(1)

Den 16. november 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. oktober 2023 af Europacable (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for optiske fiberkabler i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelige beviser, jf. artikel 5, for, at visse krav i artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt. Et af disse krav, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), er, at der har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen, der ligger ud over det importniveau, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden (dvs. fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023).

(4)

Som det fremgår af tabel 1, viste Kommissionens analyse i den foreliggende sag imidlertid, ved at sammenligne det månedlige gennemsnit af importen fra indledningen af undersøgelsen og fremefter (dvs. fra december 2023 til april 2024) med det månedlige gennemsnit i undersøgelsesperioden og det månedlige gennemsnit for de samme måneder i undersøgelsesperioden baseret på overvågningsstatistikker, at ingen stigning i importen havde fundet sted. Den retlige betingelse i artikel 10, stk. 4, litra d), er derfor ikke opfyldt. Kommissionen besluttede derfor ikke at registrere importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien. Tabel 1 Import fra Indien i undersøgelsesperioden efter indledningen af undersøgelsen (kabelkm) Oprindelse Månedligt gennemsnit i undersøgelsesperioden December 2023 - april 2024 Månedligt gennemsnit December 2022 - april 2023 Månedligt gennemsnit Indien 8 591 4 541 9 731 Kilde: Overvågningsdatabasen.

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de indiske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage i undersøgelsen.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra de eksporterende producenter Birla Cable Ltd (»Birla«), HFCL Limited (»HFCL«), Sterlite Technologies Limited (»STL«) og klageren.

(8)

De eksporterende producenter HFCL og STL hævdede, at klageren ikke havde fremlagt et meningsfuldt, ikke-fortroligt sammendrag af beregningerne af dumpingmargenen, den normale værdi, prisunderbuddet og målprisunderbuddet, og anmodede om at få adgang til de nødvendige oplysninger. HFCL anmodede også om fremlæggelse af et meningsfuldt, ikke-fortroligt sammendrag af klagerens oplysninger vedrørende de indiske eksporterende producenters prisadfærd i udbudsprocedurer i EU. HCFL hævdede endvidere, at de fremlagte sammendrag, der vedrører udbudsprocedurer i flere medlemsstater og pristilbuddet på spotmarkedet fra en indisk producent ikke var relevante.

(9)

Kommissionen vurderede påstandene, men fandt med hensyn til beregningerne af dumpingmargenen og den normale værdi, at den ikke-fortrolige udgave af klagen i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikke-fortrolige sammendrag af de fortrolige oplysninger, der gjorde det muligt for interesserede parter at udøve deres ret til forsvar. Det ikke-fortrolige sammendrag indeholdt navnlig oplysninger om kilderne (eksportpriser på kabler med 24 og 48 fibre – de mest repræsentative typer af optiske fiberkabler – på grundlag af udbud, der fandt sted i tre EU-medlemsstater) og dumpingmargener for de to mest repræsentative typer af optiske fiberkabler (samt den gennemsnitlige dumpingsats for begge typer). Disse påstande blev derfor afvist.

(10)

Efter påstandene fra STL og HFCL revurderede Kommissionen sammendragene af underbuds- og målprisunderbudsberegningerne samt de aggregerede data fra klagerens tal i det åbne dossier og besluttede at anmode klagerne om at fremlægge yderligere oplysninger om den ikke-fortrolige udgave af klagen. Disse yderligere ikke-fortrolige oplysninger blev tilføjet dossieret.

(11)

Med hensyn til påstanden vedrørende udbud besluttede Kommissionen at afvise påstanden på grund af oplysningernes fortrolige karakter (de følsomme bilag indeholder specifikke pristilbud, forhandlinger og konkrete oplysninger om indsendelse af tilbud – og de ikke-fortrolige sammendrag fra klageren blev anset for hensigtsmæssige).

(12)

Den eksporterende producent Birla hævdede, at klagen var baseret på forældede tal, da den først blev indgivet i oktober 2023, dvs. mere end seks måneder efter udløbet af den undersøgelsesperiode, der blev anvendt i forbindelse med klagen (dvs. den 31. marts 2023).

(13)

Klagen blev indgivet til Kommissionen den 2. oktober 2023 og blev, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 1, anset for at være indgivet den første arbejdsdag efter dens indgivelse til Kommissionen, dvs. den 3. oktober 2023. I grundforordningen er der ikke fastsat nogen retlig forpligtelse til, at en klage ikke skal indeholde oplysninger, der er ældre end seks måneder forud for indgivelsen af klagen. Kommissionen anvender imidlertid den tid, der er nævnt i grundforordningen, herunder artikel 6, stk. 1, som vejledning til at sikre, at oplysningerne i klagen er så ajourførte som muligt. Selv om artikel 6, stk. 1, blev anvendt i den indledende fase, giver denne artikel en vis fleksibilitet, idet det deri hedder, at der »vælges [...] en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren«. Birlas påstand var uden retsgrundlag og blev derfor afvist.

(14)

HFCL bemærkede forskellen mellem de oplysninger, der er omfattet af klagen (dvs. fra den 1. april 2022 til den 31. marts 2023), og undersøgelsesperioden (dvs. fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023) og anmodede om, at klagen blev ajourført med undersøgelsesperiodens oplysninger. De hævdede, at manglende fremlæggelse af sådanne oplysninger ville forhindre interesserede parter i at fremsætte relevante bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation i undersøgelsesperioden for undersøgelsen. HFCL henviste navnlig til Kommissionens påståede anmodning til interesserede parter om at fremlægge deres bemærkninger vedrørende skade for EU-erhvervsgrenen, og hævdede, at interesserede parter derfor blev nægtet deres legitime ret til forsvar og en retfærdig rettergang.

(15)

Europacable hævdede, at HFCL ikke havde fremlagt noget retsgrundlag til støtte for denne påstand. De bemærkede, at den anvendte undersøgelsesperiode i forbindelse med klagen, nødvendigvis er en anden end den, der blev anvendt i selve proceduren, i betragtning af den tid, der gik mellem indgivelsen af klagen og indledningen af undersøgelsen.

(16)

Oplysningerne i klagen var grundlaget for Kommissionens beslutning om at indlede den nuværende undersøgelse. Det faktum, at undersøgelsesperioden, der er omfattet af klagen, afviger fra undersøgelsesperioden for undersøgelsen, forhindrer derfor ikke interesserede parter i at fremsætte relevante bemærkninger til klagen og indledningen af undersøgelsen. Klagen blev betragtet som værende fuldstændig for så vidt angår de obligatoriske krav, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2. I sin indledningsmeddelelse opfordrede Kommission endvidere parterne til at samarbejde ved at udfylde en stikprøveformular (indledningsmeddelelsens afsnit 5.3.1, litra a)), til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen eller klagen (indledningsmeddelelsens afsnit 5.2) og til at indgive oplysninger vedrørende vurderingen af Unionens interesser (indledningsmeddelelsens afsnit 5.5), samt gav mulighed for at fremsætte bemærkninger til andre parters indlæg. Detaljerede resultater i forbindelse med undersøgelsesperioden for undersøgelsen fremlægges på et senere tidspunkt for interesserede parter, og i denne fase af undersøgelsen er der mulighed for at fremsætte bemærkninger. Disse påstande blev derfor afvist.

(17)

STL, HFCL og Birla hævdede, at importdataene i klagen ikke var nøjagtige, da de var baseret på den fulde KN-kode 8544 70 00, som er bredere end den undersøgte vare, snarere end Taric-kode 8544700010, der blev oprettet i den tidligere undersøgelse vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina (»undersøgelsen vedrørende Kina«), som kun omfatter den pågældende vare. Disse virksomheder anfægtede også de justeringer, der blev foretaget af importstatistikkerne på grundlag af KN-koder ved at tilføje import af optiske fiberkabler, der angiveligt var fejlangivet som optiske fibre, henhørende under varekode 9001 10. Disse parter hævdede, at der ikke var fremlagt beviser for fejlangivelser. Alle disse parter fremhævede, at varekode 9001 10 henviste til optiske fiberkabler, der ikke er fremstillet af individuelt overtrukne fibre som fastslået af indiske domstole, og derfor ikke er omfattet af undersøgelsen. STL hævdede også, at importen af optiske fiberkabler fra andre tredjelande også kan være fejlagtigt angivet som optiske fibre, henhørende under varekode 9001 10, hvilket der ikke blev taget hensyn til i klagen. Der blev derfor fremsat påstand om, at importdataene i klagen var overvurderet.

(18)

Metoden, begrundelsen og kilderne til de justeringer, som blev foretaget med henblik på at anslå importmængden af optiske fiberkabler fra Indien blev forklaret detaljeret i klagen og anset for at være tilstrækkeligt underbygget af beviser, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2. I klagen er det skitseret og dokumenteret, hvorfor statistikkerne i henhold til KN-kode 8544 70 00 er mere relevante i det specifikke tilfælde vedrørende Indien, og hvorfor der imidlertid var behov for justeringer af disse data, og på hvilket grundlag disse justeringer blev foretaget. Klageren hævder især, at anvendelsen af Taric-koden er at foretrække for Kina, som ikke blot producerer og eksporterer den pågældende vare til Unionen, men også undersøiske kabler og multifunktionskabler, mens dette ikke er tilfældet for Indien. Klageren forklarer, at Indien ikke producerer undersøiske kabler og kun fremstiller en begrænset mængde af multifunktionskabler, og fremlægger bevis for, at næsten hele importmængden af optiske fiberkabler fra Indien, henhørende under KN-kode 8544 70 00, består af den pågældende vare. Kommissionen gennemgik de beviser, der var fremlagt i klagen, og fandt, at anvendelsen af KN-kode 8544 70 00 var hensigtsmæssig. Med hensyn til anvendelsen af varekode 9001 10, som kun dækker optiske fibre og ikke optiske fiberkabler, fandt Kommissionen, at de beviser, som klageren havde fremlagt (korrespondance, hvori de indiske producenter angiver, at optiske fiberkabler importeres til Unionen under HS-kode 9001 10, jf. de indiske »retningslinjer for told«, herunder eksport til andre eksportområder) også er hensigtsmæssige. Det faktum, at KN-kode 9001 10 00 ifølge de indiske domstole henviste til optiske fiberkabler, der ikke er fremstillet af individuelt overtrukne fibre, er irrelevant, da den pågældende vare altid er beklædt og derfor henhører under en anden KN-kode, som er KN-kode 8544 70 00.

(19)

De eksporterende producenter fremlagde desuden ingen beviser for, at klagerens skøn var urimelige eller substantielt forkerte. Endelig var der ingen tegn på, og for klageren forelå der ingen beviser for, at importen fra andre tredjelande var fejlangivet under varekode 9001 10, og at importstatistikkerne for disse lande burde have været justeret i overensstemmelse hermed. Disse påstande blev derfor afvist.

(20)

HFCL hævdede, at dumpingmargenen i klagen ikke kunne betragtes som repræsentativ, da den kun er blevet beregnet på grundlag af priser for visse typer af optiske fiberkabler (der indeholder 24 og 48 fibre), som ikke udgjorde en væsentlig del af den indiske eksport. HFCL hævdede endvidere, at der ikke var blevet fremlagt beviser for, at de modeller, som den normale værdi var baseret på, er de samme som dem, der blev anvendt til fastsættelse af eksportprisen. Endelig hævdede de, at der er mange egenskaber, der kan påvirke omkostninger og priser, og hvis de ikke tages behørigt i betragtning, kan de føre til en kunstigt høj dumpingmargen.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 2, bør klagen indeholde beviser, som det med rimelighed kan forventes, at klageren har adgang til. På grund af den fortrolige karakter af omkostningerne og priserne kunne klageren ikke få adgang til meget detaljerede oplysninger i denne forbindelse og var derfor ikke forpligtet til at fremlægge sådanne oplysninger. Det blev konkluderet, at de fremlagte beviser vedrørende den normale værdi og eksportprisen var tilstrækkelige og repræsentative nok til at berettige indledningen af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(22)

Birla, HFCL og STL hævdede, at klagen ikke indeholdt beviser vedrørende underbuds- og målprisunderbudsberegningerne. Birla hævdede desuden, at de anvendte priser ikke var repræsentative for hverken de indiske producenter eller EU-erhvervsgrenen, mens STL hævdede, at de ikke dækkede hele varedækningen af den undersøgte vare, men kun en del af den. I den forbindelse udgør de typer af optiske fiberkabler, der blev taget i betragtning i klagen (navnlig kabler med 24 og 48 fibre til dumpingberegningerne og 12, 24, 48 og 72 fibre til underbuds- og målprisunderbudsberegninger), de mest solgte optiske fiberkabler på EU-markedet og de typer, som klagerne var i stand til at indsamle beviser på i henhold til de indiske importpriser. Birla hævdede, at klagernes analyse af importpriserne er mangelfuld, og at de importtendenser, der fremgår af klagen, under alle omstændigheder ikke viste det påståede pristryk på EU-markedet. Birla hævdede også, at der burde have været foretaget en særskilt analyse for udbuds- og spotmarkederne, mens STL endvidere hævdede, at den målfortjeneste, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina, ikke bør tages i betragtning ved beregningen af målprisunderbudsmargenerne i den nuværende undersøgelse.

(23)

Som anført ovenfor er klageren, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2, kun forpligtet til at fremlægge de beviser, som den med rimelighed kan forventes at have adgang til. Det er således ikke nødvendigt, at klagen indeholder oplysninger om alle varetyper, eller indeholder en analyse pr. markedssegment, navnlig når sådanne oplysninger er fortrolige og/eller ikke offentligt tilgængelige. Kommissionen konkluderede derfor, at de fremlagte beviser vedrørende underbuds- og målprisunderbudsberegningerne overholdte tærsklen i grundforordningens artikel 5, stk. 2. Endelig blev den målfortjeneste, der blev anvendt i klagen til beregning af målprisunderbudsmargenen, anset for at være rimelig, og STL kunne heller ikke i denne fase af proceduren fremlægge overbevisende beviser for, at niveauet var væsentligt fejlagtigt eller forkert. Alle påstande vedrørende underbuds- og målprisunderbudsberegningerne blev derfor afvist.

(24)

STL hævdede under henvisning til offentligt tilgængelige årlige/foreløbige rapporter fra Prysmian Group, Acome, Hextronic, og Tratos, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, men var sund og velfungerende.

(25)

Beviserne i klagen vedrørende skade vedrørte kun udviklingen af skadesindikatorer for erhvervet for optiske fiberkabler og anses derfor for at være mere relevante end de offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhederne på gruppeniveau. Påstanden blev derfor afvist.

(26)

Birla, HFCL og STL var uenige i analysen af flere skadesindikatorer, der er beskrevet i klagen, og hævdede, at udviklingen ikke tydede på en skadevoldende situation. De hævdede også, at klagernes data var blandet med data fra alle EU-producenter af optiske fiberkabler og derfor var blevet anvendt selektivt. STL og HFCL hævdede, at navnlig oplysningerne vedrørende produktion, salg, markedsandel, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviste positive tendenser og derfor ikke viste nogen væsentlig skade. STL hævdede, at klagerne havde en sund rentabilitet, og at eventuelle negative virkninger skyldtes drastiske stigninger i investeringer, kapacitet og ophobning af lagerbeholdninger.

(27)

Tendensen for skadesindikatorer i klagen viste, at EU-erhvervsgrenen generelt havde lidt væsentlig skade. Markedsandelen faldt mellem 2019 og 2022, og selv om der blev genvundet markedsandele i undersøgelsesperioden for klagen, nåede de ikke op på samme niveau som i 2019. Det samme gælder EU-erhvervsgrenens salgspriser, eftersom de udviste en faldende tendens, undtagen i undersøgelsesperioden for klagen, hvor de steg, selv om de fortsat lå betydeligt under salgspriserne i 2019. Selv om produktionsomkostningerne faldt, foregik det i et langsommere tempo end salgspriserne, hvilket havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Det faktum, at andre skadesindikatorer som f.eks. salgsmængde og produktionsmængde samt investeringer, udviste en positiv tendens, skal ses i den overordnede økonomiske kontekst og skal også afvejes mod den parallelle udvikling i EU-forbruget, der steg mere end EU-erhvervsgrenens salgsmængde. Denne positive udvikling er ikke som sådan ensbetydende med, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade. Det faktum, at rentabiliteten steg ved udgangen af undersøgelsesperioden for klagen, er ikke i modstrid med den betydeligt negative udvikling siden 2019 og det faktum, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at øge sine salgspriser i takt med stigningen i omkostningerne. Kommissionen fandt, at klageren havde fremlagt tilstrækkelige beviser for, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Påstandene i denne forbindelse blev derfor afvist.

(28)

Med hensyn til påstanden om, at data om skadesindikatorerne blev fremlagt selektivt, bemærker Kommissionen, at klageren fastsatte data vedrørende makroøkonomiske indikatorer (såsom salgsmængde, produktionsmængde og markedsandele) på grundlag af oplysninger, der vedrører alle EU-producenter, mens data vedrørende mikroøkonomiske indikatorer (såsom rentabilitet og salgspriser) blev fremlagt på grundlag af data, der vedrører klagerne. Dette er den samme metode, Kommissionen anvender i undersøgelser, hvor der anvendes stikprøver, og blev derfor anset for at være legitim og rimelig. Det kan derfor ikke hævdes, at disse data blev anvendt selektivt, og derfor blev denne påstand afvist. Som anført i betragtning 10 tilføjede Kommissionen desuden en ikke-fortrolig udgave til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og som indeholdt aggregerede data om klagerens tal.

(29)

Birla, HFCL og STL hævdede, at der i klagen ikke kunne påvises en årsagssammenhæng mellem importen fra Indien og den påståede skade for EU-producenterne. De hævdede, at klageren ikke havde fastslået en sammenhæng mellem importen af optiske fiberkabler fra Indien og den væsentlige skade, og at der ikke i tilstrækkelig grad blev taget hensyn til andre faktorer, der kunne have forårsaget den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(30)

STL hævdede, at analysen af årsagssammenhængen var påvirket af, at den var baseret på ukorrekte importmængder. De hævdede desuden, at importmængder og markedsandele fra Indien ikke kunne betragtes isoleret, men skal betragtes i en bredere sammenhæng med hele markedsdynamikken. Birla hævdede, at stigningen i importen fra Indien ikke var til skade for EU-producenterne, og at EU-producenternes markedsandel hovedsageligt udviklede sig i overensstemmelse med markedsandelen for importen fra andre lande. De hævdede endvidere, at der ikke var bevis for underbud eller målprisunderbud, og at importpriserne lå over EU-erhvervsgrenens priser, og derfor havde importen fra Indien ikke nogen negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens priser.

(31)

Birla, HFCL og STL hævdede, at det var andre faktorer, der forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. De hævdede, at importen af samme vare fra Kina, som havde lavere importpriser og højere markedsandele, forvoldte skaden, navnlig i betragtning af at absorberingspraksissen hos eksportører af optiske fiberkabler fra Kina stadig havde en indvirkning i undersøgelsesperioden for klagen .

(32)

STL, HFCL og Birla påberåbte sig endvidere en række andre faktorer, der forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, og som ikke blev behandlet i klagen: i) stigningen i omkostninger for så vidt angår råmaterialer og energi, ii) covid-19-pandemien og forstyrrelser i forsyningskæden, iii) den betydelige stigning i investeringer, produktionskapacitet og lagerbeholdninger (selvforskyldt skade), iv) import fra andre tredjelande, v) konkurrencen mellem EU-producenterne på EU-markedet, og vi) den konkurrencebegrænsende adfærd fra visse klagere.

(33)

Europacable bemærkede derimod, at klagen viste, at importen fra Kina ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. De fremhævede endvidere, at EU-erhvervsgrenen var nødt til at opretholde sit investeringsniveau i overensstemmelse med markedsvæksten for at forblive konkurrencedygtig, og at EU-erhvervsgrenens investeringer derfor ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indien og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. Europacable afviste også argumentet om konkurrencebegrænsende adfærd, da det ikke vedrørte den undersøgte vare, og fremhævede, at stigningen i omkostninger blev efterfulgt af en stigning i salgspriserne. Endelig hævdede de, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina allerede havde fastslået, at covid-19-pandemien kun havde en meget begrænset og midlertidig indvirkning på erhvervsgrenen .

(34)

Kommissionen vurderede, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 3, for, at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem en betydelig stigning i dumpingimporten af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien og det generelle fald i EU-erhvervsgrenens situation. Det fremgik også af klagen, at importpriserne underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet. Det konkluderes, at beviserne i klagen tydede på en sammenhæng mellem importen fra Indien og EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation og dermed en årsagssammenhæng. Disse argumenter blev derfor afvist.

(35)

Muligheden for andre årsager til skade blev også analyseret i klagen, såsom import fra andre tredjelande, import fra Kina og EU-erhvervsgrenens eksportresultater. Påstandene fra Birla, HFCL og STL om, at importen af samme vare fra Kina forvoldte skaden, blev afvist. Der blev indført antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina i november 2021, og de blev ændret i august 2023 efter en antiabsorberingsundersøgelse og udligningsforanstaltninger i januar 2022 . Selv om importmængden fra Kina fortsat er høj, havde indførelsen af foranstaltninger den virkning, at importmængden faldt efter 1. kvartal 2022. Markedsandelen for importen af optiske fiberkabler fra Kina faldt fra 36,6 % i 2022 til 33 % i den undersøgelsesperiode, der blev anvendt i klagen. Ifølge Taric-statistikkerne faldt importmængden af optiske fiberkabler fra Kina desuden betydeligt med 57 % mellem 4. kvartal 2021 (310 249 kabelkm) og 1. kvartal 2023 (133 164 kabelkm), mens priserne først begyndte at stige i 3. kvartal 2022. Manglen på en tilstrækkelig og langvarig prisstigning blev behandlet i ovennævnte antiabsorberingsundersøgelse.

(36)

Denne analyse og de oplysninger, der blev fremlagt i denne forbindelse, blev anset for at være tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen.

(37)

Birla anførte, at der i klagen ikke blev taget hensyn til foranstaltningernes indvirkning på den overordnede økonomiske kontekst, idet der også blev taget hensyn til importørernes og brugernes interesser i Unionen.

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 2, er klageren ikke forpligtet til i sin klage at medtage en analyse af aspekter vedrørende Unionens interesser, men skal kun fremlægge beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng mellem den påståede dumpingimport og den påståede skade. Dette argument blev derfor afvist.

(39)

STL hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke var defineret i undersøgelsens ikke-fortrolige dossier, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af dens ret til et forsvar. Efter STL's opfattelse er der hverken i indledningsmeddelelsen eller besvarelsen af makrospørgeskemaet en præcis fastlæggelse af, hvilke producenter af optiske fiberkabler der udgør EU-erhvervsgrenen. Kommissionen gjorde listen over kendte EU-producenter af optiske fiberkabler tilgængelig i det ikke-fortrolige dossier. Påstanden blev derfor afvist.

(40)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(41)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog en repræsentativ stikprøve på grundlag af den største produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som også sikrede en stor geografisk fordeling. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 50 % af den anslåede samlede produktion og for mere end 75 % af det anslåede samlede salg af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger til den foreløbige stikprøve, og den blev bekræftet som den endelige stikprøve.

(42)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(43)

Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(44)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indien om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Republikken Indiens repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(45)

I alt 11 eksporterende producenter, der tilhører ni grupper i det pågældende land, indgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter tegnede sig for mere end 80 % af den samlede eksport af optiske fiberkabler fra Indien til Unionen i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(46)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til stikprøven.

(47)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, til den importør, der besvarede stikprøveformularen, og til kendte brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Kommissionen sendte også et spørgeskema til klageren med anmodning om EU-erhvervsgrenens makroindikatorer.

(48)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 16, hos følgende virksomheder: EU-producenter: — Acome S. A. (Frankrig) — Corning Optical Communications Sp. z o.o. (Polen), og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder Corning Pouyet SAS (Frankrig), Corning Optical Communication GmbH & Co. KG. (Tyskland), Corning Optical Communications, S.r.l. (Italien) og Corning Optical Communications, S.L. (Spanien). Eksporterende producenter i Indien: MP Birla Group: — Birla Cable Ltd, Rewa (»BCL«) — Universal Cables Ltd, Goa (»UCL«) — Vindhya Telelinks Ltd, Rewa (»VTL«) HFCL Group: — HFCL Ltd, Hyderabad (»HFCL«) — HTL Limited, Chennai (»HTL«) STL Group: — Sterlite Technologies Ltd, Rakholi (»STL«) — Sterlite Tech Cables Solutions Ltd, Aurangabad (»STCS«).

(49)

Desuden foretog Kommissionen et krydstjek uden kontrolbesøg af spørgeskemabesvarelsen fra den stikprøveudtagne virksomhed Prysmian S.p.A. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder (Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Rumænien, Spanien og Sverige) og af klagerens besvarelse af makrospørgeskemaet.

(50)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(51)

Den undersøgte vare er singlemode optiske fiberkabler, bestående af en eller flere individuelt overtrukne fibre, med beskyttelseskappe, også samlet med elektriske ledere, også med eller uden forbindelsesdele.

(52)

Følgende varer er udelukket: a) kabler, der er under 500 meter lange, hvori alle de optiske fibre er individuelt forsynet med operationelle forbindelsesdele i den ene eller begge ender, og b) kabler til undersøisk brug, plastisolerede, indeholdende en kobber- eller aluminiumleder, hvori fibre er indeholdt i (et) metalmodul(er).

(53)

Optiske fiberkabler anvendes som et optisk transmissionsmedium i telekommunikationsnet i fjern-, metro- og accessnet.

(54)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8544 70 00 (Taric-kode 8544700010 og 8544700091) (»den pågældende vare«).

(55)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(56)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(57)

Kommissionen modtog en anmodning om præcisering af varedækningen fra en eksporterende producent, nærmere bestemt Aksh Optifibre Limited (»Aksh«).

(58)

Aksh hævdede, at hvis de optiske fiberkabler ikke består af individuelt overtrukne fibre, bør de udelukkes fra undersøgelsen, jf. varedefinitionen i indledningsmeddelelsen. I denne forbindelse hævdede virksomheden, at »kappe« bør forstås som »ethvert lag, der dækker eller slutter tæt om noget med henblik på beskyttelse«. Aksh hævdede, at alle fibre, der ikke er individuelt overtrukne i denne forstand, henhører under HS-position 9001 (»kabler af optiske fibre, bortset fra kabler henhørende under HS-position 8544«) og ikke er omfattet af den nuværende undersøgelse. Denne eksporterende producent hævdede, at beskrivelsen af varedækningen i klagen imidlertid er tvetydig, fordi det præciseres deri, at optiske fibre er dækket af rør/moduler og en enkelt kappe eller flere kapper for at beskytte fibrene og derfor ikke udtrykkeligt henviser til »indkapsling«. Denne eksporterende producent hævdede også, at optiske fibre, der ikke er individuelt overtrukne, også anvendes til forskellige formål såsom fjern- og metronet, mens optiske fibre med individuelt overtrukne fibre ikke anvendes til disse formål.

(59)

HFCL og Birla var enige med Aksh om, at optiske fibre, der ikke er individuelt overtrukne, bør udelukkes fra denne undersøgelses omfang. Til støtte for deres fortolkning af, hvad der udgør »en individuel kappe«, baserede de sig på en dom, som den indiske appelret afsagde den 21. november 2017 i sagen Commissioner of Customs (Import) Mumbai mod Vodafone Essar Gujarat Ltd. , som vedrørte toldtariferingen af visse optiske fiberkabler importeret til Indien. Den indiske myndighed overvejede definitionen af udtrykket »individuelt overtrukket« og konkluderede, at en »kappe« er noget andet end en »belægning«.

(60)

Europacable var uenig med de indiske eksporterende producenter og hævdede, at den beskyttende belægning, der anvendes på glasfiberkerner, generelt betragtes som »individuelt overtrukne fibre«, hvilket også bekræftes af de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur vedrørende KN-kode 8544 70 00, hvori det hedder, at glasfiberkernen og beklædningen er beskyttet af et »indre lag af blødt akrylat« og et »ydre lag af hårdt akrylat«. Endelig gentog Europacable, at den nuværende undersøgelse omfatter optiske fiberkabler, der bl.a. anvendes i fjern-, metro- og accessnet, i modsætning til hvad Aksh hævdede.

(61)

Kommissionen vurderede, at de indiske eksporterende producenters fortolkning af udtrykket »individuelt overtrukne fibre« ikke svarede til Den Europæiske Unions forståelse, som præciseret i de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur. Ud over det Kommissionen allerede har nævnt, jf. betragtning 18, bygger en afgørelse fra en udenlandsk myndighed, såsom den indiske appeldomstol, på udenlandsk ret og kan derfor ikke have indflydelse på fortolkningen og anvendelsen af Den Europæiske Unions toldlovgivning. Derfor blev de indiske eksporterende producenters påstande i denne forbindelse afvist.

(62)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver stikprøveudtaget samarbejdsvillige eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund blev det samlede salg for hver af de stikprøvetagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet anset for at være repræsentativt.

(63)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(64)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget – for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter på hjemmemarkedet – for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget af visse varetyper ikke var repræsentativt for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(65)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(66)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis: a) salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(67)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(68)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis: a) mængden af fortjenstgivende salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(69)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at afhængigt af varetypen og den eksporterende producent var mellem 3 % og 97 % af det samlede hjemmemarkedssalg rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne, så længe mere end 5 % af hjemmemarkedssalget af den pågældende varetype var rentabelt. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden eller som et vejet gennemsnit udelukkende af det rentable salg.

(70)

For så vidt angår visse varetyper, for hvilke der ikke var noget hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, fastsatte Kommissionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, den normale værdi på grundlag af de øvrige eksporterende producenters hjemmemarkedspriser, undtagen i de tilfælde, hvor anvendelsen af sådanne priser ville føre til videregivelse af fortrolige forretningsoplysninger. I sådanne tilfælde beregnede Kommissionen den normale værdi ved at lægge de vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«-omkostninger) samt fortjenesten for alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet til produktionsomkostningerne. Af fortrolighedshensyn blev der i de individuelle fremlæggelser givet detaljerede oplysninger til de pågældende eksporterende producenter.

(71)

For visse varetyper, hvor der ikke var noget eller kun et utilstrækkeligt hjemmemarkedssalg af en varetype af den samme vare i normal handel, eller når en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og stk. 6.

(72)

For visse varetyper blev den normale værdi beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden: a) de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden og b) det vejede gennemsnit af de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden.

(73)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For så vidt angår de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

(74)

Under kontrolbesøgene på stedet hævdede HFCL Group og STL Group, at produktionsomkostningerne for optiske fiberkabler ikke burde omfatte den fortjeneste, der overføres mellem forretningsmæssigt forbundne parter eller mellem afdelinger, der fremstiller halvfabrikata (såsom præformet glas og/eller optiske fibre), der anvendes i produktionen af optiske fiberkabler. Disse parter forklarede, at afregningsprisen mellem to forretningsområder for så vidt angår finansielle, regnskabsmæssige eller skattemæssige principper var baseret på markedspriser. Afhængigt af markedsprisen kan afregningsprisen derfor have været højere end de faktiske omkostninger i forbindelse med fremstilling af halvfabrikata. Begge parter hævdede, at afregningsprisen/værdien mellem forretningsområder/forretningsmæssigt forbundne parter omfattede en vis procentdel af fortjenesten. Kommissionen anvendte de produktionsomkostninger, som virksomheden havde bogført og indberettet som efterprøvet i dens regnskabssystem. Kommissionen vurderede, at de registrerede omkostninger korrekt afspejlede omkostningerne i forbindelse med disse halvfabrikata, og at der derfor ikke var grundlag for en justering. Påstanden blev derfor afvist.

(75)

For så vidt angår en virksomhed i Birla Group og en anden i STL Group omfattede SA&G-omkostningerne også udgifter og indtægter, der ikke var knyttet til salget af optiske fiberkabler i undersøgelsesperioden. Der blev derfor set bort fra disse udgifter og finansielle indtægter ved beregningen af de SA&G-omkostninger, der blev anvendt ved fastsættelsen af den normale værdi. Af fortrolighedshensyn blev der givet flere detaljerede forklaringer i de individuelle fremlæggelser til de pågældende eksporterende producenter.

(76)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører.

(77)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(78)

STL Group hævdede, at dets forretningsmæssigt forbundne datterselskab i Frankrig ikke fungerede som en forretningsmæssigt forbundet importør, men havde en begrænset rolle inden for logistik (dvs. lager).

(79)

Kontrolbesøget i Indien afslørede imidlertid, at det personale, der er ansat af STL Frankrig, beskæftigede sig med toldbehandling, salg af optiske fiberkabler og udvikling af det franske marked. Kommissionen konkluderede derfor, at det forretningsmæssigt forbundne datterselskab fungerede som en forretningsmæssigt forbundet importør og beregnede eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(80)

I overensstemmelse hermed blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare for første gang videresolgtes til uafhængige kunder i Unionen. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Da en ikke forretningsmæssigt forbundet importør ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på den fortjeneste, der blev fastsat i undersøgelsen vedrørende Kina for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør af samme vare som den pågældende vare i den nuværende undersøgelse, og som blev fremlagt i intervaller, dvs. 15 %–25 % . Kommissionen besluttede på dette grundlag at anvende 20 % som fortjeneste.

(81)

STL Group solgte desuden også optiske fiberkabler til en anden forretningsmæssigt forbundet virksomhed i den foreløbige fase, men Kommissionen var ikke i stand til at fastsætte forarbejdningsomkostninger, SA&G-omkostninger eller en rimelig fortjenstmargen, på grundlag af hvilken disse transaktioners eksportpriser burde beregnes, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Derfor blev disse salg ikke taget i betragtning ved fastsættelsen af eksportprisen i den foreløbige fase. Kommissionen vil imidlertid undersøge dette spørgsmål yderligere og fastlægge disse elementer i den endelige fase af denne undersøgelse.

(82)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(83)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) modregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(84)

For at modregne den normale værdi tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport, oplagringsomkostninger, forsikring, håndterings-, laste- og emballeringsomkostninger.

(85)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: provision, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(86)

For at modregne eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, oplagringsomkostninger, forsikring, håndterings-, laste- og emballeringsomkostninger.

(87)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: provision, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(88)

Alle stikprøveudtagne virksomheder anmodede om justeringer af eksportprisen for toldgodtgørelse og for fritagelsesordningen for afgifter og skatter på eksportvarer (Remission of Duties and Taxes on Exported Products (»RODTEP«)). Kommissionen bemærkede, at der, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), for sådanne ordninger skal foretages en justering af den normale værdi og ikke af eksportprisen. I henhold til ordningerne modtog de stikprøveudtagne eksportører desuden eksportrestitutioner til en vis procentdel af eksportfakturaværdien eller et vist beløb pr. eksporteret vareenhed, uanset om der faktisk blev betalt told eller afgifter for de råmaterialer, der blev anvendt i de eksporterede optiske fiberkabler, og i hvilket omfang. Endelig var der ikke nogen forbindelse mellem de ønskede justeringer og de beløb, der svarer til eventuelle importafgifter eller indirekte skatter, der pålægges samme vare og materialer, der fysisk indgår heri, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b). Påstanden blev afvist af ovennævnte grunde.

(89)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(90)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen MP Birla Group 6,9 % Sterlite Technologies Limited 11,4 % HFCL Limited 0 %

(91)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra den eksport, der blev konstateret som ikke værende dumping.

(92)

På dette grundlag er den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, på 9,0 %.

(93)

For alle andre eksporterende producenter i Indien beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje.

(94)

I dette tilfælde blev samarbejdsgraden betragtet som høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den stikprøveudtagne virksomhed, som havde den højeste dumpingmargin.

(95)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen MP Birla Group 6,9 % Sterlite Technologies Limited Group 11,4 % HFCL Group 0 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 9,0 % Alle andre virksomheder 11,4 %

(96)

Selv om de officielle importstatistikker er indberettet i kilogram, fandt Kommissionen, at denne måleenhed ikke var egnet til en korrekt opgørelse af de pågældende mængder. Undersøgelsen viste, at erhvervsgrenen normalt ikke anvender vægt, men længde som den primære mængdeindikator. Dette mål kan udgøre enten længden af kablet (kabelkm) eller den samlede længde af de fibre, der er indeholdt i kablet (fiberkm). I forbindelse med undersøgelsen af importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina vurderede Kommissionen, at kabelkm var den mest hensigtsmæssige måleenhed. I dette tilfælde blev der anvendt samme fremgangsmåde.

(97)

Samme vare blev fremstillet af 14 EU-producenter eller grupper af EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(98)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1,7 mio. kabelkm. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. direkte oplysninger fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, fra de fem andre EU-producenter, der støttede klagen, og markedsoplysninger for de resterende producenter. Som anført i betragtning 41 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 50 % af den anslåede samlede produktionsmængde af samme vare.

(99)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade som følge af dumping, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare (bunden anvendelse).

(100)

Kommissionen konstaterede, at mellem 9 % og 13 % af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse. Kablerne blev i dette tilfælde leveret inden for samme virksomheds afdelinger eller til samme grupper af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i efterfølgende produktionsled, navnlig til produktion af kabler forsynet med forbindelsesdele.

(101)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Derimod er varer, der er bestemt til salg på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(102)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af optiske fibre og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(103)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at tilvejebringe et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(104)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse . Det er tale om: produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

(105)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som fastsat af klageren samt importdata fra Indien, der er fastsat i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i afsnit 4.6.1.

(106)

Importen fra andre tredjelande blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat. Eftersom Eurostat beregner importen af den pågældende vare i kg, blev importen omregnet til kabelkm i overensstemmelse med betragtning 96 ved hjælp af den samme omregningsfaktor, som blev anvendt for indiske eksporterende producenter.

(107)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbruget (kabelkm) 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Samlet EU-forbrug (frit og bundet) 2 388 549 2 744 968 2 578 597 2 480 978 Indholdsfortegnelse 100 116 108 104 Det bundne marked 139 500 141 971 212 803 205 264 Indholdsfortegnelse 100 88 145 145 Det frie marked 2 249 049 2 602 997 2 365 795 2 275 714 Indholdsfortegnelse 100 116 105 101 Kilde: Samarbejdsvillige eksporterende producenter, Eurostat, klager.

(108)

Det samlede EU-forbrug, herunder frit og bundet, steg med 16 % mellem 2020 og 2021 fra ca. 2,4 mio. kabelkm i 2020 til ca. 2,7 mio. kabelkm i 2021. Mellem 2022 og undersøgelsesperioden faldt den med ca. 4 % til ca. 2,5 mio. kabelkm. Stigningen i forbruget i 2021 kan forklares ved en indhentningseffekt efter forstyrrelserne i forbindelse med covid-19-pandemien.

(109)

Det bundne marked udgøres af anvendelsen af optiske fiberkabler i konnektivitetsløsninger, som tilbydes af virksomhederne, herunder kabler forsynet med forbindelsesdele. Mængden udgjorde 9 % af det samlede EU-forbrug i løbet af undersøgelsesperioden. Det bundne salg viste en stigning på 45 % i hele den betragtede periode.

(110)

Forbruget på det frie marked udviklede sig i overensstemmelse med det samlede EU-forbrug. Det steg med 15 % i 2021 efterfulgt af et fald på 9,5 % i 2022 og en stigning i undersøgelsesperioden på 5,7 %. Der var tale om en stigning på 1 % fra 2020 til undersøgelsesperioden.

(111)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Indien på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Som nævnt i betragtning 96 var kabelkm den anvendte måleenhed. På dette grundlag udgjorde importmængden fra Indien i undersøgelsesperioden 113 % af den samlede import fra Indien, som oplyst af Eurostat for samme periode.

(112)

Europacable anmodede Kommissionen om i fastsættelsen af importmængderne fra Indien også at medtage import, der er angivet under varekode 9001 10, og hævdede, at de indiske eksporterende producenter fejlagtigt ville angive importen af optiske fiberkabler under denne kode. Det forhold, at de importmængder, som de indiske eksporterende producenter havde angivet, oversteg de mængder, der er registreret under KN-kode 8544 70 00 og Taric-kode 8544700010 og 8544700091, kunne være et tegn på sådanne fejlangivelser. I betragtning af den store samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter i Indien blev importmængderne fra Indien imidlertid angivet med en høj grad af nøjagtighed, uanset hvilke KN-koder de var blevet angivet under. Påstanden blev derfor afvist.

(113)

Markedsandelen for den samlede import fra Indien blev fastsat på grundlag af importmængden i forhold til forbrugsmængden på det frie marked i tabel 2.

(114)

Som beskrevet i betragtning 90 blev der konstateret betydelig dumping for to af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen skelnede derfor mellem dumpingimport og ikke-dumpingimport fra Indien i den videre analyse. Dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation behandles således nedenfor, mens indvirkningen af ikke-dumpingimporten undersøges under årsagssammenhæng i betragtning 182 og 183. Ikke-dumpingimporten fremlægges og drøftes således i tabel 12 nedenfor.

(115)

Mængden af ikke-dumpingimport fra HFCL Group udgjorde [25 % - 35 %] af den samlede import fra Indien i undersøgelsesperioden. For at fastslå, om konklusionerne vedrørende denne virksomhed kunne udvides til at omfatte al import fra ikke-stikprøveudtagne producenter, sammenlignede Kommissionen HFCL's priser med priserne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. På grundlag af oplysningerne i stikprøveformularerne og i spørgeskemabesvarelsen var HFCL's gennemsnitlige eksportpris [5 % - 15 %] højere end den gennemsnitlige eksportpris for de fem indiske eksportører, som ikke indgik i stikprøven, der indsendte stikprøvebesvarelser. Den samlede eksportmængde fra disse virksomheder tegnede sig for 15 % af den samlede import fra Indien til Unionen. Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne udvide konklusionerne om fravær af dumping for så vidt angår HFCL Group til at omfatte de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(116)

Dumpingimporten til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 3 Mængde af dumpingimport og markedsandel 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Mængde af dumpingimport fra det pågældende land (kabelkm) [48 300 - 58 500 ] [76 300 - 92 400 ] [136 700 - 165 500 ] [136 700 - 165 400 ] Indholdsfortegnelse 100 158 283 283 Markedsandel [2 - 3 ] [2 - 4 ] [5 - 7 ] [6 - 8 ] Indholdsfortegnelse 100 136 269 279 Kilde: Stikprøveudtagne, samarbejdsvillige eksporterende producenter, og samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, Eurostat.

(117)

Dumpingimporten fra Indien steg kraftigt i den betragtede periode fra [48 300 - 58 500] kabelkm i 2020 til [136 700 - 165 400] kabelkm i undersøgelsesperioden. Denne stigning på 183 % overstiger langt udviklingen i forbruget og viser omfanget af den indiske imports markedsindtrængning.

(118)

Som følge heraf steg dumpingimportens markedsandel fra [2 - 3] % til [6 - 8] % i den betragtede periode, hvilket er en kraftig stigning på 181 %. Det skal bemærkes, at mængden af dumpingimport fra Indien navnlig steg i perioden 2020-2022.

(119)

Kommissionen fastsatte priserne på dumpingimporten på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Prisunderbuddet på importen blev fastsat på grundlag af cif-priserne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(120)

De vejede gennemsnitlige priser på dumpingimport til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/kabelkm) 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Indien 1 015 593 574 548 Indholdsfortegnelse 100 58 57 54 Kilde: Stikprøveudtagne, samarbejdsvillige eksporterende producenter, og samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(121)

Priserne på dumpingimport fra Indien faldt fra 1 015 til 548 EUR pr. kabelkm i den betragtede periode, dvs. et fald på 46 %. Undtagen for så vidt angår 2020, hvor de indiske priser lå konsekvent under EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode (jf. tabel 8).

(122)

På denne baggrund fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og 2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige indiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat ud fra omkostninger, forsikring og fragt (cif-basis) med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(123)

Hvor eksportprisen blev justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, med henblik på dumpingberegningen, blev eksportprisen (»beregnet på cif-basis«) med henblik på beregningen af underbuds- og skadesmargenen beregnet på grundlag af fakturaværdien til den første uafhængige kunde, hvorfra importen vedrørende justeringer til cif-punktet samt den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fratrukket, ved analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, som tilladt ved retspraksis .

(124)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled – med passende justeringer, hvor det var nødvendigt – og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. For så vidt angår de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, som blev anset for at foretage dumping, var der en underbudsmargen på henholdsvis 37 % og 46 %.

(125)

Uanset konklusionerne om underbud fandt Kommissionen under alle omstændigheder, at dumpingimporten pressede Unionens priser betydeligt, som faldt i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg konstant. EU-erhvervsgrenen kunne ikke hæve sine priser til det niveau, der var nødvendigt for at opnå en rimelig fortjeneste, hvilket fremgår af de målprisunderbud, der blev konstateret i undersøgelsesperioden.

(126)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(127)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i den spørgeskemabesvarelse, der var indsendt af klageren, og som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(128)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(129)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(130)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Produktionsmængde (kabelkm) 1 441 476 1 694 627 1 755 090 1 730 822 Indholdsfortegnelse 100 118 122 120 Produktionskapacitet (kabelkm) 2 475 938 2 605 845 2 678 345 2 796 286 Indholdsfortegnelse 100 105 108 113 Kapacitetsudnyttelse (%) 58 65 66 62 Indholdsfortegnelse 100 112 113 106 Kilde: Efterprøvet makrospørgeskema.

(131)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fra ca. 1,4 mio. kabelkm til ca. 1,7 mio. kabelkm, dvs. en samlet stigning på 20 %. En mere detaljeret analyse viste, at stigningen i produktionsmængden hovedsagelig fandt sted fra 2020 til 2021, hvor den steg med 18 %, derefter steg den yderligere en smule med 4 % i 2022, mens den til gengæld faldt med 1 % i undersøgelsesperioden.

(132)

I den betragtede periode steg produktionskapaciteten med 13 %, hvilket afspejler nogle af EU-producenternes investeringer. På trods af stigningen forblev investeringsniveauet generelt på et meget lavt niveau og var på det minimum, der er nødvendigt for at opretholde EU-erhvervsgrenens tilstedeværelse på markedet.

(133)

Kapacitetsudnyttelsen steg med 13 % i perioden 2020-2022 efterfulgt af et fald på 4 procentpoint i undersøgelsesperioden, hvilket skyldes faldet i produktionen i samme periode.

(134)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Samlet salgsmængde på EU-markedet (det frie og det bundne) (kabelkm) 1 023 831 1 185 920 1 212 812 1 244 041 Indholdsfortegnelse 100 116 118 122 Salg på det bundne marked (kabelkm) 139 500 141 971 212 803 205 264 Indholdsfortegnelse 100 102 153 147 Markedsandel for det bundne salg som % på det frie marked (%) 6,4 5,6 9,3 9,3 Indholdsfortegnelse 100 88 146 146 Salg på det frie marked (kabelkm) 884 331 1 043 949 1 000 009 1 038 777 Indholdsfortegnelse 100 118 113 117 Markedsandel på det frie marked (%) 40,4 41,3 43,7 47,2 Indholdsfortegnelse 100 102 108 117 Kilde: Efterprøvet makrospørgeskema.

(135)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i Unionen på det frie og bundne marked fra ca. 1 mio. kabelkm i 2020 til over 1,2 mio. kabelkm i undersøgelsesperioden, dvs. med 22 %.

(136)

EU-salgsmængden på det frie marked steg fra ca. 880 000 kabelkm i 2020 til ca. 1 040 000 kabelkm i undersøgelsesperioden, dvs. med 17 % i den betragtede periode. Dette resulterede i en stigning i markedsandelen fra 40,4 % i 2020 til 47,2 % i undersøgelsesperioden.

(137)

Stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode skal tilskrives to hovedfaktorer: i) det pristryk, som EU-producenterne led (jf. afsnit 5.1), og ii) indførelsen af antidumpingforanstaltninger for så vidt angår importen af optiske fiberkabler fra Kina i november 2021. I en periode med et stort set stabilt forbrug blev EU-producenternes markedsandel genvundet stort set udelukkende fra dumpingimport fra Kina. Som forklaret i afsnit 4.6.2.3 kunne EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud drage fordel af antidumpingtoldens afhjælpende virkninger over for Kina, da en betydelig del af det kinesiske salg blev overtaget af dumpingimporten fra Indien.

(138)

EU-erhvervsgrenens bundne marked (udtrykt i procent af forbruget på det frie marked) udviste en stigende tendens i den betragtede periode fra 6,2 % i 2020 til 9,0 % i undersøgelsesperioden. Det bundne marked er optiske fiberkabler, der er blevet anvendt til konnektivitetsformål (drop-kabler, bygningsinterne kabler og datacenterkabler). Der er en stigende efterspørgsel på markedet for forbindelsesdele og dermed en stigning i den bundne anvendelse af optiske fiberkabler. I betragtning af de højere priser på disse varer og den tilgængelige uudnyttede kapacitet vælger EU-erhvervsgrenen at fastholde aktiviteterne til bunden anvendelse, da det giver mulighed for at differentiere varerne, øge kapacitetsudnyttelsen og sænke enhedsomkostningerne, og fordi de havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet. De havde derfor ingen negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens generelle økonomiske situation.

(139)

På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at genvinde en betydelig markedsandel. Selv om den kinesiske markedsandel blev reduceret betydeligt fra 37,5 % til 22,6 %, blev dette overtaget af dumpingimporten og ikke-dumpingimporten fra Indien, som steg betydeligt fra 2,3 % til 6,3 %. EU-erhvervsgrenen blev derfor forhindret i fuldt ud at drage fordel af etableringen af lige vilkår med importen fra Kina og blev forhindret i at øge sin produktion og salgsmængde i overensstemmelse hermed.

(140)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Antal ansatte (FTÆ) 4 559 4 970 5 136 5 141 Indholdsfortegnelse 100 109 113 113 Produktivitet (kabelkm/FTÆ) 316 341 342 337 Indholdsfortegnelse 100 108 108 106 Kilde: Efterprøvet makrospørgeskema.

(141)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg med 13 % (fuldtidsækvivalenter) fra 2020 til undersøgelsesperioden. Denne udvikling følger i vid udstrækning udviklingen i produktionsmængden i tabel 5.

(142)

Da tallene for produktion og beskæftigelse fulgte hinanden tæt, forblev produktiviteten målt i kabelkm pr. ansat stort set uændret.

(143)

Dumpingmargenerne for dumpingimporten fra Indien, der dækkede [6 - 8] % af markedsandelen, lå betydeligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(144)

Optiske fiberkabler har allerede været genstand for en antidumpingundersøgelse. Der blev indført endelige antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina i november 2021, og de blev ændret i august 2023 efter en antiabsorberingsundersøgelse . I første halvdel af den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens situation, herunder dens rentabilitetsniveau, stadig påvirket af dumpingimporten fra Kina, jf. afsnit 5 nedenfor. EU-erhvervsgrenen kunne ikke fuldt ud drage fordel af toldens afhjælpende virkninger på importen fra Kina på grund af de kinesiske importørers absorbering af den oprindelige antidumpingtold og den betydelige stigning i dumpingimporten fra Indien, jf. betragtning 173.

(145)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet (EUR/kabelkm) 692 655 667 671 Indholdsfortegnelse 100 95 96 97 Gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger (EUR/kabelkm) 608 578 648 662 Indholdsfortegnelse 100 95 107 109 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(146)

Salgspriserne på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (det frie marked) faldt med 5 % mellem 2020 og 2021 og steg en smule i de efterfølgende år uden dog at nå 2020-niveauet.

(147)

Selv om enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 5 % i perioden 2020-2021 i overensstemmelse med gennemsnitspriserne på det frie EU-marked, viste de en stigning i perioden mellem 2021 og undersøgelsesperioden (på 14,5 %), mens salgspriserne kun steg med 2,4 %. Stigningen i omkostninger mellem 2021 og undersøgelsesperioden skyldtes hovedsagelig stigninger i råmaterialepriserne og arbejdskraftomkostningerne i overensstemmelse med inflationsudviklingen.

(148)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 30 314 30 797 32 569 35 384 Indholdsfortegnelse 100 102 107 117 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(149)

De gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat udviste en støt stigning i den betragtede periode. Dette afspejler de yderligere omkostninger for arbejdsstyrken, herunder justeringer i forhold til inflationen.

(150)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Slutlagre (kabelkm) 51 590 55 261 44 930 62 559 Indholdsfortegnelse 100 107 87 121 Slutlagre i procent af produktionen (%) 3,6 3,3 2,6 3,6 Indholdsfortegnelse 100 91 72 101 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(151)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter svingede, men steg samlet set med 21 % i den betragtede periode. Da størstedelen af produktionen finder sted på grundlag af ordrer og kundespecifikationer, er lagerbeholdninger ikke en relevant skadeindikator.

(152)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) 12,7 10,7 3,9 3,4 Indholdsfortegnelse 100 84 31 27 Likviditet (EUR) 74 368 597 65 137 408 36 942 692 38 047 732 Indholdsfortegnelse 100 88 50 51 Investeringer (EUR) 11 062 374 5 557 882 9 359 958 15 934 927 Indholdsfortegnelse 100 50 85 144 Investeringsafkast (%) 31 30 13 18 Indholdsfortegnelse 100 96 41 57 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(153)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(154)

Rentabiliteten faldt støt i hele den betragtede periode og faldt fra 12,7 % i 2020 til 3,4 % i undersøgelsesperioden. Det mest betydelige fald i rentabiliteten fandt sted i 2022 sideløbende med en betydelig stigning i markedsandelen for dumpingimporten fra Indien fra [2 - 3] % til [6 - 8] %. I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens omkostninger med 9 %, samtidig med at salgspriserne faldt med 3 %, hvilket skyldes pristrykket fra dumpingimporten fra Indien.

(155)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig i overensstemmelse med tendensen i rentabiliteten og udviste et kraftigt fald på ca. 50 % i den betragtede periode.

(156)

Investeringerne faldt betydeligt med ca. 50 % mellem 2020-2021. I den betragtede periode kunne investeringsniveauet genvindes, og det steg endda med 44 % i forhold til 2020. Investeringerne har imidlertid generelt ligget på et lavt niveau siden begyndelsen af den betragtede periode og blev hovedsagelig foretaget for at opnå effektivitetsgevinster, vedligeholde eksisterende anlæg og udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som et direkte resultat af presset fra dumpingimporten var EU-erhvervsgrenen nødt til at udsætte investeringerne.

(157)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet udviklede sig negativt i den betragtede periode og faldt med 43 %. Denne negative udvikling viser, at selv om der fortsat blev foretaget investeringer for at fastholde og forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen, faldt afkastet af disse investeringer betydeligt i den betragtede periode, fordi EU-erhvervsgrenen ikke har mulighed for at forbedre rentabiliteten.

(158)

Med dette bratte fald i investeringsafkastet er evnen til at rejse kapital i fremtiden tydeligvis i fare, hvis situationen ikke forbedres.

(159)

STL hævdede, at EU-erhvervsgrenens situation på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter var blevet tilstrækkeligt forbedret, navnlig med hensyn til produktion og produktionskapacitet, ikke forretningsmæssigt forbundne salg og bundne salg, eksport, beskæftigelse og investeringer, og at EU-erhvervsgrenen derfor ikke led væsentlig skade. STL hævdede endvidere, at EU-producenterne generelt var rentable med forskellige rentabilitetsniveauer på grund af forskellige forretningsmodeller.

(160)

Kommissionen var uenig i STL's argumenter. Som anført i betragtning 169 og 170 viste analysen af skadesindikatorerne, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig økonomisk skade i form af lavere fortjeneste og et fald i investeringer og i afkastet heraf.

(161)

Som forklaret i betragtning 164-168 viser analysen af salget i forbindelse med udbud desuden, at prisudhulingen forværredes yderligere på trods af de gældende foranstaltninger over for importen fra Kina og at den fortsat ville forværres på grund af den hastigt stigende dumpingimport fra Indien. STL's påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(162)

Langt størstedelen af de optiske fiberkabler sælges gennem udbudsprocedurer, mens andre optiske fiberkabler sælges via individuelle spotsalg. For at få den nødvendige viden om dette markedsaspekt anmodede Kommissionen om nærmere oplysninger vedrørende udbud fra de stikprøveudtagne indiske eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter og brugerne. Der blev anmodet om oplysninger vedrørende udbuddenes karakteristika, som f.eks. proces, tidsplan og andre relevante egenskaber. Ingen af de offentlige ordregivende enheder eller teleoperatører deltog i undersøgelsen og fremlagde oplysninger.

(163)

Undersøgelsen viste et fragmenteret billede af udbud, herunder med hensyn til proces, omfang og resultater. De kan organiseres af offentlige eller private enheder såsom store teleoperatører. Udbudsforhandlinger kan finde sted i forskellige former, såsom e-auktioner eller direkte bud. Udbudsproceduren varer typisk 3-6 måneder fra bekendtgørelsen af udbuddet til afslutningen. Inden for en til to måneder efter afslutningen af udbuddet udsteder kunden købsordrer, og leverancerne foretages i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i kontrakten. I undersøgelsen blev det bekræftet, at prisen er det vigtigste kriterium i forbindelse med køb i betragtning af, at udbuddene vedrører varer, hvis tekniske egenskaber er blevet præciseret på en detaljeret måde .

(164)

Udbudsproceduren intensiverede konkurrencen, da tilstedeværelsen af de indiske eksporterende producenter, der afgav bud til meget lave priser, pressede EU-erhvervsgrenen til at sænke deres priser til et uholdbart niveau i et forsøg på at matche de indiske bud og forhindrede dem i at videregive deres omkostningsstigninger til deres kunder. Udbudsbetingelserne omfatter typisk ikke en kontraktlig forpligtelse for køberen til at købe den tilbudte mængde, men de omfatter dog en kontraktlig forpligtelse for leverandøren til at levere den tilbudte mængde til den tilbudte pris.

(165)

Da størstedelen af markedet forsynes gennem udbud, er det udbudsmekanismen der sætter markedsprisen. På trods af de relativt små solgte mængder er den indiske eksportør, der byder til meget lavere priser end EU-erhvervsgrenen, derfor stadig den, der fastsætter den referencepris, som det forventes at EU-erhvervsgrenen matcher. Dette bekræftes også af det betydelige underbud og målprisunderbud, der blev konstateret i undersøgelsen.

(166)

HFCL anmodede om en særskilt skadesanalyse vedrørende salg i forbindelse med udbud på den ene side og spotsalg på den anden side, og hævdede, at der ville være tale om to forskellige markedssegmenter med forskellige prisstrategier og forskellig efterspørgselsadfærd.

(167)

HFCL fremlagde ingen beviser for, at anvendelsen af forskellige salgskanaler potentielt kunne have forskellige skadevoldende virkninger for EU-erhvervsgrenen. Det blev desuden fastslået i undersøgelsen, at udbud udgør den største markedsandel for optiske fiberkabler, jf. betragtning 162. Salg på stedet foretages hovedsagelig af de samme teleoperatører i forbindelse med mindre projekter eller med henblik på at supplere de mængder, der allerede er omfattet af et udbud. I dette tilfælde vil referenceprisen for en given varetype derfor sandsynligvis fortsat være knyttet til den pris, der blev aftalt i tilbuddet. HCL's påstand blev derfor afvist.

(168)

I betragtning af udbuddenes karakter skal der tages hensyn til en forsinket virkning. Den efterfølgende levering (og fakturering) af optiske fiberkabler efter et vundet udbud vil finde sted i månederne eller årene efter indgåelsen af udbuddet. I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen under den salgsmængde, der gik tabt til de kinesiske eksportører før indførelsen af foranstaltningerne, samtidig med at den mødte konkurrence fra den dumpede eksport fra Indien, hvis virkninger på salgsmængden også vil fortsætte efter undersøgelsesperioden. Udbudsudviklingen bekræftede derfor generelt den fortsatte virkning af pristrykket. De indiske eksporterende producenters øgede tilstedeværelse forhindrede EU-erhvervsgrenens genrejsning efter importen fra Kina og uden foranstaltninger forventes den fortsat at have negative virkninger.

(169)

Flere indikatorer viste en positiv tendens, såsom produktion, kapacitet, salgsmængde, markedsandel og beskæftigelse. Stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel kan imidlertid kædes sammen med faldet i markedsandelen for importen fra Kina efter indførelsen af foranstaltninger i november 2021, da EU-erhvervsgrenen formåede at genvinde en del af den markedsandel, som den tidligere havde mistet til import fra Kina. Ikke desto mindre oplevede EU-erhvervsgrenen øgede produktionsomkostninger, mens de gennemsnitlige EU-salgspriser viste en faldende tendens. Selv om det forventedes, at foranstaltningerne over for importen fra Kina ville føre til en lettelse for EU-producenterne, viste den kraftige stigning i markedsandelen for importen fra Indien, at der var et fortsat pristryk fra den indiske eksport med betydelige prisunderbud, der under alle omstændigheder forårsagede et pristryk i hele perioden fra 2021 til undersøgelsesperioden. Dette blev tydeliggjort ved det betydelige fald i rentabiliteten og likviditeten og med tiden ved det meget lave investeringsniveau.

(170)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(171)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der var tale om følgende faktorer: ikke-dumpingimport fra Indien, import fra Kina, import fra andre tredjelande, bundet salg, stigning i råmateriale- og energipriser, forstyrrelser i forsyningskæden som følge af covid-19-pandemien, EU-erhvervsgrenens konkurrencebegrænsende adfærd, konkurrence blandt EU-erhvervsgrenen og selvforskyldt skade som følge af virkningerne af en oprindelig stigning i investeringer, kapacitet og lagerbeholdninger.

(172)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation faldt sammen med den hurtige stigning i dumpingimporten fra Indien, som i betydelige mængder trængte ind på EU-markedet, betydeligt underbød EU-erhvervsgrenens priser og under alle omstændigheder udøvede et betydeligt pristryk på EU-salget.

(173)

Mængden af dumpingimport fra Indien steg (jf. tabel 3) fra [48 000 – 59 000] kabelkm i 2020 til [137 000 – 165 000] kabelkm i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en stigning på 183 %. I samme periode steg markedsandelen fra [2 – 3] % til [6 – 8] %, hvilket næsten svarer til en tredobling (179 %). EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked var i samme periode (jf. tabel 6) mindre udtalt, nemlig fra 40,4 % til 47,2 %, en stigning på 17 % (6,8 procentpoint). Det kan derfor konkluderes, at det hovedsagelig har været dumpingimporten fra Indien, der drog fordel af faldet i importen fra Kina.

(174)

Gennemsnitsprisen på dumpingimporten faldt betydeligt i den betragtede periode med 46 %, jf. tabel 4, og underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med gennemsnitligt 37,2 % og 45,6 %. EU-erhvervsgrenens salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på Unionens frie marked faldt samlet set med 3 % i perioden på grundlag af analysen i tabel 8.

(175)

Underbudsniveauet kombineret med EU-erhvervsgrenens lave rentabilitet viser, at dumpingimporten fandt sted til priser, der lå et godt stykke under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i henhold til både udbudsmekanismerne og salg på stedet. Denne prisadfærd forhindrede EU-erhvervsgrenen i fuldt ud at genvinde den markedsandel, der tidligere var gået tabt til dumpingimporten fra Kina, og udhulede dens fortjenstniveau fra begyndelsen af den betragtede periode. Det har forårsaget pristryk og økonomisk skade både i form af trykket rentabilitet og faldende investeringer, hvilket har bragt EU-erhvervsgrenens eksistens i fare.

(176)

I et forsøg på at matche de lave dumpingpriser, som de indiske producenter havde fastsat, og for at forsvare sin salgsmængde i en periode med stigende omkostninger, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser i takt med stigningen i omkostninger. Dette resulterede i et kraftigt fald i rentabiliteten for alle stikprøveudtagne EU-producenter.

(177)

Selv om EU-erhvervsgrenen formåede at øge sin markedsandel i den betragtede periode, skete dette derfor på bekostning af priserne, hvilket førte til at fortjenesten faldt betydeligt (pristryk) til et niveau, der, som forklaret i afsnit 6.1, ligger betydeligt under målfortjenesten for denne erhvervsgren.

(178)

Som beskrevet i betragtning 158 var der også bevis for, at visse af EU-erhvervsgrenens planlagte investerings- og udvidelsesprojekter blev annulleret eller suspenderet på grund af stigningen i dumpingimporten fra Indien.

(179)

Det følger af ovenstående, at stigningen i dumpingimporten fra Indien forhindrede EU-erhvervsgrenen i at genvinde markedsandele og opnå en bæredygtig fortjeneste.

(180)

De tre eksporterende producenter hævdede, at der ikke var nogen sammenhæng mellem importen fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. De hævdede, at importniveauet fra Indien var lavt, og at priserne ikke var på et skadevoldende niveau. På baggrund af ovenstående analyse vurderede Kommissionen, at undersøgelsen var i klar modstrid med disse synspunkter, og afviste derfor disse påstande.

(181)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(182)

Mængden af ikke-dumpingimport fra Indien udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Ikke-dumpet import fra Indien 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Mængde (kabelkm) [11 000 –14 000 ] [41 000 –50 000 ] [95 000 –118 000 ] [67 000 –83 000 ] Indholdsfortegnelse 100 362 845 593 Markedsandel (%) [0 –1 ] [1 –2 ] [4 –5 ] [2 –4 ] Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) [214 –264 ] [350 –432 ] [370 –457 ] [369 –456 ] Indholdsfortegnelse 100 164 173 172 Kilde: Efterprøvet spørgeskema vedrørende eksporterende producenter

(183)

Importmængden og priserne på ikke-dumpingimporten fra Indien var baseret på de mængder, der blev indberettet af den stikprøveudtagne eksporterende producent, for hvilken der ikke blev konstateret dumping. Da oplysningerne kun var baseret på oplysninger vedrørende én virksomhed, blev de anført i intervalform af fortrolighedshensyn.

(184)

Importmængden viste en stigning fra [11 000 - 14 000] kabelkm i 2020 til [95 000–118 000] kabelkm i 2022 efterfulgt af et fald til [67 000–83 000] kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen fulgte samme tendens og steg fra [0 - 1] % i 2020 til [2 - 4] % i undersøgelsesperioden. Importpriserne underbød EU-erhvervsgrenens pris med ca. [25 - 35] % i undersøgelsesperioden. I betragtning af denne udvikling kan det ikke udelukkes, at denne import havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater og bidrog til den væsentlige skade. Ikke desto mindre forblev importniveauet og markedsandelen for ikke-dumpingimporten i hele den betragtede periode stort set under mængden af dumpingimport fra Indien og faldt i undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede derfor, at de ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indien og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(185)

De tre stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at det var importen fra Kina, der forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og ikke importen fra Indien, idet de bemærkede, at importmængderne fra Kina var meget højere end importmængderne fra Indien, og at importpriserne var lavere end importpriserne fra Indien.

(186)

Importmængderne fra Kina udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 Import fra Kina 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Mængde (kabelkm) 843 918 876 581 487 545 514 072 Indholdsfortegnelse 100 104 58 61 Markedsandel (%) 37,5 33,7 20,6 22,6 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 532 572 774 687 Indholdsfortegnelse 100 107 145 129 Kilde: Comext (Eurostat).

(187)

Importen fra Korea faldt i den betragtede periode fra ca. 843 000 kabelkm i 2020 til ca. 514 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt tilsvarende fra 37,5 % til 22,6 %. Denne udvikling kan kædes sammen med de antidumpingforanstaltninger over for optiske fiberkabler fra Kina, der blev indført i november 2021 efter den undersøgelse vedrørende Kina, der er nævnt i betragtning 17, og den øgede antidumpingtold i august 2023 efter antiabsorberingsundersøgelsen. Som nævnt i betragtning 139 var EU-erhvervsgrenen på grund af den stadig stærke tilstedeværelse af den kinesiske import til priser, der absorberede antidumpingtolden, ikke fuldt ud beskyttet mod de kinesiske eksporterende producenters dumpingpraksis i den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra Kina kan have påvirket EU-erhvervsgrenens situation negativt og bidraget til den skade, den har lidt. Efter Kommissionens beslutning om at fordoble antidumpingtolden på optiske fiberkabler fra Kina viste den kinesiske import imidlertid også en betydelig nedadgående tendens i den betragtede periode, både i absolutte og relative tal. Desuden viste de en stigende pristendens med gennemsnitspriser, der var højere end gennemsnitspriserne på dumpingimporten fra Indien. Faldet i EU-erhvervsgrenens fortjeneste var desuden meget mere udtalt i 2022 og i undersøgelsesperioden, hvilket tyder på, at det snarere er den stigende import fra Indien end den faldende import fra Kina, der forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(188)

På grundlag af ovenstående afviste Kommissionen de indiske eksporterende producenters påstande og konkluderede, at selv om importen fra Kina kunne have haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, svækkede den ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(189)

Importmængderne fra andre tredjelande end Indien og Kina udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 14 Import fra andre tredjelande 2020 2021 2022 Undersøgelsesperioden Marokko Mængde (kabelkm) 26 431 72 886 87 911 103 567 Indholdsfortegnelse 100 276 333 392 Markedsandel (%) 1,2 2,8 3,7 4,6 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 598 438 659 725 Indholdsfortegnelse 100 73 110 121 Det Forenede Kongerige Mængde (kabelkm) 80 442 80 442 82 631 78 103 Indholdsfortegnelse 100 100 103 97 Markedsandel (%) 3,6 3,1 3,5 3,4 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 658 658 785 845 Indholdsfortegnelse 100 100 119 128 Tyrkiet Mængde (kabelkm) 56 794 56 559 59 477 50 369 Indholdsfortegnelse 100 100 105 89 Markedsandel (%) 2,5 2,2 2,5 2,2 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 414 390 408 499 Indholdsfortegnelse 100 94 99 121 Sydkorea Mængde (kabelkm) 83 410 69 787 71 045 38 803 Indholdsfortegnelse 100 84 85 47 Markedsandel (%) 3,7 2,7 3,0 1,7 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 604 585 723 797 Indholdsfortegnelse 100 97 120 132 Indonesien Mængde (kabelkm) 64 2 523 58 233 35 734 Indholdsfortegnelse 100 3 946 91 079 55 889 Markedsandel (%) 0,0 0,1 2,5 1,6 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 10 960 3 850 973 1 039 Indholdsfortegnelse 100 35 9 9 Tunesien Mængde (kabelkm) 39 486 47 284 36 414 33 996 Indholdsfortegnelse 100 120 92 86 Markedsandel (%) 1,8 1,8 1,5 1,5 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 658 737 847 756 Indholdsfortegnelse 100 112 129 115 Mexico Mængde (kabelkm) 31 041 30 626 44 895 33 403 Indholdsfortegnelse 100 99 145 108 Markedsandel (%) 1,4 1,2 1,9 1,5 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 666 506 598 636 Indholdsfortegnelse 100 76 90 95 Schweiz Mængde (kabelkm) 28 989 30 260 29 475 26 534 Indholdsfortegnelse 100 104 102 92 Markedsandel (%) 1,3 1,2 1,2 1,2 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 829 870 1 039 1 153 Indholdsfortegnelse 100 105 125 139 Andre tredjelande Mængde (kabelkm) 109 988 163 777 152 108 99 783 Indholdsfortegnelse 100 149 138 91 Markedsandel (%) 4,9 6,3 6,4 4,4 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 1 603 1 219 1 321 1 974 Indholdsfortegnelse 100 76 82 123 Alle andre tredjelande end Indien og Kina i alt Mængde (kabelkm) 456 645 554 145 622 190 500 291 Indholdsfortegnelse 100 121 136 110 Markedsandel (%) 20,3 24,0 27,7 22,2 Gennemsnitspris (EUR/kabelkm) 855 783 875 1 017 Indholdsfortegnelse 100 92 102 119 Kilde: Comext (Eurostat).

(190)

Importen fra andre tredjelande kom fra forskellige kilder. De lande, der havde den største importmængde og markedsandel, var Marokko og Det Forenede Kongerige.

(191)

Importen fra Marokko steg fra ca. 26 000 kabelkm i 2020 til ca. 103 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for denne import steg fra 1,2 % i 2020 til 4,6 % i undersøgelsesperioden. Som vist ovenfor steg de gennemsnitlige pristendenser imidlertid med ca. 20 % i samme periode og lå betydeligt højere end priserne fra dumpingimporten fra Indien og over EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra Marokko ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(192)

Importstatistikkerne vedrørende Det Forenede Kongerige for 2020 blev påvirket af brexit og blev ikke anset for at være et pålideligt grundlag for at fastsætte importmængder og -værdier for Det Forenede Kongerige for det pågældende år. Kommissionen anslog derfor, at importniveauet for 2020 lå på et niveau svarende til importen i 2021. På dette grundlag havde importen fra Det Forenede Kongerige en temmelig stabil tendens, der samlet set udviste et lille fald på 3 % fra ca. 80 000 kabelkm i 2020 til ca. 78 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt tilsvarende fra 3,6 % til 3,4 % i samme periode. I betragtning af at gennemsnitsprisen på importen fra Det Forenede Kongerige lå betydeligt over Unionens gennemsnitspris, fandt Kommissionen, at den ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(193)

Importen fra Tyrkiet var stabil i 2020 og 2021, steg med 5 % i 2022, og faldt så igen med 16 % i undersøgelsesperioden. Således havde importen samlet set en faldende tendens på 11 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. I absolutte tal faldt importen fra ca. 56 800 kabelkm i 2020 til ca. 50 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen forblev forholdsvis stabil og faldt en smule fra 2,5 % til 2,2 % i den betragtede periode. Selv om prisniveauet lå under EU-producenternes niveau, kunne der ikke opnås yderligere markedsandele. Selv om Kommissionen ikke kunne udelukke, at denne import bidrog til EU-erhvervsgrenens skade, blev virkningen anset for at være begrænset i betragtning af den lave og faldende importmængde, og Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(194)

Kommissionen fandt, at importen fra Sydkorea, Indonesien, Tunesien, Mexico og Schweiz var på et meget lavt niveau i hele den betragtede periode. Med undtagelse af Tunesien og Mexico var der en betydelig nedadgående tendens i importen. Importmængderne var faldende i Tunesien og Mexico fra 2022 til undersøgelsesperioden. Disse landes gennemsnitlige importpriser var høje og lå over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Kommissionen konkluderede på dette grundlag, at denne import ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(195)

Importen fra andre tredjelande faldt moderat i den betragtede periode i absolutte tal fra ca. 110 000 kabelkm i 2020 til ca. 100 000 kabelkm i undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt fra 4,9 % til 4,4 %. Da de viste et højt og stigende prisniveau, er der derfor ingen tegn på, at de forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(196)

Som det fremgår af tabel 6, steg EU-erhvervsgrenens bundne salg med 47 % i den betragtede periode.

(197)

Som forklaret i betragtning 138 fandt Kommissionen imidlertid ingen beviser for, at det bundne salg havde nogen væsentlig indvirkning på udviklingen i skadesindikatorerne. Kommissionen konkluderede derfor, at den bundne anvendelse ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(198)

Alle stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes stigningen i råmaterialeomkostninger og energipriser.

(199)

Som anført i betragtning 139 var EU-erhvervsgrenen på grund af pristrykket fra dumpingimporten fra Indien ikke i stand til at øge sine priser i takt med stigningen i sine omkostninger. Stigningen i omkostningerne kan derfor ikke betragtes som årsagen til skaden, men snarere en omkostningsstigning, der ikke kunne afspejles i priserne på grund af dumpingimporten fra Indien. Disse påstande blev derfor afvist.

(200)

Ud over de faktorer, der blev analyseret i de foregående betragtninger, hævdede STL, at den eventuelle væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes forstyrrelser i forsyningskæden som følge af covid-19-pandemien, konkurrencen i EU-erhvervsgrenen, selvforskyldt skade som følge af øgede investeringer, kapacitet og lagerbeholdninger samt konkurrencebegrænsende adfærd hos visse EU-producenter, der henviste til en kartelafgørelse fra 2014 vedrørende producenter af højspændingskabler og efterfølgende afgørelser i den betragtede periode i Brasilien , Spanien og Det Forenede Kongerige . HFCL og Birla hævdede også, at EU-erhvervsgrenens forkerte investeringsbeslutninger var årsagen til den påståede væsentlige skade.

(201)

I betragtning 156 analyserede Kommissionen de samlede investeringer, og konkluderede, at EU-erhvervsgrenens investeringer havde været på et meget lavt niveau og på det minimum, der var nødvendigt for at opretholde aktiviteterne i hele den betragtede periode. Kommissionen fandt også, at covid-19-pandemien kun havde en meget begrænset og midlertidig indvirkning på EU-erhvervsgrenen, eftersom den betragtede periode løber fra den 1. januar 2020 til den 30. september 2023, mens covid-19-pandemien fandt sted mellem 2020 og 2022. Der blev desuden ikke fremlagt beviser for de påståede forstyrrelser i forsyningskæden, og undersøgelsen afslørede ingen specifikke beviser i denne forbindelse. Med hensyn til EU-erhvervsgrenens påståede konkurrencebegrænsende adfærd bemærker Kommissionen, at den kartelundersøgelse, som den eksporterende producent henviste til, vedrørte højspændingskabler , og derfor ikke var relevant for den pågældende vare. Ændringernes indvirkning på investeringsniveauet, lagerbeholdningerne og kapaciteten blev analyseret i detaljer i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 156, 151 og 132, og Kommissionen konkluderede, at deres indvirkning var meget begrænset. I modsætning til, hvad der blev påstået, viste undersøgelsen navnlig, at EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger og investeringer forblev på et meget lavt niveau. For så vidt angår konkurrencen mellem EU-producenterne fandt Kommissionen, at der tilskyndes til fair konkurrence på et frit marked og at dette ikke kan betragtes som en årsag til skade. Undersøgelsen afslørede ingen beviser for, at den kunne have haft skadevoldende virkninger.

(202)

Alle påstandene vedrørende andre faktorer, der muligvis kan have forårsaget den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, blev derfor afvist.

(203)

Kommissionen konstaterede, at der var en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Indien. Stigningen i den indiske dumpingimport var sammenfaldende med forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Den kraftige stigning i dumpingimporten fra det pågældende land resulterede i priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser på et niveau, der endda lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. De forhindrede således EU-erhvervsgrenen i at fastsætte priserne på et bæredygtigt niveau, hvilket var nødvendigt for at opnå rimelige fortjenstmargener. Prisniveauet kunne derimod ikke matche stigningen i omkostninger, som medførte betydelige negative virkninger for EU-erhvervsgrenens rentabilitet og investeringsniveauer.

(204)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Kommissionen konkluderede, at andre faktorer, navnlig importen fra Kina, ikke-dumpingimporten fra Indien og importen fra Tyrkiet kan have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, men på grund af deres kumulerede importmængde og prisudvikling svækkedes årsagssammenhængen ikke mellem dumpingimporten fra Indien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Markedsandelen for importen fra disse lande faldt fra 41,7 % til 29,5 %, mens priserne steg med 31 % i den betragtede periode. I modsætning hertil havde dumpingimporten fra Indien en stigende markedsandel kombineret med et konstant prisfald, som tidsmæssigt faldt sammen med den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Ingen af de andre kendte faktorer kunne derfor forklare EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til pristryk og rentabilitet, dens lave investeringsniveau og den negative udvikling i investeringsafkastet.

(205)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(206)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(207)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c, og 2d.

(208)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: Rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(209)

Klageren foreslog en målfortjeneste på 13,4 % under henvisning til undersøgelsen vedrørende Kina og understregede, at der er behov for høje fortjenstniveauer i denne stærkt investeringsdrevne industri, som bruger betydelige finansielle ressourcer på forskning og udvikling, for at kunne investere i fremtidige teknologier og navnlig udvikle 5G-nettet i Unionen. Nogle af EU-producenterne hævdede, at der burde anvendes en målfortjeneste på 15 %.

(210)

Kommissionen bemærkede, at den målfortjeneste, der blev fastsat i undersøgelsen vedrørende Kina, var på 12,4 %. Kommissionen undersøgte disse påstande sammen med bemærkningerne fra de eksporterende producenter og de data, der var tilgængelige i sagsakterne, og som er relevante for kravene i grundforordningens artikel 7, stk. 2c, med henblik på at fastsætte målfortjenesten.

(211)

Birla anfægtede hensigtsmæssigheden af den målfortjeneste, der blev anvendt i undersøgelsen vedrørende Kina, i den nuværende undersøgelses økonomiske sammenhæng. Birla satte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af yderligere investeringer fra EU-erhvervsgrenens side, da der allerede er foretaget betydelige investeringer med henblik på at udvikle 5G-nettet i Unionen. Birla hævdede også, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne forvente at opnå uforholdsmæssigt høje fortjenstmargener og samtidig foretage massive investeringer. Birla hævdede endvidere, at teleoperatører i Unionen, som er de største kunder når det kommer til optiske fiberkabler, stod over for stadig vanskeligere markedsvilkår, og at de ikke kunne leve op til EU-producenternes høje forventninger vedrørende fortjenstmargenen.

(212)

STL hævdede, at den målfortjeneste, der blev fastsat i undersøgelsen vedrørende Kina, var irrelevant, da målfortjenesten skal baseres på rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra det land, der er omfattet af den nuværende undersøgelse, hvilket vil sige Indien. Som svar på denne påstand fremførte klageren, at de indiske producenter ikke har fremlagt nogen argumenter, der påviser nogen ændringer i omstændighederne, som kunne vise, at den målrentabilitet, der blev fastsat i undersøgelsen vedrørende Kina, ikke længere ville være hensigtsmæssig. STL hævdede i forbindelse med behandlingen af dette argument, at den målrentabilitet, der blev fastsat i undersøgelsen vedrørende Kina, var baseret på en anden økonomisk virkelighed og derfor er irrelevant for denne undersøgelse. Den relevante frist for beregning af målfortjenstmargenen bør være efter 2020. Desuden hævdede STL, at der fra 2022 var en betydelig stigning i klagernes investeringer sammenlignet med undersøgelsesperioden for undersøgelsen vedrørende Kina (den 1. juli 2019 – den 30. juni 2020), hvilket betød en ændring i omstændighederne i forhold til undersøgelsen vedrørende import af optiske fiberkabler fra Kina.

(213)

Med hensyn til behovet for fremtidige investeringer i produktion af optiske fiberkabler bemærkede Kommissionen, at sammenslutningen af europæiske telekommunikationsnetoperatører (ETNO) i sin seneste rapport om status over digital kommunikation har opjusteret sine prognoser for udrulningen af Fibre-To-The-Home-net (FTTH) i Unionen, hvilket tyder på en stærk efterspørgsel i fremtiden . Kommissionen afviste derfor påstanden om, at der ikke ville være behov for yderligere investeringer.

(214)

Med hensyn til påstanden om, at teleoperatører ikke kunne leve op til EU-erhvervsgrenens forventninger om høje fortjenstmargener, bemærkede Kommissionen, at optiske fiberkabler udgør en meget lille del af EU's teleoperatørers kapitaludgifter, som ifølge ETNO nåede op på 59,1 mia. EUR i 2022 . I betragtning af et samlet EU-forbrug på ca. 2,5 mio. kabel/km og en gennemsnitspris på 756 EUR pr. kabel/km vil udgifterne til optiske fiberkabler udgøre ca. 3 % af teleoperatørernes investeringer. Formålet med at fastsætte målfortjenesten er desuden at fastslå den rentabilitet, som EU-erhvervsgrenen ville være i stand til at opnå uden dumpingimport, herunder overvejelser om visse fremtidige investeringer. Hvorvidt tolden ikke er i strid med Unionens overordnede interesser, undersøges i betragtning 223 til 226, hvor der bl.a. tages stilling til toldens mulige indvirkning på aftagerindustrier. Påstandene fra Birla og STL måtte derfor i denne forbindelse afvises.

(215)

Med hensyn til STL's påstand om, at målfortjenesten skal baseres på rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra det land, der er omfattet af denne undersøgelse, mindede Kommissionen om, at målfortjenesten skal fastsættes under hensyntagen til en række faktorer, herunder navnlig det rentabilitetsniveau, der kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne påstand blev derfor også afvist.

(216)

I den forbindelse konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens priser hovedsagelig blev trykket i undersøgelsesperioden på grund af dumpingimporten fra Indien. Den økonomiske virkelighed før stigningen i importen fra Indien, dvs. før 2020, blev på samme måde påvirket af tilstedeværelsen af dumpingimport fra Kina. Fortjenesten i denne periode blev derfor ikke anset for at være et egnet grundlag til at fastsætte målfortjenesten. Kommissionen undersøgte derfor EU-erhvervsgrenens rentabilitet på grundlag af den fortjeneste, der var opnået før perioden, der blev påvirket af importen fra både Kina og Indien.

(217)

Som konkluderet i undersøgelsen vedrørende Kina var de stikprøveudtagne EU-producenter i 2015 og 2016 i stand til at opretholde en konstant fortjeneste på henholdsvis 12,6 % og 12,4 %. Disse år ansås for at være de mest repræsentative for rentabiliteten under normale konkurrencevilkår i denne industri.

(218)

Kommissionen fandt, at en sådan analyse stadig er gyldig, navnlig i betragtning af at priserne i den betragtede periode i den nuværende undersøgelse stadig var delvist trykket af importen fra Kina, som fastslået i forbindelse med antiabsorberingsundersøgelsen. Kommissionen konkluderede derfor, at en målfortjeneste på 12,4 % stadig ville afspejle det rentabilitetsniveau, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår. Argumentet om, at en stigning i investeringerne ville udgøre en »ændring i omstændighederne«, som ville kræve en ny vurdering af målfortjenesten, blev derfor afvist.

(219)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, vurderede Kommissionen de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes. EU-erhvervsgrenen indberettede ingen sådanne fremtidige omkostninger. Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende målfortjenstmargenen på 12,4 % (jf. betragtning 217) på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(220)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne, samarbejdsvillige eksporterende producenter, for hvilke der var konstateret dumping i Indien, som også fastlagt ved beregningen af prisunderbud og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(221)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 91-94. Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) MP Birla Group 6,9 86,7 Sterlite Technologies Limited Group 11,4 41,2 Andre samarbejdsvillige virksomheder 9,0 63,1 Alle andre virksomheder 11,4 86,7

(222)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(223)

EU-erhvervsgrenen består af 14 producenter eller grupper eller producenter med ca. 5 140 ansatte (fuldtidsækvivalenter). Producenterne er spredt ud over hele Unionen.

(224)

Indførelsen af foranstaltninger vil øge prisniveauet i Unionen og dermed gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at hæve sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne. Dette vil resultere i mere bæredygtige fortjenstniveauer, der gør det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge investeringsniveauet og genoptage investeringer inden for innovation, der er nødvendige for, at EU-erhvervsgrenen kan opretholde en konkurrencedygtig position på markedet og opretholde sin tilstedeværelse på markedet samt genvinde den markedsandel, som den tidligere har mistet til dumpingimport fra Kina.

(225)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det sandsynligvis have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af yderligere pristryk og et muligt fald i pristrykket. Et yderligere prisfald vil betyde, at EU-erhvervsgrenen på kort sigt vil være tabsgivende. For at undgå en forringelse af rentabiliteten kan EU-erhvervsgrenen beslutte at fastholde sit nuværende prisniveau, som imidlertid allerede er uholdbart, eller at hæve priserne på bekostning af salgsmængden. Dette vil føre til et øjeblikkeligt fald i produktionsmængden. Denne situation vil desuden forhindre EU-erhvervsgrenen i at øge sit investeringsniveau, som er nødvendigt for at den kan forsvare sin tilstedeværelse på markedet ved at tilbyde innovative løsninger og produktudvikling. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenen blive udsat for en yderligere finansiel forværring for så vidt angår rentabilitet og investeringer, hvilket bringer dens fremtid i fare. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan det forventes, at stigningen i dumpingimport fra Indien vil fortsætte og endda stige betydeligt i betragtning af de betydelige underbudsmargener og markedets karakter, som drives af udbud med langsigtede virkninger. I denne situation ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at genrejse sig efter de skadevoldende virkninger.

(226)

Det konkluderes derfor, at midlertidige foranstaltninger er i EU-erhvervsgrenens interesse.

(227)

På selve datoen for indledningen af undersøgelsen blev 51 importører og brugere kontaktet og opfordret til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. En enkelt importør registrerede sig som interesseret part, men indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse. Derfor var der ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(228)

Da de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede, var Kommissionen ikke i stand til at fastslå antidumpingtoldens nøjagtige indvirkning på deres virksomheder. I undersøgelsen vedrørende Kina fastslog Kommissionen, at importørerne havde fortjenstmargener på 20 %, og at tolden enten kunne absorberes eller i det mindste kunne væltes delvist over på deres kunder . I den nuværende undersøgelse er der ikke afsløret kendsgerninger eller beviser, der modsiger disse konklusioner.

(229)

Selv om antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis vil få en vis negativ indvirkning på importørerne og kan reducere deres rentabilitet, fandt Kommissionen, at importørerne vil være i stand til at absorbere og/eller som følge af tolden vælte en del af omkostningsstigningen over på deres kunder. De har også mulighed for at finde alternative forsyningskilder til ikke-dumpingpriser, herunder Indien. Kommissionen konkluderede derfor, at de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke påvirkes uforholdsmæssigt meget af indførelsen af foranstaltningerne.

(230)

Den undersøgte vare indkøbes af flere industrier, hovedsagelig teleoperatører, offentlige organer (såsom kommuner), som ejer eller styrer fibernet, installatører og distributører. Ingen af disse parter samarbejdede.

(231)

Kun én bruger, der er aktiv inden for telekommunikationssektoren, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Brugerens besvarelse af spørgeskemaet indeholdt ingen argumenter eller oplysninger om aspekter vedrørende Unionens interesser. Denne bruger importerede ikke optiske fiberkabler fra Indien og gav hverken udtryk for støtte eller modstand over for foranstaltningerne.

(232)

Kommissionen fandt også, at optiske fiberkabler, jf. betragtning 213, kun udgør en mindre del af brugernes samlede omkostninger, da den vigtigste omkostningsfaktor for fiberudbredelsen er relateret til bygge- og anlægsarbejde.

(233)

Det blev derfor konkluderet, at foranstaltningerne ikke ville påvirke brugerne uforholdsmæssigt.

(234)

STL hævdede, at det ville det være til skade for en modstandsdygtig og selvforsynende forsyningskæde for optiske fiberkabler i Unionen, hvis Kommissionen indfører antidumpingforanstaltninger over for importen af optiske fiberkabler fra Indien. Denne påstand blev ikke yderligere uddybet. Den eksporterende producent fremlagde heller ikke beviser, yderligere oplysninger eller analyser til støtte for denne påstand.

(235)

Undersøgelsen har vist, at der er flere forsyningskilder på EU-markedet. Andre lande end Indien og Kina (hvoraf de største er Marokko og Det Forenede Kongerige) tegnede sig for 14,5 % af den samlede markedsandel i Unionen, og der var også ikke-dumpingimport fra Indien. Som det fremgår af betragtning 130, havde EU-erhvervsgrenen desuden en uudnyttet kapacitet på næsten 40 %, som kunne anvendes til at forsyne EU-markedet. Dette argument blev derfor afvist.

(236)

Den samme eksporterende producent hævdede, at EU-markedet domineres af en gruppe store producenter, og at indførelsen af foranstaltninger ville forværre denne situation, hvilket kan føre til skadelige virkninger såsom højere priser, færre valgmuligheder for forbrugerne og en øget risiko for konkurrencebegrænsende adfærd fra EU-erhvervsgrenens side.

(237)

Som nævnt ovenfor, uddybede den eksporterende producent ikke denne påstand yderligere og fremlagde hverken beviser, yderligere oplysninger eller analyser til støtte for denne påstand.

(238)

Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen bestod af 14 EU-producenter eller grupper af producenter, der konkurrerede med hinanden på EU-markedet, ud over ikke-dumpingimporten fra Indien, importen fra Kina og andre tredjelande. Konkurrenceniveauet blev derfor anset for at være tilstrækkeligt højt. Påstanden om risikoen for EU-erhvervsgrenens konkurrencebegrænsende adfærd i fremtiden er meget spekulativ og blev afvist.

(239)

Alle påstande vedrørende konkurrencesituationen på EU-markedet blev derfor afvist.

(240)

Optiske fiberkabler er nødvendige for at opbygge hurtige bredbåndsnet. De er derfor af stor betydning for borgere, virksomheder og offentlige enheder i hele Unionen, som er afhængige af disse net med henblik på hjemmearbejde, hjemmelæring, for at kunne drive en virksomhed eller levere tjenester. Investering gennem NextGenerationEU-programmet er en af Den Europæiske Unions vigtigste prioriteter, som også sigter mod at etablere højteknologisk bredbåndsinfrastruktur, der når ud til alle hjørner af Unionen. Optiske fiberkabler er således afgørende for EU's digitale årti og for EU's digitale suverænitet.

(241)

Indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil frigøre EU-erhvervsgrenen for pristrykket på EU-markedet som følge af dumpingimporten fra Indien og sætte den i stand til at hæve sine priser i overensstemmelse med omkostningsstigningerne. Dette vil have en positiv indvirkning på deres rentabilitet og investeringsniveau og sætte dem i stand til at forsvare deres markedsposition og investere i nye teknologier. Endelig er EU-producenternes overlevelse afgørende for EU's digitale suverænitet. Derimod vil den manglende indførelse af foranstaltninger føre til en hurtig yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet og i sidste ende ikke give EU-erhvervsgrenen mulighed for at udvikle sig, hvilket ville føre til tab af markedsandele og eventuel lukning af fabrikker.

(242)

Samtidig vil foranstaltningerne ikke forhindre import fra tredjelande (herunder Indien) i at konkurrere på fair vis på EU-markedet. Undersøgelsen viste ikke, at foranstaltninger ville have en uforholdsmæssig negativ indvirkning på importører og aftagerindustrier.

(243)

Overordnet set fastslog Kommissionen derfor, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien i denne fase af undersøgelsen.

(244)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(245)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Indien i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne med dumpingmargenerne. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(246)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Birla Cable Ltd Universal Cables Ltd Vindhya Telelinks Ltd 6,9 % Sterlite Technologies Limited Sterlite Tech Cables Solutions Limited 11,4 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 9,0 % Alle andre virksomheder 11,4 %

(247)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(248)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(249)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at erklæringen er korrekt, og sikre, at anvendelsen af den individuelle toldsats er berettiget, og at den er i overensstemmelse med toldlovgivningen.

(250)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(251)

Statistikker over optiske fiberkabler udtrykkes ofte i kabelkm. Der findes dog ikke nogen supplerende enhed for optiske fiberkabler i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 . Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal kabelkm af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Kabelkm bør angives for KN- og Taric-koder.

(252)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(253)

MP Birla Group fremsatte bemærkninger om nøjagtigheden af beregningen af virksomhedens dumpingmargen. Efter en analyse rettede Kommissionen beregningen og den relevante dumpingmargen.

(254)

Alle andre bemærkninger, der modtages efter forhåndsfremlæggelsen, vil blive behandlet i den endelige fase.

(255)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om en høring med Kommissionen inden for en fastsat tidsfrist.

(256)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —