KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2721
af 24. oktober 2024
om at gøre importen af bæltesko af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 14, stk. 5,
efter at have informeret medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 23. august 2024 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af bæltesko af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
(2)
Denne procedure blev indledt på grundlag af en klage, som blev indgivet den 12. juli 2024 af Duferco Travi e Profilati S.p.A. på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af stålbælteled.
1. VARE, DER SKAL GØRES TIL GENSTAND FOR REGISTRERING
(3)
Den vare, der skal gøres til genstand for registrering (»den pågældende vare«), defineres som visse typer stålsko, med eller uden vedhæftede gummipads, også sammensat i et bælte, med en maksimal længde på 3 000 mm og anvendt på maskiner i øjeblikket henhørende under position 8426 , 8429 eller 8430 eller transportbånd i øjeblikket henhørende under position 8428 .
(4)
Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 8431 49 20 , ex 8431 39 00 og ex 8431 49 80 (Taric-kode 8431 49 20 10, 8431 39 00 20 og 8431 49 80 10). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.
2. REGISTRERING
(5)
I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen fører til indførelse af antidumpingtold, kan denne told opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med de gældende retlige bestemmelser, såfremt de nødvendige betingelser er opfyldt.
(6)
Kommissionen har i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 5, besluttet på eget initiativ at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft vil blive vurderet i den forordning, hvorved der indføres en eventuel endelig told.
(7)
Enhver fremtidig forpligtelse udspringer af resultaterne af undersøgelsen.
(8)
I de påstande i klagen, hvori der anmodes om indledning af en antidumpingundersøgelse, antages der at være tale om dumpingmargener på mellem 55 % og 87 % og en gennemsnitlig skadestærskel på mellem 55 % og 103 % for den pågældende vare i perioden fra januar til december 2023.
(9)
Størrelsen af den mulige fremtidige betalingsforpligtelse vil normalt blive fastsat til det laveste af disse to niveauer, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. Hvis Kommissionen i løbet af undersøgelsen finder beviser for fordrejninger af råvarepriserne i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, vil beløbet for en eventuel fremtidig betalingsforpligtelse blive fastsat til niveauet for dumpingmargenen, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2b, hvis det konkluderes, at en told, der er lavere end dumpingmargenen, ikke vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.
3. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
(10)
Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: