EU-direktiv om ensartet retlig beskyttelse af designrettigheder

(1)

Der skal foretages en række ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF . Nævnte direktiv bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Direktiv 98/71/EF harmoniserede centrale bestemmelser i medlemsstaternes materielle designret, som på tidspunktet for vedtagelsen blev anset for at være dem, der på den mest direkte måde påvirkede det indre markeds funktionsmåde ved at hindre den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser i Unionen.

(3)

Designbeskyttelse i medlemsstaternes nationale ret fungerer parallelt med den beskyttelse, der findes på EU-plan gennem EU-design, som har ensartet karakter og er gyldige i hele Unionen som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 . Sameksistens og afbalancering af designbeskyttelsessystemer på EU-plan og nationalt plan udgør en hjørnesten i Unionens tilgang til beskyttelse af intellektuel ejendomsret.

(4)

I overensstemmelse med sin meddelelse af 19. maj 2015 med titlen »Bedre regulering for bedre resultater — En EU-dagsorden« og sit tilsagn om regelmæssigt at revidere Unionens politikker iværksatte Kommissionen en omfattende evaluering af designbeskyttelsessystemerne i Unionen, herunder en omfattende økonomisk og retlig vurdering, understøttet af en række undersøgelser.

(5)

I sine konklusioner af 10. november 2020 med titlen »Politik for intellektuel ejendomsret og revision af systemet for industrielt design i Unionen« opfordrede Rådet Kommissionen til at forelægge forslag til revision af forordning (EF) nr. 6/2002 og direktiv 98/71/EF. Der blev anmodet om revision på grund af behovet for at modernisere systemerne for industrielt design og gøre designbeskyttelse mere attraktivt for individuelle designere og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Der blev navnlig anmodet om denne revision med henblik på at behandle og overveje ændringer med det formål at støtte og styrke det komplementære forhold mellem Unionens og nationale og regionale designbeskyttelsessystemer, og den skal inddrage yderligere bestræbelser på at mindske uoverensstemmelser inden for Unionens designbeskyttelsessystem.

(6)

På grundlag af de endelige resultater af nævnte evaluering bebudede Kommissionen i sin meddelelse af 25. november 2020 med titlen »Optimering af EU's innovative potentiale — En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed«, at den efter den vellykkede reform af EU-varemærkelovgivningen vil revidere EU-lovgivningen om designbeskyttelse med henblik på at forenkle systemet og gøre det nemmere at anvende og mere effektivt og med henblik på at ajourføre de lovgivningsmæssige rammer i lyset af udviklingen af nye teknologier på markedet.

(7)

I sin beslutning af 11. november 2021 om en handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed glædede Europa-Parlamentet sig over Kommissionens vilje til at modernisere EU-lovgivningen om designbeskyttelse for bedre at støtte overgangen til den digitale, bæredygtige og grønne økonomi, opfordrede Kommissionen til yderligere at harmonisere ansøgnings- og ugyldighedsprocedurerne i medlemsstaterne og foreslog at overveje at ensrette direktiv 98/71/EF og forordning (EF) nr. 6/2002 med henblik på at skabe større retssikkerhed. I nævnte beslutning anførte Europa-Parlamentet også, at Unionens designbeskyttelsessystem bør ensrettes med Unionens varemærkesystem med henblik på at gøre det muligt for designindehavere at forhindre, at varer med ulovligt design kommer ind på Unionens toldområde, og opfordrede Kommissionen til at gøre det muligt for ejere af varemærker at sætte en stopper for designforfalskninger i transit gennem Unionen. Det bemærkede også, at designbeskyttelsen for dele, der anvendes til reparation af sammensatte produkter, kun var delvist harmoniseret, og at dette skabte fragmentering på det indre marked og retsusikkerhed.

(8)

Høringen og evalueringen, der blev foretaget af Kommissionen, påviste, at der på trods af den tidligere harmonisering af national lovgivning fortsat findes områder, hvor yderligere harmonisering kan have en positiv indvirkning på konkurrenceevnen og væksten, navnlig som følge af den øgede adgang, som SMV'er ville have til designbeskyttelsessystemet.

(9)

For at sikre et velfungerende indre marked og, hvor det er relevant, lette erhvervelse, forvaltning og beskyttelse af designrettigheder i Unionen til gavn for virksomhedernes vækst og konkurrenceevne inden for Unionen, navnlig for SMV'er, og samtidig tage behørigt hensyn til forbrugernes interesser er det nødvendigt at udvide den tilnærmelse af lovgivning, der er opnået ved direktiv 98/71/EF, til at omfatte andre aspekter af den materielle designret, der regulerer design, som er beskyttet ved registrering i henhold til forordning (EF) nr. 6/2002.

(10)

Derudover er det også nødvendigt at opnå tilnærmelse mellem procedurereglerne for at lette erhvervelse, forvaltning og beskyttelse af designrettigheder i Unionen. Derfor bør visse centrale procedureregler på området for designregistrering i medlemsstaterne og i EU-designsystemet ensrettes. Hvad angår procedurer i henhold til national ret, er det tilstrækkeligt at fastlægge de generelle principper, hvormed det overlades til medlemsstaterne at fastsætte nærmere regler.

(11)

Dette direktiv er ikke til hinder for, at der på design anvendes ret, der giver en anden beskyttelse end den, der opnås ved registrering eller offentliggørelse som et design såsom EU-retten om ikkeregistrerede designrettigheder eller EU-retten eller national ret om varemærker, patenter og brugsmodeller samt om illoyal konkurrence eller civilretligt ansvar.

(12)

Det er vigtigt at fastslå princippet om kumulativ beskyttelse i henhold til særlig ret om registrerede designs beskyttelse og i henhold til ophavsretten, hvorved design, der er beskyttet af designrettigheder, også bør være berettiget til beskyttelse som ophavsretligt beskyttede værker, forudsat at kravene i ophavsretten er opfyldt.

(13)

Virkeliggørelsen af målene for det indre marked forudsætter, at betingelserne for opnåelse af en registreret designrettighed er harmoniserede i alle medlemsstater. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastlægge ensartede definitioner af begreberne design og produkt, som er klare, gennemsigtige og teknisk up-to-date, og som også tager hensyn til fremkomsten af nye design, der ikke er inkorporeret i fysiske produkter. Hensigten er ikke, at listen over relevante produkter skal være udtømmende, men det er hensigtsmæssigt at skelne mellem produkter, der er inkorporeret i en fysisk genstand, produkter, der er visualiseret i grafisk form, eller produkter, der fremgår af den rumlige indretning af elementer, som er beregnet til at danne et indre eller ydre miljø. I denne forbindelse bør det anerkendes, at animation såsom bevægelse eller overgang af elementerne i et produkt kan bidrage til udseendet af design, navnlig design, der ikke er inkorporeret i en fysisk genstand. Desuden er der behov for en ensartet definition af de krav vedrørende nyhed og individuel karakter, som registrerede designrettigheder bør opfylde.

(14)

For at fremme de frie varebevægelser er det nødvendigt at knæsætte princippet om, at registrerede designrettigheder giver rettighedshaveren ens beskyttelse i alle medlemsstater.

(15)

Rettighedshaveren opnår ved registrering af et design beskyttelse af de designelementer i et produkt, helt eller delvist, som synligt fremgår af ansøgningen om registrering af et sådant design og gøres offentligt tilgængelige ved offentliggørelse eller ved adgang til den relevante sagsakt vedrørende ansøgningen.

(16)

Ud over at fremgå synligt af en ansøgning om registrering behøver et produkts designelementer ikke at være synlige på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt anvendelsessituation for at nyde godt af designbeskyttelse. Som en undtagelse fra dette princip bør beskyttelsen ikke udvides til at omfatte komponenter, der ikke er synlige under normal brug af et sammensat produkt, eller elementer af en komponent, som ikke er synlige, når komponenten er monteret, eller elementer, som ikke i sig selv ville opfylde kravene vedrørende nyhed og individuel karakter. Derfor bør de designelementer af komponenter i et sammensat produkt, der af disse grunde er udelukket fra beskyttelse, ikke få indflydelse på vurderingen af, om andre designelementer opfylder kravene til beskyttelse.

(17)

Selv om en produktangivelse bør indgå i en ansøgning om registrering af et design, bør den ikke berøre omfanget af beskyttelsen af designet som sådan. Sammen med gengivelsen af designet kan produktangivelser ikke desto mindre tjene til at bestemme arten af det produkt, hvori designet indgår, eller hvorpå det skal anvendes. Desuden forbedrer produktangivelser søgbarheden af design i et designregister, der føres af et kontor for industriel ejendomsret og øger gennemsigtigheden og tilgængeligheden af et register. Derfor skal produktangivelserne være nøjagtige forud for registreringen uden at skabe en unødig byrde for ansøgerne om et registreret design.

(18)

Et designs individuelle karakter bør vurderes ud fra, om det helhedsindtryk, den informerede bruger får ved betragtning af designet, adskiller sig fra den pågældende brugers helhedsindtryk af ethvert andet design, der udgør en del af den allerede eksisterende formgivning; denne vurdering bør tage hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, designeren har haft ved udviklingen af designet.

(19)

Teknisk innovation må ikke vanskeliggøres ved designbeskyttelse af design, der udelukkende består af elementer eller indretningen af elementer, der alene er bestemt af en teknisk funktion. Det er underforstået, at dette selvsagt ikke må medføre, at det er nødvendigt, at et design har æstetisk karakter. En registreret designrettighed vil kunne erklæres ugyldig, hvis det udelukkende er hensynet til produktets opfyldelse af en teknisk funktion, navnlig vedrørende det visuelle aspekt, der har været afgørende ved valget af udseendets elementer.

(20)

Ligeledes må kompatibilitet mellem produkter af forskelligt fabrikat ikke hindres ved, at beskyttelsen udvides til at gælde for mekaniske sammenkoblingers design.

(21)

Mekaniske sammenkoblinger i modulopbyggede produkter kan imidlertid udgøre et vigtigt element i de innovative karakteristika ved modulopbyggede produkter og repræsentere et vigtigt markedsføringsaktiv, og de bør derfor kunne beskyttes.

(22)

Der bør ikke erhverves designrettighed til et design, som strider mod offentlig orden eller sædelighed. Dette direktiv indebærer ikke en harmonisering af begreberne offentlig orden og sædelighed i de enkelte medlemsstater.

(23)

For at det indre marked kan fungere korrekt, er det afgørende at fastsætte en ensartet beskyttelsestid i forbindelse med registrerede designrettigheder.

(24)

Dette direktiv berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne i artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(25)

Af hensyn til retssikkerheden bør de væsentlige grunde, der kan føre til udelukkelse fra registrering, samt de væsentlige grunde, der kan føre til registrerede designrettigheders ugyldighed i samtlige medlemsstater, opregnes udtømmende i dette direktiv.

(26)

For at undgå uretmæssig brug af symboler af særlig offentlig interesse i en medlemsstat, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 6c i konventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, der blev undertegnet den 20. marts 1883 i Paris (»Pariserkonventionen«), bør medlemsstaterne dog frit kunne fastsætte særlige grunde til registreringshindring. For at undgå uretmæssig registrering og uretmæssig udnyttelse af elementer, der tilhører kulturarv, der er af national interesse, bør medlemsstaterne også frit kunne fastsætte særlige grunde til registreringshindring og ugyldighed. Sådanne kulturarvselementer, der betragtes som omfattet af konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, der blev vedtaget af UNESCO's Generalkonference den 16. november 1972, eller, for så vidt som de udgør et håndgribeligt udtryk for immateriel kulturarv som omhandlet i konventionen om beskyttelse af den immaterielle kulturarv, der blev vedtaget på UNESCO's 32. generalkonference den 17. oktober 2003, omfatter f.eks. monumenter eller en gruppe bygninger, artefakter, håndværk eller kostumer.

(27)

I betragtning af den stigende udbredelse af 3D-printteknologier på forskellige områder i industrien, herunder ved hjælp af kunstig intelligens, samt de heraf følgende udfordringer for designrettighedshavere med hensyn til effektivt at forhindre ulovlig kopiering af deres beskyttede design, er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at skabelse, downloading, kopiering og tilrådighedsstillelse af ethvert medium eller enhver software, der optager designet med henblik på reproduktion af et produkt, der krænker det beskyttede design, udgør anvendelse af designet, hvilket bør kræve rettighedshaverens tilladelse.

(28)

Med henblik på at styrke designbeskyttelse og bekæmpe forfalskning mere effektivt og i overensstemmelse med medlemsstaternes internationale forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), navnlig artikel V i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1947) om transitfrihed og, for så vidt angår generiske lægemidler, Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, der blev vedtaget af WTO's Ministerkonference den 14. november 2001, bør indehaveren af en registreret designrettighed have ret til at forhindre tredjemænd i erhvervsmæssigt at indføre produkter fra tredjelande til den medlemsstat, hvor designet er registreret, uden at være overgået til fri omsætning dér, når designet uden rettighedshaverens tilladelse på identisk vis inkorporeres i eller anvendes på sådanne produkter, eller designet ikke på grundlag af dets væsentlige aspekter kan skelnes fra sådanne produkter.

(29)

Med henblik herpå bør det være tilladt for indehavere af registrerede designrettigheder at forhindre indførsel af krænkende produkter og placering af sådanne produkter i alle toldsituationer, herunder navnlig transit, omladning, oplagring, frizoner, midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel, også når sådanne produkter ikke er bestemt til at blive bragt i omsætning i den pågældende medlemsstat. Ved udførelse af toldkontroller bør toldmyndighederne anvende de beføjelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 , herunder på anmodning af rettighedshaverne. Toldmyndighederne bør navnlig udføre den relevante kontrol på grundlag af risikoanalysekriterier.

(30)

For at forene behovet for at sikre en effektiv håndhævelse af designrettigheder med behovet for at undgå at hæmme den frie handel med lovlige produkter bør retten for indehaveren af designrettigheder bortfalde, hvis klarereren eller indehaveren af produkter under en sag anlagt ved den retlige myndighed eller anden myndighed, der har kompetence til at træffe en materiel afgørelse om, hvorvidt den registrerede designrettighed er blevet krænket, er i stand til at bevise, at indehaveren af den registrerede designrettighed ikke har ret til at forbyde, at produkterne bringes i omsætning i det endelige bestemmelsesland.

(31)

De enerettigheder, der er knyttet til en registreret designrettighed, bør være underlagt et passende sæt begrænsninger. Bortset fra handlinger af privat art og uden erhvervsmæssigt formål og dem, der foretages i forsøgsøjemed, bør en sådan liste over tilladte brug omfatte reproduktionshandlinger i citatøjemed eller til undervisningsbrug, referenceanvendelse i forbindelse med sammenlignende reklame og anvendelse med henblik på kommentarer, kritik eller parodi, forudsat at disse handlinger er forenelige med rimelig handelspraksis og ikke i urimelig grad skader den normale udnyttelse af designet. Tredjemands anvendelse af et design med henblik på kunstneriske udtryk bør anses for loyale, så længe den er i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Desuden bør dette direktiv anvendes på en måde, som sikrer fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig ytringsfriheden.

(32)

Formålet med designbeskyttelsen er at give enerettighed til et produkts udseende, men ikke et monopol på produktet som sådant. Beskyttelse af design, for hvilke der ikke findes noget praktisk alternativ, vil i realiteten føre til et monopol på produktet. En sådan beskyttelse ville nærme sig et misbrug af designbeskyttelsesordningen. Hvis tredjemænd får lov til at producere og distribuere reservedele, bibeholdes konkurrencen. Hvis designbeskyttelsen udvides til reservedele, krænker sådanne tredjemænd disse rettigheder, konkurrencen fjernes, og designrettighedshaveren får et faktisk monopol på produktet.

(33)

Forskellene i medlemsstaternes ret om brug af beskyttede design til reparation af sammensatte produkter, således at de atter får deres oprindelige udseende, når det produkt, som designet indgår i eller finder anvendelse på, udgør en must match-komponent af et sammensat produkt, indvirker direkte på det indre markeds etablering og funktion. Sådanne forskelle forvrider konkurrencen og samhandelen på det indre marked og skaber retsusikkerhed. Muligheden for reparation af produkter er kernen i en bæredygtig økonomi, som fremhævet i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om »Den europæiske grønne pagt«.

(34)

Med henblik på et velfungerende indre marked og for at sikre fair konkurrence er det derfor nødvendigt at opnå indbyrdes tilnærmelse mellem medlemsstaternes lovgivning om anvendelse af beskyttede design med det formål at give mulighed for at reparerer et sammensat produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende ved at indsætte en reparationsklausul svarende til den, der allerede er indeholdt i forordning (EF) nr. 6/2002, og som finder anvendelse på EU-design på EU-plan, men som udtrykkeligt og udelukkende finder anvendelse på must match-komponenter af sammensatte produkter. Da den tilsigtede virkning af denne reparationsklausul er, at designrettigheder ikke kan gøres gældende, når designet af komponenten af et sammensat produkt anvendes med henblik på reparation af et sammensat produkt, således at dets oprindelige udseende genskabes, bør reparationsklausulen være én af de forsvar, der fastsættes i dette direktiv, i forbindelse med krænkelse af designrettigheder. For at sikre, at forbrugerne ikke vildledes og er i stand til at træffe en informeret beslutning mellem konkurrerende produkter, der kan anvendes til reparationen, bør det derudover udtrykkeligt fastsættes, at reparationsklausulen ikke kan påberåbes af en komponentfabrikant eller -sælger, som ikke behørigt har informeret forbrugerne om den kommercielle oprindelse og identiteten på fabrikanten af det produkt, der skal anvendes til reparation af det sammensatte produkt. Disse detaljerede oplysninger bør gives ved en klar og synlig angivelse på produktet eller, hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der ledsager produktet, og bør mindst omfatte det varemærke, som produktet markedsføres under, og fabrikantens navn.

(35)

Med henblik på at bevare effektiviteten af den liberalisering af eftermarkedet for reservedele, der tilstræbes med dette direktiv, og i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis har fabrikanten eller sælgeren af en komponent af et sammensat produkt for at kunne drage fordel af reparationsklausulens fritagelse for designbeskyttelse pligt til at udvise omhu for ved hjælp af passende midler, navnlig kontraktmæssige midler, at sikre, at senere brugerne ikke agter at bruge de pågældende komponenter til andre formål end reparation med henblik på at genskabe det sammensatte produkts oprindelige udseende. Dette bør dog ikke indebære, at fabrikanten eller sælgeren af en komponent af et sammensat produkt objektivt og under alle omstændigheder garanterer, at de dele, de fremstiller eller sælger, i sidste ende rent faktisk anvendes af slutbrugerne alene med det ene formål at reparere det sammensatte produkt, så dets oprindelige udseende genskabes.

(36)

For at undgå divergerende betingelser i medlemsstaterne med hensyn til tidligere brug, der forårsager forskelle i det samme designs retlige styrke i forskellige medlemsstater, er det hensigtsmæssigt at sikre, at enhver tredjemand, der kan godtgøre, at vedkommende inden datoen for indgivelse af en ansøgning om design eller, hvis der påberåbes prioritet, inden prioritetsdatoen i god tro har påbegyndt brugen i en medlemsstat, eller har foretaget seriøse og effektive forberedelser med henblik herpå, af et design, der er omfattet af beskyttelsen af en registreret designrettighed, og som ikke er kopieret fra dette design, har ret til en begrænset udnyttelse af dette design.

(37)

For at lette markedsføringen af designbeskyttede produkter, navnlig for SMV'er og individuelle designere, og for at øge kendskabet til de eksisterende ordninger for designregistrering på både EU-plan og nationalt plan bør en almindeligt anerkendt meddelelse bestående af symbolet Ⓓ være tilgængelig for designrettighedshavere og...

(38)

For at forbedre og fremme adgangen til designbeskyttelse og for at øge retssikkerhed og retlig forudsigelighed bør proceduren for registrering af design i medlemsstaterne være effektiv og gennemsigtig, ligesom den bør følge regler svarende til dem, der gælder for EU-design.

(39)

Det er nødvendigt at fastlægge grundlæggende fælles regler vedrørende krav og tekniske midler til gengivelse af design i enhver form for visuel reproduktion i fasen for ansøgning om registrering under hensyntagen til de tekniske fremskridt vedrørende visualisering af design og EU-industriens behov vedrørende nye digitale design. Derudover bør medlemsstaterne fastsætte harmoniserede standarder ved at tilstræbe konvergens mellem praksisser.

(40)

Det er af effektivitetshensyn også hensigtsmæssigt at tillade ansøgere om registrerede design at kombinere flere design i én samlet ansøgning uden at blive underlagt den betingelse, at de produkter, som designet er beregnet til at blive inkorporeret i, eller som de er beregnet til at blive anvendt på, alle tilhører samme klasse i den internationale klassifikation af industrielle design (»Locarnoklassifikationen«), som blev etableret ved Locarnoaftalen (1968).

(41)

Den normale offentliggørelse, der finder sted efter registrering af et design, kan i visse tilfælde medføre, at muligheden for en kommerciel succes for produkter, hvori design er involveret, elimineres eller forringes. Muligheden for at opnå udsættelse af offentliggørelsen er derfor en løsning i sådanne tilfælde. For at opnå sammenhæng og større retssikkerhed og dermed at hjælpe virksomhederne med at reducere omkostningerne til forvaltning af designporteføljer bør udsættelsen af offentliggørelsen være underlagt ensartede regler i hele Unionen.

(42)

For at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder og samme grad af adgang til designbeskyttelse i hele Unionen ved at holde ansøgeres besvær i forbindelse med registrering og andre procedurer på et minimum bør alle medlemsstaternes centrale kontorer for industriel ejendomsret og Beneluxkontoret for intellektuel ejendomsret, ligesom Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) gør det på EU-plan, begrænse deres materielle undersøgelse af egen drift til fravær af de registreringshindringer, der er opregnet udtømmende i dette direktiv.

(43)

For at give adgang til andre midler til at erklære designrettigheder ugyldige bør medlemsstaterne kunne indføre en administrativ procedure for ugyldighedserklæringen, som, i det omfang det er hensigtsmæssigt, er tilpasset den procedure, der finder anvendelse på EU-design.

(44)

Det er ønskeligt, at medlemsstaternes centrale kontorer for industriel ejendomsret og Beneluxkontoret for intellektuel ejendomsret samarbejder med hinanden og med EUIPO om alle aspekter af registrering og forvaltning af design for at fremme konvergensen mellem praksis og redskaber såsom ved udarbejdelse og ajourføring af fælles eller forbundne databaser og portaler med henblik på opslag og søgning. Medlemsstaterne bør endvidere sikre, at deres centrale kontorer for industriel ejendomsret og Beneluxkontoret for intellektuel ejendomsret samarbejder med hinanden og med EUIPO på alle andre områder af deres aktiviteter, som er relevante for designbeskyttelse i Unionen.

(45)

Målene for dette direktiv, nemlig at fremme og skabe et velfungerende indre marked og at lette registreringen, administrationen og beskyttelsen af designrettigheder i Unionen til gavn for væksten og konkurrenceevnen, hvor det er relevant, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 .

(47)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 98/71/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af det tidligere direktiv.

(48)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den i nærværende direktivs bilag I angivne frist for gennemførelse i national ret af direktivet —