Nye retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

1)

»projekt af fælles interesse«: ethvert projekt, der udføres i henhold til denne forordning

2)

»naboland«: et tredjeland, der er omfattet af anvendelsesområdet for den europæiske naboskabspolitik, udvidelsespolitikken og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Den Europæiske Frihandelssammenslutning eller handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side ;

3)

»NUTS-region«: en region som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 og klassificeret i bilag I til nævnte forordning

4)

»grænseoverskridende strækning«: den strækning, der sikrer kontinuiteten i et projekt af fælles interesse på begge sider af grænsen, mellem de nærmeste byknudepunkter på begge sider af en grænse mellem to medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et naboland

5)

»flaskehals«: en fysisk, teknisk, funktionel, operationel eller administrativ barriere, der forårsager en systemafbrydelse, herunder systematisk overbelastning eller stilstand, som påvirker trafikstrømmenes kontinuitet over lange afstande eller på tværs af grænserne

6)

»byknudepunkt«: et byområde, hvor elementer af transportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet for passagerer og gods, som f.eks. havne, herunder passagerterminaler, lufthavne, banegårde, busterminaler og multimodale godsterminaler i og omkring byområdet, er forbundet med andre elementer af denne infrastruktur og med infrastrukturen for regional og lokal trafik, herunder infrastruktur for aktive transportformer

7)

»isoleret net«: en medlemsstats banenet eller en del heraf med en anden sporvidde end den europæiske nominelle standardsporvidde på 1 435 mm

8)

»multimodal transport«: transport af passagerer og/eller gods under anvendelse af to eller flere transportformer

9)

»multimodal digital mobilitetstjeneste«: »multimodal digital mobilitetstjeneste« som defineret i artikel 4, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU ;

10)

»interoperabilitet«: infrastrukturens egnethed, herunder i lyset af alle forskriftsmæssige, tekniske, administrative og driftsmæssige betingelser, herunder en transportforms eller et segments digitale infrastruktur og mellem forskellige transportformer, til at muliggøre sikre og kontinuerlige trafik- og informationsstrømme, der opfylder de krævede præstationsniveauer for den pågældende infrastrukturform eller det pågældende segment

11)

»multimodalt passagerknudepunkt«: et forbindelsespunkt mellem mindst to transportformer for passagerer, hvor der sikres adgang til rejseinformation, offentlig transport og transit mellem transportformer, såsom P&R-anlæg, og som fungerer som grænseflade i og mellem byknudepunkter og mellem byknudepunkter og langdistancetransportnet

12)

»multimodal godsterminal«: et anlæg, der er udstyret til omladning mellem mindst to transportformer eller mellem to forskellige jernbanesystemer og til midlertidig oplagring af gods, f.eks. terminaler i indlandshavne eller søhavne langs indre vandveje og i lufthavne samt banegodsterminaler

13)

»plan for bæredygtig bytrafik«: et dokument til strategisk mobilitetsplanlægning, der har til formål på bæredygtig vis at forbedre adgangen til og trafikken i det funktionelle byområde, herunder pendlingsoplande i byområdet eller i nærheden heraf, for mennesker, virksomheder og varer, navnlig med henblik på en bedre livskvalitet

14)

»aktiv transportform«: transport af personer eller varer ved hjælp af ikkemotoriserede midler baseret på menneskelig fysisk aktivitet, herunder køretøjer med elektrisk hjælpemotor som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 ;

15)

»IKT-systemer til transport«: informations- og kommunikationsteknologisystemer og informations- og kommunikationsteknologiapplikationer, der anvender informations-, kommunikations-, navigations- eller stedsbestemmelses- eller lokaliseringsteknologier, herunder rumbaserede teknologier, der gør det muligt at behandle, lagre og udveksle de data og oplysninger, der er nødvendige for at forvalte infrastruktur, mobilitet og trafik på det transeuropæiske transportnet effektivt, at indberette relevante oplysninger til myndighederne og at formidle tjenester, som tilfører merværdi, til borgere, speditører og operatører, herunder systemer med henblik på en robust, sikker, miljøforsvarlig og kapacitetseffektiv anvendelse af nettet. De omfatter systemer, teknologier og tjenester som omhandlet i nr. 16)-22) og kan ligeledes omfatte indbyggede anordninger med tilsvarende infrastrukturkomponenter eller digitale komponenter

16)

»intelligente transportsystemer« eller »ITS«: »intelligente transportsystemer« som defineret i artikel 4, nr. 1), i direktiv 2010/40/EU

17)

»trafikovervågnings- og trafikinformationssystemet for skibsfarten« eller »VTMIS«: »trafikovervågnings- og trafikinformationssystemet for skibsfarten« som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF ;

18)

»flodinformationstjenester« eller »RIS«: »flodinformationstjenester (RIS)« som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF ;

19)

»europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt« eller »EMSWe«: et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 ;

20)

»system til lufttrafikstyring/luftfartstjenester« eller »ATM/ANS-system«: et ATM/ANS-system som defineret i artikel 3, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 ;

21)

»Det europæiske system til styring af jernbanetrafikken« eller »ERTMS«: »European Rail Traffic Management System (ERTMS)« som defineret i punkt 2.2 i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 og i forbindelse med gennemførelsesfrister henviser det til klasse A-togkontrolsystemet og ethvert klasse A-radiosystem, der er omhandlet i nævnte forordning

22)

»radiobaseret ERTMS«: det europæiske togkontrolsystem (ETCS) på applikationsniveau 2, som ikke kræver signaler langs strækningen, og som anvender et klasse A-radiosystem til udveksling af sikkerhedsdata og ikkesikkerhedsrelaterede data mellem spor og tog i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695

23)

»klasse B-systemer«: »klasse B-systemer« som defineret i punkt 3 i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695

24)

»søhavn«: en »søhavn« som defineret i artikel 2, nr. 16), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352 ;

25)

»nærskibsfart«: transport af gods og passagerer ad søvejen mellem havne i en eller flere medlemsstaters geografiske farvande eller mellem en havn i medlemsstaternes farvande og en havn beliggende i et tilgrænsende tredjelands farvande med kyststrækninger langs have ved en eller flere medlemsstaters grænser

26)

»elektronisk godstransportinformation« eller »eFTI«: »elektronisk godstransportinformation« som defineret i artikel 3, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 ;

27)

»fælles europæisk luftrum« eller »SES«: de systemer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 , (EF) nr. 550/2004 , (EF) nr. 551/2004 og (EU) 2018/1139 med henblik på at styrke lufttrafiksikkerhedsstandarderne, bidrage til en bæredygtig udvikling af lufttransportsystemet og forbedre lufttrafikstyrings- og luftfartstjenesternes præstationer generelt for den almene lufttrafik i Europa

28)

»vertiport«: et område, der anvendes til start og landing af VTOL-luftfartøjer (lodret start og landing)

29)

»terminalstandplads«: en standplads på et udpeget område af lufthavnens forplads, der er udstyret med en passagerbro

30)

»fjernstandplads til luftfartøjer«: en standplads på et udpeget område af lufthavnens forplads, der ikke er udstyret med en passagerbro

31)

»SESAR-projekt«: et projekt til modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, hvormed det tilsigtes at oprette en højtydende, standardiseret og interoperabel lufttrafikstyringsinfrastruktur i Unionen, og som består af en innovationscyklus, der omfatter SESAR-definitionsfasen, SESAR-udviklingsfasen og SESAR-implementeringsfasen

32)

»rumhavn«: et anlæg til afprøvning og opsendelse af rumfartøjer

33)

»projekt om Europas jernbaner«: et projekt gennemført af fællesforetagendet for Europas jernbaner fastlagt ved Rådets forordning (EU) 2021/2085 eller dets forgænger Shift2Rail

34)

»europæisk ATM-masterplan«: den plan, der er godkendt ved Rådets afgørelse 2009/320/EF med senere ændringer

35)

»jernbanegodsforvaltningen«: de forvaltningsorganer, der er omhandlet i artikel 8 i forordning (EU) nr. 913/2010

36)

»vedligeholdelse«: arbejder, der har til formål at opretholde eksisterende infrastrukturs tilstand og kapacitet på en sådan måde, at den sikrer et serviceniveau, der er tilpasset trafikstrømmen, og et højt sikkerhedsniveau i hele dens levetid

37)

»socioøkonomisk cost-benefit-analyse«: en kvantificeret forudgående evaluering baseret på en anerkendt metode af værdien af et projekt, som tager hensyn til alle de relevante sociale, økonomiske, sundhedsmæssige, klimarelaterede og miljømæssige fordele og omkostninger. Analysen af klimarelaterede og miljømæssige omkostninger og fordele baseres på den miljøkonsekvensvurdering, der gennemføres i henhold til direktiv 2011/92/EU

38)

»alternative drivmidler«: »alternative drivmidler« som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) 2023/1804

39)

»sikret parkeringsområde«: et parkeringsområde, som er tilgængeligt for førere, der udfører godstransport eller personbefordring, og som opfylder kravene, der er anført i artikel 8a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 , og som er certificeret i overensstemmelse med Unionens standarder og procedurer, jf. artikel 8a, stk. 2, i nævnte forordning

40)

»system til vejning under kørsel«: et automatisk system anbragt på vejinfrastrukturen med det formål at identificere køretøjer eller vogntog under kørsel, der sandsynligvis har overskredet de relevante vægtgrænser i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/53/EF ;

41)

»afgørelse om projektgodkendelse«: en afgørelse eller samling af afgørelser, herunder af administrativ karakter, som er truffet samtidigt eller successivt af en medlemsstats myndighed eller myndigheder, dog ikke administrative eller judicielle klagemyndigheder, i henhold til et nationalt retssystem og national forvaltningsret, der fastslår, hvorvidt en projektiværksætter har ret til at gennemføre et projekt på det pågældende geografiske område på hovednettet, det udvidede hovednet eller det samlede net, uden at det berører afgørelser, som træffes i forbindelse med en administrativ eller judiciel klageprocedure.

a)

bæredygtighed gennem: i) fremme af nul- og lavemissionsmobilitet i overensstemmelse med Unionens relevante CO2-reduktionsmål ii) mulighed for øget brug af mere bæredygtige transportformer, navnlig ved at videreudvikle et interoperabelt jernbanenet for personbefordring over lange afstande, herunder ved høj hastighed, og et interoperabelt jernbanegodstransportnet samt et pålideligt net til transport ad indre vandveje og nærskibsfart for passagerer og gods i hele Unionen iii) større miljøbeskyttelse iv) nedbringelse af negative eksterne virkninger, herunder omkostninger i forbindelse med miljø, klima, sundhed, overbelastning og ulykker, f.eks. ved hjælp af økoincitamentsordninger, eller v) større energisikkerhed

b)

samhørighed gennem: i) tilgængelighed og konnektivitet for alle regioner i Unionen med særlig vægt på regioner i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, øregioner, perifere regioner og bjergområder samt tyndt befolkede områder ii) mindskelse af gabet mellem infrastrukturens kvalitet og fremme af interoperabilitet mellem digitale systemer inden for alle transportformer med tilstrækkelig netkapacitet mellem regioner og medlemsstater iii) effektiv koordinering og sammenkobling for både passager- og godstrafik mellem transportinfrastrukturen ved fjerntrafik og regional- og lokaltrafik med henblik på at fremme transporttjenester, herunder i byknudepunkter, eller iv) en transportinfrastruktur, der afspejler de særlige forhold i forskellige dele af Unionen og giver en afbalanceret dækning af alle de europæiske regioner

c)

effektivitet gennem: i) fjernelse af infrastrukturflaskehalse og etablering af manglende forbindelser både i transportinfrastrukturerne og ved forbindelsespunkter mellem dem inden for medlemsstaternes områder og mellem dem, navnlig på grænseoverskridende strækninger, og skabelse af forbindelse, hvor det er relevant, til det transeuropæiske transportnet i tredjelande ii) fjernelse af flaskehalse for interoperabilitet, herunder mangler i digitaliseringen iii) interoperabilitet mellem nationale, regionale og lokale transportnet iv) optimal integration og sammenkobling af alle transportformer, herunder i byknudepunkter v) fremme af økonomisk effektiv transport af høj kvalitet, der bidrager til yderligere økonomisk vækst og konkurrenceevne vi) mere effektiv udnyttelse af ny og eksisterende infrastruktur i drift, f.eks. i jernbanesektoren vii) omkostningseffektiv anvendelse af interoperable, innovative teknologiske og operationelle koncepter samt digitale systemer, eller viii) bedre koordinering af infrastrukturarbejder mellem medlemsstaterne i forbindelse med grænseoverskridende projekter

d)

større fordele for brugerne gennem: i) sikring af tilgængelighed for brugerne og opfyldelse af deres mobilitets- og transportbehov, navnlig under hensyntagen til behovene hos personer i sårbare situationer, herunder personer med handicap eller nedsat mobilitet og personer, der bor i afsidesliggende områder, inklusive regionerne i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, landdistrikter, øregioner, randområder og bjergområder samt tyndt befolkede områder ii) fastsættelse af sikre og høje kvalitetsstandarder, herunder for kvaliteten af tjenester til alle brugere, for både personbefordring og godstransport iii) understøttelse af kvalitet, effektivitet og bæredygtighed inden for transporttjenester, som skal være tilgængelige og økonomisk overkommelige iv) understøttelse af mobilitet, der er tilpasset til klimaændringer og er modstandsdygtig over for naturskabte farer og menneskeskabte katastrofer, og som fremmer effektiv og hurtig anvendelse af nød- og redningstjenester, herunder for personer med handicap eller nedsat mobilitet v) sikring af infrastrukturens modstandsdygtighed, navnlig på grænseoverskridende strækninger vi) tilbud om alternative transportløsninger, herunder andre transportformer, i tilfælde af netforstyrrelser vii) støtte af aktive mobilitetsformer ved at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af den tilhørende infrastruktur og derved forbedre sikkerheden og sundheden for aktive brugere af infrastruktur og fremme de miljømæssige fordele ved disse transportformer viii) understøttelse af gnidningsløs mobilitet i Unionen, eller ix) sikring af passende vedligeholdelse med henblik på at give den eksisterende infrastruktur et serviceniveau, der er tilpasset trafikstrømmen, og et højt sikkerhedsniveau i hele infrastrukturens levetid.

a)

udvikling af ny infrastruktur, forbedring og vedligeholdelse af eksisterende transportinfrastruktur, navnlig ved at tage højde for vedligeholdelse i infrastrukturens levetid i planlægningsfasen i forbindelse med anlæg eller forbedring af infrastrukturen og ved at opretholde driften af infrastrukturen

b)

optimering af infrastrukturintegrationen og -sammenkoblingen

c)

udrulning af infrastruktur til opladning og optankning af alternative drivmidler og dermed bidrag til udbredelsen af dekarboniseringsteknologier

d)

udrulning af nye teknologier og IKT-systemer til transport for at bevare eller forbedre infrastrukturens ydeevne, hvis en sådan udrulning er økonomisk berettiget eller nødvendig for at forbedre sikkerheden

e)

optimering af brugen af infrastruktur, navnlig gennem effektiv kapacitets- og trafikstyring, fremme af multimodalitet og overgang til mere bæredygtige mobilitetsmønstre, herunder udvikling af bæredygtige, attraktive og effektive multimodale transporttjenester

f)

hensyntagen til og optimering af eventuelle synergier med andre net, herunder især de transeuropæiske energi- og telekommunikationsnet herunder, hvor det er relevant, hele elforsyningsnettet, for at sikre overensstemmelse mellem planlægningen af opladningsinfrastrukturen og planlægningen af det respektive net, samt hensyntagen til eventuelle synergier med dobbelt anvendelse af infrastruktur, der er identificeret i »Militære krav til militær mobilitet i og uden for EU«, som Rådet godkendte den 26. juni 2023 og den 23. oktober 2023, og i hvert efterfølgende dokument om revision af disse krav, der godkendes derefter, samt med cykelinfrastruktur, herunder langdistancecykelruter

g)

udvikling af grøn, bæredygtig og klimarobust infrastruktur, under hensyntagen til aktive transportformer og fremme af nye teknologier, der har til formål at dekarbonisere anlægget af transportinfrastruktur, herunder gennem anvendelse af ressourceeffektive og klimasikre materialer, der så vidt muligt skal mindske den negative indvirkning på sundheden for borgere, der bor rundt om nettet, miljøet, herunder fra luft- og støjforurening, og forringelsen af økosystemer, og

h)

tilstrækkelig hensyntagen til transportnettets og dets infrastrukturs og tjenesters modstandsdygtighed, navnlig på grænseoverskridende strækninger, over for klimaændringer og den geopolitiske kontekst, naturskabte farer og menneskeskabte katastrofer og forstyrrelser, hvad enten de er forsætlige eller ej, med henblik på at tackle disse udfordringer og muliggøre en passende reaktion og rettidig genopretning efter disse forstyrrelser samt med henblik på at lette forsyningskæder.

a)

færdiggørelse af et hovednet senest den 31. december 2030

b)

færdiggørelse af et udvidet hovednet senest den 31. december 2040, og

c)

færdiggørelse af et samlet net senest den 31. december 2050.

a)

har en europæisk merværdi ved at bidrage til de mål, der hører ind under mindst to af de fire kategorier i artikel 4, stk. 2, og

b)

er økonomisk levedygtige på grundlag af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse eller, i tilfælde af tyndt befolkede områder eller projekter, der er afgørende for dobbelt anvendelse af infrastruktur, yder et positivt bidrag til udviklingen af nettet på grundlag af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse.

a)

fremme udvidelsen til tredjelande af den transeuropæiske transportnetpolitik sammen med andre relaterede EU-politikker, navnlig inden for miljø- og klimabeskyttelse

b)

sikre forbindelsen mellem det transeuropæiske transportnet og tredjelandes transportnet ved grænseovergange, herunder på et tredjelands område, der er en del af den europæiske transportkorridor, for at sikre en gnidningsløs afvikling af trafikstrømme, grænsekontrol, grænseovervågning og andre grænsekontrolprocedurer

c)

sikre forbindelsen på tredjelandes område mellem det transeuropæiske transportnet og disse tredjelandes transportnet, navnlig med henblik på, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, at lette jernbanetransporten med tredjelande

d)

færdiggøre transportinfrastruktur i tredjelande, der tjener som forbindelsesled mellem dele af det transeuropæiske transportnet i Unionen

e)

fremme interoperabiliteten mellem det transeuropæiske transportnet og tredjelandes net

f)

fremme søtransport- og nærskibsfartsruter med tredjelande, forudsat at de ikke bidrager til CO2-lækage

g)

fremme transport ad indre vandveje med tredjelande

h)

lette lufttransport med tredjelande for at fremme effektiv og bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne, herunder udvidelsen af det fælles europæiske luftrum og forbedret samarbejde om lufttrafikstyring

i)

forbinde og indføre IKT-systemer til transport i disse tredjelande, og

j)

fremme dekarbonisering af transportsektoren, navnlig gennem etablering af infrastruktur for alternative drivmidler i tredjelande med henblik på at etablere et kontinuerligt net, der er forbundet med det transeuropæiske transportnet.

a)

være dem, der er specificeret i kortene i bilag I og i listerne i bilag II

b)

specificeres yderligere i beskrivelsen af infrastrukturkomponenterne

c)

opfylde de krav til transportinfrastruktur, der opstilles i dette kapitel og i kapitel III og IV, og

d)

udgøre grundlaget for identifikation af projekter af fælles interesse.

a)

Atlanterhavet

b)

Østersøen — Sortehavet — Det Ægæiske Hav

c)

Østersøen — Adriaterhavet

d)

Middelhavet

e)

Nordsøen — Rhinen — Middelhavet

f)

Nordsøen — Østersøen

g)

Rhinen — Donau

h)

Skandinavien — Middelhavet

i)

Vestbalkan — det østlige Middelhavsområde.

a)

at øge andelen og, hvor det er relevant, kapaciteten af mere bæredygtig transport for gods og passagerer, navnlig med henblik på at reducere drivhusgasemissioner og forurening og øge de sociale og økonomiske fordele ved transport

b)

at sikre øget tilgængelighed og konnektivitet for alle regioner i Unionen under hensyntagen til den territoriale og sociale samhørighed, og herunder den særlige situation for regionerne i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, øregioner, randområder og bjergområder samt tyndt befolkede områder

c)

at sikre optimal integration af transportformerne og interoperabilitet mellem transportformer, herunder aktive mobilitetsformer i byområder

d)

at etablere manglende forbindelser og fjerne flaskehalse, navnlig i grænseoverskridende områder

e)

at etablere den nødvendige infrastruktur, som sikrer uhindret kørsel for nul- og lavemissionskøretøjer og for skibe og luftfartøjer, der anvender brændstoffer, som bidrager til reduktion af transportemissioner og øget energisikkerhed

f)

at fremme effektiv, gnidningsløs og bæredygtig brug af infrastrukturen og, hvor det er nødvendigt, øge kapaciteten

g)

at opretholde driften af eksisterende infrastruktur og forbedre eller opretholde dens kvalitet for så vidt angår sikkerhed, transportsystemets og transportoperationernes effektivitet, modstandsdygtighed over for klimaændringer og katastrofer, miljøpræstation og trafikstrømmenes kontinuitet

h)

at forbedre kvaliteten af tjenester og de sociale vilkår for transportarbejdere og tilgængeligheden for alle brugere, herunder personer med handicap eller nedsat mobilitet og andre personer i sårbare situationer, og forebygge og afbøde mobilitetsfattigdom

i)

at forbedre digitaliseringen, muliggøre digital håndhævelse i overensstemmelse med EU-retten og udvikle automatisering, navnlig gennem gennemførelse og etablering af IKT-systemer til transport, eller

j)

at tilpasse, hvor det er nødvendigt og under hensyntagen til visse medlemsstaters forfatningsmæssige krav, infrastrukturen til dobbelt anvendelse for at imødekomme både civile og forsvarsmæssige behov, idet der lægges særlig vægt på de ruter, der er nødvendige for store bevægelser af militære styrker med kort varsel.

a)

at bidrage til at afhjælpe byområders og, hvor det er relevant, tætbefolkede følsomme områders eksponering for negative virkninger af gennemgående jernbane- og vejtransport

b)

at optimere brugen af infrastruktur, navnlig gennem effektiv kapacitetsstyring, trafikstyring og øgede operationelle præstationer

c)

at bidrage til positive sundheds- og miljømæssige virkninger ved at fremme brugen af aktive mobilitetsformer gennem etablering af tilsvarende infrastruktur for cykling og gang

d)

at sikre ikkediskriminerende adgang for alle markedsdeltagere til infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, eller

e)

at sikre effektiv grænsepassage for godstransport under hensyntagen til ventetider.

a)

at udvikle et højtydende, gnidningsløst og fuldt interoperabelt jernbanegodstransportnet i hele Unionen

b)

at udvikle et interoperabelt højtydende jernbanenet for personbefordring, herunder ved høje hastigheder, som forbinder byknudepunkter i hele Unionen

c)

at udvikle en effektiv infrastruktur for luftfart og transport ad indre vandveje og en søtransportinfrastruktur, der er velintegreret i det europæiske maritime rum

d)

at udvikle et sikkert vejnet med tilstrækkelig infrastruktur til alternative drivmidler samt sikrede parkeringsområder

e)

at udvikle multimodale og interoperable transportløsninger

f)

at fremme den intermodale integration af hele logistikkæden med en effektiv sammenkobling i transport- og byknudepunkterne

g)

at etablere den nødvendige infrastruktur, som sikrer uhindret kørsel for nul- og lavemissionskøretøjer og for skibe og luftfartøjer, der anvender brændstoffer, som bidrager til reduktion af transportemissioner og øget energisikkerhed

h)

at etablere IKT-systemer til transport inden for alle transportformer på nettet, hvor det er relevant, for at sikre en effektiv udnyttelse af infrastrukturen og muliggøre digital informationsudveksling, eller

i)

at forbedre forbindelserne mellem det transeuropæiske transportnet og nabolandes infrastrukturnet, hvor det er relevant.

a)

jernbanelinjer, herunder: i) spor ii) sporskifter iii) jernbaneoverkørsler iv) sidespor v) tunneler vi) broer, og vii) infrastruktur, der mindsker indvirkningen på miljøet

b)

stationer på de jernbanelinjer, der er specificeret i kortene i bilag I, til passagertransit inden for jernbanetransport og mellem jernbanetransport og andre transportformer

c)

andre jernbaneservicefaciliteter på de jernbanelinjer, der er specificeret i kortene i bilag I, end passagerstationer som defineret i artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU , navnlig rangerterræner, togformeringsfaciliteter, rangeringsfaciliteter, depotspor, vedligeholdelsesfaciliteter, andre tekniske faciliteter, herunder rengørings- og vaskefaciliteter, hjælpefaciliteter og brændstofpåfyldningsfaciliteter, samt automatiske faciliteter til skift af sporvidde

d)

jernbaneadgangsveje op til multimodale godsterminaler med jernbaneforbindelser, herunder jernbaneadgangsveje til multimodale godsterminaler i indlands- og søhavne og lufthavne, og jernbaneadgangsveje op til »rangerterræner«, som omhandlet i punkt 2, litra c), i bilag II til direktiv 2012/34/EU

e)

fast togkontrol- og kommunikationsudstyr

f)

fast energiinfrastruktur

g)

infrastruktur for faciliteter til alternative drivmidler

h)

udstyr i forbindelse hermed, og

i)

IKT-systemer til transport.

a)

direktiv (EU) 2016/797 og de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf, for at sikre interoperabilitet i det samlede net, og

b)

kravene i de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er), der er vedtaget i henhold til artikel 4 og 5 i direktiv (EU) 2016/797, jf. dog undtagelserne i artikel 7, stk. 1, i nævnte direktiv.

a)

er fuldstændig elektrificeret for så vidt angår jernbanespor og, i det omfang det er nødvendigt for drift af elektriske tog, for så vidt angår sidespor

b)

muliggør et akseltryk på mindst 22,5 t uden særlig tilladelse, og

c)

muliggør drift af godstog med en længde på mindst 740 m (med lokomotiv eller lokomotiver) uden særlig tilladelse. Dette krav er opfyldt, hvis der på dobbeltsporede strækninger kan tildeles godstog med en længde på mindst 740 m mindst én kanal pr. time og retning i gennemsnit på daglig basis, hvis en jernbanevirksomhed anmoder herom.

a)

forbinder en multimodal godsterminal eller en sø- eller indlandshavn med dens nærmeste overgangssted med hovedgodstransportnettet eller det udvidede hovedgodstransportnet

b)

udgør en omdirigeringslinje på en strækning, der er en del af hovedgodstransportnettet eller det udvidede hovedgodstransportnet, eller

c)

kører mere end ti godstog om dagen i gennemsnit i begge retninger baseret på data for det foregående år forud for meddelelsen.

a)

opfylder kravene i artikel 15, stk. 2, litra a) og b)

b)

muliggør drift af godstog med en længde på mindst 740 m (med lokomotiv eller lokomotiver) uden særlig tilladelse. Dette krav er opfyldt, hvis mindst følgende betingelser er opfyldt: i) På dobbeltsporede strækninger kan der tildeles godstog med en længde på mindst 740 m mindst én kanal pr. to timer og retning og mindst 24 kanaler på daglig basis, hvis en jernbanevirksomhed anmoder herom. ii) På enkeltsporede strækninger kan der tildeles godstog med en længde på mindst 740 m mindst én kanal pr. tre timer og retning og mindst 12 kanaler på daglig basis, hvis en jernbanevirksomhed anmoder herom, og

c)

for jernbanestrækninger, der forbinder de multimodale godsterminaler i to byknudepunkter eller den multimodale godsterminal i et byknudepunkt og et grænseovergangssted, er over 75 % af længden af hver jernbanestrækning konstrueret til en hastighed på mindst 100 km/t. for godstog på det udvidede hovednets godslinjer.

a)

opfylder kravene i artikel 15, stk. 2, litra a), på det udvidede hovednets passagerlinjer, og

b)

for jernbanestrækninger, der forbinder de multimodale passagerknudepunkter i to byknudepunkter eller et multimodalt passagerknudepunkt i et byknudepunkt og et grænseovergangssted, er over 75 % af længden af hver jernbanestrækning konstrueret til en hastighed på mindst 160 km/t. for passagertog på det udvidede hovednets passagerlinjer.

a)

for strækninger, der indgår i godstransportnettet, opfylder kravene i nærværende artikels stk. 2, litra a), b) og c), og

b)

for strækninger, der indgår i passagertransportnettet, opfylder kravene i artikel 15, stk. 2, litra a).

a)

der er mindst én direkte strækning, der opfylder dette krav, og som giver mulighed for kontinuerlig togdrift på en medlemsstats område og på grænseoverskridende strækninger med hver nabomedlemsstat

b)

der er mindst én direkte strækning, der opfylder dette krav, til mindst én banegodsterminal eller én multimodal godsterminal beliggende i eller i umiddelbar nærhed af en søhavn, der er en del af den europæiske transportkorridor, på en medlemsstats område, og

c)

der er mindst én direkte strækning, der opfylder dette krav, til mindst et af disse endepunkter, hvis et eller flere endepunkter i en korridor er beliggende på en medlemsstats område.

a)

jernbaneinfrastrukturen er udstyret med ERTMS i det udvidede hovednet senest den 31. december 2040 og i det samlede net senest den 31. december 2050, undtagen de forbindelser, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra d), samtidig med at der sikres en synkroniseret og harmoniseret udrulning af ERTMS langs sporet og i togene, og

b)

ERTMS udrulles på de forbindelser, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra d), i det udvidede hovednet senest den 31. december 2040 og i det samlede net senest den 31. december 2050, hvis den berørte medlemsstat anser sådant udstyr for at være nødvendigt i samarbejde med de relevante interessenter, navnlig infrastrukturforvalteren.

a)

Jernbaneinfrastrukturen i hovednettet, undtagen de i artikel 14, stk. 1, litra d), omhandlede forbindelser, opfylder kravene i stk. 1, og

b)

ERTMS udrulles på de forbindelser, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra d), i hovednettet, hvis den berørte medlemsstat anser sådant udstyr for at være nødvendigt i samarbejde med de relevante interessenter, navnlig infrastrukturforvalteren.

a)

for alle indre grænseoverskridende strækninger må holdetiden for alle godstog, der krydser grænsen mellem to medlemsstater, ikke overstige 25 minutter i gennemsnit, undtagen på strækninger, hvor der foretages ændringer af sporvidden, eller hvor den ind- og udrejsekontrol, der udføres ved en grænse, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet, på tog i medfør af punkt 1.2 i bilag VI til forordning (EU) 2016/399, ikke gør det muligt at overholde denne frist; et togs holdetid på en grænseoverskridende strækning er den samlede yderligere transittid, der kan tilskrives grænseovergangen, uanset procedurer eller forhold af infrastrukturel, operationel, teknisk og administrativ karakter; holdetiden omfatter ikke den tid, der ikke kan tilskrives grænseovergangen, f.eks. operationelle procedurer i faciliteter i nærheden af grænsepassagen, som ikke er uløseligt forbundet hermed, og

b)

mindst 75 % af de godstog, der krydser mindst én grænse langs en europæisk transportkorridor, ankommer til deres bestemmelsessted eller til Unionens ydre grænse, hvis deres bestemmelsessted er uden for Unionen, på det planlagte tidspunkt eller med en forsinkelse på under 30 minutter af årsager, der kan tilskrives Unionens infrastrukturforvalter eller infrastrukturforvaltere; forsinkelser, der opstår i og kan tilskrives tredjelande, som krydses af godstog, tages ikke i betragtning.

a)

på dobbeltsporede strækninger kan mindst to kanaler pr. time og retning tildeles godstog med en længde på mindst 740 m (med lokomotiv eller lokomotiver), og

b)

på enkeltsporede strækninger kan mindst én kanal pr. to timer og retning tildeles godstog med en længde på mindst 740 m (med lokomotiv eller lokomotiver).

a)

overgang til den europæiske nominelle standardsporvidde på 1 435 mm, hvis det er relevant

b)

mindskelse af støj- og vibrationsgenerne ved jernbanetransport, navnlig gennem foranstaltninger vedrørende rullende materiel og infrastruktur, herunder støjbeskyttelsesskærme

c)

forbedring af sikkerheden i forbindelse med niveauoverkørsler

d)

hvor det relevant, etablering af forbindelse mellem jernbanetransportinfrastrukturen og indlandshavneinfrastrukturen

e)

med forbehold af socioøkonomiske cost-benefit-analyser udvikling af infrastruktur for toglængder over 740 m og op til 1 500 m og med et akseltryk på 25,0 t ved anlæg og modernisering af jernbanelinjer til godstrafik

f)

udvikling og udrulning af innovative teknologier til jernbaner, især med udgangspunkt i det arbejde, der udføres af fællesforetagendet Shift2Rail og fællesforetagendet for Europas jernbaner, navnlig automatisk togdrift, avanceret trafikstyring, digital konnektivitet for passagerer baseret på ERTMS, digitale automatiske koblinger, konnektivitet baseret på 5G og satellit og inertienheder med henblik på geolokaliseringsenhederne i ERTMS

g)

ved opbygning eller opgradering af jernbaneinfrastruktur, sikring af kontinuitet i og tilgængelighed af gang- og cykelstier og udvikling af cykelparkering i nærheden af stationerne for at fremme aktive transportformer

h)

udvikling af innovative teknologier for alternative drivmidler til jernbaner, f.eks. brint- eller batteridrevne tog for strækninger og jernbaneadgangsveje, der er undtaget fra kravet om elektrificering

i)

med henblik på udvikling af de transeuropæiske transportnet fastlæggelse af en standard, der sikrer kørsel med godstog, der transporterer standardsættevogne med en højde på op til 4 m, som er lastet med en højde på 33 cm, uden yderligere krav om særlig driftstilladelse, og

j)

opgradering til dobbeltsporede strækninger på flaskehalsstrækninger, der lider under kapacitetsbegrænsninger.

a)

floder

b)

kanaler

c)

søer og laguner

d)

infrastruktur i forbindelse hermed såsom sluser, elevatorer, broer, reservoirer og dertil knyttede foranstaltninger til forebyggelse og afbødning af oversvømmelser og tørke, som kan have positive virkninger for sejlads på de indre vandveje

e)

adgang til vandveje og forbindelser på den sidste kilometer til multimodale godsterminaler, der er forbundet via indre vandveje, navnlig i indlandshavne og søhavne

f)

fortøjnings- og rastepladser

g)

indlandshavne, herunder basal havneinfrastruktur i form af indre bassiner, kajmure, kajpladser, moler, dokker, diger, opfyldningsarealer, platforme, indvindingsarealer og den infrastruktur, der er nødvendig for transportaktiviteter i og uden for havneområdet

h)

hermed forbundet udstyr som omhandlet i stk. 2

i)

IKT-systemer til transport, herunder RIS

j)

forbindelser mellem indlandshavne og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet

k)

infrastruktur vedrørende faciliteter for alternative drivmidler, og

l)

infrastruktur, der er nødvendig for operationer, som ikke genererer affald, og foranstaltninger vedrørende den cirkulære økonomi.

a)

den har en årlig omladningsmængde for gods på over 500 000 t, når den samlede årlige omladningsmængde for gods baseres på det seneste tilgængelige gennemsnit over tre år ifølge statistikker offentliggjort af Eurostat, og

b)

den er beliggende på det transeuropæiske transportnets net af indre vandveje.

a)

er forbundet med vej- eller jernbaneinfrastrukturen

b)

har mindst én multimodal godsterminal, der er åben for alle operatører og brugere uden forskelsbehandling, og som opkræver gennemsigtige og ikkediskriminerende gebyrer, og

c)

har faciliteter til forbedring af miljøforholdene for fartøjer i havne, hvilket kan omfatte faciliteter til modtagelse af affald, afgasningsfaciliteter, støjdæmpningsforanstaltninger samt foranstaltninger til reduktion af luft- og vandforurening.

a)

at floder, kanaler, søer, laguner, indlandshavne og adgangsvejene hertil har en uddybning af sejlrenden på mindst 2,5 m og en højde under ikkeoplukkelige broer på mindst 5,25 m ved angivne referencevandniveauer, som overskrides i et bestemt antal dage om året baseret på et statistisk gennemsnit

b)

at medlemsstaterne på et offentligt tilgængeligt websted offentliggør det i litra a) omhandlede antal dage om året, hvor det faktiske vandniveau overstiger eller ikke når op på det angivne referencevandniveau for sejlrenders dybde, samt de gennemsnitlige ventetider ved hver sluse

c)

at slusemestre sikrer, at sluser betjenes og vedligeholdes på en sådan måde, at ventetiden minimeres, og

d)

at floder, kanaler, søer og laguner er forsynet med RIS til alle tjenester i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF for at sikre brugerne realtidsoplysninger på tværs af grænserne.

a)

specifikke parametre for fritflydende floder

b)

supplerende parametre for en kanals sejlbare bredde

c)

etablering af infrastruktur for alternative drivmidler for at sikre adgang til alternative drivmidler i hele korridoren

d)

anvendelse af digitale applikationer i nettet og automatiseringsprocesser

e)

infrastrukturens modstandsdygtighed over for klimaændringer, naturskabte farer og menneskeskabte katastrofer eller forsætlige forstyrrelser, eller

f)

indførelse og fremme af nye teknologier og innovation inden for drivmidler og fremdriftssystemer med lav eller ingen CO2-udledning.

a)

hvis det er relevant, opnåelse af højere standarder for modernisering af eksisterende vandveje og for etablering af nye vandveje for at imødekomme markedsefterspørgslen

b)

foranstaltninger til forebyggelse og afbødning af oversvømmelser og tørke

c)

forbedring af digitaliserings- og automatiseringsprocesser, navnlig med henblik på at øge sikkerhed og bæredygtighed ved transport ad indre vandveje, herunder inden for byknudepunkter

d)

modernisering og udvidelse af kapaciteten af infrastrukturen, herunder fortøjnings- og rastepladser og tilknyttede tjenester, der er nødvendige for multimodale transportaktiviteter både i og uden for havneområdet og langs vandvejen

e)

fremme og udvikling af foranstaltninger til forbedring af miljøpræstationerne for transport ad indre vandveje og transportinfrastruktur, herunder nul- og lavemissionsfartøjer, og foranstaltninger til afbødning af virkningerne på vandområder og vandafhængig biodiversitet i overensstemmelse med gældende krav i henhold til EU-retten eller relevante internationale aftaler

f)

udvikling og anvendelse af fartøjer til ringe dybgang på indre vandveje, der egner sig til lave vandstande

g)

ved anlæg eller opgradering af infrastruktur for transport ad indre vandveje sikring af kontinuitet i og tilgængelighed af gang- og cykelstier for at fremme aktive transportformer

h)

fremme af tiltag for at forhindre forringelse af kravene til vandveje, herunder midler til overvågning af sejlløbsforhold, og

i)

hvis det er relevant, forbedring af sejlforholdene langs de indre vandveje i forbindelse med bygning af nye broer eller ved renovering af ikkeoplukkelige broer ved at være særlig opmærksom på deres frihøjde i forhold til de eksisterende broer på en bestemt vandvejsstrækning.

a)

søtransportinfrastrukturen i havneområderne i hovednettet og det samlede net, herunder konnektivitet i baglandet

b)

tiltag, der har bredere fordele og ikke er knyttet til specifikke havne, og som er til gavn for det europæiske maritime rum og søfartssektoren, som f.eks. støtte til aktiviteter, der sikrer muligheder for besejling året rundt (isbrydning), fremme af omstillingen til bæredygtig søtransport, forbedring af synergierne mellem transport og energi, bl.a. ved at fremme havnenes rolle som energiknudepunkter og hjælp til energiomstillingen, samt IKT-systemer til transport og hydrografiske undersøgelser, og

c)

fremme af bæredygtige og modstandsdygtige nærskibsfartsforbindelser, navnlig dem, der koncentrerer godstrafikstrømmen med henblik på at reducere negative eksterne omkostninger såsom emissioner og overbelastning fra vejtransport i Unionen, og dem, der forbedrer adgangen til regioner i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, øregioner og randområder gennem etablering eller opgradering af bæredygtige, regelmæssige og hyppige maritime tjenester.

a)

søhavne, herunder den infrastruktur, der er nødvendig for transportaktiviteter i havneområdet

b)

basal havneinfrastruktur såsom indre bassiner, kajmure, kajpladser, platforme, moler, dokker, diger og opfyldnings- og indvindingsarealer

c)

søkanaler

d)

navigationshjælpemidler

e)

havneindsejlinger, sejlløb og sluser

f)

bølgebrydere

g)

forbindelser mellem havnene og det transeuropæiske transportnet

h)

IKT-systemer til transport, herunder EMSWe og VTMIS

i)

infrastruktur for alternative drivmidler

j)

hermed forbundet udstyr, som navnlig kan omfatte udstyr til trafik- og fragtstyring, til reduktion af negative miljøpåvirkninger, herunder til operationer, som ikke genererer affald, og foranstaltninger vedrørende den cirkulære økonomi, til forbedring af energieffektiviteten, til reduktion af støj og til anvendelse af alternative drivmidler samt udstyr, der sikrer muligheder for besejling året rundt, herunder til isbrydning, til hydrologiske undersøgelser og til uddybning og beskyttelse af havnen og havneindsejlinger, og

k)

infrastruktur, der letter havneaktiviteter i forbindelse med vedvarende energi, herunder offshorevindmølleparker.

a)

dens samlede årlige passagerantal overstiger 0,1 % af det samlede årlige passagerantal i alle Unionens søhavne, idet referencetallet for denne samlede mængde er det seneste tilgængelige gennemsnit over tre år ifølge statistikker offentliggjort af Eurostat

b)

dens samlede årlige godsmængde i forbindelse med håndtering af bulkgods eller non-bulkgods overstiger 0,1 % af den tilsvarende samlede årlige godsmængde, der håndteres i alle Unionens søhavne, idet referencetallet for denne samlede mængde er det seneste tilgængelige gennemsnit over tre år ifølge statistikker offentliggjort af Eurostat

c)

dens samlede årlige godsmængde i forbindelse med håndtering af bulkgods og/eller non-bulkgods overstiger årligt 500 000 ton og dens bidrag til diversificeringen af EU's energiforsyning og til fremskyndelsen af udrulningen af vedvarende energi er en af havnens hovedaktiviteter, idet referencetallet for denne samlede mængde er det seneste tilgængelige gennemsnit over tre år ifølge statistikker offentliggjort af Eurostat

d)

den er beliggende på en ø og er det eneste adgangspunkt til en NUTS 3-region i det samlede net som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1059/2003, eller

e)

den er beliggende i en region i den yderste periferi eller i et randområde uden for en radius af 200 km fra den nærmeste anden havn i det samlede net.

a)

der etableres infrastruktur for alternative drivmidler i søhavne i det samlede net i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1804

b)

søhavne i det samlede net har den nødvendige infrastruktur til at forbedre miljøforholdene for skibe i havne, navnlig modtagefaciliteter til aflevering af affald fra skibe i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 ;

c)

VTMIS og SafeSeaNet er gennemført i overensstemmelse med direktiv 2002/59/EF, og

d)

det nationale søfartsmiljø med ét kontaktpunkt gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1239.

a)

søhavne i det samlede net med en samlet årlig fragtmængde på over 2 millioner ton er forbundet med jernbane- og vejinfrastrukturen og, hvis det er muligt, de indre vandveje; referencetallet for denne samlede mængde er det seneste tilgængelige gennemsnit over tre år ifølge statistikker offentliggjort af Eurostat

b)

alle søhavne i det samlede net, der håndterer godstrafik, har mindst en multimodal godsterminal, der er åben for alle operatører og brugere uden forskelsbehandling, og som opkræver gennemsigtige og ikkediskriminerende gebyrer

c)

søkanaler, sejlløb til havne og flodmundinger, der er forbundet med to have, eller som skaber adgang fra havet til søhavne, som minimum opfylder betingelserne for indre vandveje i artikel 23, og

d)

søhavne i det samlede net, der er forbundet med indre vandveje, har kapacitet til håndtering af fartøjer til sejlads på indre vandveje.

a)

opgradering af adgang fra havet såsom bølgebrydere, søkanaler, sejlløb, sluser, uddybning og navigationshjælpemidler

b)

anlæg eller opgradering af basal havneinfrastruktur såsom indre bassiner, infrastruktur for alternative drivmidler, kajmure, kajpladser, platforme, moler, dokker, diger og opfyldnings- og indvindingsarealer

c)

forbedring af den infrastruktur, der sammenkobler de forskellige transportformer, det udstyr og de systemer, der er omhandlet i artikel 37, litra a), b) og d), samt modernisering og udvidelse af kapaciteten i den jernbaneinfrastruktur, der er nødvendig for transportoperationer i eller i nærheden af havneområdet, hvis det er nødvendigt for forbindelse til det transeuropæiske jernbanenet

d)

forbedring af digitaliserings- og automatiseringsprocesser, navnlig med henblik på at øge sikkerheden, effektiviteten og bæredygtigheden

e)

indførelse og fremme af nye teknologier og innovation samt vedvarende og kulstoffattige brændstoffer

f)

forbedring af logistikkædernes modstandsdygtighed og den internationale skibsfart, herunder i forbindelse med klimatilpasning

g)

støjreduktion og energieffektivitetsforanstaltninger

h)

fremme af nul- og lavemissionsfartøjer, der betjener og driver nærskibsfartsforbindelser, og udvikling af foranstaltninger til forbedring af miljøforholdene inden for søtransport for havneanløb og optimering i forsyningskæden i overensstemmelse med gældende krav i henhold til EU-retten eller relevante internationale aftaler såsom anvendelse af økoincitamentsordninger

i)

tiltag, som er knyttet til fremme af tiltag, der har bredere fordele, og af nærskibsfartsforbindelser inden for rammerne af det europæiske maritime rum, herunder fremme af bedre adgang til regioner i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, øregioner og randområder

j)

fremme af nul- og lavemissionsfærgetransport som en bæredygtig form for personbefordring

k)

tiltag, der har formål til at øge andelen af gods, herunder for nærskibsfartsforbindelser, der overføres fra vej- og lufttransport til søtransport eller transport ad indre vandveje og jernbanetransport, med henblik på at reducere negative eksterne omkostninger såsom emissioner og overbelastning, og

l)

forbedring af adgangen til regionerne i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, øregioner og randområder.

a)

veje, herunder: i) broer ii) tunneler iii) vejkryds iv) jernbaneoverskæringer v) udfletninger vi) nødspor, og vii) infrastruktur, der mindsker indvirkningen på miljøet, herunder løsninger til bevarelse af fauna eller støjdæmpning

b)

hermed forbundet udstyr, herunder systemer til vejning under kørsel

c)

digital infrastruktur og IKT-systemer til transport

d)

adgangsveje til multimodale godsterminaler

e)

forbindelser mellem godsterminaler og logistiske platforme og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet

f)

busterminaler

g)

infrastruktur vedrørende faciliteter for alternative drivmidler, og

h)

parkeringsområder og rastepladser, herunder sikrede parkeringsområder for erhvervskøretøjer.

a)

vejtransportinfrastrukturens sikkerhed garanteres, overvåges og, hvor det er nødvendigt, forbedres i overensstemmelse med direktiv 2008/96/EF

b)

veje konstrueres, anlægges eller opgraderes og vedligeholdes med høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder

c)

veje konstrueres, anlægges eller opgraderes og vedligeholdes med et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder, hvis det er relevant, gennem støjdæmpningsforanstaltninger og opsamling, behandling og frigivelse af afstrømningsvand

d)

vejtunneler med en længde på over 500 m er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF ;

e)

interoperabiliteten mellem afgiftsopkrævningssystemer, hvor det er relevant, sikres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 og med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/204 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/203 ;

f)

vejafgifter og brugsafgifter opkræves, hvor det er relevant, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF ;

g)

alle intelligente transportsystemer i vejtransportinfrastruktur er i overensstemmelse med direktiv 2010/40/EU og indføres på en måde, der er i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget på grundlag heraf, og

h)

der etableres infrastruktur for alternative drivmidler på vejnettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1804.

a)

vejen er særligt udviklet, anlagt eller opgraderet til færdsel med motorkøretøjer

b)

der er rastepladser i en afstand af højst 100 km fra hinanden med sikrede og tilstrækkelige parkeringspladser og egnede faciliteter, herunder sanitære faciliteter, der opfylder forskellige føreres behov, og

c)

der er monteret systemer til vejning under kørsel for hver 300 km i gennemsnit i en medlemsstats net.

a)

for den eksisterende infrastruktur i det samlede net senest den 31. december 2030, og

b)

for den nye infrastruktur i det samlede net senest den 31. december 2050 eller, hvis vejstrækningen er færdiggjort forinden, senest datoen for færdiggørelsen.

a)

vejene er særligt konstrueret, anlagt eller opgraderet til færdsel med motorkøretøjer

b)

vejene har i de to færdselsretninger særskilte vejbaner, der, bortset fra særlige steder eller midlertidigt, er adskilt fra hinanden af en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller af andre midler, der sikrer et tilsvarende sikkerhedsniveau, og

c)

vejene krydses ikke i samme niveau af anden vej, jernbane, sporvognslinje, cykelsti eller gangsti.

a)

der er rastepladser langs vejene i hovednettet og det udvidede hovednet i en afstand af højst 60 km fra hinanden med tilstrækkelige sikrede parkeringspladser og egnede faciliteter, herunder sanitære faciliteter, der opfylder forskellige føreres behov, og

b)

opfylder kravene i artikel 30, stk. 2, litra c).

a)

for den eksisterende infrastruktur i hovednettet senest den 31. december 2025 og for den eksisterende infrastruktur i det udvidede hovednet senest den 31. december 2030, og

b)

for den nye infrastruktur i hovednettet senest den 31. december 2030 og for den nye infrastruktur i det udvidede hovednet senest den 31. december 2040 eller, hvis vejstrækningen er færdiggjort forinden, senest datoen for færdiggørelsen.

a)

forbedring og fremme af trafiksikkerheden under hensyntagen til bløde trafikanters behov i al deres mangfoldighed, navnlig personer med nedsat mobilitet

b)

modvirkning af overbelastning på eksisterende veje, navnlig gennem intelligent trafikstyring, herunder dynamiske overbelastningsafgifter eller vejafgifter, der varierer afhængigt af tidspunktet på dagen, uge eller sæson

c)

forbedring af digitaliserings- og automatiseringsprocesser, indførelse af innovative teknologier, som forbedrer kontrollen med overholdelsen af Unionens retlige rammer for vejtransport, herunder intelligente og automatiserede håndhævelsesværktøjer og kommunikationsinfrastruktur

d)

ved anlæg eller opgradering af vejinfrastruktur sikring af kontinuitet i og tilgængelighed af gang- og cykelstier for at fremme aktive transportformer og forbedring, hvor det er relevant, af infrastruktur for aktiv mobilitet, og

e)

udvikling af sikrede parkeringsområder, der tilvejebringer tilstrækkelige parkeringspladser til erhvervskøretøjer og opfylder kravene i artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 561/2006 til det samlede net.

a)

luftrum, ruter og luftveje

b)

lufthavne, herunder den infrastruktur og det udstyr, der er nødvendigt for operationer på landjorden og transportoperationer i lufthavnsområdet og vertiporte

c)

forbindelser mellem lufthavne og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet

d)

ATM/ANS-systemer og tilknyttet udstyr, herunder rumbaseret udstyr

e)

infrastruktur for alternative drivmidler og elektricitetsforsyning til stationære luftfartøjer

f)

infrastruktur til produktion på stedet af alternative drivmidler og forbedring af energieffektiviteten og reduktion af klima-, miljø- og støjemissioner i lufthavne eller tilknyttede lufthavnsoperationer såsom groundhandling, flyveoperationer og personbefordring på landjorden

g)

infrastruktur til særskilt affaldsindsamling, affaldsforebyggelse og aktiviteter inden for den cirkulære økonomi, og

h)

rumhavne.

a)

For fragtlufthavne skal den samlede årlige godsmængde udgøre mindst 0,2 % af den samlede årlige godsmængde i alle Unionens lufthavne.

b)

For passagerlufthavne skal den samlede årlige passagertrafik udgøre mindst 0,1 % af det samlede årlige passagerantal i alle Unionens lufthavne, medmindre den berørte lufthavn er beliggende uden for en radius på 100 km fra den nærmeste lufthavn i det samlede net eller uden for en radius på 200 km, hvis der er en højhastighedsjernbanelinje i den region, hvor den er beliggende.

a)

lufthavnene i det transeuropæiske transportnet med en samlet årlig passagertrafik på over 12 millioner passagerer er forbundet med det transeuropæiske jernbanenet, herunder om muligt højhastighedsjernbanenettet, der muliggør langdistancetjenester, senest den 31. december 2040, medmindre specifikke geografiske eller væsentlige fysiske begrænsninger forhindrer sådanne forbindelser

b)

lufthavnene i det transeuropæiske transportnet med en samlet årlig passagertrafik på over fire millioner og mindre end 12 millioner passagerer er forbundet med det transeuropæiske jernbanenet eller, hvis lufthavnen er beliggende i eller i nærheden af et byknudepunkt i det transeuropæiske jernbanenet, til dette byknudepunkt, med jernbane, metro, letbane, sporvogn, svævebane eller undtagelsesvis andre løsninger inden for offentlig nulemissionstransport senest den 31. december 2050, medmindre specifikke geografiske eller væsentlige fysiske begrænsninger forhindrer sådanne forbindelser

c)

enhver lufthavn i det transeuropæiske transportnet har mindst en terminal, der er åben for alle operatører og brugere uden forskelsbehandling, og som opkræver gennemsigtige og ikkediskriminerende gebyrer

d)

fælles grundlæggende normer for beskyttelse af civil luftfart mod ulovlige handlinger, som vedtaget af Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 , finder anvendelse på lufttransportinfrastrukturen

e)

infrastrukturen for lufttrafikstyring gør det muligt at gennemføre det fælles europæiske luftrum i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EU) 2018/1139 og lufttransportaktiviteter for at forbedre resultaterne og bæredygtigheden af det europæiske luftfartssystem, gennemførelsesbestemmelser og Unionens specifikationer

f)

der etableres infrastruktur for alternative drivmidler i lufthavne i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1804, og

g)

lufthavnene i hovednettet og det samlede net med en samlet årlig passagertrafik på over fire millioner passagerer stiller infrastruktur til konditioneret luftforsyning til rådighed for stationære luftfartøjer ved terminalstandpladser, der anvendes til erhvervsmæssige transportoperationer, senest den 31. december 2030 for lufthavne i hovednettet og den 31. december 2040 for lufthavne i det samlede net.

a)

forøgelse af lufthavnens energi- og driftseffektivitet

b)

støtte til gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og af interoperable systemer, navnlig systemer, der er udviklet af SESAR-projektet i overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan, herunder systemer, der har til formål at sørge for en sikker og fuldstændig integration af nye luftfartøjer, både bemandede og ubemandede

c)

forbedring af digitaliserings- og automatiseringsprocesser, navnlig med henblik på at øge sikkerheden

d)

forbedring af multimodale sammenkoblinger mellem lufthavne og andre transportformers infrastruktur og mellem lufthavne og byknudepunkter, hvor det er relevant

e)

forbedring af bæredygtigheden og afbødning af klima-, miljø- og støjindvirkninger, navnlig gennem indførelse af nye teknologier og innovation, alternative drivmidler, nul- og lavemissionsluftfartøjer og nul- og lavemissionsinfrastruktur og anden infrastruktur for alternative drivmidler, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1804, samt drivmidler, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2405 ;

f)

forbindelse mellem lufthavnene i det samlede net og hovednettet med en samlet årlig passagertrafik på mindre end fire millioner passagerer og nettet og, hvis det er relevant, tilsvarende byknudepunkter, jf. bilag II, med jernbane, metro, letbane, sporvogn, svævebane eller undtagelsesvis andre løsninger inden for offentlig nulemissionstransport, og

g)

infrastruktur, der stiller konditioneret luftforsyning til rådighed for stationære luftfartøjer ved fjernstandpladser og ved terminalstandpladser i lufthavne i det transeuropæiske transportnet med en samlet årlig passagertrafik på mindre end fire millioner passagerer.

a)

beliggende i eller i umiddelbar nærhed af søhavnene i det transeuropæiske transportnet, jf. bilag II

b)

beliggende i eller i umiddelbar nærhed af indlandshavnene i det transeuropæiske transportnet, jf. bilag II

c)

beliggende i lufthavnene i det transeuropæiske transportnet, jf. bilag II, eller

d)

klassificeret som banegodsterminaler eller terminaler langs de indre vandveje i det transeuropæiske transportnet, jf. bilag II.

a)

undersøge de nuværende og fremtidige godstrafikstrømme pr. transportform

b)

identificere de eksisterende multimodale godsterminaler i det transeuropæiske transportnet på deres område og vurdere behovet for nye multimodale godsterminaler eller yderligere omladningskapacitet i eksisterende terminaler, og

c)

analysere, hvordan der sikres en passende distribution af multimodale godsterminaler med tilstrækkelig omladningskapacitet med henblik på at opfylde de behov, der er identificeret i litra b), under hensyntagen til terminaler i grænseområder i nabomedlemsstater.

a)

dens årlige omladning af gods overstiger for non-bulkgods 800 000 ton eller for bulkgods 0,1 % af den tilsvarende samlede årlige godsmængde, der håndteres i alle Unionens søhavne

b)

det er den vigtigste banegodsterminal, som medlemsstaten har udpeget for en NUTS 2-region, hvor der ikke findes en banegodsterminal, der opfylder kriteriet i litra a) i den pågældende NUTS 2-region

c)

den foreslås tilføjet til bilag I og II af medlemsstaten i overensstemmelse med denne artikels stk. 4.

a)

infrastruktur, der sammenkobler de forskellige transportformer i eller i nærheden af et terminalområde

b)

udstyr såsom kraner, transportanlæg eller andet omladningsudstyr til transport af gods mellem forskellige transportformer og til placering og oplagring af gods

c)

særlige områder såsom gateområde, buffer- og venteområde, omladningsområde og køre- eller lastebaner

d)

IKT-systemer til transport, der er relevante for effektive terminaloperationer, f.eks. systemer, der letter planlægning af infrastrukturkapacitet, transportoperationer, forbindelser mellem transportformerne og omladning, og

e)

infrastruktur for alternative drivmidler.

a)

de er forbundet med mindst to transportformer, der er til rådighed i området

b)

de er senest den 31. december 2030 inden i terminalen eller i en afstand af højst 3 km fra terminalen udstyret med mindst én ladestation som defineret i artikel 2, nr. 52), i forordning (EU) 2023/1804 til tunge køretøjer og, hvis det er relevant, én tankstation som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 59), der anvendes til brint og er beregnet til tunge køretøjer, og

c)

de er udstyret med digitale værktøjer, der senest den 31. december 2030 skal fremme: i) effektive terminaloperationer, som kan omfatte fotogates, terminaldriftssystem, førerens digitale check-in/check-out, kameraer eller andre sensorer på omladningsudstyr samt kamerasystemer langs sporet, og ii) formidling af informationsstrømme inden for en terminal og mellem transportformerne i logistikkæden og terminalen, som kan udveksle oplysninger med åbne og interoperable systemer.

a)

fremme af sammenkoblinger mellem forskellige transportformer

b)

fjernelse af de væsentligste tekniske og administrative hindringer for multimodal transport, herunder ved gennemførelse af eFTI

c)

udvikling af en gnidningsløs informationsstrøm, som muliggør levering af transporttjenester i hele det transeuropæiske transportsystem

d)

fremme af interoperabilitet med henblik på datadeling, adgang til data og videreanvendelse af data inden for og mellem transportformerne

e)

fremme, hvor det er relevant, af sidespor og multimodale godsterminaler på det transeuropæiske transportnet, der kan håndtere tog med en længde på 740 m uden manipulation

f)

udvidelse og elektrificering af afgangs- og ankomstsidespor, justering af signalsystemer og forbedringer af sporkonfigurationen

g)

fremme, hvor det er relevant, af sidespors overgang til den europæiske, nominelle standardsporvidde på 1 435 mm, og

h)

fremme af multimodal transportinfrastruktur, der letter et effektivt modalskift hen imod bæredygtige transportformer.

a)

transportinfrastruktur i byknudepunktet, der indgår i det transeuropæiske transportnet, herunder omfartsveje, og

b)

adgangspunkter til det transeuropæiske transportnet, som er åbne for alle operatører og brugere på en ikkediskriminerende måde, navnlig havne, lufthavne samt jernbanestationer, busterminaler og multimodale godsterminaler.

a)

tilgængelighed af infrastruktur til opladning og optankning af alternative drivmidler i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1804

b)

senest den 31. december 2027: i) vedtagelse og overvågning af en plan for bæredygtig bytrafik for hvert byknudepunkt, der bl.a. omfatter foranstaltninger til at integrere de forskellige transportformer og omstillingen til bæredygtig mobilitet, fremme effektiv nul- og lavemissionsmobilitet, herunder bylogistik, og mindske luft- og støjforurening og, hvis det er relevant, vurdere brugerens adgang til transport, og ii) indsamling og indsendelse til Kommissionen af data om bytrafik pr. byknudepunkt inden for bæredygtighed, sikkerhed og tilgængelighed i overensstemmelse med de indikatorer og den metode, der er omhandlet i stk. 2

c)

senest den 31. december 2030 udvikling af multimodale passagerknudepunkter for at lette forbindelserne på den første og sidste kilometer, herunder lettere adgang til offentlig transportinfrastruktur og aktiv mobilitet, og som omfatter mindst én ladestation som defineret i artikel 2, nr. 52), i forordning (EU) 2023/1804, til busser og rutebiler; medlemsstaterne undersøger også i sådanne knudepunkter udviklingen af en tankstation som defineret i artikel 2, nr. 59), i nævnte forordning, der anvendes til brint og er beregnet til busser og rutebiler, og

d)

senest den 31. december 2040 udvikling, med forbehold af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse, af mindst én multimodal godsterminal, hvis en sådan terminal ikke allerede findes, med tilstrækkelig omladningskapacitet i eller i nærheden af byknudepunktet.

a)

der i et begrænset antal fastlægger de indikatorer, der skal anvendes til dataindsamling i henhold til denne artikels stk. 1, litra b)

b)

der fastlægger en metode til indsamling og indsendelse af data i henhold til denne artikels stk. 1, og

c)

der fastsætter individuelle frister for indsendelse af sådanne data.

a)

forbindelser på første og sidste kilometer mellem og til adgangspunkterne til det transeuropæiske transportnet, jf. artikel 40, stk. 1, litra b), med henblik på at forbedre det transeuropæiske transportnets præstationer, f.eks. metroer eller sporvogne

b)

gnidningsløs sammenkobling mellem infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet og infrastrukturen for regional og lokal bæredygtig transport, som kan omfatte: i) for så vidt angår passagerer, muligheden for at få adgang til oplysninger, booke, betale deres rejser og hente deres billetter gennem multimodale digitale mobilitetstjenester for at muliggøre optimerede rejseplaner for køretøjer med henblik på at forbedre styringen af trafikstrømme, trafiksikkerheden og mindske overbelastningen og luftforureningen, og ii) for så vidt angår gods, bylogistikfaciliteter for at forbedre konsolideringen af leveringer i byområder såsom mikroknudepunkter og cykellogistikknudepunkter, navnlig dem, der er forbundet med jernbane- og vandvejstransportinfrastruktur

c)

bæredygtig, gnidningsløs og sikker sammenkobling af infrastruktur til personbefordring mellem jernbane, vej og, hvor det er relevant, indre vandveje, luftfart og søfart, herunder integration af infrastruktur til aktive transportformer, navnlig i forbindelse med anlæg eller opgradering af transportinfrastruktur

d)

bæredygtig, gnidningsløs og sikker sammenkobling af infrastruktur til godstransport mellem jernbane, vej og, hvor det er relevant, indre vandveje, luftfart og søfart samt passende forbindelser til logistiske platforme og faciliteter

e)

afbødning af byområders eksponering for negative virkninger af gennemgående jernbane- og vejtransport

f)

fremme af effektiv og støjsvag nulemissionstransport og -mobilitet, herunder ved at gøre byflåder grønnere for passagerer og gods

g)

hvis det er relevant, forøgelse af den offentlige transports og de aktive transportformers transportandel gennem foranstaltninger til først og fremmest at orientere passagerernes mobilitet i retning af disse transportformer, herunder sikker infrastruktur til aktive transportformer

h)

fremme af effektive metoder til støjsvag levering og lavemissionslevering af gods i byer

i)

hvis det er relevant, øget tilgængelighed og konnektivitet mellem byområder og landdistrikter og adgang til intelligent, bæredygtig og økonomisk overkommelig transport, og

j)

vedtagelse af konkrete foranstaltninger, der fremmer den bredere udrulning af IKT-værktøjer og intelligente transportsystemer med åben adgang for alle operatører for at muliggøre optimerede rejseplaner for køretøjer med henblik på at forbedre styringen af trafikstrømme, mindske overbelastning, luftforurening og forbedre trafiksikkerheden samt realtidsoplysninger om tilgængelighed af infrastruktur for alternative drivmidler.

a)

for så vidt angår jernbaneforbindelser: ERTMS, trafiktelematik for gods- og passagertransport som omhandlet i den tekniske specifikation for interoperabilitet, navnlig resultater fra fællesforetagendet Shift2Rail og fællesforetagendet for Europas jernbaner

b)

for så vidt angår indre vandveje: RIS

c)

for så vidt angår vejtransport: ITS

d)

for så vidt angår søtransport: for skibstrafikstyring VTMIS-tjenester og for informationsudveksling EMSWe

e)

for så vidt angår lufttransport: ATM/ANS-systemer, især de systemer, der er udviklet af SESAR-projektet, og

f)

for så vidt angår multimodal transport: eFTI.

a)

gøre brugen af transportinfrastruktur mere bæredygtig, herunder effektivisere forvaltningen heraf

b)

fremme udbredelsen af innovative transporttjenester, herunder nærskibsfartsforbindelser inden for rammerne af det europæiske maritime rum, IKT-systemer til transport og udvikling af supplerende infrastruktur, som er nødvendig for at nå disse tjenesters hovedsagelig miljømæssige og sikkerhedsrelaterede mål

c)

fremme multimodale transportaktiviteter, herunder de dertil hørende nødvendige informationsstrømme, og øge samarbejdet mellem deltagerne i logistikkæden, herunder speditører, operatører, tjenesteudbydere og deres kunder

d)

stimulere ressourceeffektivitet og nul- og lavemissionsdrift, navnlig vedrørende teknologier, drift, drivmidler til køretøjer, transport til lands og til vands, system- og aktivitetsplanlægning, eller

e)

forbedre forbindelserne til de mest sårbare og isolerede dele af Unionen, navnlig regionerne i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, øregioner, randområder og bjergområder samt tyndt befolkede områder, idet regelmæssige og hyppige tjenester fremmes.

a)

støtte og fremme dekarbonisering af transportsektoren gennem overgang til nul- og lavemissionskøretøjer, -tog, -skibe og -luftfartøjer, der drives af alternative drivmidler og andre innovative og bæredygtige transport- og netværksteknologier

b)

fremme bæredygtige nye teknologier for at forbedre og lette transport og mobilitet for passagerer og gods

c)

øge dekarboniseringen af alle transportformer ved at stimulere energieffektivitet, indføre nul- og lavemissionsløsninger, der drives af alternative drivmidler, og tilvejebringe den tilsvarende infrastruktur, hvor det er muligt gennem synergier med det transeuropæiske energinet

d)

støtte udbredelsen og udrulningen af nye digitale teknologier, navnlig fremme dataudveksling og konnektivitetsinfrastruktur med uafbrudt dækning på tværs af nettet for at sikre den højeste grad og ydeevne inden for digital infrastruktur og nå et højere niveau af automatisering, med særligt fokus på jernbanesektoren

e)

øge sikkerheden og bæredygtigheden i forbindelse med befordring af personer og transport af varer

f)

forbedre driften, forvaltningen, tilgængeligheden, interoperabiliteten, multimodaliteten og effektiviteten af nettet, herunder gennem udvikling af multimodale digitale mobilitetstjenester såsom udvikling af »mobilitet som en tjeneste«-løsninger

g)

fremme effektive metoder til tilvejebringelse af tilgængelige og forståelige oplysninger til alle brugere og leverandører af transporttjenester om sammenkoblinger, interoperabilitet og multimodalitet og om de miljømæssige virkninger af deres transportvalg

h)

fremme foranstaltninger til nedbringelse af negative eksterne virkninger som f.eks. overbelastning, helbredsskader og enhver form for forurening, herunder støj og emissioner

i)

indføre sikkerhedsteknologi

j)

forbedre transportinfrastrukturens modstandsdygtighed over for forstyrrelser og klimaændringer gennem opgradering og udformning af infrastruktur samt digitale cybersikre løsninger, der skal beskytte nettet i forbindelse med natur- eller menneskeskabte katastrofer, og

k)

gøre yderligere fremskridt i udviklingen og udrulningen af IKT-systemer og nye teknologier til transport inden for og mellem transportformer. Med henblik på første afsnit, litra b), kan den tilsvarende transportinfrastruktur: i) omfatte netadgang, rørledninger og andre faciliteter, der er nødvendige for energiforsyningen ii) tage hensyn til grænsefladen mellem infrastruktur og køretøj, herunder intelligent opladning og tovejsopladning iii) omfatte IKT-systemer til transport iv) fungere som energiknudepunkt for forskellige transportformer med henblik på at forbinde lokal produktion af ren energi med nulemissionsmobilitetsapplikationer, og v) bidrage til udbredelsen af andre teknologier, der fremskynder dekarboniseringen af økonomien.

a)

indbyrdes afhængighed, forbindelser og kaskadevirkninger med andre net såsom telekommunikations- og elnet

b)

sikkerhed og ydeevne i en situation med flere farer

c)

strukturel infrastrukturkvalitet i hele strukturens livscyklus med særlig vægt på miljøforholdene og de fremtidige forventede klimaforhold

d)

behov for civilbeskyttelse med henblik på at reagere på forstyrrelser, herunder forstyrrelser for transport af farligt gods, og

e)

cybersikkerhed og infrastrukturens modstandsdygtighed med særligt fokus på grænseoverskridende infrastruktur.

a)

forsyning af input, der er af afgørende betydning for anlæg, drift og vedligeholdelse af infrastrukturen, og

b)

adgang til følsomme oplysninger, herunder personoplysninger, eller muligheden for at kontrollere sådanne oplysninger i forbindelse med anlæg, drift og vedligeholdelse af infrastrukturen.

a)

at infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet vedligeholdes på en måde, så den i hele sin levetid frembyder et højt niveau af service og sikkerhed, der er tilpasset trafikstrømmen, og at der tages højde for behov for forebyggende vedligeholdelse, forbedringer af dens modstandsdygtighed og anslåede vedligeholdelsesomkostninger i infrastrukturens levetid i planlægningsfasen i forbindelse med anlæg eller opgradering

b)

at der indføres langsigtet vedligeholdelsesplanlægning for veje og, hvor det er relevant, for infrastruktur for transport ad indre vandveje, og

c)

at der er sammenhæng mellem behov for vedligeholdelse og fornyelse i forbindelse med jernbaneinfrastruktur for så vidt angår udviklingen af det transeuropæiske transportnet og den vejledende udviklingsstrategi for jernbaneinfrastrukturen, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU, og den kontraktmæssige aftale, der er nævnt i artikel 30 i direktiv 2012/34/EU.

a)

personer i situationer med mobilitetsfattigdom eller i sårbare situationer, herunder personer med handicap eller nedsat mobilitet, og

b)

personer, der bor i regioner i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, landdistrikter, øregioner, randområder og bjergområder samt tyndt befolkede områder.

a)

modal integration med særligt henblik på at styrke de mest miljøvenlige transportformer, navnlig jernbanetransport, transport ad indre vandveje og nærskibsfart

b)

nettets interoperabilitet og kontinuitet

c)

koordineret udvikling af infrastruktur for alle transportformer, især på grænseoverskridende strækninger, navnlig med henblik på at udvikle et interoperabelt jernbanegodstransportsystem samt et højtydende jernbanenet for personbefordring over lange afstande, herunder ved høj hastighed, i hele Unionen samt med henblik på at sikre en effektiv og bæredygtig integration af infrastruktur for transport ad indre vandveje og maritim infrastruktur med andre transportformer

d)

støtte til en koordineret og integreret udvikling og udrulning af innovative løsninger til digitalisering af og interoperabilitet i transport, og

e)

fremme af etablering af infrastruktur for alternative drivmidler.

a)

støtter en koordineret gennemførelse af den europæiske transportkorridor eller den pågældende horisontale prioritet

b)

udarbejder en arbejdsplan sammen med de pågældende medlemsstater og, hvor det er relevant, i samråd med nabolande, der er en del af de europæiske transportkorridorer, overvåger dens gennemførelse i overensstemmelse med artikel 54

c)

rådfører sig med henholdsvis korridorforummet eller det rådgivende forum for de horisontale prioriteter om arbejdsplanen og dens gennemførelse og underretter regelmæssigt forummet om gennemførelsen af arbejdsplanen

d)

foretager indberetning til medlemsstaterne, til de nabolande, der er en del de europæiske transportkorridorer, til Europa-Parlamentet og Kommissionen og, hvor det er relevant, til øvrige enheder, der er direkte involveret i udviklingen af den europæiske transportkorridor eller de horisontale prioriteter, om enhver form for vanskeligheder, som koordinatoren har mødt, og, navnlig når udviklingen af en korridor eller horisontal prioritet forhindres, for at hjælpe med at finde passende løsninger, og

e)

fremsender en årlig statusrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de relevante medlemsstater om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske transportkorridorer og de horisontale prioriteter. Denne årlige statusrapport skal fokusere på de fremskridt, der er gjort med hensyn til centrale prioriteter og investeringer, beskrive karakteren af de problemer, der er opstået i forbindelse med deres gennemførelse, og foreslå mulige løsninger.

a)

hjælpe med at identificere prioriteter og investeringsbehov for godstrafik på de europæiske transportkorridorers godstrafiklinjer under hensyntagen til de fordele, som det giver det transeuropæiske transportnet, og de generelle datoer for færdiggørelse, jf. denne forordning, og

b)

overvåge jernbanegodstransportens præstationer og identificere potentielle hindringer, såsom tekniske, administrative og driftsmæssige hindringer, med særligt fokus på den grænseoverskridende dimension, og fremsætte anbefalinger herom, hvis det er relevant.

a)

arbejder tæt sammen med de berørte medlemsstater for at hjælpe med at identificere prioriteter og behov for investeringer i passagerlinjer i de europæiske transportkorridorer, og

b)

overvåger præstationerne inden for passagertransport med jernbane og identificerer potentielle hindringer, såsom tekniske, administrative og driftsmæssige hindringer, med særligt fokus på den grænseoverskridende dimension, og fremsætter anbefalinger i den henseende, hvor det er relevant.

a)

interoperabilitet og udrulning af nye teknologier og infrastrukturer

b)

den koordinerede udvikling og gennemførelse af infrastrukturprojekter på grænseoverskridende strækninger

c)

grænseoverskridende passagertransport med jernbane

d)

operationelle flaskehalse

e)

byknudepunkter

f)

samarbejde med tredjelande, og

g)

andre emner, der skønnes at være nødvendige.

a)

en beskrivelse af korridorens egenskaber, navnlig de grænseoverskridende strækninger

b)

en analyse af, i hvor høj grad korridoren opfylder kravene til transportinfrastruktur i denne forordning, og af de opnåede fremskridt i forbindelse hermed, herunder potentielle forsinkelser

c)

identifikation af de manglende forbindelser og flaskehalse, der hæmmer udviklingen af korridoren, med særligt fokus på de grænseoverskridende strækninger

d)

en analyse af de nødvendige investeringer, herunder de forskellige finansierings- og støttekilder, der er indgået forpligtelser for og/eller påtænkes, til gennemførelse af de projekter, der er nødvendige for udviklingen og færdiggørelsen af korridoren, navnlig de grænseoverskridende strækninger

e)

en beskrivelse af mulige løsninger til at imødekomme investeringsbehov og flaskehalse, navnlig for korridorens passager- og godslinjer og forbindelser med henblik på at overholde fristerne i denne forordning

f)

en plan, der kan omfatte mellemliggende vejledende milepæle for fjernelse af fysiske, tekniske, digitale, driftsmæssige og administrative hindringer mellem og inden for transportformer og til styrkelse af effektiv og tilgængelig multimodal transport med særlig vægt på jernbaner og deres grænseoverskridende strækninger og manglende nationale forbindelser. I forbindelse med analysen af investeringerne og udarbejdelsen af planen skal den europæiske koordinator: i) tage hensyn til de nationale planer og programmer, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1, i nærværende forordning ii) samarbejde med bestyrelsen og ledelsesudvalget for korridoren i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 913/2010 for så vidt angår aspekterne vedrørende jernbanegodstrafik iii) tage hensyn til de korridorrelevante elementer i analysen, de handlingsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet i henhold til denne forordnings artikel 36, stk. 4, og den liste, der er omhandlet i artikel 18, litra b), i forordning (EU) nr. 913/2010, for så vidt angår aspekterne vedrørende de multimodale godsterminaler iv) tage hensyn til resultaterne af den overvågning, der udføres i overensstemmelse med artikel 52, stk. 7, litra b), for så vidt angår aspekterne vedrørende passagertransport, og v) tage hensyn til anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret og de udpegede myndigheders arbejde som fastsat i direktiv (EU) 2021/1187

g)

resultaterne af jernbanegodsforvaltningens overvågning af jernbanegodstraffikkens præstationer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 913/2010 og listen over korridormålsætninger, -mål og -foranstaltninger som fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 913/2010 som middel til at opfylde de operationelle prioriteter i artikel 19 i nærværende forordning

h)

identifikation af foranstaltninger i byknudepunkter i samarbejde med de berørte medlemsstater, relevante lokale myndigheder og de nationale kontaktpunkter for planer for bæredygtig bytrafik, der kan bidrage til effektiv funktion af korridorens godstransport og personbefordring og opfyldelsen af målene for det transeuropæiske transportnet i overensstemmelse med relevante planer for bæredygtig bytrafik

i)

fastsættelse i samarbejde med de berørte medlemsstater af prioriteter for udviklingen af korridoren

j)

en analyse af de eventuelle indvirkninger af klimaændringer på infrastrukturen og i givet fald forslag til foranstaltninger til fremme af modstandsdygtigheden over for klimaændringer, og

k)

foranstaltninger, der skal træffes for at modvirke drivhusgasemissioner, støj og eventuelle andre negative eksterne virkninger.

a)

prioritering i den nationale planlægning ved at hjælpe med identifikation af gennemførelsesproblemer og flaskehalse, herunder operationelle problemer, på hver korridor eller for hver horisontal prioritet

b)

projekt- og investeringsplanlægning, de dermed forbundne omkostninger og anslået tidsplan for gennemførelse af de europæiske transportkorridorer eller den horisontale prioritet, og

c)

arbejdet i tilsynsorganet eller et tilsvarende styringsorgan for en fælles enhed, hvor det er relevant, med koordinering, anlæg eller forvaltning af grænseoverskridende infrastrukturprojekter i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6.

a)

at tage hensyn til ændringer som følge af de kvantitative tærskler, der er fastsat i artikel 21, stk. 3, litra a), artikel 25, stk. 4, litra a) og b), og artikel 33, stk. 2, og som følge af de kvantitative tærskler og kvalitative krav, der er fastsat i artikel 25, stk. 4, litra c). I den henseende skal Kommissionen: i) medtage indlandshavne, søhavne og lufthavne i det samlede net, hvis det er dokumenteret, at den seneste gennemsnitlige trafikmængde over tre år ligger over den relevante tærskel, og ii) undlade at medtage søhavne og lufthavne i det samlede net, hvis det er dokumenteret, at deres gennemsnitlige trafikmængde over de seneste seks år ligger under 85 % af den relevante tærskel, undtagen for søhavne, der indgår i det samlede net, for hvilke betingelserne i artikel 25, stk. 4, litra d) eller e), er opfyldt, eller efter anmodning fra den berørte medlemsstat

b)

at medtage indlandshavne, søhavne og lufthavne i det samlede net eller hovednettet efter anmodning fra den berørte medlemsstat, hvis denne infrastruktur har opnået yderligere europæisk merværdi på grund af dens geostrategiske betydning for Unionen, og hvis det er dokumenteret, at kravene i den relevante afdeling i kapitel III er opfyldt, eller alternativt, hvis det er rimeligt begrundet, at de relevante frister for opfyldelse af disse krav vil blive opfyldt

c)

at medtage byknudepunkter i det transeuropæiske transportnet, hvis det er dokumenteret, at de opfylder kravene i artikel 40, stk. 2

d)

at undlade at medtage byknudepunkter i det transeuropæiske transportnet, hvis det er dokumenteret, at de ikke længere opfylder kravene i artikel 40, stk. 2, efter anmodning fra den berørte medlemsstat

e)

at undlade at medtage byknudepunkter, der opfylder kravene i artikel 40, stk. 2, i det transeuropæiske transportnet efter anmodning fra den berørte medlemsstat i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde med samtykke fra det pågældende byknudepunkts relevante myndigheder

f)

at medtage banegodsterminaler og terminaler langs indre vandveje, der er udpeget af medlemsstaten i henhold til artikel 36, stk. 5, i det transeuropæiske transportnet, undlade at medtage banegodsterminaler i det transeuropæiske transportnet efter anmodning fra den berørte medlemsstat eller undlade at medtage de i artikel 36, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede multimodale godsterminaler efter anmodning fra de berørte medlemsstater, eller

g)

på grundlag af oplysningerne fra den berørte medlemsstat i henhold til artikel 57, stk. 1, at tilpasse kortene over infrastrukturen for veje, jernbaner og indre vandveje, således at de udelukkende afspejler fremskridt, der er gjort med færdiggørelsen af nettet. I forbindelse med tilpasningen af disse kort må Kommissionen ikke foretage tilpasninger af ruteføringen ud over dem, der er tilladt i henhold til den relevante afgørelse om projektgodkendelse.

a)

forlænge de frister, der er fastsat i artikel 41, stk. 1, litra b) og c), med tre år indtil henholdsvis den 31. december 2030 og den 31. december 2033, og hvad angår byknudepunkter i bilag II efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 41, stk. 1, litra b) eller c), forlænge disse frister med tre år efter den pågældende delegerede retsakts ikrafttræden, og

b)

forlænge den gældende frist for opfyldelse af kravene i artikel 41, stk. 1, litra d), med fem år indtil den 31. december 2045, og hvad angår byknudepunkter i bilag II efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 41, stk. 1, litra d), forlænge denne frist med fem år efter den pågældende delegerede retsakts ikrafttræden.

a)

forlænge de frister, der er fastsat i artikel 38, stk. 1, litra c), og artikel 38, stk. 2, med tre år indtil den 31. december 2033, og hvad angår banegodsterminaler i bilag I og II efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 38, stk. 1, litra c), og artikel 38, stk. 2, forlænge disse frister med tre år efter den pågældende delegerede retsakts ikrafttræden, og

b)

forlænge den frist, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, med fem år indtil den 31. december 2045, og hvad angår banegodsterminalerne i bilag I og II efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, forlænge denne frist med fem år efter den pågældende delegerede retsakts ikrafttræden.

a)

overholdelsen af denne forordning

b)

fremskridt med gennemførelsen af denne forordning, herunder potentielle forsinkelser

c)

ændringer i passager- og godstransportstrømme

d)

udviklingen i de nationale investeringer i transportinfrastruktur, og

e)

behovet for ændringer af denne forordning.

1)

Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Denne forordning fastsætter regler for organisering, forvaltning og styring af internationale jernbanekorridorer for konkurrencebaseret jernbanegodstransport med sigte på udvikling af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Forordningen fastsætter regler for organisering og forvaltning af samt vejledende investeringsplanlægning for godstogskorridorer. 2. Denne forordning finder anvendelse på forvaltning, styring og anvendelse af jernbaneinfrastruktur i godstogskorridorer, uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for planlægning og finansiering af en sådan infrastruktur.«

2)

Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Definitioner 1. Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde anvendelse. 2. Ud over de i stk. 1 omhandlede definitioner forstås ved: a) »godstogskorridor«: godsjernbanestrækningerne i den europæiske transportkorridor som defineret i artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1679 af 13. juli 2024 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og i bilag III til nævnte forordning, herunder jernbaneinfrastruktur og -udstyr samt relevant jernbanetransport, jf. direktiv 2012/34/EU b) »iværksættelsesplan«: et dokument, der beskriver de midler, den strategi og de foranstaltninger, som de berørte parter planlægger at gennemføre, og som er nødvendige og tilstrækkelige for at organisere og forvalte godstogskorridoren c) »terminal«: et anlæg langs godstogskorridoren, der er specielt indrettet til pålæsning eller aflæsning af godstog og integrering af jernbanegodstransporten med landevejstransport, søtransport, flodtransport og lufttransport og til opformering eller omrangering af godstog samt om nødvendigt til at udføre grænseprocedurer ved grænser til europæiske tredjelande d) »europæisk koordinator«: den koordinator, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) 2024/1679. EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32." EUT L, 2024/1679, 28.6.2024, ELI: http://data.euro....« "

3)

Overskriften på kapitel II affattes således: » ORGANISERING OG FORVALTNING AF GODSTOGSKORRIDORERNE«.

4)

Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Organisering og forvaltning af godstogskorridorerne 1. Medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne med ansvar for den godstogskorridor, der indgår i den pågældende europæiske transportkorridor, tilpasser forvaltningen af godstogskorridoren fra den 18. juli 2024 eller i tilfælde af en ændring af tilpasningen af en europæisk transportkorridor i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning 2024/1679 senest 18 måneder efter datoen for den pågældende ændring. I behørigt begrundede tilfælde og efter aftale med Kommissionen kan perioden forlænges til 24 måneder. Bestyrelsen og ledelsesudvalget for godstogskorridoren vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilpasse organiseringen og styringen af godstogskorridoren i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9-19 til den nye geografiske tilpasning. 2. Bestyrelsen for en godstogskorridor kan beslutte at behandle administrative, operationelle og interoperabilitetsmæssige aspekter af international passagertransport med jernbane i korridoren. Artikel 11 og 14 finder ikke anvendelse på denne transport.«

5)

Artikel 4-7 udgår.

6)

I artikel 8 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 og 2 affattes således: »1. For hver godstogskorridor etablerer de berørte medlemsstater en bestyrelse, der er ansvarlig for fastlæggelse af de generelle mål for godstogskorridoren, for overvågning og for iværksættelse af foranstaltninger som foreskrevet i nærværende artikels stk. 7, og i artikel 9 og 11, artikel 14, stk. 1, samt artikel 22. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for myndighederne i de berørte medlemsstater. Bestyrelsen vurderer regelmæssigt overensstemmelsen mellem de generelle mål og de mål, som ledelsesudvalget har fastlagt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra c). 2. For hver godstogskorridor skal de berørte infrastrukturforvaltere og, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU oprette et ledelsesudvalg, der er ansvarligt for at træffe foranstaltninger som foreskrevet i nærværende artikels stk. 5, 7, 8 og 9, og i artikel 9-12, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 2, 6 og 9, artikel 16, stk. 1, artikel 17, stk. 1, samt artikel 18 og 19 i denne forordning. Ledelsesudvalget sammensættes af repræsentanter for infrastrukturforvalterne.« b) Følgende stykker indsættes: »2a. En medlemsstat, der har gjort brug af artikel 5, stk. 4, inden den 18. juli 2024, kan beslutte, at en infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for jernbaneinfrastrukturen på dens område, i en periode på højst ti år fra den 18. juli 2024 ikke deltager i det ledelsesudvalg, der er nedsat i henhold til nærværende artikels stk. 2. Den pågældende medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der deltager i den pågældende godstogskorridor, om sin beslutning. I så fald samarbejder medlemsstaten og den pågældende infrastrukturforvalter med ledelsesudvalget, når det er nødvendigt for udførelsen af udvalgets funktioner. En medlemsstat, der gør brug af dette stykkes første afsnit, kan til enhver tid derefter i løbet af den deri nævnte tiårsperiode beslutte, at en infrastrukturforvalter, som er ansvarlig for jernbaneinfrastrukturen på dens område, deltager i det ledelsesudvalg, der er nedsat i henhold til nærværende artikels stk. 2. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der deltager i den pågældende godstogskorridor, om sin beslutning. 2b. Irland kan beslutte, at repræsentanterne for dets myndigheder og en infrastrukturforvalter, der er ansvarlige for jernbaneinfrastrukturen på dets område, ikke deltager i bestyrelsen, i ledelsesudvalget, der er nedsat i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, eller i nogen af de to. Irland underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der deltager i den pågældende godstogskorridor, om sin beslutning. I så fald samarbejder myndighederne og den eller de pågældende infrastrukturforvaltere med bestyrelsen og ledelsesudvalget, når det er nødvendigt for udførelsen af disse organers funktioner. Irland kan til enhver tid derefter beslutte, at repræsentanterne for dets myndigheder og den eller de infrastrukturforvaltere, der er ansvarlig for jernbaneinfrastrukturen på dets område, deltager i bestyrelsen, i ledelsesudvalget, der er nedsat i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, eller i begge. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der deltager i den pågældende godstogskorridor, om sin beslutning.« c) Stk. 4-8 erstattes af følgende: »4. Bestyrelsen træffer afgørelser på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for myndighederne i de berørte medlemsstater, der deltager i bestyrelsen. 5. Ledelsesudvalget træfferafgørelser, herunder afgørelser om sin retlige status, opbygning af sin organisationsstruktur, ressourcer og personale på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for de berørte infrastrukturforvaltere, der deltager i ledelsesudvalget. Ledelsesudvalget kan være en uafhængig juridisk enhed. Det kan etableres som en europæisk økonomisk firmagruppe i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG). 6. Bestyrelsernes og ledelsesudvalgenes ansvar berører ikke infrastrukturforvalternes uafhængighed i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU. 7. Ledelsesudvalget opretter en rådgivende gruppe, der består af forvaltere og indehavere af terminaler i godstogskorridoren, herunder, om nødvendigt, sø- og indlandshavne. Denne rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om forslag fra ledelsesudvalget, som har direkte indvirkning på investeringer og styring af terminaler. Gruppen kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Ledelsesudvalget tager hensyn til alle sådanne udtalelser. Ved uoverensstemmelse mellem ledelsesudvalget og den rådgivende gruppe kan sidstnævnte indbringe sagen for bestyrelsen. Bestyrelsen underretter den pågældende europæiske koordinator og fungerer som formidler og afgiver udtalelse om sagen rettidigt. Den pågældende europæiske koordinator kan også rettidigt afgive udtalelse om sagen. Den endelige beslutning træffes dog af ledelsesudvalget. 8. Ledelsesudvalget opretter endvidere en rådgivende gruppe af jernbanevirksomheder, der er interesserede i at anvende godstogskorridoren. Denne rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om de forslag fra ledelsesudvalget, som har indvirkning på disse virksomheder. Gruppen kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Ledelsesudvalget tager hensyn til alle sådanne udtalelser. Ved uoverensstemmelse mellem ledelsesudvalget og den rådgivende gruppe kan sidstnævnte indbringe sagen for bestyrelsen. Bestyrelsen underretter den europæiske koordinator og de tilsynsorganer, der er omhandlet i artikel 55 i direktiv 2012/34/EU, der er berørt af godstogskorridoren. Bestyrelsen fungerer som formidler og afgiver udtalelse om sagen rettidigt. Den pågældende europæiske koordinator kan også rettidigt afgive udtalelse om sagen. Den endelige beslutning træffes dog af ledelsesudvalget. EFT L 199 af 31.7.1985, s. 1.« " d) Følgende stykke tilføjes: »10. Bestyrelsen og ledelsesudvalget samarbejder med den europæiske koordinator, der er berørt af godstogskorridoren, for at støtte udviklingen af jernbanegodstrafikken langs korridoren.«

7)

Artikel 9 affattes således: »Artikel 9 Foranstaltninger til udvikling af godstogskorridoren 1. Ledelsesudvalget udarbejder og offentliggør senest seks måneder inden, at godstogskorridoren er driftsklar, en iværksættelsesplan. Ledelsesudvalget hører de i artikel 8, stk. 7 og 8, omhandlede rådgivende grupper om udkastet til iværksættelsesplan. Ledelsesudvalget forelægger iværksættelsesplanen for bestyrelsen til godkendelse. Denne plan skal omfatte: a) en beskrivelse af godstogskorridorens egenskaber, herunder flaskehalse, samt et program for foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre organiseringen og forvaltningen heraf b) de vigtigste elementer fra den i stk. 3 omhandlede undersøgelse c) målene for godstogskorridorerne, navnlig med hensyn til godstogskorridorens præstationer udtrykt i servicekvalitet og kapacitet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 19, og, hvor det er relevant, kvantitative eller kvalitative mål i forbindelse med disse mål. Målene skal tage højde for prioriteterne i artikel 19 i forordning (EU) 2024/1679 d) foranstaltningerne til gennemførelse af artikel 12-19 og foranstaltningerne til forbedring af godstogskorridorens præstationer på grundlag af resultaterne af den i artikel 19, stk. 3, omhandlede vurdering med henblik på at nå de i dette stykkes litra c) omhandlede mål e) de i artikel 8, stk. 7 og 8, omhandlede rådgivende gruppers holdninger til og vurdering af korridorudviklingen f) et resumé af samarbejdet og resultaterne af den i artikel 11 omhandlede høring, herunder udtalelserne fra de i artikel 8, stk. 7 og 8, omhandlede rådgivende grupper og et resumé af svarene fra andre interessenter. Ved udarbejdelsen af iværksættelsesplanen tager ledelsesudvalget hensyn til målene og foranstaltningerne i den europæiske koordinators arbejdsplan, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2024/1679. Iværksættelsesplanen skal indeholde en henvisning til de elementer i arbejdsplanen, der er relevante for jernbanegodstrafikken langs korridoren. Ledelsesudvalget reviderer og justerer regelmæssigt de i dette stykkes litra c) omhandlede mål og de i dette stykkes litra d) omhandlede foranstaltninger på grundlag af den i artikel 19, stk. 3, omhandlede vurdering efter høring af de i artikel 8, stk. 7 og 8, omhandlede rådgivende grupper og den europæiske koordinator. 2. Ledelsesudvalget evaluerer regelmæssigt og mindst hvert fjerde år iværksættelsesplanen under hensyntagen til fremskridtet i gennemførelsen, jernbanegodsmarkedet i godstogskorridoren og præstationerne målt i henhold til de mål, der er anført i stk. 1, litra c). 3. Ledelsesudvalget gennemfører og ajourfører regelmæssigt en transportmarkedsundersøgelse vedrørende den konstaterede og forventede udvikling i trafikken i godstogskorridoren, der omfatter de forskellige trafikformer, både hvad angår godstransport og personbefordring. I denne undersøgelse evalueres, om nødvendigt, også de socioøkonomiske omkostninger og fordele, der er opstået som følge af udviklingen af godstogskorridoren. 4. Iværksættelsesplanen skal tage højde for udvikling af terminaler, herunder markedet og den fremadrettede analyse af multimodale godsterminaler samt handlingsplanerne for medlemsstaterne i godstogskorridoren, jf. artikel 36, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2024/1679. 5. Ledelsesudvalget træffer i givet fald foranstaltninger til at samarbejde med de regionale eller lokale administrationer eller begge i forbindelse med iværksættelsesplanen.«

8)

Artikel 11 affattes således: »Artikel 11 Investeringsplanlægning 1. Bestyrelsen og ledelsesudvalget for en godstogskorridor samarbejder med den europæiske koordinator, der er berørt af godstogskorridoren, om infrastruktur- og investeringsbehov i forbindelse med jernbanegodstrafikken for at støtte udarbejdelsen af den arbejdsplan, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2024/1679. 2. Ledelsesudvalget hører de i artikel 8, stk. 7 og 8, omhandlede rådgivende grupper om infrastrukturudviklingen og investeringsbehov. Høringen baseres på en fyldestgørende og ajourført dokumentation for infrastrukturplanlægningen på korridorplan og nationalt plan. Udtalelser fra de rådgivende grupper om investeringer skal underbygges med en tilstrækkelig begrundelse. Bestyrelsen sikrer en passende koordinering mellem disse høringsaktiviteter og samordningsmekanismerne på nationalt plan som defineret i artikel 7e i direktiv 2012/34/EU. 3. Samarbejdet og høringen skal navnlig omhandle: a) jernbanegodstransportens kapacitetsbehov af relevans for infrastruktur- og investeringsplanlægningen, navnlig hvad angår godstog med en længde på mindst 740 m, under hensyntagen til behovet for kapacitet i henhold til denne forordnings artikel 14, stk. 2, og infrastruktur, der er blevet erklæret for overbelastet i henhold til artikel 47 i direktiv 2012/34/EU b) de krav til infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, der er relevante for jernbanegodstransport som defineret i kapitel II og III i forordning (EU) 2024/1679 c) behov for målrettede investeringer for at fjerne lokale flaskehalse, forbedringer af knudepunkter, jernbaneadgangsveje eller teknisk udstyr, der forbedrer de operationelle præstationer.«

9)

Artikel 13, stk. 3 og 4, affattes således: »3. One-stop-shoppen træffer en beslutning med hensyn til ansøgninger om på forhånd fastlagte kanaler, som er beskrevet i artikel 14, stk. 3, samt om reservekapacitet, som er beskrevet i artikel 14, stk. 5. Den tildeler kapaciteten i overensstemmelse med reglerne om tildeling af kapacitet som fastsat i direktiv 2012/34/EU. Den underretter hurtigst muligt de kompetente infrastrukturforvaltere om disse ansøgninger og den relevante afgørelse. 4. One-stop-shoppen videresender i forbindelse med ansøgninger om infrastrukturkapacitet, der ikke kan imødekommes i henhold til stk. 3, straks ansøgningen om infrastrukturkapacitet til de kompetente infrastrukturforvaltere, og, hvis det er relevant, til tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, der træffer afgørelse om den pågældende ansøgning i henhold til artikel 38 og kapitel IV, afdeling 3, i samme direktiv, og underretter one-stop-shoppen om denne afgørelse med henblik på viderebehandling.«

10)

I artikel 14 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Bestyrelsen definerer rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet i godstogskorridoren i overensstemmelse med artikel 39 i direktiv 2012/34/EU.« b) Stk. 3 affattes således: »3. På grundlag af den evaluering, der er beskrevet i nærværende artikels stk. 2, definerer og tilrettelægger infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren i fællesskab på forhånd fastlagte internationale kanaler for godstog i henhold til proceduren i artikel 10 i direktiv 2012/34/EU, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring. De skal forbedre transporttider, frekvenser, afgangs- og ankomsttider samt ruter, som er egnet til godstransport, med henblik på at øge godstransporten med tog, der kører ad godstogskorridoren. Disse på forhånd fastlagte kanaler offentliggøres senest tre måneder før sidste frist for modtagelse af ansøgninger om kapacitet, jf. bilag VII til direktiv 2012/34/EU. Infrastrukturforvalterne for flere godstogskorridorer kan om nødvendigt samordne internationale, på forhånd fastlagte kanaler, som tilbyder kapacitet i de pågældende godstogskorridorer.« c) Stk. 5 affattes således: »5. Hvis markedsbehovet og evalueringen i nærværende artikels stk. 2 berettiger hertil, definerer infrastrukturforvalterne i fællesskab reservekapaciteten for internationale godstog, der kører i godstogskorridoren, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring, og de sørger for, at denne reserve er til rådighed inden for de endelige køreplaner, så der kan reageres hurtigt og hensigtsmæssigt på ad hoc-ansøgninger om kapacitet, jf. artikel 48 i direktiv 2012/34/EU. Denne kapacitet skal forud for kapacitetens planlagte tid efter køreplanen være reserveret indtil en forudgående frist, som er fastsat af ledelsesudvalget. Denne frist må ikke overstige 60 dage.« d) Stk. 8 affattes således: »8. Medmindre der er tale om force majeure, herunder uopsætteligt og uforudsigeligt sikkerhedsmæssigt arbejde, kan en kanal, der er tildelt en godstransport i henhold til denne artikel, ikke annulleres senere end to måneder før det tidspunkt, der er planlagt i køreplanen, hvis den berørte ansøger ikke giver sit samtykke hertil. I så fald bestræber den berørte infrastrukturforvalter sig på at foreslå ansøgeren en kanal af tilsvarende kvalitet og med tilsvarende driftssikkerhed, som ansøgeren har ret til at acceptere eller afvise. Denne bestemmelse berører ikke rettigheder, som ansøgeren måtte have i henhold til en aftale som omhandlet i artikel 44, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU. I alle tilfælde kan ansøger henvise sagen til det tilsynsorgan, der er omhandlet i artikel 20 i denne forordning.« e) Stk. 10 affattes således: »10. Henvisningerne til infrastrukturforvalterne i denne artikels stk. 4 og 9 omfatter, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU.«

11)

Artikel 15 affattes således: »Artikel 15 Godkendte ansøgere Uanset artikel 41, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU kan ansøgninger om på forhånd fastlagte internationale kanaler som beskrevet i artikel 14, stk. 3, og om reservekapacitet som beskrevet i artikel 14, stk. 5, indgives af andre ansøgere end jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder som f.eks. speditører og operatører inden for kombineret transport. For at kunne benytte en sådan kanal til godstransport i godstogskorridoren skal de pågældende ansøgere udpege en jernbanevirksomhed, der skal indgå en aftale med infrastrukturforvalteren, jf. artikel 28 i direktiv 2012/34/EU.«

12)

Artikel 17, stk. 2, affattes således: »2. Alle berørte infrastrukturforvaltere udarbejder prioritetsregler for styringen af de forskellige trafiktyper i den del af godstogskorridorerne, der henhører under vedkommende infrastrukturforvalters ansvarsområde, i overensstemmelse med de fælles mål eller retningslinjer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, eller begge. Disse prioritetsregler offentliggøres i den netvejledning, der er omhandlet i artikel 27 i direktiv 2012/34/EU.«

13)

Artikel 18, litra a), affattes således: »a) alle oplysninger i de nationale netvejledninger vedrørende godstogskorridoren, som er udarbejdet i henhold til proceduren i artikel 27 i direktiv 2012/34/EU«.

14)

Artikel 19 affattes således: »Artikel 19 Godstogskorridorens servicekvalitet 1. Ledelsesudvalget for godstogskorridoren fremmer overensstemmelse mellem præstationsordningerne langs godstogskorridoren, jf. artikel 35 i direktiv 2012/34/EU. 2. Ledelsesudvalget overvåger infrastrukturforvalternes præstationer i forbindelse med levering af tjenester til ansøgere som led i varetagelsen af deres væsentlige funktioner inden for anvendelsesområdet for artikel 12-18 og jernbanegodstransportens præstationer i godstogskorridoren. Præstationsovervågningen udføres kvalitativt og kvantitativt, hvor det er relevant, på grundlag af resultatindikatorer vedrørende målene for godstogskorridoren, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra c). Ledelsesudvalget hører de i artikel 8, stk. 7 og 8, omhandlede rådgivende grupper og den europæiske koordinator om relevante resultatindikatorer. 3. Ledelsesudvalget vurderer resultaterne af præstationsovervågningen med hensyn til de mål, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra c), og de operationelle prioriteter, der er omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) 2024/1679. 4. Ledelsesudvalget udarbejder og offentliggør en årsrapport med resultaterne af de aktiviteter, der er gennemført i henhold til denne artikel. Udvalget fremlægger de i artikel 8, stk. 7 og 8, omhandlede rådgivende gruppers holdninger og vurdering af resultaterne i et særligt afsnit i rapporten. Ledelsesudvalget forelægger årsrapporten for bestyrelsen til godkendelse.«

15)

I artikel 20 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. De i artikel 55 i direktiv 2012/34/EU omhandlede tilsynsorganer samarbejder om at overvåge konkurrencen i godstogskorridoren. De sikrer navnlig ikkediskriminerende adgang til korridoren og har ansvaret for appel, jf. artikel 56, stk. 1, i samme direktiv. De udveksler de nødvendige oplysninger, de har modtaget fra infrastrukturforvalterne og andre relevante parter.« b) Stk. 6 affattes således: »6. Enhver repræsentant for infrastrukturforvaltere, der er inddraget i proceduren, jf. artikel 40, stk. 1 og 2, i direktiv 2012/34/EU, udleverer hurtigst muligt alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af den klage eller for den undersøgelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, og som tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den pågældende repræsentant har sit hjemsted, har anmodet om. Dette tilsynsorgan har ret til at fremsende sådanne oplysninger vedrørende den berørte internationale kanal til de i denne artikels stk. 3 omhandlede tilsynsorganer.«

16)

Artikel 21 udgår.

17)

Artikel 22 og 23 affattes således: »Artikel 22 Opfølgning af iværksættelsen Den i denne forordnings artikel 8, stk. 1, omhandlede bestyrelse forelægger hvert fjerde år fra etableringen af en godstogskorridor resultaterne af iværksættelsesplanen for den pågældende korridor for Kommissionen. Kommissionen analyserer disse resultater og informerer det i artikel 62 i direktiv 2012/34/EU omhandlede udvalg herom. Artikel 23 Rapport Kommissionen evaluerer regelmæssigt anvendelsen af denne forordning. Den forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet første gang senest den 10. november 2015, og derefter hvert fjerde år.«

18)

Bilaget udgår.