(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2013 af 23. juli 2024 om foranstaltninger med henblik på at hindre etablering og spredning inden for Unionens område og til udryddelse af Pomacea (Perry) og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2012/697/EU)
Ved denne forordning fastsættes der foranstaltninger med henblik på at hindre etablering og spredning inden for Unionens område af Pomacea (Perry) og foranstaltninger til udryddelse heraf.
I denne forordning forstås ved:
1)
»skadegører«: alle livsstadier af slægten Pomacea (Perry)
2)
»planter«: planter til plantning, bortset fra frø, som kun kan vokse i ferskvand eller jord, der er permanent mættet med ferskvand
3)
»skadegørerundersøgelseskort«: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets publikation »Pest survey card on Pomacea spp.« .
1. De kompetente myndigheder gennemfører hvert år risikobaserede undersøgelser vedrørende forekomsten af skadegøreren uden for de afgrænsede områder, jf. artikel 4, i Unionens område, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, men kunne blive etableret, under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til på skadegørerundersøgelseskortet.
2. Undersøgelserne skal bestå af visuelle undersøgelser på de mest hensigtsmæssige tidspunkter for påvisning af skadegøreren på marker med planterne samt naturlige eller kunstige vådområder såsom floder, søer, damme og vandingskanaler.
1. Hvis forekomsten af skadegøreren er officielt bekræftet, etablerer den berørte medlemsstat straks et afgrænset område, der består af:
a)
en angrebet zone, der som minimum omfatter området inden for en radius af 10 m omkring det sted, hvor skadegøreren er konstateret at være til stede, eller, hvis skadegøreren findes på en dyrket mark, hele marken, og
b)
en stødpudezone, der er mindst 500 m bred og omgiver den angrebne zone.
2. Stødpudezonen skal kun omfatte vandløb og områder, der er mættet med frisk vand. Hvis den angrebne zone omfatter en del af et vandløb, skal stødpudezonen omfatte det pågældende vandløb over en længde på mindst 1 000 m nedstrøms og 500 m opstrøms fra det sted, hvor skadegøreren er konstateret at være til stede.
3. I tilfælde, hvor stødpudezoner i forskellige afgrænsede områder overlapper hinanden, oprettes der et nyt afgrænset område, som dækker det område, der er omfattet af de relevante angrebne zoner og stødpudezoner, for at sikre en klar afgrænsning af det afgrænsede område.
4. Hvis det konstateres, at skadegøreren forekommer i stødpudezonen, ændres afgrænsningen af den angrebne zone og stødpudezonen i overensstemmelse hermed.
5. Inden for de afgrænsede områder skal de kompetente myndigheder øge offentlighedens bevidsthed om truslen fra skadegøreren og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre yderligere spredning uden for disse områder. De sikrer, at den brede offentlighed og professionelle operatører er bekendt med afgrænsningen af de afgrænsede områder.
1. Uanset artikel 4, stk. 1, kan de kompetente myndigheder vælge ikke at etablere et afgrænset område, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
Skadegøreren er fundet i en/et af følgende: i) et isoleret vandområde (f.eks. damme, søer) ii) et produktionsanlæg, der er fysisk isoleret fra de omkringliggende vandveje iii) et naturligt vandområde, hvor skadegøreren på grund af lave temperaturer ikke kan etablere sig.
b)
Der er dokumentation for, at skadegøreren ikke er undsluppet fra det sted, hvor den er fundet.
c)
Der er dokumentation for, at det er et isoleret tilfælde, hvor skadegøreren ikke forventes at etablere sig
d)
Der er ingen forbindelse ad vand, der muliggør naturlig spredning af skadegøreren mellem findestedet og det naturlige miljø i de tilfælde, der er beskrevet i stk. 1, litra a), nr. i) og ii)
e)
Hvis der er et udskillelsessystem i vandområdet, er dette system blevet oprenset for at sikre, at skadegøreren ikke forekommer.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis den anvender den undtagelse, der er fastsat i stk. 1:
a)
træffe foranstaltninger til at sikre hurtig udryddelse af skadegøreren og udelukke muligheden for spredning
b)
spore angrebets oprindelse og undersøge de veje, der er forbundet med fundet af skadegøreren, i det omfang det er muligt
c)
øge offentlighedens kendskab til den trussel, som skadegøreren udgør og
d)
foretage visuelle undersøgelser på det sted, hvor skadegøreren blev fundet, og dets omgivelser i mindst 2 år efter fundet for at sikre, at skadegøreren ikke forekommer i de tilfælde, der er beskrevet i stk. 1, litra a), nr. i) og ii).
Udryddelsesforanstaltningerne skal omfatte følgende:
a)
bortskaffelse og destruktion af skadegøreren
b)
intensiv overvågning af forekomst af skadegøreren i form af inspektion to gange årligt med særligt fokus på stødpudezonen
c)
en hygiejneprotokol for alle anvendte landbrugs- og akvakulturmaskiner, som kan komme i kontakt med skadegøreren og kan sprede den
d)
en hygiejneprotokol for alt udstyr til sejladsrelaterede aktiviteter og fartøjer, herunder fiskenet, der forbliver faststående i det afgrænsede område
e)
en kombination af behandlinger mod skadegøreren og vandforvaltning, herunder udtørring af arealer, kunstige søer, damme og vandingskanaler i de områder, hvor det er relevant.
1. I de afgrænsede områder skal de kompetente myndigheder gennemføre årlige undersøgelser, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, for at påvise forekomsten af skadegøreren, under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til på skadegørerundersøgelseskortet.
2. Undersøgelserne skal omfatte:
a)
visuelle undersøgelser på de mest hensigtsmæssige tidspunkter for påvisning af skadegøreren på marker med planterne samt naturlige eller kunstige vådområder såsom floder, søer, damme og vandingskanaler, og
b)
prøveudtagning og testning i tilfælde af fund eller mistanke om forekomst af skadegøreren.
Afgrænsningen, jf. artikel 4, kan ophæves, når skadegøreren på grundlag af de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 7, i en periode på mindst fire på hinanden følgende år ikke er påvist i det afgrænsede område.
Senest den 30. april hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen og de øvrige medlemsstater resultaterne af de undersøgelser, der er gennemført i det foregående kalenderår i henhold til:
a)
artikel 3 uden for de afgrænsede områder i det foregående kalenderår ved hjælp af de skabeloner, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231
b)
artikel 7 inden for de afgrænsede områder i det foregående kalenderår ved hjælp af en af de skabeloner, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
Gennemførelsesafgørelse 2012/697/EU ophæves.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning finder anvendelse fra den 26. januar 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2024.
EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/697/EU af 8. november 2012 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning af slægten Pomacea (Perry) i Unionen (EUT L 311 af 10.11.2012, s. 14, ELI: data.europa.eu/eli/dec%5Fimpl/2012/697/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2019/2072/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231 af 27. august 2020 om formatet for og vejledningen vedrørende de årlige rapporter om undersøgelsesresultaterne og om formatet for de flerårige undersøgelsesprogrammer og de praktiske ordninger, der er omhandlet i henholdsvis artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (EUT L 280 af 28.8.2020, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2020/1231/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2004 af 23. juli 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår listeopførelse af skadegørere og regler for indførsel til og flytning inden for Unionens område af planter, planteprodukter og andre objekter (EUT L, 2024/2004, 26.7.2024, ELI: http://data.euro...).
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2020. Pest survey card on Pomacea spp. EFSA supporting publication 2020:EN-1877. 37 sider. doi:10.2903/sp.efsa.2020.EN-1877.
| 1. Beskrivelse af det afgrænsede område (AO) | 2. AO's oprindelige størrelse (ha) | 3. AO's ajourførte størrelse (ha) | 4. Metode (udryddelse eller inddæmning) | 5. Område | 6. Undersøgelsessteder | 7. Identificerede risikoområder | 8. Inspicerede risikoområder | 9. Plantemateriale/vare | 10. Liste over arter af værtsplanter | 11. Tidspunkt | 12. Oplysninger om undersøgelsen | 13. Antal analyserede symptomatiske prøver: i: I alt ii: Positiv iii: Negativ iv: Ubestemt | 14. Antal analyserede asymptomatiske prøver: i: I alt ii: Positiv iii: Negativ iv: Ubestemt | 15. Anmeldelsesnummer for de anmeldte udbrud i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 | 16. Bemærkninger | | | | | | | | | | | | | | | | | | | ------------------------------------------------------------------------------------------- | ---------------------------------- | --------------------------------- | --------------------------------------- | ------------------------------- | ---------------------- | ------------------------------- | ---------------------------- | ----------------------- | ------------------------------------ | ------------- | -------------------------------- | ------------------------------------------------------------------------------------------ | ------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ---------------- | -- | | | | | | | | | | | | | | | | | | A) Antal visuelle undersøgelser | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | B) Antal prøver udtaget i alt | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | C) Type fælder (eller anden alternativ metode (f.eks. sweepnet)) | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | D) Antal fælder (eller anden indfangningsmetode) | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | E) Antal indfangningssteder, hvis forskelligt fra data indberettet under D) | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | F) Type test (f.eks. mikroskopisk identifikation, PCR, ELISA osv.) | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | G) Samlet antal test | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | H) Andre foranstaltninger (f.eks. sporhunde, droner, helikoptere, oplysningskampagner osv.) | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Navn | Etableringsdato | Beskrivelse | Nummer | I) Antal andre foranstaltninger | Nummer | Dato | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | A | B | C | D | E | F | G | H | I | i | ii | iii | iv | i | ii | iii | iv | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del B i dette bilag ikke udfyldes.
I kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
I kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
I kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
I kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO og de metoder, som anvendes i disse områder.
I kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.
I kolonne 6: Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsesstederne ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:
| 1. | Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer) 1.2. frugtplantage/vinmark 1.3. planteskole 1.4. skov |
|---|
| 2. | Friland (andet): 2.1. privat have 2.2. offentlige steder 2.3. beskyttet område 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg). |
|---|
| 3. | Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus 3.2. privat sted, bortset fra væksthus 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien). |
|---|
I kolonne 7: Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.
I kolonne 8: Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, fra dem, der er angivet i kolonne 7.
I kolonne 9: Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vand eller andet, og beskriv den specifikke situation.
I kolonne 10: Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række pr. planteart/-slægt.
I kolonne 11: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelsen blev gennemført.
I kolonne 12: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.
I kolonne 13 og 14: Angiv resultaterne, hvis det er relevant, og giv de tilgængelige oplysninger i de tilsvarende kolonner. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).
I kolonne 15: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen for resultater i SZ fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 (»Bemærkninger«).
| 1. Beskrivelse af det afgrænsede område (AO) | 2. AO's oprindelige størrelse (ha) | 3. AO's ajourførte størrelse (ha) | 4. Metode | 5. Område | 6. Undersøgelsessteder | 7. Tidspunkt | A. Undersøgelsesdefinition (inputparametre for RiBESS+) | B. Prøveudtagning | C. Resultater af undersøgelsen | 25. Bemærkninger | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | -------------------------------------------- | ---------------------------------- | --------------------------------- | ------------------------------- | ------------------- | -------------------------------------------------------- | --------------------------------------------- | ------------------------------------------------------- | ----------------- | ------------------------------ | ---------------------------- | -------------- | -------------------------------- | -------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------- | --------------------------- | -------------------- | -------------------------- | ------- | ------- | -------- | ------ | ---- | | | | | | | | | | | | | | | | | | | 8. Målpopulation | 9. Epidemiologiske enheder | 10. Påvisningsmetoder | 11. Prøveudtagningseffektivitet | 12. Metodefølsomhed | 13. Risikofaktorer (aktiviteter, lokaliteter og områder) | 14. Antal inspicerede epidemiologiske enheder | 15. Antal visuelle undersøgelser | 16. Antal prøver | 17. Antal fælder | 18. Antal indfangningssteder | 19. Antal test | 20. Antal andre foranstaltninger | 21. Resultater | 22. Anmeldelsesnummer for de anmeldte udbrud i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 | 23. Opnået sikkerhedsniveau | 24. Udgangsprævalens | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Navn | Etableringsdato | Beskrivelse | Nummer | Værtsarter | Areal (ha eller anden relevant enhed) | Inspektionsenheder | Beskrivelse | Enheder | Visuelle undersøgelser | Indfangning | Testning | Andre metoder | Risikofaktor | Risikoniveauer | Antal lokaliteter | Relative risici | Andel af værtspopulationen | Positiv | Negativ | Ubestemt | Nummer | Dato | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:
| — | målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne |
|---|
| — | påvisningsmetoden og metodefølsomheden |
|---|
| — | risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen. |
|---|
I kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
I kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
I kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
I kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
I kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler) i forskellige rækker.
I kolonne 6: Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsesstederne ved at vælge en af følgende muligheder til beskrivelsen:
| 1. | Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer) 1.2. frugtplantage/vinmark 1.3. planteskole 1.4. skov |
|---|
| 2. | Friland (andet): 2.1. private haver 2.2. offentlige steder 2.3. beskyttet område 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg). |
|---|
| 3. | Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus 3.2. privat sted, bortset fra væksthus 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien). |
|---|
I kolonne 7: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev foretaget.
I kolonne 8: Angiv den valgte målpopulation og listen over de værtsarter/slægter og de områder, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt nærmere for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.
I kolonne 9: Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner (nomenklaturen for statistiske regionale enheder), byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektar. Valget af epidemiologiske enheder skal være begrundet i de underliggende antagelser.
I kolonne 10: Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke krav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.
I kolonne 11: Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.
I kolonne 12: »Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er prøvetagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) multipliceret med den diagnostiske sensitivitet (karakteriseret ved den visuelle inspektion og/eller den laboratorietest, der anvendes i påvisningsprocessen).
I kolonne 13: Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.
I kolonne B: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetoder«.
I kolonne 18: Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).
I kolonne 21: Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).
I kolonne 22: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 (»Bemærkninger«).
I kolonne 23: Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.
I kolonne 24: Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2024/2013/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
