KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2686
af 17. oktober 2024
om indledning af en undersøgelse af mulig omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/558 på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af kunstig grafit i blokke eller cylindre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om at gøre denne import til genstand for registrering
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5,
efter at have underrettet medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
A. ANMODNING
(1)
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning i henhold til artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen om en undersøgelse af den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført over for importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om at gøre importen af kunstig grafit i blokke eller cylindre med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering.
(2)
Anmodningen blev indgivet den 4. september 2024 af European Carbon and Graphite Association (»ECGA«).
B. VARE
(3)
Den vare, der er berørt af den mulige omgåelse, er grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,5 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 7,0 μΩ.m eller derunder, uanset om de er udstyret med nipler, med en nominel diameter på over 350 mm, som på datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/558 blev tariferet under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545 11 00 10 og 8545 11 00 15) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.
(4)
Den vare, der undersøges for mulig omgåelse, er kunstig grafit i blokke eller cylindre med en tilsyneladende densitet på 1,5 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 7,0 μΩ.m eller derunder og med en nominel diameter på over 350 mm, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3801 10 00 og ex 3801 90 00 (Taric kode 3801 10 00 15 og 3801 90 00 80) (»den undersøgte vare«).
C. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
(5)
De gældende foranstaltninger, der muligvis omgås, er de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/558 (»de gældende foranstaltninger«).
D. BEGRUNDELSE
(6)
Anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for, at de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare omgås ved import af den undersøgte vare.
(7)
Beviserne i anmodningen viser følgende:
(8)
Der er sket en ændring i handelsmønstret for eksporten fra Folkerepublikken Kina til Unionen efter indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare. Beviserne i anmodningen viser, at eksporten af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina, der er genstand for de gældende foranstaltninger, i et vist omfang er blevet erstattet af eksport af den undersøgte vare.
(9)
Denne ændring synes at skyldes en praksis, nemlig samle-/færdiggørelsesprocesser med kinesiske dele i Unionen og efterfølgende salg af de samlede eller færdiggjorte samme varer på EU-markedet, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførsel af tolden. Ifølge beviserne udgør sådanne samle-/færdiggørelsesprocesser omgåelse, da processerne er udvidet væsentligt siden eller umiddelbart forud for indledningen af den antidumpingundersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger. Desuden udgør delene fra Folkerepublikken Kina over 60 % af den samlede værdi af den samlede vare, og værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen er lavere end 25 % af fremstillingsomkostningerne.
(10)
Endvidere fremgår det af beviserne, at på grund af ovennævnte praksis undergraves de afhjælpende virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare med hensyn til både mængde og pris af de samlede eller færdiggjorte samme varer. Betydelige importmængder af den undersøgte vare synes at være trængt ind på EU-markedet. Der foreligger desuden tilstrækkelige beviser for, at priserne på de samlede eller færdiggjorte samme varer er skadevoldende.
(11)
Endelig fremgår det også af beviserne, at de samlede eller færdiggjorte samme varer i Unionen sælges til dumpingpriser set i forhold til den normale værdi, der tidligere er fastsat for den pågældende vare.
(12)
Hvis det i løbet af undersøgelsen konstateres, at der foregår andre former for omgåelsespraksis, som er omfattet af grundforordningens artikel 13, end de ovennævnte, kan den pågældende praksis også blive undersøgt.
E. PROCEDURE
(13)
Set i lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 3, og til at gøre importen af den undersøgte vare til genstand for registrering, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5.
(14)
For at forsyne Kommissionen med de oplysninger, som er nødvendige for denne undersøgelse, bør alle interesserede parter kontakte Kommissionen straks og senest inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2. Fristen i denne forordnings artikel 3, stk. 2, gælder for alle interesserede parter. Der kan, hvis det er hensigtsmæssigt, også indhentes oplysninger fra EU-erhvervsgrenen.
(15)
Myndighederne i Folkerepublikken Kina er blevet underrettet om indledningen af undersøgelsen.
a) Vejledning om indgivelse af skriftlige indlæg og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance
(16)
Oplysninger, som indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de forelægger Kommissionen oplysninger eller data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.
(17)
Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne forordning, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Sensitive« . Parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.
(18)
Parter, der indgiver oplysninger forsynet med påtegningen »Sensitive«, skal indgive ikkefortrolige sammendrag heraf i henhold til artikel 19, stk. 2, i grundforordningen, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«. Sådanne sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.
(19)
Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikkefortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.
(20)
Interesserede parter opfordres til at indsende deres indlæg og anmodninger via TRON.tdi (webgate.ec.europa.eu/tron/TDI), herunder anmodninger om registrering som interesserede parter, scannede fuldmagter og erklæringer.
(21)
For at få adgang til TRON.tdi skal de interesserede parter have en EU Login-konto. Fuldstændige oplysninger om registrering på og brug af TRON.tdi findes på webgate.ec.europa.eu/tron/resources/documents/gett.... Ved brug af TRON.tdi eller e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk korrespondance, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: europa.eu/!7tHpY3.
(22)
Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for korrespondance via e-mail.
b) Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer
(24)
Alle interesserede parter, herunder EU-erhvervsgrenen, importører og alle relevante sammenslutninger opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation, forudsat at disse bemærkninger indgives inden den i artikel 3, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede frist. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde til, at de bør høres.
c) Anmodninger om fritagelse
(25)
Import af den undersøgte vare kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, fritages for foranstaltninger, hvis importen ikke udgør en omgåelse.
(26)
Da den mulige omgåelse finder sted inden for Unionen, kan der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, bevilges fritagelser til importører af den undersøgte vare, som kan godtgøre, at de ikke udøver nogen form for omgåelse som defineret i grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2. Producenter, der ønsker fritagelse, bør give sig til kende inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1. Kopier af spørgeskemaet til eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina, spørgeskemaet til fritagelsesformularen for importører eller virksomheder, der udfører samleprocesser i Unionen, og spørgeskemaer til importører i Unionen findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted: tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view. Spørgeskemaerne skal være indgivet inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2.
F. REGISTRERING
(27)
I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, skal importen af den undersøgte vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at der fra den dato, hvor der blev indført registrering af denne import, hvis det som resultat af undersøgelsen konstateres, at der forekommer omgåelse, kan opkræves et passende beløb i antidumpingtold, som ikke overstiger den resttold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/558.
G. FRISTER
(28)
For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes frister, inden for hvilke: — interesserede parter kan give sig til kende over for Kommissionen, indgive spørgeskemaer, fremsætte deres synspunkter skriftligt eller fremlægge oplysninger, der skal tages i betragtning i forbindelse med undersøgelsen — importører eller virksomheder, der udfører samleprocesser, kan anmode om fritagelse for foranstaltninger — interesserede parter skriftligt kan anmode om at blive hørt af Kommissionen.
(29)
Det skal bemærkes, at de proceduremæssige rettigheder, som er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for de frister, der er fastsat i denne forordnings artikel 3.
H. MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE
(30)
Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte tidsfrister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.
(31)
Konstateres det, at en interesseret part har givet urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.
(32)
Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.
I. TIDSPLAN FOR UNDERSØGELSEN
(33)
Undersøgelsen afsluttes inden for ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 3.
J. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
(34)
Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 Europa-Parlamentets og Rådets .
(35)
En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels websted: europa.eu/!vr4g9W.
K. HØRINGSKONSULENT
(36)
Interesserede parter kan anmode om høringskonsulentens mellemkomst i handelsprocedurer. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenternes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af tidsfrister og eventuelle andre anmodninger vedrørende de interesserede parters og tredjeparters ret til forsvar, som kan opstå under proceduren.
(37)
Høringskonsulenten kan foranstalte høringer og mægle mellem den eller de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil analysere begrundelserne for anmodningerne. Disse høringer bør principielt kun finde sted, hvis spørgsmålene ikke allerede er blevet afklaret med Kommissionens tjenestegrene.
(38)
Anmodninger skal indgives i god tid og hurtigst muligt for at sikre en velordnet afvikling af procedurerne. Med henblik herpå bør interesserede parter anmode om høringskonsulentens mellemkomst hurtigst muligt efter den hændelse, der berettiger en sådan mellemkomst. Hvis anmodninger om høring indgives efter den relevante tidsrammes udløb, vil høringskonsulenten også undersøge årsagerne til sådanne sene anmodninger, karakteren af de spørgsmål, der er rejst, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.
VEDTAGET DENNE FORORDNING: