(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 (EØS-relevant tekst))
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a)
foranstaltninger, der finder anvendelse på sektorer, der er eksponeret for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, på nationalt plan
b)
krav vedrørende registrering og identifikation af og kontrol med den øverste ledelse og de reelle ejere af forpligtede enheder
c)
identifikation af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på EU-plan og på medlemsstatsplan
d)
oprettelse af og adgang til registre over reelt ejerskab og bankkonti og adgang til oplysninger om fast ejendom
e)
finansielle efterretningsenheders (FIU'ers) ansvarsområder og opgaver
f)
ansvarsområder og opgaver for de organer, der er involveret i tilsynet med forpligtede enheder
g)
samarbejde mellem kompetente myndigheder og samarbejde med myndigheder, der er omfattet af andre EU-retsakter.
I dette direktiv finder definitionerne i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 anvendelse.
Følgende definitioner finder også anvendelse:
1)
»finansielt tilsynsorgan«: et tilsynsorgan med ansvar for kreditinstitutter og finansieringsinstitutter
2)
»ikkefinansielt tilsynsorgan«: et tilsynsorgan med ansvar for den ikkefinansielle sektor
3)
»ikkefinansiel sektor«: de forpligtede enheder, der er opført i artikel 3, nr. 3), i forordning (EU) 2024/1624
4)
»forpligtet enhed«: den fysiske eller juridiske person, der er opført i artikel 3 i forordning (EU) 2024/1624, som ikke er undtaget i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 4, 5, 6 eller 7
5)
»hjemland«: den medlemsstat, hvor den forpligtede enheds vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, eller, hvis den forpligtede enhed ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedsæde er beliggende
6)
»værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor den forpligtede enhed har et etableringssted såsom et datterselskab eller en filial, eller hvor den forpligtede enhed driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser gennem en infrastruktur
7)
»toldmyndigheder«: toldmyndigheder som defineret i artikel 5, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 og de kompetente myndigheder som defineret i artikel 2, stk. 1, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672
8)
»tilsynskollegium for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme«: en permanent struktur for samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på tilsyn med en koncern eller en enhed, der driver virksomhed i ét værtsland eller et tredjeland
9)
»udkast til national foranstaltning«: teksten til en retsakt, uanset dens form, som, når den er vedtaget, vil have retsvirkning, idet teksten befinder sig på et forberedende stadium, hvor der stadig kan foretages væsentlige ændringer
10)
»værdipapirkonto«: en værdipapirkonto som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014
11)
»værdipapirer«: finansielle instrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU .
1. Hvis en medlemsstat konstaterer, at enheder i andre sektorer, ud over forpligtede enheder, er eksponeret for risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, kan den beslutte at anvende hele eller en del af forordning (EU) 2024/1624 på disse yderligere enheder.
2. Med henblik på stk. 1 meddeler medlemsstaterne Kommissionen, at de har til hensigt at anvende hele eller en del af forordning (EU) 2024/1624 på enheder i andre sektorer. En sådan meddelelse skal ledsages af:
a)
en begrundelse for de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der ligger til grund for en sådan hensigt
b)
en vurdering af den indvirkning, som en sådan anvendelse vil have på leveringen af tjenesteydelser i det indre marked
c)
de krav i forordning (EU) 2024/1624, som medlemsstaten agter at anvende på disse enheder
d)
teksten til udkastet til nationale foranstaltninger samt eventuelle ajourføringer heraf, hvis medlemsstaten i væsentlig grad har ændret anvendelsesområdet, indholdet eller gennemførelsen af disse meddelte foranstaltninger.
3. Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af de nationale foranstaltninger i seks måneder fra datoen for den i stk. 2 omhandlede meddelelse.
Den udsættelse, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den nationale foranstaltning har til formål at imødegå en alvorlig og aktuel trussel vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. I så fald skal den i stk. 2 omhandlede meddelelse også ledsages af en begrundelse for, hvorfor medlemsstaten ikke vil udsætte vedtagelsen.
4. Inden udgangen af den periode, der er omhandlet i stk. 3, afgiver Kommissionen efter høring af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme, der er oprettet ved forordning (EU) 2024/1620, (AMLA), en udførlig udtalelse om, hvorvidt den påtænkte foranstaltning:
a)
er tilstrækkelig til at imødegå de identificerede risici, navnlig med hensyn til, om de risici, som medlemsstaten har identificeret, vedrører det indre marked
b)
kan skabe hindringer for den frie bevægelighed for tjenesteydelser eller kapital eller for etableringsfriheden for tjenesteudbydere i det indre marked, som ikke står i et rimeligt forhold til de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som foranstaltningen har til formål at afbøde.
Den udførlige udtalelse, der er omhandlet i første afsnit, skal også angive, om Kommissionen har til hensigt at foreslå tiltag på EU-plan.
5. Hvis Kommissionen ikke finder det hensigtsmæssigt at foreslå tiltag på EU-plan, aflægger den pågældende medlemsstat senest to måneder efter modtagelsen af den udførlige udtalelse, der er omhandlet i stk. 4, rapport til Kommissionen om de tiltag, den foreslår at iværksætte i forbindelse hermed. Kommissionen fremsætter bemærkninger til de tiltag, som medlemsstaten har foreslået.
6. Hvis Kommissionen tilkendegiver, at den har til hensigt at foreslå tiltag på EU-plan i overensstemmelse med stk. 4, andet afsnit, afholder den pågældende medlemsstat sig fra at vedtage de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra d), medmindre disse nationale foranstaltninger har til formål at imødegå en alvorlig og aktuel trussel vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
7. Hvis medlemsstaterne den 9. juli 2024 allerede har anvendt nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 på andre sektorer end forpligtede enheder, kan de anvende hele eller en del af forordning (EU) 2024/1624 på disse sektorer.
Senest den 10. januar 2028 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de sektorer, der er identificeret på nationalt plan i henhold til dette stykkes første afsnit, og som kravene i forordning (EU) 2024/1624 finder anvendelse på, ledsaget af en begrundelse for disse sektorers eksponering for risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Inden for en frist på seks måneder efter en sådan underretning afgiver Kommissionen efter høring af AMLA en udførlig udtalelse i henhold til stk. 4. Finder Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at foreslå tiltag på EU-plan, finder stk. 5 anvendelse.
8. Senest den 10. juli 2028 og derefter hvert år offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en konsolideret liste over de sektorer, hvor medlemsstaterne har besluttet at anvende hele eller en del af forordning (EU) 2024/1624.
1. Medlemsstaterne sikrer, at valutavekslings- og checkindløsningskontorer samt udbydere af tjenester til truster eller virksomheder er enten meddelt godkendelse eller registreret.
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle udbydere af spiltjenester reguleres.
3. Medlemsstaterne sikrer, at andre forpligtede enheder end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er omfattet af et minimums registreringskrav, der gør det muligt for tilsynsorganerne at identificere dem.
Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis de andre forpligtede enheder end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er omfattet af godkendelses- eller registreringskrav i henhold til andre EU-retsakter eller af nationale regler, der regulerer adgangen til erhvervet eller underlægger det godkendelses- eller registreringskrav, der gør det muligt for tilsynsorganerne at identificere dem.
1. Medlemsstater, hvis nationale ret giver mulighed for tildeling af opholdsret til gengæld for forskellige former for investering, såsom kapitaloverførsler, køb eller leje af ejendom, investering i statsobligationer, investering i virksomheder, donationer eller tilførsel af en aktivitet, der bidrager til almenvellet, og bidrag til statsbudgettet, træffer som minimum følgende foranstaltninger for at afbøde de dermed forbundne risici for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme:
a)
en risikostyringsproces, herunder identifikation, klassificering og afbødning af risici under en udpeget myndigheds koordinering
b)
foranstaltninger til afbødning af risici for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme i tilknytning til ansøgere om tildeling af opholdsret til gengæld for investeringer, herunder: i) kontrol af ansøgerens profil foretaget af den udpegede myndighed, herunder indhentning af oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til ansøgerens formue ii) kontrol af oplysninger om ansøgere i forhold til oplysninger, som de kompetente myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 44), litra a) og c), i forordning (EU) 2024/1624, er i besiddelse af, med forbehold af gældende nationale strafferetsplejeregler og i forhold til lister over personer og enheder, som er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger iii) regelmæssig gennemgang af ansøgere med mellem- og høj risiko.
2. Medlemsstaterne sikrer overvågning af gennemførelsen af risikostyringsprocessen som omhandlet i stk. 1, litra a), herunder ved at vurdere den hvert år.
3. Medlemsstaterne vedtager og gennemfører de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger på en måde, der er i overensstemmelse med de risici, der er identificeret i den risikovurdering, der foretages i henhold til artikel 8.
4. Medlemsstaterne offentliggør en årlig rapport om risiciene for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme i forbindelse med tildelingen af opholdsret til gengæld for investeringer. Disse rapporter skal offentliggøres og indeholde oplysninger om:
a)
antallet af modtagne ansøgninger og om ansøgernes oprindelseslande
b)
antallet af tildelte eller afviste opholdstilladelser og begrundelsen for sådanne afvisninger
c)
den konstaterede udvikling i risiciene for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme i forbindelse med tildelingen af opholdsret til gengæld for investeringer.
5. Senest den 10. juli 2028 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1. Denne underretning skal indeholde en forklaring for disse foranstaltninger baseret på den relevante risikovurdering, som medlemsstaterne foretager i henhold til artikel 8.
6. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende de foranstaltninger, som medlemsstaterne har givet underretning om i henhold til stk. 5.
7. Senest den 10. juli 2030 offentliggør Kommissionen en rapport med en vurdering af de foranstaltninger, der er meddelt i henhold til stk. 5 med henblik på at mindske risikoen for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme, og udsteder, hvor det er nødvendigt, henstillinger.
1. Medlemsstaterne kræver, at tilsynsorganerne kontrollerer, at medlemmerne af den øverste ledelse i de forpligtede enheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, samt finansielle blandede aktivitetsholdingselskaber og de reelle ejere af sådanne enheder har et godt omdømme og handler med hæderlighed og integritet. Den øverste ledelse i sådanne enheder skal også besidde den viden og ekspertise, der er nødvendig for, at de kan udføre deres opgaver.
2. For så vidt angår de forpligtede enheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a), b), d), e), f) og h)-o), i forordning (EU) 2024/1624, sikrer medlemsstaterne, at tilsynsorganerne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forhindre personer, der er dømt for hvidvask af penge, de relevante underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller deres samarbejdspartnere, i at blive godkendt til et erhverv, i at varetage en funktion i den øverste ledelse i eller i at være de reelle ejere af disse forpligtede enheder.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne på et risikofølsomt grundlag kontrollerer, om kravene i stk. 1 og 2 fortsat er opfyldt. De kontrollerer navnlig, om den øverste ledelse i forpligtede enheder, der er omhandlet i stk. 1, har et godt omdømme, handler med hæderlighed og integritet og besidder den viden og ekspertise, der er nødvendig for, at den kan udføre sine opgaver i tilfælde, hvor der er rimelig grund til at formode, at der begås eller er blevet begået eller forsøgt begået hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller der er øget risiko herfor i en forpligtet enhed.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne har beføjelse til at anmode om, at enhver person, der er dømt for hvidvask af penge, de relevante underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, fjernes fra den øverste ledelse i forpligtede enheder som omhandlet i stk. 1 og 2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne har beføjelse til at fjerne eller pålægge et midlertidigt forbud mod medlemmer af den øverste ledelse i de i stk. 1 omhandlede forpligtede enheder, som ikke har et godt omdømme, som ikke anses for at handle med hæderlighed og integritet eller som ikke besidder den viden og ekspertise, der er nødvendig for, at de kan udføre deres opgave.
5. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne har beføjelse til at adskille personer, dømt for hvidvask af penge, de relevante underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, som er reelle ejere af forpligtede enheder som omhandlet i stk. 1 og 2, fra forpligtede enheder, herunder ved at give tilsynsorganerne beføjelse til at anmode disse reelle ejere om at afhænde besiddelsen i forpligtede enheder.
6. Med henblik på denne artikel sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret, at tilsynsorganerne eller enhver anden myndighed, der på nationalt plan er kompetent til at vurdere de krav, der gælder for de personer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, foretager kontrol i den centrale database for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2024/1620 og kontrollerer, om der findes en relevant domfældelse i den pågældende persons straffeattest. Enhver udveksling af oplysninger til disse formål skal finde sted i overensstemmelse med rammeafgørelse 2009/315/RIA og afgørelse 2009/316/RIA som gennemført i national ret.
7. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser truffet af tilsynsorganer i henhold til denne artikel gøres til genstand for effektive afhjælpende procedurer, herunder retsmidler.
8. Senest den 10. juli 2029 udsteder AMLA retningslinjer om:
a)
kriterierne til at vurdere godt omdømme, hæderlighed og integritet som omhandlet i stk. 1
b)
kriterierne til at vurdere viden og ekspertise som omhandlet i stk. 1
c)
tilsynsorganernes konsekvente anvendelse af den beføjelse, de er tillagt i henhold til denne artikel.
Ved udarbejdelsen af de retningslinjer, der er omhandlet i første afsnit, tager AMLA hensyn til de særlige forhold i hver enkelt sektor, hvor de forpligtede enheder driver virksomhed.
9. Medlemsstaterne anvender denne artikel i forbindelse med de forpligtede enheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra n) og o), i forordning (EU) 2024/1624 fra den 10. juli 2029.
1. Kommissionen foretager en vurdering af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner, der påvirker det indre marked, og som vedrører grænseoverskridende aktiviteter.
2. Kommissionen udarbejder senest den 10. juli 2028 en rapport, hvori disse risici identificeres, analyseres og evalueres på EU-plan. Kommissionen ajourfører denne rapport hvert fjerde år derefter. Kommissionen kan om nødvendigt ajourføre dele af rapporten hyppigere, hvis det er relevant.
Hvis Kommissionen i forbindelse med ajourføringen af sin rapport identificerer nye risici, kan den henstille til medlemsstaterne, at de overvejer at ajourføre deres nationale risikovurderinger eller foretager sektorspecifikke risikovurderinger i henhold til artikel 8 med henblik på at vurdere disse risici.
Den i første afsnit omhandlede rapport offentliggøres, bortset fra de dele, der indeholder klassificerede oplysninger.
3. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal som minimum omfatte:
a)
de områder og sektorer i det indre marked, der er eksponeret for risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
b)
arten og omfanget af de risici, der er forbundet med hvert område og hver sektor
c)
de mest udbredte metoder anvendt til at hvidvaske uretmæssigt udbytte, herunder, hvor oplysninger herom er til rådighed, de metoder, der anvendes ved transaktioner mellem medlemsstater og tredjelande, uafhængigt af hvordan et tredjeland er identificeret i henhold til kapitel III, afdeling 2, i forordning (EU) 2024/1624
d)
en vurdering af risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med juridiske personer og juridiske arrangementer, herunder eksponeringen for risici, der hidrører fra udenlandske juridiske personer og udenlandske juridiske arrangementer
e)
risiciene for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner.
4. Kommissionen retter henstillinger til medlemsstaterne om de foranstaltninger, der er egnede til at adressere de identificerede risici. Såfremt medlemsstaterne beslutter ikke at gennemføre nogen af henstillingerne i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, underretter de Kommissionen herom og forelægger den en nærmere begrundelse for sådan en beslutning.
5. Senest den 10. juli 2030 og hvert andet år derefter afgiver AMLA i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EU) 2024/1620 en udtalelse til Kommissionen om de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker Unionen. AMLA kan afgive udtalelser eller ajourføre sine tidligere udtalelser hyppigere, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Udtalelserne fra AMLA offentliggøres, bortset fra de dele, der indeholder klassificerede oplysninger.
6. Ved foretagelsen af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, tilrettelægger Kommissionen arbejdet på EU-plan, tager de i stk. 5 omhandlede udtalelser i betragtning, og inddrager medlemsstaternes eksperter på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, repræsentanter for nationale tilsynsmyndigheder og FIU'er, AMLA og andre EU-organer samt, hvor det er hensigtsmæssigt, andre relevante interessenter.
7. Senest to år efter vedtagelsen af den i stk. 2 omhandlede rapport og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de tiltag, der er taget på grundlag af resultaterne af denne rapport.
1. Hver medlemsstat foretager en national risikovurdering for at identificere, vurdere, forstå og afbøde de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og de risici for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner, der påvirker den. Den ajourfører risikovurderingen og reviderer den mindst hvert fjerde år.
Hvis medlemsstaterne mener, at risikosituationen kræver det, kan de revidere den nationale risikovurdering hyppigere eller foretage sektorspecifikke ad hoc-risikovurderinger.
2. Hver medlemsstat udpeger en myndighed eller opretter en mekanisme med henblik på at koordinere den nationale respons på de risici, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen underrettes om denne myndigheds identitet eller forelægges en beskrivelse af mekanismen. Kommissionen offentliggør listen over de udpegede myndigheder eller etablerede mekanismer i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Medlemsstaterne tager, når de foretager de nationale risikovurderinger omhandlet i nærværende artikels stk. 1, hensyn til resultaterne i den rapport, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, herunder omfattede sektorer og produkter og resultaterne af nævnte rapport.
4. Medlemsstaterne anvender den nationale risikovurdering til:
a)
at forbedre deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, navnlig ved at identificere områder, hvor forpligtede enheder skal anvende skærpede foranstaltninger i overensstemmelse med en risikobaseret tilgang og, hvor det er relevant, præcisere, hvilke foranstaltninger der skal træffes
b)
hvor det er relevant, at identificere sektorer eller områder med lavere eller større risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
c)
at vurdere risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med hver type juridisk person, der er etableret på deres område, og hver type juridisk arrangement, som reguleres i henhold til national ret, eller som administreres på deres område, eller hvis trustforvaltere eller personer, der varetager tilsvarende stillinger i lignende juridiske arrangementer, er bosiddende på deres område, og have en forståelse af eksponeringen for risici, der hidrører fra udenlandske juridiske personer og udenlandske juridiske arrangementer
d)
at træffe afgørelse om tildeling og prioritering af ressourcer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner
e)
at sikre, at der vedtages passende bestemmelser for hver sektor eller hvert område i overensstemmelse med risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
f)
omgående at stille passende oplysninger til rådighed for kompetente myndigheder og forpligtede enheder for at lette gennemførelsen af deres egne vurderinger af risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt vurderingen af risiciene for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner, jf. artikel 10 i forordning (EU) 2024/1624.
I de nationale risikovurderinger beskriver medlemsstaterne den institutionelle struktur og de overordnede procedurer i deres ordning for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder FIU'en, skattemyndigheder og anklagemyndigheder, mekanismerne til samarbejde med modparter i Unionen eller i tredjelande, samt de tildelte menneskelige og finansielle ressourcer, i det omfang der foreligger oplysninger herom.
5. Medlemsstaterne sikrer passende deltagelse af kompetente myndigheder og relevante interessenter, når de foretager deres nationale risikovurdering.
6. Medlemsstaterne stiller resultaterne af deres nationale risikovurderinger, herunder med ajourføringer og revisioner, til rådighed for Kommissionen, AMLA og de øvrige medlemsstater. En medlemsstat kan, hvor det er hensigtsmæssigt, give yderligere relevante oplysninger til den medlemsstat, der foretager den nationale risikovurdering. Et resumé af resultaterne af vurderingen offentliggøres. Dette resumé må ikke indeholde klassificerede oplysninger. Ethvert dokument, der formidles eller offentliggøres i henhold til dette stykke, må ikke indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere nogen fysisk person eller sætte navn på nogen juridisk person.
1. Medlemsstaterne fører omfattende statistikker over forhold, der er relevante for effektiviteten af deres rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, for at kontrollere, hvor effektive disse rammer er.
2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede statistikker omfatter:
a)
data, som måler størrelsen og betydningen af de forskellige sektorer, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, herunder antallet af fysiske og juridiske personer i de enkelte sektorer og hver sektors økonomiske betydning
b)
data, som måler indberetninger, efterforskninger og retslige faser i den nationale ordning for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder antallet af rapporter til FIU'en om mistænkelige transaktioner, den videre behandling af disse rapporter, oplysninger om grænseoverskridende fysiske overførsler af kontanter, der er fremsendt til FIU'en i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2018/1672, sammen med den videre behandling af disse indgivne oplysninger og, på årsbasis, antallet af efterforskede sager, antallet af retsforfulgte personer, antallet af personer, der er blevet dømt for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, typerne af underliggende lovovertrædelser, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 , hvor sådanne oplysninger er tilgængelige, samt værdien i euro af indefrosne, beslaglagte eller konfiskerede formuegoder
c)
antallet og procentdelen af rapporter af mistænkelige transaktioner, der resulterer i formidling til andre kompetente myndigheder, og såfremt tilgængelige antallet og procentdelen af rapporter, der resulterer i yderligere efterforskning, sammen med den årlige rapport, der udarbejdes af FIU'er i henhold til artikel 27
d)
data vedrørende antallet af grænseoverskridende anmodninger om oplysninger, der blev indgivet, modtaget, afvist og helt eller delvis besvaret af FIU'en, opstillet efter modpartsland
e)
antallet af anmodninger om gensidig retshjælp eller andre internationale anmodninger om oplysninger vedrørende reelt ejerskab og bankkontooplysninger som omhandlet i kapitel IV i forordning (EU) 2024/1624 og kapitel II, afdeling 1 og 2, i dette direktiv, der er modtaget fra eller indgivet til modparter uden for Unionen, opdelt efter kompetent myndighed og modpartsland
f)
menneskelige ressourcer, der er allokeret til tilsynsorganer, samt menneskelige ressourcer allokeret til FIU'en med henblik på udførelse af de i artikel 19 fastsatte opgaver
g)
antallet af on-site og off-site tilsynstiltag, antallet af overtrædelser, der konstateres på grundlag af tilsynstiltag, og bøder og tvangsbøder pålagt eller administrative foranstaltninger anvendt af tilsynsmyndigheder og selvregulerende organer i henhold til kapitel IV, afdeling 4
h)
antallet og typen af overtrædelser, der konstateres i forbindelse med forpligtelserne i kapitel IV i forordning (EU) 2024/1624, og bøder pålagt eller administrative foranstaltninger anvendt i forbindelse med disse overtrædelser, antallet af uoverensstemmelser indberettet til det centrale register, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, samt antallet af kontroller, der udføres af den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, eller på dens vegne i henhold til artikel 10, stk. 11, i dette direktiv
i)
følgende oplysninger om gennemførelsen af artikel 12: i) antallet af anmodninger om adgang til oplysninger om reelt ejerskab i centrale registre på grundlag af de kategorier, der er fastsat i artikel 12, stk. 2 ii) procentdelen af anmodninger om adgang til oplysninger, der afvises under hver kategori i artikel 12, stk. 2 iii) en sammenfatning af de kategorier af personer, der har fået adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til artikel 12, stk. 2, andet afsnit
j)
antallet af søgninger i bankkontoregistre eller mekanismer for dataudtræk foretaget af kompetente myndigheder, opdelt efter kategori af kompetent myndighed, og antallet af søgninger i sammenkoblingen af bankkontoregistre foretaget af FIU'er og tilsynsmyndigheder
k)
følgende data vedrørende gennemførelsen af målrettede finansielle sanktioner: i) værdien af indefrosne pengemidler eller andre indefrosne aktiver, opdelt efter type ii) menneskelige ressourcer, der er tildelt til myndigheder, der har kompetence til at gennemføre og håndhæve målrettede finansielle sanktioner.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de statistikker, der er omhandlet i stk. 2, indsamles og indsendes til Kommissionen på årsbasis. De statistikker, der er omhandlet i stk. 2, litra a), c), d) og f), indsendes også til AMLA.
AMLA lagrer disse statistikker i sin database i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2024/1620.
4. Senest den 10. juli 2029 vedtager AMLA en udtalelse til Kommissionen om metoden til indsamling af de statistikker, der er omhandlet i stk. 2, litra a), c), d), f) og g).
5. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge metoden til indsamling af de statistikker, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og ordningerne for deres indsendelse til Kommissionen og AMLA. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 72, stk. 2.
6. Senest den 10. juli 2030 og hvert andet år derefter offentliggør Kommissionen en rapport, der sammenfatter og forklarer de i stk. 2 omhandlede statistikker, og gør den tilgængelig via sit websted.
1. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger om reelt ejerskab, der er omhandlet i artikel 62 i forordning (EU) 2024/1624, erklæringen i henhold til nævnte forordnings artikel 63, stk. 4, og oplysninger om nominee-ordninger som omhandlet i artikel 66 i nævnte forordning opbevares i et centralt register i den medlemsstat, hvor den juridiske enhed er oprettet, eller hvor forvalteren af en viljesbestemt trust eller den person, der varetager en tilsvarende stilling i et lignende juridisk arrangement, er etableret eller har bopæl, eller hvorfra det juridiske arrangement forvaltes. Et sådant krav finder ikke anvendelse på juridiske enheder eller juridiske arrangementer som omhandlet i artikel 65 i forordning (EU) 2024/1624.
Oplysningerne i det centrale register om reelt ejerskab, der er omhandlet i første afsnit, (»det centrale register«) skal være tilgængelige i maskinlæsbart format og indhentes i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 6.
2. Uanset stk. 1, første afsnit, sikrer medlemsstaterne, at oplysninger om reelt ejerskab som omhandlet i artikel 62 i forordning (EU) 2024/1624 af udenlandske juridiske enheder og udenlandske juridiske arrangementer som omhandlet i nævnte forordnings artikel 67 opbevares i et centralt register i medlemsstaten i overensstemmelse med betingelserne i nævnte forordnings artikel 67. Medlemsstaterne sikrer også, at det centrale register indeholder en angivelse af, hvilken situation i artikel 67, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 der udløser registreringen af den udenlandske juridiske enhed eller det udenlandske juridiske arrangement.
3. Hvis forvaltere af en viljesbestemt trust eller personer, der varetager tilsvarende stillinger i et lignende juridisk arrangement, er etableret eller har bopæl i forskellige medlemsstater, er et bevis for registrering eller et udtræk af oplysningerne om reelt ejerskab i et centralt register, som føres af én medlemsstat, tilstrækkelig til at anse registreringsforpligtelsen som opfyldt.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, har beføjelse til at anmode juridiske enheder, forvaltere af viljesbestemte truster og personer, der varetager en tilsvarende stilling i et lignende juridisk arrangement, og deres retlige og reelle ejere om alle oplysninger, der er nødvendige for at identificere og kontrollere deres reelle ejere, herunder beslutninger fra bestyrelsen og referater fra dens møder, partnerskabsaftaler, trustdokumenter, fuldmagter eller andre kontraktmæssige aftaler og kontraktmæssig dokumentation.
5. Hvis ingen person identificeres som den reelle ejer i henhold til artikel 63, stk. 3, og artikel 64, stk. 6, i forordning (EU) 2024/1624, skal det centrale register omfatte:
a)
en erklæring om, at der ikke er nogen reel ejer, eller at de reelle ejere ikke kunne fastlægges, ledsaget af en tilsvarende begrundelse i henhold til artikel 63, stk. 4, litra a), og artikel 64, stk. 7, litra a), i forordning (EU) 2024/1624
b)
nærmere oplysninger om alle fysiske personer, der varetager stillingen som øverste ledelse i den juridiske enhed, svarende til de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 62, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2024/1624.
Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), er tilgængelige for de kompetente myndigheder samt for AMLA, med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i dette direktiv og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620, for selvregulerende organer og for forpligtede enheder. Forpligtede enheder skal dog kun have adgang til den erklæring, der er indgivet af den juridiske enhed eller det juridiske arrangement, hvis de indberetter en uoverensstemmelse i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2024/1624 eller fremlægger dokumentation for de skridt, de har taget for at fastslå de reelle ejere af den juridiske enhed eller det juridiske arrangement, i hvilket tilfælde de også skal have adgang til begrundelsen.
6. Senest den 10. juli 2025 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet for indgivelse af oplysninger om reelt ejerskab som omhandlet i artikel 62 i forordning (EU) 2024/1624 til det centrale register, herunder en tjekliste med mindstekrav til oplysninger, der skal undersøges af den enhed, der er ansvarlig for det centrale register. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. dette direktivs artikel 72, stk. 2.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger om reelt ejerskab, der opbevares i de centrale registre, er fyldestgørende, nøjagtige og ajourførte, og indfører mekanismer med henblik herpå. I den forbindelse anvender medlemsstaterne som minimum følgende krav:
a)
Enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, skal inden for en rimelig frist efter indsendelse af oplysningerne om reelt ejerskab og derefter regelmæssigt kontrollere, at sådanne oplysninger er fyldestgørende, nøjagtige og ajourførte.
b)
Kompetente myndigheder indberetter, hvis det er relevant og i det omfang et sådant krav ikke griber unødigt ind i deres funktioner, til de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, eventuelle uoverensstemmelser, som de finder mellem oplysningerne i de centrale registre og de oplysninger, som er tilgængelige for dem.
Omfanget og hyppigheden af den kontrol, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), skal stå i et rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med de kategorier af juridiske enheder og juridiske arrangementer, der er identificeret i henhold til artikel 7, stk. 3, litra d), og artikel 8, stk. 4, litra c).
Senest den 10. juli 2028 udsteder Kommissionen henstillinger om de metoder og procedurer, der skal anvendes af enheder, der er ansvarlige for centrale registre, til at kontrollere oplysninger om reelt ejerskab og af forpligtede enheder og kompetente myndigheder til at identificere og indberette uoverensstemmelser vedrørende oplysninger om reelt ejerskab.
8. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i de centrale registre omfatter enhver ændring af det reelle ejerskab af juridiske enheder og juridiske arrangementer og af nominee-ordninger efter deres første registrering i det centrale register.
9. Medlemsstaterne sikrer, at de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, kontrollerer, om oplysningerne om reelt ejerskab i disse registre vedrører personer eller enheder, der er udpeget i forbindelse med målrettede finansielle sanktioner. Denne kontrol finder sted umiddelbart efter en udpegelse i forbindelse med målrettede finansielle sanktioner og med regelmæssige mellemrum.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i de centrale registre indeholder en angivelse af, at den juridiske enhed har tilknytning til personer eller enheder, der er omfattet af målrettede finansielle sanktioner, i enhver af følgende situationer:
a)
en juridisk enhed eller et juridisk arrangement er omfattet af målrettede finansielle sanktioner
b)
en juridisk enhed eller et juridisk arrangement kontrolleres af en person eller enhed, der er omfattet af målrettede finansielle sanktioner
c)
den reelle ejer af en juridisk enhed eller et juridisk arrangement er omfattet af målrettede finansielle sanktioner.
Den angivelse, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, skal være synlig for enhver person eller enhed, der har fået adgang til oplysningerne i de centrale registre i henhold til artikel 11 og 12, og opretholdes, indtil de målrettede finansielle sanktioner ophæves.
10. Medlemsstaterne sikrer, at de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, inden for 30 arbejdsdage efter indberetningen af en uoverensstemmelse af en kompetent myndighed eller af en forpligtet enhed træffer passende foranstaltninger til i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2024/1624 at løse den indberettede uoverensstemmelse, herunder ved at ændre oplysningerne i de centrale registre, hvis enheden er i stand til at kontrollere oplysningerne om reelt ejerskab. En specifik angivelse af, at der er indberettet uoverensstemmelser, skal indgå i de centrale registre, indtil uoverensstemmelsen er bragt til ophør, og være synlig for enhver person eller enhed, der har fået adgang i henhold til dette direktivs artikel 11 og 12.
Hvis uoverensstemmelsen er af kompleks karakter, og de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, ikke kan bringe den til ophør inden for 30 arbejdsdage, registrerer de dette og de skridt, der er taget, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at bringe uoverensstemmelsen til ophør så hurtigt som muligt.
11. Medlemsstaterne sikrer, at den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, tillægges beføjelser til, enten direkte eller ved anmodning til en anden myndighed, herunder judicielle myndigheder, at foretage kontrol, herunder on-site kontrolbesøg i juridiske enheders forretningslokaler eller på deres vedtægtsmæssige hjemsted, med henblik på at fastslå enhedens nuværende reelle ejerskab og kontrollere, at de oplysninger, der er indgivet til det centrale register, er nøjagtige, fyldestgørende og ajourførte. Den ret, der tilkommer den for det centrale register ansvarlige enhed, til at kontrollere oplysninger om reelt ejerskab må ikke begrænses, hindres eller umuliggøres.
Hvis trustforvalteren eller den person, der varetager en tilsvarende stilling, er en forpligtet enhed som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a), b) eller c), i forordning (EU) 2024/1624, sikrer medlemsstaterne, at den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, også har beføjelse til at foretage kontrol, herunder on-site kontrolbesøg i forretningslokalerne eller på det vedtægtsmæssige hjemsted for trustforvalteren eller personen i en tilsvarende stilling. Denne kontrol skal som minimum iagttage følgende sikkerhedsforanstaltninger:
a)
For så vidt angår fysiske personer, hvor forretningslokalerne eller det vedtægtsmæssige hjemsted er de samme som den fysiske persons private bopæl, er on-site kontrolbesøget betinget af en forudgående retskendelse.
b)
Enhver retssikkerhedsgaranti, der er indført i medlemsstaten for at beskytte retten til fortrolighed, skal respekteres, og ingen oplysninger, der er beskyttet af retten til fortrolighed, må tilgås.
Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, har beføjelse til at anmode om oplysninger fra andre registre, herunder i tredjelande, i det omfang sådanne oplysninger er nødvendige for, at sådanne enheder kan udføre deres opgaver.
12. Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, råder over de automatiserede mekanismer, der er nødvendige til at foretage den kontrol, der er omhandlet i stk. 7, litra a), og stk. 9, herunder gennem sammenligning af oplysninger i disse registre med oplysninger, som andre kilder er i besiddelse af.
13. Medlemsstaterne sikrer, at hvis der foretages en kontrol som omhandlet i stk. 7, litra a), på tidspunktet for indgivelsen af oplysninger om reelt ejerskab, og en sådan kontrol fører til, at en enhed, der er ansvarlig for et centralt register, konkluderer, at der er uoverensstemmelser eller fejl i oplysningerne om reelt ejerskab, kan den enhed, der er ansvarlig for et centralt register, tilbageholde eller nægte at udstede et gyldigt bevis for registrering.
14. Medlemsstaterne sikrer, at hvis der foretages en kontrol som omhandlet i stk. 7, litra a), efter indgivelsen af oplysninger om reelt ejerskab, og en sådan kontrol fører til, at en enhed, der er ansvarlig for et centralt register, konkluderer, at oplysningerne ikke længere er fyldestgørende, nøjagtige og ajourførte, kan den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, suspendere gyldigheden af beviset for registrering, indtil den vurderer, at oplysningerne om reelt ejerskab er i orden, medmindre uoverensstemmelserne er begrænset til trykfejl, forskellige translitterationsmetoder eller mindre unøjagtigheder, der ikke påvirker identifikationen af de reelle ejere eller deres reelle interesse.
15. Medlemsstaterne sikrer, at den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, tillægges beføjelser til, enten direkte eller ved anmodning til en anden myndighed, herunder judicielle myndigheder, at anvende foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, eller pålægge sådanne bøder for manglende indgivelse, herunder af gentagen karakter, af nøjagtige, fyldestgørende og ajourførte oplysninger om det reelle ejerskab til det centrale register.
16. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge indikatorer til klassificering af niveauet af grovheden af en manglende indgivelse af fyldestgørende, nøjagtige og ajourførte oplysninger til de centrale registre, herunder i tilfælde af gentagne undladelser.
17. Hvis de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, i forbindelse med den kontrol, der foretages i henhold til denne artikel, eller på anden måde opdager forhold, som kunne være knyttet til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, sikrer medlemsstaterne, at de omgående underretter FIU'en herom.
18. Medlemsstaterne sikrer, at de enheder, der er ansvarlige for centrale registre, under udførelsen af deres opgaver udfører disse uden utilbørlig påvirkning, og at disse enheder gennemfører standarder for deres ansatte med hensyn til håndtering af interessekonflikter og streng fortrolighed.
19. De centrale registre sammenkobles via den europæiske centrale platform, der er oprettet ved artikel 22, stk. 1, i direktiv (EU) 2017/1132.
20. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være tilgængelige gennem de nationale registre og gennem systemet for sammenkobling af centrale registre over reelt ejerskab, i fem år efter at selskabet eller en anden juridisk enhed er opløst eller det juridiske arrangement er ophørt med at eksistere.
Medlemsstaterne kan, uden at det berører de nationale strafferetlige bevisregler, der gælder for verserende strafferetlige efterforskninger og retssager, i konkrete sager tillade, at de pågældende oplysninger opbevares, eller kræve, at sådanne oplysninger opbevares, i en yderligere periode på højst fem år, såfremt medlemsstaterne har fastslået, at en sådan opbevaring er nødvendig og forholdsmæssig med henblik på forebyggelse, opdagelse, efterforskning eller retsforfølgning af formodet hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Ved udløbet af den opbevaringsperiode, der er omhandlet i første afsnit, sikrer medlemsstaterne, at personoplysninger slettes fra de centrale registre.
21. Kommissionen offentliggør senest den 10. juli 2031 en rapport, der indeholder følgende:
a)
en vurdering af effektiviteten af de foranstaltninger, som de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, har truffet for at sikre, at de har fyldestgørende, ajourførte og nøjagtige oplysninger
b)
en beskrivelse af de vigtigste typer uoverensstemmelser, som forpligtede enheder og kompetente myndigheder har identificeret i forbindelse med oplysningerne om reelt ejerskab i de centrale registre
c)
bedste praksis og, hvor det er relevant, henstillinger med hensyn til de foranstaltninger, som de enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, har truffet for at sikre, at disse registre indeholder fyldestgørende, nøjagtige og ajourførte oplysninger
d)
en oversigt over funktionerne i hvert centralt register, som medlemsstaterne har indført, herunder oplysninger om mekanismer til at sikre, at oplysninger om reelt ejerskab i disse registre er nøjagtige, fyldestgørende og ajourførte
e)
en vurdering af proportionaliteten af de gebyrer, der pålægges for adgang til oplysninger i de centrale registre.
1. Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder har umiddelbar, ufiltreret, direkte og uhindret adgang til de oplysninger, der opbevares i de sammenkoblede centrale registre, der er omhandlet i artikel 10, uden at den berørte juridiske enhed eller det berørte juridiske arrangement varsles.
2. Adgang som omhandlet i stk. 1 gives til:
a)
kompetente myndigheder
b)
selvregulerende organer i forbindelse med udøvelsen af tilsynsfunktioner i henhold til artikel 37
c)
skattemyndigheder
d)
nationale myndigheder, som er udpeget som ansvarlige for gennemførelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, der er identificeret i henhold til de relevante rådsforordninger, som er vedtaget på grundlag af artikel 215 i TEUF
e)
AMLA med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i dette direktiv og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620
f)
EPPO
g)
OLAF
h)
Europol og Eurojust, når de yder operationel støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder.
3. Medlemsstaterne sikrer, at forpligtede enheder, når de gennemfører kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) 2024/1624, har rettidig adgang til oplysningerne i de sammenkoblede centrale registre, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10.
4. Medlemsstaterne kan vælge at gøre oplysninger om reelt ejerskab i deres centrale registre tilgængelige for forpligtede enheder mod betaling af et gebyr, som begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at dække omkostningerne ved at sikre kvaliteten af oplysningerne i de centrale registre og ved at gøre oplysningerne tilgængelige. Disse gebyrer fastsættes på en sådan måde, at den effektive adgang til oplysningerne i de centrale registre ikke undergraves.
5. Senest den 10. oktober 2026 meddeler medlemsstaterne Kommissionen listen over, hvilke kompetente myndigheder og selvregulerende organer og kategorier af forpligtede enheder der har fået adgang til de centrale registre, og hvilken type oplysninger der er tilgængelige for forpligtede enheder. Medlemsstaterne ajourfører denne meddelelse, når der foretages ændringer i listen over kompetente myndigheder eller kategorier af forpligtede enheder eller i omfanget af den adgang, der gives til forpligtede enheder. Kommissionen stiller oplysningerne om kompetente myndigheders og forpligtede enheders adgang, herunder eventuelle ændringer heraf, til rådighed for de øvrige medlemsstater.
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver fysisk eller juridisk person, der kan godtgøre at have en legitim interesse i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme, har adgang til følgende oplysninger om de reelle ejere af juridiske enheder og juridiske arrangementer i de sammenkoblede centrale registre, der er omhandlet i artikel 10, uden at den berørte juridiske enhed eller det berørte juridiske arrangement varsles:
a)
den reelle ejers navn
b)
den reelle ejers fødselsmåned og -år
c)
den reelle ejers bopælsland og nationalitet eller nationaliteter
d)
for reelle ejere af juridiske enheder, arten og omfanget af den reelle ejers rettigheder
e)
for reelle ejere af viljesbestemte truster eller lignende juridiske arrangementer, arten af den reelle interesse.
Ud over de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, sikrer medlemsstaterne, at alle fysiske eller juridiske personer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og e), også har adgang til historiske oplysninger vedrørende det reelle ejerskab af den juridiske enhed eller det juridiske arrangement, herunder af juridiske enheder eller juridiske arrangementer, der er blevet opløst eller er ophørt med at eksistere i de foregående fem år, samt en beskrivelse af kontrol- eller ejerskabsstrukturen.
Adgang i henhold til dette stykke gives ved hjælp af elektroniske midler. Medlemsstaterne sikrer dog, at fysiske og juridiske personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse, også kan få adgang til oplysningerne i andre formater, hvis de ikke kan anvende elektroniske midler.
2. Følgende fysiske eller juridiske personer anses for at have en legitim interesse i at få adgang til de oplysninger, der er anført i stk. 1:
a)
personer, der handler med henblik på journalistik, rapportering eller andre udtryksformer i medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme
b)
civilsamfundsorganisationer, herunder ikkestatslige organisationer og den akademiske verden, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme
c)
fysiske eller juridiske personer, der sandsynligvis vil indgå i en transaktion med en juridisk enhed eller et juridisk arrangement, og som ønsker at forhindre enhver forbindelse mellem en sådan transaktion og hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme
d)
enheder, der er omfattet af krav til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tredjelande, forudsat at de kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, vedrørende en juridisk enhed eller et juridisk arrangement for at gennemføre kundekendskabsprocedurer med hensyn til en kunde eller potentiel kunde i henhold til kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i disse tredjelande
e)
tredjelandes modparter til Unionens kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, forudsat at de kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, vedrørende en juridisk enhed eller et juridisk arrangement for at udføre deres opgaver i henhold til disse tredjelandes rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med en specifik sag
f)
medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af afsnit I, kapitel II og III, i direktiv (EU) 2017/1132, navnlig de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af selskaber i det register, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 16, og medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for at undersøge lovligheden af omdannelse, fusion og spaltning af selskaber med begrænset ansvar i henhold til nævnte direktivs afsnit II
g)
programmyndigheder udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2021/1060 for så vidt angår modtagere af EU-midler
h)
offentlige myndigheder, der gennemfører genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til forordning (EU) 2021/241, for så vidt angår støttemodtagere under faciliteten
i)
medlemsstaternes offentlige myndigheder i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer for så vidt angår tilbudsgivere og aktører, der får tildelt kontrakten i henhold til den offentlige udbudsprocedure
j)
udbydere af produkter til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, i det omfang at produkter, der er udviklet på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, eller som indeholder disse oplysninger, kun stilles til rådighed for kunder, der er forpligtede enheder eller kompetente myndigheder, forudsat at disse udbydere kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med en kontrakt med en forpligtet enhed eller en kompetent myndighed.
Ud over de kategorier, der er identificeret i første afsnit, sikrer medlemsstaterne også, at andre personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse med hensyn til formålet om at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme, i det enkelte tilfælde gives adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
3. Senest den 10. juli 2026 underretter medlemsstaterne Kommissionen om:
a)
listen over offentlige myndigheder, der har ret til at konsultere oplysninger om reelt ejerskab i henhold til stk. 2, litra f), g) og h), og de offentlige myndigheder eller kategorier af offentlige myndigheder, der har ret til at konsultere oplysninger om reelt ejerskab i henhold til stk. 2, litra i)
b)
enhver yderligere kategori af personer, der anses for at have en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab, og som er identificeret i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit.
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver ændring af eller tilføjelse til de kategorier, der er omhandlet i første afsnit, og under alle omstændigheder senest én måned efter, at ændringen eller tilføjelsen er foretaget.
Kommissionen stiller de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, til rådighed for de øvrige medlemsstater.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de centrale registre fører fortegnelser over de personer, der har adgang til oplysningerne i henhold til denne artikel, og er i stand til at videregive dem til de reelle ejere, når de indgiver en anmodning i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/679.
Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysningerne fra de centrale registre ikke fører til identifikation af den person, der konsulterer registret, når registrene konsulteres af:
a)
personer, der handler med henblik på journalistik, rapportering eller andre udtryksformer i medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme
b)
civilsamfundsorganisationer, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.
Medlemsstaterne sikrer desuden, at enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, undlader at videregive identiteten af tredjelandes modparter til Unionens kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 44, litra a) og c), i forordning (EU) 2024/1624, så længe dette er nødvendigt for at beskytte den pågældende myndigheds analyser eller undersøgelser.
For så vidt angår de personer, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, litra a) og b), sikrer medlemsstaterne, at de reelle ejere, når de indgiver en anmodning i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/679, får oplysninger om funktion eller beskæftigelse for de personer, der har konsulteret deres oplysninger om reelt ejerskab.
Med henblik på tredje afsnit angiver myndighederne, når de anmoder om adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til denne artikel, den periode, for hvilken de anmoder de centrale registre om at undlade videregivelse, som ikke må overstige fem år, og årsagerne til denne begrænsning, herunder hvordan fremlæggelsen af oplysningerne vil bringe formålet med deres analyser og undersøgelser i fare. Hvis registrene ikke videregiver identiteten af den enhed, der har konsulteret oplysningerne om reelt ejerskab, sikrer medlemsstaterne, at en eventuel forlængelse af denne periode kun indrømmes på grundlag af en begrundet anmodning fra myndigheden i tredjelandet i en periode på højst ét år, hvorefter den pågældende myndighed skal indgive en ny begrundet anmodning om forlængelse.
1. Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for de i artikel 10 omhandlede registre, træffer foranstaltninger til at kontrollere, om der foreligger en legitim interesse som omhandlet i artikel 12, på grundlag af dokumenter, oplysninger og data, der er indhentet fra den fysiske eller juridiske person, der søger adgang til centralregistret (»ansøgeren«), og om nødvendigt oplysninger, som er tilgængelige for dem i henhold til artikel 12, stk. 3.
2. Hvorvidt der foreligger en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab afgøres under hensyntagen til:
a)
ansøgerens funktion eller beskæftigelse, og
b)
med undtagelse af de personer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra a) og b), forbindelsen til de specifikke juridiske enheder eller juridiske arrangementer, om hvilke der ønskes oplysninger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at når en person, hvis legitime interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til en af kategorierne i artikel 12, stk. 2, første afsnit, allerede er blevet kontrolleret af en anden medlemsstats centrale register, anmoder om adgang til oplysninger, sikres kontrollen af betingelsen i nærværende artikels stk. 2, litra a), ved at indhente dokumentation for den legitime interesse, der er udstedt af denne anden medlemsstats centrale register.
Medlemsstaterne kan anvende proceduren i dette stykkes første afsnit på de yderligere kategorier, som andre medlemsstater har identificeret i henhold til artikel 12, stk. 2, andet afsnit.
4. Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, kontrollerer ansøgernes identitet, når de tilgår registrene. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at der er tilstrækkelige processer til rådighed til kontrol af ansøgerens identitet, herunder ved at tillade brug af elektroniske identifikationsmidler og relevante kvalificerede tillidstjenester som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 .
5. Med henblik på stk. 2, litra a), sikrer medlemsstaterne, at centrale registre har indført mekanismer, der giver personer med en legitim interesse mulighed for at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab gentagne gange, uden at det er nødvendigt at vurdere deres funktion eller beskæftigelse, hver gang de tilgår oplysningerne.
6. Fra den 10. november 2026 sikrer medlemsstaterne, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, foretager den i stk. 1 omhandlede kontrol og giver ansøgeren et svar inden for 12 arbejdsdage.
Uanset første afsnit kan fristen for at give ansøgeren et svar forlænges med 12 arbejdsdage i tilfælde af et pludseligt stort antal anmodninger om adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til denne artikel. Hvis antallet af indkomne anmodninger efter udløbet af forlængelsen fortsat er højt, kan denne frist forlænges med yderligere 12 arbejdsdage.
Medlemsstaterne underretter rettidigt Kommissionen om enhver forlængelse som omhandlet i andet afsnit.
Hvis enheder, der er ansvarlige for centrale registre, beslutter at give adgang til oplysninger om reelt ejerskab, udsteder de et certifikat, der giver adgang i tre år. Enheder, der er ansvarlige for centrale registre, besvarer enhver efterfølgende anmodning om adgang til oplysninger om reelt ejerskab fra den samme person inden for syv arbejdsdage.
7. Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, kun kan afslå en anmodning om adgang til oplysninger om reelt ejerskab af en af følgende grunde:
a)
Ansøgeren har ikke fremlagt de nødvendige oplysninger eller dokumenter i henhold til stk. 1.
b)
En legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab er ikke blevet godtgjort.
c)
Den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har rimelig grund til bekymring for, at oplysningerne ikke vil blive anvendt til formålet med anmodningen, eller at oplysningerne vil blive anvendt til formål, der ikke har tilknytning til forebyggelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.
d)
En eller flere af de situationer, der er omhandlet i artikel 15, gør sig gældende.
e)
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, omfatter den legitime interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab, som en anden medlemsstats centrale register giver, ikke de formål, hvortil oplysningerne ønskes.
f)
Ansøgeren befinder sig i et tredjeland, og imødekommelse af anmodningen om adgang til oplysninger er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel V i forordning (EU) 2016/679.
Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, overvejer at anmode ansøgeren om yderligere oplysninger eller dokumenter, inden der gives afslag på en anmodning om adgang af de grunde, der er anført i første afsnit, litra a), b), c) og e). Hvis enheder, der er ansvarlige for centrale registre, anmoder om yderligere oplysninger, forlænges fristen for afgivelse af svar med syv arbejdsdage.
8. Hvis enheder, der er ansvarlige for centrale registre, nægter at give adgang til oplysninger i henhold til stk. 7, kræver medlemsstaterne, at de underretter ansøgeren om årsagerne til afslaget og om deres ret til at klage. Den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, dokumenterer de skridt, der er taget for at vurdere anmodningen og indhente yderligere oplysninger i henhold til stk. 7, andet afsnit.
Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, kan tilbagekalde adgangen, hvis en eller flere af de grunde, der er anført i stk. 7, opstår eller bliver kendt af den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, efter at en sådan adgang er givet, herunder, hvor det er relevant, på grundlag af en tilbagekaldelse foretaget af en anden medlemsstats centrale register.
9. Medlemsstaterne sikrer, at de har indført retsmidler eller administrative klagemuligheder med henblik på at anfægte afslaget eller tilbagekaldelsen af adgang i henhold til stk. 7.
10. Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, er i stand til at gentage kontrollen af den funktion eller beskæftigelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), fra tid til anden og under alle omstændigheder ikke før 12 måneder efter, at der er givet adgang, medmindre den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, har rimelig grund til at antage, at den legitime interesse ikke længere består.
11. Medlemsstaterne kræver, at personer, der har fået adgang i henhold til denne artikel, underretter den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, om ændringer, der kan føre til ophør af en berettiget legitim interesse, herunder ændringer vedrørende deres funktion eller beskæftigelse.
12. Medlemsstaterne kan vælge at gøre oplysninger om reelt ejerskab i deres centrale registre tilgængelige for ansøgerne mod betaling af et gebyr, som begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at dække omkostningerne ved at sikre kvaliteten af oplysningerne i de pågældende registre og ved at gøre oplysningerne tilgængelige. Disse gebyrer fastsættes på en sådan måde, at den effektive adgang til oplysninger i de centrale registre ikke undergraves.
1. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer og procedurer, der er nødvendige for, at de centrale registre, der er omhandlet i artikel 10, kan gennemføre adgangen på grundlag af en legitim interesse, herunder:
a)
standardiserede modeller for anmodning om adgang til det centrale register og for anmodning om adgang til oplysninger om reelt ejerskab for juridiske enheder og juridiske arrangementer
b)
standardiserede modeller, der skal anvendes af centrale registre til at bekræfte eller afslå en anmodning om adgang til registret eller om adgang til oplysninger om reelt ejerskab
c)
procedurer til at lette den gensidige anerkendelse af legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab for centrale registre i andre medlemsstater end den, hvor anmodningen om adgang først blev fremsat og accepteret, herunder procedurer til at sikre sikker overførsel af oplysninger om en ansøger
d)
procedurer for, at de centrale registre kan underrette hinanden om tilbagekaldelser af adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til artikel 13, stk. 8.
2. Gennemførelsesretsakter som omhandlet i denne artikels stk. 1 vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. artikel 72, stk. 2.
I ekstraordinære situationer, som skal fastsættes i national ret, hvor den adgang, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 1, ville eksponere den reelle ejer for en uforholdsmæssig stor risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering, eller hvis den reelle ejer er mindreårig eller på anden måde juridisk umyndig, indrømmer medlemsstaterne en undtagelse til en sådan adgang til alle eller dele af personoplysningerne om den reelle ejer. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne undtagelser indrømmes fra sag til sag efter en grundig vurdering af situationens ekstraordinære beskaffenhed og bekræftelse af, at der foreligger sådanne uforholdsmæssige risici. Retten til en administrativ fornyet gennemgang af afgørelsen om at indrømme en undtagelse og retten til effektive retsmidler skal garanteres. En medlemsstat, som har indrømmet undtagelser, offentliggør årlige statistiske data over antallet af indrømmede undtagelser sammen med begrundelserne herfor og indberetter dataene til Kommissionen.
Undtagelser, der indrømmes i medfør af denne artikel, finder ikke anvendelse på forpligtede enheder som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra b), i forordning (EU) 2024/1624, som er offentligt ansatte.
1. Medlemsstaterne indfører centrale automatiske mekanismer såsom centrale registre eller centrale elektroniske systemer til dataudtræk, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, som har eller kontrollerer betalingskonti eller bankkonti, der identificeres ved IBAN, herunder virtuelle IBAN-numre, værdipapirkonti, kryptoaktivkonti og deponeringsbokse, som indehaves af et kreditinstitut eller finansieringsinstitut på deres område.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om kendetegnene ved disse nationale mekanismer samt om kriterierne for, hvilke oplysninger der indgår i disse nationale mekanismer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i de centrale automatiske mekanismer, er direkte tilgængelige på en øjeblikkelig og ufiltreret måde for FIU'er samt for AMLA med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i dette direktiv og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620. Oplysningerne skal også være tilgængelige for tilsynsmyndigheder i tilstrækkelig god tid med henblik på opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til dette direktiv.
3. Følgende oplysninger skal være tilgængelige og søgbare gennem de centrale automatiske mekanismer:
a)
vedrørende kundekontohavere og enhver person, der foregiver at handle på en kundekontohavers vegne: navn suppleret enten med de øvrige oplysninger om identitet krævet i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 eller et individuelt identifikationsnummer samt i givet fald de datoer, på hvilken den person, der foregiver at handle på kundens vegne, fik og ophørte med at have beføjelse til at handle på kundens vegne
b)
vedrørende kundekontohaveres reelle ejere: navn suppleret enten med de øvrige oplysninger om identitet krævet i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 eller et individuelt identifikationsnummer samt den dato, på hvilken den fysiske person blev og i givet fald ophørte at være kundekontohaverens den reelle ejer
c)
vedrørende bankkonti eller betalingskonti: IBAN-nummeret eller, hvis betalingskontoen ikke identificeres med et IBAN-nummer, den entydige kontoidentifikator og datoen for åbning af kontoen og i givet fald datoen for lukning af kontoen
d)
vedrørende virtuelle IBAN-numre udstedt af et kreditinstitut eller finansieringsinstitut: det virtuelle IBAN-nummer, den entydige kontoidentifikator, hvortil betalinger til det virtuelle IBAN automatisk omdirigeres, og datoerne for åbning og lukning af kontoen
e)
vedrørende værdipapirkonti: den entydige kontoidentifikator og datoerne for åbning og lukning af kontoen
f)
vedrørende kryptoaktivkonti: den entydige kontoidentifikator og datoerne for åbning og lukning af kontoen
g)
vedrørende deponeringsbokse: lejerens navn suppleret enten med øvrige oplysninger om identitet i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 eller et individuelt identifikationsnummer og lejeperiodens startdato og i givet fald lejeperiodens slutdato.
I tilfælde af et virtuelt IBAN er kundekontohaveren som omhandlet i første afsnits litra a) indehaveren af den konto, hvortil betalinger til det virtuelle IBAN-nummer automatisk omdirigeres.
Med henblik på første afsnits litra a) og b) omfatter navnet for fysiske personer alle navne og efternavne, og for juridiske personer, juridiske arrangementer eller andre organisationer med rets- og handleevne det navn, hvorunder de er registreret.
4. Kommissionen kan fastlægge ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet for indgivelse af oplysningerne til de centrale automatiske mekanismer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, der er omhandlet i artikel 72, stk. 2.
5. Medlemsstaterne kan kræve, at andre oplysninger, der skønnes at være af afgørende betydning for FIU'er, for AMLA med henblik på fælles analyser i henhold til dette direktivs artikel 32 og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620 og for tilsynsmyndigheder med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, gøres tilgængelige og søgbare gennem de centrale automatiske mekanismer.
6. De centrale automatiske mekanismer sammenkobles via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem, der skal udvikles og drives af Kommissionen. Kommissionen sikrer en sådan sammenkobling i samarbejde med medlemsstaterne senest den 10. juli 2029.
Kommissionen kan fastsætte, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, de tekniske specifikationer og procedurer for sammenkobling af medlemsstaternes centrale automatiske mekanismer via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 71, stk. 2.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, er tilgængelige via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at kun de oplysninger, som er omhandlet i stk. 3, og som er ajourførte og vedrører den faktiske bankkonto og betalingskonto, herunder virtuelt IBAN-nummer, værdipapirkonto, kryptoaktivkonto og deponeringsboks, gøres tilgængelige via deres nationale centrale automatiske mekanismer og via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem. Adgang til disse oplysninger gives i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
De øvrige oplysninger, som medlemsstaterne anser for væsentlige for FIU'er og andre kompetente myndigheder i henhold til stk. 4, må ikke være tilgængelige og søgbare via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem.
8. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om indehavere af bankkonti eller betalingskonti, herunder virtuelle IBAN-numre, værdipapirkonti, kryptoaktivkonti og deponeringsbokse stilles til rådighed via deres nationale centrale automatiske mekanismer og via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem, i en periode på fem år efter lukningen af kontoen.
Uden at det berører de nationale strafferetlige bevisregler, der gælder for verserende strafferetlige efterforskninger og retssager, kan medlemsstaterne i konkrete sager tillade, at de pågældende oplysninger opbevares, eller kræve, at sådanne oplysninger opbevares, i en yderligere periode på højst fem år, såfremt medlemsstaterne har fastslået, at en sådan opbevaring er nødvendig og forholdsmæssig med henblik på forebyggelse, opdagelse, efterforskning eller retsforfølgning af formodet hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
9. FIU'er og, med henblik på fælles analyser i henhold til dette direktivs artikel 32 og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620, AMLA gives øjeblikkelig og ufiltreret adgang til oplysninger om betalingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN, herunder virtuelle IBAN-numre, værdipapirkonti, kryptoaktivkonti og deponeringsbokse i andre medlemsstater, som er tilgængelige via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem. Tilsynsmyndighederne gives rettidig adgang til de oplysninger, der er tilgængelige via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem. Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes og med Kommissionen om at gennemføre dette stykke.
Medlemsstaterne sikrer, at personalet i de nationale FIU'er og tilsynsmyndigheder, der har adgang til bankkontoregistrets sammenkoblingssystem, fastholder høje faglige standarder for fortrolighed og databeskyttelse udviser en høj grad af integritet og har passende kvalifikationer.
Kravene i andet afsnit gælder også for AMLA i forbindelse med fælles analyser og når den fungerer som tilsynsorgan.
10. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at garantere, at datasikkerheden opfylder høje teknologiske standarder med henblik på FIU'ernes og tilsynsmyndighedernes udøvelse af beføjelsen til at tilgå og søge i de oplysninger, der er tilgængelige via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem i overensstemmelse med stk. 5 og 6.
Kravene i første afsnit gælder også for AMLA i forbindelse med fælles analyser, og når den fungerer som tilsynsorgan.
1. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de tekniske specifikationer og procedurer, der er nødvendige for at sikre sammenkoblingen af medlemsstaternes centrale registre i overensstemmelse med artikel 10, stk. 19, for så vidt angår:
a)
den tekniske specifikation, der definerer det sæt af tekniske data, der er nødvendigt for, at platformen kan udøve sine funktioner, og metoden for lagring, brug og beskyttelse af sådanne data
b)
fælles kriterier for, hvornår oplysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem systemet for sammenkobling af centrale registre, afhængigt af omfanget af den adgang, der indrømmes af medlemsstaterne
c)
de tekniske detaljer om, hvordan oplysningerne om reelle ejere skal stilles til rådighed
d)
de tekniske betingelser for adgang til de tjenester, som systemet for sammenkobling af centrale registre tilbyder
e)
de tekniske arrangementer for gennemførelse af de forskellige typer adgang til oplysninger om reelt ejerskab i overensstemmelse med dette direktivs artikel 11 og 12, herunder autentifikation af brugere ved hjælp af elektroniske identifikationsmidler og relevante tillidstjenester som fastsat i forordning (EU) nr. 910/2014
f)
betalingsarrangementerne for så vidt angår de tilfælde, hvor adgangen til oplysninger om reelt ejerskab er betinget af betaling af et gebyr i henhold til artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 12, under hensyntagen til tilgængelige betalingsfaciliteter såsom fjernbetalingstransaktioner.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 72, stk. 2.
2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de tekniske specifikationer og procedurer, der er nødvendige for at sikre sammenkoblingen af medlemsstaternes centrale automatiske mekanismer som omhandlet i artikel 16, stk. 6, for så vidt angår:
a)
den tekniske specifikation, der præciserer de elektroniske kommunikationsformer med henblik på bankkontoregistrets sammenkoblingssystem
b)
den tekniske specifikation for kommunikationsprotokollerne
c)
de tekniske specifikationer, der definerer datasikkerhed, databeskyttelsessikkerhedsforanstaltninger, anvendelse og beskyttelse af de oplysninger, der er søgbare og tilgængelige ved hjælp af bankkontoregistrets sammenkoblingssystem
d)
de fælles kriterier for, hvordan bankkontooplysninger er søgbare via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem
e)
de tekniske detaljer om, hvordan oplysningerne stilles til rådighed ved hjælp bankkontoregistrets sammenkoblingssystem, herunder autentifikation af brugere ved hjælp af elektroniske identifikationsmidler og relevante tillidstjenester som fastsat i forordning (EU) nr. 910/2014
f)
de tekniske betingelser for adgang til de tjenester, som tilbydes af bankkontoregistrets sammenkoblingssystem.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 72, stk. 2.
3. Når Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, tager den hensyn til afprøvet teknologi og eksisterende praksis. Kommissionen sikrer, at bankkontoregistrets sammenkoblingssystem, der skal udvikles og drives, ikke medfører omkostninger ud over, hvad der er absolut nødvendigt for at gennemføre dette direktiv.
1. Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder har umiddelbar, direkte og vederlagsfri adgang til oplysninger, som muliggør rettidig identifikation af alle formuegoder i form af fast ejendom og af de fysiske personer eller juridiske enheder eller juridiske arrangementer, der ejer de pågældende formuegoder, samt oplysninger, der gør det muligt at identificere og analysere transaktioner vedrørende fast ejendom. Denne adgang gives via et fælles adgangspunkt, der skal oprettes i hver medlemsstat, og som giver de kompetente myndigheder mulighed for ved hjælp af elektroniske midler at få adgang til oplysninger i digitalt format, som, hvor det er muligt, skal være maskinlæsbart.
Der gives også adgang til de fælles adgangspunkter omhandlet i første afsnit til AMLA, med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i dette direktiv og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620.
2. Medlemsstaterne sikrer, at mindst følgende oplysninger gøres tilgængelige via det fælles adgangspunkt omhandlet i første afsnit:
a)
oplysninger om den faste ejendom: i) matrikulær parcel og matrikelreference ii) geografisk beliggenhed, herunder formuegodets adresse iii) formuegodets areal/størrelse iv) formuegodets art, herunder om der er tale om et bebygget eller ikkebebygget formuegode, og anvendelsesformål
b)
oplysninger om ejerforhold: i) navnet på ejeren og enhver person, der foregiver at handle på ejerens vegne ii) hvis ejeren er en juridisk enhed, den juridiske enheds navn og juridiske form samt virksomhedens individuelle identifikationsnummer og skatteregistreringsnummeret iii) hvis ejeren er et juridisk arrangement, det juridiske arrangements navn og skatteregistreringsnummeret iv) den pris, som formuegodet er erhvervet til v) alle rettigheder eller begrænsninger, hvis det er relevant
c)
oplysninger om behæftelser for så vidt angår: i) realkreditlån ii) retlige begrænsninger iii) ejendomsrettigheder iv) eventuelle andre garantier
d)
historiske oplysninger om formuegodets ejerforhold, pris og dermed forbundne behæftelser
e)
relevante dokumenter.
Hvis en matrikulær parcel omfatter flere formuegoder, sikrer medlemsstaterne, at de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, gives for hvert enkelt formuegode på den pågældende matrikulære parcel.
Medlemsstaterne sikrer, at historiske oplysninger i henhold til første afsnit, litra d), mindst dækker perioden fra den 8. juli 2019.
3. Medlemsstaterne indfører mekanismer til at sikre, at de oplysninger, der gives via det i stk. 1 omhandlede fælles adgangspunkt, er ajourførte og nøjagtige.
4. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at oplysninger, der opbevares elektronisk, omgående videregives til den anmodende kompetente myndighed. Hvis disse oplysninger ikke opbevares elektronisk, sikrer medlemsstaterne, at de videregives rettidigt og på en sådan måde, at den anmodende kompetente myndigheds aktiviteter ikke undergraves.
5. Senest den 10. oktober 2029 meddeler medlemsstaterne Kommissionen:
a)
kendetegnene ved det i stk. 1 omhandlede fælles adgangspunkt, der er oprettet på nationalt plan, herunder det websted, som det kan tilgås på
b)
listen over, hvilke kompetente myndigheder, der har fået adgang til det i stk. 1 omhandlede fælles adgangspunkt
c)
alle data, der stilles til rådighed for de kompetente myndigheder ud over dem, der er anført i stk. 2.
Medlemsstaterne ajourfører en sådan meddelelse, når der foretages ændringer i listen over kompetente myndigheder eller i omfanget af den adgang, der gives. Kommissionen stiller disse oplysninger, herunder eventuelle ændringer heraf, til rådighed for de øvrige medlemsstater.
6. Senest den 10. juli 2032 forelægger Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der vurderer betingelserne for og de tekniske specifikationer og procedurer til at garantere sikker og effektiv sammenkobling af de i stk. 1 omhandlede fælles adgangspunkter. Denne rapport ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag.
1. Hver medlemsstat opretter en FIU for at forebygge, opdage og effektivt bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
2. FIU'en er den fælles centrale nationale enhed, der er ansvarlig for at modtage og analysere indberetninger, der indgives af forpligtede enheder i overensstemmelse med artikel 69 i forordning (EU) 2024/1624, indberetninger, der indgives af forpligtede enheder i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 74 og artikel 80, stk. 4, litra b), og alle andre oplysninger, der er relevante for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, herunder oplysninger, der fremsendes af toldmyndighederne i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/1672, samt oplysninger indgivet af tilsynsmyndigheder eller andre myndigheder.
3. FIU'en er ansvarlig for at formidle resultaterne af sine analyser og alle yderligere oplysninger til relevante kompetente myndigheder, når der er begrundet mistanke om hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme. Den skal kunne indhente yderligere oplysninger hos forpligtede enheder.
FIU'ens finansielle analysefunktion består af følgende:
a)
en operationel analyse, som fokuserer på individuelle tilfælde og bestemte mål eller på relevante udvalgte oplysninger, der er prioriteret på grundlag af risiko, typen og mængden af de modtagne oplysninger og den forventede anvendelse af oplysningerne efter formidling
b)
en strategisk analyse, som vedrører tendenser og mønstre for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og udviklingen heraf.
4. Hver FIU er operationelt uafhængig og selvstændig, hvorved forstås, at den har kompetence og kapacitet til at udføre sine opgaver frit og kan træffe selvstændige beslutninger om at analysere, anmode om og, i overensstemmelse med stk. 3, formidle specifikke oplysninger. Den skal være fri for utilbørlig politisk eller statslig påvirkning eller indblanding eller påvirkning eller indblanding fra erhvervslivet.
Når en FIU befinder sig inden for en anden myndigheds eksisterende struktur, skal FIU'ens centrale funktioner være uafhængige og operationelt adskilt fra værtsmyndighedens øvrige funktioner.
5. Medlemsstaterne tildeler deres FIU'er tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til, at de kan udføre deres opgaver. FIU'erne skal være i stand til at tilvejebringe og anvende de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.
6. Medlemsstaterne sikrer, at deres FIU'ers personale er underlagt krav om tavshedspligt svarende til dem, der er fastsat i artikel 67, og at de fastholder høje faglige standarder, herunder høje standarder for databeskyttelse, udviser en høj grad af integritet og er tilstrækkeligt kvalificeret for så vidt angår den etiske behandling af store datasæt. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne har indført procedurer til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.
7. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne har indført regler for oplysningernes sikkerhed og fortrolighed.
8. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne har indført sikre og beskyttede kanaler til kommunikation og udveksling af oplysninger ved hjælp af elektroniske midler med kompetente myndigheder og forpligtede enheder.
9. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne er i stand til at indgår ordninger med andre nationale kompetente myndigheder i henhold til artikel 46 om udveksling af oplysninger.
10. Senest den 10. juli 2028 udsteder AMLA retningslinjer til FIU'erne om:
a)
de foranstaltninger, der skal indføres for at bevare FIU'ens operationelle selvstændighed og uafhængighed, herunder foranstaltninger til at forhindre, at interessekonflikter påvirker dens operationelle selvstændighed og uafhængighed
b)
arten af, elementerne i og målene for den operationelle og strategiske analyse
c)
værktøjer og metoder til brug og krydstjek af finansielle oplysninger, administrative oplysninger og oplysninger om retshåndhævelse, som FIU'erne har adgang til, og
d)
praksis og procedurer for udøvelse af suspension eller tilbageholdelse af godkendelse af en transaktion og suspension eller overvågning af en konto eller forretningsforbindelse i henhold til artikel 24 og 25.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan være et medlem af FIU'ens eksisterende personale.
2. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udfører følgende opgaver:
a)
rådgive FIU'ens personale om enhver aktivitet, der udføres af FIU'en, hvis den ansvarlige for grundlæggende rettigheder finder det nødvendigt, eller hvis personalet anmoder herom, uden at de pågældende aktiviteter hindres eller forsinkes
b)
fremme og overvåge FIU'ens overholdelse af grundlæggende rettigheder
c)
afgive ikkebindende udtalelser om FIU'ens aktiviteters overensstemmelse med grundlæggende rettigheder
d)
informere lederen af FIU'en om mulige krænkelser af grundlæggende rettigheder i forbindelse med FIU'ens aktiviteter.
3. FIU'en sikrer, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder ikke modtager instrukser vedrørende udførelsen af den ansvarlige for grundlæggende rettigheders opgaver.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er, uanset deres organisatoriske status, har adgang til de oplysninger, som de skal bruge for at kunne udføre deres opgaver, herunder finansielle oplysninger, administrative oplysninger og oplysninger om retshåndhævelse. Medlemsstaterne sørger for, at FIU'er mindst har:
a)
umiddelbar og direkte adgang til følgende finansielle oplysninger: i) oplysninger i de nationale centrale automatiske mekanismer i overensstemmelse med artikel 16 ii) oplysninger fra forpligtede enheder, herunder oplysninger om pengeoverførsler som defineret i artikel 3, nr. 9), i forordning (EU) 2023/1113 og overførsler af kryptoaktiver som defineret i nævnte forordnings artikel 3, nr. 10) iii) oplysninger om realkreditlån og lån iv) oplysninger i de nationale databaser over valuta og valutaveksling v) oplysninger om værdipapirer
b)
umiddelbar og direkte adgang til følgende administrative oplysninger: i) skatteoplysninger, herunder oplysninger, som opbevares af skattemyndighederne, samt oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 8, stk. 3a, i Rådets direktiv 2011/16/EU ii) oplysninger om udbudsprocedurer vedrørende varer, tjenesteydelser eller koncessioner iii) oplysninger fra bankkontoregistrets sammenkoblingssystem som omhandlet i artikel 16 samt fra nationale ejendomsregistre eller elektroniske systemer til dataudtræk og matrikelregistre iv) oplysninger i nationale statsborgerskabs- og folkeregistre over fysiske personer v) oplysninger i nationale pas- og visumregistre vi) oplysninger i databaser over rejser på tværs af grænserne vii) oplysninger i kommercielle databaser, herunder virksomheds- og selskabsregistre og databaser over politisk eksponerede personer viii) oplysninger i nationale registre over motorkøretøjer, luftfartøjer og fartøjer ix) oplysninger i national socialsikringsregistre x) tolddata, herunder grænseoverskridende fysiske overførsler af kontanter xi) oplysninger i nationale våbenregistre xii) oplysninger i nationale registre over reelt ejerskab xiii) data, der er tilgængelige via sammenkoblingen af centrale registre i overensstemmelse med artikel 10, stk. 19 xiv) oplysninger i registre over nonprofitorganisationer xv) oplysninger, som opbevares af nationale finansielle tilsynsorganer og regulerende myndigheder, i overensstemmelse med artikel 61 og artikel 67, stk. 2 xvi) databaser til lagring af data om handel med CO2-emissioner oprettet i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 xvii) oplysninger om virksomheders årsregnskaber xviii) nationale migrations- og immigrationsregistre xix) oplysninger, som opbevares af handelsretter xx) oplysninger, som findes i insolvensdatabaser, og som insolvensbehandlere er i besiddelse af xxi) oplysninger om pengemidler eller andre aktiver, der er indefrosset eller immobiliseret i henhold til målrettede finansielle sanktioner.
c)
direkte eller indirekte adgang til følgende retshåndhævelsesoplysninger: i) enhver form for oplysninger eller data, som allerede opbevares af de kompetente myndigheder i forbindelse med forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger ii) enhver form for oplysninger eller data, som opbevares af offentlige myndigheder eller private enheder i forbindelse med forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger, og som er til rådighed for de kompetente myndigheder uden at foretage tvangsindgreb i henhold til national ret.
De i første afsnits litra c) omhandlede oplysninger er bl.a. strafferegistre, oplysninger om efterforskninger, oplysninger om indefrysning eller beslaglæggelse af aktiver eller andre efterforskningsmæssige eller midlertidige foranstaltninger samt oplysninger om domfældelser og konfiskationer.
Medlemsstaterne kan fra sag til sag tillade begrænsning af adgangen til de retshåndhævelsesoplysninger, der er omhandlet i første afsnits litra c), hvis videregivelsen af sådanne oplysninger sandsynligvis vil bringe en igangværende efterforskning i fare.
2. Adgangen til de oplysninger, der er anført i stk. 1, betragtes som direkte og umiddelbar, når oplysningerne er indeholdt i en IT-database, et register eller et system til dataudtræk, hvorfra FIU'en kan hente oplysningerne uden mellemliggende skridt, eller hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
de enheder eller myndigheder, der er i besiddelse af oplysningerne, indsender dem hurtigt til FIU'erne, og
b)
ingen enhed, myndighed eller tredjepart er i stand til at gribe ind for så vidt angår de anmodede data eller de oplysninger, der skal gives.
3. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt, at FIU'en gives direkte adgang til de oplysninger, der er anført i stk. 1, første afsnit, litra c). I tilfælde, hvor FIU'en har indirekte adgang til oplysninger, giver den enhed eller myndighed, der er i besiddelse af de ønskede oplysninger, disse oplysninger rettidigt.
4. Hver FIU skal inden for rammerne af sine opgaver kunne anmode om, indhente og anvende oplysninger fra enhver forpligtet enhed med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til artikel 19, stk. 3, i dette direktiv, selv om der ikke er indgivet en forudgående indberetning i henhold til artikel 69, stk. 1, første afsnit, litra a), eller artikel 70, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624. Forpligtede enheder er ikke forpligtet til at efterkomme anmodninger om oplysninger i henhold til dette stykke, når de vedrører oplysninger, der er indhentet i de situationer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 70, stk. 2.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er er i stand til rettidigt at besvare begrundede anmodninger om oplysninger, som er berettiget af bekymringer vedrørende hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, fra de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 44), litra c) og d), i forordning (EU) 2024/1624, i deres respektive medlemsstat, hvor de pågældende oplysninger allerede besiddes af FIU'en og er nødvendige i det enkelte tilfælde. Beslutningen om at formidle oplysninger træffes fortsat af FIU'en.
Hvis der er faktuelle årsager til at antage, at videregivelse af sådanne oplysninger vil få en negativ indvirkning på igangværende efterforskninger eller analyser, eller, i særlige tilfælde, hvis videregivelse af oplysningerne vil stå i klart misforhold til en fysisk eller juridisk persons legitime interesser eller være irrelevant i forhold til formålet med anmodningen, er FIU'en ikke forpligtet til at imødekomme anmodningen om oplysninger.
I sådanne tilfælde giver FIU'en den anmodende myndighed en skriftlig begrundelse herfor.
2. De kompetente myndigheder giver FIU'en feedback om anvendelsen og nytteværdien af de oplysninger, der er videregivet i overensstemmelse med denne artikel og artikel 19, stk. 3, og om resultatet af de foranstaltninger, der er truffet, og de efterforskninger, der er udført på grundlag af de pågældende oplysninger. En sådan feedback gives så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder, i sammenfattet form, mindst én gang om året på en sådan måde, at FIU'en kan forbedre sin operationelle analysefunktion.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne spontant eller efter anmodning giver tilsynsorganerne oplysninger, der kan være relevante med henblik på tilsyn i henhold til kapitel IV, herunder mindst oplysninger om:
a)
kvaliteten og kvantiteten af rapporter om mistænkelige transaktioner indgivet af forpligtede enheder
b)
kvaliteten og rettidigheden af forpligtede enheders svar på anmodninger fra FIU'er i henhold til artikel 69, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning(EU) 2024/1624
c)
relevante resultater af strategiske analyser, der er foretaget i henhold til dette direktivs artikel 19, stk. 3, litra b), samt alle relevante oplysninger om tendenser og metoder for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme, herunder geografiske, grænseoverskridende og nye risici.
2. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne underretter tilsynsorganerne, når der i de oplysninger, de er i besiddelse af, er tegn på, at forpligtede enheder muligvis har overtrådt forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113.
3. Medmindre det er strengt nødvendigt med henblik på stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at oplysninger givet af FIU'er i henhold til denne artikel ikke indeholder oplysninger om specifikke fysiske eller juridiske personer eller sager, der omfatter fysiske eller juridiske personer, der er genstand for en igangværende analyse eller efterforskning, eller som kan føre til identifikation af fysiske eller juridiske personer.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er tillægges beføjelser til at tage hastende tiltag, direkte eller indirekte, når der er mistanke om, at en transaktion er forbundet med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, med henblik på at suspendere eller tilbageholde en godkendelse af den pågældende transaktion.
Når det konstateres, at der er behov for at suspendere eller tilbageholde en godkendelse af en transaktion, på grundlag af en mistanke, der er indberettet i henhold til artikel 69 i forordning (EU) 2024/1624, sikrer medlemsstaterne, at suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen pålægges den forpligtede enhed inden for den periode, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 71. Hvis behovet for at suspendere en transaktion er baseret på FIU'ens analytiske arbejde, uanset om den forpligtede enhed har indgivet en forudgående indberetning, pålægger FIU'en suspensionen så hurtigt som muligt.
FIU'en pålægger suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen af en transaktion med henblik på at bevare midlerne, foretage sine analyser, herunder analysen af transaktionen, vurdere, om mistanken bekræftes, og i så fald formidle resultaterne af analyserne til de relevante kompetente myndigheder, således at der kan træffes passende foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter den periode for suspension eller tilbageholdelse af godkendelse, der gælder for FIU'ers analytiske arbejde, og som ikke må overstige 10 arbejdsdage. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere periode, hvis FIU'er i henhold til national ret varetager opgaven med at spore, beslaglægge, indefryse eller konfiskere kriminelle aktiver. Hvis der fastsættes en længere suspensionsperiode eller tilbageholdes godkendelse, sikrer medlemsstaterne, at FIU'er udøver deres funktion under iagttagelse af passende nationale sikkerhedsforanstaltninger såsom muligheden for, at den person, hvis transaktion er suspenderet, kan anfægte denne suspension ved en ret.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at ophæve suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen på et hvilket som helst tidspunkt, hvis de konkluderer, at suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen ikke længere er nødvendigt for at opfylde målene i tredje afsnit.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er tillægges beføjelser til at suspendere eller tilbageholde godkendelse som omhandlet i dette stykke på anmodning af en FIU fra en anden medlemsstat.
2. Når der er mistanke om, at en bankkonto eller betalingskonto, en kryptoaktivkonto eller en forretningsforbindelse er forbundet med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, sikrer medlemsstaterne, at FIU'en tillægges beføjelser til direkte eller indirekte at tage hastende tiltag til at suspendere anvendelsen af den pågældende konto eller suspendere forretningsforbindelsen med henblik på at bevare midlerne, foretage sine analyser, vurdere, om mistanken bekræftes, og i så fald formidle resultaterne af analyserne til de relevante kompetente myndigheder, således at der kan træffes passende foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter den suspensionsperiode, der gælder for FIU'ers analytiske arbejde, og som ikke må overstige fem arbejdsdage. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere periode, hvis FIU'er i henhold til national ret varetager opgaven med at spore, beslaglægge, indefryse eller konfiskere kriminelle aktiver. Hvis der fastsættes en længere suspensionsperiode, sikrer medlemsstaterne, at FIU'er udøver deres funktion under iagttagelse af passende nationale sikkerhedsforanstaltninger såsom muligheden for, at den person, hvis bankkonto eller betalingskonto, kryptoaktivkonto eller forretningsforbindelse er suspenderet, kan anfægte denne suspension ved en ret.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at ophæve suspensionen på et hvilket som helst tidspunkt, hvis de konkluderer, at suspensionen ikke længere er nødvendig for at opfylde målene i første afsnit.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at suspendere anvendelsen af en konto eller suspendere en forretningsforbindelse som omhandlet i dette stykke efter anmodning fra en FIU fra en anden medlemsstat.
3. Pålæggelsen af en suspension eller tilbageholdelsen af en godkendelse i overensstemmelse med denne artikel må ikke pådrage FIU'en eller dens ledelse eller ansatte nogen form for ansvar.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at give forpligtede enheder instrukser om i en periode, der fastsættes af FIU'en, at overvåge de transaktioner eller aktiviteter, der gennemføres via en eller flere bankkonti eller betalingskonti eller kryptoaktivkonti eller andre forretningsforbindelser, der forvaltes af den forpligtede enhed, for personer, der udgør en betydelig risiko for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne sikrer også, at FIU'er har beføjelse til at pålægge den forpligtede enhed at rapportere om resultaterne af overvågningen.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at pålægge overvågningsforanstaltninger som omhandlet i denne artikel efter anmodning fra en FIU fra en anden medlemsstat.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er er i stand til at varsle forpligtede enheder om oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af kundekendskabsprocedurer i henhold til kapitel III i forordning (EU) 2024/1624. Disse oplysninger skal omfatte:
a)
typer af transaktioner eller aktiviteter, der udgør en betydelig risiko for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme
b)
bestemte personer, der udgør en betydelig risiko for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme
c)
bestemte geografiske områder, der udgør en betydelig risiko for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme.
2. Det i stk. 1 omhandlede krav anvendes i en periode, der fastsættes i national ret, og som ikke må overstige seks måneder.
3. FIU'er giver hvert år forpligtede enheder strategiske oplysninger om typologier, risikoindikatorer og tendenser inden for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Hver medlemsstat sikrer, at dens FIU offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter. Rapporten skal indeholde statistikker over:
a)
FIU'ens opfølgning på rapporter om mistænkelige transaktioner og aktiviteter, som den har modtaget
b)
rapporter om mistænkelige transaktioner indgivet af forpligtede enheder
c)
videregivelse af oplysninger fra tilsynsorganer og centrale registre
d)
formidlinger til kompetente myndigheder og den videre behandling af disse formidlinger
e)
anmodninger indgivet til og modtaget fra andre FIU'er
f)
anmodninger, der er indgivet til og modtaget fra kompetente myndigheder omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 44), litra c), i forordning (EU) 2024/1624
g)
allokerede menneskelige ressourcer
h)
data om grænseoverskridende fysiske overførsler af kontanter fremsendt af toldmyndighederne i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/1672.
Den rapport, der er omhandlet i stykke 1, skal også indeholde oplysninger om de tendenser og typologier, der er identificeret i de sager, der formidles til andre kompetente myndigheder. Oplysningerne i rapporten må ikke gøre det muligt at identificere nogen fysisk eller juridisk person.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er giver forpligtede enheder feedback om indberetning af mistanke i henhold til artikel 69 i forordning (EU) 2024/1624. Sådan feedback skal mindst omfatte kvaliteten af de oplysninger, der gives, indberetningens rettidighed, beskrivelsen af mistanken og den dokumentation, der er fremlagt i indgivelsesfasen.
Feedback i henhold til denne artikel skal ikke forstås således, at den omfatter hver enkelt indberetning, der indgives af forpligtede enheder.
FIU'en giver feedback mindst én gang om året, uanset om den gives til den enkelte forpligtede enhed eller til koncerner eller kategorier af forpligtede enheder, under hensyntagen til det samlede antal mistænkelige transaktioner, som indberettes af de forpligtede enheder.
Feedback stilles også til rådighed for tilsynsorganerne, så de kan udføre risikobaseret tilsyn i overensstemmelse med artikel 40.
FIU'erne rapporterer årligt til AMLA om den feedback, de har givet til forpligtede enheder i henhold til denne artikel, og forelægger statistikker over antallet af rapporter af mistænkelige transaktioner indgivet af kategorierne af forpligtede enheder.
Senest den 10. juli 2028 udsteder AMLA henstillinger til FIU'erne om bedste praksis og tilgange til at give feedback, herunder om typen og hyppigheden af feedback.
Forpligtelsen til at give feedback må ikke bringe det igangværende analytiske arbejde, der udføres af FIU'en, eller eventuelle efterforskninger eller administrative foranstaltninger, der er foretaget efter FIU'ens formidling, i fare, og berører ikke anvendeligheden af kravene om databeskyttelse og fortrolighed.
2. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne mindst én gang om året giver toldmyndighederne feedback om effektiviteten og opfølgningen af de oplysninger, der er fremsendt i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/1672.
Medlemsstaterne sikrer, at deres FIU'er samarbejder med hinanden i videst muligt omfang, uanset deres organisatoriske status.
1. Der oprettes et system for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes FIU'er (FIU.net). FIU.net skal sikre sikker kommunikation og udveksling af oplysninger og skal være i stand til at efterlade et skriftligt spor af alle behandlingsaktiviteter. FIU.net kan også anvendes til kommunikation med FIU'ers modparter i tredjelande og med andre myndigheder og med EU-organer, -kontorer og -agenturer. FIU.net forvaltes af AMLA.
FIU.net anvendes til udveksling af oplysninger mellem FIU'er og AMLA med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i dette direktiv og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620.
2. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er udveksler oplysninger i henhold til artikel 31 og 32 via FIU.net. I tilfælde af tekniske fejl i FIU.net fremsendes oplysningerne på anden hensigtsmæssig måde, der sikrer et højt niveau af datasikkerhed og databeskyttelse.
Udveksling af oplysninger mellem FIU'er og deres modparter i tredjelande, der ikke er forbundet med FIU.net, skal finde sted via beskyttede kommunikationskanaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er i videst muligt omfang samarbejder om at anvende de mest avancerede teknologier i overensstemmelse med national ret med henblik på at varetage deres opgaver som fastsat i dette direktiv.
Medlemsstaterne sikrer også, at FIU'er i videst muligt omfang samarbejder om anvendelse af løsninger, der er udviklet og forvaltes af AMLA i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, litra i), artikel 45, stk. 1, litra d), og artikel 47 i forordning (EU) 2024/1620.
4. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er er i stand til at anvende FIU.nets funktioner til på et hit/intet hit-grundlag at krydstjekke de data, som de stiller til rådighed på FIU.net, med de data, som andre FIU'er og EU-organer, -kontorer og -agenturer gør tilgængelige i dette system, for så vidt som et sådant krydstjek falder inden for disse EU-organers, -kontorers og -agenturers respektive mandater.
5. AMLA kan suspendere adgangen for en FIU eller modpart i et tredjeland eller et EU-organ, -kontor eller -agentur til FIU.net, hvis AMLA har grund til at formode, at en sådan adgang vil bringe gennemførelsen af dette kapitel og sikkerheden og fortroligheden af de oplysninger, som FIU'er er i besiddelse af, og som udveksles gennem FIU.net, i fare, herunder hvis der er betænkeligheder med hensyn til en FIU's uafhængighed og autonomi.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er spontant eller efter anmodning udveksler alle oplysninger, som måtte være relevante for FIU'ernes behandling eller analyse af oplysninger om hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme og de fysiske eller juridiske personer, der er involveret, uanset hvilken type underliggende lovovertrædelse det måtte dreje sig om, og selv hvis det på tidspunktet for udvekslingen ikke er konstateret, hvilken type underliggende lovovertrædelse der eventuelt er tale om.
En anmodning skal indeholde de relevante kendsgerninger, baggrundsoplysninger, en begrundelse for anmodningen, forbindelser med det land, hvor den anmodede FIU er hjemmehørende, og en beskrivelse af, hvordan de ønskede oplysninger vil blive brugt.
Når en FIU modtager en indberetning i henhold til artikel 69, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2024/1624, der vedrører en anden medlemsstat, fremsender den omgående indberetningen eller alle relevante oplysninger, der er indhentet herfra, til FIU'en i denne anden medlemsstat.
2. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal præcisere det format, der skal anvendes til udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 53 i forordning (EU) 2024/1620.
3. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal angive relevansen og udvælgelseskriterierne ved afgørelsen af, om en indberetning indgivet i henhold til artikel 69, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2024/1624 vedrører en anden medlemsstat som omhandlet i denne artikels stk. 1, tredje afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 49-52 i forordning (EU) 2024/1620.
4. Senest den 10. juli 2028 udsteder AMLA retningslinjer til FIU'er om de procedurer, der skal indføres, ved fremsendelse og modtagelse af en indberetning i henhold til artikel 69, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2024/1624, som vedrører en anden medlemsstat, og den opfølgning af denne indberetning, der skal foretages.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den FIU, som en anmodning er rettet til, pålægges at anvende alle de eksisterende beføjelser, som den normalt ville gøre brug af på nationalt plan til at modtage og analysere oplysninger, når den besvarer en i stk. 1 omhandlet anmodning om oplysninger fra en anden FIU.
Når en FIU søger at indhente yderligere oplysninger hos en forpligtet enhed, der er etableret i en anden medlemsstat, og som driver virksomhed på dens medlemsstats område, skal anmodningen rettes til FIU'en i den medlemsstat, på hvis område den forpligtede enhed er etableret. Den pågældende FIU indhenter oplysninger i overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 og svarer omgående.
6. Medlemsstaterne sikrer, at en FIU, der anmodes om at give oplysninger i henhold til stk. 1, besvarer anmodningen hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, hvis FIU'en enten er i besiddelse af de ønskede oplysninger, eller de ønskede oplysninger opbevares i en database eller et register, som den anmodede FIU har direkte adgang til. I ekstraordinære, behørigt begrundede tilfælde kan denne frist forlænges til højst ti arbejdsdage. Hvis den anmodede FIU ikke er i stand til at indhente de ønskede oplysninger, underretter den den anmodende FIU herom.
7. Uanset stk. 6 sikrer medlemsstaterne, at hvis en FIU i ekstraordinære, behørigt begrundede og hastende tilfælde og i henhold til stk. 1 anmodes om oplysninger, som enten opbevares i en database eller et register, som den anmodede FIU har direkte adgang til, eller som allerede er i dens besiddelse, giver den anmodede FIU disse oplysninger senest én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen.
Hvis den anmodede FIU ikke er i stand til at svare inden for én arbejdsdag eller ikke kan få direkte adgang til oplysningerne, giver den en begrundelse. Hvis fremlæggelsen af de ønskede oplysninger inden for én arbejdsdag ville pålægge den anmodede FIU en uforholdsmæssig stor byrde, kan den udsætte fremlæggelsen af oplysningerne. I så fald underretter den anmodede FIU straks den anmodende FIU om en sådan udsættelse. Den anmodede FIU kan forlænge fristen for besvarelse af en anmodning om oplysninger til højst tre arbejdsdage.
8. En FIU må kun nægte at udveksle oplysninger under ekstraordinære omstændigheder, hvor udvekslingen kunne være i strid med grundlæggende principper i dens nationale ret,. Disse ekstraordinære omstændigheder skal præciseres på en måde, der forhindrer misbrug og uberettigede begrænsninger af den frie udveksling af oplysninger med henblik på analyse.
Senest den 10. juli 2028 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de ekstraordinære omstændigheder, der er omhandlet i første afsnit. Medlemsstaterne ajourfører sådanne meddelelser, hvis der sker ændringer i de ekstraordinære omstændigheder, der er konstateret på nationalt plan.
Kommissionen offentliggør en konsolideret liste over meddelelser, der er omhandlet i andet afsnit.
9. Senest den 10. juli 2029 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, om de ekstraordinære omstændigheder, der er meddelt i henhold til stk. 8, er berettigede.
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres FIU'er er i stand til at foretage fælles analyser af mistænkelige transaktioner og aktiviteter.
2. Med henblik på denne artikels stk. 1 opretter de relevante FIU'er bistået af AMLA i overensstemmelse med artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620 et fælles analysehold til et specifikt formål og for en begrænset periode, som kan forlænges efter fælles overenskomst, til at foretage operationelle analyser af mistænkelige transaktioner eller aktiviteter, der involverer en eller flere af de FIU'er, der opretter holdet.
3. Der kan oprettes et fælles analysehold, hvis:
a)
en FIU's operationelle analyser kræver vanskelige og krævende analyser med tilknytning til andre medlemsstater
b)
en række FIU'er er i gang med at foretage operationelle analyser, hvor sagens omstændigheder berettiger en samordnet indsats i de involverede medlemsstater.
En anmodning om oprettelse af et fælles analysehold kan fremsættes af enhver af de berørte FIU'er eller AMLA i henhold til artikel 44 i forordning (EU) 2024/1620.
4. Medlemsstaterne sikrer, at den medarbejder i deres FIU, der er afsat til det fælles analysehold, i overensstemmelse med gældende national ret og inden for rammerne af medarbejderens kompetence er i stand til at give holdet de oplysninger, der er til rådighed for dets FIU, med henblik på den analyse, som holdet foretager.
5. Hvis det fælles analysehold har brug for bistand fra en anden FIU end de FIU'er, der er en del af holdet, kan den anmode denne anden FIU om at:
a)
slutte sig til det fælles analysehold
b)
fremsende finansielle efterretninger og finansielle oplysninger til det fælles analysehold.
6. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er kan indbyde tredjeparter, herunder EU-organer, -kontorer og -agenturer, til at deltage i de fælles analyser, hvis det er relevant i denne forbindelse, og hvis en sådan deltagelse falder ind under disse tredjeparters respektive mandater.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er, der deltager i en fælles analyse, fastlægger, hvilke betingelser der finder anvendelse på tredjeparters deltagelse, og indfører foranstaltninger, der garanterer de udvekslede oplysningers fortrolighed og sikkerhed. Medlemsstaterne sikrer, at de udvekslede oplysninger udelukkende anvendes til de formål, hvortil den fælles analyse blev iværksat.
Oplysninger og dokumenter, som modtages i medfør af artikel 29, 31 og 32, anvendes til varetagelse af FIU'ers opgaver som omhandlet i dette direktiv. Når der udveksles oplysninger og dokumenter i medfør af artikel 29 og 31, kan den FIU, der videregiver dem, pålægge begrænsninger og betingelser for deres anvendelse, medmindre videregivelsen består af en indberetning indgivet af en forpligtet enhed i henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 eller oplysninger derfra, der vedrører en anden medlemsstat, hvor den forpligtede enhed driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, og som ikke indeholder nogen forbindelse til den videregivende FIU's medlemsstat. Den modtagende FIU skal overholde disse begrænsninger og betingelser.
Medlemsstaterne sikrer, at FIU'erne udpeger mindst én kontaktperson som ansvarlig eller ét kontaktpunkt som ansvarligt for at modtage anmodninger om oplysninger fra FIU'er i andre medlemsstater.
1. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der udveksles i henhold til artikel 29, 31 og 32, kun anvendes til det formål, hvortil oplysningerne ønskedes eller blev leveret, og at den modtagende FIU's formidling af disse oplysninger til andre myndigheder, organer eller instanser eller at anvendelse af disse oplysninger til formål ud over dem, der oprindeligt blev godkendt, er betinget af en forhåndsgodkendelse fra den FIU, som leverede oplysningerne.
Kravene i dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne fra FIU'en består af en indberetning indgivet af en forpligtet enhed i henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624, der vedrører en anden medlemsstat, hvor den forpligtede enhed driver virksomhed efter reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, og som ikke har nogen forbindelse til medlemsstaten for den FIU, der leverede oplysningerne.
2. Medlemsstaterne sikrer, at forhåndsgodkendelsen fra den anmodede FIU til at formidle oplysningerne til kompetente myndigheder gives omgående og i videst muligt omfang, uanset typen af underliggende lovovertrædelse, og uanset om den underliggende lovovertrædelse er blevet identificeret. Den anmodede FIU må ikke nægte at give sin godkendelse til en sådan formidling, medmindre dette ville falde uden for anvendelsesområdet for dens bestemmelser om for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme eller kunne vanskeliggøre en efterforskning, eller på anden måde ikke ville være i overensstemmelse med de grundlæggende principper i den pågældende medlemsstats nationale ret. Et eventuelt afslag på godkendelse begrundes behørigt. De tilfælde, hvor FIU'er kan give afslag på godkendelse, skal præciseres på en måde, der forhindrer misbrug og uberettigede begrænsninger af formidlingen af oplysninger til kompetente myndigheder.
3. Senest den 10. juli 2028 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de ekstraordinære omstændigheder, hvor formidling ikke ville være i overensstemmelse med de grundlæggende principper i national ret, der er omhandlet i stk. 2. Medlemsstaterne ajourfører sådanne meddelelser, hvis der sker ændringer i de ekstraordinære omstændigheder, der er konstateret på nationalt plan.
Kommissionen offentliggør en konsolideret liste over meddelelser, der er omhandlet i første afsnit.
4. Senest den 10. juli 2029 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, om de ekstraordinære omstændigheder, der er meddelt i henhold til stykke 3, er berettigede.
Forskelle i definitionerne af underliggende lovovertrædelser i national ret må ikke vanskeliggøre FIU'ers mulighed for at yde bistand til en anden FIU og må ikke begrænse udvekslingen, formidlingen og anvendelsen af oplysningerne i henhold til artikel 31, 32, 33 og 34.
1. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har indført mekanismer til beskyttelse af identiteten af forpligtede enheder og deres ansatte eller personer i tilsvarende stillinger, herunder agenter og distributører, der indberetter mistanker i henhold til artikel 69, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2024/1624.
2. Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er ikke oplyser kilden til den indberetning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, når de besvarer anmodninger om oplysninger fra kompetente myndigheder i henhold til artikel 22, eller når de formidler resultaterne af deres analyser i henhold til artikel 19. Dette stykke berører ikke gældende nationale strafferetsplejeregler.
1. Bortset fra de omstændigheder, der er omfattet af artikel 38, sikrer hver medlemsstat, at alle forpligtede enheder, der er etableret på dens område, er underlagt fyldestgørende og effektivt tilsyn. Med henblik herpå udpeger hver medlemsstat et eller flere tilsynsorganer til effektivt at overvåge og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtede enheder opfylder forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113.
Hvis medlemsstaterne af altoverskyggende almene hensyn har indført specifikke tilladelseskrav for forpligtede enheder til at drive virksomhed på deres område i henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser, sikrer de, at de aktiviteter, der udføres af de forpligtede enheder i henhold til disse specifikke tilladelser er underlagt tilsyn af deres nationale tilsynsorganer, uanset om aktiviteterne udføres via en infrastruktur på deres område eller på afstand. Medlemsstaterne sikrer også, at tilsynet i henhold til dette afsnit meddeles tilsynsorganerne i den medlemsstat, hvor de forpligtede enheders hovedsæde er beliggende.
Dette stykke finder ikke anvendelse, hvor AMLA fungerer som tilsynsorgan.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne har tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til at udføre deres opgaver som anført i stk. 5. Medlemsstaterne sikrer, at disse myndigheders personale udviser en høj grad af integritet, er tilstrækkeligt kvalificeret og fastholder høje professionelle standarder, herunder standarder for fortrolighed og databeskyttelse samt standarder for behandling af interessekonflikter.
3. For så vidt angår de forpligtede enheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), i forordning (EU) 2024/1624, kan medlemsstaterne tillade, at den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede funktion varetages af selvregulerende organer, forudsat at disse selvregulerende organer har de beføjelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 6, og har tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til at udføre deres opgaver. Medlemsstaterne sikrer, at disse organers personale udviser en høj grad af integritet, er tilstrækkeligt kvalificeret og fastholder høje professionelle standarder, herunder standarder for fortrolighed og databeskyttelse samt standarder for behandling af interessekonflikter.
4. Hvis en medlemsstat har overdraget tilsynet med en kategori af forpligtede enheder til mere end ét tilsynsorgan, sikrer den, at disse tilsynsorganer fører tilsyn med forpligtede enheder på en konsekvent og effektiv måde i hele sektoren. Med henblik herpå udpeger medlemsstaten et ledende tilsynsorgan eller opretter en koordineringsmekanisme blandt disse tilsynsorganer.
Hvis en medlemsstat har overdraget tilsynet med alle forpligtede enheder til mere end ét tilsynsorgan, opretter den en koordineringsmekanisme blandt disse tilsynsorganer for at sikre et effektivt tilsyn med forpligtede enheder efter de højeste standarder. En sådan koordineringsmekanisme skal omfatte alle tilsynsorganer, undtagen hvis:
a)
tilsynet overdrages til et selvregulerende organ, i hvilket tilfælde den offentlige myndighed, der er omhandlet i artikel 52, deltager i koordineringsmekanismen
b)
tilsynet med en kategori af forpligtede enheder overdrages til flere tilsynsorganer, i hvilket tilfælde det ledende tilsynsorgan deltager i koordineringsmekanismen; hvis der ikke er udpeget et ledende tilsynsorgan, udpeger tilsynsorganerne en repræsentant blandt dem.
5. Med henblik på stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at de nationale tilsynsorganer udfører følgende opgaver:
a)
formidler relevante oplysninger til forpligtede enheder i henhold til artikel 39
b)
afgør, i hvilke tilfælde de specifikke risici i forbindelse med en sektor er klare og forståelige, og individuelle dokumenterede risikovurderinger i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2024/1624 ikke er påkrævet
c)
kontrollerer tilstrækkeligheden og gennemførelsen af forpligtede enheders interne politikker, procedurer og kontroller i henhold til kapitel II i forordning (EU) 2024/1624 og af de menneskelige ressourcer, der er afsat til udførelsen af de opgaver, der kræves i henhold til nævnte forordning, samt, for tilsynsorganer for kollektive investeringsvirksomheder, træffer afgørelse om tilfælde, hvor den kollektive investeringsvirksomhed kan outsource indberetning af mistænkelige aktiviteter i henhold til artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1624 til en tjenesteudbyder
d)
vurderer og overvåger regelmæssigt de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt de risici for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner, som forpligtede enheder er udsat for
e)
overvåger forpligtede enheders overholdelse af deres forpligtelser i forbindelse med målrettede finansielle sanktioner
f)
gennemfører alle nødvendige off-site undersøgelser, on-site kontrolbesøg og tematiske kontroller og alle andre undersøgelser, vurderinger og analyser, der er nødvendige for at kontrollere, at forpligtede enheder opfylder forordning (EU) 2024/1624 og eventuelle administrative foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 56
g)
træffer passende tilsynsforanstaltninger for at imødegå eventuelle overtrædelser af gældende krav begået af de forpligtede enheder, der er identificeret i processen med tilsynsvurderinger, og følger op på gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.
6. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne har tilstrækkelige beføjelser til at udføre deres opgaver i henhold til stk. 5, herunder beføjelse til at:
a)
kræve fremlæggelse af alle oplysninger fra forpligtede enheder, som er relevante for overvågning og kontrol af overholdelsen af forordning (EU) 2024/1624 eller (EU) 2023/1113, og til at gennemføre kontroller, herunder fra tjenesteudbydere, som forpligtede enheder har outsourcet en del af deres opgaver til for at opfylde kravene i de nævnte forordninger
b)
anvende passende og forholdsmæssige administrative foranstaltninger for at afhjælpe situationen i tilfælde af overtrædelser, herunder ved at pålægge bøder i overensstemmelse med dette kapitels afdeling 4.
7. Medlemsstaterne sikrer, at finansielle tilsynsorganer og tilsynsorganer med ansvar for udbydere af spiltjenester har beføjelser ud over dem, der er omhandlet i stk. 6, herunder beføjelse til at kontrollere den forpligtede enheds forretningslokaler uden forudgående varsel, hvis det er nødvendigt for at udføre et kontrolbesøg korrekt og effektivt, og at de har alle de nødvendige midler til at foretage en sådan kontrol.
Med henblik på første afsnit skal tilsynsorganerne som minimum kunne:
a)
undersøge regnskaber og registre tilhørende disse forpligtede enheder og tage kopier eller uddrag af sådanne regnskaber og registre
b)
få adgang til software, databaser, IT-værktøjer eller andre elektroniske midler til registrering af oplysninger, der anvendes af den forpligtede enhed
c)
indhente skriftlige eller mundtlige oplysninger fra enhver person, der er ansvarlige for de interne politikker, procedurer og kontroller for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, eller deres repræsentanter eller personale, samt fra repræsentanter for eller personale i enheder, som den forpligtede enhed har outsourcet opgaver til i henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2024/1624, og udspørge enhver anden person, der samtykker heri, med det formål at indhente oplysninger om genstanden for en efterforskning.
1. Når følgende forpligtede enheders aktiviteter udøves på deres område i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser gennem agenter eller distributører eller andre typer infrastruktur, herunder når disse aktiviteter udøves i henhold til en tilladelse, som er opnået i henhold til direktiv 2013/36/EU, sikrer medlemsstaterne, at sådanne aktiviteter er underlagt tilsyn af deres nationale tilsynsorganer:
a)
udstedere af elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF
b)
betalingstjenesteudbydere som defineret i artikel 4, nr. 11), i direktiv (EU) 2015/2366, og
c)
udbydere af kryptoaktivtjenester.
Med henblik på første afsnit overvåger tilsynsorganerne i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udøves, effektivt og sikrer opfyldelse af forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113.
2. Uanset stk. 1 føres tilsyn med disse agenter, distributører eller andre typer infrastruktur, der er omhandlet i nævnte stykke, af tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den forpligtede enheds hovedsæde er beliggende, hvis:
a)
kriterierne i den reguleringsmæssige tekniske standard, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, ikke er opfyldt, og
b)
tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor disse agenter, distributører eller andre typer infrastruktur er beliggende, giver tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den forpligtede enheds hovedsæde er beliggende, meddelelse om, at tilsynet med de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, i betragtning af enhedens begrænsede infrastruktur på dens område skal udføres af tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den forpligtede enheds hovedsæde er beliggende.
3. Med henblik på denne artikel giver tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den forpligtede enheds hovedsæde er beliggende, og tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den forpligtede enhed driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser gennem agenter eller distributører eller andre typer infrastruktur, hinanden alle oplysninger, der er nødvendige for kunne at vurdere, om kriterierne i stk. 2, litra a), er opfyldt, herunder om enhver ændring i den forpligtede enheds omstændigheder, som kan have indvirkning på opfyldelsen af disse kriterier.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den forpligtede enheds hovedsæde er beliggende, inden for to uger fra modtagelsen af meddelelsen i henhold til stk. 2, litra b), underretter den forpligtede enhed om, at det vil føre tilsyn med de aktiviteter, der udøves af de agenter, distributører eller andre typer infrastruktur, hvorigennem den forpligtede enhed driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i en anden medlemsstat, og om enhver efterfølgende ændring af sit tilsyn.
5. Denne artikel finder ikke anvendelse, når AMLA fungerer som tilsynsorgan.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne stiller oplysninger om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til rådighed for forpligtede enheder under deres tilsyn.
2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, omfatter bl.a. følgende:
a)
den risikovurdering på EU-plan, som Kommissionen har foretaget i henhold til artikel 7, og relevante henstillinger fra Kommissionen på grundlag af nævnte artikel
b)
nationale eller sektorspecifikke risikovurderinger udøvet i henhold til artikel 8
c)
relevante retningslinjer, henstillinger og udtalelser udstedt af AMLA i overensstemmelse med artikel 54 og 55 i forordning (EU) 2024/1620
d)
oplysninger om tredjelande, der er identificeret i henhold til kapitel III, afdeling 2, i forordning (EU) 2024/1624
e)
retningslinjer og rapporter, der er udarbejdet af AMLA, andre tilsynsorganer og, hvor det er relevant, den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, FIU'en eller en anden kompetent myndighed eller internationale organisationer og standardsættere, vedrørende metoder til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som måtte gælde for en sektor, og angivelser, der kan lette identifikationen af transaktioner eller aktiviteter, der risikerer at være forbundet med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den pågældende sektor, samt retningslinjer om forpligtede enheders forpligtelser i forbindelse med målrettede finansielle sanktioner.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer i det omfang, det er hensigtsmæssigt, udfører outreachaktiviteter for at informere de forpligtede enheder, som de fører tilsyn med, om deres forpligtelser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne omgående stiller oplysninger om personer eller enheder, der er udpeget i forbindelse med målrettede finansielle sanktioner og FN's finansielle sanktioner, til rådighed for forpligtede enheder under deres tilsyn.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer anvender en risikobaseret tilgang til tilsyn. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at de:
a)
har en klar forståelse af risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i deres medlemsstat
b)
vurderer alle relevante oplysninger om bestemte indenlandske og udenlandske risici, der er forbundet med de forpligtede enheders kunder, produkter og tjenesteydelser
c)
fastsætter hyppigheden og intensiteten af on-site og off-site og tematiske tilsyn på grundlag af de forpligtede enheders risikoprofil og af risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den pågældende medlemsstat.
Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra c) udarbejder tilsynsorganer årlige tilsynsprogrammer, som skal tage hensyn til den tidsplan og de ressourcer, der er nødvendige for omgående at kunne reagere i tilfælde af objektive og betydelige tegn på tilsidesættelse forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113.
2. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder fastsætter benchmarks og en metode til vurdering og klassificering af forpligtede enheders iboende risikoprofil og residualrisikoprofil samt den hyppighed, hvormed en sådan risikoprofil bør revideres. Ved fastsættelse af en sådan hyppighed tages der hensyn til alle større begivenheder eller udviklinger i den forpligtede enheds ledelse og drift samt forretningsaktiviteternes art og omfang.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 49-52 i forordning (EU) 2024/1620.
3. Senest den 10. juli 2028 udsteder AMLA retningslinjer til tilsynsorganerne om:
a)
karakteristikaene ved en risikobaseret tilgang til tilsyn
b)
de foranstaltninger, der skal indføres hos tilsynsorganer for at sikre fyldestgørende og effektivt tilsyn, herunder for at uddanne deres personale
c)
de skridt, der skal tages, når der føres tilsyn på et risikofølsomt grundlag.
Hvis det er relevant, skal de retningslinjer, der er omhandlet i første afsnit, tage hensyn til resultaterne af de vurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 30 og 35 i forordning (EU) 2024/1620.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne tager hensyn til omfanget af den skønsbeføjelse, som det er tilladt den forpligtede enhed at have, og foretager en passende gennemgang af de risikovurderinger, der ligger til grund for denne skønsbeføjelse, og af tilstrækkeligheden af enhedens interne politikker, procedurer og kontroller.
5. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer udarbejder en detaljeret årlig aktivitetsrapport, og at en sammenfatning af denne rapport offentliggøres. Sammenfatningen må ikke indeholde fortrolige oplysninger og skal indeholde:
a)
kategorierne af forpligtede enheder under tilsyn og antallet af forpligtede enheder i hver kategori
b)
en beskrivelse af de beføjelser, som er overdraget til tilsynsorganerne, og af de opgaver, som de er blevet pålagt, samt, hvis det er relevant, af de mekanismer omhandlet i artikel 37, stk. 4, som de deltager i, og, for det ledende tilsynsorgans vedkommende, en sammenfatning af de koordineringsaktiviteter, der er udført
c)
en oversigt over udførte tilsynsaktiviteter.
1. Med henblik på artikel 37, stk. 1, og artikel 38, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at udstedere af elektroniske penge, betalingstjenesteudbydere og udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver etableringssteder på deres område, bortset fra et datterselskab eller en filial, eller som driver virksomhed på deres område gennem agenter eller distributører, eller gennem andre typer infrastruktur, i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, udpeger et centralt kontaktpunkt på deres område. Dette centrale kontaktpunkt sikrer på vegne af de forpligtede enheder overholdelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og letter tilsynsorganernes tilsyn, herunder ved på anmodning at give tilsynsorganerne dokumenter og oplysninger.
2. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder fastsætter kriterierne til fastlæggelse af, under hvilke omstændigheder det er hensigtsmæssigt at udpege et centralt kontaktpunkt i henhold til stk. 1, og af de centrale kontaktpunkters funktioner.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 49-52 i forordning (EU) 2024/1620.
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis tilsynsorganer i forbindelse med kontrol af forpligtede enheder eller på anden måde opdager forhold, som kan være knyttet til hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, underretter de omgående FIU'en herom.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer, som er tillagt beføjelser til at overvåge aktie-, valuta- og finansderivatmarkederne, underretter FIU'en, hvis de opdager oplysninger, som kan være knyttet til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
3. Medlemsstaterne sikrer, at opfyldelse af kravene i denne artikel ikke erstatter tilsynsmyndighedernes forpligtelse til at indberette enhver kriminel handling, som de opdager eller får kendskab til i forbindelse med deres tilsynsaktiviteter, til de relevante kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer mindst meddeler FIU'en følgende oplysninger:
a)
listen over etableringssteder, der driver virksomhed i den pågældende medlemsstat, og listen over infrastruktur under deres tilsyn i henhold til artikel 38, stk. 1, samt over eventuelle ændringer af disse lister
b)
eventuelle relevante konstateringer, der tyder på alvorlige svagheder i forpligtede enheders indberetningssystemer
c)
resultaterne af de risikovurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 40, i sammenfattet form.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer samarbejder med hinanden i videst muligt omfang, uanset deres respektive art eller status. Et sådant samarbejde kan omfatte, at der inden for rammerne af det anmodede tilsynsorgans beføjelser foretages undersøgelser på vegne af et anmodende tilsynsorgan samt efterfølgende udveksling af de oplysninger, der fremkommer under en sådan undersøgelse, eller facilitering af det anmodende tilsynsorgans foretagelse af sådanne undersøgelser.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne i hjemlandet hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for tre måneder fra modtagelsen af en underretning i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 underretter tilsynsorganerne i værtslandet om de aktiviteter, som en forpligtet enhed har til hensigt at udøve i værtslandet.
Enhver efterfølgende ændring, som hjemlandets tilsynsorganer underrettes om i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1624, meddeles værtslandets tilsynsorganer hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for én måned efter modtagelsen heraf.
2. Medlemsstaterne sikrer at hjemlandets tilsynsorganer udveksler oplysninger med værtslandets tilsynsorganer om de aktiviteter, der reelt udføres af den forpligtede enhed på værtslandets område, og som de modtager i forbindelse med deres tilsynsaktiviteter, herunder oplysninger indgivet af de forpligtede enheder som svar på tilsynsspørgeskemaer, og alle relevante oplysninger i tilknytning til de aktiviteter, der udføres i værtslandet.
De i første afsnit omhandlede oplysninger udveksles mindst én gang om året. Hvis disse oplysninger gives i sammenfattet form, sikrer medlemsstaterne, at hjemlandets tilsynsorganer omgående imødekommer enhver anmodning om yderligere oplysninger fra værtslandets tilsynsorganer.
Uanset dette stykkes andet afsnit sikrer medlemsstaterne, at hjemlandets tilsynsorganer omgående underretter værtslandets tilsynsorganer efter at have modtaget underretning fra forpligtede enheder i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 om, at aktiviteterne i værtslandet er påbegyndt.
1. For så vidt angår kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, der indgår i en koncern, sikrer medlemsstaterne med henblik på artikel 37, stk. 1, at de finansielle tilsynsorganer i hjemlandet og i værtslandet samarbejder med hinanden i videst muligt omfang, uanset deres respektive art eller status. De samarbejder også med AMLA, når den fungerer som tilsynsorgan.
2. Undtagen når AMLA fungerer som tilsynsorgan, sikrer medlemsstaterne, at hjemlandets finansielle tilsynsorganer fører tilsyn med den effektive gennemførelse af de politikker, procedurer og kontroller på koncernplan, der er omhandlet i kapitel II, afdeling 2 i forordning (EU) 2024/1624. Medlemsstaterne sikrer også, at værtslandets finansielle tilsynsorganer fører tilsyn med, at de etableringssteder, der er beliggende på deres medlemsstats område, overholder forordning (EU) 2024/1624og (EU) 2023/1113.
3. Med henblik på denne artikel og med undtagelse af tilfælde, hvor der oprettes tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med artikel 49, sikrer medlemsstaterne, at de finansielle tilsynsorganer udveksler alle de oplysninger, som de har brug for til udførelsen af deres tilsynsopgaver, enten på anmodning eller på eget initiativ. De finansielle tilsynsorganer udveksler navnlig alle oplysninger, der i væsentlig grad kan påvirke vurderingen af et kreditinstituts eller finansieringsinstituts iboende risikoeksponering eller residualrisikoeksponering i en anden medlemsstat, herunder:
a)
identifikation af koncernens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur, omfattende alle datterselskaber og filialer
b)
relevante oplysninger om de reelle ejere og den øverste ledelse, herunder resultaterne af kontrol af egnethed og hæderlighed, uanset om de udføres i henhold til dette direktiv eller andre EU-retsakter
c)
politikker, procedurer og kontroller i koncernen
d)
kundekendskabsoplysninger, herunder kundekartoteker og transaktionsfortegnelser
e)
negativ udvikling i forhold til moderselskabet, datterselskaberne eller filialerne, som i alvorlig grad kunne påvirke andre dele af koncernen
f)
bøder, som finansielle tilsynsorganer har til hensigt at pålægge, og administrative foranstaltninger, som finansielle tilsynsorganer agter at anvende i overensstemmelse med dette kapitels afdeling 4.
Medlemsstaterne sikrer også, at de finansielle tilsynsorganer inden for rammerne af deres beføjelser er i stand til at foretage undersøgelser på vegne af et anmodende tilsynsorgan og udveksle de oplysninger, der indhentes gennem sådanne undersøgelser, eller facilitere det anmodende tilsynsorgans foretagelse af sådanne undersøgelser.
4. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal specificere hjemlandets og værtslandets tilsynsorganers respektive opgaver og de nærmere bestemmelser for samarbejdet mellem dem.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 49-52 i forordning (EU) 2024/1620.
5. De finansielle tilsynsorganer kan indbringe spørgsmål for AMLA i enhver af følgende situationer:
a)
hvis et finansielt tilsynsorgan ikke har meddelt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3
b)
hvis en anmodning om samarbejde er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist
c)
hvis der på grundlag af objektive grunde er uenighed om konstaterede overtrædelser og de bøder, der skal pålægges, eller administrative foranstaltninger, der skal anvendes, i forhold til enheden eller koncernen for at afhjælpe disse overtrædelser.
AMLA kan handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2024/1620. Når den gør dette, afgiver AMLA udtalelse om genstanden for anmodningen inden for én måned.
6. Medlemsstaterne sikrer, at denne artikel også finder anvendelse på tilsynet med:
a)
koncerner af forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor
b)
forpligtede enheder, der driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser uden nogen infrastruktur i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er etableret, hvis tilsynet med aktiviteter i denne anden medlemsstat udføres af denne anden medlemsstats tilsynsorganer i henhold til artikel 37, stk. 1, andet afsnit.
Hvis de situationer, der er omhandlet i stk. 5, opstår i forhold til ikkefinansielle tilsynsorganer, kan AMLA handle i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til artikel 38 i forordning (EU) 2024/1620.
Medlemsstaterne sikrer også, at ikkefinansielle tilsynsorganer samarbejder og udveksler oplysninger i tilfælde, hvor forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor indgår i strukturer, der har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles compliancekontrol, herunder netværk eller partnerskaber.
1. Hvis forpligtede enheder, der ikke er en del af en koncern, udfører grænseoverskridende aktiviteter som omhandlet i artikel 54, stk. 1, og tilsynet deles mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsorganer i henhold til artikel 37, stk. 1, og artikel 38, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at disse tilsynsorganer så vidt muligt samarbejder med hinanden og bistår hinanden med udførelsen af tilsynet i henhold til artikel 37, stk. 1, og artikel 38, stk. 1.
Med henblik på første afsnit og undtagen i tilfælde, hvor der er oprettet tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med artikel 49, sikrer medlemsstaterne, at tilsynsorganerne:
a)
giver hinanden alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres tilsynsopgaver, enten på anmodning eller på eget initiativ, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og d), hvis disse oplysninger er nødvendige for udførelsen af tilsynsopgaverne
b)
underretter hinanden om enhver negativ udvikling i forbindelse med den forpligtede enhed, dens etableringssteder eller typer af infrastruktur, som i alvorlig grad kunne påvirke enhedens overholdelse af gældende krav, og bøder, som de agter at pålægge, eller administrative foranstaltninger, som de agter at anvende, i overensstemmelse med dette kapitels afdeling 4
c)
inden for rammerne af deres beføjelser er i stand til at foretage undersøgelser på vegne af et anmodende tilsynsorgan og udveksle de oplysninger, der indhentes gennem sådanne undersøgelser eller lette det anmodende tilsynsorgans foretagelse af sådanne undersøgelser.
Dette stykke finder også anvendelse på forpligtede enheder, der er etableret i en enkelt medlemsstat og driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i en anden medlemsstat uden infrastruktur, hvis tilsynet med aktiviteter i denne anden medlemsstat udføres af den pågældende medlemsstats tilsynsorganer i henhold til artikel 37, stk. 1, andet afsnit.
2. Hvis tilsynet med den forpligtede enhed og enhver af dens infrastrukturtyper i andre medlemsstater overdrages til hjemlandets tilsynsorganer i henhold til artikel 38, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at hjemlandets tilsynsorganer regelmæssigt underretter værtslandets tilsynsorganer om de foranstaltninger, der er indført i den forpligtede enhed, og om denne enheds overholdelse af gældende krav, herunder dem, der gælder i værtslandet. Hvis der konstateres alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser, underretter hjemlandets tilsynsorganer omgående værtslandets tilsynsorganer om disse overtrædelser og om eventuelle bøder, som de har til hensigt at pålægge, og administrative foranstaltninger, som de har til hensigt at anvende, for at afhjælpe dem.
Medlemsstaterne sikrer, at værtslandets tilsynsorganer yder bistand til hjemlandets tilsynsorganer for at sikre kontrol af forpligtede enheders overholdelse af retlige krav. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at værtslandets tilsynsorganer underretter hjemlandets tilsynsorganer om enhver alvorlig tvivl, som de har med hensyn til den forpligtede enheds overholdelse af gældende krav, og at de udveksler alle oplysninger, som de er i besiddelse af i denne henseende, med hjemlandets tilsynsorganer.
Dette stykke finder også anvendelse på forpligtede enheder, der er etableret i en enkelt medlemsstat og driver virksomhed i i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i en anden medlemsstat uden infrastruktur, undtagen i de tilfælde hvor tilsynet med aktiviteter i denne anden medlemsstat udføres af den pågældende medlemsstats tilsynsorganer i henhold til artikel 37, stk. 1, andet afsnit.
3. Tilsynsorganer skal kunne indbringe spørgsmål for AMLA i enhver af følgende situationer:
a)
hvis et tilsynsorgan ikke har meddelt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), eller stk. 2, første og andet afsnit
b)
hvis en anmodning om samarbejde er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist
c)
hvis der på grundlag af objektive grunde er uenighed om konstaterede overtrædelser og om de bøder, der skal pålægges, eller administrative foranstaltninger, der skal anvendes overfor, enheden for at afhjælpe disse overtrædelser.
AMLA handler i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til artikel 33 og 38 i forordning (EU) 2024/1620. AMLA afgiver udtalelse om genstanden for anmodningen inden for én måned.
Tilsynsorganerne, herunder AMLA, underretter hinanden om tilfælde, hvor et tredjelands ret ikke tillader gennemførelse af de politikker, procedurer og kontroller, der kræves i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2024/1624. I sådanne tilfælde kan en løsning tilstræbes, ved at tilsynsorganerne iværksætter samordnede tiltag. Ved vurderingen af, hvilke tredjelande der ikke tillader gennemførelse af de politikker, procedurer og kontroller, der kræves i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2024/1624 tager tilsynsorganer hensyn til eventuelle retlige begrænsninger, der måtte hindre en korrekt gennemførelse af disse politikker, procedurer og kontroller, herunder tavshedspligt, et utilstrækkelig niveau af databeskyttelse og andre begrænsninger for udveksling af oplysninger, der kan være relevante med henblik herpå.
1. Medlemsstaterne sikrer, at det finansielle tilsynsorgan med ansvar for moderselskabet i en koncern af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter eller et kreditinstituts eller finansieringsinstituts hovedsæde opretter særlige tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i enhver af følgende situationer:
a)
når et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, herunder koncerner heraf, har oprettet etableringssteder i mindst to forskellige medlemsstater ud over den medlemsstat, hvor dets hovedsæde er beliggende
b)
når et kreditinstitut eller finansieringsinstitut fra et tredjeland har oprettet etableringssteder i mindst tre medlemsstater.
2. Kollegiets permanente medlemmer er det finansielle tilsynsorgan med ansvar for moderselskabet eller hovedsædet, de finansielle tilsynsorganer med ansvar for etableringssteder i værtslande, og de finansielle tilsynsorganer med ansvar for infrastruktur i værtslande i henhold til artikel 38.
3. Denne artikel finder ikke anvendelse, når AMLA fungerer som tilsynsorgan.
4. Tilsynskollegiernes aktiviteter for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme skal stå i et rimeligt forhold til det risikoniveau for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som kreditinstituttet eller finansieringsinstituttet eller koncernen er eksponeret for, og til omfanget af dets grænseoverskridende aktiviteter.
5. Med henblik på stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at de finansielle tilsynsorganer identificerer:
a)
alle kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse i deres medlemsstat, og som har etableringssteder i andre medlemsstater eller tredjelande
b)
alle etableringssteder oprettet af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter i andre medlemsstater eller tredjelande
c)
etableringssteder, der er oprettet på deres område af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter fra andre medlemsstater eller tredjelande.
6. I andre situationer end dem, der er omfattet af artikel 38, hvor kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter udøver aktiviteter i andre medlemsstater i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, kan hjemlandets finansielle tilsynsorgan opfordre disse medlemsstaters finansielle tilsynsorganer til at deltage i kollegiet som observatører.
7. Hvis en koncern af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter omfatter en forpligtet enhed i den ikkefinansielle sektor, inviterer det finansielle tilsynsorgan, der opretter kollegiet, tilsynsorganerne for disse forpligtede enheder til at deltage i kollegiet.
8. Medlemsstaterne kan tillade oprettelse af tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, når et kreditinstitut eller finansieringsinstitut, der er etableret i Unionen, har oprettet etableringssteder i mindst to tredjelande. De finansielle tilsynsorganer kan opfordre deres modparter i de pågældende tredjelande til at oprette et sådant kollegium. De finansielle tilsynsorganer, der deltager i kollegiet, udarbejder en skriftlig aftale med nærmere oplysninger om betingelserne og procedurerne for samarbejde og udveksling af oplysninger.
9. Medlemsstaterne sikrer, at kollegier anvendes til bl.a. at udveksle oplysninger, yde gensidig bistand eller koordinere den tilsynsmæssige tilgang til koncernen eller instituttet, herunder, hvor det er relevant, til at træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at imødegå alvorlige overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113, der opdages på koncernniveau eller i kreditinstituttet eller finansieringsinstituttet eller de etableringssteder, der er oprettet af koncernen eller instituttet i jurisdiktionen for et tilsynsorgan, der deltager i kollegiet.
10. AMLA kan deltage i tilsynskollegiernes møder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og letter deres arbejde i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) 2024/1620. Hvis AMLA beslutter at deltage i møderne i et tilsynskollegium for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, har den status som observatør.
11. Finansielle tilsynsorganer kan tillade deres modparter i tredjelande at deltage som observatører i tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), eller hvis EU-koncerner eller kreditinstitutter eller -finansieringsinstitutter har filialer og datterselskaber i disse tredjelande, forudsat at:
a)
modparterne i tredjelandene indgiver en anmodning om deltagelse, og kollegiets medlemmer indvilliger i deres deltagelse, eller kollegiets medlemmer er enige om at indbyde disse modparter fra tredjelandene
b)
Unionens databeskyttelsesregler vedrørende overførsel af data overholdes
c)
modparterne i tredjelandene undertegner den skriftlige aftale, der er omhandlet i stk. 8, tredje punktum, og udveksler i kollegiet de relevante oplysninger, som de er i besiddelse af med henblik på tilsyn med kreditinstitutterne eller finansieringsinstitutterne eller koncernen
d)
de oplysninger, der videregives, er underlagt en garanti om krav om tavshedspligt, der mindst svarer til den, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, og udelukkende anvendes med henblik på tilsynsopgaverne tillagt de deltagende finansielle tilsynsorganers eller modparterne i tredjelande.
Medlemsstaterne sikrer, at de finansielle tilsynsorganer, der opretter kollegierne, foretager en vurdering af, om betingelserne i første afsnit er opfyldt, og forelægger den for kollegiets permanente medlemmer. Denne vurdering foretages, inden modparten i tredjelandet får tilladelse til at deltage i kollegiet, og kan derefter gentages, når det er nødvendigt. Hjemlandets finansielle tilsynsorganer kan søge AMLA's støtte til gennemførelsen af denne vurdering.
12. Hvis de permanente medlemmer af kollegiet finder det nødvendigt, kan der indbydes yderligere observatører, forudsat at fortrolighedskravene overholdes. Observatører kan omfatte tilsynsorganer, herunder ECB, der handler i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 , samt de europæiske tilsynsmyndigheder og FIU'er.
13. Hvis medlemmerne af et kollegium er uenige om de foranstaltninger, der skal træffes over for en forpligtet enhed, kan de henvise sagen til AMLA og anmode om dens bistand i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) 2024/1620.
14. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder præciserer:
a)
de generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor på et risikofølsomt grundlag, herunder betingelserne for samarbejde mellem de permanente medlemmer og observatørerne, og sådanne kollegiers virkemåde i praksis
b)
modellen for den skriftlige aftale, der skal undertegnes af finansielle tilsynsorganer i henhold til stk. 8
c)
eventuelle yderligere foranstaltninger, der skal gennemføres af kollegierne, når koncerner omfatter forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor
d)
betingelser for deltagelse af finansielle tilsynsorganer i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 49-52 i forordning (EU) 2024/1620.
1. Medlemsstaterne sikrer, at de ikkefinansielle tilsynsorganer med ansvar for moderselskabet i en koncern af forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor eller en forpligtet enheds hovedsæde i den ikkefinansielle sektor er i stand til at oprette særlige tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i enhver af følgende situationer:
a)
hvor en forpligtet enhed i den ikkefinansielle sektor eller en koncern heraf har oprettet etableringssteder i mindst to forskellige medlemsstater ud over den medlemsstat, hvor dens hovedsæde er beliggende
b)
hvor en enhed i et tredjeland, der ikke er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, og som er omfattet af krav til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, har oprettet etableringssteder i mindst tre medlemsstater.
Dette stykke finder også anvendelse på strukturer, der har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles compliancekontrol, herunder netværker eller partnerskaber, der er omfattet af krav på koncernplan i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2024/1624.
Kollegiets permanente medlemmer er det ikkefinansielle tilsynsorgan med ansvar for moderselskabet eller hovedsædet og de ikkefinansielle tilsynsorganer med ansvar for etableringssteder i værtslande eller tilsyn med denne forpligtede enhed i andre medlemsstater i de tilfælde, der er omfattet af artikel 37, stk. 1, andet afsnit.
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis det ikkefinansielle tilsynsorgan med ansvar for moderselskabet i en koncern eller en forpligtet enheds hovedsæde ikke opretter et kollegium, kan de ikkefinansielle tilsynsorganer, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra b), afgive en udtalelse om, at der under hensyntagen til de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som den forpligtede enhed eller koncern er eksponeret for, og omfanget af dens grænseoverskridende aktiviteter, oprettes et kollegium. Udtalelsen afgives af mindst to ikkefinansielle tilsynsorganer og rettes til:
a)
det ikkefinansielle tilsynsorgan med ansvar for moderselskabet i en koncern eller en forpligtet enheds hovedsæde
b)
AMLA
c)
alle andre ikkefinansielle tilsynsorganer.
Hvis det ikkefinansielle tilsynsorgan, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), er et selvregulerende organ, forelægges denne udtalelse også for den offentlige myndighed med ansvar for at føre tilsyn med det pågældende selvregulerende organ i henhold til artikel 52.
3. Hvis det ikkefinansielle tilsynsorgan med ansvar for en koncerns moderselskab eller en forpligtet enheds hovedsæde, efter at der er afgivet en udtalelse i henhold til stk. 2, stadig finder, at det ikke er nødvendigt at oprette et kollegium, sikrer medlemsstaterne, at de andre ikkefinansielle tilsynsorganer kan oprette kollegiet, forudsat at det består af mindst to medlemmer. I disse tilfælde beslutter disse ikkefinansielle tilsynsorganer indbyrdes, hvilket tilsynsorgan der er ansvarligt for kollegiet. Det ikkefinansielle tilsynsorgan med ansvar for moderselskabet i en koncern eller en forpligtet enheds hovedsæde underrettes om kollegiets aktiviteter og kan til enhver tid deltage i kollegiet.
4. Med henblik på stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at de ikkefinansielle tilsynsorganer identificerer:
a)
alle forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor, som har deres hovedsæde i deres medlemsstat og har etableringssteder i andre medlemsstater eller tredjelande
b)
alle etableringssteder oprettet af disse forpligtede enheder i andre medlemsstater eller tredjelande
c)
etableringssteder oprettet på deres område af forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor fra andre medlemsstater eller tredjelande.
5. Hvis forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor udøver aktiviteter i andre medlemsstater i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, kan hjemlandets ikkefinansielle tilsynsorgan opfordre disse medlemsstaters ikkefinansielle tilsynsorganer til at deltage i kollegiet som observatører.
6. Hvis en koncern i den ikkefinansielle sektor omfatter kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, men deres tilstedeværelse i koncernen ikke når tærsklen for oprettelse af et kollegium i henhold til artikel 49, opfordrer det tilsynsorgan, der opretter kollegiet, de finansielle tilsynsorganer for de pågældende kreditinstitutter- eller finansieringsinstitutter til at deltage i kollegiet.
7. Medlemsstaterne kan tillade oprettelse af tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, når en forpligtet enhed i den ikkefinansielle sektor, der er etableret i Unionen, har oprettet etableringssteder i mindst to tredjelande. De ikkefinansielle tilsynsorganer kan opfordre deres modparter i de pågældende tredjelande til at oprette et sådant kollegium. De ikkefinansielle tilsynsorganer, der deltager i kollegiet, udarbejder en skriftlig aftale med nærmere oplysninger om betingelserne og procedurerne for samarbejde og udveksling af oplysninger.
Hvis kollegiet oprettes i forbindelse med forpligtede enheder omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), i forordning (EU) 2024/1624 eller koncerner heraf, skal den skriftlige aftale, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, også indeholde procedurer til sikring af, at der ikke udveksles oplysninger, som er indhentet i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1624, medmindre artikel 21, stk. 2, andet afsnit, finder anvendelse.
8. Medlemsstaterne sikrer, at kollegier anvendes til bl.a. at udveksle oplysninger, yde gensidig bistand eller koordinere den tilsynsmæssige tilgang til koncernen eller den forpligtede enhed, herunder, hvor det er relevant, til at træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at imødegå alvorlige overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113, der opdages på koncernniveau eller i den forpligtede enhed eller de etableringssteder, der er oprettet af koncernen eller den forpligtede enhed i jurisdiktionen for et tilsynsorgan, der deltager i kollegiet.
9. AMLA kan deltage i tilsynskollegiernes møder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og letter deres arbejde i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) 2024/1620. Hvis AMLA beslutter at deltage i møderne i et tilsynskollegium for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, har den status som observatør.
10. Ikkefinansielle tilsynsorganer kan tillade deres modparter i tredjelande at deltage i tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som observatører i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), eller hvis forpligtede EU-enheder i den ikkefinansielle sektor eller koncerner heraf har filialer og datterselskaber i disse tredjelande, forudsat at:
a)
modparterne i tredjelande indgiver en anmodning om deltagelse, og kollegiets medlemmer indvilliger i deres deltagelse, eller kollegiets medlemmer er enige om at indbyde disse modparter fra tredjelandene
b)
Unionens databeskyttelsesregler vedrørende overførsel af data overholdes
c)
modparterne i tredjelandene undertegner den skriftlige aftale, der er omhandlet i stk. 7, og udveksler i kollegiet de relevante oplysninger, som de er i besiddelse af med henblik på tilsyn med den forpligtede enhed eller koncernen
d)
de oplysninger, der videregives, er underlagt en garanti om krav om tavshedspligt, der mindst svarer til den, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, og udelukkende anvendes med henblik på tilsynsopgaverne tillagt de deltagende ikkefinansielle tilsynsorganers eller modparternes i tredjelande.
Medlemsstaterne sikrer, at ikkefinansielle tilsynsorganer med ansvar for moderselskabet i en koncern eller en forpligtet enheds hovedsæde eller, i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, for kollegiet, foretager en vurdering af, om betingelserne i nærværende stykkes første afsnit er opfyldt, og forelægger den for kollegiets permanente medlemmer. Denne vurdering foretages, inden modparten i tredjelandet får tilladelse til at deltage i kollegiet, og kan derefter om nødvendigt gentages. De ikkefinansielle tilsynsorganer med ansvar for vurderingen kan søge AMLA's støtte til gennemførelsen af denne vurdering.
11. Hvis de permanente medlemmer af kollegiet finder det nødvendigt, kan der indbydes yderligere observatører, forudsat at fortrolighedskravene overholdes. Observatører kan omfatte FIU'er.
12. Hvis medlemmerne af et kollegium er uenige om de foranstaltninger, der skal træffes over for en forpligtet enhed, kan de henvise sagen til AMLA og anmode om dens bistand i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU) 2024/1620. AMLA afgiver udtalelse om genstanden for uenigheden inden for to måneder.
13. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder præciserer:
a)
de generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den ikkefinansielle sektor, herunder betingelserne for samarbejde mellem de permanente medlemmer og observatørerne, og sådanne kollegiers virkemåde i praksis
b)
modellen for den skriftlige aftale, der skal undertegnes af ikkefinansielle tilsynsorganer i henhold til stk. 7
c)
betingelser for deltagelse af ikkefinansielle tilsynsorganer i tredjelande
d)
eventuelle yderligere foranstaltninger, som skal gennemføres af kollegierne, når koncerner omfatter kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 49-52 i forordning (EU) 2024/1620.
14. Senest den 10. juli 2029 og hvert andet år derefter afgiver AMLA en udtalelse om tilsynskollegiernes virkemåde for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den ikkefinansielle sektor. Udtalelsen skal omfatte:
a)
en oversigt over de kollegier, der er oprettet af ikkefinansielle tilsynsorganer
b)
en vurdering af de foranstaltninger, som disse kollegier har truffet, og graden af samarbejde, der er opnået, herunder vanskeligheder i forbindelse med kollegiernes virkemåde.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer kan indgå samarbejdsaftaler vedrørende samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger med deres modparter i tredjelande. Sådanne samarbejdsaftaler skal overholde gældende databeskyttelsesregler og være gensidige samt underlagt en garanti om krav om tavshedspligt, der mindst svarer til den, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1. Udvekslingen af fortrolige oplysninger inden for rammerne af disse samarbejdsaftaler må kun anvendes med henblik på de pågældende myndigheders udførelse af deres tilsynsopgaver.
Stammer de udvekslede oplysninger fra en anden medlemsstat, må de kun videregives med udtrykkeligt samtykke fra det tilsynsorgan, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, som dette tilsynsorgan har givet sit samtykke til.
2. Med henblik på stk. 1 yder AMLA bistand i det omfang, det er nødvendigt for at vurdere ækvivalensen af de krav om tavshedspligt, der gælder for modparten i tredjelandet.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer underretter AMLA om enhver aftale, der undertegnes i henhold til denne artikel, senest én måned efter dens undertegnelse.
4. Senest den 10. juli 2029 udarbejder AMLA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal præcisere den model, der skal anvendes til indgåelse af samarbejdsaftaler omhandlet i stk. 1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit i overensstemmelse med artikel 53 i forordning (EU) 2024/1620.
1. Hvis medlemsstaterne i henhold til dette direktivs artikel 37, stk. 3, beslutter at tillade selvregulerende organer at føre tilsyn med de forpligtede enheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), i forordning (EU) 2024/1624, sikrer de, at sådanne selvregulerende organers aktiviteter i forbindelse med udøvelsen af disse funktioner er underlagt en offentlig myndigheds tilsyn.
2. Den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, er ansvarlig for at sikre et fyldestgørende og effektivt tilsynssystem for de forpligtede enheder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), i forordning (EU) 2024/1624, herunder ved:
a)
at kontrollere, at ethvert selvregulerende organ, der varetager de funktioner eller ønsker at udføre de funktioner, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, opfylder kravene i nævnte artikels stk. 3
b)
at udstikke retningslinjer for udførelsen af de funktioner, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1
c)
at sikre, at selvregulerende organer udfører deres opgaver i henhold til dette kapitels afdeling 1 fyldestgørende og effektivt
d)
at gennemgå de undtagelser, som selvregulerende organer indrømmer fra forpligtelsen til at udarbejde en individuel dokumenteret risikovurdering i henhold til artikel 37, stk. 5, litra b)
e)
regelmæssigt at underrette selvregulerende organer om enhver aktivitet eller opgave, som AMLA har planlagt eller udført, og som er relevant for udøvelsen af deres tilsynsfunktion og navnlig for planlægningen af peerevalueringer i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2024/1620.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, tillægges tilstrækkelige beføjelser til at varetage de opgaver, der påhviler den i henhold til stk. 2. Medlemsstaterne sikrer som minimum, at den offentlige myndighed har beføjelse til at:
a)
kræve fremlæggelse af alle oplysninger, der er relevante for at overvåge overholdelsen og udføre kontroller, undtagen oplysninger indhentet af de forpligtede enheder omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), i forordning (EU) 2024/1624, når de vurderer deres klients retsstilling, underlagt betingelserne i nævnte forordnings artikel 21, stk. 2, eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med retssager, herunder rådgiver om indledning eller undgåelse af sådanne retssager, uanset om disse oplysninger er indhentet før, under eller efter sådanne retssager
b)
udstede instrukser til et selvregulerende organ med henblik på at afhjælpe manglende varetagelse af dets funktioner i henhold til artikel 37, stk. 1, eller overholdelse af kravene i nævnte artikels stk. 6 eller for at forhindre sådanne mangler.
Når den offentlige myndighed udsteder instrukser til et selvregulerende organ i overensstemmelse med første afsnits litra b), tager den hensyn til alle relevante retningslinjer, den har udstukket, eller som er udstukket af AMLA.
4. Medlemsstaterne sikrer, at den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, udfører sine funktioner uden utilbørlig påvirkning.
Medlemsstaterne sikrer også, at personalet hos den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, er underlagt krav om tavshedspligt svarende til dem, der er fastsat i artikel 67, og at de fastholder høje professionelle standarder, herunder høje professionelle standarder for fortrolighed og databeskyttelse, og udviser en høj grad af integritet. Medlemsstaterne sikrer, at de n offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, har indført procedurer til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.
5. Medlemsstaterne kan fastsætte foranstaltninger eller sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for selvregulerende organers manglende efterkommelse af anmodninger eller instrukser eller andre foranstaltninger, der træffes af myndigheden i henhold til stk. 2 eller 3.
6. Medlemsstaterne sikrer, at den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, underretter de myndigheder, der er kompetente til at efterforske og retsforfølge kriminelle handlinger, rettidigt, direkte eller gennem FIU'en, om enhver overtrædelse, der er genstand for strafferetlige sanktioner, som den opdager under udførelsen af sine opgaver.
7. Den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, offentliggør en årsrapport med oplysninger om:
a)
antallet og arten af de overtrædelser, som hvert selvregulerende organ har konstateret, og de bøder, der er pålagt, eller administrative foranstaltninger, der er anvendt overfor, forpligtede enheder
b)
antallet af mistænkelige transaktioner indberettet af de forpligtede enheder, der er underlagt tilsyn af hvert selvregulerende organ, til FIU'en, uanset om de er indberettet direkte i henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1624 eller fremsendt af hvert selvregulerende organ til FIU'en i henhold til nævnte forordnings artikel 70, stk. 1
c)
antallet og beskrivelsen af bøder og tvangsbøder pålagt eller administrative foranstaltninger anvendt i henhold til dette kapitels afdeling 4 af hvert selvregulerende organ for at sikre forpligtede enheders overholdelse af forordning (EU) 2024/1624, jf. dette direktivs artikel 55, stk. 1
d)
antallet og beskrivelsen af de foranstaltninger, der er truffet af den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer i henhold til denne artikel, og antallet af instrukser udstedt til selvregulerende organer.
Den i første afsnit omhandlede rapport gøres tilgængelig på webstedet for den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, og sendes til Kommissionen og AMLA.
1. Medlemsstaterne sikrer, at forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113 i overensstemmelse med denne afdeling.
2. Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne regler for bøder og administrative foranstaltninger og sikrer, at tilsynsorganerne kan pålægge sådanne bøder og anvende administrative foranstaltninger i forbindelse med overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 (EU) 2023/1113, og sikrer, at de håndhæves. Enhver bøde, som pålægges, eller foranstaltning, som anvendes, i henhold til denne afdeling, skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
3. Hvis en medlemsstats retssystem ikke giver mulighed for at pålægge administrative sanktioner, kan denne artikel, uanset stk. 2, anvendes på en sådan måde, at tilsynsorganet tager initiativ til bøden, som så pålægges af en judiciel myndighed, idet det sikres, at retsmidlerne er effektive, og at deres virkning svarer til virkningen af bøder pålagt af tilsynsorganer. Bøderne skal under alle omstændigheder være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
De i første afsnit omhandlede medlemsstater meddeler senest den 10. juli 2027 Kommissionen de national love og bestemmelser, som de vedtager i henhold til dette stykke, og meddeler den straks alle senere ændringer heraf.
4. I tilfælde af overtrædelse af forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113 sikrer medlemsstaterne, at der, når der gælder forpligtelser for juridiske personer, kan pålægges bøder og anvendes administrative foranstaltninger over for ikke blot den juridiske person, men også den øverste ledelse og over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsorganer, såfremt de identificerer overtrædelser, der er omfattet af strafferetlige sanktioner, underretter de myndigheder, der er kompetente til at efterforske og retsforfølge kriminelle handlinger, rettidigt.
5. I overensstemmelse med dette direktiv og national ret pålægges bøder og anvendes administrative foranstaltninger på en af følgende måder:
a)
direkte af tilsynsorganerne
b)
i samarbejde mellem tilsynsorganerne og andre myndigheder
c)
på tilsynsorganernes ansvar ved delegation til andre myndigheder
d)
ved tilsynsorganernes anmodning til de kompetente judicielle myndigheder.
Senest den 10. oktober 2027 underretter medlemsstaterne Kommissionen og AMLA om oplysningerne for så vidt angår ordningerne vedrørende pålæggelse af bøder eller anvendelse af administrative foranstaltninger i henhold til dette stykke, herunder, hvis det er relevant, oplysninger om, hvorvidt visse sanktioner eller foranstaltninger kræver anvendelse af en særlig procedure.
6. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne ved fastsættelsen af typen og niveauet af bøderne eller de administrative foranstaltninger tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder, hvor det er relevant:
a)
overtrædelsens grovhed og varighed
b)
antallet af gentagelser af overtrædelsen
c)
graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig
d)
den finansielle styrke hos den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, herunder i lyset af dennes samlede omsætning eller årsindkomst
e)
den fordel, der er opnået som følge af overtrædelsen begået af den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, såfremt den kan beregnes
f)
tredjemands tab som følge af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
g)
graden af samarbejde mellem den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, og den kompetente myndighed
h)
overtrædelser, som den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, tidligere har begået.
7. Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer kan drages til ansvar for overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 eller (EU) 2023/1113, som begås på deres vegne eller til deres fordel af en person, der handler enten individuelt eller som en del af et organ under den pågældende juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på en eller flere af følgende:
a)
beføjelse til at repræsentere den juridiske person
b)
bemyndigelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne
c)
bemyndigelse til at udøve kontrol internt inden for den juridiske person.
8. Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer kan drages til ansvar, hvis manglende tilsyn eller kontrol fra en person som omhandlet i denne artikels stk. 7 har muliggjort overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 eller (EU) 2023/1113, som er begået af en person, der er underlagt deres myndighed, på vegne af eller til fordel for den juridiske person.
9. Når tilsynsorganerne udøver deres beføjelser til at pålægge bøder og anvende administrative foranstaltninger, indgår de i et tæt samarbejde og koordinerer, hvor det er relevant, deres indsats med andre relevante myndigheder for at sikre, at disse bøder eller administrative foranstaltninger får de ønskede virkninger, og de koordinerer deres indsats i forbindelse med grænseoverskridende sager.
10. Senest den 10. juli 2026 udarbejder AMLA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen med henblik på vedtagelse. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder fastsætter:
a)
indikatorer til klassificering af niveauet af overtrædelsernes grovhed
b)
kriterier, der skal tages i betragtning, når bødeniveauet fastsættes, eller når der anvendes administrative foranstaltninger i henhold til denne afdeling
c)
en metode til pålæggelse af tvangsbøder i henhold til artikel 57, herunder hyppigheden heraf.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 49-52 i forordning (EU) 2024/1620.
11. Senest den 10. juli 2026 udsteder AMLA retningslinjer for grundbeløbene for bøder i forhold til omsætningen, opdelt efter type overtrædelse og kategori af forpligtede enheder.
1. For så vidt angår etableringssteder for forpligtede enheder, der ikke i sig selv betragtes som kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, eller forpligtede enheders infrastrukturtyper, som værtslandets tilsynsorgan fører tilsyn med i henhold til artikel 38, stk. 1, finder nærværende artikels stk. 2-5 anvendelse.
2. Hvis værtslandets tilsynsorganerne konstaterer overtrædelser af de gældende krav, anmoder de de forpligtede enheder, der driver virksomhed gennem etableringssteder eller infrastrukturtyper som omhandlet i stk. 1, om at opfylde de gældende krav og underretter hjemlandets tilsynsorganer om de overtrædelser, der er konstateret i de forpligtede enheder, og om anmodningen om at overholde kravene.
3. Hvis de forpligtede enheder undlader at tage de nødvendige tiltag, underretter tilsynsorganerne i værtslandet tilsynsorganerne i hjemlandet herom.
Hjemlandets tilsynsorganer handler omgående og træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at den pågældende forpligtede enhed afhjælper de overtrædelser, der er konstateret i enhedens etableringssteder eller i dens infrastrukturtyper i værtslandet. Hjemlandets tilsynsorganer underretter tilsynsorganerne i værtslandet om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til dette stykke.
4. Uanset stk. 3 har værtslandets tilsynsorganer i tilfælde af alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser begået af forpligtede enheder, der driver virksomhed gennem etableringssteder eller andre infrastrukturtyper på deres område som omhandlet i stk. 1, og som kræver øjeblikkelig afhjælpning, mulighed for på eget initiativ at træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at imødegå disse overtrædelser. Disse foranstaltninger skal være midlertidige og afsluttes, når de konstaterede overtrædelser er afhjulpet, herunder med bistand fra eller i samarbejde med tilsynsorganerne i den forpligtede enheds hjemland.
Medlemsstaterne sikrer, at værtslandets tilsynsorganer underretter tilsynsorganet i den forpligtede enheds hjemland om de alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser, omgående når de er konstateres, og når der træffes enhver foranstaltning i henhold til første afsnit, medmindre der træffes foranstaltninger i samarbejde med hjemlandets tilsynsorganer.
5. Hvis hjem- og værtslandenes tilsynsorganer er uenige om de foranstaltninger, der skal træffes over for en forpligtet enhed, kan de henvise sagen til AMLA og anmode om dens bistand i overensstemmelse med artikel 33 og 38 i forordning (EU) 2024/1620. AMLA afgiver udtalelse om genstanden for uenigheden inden for én måned.
1. Medlemsstaterne sikrer, at bøder pålægges forpligtede enheder i tilfælde af alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser, uanset om de er begået forsætligt eller uagtsomt, af de krav, der er fastsat i følgende bestemmelser i forordning (EU) 2024/1624:
a)
kapitel II (Forpligtede enheders interne politikker, procedurer og kontroller)
b)
kapitel III (Kundekendskabsprocedurer)
c)
kapitel V (Indberetningsforpligtelser)
d)
Artikel 77 (Opbevaring af fortegnelser).
Medlemsstaterne sikrer også, at der kan pålægges bøder, hvis forpligtede enheder ikke har overholdt administrative foranstaltninger, der anvendes over for dem i henhold til dette direktivs artikel 56, eller for overtrædelser, der ikke er alvorlige, gentagne eller systematiske.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de maksimumbøder, der kan pålægges, i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, beløber sig til mindst det dobbelte af den fordel, der er opnået som følge af overtrædelsen, såfremt denne fordel kan beregnes, eller mindst 1 000 000 EUR, alt efter hvilket beløb der er højest.
For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, er den i første afsnit omhandlede værdi den tilsvarende værdi i national valuta den 9. juli 2024.
3. Uanset stk. 2 sikrer medlemsstaterne, at følgende bøder også kan pålægges, hvis den pågældende forpligtede enhed er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut:
a)
hvis der er tale om juridiske personer, maksimumbøder på mindst 10 000 000 EUR eller i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, det tilsvarende beløb i national valuta den 9. juli 2024, eller 10 % af den samlede årsomsætning ifølge det seneste foreliggende regnskab, som ledelsesorganet har godkendt, alt efter hvilket beløb der er højest; hvis den forpligtede enhed er et moderselskab eller er datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU , er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med den relevante regnskabsordning ifølge det seneste konsoliderede regnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt
b)
hvis der er tale om fysiske personer, maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, det tilsvarende beløb i national valuta den 9. juli 2024.
4. Medlemsstaterne kan give de kompetente myndigheder beføjelse til at pålægge bøder, der overstiger de beløb, der er omhandlet i stk. 2 og 3.
5. Medlemsstaterne sikrer, at der ved fastsættelsen af bødens størrelse tages hensyn til den forpligtede enheds evne til at betale bøden, og at tilsynsorganerne, hvis bøden kan påvirke overholdelsen af tilsynsmæssig regulering, hører de myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med de forpligtede enheders overholdelse af relevante EU-retsakter.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne kan anvende administrative foranstaltninger over for en forpligtet enhed, hvis de konstaterer:
a)
overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 eller (EU) 2023/1113, enten i kombination med bøder for alvorlige, gentagne og systematiske overtrædelser eller alene
b)
svagheder i den forpligtede enheds interne politikker, procedurer og kontroller, som sandsynligvis vil føre til overtrædelser af de krav, der er omhandlet i litra a), og administrative foranstaltninger kan forhindre forekomsten af disse overtrædelser eller mindske risikoen herfor
c)
at den forpligtede enhed har interne politikker, procedurer og kontroller, der ikke står i et rimeligt forhold til de risici for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, som enheden er eksponeret for.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne som minimum kan:
a)
udstede henstillinger
b)
påbyde forpligtede enheder at overholde, herunder at gennemføre, specifikke korrigerende foranstaltninger
c)
udstede en offentlig meddelelse, hvori den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art identificeres
d)
udstede et påbud om, at den fysiske eller juridiske person skal bringe den udviste adfærd til ophør og undlade at gentage en sådan adfærd
e)
indskrænke eller begrænse forretningsaktiviteter, transaktioner eller netværk af institutter, der udgør den forpligtede enhed, eller kræve afhændelse af aktiviteter
f)
hvor en forpligtet enhed er underlagt krav om en tilladelse, trække tilladelsen tilbage eller suspendere den
g)
kræve ændringer i ledelsesstrukturen.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne ved hjælp af de administrative foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, navnlig kan:
a)
kræve fremlæggelse uden unødigt ophold af data eller oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver i henhold til dette kapitel, kræve indgivelse af dokumenter eller pålægge yderligere eller hyppigere indberetningskrav
b)
stille krav om, at interne politikker, procedurer og kontroller styrkes
c)
kræve, at den forpligtede enhed anvender en specifik politik eller specifikke krav vedrørende kategorier af kunder eller individuelle kunder, transaktioner, aktiviteter eller leveringskaneler, der udgør en høj risiko
d)
kræve gennemførelse af foranstaltninger til nedbringelse af de risici for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, der er forbundet med den forpligtede enheds aktiviteter og produkter
e)
indføre et midlertidigt forbud mod, at personer med ledelsesansvar i en forpligtet enhed eller andre fysiske personer, der er blevet holdt ansvarlige for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner i forpligtede enheder.
4. De administrative foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, ledsages, hvor det er relevant, af bindende frister for deres gennemførelse. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne følger op på og vurderer den forpligtede enheds gennemførelse af de krævede tiltag.
5. Medlemsstaterne kan give tilsynsorganerne beføjelse til at anvende yderligere typer af administrative foranstaltninger ud over dem, der er omhandlet i stk. 2.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne, hvis forpligtede enheder ikke efterkommer de administrative foranstaltninger, som tilsynsorganet anvender i henhold til artikel 56, stk. 2, litra b), d), e) og g), inden for de gældende frister, er i stand til at pålægge tvangsbøder for at gennemtvinge overholdelsen af disse administrative foranstaltninger.
2. Tvangsbøderne skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne. Tvangsbøderne pålægges, indtil den pågældende forpligtede enhed eller person efterkommer de relevante administrative foranstaltninger.
3. Uanset stk. 2 må tvangsbøderne i forbindelse med juridiske personer ikke overstige 3 % af deres gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller i forbindelse med fysiske personer 2 % af deres gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår.
4. Tvangsbøder må kun pålægges i en periode på højst seks måneder efter meddelelsen af tilsynsorganets afgørelse. Hvis den forpligtede enhed ved udløbet af denne frist endnu ikke har efterkommet den administrative foranstaltning, sikrer medlemsstaterne, at tilsynsorganerne kan pålægge tvangsbøder i en yderligere periode på højst seks måneder.
5. Medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse om pålæggelse af en tvangsbøde kan træffes fra datoen for anvendelsen af den administrative foranstaltning.
Tvangsbøden finder anvendelse fra den dato, hvor denne afgørelse træffes.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne offentliggør afgørelser om pålæggelse af bøder, om anvendelse af administrative foranstaltninger omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra c)-g), truffet i henhold til artikel 56, stk. 1, litra a), eller om pålæggelse af tvangsbøder i et tilgængeligt format på deres websted.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede afgørelser offentliggøres af tilsynsorganet, umiddelbart efter at de personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, er underrettede om de pågældende afgørelser.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne, hvis offentliggørelsen vedrører administrative foranstaltninger, som der er klaget over, og som ikke har til formål at afhjælpe alvorlige, gentagne og systematiske overtrædelser, tillade, at offentliggørelsen af disse administrative foranstaltninger udsættes indtil udløbet af klagefristen.
Når offentliggørelsen vedrører afgørelser, der kan påklages, offentliggør tilsynsorganerne også omgående sådanne oplysninger og enhver efterfølgende oplysning om en klage og resultatet af en sådan klage på deres websted. Enhver afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om pålæggelse af en bøde, om anvendelse af en administrativ foranstaltning eller om pålæggelse af en tvangsbøde offentliggøres også.
3. Offentliggørelsen skal mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er ansvarlige, samt ved bøder og tvangsbøder, deres beløb. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende dette afsnit på afgørelser om anvendelse af administrative foranstaltninger af efterforskningsmæssig karakter, eller som er truffet i henhold til artikel 56, stk. 2, litra a) og c).
Hvis tilsynsorganerne anser offentliggørelsen af identiteten på de ansvarlige personer som omhandlet i første afsnit eller sådanne personers personoplysninger for at være uforholdsmæssig efter en individuel vurdering, eller når offentliggørelsen bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning i fare, skal tilsynsorganerne:
a)
udsætte offentliggørelsen af afgørelsen, indtil begrundelsen for at undlade offentliggørelse ikke længere gør sig gældende
b)
offentliggøre afgørelsen på anonymt grundlag på en måde, der er i overensstemmelse med national ret, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger, i så fald kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudsættes, at grundene til den anonyme offentliggørelse vil bortfalde inden for dette tidsrum
c)
helt undlade at offentliggøre afgørelsen, hvis mulighederne i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre et af følgende forhold: i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare ii) at offentliggørelsen af afgørelsen står i et rimeligt forhold til bøder og administrative foranstaltninger for overtrædelser, der vurderes at være af mindre betydning.
4. Medlemsstaterne sikrer, at enhver offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på tilsynsorganernes websted i fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen må dog kun forblive på tilsynsorganernes websted i det nødvendige tidsrum i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler og under ingen omstændigheder i mere end 5 år.
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsorganer og, hvor det er relevant, den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, i forbindelse med udøvelsen af deres tilsynsfunktioner underretter AMLA om alle bøder pålagt og administrative foranstaltninger anvendt i overensstemmelse med denne afdeling, herunder om alle klager i forbindelse hermed og resultatet af disse. Sådanne oplysninger udveksles også med andre tilsynsorganer, når bøden eller den administrative foranstaltning vedrører en enhed, der driver virksomhed i to eller flere medlemsstater.
2. AMLA lægger på sit websted links til hvert tilsynsorgans offentliggørelse af bøder pålagt og administrative foranstaltninger anvendt i henhold til artikel 58, og angiver, hvor længe hver medlemsstat offentliggør bøder og administrative foranstaltninger.
1. Direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113 og dette direktiv og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, og personer, der berøres af disse indberetninger.
2. Tilsynsmyndighederne er de myndigheder, der har kompetence til at etablere eksterne indberetningskanaler og til at følge op på indberetninger for så vidt angår de krav, der gælder for forpligtede enheder, i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1937.
3. De offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer, der er omhandlet i artikel 52, er de myndigheder, der har kompetence til at etablere eksterne indberetningskanaler og følge op på indberetninger fra selvregulerende organer og deres personale for så vidt angår de krav, der gælder for selvregulerende organer i forbindelse med udøvelsen af tilsynsfunktioner.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne i den ikkefinansielle sektor årligt rapport til AMLA om følgende:
a)
antallet af indberetninger, der er modtaget i henhold til stk. 1, og oplysninger om andelen af indberetninger, der er blevet eller er ved at blive fulgt op på, herunder hvorvidt de er afsluttet eller stadig er åbne, og om indberetninger, der er blevet afvist
b)
hvilke typer uregelmæssigheder der er indberettet
c)
hvis der er fulgt op på indberetninger, en beskrivelse af de tiltag, som tilsynsorganet har taget, og for så vidt angår indberetninger, der stadig er åbne, de tiltag, som tilsynsorganet agter at tage
d)
hvis rapporter er blevet afvist, årsagerne til afvisningen.
De i første afsnit omhandlede årlige indberetninger må ikke indeholde oplysninger om de indberettende personers identitet eller beskæftigelse eller andre oplysninger, der kunne føre til identifikation af dem.
1. Medlemsstaterne sikrer, at politiske beslutningstagere, FIU'er, tilsynsorganer, herunder AMLA, og andre kompetente myndigheder samt skattemyndigheder har effektive mekanismer, der sætter dem i stand til at samarbejde og koordinere på nationalt plan i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker og aktiviteter, som har til formål at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og forhindre manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner, herunder med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 8.
2. For så vidt angår oplysninger om reelt ejerskab, som de kompetente myndigheder har indhentet i henhold til kapitel IV i forordning (EU) 2024/1624 og kapitel II, afdeling 1, i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder rettidigt og vederlagsfrit kan videregive sådanne oplysninger til de kompetente myndigheders modpart i andre medlemsstater eller tredjelande.
3. Medlemsstaterne må ikke forbyde eller opstille urimelige eller unødigt restriktive betingelser for udveksling af oplysninger eller bistand mellem kompetente myndigheder og deres modparter med henblik på dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder ikke afslår anmodninger om bistand med henvisning til at:
a)
anmodningen også anses for at omfatte skatteanliggender
b)
forpligtede enheder i henhold til national ret er forpligtede til hemmeligholdelse eller fortrolighed, bortset fra i de tilfælde, hvor de pågældende oplysninger er beskyttet af retten til fortrolighed eller er omfattet af tavshedspligt som fastsat i artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1624
c)
der pågår en undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning eller FIU-analyse i den anmodede medlemsstat, medmindre bistanden ville vanskeliggøre denne undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning eller FIU-analyse
d)
den anmodende kompetente myndigheds modpart er af en anden type eller har en anden status end den anmodede kompetente myndighed.
1. For at lette og fremme et effektivt samarbejde og navnlig udvekslingen af oplysninger meddeler medlemsstaterne Kommissionen og AMLA:
a)
listen over de tilsynsorganer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med, at de forpligtede enheder overholder forordning (EU) 2024/1624, samt, hvor det er relevant, navnet på den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer i forbindelse med deres udøvelse af tilsynsfunktioner i henhold til dette direktiv, og deres kontaktoplysninger
b)
kontaktoplysninger for deres FIU
c)
listen over andre kompetente nationale myndigheder.
2. Med henblik på stk. 1 gives følgende kontaktoplysninger:
a)
et kontaktpunkt eller, hvis dette ikke er muligt, navnet og rollen for en kontaktperson
b)
kontaktpunktets e-mailadresse og telefonnummer eller, hvis dette ikke er muligt, kontaktpersonens arbejds-e-mailadresse og -telefonnummer.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der gives til Kommissionen og AMLA i henhold til stk. 1, ajourføres, så snart der sker en ændring.
4. AMLA offentliggør et register over de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, på sit websted og letter udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, mellem de kompetente myndigheder. Myndighederne i registret fungerer inden for rammerne af deres beføjelser som kontaktpunkt for de kompetente myndigheders modpart. FIU'er og tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne fungerer ligeledes som kontaktpunkt for AMLA.
FIU'er og tilsynsmyndigheder samarbejder med AMLA og giver den alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2024/1620.
1. Medlemsstaterne sikrer, at finansielle tilsynsorganer, FIU'er og myndigheder, der er kompetente med hensyn til tilsyn med kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter i henhold til andre EU-retsakter, arbejder tæt sammen inden for rammerne af deres respektive beføjelser og udveksler oplysninger, der er relevante for udførelsen af deres respektive opgaver. Et sådant samarbejde og en sådan udveksling af oplysninger må ikke påvirke en igangværende undersøgelse, FIU-analyse, efterforskning eller retsforfølgning i overensstemmelse med strafferetten eller den administrative ret i den medlemsstat, hvor det finansielle tilsynsorgan eller den myndighed, der er kompetent med hensyn til tilsyn med kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter i henhold til andre retsakter, er beliggende, og må ikke berøre kravene om tavshedspligt som fastsat i artikel 67, stk. 1.
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis de finansielle tilsynsorganer konstaterer svagheder i det interne kontrolsystem for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og anvendelsen af kravene i forordning (EU) 2024/1624 i et kreditinstitut, som i væsentlig grad øger de risici, som instituttet er eller kan blive eksponeret for, underretter det finansielle tilsynsorgan omgående Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og den myndighed eller det organ, der fører tilsyn med kreditinstituttet i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, herunder ECB, der handler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2013.
I tilfælde af potentiel øget risiko skal de finansielle tilsynsorganer kunne samarbejde og udveksle oplysninger med de myndigheder, der fører tilsyn med instituttet i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, og udarbejde en fælles vurdering, der skal meddeles EBA af det tilsynsorgan, som først indsendte underretningen. AMLA skal holdes orienteret om sådanne underretninger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at hvis de finansielle tilsynsorganer finder, at et kreditinstitut har afvist at etablere en forretningsforbindelse eller besluttet at bringe den til ophør, men de dokumenterede kundekendskabsprocedurer i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1624 ikke berettiger en sådant afvisning, underretter de den myndighed, der er ansvarlig for at sikre, at det pågældende kreditinstitut overholder direktiv 2014/92/EU eller (EU) 2015/2366.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de finansielle tilsynsorganer samarbejder med afviklingsmyndigheder som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU eller udpegede myndigheder som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/49/EU.
De finansielle tilsynsorganer underretter de myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, hvor de under udførelsen af deres tilsynsaktiviteter på grund af hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme konstaterer en af følgende situationer:
a)
en øget sandsynlighed for, at indskud bliver indisponible
b)
risiko for, at et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende i overensstemmelse med artikel 32, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU.
Efter anmodning fra de myndigheder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, underretter de finansielle tilsynsorganer, hvis der er en øget sandsynlighed for, at indskud bliver indisponible, eller risiko for, at et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende i overensstemmelse med artikel 32, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU, de pågældende myndigheder om transaktioner, konti eller forretningsforbindelser, der forvaltes af det pågældende kreditinstitut eller finansieringsinstitut, som FIU'en har suspenderet i henhold til artikel 24.
5. De finansielle tilsynsorganer rapporterer årligt til AMLA om deres samarbejde med andre myndigheder i henhold til denne artikel, herunder inddragelse af FIU'er i dette samarbejde.
6. Senest den 10. juli 2029 udsteder AMLA i samråd med EBA retningslinjer for samarbejdet mellem de finansielle tilsynsorganer og de myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, herunder om omfanget af FIU'ers inddragelse i et sådant samarbejde.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer med ansvar for revisorer og, hvor det er relevant, offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer i henhold til dette direktivs kapitel IV, deres FIU'er og de offentlige myndigheder, der er kompetente med hensyn til tilsyn med revisorer og revisionsfirmaer i henhold til artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 , arbejder tæt sammen inden for rammerne af deres respektive beføjelser og udveksler oplysninger, der er relevante for udførelsen af deres respektive opgaver.
Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til denne artikel, må kun anvendes af de myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, til udøvelse af deres funktioner inden for rammerne af nærværende direktiv eller de andre EU-retsakter, der er omhandlet i første afsnit, og i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, der specifikt står i forbindelse med udøvelsen af disse funktioner.
2. Medlemsstaterne kan forbyde de i stk. 1 omhandlede myndigheder at samarbejde, hvis et sådant samarbejde, herunder udveksling af oplysninger, ville påvirke en igangværende undersøgelse, FIU-analyse, efterforskning eller retsforfølgning i overensstemmelse med strafferetten eller den administrative ret i den medlemsstat, hvor myndighederne er beliggende.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer, deres FIU'er og myndigheder med ansvar for gennemførelse af målrettede finansielle sanktioner arbejder tæt sammen inden for rammerne af deres respektive beføjelser og udveksler oplysninger, der er relevante for udførelsen af deres respektive opgaver.
Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til denne artikel, må kun anvendes af de myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, til udøvelse af deres funktioner inden for rammerne af dette direktiv eller andre EU-retsakter og i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, der specifikt står i forbindelse med udøvelsen af disse funktioner.
2. Medlemsstaterne kan forbyde de i stk. 1 omhandlede myndigheder at samarbejde, hvis et sådant samarbejde, herunder udveksling af oplysninger, ville påvirke en igangværende undersøgelse, efterforskning eller retsforfølgning i overensstemmelse med strafferetten eller den administrative ret i den medlemsstat, hvor myndighederne er beliggende.
1. Medlemsstaterne kræver, at alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsorganer og de offentlige myndigheder omhandlet i artikel 52 samt revisorer eller eksperter, der handler på vegne af disse tilsynsorganer eller myndigheder, er underlagt tavshedspligt.
Uden at det berører tilfælde, der er omfattet af strafferetlig efterforskning og retsforfølgning i henhold til EU-retten og national ret, og oplysninger, der er givet til FIU'er i henhold til artikel 42 og 43, må de fortrolige oplysninger, som de i første afsnit omhandlede personer modtager i forbindelse med deres opgaver i henhold til dette direktiv, kun videregives i summarisk eller samlet form på en sådan måde, at de enkelte forpligtede enheder ikke kan identificeres.
2. Denne artikels stk. 1 er ikke til hinder for, at der udveksles oplysninger mellem:
a)
tilsynsorganer, uanset om de befinder sig i en medlemsstat eller i forskellige medlemsstater, herunder AMLA, når den fungerer som tilsynsorgan eller offentlige myndigheder som omhandlet i dette direktivs artikel 52
b)
tilsynsorganer samt de offentlige myndigheder, der er omhandlet i dette direktivs artikel 52, og FIU'er
c)
tilsynsorganer samt de offentlige myndigheder, der er omhandlet i dette direktivs artikel 52, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 44), litra c) og d), i forordning (EU) 2024/1624
d)
finansielle tilsynsorganer og myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter i overensstemmelse med andre EU-retsakter vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, herunder ECB, der handler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2013, uanset om de befinder sig i samme medlemsstat eller i forskellige medlemsstater.
Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra d), er udvekslingen af oplysninger underlagt kravene om tavshedspligt i stk. 1.
3. Enhver myndighed eller ethvert selvregulerende organ, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til stk. 2, må kun anvende disse oplysninger:
a)
i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til dette direktiv eller andre EU-retsakter på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og med tilsynsmæssig regulering og tilsyn med kredit- og finansieringsinstitutter, herunder pålæggelse af sanktioner
b)
i forbindelse med påklage af en afgørelse truffet af myndigheden eller det selvregulerende organ, herunder i forbindelse med retssager
c)
i forbindelse med retssager indledt i henhold til særbestemmelser i den EU-ret, som er vedtaget vedrørende dette direktivs område eller vedrørende tilsynsmæssig regulering og tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.
1. Med undtagelse af de tilfælde, der er omfattet af artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1624, tillader medlemsstaterne udveksling af oplysninger mellem:
a)
tilsynsorganer og offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer i henhold til kapitel IV i dette direktiv, uanset om de befinder sig i samme medlemsstat eller i forskellige medlemsstater
b)
tilsynsorganer og de myndigheder, der ved lov er ansvarlige for tilsynet med de finansielle markeder, i forbindelse med varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver
c)
tilsynsorganer med ansvar for revisorer og, hvor det er relevant, offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer i henhold til kapitel IV i dette direktiv, og offentlige myndigheder, der er kompetente med hensyn til tilsyn med revisorer og revisionsfirmaer i henhold til artikel 32 i direktiv 2006/43/EF og artikel 20 i forordning (EU) nr. 537/2014, herunder myndigheder i forskellige medlemsstater.
De krav om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 67, stk. 1 og 3, er ikke til hinder for en udveksling af oplysninger omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.
Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til dette stykke, må kun anvendes til varetagelse af de berørte myndigheders opgaver og i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, der specifikt vedrører udøvelsen af disse funktioner. De modtagne oplysninger er under alle omstændigheder underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 67, stk. 1.
2. Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger videregives til andre nationale myndigheder, som ved lov er ansvarlige for tilsyn med finansielle markeder, eller som er udpeget som ansvarlige for at bekæmpe hvidvask af penge eller efterforske hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme. De krav om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 67, stk. 1 og 3, er ikke til hinder for en sådan videregivelse af oplysninger.
Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til nærværende stykke, må dog kun anvendes med henblik på varetagelse af de pågældende myndigheders lovmæssige opgaver. Personer, der har adgang til sådanne oplysninger, skal være underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 67, stk. 1.
3. Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger i forbindelse med tilsyn med forpligtede enheders overholdelse af forordning (EU) 2024/1624 videregives til parlamentariske undersøgelsesudvalg, revisionsretter og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstat på følgende betingelser:
a)
Enhederne har et præcist mandat i henhold til national ret til at undersøge eller granske de aktiviteter, som udføres af tilsynsorganer eller myndigheder med ansvar for lovgivningen om dette tilsyn.
b)
Oplysningerne er strengt nødvendige for udøvelsen af det i litra a) nævnte mandat.
c)
De personer, som har adgang til oplysningerne, er underlagt krav om tavshedspligt i henhold til national ret, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i stk. 1.
d)
Oplysninger, der stammer fra en anden medlemsstat, videregives ikke uden udtrykkeligt samtykke fra det tilsynsorgan, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til de formål, som det pågældende tilsynsorgan har givet sit samtykke til.
Medlemsstaterne kan også tillade videregivelse af oplysninger i henhold til nærværende stykkes første afsnit til midlertidige undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 226 i TEUF og artikel 2 i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF , hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af disse udvalgs aktiviteter.
Senest den 10. juli 2029 udsteder AMLA i samarbejde med ECB, de europæiske tilsynsmyndigheder, Europol, Eurojust og EPPO retningslinjer for:
a)
samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i henhold til dette kapitels afdeling 1 samt med de myndigheder, der er omhandlet i dette kapitels afdeling 2, og de enheder, der har ansvaret for de centrale registre, med henblik på at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
b)
de procedurer, som skal anvendes af de myndigheder, der er kompetente med hensyn til tilsyn med eller overvågning af forpligtede enheder i henhold til andre EU-retsakter, for at tage hensyn til betænkeligheder vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme under udførelsen af deres opgaver i henhold til de pågældende EU-retsakter.
1. I det omfang det er nødvendigt med henblik på dette direktiv, kan de kompetente myndigheder behandle særlige kategorier af personoplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 10, under iagttagelse af de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder ud over følgende sikkerhedsforanstaltninger:
a)
Behandlingen af sådanne oplysninger må kun foretages fra sag til sag af personalet i hver enkelt kompetent myndighed, der er specifikt udpeget og bemyndiget til at udføre disse opgaver.
b)
De kompetente myndigheders personale fastholder høje professionelle standarder for fortrolighed og databeskyttelse, udviser en høj grad af integritet og er tilstrækkeligt kvalificeret, herunder for så vidt angår den etiske behandling af store datasæt.
c)
Der træffes tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at garantere, at datasikkerheden opfylder høje teknologiske standarder.
2. De sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, finder med henblik på dette direktiv også anvendelse på behandling af særlige kategorier af oplysninger omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725, og personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, i EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 9. juli 2024.
3. Den i artikel 10 omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af Udvalget til Forebyggelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme, der er nedsat ved artikel 34 i forordning (EU) 2023/1113. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Senest den 10. juli 2027 overfører Kommissionen forvaltningen af FIU.net til AMLA.
Indtil overførslen er afsluttet, yder Kommissionen den nødvendige bistand til driften af FIU.net og udvekslingen af oplysninger mellem FIU'er inden for Unionen. Med henblik herpå indkalder Kommissionen regelmæssigt til møder i EU-FIU-platformen bestående af repræsentanter for medlemsstaternes FIU'er for at føre tilsyn med, hvordan FIU.net fungerer.
I direktiv (EU) 2015/849 foretages følgende ændringer:
(1)
Artikel 30, stk. 5, første og andet afsnit, affattes således: »5. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om reelt ejerskab i alle tilfælde er tilgængelige for: a) kompetente myndigheder og FIU'er uden nogen begrænsninger b) forpligtede enheder inden for rammerne af kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med kapitel II c) enhver person eller organisation, der kan godtgøre at have en legitim interesse De personer eller organisationer, der er omhandlet i første afsnits litra c), har som minimum adgang til den reelle ejers navn, fødselsmåned og –år, bopælsland og statsborgerskab samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder.«
(2)
Artikel 31, stk. 4, første og andet afsnit, affattes således: »4. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om reelt ejerskab af en trust eller et lignende juridisk arrangement i ethvert tilfælde er tilgængelige for: a) kompetente myndigheder og FIU'er uden nogen begrænsninger b) forpligtede enheder inden for rammerne af kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med kapitel II c) enhver fysisk eller juridisk person, der kan godtgøre at have en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab. De oplysninger, som er tilgængelige for fysiske eller juridiske personer, der er omhandlet i første afsnits litra c), omfatter den reelle ejers navn, fødselsmåned og -år, bopælsland og statsborgerskab samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder.«
I del II, afsnit A, punkt 2, i bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 tilføjes følgende nummer:
| »iii) | Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 af 31. maj 2024 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (EUT L, 2024/1624, 19.6.2024, ELI: http://data.euro...).« |
|---|
Senest den 10. juli 2032 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv for Europa-Parlamentet og Rådet.
Direktiv (EU) 2015/849 ophæves med virkning fra den 10. juli 2027.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og til forordning (EU) 2024/1624 og læses efter sammenligningstabellen i bilaget til dette direktiv.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 10. juli 2027. De underretter straks Kommissionen herom.
Uanset første afsnit sættes medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 74 senest den 10. juli 2025 artikel 11, 12, 13 og 15 senest den 10. juli 2026 og artikel 18 senest den 10. juli 2029. De underretter straks Kommissionen herom.
De i dette stykke omhandlede love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2024.
EUT C 210 af 25.5.2022, s. 15.
Europa-Parlamentets holdning af 24. april 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 30. maj 2024.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 af 31. maj 2024 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (EUT L, 2024/1624, 19.6.2024, ELI: http://data.euro...).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1620 af 31 maj 2024 om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L, 2024/1620, 19.6.2024, ELI: http://data.euro...).
Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33).
Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).
Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39).
Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2013/183/FUSP (EUT L 141 af 28.5.2016, s. 79).
Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1).
Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af forordning (EF) nr. 329/2007 (EUT L 224 af 31.8.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 132).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Domstolens dom af 22. november 2022, WM og Sovim SA mod Luxembourg Business Registers, forenede sager C-37/20 og C-601/20, ECLI:EU:C:2022:912.
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
EUT C 524 af 29.12.2021, s. 10.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005 (EUT L 284 af 12.11.2018, s. 6).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge (EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 064 af 11.3.2011, s. 1).
Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og (EU) nr. 1193/2011 (EUT L 122 af 3.5.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77).
Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1).
Sammenligningstabel
| Direktiv (EU) 2015/849 | Dette direktiv | Forordning (EU) 2024/1624 |
|---|---|---|
| Artikel 1, stk. 1 | — | — |
| Artikel 1, stk. 2 | — | — |
| Artikel 1, stk. 3 | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 1) |
| Artikel 1, stk. 4 | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 1) |
| Artikel 1, stk. 5 | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 2) |
| Artikel 1, stk. 6 | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2) |
| Artikel 2, stk. 1 | — | Artikel 3 |
| Artikel 2, stk. 2 | — | Artikel 4 |
| Artikel 2, stk. 3 | — | Artikel 6, stk. 1 |
| Artikel 2, stk. 4 | — | Artikel 6, stk. 2 |
| Artikel 2, stk. 5 | — | Artikel 6, stk. 3 |
| Artikel 2, stk. 6 | — | Artikel 6, stk. 4 |
| Artikel 2, stk. 7 | — | Artikel 6, stk. 5 |
| Artikel 2, stk. 8 | — | Artikel 7 |
| Artikel 2, stk. 9 | — | Artikel 4, stk. 3, og artikel 6, stk. 6 |
| Artikel 3, nr. 1) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 5) |
| Artikel 3, nr. 2) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 6) |
| Artikel 3, nr. 3) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 4) |
| Artikel 3, nr. 4) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 3) |
| Artikel 3, nr. 5) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 47) |
| Artikel 3, nr. 6) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 28) |
| Artikel 3, nr. 6), litra a) | — | Artikel 51-55 |
| Artikel 3, nr. 6), litra b) | — | Artikel 58 |
| Artikel 3, nr. 6), litra c) | — | Artikel 57 |
| Artikel 3, nr. 7) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 11) |
| Artikel 3, nr. 8) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 22) |
| Artikel 3, nr. 9) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 34), og artikel 2, stk. 2 |
| Artikel 3, nr. 10) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 35), og artikel 2, stk. 5 |
| Artikel 3, nr. 11) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 36) |
| Artikel 3, nr. 12) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 40) |
| Artikel 3, nr. 13) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 19) |
| Artikel 3, nr. 14) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 12) |
| Artikel 3, nr. 15) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 41) |
| Artikel 3, nr. 16) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 17) |
| Artikel 3, nr. 17) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 23) |
| Artikel 3, nr. 18) | — | Artikel 2, stk. 1, nr. 7) |
| Artikel 3, nr. 19) | — | — |
| Artikel 4 | Artikel 3 | — |
| Artikel 5 | — | — |
| Artikel 6 | Artikel 7 | — |
| Artikel 7 | Artikel 8 | — |
| Artikel 8, stk. 1 | — | Artikel 10, stk. 1 |
| Artikel 8, stk. 2 | — | Artikel 10, stk. 2 og 3 |
| Artikel 8, stk. 3 | — | Artikel 9, stk. 1 |
| Artikel 8, stk. 4 | — | Artikel 9, stk. 2 |
| Artikel 8, stk. 5 | — | Artikel 9, stk. 2 og 3 |
| Artikel 9 | — | Artikel 29 |
| Artikel 10, stk. 1 | — | Artikel 79, stk. 1 |
| Artikel 10, stk. 2 | — | Artikel 79, stk. 3 |
| Artikel 11 | — | Artikel 19, stk. 1, 2 og 5 |
| Artikel 12 | — | Artikel 19, stk. 7, og artikel 79, stk. 2 |
| Artikel 13, stk. 1 | — | Artikel 20, stk. 1 |
| Artikel 13, stk. 2 | — | Artikel 20, stk. 2 |
| Artikel 13, stk. 3 | — | Artikel 20, stk. 2 |
| Artikel 13, stk. 4 | — | Artikel 20, stk. 4 |
| Artikel 13, stk. 5 | — | Artikel 47 |
| Artikel 13, stk. 6 | — | Artikel 22, stk. 4 |
| Artikel 14, stk. 1 | — | Artikel 23, stk. 1 og 4 |
| Artikel 14, stk. 2 | — | Artikel 23, stk. 2 |
| Artikel 14, stk. 3 | — | Artikel 23, stk. 3 |
| Artikel 14, stk. 4 | — | Artikel 21, stk. 1 og 2 |
| Artikel 14, stk. 5 | — | Artikel 26, stk. 2 og 3 |
| Artikel 15 | — | Artikel 20, stk. 2, andet afsnit, og artikel 33 |
| Artikel 16 | — | Artikel 33, stk. 1 og 8 |
| Artikel 17 | — | — |
| Artikel 18, stk. 1 | — | Artikel 34, stk. 1 |
| Artikel 18, stk. 2 | — | Artikel 34, stk. 2 |
| Artikel 18, stk. 3 | — | Artikel 34, stk. 3 |
| Artikel 18, stk. 4 | — | — |
| Artikel 18a, stk. 1 | — | Artikel 29, stk. 4 |
| Artikel 18a, stk. 2 | — | Artikel 29, stk. 5 og 6, og artikel 35, litra a) |
| Artikel 18a, stk. 3 | — | Artikel 29, stk. 5 og 6, og artikel 35, litra b) |
| Artikel 18a, stk. 4 | — | — |
| Artikel 18a, stk. 5 | — | Artikel 29, stk. 6 |
| Artikel 19 | — | Artikel 36 |
| Artikel 20 | — | Artikel 9, stk. 2, artikel 20, stk. 1, og artikel 42, stk. 1 |
| Artikel 20, litra a) | — | Artikel 9, stk. 2, litra a), nr. iii), og artikel 20, stk. 1, litra g) |
| Artikel 20, litra b) | — | Artikel 42, stk. 1 |
| Artikel 20a | — | Artikel 43 |
| Artikel 21 | — | Artikel 44 |
| Artikel 22 | — | Artikel 45 |
| Artikel 23 | — | Artikel 46 |
| Artikel 24 | — | Artikel 39 |
| Artikel 25 | — | Artikel 48, stk. 1 |
| Artikel 26 | — | Artikel 48 |
| Artikel 27 | — | Artikel 49 |
| Artikel 28 | — | Artikel 48, stk. 3 |
| Artikel 29 | — | — |
| Artikel 30, stk. 1 | — | Artikel 63, stk. 1, stk. 2, andet afsnit, og stk. 4, og artikel 68 |
| Artikel 30, stk. 2 | — | Artikel 63, stk. 5 |
| Artikel 30, stk. 3 | Artikel 10, stk. 1 | — |
| Artikel 30, stk. 4 | Artikel 10, stk. 7 og 10 | Artikel 24 |
| Artikel 30, stk. 5, første afsnit | Artikel 11 og artikel 12, stk. 2 | — |
| Artikel 30, stk. 5, andet afsnit | Artikel 12. stk. 1 | — |
| Artikel 30, stk. 5, tredje afsnit | — | — |
| Artikel 30, stk. 5a | Artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 12 | — |
| Artikel 30, stk. 6 | Artikel 11, stk.1, 2 og 3 | — |
| Artikel 30, stk. 7 | Artikel 61, stk. 2 | — |
| Artikel 30, stk. 8 | — | Artikel 22. stk. 7 |
| Artikel 30, stk. 9 | Artikel 15 | — |
| Artikel 30, stk. 10 | Artikel 10, stk.19 og 20 | — |
| Artikel 31, stk. 1 | — | Artikel 58, artikel 64, stk. 1, og artikel 68 |
| Artikel 31, stk. 2 | — | Artikel 64, stk. 3 |
| Artikel 31, stk. 3 | — | Artikel 64, stk. 5 |
| Artikel 31, stk. 3a | Artikel 10 stk. 1, 2 og 3 | Artikel 67 |
| Artikel 31, stk. 4, første afsnit | Artikel 11 og artikel 12, stk. 2 | — |
| Artikel 31, stk. 4, andet afsnit | Artikel 12, stk. 1 | — |
| Artikel 31, stk. 4, tredje afsnit | — | — |
| Artikel 31, stk. 4, fjerde afsnit | Artikel 11, stk. 2 | — |
| Artikel 31, stk. 4a | Artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 12 | — |
| Artikel 31, stk. 5 | Artikel 10, stk. 7 og 10 | Artikel 24 |
| Artikel 31, stk. 6 | — | Artikel 22, stk. 7 |
| Artikel 31, stk. 7 | Artikel 61, stk. 2 | — |
| Artikel 31, stk. 7a | Artikel 15 | — |
| Artikel 31, stk. 9 | Artikel 10, stk. 19 og 20 | — |
| Artikel 31, stk. 10 | — | Artikel 58, stk. 4 |
| Artikel 31a | Artikel 17, stk. 1 | — |
| Artikel 32, stk. 1 | Artikel 19, stk. 1 | — |
| Artikel 32, stk. 2 | Artikel 62, stk. 1 | — |
| Artikel 32, stk. 3 | Artikel 19, stk. 2, stk. 3, første afsnit, stk. 4 og 5 | — |
| Artikel 32, stk. 4 | Artikel 21, stk.1, og artikel 22, stk. 1, første afsnit | — |
| Artikel 32, stk. 5 | Artikel 22, stk. 1, andet afsnit | — |
| Artikel 32, stk. 6 | Artikel 22, stk. 2 | — |
| Artikel 32, stk. 7 | Artikel 24, stk. 1 | — |
| Artikel 32, stk. 8 | Artikel 19, stk. 3, andet afsnit | — |
| Artikel 32, stk. 9 | Artikel 21, stk. 4 | — |
| Artikel 32a, stk. 1 | Artikel 16, stk. 1 | — |
| Artikel 32a, stk. 2 | Artikel 16, stk. 2 | — |
| Artikel 32a, stk. 3 | Artikel 16, stk. 3 | — |
| Artikel 32a, stk. 4 | Artikel 16, stk. 5 | — |
| Artikel 32b | Artikel 18 | — |
| Artikel 33, stk. 1 | — | Artikel 69, stk. 1 |
| Artikel 33, stk. 2 | — | Artikel 69, stk. 6 |
| Artikel 34, stk. 1 | — | Artikel 70, stk. 1 |
| Artikel 34, stk. 2 | — | Artikel 70, stk. 2 |
| Artikel 34, stk. 3 | Artikel 40, stk. 5 | — |
| Artikel 35 | — | Artikel 71 |
| Artikel 36 | Artikel 42 | — |
| Artikel 37 | — | Artikel 72 |
| Artikel 38 | Artikel 60 | Artikel 11, stk. 2, fjerde afsnit, artikel 11, stk. 4, artikel 14 og artikel 69, stk. 7 |
| Artikel 39 | — | Artikel 73 |
| Artikel 40 | — | Artikel 77 |
| Artikel 41 | Artikel 70 | Artikel 76 |
| Artikel 42 | — | Artikel 78 |
| Artikel 43 | — | — |
| Artikel 44, stk. 1 | Artikel 9, stk. 1 | — |
| Artikel 44, stk. 2 | Artikel 9, stk. 2 | — |
| Artikel 44, stk. 3 | — | — |
| Artikel 44, stk. 4 | Artikel 9, stk. 3 og 6 | — |
| Artikel 45, stk. 1 | — | Artikel 16, stk. 1 |
| Artikel 45, stk. 2 | — | Artikel 8, stk. 3, 4 og 5 |
| Artikel 45, stk. 3 | — | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 45, stk. 4 | Artikel 48 | — |
| Artikel 45, stk. 5 | — | Artikel 17, stk. 2 |
| Artikel 45, stk. 6 | — | Artikel 17, stk. 3 |
| Artikel 45, stk. 7 | — | Artikel 17, stk. 4 |
| Artikel 45, stk. 8 | — | Artikel 16, stk. 3 |
| Artikel 45, stk. 9 | Artikel 41, stk. 1 | — |
| Artikel 45, stk. 10 | Artikel 41, stk. 2 | — |
| Artikel 45, stk. 11 | Artikel 41, stk. 3 | — |
| Artikel 46, stk. 1 | — | Artikel 12 og 15 |
| Artikel 46, stk. 2 | Artikel 39, stk. 2 | — |
| Artikel 46, stk. 3 | Artikel 28, stk. 1 | — |
| Artikel 46, stk. 4 | — | Artikel 11, stk. 1 |
| Artikel 47, stk. 1 | Artikel 4, stk. 1 og 2 | — |
| Artikel 47, stk. 2 | Artikel 6, stk. 1 | — |
| Artikel 47, stk. 3 | Artikel 6, stk. 2 | — |
| Artikel 48, stk. 1 | Artikel 37, stk. 1 | — |
| Artikel 48, stk. 1a | Artikel 37, stk. 5, og artikel 62, stk. 1 | — |
| Artikel 48, stk. 2 | Artikel 37, stk. 2 og 6 | — |
| Artikel 48, stk. 3 | Artikel 37, stk. 7 | — |
| Artikel 48, stk. 4 | Artikel 37, stk. 1, første afsnit, artikel 46 og artikel 54, stk. 4 | — |
| Artikel 48, stk. 5 | Artikel 46, stk. 2 og 3, og artikel 47 | — |
| Artikel 48, stk. 6 | Artikel 40, stk. 1 | — |
| Artikel 48, stk. 7 | Artikel 40, stk. 2 | — |
| Artikel 48, stk. 8 | Artikel 40, stk. 4 | — |
| Artikel 48, stk. 9 | Artikel 37, stk. 3 | — |
| Artikel 48, stk. 10 | Artikel 40, stk. 3 | — |
| Artikel 49 | Artikel 61, stk. 1 | — |
| Artikel 50 | Artikel 63 | — |
| Artikel 50a | Artikel 61, stk. 3 | — |
| Artikel 51 | — | — |
| Artikel 52 | Artikel 29 | — |
| Artikel 53 | Artikel 31 | — |
| Artikel 54 | Artikel 33 | — |
| Artikel 55 | Artikel 34 | — |
| Artikel 56 | Artikel 30, stk. 2 og 3 | — |
| Artikel 57 | Artikel 35 | — |
| Artikel 57a, stk. 1 | Artikel 67, stk. 1 | — |
| Artikel 57a, stk. 2 | Artikel 67, stk. 2 | — |
| Artikel 57a, stk. 3 | Artikel 67, stk. 3 | — |
| Artikel 57a, stk. 4 | Artikel 44, artikel 46, stk. 1, og artikel 47, stk. 1 | — |
| Artikel 57a, stk. 5 | Artikel 51 | — |
| Artikel 57b | Artikel 68 | — |
| Artikel 58, stk. 1 | Artikel 53, stk. 1 | — |
| Artikel 58, stk. 2 | Artikel 53, stk. 2 og 3 | — |
| Artikel 58, stk. 3 | Artikel 53, stk. 4 | — |
| Artikel 58, stk. 4 | — | — |
| Artikel 58, stk. 5 | Artikel 53, stk. 5 | — |
| Artikel 59, stk. 1 | Artikel 55, stk. 1 | — |
| Artikel 59, stk. 2 | Artikel 55, stk. 2, og artikel 56, stk. 2 og 3 | — |
| Artikel 59, stk. 3 | Artikel 55, stk. 3 | — |
| Artikel 59, stk. 4 | Artikel 55, stk. 4 | — |
| Artikel 60, stk. 1 | Artikel 58, stk. 1, stk. 2, første afsnit, og stk. 3 | — |
| Artikel 60, stk. 2 | Artikel 58, stk. 2, tredje afsnit | — |
| Artikel 60, stk. 3 | Artikel 58, stk. 4 | — |
| Artikel 60, stk. 4 | Artikel 53, stk. 6 | — |
| Artikel 60, stk. 5 | Artikel 53, stk. 7 | — |
| Artikel 60, stk. 6 | Artikel 53, stk. 8 | — |
| Artikel 61 | Artikel 60 | — |
| Artikel 62, stk. 1 | Artikel 59, stk. 1 | — |
| Artikel 62, stk. 2 | Artikel 6, stk. 6 | — |
| Artikel 62, stk. 3 | Artikel 59, stk. 2 | — |
| Artikel 63 | — | — |
| Artikel 64 | — | Artikel 85 |
| Artikel 64a | Artikel 72 | Artikel 86 |
| Artikel 65 | — | — |
| Artikel 66 | — | — |
| Artikel 67 | — | — |
| Artikel 68 | — | — |
| Artikel 69 | — | — |
| Bilag I | — | Bilag I |
| Bilag II | — | Bilag II |
| Bilag III | — | Bilag III |
| Bilag IV | — | — |
ELI: data.europa.eu/eli/dir/2024/1640/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
