(1)

I henhold til artikel 56, stk. 1, i forordning (EU) 2023/1114 skal kriterierne i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, for klassificeringen af aktivbaserede tokens som signifikante aktivbaserede tokens også finde anvendelse på klassificeringen af e-pengetokens som signifikante e-pengetokens. Det er derfor nødvendigt yderligere at præcisere de kriterier, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra e) og f), i forordning (EU) 2023/1114, også i forbindelse med e-pengetokens.

(2)

For at gøre det muligt for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) at afgøre, om aktiviteterne hos udstederen af den aktivbaserede token eller e-pengetoken er betydelige på internationalt plan uden for Unionen, og om aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller deres udstedere skal anses for at være indbyrdes forbundet med det finansielle system, er det nødvendigt at skelne mellem nøgleindikatorer og accessoriske indikatorer for en sådan afgørelse. Nøgleindikatorerne bør omfatte de mest relevante elementer af signifikante aktivbaserede tokens eller e-pengetokens. De accessoriske indikatorer bør vurderes, hvis EBA's vurdering af nøgleindikatorerne ikke gør det muligt for EBA endeligt at afgøre, om kriterierne i artikel 43, stk. 1, litra e) og f), i forordning (EU) 2023/1114 er opfyldt. Resultatet af signifikansvurderingen bør gøres til genstand for en holistisk vurdering af begge typer indikatorer.

(3)

For så vidt angår vurderingen af betydningskriteriet for udstederens aktiviteter på internationalt plan uden for Unionen, herunder brugen af den aktivbaserede token eller e-pengetoken til betalinger og pengeoverførsler, jf. artikel 43, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/1114, bør EBA anvende nøgleindikatorer vedrørende grænseoverskridende aktiviteter mellem Unionen og tredjelande, størrelsen af den pågældende token samt udstederens aktiviteter på globalt plan.

(4)

Grænseoverskridende transaktioner, navnlig transaktioner, der knytter sig til anvendelse som vekslingsmiddel, er de transaktioner med en internationale dimension, som med størst sandsynlighed vil indebære en risiko for den finansielle stabilitet, den pengepolitiske transmission og Unionens monetære suverænitet. Disse transaktioner afspejler også den internationale aktivitet, der udøves af en udsteder af en aktivbaseret token eller e-pengetoken på internationalt plan uden for Unionen i forbindelse med anvendelse til betalinger og pengeoverførsler. EBA bør derfor tage hensyn til indikatorerne for størrelsen af markedsandelen for værdien af grænseoverskridende transaktioner i en aktivbaseret token eller e-pengetoken til og fra Unionen og størrelsen af den anslåede markedsandel som værdien af sådanne transaktioner, der knytter sig til anvendelsen af sådanne tokens som vekslingsmiddel. Indikatoren for størrelsen af markedsandelen for værdien af grænseoverskridende transaktioner i en aktivbaseret token eller e-pengetoken bør yderligere opdeles i to separate delindikatorer for henholdsvis indgående transaktioner og udgående transaktioner, da virkningerne af den enkelte type transaktion for den finansielle stabilitet og den monetære suverænitet kan være forskellige.

(5)

For at tage højde for det ikkegrænseoverskridende aspekt vedrørende betydningen af en udsteders aktiviteter på internationalt plan bør EBA også tage hensyn til nøgleindikatorerne for den globale markedskapitalisering af en aktivbaseret token eller en e-pengetoken og for den globale markedskapitalisering af samtlige aktivbaserede tokens og e-pengetokens, der er udstedt af udstederen. Markedskapitaliseringen af en token på internationalt plan bør forstås således, at den omfatter samme token udstedt uden for Unionen for at adskille denne kapitalisering fra den markedskapitalisering, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2023/1114.

(6)

For så vidt angår vurderingen af betydningskriteriet for den indbyrdes forbundethed mellem aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller deres udstedere med det finansielle system, jf. artikel 43, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2023/1114, bør indikatorerne tage højde for disse tokens' og deres udstederes direkte og indirekte indbyrdes forbundethed med det finansielle system. Både en direkte og en indirekte indbyrdes forbundethed kan føre til afsmittende virkninger i begge retninger, dvs. fra udstedere af aktivbaserede tokens og e-pengetokens til det traditionelle finansielle system og omvendt. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte nøgleindikatorer for størrelsen af andelen af ikkeindskudsbaserede reserver af aktiver, som er finansielle instrumenter udstedt af finansielle institutioner, og for størrelsen af andelen af udstederens aktivbeholdninger i forhold til det samlede udbud af specifikke finansielle instrumenter. Desuden bør der fastsættes følgende accessoriske indikatorer: ejerskabsstrukturen hos udstederen af en aktivbaseret token eller en e-pengetoken, koncentrationen af deponering af udstederens reserver af aktiver og porteføljesammenfald mellem udstederens reserver af aktiver og reserver af aktiver hos udstedere af andre aktivbaserede tokens og e-pengetokens.

(7)

Vurderingen af betydningen af andelen af ikkeindskudsbaserede reserver af aktiver, som er finansielle instrumenter udstedt af finansielle institutioner, er afgørende for vurderingen af udstederens indbyrdes forbundethed med det finansielle system. Denne nøgleindikator bør måle direkte indbyrdes forbundethed med den finansielle sektor via udstederens reserve af aktiver. Vanskeligheder i finansielle institutioner, hvis finansielle instrumenter indgår i reserven af aktiver, kan påvirke værdien af den reserve af aktiver, der understøtter tokenindehaverens krav over for udstederen med henblik på at genindløse en given token. Ved vurderingen af denne indikator bør EBA tage hensyn til delindikatorerne for andelen af ikkeindskudsbaserede reserver af aktiver, der er finansielle instrumenter, for andelen af ikkeindskudsbaserede reserver af aktiver, der er derivater, hvis der er tale om aktivbaserede tokens, eller for andelen af dækkede obligationer, hvis der er tale om e-pengetokens. Andelen af ikkeindskudsbaserede reserver af aktiver, der er derivater, og andelen af dækkede obligationer er nødvendig som delindikatorer, da modparter i derivater på den ene side kan være kreditinstitutter, og et marginindbetalingskrav på disse derfor kan have betydelige konsekvenser for det finansielle system, og da et brandudsalg af dækkede obligationer fra udstederens side på den anden side kan have en negativ indvirkning på kreditinstitutternes likviditet.

(8)

Nøgleindikatoren for størrelsen af den andel, som udgøres af reservebeholdningen hos udstederen af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, i forhold til det samlede udbud af specifikke finansielle instrumenter, herunder andele i et institut for kollektiv investering i omsættelige værdipapirer og statsobligationer, bør tage højde for indirekte indbyrdes forbundethed mellem udstedere af aktivbaserede tokens og e-pengetokens på den ene side og det finansielle system på den anden side. En sådan indirekte indbyrdes forbundethed kan påvirke det traditionelle finansielle system, navnlig når udstederen af en aktivbaseret token eller en e-pengetoken er tvunget til at foretage et brandudsalg af sine aktivbeholdninger på grund af finansielle vanskeligheder. Nævnte afhændelse kan nedbringe værdien af disse aktiver og påvirke de finansielle institutioner indirekte gennem et fald i værdien af de aktiver, som disse finansielle institutioner besidder.

(9)

Udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens kan også være indbyrdes forbundet med det finansielle system i kraft af ejerskabsstrukturen. Denne accessoriske indikator bør give et fuldstændigt overblik over de potentielle virkninger, som finansielle vanskeligheder kan have for det finansielle system — ikke kun ud fra et rent risikomæssigt perspektiv på den finansielle stabilitet, men også i forbindelse med omdømmemæssige risici. Finansielle vanskeligheder eller kritiske hændelser hos udstederen af en aktivbaseret token eller e-pengetoken kan, idet de har forbindelse til udstederen i kraft af ejerskabsstrukturen, have væsentlige virkninger for institutter, der udøver andre finansielle aktiviteter. Ved vurderingen af denne indikator bør EBA fokusere på, om udstederen har et spredt eller koncentreret ejerskab, om de fysiske eller juridiske personer, som besidder kvalificerede andele, er finansielle institutioner, og ejerskabsstrukturens kompleksitet.

(10)

En yderligere kanal for indbyrdes forbundethed mellem udstederen af en aktivbaseret token eller e-pengetoken på den ene side og det finansielle system på den anden side kan opstå gennem koncentrationen af reserver af aktiver i et lille antal finansielle institutioner. Jo større diversificeringen af en udsteders reserver af aktiver er, jo mindre er udstederens potentielle afsmittende virkninger og risici for den finansielle stabilitet. Fordeling af reserver af aktiver blandt et lille antal finansielle institutioner eller i meget koncentreret grad er således et tegn på større indbyrdes forbundethed med det finansielle system. På grund af den specifikke relevans af den indbyrdes forbundethed, der kan opstå som følge af koncentrationen af indskud i kreditinstitutter, bør der fastsættes to delindikatorer under den accessoriske indikator for koncentration af udstederens reserver af aktiver i finansielle institutioner. Den ene delindikator bør tage højde for koncentrationen af reserver af aktiver i finansielle institutioner, og den anden delindikator bør kun omfatte indskud i kreditinstitutter.

(11)

Det er nødvendigt at tage højde for de afsmittende mekanismer, der kan opstå i tilfælde, hvor der er forskellige udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, som besidder lignende aktiver. En sådan situation kan føre til, at finansielle vanskeligheder og den deraf følgende afhændelse hos en udsteder kan få negative virkninger for andre udstedere. Der bør derfor fastsættes en accessorisk indikator for sammenfald mellem udstederens reserver af aktiver og andre udstederes reserver af aktiver —