KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1475
af 30. maj 2024
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
(1)
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011 indførte Rådet antidumpingtold på visse sømløse rør af rustfrit stål (»den undersøgte vare« eller »sømløse rør af rustfrit stål«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, benævnes herefter »den oprindelige undersøgelse«.
(2)
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/330 genindførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) de endelige antidumpingforanstaltninger efter en udløbsundersøgelse.
(3)
De gældende antidumpingtoldsatser varierer mellem 48,3 % og 71,9 %.
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
(4)
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina modtog Kommissionen en anmodning om en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.
(5)
Anmodningen om fornyet undersøgelse (»anmodningen«) blev indgivet den 2. december 2022 af European Steel Association (»ESTA« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for sømløse rør af rustfrit stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
(6)
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 3. marts 2023 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).
1.4. Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
(7)
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 (»NUP« eller »den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).
1.5. Interesserede parter
(8)
I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede specifikt ansøgeren, alle kendte EU-producenter, kendte producenter i Kina og de kinesiske myndigheder samt kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.
(9)
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
1.6. Stikprøveudtagning
(10)
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
1.6.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
(11)
Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største produktionsmængde af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 46 % af den anslåede samlede produktion i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og Kommissionen bekræftede den foreløbigt udtagne stikprøve. Stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
1.6.2. Stikprøveudtagning af importører
(12)
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.
(13)
Der var imidlertid ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.
1.6.3. Stikprøver af eksporterende producenter i Kina
(14)
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de kinesiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.
(15)
Ved indledningen af undersøgelsen gjorde Kommissionen en kopi af spørgeskemaerne tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted .
(16)
Europa-Kommissionen modtog ingen svar på stikprøveudtagningen fra kinesiske producenter, bortset fra Shanghai Baoluo Stainless Steel Tube Co. Ltd. (»BSS«). Det var derfor ikke nødvendigt med stikprøveudtagning. Europa-Kommissionen anmodede BSS om at udfylde spørgeskemaet til eksporterende producenter. Virksomheden indsendte en spørgeskemabesvarelse. Oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen fra BSS viste, at virksomhedens eksport til Unionen udgjorde mindre end 25 % af den samlede eksport af den undersøgte vare fra Kina til Unionen. Kommissionen fandt, at denne import ikke ville give tilstrækkelige oplysninger til at vurdere dumping, sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping og skade i den nuværende undersøgelsesperiode og ikke kunne anses for at være repræsentativ for den samlede import fra Kina. Kommissionen underrettede derfor de interesserede parter, herunder BSS, om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18, og at konklusionerne vedrørende dumping og sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping og skade, for så vidt angår eksportører/producenter i Kina, ville blive baseret på de foreliggende faktiske oplysninger.
(17)
Kommissionen meddelte også BSS, at selv om den ikke ville foretage en fuldstændig kontrol af virksomhedens spørgeskemabesvarelse, ville dens oplysninger om produktion og salg, navnlig eksport til tredjelande og eksport til Unionen, stadig blive anvendt i undersøgelsen som led i de foreliggende faktiske oplysninger.
(18)
Kommissionen underrettede også de kinesiske myndigheder om, at den ville basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.
(19)
BSS anmodede efterfølgende Kommissionen om at fortsætte kontrolprocessen og fastsætte en individuel dumpingmargen og benyttede sig også af høringskonsulenten. Kommissionen indvilligede i at fortsætte kontrolprocessen, men meddelte BSS, at den ikke havde til hensigt at fastsætte en individuel dumpingmargen for BSS inden for rammerne af en udløbsundersøgelse. Den 19. september 2023 meddelte BSS Kommissionen, at den ikke ville fortsætte mangelproceduren og ikke besvare den mangelskrivelse, der blev sendt til BSS den 11. september 2023, dvs. virksomheden ophørte med at samarbejde.
(20)
På baggrund af ovenstående anvendte Kommissionen for at fastsætte de kilder, der skulle anvendes til at fastsætte den normale værdi, oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, som blev ajourført, hvor det var muligt, kombineret med andre tilgængelige oplysninger, som blev anset for hensigtsmæssige i henhold til de relevante kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 5.
(21)
Disse kilder omfatter databaser som f.eks. Verdensbankens landeklassifikation , GTA , ORBIS samt offentliggjorte finansielle virksomhedsdata på internettet.
1.7. Besvarelser af spørgeskemaet og verificering
(22)
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter.
(23)
Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter: — Alleima A.B. (Gävle, Sverige) — Salzgitter Mannesmann Stainless Tubes S.A.S. (Montbard, Frankrig) — Tubacex Tubos Inoxidables, S.A. (Bilbao, Spanien).
1.8. Efterfølgende procedure
(24)
Den 14. marts 2024 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.
(25)
Kommissionen modtog bemærkninger fra BSS, som hævdede, at Mexico ikke var det passende valg som repræsentativt land. BSS hævdede, at Tenaris Globals regnskaber, der blev anvendt som kilde til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste ved beregningen af den normale værdi, ikke var repræsentative. Ifølge BSS tilhørte sømløse rør af kulstofstål, som Kommissionen konstaterede var i den samme generelle varekategori, en anden varegruppe. BSS hævdede desuden, at Tenaris Tamsas finansielle data ikke var tilgængelige, og at kvaliteten af de data, der findes i Tenaris Globals regnskaber, på grund af virksomhedens brede forretningsområde og geografiske diversitet, gør de konsoliderede finansielle data uegnede og ikkerepræsentative til at fastsætte SA&G-omkostningerne og fortjenesten på grund af det brede forretningsmæssige og geografiske dækningsområde. Virksomheden fremførte også, at der i betragtning af den fastlagte præcedens i udløbsundersøgelsen af tråd af molybdæn , hvor Kommissionen valgte Indien, et land med et andet økonomisk udviklingsniveau end Kina, var en forpligtelse til også at undersøge Indiens egnethed i dette tilfælde, da datasættet til beregning af den normale værdi var ufuldstændigt for Mexico.
(26)
Kommissionen afviste BSS' påstand vedrørende kilden til SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der blev anvendt til beregningen af den normale værdi. I betragtning 106 anførte Kommissionen, at dumpingmargenen ville være betydelig selv uden at lægge fortjeneste til den beregnede normale værdi. Dette argument var derfor irrelevant.
(27)
Kommissionen afviste BSS' argument om, at sømløse rør af kulstofstål ikke henhørte under den samme generelle varekategori som rør af rustfrit stål, fordi deres produktionsproces er identisk, selv om forholdet mellem visse inputmaterialer er forskelligt, navnlig deres chromindhold, og der er en stor overlapning i deres anvendelse til transport af væsker, gasser og faste stoffer i forskellige anvendelser. Begge varer er sømløse rør og stålprodukter og anses derfor for at tilhøre samme generelle varekategori i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.
(28)
Kommissionen fandt, at BSS' argumenter om, at Tenaris Globals finansielle data ikke var tilgængelige og egnede, er irrelevante (jf. betragtning 26). Kommissionen har ret til at udvælge finansielle data for producenter af en vare i samme generelle kategori som den undersøgte vare. I den foreliggende sag er de finansielle data fra Tenaris Tamsa, en producent af rør af kulstofstål, integreret i den endelige ejers regnskaber: Tenaris Global. BSS' påstand om, at dataene »ikke er tilgængelige«, er derfor ukorrekt. Med hensyn til kvaliteten af de finansielle data henviser Kommissionen til betragtning 106, hvor det i undersøgelsen konkluderedes, at der fortsat fandt dumping sted, idet der blev anvendt standardniveauer for SA&G-omkostninger og fortjeneste og endda ingen fortjeneste ved beregningen af den normale værdi. Dumpingmargenen var betydelig i begge tilfælde. Senere justeringer for at forbedre kvaliteten af de finansielle data fra Mexico var derfor ikke nødvendige, hvilket også gælder valget af et andet repræsentativt land på grundlag af den påståede mangel på finansielle data.
(29)
Kommissionen afviste også påstanden om, at den er forpligtet til at foretage en detaljeret undersøgelse af den påståede dokumentation fra BSS til støtte for valget af Indien som repræsentativt land. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), valgte Kommissionen et repræsentativt land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina. Kommissionen havde i dette tilfælde ingen grund til at søge efter et land med et andet økonomisk udviklingsniveau, da Mexico blev anset for at være et passende repræsentativt land med umiddelbart tilgængelige data om tilsvarende produktions- og salgsomkostninger, som tjente formålet med denne udløbsundersøgelse. Som det også fremgår af betragtning 87, udgjorde anvendelsen af Indien som repræsentativt land i udløbsundersøgelsen af tråd af molybdæn en undtagelse, hvilket udtrykkeligt blev nævnt i forordningen . Som det fremgår af betragtning 39 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1305 forsøgte Kommissionen desuden »at finde et egnet repræsentativt land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, hvor der var produktion af en lignende vare i samme generelle kategori eller sektor, men kunne ikke identificere en sådan vare.« I den foreliggende sag førte Kommissionens tilsvarende søgning til, at Mexico blev valgt som et repræsentativt land, der producerer sømløse rør af kulstofstål. Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at dens tidligere administrative praksis ikke er bindende med henblik på at vurdere overholdelsen af grundforordningens bestemmelser .
(30)
BSS hævdede, at Kommissionen ikke oplyste prisen på de anvendte ingots. Denne påstand var ukorrekt, og de anvendte priser blev oplyst i bilag III til kilderne til fastsættelse af den normale værdi.
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
(31)
Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, dvs. sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer), som i øjeblikket henhører under KN-kode 7304 11 00, 7304 22 00, 7304 24 00, ex 7304 41 00, ex 7304 49 83, ex 7304 49 85, ex 7304 49 89 og ex 7304 90 00 (Taric-kode 7304410090, 7304498390, 7304498590, 7304498990 og 7304900091) (»den undersøgte vare«).
(32)
Sømløse rør af rustfrit stål bruges hovedsageligt i følgende industrier: den kemiske og petrokemiske industri, gødningsproduktion, kraftværker, bygge- og anlægsvirksomhed, farmakologi og medicinske teknologier, bioteknologi, vandrensning og affaldsforbrænding, olie- og gasudvinding og –produktion, kulforarbejdning og gasbehandling, forarbejdning af levnedsmidler.
2.2. Samme vare
(33)
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen, — den undersøgte vare produceret og solgt på hjemmemarkedet i Kina, — den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden, og — den undersøgte vare produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen.
(34)
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
3. DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
(35)
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse former for sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010). Importen fra Kina tegnede sig for 6 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 18,4 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. I absolutte tal eksporterede Kina ca. 5 633 ton til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er et markant fald i forhold til de 15 757 ton , som Kina eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.
(36)
Som forklaret ovenfor i betragtning 16 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne fra Kina i sidste ende i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje ville anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina.
(37)
I henhold til grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med hensyn til Kina derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og i de interesserede parters indlæg kombineret med andre informationskilder som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (Eurostat, Global Trade Atlas (GTA) ).
3.2. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
(38)
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(39)
Kommissionen sendte et spørgeskema til Folkerepublikken Kinas (»GOC's«) regering for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.
(40)
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Mexico kunne være et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.
(41)
Den 5. december 2023 underrettede Kommissionen ved et notat vedrørende produktionsfaktorer de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, med Mexico som det repræsentative land. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af visse sømløse rør af rustfrit stål. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte SA&G-omkostninger samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Tenaris, som er en mexicansk producent i samme generelle kategori som den undersøgte vare (sømløse rør af kulstofstål).
3.3. Normal værdi
(42)
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.
(43)
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).
(44)
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og producenternes manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
3.4. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
(45)
Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Folkerepublikken Kina , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).
(46)
I nævnte undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Folkerepublikken Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som fremstiller det vigtigste råmateriale til produktion af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ikke blot stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Folkerepublikken Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Folkerepublikken Kina . På samme måde konstaterede Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .
(47)
Ligesom i sine tidligere undersøgelser vedrørende jern- og stålsektoren i Folkerepublikken Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Folkerepublikken Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder sømløse rør af rustfrit stål. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Folkerepublikken Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.
(48)
I anmodningen hævdedes det, at den kinesiske økonomi som helhed i vid udstrækning er påvirket af betydelige statslige indgreb, hvilket medfører, at hjemmemarkedspriser og -omkostninger i den kinesiske stålindustri ikke kan anvendes i den nuværende undersøgelse.
(49)
Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Under henvisning til en række offentligt tilgængelige informationskilder, såsom rapporten, Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren, kinesisk lovgivning samt yderligere kilder, fremførte ansøgeren navnlig følgende: — Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. — Den socialistiske markedsøkonomi udvikles under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (det juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. — Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. — Den kinesiske økonomis retning styres af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer dækker en omfattende og kompleks matrix af sektorer og tværgående politikker og er til stede på alle forvaltningsniveauer, og de relevante kinesiske myndigheder overholder plansystemet, og de anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de økonomiske aktører til at overholde de prioriteter, der er fastsat i planerne. — Kinas finansielle system er domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. — Reglerne om offentlige udbud anvendes regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. — Den kinesiske regering udøver fortsat betydelig kontrol med og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer.
(50)
Mere specifikt fremførte ansøgeren med hensyn til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, at: — Statsejede virksomheder udgør en væsentlig del af den kinesiske økonomi. Regeringen og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på statsejede virksomheder. CCP udarbejder og fører aktivt tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder og håndhæver også sin ret til at deltage i den operative beslutningstagning i statsejede virksomheder. Statsejede virksomheder nyder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevant input, herunder finansiering. — Navnlig i stålsektoren — stålbillets er det eneste vigtige input i produktionen af sømløse rør af rustfrit stål — er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings side. Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de 10 største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder. — Med den høje grad af statslig indgriben i stålindustrien og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren er selv privatejede stålproducenter forhindret i at operere på markedsvilkår.
(51)
Vedrørende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fremførte ansøgeren: — Statens kontrol og indgreb i stål- og rørsektoren er udbredt. Mange af de store producenter af sømløse rør af rustfrit stål er statsejede. De foreliggende oplysninger tyder således på, at producenter af sømløse rør af rustfrit stål i Kina er underlagt samme ejerskab, kontrol eller politiske tilsyn eller vejledning fra den kinesiske regerings side og således ikke drives i overensstemmelse med markedsprincipperne: 51 % private og 49 % statsejede virksomheder, hvad angår produktion, og 44 % statsejede virksomheder og 56 % private virksomheder, hvad angår kapacitet. Statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslige indgreb med hensyn til priser eller omkostninger. — Den kinesiske stat er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. — I stålsektoren, hvor stålbillets er det vigtigste input i produktionen af sømløse rør af rustfrit stål, ejes mange af de største producenter af sømløse rør af rustfrit stål af staten. F.eks. er en af de største kinesiske producenter af sømløse rør af stål, Tianjin Pipe Corporation (TPCO), beliggende i kommunen Tianjin i det nordlige Kina, en statsejet virksomhed. Der er også mange offentligt tilgængelige oplysninger, der viser forbindelserne mellem kinesiske producenter af sømløse rør af rustfrit stål og lokale/regionale myndigheder i Kina. — Offentligt tilgængelige dokumenter fra statsejede producenter fremhæver nogle gange forbindelsen til den kinesiske stat. F.eks. erklærede Baoshan Iron & Steel (eller Baosteel) i den halvårlige beretning for 2016, at »virksomheden forpligtede sig til at matche den regionale 13. femårsplan og nåede til bred enighed med de lokale myndigheder om at deles om ressourcerne, forbinde byerhverv og skabe økologiske miljøer.« — Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og input forstærker den fordrejende virkning på markedet.
(52)
Vedrørende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fremførte ansøgeren: — Stålindustrien betragtes af den kinesiske regering som en nøgleindustri. Ifølge »planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020« er stålindustrien »en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi, en national hjørnesten«. — I den 13. femårsplan om økonomisk og social udvikling planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment. — I kataloget over »retningslinjer for omstrukturering af industrien fra 2019« opføres jern og stål som tilskyndede industrier.
(53)
Vedrørende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, fremførte ansøgeren: — Det kinesiske konkurssystem synes ikke at kunne opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. — Manglerne ved systemet for ejendomsret er særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina. Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Myndighederne forfølger ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer.
(54)
Vedrørende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, fremførte ansøgeren: — Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger. — Stålsektoren i Kina påvirkes således af fordrejning af lønomkostninger både direkte (ved produktion af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).
(55)
Vedrørende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, fremførte ansøgeren: — Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt fordrejninger. Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved statsejede bankers stærke position, som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. På samme måde som ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat forbundet med staten. — Prissignaler er stadig ikke et resultat af frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Faktisk udgør andelen af udlån til eller under benchmarkrenten stadig 45 % af al långivning. — Det betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer, herunder i den kinesiske industri for sømløse rør af rustfrit stål.
(56)
Ansøgeren påpegede endvidere, at når producenter af sømløse rør af rustfrit stål køber input, er priserne klart udsat for de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for sømløse rør af rustfrit stål, der ikke kan anvendes, men også omkostningerne til inputmaterialer (herunder råmaterialer [udviklingen i prisen på nikkel], energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben.
(57)
Det konkluderes således i anmodningen, at der foreligger omfattende umiddelbare beviser for, at den kinesiske industri for sømløse rør af rustfrit stål er genstand for indgreb fra GOC's side, som har ført til væsentlige fordrejninger. Det hævdes således, at forekomsten af disse væsentlige fordrejninger berettiger fastsættelsen af den normale værdi og dumpingmargenen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(58)
Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Folkerepublikken Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Folkerepublikken Kina.
(59)
Kommissionen fandt, at markedet for sømløse rør af rustfrit stål i Folkerepublikken Kina i vid udstrækning betjenes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side, fordi statslig kontrol og indgriben i stål- og rørsektorerne er udbredt. Mange af de store producenter af sømløse rør af rustfrit stål er statsejede. De foreliggende oplysninger tyder således på, at producenter af sømløse rør af rustfrit stål i Kina er underlagt samme ejerskab, kontrol eller politiske tilsyn eller vejledning fra den kinesiske regerings side og således ikke drives i overensstemmelse med markedsprincipperne.
(60)
For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, blev der i undersøgelsen konstateret en række personlige forbindelser mellem producenter af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina og CCP: F.eks. er formanden for bestyrelsen for Baoshan Iron and Steel også sekretær for partikomitéen, formanden for bestyrelsen for Anhui Jinan Steel er også sekretær for partikomitéen, og direktøren for Baofeng Steel Group er også sekretær for partikomitéen. Den kinesiske regering er således i stand til at gribe ind i priser og omkostninger i denne industrisektor.
(61)
I sektoren for sømløse rør af rustfrit stål findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. I forbindelse med undersøgelsen udpegedes en række dokumenter, der viser, at den undersøgte vare nyder godt af statslig vejledning og indgriben i jern- og stålsektoren, eftersom de sømløse rør i industrien for rustfrit stål udgør en af dens delsektorer.
(62)
Jern- og stålindustrien betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning . I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på jern- og stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af sektoren i perioden 2021-2025, som f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling . Desuden viser arbejdsplanen for stabil vækst i stålindustrien, hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: »opfordre stålvirksomheder til nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikterne og fremspirende industrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den»14. femårsplan«i forskellige regioner og gøre alt for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, som f.eks. skibsbygning, transport, byggeri, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål« .
(63)
Med hensyn til jernmalm — et råmateriale, der anvendes til produktion af visse sømløse rør af rustfrit stål — planlægger staten desuden i henhold til den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien at »udvikle indenlandske mineralressourcer rationelt. Styrke udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferentielle skattepolitikker, tilskynde til indførelse af avanceret teknologi og avanceret udstyr for at reducere produktionen af fast mineaffald« , hvilket vil føre til etablering af et system for reserver af jernmalmsproduktion og mineraljord, som vil »blive en vigtig foranstaltning til stabilisering af markedsprisen på jernmalm og garantere sikkerheden i industrikæden« . I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »nye subsidier i form af finansielle tilskud til nye investeringsprojekter, undersøge mulighederne for og vejlede finansielle institutioners formidling af lavt forrentede lån til jern- og stålvirksomheder for at give dem mulighed for at skifte til nye industrier og samtidig yde subsidier i form af rabatter« . Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder fremstillingen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til produktionen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.
(64)
Kommissionen fandt, at der er tale om diskriminerende anvendelse og utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten, navnlig vedrørende jord, i Folkerepublikken Kina.
(65)
Sømløse rør af rustfrit stål påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 56 og 57. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af visse sømløse rør af rustfrit stål eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Folkerepublikken Kina) .
(66)
Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for sømløse rør af rustfrit stål ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 46-58. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst (jf. betragtning 46) illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: »Tilskynde finansielle institutioner til aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i overensstemmelse med principperne for risikokontrol og bæredygtighed i virksomheden.«. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.
(67)
Endelig minder Kommissionen om, at der er behov for en række input for at producere visse sømløse rør af rustfrit stål. Når producenter af visse sømløse rør af rustfrit stål køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.
(68)
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for visse sømløse rør af rustfrit stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Folkerepublikken Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Folkerepublikken Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.
(69)
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller benchmark, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.
3.4.1. Repræsentativt land
3.4.1.1. Generelle bemærkninger
(70)
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktionen af den undersøgte vare i det pågældende land . — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land; — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.
(71)
Som nævnt i betragtning 41 fremlagde Kommissionen den 5. december 2023 et notat til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet om produktionsfaktorer«). Notatet beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og oplyste de interesserede parter om, at det var hensigten at betragte Mexico som et egnet repræsentativt land.
(72)
I henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen Mexico som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Mexico klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Mexico blev desuden identificeret som et land, hvor en vare i samme generelle kategori som den undersøgte vare produceres, og hvor de relevante data var umiddelbart tilgængelige.
(73)
I mangel af samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Mexico var et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, var der således ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.
3.4.1.2. Konklusion
(74)
I mangel af samarbejdsvilje valgte Kommissionen, som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse, og i betragtning af, at Mexico opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, Mexico som det egnede repræsentative land.
3.4.2. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
(75)
I notatet om relevante kilder til fastsættelse af den normale værdi forklarede Kommissionen, at den på grund af manglende samarbejdsvilje var nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Valget af repræsentativt land blev baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder i henhold til de relevante kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, herunder Global Trade Atlas (»GTA«), for at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger ved produktionsfaktorerne. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende data om industrielle elpriser vedrørende den nuværende undersøgelsesperiode i Mexico, som opkræves af en af de største elleverandører i Mexico — Comisión Federal de Electricidad — referenceprisen på gas i Mexico for den nuværende undersøgelsesperiode som offentliggjort af Comisión Reguladora de Energía og offentligt tilgængelige data fra Instituto Nacional de Estadística y Geografía offentliggjort af den mexicanske regering for den nuværende undersøgelsesperiode.
(76)
Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger på baggrund af data for EU-producenterne, der er fremlagt af ansøgeren, og som indeholdt specifikke oplysninger med henblik herpå.
(77)
I notatet om produktionsfaktorer anførte Kommissionen, at den for Mexico, hvor varen i samme generelle kategori som den undersøgte vare blev produceret, identificerede virksomheden Tenaris som producent. Sømløse rør af kulstofstål produceres i Mexico i betydelige mængder og angiveligt ved en lignende produktionsproces. Det skal også bemærkes, at produktionen af sømløse rør af rustfrit stål blev overført fra Tenaris Japan til Tenaris Mexico i 2022. Der var således en vis produktion af den undersøgte vare i Mexico i en del af den nuværende undersøgelsesperiode, men ikke til kommercielle aktiviteter.
(78)
Den samme analyse af importdata viste, at Mexico kunne anvendes som et egnet repræsentativt land, da dets import af de vigtigste produktionsfaktorer (ingots og huljern) ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 .
(79)
I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den agtede at anvende Mexico som et egnet repræsentativt land og virksomheden Tenaris Mexico (Tenaris Tamsa), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.
(80)
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Mexico som repræsentativt land og Tenaris som producent i det repræsentative land.
(81)
BSS fremsatte bemærkninger den 19. december 2023 og hævdede, at Mexico ikke var et egnet repræsentativt land, fordi der ikke var nogen produktion af sømløse rør af rustfrit stål i NUP i Mexico, påstod, at Kommissionen ikke overvejede andre mulige repræsentative lande, og hævdede, at det mexicanske marked ikke er et åbent marked, at den mexicanske eksport af sømløse rør af rustfrit stål er omfattet af antidumpingforanstaltninger i USA, og at der ikke forelå repræsentative og pålidelige data i Mexico. Virksomheden hævdede også, at Thailand og Indien ville være bedre repræsentative lande. BSS hævdede, at importmængderne af ingots på kun to ton og af huljern på kun 2 000 tons ikke er repræsentative. BSS hævdede også, at Tenaris Global ikke var en hensigtsmæssig kilde til fastsættelse af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Tenaris Global, der er stiftet i Luxembourg, er et holdingselskab, der integrerer data fra udviklede lande og udviklingslande. Hvis Kommissionen anvender disse regnskaber, vil den ikke opfylde det væsentlige krav om at anvende data fra et mellemindkomstland i den øverste halvdel.
(82)
Kommissionen baserede sig på produktionen i Mexico af sømløse rør af kulstofstål, en vare i samme generelle kategori som sømløse rør af rustfrit stål, med henblik på at vælge det repræsentative land, fordi der ikke var nogen produktion af den undersøgte vare i NUP i noget mellemindkomstland i den øvre halvdel. Kommissionen fandt, at Thailand ikke producerer sømløse rør af rustfrit stål, og Indien falder ikke ind under samme kategori af økonomisk udvikling (mellemindkomst i den øverste halvdel) som Kina.
(83)
Kommissionen overvejede Argentina som et alternativ, men fandt, at de relevante data ikke var umiddelbart tilgængelige.
(84)
Kommissionen fandt, at der ikke er nogen antidumpingforanstaltninger i Mexico på inputmaterialet til produktion af sømløse rør af rustfrit stål, dvs. ingots eller billets. De antidumpingsager, som BSS nævner, har derfor ingen direkte indvirkning på den beregnede normale værdi. Med hensyn til de indirekte virkninger påvirkes stålmarkedet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger i næsten alle producentlande, herunder i EU. Den blotte eksistens af disse foranstaltninger bør ikke være en grund til at udelukke landet fra mulige repræsentative lande, som Kommissionen overvejer.
(85)
Kommissionen fastslog, at disse amerikanske foranstaltninger ikke har nogen direkte indvirkning på den beregnede normale værdi. Den indirekte virkning, dvs. en mulig indvirkning på virksomhedens rentabilitet (salg til dumpingpriser på det amerikanske marked kan medføre en lavere fortjeneste/ingen fortjeneste), er faktisk gunstig for de kinesiske eksporterende producenter, fordi den sænker den fortjenstmargen, der lægges til produktionsomkostningerne.
(86)
Kommissionen erkendte i notatet om produktionsfaktorer, at importen af ingots af rustfrit stål i Mexico er lav. Ikke desto mindre anså Kommissionen landets pris for at være repræsentativ, også fordi BSS ikke fremlagde dokumentation for årsagerne til, at importpriserne ikke skulle være det.
(87)
BSS hævdede, at i Thailand producerer TSP Precision Steel Tube Manufacturing (Thailand) CO., LTD. (»TSP«) sømløse rør af rustfrit stål, og Tubacex Awaji fremstiller fittings af rustfrit stål. I Indien udpegede BSS et stort antal producenter og hævdede, at Kommissionen i udløbsundersøgelsen vedrørende tråd af molybdæn anvendte Indien som repræsentativt land, selv om det er et mellemindkomstland i den nederste halvdel .
(88)
Kommissionen fandt, at BSS ikke fremlagde dokumentation for, at TSP producerede sømløse rør af rustfrit stål. Undersøgelsen viste heller ikke, at TSP producerede varer af rustfrit stål. Rørfittings produceret af Tubacex Awaji kunne ikke betragtes som den samme generelle varekategori som rør af rustfrit stål. Produktionsprocessen er meget forskellig, idet fittings med stor diameter produceres ved hjælp af stålplader snarere end stålrør, og der anvendes en særlig metode med hydraulisk tryk til produktionen. Anvendelsen af Indien som repræsentativt land i udløbsundersøgelsen af tråd af molybdæn var en undtagelse, hvilket udtrykkeligt blev nævnt i forordningen . Den kunne derfor ikke danne præcedens for at hævde, at Indien også burde tages i betragtning i dette tilfælde.
(89)
BSS hævdede også, at Tenaris Global ikke var en hensigtsmæssig kilde til fastsættelse af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen fandt, at data vedrørende produktionen af sømløse rør af rustfrit stål i Mexico ikke kunne isoleres i Tenaris Globals regnskaber. Tenaris Group er imidlertid fortsat en af de vigtigste producenter af rør i verden. Dens regnskaber revideres og gøres offentligt tilgængelige. Det er umuligt kun at henføre salgs-, administrations- og generalomkostninger samt fortjeneste til produktionen af sømløse rør af rustfrit stål i de offentliggjorte regnskaber for en virksomhed, da disse virksomheder som regel producerer forskellige stålkvaliteter og ofte også producerer svejsede rør. Tenaris producerer rør i Latinamerika, USA, Vestafrika, Kina, Australien, EU og Mellemøsten. Tallene for salgs-, administrations- og generalomkostninger og fortjeneste er ganske vist ikke specifikke for Mexico, men udgør et repræsentativt tværsnit af erhvervsgrenen.
(90)
Af de i betragtning 81-88 omhandlede årsager blev BSS's påstande afvist.
(91)
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Mexico de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.
3.4.3. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier
3.4.3.1. Produktionsfaktorer
(92)
På baggrund af alle de oplysninger, der var baseret på anmodningen, og efter at have analyseret bemærkningerne fra interesserede parter, herunder bemærkningerne fra BSS, fastslog Kommissionen, at produktionsprocessen startede med ingots af rustfrit stål eller i efterfølgende produktionsled med huljern eller rør til olie- og gasrørledninger af rustfrit stål . I lyset af ovenstående blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for visse sømløse rør af rustfrit stål Produktionsfaktor HS-kode Datakilde Måleenhed Råmaterialer Ingots af rustfrit stål (billets) 72181000 00 Global Trade Atlas (GTA) Ton Energi Elektricitet Ikke relevant Comissión Federal de Electricidad kWh Naturgas Ikke relevant Comissión Reguladora de Energía kWh Arbejdskraft Direkte arbejdskraftomkostninger Ikke relevant Instituto Nacional de Estadística y Geografía (INEGI) EUR/time
3.4.3.2. Råmaterialer
(93)
Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 75 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina og fra de lande, der ikke er medlemmer af WTO, til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.
(94)
Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af konklusionen i afsnit 3.4 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.
3.4.3.3. Arbejdskraft
(95)
Kommissionen anvendte de seneste offentligt tilgængelige data fra Instituto Nacional de Estadística y Geografía, som den mexicanske regering offentliggjorde for NUP. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time udgør 5,25 EUR i sektoren for produktion af rør.
(96)
I sine bemærkninger til notatet om produktionsfaktorer hævdede BSS, at Kommissionen valgte vederlag for hele virksomheden til fastsættelse af arbejdskraftomkostninger, selv om der kun burde anvendes produktionsrelaterede lønninger. Kommissionen var enig og anvendte det tal, der blev udtrukket for produktionsrelaterede lønninger, til beregningen.
3.4.3.4. Elektricitet
(97)
Kommissionen anvendte de data om industrielle elpriser i forbindelse med den nuværende undersøgelsesperiode i Mexico, som opkræves af en af de største elleverandører i Mexico — Comisión Federal de Electricidad. Oplysningerne tydede på en gennemsnitlig industripris i NUP på 0,0640 EUR/kWh.
3.4.3.5. Naturgas
(98)
Kommissionen anvendte referenceprisen på gas i Mexico i den nuværende undersøgelsesperiode som offentliggjort af Comisión Reguladora de Energía til at fastsætte prisen på naturgas leveret til industrielle brugere. Den gældende enhedsomkostning anslås til at beløbe sig til 0,0209 EUR/kWh.
3.4.3.6. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger
(99)
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.
(100)
Kommissionen udpegede Tenaris Mexico (Tenaris Tamsa) som producent af varen i samme generelle kategori som den undersøgte vare (sømløse rør af kulstofstål) i Mexico. De finansielle data for Tenaris Mexico foreligger. Virksomhedens årsregnskab er integreret i de finansielle data for Tenaris Global. Tenaris Global blev ejer af Tenaris Mexico efter at have købt Tubos de Acero de Mexico, S.A. (TAMSA), som er en producent. Tenaris Global er et holdingselskab, der driver virksomhed gennem datterselskaber. Tenaris er en førende global producent og leverandør af stålrørsprodukter og relaterede tjenesteydelser til verdens energiindustri og andre industrielle anvendelser med industrielle aktiviteter i Nord-, Syd- og Mellemamerika, Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika. Selv om Tenaris's aktiviteter er koncentreret om at betjene olie- og gasindustrien, leverer den også rør og rørkomponenter til anvendelser, der ikke er energirelaterede. Kommissionen fandt, at anvendelsen af Tenaris Globals konsoliderede data i den foreliggende sag var hensigtsmæssig, da der ikke forelå mere detaljerede finansielle data begrænset til Tenaris Mexico og/eller til varen i samme generelle kategori som den undersøgte vare. Tenaris Global producerer overvejende stålrør, og dens data blev derfor anset for at være repræsentative for sektoren og den undersøgte vare.
(101)
På grundlag af data fra EU-producenterne i ansøgningen, og efter en efterfølgende undersøgelse, fastsatte Kommissionen forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den producerede vare.
3.4.4. Beregning af den normale værdi
(102)
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(103)
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af visse sømløse rør af rustfrit stål.
(104)
Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat på grundlag af oplysninger fra ansøgeren i anmodningen og i forbindelse med den efterfølgende undersøgelse. SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat på grundlag af Tenaris Globals årsregnskaber for NUP som anført i virksomhedens reviderede regnskaber . Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger: — indirekte produktionsomkostninger, der i alt udgjorde 13,52 % af de direkte omkostninger til produktion under anvendelse af billets — SA&G-omkostninger og andre omkostninger, som udgjorde 23 % af omkostningerne ved Tenaris Globals solgte varer, og — fortjenesten, som udgjorde 42 % af omkostningerne ved solgte varer som opnået af Tenaris Global, blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.
(105)
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
3.4.5. Fortsat dumping
(106)
Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen anvendte statistiske oplysninger (databasen omhandlet i artikel 14, stk. 6) til at fastsætte eksportpriserne. Sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi resulterede i en betydelig dumpingmargin. Selv om der ikke ville blive lagt en fortjeneste til den normale værdi som fastsat ovenfor, ville dumpingmarginen stadig være betydelig.
3.4.6. Sandsynlighed for fortsat dumping
(107)
Kommissionen undersøgte endvidere, om der var en sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.
3.4.6.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(108)
Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende de kinesiske eksporterende producenters kapacitet på de foreliggende faktiske oplysninger og baserede sig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt andre tilgængelige kilder.
(109)
Den kinesiske industri for sømløse rør er den største i verden med en samlet produktionskapacitet svarende til verdensforbruget. Specifikt med hensyn til sømløse rør af rustfrit stål havde de syv største kinesiske producenter i den nuværende undersøgelsesperiode en uudnyttet kapacitet på næsten 100 000 ton, hvilket nogenlunde svarer til EU-markedets størrelse .
(110)
På dette grundlag er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil have rigelig uudnyttet kapacitet, som kan kanaliseres til EU-markedet i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.
3.4.6.2. EU-markedets tiltrækningskraft
(111)
EU-markedet er fortsat et meget attraktivt marked for import af sømløse rør af rustfrit stål. Det har et højt gennemsnitsprisniveau, kunderne har ry for at betale korrekt, der findes passende lager- og distributionsfaciliteter, og EU har et højt industriforbrug. Desuden står Kina over for en antidumpingtold på 25 % i USA, som er et vigtigt marked, og siden september 2022 nye antidumpingforanstaltninger i Indien. De to største eksportmarkeder for kinesiske eksportører var USA og Indien.
(112)
I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-markedet udgør et attraktivt mål for den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves, og at de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger i Unionen vil give tilstrækkelig plads til en betydelig stigning i importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina, da kun 56 % af toldkontingentet er blevet anvendt i den nuværende undersøgelsesperiode.
3.4.6.3. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping
(113)
I betragtning af konklusionerne om dumping, den uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og priser konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
(114)
Ifølge ansøgeren blev den samme vare i den betragtede periode produceret af syv producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.
(115)
Den samlede EU-produktion af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 68 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. anmodningen om en udløbsundersøgelse, de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og makrospørgeskemabesvarelsen fra ESTA. Som anført i betragtning 11 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 46 % af den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.
4.2. EU-forbrug
(116)
Kommissionen fastsatte EU-forbruget ud fra i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet baseret på oplysninger fra ansøgeren og ii) importen fra tredjelande baseret på data fra Eurostats database.
(117)
EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse EU-forbrug 101 694 77 128 82 003 92 105 Indeks 100 76 81 91 Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra ESTA.
(118)
Det samlede EU-forbrug faldt kraftigt med, dvs. med 24 %, i 2020 som følge af et fald i efterspørgslen på grund af covid-19-pandemien, og steg efterfølgende en smule, dvs. med 5 % i 2021. Denne lille stigning blev efterfulgt af et godt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode som følge af stigningen i efterspørgslen efter sømløse rør af rustfrit stål, men forbruget lå stadig 9 % under niveauet i 2019.
4.3. Import fra det pågældende land
4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
(119)
Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat-databasen. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på markedet i Unionen, som angivet i tabel 2.
(120)
Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde (ton), markedsandel og priser (EUR/ton) 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse Importmængde fra Kina 4 535 3 896 5 461 5 633 Indeks 100 86 120 124 Priser på importen fra Kina 3 843 3 536 4 193 5 894 Indeks 100 92 109 153 Kinas markedsandel 4 % 5 % 7 % 6 % Indeks 100 113 149 137 Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra ESTA.
(121)
I begyndelsen af den betragtede periode, fra 2019 til 2020, oplevede de kinesiske eksporterende producenter et fald i salgsmængden på EU-markedet på 14 % efter faldet i EU-forbruget i samme periode. Dette fald blev efterfulgt af en kraftig stigning i 2021 og i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i en samlet stigning på 24 % i salgsmængden på EU-markedet i den betragtede periode.
(122)
På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger var de kinesiske eksporterende producenter ikke blot i stand til at opretholde, men endda øge deres markedsandel i den betragtede periode fra 4 % i 2019 til 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Stigningen fandt sted, mens EU-forbruget faldt med 9 % i samme periode, jf. betragtning 118.
4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud
(123)
Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af statistiske data fra Eurostat, da Kina ikke samarbejdede. Importens prisunderbud blev fastsat på samme grundlag.
(124)
De kinesiske importpriser steg med hele 53 % i den betragtede periode. Ikke desto mindre forblev disse priser konsekvent langt under priserne på importen fra andre tredjelande til Unionen, jf. betragtning 128, og lå endda yderligere under EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode, jf. betragtning 148.
(125)
Da der skulle anvendes statistiske data, kunne der kun fastsættes en gennemsnitspris pr. ton for en lang række varetyper.
(126)
Den således fastsatte kinesiske eksportpris blev sammenlignet med de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser i forbindelse med den nuværende undersøgelse ved salg til kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau.
(127)
Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste, at de kinesiske priser ved eksport til Unionen i gennemsnit var ca. 51 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser.
(128)
Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger: Tabel 4 Import fra tredjelande Land 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse I alt — alle andre tredjelande end Kina Mængde (ton) 54 846 44 527 51 922 40 649 Indeks 100 81 95 74 Markedsandel 54 % 58 % 63 % 44 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 7 070 6 651 7 052 9 864 Indeks 100 94 100 140 Indien Mængde (ton) 23 715 16 773 21 263 22 656 Markedsandel 23 % 22 % 26 % 25 % Gennemsnitspris 5 837 5 561 5 606 8 255 Ukraine Mængde (ton) 14 425 13 710 14 202 6 779 Markedsandel 14 % 18 % 17 % 7 % Gennemsnitspris 7 102 7 328 7 704 12 267 Kilde: Eurostat.
(129)
Importen af sømløse rør af rustfrit stål fra andre tredjelande end Kina tegnede sig for en markedsandel på 54 % i 2019, og næsten halvdelen heraf stammede fra Indien. Importen fra tredjelande, undtagen Kina, faldt i den betragtede periode og tegnede sig for ca. 44 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Gennemsnitspriserne på denne import var lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode.
4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.4.1. Generelle bemærkninger
(130)
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(131)
Som nævnt i betragtning 11 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(132)
I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ESTA. Oplysningerne vedrører alle kendte EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i de kontrollerede spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(133)
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.
(134)
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.
4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(135)
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse Produktionsmængde (ton) 75 741 63 271 53 745 67 905 Indeks 100 84 71 90 Produktionskapacitet (ton) 148 344 146 184 135 184 135 184 Indeks 100 99 91 91 Kapacitetsudnyttelse 51 % 43 % 40 % 50 % Indeks 100 85 78 98 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra ESTA.
(136)
EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fulgte samme tendens som det samlede EU-forbrug, begyndende med et betydeligt fald i 2020 efterfulgt af et opsving som følge af stigningen i efterspørgslen efter sømløse rør af rustfrit stål i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket stadig resulterede i et samlet fald på 10 % i den betragtede periode.
(137)
EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 9 % i løbet af den betragtede periode. Trods faldet i produktionskapaciteten fulgte kapacitetsudnyttelsen også en negativ tendens og faldt med 2 % mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i produktionsudnyttelsen var en følge af en nedgang i produktionen i begyndelsen af pandemien, og som skyldtes en nedgang i efterspørgslen. Den betydelige nedgang i produktionen fandt sted, navnlig i de første måneder af 2021, primært som følge af den sundhedskrise, der gjorde sig gældende, og blev yderligere forværret af en deraf følgende arbejdsstrejke, der påvirkede en af de berørte enheder. EU-erhvervsgrenen har strategisk valgt at opretholde en lavere kapacitet for at opnå en merpris i betragtning af den forventede fortsat lave efterspørgsel på markedet.
4.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel
(138)
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel (i ton) 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse Salgsmængde på EU-markedet 47 050 33 863 29 648 48 994 Indeks 100 72 63 104 Markedsandel 42 % 37 % 30 % 50 % Indeks 100 89 72 120 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra ESTA.
(139)
EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fulgte udviklingen i EU-forbruget i den betragtede periode. Den faldt betydeligt mellem 2019 og 2021 af de årsager, der er forklaret i betragtning 118, efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i en samlet stigning på 4 % i den betragtede periode.
(140)
I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel, for så vidt angår EU-forbruget, mellem 2019 og 2021 fra 42 til 30 % og steg med 20 procentpoint mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode til 50 %. Som det fremgår af betragtning 128, skyldtes denne stigning, at markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Kina faldt med 10 % mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode.
4.4.2.3. Vækst
(141)
I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen ikke nogen vækst i produktion eller salg. Denne mangel på vækst kan ses i det bredere globale økonomiske landskab, og ses navnlig af nedgangen i den globale BNP-vækst til 2,6 % i 2019, hvilket er det laveste niveau siden 2009. Denne økonomiske afmatning, der begyndte før udbruddet af covid-19-pandemien, medførte i sidste ende en global recession i 2020.
(142)
Inden for den specifikke sektor for sømløse rør bidrog flere faktorer til industriens udfordringer. Den igangværende omstilling til grøn energi har navnlig haft en negativ indvirkning på olie- og gasindustriens efterspørgsel efter sømløse rør af rustfrit stål, som fortsat var en vigtig kilde til efterspørgsel for EU-producenterne. Desuden er der sket et fald i investeringsniveauet, hvilket har forværret industriens vanskeligheder. Desuden forværrede den øgede import af sømløse rør til EU i 2019 yderligere situationen, hvilket førte til en negativ indvirkning på rentabiliteten i sektoren.
4.4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
(143)
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse Antal ansatte 2 520 2 332 2 085 2 266 Indeks 100 93 83 90 Produktivitet (ton/ansat) 30 27 26 30 Indeks 100 90 86 100 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra ESTA.
(144)
Mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode var der en betydelig korrelation mellem antallet af ansatte, der var involveret i produktionen af den undersøgte vare, og EU-produktionsmængden. I løbet af denne periode var der et betydeligt fald i antallet af ansatte, hvilket navnlig ses fra 2019 til 2021. Der blev dog konstateret et lille opsving i den nuværende undersøgelsesperiode. Som følge heraf var der et samlet fald på 10 % i antallet af ansatte i produktionen i den betragtede periode.
(145)
Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, forblev generelt stabil i den betragtede periode.
4.4.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
(146)
Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 106. Den betydelige mængde af sømløse rør af rustfrit stål til lave priser, som de kinesiske producenter eksporterede til Unionen, havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater med hensyn til konkurrenceevne og rentabilitet, da disse priser i alvorlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser.
(147)
I den betragtede periode var mængden af dumpingimport fra Kina imidlertid betydeligt lavere, jf. betragtning 35, end i den oprindelige undersøgelsesperiode. På grundlag af denne analyse kan det konkluderes, at dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenen faktisk var større i den undersøgte periode.
4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
(148)
De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton) 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris 9 184 9 363 9 882 12 166 Indeks 100 105 108 132 Enhedsproduktionsomkostninger 9 164 10 155 9 632 11 610 Indeks 100 111 105 127 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.
(149)
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg gradvist fra 2019 til 2021, dvs. med 8 %, og steg drastisk, dvs. med 32 %, i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2019. Tendensen i enhedssalgspriserne i den betragtede periode blev påvirket af de alvorlige forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien, omkostningsstigninger på råmaterialer og energi og en kraftig stigning i efterspørgslen.
(150)
Som nævnt i betragtning 149 fulgte enhedsproduktionsomkostningerne samme tendens som salgsprisen. Fra 2019 til 2021 steg produktionsomkostningerne en smule, dvs. med 5 %, og i hele den betragtede periode steg produktionsomkostningerne med 27 %. Stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes kraftige stigninger i energi- og råvarepriserne som følge af et opsving i den globale efterspørgsel efter covid-19-pandemien og den militære aggression i Ukraine.
4.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger
(151)
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/FTÆ) 66 702 70 262 66 034 74 768 Indeks 100 105 99 112 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.
(152)
I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 12 %. Antallet af ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode faldt som nævnt i betragtning 143, men de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i forhold til 2019.
4.4.3.3. Lagerbeholdninger
(153)
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Lagerbeholdninger 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse Slutlagre (ton) 13 790 12 772 15 062 13 957 Indeks 100 93 109 101 Slutlagre i procent af produktionen 18 % 20 % 28 % 21 % Indeks 100 111 154 113 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.
(154)
I den betragtede periode forblev EU-erhvervsgrenens lagre af sømløse rør af rustfrit stål stabile med et højdepunkt i 2021 og vendte tilbage til niveauet i 2019 i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne tendens skyldtes virkningerne af covid-19-pandemien efterfulgt af et opsving i forbrugernes efterspørgsel i den nuværende undersøgelsesperiode.
4.4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
(155)
Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2019 2020 2021 Undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse Rentabilitet ved salg på EU-markedet (% af omsætningen) 5,2 – 9,2 – 0,5 7,4 Indeks 100 - 177 -9 142 Likviditet (EUR) 28 940 440 10 725 817 18 187 297 28 095 547 Indeks 100 -37 -63 97 Investeringer (EUR) 27 124 666 21 940 828 14 858 909 18 895 783 Indeks 100 81 55 70 Investeringsafkast 1,6 –7,5 –3,2 5,9 Indeks 100 -472 -205 374 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.
(156)
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.
(157)
Fra 2019 til 2021 gik erhvervsgrenen fra at være rentabel til at blive tabsgivende på grund af covid-19-pandemien i kombination med en nimåneders strejke hos en af de største producenter. Rentabiliteten nåede sit laveste niveau, nemlig -9 %, i 2021 midt i pandemien. Fortjenesten steg dog igen i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede 7 % ved udgangen af den betragtede periode.
(158)
Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig ligesom rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2021 efterfulgt af et betydeligt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.
(159)
Mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt investeringerne med 30 %. Generelt havde investeringerne til formål at forbedre kvaliteten og gøre produktionen grønnere.
(160)
Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet svingede kraftigt i den betragtede periode. Fra 2019 til 2021 faldt det kraftigt efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede et niveau på 4 procentpoint over udgangspunktet for den betragtede periode i 2019.
(161)
De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev ikke påvirket i den betragtede periode, hvor der skete en genopretning efter pandemien.
4.5. Konklusion vedrørende skade
(162)
De gældende foranstaltninger sikrede beskyttelse af EU-erhvervsgrenen og gav den mulighed for at øge sin markedsandel, hæve priserne i takt med de øgede omkostninger og nå et rentabelt niveau og et positivt investeringsafkast ved udgangen af den betragtede periode.
(163)
EU-erhvervsgrenen forblev imidlertid sårbar, hvilket fremgik af faldet i produktion, produktionskapacitet og, på trods af sidstnævnte, en faldende kapacitetsudnyttelse.
(164)
På trods af de gældende foranstaltninger fortsatte de kinesiske eksportører desuden med at eksportere den pågældende vare i stigende mængder — en stigning på 24 % — til dumpingpriser i den betragtede periode og med at udvide deres markedsandel, som steg fra 4 % til 6 %. Priserne på denne import steg, men forblev langt under priserne på anden import og endda yderligere under EU-erhvervsgrenens priser, hvorved sidstnævnte blev underbudt med 51 %.
(165)
På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.
5. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
(166)
Kommissionen konkluderede i betragtning 165, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.
(167)
EU-markedet, der er strukturelt attraktivt, er et åbent marked. Hvis antidumpingforanstaltningerne udløber, og under hensyntagen til, at de gældende beskyttelsesforanstaltninger er midlertidige, vil resultatet sandsynligvis være en betydelig stigning i importen af sømløse rør af rustfrit stål fra Kina..
(168)
Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen var sårbar. Undersøgelsen viste også, at EU-erhvervsgrenen var i en omstruktureringsproces, som bl.a. blev afspejlet i faldet i produktionskapaciteten i den betragtede periode for at opnå en merpris i betragtning af den forventede fortsat lave efterspørgsel på markedet.
(169)
Med henblik på sammenligning fastsatte Kommissionen følgende priser: — EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris: 12 166 EUR/ton (jf. betragtning 148) — Kinesisk gennemsnitlig eksportpris: 5 894 EUR/ton (jf. betragtning 120) — Verden (undtagen Kinas gennemsnitlige eksportpris: 9 864 EUR/ton (jf. betragtning 128) — Indisk gennemsnitlig eksportpris: 8 255 EUR/ton (jf. betragtning 128) — Ukrainsk gennemsnitlig eksportpris: 12 267 EUR/ton (jf. betragtning 128).
(170)
Ovenstående viste klart, at de kinesiske eksporterende producenter var i stand til at eksportere til priser, der lå langt under EU-erhvervsgrenens priser, og også under de gennemsnitlige indiske og ukrainske eksportpriser.
(171)
Kommissionen konkluderede således, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville de kinesiske eksportører kunne udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen.
(172)
I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt yderligere af Kommissionen: den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, udviklingen efter den nuværende undersøgelsesperiode og virkningen af importen fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.
5.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(173)
Som beskrevet i betragtning 109 er Kinas industri for sømløse rør af rustfrit stål ifølge ansøgeren anset for at være langt den største i verden. I markedsanalysen i anmodningen blev der udpeget 37 kinesiske valseværker til varmudstansning/pilgrimsvalseværk og 18 ekstruderingspresser med en kapacitet på 915 000 ton. Alene de syv største kinesiske producenter tegnede sig i den nuværende undersøgelsesperiode for næsten 100 000 ton uudnyttet kapacitet, hvilket næsten svarer til størrelsen af EU-forbruget.
5.2. EU-markedets tiltrækningskraft
(174)
EU-markedet var fortsat et meget attraktivt marked for eksporten af sømløse rør af rustfrit stål, hvilket fremgår af de store importmængder, der tegner sig for næsten 50 % af markedsandelen.
(175)
Desuden stod Kina allerede over for handelsforanstaltninger på verdensplan, hvilket øgede risikoen for, at eksporten fra Kina blev omdirigeret til EU-markedet.
(176)
Et af de vigtigste markeder, USA, er beskyttet af foranstaltninger over for den undersøgte vare, som reducerede de kinesiske producenters adgang. Desuden blev de kinesiske eksporterende producenters eksportmarkeder yderligere reduceret som følge af antidumpingforanstaltninger i Indien, der specifikt har været rettet mod import fra Kina siden september 2022.
5.3. Sandsynlige kinesiske importpriser og indvirkning på EU-erhvervsgrenen
(177)
Eksporten fra Kina til Unionen underbød EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser med ca. 51 %, jf. betragtning 127.
(178)
Da EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode netop var kommet sig efter en turbulent og økonomisk vanskelig periode, herunder covid-19-pandemien, med akkumulerede tab, befandt den sig stadig i en sårbar situation. Det er derfor meget sandsynligt, at fornyet dumpingimport til lave priser fra Kina i betydelige mængder, der underbyder EU-priserne, ville have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, navnlig med hensyn til produktion, salgsmængde og priser, rentabilitet og investeringsbehov, hvilket ville føre til fornyet væsentlig skade.
5.4. Konklusion
(179)
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser. Det er derfor sandsynligt, at der igen vil blive forvoldt væsentlig skade, hvilket bringer EU-erhvervsgrenens levedygtighed i alvorlig fare.
6. UNIONENS INTERESSER
(180)
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
6.1. EU-erhvervsgrenens interesser
(181)
Selv om antidumpingforanstaltningerne havde en afdæmpende virkning på mængden af dumpingimport til EU-markedet, jf. betragtning 120, befandt EU-erhvervsgrenen sig fortsat i en sårbar situation, hvilket bekræftes af de negative tendenser for skadesindikatorer såsom produktion, produktionskapacitet, beskæftigelse, likviditet og investeringer.
(182)
Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det sandsynligt, at tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra det pågældende land vil forårsage yderligere skade for EU-erhvervsgrenen. Denne tilstrømning forventes bl.a. at forårsage tab af markedsandele i Unionen, faldende salgspriser, faldende kapacitetsudnyttelse og generelt en alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.
(183)
Kommissionen konkluderede således, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.
6.1.1. Brugernes og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
(184)
Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende interesse og i mangel af tegn på, at konklusionerne i tidligere undersøgelser havde ændret sig, blev en videreførelse af foranstaltningerne ikke anset for at være i strid med brugernes og importørernes interesser.
6.1.2. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(185)
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at videreføre de gældende foranstaltninger over for importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina.
7. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(186)
På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping og skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina videreføres.
(187)
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 5. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.
(188)
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 5, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.
(189)
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.
(190)
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder kun for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.
(191)
Virksomheden kan anmode om, at den individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.
(192)
En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der eksporterede den pågældende vare, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.
(193)
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.
(194)
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: