(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2621 af 1. oktober 2024 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2024.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2013/952/oj).
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/1987/2658/oj).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En maskine, en såkaldt taktisk beredskabsrobot, der består af følgende: — et chassis på larvefødder, hvis dimensioner er ca. 1 500 × 1 200 × 1 300 mm, og som har 2 elektriske motorer til fremdrift på hver 7,5 kW, der yder en trækkraft på op til 4 ton (strømmen forsynes af et lithium-ion-batteri) — et kamerasystem med fire statiske retningsbestemte kameraer, der kan sende live-billeder til brugeren — seks LED-spotlys, der hver peger i bevægelsesretningen, samt omgivende LED-belysning — en anordning til vand- eller skumspredning til brandslukning med en kapacitet på op til 2 000 l/min. ved 10 bar, som er fuldt ud kompatibel med henblik på tilkobling til slangen på en brandbil — et kabelspil med en udklappelig støtte til at sikre ekstra stabilitet ved håndtering af store læs. Varen kan betjenes via fjernstyring med en rækkevidde på op til 150 m og/eller fra et systemkontrolkøretøj via intranet med en rækkevidde på op til 2 500 m (WLAN-baseret). Varen kan efter anmodning konfigureres forskelligt afhængigt af det ekstraudstyr, der er monteret på chassiset. Ekstraudstyret kan omfatte bevægelige kameraer til transmission af normale billeder eller termiske billeder, yderligere LED-spotlys, et Raman-spektrometer til detektering af farlige stoffer, en fjernstyret manipulatorarm til præcisionsarbejde (fx prøveudtagning), anhængerkobling osv. Varen er beregnet til anvendelse i forbindelse med brandslukning og bjærgning og til at gøre det muligt for brandslukningsmandskabet at holde sig uden for farezonen (ved undersøgelse af farlige stoffer, fare for sammenstyrtning eller situationer med intens varmeudvikling), mens de stadig deltager i og fjernstyrer operationen på sikker afstand. | 8424 89 70 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI samt teksten til KN-kode 8424 , 8424 89 og 8424 89 70 . Selv om varen har en stor trækkraft, er tarifering under pos. 8701 udelukket, da den ikke er et køretøj, der er konstrueret hovedsagelig til at trække eller skubbe andre køretøjer, redskaber eller last (se også bestemmelse 2 til kapitel 87). Tarifering under pos. 8705 er også udelukket, da varen ikke har samme egenskaber som et køretøj i henhold til pos. 8705 , dvs. den udgør ikke et i det væsentlige komplet chassis til motorkøretøjer eller en lastbil. Den besidder ikke som minimum følgende mekaniske egenskaber: fremdriftsmotor, gearkasse og kontrolanordning til gearskifte samt styretøj og bremser (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8705 ). Varen er en sammensat maskine i henhold til bestemmelse 3 til afsnit XVI, og den skal tariferes efter den pågældende maskines hovedfunktion. Som følge af de objektive kendetegn for anordningen til vand- eller skumspredning, hovedsagelig vandets eller skummets volumen, tryk og spredningsafstand, anses spredningsfunktionen som maskinens hovedfunktion. Varen skal derfor tariferes på grundlag af anordningen til vand- og skumspredning. Kamerasystemerne og LED-spotlysene bruges til at fjernstyre og føre maskinen, og kabelspillet til bevægelse af læs betjenes udelukkende via menneskeligt indgreb og eventuelt ved hjælp af anhængerkoblingen. Lokalisering af farlige områder og detektering af farlige stoffer samt udførelsen af præcisionsarbejde udgør supplerende og sekundære funktioner til vand- eller skumspredningen, eftersom de udføres ved hjælp af ekstraudstyr. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8424 89 70 som andre apparater til spredning af væsker. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2024/2621/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)