Midlertidig antidumpingtold på glasfibergarn fra Kina

(1)

Den 16. februar 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af glasfibergarn med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. januar 2024 af Glass Fibre Europe (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for glasfibergarn, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og trussel om væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelige beviser, jf. artikel 5, for, at visse krav i artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt.

(4)

Kommissionen registrerede ikke importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, da der ikke var nogen stigning i importmængderne efter indledningen af undersøgelsen, og betingelserne i artikel 10, stk. 4, derfor ikke var opfyldt.

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og de kendte importører, leverandører, brugere og forhandlere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8)

I et notat til sagen af 16. februar 2024 anførte Kommissionen, at de to virksomheder Saint-Gobain Vertex s.r.o og Valmiera Stikla Skieddra AS på grundlag af de foreliggende oplysninger repræsenterer hele EU-erhvervsgrenen, og at stikprøveudtagning derfor ikke var nødvendig. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til denne foreløbige beslutning. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Kommissionen bekræftede derfor sin beslutning om ikke at udtage en stikprøve i notatet til sagen af 12. marts 2024.

(9)

Ingen importører gav sig til kende og afgav oplysninger med henblik på udtagningen af stikprøven.

(10)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Fem eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(11)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter, nemlig Shandong Fiberglass Group Corp (»Shandong Fiberglass«) og Henan Guangyuan New Material Co. Ltd (»Henan Guangyuan«), på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De to eksporterende producenter, der oprindeligt indgik i stikprøven, tegnede sig for i alt [11-15 %] af den samlede kinesiske eksportmængde til Unionen.

(12)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte berørte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder hørt om udtagelsen af stikprøven.

(13)

En eksporterende producent, Jiangsu Jiuding Special Fiber Co., Ltd., hævdede, at den burde have været inkluderet i stikprøven. I stikprøveskemaet indberettede virksomheden imidlertid eksport af afhuggede tråde, som efter at varedefinitionen blev præciseret, jf. betragtning 26 og 28, ikke er omfattet af varedækningen. På grundlag af den resterende eksportmængde af den pågældende vare til Unionen var denne eksporterende producent ikke berettiget til at indgå i stikprøven.

(14)

Den 26. marts 2024 (7 dage før fristen for indsendelse af besvarelsen af spørgeskemaet til eksporterende producenter) meddelte Shandong Fiberglass, den virksomhed i stikprøven, der tegner sig for den største eksport til Unionen, at den ikke ville samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(15)

De tre andre eksporterende producenter, der besvarede stikprøveskemaet, tegnede sig for i alt [2-5,5 %] af den kinesiske eksportmængde. De tilkendegav, at de havde til hensigt at anmode om en individuel undersøgelse, men ingen af dem indsendte besvarelser af spørgeskemaet til eksporterende producenter og dermed en gyldig anmodning. I betragtning af det lave eksportniveau til Unionen hos de eksporterende producenter, der indsendte stikprøvebesvarelser, ville eventuelle tilføjelser til stikprøven, selv hvis der var blevet indgivet besvarelser af antidumpingspørgeskemaet, ikke have resulteret i en repræsentativ stikprøve .

(16)

Samlet set er samarbejdsviljen i dette tilfælde lav, fordi importen fra de producenter, der besvarede stikprøvespørgeskemaet, efter Shandong Fiberglass' beslutning om at ophøre med at samarbejde, udgjorde [4,5 % til 9 %] af den samlede kinesiske eksport til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i UP, som blev fastsat på grundlag af Eurostat, jf. betragtning 159.

(17)

På grund af den ringe samarbejdsvilje, der førte til en situation, hvor der ikke kunne udtages en repræsentativ stikprøve, besluttede Kommissionen helt at opgive stikprøveudtagningen og anvende artikel 18 til at konstatere dumping, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 4, andet afsnit.

(18)

Den 5. august 2024 udsendte Kommissionen et notat til sagen og underrettede de kinesiske myndigheder om, at den havde besluttet at opgive stikprøveudtagning (jf. betragtning 17). De interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger, men der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(19)

Som forklaret i betragtning 15 anførte tre andre kinesiske eksporterende producenter i deres respektive stikprøveskemaer, at de var interesserede i en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Disse eksporterende producenter indgav imidlertid ikke gyldige anmodninger, da de ikke indsendte besvarelser af spørgeskemaet for eksporterende producenter inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at der ikke blev modtaget nogen anmodninger om individuel undersøgelse fra disse virksomheder.

(20)

Da Henan Guangyuan som den eneste virksomhed fra den oprindelige stikprøve indsendte en korrekt og rettidig spørgeskemabesvarelse, der kunne verificeres i overensstemmelse med grundforordningens artikel 16, stk. 1, besluttede Kommissionen at beregne en individuel margen for denne virksomhed.

(21)

Kommissionen sendte også et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(22)

Kommissionen gjorde spørgeskemaer til EU-producenterne, de eksporterende producenter, kendte importører og brugere tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(23)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de to EU-producenter, en kinesisk eksporterende producent, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og tre brugere. Kommissionen modtog ingen spørgeskemabesvarelse fra GOC.

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter — Saint-Gobain Adfors s.r.o, Litomysl, Tjekkiet (»Saint-Gobain«) — Valmieras Stikla Skiedra AS, Valmier, Letland (»Valmiera«) Eksporterende producenter i Kina — Henan Guangyuan New Material Co., Ltd. (»Henan Guangyuan«).

(25)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(26)

Den undersøgte vare er glasfibergarn, også snoet, undtagen glasfiberbånd, glasfibersnore og afhuggede tråde, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 13 00 og ex 7019 19 00 (Taric-kode 7019 13 00 10, 7019 13 00 15, 7019 13 00 20, 7019 13 00 25, 7019 13 00 30, 7019 13 00 50, 7019 13 00 87, 7019 13 00 94, 7019 19 00 30 og 7019 19 00 85).

(27)

Glasfibergarn anvendes til en lang række formål, f.eks. i vævede stoffer, trikotagestoffer, flettede stoffer eller non-crimp fabrics (»stoffer, der ikke kryber«), og som derefter anvendes til at forstærke cementbaserede materialer såsom mørtel eller elastomerharpiks, termoplastiske og termohærdende harpikser i kompositindustrien. Eksempler på anvendelse omfatter biler, traktionsbatterier, lastbiler, busser, tog, vindmøllevinger, luftfartøjer, bygningsisolering, røg- og brandbeskyttelse, lydisolering, filtrering (luft, metal, støv og væske), elektrisk isolering osv.

(28)

Den 25. marts 2024 udsendte Kommissionen som svar på en forespørgsel fra en kinesisk eksporterende producent et notat til sagen, der præciserede varedefinitionen. I notatet blev det præciseret, at kontinuerlige garner med højt siliciumindhold var omfattet af definitionen af den undersøgte vare, mens afhuggede tråde, uanset glastype og længde, var udelukket fra definitionen af den undersøgte vare. De interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger, men der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(29)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(30)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og — den undersøgte vare produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(31)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(32)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(33)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af glasfibergarn. To eksporterende producenter (Jiangsu Jiuding Special Fiber Co., Ltd og Chongqing Tianze New Material Corp) indsendte de relevante oplysninger.

(34)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(35)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger fra GOC til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(36)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(37)

Den 19. april 2024 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af glasfibergarn. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden Brasilien, Malaysia, Mexico, Thailand og Tyrkiet som mulige egnede repræsentative lande.

(38)

Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra klageren og Henan Guangyuan. Disse bemærkninger behandles i afsnit 3.2.

(39)

Den 27. juni 2024 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de finansielle data for 2023, der var til rådighed for den tyrkiske gruppe, Türkiye Şişe ve Cam Fabrikaları A.Ş (»Sisecam Group«), en producent af glasfibergarn i det repræsentative land.

(40)

Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra klageren. Disse bemærkninger behandles nærmere i afsnit 3.2.

(41)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. Begrundelsen for dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.2.

(42)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(43)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters ringe samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(44)

Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende glasfibersektoren i Kina , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(45)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der var en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i sektoren for glasfibergarn ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i sektoren for glasfibergarn, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(46)

Som i den tidligere undersøgelse vedrørende glasfibersektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder og som Kommissionen tilføjede til dossieret. Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(47)

Klageren fremførte, at der er omfattende umiddelbare beviser for, at den kinesiske industri for glasfibergarn er genstand for indgreb fra GOC's side, som har ført til væsentlige fordrejninger i sektoren, hvilket igen berettiger fastsættelsen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(48)

Til støtte for sin holdning fremhævede klageren nedenstående elementer, som resulterer i en betydelig fordrejning af sektoren for glasfibergarn i Kina.

(49)

For det første er statsligt ejerskab, statslig kontrol eller politisk tilsyn fremherskende i sektoren: — Industrien for glasfibergarn er kendetegnet ved et højt statsligt ejerskab, hvor flere kinesiske garnproducenter er statsejede virksomheder eller en del af statsejede konglomerater (Jushi og Taishan Fiberglass ejes begge af den samme statsejede modervirksomhed CNBM, CPIC ejes i sidste ende af den statsejede Yuntianhua Group, Shandong Fiberglass er en del af den statsejede Shandong Energy Group). — GOC ejer også flere leverandører i forudgående produktionsled, navnlig mineselskaber og kemiske virksomheder. — GOC udøver indflydelse gennem personlige forbindelser i betragtning af mange personers overlappende stillinger inden for CCP og/eller statslige strukturer og inden for førende virksomheder i sektoren for glasfibergarn, såsom Jushi China, Taishan Fiberglass og CPIC. — GOC opretholder også tætte forbindelser med kinesiske producenter af glasfibergarn via repræsentative branchesammenslutninger. China Building Materials Federation er f.eks. godkendt af det kinesiske ministerium for civile anliggender og arbejder under vejledning og tilsyn af statsrådets tilsyns- og administrationskommission for statsejede aktiver. — Som følge heraf overholder kinesiske garnproducenter udtrykkeligt CCP's retningslinjer, og disse tætte forbindelser til CCP/staten gør det samtidig let for kinesiske (statsejede) producenter af glasfibergarn at modtage rigelig finansiering fra forskellige statslige organer på forskellige niveauer samt fra nationale finansielle institutioner.

(50)

For det andet diskriminerer kinesiske politikker og foranstaltninger, der gælder for sektoren for glasfibergarn, til fordel for indenlandske leverandører eller påvirker på anden måde de frie markedskræfter: — I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af planlægningssystemet, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende sektorerne for »nye materialer« og »glasfiber« bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Virksomheder i denne sektor nyder godt af en lang række støttemekanismer, herunder finansielle støttepolitikker, præferentielle skatte- og afgiftspolitikker, FoU-støtte osv. — En lang række fordele for sektoren for glasfibergarn er nedfældet i følgende politikdokumenter: den 14. nationale femårsplan, »Made in China 2025«-køreplanen, kataloget over industrier, der tilskynder til udenlandske investeringer (2022-udgaven), det vejledende katalog for industrielle strukturtilpasninger fra 2019 og det vejledende katalog over vigtige nye materialer fra 2021, det kinesiske katalog over højteknologiske eksportvarer (China High-Tech Export Products Catalogue), Kinas lov om videnskabelige og teknologiske fremskridt, den 14. femårsplan for udvikling af glasfiberindustrien, den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, den 14. femårsplan for udvikling af byggematerialeindustrien, den 14. femårsplan for udvikling af intelligent fremstilling, Zhejiangs 14. femårsplan for udvikling af industrien for nye materialer, Shandongs 14. femårsplan for udvikling af byggematerialeindustrien, den 14. femårsplan for kvalitetsudvikling af fremstillingsindustrien i Chongqing, og Jiujiang City's 14. femårsplan.

(51)

For det tredje er omkostningerne ved stort set alle produktionsfaktorer for glasfibergarn fordrejede i Kina: — Vigtige råmaterialer såsom kaolin eller dolomit er genstand for systemiske fordrejninger, idet førstnævnte er omfattet af de relevante planer for mineralressourcer og byggematerialeindustrien, og sidstnævnte er en af de tilskyndede industrier i Den Autonome Region Indre Mongoliets katalog over udenlandske investeringer i det centrale og vestlige Kina. — Hvad angår energi, griber GOC i væsentligt omfang og systematisk ind på det kinesiske elmarked. El- og gaspriserne er reguleret, og i henhold til flere statslige politikker har store centrale brugere af elektricitet ret til at købe en vis mængde elektricitet direkte fra elværkerne til priser, der er lavere end dem, der tilbydes af netleverandørerne. Sådanne støtteordninger findes også i Jiangsu (hvor producenterne Jiangsu Changhai og Taichia Glass Fiber er beliggende) og i Shandong (hvor Taishan Fiberglass har hjemsted). — Al jord i Kina ejes af staten, som også træffer afgørelse om tildelingen heraf. — Lønomkostningerne i glasfibersektoren, herunder også sektoren for glasfibergarn, er fordrejede, da et system med markedslønninger ikke kan udvikles fuldt ud i Kina, idet arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husstande, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(52)

For det fjerde ydes adgang til finansiering og kapital i glasfibersektoren af institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten: — Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker, som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I overensstemmelse hermed rettes direkte finansiering mod sektorer, som regeringen har udpeget som tilskyndede eller på anden måde vigtige. — På grund af deres status synes de kinesiske producenter af glasfibergarn at have let adgang til præferencelån, herunder kreditter, lån og pengemarkedsinstrumenter fra kinesiske (statsejede) banker.

(53)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(54)

I sektoren for glasfibergarn er der fortsat en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Da de kinesiske eksportører af den undersøgte vare kun samarbejdede i begrænset omfang, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at de tre største producenter i glasfibersektoren, nemlig Jushi, Taishan Fiberglass og CPIC, enten er 100 % statsejede, eller at staten har en kontrollerende andel. Disse tre producenter udgør ca. 60 % af de kinesiske glasfiberproducenter, og Jushi tegner sig med 33 % for den største andel af det kinesiske marked .

(55)

Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren for glasfibergarn er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende sektoren for glasfibergarn bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, hvori sektoren, navnlig glasfiber til særlige formål, er opført blandt de materialer, for hvilke teknologisk innovation vil blive understøttet af politikker i henhold til planen . Glasfiber er også opført blandt de tilskyndede sektorer i 2024-udgaven af det vejledende katalog for industrielle strukturtilpasninger samt i det vejledende katalog fra 2024 over vigtige nye materialer, der kan komme i betragtning til førstegangs-/demonstrationsordninger .

(56)

Lignende eksempler på, at de kinesiske myndigheder har til hensigt at føre tilsyn med og styre udviklingen i sektoren, kan ses på provinsniveau, f.eks. i Shandong, der specifikt med hensyn til industrien for glasfiber og kompositmaterialer planlægger »aktivt at skabe førende virksomheder og nøglevirksomheder med et stærkt og indflydelsesrigt »brand«, stærk integrationskapacitet og drivkraft i forhold til industrikæder og industriklynger og støtte fusioner på tværs af industrier, på tværs af regioner og på tværs af ejerskab samt omstrukturering af virksomheder« og »udvikle højtydende glasfibre og glasfiberprodukter [og] tilskynde til udvikling af glasfibre og glasfiberprodukter, som er ultrafine, af høj styrke, højmodulære, alkaliresistente, lavdielektriske, lavekspanderende, højsiliciumholdige, nedbrydelige og med specialformede tværsnit og andre højtydende glasfibre og glasfiberprodukter. Med fokus på behovet for elektronisk information, luft- og rumfart, alternativ energi, store landbrugsbedrifter, landbrugsdrivhuse og andre områder, forske i, udvikle og fremme glasfiberforstærkede termoplastiske og termohærdende kompositmaterialer og glasfiberkompositnet til infrastrukturprojekter«. På samme måde vil man med den 14. femårsplan for Chongqing om udvikling af strategiske industrier og vækstindustrier »udvide industrikæderne for højtydende fibermaterialer og kompositmaterialer« og »fremme opførelsen af projekter såsom […] den højtydende glasfiberproduktionslinje med et årligt output på 150 000 ton og produktionsgrundlaget for ultrafine glasfibre og kompositmaterialer for at øge kapaciteten til produktion af højtydende glasfibre og kompositmaterialer« . Der lægges også vægt på glasfiber i planlægningsdokumenter i andre provinser, f.eks. Guangxi , Hubei eller Zhejiang .

(57)

Med hensyn til GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, lægger mange producenter af den undersøgte vare udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder eller har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og understreger deres tilknytning til CCP.

(58)

F.eks. fungerer Jushi Groups formand for bestyrelsen samtidig som vicesekretær for partikomitéen i CNMB . På samme måde varetager formanden for Sinoma Science and Technology, som er holdingselskab for Taishan Fiberglass, posten som sekretær for partikomitéen, mens formanden for Sinoma Science and Technology er vicesekretær for partikomitéen . For CPIC's vedkommende varetager næstformanden for bestyrelsen og den administrerende direktør samtidig stillingen som vicesekretær for partikomitéen, mens gruppeformanden for CPIC's modervirksomhed også fungerer som sekretær for partikomitéen, og gruppens næstformand fungerer som vicesekretær for partikomitéen .

(59)

Desuden indeholder Jushi's vedtægter udtrykkeligt bestemmelser om partiets direkte tilsyn med væsentlige virksomhedsanliggender i artikel 195, hvori det hedder, at »virksomhedens partikomité drøfter og træffer afgørelse om virksomhedens vigtigste spørgsmål i overensstemmelse med forskrifterne«, idet partikomitéens hovedansvarsområder omfatter opgaver med at »undersøge og drøfte virksomhedens vigtigste spørgsmål i forbindelse med forretningsledelse og støtte generalforsamlingen, bestyrelsen, tilsynsrådet og ledelsen med henblik på at udøve deres beføjelser i henhold til lovgivningen«, samt at »styrke ledelsen af og kontrollen med virksomhedens personaleudvælgelse og -ansættelse og gøre et godt stykke arbejde i opbygningen af virksomhedens ledelsesteam og talentgruppe« .

(60)

Taishan Fiberglass fejrede desuden 100-årsdagen for oprettelsen af CCP, og sekretæren for virksomhedens partikomité holdt en tale: »De 30 år med reform, innovation og udvikling af Taishan Fiberglass er 30 års tilslutning til og styrkelse af partiets lederskab, 30 års arv fra og videreførelse af partiets store ånd og 30 års frugtbare resultater inden for partiopbygning, reform og udvikling, produktion og drift« . Desuden hedder det i Jushi Groups virksomhedsvedtægter, at et af deres vigtigste ansvarsområder er »at gennemføre Xi Jinpings tanker om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra, studere og udbrede kendskabet til partiets teori, gennemføre partiets linje, principper og politikker, føre tilsyn med og sikre gennemførelsen af større beslutninger og ordninger i partiets centralkomité og resolutioner fra partiorganisationer på højere niveau i virksomheden; undersøge og drøfte væsentlige spørgsmål vedrørende virksomhedens ledelse og støtte aktionærforsamlingen, bestyrelsen, tilsynsrådet og ledelsen med henblik på at udøve deres beføjelser i henhold til loven« .

(61)

Desuden er der i sektoren for glasfibergarn indført politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Mens industripolitikker typisk vedrører flere sektorer, er sektoren for glasfibergarn omfattet af en lang række planer, retningslinjer, direktiver og andre politikdokumenter udstedt på nationalt, regionalt og kommunalt plan (se også betragtning 56 og 57). Disse politikker er til tider i klar modstrid med markedskræfterne, f.eks. Guangxis treårige handlingsplan for strategiske industrier og vækstindustrier, som administrativt fastsætter fremtidige mål for produktionsmængder og vækstrater: Senest »i 2023 vil den nye materialeindustris outputværdi nå op på 133 mia. yuan, og merværdien vil nå op på 44 mia. yuan« .

(62)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste inputmaterialer til fremstillingen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(63)

I den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for glasfibergarn, der er nævnt i betragtning 45, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(64)

Sektoren for glasfibergarn påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 45. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(65)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for glasfibergarn ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 45. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(66)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(67)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(68)

Den 29. april 2024 fremsatte Henan Guangyuan en række bemærkninger og fremførte, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kræver en særskilt vurdering af væsentlige fordrejninger for hver eksportør og producent. I den forbindelse hævdede Henan Guangyuan, at der ikke ville være nogen væsentlige fordrejninger med hensyn til virksomhedens produktionsomkostninger.

(69)

Kommissionen bemærkede, at Henan Guangyuan ud over at henvise til sin spørgeskemabesvarelse (som heller ikke indeholder påstande om væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, bortset fra en udtalelse om, at virksomheden køber forskellige råmaterialer til internationale priser) ikke fremsatte argumenter, der kunne rejse tvivl om analysen vedrørende væsentlige fordrejninger. Forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er konstateret på landsdækkende plan. Hvis der er konstateret væsentlige fordrejninger, finder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som udgangspunkt anvendelse på alle eksporterende producenter i Kina og vedrører alle de omkostninger, der er forbundet med deres produktionsfaktorer. Samme bestemmelse i grundforordningen giver mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er påvirket af væsentlige fordrejninger. Selv om Henan Guangyuan ikke fremlagde nøjagtig og passende dokumentation for ikkefordrejede priser og omkostninger, afspejler beregningerne vedrørende Henan Guangyuan under alle omstændigheder de data, som virksomheden selv har fremlagt, herunder de produktionsfaktorer og beløb, som virksomheden har indberettet i spørgeskemabesvarelsen, men under behørig hensyntagen til forekomsten og virkningen af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens bestemmelser, navnlig grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(70)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi for Henan Guangyuan udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(71)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i nævnte land. — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land. — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(72)

Som forklaret i betragtning 37-41 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første notat af 19. april 2024 (»det første notat«) og det andet notat af 27. juni 2024 (»det andet notat«) .

(73)

I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås også de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder.

(74)

I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(75)

I det første notat udpegede Kommissionen Brasilien, Malaysia, Mexico, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken (dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten), og hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(76)

I sine bemærkninger til det første notat hævdede Henan Guangyuan, at ingen af de fem lande fremstillede den undersøgte vare, men tilbageviste ikke Kommissionens indholdsmæssige data. Henan Guangyuan foreslog endvidere Taiwan og Hongkong som alternative repræsentative lande.

(77)

Det første notat indeholder dokumentation for produktion af glasfibergarn eller i det mindste produktion af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare i alle fem foreslåede potentielle repræsentative lande. Der var derfor ingen grund til at udelukke nogen af landene fra listen i betragtning 75.

(78)

Desuden er hverken Taiwan eller Hongkong omfattet af kategorien »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« i henhold til Verdensbankens klassificering. Forslaget om at betragte Taiwan og Hongkong som repræsentative lande blev derfor afvist.

(79)

I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Brasilien, Malaysia, Mexico, Thailand og Tyrkiet, skal tilgængeligheden af umiddelbart tilgængelige data efterprøves yderligere, navnlig for så vidt angår de offentlige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare.

(80)

Med hensyn til Brasilien var detaljerede regnskaber for de to virksomheder, der producerer glasfibergarn eller en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som glasfibergarn, dvs. CPCI Brasil Fibras de Vidro Ltda og Owens Corning Fiberglass A.S. Ltda, som attesteret af revisorerne, ikke umiddelbart tilgængelige. Kommissionen konkluderede følgelig, at Brasilien ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land for denne undersøgelse.

(81)

Med hensyn til Malaysia var de umiddelbart tilgængelige finansielle data for den eneste virksomhed, der producerer glasfibergarn eller en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som glasfibergarn, Nippon Electric Glass (Malaysia) SDN BHD, fra 2022 og kunne derfor ikke anses for egnede for undersøgelsesperioden, da der forelå nyere data for en producent i Tyrkiet som forklaret nedenfor. Der foreligger finansielle data for 2023 for gruppen Nippon Electric Glass Co., Ltd, men der mangler detaljerede oplysninger om glasfibergarn eller en lignende vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor. Desuden er Nippon Electric Glass Co., Ltd en global gruppe, hvis finansielle data ikke er repræsentative for situationen i Malaysia. Som forklaret i betragtning 84-86 og 119-124 findes der derimod mere detaljerede finansielle data i Tyrkiet, da der foreligger SA&G-omkostninger for industriglassektoren i Tyrkiet, og der foreligger oplysninger om fortjenesten for en dattervirksomhed, der kun producerer glasfibergarn, og for varer i samme generelle kategori/sektor i Tyrkiet. Kommissionen konkluderede derfor, at Malaysia ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(82)

Med hensyn til Mexico var regnskaberne for de to virksomheder, der producerer glasfibergarn eller en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som glasfibergarn, dvs. Ferguson Fibers de Mexico SA DE CF og Saint-Gobain Mexico, ikke umiddelbart tilgængelige. Kommissionen konkluderede således, at Mexico ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land for denne undersøgelse.

(83)

Med hensyn til Thailand var de umiddelbart tilgængelige finansielle data for den eneste virksomhed, der tilsyneladende producerer glasfibergarn eller en lignende vare i samme generelle kategori og/eller sektor, Asia Composite Material (Thailand) Co Ltd, fra 2022 og kunne derfor ikke anses for passende for undersøgelsesperioden, da der forelå nyere finansielle oplysninger i Tyrkiet som forklaret nedenfor. Desuden omfatter dataene for 2022 alle virksomhedens aktiviteter, men der mangler detaljerede finansielle oplysninger, der er specifikke for glasfibergarn eller en lignende vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor. Der foreligger derimod mere detaljerede finansielle data for Tyrkiet. For en anden thailandsk virksomhed, Thai United Glass Fiber Co Ltd, som fremstiller glasfibermåtter, som kan betragtes som en vare i samme generelle kategori eller sektor som glasfibergarn, stammede de offentligt tilgængelige oplysninger også fra 2022 og manglede også den detaljeringsgrad, der var tilgængelig for Tyrkiet. Kommissionen konkluderede således, at Thailand ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land for denne undersøgelse.

(84)

Hvad angår Tyrkiet, foreligger der konsoliderede regnskaber for UP for så vidt angår Türkiye Şişe ve Cam Fabrikaları A.Ş Group (»Sisecam Group«) . Sisecam Group er aktiv inden for forskellige glasrelaterede sektorer: arkitektonisk glas, industriglas, glasvarer og glasemballage. Med hensyn til glasfiber hævdede gruppen, at den havde en produktionskapacitet på 70 000 ton og en produktion på 62 000 ton i 2022 .

(85)

Sisecam Group har en dattervirksomhed, der er specialiseret i glasfiber: Şişecam Balıkesir Cam Elyaf Fabrikası (»Sisecam Elyaf«) . Sisecam Elyaf fremstiller e-glas-rovings, afhuggede tråde og kortfibermåtter. Rovings, afhuggede tråde og kortfibermåtter er ikke den undersøgte vare, men har nogle af de samme væsentlige trin i fremstillingsprocessen som rovings: klargøring af råmaterialer, smeltning i ovnen, ekstrudering af smeltet glas gennem hullerne i spindedyser for at danne glasfilamenterne, påføring af »sizing« , samling og oprulning af filamenter på spoler. De betragtes således som varer i samme generelle kategori som den undersøgte vare. Kommissionen konkluderer derfor, at Sisecam Elyaf producerer enten den undersøgte vare eller varer i samme generelle kategori som den undersøgte vare. Hvad angår omsætningen, tegner Sisecam Elyaf sig for 13 % af Sisecam Groups industriglassegment, som virksomheden tilhører.

(86)

Sisecam Groups konsoliderede årsregnskab viser Sisecam Elyaf's overskud og SA&G-omkostninger for industriglassegmentet.

(87)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Tyrkiet. Analysen af importen af de vigtigste produktionsfaktorer viste, at Tyrkiet generelt importerede betydelige og repræsentative mængder af de fleste vigtige råmaterialer til ikkefordrejede priser. Da Tyrkiet er verdens største producent af et af råmaterialerne (malet colemanit), importerer landet imidlertid ikke dette råmateriale. Importen af et andet råmateriale (silicamel) blev også anset for at være begrænset i Tyrkiet, hvilket satte spørgsmålstegn ved importprisernes pålidelighed. For disse to råmaterialer anvendte Kommissionen importdata fra Malaysia, da dette land var det eneste potentielle repræsentative land, der havde en stor import af begge varer, og det blev kun afvist som repræsentativt land, da der ikke forelå nyere og tilstrækkeligt detaljerede finansielle data om dets producent.. Det andet notat viste også, at importmængden fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 , til Malaysia (for malet colemanit og silicamel) og til Tyrkiet (for de øvrige råmaterialer) ikke udelukkede anvendelsen af disse lande som kilder til ikkefordrejede priser.

(88)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land, Sisecam Group som producent i det repræsentative land og importen til Malaysia af malet colemanit og silicamel som kilde til ikkefordrejede priser og referenceværdier til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(89)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af at vælge Tyrkiet som repræsentativt land, Sisecam Group som producent i det repræsentative land og Malaysia vedrørende importen af malet colemanit og silicamel. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(90)

Den første udvælgelse af potentielle repræsentative lande og egnede virksomheder med offentligt tilgængelige oplysninger er ikke til hinder for, at Kommissionen på et senere tidspunkt kan supplere eller begrænse denne udvælgelse og undersøgelsen i forbindelse hermed, herunder ved nye forslag om et potentielt repræsentativt land og en lignende vare. Formålet med notaterne vedrørende produktionsfaktorerne er netop at opfordre interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens tjenestegrenes foreløbige undersøgelse og, hvis det er berettiget, at modtage forslag til alternativer, som Kommissionens tjenestegrene kan vurdere. Notaterne indeholder endda et særligt bilag, der skal vejlede parterne i fremlæggelsen af oplysninger om eventuelle yderligere repræsentative lande og/eller virksomheder med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(91)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(92)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(93)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den pågældende vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(94)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende statistikkerne fra Tyrkiets statistiske institut til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft, naturgas, flydende naturgas (»LNG«) og damp, statistikkerne fra reguleringsmyndigheden for energimarkedet til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger ved elektricitet samt statistikkerne fra Republikken Tyrkiets investeringskontor til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger ved vand.

(95)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(96)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for glasfibergarn Produktionsfaktor Varekode Ikkefordrejet værdi Datakilde Råmaterialer Silicamel 2506 10 0,566 CNY/kg Global Trade Atlas (»GTA«)/ MacMap for Malaysia Kaolin 250700800012 1,87 CNY/kg GTA/MacMap for Tyrkiet Malet colemanit 2528 00 4,02 CNY/kg GTA/MacMap for Malaysia Fluorit (flusspat) 2529 22 5,23 CNY/kg GTA/MacMap for Tyrkiet Epoxylotion 3907 30 26,808 CNY/kg GTA/MacMap for Tyrkiet Platin 7110 11 224 880 CNY/kg GTA/MacMap for Tyrkiet Rhodium 7110 31 1 105 006 CNY/kg GTA/MacMap for Tyrkiet Hjælpematerialer Arbejdskraft Arbejdskraft Foreligger ikke 59,96 CNY/time Tyrkiets statistiske institut Energi Elektricitet Foreligger ikke 0,89 CNY/kWh Tyrkiets statistiske institut Naturgas Foreligger ikke 4,11 CNY/m3 Tyrkiets statistiske institut Flydende naturgas (Liquefied Natural Gas) (LNG) Foreligger ikke 6,02 CNY/kg Tyrkiets statistiske institut Damp Foreligger ikke 124,25 CNY/GJ Tyrkiets statistiske institut Vand Foreligger ikke 4,96 CNY/m3 Republikken Tyrkiets investeringskontor

(97)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.2.4.9.

(98)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer, som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land, anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris (»cif-pris«) ved import til det repræsentative land, som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter.

(99)

En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 .

(100)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.2 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. De resterende mængder blev anset for at være repræsentative.

(101)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for den samarbejdsvillige eksporterende producent en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, jf. betragtning 95.

(102)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter eller Malaysia vedrørende malet colemanit og silicamel.

(103)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(104)

Som svar på det andet notat hævdede klageren, at Kommissionen burde medtage bor som råmateriale. Kommissionen præciserede, at leverancerne af bor sker via malet colemanit, der er opført som en produktionsfaktor i det andet notat og i tabel 1. Påstanden blev derfor afvist.

(105)

Som svar på det andet notat hævdede klageren, at oxygen burde tilføjes som energiinput og medtages i beregningen af den normale værdi. I den forbindelse henviste klageren til en undersøgelse vedrørende visse endeløse filamenter af glasfibervarer (»GFR«), hvor oxygen udtrykkeligt blev betragtet som en produktionsfaktor. I den nuværende undersøgelse som i GFR-undersøgelsen tager Kommissionen imidlertid kun hensyn til alle verificerede produktionsfaktorer, enten ved at identificere dem individuelt eller ved at samle dem under hjælpematerialer. Der blev derfor set bort fra påstanden.

(106)

Som svar på det andet notat hævdede klageren, at Kommissionen som minimum burde fremlægge en indikation af forbrugstallene for produktionsfaktorerne, herunder den procentdel, den agter at tage i betragtning for hjælpematerialer. Kommissionen præciserer, at de produktionsfaktorer, der blev identificeret i det første notat, og som blev grupperet under hjælpematerialer, i alt udgør ca. 7 % af de samlede fremstillingsomkostninger.

(107)

Klageren bemærkede endvidere, at de produktionsfaktorer, der er anført i bilag I til det andet notat (som er de samme som i tabel 1), afveg betydeligt fra de produktionsfaktorer, som EU-erhvervsgrenen havde fremlagt i sin klage. For det første fremlagde klageren ingen beviser for, at disse påståede uoverensstemmelser ville være unormale. For det andet viser en sammenligning mellem de råmaterialer, der er anført i første og andet notat, og dem, der er nævnt i klagen (f.eks. i beregningen af den normale værdi i bilag 32 til klagen), at den samarbejdsvillige eksporterende producent anvender alle de råmaterialer, der anvendes af EU-erhvervsgrenen, nemlig colemanit, kaolin, silica, kalksten, majsstivelse, rhodium og platin. Det blev også præciseret i det andet notat, at den eksporterende producent anvender majsolie, som udgør en ubetydelig del af fremstillingsomkostningerne. Det kan derfor konkluderes, at den samarbejdsvillige eksporterende producent anvender alle de råmaterialer, der er anført i klagen. Denne bemærkning blev derfor afvist.

(108)

Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet . Kommissionen fastsatte referenceværdien på grundlag af de senest tilgængelige statistikker for 2022 over gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time for den økonomiske aktivitet »Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter« NACE-kode C.23 i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen og en medarbejderkategori på over 1 000 ansatte. Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved anvendelse af arbejdsomkostningsindekset, som offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut , for at afspejle omkostningerne i undersøgelsesperioden.

(109)

Prisen på elektricitet for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet offentliggøres af den tyrkiske reguleringsmyndighed for energimarkedet (EMRA) . Kommissionen anvendte de data om de industrielle elpriser, som EMRA beordrede anvendt fra den 1. januar 2023, eksklusive moms.

(110)

Prisen på naturgas til industrielle brugere i Tyrkiet offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut. Kommissionen anvendte priserne for andet halvår af 2021 og første halvår af 2022 svarende til forbrugsintervallet på 2 610 000 – 26 100 000 m3 . Denne pris blev yderligere justeret for inflation ved hjælp af producentprisindekset, som blev offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut , og momsen, som indgår i den offentliggjorte pris, blev fratrukket.

(111)

Henan Guangyuan anvender kilo som enhed for forbrug af flydende naturgas.

(112)

For at opnå referenceværdien for flydende naturgas i CNY/kg blev prisen på naturgas, der findes i CNY/m3 i tabel 1, omregnet til CNY pr. million britiske termiske enheder (CNY/MMBtu). Dette indebar, at gassens energiindhold skulle bestemmes og udtrykkes i MMBtu ved hjælp af en almindeligt accepteret omregningsfaktor .

(113)

Dernæst blev denne omregnede pris i CNY/MMBtu anvendt på det almindeligt accepterede energiindhold i et kilo flydende naturgas udtrykt i MMBtu for at udlede prisen på flydende naturgas i CNY pr. kg.

(114)

Henan Guangyuan anvender gigajoule (GJ) som enhed for forbrug af damp.

(115)

For at opnå referenceværdien for damp udtrykt i CNY/GJ omregnede Kommissionen først prisen på naturgas fra CNY/m3, jf. tabel 1, til CNY/MMBtu ved hjælp af en almindeligt accepteret omregningsfaktor , der førte til energiindholdet (i MMBtu) af 1 kubikmeter gas. For det andet medregnede den forbrændingseffektiviteten for at fastsætte den andel af gassens energiindhold, der kan genvindes som dampens energiindhold. Dette trin fulgte den metode, som USA's energiministerium havde foreslået . For det tredje blev energienheden omregnet fra MMBtu til GJ ved hjælp af den fysiske omregningskonstant.

(116)

Republikken Tyrkiets investeringskontor offentliggjorde omkostningerne ved vand til industriel brug. Kommissionen anvendte den pris, der var gældende i 2023 for Balikesir-regionen, hvor Sisecam Elyaf er beliggende, eksklusive moms.

(117)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(118)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af dennes faktiske fremstillingsomkostninger. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger.

(119)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste ab fabrik baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2023 for Sisecam Group, som er offentligt tilgængelige og beskrevet i betragtning 84-86.

(120)

For så vidt angår Sisecam Elyaf, den virksomhed, der kun producerer glasfibergarn og varer i samme generelle kategori/sektor, indeholder de offentligt tilgængelige regnskaber for 2023 nettosalget og fortjenesten, men indeholder ikke oplysninger om omkostningerne ved solgte varer eller SA&G-omkostninger.

(121)

Omkostningerne ved solgte varer er tilgængelige for Sisecam Groups industriglassegment.

(122)

Alle elementer i SA&G-omkostningerne, bortset fra de finansielle nettoudgifter, er direkte tilgængelige for industriglassegmentet. Med henblik på at beregne SA&G-omkostningerne for industriglassegmentet allokerede Kommissionen Sisecam Groups finansielle nettoudgifter til segmentet og anvendte omsætningen som allokeringsnøgle.

(123)

Kommissionen anvendte SA&G-omkostningerne i industriglassegmentet som beregnet i betragtning 122 og omkostningerne ved solgte varer i industrisegmentet, hvorved SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer nåede op på 22,67 %. Kommissionen fandt, at denne sats, når den anvendes på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, ville resultere i et beløb for SA&G-omkostninger, der ville være rimeligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), for handelsleddet ab fabrik.

(124)

For at beregne fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostninger ved solgte varer dividerede Kommissionen Sisecam Elyafs fortjeneste med omkostninger ved solgte varer for det industrielle segment, der var allokeret til Sisecam Elyaf, ved hjælp af omsætningen som allokeringsnøgle. Dette beløb sig til 22,44 %. Kommissionen fandt, at denne sats, når den anvendes på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, ville resultere i et beløb for fortjeneste, der ville være rimeligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), for handelsleddet ab fabrik.

(125)

Som svar på det andet notat anmodede klageren Kommissionen om at medtage generalomkostninger i beregningen af den normale værdi. Kommissionen bekræfter, at generalomkostninger som forklaret i afsnit 3.2.3.9 rent faktisk indgår i beregningen af den normale værdi.

(126)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(127)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.2.4.1.

(128)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger, som forklaret i betragtning 118, til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(129)

Til de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, lagde Kommissionen de SA&G-omkostninger og procentsatser for fortjeneste, som blev beregnet i betragtning 123 og 124.

(130)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(131)

Som forklaret i betragtning 17 besluttede Kommissionen at anvende artikel 18 til at konstatere dumping på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger.

(132)

Kommissionen baserede navnlig sin vurdering af eksportpriserne for alle andre eksporterende producenter på den gennemsnitlige eksportpris fra Eurostat og på salgsdata fra Henan Guangyuan, jf. betragtning 145.

(133)

Henan Guangyuan solgte ca. halvdelen af sin eksportmængde direkte til EU-markedet og den anden halvdel via en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler i Hongkong. Kommissionen efterprøvede, at de varer, der blev solgt til forhandleren, blev afsendt direkte fra Kina til en havn i Unionen, og betragtede derfor det tilsvarende salg som eksport til Unionen.

(134)

Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(135)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for Henan Guangyuan i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(136)

Som forklaret i betragtning 135 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(137)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og Henan Guangyuan krævede heller ikke sådanne justeringer.

(138)

For at tilbageregne eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt laste- og emballeringsomkostninger.

(139)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: garantiomkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(141)

Som forklaret i betragtning 17 besluttede Kommissionen at anvende artikel 18 til at konstatere dumping, undtagen for den samarbejdsvillige eksporterende producent, Henan Guangyuan, for hvilken der blev beregnet en individuel margen.

(142)

For Henan Guangyuan sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(143)

På dette grundlag fastsættes den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Henan Guangyuan New Material Co., Ltd. 26,3

(144)

For alle andre eksporterende producenter beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters samarbejdsvilje. Som forklaret i betragtning 16 var samarbejdsviljen udtrykt som en andel af den samlede import fra Kina til Unionen på [4,5 – 9 %], hvilket anses for at være meget lavt.

(145)

I betragtning af den lave samarbejdsvilje fastsatte Kommissionen dumpingmargenen for alle andre virksomheder på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. For at fastlægge de bedste foreliggende faktiske oplysninger anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, da dette gjorde det muligt at foretage en beregning for den pågældende varetype. I dette datasæt udvalgte Kommissionen den varetype, der blev solgt mest på EU-markedet af både den samarbejdsvillige eksporterende producent og EU-erhvervsgrenen . Kommissionen bemærkede, at den gennemsnitlige importpris fra Kina (tabel 4) på cif-niveau var lavere end den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige eksportpris i det pågældende handelsled. For at afspejle dette valgte Kommissionen et repræsentativt antal transaktioner inden for den valgte varetype (som tegnede sig for [15-25] % af den eksporterende producents eksport til Unionen), hvor eksportprisen var lavere end gennemsnittet for den varetype, som den eksporterende producent solgte. På grundlag af analysen af de begrænsede oplysninger i importstatistikkerne og oplysningerne fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent var disse transaktioner efter Kommissionens opfattelse en rimelig indikator for de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenters dumpingadfærd.

(146)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Henan Guangyuan New Material Co., Ltd. 26,3 % Al anden import med oprindelse i Kina 56,1 %

(147)

Den samme vare blev fremstillet af to EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(148)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være mellem [85 000 – 95 000] ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af efterprøvede data fra de to stikprøveudtagne EU-producenter, som tegner sig for 100 % af produktionen.

(149)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(150)

Kommissionen konstaterede, at en væsentlig del af EU-producenternes produktion var bestemt til bunden anvendelse.

(151)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Derimod er produktionen, der er bestemt til salg på det frie marked, i direkte konkurrence med den pågældende vare.

(152)

Kommissionen har indhentet og kontrolleret data for hele EU-erhvervsgrenens aktivitet i forbindelse med glasfibergarn og fastslået, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked. Kontrollen af dataene for de to producenter, der tegner sig for 100 % af Unionens produktion af glasfibergarn, gjorde det muligt for Kommissionen at få et fuldstændigt billede.

(153)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at tilvejebringe et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(154)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse. Det drejer sig om: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

(155)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: — de to EU-producenters efterprøvede salg — oplysninger fra klageren — importen fra det pågældende land og fra alle andre tredjelande på grundlag af data fra Eurostats Comext-database og justeret i samarbejde med flere af medlemsstaternes toldmyndigheder for at udelukke andre varer, der importeres under de samme varekoder, som ikke var den pågældende vare. Medlemsstaternes toldmyndigheder fremlagde en liste over transaktioner for den betragtede periode, som gjorde det muligt for Kommissionen at identificere den pågældende vare under de bredere toldkoder. Importmængderne blev derefter justeret på grundlag af disse oplysninger for importen fra Kina og for importen fra tredjelande. Denne justering blev nærmere forklaret for de interesserede parter i et notat til sagen den 10. juli 2024. Klageren fremsatte bemærkninger til notatet, men satte ikke spørgsmålstegn ved metoden til justering. Ingen andre interesserede parter fremsatte bemærkninger til notatet.

(156)

Kommissionen konstaterede også, at ca. [55 %-65 %] af EU-producenternes samlede produktion (ikke afspejlet i EU-forbruget og andre økonomiske indikatorer, der er anført i denne forordning) var bestemt til bunden anvendelse i den betragtede periode.

(157)

EU-forbruget udviklede sig som følger: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Samlet EU-forbrug [120 000 – 140 000 ] [133 000 – 153 000 ] [158 000 – 178 000 ] [98 000 – 118 000 ] Indeks 100 111 128 83 Det bundne marked [70 000 – 80 000 ] [73 000 – 83 000 ] [73 000 – 83 000 ] [58 000 – 68 000 ] Indeks 100 105 104 83 Det frie marked [50 000 – 60 000 ] [60 000 – 70 000 ] [85 000 – 95 000 ] [40 000 – 50 000 ] Indeks 100 119 162 85 Kilde: EU-producenternes spørgeskemabesvarelser, Eurostat og yderligere data fra medlemsstaternes toldmyndigheder.

(158)

EU-forbruget steg betydeligt fra 2020 til 2022, nemlig med 62 %, men faldt i undersøgelsesperioden, og der sås et generelt fald i forbruget i den betragtede periode.

(159)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostat-data og justerede den i samarbejde med flere af medlemsstaternes toldmyndigheder som forklaret i betragtning 155. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet (som angivet i tabel 2).

(160)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde og markedsandel 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Importmængde fra Kina (ton) 10 654 14 283 30 892 15 163 Indeks 100 134 290 142 Markedsandel [15 % – 25 %] [20 % – 30 %] [30 % – 40 %] [30 % – 40 %] Indeks 100 113 179 168 Kilde: Eurostat og yderligere data fra medlemsstaternes toldmyndigheder.

(161)

Ovenstående tabel viser, at importen fra Kina i absolutte tal steg med 42 % i den betragtede periode. Den samlede stigning i absolutte tal var på sit højeste i 2022, hvor importen mere end fordobledes. Samtidig steg den samlede markedsandel for importen fra Kina til Unionen med 68 % i den betragtede periode.

(162)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af de verificerede data fra Eurostat og yderligere data fra medlemsstaternes toldmyndigheder.

(163)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Importpriser fra Kina 1 363 1 624 2 163 1 720 Indeks 100 119 159 126 Kilde: Eurostat og yderligere data fra medlemsstaternes toldmyndigheder.

(164)

Ovenstående tabel viser, at importpriserne fra Kina i absolutte tal steg med 26 % i den betragtede periode. Den samlede stigning i absolutte tal var på sit højeste i 2022, hvor priserne lå 59 % over prisen i begyndelsen af den betragtede periode.

(165)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: (1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, og (2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra Henan Guangyuang ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(166)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 0 % og 34,4 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land. Der blev konstateret underbud for 99,9 % af importmængderne. Kommissionen sammenlignede også prisen på importen fra Kina til Unionen på grundlag af Eurostat-data med gennemsnitsprisen på alle varetyper, som EU-producenterne solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Denne beregning viste, at de kinesiske priser ligger 15,4 % under EU-erhvervsgrenens priser, og bekræftede derfor konklusionen om prisunderbud, der blev beregnet som anført i betragtning 165.

(167)

Ud over konklusionen om underbud bemærkede Kommissionen endvidere, at dumpingimporten trykkede EU-erhvervsgrenens priser. Som anført i tabel 8 måtte EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden nemlig sænke sine salgspriser til et niveau, der endda lå under produktionsomkostningerne, for at kunne sælge sine varer.

(168)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(169)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Da Kommissionen har kontrolleret dataene fra de to EU-producenter, der tegner sig for 100 % af EU-produktionen, evaluerede Kommissionen de makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af disse data.

(170)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(171)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(172)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Produktionsmængde (ton) [100 000 – 120 000 ] [100 000 – 120 000 ] [100 000 – 120 000 ] [80 000 – 100 000 ] Indeks 100 104 104 78 Produktionskapacitet (ton) [130 000 – 150 000 ] [130 000 – 150 000 ] [130 000 – 150 000 ] [130 000 – 150 000 ] Indeks 100 102 102 107 Kapacitetsudnyttelse [80 % –90 %] [80 % –90 %] [80 % –90 %] [60 % –70 %] Indeks 100 103 102 73 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser.

(173)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde først med 4 % i 2021, forblev stabil i 2022 og faldt derefter markant til et niveau, der var 22 % lavere end i 2020.

(174)

Den indberettede kapacitet vedrører den installerede kapacitet, som steg med 7 % i den betragtede periode. Der foretages regelmæssig vedligeholdelse af anlæg til produktion af glasfibergarn hvert 5. år. Dette omfatter regelmæssig opdatering af visse teknologier, hvilket har forårsaget denne kapacitetsforøgelse.

(175)

Kapacitetsudnyttelsen lå på et højt niveau på [80 % -90 %] i 2020, 2021 og 2022 og faldt betydeligt til [60 % -70 %] i undersøgelsesperioden. Mens kapacitetsudnyttelsen først steg med 3 % i 2021, faldt den en smule i 2022 og faldt betydeligt i UP til et niveau på 27 % under 2020-niveauet.

(176)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Salgsmængde på EU-markedet (ton) [20 000 – 40 000 ] [20 000 – 40 000 ] [20 000 – 40 000 ] [10 000 – 30 000 ] Indeks 100 102 104 74 Markedsandel [40 -50 %] [35 -45 %] [25 -35 %] [35 -45 %] Indeks 100 85 64 88 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser og Eurostat.

(177)

EU-erhvervsgrenens salg steg langsomt fra 2020 til 2022, men faldt betydeligt i UP. I UP faldt det med 29 % i forhold til 2022 og nåede et niveau, der lå 26 % under niveauet i begyndelsen af den betragtede periode.

(178)

Markedsandelen udviklede sig anderledes. På trods af stigningen i mængden fra 2020 til 2022 mistede EU-erhvervsgrenen 36 % af sin oprindelige markedsandel. Den kunne kun delvist genvinde denne markedsandel i undersøgelsesperioden, og mistede stadig 22 % af sin markedsandel i løbet af den betragtede periode.

(179)

EU-forbruget steg fra 2020 til 2022 og udviste derefter et betydeligt fald i UP, hvilket førte til et samlet fald i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele, samtidig med at forbruget steg, og kunne kun delvist genvinde markedsandele i løbet af faldet i forbruget i UP.

(180)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Antal ansatte (FTE) [1 200 – 1 400 ] [1 200 – 1 400 ] [1 200 – 1 400 ] [1 200 – 1 400 ] Indeks 100 103 103 95 Produktivitet (ton/ansat) [80 – 100 ] [80 – 100 ] [80 – 100 ] [70 – 90 ] Indeks 100 101 101 82 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser.

(181)

I den betragtede periode viste beskæftigelsen en moderat stigning på 3 % i 2021, forblev stabil i 2022 og faldt i UP til et niveau, der ligger 5 % under niveauet i begyndelsen af den betragtede periode. I den betragtede periode viste produktiviteten en moderat stigning på 1 % i 2021, forblev stabil i 2022 og faldt i UP til et niveau, der ligger 18 % under niveauet i begyndelsen af den betragtede periode.

(182)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(183)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(184)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — hele markedet (EUR/ton) [1 500 – 1 600 ] [1 700 – 1 800 ] [2 400 – 2 500 ] [2 150 – 2 250 ] Indeks 100 111 154 141 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) [1 190 – 1 240 ] [1 300 – 1 350 ] [1 800 – 1 850 ] [2 280 – 2 330 ] Indeks 100 110 151 191 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser.

(185)

Ovenstående tabel viser udviklingen i enhedssalgspriserne på EU-markedet i forhold til de tilsvarende produktionsomkostninger. Salgspriserne var i gennemsnit højere end enhedsproduktionsomkostningerne i perioden 2020-2022. I UP faldt den gennemsnitlige salgspris til et niveau under enhedsproduktionsomkostningerne.

(186)

Den vigtigste faktor, der påvirkede prisen fra 2020 til 2022, var stigningen i råmateriale- og energiomkostningerne. I UP faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser sammenlignet med det foregående år, mens produktionsomkostningerne steg kraftigt.

(187)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) [23 000 – 26 000 ] [24 000 – 27 000 ] [28 000 – 31 000 ] [31 000 – 34 000 ] Indeks 100 105 118 130 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser.

(188)

I den betragtede periode steg gennemsnitslønnen pr. ansat støt i hele perioden med 30 %.

(189)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Slutlagre (ton) [4 500 – 5 500 ] [4 500 – 5 500 ] [7 500 – 8 500 ] [4 500 – 5 500 ] Indeks 100 104 172 113 Slutlagre i procent af produktionen (%) [4 %-5 %] [4 %-5 %] [6 %-7 %] [5 %-6 %] Indeks 100 100 164 144 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser.

(190)

Lagerbeholdningerne steg i den betragtede periode med 13 %. Mens lagerbeholdningerne kun steg en smule i 2021 i forhold til stigningen i produktionen, sås der i 2022 en betydelig stigning. Lagerbeholdningerne faldt betydeligt i UP.

(191)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) [13 % –17 %] [13 % –17 %] [16 % –18 %] [(-22 %) - (-18 %)] Indeks 100 98 111 - 129 Likviditet (EUR) [20 000 000 – 23 000 000 ] [20 000 000 – 23 000 000 ] [20 000 000 – 23 000 000 ] [6 000 000 – 8 000 000 ] Indeks 100 96 104 31 Investeringer (EUR) [15 000 000 – 16 000 000 ] [21 000 000 – 23 000 000 ] [21 000 000 – 23 000 000 ] [14 000 000 – 15 000 000 ] Indeks 100 145 141 91 Investeringsafkast [1 % –3 %] [1 % –3 %] [3 % –5 %] [(-4 %) - (-3 %)] Indeks 100 106 175 - 120 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser.

(192)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af dette salg. Rentabiliteten var positiv i hele perioden fra 2020 til 2022, og den højeste fortjeneste blev registreret i 2022. I UP blev fortjenesten imidlertid til et betydeligt tab.

(193)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig forholdsvis stabilt fra 2020 til 2022 med et lille fald i 2021 og en positiv udvikling i 2022. I 2023 faldt likviditeten imidlertid betydeligt.

(194)

Selv om investeringerne var forholdsvis lave i begyndelsen af perioden, steg de med 45 % i 2021 og faldt i 2022 kun en smule. I UP var der imidlertid et betydeligt fald i investeringerne. Størstedelen af investeringen vedrørte vedligeholdelse af produktionslinjer og modernisering med henblik på at øge produktionsanlæggenes levetid og holde produktionen ajour. Der var ingen investeringer i ny kapacitet for glasfibergarn hos EU-producenterne i den betragtede periode ud over visse kapacitetsforbedringer gennem modernisering. Faldet i investeringerne i UP hænger sammen med en forsinkelse i vedligeholdelsen.

(195)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som med rentabiliteten var investeringsafkastet positivt fra 2020 til 2022, men blev negativt i UP.

(196)

EU-producenternes evne til at rejse kapital er ikke blevet påvirket i den betragtede periode, da de producerer rentable afledte varer og anvender glasfibergarn som inputmaterialer hertil.

(197)

Mellem 2020 og 2022 udviste de fleste skadesindikatorer en positiv tendens, men i samme periode mistede EU-erhvervsgrenen betydelige markedsandele. Dens markedsandel faldt indtil 2022 med 34 %. Udviklingen i UP førte til en negativ tendens i den betragtede periode for alle skadesindikatorer. Produktionsmængden og salgsmængden faldt med henholdsvis 22 % og 26 %. Faldet i salgsmængden var så betydeligt, at EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 12 % i den betragtede periode, selv om erhvervsgrenen havde genvundet en vis markedsandel i UP.

(198)

På samme måde viste de vigtigste finansielle indikatorer for enhedssalgspris, rentabilitet, likviditet og investeringsafkast også en positiv tendens i årene fra 2020 til 2022, men på grund af betydelige fald i UP viste de en negativ tendens, som afspejlede det betydelige pristryk på EU-markedet, jf. tabel 8. Enhedssalgspriserne steg betydeligt fra 2020 til 2022, hvilket ikke blot afspejlede de betydelige stigninger i produktionsomkostningerne i denne periode, men også gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at forbedre sin fortjeneste. I UP faldt deres salgspriser imidlertid til et niveau, der lå under produktionsomkostningerne. Som følge heraf blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet vendt fra en fortjeneste på [13 % – 17 %] i 2020 til et tab på [(-22 %) - (-18 %)] i undersøgelsesperioden. Tilsvarende negative virkninger ses i likviditeten og investeringsafkastet.

(199)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i undersøgelsesperioden i form af mængdemæssig skade, pristryk og økonomiske tab.

(200)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: bunden anvendelse, stigning i produktionsomkostninger, import fra andre tredjelande og fald i forbruget i UP.

(201)

I årene fra 2020 til 2022 steg importen fra Kina betydeligt i absolutte mængder, nemlig med 290 %. Alene i 2022, året før UP, blev den kinesiske eksport mere end fordoblet fra 14 000 ton i 2021 til et rekordhøjt niveau på 31 000 ton i 2022 til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser. De kinesiske importører øgede deres markedsandele betydeligt fra [15-25] % i 2020 til [30-40] % i 2022.

(202)

Samtidig steg forbruget fra 2021 til 2022 fra [60 000-70 000] ton til et rekordhøjt niveau på [85 000-95 000] ton. Virkningen af dette høje forbrug var, at EU-producenterne i 2022 fortsat kunne sælge store mængder til rentable priser, og at der derfor ikke blev forvoldt skade i 2022 på trods af den store importmængde og EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele.

(203)

Forbruget faldt imidlertid betydeligt i undersøgelsesperioden til kun [40 000-50 000] ton, hvilket svarer til en nedgang på 47,7 % i forhold til 2022. Samtidig fastholdt de kinesiske eksportører en høj markedsandel på [30-40] % i undersøgelsesperioden. Selv om der sås et lille fald i den kinesiske markedsandel på 2 procentpoint mellem 2022 og UP sammenlignet med markedsandelen i begyndelsen af den betragtede periode på [15-25] %, udgør dette en stigning på 68 % eller 14 procentpoint i den betragtede periode. Som følge heraf kunne EU-erhvervsgrenen i UP ikke længere sælge de mængder, som den solgte i de foregående år, og den var endda nødt til at sænke sine salgspriser for at kunne sælge disse lave salgsmængder. Erhvervsgrenens salgsmængde var langsomt steget fra 2020 til 2022, men faldt markant i UP fra [20 000-40 000] ton i 2022 til [10 000-30 000] ton. EU-erhvervsgrenen forklarede, at faldet i forbruget i UP skyldtes, at brugerne fyldte deres lagre med kinesisk glasfibergarn i 2022, hvilket derfor skabte mindre efterspørgsel i UP. Klagerne fremlagde interne rapporter og mødereferater for at vise, at mange af deres kunder i og uden for Unionen opbyggede store lagre i 2022 og begyndte at være tilbageholdende med at købe fra EU-erhvervsgrenen i 2023, da efterspørgslen faldt. Ingen af parterne har kommenteret dette udsagn eller sat spørgsmålstegn ved denne lageropbygning. Desuden gjorde den ringe samarbejdsvilje blandt de kinesiske eksporterende producenter kombineret med en relativt ringe samarbejdsvilje blandt brugerne det umuligt at foretage en yderligere analyse af problemet med lageropbygning. Kommissionen fandt, at salget i 2022 og 2023 ikke kan analyseres særskilt. Det gennemsnitlige forbrug i 2022 og UP var på [62 000-73 000] ton, hvilket er en direkte fortsættelse af tendensen fra 2020 og 2021.

(204)

I forbindelse med faldet i forbruget i undersøgelsesperioden faldt den gennemsnitlige importpris fra Kina betydeligt i UP og udøvede et pristryk på markedet. Da EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger fortsatte med at stige i UP, viste Kinas prisadfærd sig at være særlig skadelig i det pågældende år, da den forhindrede EU-erhvervsgrenen i at dække sine stigende omkostninger. I stedet måtte den sænke sine priser til under omkostningerne. Som forklaret i betragtning 220 var EU-erhvervsgrenens høje faste omkostninger desuden spredt over lavere salgsmængder, hvilket resulterede i betydelige finansielle tab i undersøgelsesperioden.

(205)

Importmængderne fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Taiwan Mængde (ton) 7 821 10 725 17 713 6 702 Indeks 100 137 226 86 Markedsandel 14 % 16 % 20 % 14 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 594 1 841 2 421 1 954 Indeks 100 115 152 123 Mexico Mængde (ton) 3 446 4 194 6 504 1 715 Indeks 100 122 189 50 Markedsandel 6 % 6 % 7 % 4 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 615 1 839 2 641 2 814 Indeks 100 114 164 174 Alle andre tredjelande end Kina i alt Mængde (ton) 19 574 26 114 32 499 12 938 Indeks 100 133 166 66 Markedsandel 36 % 40 % 36 % 28 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 2 338 2 722 3 579 5 121 Indeks 100 116 153 219 Kilde: Eurostat og yderligere data fra medlemsstaternes toldmyndigheder.

(206)

Importen fra Taiwan steg betydeligt fra 11 000 ton i 2021 til 18 000 ton i 2022. Mens den kinesiske importpris på 2 163 EUR/ton i 2022 og i UP på 1 720 EUR/ton var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens pris på 2 443 EUR/ton i 2022 og 2 226 EUR/ton i UP, var den taiwanske pris på 2 421 EUR/ton i 2022 og 1 954 EUR/ton kun minimalt lavere end EU-erhvervsgrenens pris og var betydeligt højere end den kinesiske pris. Desuden svarer den taiwanske eksport i den toårige periode 2022-2023 kun til omkring halvdelen af den samlede kinesiske eksportmængde.

(207)

Kommissionen betragtede derfor ikke importen fra Taiwan som en medvirkende faktor, der kunne svække årsagssammenhængen mellem den kinesiske eksport og skaden.

(208)

Importen fra Mexico og andre tredjelande er faldet betydeligt i den betragtede periode og navnlig i undersøgelsesperioden.

(209)

Kommissionen betragtede derfor ikke importen fra Mexico eller andre tredjelande som en medvirkende faktor, der kunne svække årsagssammenhængen mellem den kinesiske eksport og skaden. Den kumulerede import fra alle tredjelande, herunder Taiwan, faldt også i den betragtede periode og har ikke bidraget til skaden.

(210)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Eksportmængde (i ton) [12 000 – 13 000 ] [10 000 – 11 000 ] [9 000 – 10 000 ] [6 000 – 7 000 ] Indeks 100 87 79 54 Gennemsnitspris (EUR/ton) [1 550 – 1 600 ] [1 700 – 1 750 ] [2 650 – 2 700 ] [2 340 – 2 390 ] Indeks 100 109 171 150 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser.

(211)

Eksportmængden faldt med 48 % i løbet af den betragtede periode. Den gennemsnitlige eksportpris var højere end produktionsomkostningerne i hele den betragtede periode. Vi konkluderede derfor, at eksporten ikke har bidraget til skaden.

(212)

Forbruget faldt betydeligt i undersøgelsesperioden fra [85 000-95 000] ton i 2022 til [40 000-50 000] ton i UP. En sammenligning med 2020, hvor forbruget også var betydeligt lavere [50 000-60 000] ton, viser imidlertid, at EU-erhvervsgrenen, så længe den kinesiske import kun havde en markedsandel på 19 %, var i stand til at sælge tilstrækkelige mængder på et tilstrækkeligt højt prisniveau til at være rentabel. Faldet i forbruget er derfor ikke en isoleret faktor, der har svækket årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det er snarere det modsatte, nemlig at det høje forbrug i 2022 har forsinket de skadelige virkninger af importen fra Kina, som allerede i det pågældende år havde en høj markedsandel.

(213)

Faldet i forbruget svækkede derfor ikke årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og skaden.

(214)

EU-erhvervsgrenen har en meget betydelig bunden anvendelse af glasfibergarn svarende til ca. to tredjedele af dens samlede produktion. Glasfibergarn til bunden anvendelse er imidlertid billigere at producere, og der er opnået fortjeneste for denne vare på markedet i efterfølgende produktionsled i UP. EU-producenterne har desuden ikke reduceret deres salg af glasfibergarn i UP til fordel for bunden anvendelse, hvilket fremgår af, at den bundne anvendelse af glasfibergarn også faldt i mængde i UP. Den bidrog derfor ikke til skaden.

(215)

EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg betydeligt i den betragtede periode fra [1 190-1 240] EUR/ton i 2020 til [2 280-2 330] EUR/ton i UP, hvilket svarer til en samlet stigning på 91 %. Stigningen skyldes de forhøjede energi- og råmaterialepriser samt en stigning i de faste omkostninger pr. produceret ton på grund af de lavere mængder, der blev produceret i UP.

(216)

Generelt forekommer der regelmæssigt stigninger i produktionsomkostningerne, og der tages hensyn hertil i en situation med rimelige markedsvilkår ved fastsættelsen af salgspriserne. Kommissionen undersøgte, om der er nogen faktorer, der ikke kan anses for at blive opvejet af stigninger i salgsprisen på glasfibergarn i en situation med rimelige markedsvilkår.

(217)

Fra 2021 til 2022 var produktionsomkostningerne allerede steget betydeligt fra [1 300-1 350] EUR/ton i 2020 til [1 800-1 850] EUR/ton, hvilket var en stigning på 37 %. På grund af den høje efterspørgsel i 2022 kunne EU-erhvervsgrenen imidlertid sælge en mængde, der ikke ændrede sig væsentligt i forhold til det foregående år, og fastsætte priserne på et niveau, der gjorde det muligt for dem at forblive rentable. Dette viser, at kunderne var i stand til at absorbere selv store prisstigninger, så længe der er efterspørgsel.

(218)

Fra 2022 til UP steg produktionsomkostningerne med 27 %. I UP faldt efterspørgslen imidlertid betydeligt. Som det fremgår af tabel 4, faldt de kinesiske priser, der steg i de første tre år af den betragtede periode, betydeligt i UP (med 20 %). EU-erhvervsgrenen kunne derfor ikke forhandle om prisstigninger, men var i stedet nødt til at sænke sine salgspriser til et niveau under omkostningerne.

(219)

Stigninger i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger kan opdeles i tre kategorier.

(220)

På grund af den lavere mængde glasfibergarn, der blev solgt i undersøgelsesperioden, resulterede de faste omkostninger, der blev fordelt på et mindre grundlag, for det første i øgede faste omkostninger pr. produceret ton. Denne stigning er en direkte følge af, at Kina overtog markedsandele, og den deraf følgende lavere salgsmængde for EU-erhvervsgrenen. Hvis denne stigning i produktionsomkostningerne blev anset for en særskilt faktor, der bidrog til skaden, ville det være i modstrid med det forhold, at den er en direkte følge af de kinesiske eksportørers illoyale konkurrence med lavprisvarer. Den bør derfor ikke behandles som en særskilt faktor, der bidrager til skaden.

(221)

For det andet er flere råmaterialepriser steget betydeligt i UP. Vigtige råmaterialer såsom colemanit og kalksten er sammen med andre råmaterialer, der kun udgør en mindre del af råmaterialeomkostningerne, steget markant. Disse råmaterialer importeres dog for det meste fra det internationale marked, og alle producenter, der opererer på ikkefordrejede markeder, oplever disse prisstigninger og må vælte denne stigning over på deres kunder. I 2022 var de største eksportører af kalksten f.eks. De Forenede Arabiske Emirater, Japan, Malaysia, Vietnam og Oman. Stigningen i råmaterialepriserne er derfor ikke en begivenhed, der har bidraget til skaden på en måde, der ikke ville blive opvejet af prisstigninger på glasfibergarn i en situation med rimelige markedsvilkår.

(222)

For det tredje har energipriserne bidraget til stigningen i produktionsomkostningerne. Dette var imidlertid ikke et isoleret tilfælde i UP. Allerede i 2022 var energipriserne steget betydeligt. I Letland faldt den gennemsnitlige elpris i UP endda i forhold til 2022 . Stigningen i energipriserne er derfor ikke en begivenhed, der har bidraget til skaden på en måde, der ikke ville blive opvejet af prisstigninger på glasfibergarn i en situation med rimelige markedsvilkår.

(223)

Stigningen i produktionsomkostningerne er ikke en isoleret faktor, der forvolder skade. Stigningen i produktionsomkostningerne medfører kun skade, hvis salgspriserne på glasfibergarn ikke kan afspejle denne stigning. Presset på salgspriserne er imidlertid direkte forbundet med dumpingimporten fra Kina i undersøgelsesperioden.

(224)

Desuden viser situationen i 2022, at EU-erhvervsgrenen i en situation med rimelige markedsvilkår, hvor den kinesiske eksport til lavere priser ikke fører til et tab af salgsmængde for EU-erhvervsgrenen, var i stand til at vælte omkostningsstigningen over på sine kunder, selv da denne stigning var helt oppe på 37 %. Havde det ikke havde været for den kinesiske dumpingimport til lave priser i undersøgelsesperioden, ville EU-erhvervsgrenen, som bemærket i de foregående år af den betragtede periode, have været i stand til at hæve sine priser for at afspejle den yderligere stigning i omkostningerne. De kinesiske priser i undersøgelsesperioden var imidlertid endnu lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger.

(225)

Dette beviser, at stigninger i produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og skaden.

(226)

Der var et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den betydelige stigning i importen fra Kina og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Selv om skaden ikke viste sig før undersøgelsesperioden på grund af den høje efterspørgsel, bevarede importen fra Kina den høje markedsandel i undersøgelsesperioden, hvilket forårsagede mængdemæssig skade og pristryk.

(227)

Kommissionen har også undersøgt andre skadesfaktorer og har ikke fundet andre faktorer, der bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Faktisk rejste ingen af de andre undersøgte faktorer, hverken individuelt eller til sammen, tvivl om, at der er en reel og væsentlig forbindelse mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(228)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(229)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(230)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(231)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår.

(232)

Klageren anførte i klagen, at et fortjenstniveau på mindst 20 % ville afspejle EU-erhvervsgrenens fortjenstniveau under normale markedsvilkår på grundlag af dens tidligere resultater. Klageren understregede også, at industrien for glasfibergarn var meget kapitalintensiv, og at der var behov for høje fortjenstniveauer for at sikre regelmæssig vedligeholdelse og opgradering af ovnene og investeringer i FoU.

(233)

Kommissionen fandt, at ingen af årene i undersøgelsesperioden ville kunne betragtes som repræsentative for fastsættelsen af en basisfortjeneste, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(234)

I 2020 og 2021, som var årene forud for den kraftige stigning i markedsandelen for importen fra Kina, opnåede EU-erhvervsgrenen en rentabilitet på [13 % – 17 %]. Begge år blev imidlertid påvirket af de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med covid-19-nedlukningen og de reducerede internationale handelsstrømme. Kommissionen konkluderede derfor, at det rentabilitetsniveau, der blev opnået i disse år, ikke kunne betragtes som repræsentativt for normale konkurrencevilkår.

(235)

2022 var et ekstraordinært år med en kraftig stigning i forbruget af glasfibergarn på EU-markedet, hvilket resulterede i en stigning både i markedsandelen for importen fra Kina og i EU-producenternes salgsmængder, og EU-producenterne var i stand til at opretholde og endda øge deres rentabilitet.

(236)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at 2022 ikke ville blive betragtet som et repræsentativt år for fastsættelse af en basisfortjeneste, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(237)

For at finde frem til en periode, hvor normale konkurrencevilkår ville være fremherskende, undersøgte Kommissionen den rentabilitet, der var opnået i de fem år forud for den betragtede periode, og beregnede den gennemsnitlige rentabilitet, som de to EU-producenter opnåede fra 2015 og 2019.

(238)

Denne fortjenstmargen blev fastsat til 20,7 %.

(239)

EU-erhvervsgrenen hævdede, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Disse påstande blev imidlertid ikke tilstrækkeligt underbygget og blev derfor ikke taget i betragtning ved beregningen af målfortjenesten.

(240)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. Kommissionen fandt, at EU-producenterne ikke fremlagde tilstrækkelige beviser vedrørende disse omkostninger og tog dem derfor ikke i betragtning ved beregningen af den ikkeskadevoldende pris.

(241)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris på [3 600 – 4 600] EUR på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende målfortjenstmargenen, jf. betragtning 238, på EU-producenternes produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Der blev ikke foretaget justeringer i henhold til artikel 7, stk. 2d.

(242)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af den kinesiske samarbejdsvillige producent Henan Guangyuans vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende pris på samme vare, som EU-producenterne solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi. Virksomhed Dumpingmargen Skadesmargen Henan Guangyuan 26,3 % 129,9 % Al anden import med oprindelse i Kina 56,1 % 182,2 %

(243)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Henan Guangyuan 26,3 % Al anden import med oprindelse i Kina 56,1 %

(244)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den kunne fastslå, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage midlertidige foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(245)

Ud fra ovenstående analyse er indførelsen af midlertidige foranstaltninger EU-erhvervsgrenen for glasfibergarns interesse. Uden foranstaltninger vil de kinesiske producenter fortsat eksportere glasfibergarn til lave priser til EU-markedet og udøve pristryk, hvilket vil forhindre EU-erhvervsgrenen i at sælge glasfibergarn med en passende fortjeneste og genvinde tabte markedsandele.

(246)

En importør, som køber den undersøgte vare fra Kina, indsendte en spørgeskemabesvarelse. Ud fra de fremlagte oplysninger forstår Kommissionen, at importøren tilsyneladende opererer med en fast fortjenstmargen. Importøren har endnu ikke fremført nogen argumenter. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger.

(247)

Brugerne fremstiller stoffer til en lang række industrivarer, herunder vindmøller, bygninger, isolering eller materialer til luftfartsindustrien.

(248)

Tre brugere, der tilsammen købte ca. 10 % af glasfibergarn importeret fra Kina i UP, indsendte spørgeskemabesvarelser. Deres data viser, at virkningen af foranstaltningerne for to af brugernes vedkommende ikke formodes at være væsentlig, da de enten kun anvender en mindre procentdel af den undersøgte vare fra Kina, eller den undersøgte vare kun udgør en lille procentdel af deres produktionsomkostninger, og en eventuel told bør ikke bringe virksomhedens rentabilitet i fare. Det ser desuden ud til, at brugerne til trods for de betydelige prisstigninger på den undersøgte vare i årene forud for undersøgelsesperioden var i stand til at forblive rentable i undersøgelsesperioden. For en bruger, som købte størstedelen af sit glasfibergarn fra Kina, og som i øjeblikket har en lav rentabilitet, kan det ikke udelukkes, at tolden kan have en indvirkning på dens rentabilitet. I betragtning af brugernes lave deltagelse konkluderede Kommissionen, at sidstnævnte ikke er repræsentativ for brugerne.

(249)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger.

(250)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af glasfibergarn med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(251)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(252)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af glasfibergarn med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(253)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Henan Guangyuan New Material Co., Ltd. 26,3 % Al anden import med oprindelse i Kina 56,1 %

(254)

Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i denne forordning, blev beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejlede derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for den pågældende virksomhed. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare, som har oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af den nævnte juridiske enhed. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den udtrykkeligt nævnte enhed, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(255)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af den individuelle antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«.

(256)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(257)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(258)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(259)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(260)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(261)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —