri (eller endda den samme vare). Desuden blev oplysningerne om fortjeneste for de ikke forretningsmæssigt forbundne PVA-importører, der indgik i stikprøven, fremlagt som led i en handelsbeskyttelsesundersøgelse og blev behørigt kontrolleret og efterprøvet af Kommissionen. Selv om oplysningerne om den anvendte fortjeneste er 4 år gamle, gør dette ikke benchmarket urimeligt. Under alle omstændigheder undlod LB at forklare, hvorfor det ville være tilfældet. Det dokument, som LB Group henviser til, er en intern rapport, der specifikt er udarbejdet for LB, og som også omfatter virksomheder fra andre sektorer end den kemiske sektor, og som desuden omfatter virksomheder med negativ fortjeneste, hvilket alt sammen undergraver det rimelighedsprincip, som Kommissionen anvender ved valget af den teoretiske fortjeneste. Samtidig med at LB forsøgte at reducere fortjenstmargenen og dermed sin dumpingmargen, forklarede virksomheden på intet tidspunkt på en velunderbygget måde, hvorfor den fortjenstmargen, der blev konstateret i en nylig undersøgelse, og som faktisk blev genereret af en forhandler af kemiske produkter, skulle anses for urimelig. LB Group's påstand blev derfor afvist.

(190)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LB, at før Kommissionen kan justere avancen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), er den forpligtet til at påvise, at avancen påvirkes (dvs. ikke er på armslængdevilkår) af forholdet mellem på den ene side LB-forhandlerne og på den anden side LB-produktionsenhederne. Dertil kommer, at enhver justering af avancen ifølge LB skal tilpasses de funktioner, der udføres af disse enheder, og derfor være knyttet til de udgifter, som de har afholdt. LB hævdede endvidere med henvisning til den metode, der anvendes i OECD's retningslinjer for koncerninterne afregningspriser, at LB's og BEL's avance er på armslængdevilkår.

(191)

Som anført i betragtning 187 påvirkes LB-forhandlernes faktiske fortjeneste af forholdet til LB's producerende enheder. Som bekræftet i Çolakoğlu-dommen skal det princip, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9, som fastsætter, at »viser det sig, at der ikke kan fæstes lid til eksportprisen på grund af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart, kan eksportprisen beregnes på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresælges til en uafhængig køber«, også skal kunne anvendes ved beregningen af størrelsen af den provision, der skal fratrækkes eksportprisen, for ikke at fratage grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), dens effektive virkning . Den faktiske fortjeneste afspejler således ikke det korrekte vederlag for den tjeneste, der udføres på armslængdevilkår. Der henvises endvidere til Kommissionens vurdering i betragtning 185-189. For så vidt angår sammenhængen mellem antallet af udførte funktioner og den justering, der skal foretages for avancen, er grundforordningen ikke til hinder for, at Kommissionen anvender den samme justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for forhandlere, der udfører tjenesteydelser i forskelligt omfang. LB-forhandlerne behøver ikke at udføre de samme funktioner eller samme type funktioner. Den omstændighed, at LB HK's rolle i visse tilfælde (f.eks. ved videresalg til BEL snarere end direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder) er mere begrænset, betyder ikke, at der ikke kan anvendes den samme teoretiske fortjeneste for både LB HK og BEL, forudsat at begge forhandlere udfører funktioner, der svarer til dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis (hvilket er tilfældet). Endelig skal det bemærkes, at Kommissionens vurdering i denne sag ikke er baseret på OECD-retningslinjer, der anvendes til skattemæssige formål, snarere end til handelsbeskyttelsesundersøgelser. Påstanden blev derfor afvist.

(192)

Med hensyn til momsjusteringen ved beregningen af den normale værdi hævdede LB, at Kommissionen havde udeladt retsgrundlaget for justeringen og ikke havde fremlagt dokumentation for eller en forklaring for, hvorfor det var nødvendigt at sikre prisernes sammenlignelighed. LB gentog efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for den foretagne justering. Som det fremgår af forordningen om midlertidig told, nemlig afsnit 3.6, foretages momsjusteringen for det første i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10 (nærmere bestemt artikel 2, stk. 10, litra k)). Kommissionen uddybede yderligere justeringen og fremlagde sin begrundelse i afsnit 4.3.6 i bilag 2 (med overskriften »Dumpingberegninger og oplysninger om den anvendte metode«) i forhåndsfremlæggelsesdokumentet. Justeringen foretages for en forskel i momsrefusion mellem hjemmemarkedssalget og eksportsalget (der er indført en nulrefusion af den moms, der skal betales på eksportsalget). LB's påstand blev derfor afvist.

(193)

Som anført i betragtning 164, 171 og 173 reviderede Kommissionen dumpingmargenerne som følge af påstande fra interesserede parter.

(194)

Klageren fremførte efter forordningen om midlertidig told, at den lavere foreløbige dumpingmargen for Anhui Gold Star viste, at Anhui solgte TiO2 til betydeligt højere priser på hjemmemarkedet end LB.

(195)

Det skal bemærkes, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, finder anvendelse i dette tilfælde, og at den tilsvarende normale værdi for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke beregnes med henvisning til priserne på hjemmemarkedet i Kina, men snarere på grundlag af genanskaffelsesomkostninger i et repræsentativt land (i dette tilfælde Brasilien), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(196)

Klageren satte desuden spørgsmålstegn ved, om alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder var involveret i undersøgelsen, og om forholdet mellem virksomhederne kunne have haft en indvirkning på beregningen af dumpingmargenen.

(197)

Det er Kommissionens faste praksis at tage hensyn til og behørigt afspejle omkostningsstrukturen for de enkelte eksporterende virksomheder i stikprøven i forbindelse med fastsættelsen af grundlaget for den normale værdi, herunder om og i hvilket omfang råmaterialer købes fra tredjeparter eller forretningsmæssigt forbundne parter eller fremstilles internt, eller hvilke input der anvendes til fremstilling af den pågældende vare.

(198)

Endelig anmodede klageren om en afklaring af, om den told, der er fastsat for Anhui Gold Star Group, vil blive udvidet til at omfatte andre TiO 2-producenter i den overordnede CNNC Group, som Anhui tilhører. Som anført i betragtning 199 i denne forordning fastsættes den individuelle told på 11,4 % for de to eksporterende producenter i Anhui Gold Star Group (som faktisk er en del af en større gruppe ejet af CNNC HUA YUAN TITANIUM DIOXIDE CO., LTD), nemlig Anhui Gold Star Titanium Dioxide (Group) Co., Ltd. og ANHUI GOLD STAR TITANIUM DIOXIDE TRADING COMPANY LIMITED, og den omfatter ikke andre eksporterende producenter, forretningsmæssigt forbundne eller ej med de nævnte virksomheder i Anhui Gold Star Group.

(199)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Endelig dumpingmargen LB Group: — LB GROUP CO., LTD. — HENAN BILLIONS ADVANCED MATERIAL CO., LTD. — LB LUFENG TITANIUM INDUSTRY CO., LTD. — LB SICHUAN TITANIUM INDUSTRY CO., LTD. — LB XIANGYANG TITANIUM INDUSTRY CO., LTD. 32,3 % Anhui Gold Star Group: — Anhui Gold Star Titanium Dioxide (Group) Co., Ltd. — ANHUI GOLD STAR TITANIUM DIOXIDE TRADING COMPANY LIMITED 11,4 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 28,4 % Alle andre virksomheder 32,3 %

(200)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 261 og 262 i forordningen om midlertidig told.

(201)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 263-268 i forordningen om midlertidig told.

(202)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 266-272 i forordningen om midlertidig told.

(203)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 273-275 i forordningen om midlertidig told.

(204)

CNCIA anfægtede Kommissionens konklusioner om, at det fald i importmængderne, der blev konstateret i 2021, skyldtes ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med international søtransport, og hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde beviser i denne forbindelse. CNCIA gentog denne påstand i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger og tilføjede, at importmængderne fra Kina til Unionen i nogle nylige undersøgelser steg kraftigt i 2021, og at EU-erhvervsgrenens eksportmængder også steg i 2021.

(205)

Kommissionen mindede om, at 2021 blev påvirket af omfattende forstyrrelser i de internationale forsyningskæder på grund af havnelukninger og en efterfølgende mangel på skibscontainere, hvilket også medførte, at omkostningerne ved søtransport steg i hidtil uset omfang til 2022, mens der sås et fald i importmængden for mange varer.

(206)

Kommissionen er allerede nået frem til sådanne konklusioner i nyere sager , mens klageren og Siegwerk også gav udtryk for samme holdning i denne sag. På den anden side gav CNCIA ingen alternativ forklaring på dette fald i importmængden sammenlignet med alle de andre år, hvor mængden har været konstant stigende.

(207)

Kommissionen afviste derfor denne påstand og bekræftede sine konklusioner i betragtning 276 og 277 i forordningen om midlertidig told.

(208)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 278-281 i forordningen om midlertidig told.

(209)

AkzoNobel anførte i sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told, at det i forordningen om midlertidig told er uklart, om Kommissionen fulgte Domstolens retspraksis, der forudsætter, at Kommissionen beregner underbud og målprisunderbud i samme handelsled .

(210)

Kommissionen henviste i den forbindelse til betragtning 283 i forordningen om midlertidig told, hvor den præciserede, at beregningerne blev foretaget på samme handelsled, hvilket blev forklaret i betragtning 247, 248 og 249 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen foretog også et alternativt sæt beregninger uden justering af SA&G-omkostninger og fortjeneste for eksporterende producenter i henhold til artikel 2, stk. 9, og disse viste også betydelige underbuds- og målprisunderbudsmargener.

(211)

Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i betragtning 282 og 283 i forordningen om midlertidig told.

(212)

AkzoNobel var endvidere uenig i Kommissionens konklusioner om prisfald og pristryk og hævdede, at Kommissionen burde fastslå, at der ikke er tale om prisfald eller pristryk.

(213)

AkzoNobel hævdede først, at Kommissionen konkluderede, at der kun var tale om pristryk, »fordi priserne faldt med 4 % fra 2022 til [undersøgelsesperioden]«, mens Kommissionen »så bort fra, at priserne steg med 35 % fra 2020 til 2022 og med 31 % fra 2020 til [undersøgelsesperioden]«.

(214)

For det andet er AkzoNobel af den opfattelse, at den omstændighed, at klagen ikke vedrørte pristryk, rejser tvivl om Kommissionens konklusion om, at der var tale om pristryk.

(215)

Endelig hævdede AkzoNobel, at Kommissionen under alle omstændigheder undlod at vurdere den forklarende faktor af importen fra Kina for ethvert pristryk, hvilket kræves i henhold til WTO-reglerne .

(216)

Kommissionen fandt, at AkzoNobels ovennævnte påstande var ubegrundede.

(217)

For det første, blot fordi klagen ikke vedrørte pristryk, betyder dette ikke, at et sådant pristryk ikke fandt sted. Som forklaret i betragtning 316 sammenholdt med betragtning 308 og 285 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at der var pristryk i den betragtede periode på grund af overlapningen mellem flere faktorer: a) Importen fra Kina blev konsekvent prissat lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og den steg i mængde hvert år i den betragtede periode (undtagelsen til begge forhold er 2021, hvor forsendelsesomkostningerne steg, og importmængden faldt), hvilket faldt tidsmæssigt sammen med b) en stigning i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger hvert år i den betragtede periode, og c) EU-erhvervsgrenens salgspriser steg ikke i samme tempo og kunne derfor ikke fuldt ud udligne disse omkostningsstigninger.

(218)

Kommissionen konstaterede således, at der forekom pristryk, og vurderede årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og pristrykket.

(219)

For det andet konkluderede Kommissionen i modsætning til AkzoNobels påstande ikke, at der kun forekom et pristryk i undersøgelsesperioden, fordi EU-erhvervsgrenens priser faldt mellem 2022 og undersøgelsesperioden.

(220)

Som anført i betragtning 316 og betragtning 286, 308 og 309 i forordningen om midlertidig told og i lyset af de faktorer, der er nævnt i betragtning 217, konkluderede Kommissionen, at der var et pristryk, fordi: a) mens prisen på importen fra Kina steg hvert år i den betragtede periode, faldt priserne på importen fra Kina pludselig i undersøgelsesperioden, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke sine priser for i hvert fald at opretholde en vis markedsandel, hvorimod b) importen fra Kina vandt markedsandele.

(221)

Kommissionen afviste derfor AkzoNobels påstande som ubegrundede og bekræftede betragtning 284-286 i forordningen om midlertidig told.

(222)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 287-291 i forordningen om midlertidig told.

(223)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 292-296 i forordningen om midlertidig told.

(224)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 297-299 i forordningen om midlertidig told.

(225)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 300 i forordningen om midlertidig told.

(226)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 301-303 i forordningen om midlertidig told.

(227)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 304 og 305 i forordningen om midlertidig told.

(228)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 306 og 307 i forordningen om midlertidig told. Efter at have behandlet AkzoNobels bemærkninger om pristryk i afsnit 4.4.2 bekræftede Kommissionen betragtning 308 og 309 i forordningen om midlertidig told.

(229)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 310 og 311 i forordningen om midlertidig told.

(230)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 312 og 313 i forordningen om midlertidig told.

(231)

Kommissionen korrigerede en skrivefejl i oplysningerne i tabel 11 i forordningen om midlertidig told vedrørende EU-erhvervsgrenens likviditet i UP. Likviditeten i undersøgelsesperioden var faktisk på minus 42,3 mio. EUR i stedet for minus 4,3 mio. EUR. De indekserede tal, der viser udviklingen i likviditeten i den betragtede periode, var imidlertid nøjagtige i tabel 11 i forordningen om midlertidig told.

(232)

Det korrigerede likviditetstal fremgår af nedenstående tabel. Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) 7,9 % 9,8 % 5,1 % –11,7 % Indeks 100 125 65 - 148 Likviditet (EUR) 92 461 606 124 892 941 3 767 112 -42 293 138 Indeks 100 135 4 -46 Investeringer (EUR) 37 870 922 36 314 534 39 542 712 43 030 210 Indeks 100 96 104 114 Investeringsafkast 53 % 41 % 2 % -67 % Indeks 100 79 5 - 127 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(233)

Denne skrivefejl påvirker ikke konklusionerne i afsnit 4.5.3.4 i forordningen om midlertidig told.

(234)

Efter ovenstående ændring af tabel 11 bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 314-322 i forordningen om midlertidig told.

(235)

CNCIA hævdede i sine bemærkninger, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, og at skadesindikatorerne i forordningen om midlertidig told ikke gav et negativt billede af EU-erhvervsgrenen. CNCIA gentog denne påstand i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(236)

I den forbindelse hævdede CNCIA, at EU-erhvervsgrenen på trods af faldet i visse skadesindikatorer som f.eks. produktion var i stand til at fastholde sin stærke position på EU-markedet og kun mistede nogle få procentpoint i markedsandel.

(237)

CNCIA hævdede også, at faldet i EU-producenternes rentabilitet i UP kun var midlertidigt, da det skyldtes den kraftige stigning i produktionsomkostningerne kombineret med et kraftigt fald i efterspørgslen, hvilket forhindrede EU-erhvervsgrenen i at vælte sine øgede omkostninger over på forbrugerne.

(238)

CNCIA pegede også på nogle af skadesindikatorerne og analyserede dem separat og hævdede, at faldet enten var begrænset eller skyldtes andre faktorer end importen fra Kina.

(239)

Kommissionen minder om, at den analyserede alle skadesindikatorer separat og som helhed i sin skadesanalyse. Kommissionen konstaterede navnlig et prisunderbud på mellem 14 % og 15,3 %, jf. betragtning 283 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen konstaterede også, at de kinesiske hjemtagelsespriser endda var lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger i både 2020 og undersøgelsesperioden (jf. betragtning 342 i forordningen om midlertidig told).

(240)

Desuden viste alle de vigtigste skadesindikatorer en negativ tendens: Fortjenesten, likviditeten og investeringsafkastet styrtdykkede i UP. I den betragtede periode faldt produktionsmængden med 31 %, salgsmængden faldt med 25 %, og markedsandelen, beskæftigelsen og produktiviteten faldt også. På baggrund af den analyse, der blev gennemført og beskrevet i forordningen om midlertidig told, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(241)

Ingen af CNCIA's argumenter rejste tvivl om ovenstående konklusion. Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i betragtning 323-337 i forordningen om midlertidig told.

(242)

Interesserede parter hævdede, at det ikke var muligt at drage en gyldig konklusion om årsagssammenhængen mellem den påståede dumpingimport af TiO2 fra Kina og den skade, der var forvoldt EU-erhvervsgrenen, fordi flere faktorer, som ikke afspejler den normale markedssituation, påvirkede undersøgelsesperioden og den betragtede periode.

(243)

For det første gjorde Siegwerk i denne forbindelse gældende, at Kina i høj grad reducerede sin samlede eksport under covid-19-pandemien, og at den stigning i importen af kinesisk TiO2, der blev konstateret efter pandemiens afslutning, faktisk udgjorde en normalisering af handelsmængderne. For det andet lå efterspørgslen i Unionen over gennemsnittet under pandemien. For det tredje hævdede Siegwerk, at EU-producenterne som følge af de to foregående faktorer befandt sig i en »monopollignende situation« og var i stand til at opnå ekstraordinær fortjeneste under pandemien.

(244)

Kommissionen bemærkede, at den behandlede disse elementer i sin analyse af skadesindikatorerne og årsagssammenhængen i forordningen om midlertidig told.

(245)

I afsnit 4.4.1, betragtning 276, i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at der i 2021 faktisk var et fald i importmængden fra Kina. Kommissionen konkluderede, at dette skyldtes generelle forstyrrelser i søtransporten fra Kina, som gjorde sig gældende i det pågældende år som følge af covid-19-pandemien.

(246)

Kommissionen konkluderede ligeledes i betragtning 271 i forordningen om midlertidig told, at efterspørgslen lå over gennemsnittet i 2020 og 2021.

(247)

Kommissionen mindede om, at EU-erhvervsgrenen netop på grund af disse to faktorer set under ét formåede midlertidigt at øge sin markedsandel og rentabilitet i 2021, mens kinesiske importmængder og markedsandele begge faldt i det pågældende år .

(248)

Kommissionen fastslog således i forordningen om midlertidig told i forbindelse med den overordnede analyse af alle skadesindikatorer samlet set, at disse to elementer ikke ugyldiggør konklusionerne om skade og årsagssammenhæng. Kommissionen afviste derfor ovennævnte påstande.

(249)

CNCIA bemærkede også, at priserne på importen fra Kina i 2022 kun var 1,5 % lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser, hvilket ikke kan betragtes som »betydeligt prisunderbud«. På den anden side var priserne på importen fra Mexico 65 % lavere i samme år.

(250)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at en simpel prissammenligning ikke kan betragtes som underbud, da den ikke tager højde for varetyper. Kommissionen bemærkede, at selv hvis en prisforskel på 1,5 % i 2022 ikke kunne betragtes som et betydeligt prisunderbud (hvilket ikke er tilfældet), var prisforskellen meget højere i andre år: 6,4 % i 2020 og 24,2 % i undersøgelsesperioden. Der var derfor en betydelig prisforskel i den betragtede periode.

(251)

Flere parter anfægtede Kommissionens analyse af årsagssammenhængen efter forordningen om midlertidig told.

(252)

CNCIA hævdede, at importen fra Kina ikke var årsagen til EU-erhvervsgrenens situation, og hævdede, at Kommissionen ikke undersøgte de andre faktorer, der påvirkede EU-erhvervsgrenen: import fra tredjelande, stigende produktionsomkostninger, faldende efterspørgsel og konkurrence inden for EU-erhvervsgrenen.

(253)

Andre interesserede parter påstod ligeledes, at et fald i efterspørgslen sammen med de stigende produktionsomkostninger er årsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(254)

Felix, Munksjö og AkzoNobel hævdede, at Kommissionen anlagde et åbenlyst urigtigt skøn ved ikke at anerkende konjunkturfølsomhed på TiO2-markedet som en årsag til EU-erhvervsgrenens skade.

(255)

Siegwerk opregnede desuden andre faktorer, der påvirkede markedet fra udgangen af 2023 og fremefter. Da disse fandt sted efter undersøgelsesperioden, er de ikke relevante for Kommissionens bagudskuende analyse. Samtidig var de ikke af en sådan art, at det ville være åbenlyst uhensigtsmæssigt at indføre antidumpingtold. De vedrører hovedsagelig udviklingen i efterspørgslen på markedet, som Kommissionen vurderede i afsnit 5.2.1.

(256)

AkzoNobel hævdede desuden, at klagerens investeringsbeslutninger faktisk forårsagede en negativ rentabilitet. AkzoNobel pegede på investerings- og likviditetstallene i undersøgelsesperioden og konkluderede, at investeringen på 10 mio. EUR fordelt over 2022 og undersøgelsesperioden var direkte ansvarlig for den negative likviditet på –4,3 mio. EUR i undersøgelsesperioden.

(257)

Som Kommissionen forklarede i betragtning 231 og 232, var det negative likviditetstal på –4,3 mio. i undersøgelsesperioden imidlertid en skrivefejl i forordningen om midlertidig told. Det faktiske fald i likviditeten var langt mere markant, nemlig på 50 procentpoint, og EU-erhvervsgrenens likviditet var –42,3 mio. EUR, jf. den korrigerede tabel 11 ovenfor.

(258)

Dette fald i likviditeten kan således ikke udelukkende tilskrives førnævnte investering.

(259)

Kommissionen behandlede de øvrige bemærkninger, der er beskrevet i betragtning 252-254, i de relevante underafsnit herunder.

(260)

En række interesserede parter fremsatte bemærkninger til Kommissionens konklusioner i betragtning 349-358 i forordningen om midlertidig told. Felix og Munksjö hævdede, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til konjunkturfølsomheden, som var en af de afgørende egenskaber ved TiO2-markedet, og dermed tilsidesatte sin forpligtelse i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7.

(261)

Selv om brugerne anerkender, at konjunkturfølsomheden ikke udelukkende gælder TiO2-markedet, hævder de, at der her er tale om markedets afgørende kendetegn, som påvirker dynamikken på dette marked (prisfastsættelse og tilgængelighed af TiO2 og forskellige parters forhandlingsposition) og dermed har en indvirkning på EU-producenternes resultater. En eventuel nedgang i de finansielle resultater i perioder med lavere efterspørgsel kan genoprettes i perioder med markedsvækst.

(262)

AkzoNobel fremsatte lignende bemærkninger. De hævdede, at Kommissionens konklusioner om, at »konjunkturfølsomhed ikke er unikt for TiO2-markedet og derfor ikke »fortjener særlig opmærksomhed« , og at det ikke er muligt at »tegne et mønster, der med sikkerhed viser, hvornår et opsving eller en afmatning vil finde sted« , for at konkludere, at »der med sikkerhed ville ske en nedgang i 2023«, ikke er en gyldig grund til at afvise påstanden om, at EU-producenternes skade skyldtes konjunkturcyklussens lave del.

(263)

AkzoNobel fremførte, at selv om konjunkturfølsomhed rent faktisk ikke var specifikt for TiO 2-industrien, var den en kendt faktor i industrien, og Kommissionen var forpligtet til at vurdere, i hvilket omfang den forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Det er irrelevant, at man ikke præcist kan forudsige, hvornår der vil ske en afmatning, men som Kommissionen selv konkluderede, efter den »store stigning i efterspørgslen« i 2020 og 2021, »ville et eventuelt efterfølgende fald i forbruget naturligvis også være udtalt«.

(264)

AkzoNobel understregede, at dette bekræftede, at EU-erhvervsgrenens resultater fulgte et mønster med konjunkturudsving. Den valgte betragtede periode og undersøgelsesperioden ville således have udvist negative tendenser, selv uden import. AkzoNobel gentog, at klageren havde valgt undersøgelsesperioden med dette for øje, således at den ville falde sammen med lavpunktet af en konjunkturcyklus.

(265)

Med henvisning til markedets cykliske karakter og markedsinformationsprognoserne hævede mange parter i det væsentlige, at EU-erhvervsgrenen nødvendigvis ville præstere dårlige resultater i undersøgelsesperioden, og at EU-erhvervsgrenen derfor ikke havde lidt skade som følge af importen fra Kina.

(266)

Klageren anfægtede disse påstande. Selv om de anerkendte eksistensen af konjunkturfølsomhed, påpegede de, at importmængderne fra Kina og de tilsvarende markedsandele er steget konstant over tid og begyndte at stige betydeligt i 2017.

(267)

Klageren konkluderede derfor, at virkningen af konjunkturudsving var ubetydelig, da importen fra Kina til Unionen på trods af konjunkturudviklingen fortsatte med at stige, både i den foregående periode med nedgang i efterspørgslen i 2017-2018 og i undersøgelsesperioden.

(268)

Kommissionen bemærkede, at den i detaljer analyserede, om og i hvilket omfang konjunkturfølsomhed kunne have påvirket EU-erhvervsgrenen, og konkluderede, at det på grund af alle overvejelserne i forordningen om midlertidig told ikke kan hævdes, at konjunkturudviklingen på markedet er den eneste årsag til skaden.

(269)

I sine foreløbige konklusioner anerkendte Kommissionen, at der på det globale TiO2-marked rent faktisk er tale om en konjunkturfølsomhed (se f.eks. betragtning 355 i forordningen om midlertidig told). Kommissionen bemærkede imidlertid, at konjunkturfølsomhed ikke er et specifikt fænomen for TiO2-markedet, men at mange markeder gennemgår regelmæssige cyklusser med afmatning og ekspansion i efterspørgslen . Det kunne således ikke konkluderes, at konjunkturfølsomhed i sig selv er tilstrækkeligt til at svække årsagssammenhængen.

(270)

Desuden fandt Kommissionen, at sammenlignet med de globale prognoser for adfærden på TiO2-markedet i de markedsinformationsprognoser, som de interesserede parter baserede sig på for at hævde, at konjunkturfølsomhed er den vigtigste årsag til skade for EU-erhvervsgrenen , var EU-markedet (og det globale marked) faktisk påvirket af flere ekstraordinære omstændigheder . Disse omstændigheder førte til, at EU-markedet afveg fra disse prognoser , hvilket gjorde det urealistisk, at den forventede afmatning angiveligt ville have fundet sted i 2023 på nøjagtig den måde, der ville have ført til den skade, som EU-erhvervsgrenen oplevede i undersøgelsesperioden .

(271)

I stedet påvirkede disse omstændigheder markedscyklussens udvikling i Unionen. Selv om Kommissionen anerkendte, at en afmatning nødvendigvis kunne have fundet sted, var den skade, som EU-erhvervsgrenen led, således alt for markant til blot at kunne tilskrives cyklisk adfærd, og situationen på EU-markedet måtte betragtes mere bredt end blot ud fra et perspektiv med konjunkturudsving.

(272)

Som Kommissionen erkendte i betragtning 388 i forordningen om midlertidig told, medførte afmatningen i efterspørgslen i 2022 og undersøgelsesperioden (uanset om det skyldes en forventet afmatning i konjunkturcyklussen eller ej) udfordringer for EU-erhvervsgrenens situation. Ikke desto mindre svækkede dette (både alene og sammen med andre faktorer såsom stigningen i produktionsomkostningerne) ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og skaden.

(273)

Som forklaret i betragtning 389 i forordningen om midlertidig told steg importen fra Kina i hele den betragtede periode. Selv på et marked med afmatning i 2022 og i undersøgelsesperioden, hvor importmængderne fra næsten alle andre tredjelande faldt samtidig med EU-erhvervsgrenens salgsmængder, fortsatte mængden af import fra Kina desuden med at stige og vinde markedsandele. Som allerede konkluderet i betragtning 361 i forordningen om midlertidig told kan dette ikke forventes på et vigende marked.

(274)

For at underbygge påstanden om, at skaden var forårsaget af et lavpunkt i en konjunkturcyklus, der faldt sammen med undersøgelsesperioden, og som EU-erhvervsgrenen nu var på vej ud af, fremlagde AkzoNobel offentlige globale indtjeningsrapporter fra Tronox Holdings plc (»Tronox Holdings«) og Kronos Worldwide, Inc. (»Kronos Worldwide«) fra første kvartal 2024.

(275)

Disse rapporter viser, at Kronos Worldwide indberettede en fortjeneste på 23,4 mio. USD i første kvartal 2024 og en stigning i kapacitetsudnyttelsen og salgsmængden på henholdsvis 11 procentpoint og 15 % i første kvartal 2024 sammenlignet med første kvartal 2023. Tronox Holdings' rapport viste en stigning i salgsmængden på 18 % i første kvartal 2024 i forhold til fjerde kvartal 2023, hvilket understregede de gode resultater i Europa, og en EBITDA-margen på 16,9 % på globalt plan. AkzoNobel citerede endvidere selv Tronox Holdings' rapport, hvoraf det fremgår, at en sådan stigning i efterspørgslen er et tegn på begyndelsen af en genrejsning.

(276)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at den ikke indsamler data om EU-erhvervsgrenen for perioden efter undersøgelsesperioden i forbindelse med en analyse af væsentlig skade, mens ikkeverificerede finansielle data, som omfatter andre aktiviteter end TiO2 og forretningsmæssigt forbundne virksomheder uden for Unionen, ikke kan anses for at være relevante for Kommissionens analyse.

(277)

I lyset af AkzoNobels påstande undersøgte Kommissionen imidlertid de offentligt tilgængelige finansielle rapporter for første halvår 2024 for Tronox Holdings og Kronos Worldwide på globalt plan. Kommissionen undersøgte også rapporterne for første halvår 2024 fra Grupa Azoty Zakłady Chemiczne »Police« S.A. (»Police«) og Cinkarna metalurško kemična industrija Celje, d.d. (»Cinkarna«), i betragtning af at disse EU-producenter kun driver TiO2-anlæg i Unionen og havde offentligt tilgængelige finansielle rapporter.

(278)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at selv om EBITDA-margenen for Tronox Holdings ganske vist kan have været høj i første kvartal 2024, ser Kommissionen i sin analyse i tabel 11 på indkomst før skat for at fastsætte nettofortjenstmargenen, hvilket gør EBITDA til en ukorrekt sammenligning. Hvis man selv ser på Tronox Holdings' udvikling i EBITDA-margenen år-til-år mellem 2023 og 2024, er der dog et fald i både første og andet kvartal. Dette er i modsætning til AkzoNobels påstande ikke tegn på en genrejsning i 2024 i forhold til undersøgelsesperioden.

(279)

Desuden var Tronox Holdings' indkomst før skat på 2 mio. USD i første kvartal 2024 sammenlignet med 34 mio. USD i første kvartal 2023, hvilket viser et betydeligt fald fra år til år. På den anden side steg den let i andet kvartal fra 53 mio. i andet kvartal 2023 til 55 mio. i andet kvartal 2024. Ikke desto mindre svarer dette som en procentdel af nettosalget til et overskud før skat på 0,2 % i første kvartal 2024 og 6,7 % i andet kvartal 2024 sammenlignet med 4,8 % i første kvartal 2023 og 6,7 % i andet kvartal 2023. Dette viser, at rentabiliteten i bedste fald forblev den samme for Tronox Holdings på globalt plan.

(280)

Kronos Worldwide klarede sig bedre. Halvårsregnskabet viser, at Kronos Worldwide havde en indkomst på 39,6 mio. USD før skat i første halvår 2024 sammenlignet med tab på 34,4 mio. USD i første af halvår 2023. Dette svarer til en fortjenstmargen før skat på 4 % i første halvår af 2024 sammenlignet med et tab på -4 % i første halvår af 2023.

(281)

Police indberettede derimod et tab før skat på –10,12 % af omsætningen i første halvår 2024 (endnu større tab end -5 % fra første halvår 2023), mens Cinkarna indberettede en nettofortjeneste som en procentdel af omsætningen på 7,38 % (sammenlignet med næsten samme niveau på 7,30 % året før). Ingen af disse oplysninger tyder på, at der er tale om en genrejsning, sådan som AkzoNobel har gjort gældende.

(282)

I deres finansielle rapporter rapporterede Police om en stigning i salgsmængden på 20 % og Cinkarna en stigning på 5 %. Begge disse producenter er blandt de mindre producenter i Unionen, som hver tegner sig for ca. [3-8] % af EU-produktionskapaciteten. Tronox Holdings og Kronos Global (modervirksomhederne for to af de EU-producenter, der indgik i stikprøven, bl.a. på grund af deres størrelse) hævdede, at deres samlede salgsmængde steg med henholdsvis 11 % og 15 %. Kommissionen har imidlertid ingen specifikke oplysninger om udviklingen i Tronox' og Kronos' salgsmængder i Unionen.

(283)

Kommissionen konkluderede derfor, at de foreliggende data for perioden efter undersøgelsesperioden ikke tyder på, at EU-producenterne ikke længere led skade i 2024, selv om der kunne ses en stigning i efterspørgslen på TiO2-markedet, og Kronos Worldwide klarede sig bedre på globalt plan end i undersøgelsesperioden. Desuden betyder det ikke, at indførelsen af den foreslåede antidumpingtold er åbenlyst uhensigtsmæssig .

(284)

Da afmatningen i efterspørgslen allerede er blevet behandlet i afsnit 5.2.1, bekræftede Kommissionen i lyset af disse betragtninger og i mangel af yderligere bemærkninger om det modsatte sine konklusioner i betragtning 359-365.

(285)

Siegwerk hævdede endvidere, at den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 forårsagede en kraftig stigning i energiomkostningerne i Unionen, mens den deraf følgende inflation forårsagede et fald i efterspørgslen efter TiO2. De samme faktorer førte også til en stigning i produktionsomkostningerne, hvilket gjorde TiO2 fremstillet i Unionen dyrere end TiO2 fra Kina.

(286)

Kommissionen tog hensyn til disse forhold i sin analyse af skaden og årsagssammenhængen . Kommissionen afviste således disse påstande.

(287)

CNCIA anfægtede Kommissionens konklusion i betragtning 383 i forordningen om midlertidig told om, at stigningen i produktionsomkostningerne var global og påvirkede alle markedsaktører i samme omfang, hvilket fremgår af de stigende priser på importen fra andre tredjelande end Kina.

(288)

CNCIA hævdede, at Kommissionen i sine konklusioner ikke i tilstrækkelig grad adskilte og sondrede mellem virkningen af stigende produktionsomkostninger for EU-erhvervsgrenen og virkningerne af importen fra Kina, mens Kommissionen under alle omstændigheder burde have overvejet, i hvilket omfang disse omkostningsstigninger kan have påvirket forskellige markedsaktører.

(289)

Kommissionen præciserede i den forbindelse, at den globale stigning i produktionsomkostningerne, og navnlig omkostningerne ved det vigtigste råmateriale, ilmenitmalm, ville have påvirket alle markedsaktører. Med andre ord var en sådan omkostningsstigning ikke et element, der kun gjorde sig gældende for EU-erhvervsgrenen, og den kunne derfor heller ikke svække årsagssammenhængen.

(290)

Samtidig fremlagde hverken de eksporterende producenter eller CNCIA beviser, der tyder på, at andre markedsaktører, f.eks. kinesiske eksporterende producenter, blev påvirket forskelligt.

(291)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNCIA, at Kommissionen ikke med urette konkluderede, at den konjunkturbestemte efterspørgselssituation og stigningen i produktionsomkostningerne, som var faktorer, der ikke var specifikke for TiO2-markedet, ikke svækkede årsagssammenhængen. I den forbindelse hævdede CNCIA, at en faktor ikke behøvede kun at gøre sig gældende for EU-erhvervsgrenen for at påvirke den årsagssammenhængen. Kommissionen minder om, at den foretog en detaljeret analyse af alle påstande vedrørende konjunkturfølsomheden på TiO2-markedet i betragtning 349-358 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 260-283 i nærværende forordning. Kommissionen minder om, at den foretog en detaljeret analyse af alle påstande vedrørende de stigende produktionsomkostninger i betragtning 381-384 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 285-290 i nærværende forordning. Kommissionen minder om sin konklusion i betragtning 383 om, at stigningen i produktionsomkostningerne, navnlig prisen på det vigtigste råmateriale, ilmenitmalm, var global og påvirkede alle markedsaktører og derfor ikke var specifik for EU-erhvervsgrenen. I modsætning til CNCIA's påstand kan denne konklusion imidlertid ikke fortolkes som en generel konklusion om, hvorvidt en faktor skal være specifik for EU-erhvervsgrenen for at påvirke årsagssammenhængen.

(292)

Kommissionen afviste derfor ovennævnte argumenter og bekræftede sin konklusion om, at de stigende produktionsomkostninger ikke svækkede årsagssammenhængen.

(293)

Med hensyn til Kommissionens konklusion i betragtning 366 og 367 i forordningen om midlertidig told hævdede Felix og Munksjö, at det forhold, at TiO2-produktionsanlæg i Det Forenede Kongerige ejes af Tronox og Venator, ikke betyder, at de ikke konkurrerer med andre EU-producenter.

(294)

Med hensyn til de samme betragtninger hævdede CNCIA, at hvis de britiske producenter ikke konkurrerer med EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, bør importen fra Det Forenede Kongerige til Unionen betragtes som EU-erhvervsgrenens »egenimport« og derfor medtages i EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(295)

Felix og Munksjö hævdede endvidere, at Kommissionen er forpligtet til at undersøge, om »restriktiv handelspraksis og konkurrence mellem tredjelandsproducenter og EU-producenter« kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(296)

Kommissionen præciserede, at betragtning 366-373 i forordningen om midlertidig told vedrørte analysen af, om importen fra tredjelande, herunder importen fra Det Forenede Kongerige, kunne have bidraget til EU-erhvervsgrenens skade. I den forbindelse konkluderede Kommissionen, at gennemsnitsprisen på importen fra Det Forenede Kongerige til Unionen var den højeste af al import fra tredjelande til Unionen, betydeligt højere end de kinesiske priser og endda højere end EU-salgspriserne mellem 2021 og undersøgelsesperioden og derfor ikke bidrog til EU-erhvervsgrenens skade.

(297)

For så vidt angår de argumenter, der er omhandlet i betragtning 294, bemærker Kommissionen, at begrebet »egenimport« er et ukendt begreb i grundforordningen, og at varer fremstillet i et tredjeland ikke kan anses for at være fremstillet af EU-producenterne. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at importen fra Det Forenede Kongerige burde tilføjes i EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(298)

I den forbindelse mindede Kommissionen om, at den allerede i betragtning 367 i forordningen om midlertidig told havde fastslået, at priserne på importen fra Det Forenede Kongerige var højere end priserne på importen fra Kina. I den forbindelse var priserne på importen fra Det Forenede Kongerige de højeste i forhold til al import fra tredjelande og endog højere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode, undtagen i 2020.

(299)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CNCIA sin påstand om, at importen fra Det Forenede Kongerige blev foretaget af EU-producenterne selv og burde tages i betragtning ved vurderingen af skadesindikatorerne. CNCIA gentog også sit argument om, at EU-erhvervsgrenen kan have flyttet sin produktion til deres ikke-EU-produktionsanlæg i Det Forenede Kongerige og i andre lande uden for Unionen, og at dette skift potentielt kunne påvirke skadesindikatorerne for deres EU-baserede drift og forklare faldet i produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse. CNCIA fremlagde ingen dokumentation til støtte for denne hypotese.

(300)

CNCIA anførte desuden, at Kommissionen tog hensyn til »egenimport« i undersøgelsen af batteridrevne elektriske køretøjer , hvori den skelnede mellem importen af »kinesiske mærker« og EU-producenternes import, og også i undersøgelsen vedrørende polyethylenterephthalat (PET) fra Kina , hvori den justerede EU-erhvervsgrenens markedsandel for at tage hensyn til importen foretaget af en EU-producent. CNCIA hævdede desuden, at EU-Domstolen også anerkendte relevansen af at tage hensyn til EU-erhvervsgrenens import ved definitionen af EU-erhvervsgrenen .

(301)

I den forbindelse minder Kommissionen for det første om, at den vurderede virkningerne af importen fra Det Forenede Kongerige og andre tredjelande i betragtning 367-373 i forordningen om midlertidig told og konkluderede, at den ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. For så vidt angår tidligere undersøgelser og Domstolens dom, som CNCIA henviste til, og som er nævnt i betragtning 300, stammede EU-producenternes import i disse tilfælde fra det land, der er omfattet af denne undersøgelse, og ikke fra andre tredjelande og blev taget i betragtning med henblik på at vurdere virkningen af og markedsandelen for importen fra det pågældende land. I den nuværende undersøgelse er dette ikke tilfældet, og EU-erhvervsgrenen importerer ikke TiO2 fra Kina, og der er derfor ikke behov for at skelne mellem EU-erhvervsgrenens import og resten af importen.

(302)

Med hensyn til CNCIA's hypotese om EU-erhvervsgrenens strategiske produktionsskift, hvorved de angiveligt sænkede produktionen på deres EU-anlæg og øgede produktionen i Det Forenede Kongerige for at importere disse mængder til Unionen, bemærker Kommissionen, at importmængden fra Det Forenede Kongerige til Unionen blev næsten halveret i den betragtede periode, og at den tilsvarende markedsandel også faldt, mens gennemsnitsprisen var højere end for den øvrige import, og at denne påstand derfor ikke er underbygget. I øvrigt var selve hypotesen ikke underbygget af nogen beviser.

(303)

Kommissionen fastholdt derfor sin konklusion om, at importen fra Det Forenede Kongerige ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(304)

CNCIA hævdede, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad vurderede virkningen af importen fra Mexico på EU-erhvervsgrenens situation. I den forbindelse påpegede CNCIA, at priserne på importen fra Mexico var betydeligt lavere end de kinesiske priser, bortset fra priserne i undersøgelsesperioden, og at de også var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode, og at importen fra Mexico (og fra USA) ikke mistede markedsandele i undersøgelsesperioden i forhold til 2020. CNCIA gentog de samme påstande i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger uden at fremlægge ny dokumentation for at anfægte Kommissionens konklusioner.

(305)

Kommissionen mindede om, at importmængden fra Mexico og USA faldt i løbet af den betragtede periode, jf. betragtning 369 i forordningen om midlertidig told, og den tilsvarende markedsandel forblev stabil i den betragtede periode. Det forhold, at importen fra Mexico ikke steg i mængde, og at den fastholdt sin markedsandel på 8 % på trods af de lave priser i hele den betragtede periode, hvorimod importen fra Kina steg både med hensyn til mængde og markedsandel, viser, at importen fra Mexico ikke kan svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(306)

Da der ikke forelå yderligere påstande eller beviser for det modsatte, bekræftede Kommissionen således sin konklusion i betragtning 373 i forordningen om midlertidig told om, at importen af TiO2 fra tredjelande ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(307)

CNCIA gjorde indsigelse mod Kommissionens konklusioner i betragtning 378 i forordningen om midlertidig told. CNCIA bemærkede, at Kommissionen ved at basere sig på den brasilianske undersøgelsesmyndigheds indledning af en undersøgelse, for hvilken bevistærsklen er meget lavere end for den endelige konklusion om skadevoldende dumping, hindrer de eksporterende producenters ret til forsvar.

(308)

Desuden hævdede CNCIA, at Kommissionens konklusion om, at Kinas geografiske beliggenhed tæt på Japan og Taiwan betyder, at den kinesiske eksport af TiO2 kunne have spillet en rolle i lukningen af sidstnævntes TiO2-anlæg, er logisk forkert. Geografisk nærhed mellem landene er ikke et relevant kriterium i antidumpingundersøgelser.

(309)

Kommissionen understregede, at den relevante betragtning var et sammendrag af klagerens påstande om, at de kinesiske eksporterende producenters urimelige handelspraksis på alle markeder gjorde det vanskeligt for dem også at konkurrere på eksportmarkederne; sammendraget indeholdt dog ikke en konklusion om disse påstande.

(310)

Faktisk konkluderede Kommissionen i betragtning 90 i forordningen om midlertidig told, at der som følge af den 13. og 14. femårsplan allerede blev foretaget store udvidelser i produktionskapaciteten for TiO2 mellem 2016 og 2020 med en forventet yderligere kapacitetsudvidelse, som er vanskelig at absorbere på det kinesiske hjemmemarked, og som vil tilskynde kinesiske producenter til at eksportere.

(311)

Endelig har den nuværende undersøgelse vist, at kinesiske eksporterende producenter er involveret i skadevoldende dumping i Unionen.

(312)

Selv om der ikke var tegn på, at kinesiske eksportører kunne være involveret i dumping på andre markeder, var denne vurdering af klagerens påstande under alle omstændigheder underordnet i forhold til konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke er årsagen til dens skade.

(313)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til betragtning 374-377 og 379, bekræftede Kommissionen disse betragtninger og fastholdt sin konklusion i betragtning 380 sammenholdt med ovenstående betragtninger.

(314)

CNCIA fremførte nye argumenter i den endelige fase og hævdede, at Kommissionen burde have undersøgt virkningerne af konkurrencen inden for EU-erhvervsgrenen på den skade, erhvervsgrenen kan have lidt. CNCIA henviste til de offentlige erklæringer fra EU-producenternes ledere og offentliggjorte årsrapporter, som viser, at de øvrige EU-producenter er deres vigtigste konkurrenter.

(315)

Kommissionen påpegede i denne forbindelse, at det kun er naturligt og forventeligt, at medlemmerne af EU-erhvervsgrenen ville konkurrere med hinanden på det frie marked. Denne form for konkurrence er imidlertid ikke noget, der ville have mindsket hele EU-erhvervsgrenens resultater — nogle ville opnå bedre resultater, mens andre ville have klaret sig dårligere.

(316)

Kommissionen mindede også om, at den altid undersøger en repræsentativ stikprøve af EU-producenter netop for at få en rimelig forståelse af, hvordan erhvervsgrenen som helhed klarede sig i den betragtede periode og for at udligne eventuelle afvigende værdier. Ingen af parterne gjorde indsigelse mod udtagelsen af stikprøven med den begrundelse, at den ikke ville være repræsentativ for EU-erhvervsgrenens situation.

(317)

Kommissionen afviste derfor disse påstande som ubegrundede.

(318)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CNCIA, at Kommissionen ikke havde behandlet virksomhedens påstande om manglende årsagssammenhæng. I den forbindelse gentog CNCIA sine påstande om, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, og selv om der blev konstateret væsentlig skade, skyldtes dette ikke importen af TiO2 fra Kina, men den kumulative virkning af faldet i efterspørgslen og den parallelle stigning i produktionsomkostningerne, som ville have forhindret EU-erhvervsgrenen i at øge sine priser selv uden import fra Kina. CNCIA gentog også sin henvisning til Kommissionens afgørelse vedrørende importen af visse sojaproteinprodukter med oprindelse i Kina . CNCIA gentog også sin bemærkning om, at importen fra Kina ikke forklarer pristrykket på hjemmemarkedet som krævet af WTO's appelorgan i HP-STT (Japan) .

(319)

Kommissionen vurderede disse påstande i betragtning 363 og 381-384 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til pristryk bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 284, 285 og 316 i forordningen om midlertidig told samt i betragtning 217 i nærværende forordning.

(320)

I lyset af ovenstående betragtninger og da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger om det modsatte, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 388-394 i forordningen om midlertidig told.

(321)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 398-415 i forordningen om midlertidig told.

(322)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 416-418 i forordningen om midlertidig told.

(323)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2. Den endelige told er fastsat i betragtning 541 nedenfor.

(324)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gav flere nye interesserede parter sig til kende og var imod foranstaltningerne. Som anført i betragtning 13 fremsatte ti brugere og fire brugersammenslutninger bemærkninger og modsatte sig foranstaltningerne. Der blev afholdt høringer med seks af disse brugere og to brugersammenslutninger. Der blev fremlagt flere nye beviser for, at tolden ville have en urimelig indvirkning på brugerne.

(325)

Brugere, der beskæftiger ca. 30 000 personer, gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen og modsatte sig tolden. CEPE, en sammenslutning af producenter af malinger, trykfarver og kunstnerfarver i Europa, hævdede desuden, at de medlemmer, som sammenslutningen repræsenterer, hvoraf de fleste er SMV'er, beskæftiger op til 150 000 personer.

(326)

AkzoNobel påpegede i denne forbindelse, at den omstændighed, at der er så mange interesserede parter, understreger, hvor stor en indvirkning, tolden vil have på brugerne, og at der bør lægges større vægt på deres interesser.

(327)

Kommissionen tog alle deres påstande i betragtning og vurderede dem nærmere i dette afsnit.

(328)

Siegwerk hævdede, at indførelsen af antidumpingtold ville føre til en udflytning af produktionskapaciteten hos store multinationale brugere af TiO2 til lande uden for Unionen, mens SMV'er, som ikke har en sådan fleksibilitet med hensyn til at flytte aktiver, ville blive tvunget til at lukke eller begrænse produktionen. Dette vil føre til, at EU-producenterne mister en stor del af deres kunder, hvilket i sidste ende også vil påvirke deres resultater negativt.

(329)

Selv om der kan være en sådan risiko, fandt Kommissionen, at den mere overhængende risiko som følge af pris- og mængdepresset fra dumpingimporten fra Kina i høj grad opvejede enhver potentiel risiko for EU-erhvervsgrenen sammenlignet med den potentielt faldende efterspørgsel i efterfølgende produktionsled.

(330)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev betragtning 422-424 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(331)

AAKO hævdede, at tolden på det niveau, der foreslås i forordningen om midlertidig told, ville have en enorm indvirkning på priserne på den type TiO2, de importerer, og på industrien for solfiltre, da denne type TiO2 kan koste op til otte gange mere end de mere almindelige kvaliteter.

(332)

Kommissionen behandlede virkningerne af den endelige told på AAKO og lignende importører samt deres kunder i betragtning 539.

(333)

Da ingen andre importører eller forhandlere gav sig til kende og anfægtede Kommissionens konklusioner om importørernes og forhandlernes interesser, fastholder Kommissionen sin konklusion i betragtning 426 i forordningen om midlertidig told om, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil have en negativ indvirkning på situationen for importører og forhandlere i Unionen.

(334)

En række brugere og brugersammenslutninger ud over dem, der er nævnt i betragtning 427 i forordningen om midlertidig told, gav sig til kende for at modsætte sig tolden.

(335)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende den anslåede størrelse af TiO2-markedssegmenter i efterfølgende produktionsled. Derfor bekræftes betragtning 428 i forordningen om midlertidig told.

(336)

Schulman Plastics, en EU-producent af plast og relaterede materialer, som samarbejdede med Kommissionen i undersøgelsens foreløbige fase, fremsatte ingen bemærkninger i undersøgelsens endelige fase. Med de nye, lavere genberegnede dumpingmargener (se betragtning 199) vil indvirkningen på virksomhedens anlæg, som hovedsagelig producerer MW, imidlertid være endnu mindre udtalt end anslået i forordningen om midlertidig told.

(337)

Kommissionen fastholdt således sin konklusion i betragtning 434 i forordningen om midlertidig told om, at Schulman Plastics ville være i stand til at absorbere tolden og forblive rentabel, selv om virksomheden ikke ville være i stand til at vælte omkostningsstigningerne over på kunderne.

(338)

Plastika Kritis hævdede, at indførelsen af told over for kinesisk TiO2 ville være til skade for erhvervsgrenen for MW i Unionen. Plastika Kritis hævdede, at der er over 300 producenter af MW i Unionen, hovedsagelig SMV'er, der beskæftiger i alt over 15 000 personer. Da MW er et let og billigt materiale, kan ordrer vindes eller gå tabt på nogle få cents forskel. Enhver stigning i prisen på det vigtigste råmateriale (TiO2) som følge af indførelsen af antidumpingtolden vil således gøre EU-producenterne af MW ukonkurrencedygtige i forhold til konkurrenter fra udlandet.

(339)

Som følge heraf vil store producenter af masterbatcher blive tvunget til at flytte deres produktion til lande uden for Europa, mens mindre producenter vil ophøre med at producere og i stedet blive importører. Plastika Kritis hævdede således, at MW-erhvervsgrenen har en klar interesse i, at der ikke indføres told, selv om dette ville føre til lukninger blandt EU-producenterne af TiO2, eftersom MW-erhvervsgrenen beskæftiger langt flere personer og producerer varer med højere merværdi.

(340)

Der blev imidlertid ikke fremlagt data for Kommissionen, som kunne vise, at MW-producenter er udsat for hård konkurrence fra udlandet, eller om fordelingen af markedsandele mellem EU-producenter og udenlandske producenter af MW.

(341)

På den anden side fremlagde klageren sine egne skøn, ifølge hvilke EU-producenterne af MW kontrollerer 95 % af EU-markedet.

(342)

Den faktiske virkning er vanskelig at opgøre, da ingen af de mindre brugere indsendte en spørgeskemabesvarelse. Det kunne imidlertid ikke udelukkes, at producenterne af denne vare på grund af den meget høje andel af TiO2-omkostninger i de samlede omkostninger ved produktionen af MW kunne blive hårdt ramt af indførelsen af told, hvis de køber ikke ubetydelige mængder af TiO2 fra Kina.

(343)

Faktisk har analysen af toldens indvirkning på en MW-producents rentabilitet (baseret på data fra Schulman Plastic) vist, at med den nuværende foreslåede told reduceres en MW-producents rentabilitet med ca. 1 procentpoint for hvert yderligere 5 procentpoint af TiO2, der købes fra Kina i deres leveringsmiks. Det var imidlertid uklart, i hvilket omfang EU-producenterne af MW er udsat for konkurrence fra udlandet.

(344)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Plastika Kritis sine tidligere påstande om toldens virkninger for producenter af MW og anmodede om fritagelse for antidumpingtold for TiO2 bestemt til fremstilling af masterbatcher. Selv om retsgrundlaget for anmodningen om fritagelse ikke var præciseret, og efter i den foreløbige fase at have afvist Schulman Plastic's anmodning om at udvide varedækningen i denne undersøgelse til også at omfatte MW, som der ikke blev modtaget bemærkninger til (se betragtning 26 ovenfor) som følge af anmodningens art og ordlyd, behandlede Kommissionen den som en anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål i henhold til artikel 254 i EU-toldkodeksen .

(345)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at denne afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål blev indsendt ekstremt sent i undersøgelsen. Som allerede anført i betragtning 86 burde sådanne anmodninger have været fremsat i de tidlige faser af undersøgelsen for at give tilstrækkelig tid til at vurdere deres berettigelse og give andre interesserede parter mulighed for at reagere på dem.

(346)

Selv om Kommissionen således ikke var i stand til at vurdere anmodningen i tilstrækkeligt omfang, undersøgte den ikke desto mindre anmodningen i lyset af de beviser, den havde til rådighed. Kommissionen mindede i denne forbindelse om, at kun én TiO2-bruger, der fremstillede MW, Schulman Plastic, indsendte en spørgeskemabesvarelse, som blev efterprøvet.

(347)

For det første modtog Kommissionen ikke dokumentation for, at TiO2, der anvendes til fremstilling af masterbatcher, på nogen måde er unik sammenlignet med andre kvaliteter. Tværtimod ser det ud til, at flere TiO2-kvaliteter kan anvendes til fremstilling af masterbatcher.

(348)

For det andet modtog Kommissionen ikke dokumentation for, at MW-producenterne var udsat for en forsyningsmangel for TiO2. I betragtning af den relativt brede vifte af TiO2-kvaliteter, der udbydes til brug i masterbatcher, som også synes at være af relativt standardiserede specifikationer, samt størrelsen af markedssegmentet for plast, forekommer det usandsynligt, at der ville være mangel på TiO2 til denne anvendelse.

(349)

For det tredje anerkendte Kommissionen med hensyn til den pågældende vares andel af omkostningsstrukturen og brugerens/brugernes evne til at absorbere tolden, som allerede anført i betragtning 342 og 343, at MW-producenterne kan blive mest berørt af tolden på grund af den høje forekomst af TiO2 i deres samlede omkostningsstruktur .

(350)

Samtidig fremhævede Kommissionen igen, at den kun kunne kontrollere fortjenesten og andelen af kinesisk TiO2 i leveringsmikset for Schulman Plastics på grundlag af virksomhedens spørgeskemabesvarelse. Kommissionen kunne således foretage et skøn over Schulman Plastics' eksponering for import fra Kina og den indvirkning, som tolden ville have på virksomhedens rentabilitet. Kommissionen kunne derfor konkludere, jf. betragtning 434 i forordningen om midlertidig told og betragtning 336 og 337 ovenfor, at Schulman Plastics kunne absorbere tolden og forblive rentabel, selv hvis det blev antaget, at virksomheden ikke ville være i stand til at vælte omkostningsstigningerne over på forbrugerne.

(351)

Plastika Kritis indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse eller andre verificerbare oplysninger om deres rentabilitet eller forsyningskilder. Kommissionen var derfor ikke i stand til at vurdere og konkludere, hvor alvorligt de ville blive påvirket individuelt af indførelsen af told på importen af TiO2 fra Kina, og om denne betingelse for afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål kunne opfyldes.

(352)

Plastika Kritis gentog på ny sin påstand om, at importører af masterbatch til Unionen fra nærtliggende markeder vil blive endnu mere konkurrencedygtige over for Unionens masterbatchproducenter, da førstnævnte stadig vil have adgang til billigere kinesisk TiO2.

(353)

Kommissionen bemærkede, at Plastika Kritis ikke fremlagde nye beviser i denne henseende. Kommissionen påpegede imidlertid, at der findes et potentielt retsmiddel for en sådan praksis, hvis den skulle finde sted: enhver erhvervsgren, der oplever en sådan praksis, kan anmode om indledning af en særlig antidumping- eller antiomgåelsessag, forudsat at alle betingelserne i grundforordningen er opfyldt.

(354)

I lyset heraf og i mangel af nye beviser fastholdt Kommissionen sine konklusioner om dette punkt i betragtning 342 og 339-343.

(355)

På grundlag af ovenstående kunne Kommissionen ikke konkludere, at nogen af elementerne i en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for TiO2, der anvendes til fremstilling af masterbatcher, er opfyldt, og afviste derfor denne anmodning.

(356)

Efter indførelsen af den midlertidige told udtrykte flere brugere fra industrien for malinger og overfladebehandlingsmidler modstand mod tolden med henvisning til Unionens interesser.

(357)

Sherwin-Williams, en af de brugere, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, fremsatte ingen bemærkninger til forordningen om midlertidig told. I betragtning af de nye, lavere dumpingmargener konkluderede Kommissionen, at indvirkningen på Sherwin-Williams vil være endnu mindre udtalt end anslået i forordningen om midlertidig told.

(358)

AkzoNobel og PPG hævdede, at tolden på det foreslåede niveau vil have en betydelig indvirkning på deres produktionsomkostninger og en udhuling af margenen, ikke kun på grund af dyrere TiO2 fra Kina, men også fordi EU-producenterne også vil hæve deres priser.

(359)

ASEFAPI, PPG, Teknos og AkzoNobel hævdede, at der ikke var mulighed for at vælte omkostningsstigningerne over på kunderne. Sådanne omkostningsstigninger vil gøre producenter af maling og overfladebehandlingsmidler ukonkurrencedygtige og fremme importen af de færdige varer (malinger) til Unionen. AkzoNobel hævdede, at importen af malinger og lakker til Unionen allerede var stigende.

(360)

PPG hævdede, at med det nuværende toldniveau vil importen fra Kina blive urentabel, selv om den er afgørende på grund af manglende kapacitet i Unionen og behovet for at diversificere forsyningskilderne. PPG anmodede således indtrængende om, at Kommissionen nedjusterer tolden for at finde en mere retfærdig balance.

(361)

Kommissionen bemærkede, at den allerede havde konkluderet, at TiO2 udgør et mindre beløb i produktionsomkostningerne ved maling, og vurderede, at malingproducenternes rentabilitet ikke ville blive alvorligt påvirket. Der blev ikke fremlagt nye beviser for at anfægte denne konklusion.

(362)

Selv om der blev fremlagt begrænsede beviser for, at malingproducenterne opererer under længere kontrakter, hvilket gjorde det vanskeligt at gennemføre øjeblikkelige prisstigninger, blev der ligeledes ikke fremlagt beviser for, at de ikke kunne hæve priserne i forhandlinger med deres kunder, eller at denne konkurrence fra udlandet er stigende og bringer deres stilling på markedet i fare.

(363)

Mindre producenter som Teknos hævdede endvidere, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til maling- og belægningsindustriens interesser, hvilket CEPE også gentog. CEPE hævdede, at SMV'er i industrien for overfladebehandlingsmidler vil blive mindre konkurrencedygtige og måske bliver nødt til at indstille produktionen, mens større producenter kan flytte deres produktion til lande uden for Unionen. CEPE slog indtrængende til lyd for at afbøde virkningerne for SMV'er, der er aktive i denne sektor.

(364)

ASEFAPI hævdede ligeledes, at prisstigningen i forbindelse med antidumpingtolden truer levedygtigheden for mange SMV'er, som er ASEFAPI-medlemmer, navnlig da TiO2-brugermarkedet er stærkt fragmenteret, så deres markedsstyrke er begrænset. Nogle af ASEFAPI's medlemmer har navnlig store kunder i bilindustrien, hvilket begrænser deres forhandlingsposition, når de forsøger at vælte prisstigninger over på kunderne.

(365)

ASEFAPI fremlagde desuden en tabel, der viser, i hvor høj grad en prisstigning på TiO2 som det vigtigste råmateriale ville øge produktionsomkostningerne for forskellige malinger, emaljer og trykfarver.

(366)

Kommissionen bemærkede, at denne tabel gav begrænset indsigt i flere elementer, der var nødvendige for at foretage en passende vurdering af indvirkningen af den foreslåede told på brugerne. Der er tale om følgende elementer: andelen af indtægterne fra de varer, der anvender TiO2, i disse virksomheders samlede indtægter, andelen af TiO2 købt fra Kina sammenlignet med andre kilder, TiO2-omkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger for varen, rentabilitet ved salg af varer, hvortil der anvendes TiO2, og virksomhedens samlede rentabilitet.

(367)

Kommissionen påpegede også, at ingen af ASEFAPI's eller CEPE's SMV-medlemmer indsendte en spørgeskemabesvarelse, som kunne give Kommissionen indsigt i disse elementer.

(368)

Ikke desto mindre erkendte Kommissionen, at mange af CEPE's og ASEFAPI's medlemmer er SMV'er, som måske ikke nødvendigvis har ressourcerne til at udfylde spørgeskemabesvarelserne og i stedet er afhængige af deres industrisammenslutninger til at repræsentere deres interesser.

(369)

Selv om det således fortsat var uklart, i hvilket omfang producenter af malinger og overfladebehandlingsmidler reelt er udsat for konkurrencepres fra importen til Unionen, og hvilken virkning tolden kan have på mindre producenters fortjeneste, kunne det ikke udelukkes, at mange SMV'ers konkurrenceevne kunne blive påvirket. På grundlag af malingproducenternes omkostningsstruktur, som Kommissionen bemærkede i spørgeskemaet fra AkzoNobel og Sherwin-Williams, vil denne indvirkning sandsynligvis være mindst udtalt for alle de brugerkategorier, der analyseres i dette afsnit.

(370)

I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en bruger, Teknos og fire sammenslutninger af producenter af malinger og overfladebehandlingsmidler — ASEFAPI, CEPE, HCA og Fédération des Industries des Peintures, Encres, Couleurs, Colles et adhésifs, Résines (»FIPEC«) — Kommissionens konklusioner om analysen af Unionens interesser for så vidt angår denne sektor.

(371)

For det første gjorde CEPE, FIPEC og Teknos gældende, at Kommissionen burde have været mere opmærksom på bygge- og anlægssektoren i sin analyse. De hævdede endvidere, at antallet af bygge- og anlægsprojekter er faldende i Unionen, og at selv en lille stigning i prisen på et råmateriale (i dette tilfælde malinger og overfladebehandlingsmidler) kan bringe sektorens overlevelse i fare, da den ikke har margenerne til at absorbere prisstigninger.

(372)

For det andet var alle fire sammenslutninger uenige i Kommissionens konklusion i betragtning 369 om, at indvirkningen på segmentet for maling og overfladebehandling i efterfølgende produktionsled vil være den mindst udtalte i forhold til alle de kategorier af brugere, der undersøges i dette afsnit.

(373)

Med henblik herpå fremlagde alle fire sammenslutninger deres egne beregninger af omkostningsstigninger baseret på antagelser om, at TiO2 udgør 30 % — 50 % af en malingproducents råmaterialeomkostninger. ASEFAPI fremhævede specifikt, at den havde fremlagt data med angivelse af større omkostningsstigninger.

(374)

De hævdede endvidere, at Kommissionens konklusioner var baseret på to store virksomheder (AkzoNobel og Sherwin Williams), og at de derfor ikke var repræsentative for den bredere industri, navnlig SMV'er. De gentog deres påstande om, at SMV'er i mindre grad kan absorbere tolden, og at de ikke kan vælte den over på deres kunder, da de har begrænset forhandlingsstyrke.

(375)

For det tredje hævdede sammenslutningerne, at lande tæt på Unionens grænser, såsom Det Forenede Kongerige, Tyrkiet og andre, vil kunne importere TiO2 fra Kina uden byrden af den yderligere antidumpingtold, hvilket vil gøre lokale producenter af malinger og overfladebehandlingsmidler mere konkurrencedygtige over for malingproducenterne i Unionen. HCA anmodede om en beskyttelsesmekanisme over for en sådan import. De hævdede ligeledes, at malinger og overfladebehandlingsmidler importeret fra Kina kunne underbyde malingproducenterne i Unionen på grund af lavere produktionsomkostninger.

(376)

For det fjerde hævdede sammenslutningerne også, at EU-eksporten af malinger og overfladebehandlingsmidler også vil lide under øgede priser, hvilket også vil gøre EU-brugerne af TiO2 mindre konkurrencedygtige på udenlandske markeder.

(377)

Endelig understregede sammenslutningerne, at det er bydende nødvendigt at opretholde brugernes konkurrenceevne, da der er tale om et større antal virksomheder, der beskæftiger mange flere personer end EU-erhvervsgrenen, der producerer TiO2. Sammenslutningerne hævdede desuden, at tolden hovedsagelig gavner virksomheder uden for Unionen, da størstedelen af EU-producenterne er dattervirksomheder af virksomheder med hovedsæde i udlandet. ASEFAPI hævdede også, at tolden ikke ville påvirke EU-producenterne af TiO2 positivt, da de mangler produktionskapacitet, og brugerne ville derfor købe TiO2 fra andre tredjelande, og tolden ville derfor i sidste ende gavne producenter af TiO2 uden for Unionen.

(378)

HCA foreslog endvidere en række foranstaltninger til at afbøde indvirkningen på EU-erhvervsgrenenes konkurrenceevne i form af skattelettelser og finansiel støtte til indenlandske erhvervsgrene. Ingen af disse er imidlertid omfattet af handelsbeskyttelsesundersøgelser.

(379)

Kommissionen analyserede disse påstande og nåede frem til følgende konklusioner:

(380)

Som Kommissionen allerede anførte i forordningen om midlertidig told, gav ingen virksomheder, der er aktive i bygge- og anlægssektoren, sig til kende i forbindelse med undersøgelsen for at modsætte sig tolden. Ligeledes fremlagde ingen parter tilstrækkelige beviser for situationen i bygge- og anlægssektoren ud over nogle få generelle påstande, og de underbyggede heller ikke på meningsfuld vis virkningerne af antidumpingtolden i forhold til sektoren. Sammenlignet med mængden af indlæg, beviser og data om alle de øvrige påstande, der blev fremsat og undersøgt i forbindelse med denne undersøgelse, var oplysningerne om bygge- og anlægssektoren meget begrænsede. Kommissionen tog således hensyn til bygge- og anlægssektoren, i det omfang Kommissionen og parterne anså det for relevant, og i det omfang der forelå oplysninger.

(381)

CEPE og Teknos fremlagde i deres indlæg om den endelige fremlæggelse af oplysninger visse rapporter, der skitserede situationen og fremtidsudsigterne i Unionen, navnlig den tyske bygge- og anlægssektor, men de fremlagde ikke dokumentation til støtte for de påstande, der er nævnt i betragtning 371. De underbyggede eller kvantificerede navnlig ikke, i hvilket omfang omkostningerne til maling ville stige, eller i hvilket omfang bygge- og anlægssektoren overhovedet kunne blive påvirket af en stigning.

(382)

På den anden side tyder det forhold, at ingen virksomheder fra bygge- og anlægssektoren blev registreret som interesserede parter for at modsætte sig tolden, på, at de ikke forventer at blive væsentligt påvirket af tolden på TiO2.

(383)

For det andet anerkendte Kommissionen, at ASEFAPI, i dens bemærkninger til forordningen om midlertidig told, fremlagde visse data, der viser, hvor stor en andel omkostningerne ved TiO2 kan udgøre af omkostningerne i forbindelse med visse malingformler, og hvor stor stigningen i omkostningerne for disse formler kunne blive med forskellige toldsatser. Kommissionen analyserede disse data behørigt og tog hensyn til dem i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger, jf. betragtning 365-366.

(384)

Kommissionen gentog, at disse data kun viste et skøn over, hvor meget en vis stigning i prisen på TiO2 ville øge produktionsomkostningerne for ti forskellige formuleringer for malinger, emaljer og trykfarver. Disse data viste imidlertid ikke, hvilke brugere oplysningerne kom fra, hvor rentable disse brugere var, hvor mange andre typer varer de producerede og solgte, og til hvilken pris, hvad deres forsyningskilder var osv.

(385)

Kommissionen kunne derfor ikke drage nogen meningsfuld konklusion på grundlag af disse data om andelen af kinesisk TiO2 i nogen brugeres leveringsmiks eller om deres resultater og fortjeneste. Kommissionen kunne derfor ikke foretage et rimeligt skøn over deres eksponering for importen fra Kina og følgelig den indvirkning, som tolden ville have på disse brugere. Disse data blev desuden ikke verificeret, men den eneste konklusion, der kunne drages af disse data, er, at produktionsomkostningerne ved nogle malinger indeholder en andel af TiO2, der er højere end gennemsnittet.

(386)

På den anden side indsendte AkzoNobel og Sherwin Williams, som allerede understreget ovenfor, spørgeskemabesvarelser, som blev verificeret. Disse besvarelser var på grund af spørgeskemaets art omfattende og indeholdt alle de ovennævnte elementer, som Kommissionen skulle vurdere, og som således gav et fuldstændigt billede af hver af disse producenters resultater: deres produktionsomkostninger og andelen af TiO2 heraf blev beregnet som gennemsnit for alle malinger, som hver virksomhed producerer, mens andelen af den kinesiske import i deres samlede omkostningsstruktur blev isoleret. Sådanne spørgeskemadata, der er udfyldt og verificeret, giver et mere nøjagtigt indblik i, hvordan en producent af malinger og overfladebehandlingsmidler kan blive påvirket.

(387)

På grundlag af disse data kunne Kommissionen konkludere, at TiO2 udgør en meget lavere andel af en malingproducents samlede råmaterialeomkostninger målt i gennemsnit for alle malingformuleringer, sammenlignet med oplysningerne fra ASEFAPI, CEPE, FIPEC og HCA på grundlag af visse individuelle formuleringer. Andelen af TiO2 af de samlede produktionsomkostninger var endnu lavere.

(388)

Selv for Sherwin Williams, som kun udfyldte spørgeskemaet for de to mest berørte anlæg, var andelen af TiO2 af de samlede råmaterialeomkostninger meget lavere end de skønnede 40 % - 50 % og lavere end for alle andre kategorier af brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser (dvs. producenter af dekorationspapir, grafiske hvide trykfarver og MW).

(389)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, som forklaret i betragtning 369, at en malingproducent, selv en SMV, i gennemsnit ville blive mindre påvirket af tolden på TiO2 på grund af den relativt lave andel, som TiO2 udgør af en malingproducents omkostningsstruktur. Da der ikke blev fremlagt nye beviser for at anfægte denne konklusion, fastholdt Kommissionen den.

(390)

Der blev heller ikke fremlagt nye beviser for den tredje påstand. Kommissionen påpegede imidlertid, at der for eventuel påstået dumpingpraksis i forbindelse med malinger og overfladebehandlingsmidler fra Kina fandtes et retsmiddel i form af en særlig antidumpingundersøgelse. Hvis brugerne har bevis for en sådan praksis, har de mulighed for at indgive deres egen klage til Kommissionen.

(391)

Tilsvarende findes der en beskyttelsesmekanisme for den angivelige omgåelse af told, som HCA fremførte. Enhver erhvervsgren, der oplever en sådan omgåelsespraksis, kan anmode om indledning af en særlig antiomgåelsessag, forudsat at alle betingelserne i grundforordningen er opfyldt.

(392)

Der blev heller ikke fremlagt nye beviser for den fjerde påstand. Selv om den overordnede omkostningsstruktur hos brugerne i det efterfølgende produktionsled kan blive påvirket, blev der ikke fremlagt omfattende dokumentation for, i hvilket omfang industrien for malinger og overfladebehandlingsmidler er afhængig af eksport, til hvilke destinationer, og hvad den samlede indvirkning på deres resultater på disse markeder ville være. Kommissionen havde således ikke et samlet billede og kunne ikke kontrollere rigtigheden af denne påstand.

(393)

Endelig påpegede Kommissionen, at selv om nogle af EU-producenterne indgår i multinationale konglomerater med hovedsæde i udlandet, udelukker det dem ikke fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4. Virksomhederne er nemlig selv etableret i henhold til de relevante medlemsstaters lovgivning, og de er ikke forretningsmæssigt forbundet med nogen eksportør eller importør fra det pågældende land.

(394)

Teknos og de fire sammenslutninger fremsatte yderligere påstande om, at malingindustrien er særlig følsom over for prisændringer, at faldet i Unionens TiO2-produktion i de seneste år allerede har gjort dem mere afhængige af import, og at indførelsen af told vil have en negativ indvirkning på målene i EU's grønne pagt, da tolden vil føre til øget import af maling til Unionen, hvilket vil medføre yderligere emissioner i forbindelse med transporten heraf. De hævdede endvidere, at tolden vil have en negativ indvirkning på beskæftigelsen i industrierne i efterfølgende produktionsled og på investeringerne i Unionen, da højere produktionsomkostninger vil føre til afskedigelser og gøre sektoren for maling og overfladebehandling mindre attraktiv for nye investeringer. Disse påstande blev imidlertid ikke underbygget af relevant verificerbar dokumentation og blev derfor afvist af Kommissionen.

(395)

I den endelige fase fastholdt Felix og Munksjö deres holdning om, at selv om Kommissionen ikke udelukkede TiO2 af laminatkvalitet fra varedækningen, burde den indrømme en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for så vidt angår anvendelse i produktionen af dekorationspapir, og de fremlagde nye påstande og beviser i denne henseende.

(396)

Brugerne gentog deres påstande om, at alle de kriterier, som Kommissionen tog hensyn til i tidligere sager om afgiftsfritagelser for særligt anvendelsesformål, var opfyldt. Der er tale om følgende kriterier: særlig karakter ved varen i efterfølgende produktionsled, tilgængelighed af forsyninger, den pågældende vares andel af omkostningsstrukturen, brugerens evne til at absorbere tolden og fritagelsens indvirkning på foranstaltningernes effektivitet.

(397)

Brugerne understregede igen, hvordan TiO2 af laminatkvalitet specifikt er udformet med henblik på fremstilling af dekorationspapir, hvilket er i tråd med argumenterne i betragtning 119-122. Brugerne hævdede også, at kvalifikationsprocessen for nye kvaliteter tager ca. et år i gennemsnit.

(398)

Efter analysen i afsnit 2.1.3.2 og i lyset af alle de foreliggende beviser fastholdt Kommissionen sin konklusion om, at selv om TiO2 af laminatkvalitet ikke adskiller sig tilstrækkeligt, hvad angår de grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, fra med andre typer TiO2 til at blive udelukket fra varedækningen, har denne vare en særlig karakter, idet den er skræddersyet og hovedsagelig egnet til en specifik anvendelse, nemlig fremstilling af dekorationspapir.

(399)

Denne særlige karakter fremgår af det betydelige indhold af phosphor i overfladebehandlingen af TiO2-molekylet. Ny dokumentation, som Felix og Munksjö har fremlagt, har vist, at phosphorindholdet skal være på mindst 0,5 % af varens tørvægt, for at den kan anvendes til dekorationspapir. Samtidig hjælper den elektriske overfladeladning, der skyldes dens tykke overfladebelægning, som allerede anført ovenfor molekylet til at binde sig til træmassefibrene.

(400)

Kommissionen konkluderede i betragtning 139, at sidstnævnte egenskab også kan være relevant for anvendelsen af TiO2 i produktionen af andre varer baseret på træmassefibre (f.eks. almindeligt papir). Dette forhindrede Kommissionen i at konkludere, at der er tale om er en grundlæggende teknisk egenskab, der adskiller sig fra andre typer TiO2 eller i det mindste TiO2, der anvendes til andre formål. Denne egenskab er imidlertid et af de elementer, der gør TiO2 af laminatkvalitet speciel, for så vidt som det gør TiO2 af laminatkvalitet uegnet til anvendelse i andre generelle anvendelser såsom malinger og overfladebehandlingsmidler.

(401)

Med hensyn til tilgængeligheden af forsyninger var Felix, Munksjö og CEPI også uenige i konklusionen om, at der selv uden import af TiO2 fra Kina ville være tilstrækkelige alternative forsyningskilder til rådighed for producenter af dekorationspapir, både i Unionen og fra andre tredjelande (såsom Det Forenede Kongerige eller Mexico).

(402)

De to brugere fremførte, at det er urealistisk at forvente, at EU-producenterne ville øge udbuddet af TiO2 af laminatkvalitet betydeligt, da det desuden er dyrere at producere end de fleste andre kvaliteter. Da TiO2 af laminatkvalitet kun tegner sig for ca. 12 % af det samlede TiO2-marked (sammenlignet med 60 % for overfladebehandlingsmidler og 25 % for plast), giver fokus på større markedssegmenter mulighed for stordriftsfordele og et større kundegrundlag, hvilket gør disse kvaliteter mere rentable.

(403)

Som de gjorde i den foreløbige fase, fremlagde de to brugere nye beviser i form af flere, nyere, udvekslinger med EU-producenterne, som viste, at sidstnævnte kun var i stand til at tilbyde begrænsede mængder af TiO2 af laminatkvalitet.

(404)

De to brugere har desuden fremsat en ny påstand med et skøn over forsyningskløften for TiO2 af laminatkvalitet i Unionen, som er baseret på tallene i forordningen om midlertidig told og andelen af de anlæg, der regelmæssigt producerer TiO2 af laminatkvalitet, i forhold til den samlede EU-produktionskapacitet.

(405)

Da deres portefølje er spredt på mange typer TiO2, som efterspørges på EU-markedet, anslog de to brugere, at EU-producenterne kun kunne dække ca. en tredjedel af den samlede EU-efterspørgsel efter TiO2 af laminatkvalitet. Dette stemmer overens med de skøn, som de to brugere fremsatte i deres tidligere bemærkninger, jf. betragtning 53 i forordningen om midlertidig told.

(406)

Med hensyn til tilgængeligheden af forsyninger fra andre kilder fremsatte de to brugere en ny påstand om, at blot fordi de købte betydelige mængder fra andre lande i undersøgelsesperioden, betyder dette ikke, at disse kilder ville kunne levere yderligere mængder, som ville dække de mængder, der i øjeblikket blev indkøbt fra Kina.

(407)

Desuden påviste Felix og Munksjö i deres indlæg af 30. maj 2024, at vejrforholdene i Mexico forårsagede betydelige produktionsforstyrrelser, hvilket bragte forsyningssikkerheden i fare. De to brugere hævdede, at dette understreger betydningen af diversificerede forsyningskilder. CEPI gentog dette argument i sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told.

(408)

Felix og Munksjö fremlagde også en TZMI-rapport fra april 2023, som forudser en stigning i efterspørgslen i Nord-, Syd- og Mellemamerika i 2024. Brugerne hævdede, at denne stigning i efterspørgslen vil reducere Chemours' evne til at levere til markedet for dekorationspapir i Unionen. Denne påstand blev også gentaget af CEPI.

(409)

For så vidt angår Det Forenede Kongerige som en potentiel alternativ forsyningskilde, har Felix og Munksjö fremlagt ny dokumentation for, at lokale leverandører har begrænset kapacitet til at levere tilstrækkelige mængder af TiO2 af laminatkvalitet til Unionen.

(410)

De to brugere hævdede endvidere, at både Det Forenede Kongerige og Mexico kun producerer TiO2 ved hjælp af chloridprocessen, mens deres kinesiske leverandører for det meste anvender sulfatprocessen i deres produktion. Selv om det er teknisk muligt at skifte mellem de to, vil dette medføre yderligere omkostninger til at omformulere de dele af deres porteføljer, der anvender TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen.

(411)

De to brugere fremlagde også nye beviser, hvori de hævdede, at kun nogle af de elleve EU-producenter regelmæssigt fremstiller TiO2 af laminatkvalitet.

(412)

Klageren hævdede, at Felix og Munksjö ikke fremlagde beviser til støtte for, at EU-producenterne ikke kunne dække efterspørgslen fra industrien for laminatpapir, og at det eneste, der forhindrer EU-producenterne i at producere tilstrækkelige mængder af TiO2 af laminatkvalitet, er illoyal konkurrence fra Kina.

(413)

Klageren hævdede på den anden side, at der ikke er nogen grund til, at Chemours' fabrik i Mexico ikke ville være i stand til at eksportere tilstrækkelige mængder til Unionen, og fremlagde TZMI-markedsdata for at underbygge denne påstand. Ifølge disse oplysninger og den nominelle kapacitet i Mexico var der i undersøgelsesperioden en samlet uudnyttet kapacitet på [140 000-180 000] ton i Mexico .

(414)

For det første bemærker Kommissionen, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6 baserede sin vurdering på de efterprøvede oplysninger for undersøgelsesperioden fra de samarbejdsvillige brugere. Der blev ikke indsamlet eller kontrolleret oplysninger vedrørende en periode efter undersøgelsesperioden. Med hensyn til de samarbejdsvillige brugeres indkøb viste de efterprøvede spørgeskemabesvarelser, at de købte den overvejende del af deres TiO2 af laminatkvalitet fra andre tredjelande i undersøgelsesperioden, mens de købte en meget lavere andel (10-40 %) af deres TiO2 af laminatkvalitet fra Kina, og EU-producenterne tegnede sig for den laveste andel af deres indkøb TiO2 af laminatkvalitet. Denne analyse viste, at de samarbejdsvillige brugere havde etablerede og velfungerende forsyningskanaler i andre tredjelande.

(415)

I lyset af alle de nye beviser, der blev fremlagt, konkluderede Kommissionen, at Felix og Munksjö rent faktisk have vanskeligt ved at købe de nødvendige mængder fra tilgængelige kilder i Unionen og Det Forenede Kongerige, fordi producenterne vælger at prioritere andre større markedssegmenter.

(416)

Kommissionen kunne imidlertid ikke udelukke, at dette skyldes, at den kinesiske dumpingimport gjorde priserne på TiO2 af laminatkvalitet ukonkurrencedygtige og uattraktive for EU-producenterne. Der er beviser i sagsakterne, der underbygger denne påstand.

(417)

På grundlag af verificerede makrospørgeskemadata om den nominelle produktionskapacitet for disse fem EU-producenter og ud fra den antagelse, at i) TiO2 af laminatkvalitet udgør 12 % af den samlede EU-efterspørgsel efter TiO2, og at ii) de resterende 50 % af aktørerne på markedet for dekorationspapir har samme andel af leverandører i deres leveringsmiks som Felix og Munksjö tilsammen, vurderede Kommissionen den disponible uudnyttede kapacitet til produktion af TiO2 af laminatkvalitet i Unionen.

(418)

Som fastslået i betragtning 270 i forordningen om midlertidig told anslog Kommissionen, at det gennemsnitlige forbrug i Unionen i den betragtede periode var på 1,14 mio. ton. Kommissionen baserede således sine skøn på efterspørgslen efter TiO2 af laminatkvalitet på det gennemsnitlige årlige forbrug i den betragtede periode.

(419)

Kommissionens skøn har således vist, at de fem ovennævnte EU-producenter, hvis de producerede med en nominel kapacitet på 90 % og afsatte 12 % af denne produktion til TiO2 af laminatkvalitet, rent faktisk kunne dække lidt over 1/3 af den samlede efterspørgsel efter TiO2 af laminatkvalitet i Unionen.

(420)

Selv en sådan begrænset forsyning ville imidlertid være tilstrækkelig til at dække ca. 90 % af den samlede forsyning af TiO2 af laminatkvalitet, som producenterne af dekorationspapir ville købe fra Kina, hvis denne import forsvinder fuldstændigt. Dette er et ekstremt scenario, da formålet med foranstaltningerne ikke er helt at standse importen, men at sikre, at den kommer ind på EU-markedet til rimelige priser.

(421)

Uanset konklusionen i betragtning 414 undersøgte Kommissionen også oplysningerne fra de interesserede parter om tilgængeligheden af yderligere forsyninger fra Mexico i perioden efter UP.

(422)

Kommissionen undersøgte de oplysninger, som klageren havde indsendt, og som er nævnt i betragtning 413, og bemærkede, at tallene for den uudnyttede kapacitet kan være overvurderet, da de synes at antage, at der ikke var nogen kapacitet afsat til den nationale mexicanske efterspørgsel. Desuden viser dokumentation i sagsakterne, at den globale efterspørgsel var lav i undersøgelsesperioden.

(423)

Det kan derfor forventes, at den faktiske tilgængelige kapacitet i Mexico i et normalt år vil være mindre. Denne konklusion styrkes af andre skøn fra TZMI, som viser, at den faktiske uudnyttede kapacitet i 2024 i hele Central- og Sydamerika vil udgøre halvdelen af tallet i betragtning 413.

(424)

Ikke desto mindre anslog Kommissionen, at selv i et mere konservativt scenario ville der, hvis de mexicanske producenter også afsatte 12 % af produktionen til TiO2 af laminatkvalitet, være ca. fire gange så meget tilgængelig kapacitet til produktion af TiO2 af laminatkvalitet, end hvad der er nødvendigt for at dække de resterende 10 % af leveringerne af TiO2 af laminatkvalitet fra Kina (se betragtning 419), i det usandsynlige scenario, at sidstnævnte forsvinder fuldstændigt .

(425)

Samtidig kan de vejrforhold, der forstyrrede leverancerne fra Mexico i sommeren 2024, betragtes som ekstraordinære omstændigheder, der ikke kan føre til den konklusion, at Mexico ikke vil være en tilstrækkelig forsyningskilde i fremtiden.

(426)

Kommissionen konkluderede derfor, at der kun findes uudnyttet kapacitet i Unionen og Mexico (uden at tage Det Forenede Kongerige i betragtning) til at erstatte de samlede mængder af TiO2 af laminatkvalitet, som de samarbejdsvillige brugere købte fra Kina, forudsat at der genetableres lige vilkår, og at producenterne kan afsætte 12 % af deres produktionskapacitet til TiO2 af laminatkvalitet. Den afviste derfor de pågældende brugeres påstande.

(427)

Felix og Munksjö anfægtede også Kommissionens konklusion om toldens indvirkning på deres aktiviteter. De påpegede specifikt, at Kommissionens skøn i betragtning 430 i forordningen om midlertidig told om, at deres rentabilitet ville falde med [2-3] procentpoint, ikke tager hensyn til toldens indirekte virkninger.

(428)

De hævdede, at den første af disse virkninger var, at brugerne ville være nødt til at skifte fra kvaliteter fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen til de dyrere kvaliteter, der fremstilles ved hjælp af chloridprocessen, og ville skulle afholde yderligere omkostninger i forbindelse med omformuleringen af eksisterende opskrifter.

(429)

Brugerne hævdede endvidere, at EU-producenterne som følge af antidumpingtolden også forventedes at øge deres priser betydeligt for de eksisterende mængder. Efter de midlertidige foranstaltningers ikrafttræden fremlagde de to brugere dokumentation for forhandlinger med deres EU-leverandører, hvoraf det fremgik, at disse leverandører rent faktisk ville øge priserne i den nærmeste fremtid. Brugerne fremlagde desuden et TZMI-skøn over udviklingen i TiO2-prisen i den nærmeste fremtid, som blev offentliggjort i juni 2024, og som ligeledes forudså prisstigninger på TiO2 i Unionen.

(430)

Brugerne hævdede derudover, at disse omkostningsstigninger vil gøre de kinesiske producenter af dekorationspapir forholdsmæssigt endnu mere konkurrencedygtige og tilskynde til en yderligere stigning i dumpingimporten af dekorationspapir. Dette ville også yderligere begrænse brugernes mulighed for at hæve priserne over for deres kunder.

(431)

Brugerne understregede endvidere, at eftersom TiO2-omkostningerne udgør en så stor andel af deres samlede produktionsomkostninger, vil de ikke være i stand til at absorbere tolden, hvilket vil have en alvorlig indvirkning på deres aktiviteter. Samtidig vil de uønskede skift fra sulfatkvaliteter (i øjeblikket indkøbt fra Kina) til chloridkvaliteter (som for det meste er tilgængelige i Unionen og fra andre tredjelande) medføre yderligere nært forestående omkostninger.

(432)

Ved hjælp af data fra TZMI og TTO fremlagde brugerne desuden beregninger af den anslåede omkostningsfordel, som de kinesiske producenter af dekorationspapir ville have i forhold til EU-producenterne. Disse viste, at omkostningsfordelen for kinesiske producenter af dekorationspapir som følge af en stigning i TiO2-priserne ville stige fra 24 % i undersøgelsesperioden til 31 % i 2025.

(433)

Brugerne hævdede, at dette ikke kun vil føre til tab af salgsmængder til de kinesiske konkurrenter, men også ville betyde, at de ikke ville kunne justere priserne og dermed ikke ville kunne forblive rentable på markedet.

(434)

Endelig hævdede de to brugere, at afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål ikke ville have nogen indvirkning på foranstaltningernes effektivitet.

(435)

I den forbindelse fastholdt brugerne, at størstedelen af importen af TiO2 fra Kina ikke ville blive påvirket af den potentielle fritagelse, idet de henviste til Kommissionens konklusion i betragtning 428 i forordningen om midlertidig told om, at TiO2 af laminatkvalitet tegner sig for ca. 12 % af den samlede efterspørgsel. Da EU-producenterne desuden hovedsagelig fokuserer på andre TiO2-anvendelser, vil virkningen af fritagelsen også være begrænset for EU-erhvervsgrenen.

(436)

Desuden fremførte de to brugere, at afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål både er en besværlig procedure for virksomheder, der ønsker at drage fordel heraf, og at toldmyndighederne løbende fører tilsyn med de varer, der er omfattet af proceduren, og kan opkræve told med tilbagevirkende kraft, hvis de mener, at varerne ikke anvendes til det angivne særlige anvendelsesformål, mens ingen andre brugere end producenter af dekorationspapir således kunne drage fordel af afgiftsfritagelsen.

(437)

Med hensyn til disse påstande præciserede Kommissionen først, at dens analyse byggede på en simulering af de øgede omkostninger for TiO2, som disse brugere i øjeblikket køber fra Kina, idet alle andre elementer (herunder mængder, typer og forsyningskilder) forbliver uændrede. Dette resulterede i det anslåede fald i rentabiliteten på [2-3] procentpoint . Samtidig ville de omkostninger, der var forbundet med omformulering, som brugerne anslog, selv om de ikke var ubetydelige, være en engangsomkostning, der desuden ville være mindre end deres sædvanlige samlede produktionsomkostninger. I lyset af ovenstående analyse fastholdt Kommissionen sin konklusion i betragtning 430 i forordningen om midlertidig told om, at tolden sandsynligvis ville have en negativ indvirkning på Felix og Munksjö's rentabilitet.

(438)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at den dumpingmargen, der blev konstateret i undersøgelsens endelige fase, er lavere end den dumpingmargen, der blev fastsat i forordningen om midlertidig told. Kommissionen foretog derfor en ny vurdering af virkningen af den endelige told på de to brugeres fortjenstmargener. Analysen viste, at virkningen af den endelige told på niveauet for den lavere dumpingmargen for disse to brugeres rentabilitet ville være ca. 1 procentpoint mindre end den virkning, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told.

(439)

Kommissionen konkluderede derfor, at selv om EU-erhvervsgrenen hævede sine priser, som faktisk blev anset for at være trykket af dumpingimporten fra Kina, jf. betragtning 217, ville virkningen af den endelige told for disse to brugere sandsynligvis ikke være større end den virkning, der var fastsat i forordningen om midlertidig told, i betragtning af den lave andel af EU-varer i deres leveringsmiks.

(440)

Samtidig tegner TiO2 af laminatkvalitet sig imidlertid for ca. 12 % af den samlede efterspørgsel efter TiO2 i Unionen og for [15-17] % af de stikprøveudtagne eksporterende producenters samlede salgsmængde i undersøgelsesperioden. Kommissionen fandt derfor, at den potentielle indvirkning på toldens effektivitet var uforholdsmæssigt stor, hvis denne afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål blev indrømmet.

(441)

Som fastslået ovenfor viser dokumentationen i sagsakterne desuden, at i det mindste nogle af EU-producenterne ikke producerede tilstrækkelige mængder af TiO2 på grund af ikke-konkurrencedygtige priser på EU-markedet.

(442)

Kommissionen konkluderede derfor, at produktionen i en situation uden kinesisk dumpingimport forventes at vende tilbage til EU-producenterne, hvis priserne stiger tilstrækkeligt.

(443)

Selv om TiO2 af laminatkvalitet er specifik, er der desuden fem producenter i Unionen, som er i stand til at producere det, samt alternative forsyningskilder i både Mexico og Det Forenede Kongerige. Som anført ovenfor viser Kommissionens skøn, at der endda er tilstrækkelig ledig kapacitet til at dække den ekstremt usandsynlige situation, hvor importen fra Kina helt forsvinder, hvilket viser, at der er tilstrækkelige forsyninger til rådighed.

(444)

Endelig gentog Kommissionen med hensyn til påstanden i betragtning 430, at enhver påstand om dumping i industrien for dekorationspapir og den deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen undersøges i den særskilte antidumpingundersøgelse vedrørende importen af dekorationspapir med oprindelse i Kina og ikke er omfattet af denne procedure.

(445)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Felix, Munksjö og LB bemærkninger, hvori de var uenige i Kommissionens ovenstående konklusioner om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål. De to brugere hævdede, at Kommissionens vurderinger af tilgængeligheden af forsyninger er baseret på alt for optimistiske antagelser.

(446)

For det første hævdede brugerne, at Kommissionens skøn ikke tog hensyn til TiO2-markedets konjunkturfølsomhed, da disse beregninger var baseret på forbrugstal og kapacitet i en periode med lav efterspørgsel.

(447)

For det andet hævdede brugerne, at TiO2-markedssegmentet, som tegner sig for 12 %, faktisk består af dekorationspapir og normale papirtyper. Selv om dekorationspapir faktisk tegner sig for størstedelen af denne andel, er det urealistisk at forvente, at producenterne vil øge andelen af TiO2 af laminatkvalitet i deres varemiks til 12 %, dvs. det niveau, der er højere end deres markedsandel.

(448)

For det tredje hævdede brugerne, at det ville være urealistisk at forvente, at EU-producenterne ville tildele en større andel af deres produktionskapacitet til TiO2 af laminatkvalitet, da de nyder godt af stordriftsfordele i de andre segmenter.

(449)

For det fjerde hævdede brugerne, at en sådan hypotetisk potentiel stigning i udbuddet afkræftes af, at mange EU-producenter ikke var villige til at øge deres leveringsmængder selv efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(450)

Endelig hævdede LB Group ligeledes, at der på verdensplan er et meget begrænset antal leverandører af TiO2 af laminatkvalitet. De anfægtede Kommissionens konklusion om, at der findes 5 anlæg i Unionen, der er i stand til at producere TiO2 af laminatkvalitet, mens en udvidelse af produktionskapaciteten er usandsynlig, da produktionen af denne type TiO2 kræver særlige produktionslinjer for at undgå kontaminering af andre kvaliteter med phosphorforbindelser.

(451)

Desuden pegede LB Group på de foreløbige konklusioner i den antidumpingundersøgelse, der i øjeblikket pågår i Brasilien, hvor myndighederne besluttede at indrømme afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for TiO2, der anvendes til fremstilling af dekorationspapir.

(452)

Med hensyn til brugernes første argument foretog Kommissionen, som allerede forklaret i betragtning 418, sine vurderinger af udbuddet på grundlag af efterspørgslen i et gennemsnitligt år og ikke undersøgelsesperioden, som var en periode med lav efterspørgsel. På samme måde baserede Kommissionen i betragtning 419 sine skøn på produktionsniveauer på 90 % af EU-producenternes nominelle kapacitet. Kommissionens skøn over forsyningskløften i det (allerede usandsynlige) scenario, hvor de kinesiske forsyninger helt forsvinder, var således i sagens natur konservative snarere end optimistiske.

(453)

Med hensyn til brugernes andet argument bemærkede Kommissionen, at brugerne i tidligere indlæg også opererede ud fra den antagelse, at dekorationspapir alene tegner sig for 12 % af den samlede TiO2-efterspørgsel , og at de ikke tidligere anfægtede denne vurdering. Selv om den faktiske andel af efterspørgslen efter TiO2 af laminatkvalitet ville være lavere, betyder dette imidlertid, at TiO2-producenterne ville være nødt til at afsætte en endnu mindre andel af deres samlede kapacitet til dette markedssegment, hvilket ville gøre Kommissionens skøn endnu mere konservative og yderligere styrke Kommissionens konklusion om den disponible kapacitet.

(454)

For det tredje fandt Kommissionen, at påstanden om, at EU-producenterne ikke ville øge andelen af TiO2 af laminatkvalitet i deres portefølje, ikke har nogen begrundelse. For det første producerer EU-producenterne allerede andre, mere niche-agtige varetyper, selv om disse i mindre grad nyder godt af stordriftsfordele. For det andet fremstiller producenterne allerede TiO2 af laminatkvalitet selv i de nuværende mængder. Det er derfor sikkert at antage, at hvis de begynder at producere mere, vil de drage endnu større fordel af stordriftsfordele i dette segment, hvilket vil gøre det økonomisk attraktivt at øge produktionsmængderne.

(455)

Hvad angår brugernes fjerde påstand, behandlede Kommissionen allerede dette argument i betragtning 415 og 416. Selv om EU-producenterne måske ikke umiddelbart har forpligtet sig til at afsætte større mængder til produktion af TiO2 af laminatkvalitet, er det rimeligt at forvente, at de ville gøre det, når der endelig på ny bliver lige konkurrencevilkår.

(456)

Endelig er LB Groups påstand om antallet af EU-producenter, der er i stand til at producere TiO2 af laminatkvalitet, ikke underbygget af beviser. Desuden tog Kommissionen i sin vurdering udgangspunkt i Felix' og Munksjö's egne påstande om antallet af EU-producenter (og også andre producenter), der kunne producere TiO2 af laminatkvalitet.

(457)

Endelig påpegede Kommissionen, hvad angår det forhold, at de brasilianske myndigheder indrømmede en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål i den omtalte sag, at denne afgørelse, som er truffet af en anden undersøgelsesmyndighed, ikke er relevant eller afgørende for den foreliggende sag, da den træffes under forskellige retlige rammer og under forskellige faktiske og økonomiske omstændigheder. I modsætning til sagen i Brasilien producerer en stor del af EU-erhvervsgrenen under alle omstændigheder denne vare og har modsat sig fritagelsen. Denne påstand blev derfor afvist.

(458)

På grundlag af ovenstående afviste Kommissionen anmodningen om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for TiO2 af laminatkvalitet.

(459)

Tre brugere anmodede om vareudelukkelse eller afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for grafisk TiO2 til fremstilling af hvide trykfarver: Sun Chemical, Flint Group GmbH (»Flint«) og Siegwerk.

(460)

Flint anfægtede Kommissionens konklusioner vedrørende virksomhedens anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for grafisk TiO2 og påpegede fem faktuelle og retlige fejl i Kommissionens foreløbige konklusioner.

(461)

For det første hævdede Flint, selv om dette ikke har nogen indflydelse på virksomhedens anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, at det ikke er korrekt, at virksomheden køber en begrænset mængde TiO2 til andre formål end fremstilling af hvide trykfarver, som konkluderet i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told.

(462)

For det andet var Flint uenig i konklusionen om, at grafisk TiO2 ikke har særlige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber sammenlignet med andre typer TiO2. I den forbindelse gentog Flint sin påstand fra virksomhedens første indlæg, hvori den citerede Kronos' salgsfremmende påstande om grafisk TiO2, nemlig at »denne type TiO2 har usædvanligt høj glans, hvilket skyldes en optimeret, meget intensiv formalingsproces, maksimal opacitet og meget lav slibning«. Desuden »har [g]rafisk TiO2 en særlig hvidhed og en kemisk modstandstandsdygtighed, som er altafgørende i anvendelser med trykfarver«.

(463)

Flint henviste til Kommissionens konklusioner i betragtning 57 og 58 i forordningen om midlertidig told om, at der er tale om »specifik knowhow til at fremstille [grafisk TiO2], som kun et begrænset antal [TiO2]producenter er i besiddelse af«, og at »Flint [...] har fremlagt dokumentation for, at de [TiO2-typer, som Flint har testet fra forskellige producenter] generelt ikke når tilfredsstillende kvalitetsniveauer«.

(464)

Flint konkluderede, at grafisk TiO2 følgelig må have særlige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, som adskiller det fra andre typer TiO2.

(465)

For det tredje har Flint i modsætning til Kommissionens konstatering af, at grafisk TiO2 ikke har en veldefineret slutanvendelse på grund af et stort antal blækopskrifter, som Flint har på deres varer, gjort gældende, at selv om de anvender TiO2 i mange opskrifter, er alle disse varer hvide trykfarver. Der er således kun en enkelt slutanvendelse for grafisk TiO2 defineret som: materiale, der anvendes til fremstilling af hvide trykfarver.

(466)

For det fjerde hævdede Flint, at det er irrelevant for en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, om toldmyndighederne kan kontrollere, om der rent faktisk er tale om grafisk TiO2, der anvendes til fremstilling af hvide trykfarver. Det, der har betydning for indrømmelsen af afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, er den specifikke anvendelse af den pågældende vare, som ikke behøver at afvige fra andre varetyper, der er pålagt antidumpingtold.

(467)

For det femte hævdede Flint, at virksomhedens fortjeneste faktisk vil blive påvirket i væsentlig grad af den foreslåede antidumpingtold. Flint fremlagde beregninger af indvirkningen på virksomhedens rentabilitet i segmentet for hvide trykfarver i virksomhedens forretningsområde, som viste, at tolden i modsætning til Kommissionens foreløbige konklusioner ville reducere rentabiliteten med ca. 9 procentpoint og dermed gøre virksomheden tabsgivende.

(468)

Flint understregede endvidere, at toldens indvirkning på Flints samlede aktiviteter ikke kan være afgørende for anmodningen om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, da Flint er en diversificeret gruppe med en lang række varer. Dette ville uretmæssigt diskriminere mellem virksomheder, der kun fremstiller én vare, og diversificerede virksomheder. I stedet bør man vurdere indvirkningen på det pågældende forretningssegment.

(469)

Flint gentog, at alle de øvrige betingelser for indrømmelse af en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål var opfyldt.

(470)

For det første hævdede Flint, at en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for grafisk TiO2 ikke ville reducere toldens effektivitet, da grafisk TiO2 tegner sig for ca. 3 % af den samlede efterspørgsel efter TiO2. Flint bemærkede endvidere, at klageren ikke nævnte grafisk TiO2 i klagen og heller ikke kommenterede Flints anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål i den foreløbige fase af denne undersøgelse. Dette ville betyde, at selv klageren ikke er bekymret over de mulige virkninger, som denne fritagelse kan have for toldens effektivitet.

(471)

For det andet gentog Flint, at grafisk TiO2 udgør en meget betydelig andel af produktionsomkostningerne for hvide trykfarver, og henviste til Kommissionens praksis i PVA-sagen, hvor dette var en af grundene til at imødekomme en anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål .

(472)

Endelig gentog Flint, at grafisk TiO2 er en meget specifik vare, for hvilken brugerne ikke kunne skifte leverandør, hvilket i Kommissionens tidligere praksis var en grund til at indrømme afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål. Flint hævdede, at eftersom antidumpingtolden vil gøre det økonomisk umuligt at købe grafisk TiO2 fra Kina, ville tolden i det væsentlige efterlade Flint med kun én stor leverandør som en kilde til størstedelen af virksomhedens TiO2.

(473)

En anden producent af hvide trykfarver, Siegwerk, fremlagde beregninger, der viste, at produktionen af hvide trykfarver ikke længere ville være levedygtig i Unionen, hvis der indføres foranstaltninger, på grund af konkurrencepresset fra importen fra tredjelandsmarkeder som Tyrkiet. Det er derfor sandsynligt, at Unionens kapacitet med hensyn til hvid trykfarve lukkes ned eller flyttes ud af Unionen.

(474)

Siegwerk hævdede, at udflytningen sandsynligvis ville have yderligere negative virkninger: producenter af emballage, der er afhængige af hvide trykfarver, vil sandsynligvis følge trop og flytte deres produktion til lande uden for Unionen, da det er billigere og enklere at importere farvet emballage til deres kunder i Unionen i stedet for at importere hvide trykfarver (da transport af trykfarver er mindre omkostningseffektiv og kræver mere omhu på grund af dens farlige karakter).

(475)

Siegwerk fremlagde desuden dokumentation for, at der i løbet af det seneste årti er blevet flyttet 10 procentpoint af mængden af opløsningsmiddelbaserede trykfarver fra Unionen til Tyrkiet. Denne tendens vil derfor sandsynligvis accelerere, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

(476)

Det blev også hævdet, at visse TiO2-kvaliteter, der kræves til anvendelse i trykfarver, som anvendes til emballering til specielle formål (lægemidler, fødevareemballage, kosmetik osv., som alle kræver højere sikkerhedsstandarder, da de kommer i kontakt med produkter til konsum), ikke er tilgængelige på EU-markedet. Brugerne har derfor ikke andet valg end at få leveret sådanne kvaliteter fra Kina, og omkostningsstigningen som følge af indførelsen af antidumpingtold vil gøre denne produktion urentabel.

(477)

Som svar herpå gav klageren ikke detaljerede oplysninger om EU-erhvervsgrenens produktion af grafisk TiO2, men hævdede, at den generelt havde tilstrækkelig kapacitet til at forsyne markedet, hvis der genskabes lige vilkår.

(478)

I lyset af de nye beviser og påstande, der er fremlagt ovenfor, tog Kommissionen sine konklusioner fra forordningen om midlertidig told op til fornyet overvejelse.

(479)

Med hensyn til Flints argumenter i betragtning 461 og 462 bemærkede Kommissionen, at disse kun er relevante i forbindelse med analysen af vareudelukkelse. Da Flint ikke anmodede Kommissionen om at revurdere sin analyse af virksomhedens anmodning om udelukkelse af varer i den endelige fase, anså Kommissionen disse argumenter for at være irrelevante.

(480)

Med hensyn til det argument, der er nævnt i betragtning 476, fremgik det ikke af bemærkningerne, hvilke kvaliteter af TiO2 der var tale om, så Kommissionen kunne ikke kontrollere rigtigheden af disse påstande.

(481)

Hvad angår den grafiske TiO2's særlige karakter, konkluderede Kommissionen allerede i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told, at der brug for specifik knowhow til at fremstille denne vare, som kun et begrænset antal producenter i Unionen og Kina er i besiddelse af. Som det også blev bekræftet i fusionssagen Huntsman/Rockwood , har producenter af hvide trykfarver på grund af denne vares særlige karakter begrænsede muligheder for at skifte til andre producenter.

(482)

Som Flint har påvist, ville brugen af andre typer TiO2 i virksomhedens anvendelser resultere i langt dårligere trykfarver på emballagen, hvilket ville påvirke kundernes opfattelse.

(483)

Med hensyn til Flints argument i betragtning 466 bemærkede Kommissionen, at Flint i den endelige fase præciserede, at selv om virksomheden anvender andre TiO2-kvaliteter i to specifikke anvendelser, var der hverken tale om hvide trykfarver eller TiO2 af grafisk kvalitet til disse anvendelser. Under alle omstændigheder udgjorde disse mindre end 1 % af Flints samlede anvendelse af TiO2. På den anden side har Flint vist, at over 99 % af virksomhedens forbrug af TiO2 er i formuleringer til hvide trykfarver.

(484)

Med hensyn til tilgængeligheden af forsyninger har Flint vist, at virksomheden kun kan købe grafisk TiO2 fra en leverandør i Unionen og to leverandører i Kina. Der findes ingen leverandører i andre tredjelande. Siegwerk hævdede, at de også køber deres TiO2 fra nogle få andre EU-leverandører og kinesiske leverandører, men at de for over 50 % af deres formuleringer kun har én certificeret leverandør.

(485)

På grundlag af alle de foreliggende beviser fastholdt Kommissionen sin konklusion i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told om, at der er et meget begrænset antal leverandører på verdensplan, som kan producere grafisk TiO2 på et passende kvalitetsniveau, og at de, så vidt Kommissionen ved, kun findes i Unionen og Kina.

(486)

For så vidt angår klagerens påstande om, at den kunne forsyne markedet, hvis der genskabes lige konkurrencevilkår, fandt Kommissionen, at dette var usandsynligt for så vidt angår markedet for grafisk TiO2. Den samlede EU-produktionskapacitet udgør således kun ca. 80 % af EU-forbruget i et normalt år. Med de nye oplysninger, der fremkom i den endelige fase, anslog Kommissionen, at efterspørgslen efter grafisk TiO2 udgør ca. 2,5 % af det samlede TiO2-marked. Den eneste EU-leverandør, der vides at producere grafisk TiO2 på et tilfredsstillende kvalitetsniveau, ville skulle afsætte ca. 7 % af sin samlede kapacitet til at dække behovet for grafisk TiO2 i Unionen, og denne producent fremsatte ikke erklæringer om, at den havde til hensigt at give dette tilsagn.

(487)

Kommissionen konkluderede derfor, at de tilgængelige forsyningskilder for grafisk TiO2 er meget begrænsede både globalt og inden for Unionen.

(488)

Med hensyn til Flints skøn over foranstaltningernes indvirkning på rentabiliteten accepterede Kommissionen deres skøn og ændrede sine konklusioner. Ved hjælp af den samme metode til at anslå virkningen af tolden på det nye, lavere dumpingmargenniveau konstaterede Kommissionen stadig, at foranstaltningerne ville gøre Flint tabsgivende i forretningssegmentet for hvide trykfarver.

(489)

På grund af den tilsvarende omkostningsstruktur kunne der forventes en lignende indvirkning på Sun Chemical og Siegwerk, selv om Kommissionen ikke kender omfanget af deres eksponering for kinesiske leverandører, da de ikke indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(490)

I lyset af ovenstående og den nye dokumentation fremlagt af Siegwerk om konkurrenceevnen for Unionens industri for hvide trykfarver konkluderede Kommissionen, at foranstaltningerne ville have en betydelig indvirkning på producenterne af hvide trykfarver og på den beskæftigelse, de genererer. Derudover kan yderligere potentielle afsmittende virkninger på emballageindustrien i efterfølgende produktionsled få yderligere negative konsekvenser for beskæftigelsen i Unionen.

(491)

Samtidig anslog Kommissionen, at producenter af hvide trykfarver tegner sig for ca. 2,5 % af det samlede EU-marked for TiO2, og at langt de fleste EU-producenter ikke producerer denne type TiO2. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, tegnede EU-erhvervsgrenens salg af grafisk TiO2 sig for ca. 0,5 % af dens samlede salg i undersøgelsesperioden og ca. 5 % af den samlede import fra Kina.

(492)

Desuden modsatte klageren sig ikke direkte anmodningen om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for grafisk TiO2. Desuden er producenter af hvide trykfarver nødt til at benytte sig af et meget begrænset antal producenter på verdensplan, som er i stand til at levere grafisk TiO2 på et passende kvalitetsniveau; kun én af disse producenter befinder sig i Unionen, og de andre i Kina.

(493)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at indrømmelse af en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål til producenter af hvide trykfarver ikke ville have en væsentlig indvirkning på foranstaltningernes effektivitet.

(494)

Kommissionen konkluderede endvidere, at det er i Unionens interesse at indrømme en afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål for importen af grafisk TiO2 med oprindelse i Kina til brug ved fremstilling af hvide trykfarver.

(495)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger var klageren uenig i denne beslutning. Klageren modsatte sig også brugen af udtrykket »grafisk TiO2«, som ifølge deres påstand havde været ukendt for TiO2-industrien. Flint fremsatte efterfølgende en indsigelse mod klagerens påstande.

(496)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Siegwerk også om en præcisering af udtrykket »særligt anvendelsesformål«, som anvendes i hele denne forordning, og bemærkede også, at udtrykket »grafisk TiO2« ikke er defineret i toldlovgivningen.

(497)

Kommissionen henviste således indledningsvis til Flints oprindelige anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, som blev fremsat af Flint og er omhandlet i betragtning 32. Anmodningen om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål blev fremsat og vurderet i henhold til EU-toldkodeksens artikel 254.

(498)

Som de interesserede parter med rette har bemærket, er »grafisk TiO2« ikke defineret i toldlovgivningen, og det er heller ikke nødvendigvis et udtryk, der anvendes ensartet i hele TiO2-industrien. »Grafisk TiO2« er i stedet blot en forkortelse, der blev anvendt i en lang række dokumenter i denne undersøgelse (herunder bemærkninger fra klageren) for let at henvise til de typer TiO2, der anvendes som pigment i produktionen af hvide trykfarver i industrien for grafisk trykfarver .

(499)

Som forklaret i denne forordning besluttede Kommissionen at fritage TiO2 for antidumpingtold, hvis det importeres til brug ved fremstilling af hvide trykfarver i henhold til de procedurer og betingelser, der er fastsat i EU-toldkodeksen. Definitionen af »grafisk TiO2« er således hverken nødvendig eller implicit med henblik på at gennemføre denne afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, da den fungerer på grundlag af varens tilsigtede anvendelse.

(500)

Kommissionen analyserede derefter resten af klagernes bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger og Flints modpåstande.

(501)

For det første hævdede klageren, at Kommissionens konklusion er baseret på data fra en enkelt bruger (Flint), og at Kommissionen burde have foretaget en vurdering af toldens indvirkning på industrien for hvide trykfarver på et mere repræsentativt antal brugere af grafisk TiO2.

(502)

For det andet hævdede klageren, at det var ukorrekt, at brugerne kun kunne købe grafisk TiO2 fra en leverandør i Unionen og to leverandører i Kina, som Kommissionen angiveligt konkluderede i betragtning 484.

(503)

Klageren hævdede derefter, at der er en stor disponibel kapacitet hos én EU-producent, som kan afsættes til produktion til EU-markedet for trykfarver, hvis der genskabes lige vilkår. Samtidig er der flere leverandører i Unionen, som sælger TiO2 til industrien for hvide trykfarver.

(504)

Klageren var desuden uenig i Kommissionens konklusion om, at den ene EU-bruger, der vides at producere grafisk TiO2, ikke ville afsætte 7 % af sin samlede produktionskapacitet til at dække efterspørgslen i Unionen.

(505)

Desuden hævdede klageren, at Kommissionen ikke anmodede om oplysninger fra de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, om deres produktion af grafisk TiO2. Kommissionen kan således ikke med rimelighed hævde, at der kun er én kendt EU-leverandør, der producerer grafisk TiO2 på et tilfredsstillende kvalitetsniveau.

(506)

For det tredje anfægtede klageren den metode, som Kommissionen anvendte til at vurdere den indvirkning, som antidumpingforanstaltninger kan have på brugere, producenter af hvide trykfarver, sammenlignet med den indvirkning, som afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål kan have på EU-producenterne.

(507)

Klageren påpegede, at Kommissionen i antisubsidieundersøgelsen fra 2021 vedrørende importen af omformningsfolie af aluminium fra Kina ikke indrømmede afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, da Kommissionen ikke kunne fastslå, hvilken indvirkning tolden ville have haft på brugerens samlede rentabilitet, selv om omformningsfolie kun var relevant for en del af den pågældende brugers samlede produktion . Klageren hævdede, at da hvide trykfarver i dette tilfælde kun udgør en del af Flints portefølje, bør Kommissionen nå frem til samme konklusion som i ovennævnte sag om omformningsfolie.

(508)

Klageren hævdede derimod, at denne afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål ville have en alvorlig negativ indvirkning på de EU-producenter, der producerer TiO2, og at dette burde have været analyseret specifikt. De fremførte, at hvis der blev indrømmet afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, ville EU-producenterne ikke længere være i stand til at sælge grafisk TiO2 på EU-markedet.

(509)

Endelig hævdede klageren, at der var stor risiko for omgåelse i forbindelse med denne fritagelse. Det ville medføre betydelige udfordringer i forbindelse med kontrollen af varens art, og grafisk TiO2 kunne således angives forkert eller omdirigeres til andre endelige anvendelsesformål.

(510)

Flint hævdede på den anden side, at klagerens bemærkninger til denne afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål ikke var i god tro, da de først fremsatte bemærkninger imod Flints anmodning efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, næsten et helt år efter Flints oprindelige anmodning.

(511)

Flint hævdede endvidere, at Kommissionen burde afvise klagerens argumenter om, hvordan afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål kunne anvendes til at undergrave toldens effektivitet. Selve karakteren af denne toldprocedure gør det ikke muligt at foretage en urigtig toldangivelse, da proceduren netop sikrer, at TiO2 ikke omdirigeres til andre endelige anvendelser.

(512)

Flint hævdede desuden, at det er irrelevant, at kun Flint indsendte en spørgeskemabesvarelse, da Kommissionen tidligere har indrømmet afgiftsfritagelser for særligt anvendelsesformål efter anmodning fra kun én samarbejdsvillig bruger .

(513)

Med hensyn til klagerens første argument bemærkede Kommissionen, at blandt de tre brugere, der anmodede om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål, var det kun Flint, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, som blev kontrolleret. Sun Chemicals og Siegwerk fremsatte imidlertid begge skriftlige indlæg, og der blev afholdt høringer med dem, og Kommissionen var således i stand til at supplere Flints verificerede data med yderligere oplysninger.

(514)

Kommissionen påpegede, at klageren på den anden side kun fremsatte ét indlæg vedrørende denne anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål i løbet af undersøgelsen, hvor klageren desuden kun anfægtede Sun Chemical's argumenter. Selv om Flint indgav sin anmodning om afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål inden for de første ti dage af undersøgelsen og fremsatte flere efterfølgende bemærkninger til støtte for sine påstande, som Flint med rette påpegede, anfægtede klageren samtidig aldrig disse argumenter.

(515)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over, blev det anslået, at disse tre brugere tegner sig for ca. 70 % af EU-produktionen af hvide trykfarver. Kommissionen fandt således, at deres situation er repræsentativ for erhvervsgrenen for hvide trykfarver, og drog sine konklusioner ud fra de oplysninger, den havde til rådighed.

(516)

For det andet konkluderede Kommissionen i modsætning til klagerens påstand ikke i betragtning 484, at hele erhvervsgrenen for hvide trykfarver kun kan købe grafisk TiO2fra en leverandør i Unionen og to leverandører i Kina, men snarere at dette er tilfældet for Flint. Som resten af betragtningen viser, kan andre brugere også købe grafisk TiO2 hos andre leverandører i begrænsede mængder.

(517)

For så vidt angår påstanden om, at Kommissionen ikke anmodede de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, om oplysninger vedrørende deres produktion af grafisk TiO2, havde Kommissionen oplysninger fra brugernes side, som viste, at nogle af brugerne køber begrænsede mængder fra EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen mindede igen om, at de argumenter, som producenterne af hvide trykfarver havde fremført vedrørende tilgængeligheden af forsyninger, aldrig blev anfægtet på meningsfuld vis.

(518)

Dette gælder især Flints argumenter om den særlige knowhow, der er nødvendig for at fremstille TiO2, som fungerer godt i hvide trykfarver, og hvis eksistens og det forhold, at det kun blev fremstillet af et lille antal producenter, allerede blev fastslået i fusionssagen Huntsman/Rockwood. Efter denne fusion måtte den knowhow, som en af de to førende producenter på EU-markedet havde inden for grafisk TiO2, desuden afhændes, og den blev købt af det, der nu er LB Group, som fortsatte med at levere denne TiO2-kvalitet til Unionen.

(519)

Klageren fremlagde ingen beviser i løbet af undersøgelsen, der kunne anfægte dette og dermed afkræfte konklusionen om, at tilgængeligheden af grafisk TiO2 af tilfredsstillende kvalitet på verdensplan er meget begrænset og kun vedrører en håndfuld producenter i Unionen og Kina. Der var heller intet i de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter, der satte spørgsmålstegn ved denne konklusion. Kommissionen fandt derfor ingen grund til at henvende sig til de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(520)

Hvad angår den ene EU-producents ledige kapacitet til at forsyne markedet, konkluderede Kommissionen allerede, at selv om de kunne have teoretisk kapacitet, var det usandsynligt, at de ville afsætte 7 % af denne kapacitet til at levere en mængde, der kun udgør 2,5 % af markedet.

(521)

Klageren fremlagde ingen beviser, der kunne tyde på noget andet. Tværtimod tyder klagerens egne påstande fra bemærkningerne til den endelige fremlæggelse af oplysninger på, at der ikke er noget økonomisk incitament til at gøre det.

(522)

For det tredje var Kommissionen uenig i klagerens påstand om, at Kommissionen anvendte en anden metode end i sagen om omformningsfolie. Kommissionen vurderer hver enkelt anmodning fra sag til sag og ud fra alle de foreliggende faktiske oplysninger og foreliggende dokumentation. Det forhold, at indvirkningen på brugerens samlede rentabilitet i sagen om omformningsfolie ikke kunne vurderes, betyder ikke, at den faktiske situation kan sammenlignes med den foreliggende sag. Under alle omstændigheder fremgår det af retspraksis, at lovligheden af en forordning om indførelse af antidumpingtold skal vurderes på grundlag af retsregler og navnlig grundforordningens bestemmelser og ikke på grundlag af EU-institutionernes angivelige tidligere beslutningspraksis .

(523)

Som Kommissionen uddybede i betragtning 488-490, konkluderede den i forbindelse med analysen af det samlede billede, herunder den høje forekomst af TiO2 i omkostningsstrukturen for hvide trykfarver og den nye dokumentation for volatiliteten i sektoren for hvide trykfarver samt potentielle afsmittende virkninger på emballageindustrien i efterfølgende produktionsled, at foranstaltningerne ville have en betydelig indvirkning på producenter af hvide trykfarver.

(524)

Samtidig udtrykte Kommissionen tvivl om klagerens påstande om, at denne afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål vil have en alvorlig negativ indvirkning på EU-producenterne. Som allerede nævnt tegner grafisk TiO2 sig for en meget lille andel på 2,5 % af det samlede marked og endnu mindre for så vidt angår andelen af salget fra den EU-producent, der er mest konkurrencedygtig på dette marked.

(525)

Desuden dokumenterede klageren ikke, hvorfor af EU-producenterne, som sælger og har solgt grafisk TiO2 til Unionen i de foregående år, på trods af den kinesiske konkurrence, pludselig ikke ville være i stand til at gøre det.

(526)

Endelig underbyggede klageren ikke på meningsfuld vis sine påstande om risikoen for omgåelse. Afgiftsfritagelse for særligt anvendelsesformål er en toldprocedure, hvorigennem toldmyndighederne kontrollerer, om de indførte varer rent faktisk var genstand for en særlig anvendelse. Kommissionen fandt derfor ingen grund til at tro, at TiO2 kunne blive angivet forkert eller omdirigeret til andre endelige anvendelsesformål som følge af denne fritagelse.

(527)

Kommissionen afviste derfor klagernes påstande vedrørende afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål for produktionen af hvide trykfarver.

(528)

Flere interesserede parter fremsatte også påstande om de utilstrækkelige forsyninger af TiO2 i Unionen. De anførte, at de tidligere har oplevet forsyningsknaphed i flere tilfælde, og når økonomien igen forbedres, vil priserne stige, og der vil ikke engang være tilstrækkelige mængder TiO2 til rådighed fra EU-producenterne.

(529)

Klageren anfægtede disse påstande og anførte, at de er rede til at dække Unionens efterspørgsel, når der igen er lige konkurrencevilkår. Desuden hævdede klageren også, at der er planlagt flere kapacitetsudvidelser i andre lande såsom Det Forenede Kongerige, Saudi-Arabien og USA.

(530)

Kommissionen anerkendte, at Unionens samlede kapacitet er utilstrækkelig til at dække den samlede EU-efterspørgsel. Desuden kunne de kapacitetsudvidelser, som klageren omtalte, ikke verificeres på grundlag af pålidelige beviser.

(531)

På grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som Kommissionen råder over, er der imidlertid rigelig kapacitet for TiO2 til rådighed på verdensplan, og meget tyder i det mindste på, at kapacitetsudvidelsen vil fortsætte i de kommende år i andre regioner end Kina. Selv hvis importen fra Kina forsvinder fuldstændigt, kan dette kompensere for en potentiel forsyningskløft.

(532)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende grunde til ikke at indføre endelig antidumpingtold på importen af titandioxid med oprindelse i Kina.

(533)

For at begrænse eventuelle alvorlige virkninger for de brugere, der er stærkt afhængige af TiO2 i deres produktion, og for at afbøde de mulige alvorlige negative virkninger, som antidumpingtold kan have for et stort antal af disse brugere, og samtidig sikre beskyttelse af EU-erhvervsgrenen, der er udsat for de skadelige virkninger af dumpingimporten fra Kina, overvejede Kommissionen imidlertid at graduere tolden.

(534)

I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog en række interesserede parter deres bemærkninger om, at antidumpingsatsen på 32,3 % er for høj og vil gøre deres virksomheder ukonkurrencedygtige, og at Kommissionen bør sænke toldsatserne.

(535)

Alle individuelle og specifikke bemærkninger vedrørende Unionens interesser er blevet behandlet. Som forklaret i afsnit 8.2 ændrede Kommissionen desuden foranstaltningernes form. Tolden vil ikke blive opkrævet som en procentdel af en angivet fakturaværdi, men snarere som et fast beløb pr. kg, uanset fakturaens værdi. Som forklaret i betragtning 533 og i afsnit 8.2 forventes dette at afbøde toldens virkninger for brugerne.

(536)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(537)

Som forklaret i betragtning 533 fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at ændre foranstaltningernes form. Som flere parter har hævdet, faldt undersøgelsesperioden sammen med en afmatning i efterspørgselscyklussen for TiO2. Ifølge de markedsoplysninger, som Kommissionen har til rådighed, forventes det, at både efterspørgslen og priserne fortsat vil stige inden for en overskuelig fremtid, i hvert fald indtil udgangen af 2025.

(538)

Kommissionen fandt derfor, at indførelsen af told i form af en specifik told vil afbøde dens indvirkning på brugerne, da toldens andel af den samlede pris på kinesisk TiO2 på et stigende marked vil være mindre, end hvis tolden indføres som værditold. Allerede på grundlag af de oplysninger om undersøgelsesperioden, der er indsamlet fra brugerne, har Kommissionens skøn navnlig vist, at foranstaltninger i form af specifik told navnlig vil afbøde virkningerne for rentabiliteten i undersøgelsesperioden hos producenterne af dekorationspapir og hvide trykfarver med mellem 0,2 og 0,5 procentpoint, alt andet lige.

(539)

Desuden vil brugere af meget specialiserede TiO2-kvaliteter såsom dem, der importeres af AAKO, og hvis pris er mange gange højere end de mere almindeligt anvendte kvaliteter, således blive påvirket minimalt af foranstaltningerne.

(540)

Samtidig vil tolden gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter virkningerne af den skadevoldende dumping i en situation med stigende efterspørgsel og priser og faldende råmaterialeomkostninger . Kommissionen konkluderede derfor, at i betragtning af de særlige omstændigheder i denne sag vil indførelsen af foranstaltninger i form af en specifik told skabe en passende balance mellem brugernes interesser og EU-erhvervsgrenens behov for beskyttelse mod dumpingimport.

(541)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, og som et fast beløb pr. kg., være som følger: Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Endelig toldsats (%) Endelig specifik told (EUR/kg) LB Group 32,3 53,4 32,3 0,74 Anhui Gold Star Group 11,4 53,0 11,4 0,25 Andre samarbejdsvillige virksomheder 28,4 53,3 28,4 0,64 Alle andre virksomheder 32,3 53,4 32,3 0,74

(542)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder.

(543)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte LB Group, at det ville være mere hensigtsmæssigt at fastsætte særskilte specifikke toldsatser for TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen og for TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen på grund af de traditionelle prisforskelle mellem de to.

(544)

Kommissionen mindede i den forbindelse om, at den som allerede beskrevet i betragtning 67-71 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i betragtning 81-84 ovenfor afviste anmodningen om at foretage særskilte analyser af skade og årsagssammenhæng for de varer, der fremkom ved de to produktionsprocesser. Dette ville have været en forudsætning for beregningen af den individuelle antidumpingtold for TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen og for TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen.

(545)

Da der ikke forelå nye beviser, som kunne modsige denne konklusion, afviste Kommissionen LB Groups anmodning om at fastsætte særskilte specifikke toldsatser for TiO2 fremstillet ved hjælp af sulfatprocessen og for TiO2 fremstillet ved hjælp af chloridprocessen.

(546)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren, selv om man ikke anfægtede Kommissionens afgørelse om toldens foreslåede form, om at der indsættes en bestemmelse i den endelige forordning for at give mulighed for en revision af toldens form, hvis den faste told i vid udstrækning bliver ineffektiv med hensyn til at modvirke dumpingpraksis, således at der er mulighed øjeblikkelig fornyet undersøgelse.

(547)

Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at en sådan bestemmelse ville være overflødig. Hvis klageren eller en anden part finder, at antidumpingtolden bliver utilstrækkelig til at modvirke dumpingpraksis (uanset om den udtrykkes som en værditold eller en specifik told), kan den pågældende indgive en anmodning om en interimsundersøgelse, forudsat at betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 3, er opfyldt.

(548)

Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(549)

En virksomhed kan anmode om, at den individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(550)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre den korrekte anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(551)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(552)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(553)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(554)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i UP, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(555)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren Kommissionen om at indsætte en bestemmelse i forordningen om endelig told. Den ønskede bestemmelse ville gøre det muligt at overvåge importen af TiO2 fra Anhui Gold Star, hvilket ville gøre det muligt at sammenligne den mængde, der årligt importeres fra denne virksomhed til Unionen, med den maksimale kapacitet, der er angivet i virksomhedens spørgeskemabesvarelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen på grundlag af den Taric-tillægskode, der er tildelt Anhui Gold Star Group, og som led i overvågningsaktiviteterne, vil være i stand til at observere de mængder, der importeres til Unionen fra denne eksportør, og vurdere behovet for eventuelle opfølgende foranstaltninger i overensstemmelse hermed.

(556)

Plastika Kritis fremførte, at der ikke burde opkræves midlertidig told i dette tilfælde. De hævdede, at på grund af houtiernes angreb, der forstyrrede skibsruterne gennem Det Røde Hav, er mange forsendelser bestilt i februar/marts og afsendt i april eller maj endnu ikke ankommet til bestemmelseshavnen.

(557)

Samtidig afgav mange brugere af TiO2 tilbud og underskrev kontrakter med deres kunder til faste priser og vil skulle absorbere alle de tab, der er forbundet med antidumpingtolden. De hævder således, at der ikke bør opkræves told på forsendelser af TiO2, som er blevet afsendt før registreringsdatoen.

(558)

Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at brugerne burde have været opmærksomme på muligheden for, at der vil blive indført antidumpingtold i hvert fald fra tidspunktet for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(559)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(560)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Flint, at det ikke klart fremgår af teksten til den endelige fremlæggelse af oplysninger, om afgiftsfritagelsen for særligt anvendelsesformål også vil finde anvendelse på den midlertidige antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told. Efter konklusionerne i betragtning 459-527 bekræftede Kommissionen, at titandioxid, der importeres til fremstilling af hvide trykfarver, bør fritages for midlertidig told, forudsat at betingelserne for at drage fordel af proceduren for særligt anvendelsesformål er opfyldt.

(561)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Plastika Kritis om, at der ikke blev opkrævet told på TiO2, som blev afsendt fra Kina før registreringsdatoen i juni 2024, og hvis forsendelsesdato kunne dokumenteres ved det relevante konnossement. Plastika Kritis hævdede, at opkrævning af told fra og med den 12. juli 2024 forvolder betydelige tab for TiO2-brugere, som har bestilt TiO2 før registreringsdatoen, og hævdede, at »ingen på dette tidspunkt kunne forestille sig, at denne urimelige told ville blive gennemført«.

(562)

Kommissionen påpegede i den forbindelse, at grundforordningen ikke giver mulighed for at basere opkrævningen af told på datoen for afsendelse af den pågældende vare fra det undersøgte land. Desuden blev indledningsmeddelelsen i denne sag offentliggjort den 13. november 2023, og fristerne for undersøgelsen var fastsat heri. Fra dette tidspunkt burde brugerne i det mindste have haft kendskab til muligheden for indførelse af midlertidig told. Kommissionen afviste derfor denne anmodning.

(563)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(564)

Som anført i betragtning 456 i forordningen om midlertidig told kunne Kommissionen ikke træffe afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på det pågældende tidspunkt i undersøgelsen. Kommissionen skal derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 4, beslutte, om der skal opkræves endelige antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på importen i registreringsperioden.

(565)

Fem brugere og ASEFAPI fremsatte flere bemærkninger imod registrering fra det tidspunkt, som klageren havde anmodet om. Flere mindre malingproducenter blev registreret som interesserede parter efter registreringen, og fem af dem fremsatte bemærkninger og modsatte sig registreringen af importen. Alle interesserede parter, der fremsatte bemærkninger efter forordningen om midlertidig told, anmodede indtrængende om, at der ikke opkræves told med tilbagevirkende kraft. Klageren hævdede, at tolden burde opkræves med tilbagevirkende kraft.

(566)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(567)

Kriterierne for, hvorvidt der kan opkræves told i registreringsperioden, er fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(568)

Betingelsen i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra a), er opfyldt, da importen blev registreret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(569)

Importørerne har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra b), efter offentliggørelsen af forordningen om registrering og offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told.

(570)

Flere interesserede parter gav udtryk for deres modstand mod registreringen.

(571)

Parterne hævdede, at eftersom EU-produktionen af TiO2 er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen i Unionen, har brugerne ikke andet alternativ end at importere.

(572)

Kommissionen har i denne forbindelse anført, at den blotte omstændighed, at der er tale om import af varer, ikke er et kriterium, der kan lægges til grund for beslutningen om at registrere importen. Kommissionen vurderede derimod, om der var en yderligere betydelig stigning i importen, som sandsynligvis ville underminere toldens afhjælpende virkninger. Kommissionen vurderede udviklingen i importmængderne i betragtning 575.

(573)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c), skal der »tidligere have fundet dumping sted gennem en længere periode, eller importøren havde kendskab til eller burde have haft kendskab til, at der fandt dumping sted, samt til omfanget af denne dumping og den påståede eller konstaterede skade«. I den foreliggende sag mener Kommissionen, at importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til forekomsten og omfanget af dumping og til den påståede eller konstaterede skade siden datoen for indledningen af undersøgelsen, af de årsager, der er anført i betragtning 8-11 i forordningen om registrering.

(574)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), skal der desuden »ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade, i undersøgelsesperioden, have været tale om en yderligere betydelig stigning i indførslen«, som i lyset af tidspunktet og mængden heraf og andre omstændigheder sandsynligvis i alvorlig grad vil underminere den endelige tolds afhjælpende virkninger.

(575)

Kommissionen analyserede de gennemsnitlige månedlige importmængder og -priser i hele undersøgelsesperioden og sammenlignede dem med de gennemsnitlige månedlige importmængder og -priser efter indledningen af undersøgelsen (perioden december 2023 til juli 2024). I perioden efter indledningen af undersøgelsen blev der skelnet mellem på den ene side perioden indtil indførelsen af midlertidige foranstaltninger og på den anden side perioden, indtil registreringen trådte i kraft. Tabel 1 Sammenligning med hele UP Mængde (kg) Månedligt gennemsnit Gennemsnitspris (EUR/kg) Ændring i mængde fra UP Ændring i gennemsnitlig enhedspris fra UP UP 209 375 100 17 447 925 2,24 - - Periode B1 - December 2023 - juli 2024 180 743 000 22 592 875 2,18 29,5 % –2,54 % Periode B2 - December 2023 - juni 2024 161 975 300 23 139 329 2,17 32,6 % –2,83 % Kilde: Eurostat

(576)

Når man sammenligner en af perioderne (B1 eller B2) med hele undersøgelsesperioden, er den gennemsnitlige importmængde fra Kina steget med ca. 30 %, mens priserne faldt med ca. 2,7 %.

(577)

Da der imidlertid er stærke tegn på sæsonudsving i efterspørgslen efter TiO2 på markedet (efterspørgslen er størst om sommeren og lavest om vinteren), fandt Kommissionen, at sammenligningen af perioderne B1 og B2 med de samme perioder i undersøgelsen afspejler situationen på markedet mere nøjagtigt. Denne sammenligning fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2 Sammenligning for samme perioder Mængde (kg) Månedligt gennemsnit Gennemsnitspris (EUR/kg) Ændring i mængde fra UP Ændring i gennemsnitlig enhedspris fra UP UP samme periode B1 (december 2022 - juli 2023) 154 839 500 19 354 938 2,22 Periode B1 (december 2023 - juli 2024) 180 743 000 22 592 875 2,18 17 % –1,9 % UP samme periode B2 - (december 2022 - juni 2023) 129 414 500 18 487 786 2,25 Periode B2 (december 2023 - juni 2024) 161 975 300 23 139 329 2,17 25 % –3,2 % Kilde: Eurostat

(578)

Ovenstående sammenligning viser, at den gennemsnitlige månedlige import fra Kina er steget efter indledningen af sagen, nemlig med 17 % indtil de midlertidige foranstaltninger og, hvad der er endnu vigtigere, med 25 %, når man ser på den første hele måned efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af undersøgelsen og den sidste hele måned forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(579)

På grundlag af skøn fra EU-erhvervsgrenen steg forbruget i Unionen imidlertid med en lignende tendens, dvs. med ca. 25 %. Stigningen i importen svarede derfor til udviklingen i forbruget. Dette bekræftes yderligere af, at en række EU-producenter rapporterede om en stigning i salgsmængderne i perioden efter undersøgelsesperioden.

(580)

Flere parter hævdede også, at det ikke kan antages, at der var en massiv stigning i importen efter indledningen af sagen, men at en eventuel konstateret stigning snarere stemmer overens med tidligere tendenser, dvs. en forventet stigning i efterspørgslen efter lavpunktet i konjunkturcyklussen.

(581)

På grundlag af ovenstående analyse konkluderede Kommissionen, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at stigningen i importen var større end stigningen i efterspørgslen i perioden efter undersøgelsesperioden. Der blev ikke fundet dokumentation for lageropbygning hos importørerne, og Kommissionen fik heller ikke forelagt dokumentation herfor. Kommissionen bemærkede endvidere, at den gennemsnitlige importpris faldt i perioden efter UP, uanset hvilken type perioder der var tale om, og selv når der tages hensyn til sæsonudsving, jf. tabel 2 ovenfor. Faldet svarede imidlertid overens med faldet i produktionsomkostningerne som anslået af EU-erhvervsgrenen for perioden efter UP. På baggrund af det ovenstående kunne Kommissionen ikke konkludere, at stigningen i importen i alvorlig grad ville undergrave den afhjælpende virkning af den endelige antidumpingtold, der skal anvendes, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d).

(582)

Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for opkrævelse af told med tilbagevirkende kraft ikke er opfyldt.

(583)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, eller som følge af en mindelig overenskomst, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. Rentesatsen må ikke være negativ. Renten løber fra datoen for betaling af det beløb, der skal tilbagebetales, til den dato, hvor tilbagebetalingen forfalder til betaling.

(584)

Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, afgav ikke nogen udtalelse —