(1)

Ved forordning (EU) nr. 1039/2012 indførte Rådet en antidumpingtold på importen af aluminiumsradiatorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Ved forordning (EU) 2019/59 forlængede Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af aluminiumsradiatorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

(3)

Den gældende antidumpingtold er på mellem 12,6 % og 56,2 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, 21,2 % på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og 61,4 % på importen fra alle andre virksomheder i Kina.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 17. oktober 2023 af International Association of Aluminium Radiator Manufacturers (den internationale sammenslutning af producenter af aluminiumsradiatorer) (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for aluminiumsradiatorer i henhold til grundforordningens i artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 12. januar 2024 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af aluminiumsradiatorer med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) .

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte producenter i Kina, de kinesiske myndigheder og de kendte importører om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(11)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter.

(12)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 17, stk. 1, var det kriterium, der blev anvendt til at udtage stikprøven, repræsentativitet for så vidt angår produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen mellem den 1. oktober 2022 og den 30. september 2023.

(13)

Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter, der alle var beliggende i Italien, og som tegnede sig for mere end 65 % af den anslåede samlede produktion af samme vare i Unionen.

(14)

Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Da der ikke blev modtaget nogen bemærkninger, bekræftede Kommissionen den udtagne foreløbige stikprøve som den endelige stikprøve.

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve opfordrede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører og deres repræsentative sammenslutninger til at give sig til kende og indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende.

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas faste repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Der blev ikke modtaget nogen besvarelser.

(17)

Kommissionen meddelte derfor de kinesiske myndigheder, at den som følge af manglende samarbejdsvilje havde til hensigt at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, i forbindelse med undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping. Der blev ikke modtaget noget svar.

(18)

Spørgeskemaerne til EU-producenterne samt til importører, brugere og producenter i Kina blev gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen .

(19)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(20)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter.

(21)

Hverken GOC eller nogen producent i Kina indgav spørgeskemabesvarelser.

(22)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser.

(23)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos de tre stikprøveudtagne EU-producenter: — Fondital S.p.A, Brescia, Italien — Global di Fardelli Ottorino & Co, S.r.l, Bergamo, Italien — Radiatori 2000 S.p.A, Bergamo, Italien

(24)

Den 8. august 2024 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(25)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Ingen af parterne anmodede om en høring.

(26)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig aluminiumsradiatorer og elementer eller sektioner, som disse radiatorer består af, uanset om sådanne elementer er samlet i blokke, undtagen elektriske radiatorer og elementer og sektioner heraf, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7615 10 10 , ex 7615 10 80 , ex 7616 99 10 og ex 7616 99 90 (Taric-kode 7615 10 10 10, 7615 10 80 10, 7616 99 10 91, 7616 99 90 01 og 7616 99 90 91) (»den undersøgte vare«).

(27)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina — den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden samt — den undersøgte vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(28)

Alle disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller igen finde sted, hvis de gældende foranstaltninger skulle udløbe.

(30)

Som nævnt i betragtning 16 samarbejdede ingen af de kinesiske producenter i forbindelse med undersøgelsen. Den 21. februar 2024 informerede Kommissionen derfor de kinesiske myndigheder og alle interesserede parter om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende resultaterne med hensyn til Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 var konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indhentet fra samarbejdsvillige parter i løbet af den fornyede undersøgelse (dvs. ansøgeren) samt oplysninger fra andre offentligt tilgængelige kilder, navnlig Global Trade Atlas (»GTA«) .

(32)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(33)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(34)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(35)

I nylige undersøgelser vedrørende aluminiumssektoren i Kina konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(36)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Kommissionen konkluderede navnlig, at der i aluminiumssektoren ikke kun forekommer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(37)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende aluminiumssektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende beviser i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«) samt i rapportens ajourførte udgave (»den ajourførte rapport«) , som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare.

(38)

I anmodningen hævdedes det, at hjemmemarkedspriser og -omkostninger i den kinesiske aluminiumsindustri på grund af væsentlige fordrejninger i Kina ikke kan anvendes i den foreliggende sag. Til støtte for sin holdning henviste ansøgeren til rapporten, navnlig afsnittene vedrørende aluminiumssektoren , til Kommissionens tidligere undersøgelser af aluminiumsvarer og varer i efterfølgende produktionsled , til kinesisk lovgivning samt til yderligere studier.

(39)

Ansøgeren bestilte navnlig et studium, »China Household Aluminum Radiators Industry Market Research Report« (»undersøgelsen«), som blev ajourført i oktober 2023. Studiet viste, at Kina ikke alene er verdens største producent af bauxit, som er den vigtigste kilde til aluminium, men også verdens største producent af aluminium, og »[i] henhold til data offentliggjort af International Aluminum Association og International Energy Deployment, steg Kinas aluminiumsproduktion i 2020 med 5 % på årsbasis, mens den i resten af verden kun steg med 0,3 %, og produktionen af aluminium faldt endda i visse regioner. Kina tegner sig for 57,2 % af den globale aluminiumsproduktion. Samlet set har Kinas aluminiumsproduktion vist en opadgående tendens. Kinas aluminiumsproduktion i 2022 nåede op på 40 mio. ton og udgjorde igen mere end halvdelen af den globale aluminiumsproduktion. Kina er desuden en af verdens største forbrugere af aluminium«.

(40)

Ansøgeren fastholdt endvidere, at det opsving, som aluminiumsindustrien oplevede i Kina, var styret af gunstige regeringspolitikker, der tilskyndede statsejede virksomheder til at gå ind i sektoren for produktion af primær aluminium og privatejede virksomheder til at gå ind i sektorer for fremstilling af aluminium.

(41)

Mere specifikt blev det i anmodningen påpeget, at den kinesiske regerings betydelige regionale statsstøtteinitiativer også bekræfter den konkurrencefordrejende karakter af Kinas statslige indgreb til støtte for aluminiumssektoren i provinserne på følgende måde: — i Zhejiang i) styrkelse af gennemførelsen af den nationale skattelempelsespolitik, ii) forøgelse af støtten til stabilitet i beskæftigelsen, iii) forøgelse af støtten til forebyggelse af epidemier, iv) forbedring af finansieringstjenesterne, og v) forøgelse af støtten til stabilisering — i Shanghai i) støtte til innovativ udvikling af små og mellemstore virksomheder, ii) hjælp til små og mellemstore virksomheder med deres digitale omstilling, iii) udvikling af et integreret økosystem til udvikling af store, mellemstore og små virksomheder, iv) forbedring af tjenester til styrkelse af små og mellemstore virksomheders økonomiske uafhængighed, v) styrkelse af indsatsen for at redde små og mellemstore virksomheder, og vi) styrkelse af skræddersyede tjenester til små og mellemstore virksomheder — i Shandong i) yderligere styrkelse af den finansielle støtte til nødlidende virksomheder, ii) yderligere fremme af skatte- og gebyrnedsættelser, iii) yderligere styrkelse af finansieringsstøtten, iv) yderligere lettelse af presset fra stigende omkostninger, v) yderligere optimering af den videnskabelige elektricitetsforvaltning, og vi) yderligere udvidelse af markedet.

(42)

Det konkluderedes i anmodningen, at priser og omkostninger ikke er resultatet af frie markedskræfter, idet de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag er det i henhold til anmodningen ikke hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(43)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(44)

Da Kommissionen i denne undersøgelse undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, fordi der forekommer væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tog den derfor udgangspunkt i de foreliggende beviser i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i den ajourførte rapport. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i Kommissionens tidligere undersøgelser i denne henseende.

(45)

I sektoren for den undersøgte vare er der fortsat en betydelig grad af ejerskab, kontrol, politisk tilsyn og politisk vejledning fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. I Kina udgør virksomheder, der drives under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien. GOC og det kinesiske kommunistparti (»CCP«) fastholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse i virksomheder, navnlig statsejede virksomheder . CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder , hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi.

(46)

Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen viste imidlertid, at sektoren for den undersøgte vare betjenes af både statsejede virksomheder og private virksomheder . Flere producenter er f.eks. private, bl.a. Unbeatable Group (»Unbeatable«) , Zhejiang Navas Industry and Trade, tidligere kendt som Yongkang Sanghe Radiator (»Zhejiang Navas«), China Botai og China Flyhigh , mens Kinas største aluminiumsproducent, China Aluminum Corporation (»Chinalco«) , er en statsejet virksomhed med mere end 35 % offentligt ejerskab .

(47)

Derudover styrer GOC også virksomheder ved at fastsætte specifikke mål og politikker for sektoren, som alle deltagere i industrien, uanset om de er private eller offentlige, er forpligtede til at overholde.

(48)

Som eksempel kan nævnes, at standardvilkårene for aluminiumsindustrien (»standardvilkårene«) , der blev udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) i 2020, indeholdt de overordnede rammer for aluminiumsindustriens drift på centralt plan. Nominelt har standardvilkårene til formål at: »[f]remme strukturreformen på udbudssiden i aluminiumsindustrien, fremme industriens teknologiske udvikling og fremme industriens kvalitetsudvikling« og fastsætter, at: »[b]auxitudvinding samt produktion af aluminiumoxid, elektrolytisk aluminium og sekundær aluminium skal være i overensstemmelse med nationale og lokale industripolitikker, mineralressourceplaner, love, bestemmelser og politikker om miljøbeskyttelse og energibesparelse, love, bestemmelser og politikker om minedrift, love, bestemmelser og politikker om produktionssikkerhed, industriudviklingsplaner og andre krav« .

(49)

I Shandong-provinsens 14. femårsplan for udvikling af aluminiumindustrien (»Shandong-planen«) er følgende mål fastsat: »[i] 2025 vil værdien af aluminiumsindustriens produktion nå op på 800 mia. RMB, markedet for slutprodukter vil fortsætte med at vokse, idet varer med høj merværdi vil udgøre over 60 %, og forholdet mellem produktionsmængden af aluminiumsmaterialer og produktionsmængden af elektrolytisk aluminium vil overstige det nationale gennemsnit […]. Provinsen vil udvikle sig til en større aluminiumsindustriklynge med betydelig indenlandsk og udenlandsk betydning« .

(50)

I september 2022 vedtog det stående udvalg under folkekongressen i den autonome region Guangxi Zhuang afgørelsen om fremme af udviklingen af høj kvalitet i aluminiumsindustrien (»Guangxi-afgørelsen«) og specificerede målene vedrørende udvikling af førende virksomheder og styring af udviklingen af statsejede virksomheder i provinsen: »Udvikle og indføre en gruppe af førende virksomheder med central konkurrenceevne. Etablere et system for »ledere af industrikæder« i aluminiumsindustrien for virksomheder, der står i spidsen for industrikæderne for aluminiumoxid og elektrolytisk aluminium, med henblik på at gennemføre en omfattende evaluerings- og incitamentsmekanisme for energieffektivitet, der dækker hele industrien […] Styrke indsatsen for at fremme små og mellemstore virksomheder i aluminiumsindustrien, fokusere på at opbygge en gruppe af specialiserede, professionelle, særlige og nye »små giganter« inden for dyb forarbejdning af aluminium samt førende virksomheder inden for aluminiumsfremstillingsindustrien og yderligere fremme varemærket Guangxi Aluminium. Forbedre udviklingskvaliteten og effektiviteten i aluminiumsrelaterede statsejede virksomheder, støtte Guangxi Investment Group og andre statsejede virksomheder med henblik på at optimere og integrere deres interne aluminiumsaktiviteter, tage og anvende kapital til at udbrede aluminiumsindustrikæden på tværs af provinser og lande via fusioner og overtagelser, deltage i eller kontrollere kapitalandele eller andre metoder med henblik på at gennemføre en koordineret udvikling af hele industrikæden og udvikle førende virksomheder i aluminiumsindustrien med national indflydelse og international konkurrenceevne« .

(51)

Ikke alene dette, offentlig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante brancheorganisationer. De kinesiske branchesammenslutninger skal nemlig garantere, at industrien gennemfører GOC's politikker. Dette ansvar bekræftes af, at de i deres aktiviteter arbejder tæt sammen med statslige myndigheder, hvilket afspejles i deres vedtægter.

(52)

China Non-Ferrous Metals Fabrication Industry Association (»CNFA«) anfører f.eks. i artikel 3 i sine vedtægter, at sammenslutningen »[t]ilslutter sig det kinesiske kommunistpartis overordnede ledelse, opretter en organisation under det kinesiske kommunistparti, udfører partiaktiviteter og sørger for de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter«, og den »accepterer faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« . I henhold til artikel 6 omfatter sammenslutningens aktiviteter bl.a. følgende: »[i] overensstemmelse med den overordnede politik og overordnede opgave med at etablere et socialistisk markedsøkonomisk system, som foreslået af partiet og staten, og i betragtning af industriens faktiske situation, fremsættes aktivt forslag og udtalelser om industriens udvikling, industripolitikker, love og bestemmelser« . Betingelserne for at kvalificere sig til at være repræsentant for sammenslutningen omfatter at tilslutte sig det kinesiske kommunistpartis ledelse, at støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt at gennemføre partiets linje, principper og politikker og at have gode politiske kvaliteter .

(53)

Med hensyn til det forhold, at GOC er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, udgør CCP-celler i virksomheder, både statsejede og private, en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP, såsom CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer i en række virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare.

(54)

F.eks. er Chinalcos formand og Chinalcos direktør og generaldirektør henholdsvis partisekretær og vicepartisekretær for Chinalcos partiorganisation. Desuden lancerede alle enheder i Chinalco Group i 2024 studier og uddannelse vedrørende partidisciplin: »[p]å lanceringsmødet for Chinalco Groups studium af og undervisning i partidisciplin blev det understreget, at partiorganisationer på alle niveauer bør styrke kombinationen af uddannelse og anvendelse, kombinere studier af og undervisning i partidisciplin med gennemførelsen af det årlige gennemførelsessystem for den strategiske planlægning af Chinalco Groups »4 + 4 + N + årlige nøgleprojekter« og bestræbe sig på at nå årlige mål og opgaver og effektivt omsætte læringsresultaterne til en uudtømmelig drivkraft for at fremskynde opførelsen af en fremragende aluminiumsvirksomhed i verdensklasse med stærke omfattende konkurrencefordele og give stærke politiske garantier for at bestræbe sig på at skrive et nyt kapitel om Chinalcos modernisering« .

(55)

Også privatejede virksomheder i aluminiumsradiatorindustrien er genstand for partiindblanding. F.eks. blev formanden og sekretæren for partiafdelingen i Jiangsu Unbeatable Group Co., Ltd. udpeget i 2021 blandt de 100 bedste CCP-medlemmer i Nantong kommune . Desuden organiserede Qidong kommune (beliggende i Nantong-området i Jiangsu-provinsen) CCP-uddannelseskurser med Unbeatable Group: »I sin tale sagde […], at opførelsen af Unbeatable Groups undervisningsfacilitet på stedet i den højteknologiske zone er tæt forbundet med distriktets og byens faktiske situation, er i overensstemmelse med virksomhedens karakteristika og afspejler fuldt ud princippet om et parti på højt niveau, der skaber førende udvikling af høj kvalitet« .

(56)

I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.

(57)

Aluminiumsindustrien betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri . Dette bekræftes i de talrige planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på aluminium, og som er udstedt på nationalt plan, provinsplan og kommunalt plan, hvilket Kommissionen har dokumenteret udførligt i forbindelse med tidligere undersøgelser af sektoren samt i den ajourførte rapport .

(58)

På nationalt plan indeholder den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien f.eks. bestemmelser, der sikrer tilgængeligheden af aluminium som råmateriale: »Gennemføre tiltag for at afhjælpe manglen på vigtige materialer […] Gennemføre tiltag med henblik på konsolidering og forbedring af bulkbasismaterialer og på grundlag af optimerede produktionsprocesser vejlede virksomhederne i at anvende den nye generation af informationsteknologier såsom industrielt internet for at forbedre den generelle konkurrenceevne for […], aluminiumlegeringer af høj styrke, […]«. I planen opfordres der endvidere til kapacitetskontrol i aluminiumssektoren: »Nøje kontrollere den nyligt øgede produktionskapacitet. Forbedre og nøje gennemføre politikker for udskiftning af produktionskapaciteten for […] sektoren for elektrolytisk aluminium, forhindre en ukontrolleret udvikling af […] og aluminiumoxid«. Planen indebærer også en geografisk fordeling af forskellige industrier i Kina i kapitlet »Sikre vejledning hen imod et rimeligt layout«. Kapitlet har følgende ordlyd: »Udformningen af den nye produktionskapacitet vil blive forbedret. […] Gennemføre nationale og regionale nøglestrategier, regionale strategier for koordinering af udvikling og strategier for centrale funktionsområder samt tilskynde råmaterialeindustrien til at optimere og tilpasse sin rumlige udformning. […] Sikre en velordnet udformning af kystområder med projekter, der anvender oversøiske ressourcer såsom aluminiumoxid«. Planen indeholder yderligere overvejelser om oprettelse af industriklynger: »Fremme standardiserede industriklynger. […] fremme ændringen af udformningen af sektoren for elektrolytisk aluminium fra »kul — elektricitet — aluminium« til »ren energi, såsom vandkraft, vindkraft — aluminium««. Endelig indeholder planen bestemmelser om fremme af avancerede teknologier i aluminiumssektoren og fremme af sektorens omstilling. Som det fremgår af ovenstående liste, overvåges og styres aluminiumssektoren nøje af centralregeringen, og sektoren er i vid udstrækning snarere formet af statslig indgriben end af frie markedskræfter.

(59)

På lokalt plan er omfanget af Kinas indblanding i aluminiumsindustrien tydeligere. Et eksempel herpå er Shandong-planen, som ud over de mål, der er beskrevet i betragtning 49, fastsætter støtteforanstaltninger for de lokale aluminiumsvirksomheder på følgende vilkår: »Øge den politiske og lovgivningsmæssige støtte. Aktivt gennemføre forskellige støttepolitikker på nationalt plan og provinsplan, yde støtte til støtteberettigede industriklynger, nøgleprodukter og nøgleteknologier. Støtte virksomheder, der gennemfører større nationale projekter og provinsprojekter. Gøre god brug af pakken af politikker til støtte for centrale energiomstillingsprojekter, fremme banebrydende virksomheder ved at yde forskellige former for støtte, herunder skattemæssige incitamenter, tilrådighedsstillelse af jord, tildeling af grøn energi, skattelettelser og teknologiske innovationer, og gennemføre skatteincitamenter til genanvendelse af aluminium. Tilskynde kapitalfonde på provinsniveau til at investere i FoU og industrialisering af nye nøgleprodukter og tiltrække investeringer fra social kapital« .

(60)

I Yunnan indeholder Yunnan-provinsens handlingsplan for omformning af hele kæden af ikkejernholdige metaller og industrigrenene for nye materialer med nye fordele 2021-2023 (»Yunnan-planen«) bl.a. foranstaltninger til at sænke aluminiumindustriens driftsomkostninger ved hjælp af præferentielle skattepolitikker: »Gennemføre præferentielle skattepolitikker for udviklingen af den vestlige region samt behørigt undersøge og registrere relevante virksomheder i industrien for grøn silicium, industrien for grøn aluminium og industrien for dyb forarbejdning af ikkejernholdige metaller, der er opført i kataloget over tilskyndede industrier i den vestlige region, yde uopfordret rådgivning og tjenester for at hjælpe virksomheder med at reducere deres skattebyrde« .

(61)

Guangxi-afgørelsen fastsætter som allerede påvist i betragtning 50 flere mål for udviklingen af aluminiumsindustrien i provinsen. I den fastsættes det desuden, at: »[i] 2030 vil forholdet mellem aluminiumsproduktion og produktion af elektrolytisk aluminium overstige 2:1, og andelen af raffinerede og dybt forarbejdede aluminiumsvarer i aluminiumsvarer vil overstige 60 %. Statslige organer skal tilrettelægge og gennemføre projekter med henblik på at udvide og styrke industrikæden og opbygge en rentabel industri for dyb forarbejdning af aluminium, som er karakteriseret ved både kvantitet og kvalitet, og som fokuserer på at udvikle og skabe fordele i følgende sektorer: aluminium til letvægtsbiler, aluminium til nye energikilder såsom solceller og batterier, aluminium, der anvendes til energi, aluminium til fødevare- og lægemiddelemballage, aluminium til elektroniske apparater og aluminium til byggeri og boligudstyr. Der vil fortsat blive ydet støtte til udvikling af avancerede varer såsom aluminium til rumfart, skibe og jernbaner […]« .

(62)

Ud over ovenstående har producenterne af aluminiumsradiatorer også nydt godt af finansielle støtteforanstaltninger, hvilket klart viser statens interesse i denne sektor. Zhejiang Navas nød f.eks. godt af den offentlige garanti fra Yongkang kommunes statsejede holdingselskab til kapitalinvestering til et lån på 10 mio. RMB, som stadig var udestående i 2022 .

(63)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal anspore aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste inputmaterialer til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(64)

I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i aluminiumsindustrien ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(65)

Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 35. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(66)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt beviser for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 35. Selv på politisk plan reguleres finansielle foranstaltninger i høj grad af staten. Guangxi-afgørelsen giver f.eks. mandat til at: »[o]prette en særlig fond for udvikling af høj kvalitet i aluminiumsindustrien og for mere støtte til omstilling og opgradering af aluminiumsindustrien. Fuldt ud at udnytte Guangxi Industrial Highquality Development Funds vejledende rolle samt offentlige industriinvesteringsfonde på alle niveauer, tilskynde førende virksomheder inden for industrierne for aluminium og elektrolytisk aluminium samt social kapital til at deltage i oprettelsen af investeringsfonde for aluminiumsindustrien med fokus på at støtte industriprojekter inden for dyb forarbejdning af aluminium og aluminium med høj værditilvækst. Tilskynde finansielle institutioner til at innovere og udvikle finansiering af aluminiumsforsyningskæden, finansiering til teknologi og grøn finansiering til aluminiumsindustrien og til at gennemføre politikker om differentieret kreditstøtte til projekter gennemført af virksomheder, der producerer aluminiumoxid og elektrolytisk aluminium, såsom energibesparelse og emissionsreduktion, teknologisk omstilling, udvidelse og reparation af industrikæder og omfattende udnyttelse af ressourcer. Støtte kvalificerede aluminiumsvirksomheder, der skal noteres på indenlandske og udenlandske børser, og som skal noteres på New Third Board og regionale aktiehandelsmarkeder. Vejlede aluminiumsvirksomheder i at modtage direkte finansiering gennem obligationsmarkedet. Støtte securitisering af aluminiumsvirksomheders gældsaktiver gennem finansiel leasing. Tilpasse og optimere de skatte- og afgiftsrelaterede støttepolitikker for aluminiumsindustrien, tilpasse fokus for støtten til centrale områder i industrikæden såsom dyb forarbejdning af aluminium, teknologisk forskning og udvikling, forsyningskædesikkerhed, energibesparelse og emissionsreduktion samt udvikling af genanvendt aluminium« .

(67)

Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(68)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(69)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi prisdannelsen af disse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i den ajourførte rapports del I og II. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(70)

Kort sagt viste de tilgængelige beviser, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold anført heri. På dette grundlag og som følge af manglende samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller benchmark, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(71)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(72)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktionen af den undersøgte vare i det pågældende land . — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land. — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(73)

Kommissionen udstedte et notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I dette notat beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder, gennemgås. I notatet meddelte Kommissionen de interesserede parter sin hensigt om at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i den foreliggende sag.

(74)

I notatet udpegede Kommissionen Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at begge lande klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(75)

Inden offentliggørelsen af notatet modtog Kommissionen bemærkninger om det repræsentative land fra ansøgeren, som også havde foreslået, at Tyrkiet ville være et egnet repræsentativt land.

(76)

I notatet anførte Kommissionen, at for så vidt angår Tyrkiet er data vedrørende de finansielle data fra producenter af aluminiumsradiatorer samt import af relevante råmaterialer, energi og arbejdskraft offentligt tilgængelige.

(77)

Kommissionen søgte derfor på Orbis for at få adgang til finansielle data for de producerende virksomheder i Tyrkiet . Der blev fundet umiddelbart tilgængelige data for to producenter af aluminiumsradiatorer i Tyrkiet: Sanica Isi Sanayi Anonim Sirketi og Peksa Profil Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi. De seneste regnskaber for disse virksomheders dækker det regnskabsår, der sluttede i 2022. Tyrkiet har desuden tilgængelige importdata om de faktorer, der er nødvendige for produktionen, nemlig elektricitet og arbejdskraftomkostninger.

(78)

Kommissionen meddelte de interesserede parter via notatet, at den agtede at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land og dataene om de to virksomheder, der er nævnt ovenfor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, som kilde til ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(79)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Tyrkiet som repræsentativt land og de to virksomheder som producenter i det repræsentative land.

(80)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger efter offentliggørelsen af notatet.

(81)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(82)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(83)

I notatet fremlagde Kommissionen en liste over produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes til produktion af den undersøgte vare i henhold til den metode, som ansøgeren har redegjort for, og som afspejler den i Unionen anvendte produktionsproces. Kommissionen anførte ligeledes, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende det tyrkiske statistiske institut til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger og Tyrkiets reguleringsmyndighed for energimarkedet til at fastsætte ikkefordrejede energiomkostninger .

(84)

Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer efter offentliggørelsen af notatet.

(85)

I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger, som Kommissionen har analyseret, blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for aluminiumsradiatorer Produktionsfaktor Varekode i Kina Ikkefordrejet værdi Måleenhed Informationskilde RÅMATERIALER Aluminiumlegeringer (slabs og knipler) 76012020 13,91 RMB/Kg Kg GTA Aluminiumlegeringer (undtagen slabs og knipler) 76012080 14,00 RMB/Kg Kg GTA Rørfittings med gevind 73079910, 730799800011, 730799800012, 730799800019 98,51 RMB/Kg Kg GTA ARBEJDSKRAFT Arbejdskraftomkostninger Ikke relevant 35,02 RMB pr. mandetime time Det tyrkiske statistiske institut ENERGI Elektricitet Ikke relevant 1,12 RMB pr. kWh kWh Tyrkiets reguleringsmyndighed for energimarkedet

(86)

En aluminiumsradiator kan fremstilles ved hjælp af forskellige metoder, hvoraf de mest almindelige er støbning og ekstrudering. En aluminiumsradiator er almindeligt anerkendt som en radiator, hvor det anvendte metal er aluminium eller en aluminiumlegering eller mere generelt, hvor det anvendte metal hovedsagelig er aluminium.

(87)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige importpris til det repræsentative land som angivet i GTA-databasen, hvor importafgifter var inkluderet, og transportomkostninger blev tilføjet. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, da den i betragtning 70 og afsnit 3.3 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne på råmaterialer. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(88)

Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet . Kommissionen fastsatte referenceværdien for undersøgelsesperioden på grundlag af de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time for produktionssektoren i 2020, indekseret til 2023. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time pr. fuldtidsækvivalent udgør 35,02 CNY pr. time.

(89)

Prisen på elektricitet for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af den tyrkiske reguleringsmyndighed for energimarkedet . Kommissionen anvendte de data om de industrielle elpriser, der blev offentliggjort den 15. juli 2024. Disse statistikker viser en gennemsnitlig industritakst for 2023 på 1,12 CNY pr. kWh.

(90)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(91)

For at fastsætte ikkefordrejede værdier for de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostninger samt fortjeneste og i betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(92)

På baggrund af data fra to tyrkiske producenter af aluminiumsradiatorer (Sanica Isi Sanayi Anonim Sirketi og Peksa Profil Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi ) beregnede Kommissionen SA&G-omkostningerne (10,33 %) og fortjenesten (9,12 %) som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer.

(93)

Kommissionen anvendte oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse til at beregne de indirekte produktionsomkostninger. Disse omkostninger blev beregnet som en procentdel ved at dividere de indirekte produktionsomkostninger med de direkte og indirekte omkostninger. Denne procentsats (15,6 %) blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger.

(94)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(95)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af aluminiumsradiatorer. Kommissionen multiplicerede forbrugskvoterne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land Tyrkiet, jf. afsnit 3.3.2.

(96)

Efter at de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostningerne og fortjenesten som anført i afsnit 3.3.2.5: — de indirekte produktionsomkostninger, der i alt udgjorde 15,6 % af de direkte produktionsomkostninger — SA & G-omkostningerne og andre omkostninger, som tegnede sig for 10,3 % af omkostningerne ved solgte varer for Sanica Isi Sanayi Anonim Sirketi og Peksa Profil Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketis, og — fortjenesten, som udgjorde 9,12 % af omkostningerne ved de solgte varer som opnået af Sanica Isi Sanayi Anonim Sirketi og Peksa Profil Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi, blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(97)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(98)

I den betragtede periode og navnlig i den nuværende undersøgelsesperiode var importen af aluminiumsradiatorer fra Kina ubetydelig. Ifølge Eurostat udgjorde importmængden af aluminiumsradiatorer fra Kina 159 913 elementer i NUP, hvilket svarede til en EU-markedsandel på mellem 0,5 og 1 %. Til sammenligning udgjorde markedsandelen for importen fra Kina 24 % i den oprindelige undersøgelsesperiode og 3 % i den foregående undersøgelsesperiode.

(99)

Denne ubetydelige mængde kunne ikke danne grundlag for en analyse af fortsat dumping. Kommissionen analyserede derfor sandsynligheden for fornyet dumping i næste afsnit.

(100)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Følgende elementer blev undersøgt: eksportpriserne til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og den mulige absorptionskapacitet på tredjelandes markeder i lyset af gældende antidumpingforanstaltninger i disse lande.

(101)

Kommissionen analyserede prismønstret for den kinesiske eksport til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode.

(102)

Kommissionen analyserede først eksportdata fra Kina til tredjelande opdelt efter ottecifrede toldkoder i Global Trade Atlas i den nuværende undersøgelsesperiode. Imidlertid blev disse eksportpriser ikke anset for at give et retvisende billede af priserne på aluminiumsradiatorer, eftersom klassificeringerne på dette niveau omfattede en lang række varer ud over den pågældende vare, hvilket i betydelig grad (mindst 100 gange) overgik importen af aluminiumsradiatorer. De kinesiske eksportstatistikker leverer derfor ikke afgørende beviser vedrørende kinesiske eksportpriser på andre markeder.

(103)

Som følge af den manglende samarbejdsvilje fra eksporterende producenter fra Kina blev eksportpriserne fra Kina til tredjelande derimod anslået på baggrund af de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, dvs. oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse, nemlig kinesiske prisnoteringer til importører i tredjelande. Ansøgeren fremlagde navnlig flere pristilbud til lande i nærheden af Unionen, såsom Moldova, Rusland og Aserbajdsjan, samt prisnoteringer fra onlinesalgsplatforme.

(104)

Kommissionen justerede den anslåede eksportpris til tredjelande som beskrevet i betragtning 103 for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen i denne forbindelse foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag justerede Kommissionen eksportprisen til ab fabrik ved at fjerne de indenlandske transportomkostninger .

(105)

Den gennemsnitlige eksportpris til tredjelande, der blev anslået som beskrevet i betragtning 103, var på 3,68 EUR pr. element udtrykt som fob eller 3,52 EUR pr. element justeret til ab fabrik.

(106)

Den på denne baggrund fastsatte gennemsnitlige eksportpris til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode lå 34,4 % under den normale værdi, der blev fastsat på grundlag af kriterierne i afsnit 3.2 og 3.3. Det blev derfor anset for sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville begynde at sælge til Unionen til priser under den normale værdi, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet.

(107)

Efter fremlæggelsen gjorde ansøgeren opmærksom på, at der var en afvigelse i eksportprisen ab fabrik og den deraf følgende dumpingmargen mellem fremlæggelsesdokumentet og dumpingberegningsdossieret. Da afvigelsen skyldtes en skrivefejl i dumpingberegningsdossieret, korrigerede Kommissionen den.

(108)

Konklusionerne vedrørende produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina blev på grund af de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Ansøgeren fremlagde beviser for, at det kinesiske aluminiumsmarked er vokset og vil fortsætte med at vokse selv efter 2026. På grundlag af disse oplysninger nåede Kinas aluminiumsproduktion i 2022 et rekordhøjt niveau . Desuden blev det i september 2023 rapporteret, at »Kina øger den globale aluminiumsproduktion til et rekordhøjt niveau« . Endelig indeholder et uafhængigt studium, som ansøgeren har anmodet om, »China Household Aluminum Radiators Industry Market Research Report« , og som blev ajourført i oktober 2023, betydelige og nylige data om kinesisk overkapacitet.

(109)

Studiet anslår navnlig den kinesiske produktionskapacitet for aluminiumsradiatorer til ca. 240 mio. elementer om året i 2023, hvilket er en stigning på 35 mio. elementer i forhold til 2021. Denne kapacitetsvækst er større end stigningen i produktionen, som steg fra 188 mio. til 217 mio. elementer i samme periode, hvilket er en stigning på 29 mio. elementer.

(110)

Både stigningen i produktionen og produktionskapaciteten mellem 2021 og 2023 var betydeligt højere end stigningen i forbruget på hjemmemarkedet i Kina, som kun steg fra 19 mio. til 23 mio. elementer, hvilket er en stigning på kun 4 mio. elementer.

(111)

Som følge heraf steg den uudnyttede kapacitet fra 17 mio. til 23 mio. elementer mellem 2021 og 2023, hvilket næsten svarede til det samlede EU-forbrug på 23-25 mio. elementer i NUP.

(112)

Desuden afslørede hverken studiet eller undersøgelsen faktorer, der kunne tyde på en betydelig stigning i den kinesiske eksport til andre tredjelande, da der ikke foreligger oplysninger, der tyder på en betydelig stigning i efterspørgslen efter aluminiumsradiatorer på verdensplan.

(113)

Da der ikke foreligger andre oplysninger, konkluderede Kommissionen derfor, at hverken efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked eller efterspørgslen på verdensplan vil kunne absorbere den væsentlige uudnyttede kapacitet i Kina.

(114)

Dette bekræfter Kommissionens konklusioner fra den tidligere udløbsundersøgelse om, at de kinesiske producenter har tilstrækkelig uudnyttet kapacitet til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(115)

EU-markedet for aluminiumsradiatorer, der udgør 23-25 mio. elementer i NUP, er et af de største markeder på verdensplan. Selv om EU-forbruget af aluminiumsradiatorer faldt med 22 % i den betragtede periode som følge af en nedgang i byggeindustrien, jf. betragtning 132, er det stadig et stærkt marked drevet af strenge energieffektivitetsregler og renovering af gamle bygninger med henblik på at opfylde nye standarder og reducere CO2-emissionerne.

(116)

For at få en indikation af de sandsynlige priser til Unionen uden foranstaltninger analyserede Kommissionen eksportpriserne på aluminiumsradiatorer med oprindelse i Kina til andre eksportmarkeder uden for Unionen. Eftersom eksportstatistikkerne opdelt efter ottecifrede toldkoder ikke giver nøjagtige værdier, som forklaret i betragtning 102 og 103, og på grund af den manglende samarbejdsvilje fastsatte Kommissionen eksportpriserne ved hjælp af faktiske fakturaer og prisnoteringer fra de kinesiske eksporterende producenter til tredjelandsmarkeder som oplyst af ansøgeren (se også betragtning 103).

(117)

I NUP var EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på 8,56 EUR pr. element. Dette er 82 % mere end den gennemsnitlige salgspris for kinesiske aluminiumsradiatorer (dvs. 4,70 EUR pr. element), beregnet på grundlag af de kinesiske eksporterende producenters pristilbud til kunder i Moldova, Rusland og Aserbajdsjan samt prisnoteringer fra onlinesalgsplatforme, der blev fremlagt i anmodningen om fornyet undersøgelse.

(118)

Disse eksportpriser var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og EU-markedet er derfor fortsat attraktivt for kinesiske producenter med hensyn til priser.

(119)

Før indførelsen af foranstaltningerne i 2012 udgjorde importen fra Kina til Unionen 10,6 mio. elementer om året. Ud over de foranstaltninger, der blev indført over for importen fra Kina, som er genstand for denne fornyede undersøgelse, blev der indført antidumpingforanstaltninger over for importen af aluminiumsradiatorer fra Kina i mange andre tredjelande , hvilket gør det vanskeligere for de kinesiske eksporterende producenter at eksportere til disse markeder og gør EU-markedet yderligere attraktivt som et marked, hvortil denne eksport kan omledes.

(120)

På baggrund af oplysninger fra WTO-databasen fandt Kommissionen, at antidumping- og udligningstold i 2023 blev anvendt på importen af kinesiske aluminiumsradiatorer til Argentina og Det Forenede Kongerige . Disse restriktioner udgør en eksportbegrænsende faktor for kinesiske producenter af aluminiumsradiatorer. På grundlag af anmodningen om fornyet undersøgelse og konklusionerne i betragtning 108 og 109 er de kinesiske producenter imidlertid i høj grad eksportorienterede, da Kinas interne forbrug af aluminiumsradiatorer kun anslås til at udgøre en tiendedel af landets samlede produktionsmængde.

(121)

I betragtning af de kinesiske eksportørers vanskeligheder med at sælge til disse markeder som følge af de foranstaltninger, som disse andre tredjelande har indført over for importen af aluminiumsradiatorer fra Kina, vil EU-markedet, hvis de nuværende foranstaltninger får lov til at udløbe, blive endnu mere attraktivt for kinesiske eksportører, der ønsker at eksportere deres overskydende produktion og anvende den uudnyttede kapacitet.

(122)

I sine bemærkninger til dokumentet med den generelle fremlæggelse mindede ansøgeren om, at Ukraine i 2024 indledte en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af aluminiumsradiatorer fra Kina.

(123)

På grundlag af ovenstående, navnlig i betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft, forventer Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fornyet dumping, og at dumpingeksporten vil komme ind på EU-markedet i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

(124)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 11 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(125)

Kommissionen fastsatte EU-produktionen på grundlag af alle tilgængelige oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, f.eks.: — besvarelsen af spørgeskemaet om makroøkonomiske forhold fra ansøgeren AIRAL — data fra EU-producenten F.I.R. Fabbrica Italiana Radiatori S.r.l. (»FIR«), som indgav dataene til udfyldelsen af spørgeskemaet om makroøkonomiske forhold direkte til Kommissionen.

(126)

For at beskytte fortroligheden af FIR's data kunne Kommissionen ikke offentliggøre de nøjagtige tal, der blev indhentet ved at kombinere data fra FIR med data fra AIRAL for andre EU-producenter. Kommissionen fremlagde derfor disse oplysninger i intervaller og indekser, hvilket gav alle interesserede parter tilstrækkeligt meningsfulde oplysninger til at forstå Kommissionens analyse og konklusioner og til at fremsætte bemærkninger hertil.

(127)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. [30-32] mio. elementer. Som anført i betragtning 13 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for ca. 65 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(128)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen, og den samlede import fra tredjelande til Unionen.

(129)

EU-erhvervsgrenens salg i Unionen blev indhentet fra de stikprøveudtagne EU-producenters verificerede salg i Unionen, fra data fremlagt af ansøgeren i spørgeskemaet om makroøkonomiske forhold og fra data modtaget særskilt af FIR.

(130)

Med hensyn til importen henholdt Kommissionen sig til Surveillance-databasen . Da Surveillance-databasen kun indeholder oplysninger om vægten og ikke antallet af importerede elementer, var det nødvendigt at omregne vægten til elementer ved hjælp af en omregningsfaktor baseret på verificerede data fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 23.

(131)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Samlet EU-forbrug (elementer) 30 000 000 – 32 000 000 36 000 000 – 38 000 000 32 000 000 – 34 000 000 23 000 000 – 25 000 000 Indeks (2020 = 100) 100 118 105 78 Kilde: Surveillance-database, AIRAL, FIR og verificerede spørgeskemabesvarelser.

(132)

EU-forbruget af aluminiumsradiatorer faldt med 22 % i den betragtede periode. En analyse fra år til år viser en stigning på 18 % fra 2020 til 2021 efterfulgt af et gradvist fald i forbruget i de følgende to år.

(133)

Den kraftige stigning i efterspørgslen efter aluminiumsradiatorer fra 2020 til 2021 skyldtes hovedsagelig væksten inden for boligbyggeri og erhvervsbyggeri efter lanceringen af flere økonomiske stimuluspakker, der skulle sætte skub i økonomien efter covid-19-udbruddet. F.eks. i Italien, hvor de stikprøveudtagne EU-producenter er baseret, gav det såkaldte »Relaunch-dekret« incitamenter til renovering af beboelsesejendomme og forbedring af energieffektiviteten.

(134)

Efterspørgslen efter aluminiumsradiatorer begyndte imidlertid at falde i 2022 med energikrisens begyndelse og den hurtige stigning i råmaterialepriser og rentesatser. Den negative tendens fortsatte i NUP, hvor forbruget faldt fra [36-38] mio. elementer til [23-25] mio. elementer, næsten det samme niveau som i 2014.

(135)

Kommissionen fastsatte importmængden af aluminiumsradiatorer fra Kina på grundlag af Surveillance-databasen, omregnet til elementer ved hjælp af en omregningsfaktor baseret på verificerede data fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 130. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget som vist i tabel 2.

(136)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde og markedsandel 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Importmængde fra Kina (elementer) 407 356 297 909 276 081 159 913 Indeks (2020 = 100) 100 73 68 39 Markedsandel (%) 1 -1,5 0,5 -1 0,5 -1 0,5 -1 Indeks (2020 = 100) 100 62 65 50 Kilde: Surveillance-databasen.

(137)

I den betragtede periode var mængden af importerede aluminiumsradiatorer fra Kina begrænset og faldt støt med 61 % til det laveste punkt i NUP. Markedsandelen for importen fra Kina faldt med 38 % i 2021 og forblev derefter stabil fra 2021 til NUP på grund af det lavere forbrug.

(138)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Surveillance-databasen.

(139)

Den gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 4 Gennemsnitlige importpriser 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Importpriser fra Kina (EUR pr. element) 3,71 5,98 8,98 8,07 Indeks (2020 = 100) 100 161 242 217 Kilde: Surveillance-databasen.

(140)

Importpriserne fra Kina steg i takt med markedstendensen. De toppede i 2022, hvor de var endnu højere end de stikprøveudtagne virksomheders gennemsnitspriser, men faldt med 25 % i NUP. Samlet set steg priserne med 117 % i den betragtede periode.

(141)

De kinesiske importpriser steg i overensstemmelse med markedstendensen mellem 2020 og 2022. I NUP faldt den gennemsnitlige importpris pr. enhed fra Kina til Unionen og var lavere end både den gennemsnitlige salgspris pr. enhed og de gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed i Unionen, jf. tabel 9.

(142)

Importen af aluminiumsradiatorer fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Iran og Tyrkiet.

(143)

Importmængden til Unionen samt markedsandelen og pristendensen for importen af aluminiumsradiatorer fra andre tredjelande udviklede sig således: Tabel 5 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Iran Mængde (elementer) 723 376 1 324 310 1 645 479 779 900 Indeks 100 183 227 108 Markedsandel (%) 2 -4 3 -5 5 -7 3 -5 Gennemsnitspris (EUR pr. element) 2,3 2,0 3,7 4,7 Indeks 100 89 160 204 Tyrkiet Mængde (elementer) 85 352 116 661 161 560 137 116 Indeks 100 137 189 161 Markedsandel (%) 0 -0,5 0 -0,5 0,3 -0,8 0,3 -0,8 Gennemsnitspris (EUR pr. element) 8,8 18,3 17,1 18,7 Indeks 100 207 193 212 Andre tredjelande Mængde (elementer) 70 045 196 864 253 036 130 621 Indeks 100 281 361 186 Markedsandel (%) 0 -0,5 0 -0,5 0,3 -0,8 0,3 -0,8 Gennemsnitspris (EUR pr. element) 23,5 18,4 20,8 39,7 Indeks 100 78 89 169 I alt — alle andre tredjelande end Kina Mængde (elementer) 878 773 1 637 835 2 060 076 1 047 637 Indeks 100 186 234 119 Markedsandel (%) 2 -4 3 -5 5 -7 3 -5 Gennemsnitspris (EUR pr. element) 4,63 5,16 6,85 10,94 Indeks 100 112 148 237 Kilde: Surveillance-databasen.

(144)

Importen fra tredjelande steg med 19 % i den betragtede periode og nåede sit højeste niveau i 2022, men markedsandelen forblev i det væsentlige stabil. Gennemsnitsprisen på importen fra tredjelande blev mere end fordoblet i den betragtede periode.

(145)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede ansøgeren Kommissionen om særskilt at fremlægge mængder, markedsandele og gennemsnitspriser på importen fra Iran og Tyrkiet. Kommissionen ajourførte tabel 5 ovenfor i overensstemmelse hermed.

(146)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(147)

Som nævnt i betragtning 11 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(148)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(149)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i anmodningen om en fornyet undersøgelse, i de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter samt i de makroøkonomiske data fra AIRAL og FIR. Disse data omfatter samtlige EU-producenter.

(150)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra de efterprøvede data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Dataene vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter.

(151)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(152)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet samt genrejsning efter tidligere dumping.

(153)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(154)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Produktionsmængde (elementer) 39 000 000 – 43 000 000 47 000 000 – 51 000 000 40 000 000 – 44 000 000 30 000 000 – 34 000 000 Indeks (2020 = 100) 100 120 103 79 Produktionskapacitet (elementer) 72 000 000 – 77 000 000 70 000 000 – 75 000 000 70 000 000 – 75 000 000 65 000 000 – 70 000 000 Indeks (2020 = 100) 100 98 97 91 Kapacitetsudnyttelse (%) 54 -56 67 -69 58 -60 47 -49 Indeks (2020 = 100) 100 123 106 87 Kilde: AIRAL, én EU-producent, der ikke indgik i stikprøven, og efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(155)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 21 % i den betragtede periode. En analyse fra år til år viser en stigning på 20 % fra 2020 til 2021 efterfulgt af et gradvist fald fra 2021 til NUP. Dette er i overensstemmelse med tendensen i efterspørgslen efter aluminiumsradiatorer i Unionen, jf. tabel 2.

(156)

Produktionskapaciteten faldt med 9 % i den betragtede periode. Den forblev forholdsvis stabil fra 2020 til 2022 og faldt derefter med 6 %, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen delvist var i stand til at reducere kapaciteten for at håndtere faldet i produktionen i NUP.

(157)

Kapacitetsudnyttelsen faldt med 13 % i den betragtede periode, hvilket afspejler den faldende tendens i produktionen på trods af den reducerede produktionskapacitet.

(158)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Salgsmængde på EU-markedet (elementer) 29 000 000 – 31 000 000 34 000 000 – 36 000 000 30 000 000 – 32 000 000 22 000 000 – 24 000 000 Indeks (2020 = 100) 100 117 101 77 Markedsandel (%) 95 -97 94 -96 91 -93 94 -96 Indeks (2020 = 100) 100 99 97 99 Kilde: AIRAL, én EU-producent, der ikke indgik i stikprøven, og efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(159)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 23 % i løbet af den betragtede periode. Tendensen i salget afspejlede tendenserne i EU-forbruget og produktionsmængden. Salget steg med 17 % fra 2020 til 2021 for at imødekomme den øgede efterspørgsel på EU-markedet, jf. betragtning 133, og faldt derefter gradvist i 2022 og i NUP som følge af faldende efterspørgsel, der skyldtes højere priser og rentesatser, jf. betragtning 134.

(160)

EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil i den betragtede periode efter faldet i både EU-forbruget og salgsmængden samt faldet i importen.

(161)

Som følge af faldet i forbruget i NUP faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde, men EU-erhvervsgrenen fastholdt sin markedsandel på EU-markedet. Produktion, beskæftigelse og investeringer udviste en faldende tendens svarende til den for salgsmængderne.

(162)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Antal ansatte (fuldtidsækvivalent) 1 700 -1 750 1 700 -1 750 1 600 -1 650 1 400 -1 450 Indeks (2020 = 100) 100 100 95 82 Produktivitet (elementer pr. ansat) 23 950 28 733 25 987 22 881 Indeks (2020 = 100) 100 120 109 96 Kilde: AIRAL, en EU-producent, der ikke indgik i stikprøven, og spørgeskemabesvarelser.

(163)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt også med 18 % i den betragtede periode i takt med ændringerne i produktionsmængderne. EU-erhvervsgrenen kunne imidlertid begrænse faldet i produktiviteten til 4 %.

(164)

Som forklaret i betragtning 99 var det ikke muligt at foretage en positiv konstatering af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Der kunne derfor ikke fastsættes nogen dumpingmargen. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(165)

De antidumpingforanstaltninger, der blev indført efter den oprindelige undersøgelse, gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumping, hvilket fremgår af dataene for den nuværende undersøgelsesperiode.

(166)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — hele markedet (EUR pr. element) 5,8 6,4 8,1 8,6 Indeks (2020 = 100) 100 111 140 148 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR pr. element) 5,6 6,0 8,2 8,3 Indeks (2020 = 100) 100 107 145 147 Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(167)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris steg med 48 % i den betragtede periode som følge af stigningen i produktionsomkostningerne.

(168)

De gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 47 % i den betragtede periode. De steg kraftigt allerede i 2022 (+ 45 % fra 2020) og toppede i 2022. Stigningen i omkostningerne skyldtes hovedsagelig den kraftige stigning i energiomkostningerne og i prisen på aluminium, som er det vigtigste råmateriale.

(169)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 43 793 49 541 48 400 48 417 Indeks (2020 = 100) 100 113 111 111 Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(170)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat i EU-erhvervsgrenen steg med 11 % i den betragtede periode. De steg i 2021 med 13 % og forblev forholdsvis stabile derefter.

(171)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Slutlagre (elementer) 4 490 439 6 143 741 6 205 232 5 582 276 Indeks (2020 = 100) 100 137 138 124 Slutlagre i procent af produktionen (%) 18 20 23 27 Indeks (2020 = 100) 100 109 129 147 Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(172)

Lagerbeholdningerne steg med 24 % i den betragtede periode. Slutlagrene steg fra 4,5 mio. til 6,1 mio. elementer i 2021 og derefter til 6,2 mio. elementer i 2022, inden de faldt til 5,5 mio. elementer i NUP. Som reaktion på det højere forbrug i 2021 og for at optimere produktionsprocessen øgede EU-erhvervsgrenen lagerbeholdningerne. Da efterspørgslen var lavere i 2022, var EU-erhvervsgrenen dog ikke i stand til hurtigt at reducere disse lagre.

(173)

Hvad angår produktionen, steg slutlagrene i procent af produktionen med 47 %.

(174)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 Nuværende undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) 4,9 9,9 3,9 6,0 Indeks 100 201 80 122 Likviditet (EUR) 14 476 501 10 501 435 14 341 443 26 805 078 Indeks 100 73 99 185 Investeringer (EUR) 10 118 462 14 725 090 14 135 637 8 561 399 Indeks 100 146 140 85 Investeringsafkast (%) 8,1 19,2 9,2 15,2 Indeks 100 237 114 188 Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(175)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(176)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg med ét procentpoint i løbet af den betragtede periode. En analyse fra år til år viser, at rentabiliteten var højest i 2021, hvor den nåede op på 10 %, hvilket var en fordobling af resultaterne for det foregående år, men den faldt derefter kraftigt igen i 2022 til 4 % på grund af de forværrede markedsvilkår. Den steg igen til 6 % i NUP, da aluminiumsomkostningerne faldt i NUP, mens salgspriserne på radiatorer blev nedjusteret men med forsinkelse.

(177)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten var stigende med en vækst på 85 % i den betragtede periode.

(178)

EU-erhvervsgrenens årlige investeringer faldt med 15 % i den betragtede periode. Mens investeringerne i 2021 og 2022 var ca. 40 % højere end i 2020, faldt de i NUP fra ca. 14 mio. EUR til 8,5 mio. EUR og var hovedsagelig begrænset til udskiftning af eksisterende udstyr.

(179)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det fulgte samme tendens som rentabiliteten; det toppede i 2021 og faldt i 2022, hvorefter det steg igen i 2023 med en samlet stigning på syv procentpoint i den betragtede periode.

(180)

Undersøgelsen viste, at de fleste mikroøkonomiske indikatorer udviklede sig positivt, og at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation forbedrede sig i den betragtede periode.

(181)

Da foranstaltningerne var indført, kunne EU-erhvervsgrenen fastholde sin markedsandel og genvinde likviditet og investeringsafkast.

(182)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg i den betragtede periode men lå fortsat under målfortjenesten, der blev fastlagt i den oprindelige undersøgelse.

(183)

EU-erhvervsgrenen reducerede dog produktionen og beskæftigelsen og fortsatte driften ved lav kapacitetsudnyttelse, hovedsagelig som følge af det betydelige fald i efterspørgslen efter aluminiumsradiatorer.

(184)

Forværringen af de makroøkonomiske indikatorer kombineret med et fald i nettoinvesteringerne og en stigning i lagerbeholdningerne tyder på underliggende svagheder i EU-erhvervsgrenen. De vigtigste bekymringer omfatter EU-erhvervsgrenens evne til at opretholde rentabiliteten i en situation med stigende omkostninger og faldende efterspørgsel samt de langsigtede konsekvenser af færre nettoinvesteringer. Selv om likviditeten og rentabiliteten på kort sigt er stabil, kan den fremtidige stabilitet og vækst være i fare.

(185)

Til trods for dette konkluderede Kommissionen derfor, at EU-erhvervsgrenen efter en samlet vurdering af skadesfaktorerne ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(186)

Kommissionen konkluderede i betragtning 185, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade som følge af importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen vurderede derfor, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyelse af den skade, som var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(187)

For at fastslå om der var sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina blev ophævet, undersøgte Kommissionen i) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft, og ii) de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(188)

Som anført i afsnit 3.3.5.2 var produktionskapaciteten i Kina betydeligt højere end både produktionsmængderne og efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked i NUP. Hertil kommer, at der ikke var nogen tegn på nogen væsentlig stigning i efterspørgslen på Kinas hjemmemarked eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. På baggrund af konklusionerne om EU-markedets tiltrækningskraft som beskrevet i afsnit 3.3.5.3 fandt Kommissionen, at en sådan uudnyttet kapacitet højst sandsynligt vil blive anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber.

(189)

Som anført i betragtning 103 betragtede Kommissionen fakturaerne og prisnoteringerne i anmodningen om fornyet undersøgelse, justeret for transportomkostninger, landingsomkostninger og EU-told, som indikatorer for potentielle salgspriser til Unionen. På grundlag af disse eksportpriser ville importen fra Kina til Unionen, eksklusive antidumpingtolden, underbyde EU-salgsprisen med 45 % i NUP. Dette tyder på, at den kinesiske import i stigende mængder ville lægge et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen i en situation uden foranstaltninger.

(190)

Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-erhvervsgrenen i betragtning af de sandsynlige prisniveauer ikke være i stand til at opretholde sin salgsmængde og markedsandel i forhold til importen fra Kina til lavere priser. Det er meget sandsynligt, at den kinesiske markedsandel vil stige hurtigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, også i lyset af de eksisterende foranstaltninger, som andre tredjelande har indført over for importen af aluminiumsradiatorer, jf. betragtning 119 og 120.

(191)

Tab af salgsmængde vil resultere i en endnu lavere udnyttelsesgrad og en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger, hvilket vil føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation og øge risikoen for, at erhvervsgrenen presses ud i en tabsgivende situation.

(192)

Hvis EU-erhvervsgrenen beslutter at sænke sine prisniveauer i et forsøg på at bevare sin salgsmængde og markedsandel, vil dens finansielle situation næsten med det samme blive forværret, og der vil sandsynligvis opstå en tabsgivende situation.

(193)

I begge scenarier vil foranstaltningernes udløb sandsynligvis have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(194)

På dette grundlag konkluderedes det, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og der vil formentlig opstå fornyet væsentlig skade.

(195)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(196)

Den gældende antidumpingtold, der er nævnt i betragtning 3, har gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel på EU-markedet og forbedre sin finansielle situation, men erhvervsgrenen er stadig ikke i stand til at øge kapacitetsudnyttelsen og nå målfortjenesten.

(197)

Samtidig konkluderede Kommissionen også, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ville opleve en forværring af sin situation, hvis de gældende foranstaltningerne over for Kina får lov til at udløbe.

(198)

Kommissionen konkluderede derfor, at en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

(199)

Ingen af importørerne samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. I den tidligere undersøgelse blev fastslået, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville få omfattende virkninger for importørerne.

(200)

Da der ikke foreligger beviser, der tyder på det modsatte, konkluderede Kommissionen, at de gældende foranstaltninger ikke har haft en væsentlig negativ indvirkning på importørerne, og at videreførelsen af foranstaltningerne ikke vil påvirke dem i urimelig grad.

(201)

Ingen brugere gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Aluminiumsradiatorer er et forbrugerprodukt, brugerne er distributører og store detailhandelsorganisationer, som derefter videresælger radiatorerne.

(202)

I den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse blev det konstateret, at brugerne var i stand til at vælte alle eller næsten alle prisstigninger som følge af tolden over på slutbrugerne, i betragtning af at virkningerne af sådanne foranstaltninger for sidstnævnte ikke var betydelige.

(203)

Disse konklusioner blev bekræftet i den nuværende udløbsundersøgelse, da undersøgelsen ikke afdækkede oplysninger, der var i modstrid med de oprindelige konklusioner.

(204)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i de tidligere undersøgelser konkluderede Kommissionen, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville have væsentlige konsekvenser for brugerne.

(205)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af aluminiumsradiatorer med oprindelse i Kina.

(206)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende aluminiumsradiatorer fra Kina opretholdes.

(207)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«.

(208)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(209)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(210)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(211)

En virksomhed kan anmode om, at den individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(212)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtoldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(213)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(214)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —