EU-direktiv om forbedret arbejdsstatus og rettigheder for platformsarbejdere

(1)

I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er Unionens mål bl.a. at fremme befolkningernes velfærd og at arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt.

(2)

Artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) fastsætter, at enhver arbejdstager har ret til retfærdige og rimelige arbejdsforhold, som er sunde, sikre og værdige. Chartrets artikel 27 beskytter retten til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden. Chartrets artikel 8 fastsætter, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende. Chartrets artikel 12 fastsætter, at enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer. Chartrets artikel 16 anerkender friheden til at oprette og drive egen virksomhed. Chartrets artikel 21 forbyder forskelsbehandling.

(3)

Princip nr. 5 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«), som blev proklameret i Göteborg den 17. november 2017, fastsætter, at uanset ansættelsesforholdets art og varighed har arbejdstagere ret til rimelig og lige behandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse og uddannelse, at den nødvendige fleksibilitet hos arbejdsgiverne til hurtigt at tilpasse sig ændringer i de økonomiske forhold skal sikres i overensstemmelse med lovgivningen og kollektive overenskomster, at innovative arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af høj kvalitet, skal fremmes, at der skal tilskyndes til iværksætteri og selvstændig virksomhed, at erhvervsmæssig mobilitet skal fremmes, og at ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, skal hindres, bl.a. ved at forbyde misbrug af atypiske kontrakter. Princip nr. 7 i søjlen fastsætter, at arbejdstagere har ret til ved ansættelsesforholdets start at blive underrettet skriftligt om deres rettigheder og pligter i forbindelse hermed, at arbejdstagere forud for en opsigelse har ret til at blive underrettet om årsagerne hertil og få et rimeligt varsel, samt at de har ret til adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og i tilfælde af ubegrundet opsigelse ret til at klage, herunder ret til passende kompensation. Princip nr. 10 i søjlen fastsætter, at arbejdstagere bl.a. har ret til et højt niveau af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ret til at få deres personoplysninger beskyttet i et ansættelsesforhold. På det sociale topmøde i Porto den 7. maj 2021 blev handlingsplanen, der ledsager søjlen, hilst velkommen.

(4)

Digitalisering ændrer arbejdslivet, forbedrer produktivitet og øger fleksibilitet, samtidig med at den indebærer visse risici for beskæftigelse og arbejdsvilkår. Algoritmebaserede teknologier, herunder automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, har muliggjort fremkomsten af og væksten i digitale arbejdsplatforme. Nye former for digital interaktion og nye teknologier i arbejdslivet kan, hvis de er ordentligt regulerede og gennemførte, skabe muligheder for adgang til anstændige job af høj kvalitet for personer, der traditionelt ikke har haft en sådan adgang. Hvis de ikke reguleres, kan de imidlertid også resultere i teknologibaseret overvågning, øge magtubalancen og uigennemsigtigheden med hensyn til beslutningstagningen, og indebære risici for anstændige arbejdsvilkår, for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, for ligebehandling og for retten til privatlivets fred.

(5)

Platformsarbejde udføres af enkeltpersoner gennem digital infrastruktur på digitale arbejdsplatforme, der leverer en tjeneste til deres kunder. Platformsarbejde udføres på mange forskellige områder og er kendetegnet ved en høj grad af heterogenitet i typerne af digitale arbejdsplatforme, de omfattede sektorer og de aktiviteter, der udføres, samt i profilerne for de personer, der udfører platformsarbejde. Ved hjælp af algoritmerne kan de digitale arbejdsplatforme — i mindre eller større omfang afhængigt af deres forretningsmodel — tilrettelægge arbejdets udførelse, vederlaget for arbejdet og forholdet mellem deres kunder og de personer, der udfører arbejdet. Platformsarbejde kan udføres udelukkende online ved hjælp af elektroniske værktøjer (onlineplatformsarbejde) eller på en hybrid måde, hvor en onlinekommunikationsproces kombineres med en efterfølgende aktivitet i den fysiske verden (platformsarbejde på stedet). Mange af de eksisterende digitale arbejdsplatforme er internationale erhvervsaktører, der udfører aktiviteter og anvender forretningsmodeller i flere medlemsstater eller på tværs af grænserne.

(6)

Platformsarbejde kan give mulighed for lettere adgang til arbejdsmarkedet, opnåelse af yderligere indtægter gennem en biaktivitet eller en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Samtidig har de fleste personer, der udfører platformsarbejde, et andet job eller en anden indtægtskilde og er ofte lavtlønnede. Derudover er platformsarbejdet i hastig udvikling, hvilket resulterer i nye forretningsmodeller og beskæftigelsesformer, der nogle gange ikke er omfattet af de eksisterende beskyttelsessystemer. Det er derfor vigtigt, at denne proces ledsages af passende garantier for personer, der udfører platformsarbejde, uanset kontraktforholdets karakter. Platformsarbejde kan navnlig resultere i uforudsigelige arbejdstider og udviske grænserne mellem et ansættelsesforhold og en selvstændig erhvervsvirksomhed og arbejdsgivernes og arbejdstagernes ansvar. Fejlklassificering af beskæftigelsesstatus har konsekvenser for de berørte personer, da det sandsynligvis vil begrænse adgangen til eksisterende arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder. Det fører også til ulige vilkår for virksomheder, der klassificerer deres arbejdstagere korrekt, og det har konsekvenser for medlemsstaternes arbejdsmarkedsrelationer, deres skattegrundlag og dækningen og bæredygtigheden af deres sociale beskyttelsessystemer. Selv om sådanne udfordringer er bredere end platformsarbejde, er de særligt akutte og presserende i platformsøkonomien.

(7)

Retssager i flere medlemsstater har vist, hvor vedholdende fejlklassificering af beskæftigelsesstatus er inden for visse typer platformsarbejde, navnlig i sektorer, hvor digitale arbejdsplatforme udøver en vis grad af instruktion eller kontrol. Digitale arbejdsplatforme klassificerer ofte personer, der arbejder via disse, som selvstændige eller »uafhængige kontrahenter«, men mange domstole har konstateret, at platformene udøver de facto-instruktion og kontrol over disse personer og ofte integrerer dem i deres vigtigste forretningsaktiviteter. Disse domstole har derfor omklassificeret de påståede selvstændige erhvervsdrivende til arbejdstagere, der er ansat af platformene.

(8)

Automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, der drives af algoritmer, erstatter i stigende grad funktioner, som ledere normalt udfører i virksomheder, såsom tildeling af opgaver, prisfastsættelse af individuelle opgaver, fastsættelse af arbejdstider, instrukser, evaluering af det udførte arbejde, incitamenter eller anvendelse af ugunstig behandling. Navnlig digitale arbejdsplatforme anvender sådanne algoritmiske systemer som en standardmetode til at tilrettelægge og styre platformsarbejde gennem deres infrastruktur. Personer, der udfører platformsarbejde, der er underlagt en sådan algoritmisk styring, har ofte ikke adgang til oplysninger om, hvordan algoritmerne fungerer, hvilke personoplysninger der anvendes, eller hvordan disse personers adfærd påvirker beslutninger truffet af automatiserede systemer. Arbejdstagerrepræsentanter, andre repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, og arbejdstilsyn samt andre kompetente myndigheder har heller ikke adgang til disse oplysninger. Derudover kender personer, der udfører platformsarbejde, ofte ikke begrundelserne for de beslutninger, der træffes eller støttes af automatiserede systemer, og de har ikke mulighed for at få en forklaring på disse beslutninger, drøfte disse beslutninger med en menneskelig kontaktperson, anfægte disse beslutninger eller anmode om berigtigelse eller, hvor det er relevant, klageadgang.

(9)

Når platformene opererer i flere medlemsstater eller på tværs af grænserne, er det ofte uklart, hvor platformsarbejdet udføres og af hvem, navnlig hvad angår onlineplatformsarbejde. Ydermere har nationale kompetente myndigheder ikke let adgang til data om digitale arbejdsplatforme, herunder antallet af personer, der udfører platformsarbejde, deres beskæftigelsesstatus og deres arbejdsvilkår. Dette komplicerer håndhævelsen af gældende regler.

(10)

En række retlige instrumenter fastsætter minimumsstandarder for arbejdsvilkår og arbejdstagerrettigheder i hele Unionen. Dette omfatter navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF , 2008/104/EF og (EU) 2019/1152 og andre specifikke instrumenter vedrørende aspekter såsom sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, gravide arbejdstagere, balancen mellem arbejdsliv og privatliv, tidsbegrænset ansættelse, deltidsarbejde og udstationering af arbejdstagere. Derudover har EU-Domstolen fastslået , at »tilkaldevagt«, hvor arbejdstagerens muligheder for at udføre andre aktiviteter i betydeligt omfang er begrænset, skal betragtes som arbejdstid. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF opstiller en generel ramme med minimumskrav vedrørende retten til information og høring af arbejdstagerne i virksomheder eller forretningssteder beliggende i Unionen.

(11)

Rådets henstilling af 8. november 2019 henstiller til medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at sikre formel og effektiv dækning samt passende beskyttelse og gennemsigtighed for så vidt angår sociale beskyttelsesordninger for alle arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 sikrer beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fastsætter navnlig visse rettigheder og forpligtelser samt garantier vedrørende lovlig, rimelig og gennemsigtig behandling af personoplysninger, herunder med hensyn til automatiske individuelle afgørelser.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 fremmer retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester, der leveres af onlineplatformsoperatører.

(14)

Selv om de nuværende EU-retsakter indeholder visse generelle garantier, gør en række udfordringer i forbindelse med platformsarbejde det nødvendigt med yderligere specifikke foranstaltninger. For at sikre en passende ramme for udviklingen af platformsarbejde på en bæredygtig måde er det nødvendigt, at Unionen fastsætter minimumsrettigheder for platformsarbejdere og regler med henblik på at forbedre beskyttelsen af personoplysninger om personer, der udfører platformsarbejde, for at imødegå disse udfordringer. Der bør indføres foranstaltninger, som letter fastsættelse af den korrekte beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, og gennemsigtigheden med hensyn til platformsarbejde bør forbedres, herunder i grænseoverskridende situationer. Derudover bør personer, der udfører platformsarbejde, tildeles rettigheder med henblik på at fremme gennemsigtighed, retfærdighed, menneskelig kontrol, sikkerhed og ansvarlighed. Disse rettigheder bør også tildeles med henblik på at beskytte arbejdstagerne og forbedre arbejdsvilkårene i forbindelse med algoritmisk styring, herunder udøvelsen af kollektive forhandlinger. Dette bør gøres med henblik på at forbedre retssikkerheden og med det formål at skabe lige vilkår mellem digitale arbejdsplatforme og offlinetjenesteudbydere og støtte bæredygtig vækst i digitale arbejdsplatforme i Unionen.

(15)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) gennemført en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter om forbedring af arbejdsvilkårene i forbindelse med platformsarbejde. Dette førte ikke til nogen enighed blandt arbejdsmarkedets parter om at indlede forhandlinger om disse spørgsmål. Det er imidlertid vigtigt at træffe tiltag på dette område på EU-plan ved at tilpasse den nuværende retlige ramme til fremkomsten af platformsarbejde, herunder for så vidt angår brugen af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer. Desuden har Kommissionen afholdt omfattende drøftelser med relevante interessenter, herunder digitale arbejdsplatforme, sammenslutninger af personer, der udfører platformsarbejde, eksperter fra den akademiske verden, medlemsstaterne og internationale organisationer og repræsentanter for civilsamfundet.

(16)

Dette direktiv har til formål at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere og beskytte personoplysninger for personer, der udfører platformsarbejde. De to mål forfølges samtidig, og idet de gensidigt forstærker hinanden og hænger uløseligt sammen, er det ene ikke sekundært i forhold til det andet. For så vidt angår artikel 153, stk. 1, litra b), i TEUF fastsætter dette direktiv regler, som har til formål at støtte fastsættelse af den korrekte beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde, og forbedre arbejdsvilkårene og gennemsigtigheden med hensyn til platformsarbejde, herunder i grænseoverskridende situationer, samt beskyttelsen af arbejdstagere i forbindelse med algoritmisk styring. For så vidt angår artikel 16 i TEUF fastlægger dette direktiv regler for forbedring af beskyttelsen af personer, der udfører platformsarbejde, hvad angår behandling af deres personoplysninger, ved at øge gennemsigtigheden, retfærdigheden, den menneskelige kontrol, sikkerheden og ansvarligheden af relevante procedurer for algoritmisk styring i forbindelse med platformsarbejde.

(17)

Dette direktiv bør finde anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, og som har eller på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder anses for at have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i medlemsstaternes gældende ret, kollektive overenskomster eller praksis, under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis. Bestemmelserne om algoritmisk styring, der vedrører behandling af personoplysninger, bør også finde anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde, og som ikke har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold.

(18)

Dette direktiv bør fastsætte obligatoriske regler, som finder anvendelse på alle digitale arbejdsplatforme, uanset hvor de er etableret, og uanset hvilken ret der ellers finder anvendelse, forudsat at det platformsarbejde, der tilrettelægges gennem den digitale arbejdsplatform, udføres i Unionen.

(19)

Digitale arbejdsplatforme adskiller sig fra andre onlineplatforme, idet de bruger automatiserede overvågningssystemer eller automatiserede beslutningssystemer til at tilrettelægge arbejde, der udføres af enkeltpersoner som enkeltstående eller gentagne opgaver på anmodning fra modtageren af en tjeneste, der leveres af platformen. Automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer behandler personoplysninger om personer, der udfører platformsarbejde, og træffer eller støtter beslutninger, der bl.a. påvirker arbejdsvilkårene. Disse egenskaber gør digitale arbejdsplatforme til en særlig form for tilrettelæggelse af levering af tjenester fra fagpersoner sammenlignet med mere traditionelle former for tilrettelæggelse af levering af tjenester såsom traditionelle former for kørselstjenester eller distribution af transporttjenester. Desuden går den øgede kompleksitet i digitale arbejdsplatformes organisationsstruktur hånd i hånd med deres hastige udvikling og skaber ofte systemer med en variabel geometri i tilrettelæggelsen af arbejdet. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor digitale arbejdsplatforme leverer en tjeneste, hvis modtager er selve den digitale arbejdsplatform eller en særskilt forretningsenhed inden for samme gruppe af virksomheder, eller tilrettelægger arbejdet på en sådan måde, at det udvisker de traditionelle mønstre, som typisk genkendes i systemer til levering af tjenester. Dette kan også være tilfældet for mikroarbejds- eller crowdworkplatforme, som er en type online, digital arbejdsplatform, der giver virksomheder og andre kunder adgang til en stor og fleksibel arbejdsstyrke til fuldførelse af små opgaver, der kan udføres på afstand ved hjælp af en computer og internetforbindelse, såsom tagging. Opgaverne opdeles og fordeles til et stort antal enkeltpersoner (crowden), som kan færdiggøre dem asynkront.

(20)

Tilrettelæggelse af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, bør som minimum indebære en væsentlig rolle med hensyn til at matche efterspørgslen efter tjenesteydelsen med udbuddet af arbejdskraft fra en enkeltperson, der har et kontraktforhold, uanset hvordan parterne formelt betegner det eller dets karakter, med den digitale arbejdsplatform eller en formidler, og som står til rådighed til at udføre en bestemt opgave. At tilrettelægge sådant arbejde kan omfatte andre aktiviteter såsom behandling af betalinger. Onlineplatforme, der ikke tilrettelægger det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, men blot tilvejebringer de midler, hvormed tjenesteudbydere kan nå frem til slutbrugeren, uden yderligere inddragelse af platformen, f.eks. ved at reklamere eller anmode om tjenester eller ved at samle og vise tilgængelige tjenesteudbydere på et bestemt område, bør ikke betragtes som en digital arbejdsplatform. Definitionen af digitale arbejdsplatforme bør ikke omfatte tjenesteudbydere, hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver, såsom korttidsudlejning af indkvartering, eller som gør det muligt for enkeltpersoner, som ikke er fagpersoner, at videresælge varer, og heller ikke tjenesteudbydere, der tilrettelægger frivilliges aktiviteter. Den bør begrænses til tjenesteudbydere, for hvilke tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, såsom person- eller varetransport eller rengøring, udgør en nødvendig og væsentlig komponent, ikke blot en mindre og rent accessorisk komponent.

(21)

Ordninger og processer for arbejdstagerrepræsentanter varierer fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket er et udtryk for deres respektive historie, institutioner og økonomiske og politiske situation. Grundforudsætningerne for en velfungerende social dialog omfatter tilstedeværelsen af stærke, uafhængige fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer med adgang til relevante oplysninger, der er nødvendige for at deltage i den sociale dialog, og respekt for de grundlæggende rettigheder til foreningsfrihed og til kollektive forhandlinger.

(22)

Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 135 om beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanter (1971), som i øjeblikket er ratificeret af 24 medlemsstater, kan arbejdstagerrepræsentanter være personer, som er anerkendt som sådan i henhold til national ret eller praksis, uanset om de er fagforeningsrepræsentanter, dvs. repræsentanter, der er udpeget eller valgt af fagforeninger eller af medlemmer af disse fagforeninger, eller valgte repræsentanter, dvs. repræsentanter, der vælges frit af arbejdstagerne i en virksomhed i overensstemmelse med nationale love eller forskrifter eller kollektive overenskomster, og hvis funktioner ikke omfatter aktiviteter, der er anerkendt som henhørende under fagforeningernes enekompetence i det pågældende land. Denne konvention fastsætter, at hvis der både er fagforeningsrepræsentanter og valgte repræsentanter i samme virksomhed, må en sådan repræsentation ikke anvendes til at undergrave de berørte fagforeningers eller deres repræsentanters stilling, og at samarbejdet mellem de valgte repræsentanter og de berørte fagforeninger eller deres repræsentanter skal fremmes.

(23)

Medlemsstaterne har ratificeret ILO's konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (1949), som fastsætter, at retsakter, der har som formål at fremme oprettelsen af arbejdstagerorganisationer, der beherskes af arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer, eller at støtte arbejdstagerorganisationer økonomisk eller på anden måde, med det formål at bringe disse organisationer under arbejdsgiveres eller arbejdsgiverorganisationers kontrol, anses for indblanding, som ILO-medlemslandene skal beskytte arbejdstagerorganisationer mod. Det er vigtigt, at sådanne retsakter behandles med henblik på at sikre, at arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter, når de fastlægger eller gennemfører praktiske ordninger for information og høring i henhold til dette direktiv, arbejder i en ånd af samarbejde under behørig iagttagelse af deres gensidige rettigheder og forpligtelser, idet der tages hensyn til både virksomhedens eller forretningsstedets og arbejdstagernes interesser.

(24)

I nogle tilfælde har personer, der udfører platformsarbejde, ikke et direkte kontraktforhold med den digitale arbejdsplatform, men er i et forhold til en formidler, hvorigennem de udfører platformsarbejde. Denne måde at tilrettelægge platformsarbejde på resulterer ofte i en lang række forskellige og komplekse forhold med flere parter, herunder underleverandørkæder, og i en uklar ansvarsfordeling mellem den digitale arbejdsplatform og formidlerne. Personer, der udfører platformsarbejde gennem formidlere, udsættes for de samme risici, der er forbundet med fejlklassificering af deres beskæftigelsesstatus og brugen af automatiserede overvågningssystemer eller automatiserede beslutningssystemer, som personer, der udfører platformsarbejde direkte for den digitale arbejdsplatform. Medlemsstaterne bør derfor træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer, der udfører platformsarbejde gennem formidlere, i henhold til dette direktiv nyder samme grad af beskyttelse som personer, der udfører platformsarbejde, og som har et direkte kontraktforhold med den digitale arbejdsplatform. Medlemsstaterne bør fastlægge passende mekanismer, herunder, hvor det er relevant, gennem systemer for solidarisk hæftelse.

(25)

For at bekæmpe falsk selvstændig erhvervsvirksomhed i forbindelse med platformsarbejde og for at lette fastsættelse af den korrekte beskæftigelsesstatus bør medlemsstaterne have passende procedurer til at forebygge og imødegå fejlklassificering af beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde. Formålet med disse foranstaltninger bør være at fastslå, om der foreligger et ansættelsesforhold som defineret i national ret, kollektive overenskomster eller praksis, under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis, og dermed sikre, at platformsarbejdere fuldt ud kan nyde godt af de samme beskæftigelsesmæssige rettigheder som andre arbejdstagere i overensstemmelse med den relevante EU-ret, national ret og kollektive overenskomster. Når det på grundlag af de faktiske omstændigheder fastslås, at der foreligger et ansættelsesforhold, bør den eller de parter, der er ansvarlig for at overholde arbejdsgiverforpligtelserne, klart identificeres og bør overholde de tilsvarende arbejdsgiverforpligtelser i henhold til gældende EU-ret, national ret og kollektive overenskomster i aktivitetssektoren.

(26)

Hvis det konstateres, at en part er arbejdsgiver og opfylder betingelserne for at være et vikarbureau i henhold til direktiv 2008/104/EF, finder forpligtelserne i henhold til nævnte direktiv anvendelse.

(27)

Princippet om de faktiske omstændigheders forrang, som indebærer, at fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, først og fremmest bør ske på grundlag af de faktiske omstændigheder vedrørende den faktiske udførelse af arbejdet, herunder vederlaget for arbejdet, og ikke af parternes beskrivelse af forholdet, i overensstemmelse med ILO's henstilling nr. 198 om ansættelsesforhold (2006), er særlig relevant i forbindelse med platformsarbejde, hvor kontraktvilkårene ofte fastsættes ensidigt af én part.

(28)

Misbrug af betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende enten på nationalt plan eller i grænseoverskridende situationer er en form for forkert indberettet arbejde, som ofte forbindes med sort arbejde. Falsk selvstændig erhvervsvirksomhed opstår, når en person erklæres at være selvstændige, selv om denne opfylder de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold. En falsk erklæring om selvstændig erhvervsvirksomhed foretages ofte for at undgå visse retlige eller skattemæssige forpligtelser eller for at skabe en konkurrencefordel i forhold til lovlydige virksomheder. Domstolen har fastslået i et antal afgørelser , at klassificeringen af en selvstændig erhvervsdrivende i henhold til national ret ikke er til hinder for, at den pågældende person klassificeres som arbejdstager i EU-rettens forstand, hvis vedkommendes uafhængighed kun er fiktiv og dermed skjuler, at der foreligger et ansættelsesforhold.

(29)

Sikring af fastsættelse af den korrekte beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde, bør ikke forhindre en forbedring af vilkårene for reelt selvstændige erhvervsdrivende, der udfører platformsarbejde. Kommissionens meddelelse af 30. september 2022, som indeholder »Retningslinjer for anvendelsen af Unionens konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte«, og hvoraf det fremgår, at kollektive aftaler mellem selvstændige uden ansatte og digitale arbejdsplatforme, der vedrører arbejdsvilkår, ifølge Kommissionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 101 i TEUF, kan med henblik herpå tjene som nyttig vejledning. Det er imidlertid afgørende, at indførelsen af disse kollektive aftaler ikke bringer de mål, der forfølges med dette direktiv, i fare, navnlig den korrekte klassificering af personer, der udfører platformsarbejde, med hensyn til deres beskæftigelsesstatus.

(30)

Instruktion og kontrol kan antage forskellige former i konkrete sager, eftersom platformsøkonomimodellen er i konstant udvikling. Den digitale arbejdsplatform kan f.eks. udøve instruktion og kontrol ikke kun ved hjælp af direkte midler, men også ved at anvende straffende foranstaltninger eller andre former for ugunstig behandling eller pres. I forbindelse med platformsarbejde er det ofte vanskeligt for de personer, der udfører platformsarbejde, at få hensigtsmæssig adgang til de værktøjer og oplysninger, der er nødvendige for at gøre den faktiske karakter af deres kontraktforhold og de deraf afledte rettigheder gældende over for en kompetent myndighed. Desuden er ledelse af personer, der udfører platformsarbejde gennem automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, kendetegnet ved en mangel på gennemsigtighed fra den digitale arbejdsplatforms side. Disse egenskaber af platformsarbejde fastholder fænomenet med fejlklassificering som falsk selvstændig erhvervsvirksomhed og hindrer dermed fastsættelse af den korrekte beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde, og adgangen til anstændige leve- og arbejdsvilkår for platformsarbejdere. Medlemsstaterne bør derfor fastlægge foranstaltninger vedrørende en effektiv proceduremæssig lettelse for personer, der udfører platformsarbejde, når de fastsætter deres korrekte beskæftigelsesstatus. På denne baggrund er en retlig formodning om et ansættelsesforhold til fordel for personer, der udfører platformsarbejde, et effektivt instrument, der i høj grad bidrager til forbedringen af leve- og arbejdsvilkårene for platformsarbejdere. Derfor bør et kontraktforhold formodes retligt at være et ansættelsesforhold som defineret i medlemsstaternes gældende ret, kollektive overenskomster eller praksis under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis, hvor der konstateres forhold, der tyder på instruktion og kontrol.

(31)

En effektiv retlig formodning kræver, at national ret reelt gør det let for den person, der udfører platformsarbejde, at få gavn af formodningen. Kravene i henhold til den retlige formodning bør ikke være byrdefulde og bør lette vanskelighederne for en person, der udfører platformsarbejde, med at fremlægge bevis, som angiver, at der foreligger et ansættelsesforhold i en situation, hvor der er magtubalance i forhold til den digitale arbejdsplatform. Formålet med den retlige formodning er effektivt at afhjælpe og korrigere magtubalancen mellem de personer, der udfører platformsarbejde, og den digitale arbejdsplatform. De nærmere bestemmelser for den retlige formodning bør fastsættes af medlemsstaterne, forudsat at disse nærmere bestemmelser sikrer, at der etableres en effektiv afkræftelig retlig formodning om beskæftigelse, som udgør en proceduremæssig lettelse til gavn for personer, der udfører platformsarbejde, og at de ikke medfører en forøgelse af byrden af krav til personer, der udfører platformsarbejde, eller deres repræsentanter i sager om fastsættelse af sådanne personers korrekte beskæftigelsesstatus. Anvendelsen af den retlige formodning bør ikke automatisk føre til omklassificering af personer, der udfører platformsarbejde. Hvis den digitale arbejdsplatform forsøger at afkræfte den retlige formodning, bør det påhvile den digitale arbejdsplatform at bevise, at det pågældende kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold som defineret i medlemsstaternes gældende ret, kollektive overenskomster eller praksis, under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis.

(32)

I overensstemmelse med dette direktivs mål om at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere ved at lette fastsættelsen af deres korrekte beskæftigelsesstatus og derved sikre, at de har de relevante rettigheder, der følger af EU-retten, national ret og kollektive overenskomster, bør den retlige formodning gælde i alle relevante administrative eller retslige procedurer, hvor beskæftigelsesstatus for den person, der udfører platformsarbejde, er omtvistet. Selv om dette direktiv ikke pålægger medlemsstaterne nogen forpligtelse til at anvende den retlige formodning i sager vedrørende skat, strafferet eller social sikring, er det afgørende, at den retlige formodning anvendes effektivt i alle medlemsstater i henhold til dette direktiv. Navnlig bør intet i dette direktiv forhindre medlemsstaterne i, i henhold til national ret, at anvende den retlige formodning i sager vedrørende skat, strafferet eller social sikring eller andre administrative eller retslige procedurer eller i at anerkende resultaterne af procedurer, hvor den retlige formodning er blevet anvendt, med henblik på at give omklassificerede arbejdstagere rettigheder på andre retlige områder.

(33)

Af hensyn til retssikkerheden bør den retlige formodning ikke have nogen retsvirkninger med tilbagevirkende kraft og bør derfor kun finde anvendelse på den periode, der starter fra den 2. december 2026, herunder for kontraktforhold, der er indgået før og stadig er i kraft på denne dato. Krav vedrørende den eventuelle eksistens af et ansættelsesforhold før denne dato og deraf følgende rettigheder og forpligtelser indtil denne dato bør derfor vurderes udelukkende på grundlag af EU-ret og national ret gældende før denne dato, herunder direktiv (EU) 2019/1152.

(34)

Forholdet mellem en person, der udfører platformsarbejde, og en digital arbejdsplatform opfylder muligvis ikke kravene til et ansættelsesforhold i overensstemmelse med den definition, der er fastsat i den pågældende medlemsstats gældende ret, kollektive overenskomster eller praksis, under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis. Medlemsstaterne bør sikre, at det er muligt at afkræfte den retlige formodning ved på grundlag af denne definition at bevise, at det pågældende forhold ikke er et ansættelsesforhold. Digitale arbejdsplatforme har et fuldstændigt overblik over alle faktuelle elementer, der bestemmer den retlige karakter af forholdet, navnlig de algoritmer, hvorigennem de styrer deres aktiviteter. Digitale arbejdsplatforme bør derfor have bevisbyrden, når de gør gældende, at det pågældende kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold. En vellykket afkræftelse af den retlige formodning i retslige eller administrative procedurer bør ikke udelukke anvendelsen af den retlige formodning i efterfølgende retslige procedurer eller appelsager i overensstemmelse med national retspleje.

(35)

Den effektive gennemførelse af den retlige formodning ved hjælp af en ramme med støtteforanstaltninger er afgørende for at sikre retssikkerhed og gennemsigtighed for alle involverede parter. Sådanne foranstaltninger bør omfatte formidling af omfattende oplysninger til offentligheden, udarbejdelse af retningslinjer i form af konkrete og praktiske anbefalinger til digitale arbejdsplatforme, personer, der udfører platformsarbejde, arbejdsmarkedets parter og nationale kompetente myndigheder samt tilvejebringelse af effektive kontroller og inspektioner i overensstemmelse med national ret og praksis, herunder, i det omfang det er relevant, ved at fastsætte mål for sådanne kontroller og inspektioner.

(36)

Disse foranstaltninger bør understøtte fastlæggelse af, om der foreligger et ansættelsesforhold som defineret i den pågældende medlemsstats gældende ret, kollektive overenskomster eller praksis, under hensyntagen til EU-Domstolens praksis, herunder, hvis det er relevant, bekræftelse af, at der er tale om en klassificering af personer, der udfører platformsarbejde, som reelt selvstændige. For at sætte disse myndigheder i stand til at udføre deres opgaver med at håndhæve bestemmelserne i dette direktiv, idet medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om de nationale myndigheders personale navnlig tages i betragtning, er det nødvendigt, at de har tilstrækkeligt personale. Dette kræver, at de nationale kompetente myndigheder gives tilstrækkelige menneskelige ressourcer, der har de nødvendige færdigheder og adgang til passende uddannelse, og tilgængelighed af teknisk ekspertise inden for algoritmisk styring. ILO's konvention nr. 81 om arbejdstilsyn (1947) indeholder oplysninger om, hvordan der kan fastsættes et tilstrækkeligt antal fabriksinspektører til effektiv udøvelse af deres opgaver. En national kompetent myndigheds afgørelse, der resulterer i en ændring af beskæftigelsesstatus for en person, der udfører platformsarbejde, bør tages i betragtning af de nationale kompetente myndigheder, når de træffer afgørelse om de kontroller og inspektioner, som de agter at udføre.

(37)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør samarbejde med hinanden, herunder gennem udveksling af oplysninger, som fastsat i national ret og praksis, med henblik på at sikre fastsættelse af den korrekte beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde.

(38)

Selv om forordning (EU) 2016/679 fastlægger den generelle ramme for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, er det nødvendigt at fastsætte specifikke regler, der tager hensyn til de betænkeligheder, der vedrører behandling af personoplysninger under anvendelse af automatiserede overvågningssystemer eller automatiserede beslutningssystemer i forbindelse med platformsarbejde. Artikel 88 i forordning (EU) 2016/679 fastsætter allerede, at medlemsstaterne ved lov eller i medfør af kollektive overenskomster kan fastsætte mere specifikke bestemmelser for at sikre beskyttelse af rettighederne og frihedsrettighederne i forbindelse med behandling af arbejdstageres personoplysninger i ansættelsesforhold. Dette direktiv indeholder mere specifikke garantier vedrørende behandling af personoplysninger ved hjælp af automatiserede systemer i forbindelse med platformsarbejde og sikrer dermed et højere beskyttelsesniveau i forbindelse med personoplysninger om personer, der udfører platformsarbejde. Dette direktiv fastsætter navnlig mere specifikke regler i forbindelse med forordning (EU) 2016/679 vedrørende brug af og gennemsigtighed i automatiske afgørelser. Dette direktiv fastsætter også yderligere foranstaltninger vedrørende forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med platformsarbejde for at sikre beskyttelse af deres personoplysninger om personer, der udfører platformsarbejde, navnlig hvor beslutninger træffes eller støttes af automatiseret behandling af personoplysninger. Udtryk vedrørende beskyttelse af personoplysninger i dette direktiv forstås i lyset af definitionerne i forordning (EU) 2016/679.

(39)

I henhold til artikel 5, 6 og 9 i forordning (EU) 2016/679 skal personoplysninger behandles på en lovlig, rimelig og gennemsigtig måde. Dette indebærer visse begrænsninger af den måde, hvorpå digitale arbejdsplatforme er i stand til at behandle personoplysninger ved hjælp af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer. Imidlertid kan samtykke til behandling af deres personoplysninger fra personer, der udfører platformsarbejde, i det særlige tilfælde af platformsarbejde ikke antages at være givet frivilligt. Personer, der udfører platformsarbejde, har ofte ikke et reelt frit valg eller er ikke i stand til at afvise eller tilbagetrække deres samtykke, uden at det er til skade for deres kontraktforhold, i betragtning af magtubalancen mellem den person, der udfører platformsarbejde, og den digitale arbejdsplatform. Digitale arbejdsplatforme bør derfor ikke behandle personoplysninger om personer, der udfører platformsarbejde, på det grundlag at en person, der udfører platformsarbejde, har givet samtykke til behandling af vedkommendes personoplysninger.

(40)

Digitale arbejdsplatforme bør ikke ved hjælp af automatiserede overvågningssystemer eller ethvert automatiseret system, der anvendes til at træffe eller støtte beslutninger, som berører personer, der udfører platformsarbejde, behandle personoplysninger om den følelsesmæssige eller psykologiske tilstand hos personer, der udfører platformsarbejde, behandle personoplysninger i forbindelse med deres private samtaler, indsamle personoplysninger, mens personer, der udfører platformsarbejde, ikke tilbyder eller udfører platformsarbejde, behandle personoplysninger med henblik på at forudsige udøvelsen af grundlæggende rettigheder, herunder foreningsfrihed, forhandlingsretten og retten til kollektive skridt eller retten til information og høring som defineret i chartret, eller behandle personoplysninger med henblik på at udlede personens race eller etniske oprindelse, migrationsstatus, politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning, handicap, helbredstilstand, herunder kroniske sygdom eller HIV-status, følelsesmæssige eller psykologiske tilstand, fagforeningsmedlemsskab, seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

(41)

Digitale arbejdsplatforme bør ikke behandle biometriske data om personer, der udfører platformsarbejde, med henblik på identifikation, nemlig fastlæggelse af en persons identitet ved at sammenligne vedkommendes biometriske data med lagrede biometriske data for et antal enkeltpersoner i en database (en-til-mange-identifikation). Dette berører ikke de digitale arbejdsplatformes mulighed for at foretage biometrisk verifikation, nemlig verifikation af en persons identitet ved at sammenligne vedkommendes biometriske data med data, som den samme person tidligere har givet (en-til-en-verifikation eller -autentifikation), hvis en sådan behandling af personoplysninger er lovlig i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller anden relevant EU-ret og national ret.

(42)

Biometriske data er personoplysninger, der følger af specifik teknisk behandling vedrørende en fysisk persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika, signaler eller kendetegn såsom ansigtsudtryk, bevægelser, puls, stemme, tastetryk eller gangart, som måske eller måske ikke muliggør eller bekræfter en entydig identifikation af en fysisk person.

(43)

Behandlingen af personoplysninger i automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, der anvendes af digitale arbejdsplatforme, vil sandsynligvis medføre en høj risiko for rettighederne og frihedsrettighederne for personer, der udfører platformsarbejde. Digitale arbejdsplatforme bør derfor altid foretage en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse i overensstemmelse med kravene i artikel 35 i forordning (EU) 2016/679. Under hensyntagen til de virkninger, som beslutninger, der træffes af automatiserede beslutningssystemer, har på personer, der udfører platformsarbejde, navnlig platformsarbejdere, fastsættes der ved dette direktiv mere specifikke regler for høring af personer, der udfører platformsarbejde, og deres repræsentanter i forbindelse med konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse.

(44)

Udover hvad der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, bør digitale arbejdsplatforme være underlagt gennemsigtigheds- og oplysningsforpligtelser i forbindelse med automatiserede overvågningssystemer og automatiserede systemer, der anvendes til at træffe eller støtte beslutninger, som berører personer, der udfører platformsarbejde, herunder platformsarbejderes arbejdsvilkår såsom deres rekruttering, deres adgang til og tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver, deres indtjening, deres sikkerhed og sundhed, deres arbejdstid, deres adgang til uddannelse, deres forfremmelse eller tilsvarende samt deres kontraktmæssige status, herunder begrænsning, suspension eller opsigelse af deres konto. Den type og form af oplysninger, der skal gives til personer, der udfører platformsarbejde, vedrørende sådanne automatiserede systemer, samt hvornår de bør gives, bør præciseres. De enkelte platformsarbejdere bør modtage disse oplysninger i en kortfattet, enkel og forståelig form, for så vidt som systemerne og deres egenskaber direkte berører dem, og i givet fald deres arbejdsvilkår, således at de informeres effektivt. De bør også have ret til at anmode om omfattende og detaljerede oplysninger om alle relevante systemer. Der bør også gives omfattende og detaljerede oplysninger om sådanne automatiserede systemer til repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, samt til nationale kompetente myndigheder på disses anmodning, således at de kan udøve deres funktioner.

(45)

Ud over retten til portabilitet af personoplysninger, som den registrerede har givet til en dataansvarlig i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2016/679, bør personer, der udfører platformsarbejde, have ret til uden hindring og i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger, der genereres gennem deres udførelse af arbejde i forbindelse med en digital arbejdsplatforms automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, herunder ratings og anmeldelser, til at videregive dem eller få dem videregivet til en tredjepart, herunder en anden digital arbejdsplatform. Digitale arbejdsplatforme bør give personer, der udfører platformsarbejde, værktøjer til at fremme effektiv dataportabilitet, der er gratis, med henblik på at udøve deres rettigheder i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2016/679.

(46)

I nogle tilfælde bringer digitale arbejdsplatforme ikke formelt deres forhold til en person, der udfører platformsarbejde, til ophør, men begrænser kontoen for den person, der udfører platformsarbejde. At begrænse kontoen skal forstås som enhver begrænsning af denne persons mulig for at udføre platformsarbejde gennem kontoen, herunder begrænsning af adgangen til kontoen eller til arbejdsopgaver.

(47)

Digitale arbejdsplatforme gør udstrakt brug af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer til at lede personer, der udfører platformsarbejde. Overvågning ved hjælp af elektroniske midler kan være indgribende, og beslutninger, der træffes eller støttes af sådanne systemer, såsom dem, der vedrører tilbud om tildeling af opgaver, indtjening, deres sikkerhed og sundhed, deres arbejdstid, deres adgang til uddannelse, deres forfremmelse eller status i organisationen og kontraktmæssige status, påvirker direkte de personer, der udfører platformsarbejde, og som måske ikke har direkte kontakt med en person, som er leder eller tilsynsførende. Digitale arbejdsplatforme bør derfor sikre menneskelig kontrol og regelmæssigt og mindst hvert andet år foretage en evaluering af indvirkningen af individuelle beslutninger, der træffes eller støttes af automatiserede overvågningssystemer eller automatiserede beslutningssystemer, på personer, der udfører platformsarbejde, herunder i givet fald deres arbejdsvilkår og ligebehandling på arbejdspladsen. Arbejdstagerrepræsentanterne bør inddrages i evalueringsprocessen. Digitale arbejdsplatforme bør sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer med henblik på sådan kontrol og evaluering. Personer, der af den digitale arbejdsplatform pålægges denne kontrolfunktion, bør have den kompetence, uddannelse og beføjelse, der er nødvendig for at udøve denne funktion og navnlig retten til at tilsidesætte automatiserede beslutninger. De bør beskyttes mod afskedigelse, disciplinære foranstaltninger eller anden ugunstig behandling som følge af udøvelsen af deres funktioner. Derudover er det vigtigt, at digitale arbejdsplatforme afhjælper systematiske mangler med hensyn til brugen af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer. Hvor resultatet af kontrolaktiviteterne viser, at der er høj risiko for forskelsbehandling på arbejdspladsen eller krænkelse af rettigheder for personer, der udfører platformsarbejde, bør digitale arbejdsplatforme derfor træffe passende foranstaltninger til at imødegå dem, herunder muligheden for at indstille anvendelsen af sådanne systemer.

(48)

I henhold til forordning (EU) 2016/679 skal de dataansvarlige gennemføre passende foranstaltninger til beskyttelse af registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser i tilfælde, hvor sidstnævnte er genstand for beslutninger, der udelukkende er baseret på automatiseret behandling. Denne bestemmelse kræver som minimum, at den registrerede har ret til menneskelig indgriben fra den dataansvarliges side, til at fremkomme med sine synspunkter og til at bestride afgørelsen. Som supplement til kravene i forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med algoritmisk styring og under hensyntagen til den alvorlige indvirkning på personer, der udfører platformsarbejde, af beslutninger om at begrænse, suspendere eller opsige deres kontraktforhold eller deres konto eller af enhver beslutning med tilsvarende skadevirkning, bør sådanne beslutninger altid træffes af et menneske.

(49)

Som supplement til kravene i forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med algoritmisk styring i platformsarbejde bør personer, der udfører platformsarbejde, have ret til uden unødigt ophold at få en forklaring fra den digitale arbejdsplatform på en beslutning, manglen på en beslutning eller en række beslutninger, der træffes eller støttes af automatiserede beslutningssystemer. Med henblik herpå bør den digitale arbejdsplatform give personer, der udfører platformsarbejde, mulighed for at drøfte og afklare de faktiske forhold, omstændighederne og begrundelserne for sådanne beslutninger med en menneskelig kontaktperson på den digitale arbejdsplatform. Derudover vil visse beslutninger sandsynligvis have særligt negative konsekvenser for personer, der udfører platformsarbejde, navnlig for deres potentielle indtjening. For beslutninger om at begrænse, suspendere eller opsige en konto tilhørende en person, der udfører platformsarbejde, eller at nægte at betale for arbejde, der er udført af den pågældende person, eller der berører de væsentlige aspekter af kontraktforholdet, bør den digitale arbejdsplatform hurtigst muligt og senest på den dato, hvor sådanne beslutninger får virkning, give den person, der udfører platformsarbejde, en skriftlig begrundelse for en sådan beslutning. Hvis den modtagne forklaring eller begrundelse ikke er tilfredsstillende, eller hvis personer, der udfører platformsarbejde, mener, at deres rettigheder krænkes af en beslutning, bør de også have ret til at anmode den digitale arbejdsplatform om at genoverveje beslutningen og få et begrundet svar uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest to uger efter modtagelsen af anmodningen. Hvis sådanne beslutninger krænker disse personers rettigheder, såsom deres arbejdstagerrettigheder, deres ret til ikkeforskelsbehandling eller retten til beskyttelse af deres personoplysninger, bør den digitale arbejdsplatform rette op på sådanne beslutninger uden unødigt ophold eller, hvis dette ikke er muligt, yde passende kompensation for den skade, der er lidt, og tage de skridt, der er nødvendige for at undgå lignende beslutninger i fremtiden, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, ændring eller indstilling af anvendelsen af det relevante automatiserede beslutningssystem. Med hensyn til menneskelig gennemgang af beslutninger bør de specifikke bestemmelser i forordning (EU) 2019/1150 have forrang for så vidt angår erhvervsbrugere.

(50)

Rådets direktiv 89/391/EØF indfører foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, herunder arbejdsgiverens forpligtelse til at vurdere sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen og fastsætter generelle forebyggelsesprincipper, som arbejdsgivere skal gennemføre. Automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer har potentielt betydelig indvirkning på platformsarbejderes sikkerhed og fysiske og mentale sundhed. Algoritmisk styring, evaluering og disciplinering intensiverer arbejdsindsatsen ved at øge overvågningen, øge det tempo, der kræves af arbejdstagerne, minimere hullerne i arbejdsgangen og udvide arbejdsaktiviteten ud over den konventionelle arbejdsplads og arbejdstid. Den begrænsede læring på arbejdspladsen og den begrænsede indflydelse på opgaver, der stammer fra brugen af automatiserede overvågningssystemer eller automatiserede beslutningssystemer, vil sandsynligvis øge stress og angst hos arbejdsstyrken. Digitale arbejdsplatforme bør derfor evaluere disse risici, vurdere, om garantierne i systemerne er hensigtsmæssige til at imødegå disse risici, og træffe passende forebyggende og beskyttende foranstaltninger. De bør undgå, at anvendelsen af sådanne systemer medfører unødigt pres på arbejdstagerne eller bringer deres sundhed i fare. For at styrke effektiviteten af disse bestemmelser bør den digitale arbejdsplatform stille sin risikoevaluering og vurderingen af de afbødende foranstaltninger til rådighed for platformsarbejdere, deres repræsentanter og de kompetente myndigheder.

(51)

Personer, der udfører platformsarbejde, er, navnlig i forbindelse med platformsarbejde på stedet, udsat for en risiko for vold og chikane, uden at de har en fysisk arbejdsplads, som de kan indgive klager til. Chikane og seksuel chikane vil ofte have en negativ indvirkning på platformsarbejderes sundhed og sikkerhed. Medlemsstaterne bør derfor indføre forebyggende foranstaltninger, herunder oprettelse af effektive indberetningskanaler. Medlemsstaterne opfordres også til at støtte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af vold og chikane i forbindelse med platformsarbejde og navnlig til at medtage passende indberetningskanaler for personer, der udfører platformsarbejde, uden at være i et ansættelsesforhold.

(52)

Information og høring af arbejdstagerrepræsentanter, der reguleres på EU-plan i direktiv 2002/14/EF, er afgørende for at fremme en effektiv social dialog. Da indførelsen af eller væsentlige ændringer i digitale arbejdsplatformes anvendelse af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer har direkte indvirkning på platformsarbejderes arbejdstilrettelæggelse og individuelle arbejdsvilkår, er der behov for yderligere foranstaltninger for at sikre, at digitale arbejdsplatforme informerer og reelt hører repræsentanter for platformsarbejdere, inden sådanne beslutninger træffes, på det relevante niveau. I betragtning af de algoritmiske styringssystemers tekniske kompleksitet bør der gives oplysninger i god tid, således at repræsentanter for platformsarbejdere kan forberede sig på høring med bistand fra en ekspert udvalgt af platformsarbejderne eller deres repræsentanter på en samordnet måde, hvor det er nødvendigt. Informations- og høringsforanstaltningerne i direktiv 2002/14/EF berøres ikke af nærværende direktiv.

(53)

I mangel af arbejdstagerrepræsentanter bør det være muligt for arbejdstagerne at blive direkte informeret af den digitale arbejdsplatform om indførelsen eller væsentlige ændringer i anvendelsen af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer.

(54)

Et antal af de personer, der udfører platformsarbejde, er selvstændige erhvervsdrivende. Virkningen af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, der anvendes af digitale arbejdsplatforme, på beskyttelsen af personoplysninger om selvstændige erhvervsdrivende og deres indtjeningsmuligheder svarer til virkningen for platformsarbejdere. Rettighederne i dette direktiv vedrørende beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i tilfælde af algoritmisk styring, nemlig dem, der vedrører gennemsigtighed for så vidt angår automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, begrænsninger i behandlingen eller indsamlingen af personoplysninger, menneskelig overvågning og gennemgang af væsentlige beslutninger, bør derfor også finde anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde, og som ikke har et ansættelsesforhold. De rettigheder vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og information og høring af platformsarbejdere eller deres repræsentanter, som er specifikke for arbejdstagere i henhold til EU-retten, bør ikke finde anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde, uden at være i et ansættelsesforhold. Forordning (EU) 2019/1150 fastsætter garantier for retfærdighed og gennemsigtighed for selvstændige erhvervsdrivende, der udfører platformsarbejde, forudsat at de betragtes som erhvervsbrugere som omhandlet i nævnte forordning. Med hensyn til menneskelig gennemgang af væsentlige beslutninger bør de specifikke bestemmelser i forordning (EU) 2019/1150 have forrang for så vidt angår erhvervsbrugere.

(55)

Forpligtelserne for digitale arbejdsplatforme, herunder vedrørende information og høring i forbindelse med automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, gælder, uanset om sådanne systemer forvaltes af den digitale arbejdsplatform selv eller af en ekstern tjenesteudbyder, der udfører databehandling på vegne af den digitale arbejdsplatform.

(56)

For at gøre det muligt for nationale kompetente myndigheder at sikre, at digitale arbejdsplatforme overholder arbejdsmarkedslovgivning og –bestemmelser, navnlig hvis de er etableret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor platformsarbejderen udfører arbejde, eller i et tredjeland, bør digitale arbejdsplatforme indberette arbejde udført af platformsarbejdere til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres. Et systematisk og gennemsigtigt system for udveksling af oplysninger, herunder på tværs af grænserne, er også afgørende for at forhindre unfair konkurrence mellem digitale arbejdsplatforme. Forpligtelsen til at indberette arbejde udført af platformsarbejdere i medfør af dette direktiv bør ikke erstatte forpligtelser vedrørende anmeldelse eller underretning, der er fastsat i andre EU-retsakter.

(57)

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 , bidrager til at sikre retfærdig arbejdskraftmobilitet i hele Unionen, navnlig ved at lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på en konsekvent, formålstjenlig og effektiv anvendelse og håndhævelse af relevant EU-ret, ved at koordinere og yde bistand til samordnede og fælles inspektioner, ved at foretage analyser og risikovurderinger af spørgsmål vedrørende arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne og ved at støtte medlemsstaterne i at imødegå sort arbejde. Den har derfor en vigtig rolle at spille med hensyn til at imødegå de udfordringer, der er forbundet med mange digitale arbejdsplatformes grænseoverskridende aktiviteter, samt de udfordringer, der er forbundet med sort arbejde i forbindelse med platformsarbejde.

(58)

Oplysninger om platformsarbejde, der udføres af personer, der udfører platformsarbejde gennem digitale arbejdsplatforme, om disse personers antal, om deres kontraktmæssige eller beskæftigelsesmæssige status og om de generelle vilkår og betingelser, der gælder for disse kontraktforhold, er afgørende for at støtte relevante myndigheder i fastsættelse af den korrekte beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde, og for at sikre overholdelse af retlige forpligtelser, samt for repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med udøvelsen af deres repræsentative funktioner. Disse myndigheder og repræsentanter bør også have ret til at anmode digitale arbejdsplatforme om yderligere præciseringer og detaljer med hensyn til de leverede oplysninger.

(59)

Der er dokumentation for brugen af sort arbejde på leveringsplatforme i flere medlemsstater. Denne praksis udføres ved hjælp af lejede identiteter, hvor personer, der udfører platformsarbejde, som ret til at arbejde, registrerer sig på den digitale arbejdsplatform og udlejer deres konti til papirløse migranter eller mindreårige. Dette medfører manglende beskyttelse af disse personer, herunder tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvis situation ofte fører til en begrænsning af adgangen til domstolsprøvelse af frygt for repressalier eller risiko for udvisning. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF fastsætter minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. De gennemsigtighedsforpligtelser og regler om formidlere, der er fastsat i nærværende direktiv, bidrager sammen med direktiv 2009/52/EF kraftigt til at imødegå problemet med sort arbejde i forbindelse med platformsarbejde. Det er derudover afgørende, at digitale arbejdsplatforme sikrer pålidelig verifikation af identiteten af personer, der udfører platformsarbejde.

(60)

Der er udviklet et omfattende system af håndhævelsesbestemmelser for gældende EU-ret på det sociale område, hvoraf visse elementer bør finde anvendelse inden for rammerne af dette direktiv for at sikre, at personer, der udfører platformsarbejde, har adgang til rettidig, effektiv og upartisk tvistbilæggelse og klageadgang, herunder passende erstatning for den skade, der er lidt. Navnlig bør personer, der udfører platformsarbejde, under hensyntagen til den grundlæggende karakter af retten til effektiv retsbeskyttelse fortsat være omfattet af denne beskyttelse selv efter ophøret af det ansættelsesforhold eller kontraktforhold, der giver anledning til en påstået tilsidesættelse af arbejdstagerens rettigheder i henhold til dette direktiv.

(61)

Repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, bør i overensstemmelse med national ret og praksis kunne repræsentere en eller flere personer, der udfører platformsarbejde, i enhver retslig eller administrativ procedure til håndhævelse af enhver af de rettigheder eller forpligtelser, der følger af dette direktiv. Indgivelse af krav på vegne af eller til støtte for flere personer, der udfører platformsarbejde, er en måde at lette retssager, der ellers ikke ville være blevet anlagt på grund af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for repressalier.

(62)

Platformsarbejde er kendetegnet ved manglen på en fælles arbejdsplads, hvor personer, der udfører platformsarbejde, kan lære hinanden at kende og kommunikere med hinanden og med deres repræsentanter, også med henblik på at forsvare deres interesser for så vidt angår den digitale arbejdsplatform. Det er derfor nødvendigt at skabe digitale kommunikationskanaler i overensstemmelse med de digitale arbejdsplatformes arbejdstilrettelæggelse, hvor personer, der udfører platformsarbejde, kan udveksle erfaringer med hinanden på en privat og sikker måde og kan kontaktes af deres repræsentanter. Digitale arbejdsplatforme bør skabe sådanne kommunikationskanaler inden for deres digitale infrastruktur eller ved hjælp af tilsvarende effektive midler og samtidig respektere beskyttelsen af personoplysninger og afstå fra at få adgang til eller overvåge denne kommunikation.

(63)

I administrative eller retslige procedurer vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er fastlagt i dette direktiv, kan elementerne vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdet, der gør det muligt at fastsætte den korrekte beskæftigelsesstatus, og navnlig hvorvidt den digitale arbejdsplatform leder eller kontrollerer visse elementer af udførelsen af arbejdet, samt andre elementer vedrørende brugen af automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, være i den digitale arbejdsplatforms besiddelse og ikke være let tilgængelige for personer, der udfører platformsarbejde, og kompetente myndigheder. De nationale domstole eller kompetente myndigheder bør derfor kunne pålægge den digitale arbejdsplatform at fremlægge alle relevante beviser, som de råder over, herunder fortrolige oplysninger, med forbehold af effektive foranstaltninger til beskyttelse af sådanne oplysninger.

(64)

Eftersom dette direktiv fastsætter mere specifikke regler og supplerende regler i forhold til forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med platformsarbejde for at sikre beskyttelsen af personoplysninger om personer, der udfører platformsarbejde, bør de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige i henhold til artikel 51 i forordning (EU) 2016/679, have kompetence til at overvåge anvendelsen af disse garantier. De proceduremæssige rammer i forordning (EU) 2016/679, særlig kapitel VI, VII og VIII, bør finde anvendelse for håndhævelsen af dette direktivs mere specifikke og supplerende regler, navnlig for så vidt angår tilsyns-, samarbejds- og sammenhængsmekanismer, retsmidler, ansvar og sanktioner, herunder kompetencen til at pålægge administrative bøder op til det beløb, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 83, stk. 5.

(65)

Automatiserede overvågningssystemer og automatiserede beslutningssystemer, der anvendes i forbindelse med platformsarbejde, omfatter behandling af personoplysninger om personer, der udfører platformsarbejde, og påvirker arbejdsvilkårene og rettighederne for platformsarbejderne, hvilket rejser spørgsmål om databeskyttelsesret samt om andre retsområder såsom arbejdsret. Datatilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder bør derfor samarbejde, herunder på tværs af grænserne, om håndhævelsen af dette direktiv, herunder ved at udveksle relevante oplysninger med hinanden, uden at dette berører datatilsynsmyndighedernes uafhængighed.

(66)

For at sikre, at den beskyttelse, der gives ved dette direktiv, er virkningsfuld, er det vigtigt at beskytte personer, der udfører platformsarbejde, og som udøver deres respektive rettigheder, der følger af dette direktiv, mod afskedigelse eller opsigelse af deres kontrakt og mod ethvert tiltag med tilsvarende virkning, herunder suspension af deres konto.

(67)

Det dobbelte mål for dette direktiv, nemlig at forbedre arbejdsvilkår inden for platformsarbejde og beskyttelsen af personoplysninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastsætte fælles mindstekrav bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(68)

Dette direktiv fastsætter mindstekrav og berører dermed ikke medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, som er gunstigere for personer, der udfører platformsarbejde. Rettigheder, der er erhvervet i medfør af de nuværende retlige rammer, bør fortsat finde anvendelse, herunder med hensyn til mekanismer til at fastslå, at der foreligger et ansættelsesforhold, medmindre der ved dette direktiv indføres gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og den kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau af beskyttelse på det område, der er omfattet af dette direktiv, eller af eksisterende beføjelser, som arbejdstagerrepræsentanter er tillagt.

(69)

Arbejdsmarkedets parters selvstændighed skal respekteres. Medlemsstaterne bør på særlige betingelser kunne tillade arbejdsmarkedets parter at bevare, forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster, som adskiller sig fra visse af dette direktivs bestemmelser, samtidig med at den overordnede beskyttelse af platformsarbejdere respekteres.

(70)

Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv undgå at pålægge unødige administrative, økonomiske og retlige byrder på en måde, de vil hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Medlemsstaterne opfordres derfor til at vurdere virkningen af deres gennemførelsesforanstaltninger på SMV'er for at sikre, at de ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder og den administrative byrde.

(71)

Medlemsstaterne bør kunne overlade gennemførelsen af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab anmoder herom, og forudsat at medlemsstaterne tager alle de skridt, der er nødvendige for, at de til enhver tid kan garantere de resultater, der tilstræbes med dette direktiv. De bør også i overensstemmelse med national ret og praksis træffe passende foranstaltninger til at sikre reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter og fremme og styrke den sociale dialog med henblik på gennemførelse af dette direktiv.

(72)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(73)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og offentliggjorde formelle bemærkninger den 2. februar 2022 —