(1)

Schengenområdet blev oprettet for at opnå et område uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, jf. artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). For at dette område kan fungere godt, er det nødvendigt med gensidig tillid mellem medlemsstaterne og en effektiv forvaltning af de ydre grænser.

(2)

Reglerne for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 . På trods af de grænseovervågningsforanstaltninger, der anvendes, kan medlemsstaterne stå over for autoriserede grænsepassager foretaget af tredjelandsstatsborgere, der forsøger at undgå ind- og udrejsekontrol. For at videreudvikle Unionens politik med henblik på at foretage personkontrol og effektiv overvågning af de ydre grænser, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør yderligere foranstaltninger omfatte situationer, hvor tredjelandsstatsborgere pågribes i forbindelse med en autoriseret passage af de ydre grænser, hvor tredjelandsstatsborgere sættes i land efter eftersøgnings- og redningsoperationer, og hvor tredjelandsstatsborgere fremsætter en ansøgning om international beskyttelse ved et grænseovergangssted uden at opfylde indrejsebetingelserne. Nærværende forordning supplerer forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår disse situationer. Det er vigtigt at sikre, at tredjelandsstatsborgere i disse situationer screenes for at lette en korrekt identifikation og muliggøre en effektiv henvisning af dem til de relevante procedurer, som alt efter omstændighederne kunne være proceduren for international beskyttelse eller procedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF . Screeningen af sådanne tredjelandsstatsborgere bør uden problemer supplere den kontrol, der foretages ved de ydre grænser, eller kompensere for, at disse kontroller ikke har fundet sted ved passagen af de ydre grænser.

(3)

Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænser kontrollen foretages, men af interesse for alle medlemsstater, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser. Grænsekontrollen bør bidrage til at reducere ulovlig migration, bekæmpe smugling af mennesker og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, offentlige sundhed og internationale forbindelser. Når medlemsstaterne foretager grænsekontrol, skal de handle i overensstemmelse med relevant EU-ret og folkeretten, herunder Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, med forpligtelser i forbindelse med international beskyttelse, især princippet om non-refoulement, og med grundlæggende rettigheder. Som sådan er de foranstaltninger, der træffes ved de ydre grænser, vigtige elementer i en samlet tilgang til migration, der gør det muligt for medlemsstaterne at tackle udfordringen med blandede indrejser af irregulære migranter og personer, der har behov for international beskyttelse.

(4)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399 består grænsekontrol af ind- og udrejsekontrol ved grænseovergangsstederne og grænseovervågning, der foretages mellem grænseovergangsstederne for at forhindre tredjelandsstatsborgere i uautoriseret grænsepassage i henhold til nævnte forordning eller omgåelse af ind- og udrejsekontrollen. I henhold til bestemmelserne om grænseovervågning i forordning (EU) 2016/399 skal en person, som har passeret en grænse på uautoriseret vis, og som ikke har ret til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område, pågribes og gøres til genstand for procedurer i henhold til af direktiv 2008/115/EF. I henhold til forordning (EU) 2016/399 skal grænsekontrollen foretages, uden at dette berører de rettigheder, der tilkommer flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse, navnlig hvad angår princippet om non-refoulement.

(5)

Grænsevagter står ofte over for tredjelandsstatsborgere, der ansøger om international beskyttelse uden rejsedokumenter, både efter pågribelse i forbindelse med grænseovervågningen og under kontrollen ved grænseovergangsstederne. Desuden står grænsevagter ved visse grænseafsnit over for et stort antal migranter, der ankommer på samme tid. Under sådanne omstændigheder er det særlig vanskeligt og vigtigt at sikre, at der søges i alle relevante databaser, og at fastlægge den relevante procedure så hurtigt som muligt.

(6)

Screeningen af tredjelandsstatsborgere bør navnlig bidrage til at sikre, at de henvises til de relevante procedurer så tidligt som muligt, og at disse procedurer forløber uden afbrydelse eller forsinkelse. Samtidig bør screeningen bidrage til at forhindre den praksis, hvor visse ansøgere om international beskyttelse forsvinder, efter de har fået tilladelse til at rejse ind på en medlemsstats område på grundlag af deres anmodning om international beskyttelse, for at indgive sådanne anmodninger i en anden medlemsstat eller slet ikke.

(7)

Screeningen af tredjelandsstatsborgere, der ansøger om international beskyttelse, bør efterfølges af en undersøgelse af behovet for international beskyttelse. Den bør gøre det muligt at indsamle og dele alle oplysninger af relevans for undersøgelsen med de myndigheder, der har kompetence til den pågældende undersøgelse, således at den rette procedure for behandling af ansøgningen identificeres uden at foregribe typen af procedure, og undersøgelsen dermed fremskyndes. Screeningen bør også bidrage til at identificere sårbare personer, således at der i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af den gældende procedure fuldt ud tages hensyn til eventuelle særlige behov.

(8)

De forpligtelser for medlemsstaterne, der følger af denne forordning, bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 .

(9)

Denne forordning bør finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere og statsløse uanset om de ansøger om international beskyttelse, som pågribes i forbindelse med en uautoriseret passage af en medlemsstats ydre grænse ad land-, sø- eller luftvejen, undtagen tredjelandsstatsborgere, for hvilke den pågældende medlemsstat ikke er forpligtet til at optage biometriske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 af andre årsager end deres alder, samt på de tredjelandsstatsborgere, der er blevet sat i land efter eftersøgnings- og redningsoperationer, og som ikke opfylder indrejsebetingelserne i forordning (EU) 2016/399. For de tredjelandsborgere, der er blevet sat i land efter eftersøgnings- og redningsoperationer, bør anvendelsen af nærværende forordning ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser i henhold til folkeretten vedrørende eftersøgnings- og redningsoperationer. Nærværende forordning bør også finde anvendelse på personer, der søger international beskyttelse ved grænseovergangssteder eller i transitområder uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller hvis tredjelandsstatsborgere efter at have fået tilladelse til indrejse i henhold til forordning (EU) 2016/399 af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser fremsætter en ansøgning om international beskyttelse.

(10)

Screeningen bør foretages på et egnet og passende sted udpeget af hver medlemsstat, generelt beliggende ved eller i nærheden af den ydre grænse, eller alternativt på andre steder inden for området, idet der tages hensyn til geografi og eksisterende infrastruktur og det sikres, at screeningen kan foretages straks. Screening af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på medlemsstaternes område, som har passeret en ydre grænse for at indrejse på medlemsstaternes område på uautoriseret vis, og som ikke allerede har været underkastet screening i en medlemsstat, bør foretages på et egnet og passende sted udpeget af hver medlemsstat på dens område.

(11)

Tredjelandsstatsborgere, der underkastes screeningen, bør forblive til rådighed for screeningmyndighederne under screeningen. Medlemsstaterne bør i deres nationale ret fastsætte bestemmelser til sikring af, at disse tredjelandsstatsborgere er til stede under screeningen for at forhindre forsvinden. Viser det sig på grundlag af en individuel vurdering af den enkelte sag nødvendigt, må medlemsstaterne frihedsberøve en person, der underkastes screening, hvis andre mindre indgribende tvangsforanstaltninger ikke kan anvendes effektivt. Frihedsberøvelse bør kun anvendes som en sidste udvej i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og bør være underlagt et effektivt retsmiddel i overensstemmelse med national ret, EU-retten og folkeretten. De relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 for ansøgere om international beskyttelse og de relevante regler om frihedsberøvelse i direktiv 2008/115/EF for tredjelandsstatsborgere, der ikke har fremsat en ansøgning om international beskyttelse, bør finde anvendelse under screeningen.

(12)

Når screeningen viser, at en tredjelandsstatsborger, der underkastes en sådan screening, opfylder indrejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere i forordning (EU) 2016/399, bør screeningen afsluttes, og den pågældende tredjelandsstatsborger bør gives tilladelse til at indrejse på området, uden at dette berører anvendelsen af sanktioner for den uautoriserede passage af de ydre grænser uden for grænseovergangsstederne eller uden for normal åbningstid som omhandlet i nævnte forordning.

(13)

I betragtning af formålet med de undtagelser fra indrejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere, der er fastsat i forordning (EU) 2016/399, bør personer, hvis indrejse i henhold til nævnte forordning er blevet autoriseret af en medlemsstat i overensstemmelse med sådanne undtagelser i en individuel afgørelse, ikke underkastes screeningen, selv hvis de ikke opfylder alle indrejsebetingelserne, medmindre de fremsætter en ansøgning om international beskyttelse.

(14)

Alle tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening, bør kontrolleres for at konstatere eller verificere deres identitet og verificere, om de kan udgøre en trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige sundhed. For så vidt angår personer, der fremsætter en ansøgning om international beskyttelse ved grænseovergangssteder, bør der for at undgå overlapning af kontrol tages hensyn til den identitets- og sikkerhedskontrol, der foretages i forbindelse med ind- og udrejsekontrollen.

(15)

Efter afslutningen af screeningen bør de pågældende tredjelandsstatsborgere enten henvises til de myndigheder, der har kompetence til at registrere en ansøgning om international beskyttelse, eller gøres til genstand for procedurer i henhold til direktiv 2008/115/EF, alt efter hvad der er relevant. De relevante oplysninger, der indhentes under screeningen, bør videresendes til de kompetente myndigheder for at støtte den yderligere vurdering af hvert enkelt tilfælde under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Den kontrol, der fastsættes ved denne forordning, bør om nødvendigt videreføres af de respektive kompetente myndigheder inden for rammerne af den efterfølgende procedure. De procedurer, der er indført ved direktiv 2008/115/EF, bør først finde anvendelse efter afslutningen af screeningen. Bestemmelserne om registrering af ansøgninger om international beskyttelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 bør først finde anvendelse efter afslutningen af screeningen. Uanset om en person ansøger om international beskyttelse på tidspunktet for pågribelsen, i forbindelse med grænsekontrollen ved grænseovergangsstedet eller under screeningen, bør den pågældende betragtes som ansøger om international beskyttelse, og forordning (EU) 2024/1348 og direktiv (EU) 2024/1346 bør finde anvendelse på dem.

(16)

Personer, der ansøger om international beskyttelse, og på hvilke medlemsstaterne ikke kan eller ikke længere kan anvende en grænseprocedure for asyl, jf. bestemmelsen om undtagelser fra grænseproceduren for asyl i forordning (EU) 2024/1348, bør som hovedregel have tilladelse til indrejse på området.

(17)

Screeningen kan også efterfølges af omfordeling inden for rammerne af den solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) 2024/1351 eller en anden eksisterende solidaritetsmekanisme.

(18)

I overensstemmelse med formodningen for så vidt angår opfyldelse af betingelserne for opholdets varighed fastsat i forordning (EU) 2016/399 kommer opfyldelsen af indrejsebetingelserne og tilladelsen til indrejse til udtryk i form af et indrejsestempel i et rejsedokument. Manglen på et sådant stempel eller et rejsedokument kan derfor betragtes som et tegn på, at indehaveren ikke opfylder indrejsebetingelserne. Med idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (»ind- og udrejsesystemet«), hvor stemplerne erstattes af en registrering i ind- og udrejsesystemet, vil denne antagelse blive mere pålidelig. Medlemsstaterne bør derfor foretage screeningen af tredjelandsstatsborgere, der allerede befinder sig på deres område, og som ikke er i stand til at bevise, at de opfylder betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område. Screeningen af sådanne tredjelandsstatsborgere er nødvendig for at opveje den kendsgerning, at de formentlig har været i stand til at undgå indrejsekontrol ved ankomsten til Schengenområdet og derfor hverken er blevet nægtet indrejse eller henvist til den rette procedure efter screeningen. Foretagelsen af screeningen kan også bidrage til, at det ved søgningen i de databaser, der er omhandlet i nærværende forordning, kan fastslås, at de pågældende personer ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed. Efter afslutningen af screeningen på det pågældende område bør de pågældende tredjelandsstatsborgere gøres til genstand for en tilbagesendelsesprocedure eller, hvis de ansøger om international beskyttelse, den relevante asylprocedure. Tredjelandsstatsborgere bør ikke underkastes gentagne screeninger.

(19)

Medlemsstaterne bør kunne undlade at foretage screeningen på deres område, hvis en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold på deres område umiddelbart efter pågribelsen sendes tilbage til en anden medlemsstat i henhold til bilaterale aftaler eller ordninger eller i henhold til bilaterale samarbejdsrammer. I så fald bør den medlemsstat, som den pågældende tredjelandsstatsborger er blevet sendt tilbage til, straks foretage screeningen.

(20)

Denne forordning berører ikke bestemmelser i national ret, der dækker identifikation af tredjelandsstatsborgere, der mistænkes for at opholde sig ulovligt i en medlemsstat, når en sådan identifikation har til formål inden for en kort, men rimelig, frist at undersøge de oplysninger, der gør det muligt at fastslå, om opholdet er ulovligt eller lovligt.

(21)

Med forbehold af de regler om grænsekontrol, der gælder ved de indre grænser i de medlemsstater, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om ophævelse af en sådan kontrol, bør screening af tredjelandsstatsborgere, der pågribes i forbindelse med en uautoriseret passage af disse indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er ophævet, følge de regler, der er fastsat i denne forordning om screening på medlemsstaternes område, og ikke de regler, der er fastsat for screening ved den ydre grænse.

(22)

Screeningen ved den ydre grænse bør afsluttes så hurtigt som muligt og bør ikke vare længere end syv dage. Screeningen inden for området bør afsluttes så hurtigt som muligt og bør ikke vare længere end tre dage. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at afslutte screeningen ved den ydre grænse og screeningen inden for området på kortere tid, forudsat at den i denne forordning fastsatte kontrol foretages.

(23)

Screeningen er en del af den integrerede europæiske grænseforvaltning. Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning, kan navnlig mobiliseres med henblik på at yde støtte til medlemsstaternes tiltag, der er omfattet af nærværende forordning, i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af nævnte instrument og med forbehold af andre prioriteter, der understøttes af dette.

(24)

For at nå målene med screeningen bør der sikres en styrket ramme for tæt samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i bestemmelsen om gennemførelse af kontrolforanstaltninger i forordning (EU) 2016/399, de myndigheder, der er ansvarlige for asylprocedurer og modtagelse af ansøgere, de myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelse af den offentlige sundhed, og de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelsesprocedurer i henhold til direktiv 2008/115/EF. Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte sig af støtte fra de relevante agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 , (»Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning«) og Den Europæiske Unions Asylagentur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 , (»Den Europæiske Unions Asylagentur«), inden for rammerne af deres mandat. Medlemsstaterne bør inddrage de nationale børnebeskyttelsesmyndigheder og nationale myndigheder med ansvar for at opdage og identificere ofre for menneskehandel, når screeningen afslører forhold af relevans for menneskehandel i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU .

(25)

Under screeningen bør barnets tarv altid komme i første række i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Børnebeskyttelsesmyndigheder bør, hvor det er nødvendigt, inddrages tæt i screeningen for at sikre, at der under hele screeningen tages behørigt hensyn til barnets tarv. Der bør udpeges en repræsentant, der skal repræsentere og bistå den uledsagede mindreårige under screeningen eller, hvis der ikke er udpeget en repræsentant, bør en person, der er uddannet til at varetage den mindreåriges tarv og generelle trivsel, udpeges. Hvor det er relevant, bør denne repræsentant være den samme som den repræsentant, der er udpeget i overensstemmelse med reglerne om uledsagede mindreårige i direktiv (EU) 2024/1346. Den uddannede person bør være den person, der er udpeget til midlertidigt at fungere som repræsentant i henhold til nævnte direktiv, hvis denne person er blevet udpeget.

(26)

Under anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaterne sikre, at den menneskelige værdighed respekteres, og de bør ikke forskelsbehandle personer på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, handicap, alder eller seksuel orientering.

(27)

For at sikre overholdelse af EU-retten og folkeretten, herunder chartret, bør hver medlemsstat under screeningen sørge for en overvågningsmekanisme og indføre passende garantier for dennes uafhængighed såsom overholdelse af Parisprincipperne, vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution 48/134 af 20. december 1993, Venedigprincipperne, vedtaget af Venedigkommissionen på dens 118. plenarforsamling den 15.-16. marts 2019, De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution af 28. december 2020 om ombudsmandens og mediatorinstitutioners rolle i at fremme og beskytte menneskerettigheder, god regeringsførelse og retsstaten og den valgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vedtaget af De Forenede Nationers 57. Generalforsamling den 18. december 2002 ved resolution A/RES/57/199 (»OPCAT«). Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne benytte sig af allerede eksisterende nationale mekanismer til overvågning af grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Den overvågningsmekanisme, som hver medlemsstat sørger for, bør navnlig dække overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med screeningen samt overholdelsen af de gældende EU-regler og nationale regler om frihedsberøvelse og princippet om non-refoulement. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 , (»Agenturet for Grundlæggende Rettigheder«) bør udarbejde generelle retningslinjer for, hvordan en sådan overvågningsmekanisme skal oprettes og fungere uafhængigt.Medlemsstaterne bør desuden have mulighed for at anmode om støtte fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at udvikle deres nationale overvågningsmekanisme. Medlemsstaterne bør også kunne søge rådgivning hos Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om fastlæggelsen af metoderne for deres nationale overvågningsmekanisme og om passende uddannelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne bør endvidere have mulighed for at indbyde relevante og kompetente nationale, internationale og ikkestatslige organisationer og organer til at deltage i overvågningen. Den uafhængige overvågningsmekanisme bør ikke berøre den overvågning af de grundlæggende rettigheder, som foretages af observatørerne af grundlæggende rettigheder hos Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. forordning (EU) 2019/1896, overvågningsmekanismen med det formål at overvåge den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem som fastsat i forordning (EU) 2021/2303, evaluerings- og overvågningsmekanismen, der er oprettet ved og Rådets forordning (EU) 2022/922 , og overvågning udført af eksisterende nationale eller internationale overvågningsorganer. Medlemsstaterne bør undersøge påstande om tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder under screeningen, herunder ved at sikre en hurtig og passende behandling af klager.

(28)

Medlemsstaterne bør sørge for, at den uafhængige overvågningsmekanisme råder over passende finansielle midler.

(29)

Det forhold, at der findes retsmidler til brug i individuelle tilfælde eller nationale systemer, der fører tilsyn med effektiviteten af screeningen, er ikke tilstrækkelig til at opfylde kravene vedrørende overvågning af de grundlæggende rettigheder i henhold til denne forordning.

(30)

Screeningmyndighederne bør udfylde en screeningformular. Formularen bør sendes ved hjælp af et hvilket som helst passende middel, herunder digitale værktøjer, til de myndigheder, der registrerer ansøgninger om international beskyttelse, eller til de kompetente myndigheder for tilbagesendelsesprocedurer, afhængigt af hvem personen henvises til.

(31)

Denne forordning bør ikke berøre de tiltag, der tages i overensstemmelse med national ret med henblik på at fastslå den pågældende persons identitet eller vurdere eventuelle trusler mod den indre sikkerhed.

(32)

Oplysningerne i screeningformularen bør registreres på en sådan måde, at de kan gøres til genstand for administrativ og retslig prøvelse under en eventuel efterfølgende asyl- eller tilbagesendelsesprocedure. Den person, der underkastes screening, bør have mulighed for at tilkendegive over for screeningmyndighederne, at oplysningerne i formularen er ukorrekte. En sådan angivelse bør registreres i screeningformularen uden at forsinke gennemførelsen af screeningen.

(33)

Oplysningerne i screeningformularen bør stilles til rådighed enten i papirform eller elektronisk format for den berørte person med undtagelse af oplysninger vedrørende søgning i relevante databaser med henblik på sikkerhedskontrol. Hvis der er tale om mindreårige, bør oplysningerne i screeningformularen udleveres til den eller de voksne, der har ansvaret for barnet. I tilfælde af uledsagede mindreårige bør oplysningerne i screeningformularen gives til barnets repræsentant eller den person, der er uddannet til at varetage den mindreåriges tarv og generelle trivsel.

(34)

Behandlingen af oplysninger under screeningproceduren bør altid foretages i overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesret, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 .

(35)

De biometriske oplysninger, der indsamles i forbindelse med screeningen, bør sammen med de oplysninger, der er omhandlet i bestemmelserne om indsamling og videregivelse af biometriske oplysninger af ansøgere om international beskyttelse, af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der pågribes i forbindelse med irregulær passage af en ydre grænse, af tredjelandsborgere eller statsløse, der opholder sig ulovligt i en medlemsstat, og af tredjelandsborgere eller statsløse, der ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsaktion, i forordning (EU) 2024/1358, overføres til Eurodac, som er oprettet ved nævnte forordning, (»Eurodac«), af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i nævnte forordning.

(36)

Tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening, bør gennemgå et indledende helbredstjek, som foretages af kvalificeret lægefagligt personale, for at fastslå, om der eventuelt er behov for lægehjælp eller isolation af hensyn til den offentlige sundhed. Kvalificeret lægefagligt personale bør på grundlag af de helbredsmæssige omstændigheder vedrørende den enkelte tredjelandsstatsborgers generelle tilstand kunne beslutte, at der ikke er behov for yderligere helbredstjek under screeningen. Dette indledende helbredstjek bør udføres af kvalificeret lægefagligt personale, der tilhører en af følgende kategorier i ISCO-08-klassifikationen i den internationale fagklassifikation under Den Internationale Arbejdsorganisations ansvar: 221 Lægearbejde, 2221 Sygeplejerskearbejde eller 2240 Paramedicinsk arbejde.

(37)

Der bør foretages et indledende sårbarhedstjek for at identificere personer med tegn på sårbarhed, på at være ofre for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller på at være statsløse, eller som kan have særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov som omhandlet i direktiv (EU) 2024/1346 og forordning (EU) 2024/1348. Dette bør ikke berøre den videre vurdering af efterfølgende procedurer efter afslutningen af screeningen. Sårbarhedstjekket bør udføres af specialiseret personale fra screeningmyndighederne, der er uddannet til dette formål.

(38)

Under screeningen bør alle de pågældende personer sikres en levestandard, der er i overensstemmelse med chartret, og have adgang til akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdomme. Der bør rettes særlig opmærksomhed på sårbare personer såsom gravide kvinder, ældre, familier med enlige forældre, personer med et umiddelbart identificerbart fysisk eller mentalt handicap, personer, der synligt har været udsat for psykiske eller fysiske traumer, og uledsagede mindreårige. I tilfælde af mindreårige bør der navnlig gives oplysninger på en børnevenlig og alderssvarende måde. Alle de myndigheder, der er involveret i udførelsen af opgaverne i tilknytning til screeningen, bør rapportere om enhver situation, hvor der er er konstateret sårbarheder eller er rapporteret herom til dem, respektere den menneskelige værdighed og privatlivets fred og afstå fra enhver forskelsbehandling.

(39)

Eftersom de tredjelandsstatsborgere, der underkastes screeningen, muligvis ikke har de nødvendige identitetspapirer og rejsedokumenter, som er påkrævet for lovlig passage af den ydre grænse, bør der som led i screeningen foretages en identifikations- eller verifikationsprocedure.

(40)

Det fælles identitetsregister (CIR) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 for at lette og bistå med en korrekt identifikation af personer, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, visuminformationssystemet oprettet ved Rådets beslutning 2004/512/EF (VIS), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 (ETIAS), Eurodac og det centrale system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 (ECRIS-TCN), herunder af ukendte personer, der er ude af stand til at legitimere sig. Med henblik herpå indeholder det fælles identitetsregister kun de identitetsoplysninger, rejsedokumentoplysninger og biometriske oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, som er logisk adskilt. Kun de personoplysninger, der er strengt nødvendige for at foretage en nøjagtig identitetskontrol, lagres i CIR. De personoplysninger, der er registreret i CIR, slettes automatisk, når oplysningerne slettes fra de underliggende systemer. Søgning i CIR muliggør en pålidelig og udtømmende identifikation af eller verifikation af identitet for personer, idet det giver mulighed for en samlet, hurtig og pålidelig søgning på samtlige identitetsoplysninger i ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, samtidig med at der sikres beskyttelse af oplysningerne og undgås unødig behandling eller kopiering heraf.

(41)

For at fastslå eller verificere identiteten af personen, der underkastes screening, bør der foretages en verifikation i CIR i nærværelse af denne person under screeningen. Ved denne verifikation bør personens biometriske oplysninger sammenholdes med oplysningerne i CIR. Hvis en persons biometriske oplysninger ikke kan anvendes, eller hvis en forespørgsel med disse oplysninger ikke lykkes eller ikke giver et hit, kan forespørgslen foretages med personens identitetsoplysninger i kombination med rejsedokumentoplysninger, hvis sådanne oplysninger foreligger, eller med data eller oplysninger afgivet af eller modtaget fra den pågældende tredjelandsstatsborger. I overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og hvis forespørgslen viser, at oplysninger om denne person er lagret i CIR, bør medlemsstaternes myndigheder have adgang til CIR for at konsultere denne persons identitetsoplysninger, rejsedokumentoplysninger og biometriske oplysninger, uden at CIR giver nogen angivelse af, hvilket EU-informationssystem der indeholder oplysningerne.

(42)

Eftersom anvendelsen af CIR til identifikationsformål ved forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 er blevet indskrænket til at lette og bistå med en korrekt identifikation af personer, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN i situationer med politikontrol på medlemsstaternes område, bør nævnte forordninger ændres, så det også bliver muligt at anvende CIR til at identificere personer eller verificere deres identitet under screeningen. For så vidt angår forordning (EU) 2019/818 bør en sådan ændring af hensyn til variabel geometri foretages ved hjælp af en anden forordning end nærværende forordning.

(43)

Da mange af de personer, der underkastes screeningen, muligvis ikke har nogen rejsedokumenter, bør screeningmyndighederne have adgang til alle andre relevante dokumenter, som de pågældende personer er i besiddelse af, såfremt de pågældende personers biometriske oplysninger ikke kan anvendes eller ikke giver noget resultat i CIR. Myndighederne bør også kunne anvende andre oplysninger end biometriske oplysninger fra disse dokumenter til at foretage kontrol i de relevante databaser.

(44)

Identifikationen af personer eller verificeringen af deres identitet under ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstedet og enhver søgning i databaserne i forbindelse med grænseovervågning eller politikontrol i området ved de ydre grænser eller inden for området foretaget af de myndigheder, der har henvist den pågældende person til screeningen, bør betragtes som en del af screeningen og bør ikke gentages, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger en sådan gentagelse. Indsamling af biometriske oplysninger med henblik på både identifikation eller verifikation af identiteten og registrering i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2024/1358 bør finde sted én gang som led i screeningen.

(45)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at fastlægge den nærmere procedure og specifikationer for indhentning af oplysninger og præcisere proceduren for samarbejde mellem henholdsvis de myndigheder, der er ansvarlige for at udføre screeningen, INTERPOL's nationale centralbureauer og Europols nationale enhed med henblik på at fastslå truslen mod den indre sikkerhed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 .

(46)

Ved screeningen bør det også verificeres, hvorvidt de berørte tredjelandsstatsborgeres indrejse i Unionen kunne udgøre en trussel mod den indre sikkerhed.

(47)

Eftersom screeningen vedrører tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved den ydre grænse uden at opfylde indrejsebetingelserne, tredjelandsstatsborgere, der er sat i land efter en eftersøgnings- og redningsaktion uden at opfylde indrejsebetingelserne, og tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område, bør sikkerhedskontrollen som led i screeningen mindst være på et niveau svarende til den kontrol, der udføres med hensyn til tredjelandsstatsborgere, der med henblik på et kortvarigt ophold på forhånd ansøger om tilladelse til indrejse i Unionen, uanset om de er visumpligtige eller ej.

(48)

For tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af deres nationalitet er fritaget for visumpligt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 , er det i forordning (EU) 2018/1240 fastsat, at de i forbindelse med et kortvarigt ophold skal ansøge om rejsetilladelse for at komme ind i Unionen. Inden udstedelsen af denne rejsetilladelse underkastes de pågældende personer en sikkerhedskontrol af de personoplysninger, som de indgiver, ved søgning i en række EU-databaser, nemlig VIS, Schengeninformationssystemet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 , (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 (SIS), ind- og udrejsesystemet, ETIAS, Europoloplysninger behandlet med henblik på krydstjek som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 , ECRIS-TCN samt INTERPOL-databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og INTERPOL-databasen over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN). Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af visumpligt i henhold til forordning (EU) 2018/1806, underkastes sikkerhedskontrol, inden der udstedes visum, ved søgning i de samme databaser som tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for denne visumpligt, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 og (EF) nr. 767/2008 .

(49)

For så vidt angår personer, der underkastes screening, bør der af hensyn til sikkerheden foretages automatiserede verifikationer ved søgning i de samme systemer som dem, der anvendes for ansøgere om et visum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse inden for rammerne af VIS eller en rejsetilladelse inden for rammerne af ETIAS, nemlig VIS, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, herunder ETIAS-overvågningslisten omhandlet i forordning (EU) 2018/1240, SIS, ECRIS-TCN for personer dømt i forbindelse med terrorhandlinger og andre former for alvorlige strafbare handlinger, Europoloplysninger behandlet med henblik på krydstjek som omhandlet i forordning (EU) 2016/794, SLTD og TDAWN.

(50)

Søgning i de relevante databaser af hensyn til sikkerheden bør foretages på en sådan måde, at det sikres, at der fra disse databaser kun hentes data, der er nødvendige for at gennemføre sikkerhedskontrollen. For så vidt angår personer, der har fremsat en ansøgning om international beskyttelse ved et grænseovergangssted eller i transitområder, bør søgningen i databaserne med henblik på sikkerhedskontrol som led i screeningen fokusere på de databaser, der ikke er blevet søgt i under ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, således at gentagne søgninger undgås.

(51)

Når det er berettiget, kan screeningen også omfatte verifikation af genstande, som tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af, i overensstemmelse med national ret. Enhver foranstaltning, der anvendes i forbindelse med en sikkerhedskontrol, bør være forholdsmæssig og respektere de screenede personers menneskelige værdighed. De involverede myndigheder bør sikre, at de pågældende personers grundlæggende rettigheder respekteres, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger og ytringsfriheden.

(52)

Eftersom screeningmyndighederne skal have adgang til ind- og udrejsesystemet, ETIAS, VIS og ECRIS-TCN for at kunne verificere, om den pågældende person kunne udgøre en trussel mod den indre sikkerhed, bør forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/816 ændres for at fastsætte denne adgangsret, som i øjeblikket ikke er fastsat i disse forordninger. For så vidt angår forordning (EU) 2019/816 bør en sådan ændring af hensyn til variabel geometri foretages ved hjælp af en anden forordning end nærværende forordning.

(53)

Den europæiske søgeportal, som er oprettet ved forordning (EU) 2019/817, (ESP) bør anvendes til at foretage søgninger i CIR med henblik på identifikation eller verifikation af identiteten.

(54)

Det bør være muligt for screeningmyndighederne at anvende ESP til at foretage søgninger i ind- og udrejsesystemet, ETIAS, VIS, SIS og ECRIS-TCN, Europoloplysninger, SLTD og TDAWN med henblik på sikkerhedskontrol, alt efter hvad der er relevant.

(55)

Søgning i EU-databaser med henblik på identifikation eller verifikation af identiteten eller på sikkerhedskontrol kan være berettiget med henblik på en effektiv gennemførelse af screeningen og for at nå det samme mål, med hvilket de enkelte databaser er blevet oprettet, nemlig en effektiv forvaltning af Unionens ydre grænser som led i den europæiske integrerede grænseforvaltning.

(56)

I tilfælde af et hit med henblik på identifikation eller verifikation af identiteten eller på en sikkerhedskontrol bør screeningmyndigheden kontrollere, at de oplysninger, der er registreret i EU-informationssystemer eller Europoloplysninger, svarer til de oplysninger, der udløser et hit.

(57)

Det bør også være muligt for screeningmyndighederne at kontrollere de relevante nationale databaser i forbindelse med identifikation eller verifikation af identiteten eller med sikkerhedskontrol i overensstemmelse med national ret.

(58)

Med henblik på at opfylde forpligtelsen til at foretage identifikation eller verifikation af identiteten og sikkerhedskontrol under screeningen er medlemsstater, der endnu ikke anvender visse bestemmelser i Schengenreglerne fuldt ud, og som derfor ikke har adgang til alle EU-informationssystemer og EU-databaser, ansvarlige for at udføre identitets- og sikkerhedskontrollen ved at foretage søgninger alene i de systemer og databaser, som de har adgang til.

(59)

Målene for denne forordning, nemlig styrkelsen af kontrollen med tredjelandsborgere, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser, og sikring af identifikationen eller verifikation af identiteten af de tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening, samt søgningen i relevante databaser for at kontrollere, om de tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening, kan udgøre en trussel mod den indre sikkerhed og bidrage til henvisningen af dem til de relevante procedurer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(60)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(61)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF . Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(62)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF .

(63)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF .

(64)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU .

(65)

For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003.

(66)

For så vidt angår Cypern fastsætter Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 specifikke regler, der finder anvendelse på linjen mellem de områder i Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern udøver faktisk kontrol, og de områder, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol. Selv om denne linje ikke er en ydre grænse, skal der i henhold til nærværende forordning foretages kontrol af alle personer, som passerer linjen ved et godkendt eller ikkegodkendt overgangssted, med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring af tredjelandsstatsborgere og afsløre og modvirke enhver risiko for sikkerheden. Det følger heraf, at screening ved den ydre grænse også kan finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der pågribes i forbindelse med uautoriseret passage af denne linje, og på dem, der har fremsat en ansøgning om international beskyttelse ved de godkendte overgangssteder.

(67)

Danmark, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er ikke bundet af direktiv (EU) 2024/1346. I disse stater er modtagelsesforholdene for ansøgere om international beskyttelse reguleret af relevant national lovgivning baseret på anvendelsen af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967. For så vidt angår disse stater bør henvisningerne i denne forordning til nævnte direktiv forstås som henvisninger til tilsvarende bestemmelser i national ret —