(1)

I 2021 indførte Europa-Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i bl.a. Indonesien efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige antidumpingundersøgelse«). Foranstaltningerne havde form af en værditold på mellem 10,2 og 20,2 % med en resttold på 20,2 % for alle ikke samarbejdsvillige indonesiske virksomheder (»de oprindelige foranstaltninger«).

(2)

I 2022 indførte Europa-Kommissionen en endelig udligningstold på mellem 0 % og 21,4 % på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i bl.a. Indonesien ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 (»subsidieforordningen«). For at undgå, at koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien pålægges både antidumping- og udligningstold med henblik på at håndtere en og samme situation, nedsatte subsidieforordningen dumpingtolden med de subsidiebeløb, der blev konstateret i forbindelse med eksportbetingede subsidier, i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (»antisubsidiegrundforordningen«). De oprindelige dumpingforanstaltninger blev således nedjusteret og varierede fra 9,3 % til 20,2 % med en resttold på 19,3 %.

(3)

Kommissionen modtog en anmodning i henhold til artikel 13, stk. 3 og artikel 14, stk. 5, i antidumpinggrundforordningen om en undersøgelse af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien ved import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om varen er angivet i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, og om at gøre denne import til genstand for registrering (»anmodningen«).

(4)

Anmodningen blev indgivet den 3. juli 2023 af European Steel Association – »EUROFER« (»ansøgeren«).

(5)

Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for en ændring i handelsmønstret for den eksport fra Indonesien, Taiwan, Tyrkiet og Vietnam til Unionen, der har fundet sted efter indførelsen af foranstaltninger over for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien. Denne ændring skyldtes tilsyneladende afsendelsen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam (»de pågældende lande«) til Unionen, efter at disse produkter havde gennemgået samle-/færdiggørelsesprocesser i disse lande. Anmodningen indeholdt også tilstrækkelige beviser for, at disse samle-/færdiggørelsesprocesser indebar en omgåelse, eftersom indonesiske dele udgjorde over 60 % af den samlede værdi af den samlede/færdiggjorte vare i de pågældende lande, samtidig med at værditilvæksten som følge af samle-/færdiggørelsesprocessen udgjorde under 25 % af fremstillingsomkostningerne.

(6)

Endvidere indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at den ovenfor beskrevne praksis undergravede de eksisterende antidumpingforanstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår mængder og priser. Desuden var der tilstrækkelige beviser for, at priserne på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam var dumpingpriser i forhold til den normale værdi, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(7)

Den vare, der muligvis er genstand for omgåelse, er fladvalsede varer af rustfrit stål, kun koldvalsede, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 blev tariferet under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7219 90 20, 7219 90 80, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81, 7220 20 89, 7220 90 20 og 7220 90 80, og med oprindelse i Indonesien (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.

(8)

Den undersøgte vare er den samme som den, der er defineret i foregående betragtning, men afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare (Taric-kode 7219310010, 7219321010, 7219329010, 7219331010, 7219339010, 7219341010, 7219349010, 7219351010, 7219359010, 7219902010, 7219908010, 7220202110, 7220202910, 7220204110, 7220204910, 7220208110, 7220208910, 7220902010 og 7220908010)) (»den undersøgte vare«).

(9)

Det fremgik af undersøgelsen, at koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der blev eksporteret fra Indonesien til Unionen, og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der blev afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om de har oprindelse i Taiwan, Tyrkiet eller Vietnam, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål og derfor betragtes som samme vare, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 1, stk. 4.

(10)

Efter at have underrettet medlemsstaterne fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 3, og indledte en undersøgelse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1632 den 15. august 2023 og gjorde importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, Tyrkiet eller Vietnam, til genstand for registrering i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5.

(11)

Efter indledningen af undersøgelsen modtog Kommissionen bemærkninger fra fire interesserede parter: Posco Assan TST Celik Sanayi A.Ş. (»Posco Assan«), Posco VST Co., Ltd. (»Posco VST«), Yongjin Metal Technology (Vietnam) Company Limited (»Yongjin«) og European Association of Non-Integrated Metal Importers & Distributors (»EURANIMI«).

(12)

Posco Assan, Posco VST og Yongjin fremsatte generelle bemærkninger til indledningen samt virksomhedsspecifikke bemærkninger i forbindelse med denne undersøgelse. På baggrund af konklusionerne i afsnit 4 er disse bemærkninger fra Posco Assan og Posco VST blevet irrelevante og er derfor ikke behandlet i denne forordning. Bemærkningerne fra Yongjin blev behandlet i afsnit 5.2.3.

(13)

Posco Assan, Posco VST og EURANIMI fremsatte også bemærkninger til ændringen i handelsmønstret og manglen på dokumentation for, at de afhjælpende virkninger af den oprindelige told var blevet undergravet. Desuden fremsatte Posco Assan, Posco VST, Yongjin og EURANIMI alle lignende bemærkninger vedrørende anvendelsen af omgåelsesreglerne for samle-/færdiggørelsesprocesser for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksistensen af en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse. Endelig henviste Posco Assan og Posco VST til de eksisterende stålbeskyttelsesforanstaltninger, der allerede begrænser importen fra de pågældende lande.

(14)

For det første hævdede virksomhederne, at der i modsætning til påstandene i anmodningen ikke var nogen ændring i handelsmønstret. Som dokumentation fremlagde parterne data fra forskellige perioder. EURANIMI anvendte data fra juli 2019 til juni 2023, mens Posco Assan og Posco VST anvendte data fra flere længere eller kortere perioder og sammenlignede enten 2020 eller perioden juli 2021-juni 2022 med rapporteringsperioden eller sammenlignede første halvår af 2022 med første halvår af 2023.

(15)

Ansøgeren baserede dog sin anmodning på perioden 1. januar 2019-31. december 2022. Denne periode omfattede tiden før indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse (den 30. september 2020) og tiden efter indførelsen af antidumpingtolden, som begge skal analyseres og sammenlignes for at fastslå, om der forekom en »ændring i mønstret for handelen […] som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden« . Ansøgeren påviste, at der i denne periode var sket en ændring i handelsmønstret. En sådan konklusion kan ændre sig, afhængigt af hvilke perioder der tilføjes eller fjernes fra analysen, men det ændrer ikke ved det forhold, at ansøgeren fremlagde tilstrækkelige beviser for, at der var en ændring i handelsmønstret, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1 .

(16)

For det andet hævdede Posco Assan og Posco VST med hensyn til undergravningen af toldens afhjælpende virkninger, at dette ikke var tilfældet, da der ikke var nogen ændring i handelsmønstret eller en massiv eller hurtig stigning i importen fra de pågældende lande. Desuden henviste virksomhederne til Kina som en mulig årsag til skade eller undergravning af de afhjælpende virkninger, da importen fra Kina til Unionen var steget meget mere end importen fra de tre pågældende lande. EURANIMI hævdede ligesom Trinox efter fremlæggelsen af oplysninger, at der ikke var tale om undergravning af de afhjælpende virkninger, da EU-erhvervsgrenen havde opnået en betydelig fortjeneste i 2021 og 2022.

(17)

Antidumpinggrundforordningen fastsætter, at for at der kan foreligge omgåelse, skal der bl.a. foreligge »beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare« . Ansøgeren havde i sin anmodning påvist, at der var en betydelig stigning i importen fra de tre pågældende lande til lave priser, som tegner sig for en ikke ubetydelig andel af EU-forbruget . Det forhold, at der kommer endnu mere import fra Kina, eller at EU-erhvervsgrenen har været rentabel i de seneste år, ændrer ikke ved denne konklusion. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(18)

For det tredje fremsatte alle fire parter bemærkninger til begrebet samleprocesser, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, og fremførte, at dette begreb ikke fandt anvendelse på processerne i de pågældende lande vedrørende produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Ifølge parterne er omformningen af plader eller varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ikke en samleproces, da der ikke er tale om dele, der samles, og resultatet af omformningen ikke er reversibelt. Desuden kan fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ikke betragtes som en færdiggørelsesproces, da dette er noget, der bør finde sted ved afslutningen af fremstillingsprocessen, som f.eks. polering, skin pass-valsning eller opsplitning. Parterne hævdede, at de vigtigste faser i produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, f.eks. den faktiske koldvalsning eller afglødning og bejdsning, ikke kan falde ind under en sådan definition. Det blev også fremført, at samleprocesser ikke er de samme som færdiggørelsesprocesser, da sidstnævnte først finder sted, efter at varen allerede er samlet. Ifølge Posco Assan og Posco VST er begrebet færdiggørelsesproces kun relevant ved beregningen af værditilvæksten i henhold til artikel 13, stk. 2, litra b), og kan derfor ikke betragtes som en »praksis, forarbejdning eller bearbejdning« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra d).

(19)

Kommissionen afviste disse påstande. Det blev bekræftet, at den praksis, der er beskrevet i anmodningen i afsnit 5.3.2, er en færdiggørelsesproces, der falder ind under begrebet samleprocesser i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Kommissionen har også draget samme konklusion for lignende situationer i tidligere undersøgelser .

(20)

I antidumpinggrundforordningen defineres udtrykkene »samleproces« eller »færdiggørelsesproces« ikke. En »færdiggørelsesproces« er dog udtrykkeligt nævnt i artikel 13, stk. 2, litra b). Det følger heraf, at begrebet »samleproces« som omhandlet i artikel 13, stk. 2, ikke alene omfatter processer, der består i at samle dele til en sammensat vare, men også kan omfatte alle de tilfælde, hvor halvfabrikata videreforarbejdes til en færdig vare.

(21)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Yongjin, at varmvalsede ruller af rustfrit stål ikke kan betragtes som et halvfabrikata, men snarere som en færdig vare, der ikke nødvendigvis skal forarbejdes til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Til støtte for sin påstand henviste Yongjin til ordlyden af de juridiske bestemmelser til kapitel 72 i det harmoniserede system, som udelukker, at varmvalsede ruller af rustfrit stål i oprullet stand kan udgøre halvfabrikata. Kommissionen anså dog forarbejdningen af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål for at være et af de skridt, der er nødvendige for at forarbejde plader til det færdige produkt, dvs. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Til dette formål blev både plader og varmvalsede ruller af rustfrit stål betragtet som inputmaterialer, uanset om de var halvforarbejdede eller halvfabrikata, som krævede yderligere forarbejdning eller færdiggørelse for at opnå det færdige produkt, dvs. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(22)

Desuden henviste Yongjin konsekvent til varmvalsede ruller af rustfrit stål som et »råmateriale« i hele sit indlæg. Det harmoniserede system klassificerer imidlertid råmaterialer som endnu mindre bearbejdede eller fremstillede end halvfabrikata: »Som hovedregel opstilles varerne efter deres fremstillingsgrad: råmaterialer, ubearbejdede varer, halvfabrikata og færdige varer.« Den ordlyd, der anvendes af Yongjin, er et klart tegn på, at virksomheden til trods for, at den officielle klassifikation af varmvalsede ruller af rustfrit stål ikke er halvfabrikata, selv betragter det som en vare, der ikke er færdig og kræver yderligere forarbejdning.

(23)

Kommissionen afviste derfor dette argument.

(24)

Kommissionen var i øvrigt ikke enig i parternes argument om, at selv om polering, skin pass-valsning eller opsplitning kunne betragtes som færdiggørelsesprocesser, var det ikke tilfældet med selve koldvalsningsprocessen. Disse handlinger indgår alle i den samme proces, hvorved det halvforarbejdede materiale (plader eller varmvalsede ruller af rustfrit stål) omdannes til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Det ville være ulogisk at beskrive en del af denne proces som færdiggørelse og en del som samleproces. Som forklaret i betragtning 48 blev virksomheder, der udfører mindre processer, f.eks. tilskæring og opsplitning, ikke betragtet som producenter i sig selv. De blev bekræftet som værende servicecentre, der ikke opfylder betingelserne for en fritagelse for udvidelsen af foranstaltningerne i en antiomgåelsesundersøgelse. Dette er i overensstemmelse med den opfattelse, at sådanne mindre processer ikke kan betragtes som færdiggørelsesprocesser, da de koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der leveres til disse servicecentre, i sig selv nødvendigvis allerede er en færdig vare.

(25)

Parternes argumenter om, at omformningsprocessen er irreversibel, måtte afvises. For det første har et sådant argument ingen retlig hjemmel. Der er med andre ord ingen grund til, at reversibilitet skulle være en forudsætning for, at en proces kan betragtes som samling eller færdiggørelse. For det andet har parterne selv gjort gældende, at en færdiggørelsesproces f.eks. omfatter opsplitning — hvilket også er en irreversibel proces. Ved opsplitning skæres en stor rulle i bund og grund til en smallere rulle, hvor bredden er en af varens væsentlige egenskaber. Sammensvejsning af de opsplittede stykker vil ikke føre til den oprindelige rulle på grund af materialetab under opsplitningen og tilsætning af svejsemateriale. For at omgøre processen fuldstændigt, så den ikke kan ses, vil de opsplittede dele af stål skulle smeltes sammen igen, hvilket i sig selv medfører materialeændringer for slet ikke at nævne, at det forudsætter alle forudgående trin i processen, herunder koldvalsning.

(26)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte EURANIMI, Yongjin og forhandleren Gerber Steel GmbH (»Gerber«) yderligere argumenter mod anvendelsen af begrebet samleprocesser i denne undersøgelse. Alle tre parter henviste til, at koldvalsningsprocessen ændrer alle varens væsentlige fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber. Parterne henviste navnlig til en tidligere undersøgelse af visse sømløse rør af rustfrit stål . I denne undersøgelse havde Kommissionen konstateret, at »den kolddeformering, som udføres i Indien, ændrer varen i væsentlig grad og uigenkaldeligt ændrer dens væsentlige egenskaber. Under processen ændrer produktet dimensioner samt fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber.« .

(27)

Denne konklusion, som uden tvivl er anderledes for processen, inputmaterialerne og den endelige vare i denne undersøgelse (koldformning af rør) end for koldvalsning af flade produkter af rustfrit stål, var imidlertid ikke årsagen til, at denne undersøgelse blev afsluttet. Kommissionen anførte klart og tydeligt i forordningen om afslutning , at »I sin vurdering bemærkede Kommissionen, at konstateringen af ikke-omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, i dette tilfælde var baseret på den omstændighed, at der forelå tilstrækkelig gyldig grund og økonomisk begrundelse for de forarbejdningsaktiviteter, der blev udført i Indien.« Det blev bekræftet af EURANIMI i afsnit 8 i sammenslutningens indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger, at »Kommissionen afsluttede den pågældende undersøgelse uden at nå frem til en konklusion om, at koldvalsning ville udgøre en samle-/færdiggørelsesproces«.

(28)

Desuden var Kommissionen uenig i, at varens væsentlige egenskaber ændres under koldvalsningen. Nogle egenskaber kan måske ændres, mens andre (som er lige så eller mere væsentlige) allerede bestemmes på stadiet for inputmateriale. Dette blev bekræftet i EUROFER's indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger, i henhold til hvilket »de væsentlige egenskaber ved varer af rustfrit stål fastlægges i første fase af produktionen, hvor pladen smeltes og hældes i støbeforme, ved udvælgelsen og mængden af råmaterialer, som f.eks. nikkel og chrom. De rå inputmaterialer og deres kemiske sammensætning bestemmer de væsentlige egenskaber ved den senere vare af rustfrit stål, f.eks. dens modstandsdygtighed mod oxidation. Navnlig vil varens kemiske sammensætning ikke ændre sig under yderligere forarbejdning, f.eks. koldvalsning.«

(29)

Kommissionen afviste derfor argumenterne vedrørende ændringerne i varens egenskaber.

(30)

Ifølge EURANIMI ville en alt for bred fortolkning af begrebet samleproces fratage de øvrige bestemmelser i antidumpinggrundforordningen deres tilsigtede virkning. Kommissionen burde i stedet i et tilfælde som den nuværende undersøgelse indlede en ny antidumping-/antisubsidieundersøgelse. Det er imidlertid veldokumenteret, at Domstolen har foretrukket en bred fortolkning af antidumpinggrundforordningens artikel 13 i betragtning af dens sammenhæng og behovet for at bevare dens effektivitet . Formålet med undersøgelser, der gennemføres i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, er at sikre antidumpingtoldens effektivitet og forhindre, at den omgås. Således er formålet med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, at fastlægge praksis, forarbejdning eller bearbejdning, hvortil der hovedsagelig anvendes dele fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og hvorved disse dele samles eller færdiggøres og tilføres begrænset værdi. Da udgangspunktet for og formålet med antiomgåelsesundersøgelser er grundlæggende forskellige fra udgangspunktet for og formålet med nye antidumping-/antisubsidieundersøgelser, kan det ene ikke anvendes som erstatning for det andet.

(31)

For det fjerde fremsatte EURANIMI flere argumenter vedrørende en gyldig grund eller økonomisk begrundelse for den ændring i handelsmønstret, der blev fremsat påstand om i anmodningen. Parten hævdede, at stigningen i importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra de pågældende lande var påvirket af covid-19-pandemien, at stigningen i anvendelsen af indonesiske inputmaterialer allerede begyndte før indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse, og at tabellen i anmodningen, der viste EU-forbrug og markedsandele, ikke var korrekt på grund af medtagelsen af »indirekte import« og virkningen af de seneste begivenheder, der forårsagede en begrænset adgang til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra EU-leverandører.

(32)

Det fremgik dog af de relevante tabeller i anmodningen, at der var en stigning i importen fra de pågældende lande ved en sammenligning mellem 2022 og 2019. Covid-19-pandemiens indvirkning på handelsstrømmene kunne mærkes i 2020 og 2021, men der var stadig en betydelig stigning i 2022 sammenlignet med det sidste »normale« år før pandemien . Hvad angår anvendelsen af indonesiske inputmaterialer før 2019, fremlagde EURANIMI ingen data til støtte for dette argument. Endelig omfattede tabellen over forbrug og markedsandel, som den pågældende part henviste til, begrebet indirekte import. Denne import blev dog vist på en særskilt linje, og det fremgik klart af tabellen, at data uden dette begreb viste næsten samme tendenser som for den indirekte import . Med hensyn til manglen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra EU-leverandører, blev der ikke fremlagt dokumentation til støtte for denne påstand.

(33)

Efter fremlæggelsen af oplysninger henviste EURANIMI til de 23 breve, den havde fremsendt efter indledningen af undersøgelsen fra slutbrugere af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, og som bekræftede knapheden. Disse breve var dog fra 2021, som var tidspunktet for den oprindelige antidumpingundersøgelse mod Indonesien. Som EURANIMI anførte i sit indlæg til høringen den 12. oktober 2023, var manglerne i 2021 forbundet med den »naturlige genrejsning efter pandemien« . Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at de mangler, der blev påstået på daværende tidspunkt, fortsat bestod derefter og/eller fortsatte ind i rapporteringsperioden. Kommissionen afviste derfor disse argumenter.

(34)

For det femte hævdede Posco VST og Posco Assan begge, at de gældende beskyttelsesforanstaltninger over for importen af stål (herunder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål) fra alle tre pågældende lande allerede begrænsede importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra disse lande og gav EU-erhvervsgrenen den nødvendige og tilstrækkelige beskyttelse.

(35)

Beskyttelsesforanstaltninger er imidlertid pr. definition af midlertidig karakter og har et andet formål end karakteren af og formålet med antidumpingforanstaltningerne eller antidumpinggrundforordningens artikel 13, nemlig at sikre antidumpingtoldens effektivitet og forhindre omgåelse. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(36)

Ud over ovennævnte påstande fremsatte Gerber, som er en importør af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, følgende bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, herunder bemærkninger vedrørende indledningen af sagen.

(37)

For det første bør Kommissionen ikke anvende den hidtil usete stigning i nikkelpriserne i 2022 som grundlag for beregninger i denne undersøgelse. Kommissionen anvendte imidlertid ikke nikkelpriser i sine beregninger.

(38)

For det andet anførtes det forhold, at importen af stål til Unionen har været stabil i de seneste ti år. Imidlertid er det irrelevant, om importen af stål til Unionen har været stabil i årenes løb eller ej. Det relevante i den foreliggende sag er, om der var en ændring i handelsmønstret mellem Unionen, Indonesien og de tre berørte lande. Som anført i anmodningen og som bekræftet i undersøgelsen skete der en sådan ændring i handelsmønstret.

(39)

For det tredje hævdede Gerber, at konklusionen både i anmodningen og i undersøgelsen er forkert med hensyn til, at værditilvæksten under forarbejdningen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål er under 10 %, og at Kommissionen ikke fremlagde beviser for en sådan konklusion. Det skal dog bemærkes, at den tærskel, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), er en værditilvækst på 25 % og ikke 10 %. Kommissionen anvendte i sin analyse oplysningerne fra de individuelle samarbejdsvillige virksomheder, som blev efterprøvet under kontrolbesøg. For de fleste af disse virksomheder steg værditilvæksten ikke over 10 %, og den forblev langt under 25 % for dem alle. I modsætning til Gerbers påstande skyldtes denne konklusion ikke, at forarbejdnings- eller færdiggørelsesprocesser, som f.eks. udglødning eller udelukkelse af visse typer rustfrit stål (Gerber nævnte stål af serie 200 og 400), »andre numeriske fiks-fakserier« eller sågar »svig«. Kommissionen beregnede værditilvæksten til delene som krævet i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), ved at udtrykke »værditilvæksten til de indførte dele« (i dette tilfælde andre produktionsomkostninger end materialeomkostningerne) som en procentdel af de samlede produktionsomkostninger. Ingen af de samarbejdsvillige virksomheder, som fremlagde dataene, anfægtede denne metode eller Kommissionens konklusioner vedrørende værditilvæksten baseret på virksomhedernes data.

(40)

For det fjerde hævdede Gerber, at visse handlinger fra Unionens industri for rustfrit stål er i strid med Unionens antitrustlovgivning eller endda udgør en strafbar handling. Sådanne påstande falder dog uden for rammerne af den nuværende undersøgelse. Hvis Gerber var af den opfattelse, at EU-erhvervsgrenen har handlet uhensigtsmæssigt, bør Gerber henvende sig til de kompetente myndigheder, f.eks. Kommissionens tjenestegren, der beskæftiger sig med konkurrencespørgsmål, OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) eller de kompetente nationale myndigheder.

(41)

Kommissionen afviste derfor disse fire argumenter, som Gerber havde fremsat.

(42)

I betragtning af ovenstående afviste Kommissionen påstandene vedrørende indledningen af undersøgelsen og konkluderede, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(43)

Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2023 (»undersøgelsesperioden«). Der blev indhentet data for undersøgelsesperioden med henblik på bl.a. at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare og forekomsten af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. For perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 (»rapporteringsperioden«) blev der indsamlet mere detaljerede data med henblik på at undersøge, om importen undergravede de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår priser og/eller mængder og forekomsten af dumping.

(44)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Indonesien, Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, de kendte eksporterende producenter i disse lande, EU-erhvervsgrenen og de kendte importører i Unionen om indledningen af undersøgelsen.

(45)

Fritagelsesformularer for eksporterende producenter i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, spørgeskemaer til producenter/eksportører i Indonesien og til importører i Unionen blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted.

(46)

Følgende eksporterende producenter indgav anmodninger om fritagelse, og der blev aflagt kontrolbesøg hos dem: Taiwan — Chia Far Industrial Factory Co., Ltd. — Tang Eng Iron Works Co., Ltd. (YUSCO-gruppen) — Tung Mung Development Co., Ltd. — Walsin Lihwa Corporation — Yieh United Steel Corporation (YUSCO-gruppen) — Yuan Long Stainless Steel Corp. Tyrkiet: — Posco Assan TST Celik Sanayi A.Ş. — Trinox Metal Sanayi ve Ticaret A.Ş. Vietnam: — Lam Khang Joint Stock Company — Posco VST Co., Ltd. — Yongjin Metal Technology (Vietnam) Company Limited

(47)

Desuden blev der indgivet fritagelsesformularer af følgende servicecentre: — YC Inox Tr Çelik Sanayi Ve Ticaret Anonim Şirketi (Tyrkiet) — Yue Seng Industrial Co. (Taiwan) — YC Inox Co Ltd. (Taiwan).

(48)

På grundlag af en analyse af oplysningerne i deres anmodninger konkluderede Kommissionen imidlertid, at disse tre virksomheders aktiviteter i undersøgelsesperioden bestod i at levere tjenesteydelser som tilskæring og opsplitning af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fremstillet af andre virksomheder, hvilket ikke indebærer nogen faktisk produktion af den undersøgte vare. Disse virksomheder kunne som sådan ikke betragtes som producenter og kunne derfor ikke være berettiget til en fritagelse for udvidelsen af foranstaltningerne i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4, som kun giver producenter af den pågældende vare en sådan mulighed. Der blev ikke aflagt kontrolbesøg hos disse virksomheder.

(49)

Derudover indsendte følgende virksomheder spørgeskemabesvarelser: EU-importører & brugere: — Replasa Advanced Materials, S. A — Marcegaglia Specialties SpA — Padana Tubi & Profilati Acciaio SpA — Nova Trading S.A. Indonesiske producenter: — Pt. Indonesia Ruipu Nickel and Chrome Alloy — Pt. Indonesia Guang Ching Nickel and Stainless Steel Industry — Pt. Indonesia Tsingshan Stainless Steel — Pt. Sulawesi Mining Investment.

(50)

Kommissionen verificerede ikke spørgeskemabesvarelserne fra disse virksomheder, men anvendte de indsendte oplysninger til at krydstjekke handelsstrømme og navne på leverandører fra Indonesien.

(51)

I forbindelse med verifikationen af oplysninger og statistikker fra ansøgeren og de samarbejdsvillige virksomheder afholdt Kommissionen konsultationer på stedet med taiwanske og vietnamesiske myndigheder, nemlig Taiwans internationale handelsadministration (Taiwan International Trade Administration — TITA) og handelsbeskyttelsesmyndigheden (Trade Remedies Authority) under Vietnams industri- og handelsministerium.

(52)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende fremlæggelse af alle relevante oplysninger eller indgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 18 og konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger.

(53)

En række parter fremsatte bemærkninger efter udløbet af den frist, der var fastsat i indledningsforordningen. Kommissionen underrettede disse parter om, at deres bemærkninger af denne grund ikke kunne accepteres, og underrettede dem om muligheden for at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger i denne undersøgelse.

(54)

Der blev afholdt en høring den 12. oktober 2023 med EURANIMI. Efter fremlæggelsen af oplysninger fandt der høringer sted med EUROFER den 14. marts 2024, med Lam Khang den 18. marts 2024 og med Yongjin den 20. marts 2024.

(55)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, bør følgende elementer analyseres successivt for at vurdere en eventuel omgåelse: 1) om der var en ændring i handelsmønstret mellem Indonesien, Taiwan, Tyrkiet, Vietnam og Unionen 2) om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden 3) om der forelå beviser for skade eller for, at den afhjælpende virkning af de gældende antidumpingforanstaltninger blev undergravet for så vidt angår priserne på og/eller mængderne af den undersøgte vare, og 4) om der forelå bevis for dumping i forhold til de normale værdier, der tidligere var blevet fastsat for den pågældende vare.

(56)

Da de beviser, som ansøgeren fremlagde i anmodningen, pegede på samle-/færdiggørelsesprocesser i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, analyserede Kommissionen i denne undersøgelse specifikt, om kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, var opfyldt, navnlig: 1) om samle-/færdiggørelsesprocessen blev påbegyndt eller udvidet væsentligt efter eller umiddelbart forud for indledningen af antidumpingundersøgelsen, og om de pågældende dele hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og 2) om delene udgjorde 60 % eller derover af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede/færdiggjorte vare, og om værditilvæksten til de dele, der blev indført under samle- eller færdiggørelsesprocessen, udgjorde mere end 25 % af fremstillingsomkostningerne.

(57)

Tabel 1 viser udviklingen i importen fra Indonesien til Unionen i undersøgelsesperioden. Tabel 1 Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton) 2020 2021 2022 RP Indonesien 106 483 107 362 51 382 7 634 Indeks (basis = 2020) 100 101 48 7 Andel af den samlede import 14 % 12 % 4 % 1 % Den samlede import 766 159 893 672 1 295 790 838 007 Kilde: Eurostat.

(58)

Tabel 1 viser, at den importerede mængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien faldt fra 106 483 ton i 2020 til 7 634 ton i rapporteringsperioden. Importmængden steg fra 2020 til 2021 med 1 %, men faldt kraftigt i 2022 med 53 % sammenlignet med 2020. Denne tilbagegang faldt tidsmæssigt sammen med indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger over for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien ved udgangen af 2021. Fra 2022 til rapporteringsperioden faldt importmængden af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien yderligere ret kraftigt, hvilket resulterede i et samlet fald på næsten 93 % i hele undersøgelsesperioden. Samtidig faldt andelen af den samlede import fra 14 % til 1 %.

(59)

Som anført i betragtning 46 indgav seks taiwanske eksporterende producenter anmodninger om fritagelse og samarbejdede i hele undersøgelsen. Disse virksomheder tegnede sig kun for 50 % af den samlede import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan i rapporteringsperioden. Konklusionerne vedrørende eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan til Unionen og råmaterialer fra Indonesien til Taiwan var derfor baseret på statistikker fra Eurostat og Global Trade Atlas (»GTA«) .

(60)

Tabel 2 viser udviklingen i importen fra Taiwan til Unionen i undersøgelsesperioden. Tabel 2 Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton) 2020 2021 2022 RP Taiwan 125 072 218 784 251 304 186 872 Indeks (basis = 2020) 100 175 201 149 Andel af den samlede import 16 % 24 % 19 % 22 % Den samlede import 766 159 893 672 1 295 790 838 007 Kilde: Eurostat.

(61)

Tabel 2 viser, at den importerede mængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan til Unionen steg fra 125 072 ton i 2020 til 186 872 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i importmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden steg med 75 % fra 125 072 ton til 218 784 ton. Denne stigning fandt sted samtidig med indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse i september 2020 og indførelsen af endelige foranstaltninger i november 2021. Fra 2021 til 2022 fortsatte importmængden fra Taiwan med at stige, til den nåede 251 304 ton, og faldt senere til 186 872 ton i rapporteringsperioden. Den samlede importmængde fra Taiwan steg med 49 % i undersøgelsesperioden.

(62)

Desuden steg den importmængde til Unionen fra Taiwan, som ikke stammede fra de eksporterende producenter, der indgav anmodninger om fritagelse, betydeligt efter indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Nærmere bestemt tegnede de samarbejdsvillige producenter sig før indledningen af antidumpingundersøgelsen for langt størstedelen (over 90 %) af den samlede eksport til Unionen, mens den i rapporteringsperioden kun tegnede sig for lidt over 50 %.

(63)

Tabel 3 viser udviklingen i eksporten af råmaterialer, der er nødvendig for fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, fra Indonesien til Taiwan i undersøgelsesperioden. Disse råmaterialer bestod af enten plader af rustfrit stål eller varmvalsede ruller af rustfrit stål. Tabel 3 Eksport af råmaterialer fra Indonesien til Taiwan i undersøgelsesperioden (i ton) 2020 2021 2022 RP Plader 93 085 190 908 140 272 141 041 Indeks (basis = 2020) 100 205 151 152 Varmvalsede ruller af rustfrit stål 529 143 817 705 563 534 631 208 Indeks (basis = 2020) 100 155 106 119 Plader og varmvalsede ruller af rustfrit stål i alt 622 228 1 008 614 703 805 772 249 Indeks (basis = 2020) 100 162 113 124 Kilde: Global Trade Atlas.

(64)

Generelt er det vigtigste input til produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål varmvalsede ruller af rustfrit stål. Produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål kan dog også tage udgangspunkt i plader af rustfrit stål, som derefter varmvalses til ruller af rustfrit stål, der efterfølgende rulles yderligere til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Tabel 3 viser, at eksporten af plader af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg fra 93 085 ton i 2020 til 141 041 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden steg med 105 % fra 93 085 ton i 2020 til 190 908 ton i 2021. Fra 2021 faldt eksportmængden af plader fra Indonesien til 140 272 ton i 2022 for senere at stige en smule og nåede op på 141 041 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af plader fra Indonesien til Taiwan steg med 52 % i undersøgelsesperioden.

(65)

I undersøgelsesperioden udgjorde eksporten fra Indonesien mellem 95 % og 99,8 % af den samlede importmængde af plader af rustfrit stål til Taiwan. I rapporteringsperioden udgjorde eksporten af plader af rustfrit stål fra Indonesien 99,8 %.

(66)

Ligeledes steg eksporten af varmvalsede plader af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan fra 529 143 ton i 2020 til 631 208 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, da mængden steg med 55 % fra 529 143 ton til 817 705 ton. Fra 2021 til 2022 faldt eksportmængden af varmvalsede plader af rustfrit stål fra Indonesien til 563 534 ton for senere at stige en smule og nåede op på 631 208 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg med 19 % i undersøgelsesperioden.

(67)

Det skal bemærkes, at der er betydelige mængder eksport af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan, som ikke er registreret for eller indkøbt af de taiwanske eksporterende producenter, der indgav anmodninger om fritagelse, jf. betragtning 62. Før indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse tegnede de samarbejdsvillige producenters import af varmvalsede ruller af rustfrit stål sig for ca. 97 % af den samlede import, mens den i rapporteringsperioden kun tegnede sig for 84 %. Virksomheder, der ikke indgav en anmodning om fritagelse, indkøbte således mere end 100 000 ton varmvalsede ruller af rustfrit stål, der var importeret fra Indonesien.

(68)

Den samlede eksport af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg fra 622 228 ton i 2020 til 772 249 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, da mængden steg med 62 % fra 622 228 ton til 1 008 614 ton. Fra 2021 faldt den samlede eksportmængde af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til 703 805 ton i 2022 for senere at stige til et niveau på 772 249 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg med 24 % i undersøgelsesperioden.

(69)

Stigningen i eksportmængden af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan tydede på en stigende efterspørgsel efter sådanne inputmaterialer i Taiwan, hvilket i vid udstrækning kunne forklares med stigningen i produktionen og eksporten til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan i løbet af rapporteringsperioden. Dette bekræftes også af oplysningerne fra de samarbejdsvillige virksomheder.

(70)

Undersøgelsen viste, at de betydelige mængder rustfrit stål, enten i form af plader eller varmvalsede ruller af rustfrit stål, der eksporteredes fra Indonesien, blev yderligere forarbejdet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Taiwan med henblik på senere eksport til Unionen. Stigningen i eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan til Unionen, jf. tabel 2, udgjorde sammen med den betydelige stigning i eksporten af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan i undersøgelsesperioden, jf. tabel 3, en ændring i handelsmønstret mellem Indonesien, Taiwan og Unionen i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1.

(71)

Ifølge antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter bl.a. afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og processer i forbindelse med samling af dele/færdiggørelse i et tredjeland, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(72)

Plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål blev betragtet som halvfabrikata, der blev yderligere forarbejdet til færdigvarer, som f.eks. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Denne yderligere forarbejdning af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet samling af dele/færdiggørelsesproces, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(73)

Den oprindelige antidumpingtold blev indført den 19. november 2021. Som beskrevet i afsnit 2.3.2 øgede Taiwan sit eksportsalg til Unionen betydeligt i løbet af undersøgelsesperioden, og en væsentlig del af det vigtigste inputmateriale, dvs. plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål, blev importeret fra Indonesien.

(74)

Som forklaret ovenfor (betragtning 62 og 67) kunne store mængder inputmateriale med oprindelse i Indonesien desuden ikke forklares via køb fra samarbejdsvillige producenter, mens eksporten af (samlede/færdiggjorte) koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen, som ikke eksporteres af de samarbejdsvillige producenter, samtidig steg betydeligt.

(75)

Undersøgelsen har vist, at plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål blev importeret fra Indonesien til Taiwan og blev yderligere forarbejdet i Taiwan til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporteret til Unionen, hvilket udløste en ændring i handelsmønstret. Undersøgelsen afslørede endvidere ingen økonomisk begrundelse for ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet i afsnit 2.3.2, ud over indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse og den efterfølgende indførelse af de oprindelige foranstaltninger.)

(76)

Antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, fastsætter en forbindelse mellem den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning og ændringen i handelsmønstret, da det kræves, at sidstnævnte »skyldes« førstnævnte. Det følger heraf, at den omgåelse, der blev konstateret i Taiwan, var en samle-/færdiggørelsesproces, der førte til en ændring af handelsmønstret, og for hvilken der ikke var nogen økonomisk begrundelse. Således var kravet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, opfyldt i Taiwan for landet som helhed.

(77)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(78)

Med hensyn til mængder udgjorde markedsandelen for importen fra Taiwan ca. 4,7 % af EU-forbruget i rapporteringsperioden, hvilket blev anslået til 400 000 ton . Importmængden blev derfor anset for at være betydelig.

(79)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af statistikker fra Eurostat, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at importen fra Taiwan underbød EU-priserne med mere end 19 %.

(80)

Kommissionen konkluderede derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger undergraves, både hvad angår mængde og pris.

(81)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme vare.

(82)

Med henblik herpå sammenlignede Kommissionen de gennemsnitlige eksportpriser fra Taiwan til Unionen baseret på Eurostats statistikker og justeret til priserne ab fabrik ud fra data fra de samarbejdsvillige virksomheder med de normale værdier, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse, justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien siden den oprindelige antidumpingundersøgelse. Efter den metode, der blev fastlagt i anmodningen, anvendte Kommissionen som reference stigningen i priserne på den globale import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien, i henhold til GTA-data. I forbindelse med denne analyse blev eksporten fra Indonesien til Unionen og Kina udelukket, da der for disse to destinationer var konstateret fordrejninger på grund af den dumping- og subsidieringspraksis, der var blevet konstateret i de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser .

(83)

Sammenligningen af den således fastsatte eksportpris og de normale værdier, der tidligere var fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse for samme vare og justeret som forklaret i betragtning 82, viste bevis for dumping i rapporteringsperioden, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1.

(84)

Som anført i betragtning 46 indgav to tyrkiske eksporterende producenter anmodninger om fritagelse og samarbejdede i hele undersøgelsen. Disse to virksomheder tegnede sig kun for 52 % af den samlede import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet i rapporteringsperioden. Konklusionerne vedrørende eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet til Unionen og råmaterialer fra Indonesien til Tyrkiet var derfor baseret på statistikker fra Eurostat og GTA.

(85)

Tabel 4 viser udviklingen i importen fra Tyrkiet til Unionen i undersøgelsesperioden. Tabel 4 Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton) 2020 2021 2022 RP Tyrkiet 73 835 105 619 125 072 105 116 Indeks (basis = 2020) 100 143 169 142 Andel af den samlede import 10 % 12 % 10 % 13 % Den samlede import 766 159 893 672 1 295 790 838 007 Kilde: Eurostat.

(86)

Tabel 4 viser, at importmængden af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet til Unionen steg fra 73 835 ton i 2020 til 105 116 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i importmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden steg fra 73 835 ton til 105 619 ton. Denne stigning fandt sted samtidig med indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse i september 2020 og indførelsen af endelige foranstaltninger i november 2021. I 2022 steg importmængden fra Tyrkiet yderligere til 125 072 ton, inden den faldt igen til 105 116 ton i rapporteringsperioden. Den samlede importmængde fra Tyrkiet steg med 42 % i undersøgelsesperioden.

(87)

Tabel 5 viser udviklingen i eksporten af råmaterialer, der er nødvendig for fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, fra Indonesien til Tyrkiet i undersøgelsesperioden. Tabel 5 Eksport af råmaterialer fra Indonesien til Tyrkiet i undersøgelsesperioden (i ton) 2020 2021 2022 RP Plader 24 241 50 378 20 328 81 Indeks (basis = 2020) 100 208 84 0 Varmvalsede ruller af rustfrit stål 23 560 84 443 84 126 77 544 Indeks (basis = 2020) 100 358 357 329 Kilde: Global Trade Atlas.

(88)

Generelt er det vigtigste input til produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål varmvalsede ruller af rustfrit stål. Produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål kan dog også tage udgangspunkt i plader af rustfrit stål, som derefter varmvalses til ruller af rustfrit stål, der efterfølgende rulles yderligere til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Tabel 5 viser, at eksporten af plader af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet er faldet mellem 2020 og rapporteringsperioden fra 24 241 ton til en ubetydelig mængde. Dette skyldes hovedsagelig, at foranstaltningerne over for varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien i 2022 blev udvidet til at omfatte importen af varmvalsede ruller af rustfrit stål afsendt fra Tyrkiet efter en antiomgåelsesundersøgelse .

(89)

De beviser, som Kommissionen havde til rådighed, viste dog, at der ikke fandtes produktionsanlæg for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Tyrkiet, som påbegyndte produktionsprocessen fra plader, og at der heller ikke var tyrkiske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der købte varmvalsede ruller af rustfrit stål hos tyrkiske producenter heraf for yderligere at rulle disse til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Udviklingen i eksportmængderne af plader til Tyrkiet anses derfor ikke for at være relevant for denne undersøgelse.

(90)

Tabel 5 viser også, at eksporten af varmvalsede plader af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet steg fra 23 560 ton i 2020 til 77 544 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden mere end tredobledes og nåede op på 84 443 ton. Fra 2021 faldt eksportmængden af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien let til 77 544 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet mere end tredobledes i undersøgelsesperioden.

(91)

Stigningen i eksportmængden af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet tydede på en stigende efterspørgsel efter sådanne inputmaterialer i Tyrkiet, hvilket delvis kunne forklares med stigningen i produktionen og eksporten til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet i løbet af rapporteringsperioden.

(92)

Undersøgelsen viste, at betydelige mængder varmvalsede ruller, der eksporteredes fra Indonesien, blev yderligere forarbejdet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Tyrkiet med henblik på senere eksport til Unionen. Stigningen i eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet til Unionen, jf. tabel 4, udgjorde sammen med den betydelige stigning i eksporten af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet i undersøgelsesperioden, som det fremgår af tabel 5, en ændring i handelsmønstret mellem Indonesien, Tyrkiet og Unionen i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1.

(93)

Ifølge antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele/færdiggørelsesprocesser i et tredjeland, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(94)

Varmvalsede ruller af rustfrit stål blev betragtet som halvfabrikata, der blev yderligere forarbejdet til færdigvarer, som f.eks. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Denne yderligere forarbejdning af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet samling af dele/færdiggørelsesproces, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(95)

Den oprindelige antidumpingtold blev indført den 19. november 2021. Som beskrevet i afsnit 2.4.2 øgede Tyrkiet sit eksportsalg til Unionen betydeligt i løbet af undersøgelsesperioden, og en væsentlig del af det vigtigste inputmateriale, dvs. varmvalsede ruller af rustfrit stål, blev importeret fra Indonesien.

(96)

Undersøgelsen har vist, at varmvalsede ruller af rustfrit stål blev importeret fra Indonesien til Tyrkiet og blev yderligere forarbejdet i Tyrkiet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporteret til Unionen, hvilket udløste en ændring i handelsmønstret. Undersøgelsen afslørede endvidere ingen økonomisk begrundelse for ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet i afsnit 2.4.2, ud over indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse og den efterfølgende indførelse af de oprindelige foranstaltninger.

(97)

Grundforordningens artikel 13, stk. 1, fastsætter en forbindelse mellem den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning og ændringen i handelsmønstret, da det kræves, at sidstnævnte »skyldes« førstnævnte. Det følger heraf, at den omgåelse, der blev konstateret i Tyrkiet, var en samle-/færdiggørelsesproces, der førte til en ændring af handelsmønstret, og for hvilken der ikke var nogen økonomisk begrundelse. Således var kravet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, opfyldt i Tyrkiet for landet som helhed.

(98)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(99)

Med hensyn til mængder udgjorde markedsandelen for importen fra Tyrkiet ca. 2,6 % af EU-forbruget i rapporteringsperioden, hvilket blev anslået til 400 000 ton . Importmængden blev derfor anset for at være betydelig.

(100)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af statistikker fra Eurostat, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at importen fra Tyrkiet underbød EU-priserne med 1,3 %.

(101)

Kommissionen konkluderede derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger undergraves, både hvad angår mængde og pris.

(102)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme vare.

(103)

Med henblik herpå sammenlignede Kommissionen eksportpriserne fra Tyrkiet til Unionen baseret på priserne ab fabrik fra de to samarbejdsvillige virksomheder på varetypeniveau med de normale værdier, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse, justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Indonesien. Efter den metode, der blev fastlagt i anmodningen, anvendte Kommissionen som reference stigningen i priserne på den globale import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien, i henhold til GTA-data. I forbindelse med denne analyse blev eksporten fra Indonesien til Unionen og Kina udelukket, da der for disse to destinationer var konstateret fordrejninger på grund af den dumping- og subsidieringspraksis, der var blevet konstateret i de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser .

(104)

Sammenligningen af den således fastsatte eksportpris og de normale værdier, der tidligere var fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse for samme vare og justeret som forklaret i betragtning 103, viste bevis for dumping i rapporteringsperioden, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1.

(105)

Som anført i betragtning 46 indgav tre vietnamesiske eksporterende producenter anmodninger om fritagelse og samarbejdede i hele undersøgelsen. Disse tre virksomheder tegnede sig for 82 % af den samlede import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam i rapporteringsperioden. Konklusionerne vedrørende eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam til Unionen og råmaterialer fra Indonesien til Vietnam var derfor baseret på statistikker fra Eurostat og GTA.

(106)

Tabel 6 viser udviklingen i importen fra Vietnam til Unionen i undersøgelsesperioden. Tabel 6 Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton) 2020 2021 2022 RP Vietnam 35 345 51 566 87 606 96 668 Indeks (basis = 2020) 100 146 248 274 Andel af den samlede import 4,6 % 5,8 % 6,8 % 11,5 % Den samlede import 766 159 893 672 1 295 790 838 007 Kilde: Eurostat.

(107)

Tabel 6 viser, at den importerede mængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam til Unionen steg fra 35 345 ton i 2020 til 96 668 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i importmængden fandt sted fra 2021 til 2022, hvor mængden steg fra 51 566 ton til 87 606 ton. Denne stigning faldt sammen med indførelsen af endelige foranstaltninger den 19. november 2021. I 2022 steg importmængden fra Vietnam yderligere til 96 668 ton i rapporteringsperioden. Den samlede importmængde fra Vietnam steg generelt med 174 % i undersøgelsesperioden.

(108)

Tabel 7 viser udviklingen i eksporten af råmaterialer, der er nødvendig for fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, fra Indonesien til Vietnam i undersøgelsesperioden. Tabel 7 Eksport af råmaterialer fra Indonesien til Vietnam i undersøgelsesperioden (i ton) 2020 2021 2022 RP Varmvalsede ruller af rustfrit stål 184 018 245 603 361 082 397 923 Indeks (basis = 2020) 100 133 196 216 Kilde: Global Trade Atlas.

(109)

Tabel 7 viser, at eksporten af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Vietnam er steget betydeligt mellem 2020 og rapporteringsperioden fra 184 018 ton til 397 923 ton. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2021 til 2022, hvor mængden steg fra 245 603 ton i 2021 til 361 082 ton i 2022. Denne stigning faldt tidsmæssigt sammen med indførelsen af endelige foranstaltninger den 19. november 2021. Den samlede eksportmængde af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Vietnam mere end tredobledes i undersøgelsesperioden.

(110)

Konklusion om ændringen i handelsmønstret i Vietnam.

(111)

Undersøgelsen viste, at de betydelige mængder af varmvalsede ruller af rustfrit stål, der eksporteredes fra Indonesien, blev yderligere forarbejdet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Vietnam med henblik på senere eksport til Unionen. Stigningen i eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam til Unionen, som det fremgår af tabel 6, udgjorde sammen med den betydelige stigning i eksporten af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Vietnam i undersøgelsesperioden, som det fremgår af tabel 7, en ændring i handelsmønstret mellem Indonesien, Vietnam og Unionen i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1.

(112)

Ifølge antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele/færdiggørelsesprocesser i et tredjeland, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(113)

Varmvalsede ruller af rustfrit stål blev betragtet som halvfabrikata, der blev yderligere forarbejdet til færdigvarer, som f.eks. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Denne yderligere forarbejdning af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet færdiggørelsesproces, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(114)

De oprindelige antidumpingforanstaltninger blev indført den 19. november 2021. Som beskrevet i afsnit 2.5.2 øgede Vietnam sit eksportsalg til Unionen betydeligt i undersøgelsesperioden, og en væsentlig del af det vigtigste inputmateriale, dvs. varmvalsede ruller af rustfrit stål, blev importeret fra Indonesien.

(115)

Undersøgelsen viste, at varmvalsede ruller af rustfrit stål blev importeret fra Indonesien til Vietnam, videreforarbejdet i Vietnam til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporteret til Unionen, hvilket udløste en ændring i handelsmønstret. Undersøgelsen afslørede endvidere ingen økonomisk begrundelse for ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet i afsnit 2.5.2, ud over indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse og den efterfølgende indførelse af de oprindelige foranstaltninger.

(116)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Trade Remedies Authority under Vietnams industri- og handelsministerium, at ændringen i handelsmønstret skyldtes processens art og efterspørgslen på markedet og ikke omgåelse. Trade Remedies Authority under Vietnams industri- og handelsministerium fremlagde dog ikke en velunderbygget analyse af, hvordan processens art og efterspørgslen på markedet kunne forklare, at eksporten fra Vietnam til Unionen næsten tredobledes mellem 2020 og rapporteringsperioden. Der blev heller ikke foretaget nogen analyse af oprindelsen af leverancerne af varmvalsede ruller af rustfrit stål, om hvorvidt der blev indrømmet en præference for leverancer fra Indonesien, og i bekræftende fald, om der forelå en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af antidumpingforanstaltningerne.

(117)

Grundforordningens artikel 13, stk. 1, fastsætter en forbindelse mellem den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning og ændringen i handelsmønstret, da det kræves, at sidstnævnte »skyldes« førstnævnte. Det følger heraf, at den omgåelse, der blev konstateret i Vietnam, som bekræftet i afsnit 5.2, var en samle-/færdiggørelsesproces, der førte til ændringen af handelsmønstret, og for hvilken der ikke var nogen økonomisk begrundelse. Således var kravet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, opfyldt i Vietnam for landet som helhed.

(118)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(119)

Med hensyn til mængder udgjorde markedsandelen for importen fra Vietnam ca. 2,4 % af EU-forbruget i rapporteringsperioden, hvilket blev anslået til 400 000 ton . Importmængden blev derfor anset for at være betydelig.

(120)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af statistikker fra Eurostat, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at importen fra Vietnam ikke underbød EU-priserne. Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede EURANIMI, at der blev konstateret målprisunderbud for en vietnamesisk virksomhed, Yongjin (se betragtning 168). Selv om der ikke blev konstateret målprisunderbud generelt set på nationalt plan, var der faktisk dokumentation for målprisunderbud fra mindst én af de eksporterende producenter, som desuden blev anset for at omgå de oprindelige antidumpingforanstaltninger.

(121)

Kommissionen konkluderede derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet hvad angår mængde.

(122)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om der var bevis for dumping i forhold til den tidligere fastslåede normale værdi for samme vare.

(123)

Med henblik herpå sammenlignede Kommissionen eksportpriserne fra Vietnam til Unionen baseret på priserne ab fabrik fra de tre samarbejdsvillige virksomheder på varetypeniveau med de normale værdier, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse, justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien. Efter den metode, der blev fastlagt i anmodningen, anvendte Kommissionen som reference stigningen i priserne på den globale import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien, i henhold til GTA-data. I forbindelse med denne analyse blev eksporten fra Indonesien til Unionen og Kina udelukket, da der for disse to destinationer var konstateret fordrejninger på grund af den dumping- og subsidieringspraksis, der var blevet konstateret i de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser .

(124)

Sammenligningen af den således fastsatte eksportpris og de normale værdier, der tidligere var fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse for samme vare og justeret som forklaret i betragtning 123, viste bevis for dumping i rapporteringsperioden, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1. 3. FORANSTALTNINGER

(125)

Ud fra ovenstående konklusioner og vurderingen af de tre lande som helhed konkluderede Kommissionen, at den endelige antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien blev omgået ved import af den undersøgte vare afsendt fra Taiwan og Vietnam.

(126)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør de gældende antidumpingforanstaltninger derfor udvides til også at omfatte importen til Unionen af den undersøgte vare fra Taiwan og Vietnam.

(127)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, andet afsnit, bør den foranstaltning, der skal udvides, være den, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 for »alle andre indonesiske virksomheder« efterfølgende ændret i artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/433, hvilket er en endelig antidumpingtold på 19,3 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(128)

Med hensyn til Taiwan er der i øjeblikket antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, som har været indført siden den 27. august 2015 efter en antidumpingundersøgelse , og som er videreført den 16. september 2021 efter en udløbsundersøgelse . Denne told blev fastsat til 6,8 % for alle taiwanske virksomheder undtagen Chia Far Industrial Factory Co., Ltd. For at undgå dobbelt indførelse af antidumpingtold bør den told på 6,8 %, der skal betales af de virksomheder, der ikke var fritaget for udvidelsen af foranstaltningerne i den nuværende undersøgelse, suspenderes i den periode, hvor foranstaltningerne forlænges i den nuværende undersøgelse.

(129)

Der bør opkræves told på den registrerede import af den undersøgte vare i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen i overensstemmelse med konklusionerne i denne undersøgelse.

(130)

I EUROFER's bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger blev Kommissionen opfordret til at anvende de særlige bestemmelser i antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 3. EUROFER opfordrede indtrængende Kommissionen til på eget initiativ at indlede interimsundersøgelser af foranstaltningerne vedrørende koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien med henblik på at erstatte de gældende ikke-præferentielle oprindelsesregler med alternative foranstaltninger baseret på oplysninger om stedet for smeltning af det rustfrie stål i form af et valsecertifikat. Beslutningen om at indlede sådanne undersøgelser bør dog baseres på en grundig analyse af de foreliggende oplysninger og bør overholde reglerne for interimsundersøgelser som fastsat i antidumpinggrundforordningen. EUROFER's anmodning og eventuelle foranstaltninger fra Kommissionens side på grundlag af en sådan anmodning falder som sådan uden for anvendelsesområdet for den nuværende antiomgåelsesundersøgelse og kan ikke behandles i denne forordning.

(131)

I lyset af konklusionerne i betragtning 102 til 104 bør undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne ved import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen afsendt fra Tyrkiet afsluttes. Den registrering af importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Tyrkiet, der blev indført ved indledningsforordningen, bør ophøre.

(132)

Seks eksporterende producenter fra Taiwan anmodede om fritagelse for udvidelsen af foranstaltningerne.

(133)

Undersøgelsen viste, at virksomhederne Yieh United Steel Corporation, Tang Eng Iron Works Co., Ltd. (YUSCO-gruppen), Chia Far Industrial Factory Co., Ltd., Yuan Long Stainless Steel Corp, Tung Mung Development Co., Ltd. og Walsin Lihwa Corporation købte en del af deres inputmaterialer (plader og/eller varmvalsede ruller af rustfrit stål) af indonesisk oprindelse, forarbejdede dem til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporterede nogle af disse koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen. Undersøgelsen viste dog, at denne proces ikke er blevet påbegyndt eller væsentligt udvidet siden eller umiddelbart forud for indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse, jf. artikel 13, stk. 2, litra a), i antidumpinggrundforordningen. Som Gerber også hævdede i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, har nogle af de taiwanske producenter af rustfrit stål rent faktisk importeret og forarbejdet inputmaterialer fra Indonesien siden 2017. Det følger heraf i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, at den pågældende proces ikke kan anses for at omgå de gældende foranstaltninger.

(134)

EUROFER hævdede i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, at Kommissionen har en bred fortolkningsmargen med hensyn til bestemmelsen om modvirkning af omgåelse. Ifølge EUROFER skal Kommissionen navnlig anvende denne brede margen i forbindelse med bestemmelsen om tid i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a). Kommissionen må som sådan ikke forsøge at se på perfekte tidssammenfald, men skal fokusere på eksistensen af en berettiget årsagssammenhæng med de omgåede foranstaltninger, herunder hvis adfærden foregriber forventede handelsbeskyttelsesundersøgelser. EUROFER henviste her til de antidumping- og antisubsidieundersøgelser, der blev indledt i 2019 vedrørende varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien , en sag vedrørende nikkelmalm indbragt mod Indonesien ved Verdenshandelsorganisationen i 2019 , de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser vedrørende koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien i henholdsvis 2020 og 2021 og antiomgåelsesundersøgelsen mod Tyrkiet vedrørende foranstaltningerne over for varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien i 2022 .

(135)

Antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), skaber imidlertid en klar forbindelse mellem påbegyndelsen af eller den væsentlige udvidelse i samle-/færdiggørelsesprocessen og indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Den tidsmæssige forbindelse, der bør fastslås, bør derfor, uanset om den fortolkes bredt eller ej, være mellem 1) samle-/færdiggørelsesprocessen, dvs. anvendelsen af indonesiske inputmaterialer til forarbejdning af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, og salget til Unionen af sådanne koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og 2) indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Samle-/færdiggørelsesprocessen skulle være påbegyndt »umiddelbart forud for« denne indledning eller være steget betydeligt siden.

(136)

Kommissionen mener, at begrebet »umiddelbart forud for« i den foreliggende sag ikke kan betyde, at man går tilbage til indledningen af andre handelsbeskyttelsesundersøgelser mod Indonesien vedrørende andre varer (varmvalsede ruller af rustfrit stål eller nikkelmalm), som fandt sted mere end et år forud for indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Som EUROFER bekræftede i sit indlæg, var det tidligste tidspunkt, hvor parterne kunne have haft kendskab til den mulige indledning af antidumpingundersøgelsen vedrørende koldvalsede flade produkter af rustfrit stål mod Indonesien, det tidspunkt, hvor klagen blev indgivet af EUROFER i august 2020. Kommissionen afviste derfor dette argument.

(137)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EUROFER også, at EU-importen fra Taiwan, som ikke kom direkte fra de fritagne producenter, eftersom de råder over en stor del af kapaciteten med hensyn til koldvalsning, i langt de fleste tilfælde måtte komme fra dem indirekte, f.eks. via servicecentre. På denne baggrund bør det konkluderes, at der har været en ændring i handelsmønstret for de individuelle fritagne producenter.

(138)

For det første blev EUROFER's påstand ikke bekræftet af de oplysninger, der blev indsamlet og kontrolleret i løbet af undersøgelsen. Det skal bemærkes, at de fritagne producenter ikke repræsenterede hele koldvalsningskapaciteten i Taiwan i rapporteringsperioden, da der var en betydelig kapacitet hos virksomheder, der ikke anmodede om fritagelse. Endvidere tegnede de virksomheder, der anmodede om fritagelser, sig ikke for alle taiwanske indkøb af indonesisk rustfrit stål i rapporteringsperioden. Det blev faktisk fastslået, at over 100 000 ton varmvalsede ruller af rustfrit stål importeret fra Indonesien til Taiwan i rapporteringsperioden ikke blev købt af de virksomheder, der anmodede om fritagelse.

(139)

Selv om de fritagne taiwanske producenter ville sælge potentielt store mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen via servicecentre i Taiwan, ændrer dette for det andet ikke det forhold, at det på grundlag af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), blev konstateret, at de relevante producenter ikke var involveret i den omgåelsespraksis, der blev konstateret i Taiwan. Der erindres om, at som anført i betragtning 133 anvendte de relevante enheder enten ikke inputmaterialer fra Indonesien, eller hvis de gjorde, øgede de ikke denne anvendelse væsentligt »siden eller umiddelbart forud for indledningen af den [oprindelige] antidumpingundersøgelse« . Det følger heraf, at den samle-/færdiggørelsesproces, som de relevante enheder blev anset for at være involveret i, ikke kunne anses for at omgå de gældende foranstaltninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Selv om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fremstillet af de fritagne enheder blev solgt til servicecentre, yderligere forarbejdet og derefter eksporteret til Unionen, var disse koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med andre ord ikke et resultat af den omgåelsespraksis, der konstateredes for Taiwan.

(140)

På denne baggrund afvises EUROFER's påstand om, at ændringen i handelsmønstrene på landsplan skyldes de fritagne producenters indirekte salg.

(141)

Da det første af kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, ikke var opfyldt, konkluderede Kommissionen, at disse virksomheders processer ikke skal anses for at omgå de gældende foranstaltninger. Anmodningerne om fritagelse fra Yieh United Steel Corporation — Tang Eng Iron Works Co., Ltd. (YUSCO-gruppen), Chia Far Industrial Factory Co., Ltd., Yuan Long Stainless Steel Corp, Tung Mung Development Co., Ltd. og Walsin Lihwa Corporation bør derfor accepteres.

(142)

Tre eksporterende producenter fra Vietnam anmodede om fritagelse for udvidelsen af foranstaltningerne.

(143)

Lam Khang påbegyndte produktionen af den undersøgte vare i august 2021, da virksomheden begyndte at lease Hoa Binh International Stainless Steel Joint Stock Company's fabrik. Kommissionen konkluderede derfor, at processen udført af Lam Khang begyndte efter indledningen af antidumpingundersøgelsen af 30. september 2020.

(144)

For Lam Khang var mere end 60 % af alle de dele, som virksomheden anvendte i rapporteringsperioden, fra Indonesien. Værditilvæksten til delene var under 10 % af fremstillingsomkostningerne.

(145)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(146)

De mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, som Lam Khang eksporterede til Unionen, steg betydeligt i absolutte mængder i undersøgelsesperioden og udgjorde [3-7] % af importen til Unionen med oprindelse i Vietnam og [0-0,2] % af EU-forbruget i rapporteringsperioden.

(147)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af oplysninger fra Lam Khang, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at Lam Khang ikke underbød EU-priserne i rapporteringsperioden.

(148)

Kommissionen konkluderede derfor, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af importen til Unionen fra Vietnam af Lam Khang for så vidt angår mængder.

(149)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra c), undersøgte Kommissionen, om der var bevis for dumping i forhold til de normale værdier, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse, justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Indonesien (jf. betragtning 123).

(150)

Sammenligningen af normale værdier og eksportpriser viste ingen tegn på dumping fra Lam Khang i rapporteringsperioden.

(151)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at Lam Khangs anmodning om fritagelse bør imødekommes.

(152)

Ved undersøgelsen blev det fastslået, at mindre end 60 % af alle dele, der blev anvendt af Posco VST i rapporteringsperioden, stammede fra Indonesien. I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra c), undersøgte Kommissionen også, om der var bevis for dumping i forhold til de normale værdier, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse, justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Indonesien (jf. betragtning 123). Sammenligningen af normale værdier og eksportpriser viste ingen tegn på dumping fra Posco VST i rapporteringsperioden.

(153)

Efter fremlæggelsen af oplysninger konkluderede EUROFER på baggrund af betragtning 152, at Kommissionen vurderede kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og navnlig 60 % -reglen heri, på producentniveau snarere end på vareniveau. EUROFER var af den opfattelse, at anvendelsen af en sådan fremgangsmåde var uforenelig med det erklærede formål og målsætningen for antiomgåelsesbestemmelsen. Selv om Kommissionen har anvendt denne tilgang i tidligere sager, hævdede EUROFER, at en sådan tilgang ikke er relevant eller hensigtsmæssig i den foreliggende sag, at den fører til absurde og meningsløse resultater, og at den ville være i strid med selve formålet med bestemmelsen om modvirkning af omgåelse, idet den forhindrer registrering af de største omgåelsesmængder. Ifølge EUROFER bør Kommissionen basere sin fortolkning af testen hvad angår samle-/færdiggørelsesprocessen på overholdelsen af kravene i antidumpinggrundforordningen og retspraksis og ikke på dens tidligere praksis.

(154)

Kommissionen mindede om, således som det fremgår af Domstolens praksis, at lovgiver har ønsket at give EU-institutionerne en vid skønsmargen med hensyn til definitionen af »omgåelse«, og at formålet med de undersøgelser, der gennemføres i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, er at sikre antidumpingtoldens effektivitet og forhindre, at den omgås . Kommissionen bemærkede også, at det er åbenbart, at lovgiver har ønsket, at anvendelsen af visse dele fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, i samle-/færdiggørelsesprocesser i et andet land eller i Unionen, ikke udgør en omgåelse. Det er grunden til, at når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der er omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, falder ind under begrebet samle-/færdiggørelsesprocesser, er der i artikel 13, stk. 2, litra b), fastsat en objektiv tærskel på 60 % for den pågældende proces.

(155)

Det største problem med den tilgang, som EUROFER har foreslået, er, at den ikke tager hensyn til den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i dette tilfælde en samle-/færdiggørelsesproces, i sin helhed. I stedet foreslår den, at vurderingen af tærsklen kun koncentreres om den del af samle-/færdiggørelsesprocessen, hvor der udelukkende blev anvendt inputmaterialer fra Indonesien, uden at tage hensyn til resten. I det foreliggende tilfælde medfører en sådan tilgang i sagens natur, at den tærskel, som lovgiver har fastsat, i virkeligheden bliver meningsløs. Derfor blev en sådan tilgang afvist i betragtning af de særlige omstændigheder i den foreliggende sag.

(156)

EUROFER hævdede også, at når Kommissionen konkluderede, at praksis, forarbejdning eller bearbejdning ikke opfylder tærsklen i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, burde Kommissionen have vurderet, om denne praksis falder ind under den generelle definition af omgåelse i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1. Men det er nøjagtigt det, som Kommissionen gjorde i afsnit 2.5.3. Kommissionen konkluderede i det pågældende afsnit, at denne yderligere forarbejdning af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet samle-/færdiggørelsesproces, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Det betød, at Kommissionen overvejede, hvilken type praksis, forarbejdning eller bearbejdning der fandt sted i Vietnam, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, og konkluderede, at den burde betragtes som en samle-/færdiggørelsesproces. Det forhold, at samle-/færdiggørelsesprocessen for en række virksomheder ikke opfyldte kriterierne for omgåelse, betyder ikke, at Kommissionen så ikke længere bør betragte en sådan proces som samling eller færdiggørelse for disse virksomheder.

(157)

EUROFER anførte i sit indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger: »For at antage, at der ikke er tale om omgåelse, når testen med hensyn til samling ikke er opfyldt, skal Kommissionen også påvise, at den »koldvalsning«, der konstateres at finde sted i de fritagne virksomheder, ikke er praksis, forarbejdning eller bearbejdning« . Dette er ikke korrekt. Ifølge antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, skal Kommissionen i forbindelse med konstateringen af omgåelse først påvise, at den observerede ændring i handelsmønstret »skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden« . På nationalt plan fastslog Kommissionen, at der på dette grundlag var tale om omgåelse for Vietnams vedkommende.

(158)

De fritagelser, der blev indrømmet på virksomhedsniveau, f.eks. for Posco VST, var dog baseret på det forhold, at den pågældende virksomheds praksis, forarbejdning eller bearbejdning — som blev anset for at være en samle-/færdiggørelsesproces — ikke opfyldte de specifikke kriterier i artikel 13, stk. 2. Det betyder kun, at det blev konstateret, at virksomheden ikke var involveret i omgåelse, men det ugyldiggør ikke konklusionen om omgåelse for resten af landet, herunder de virksomheder, der ikke var fritaget for udvidelsen af foranstaltningerne. Det ændrer på ingen måde konklusionen om, at den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der er årsag til omgåelse af foranstaltningerne i Vietnam, anses for at være en samle-/færdiggørelsesproces. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(159)

En yderligere påstand fra EUROFER i sammenslutningens indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger var, at Kommissionen ikke må indrømme fritagelser, »hvis der konstateres omgåelse for så vidt angår varen« . Denne påstand synes at antyde, at EUROFER er af den opfattelse, at Kommissionen ulovligt har indrømmet fritagelser. Dette er ikke korrekt. Kommissionen har anvendt reglerne i artikel 13, stk. 1, og artikel 13, stk. 2, litra b), som beskrevet i de foregående afsnit. Den har konstateret, at visse producenter af den pågældende vare var omfattet af en fritagelse på grundlag af disse regler.

(160)

Da det andet og det tredje kriterie i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, ikke var opfyldt, konkluderede Kommissionen, at denne virksomheds processer ikke skal anses for at omgå de gældende foranstaltninger. Posco VST's anmodning om fritagelse bør derfor imødekommes.

(161)

Yongjin påbegyndte sin produktion af den pågældende vare i april 2022. Kommissionen konkluderede derfor, at processen udført af Yongjin begyndte efter indledningen af antidumpingundersøgelsen af 30. september 2020.

(162)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Yongjin og Gerber, at Yongjins valseværk til koldvalsning havde været planlagt siden 2017, og at dets opførelse derfor ikke var knyttet til indledningen af den oprindelige undersøgelse. Selv om planerne for valseværket går tilbage til før den oprindelige antidumpingundersøgelse, blev de faktiske processer udført af Yongjin (dvs. indkøb af inputmaterialer fra Indonesien og salg til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der omfatter sådanne indonesiske inputmaterialer) imidlertid først påbegyndt og blev væsentligt udvidet efter indledningen af den oprindelige undersøgelse, nemlig i 2022. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(163)

I sit indlæg efter indledningen af den nuværende undersøgelse hævdede Yongjin, at der er økonomiske grunde til på den ene side at etablere et produktionsanlæg for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Vietnam (f.eks. konkurrencedygtige arbejdskraftomkostninger, geografisk placering, lave energiomkostninger, Vietnams miljøpolitik, økonomiske politik og handelspolitik, herunder skatteincitamenter osv.) og på den anden side indkøb af inputmateriale (varmvalsede ruller af rustfrit stål) fra Indonesien i betragtning af tilgængeligheden i Indonesien af nikkel — et input til rustfrit stål — og de forbindelser, der er opbygget med indonesiske virksomheder. Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Yongjin dette argument og fremhævede de lave driftsomkostninger i Vietnam og den stigende indenlandske efterspørgsel efter koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(164)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at disse faktorer tidligere havde eksisteret, og at der i de senere år ikke havde været nogen specifik udvikling, der kunne forklare udviklingen i produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, bortset fra indførelsen af tolden. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(165)

For Yongjin var næsten 100 % af alle de dele, som virksomheden anvendte i rapporteringsperioden, fra Indonesien. Værditilvæksten til delene var under 10 % af fremstillingsomkostningerne.

(166)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(167)

De mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, som Yongjin eksporterede til Unionen, steg betydeligt i absolutte mængder i undersøgelsesperioden og udgjorde [26-30] % af importen til Unionen med oprindelse i Vietnam og [0,5-1] % af EU-forbruget i rapporteringsperioden.

(168)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af oplysninger fra Yongjin, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at Yongjin underbød EU-priserne med [23-43] % i rapporteringsperioden.

(169)

Kommissionen konkluderede derfor, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af importen til Unionen fra Vietnam af Yongjin for så vidt angår mængder og priser.

(170)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra c), undersøgte Kommissionen, om der var bevis for dumping i forhold til de normale værdier, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse, justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Indonesien (jf. betragtning 123).

(171)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Yongjin, at justeringen af den normale værdi som forklaret i betragtning 123 ikke sikrer en rimelig sammenligning, da den ikke tager hensyn til forskellen i valutakurserne, som påvirker prissammenligneligheden. Yongjin hævdede, at der burde have været taget hensyn til valutakursforskellen mellem den oprindelige undersøgelsesperiode og rapporteringsperioden for de specifikke valutaer, der var knyttet til de enkelte eksportdestinationer. Kommissionen har dog hentet dataene fra GTA. Indonesien indberetter sine data til GTA i amerikanske dollar, uanset eksportdestinationen. Det betød, at der ikke var nogen indflydelse som følge af eksportmarkedernes valutakursudsving på de indonesiske eksportpriser, der blev anvendt til at justere den normale værdi. Det bekræftes også af, at de samarbejdsvillige indonesiske virksomheder i den oprindelige undersøgelse anvendte amerikanske dollar som fakturavaluta for deres eksport. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(172)

Sammenligningen af normale værdier og eksportpriser viste ingen tegn på dumping fra Yongjin i rapporteringsperioden.

(173)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at Yongjins anmodning om fritagelse bør afvises. 6. SKÆRPELSE AF IMPORTKRAV OG OVERVÅGNING

(174)

Anvendelsen af fritagelser, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for den relevante toldmyndighed, bør være betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura og for at minimere risikoen for omgåelse, navnlig for salg af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål via forhandlere eller servicecentre, en gyldig handelsfaktura og et gyldigt valseværkscertifikat, som skal opfylde kravene i denne forordnings artikler. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura eller et sådant valseværkscertifikat på det tidspunkt, hvor anmodningen om overgang til fri omsætning fremlægges for den relevante toldmyndighed, er importen omfattet af den udvidede antidumpingtold for alle andre virksomheder.

(175)

I lyset af alvoren af omgåelsespraksis i denne sag fandt Kommissionen, at der var behov for en yderligere foranstaltning for at overvåge andelen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien, der importeres til Unionen. Dette overvågningssystem vil skulle fungere som følger: Der vil blive tilføjet en erklæring til det valseværkscertifikat, der er nævnt i betragtning 174, for at angive, om det sted, hvor det rustfrie stål til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål oprindeligt blev smeltet og hældt i støbeforme, befandt sig i Indonesien eller ej.

(176)

Selv om fremlæggelse af denne faktura og dette valseværkscertifikat er nødvendig, for at medlemsstaternes toldmyndigheder kan anvende fritagelserne, er det ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(177)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Posco VST og Posco Assan Kommissionen om at tilføje en skabelon med teksten til den erklæring, der er omhandlet i betragtning 175 til forordningen om endelig told. En sådan skabelon er blevet tilføjet bilagene til denne forordning.

(178)

Posco VST og Posco Assan anmodede også Kommissionen om at bekræfte, at den ikke havde til hensigt at forbyde import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra de fritagne virksomheder, selv når disse var fremstillet af indonesiske varmvalsede ruller af rustfrit stål eller plader. Den fritagelse, der blev indrømmet visse virksomheder i denne undersøgelse, gælder faktisk for alle koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der importeres fra disse fritagne virksomheder, uanset oprindelsen af deres inputmaterialer. Hvis Kommissionen imidlertid måtte konstatere, at der efter disse foranstaltningers ikrafttræden ville ske en væsentlig forøgelse af importen til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fremstillet af indonesiske inputmaterialer, vil Kommissionen tage situationen op til fornyet vurdering i lyset af denne udvikling. Hvis det viser sig at være berettiget, kan en sådan vurdering give anledning til en fornyet undersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11.

(179)

Den 5. marts 2024 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(180)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —