(1)

Den 11. august 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 30. juni 2023 af ICL Europe U.A., Lanxess Deutschland GmbH og PCC Rokita S.A. (»klagerne«). Klagen blev udarbejdet af EU-erhvervsgrenen for visse alkylphosphatestere (»APE«) i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Den 21. december 2023 indledte Kommissionen en særskilt antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af APE med oprindelse i Kina ved at offentliggøre en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende .

(4)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation, jf. artikel 5, for, at visse krav i artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt.

(5)

Kommissionen registrerede ikke importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, da der ikke var nogen stigning i importmængderne efter indledningen af undersøgelsen, og betingelserne i artikel 10, stk. 4, derfor ikke var opfyldt.

(6)

EU-erhvervsgrenen anmodede om registrering af importen i henhold til artikel 14, stk. 5, i klagen og indlægget af 11. december 2023. Anmodningen blev afvist med den begrundelse, at importmængderne faldt efter indledningen af undersøgelsen.

(7)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede også specifikt klagerne, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, de kendte importører og brugere samt en række forhandlere og sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(8)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(9)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(10)

Kommissionen indførte en bestemmelse i indledningsmeddelelsen om muligheden for at udtage en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Da de tre producenter, der fungerede som klagere, blev anset for at repræsentere hele EU-erhvervsgrenen, besluttede Kommissionen foreløbigt, at en stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(11)

Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige afgørelse om at undersøge alle tre kendte EU-producenter. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, og afgørelsen om at undersøge alle tre kendte EU-producenter blev bekræftet.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(13)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besvarelser besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og anmodede de samarbejdsvillige importører om at indsende besvarelser af spørgeskemaet.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(15)

14 eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder hørt om udtagelsen af stikprøven.

(18)

En eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, Zhejiang Wansheng Co., Ltd, reagerede i forbindelse med høringen og anmodede om at indgå i stikprøven, hvilket ville udvide stikprøven til at omfatte fire eksporterende producenter.

(19)

Anmodningen blev ikke imødekommet, da dette ville være urimeligt byrdefuldt, idet Zhejiang Wansheng var en stor gruppe af virksomheder, og hvis Zhejiang Wansheng blev føjet til stikprøven, ville det reelt fordoble antallet af virksomheder, der skulle undersøges.

(20)

Den oprindelige stikprøve blev derfor bekræftet, og årsagerne til, at stikprøven ikke blev ændret, findes i det ikkefortrolige dossier .

(21)

To kinesiske eksporterende producenter, Zhejiang Wansheng Co., Ltd (som også anmodede om at indgå i stikprøven) og Futong Chemical Co., Ltd. anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(22)

Undersøgelsen af disse anmodninger i den foreløbige fase af undersøgelsen ville have været urimeligt byrdefuld, idet de tre eksporterende producenter, der allerede indgik i stikprøven, også skulle undersøges.

(23)

En endelig afgørelse om at imødekomme begge anmodninger eller ingen af disse om en individuel undersøgelse vil blive truffet i undersøgelsens endelige fase.

(24)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(25)

I klagen fremlagde klagerne også tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne med henblik på at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse. Af den grund fremsendte Kommissionen et supplerende spørgeskema til GOC.

(26)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til EU-producenter, importører og eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(27)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra tre EU-producenter, en importør, otte brugere og fem kinesiske eksporterende producenter. Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra GOC.

(28)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter — ICL Europe U.A., Amsterdam, Nederlandene — Lanxess Deutschland GmbH, Köln, Tyskland — PCC Rokita SA, Brzeg Dolny, Polen Importører — Quimidroga S.A., Barcelona, Spanien Eksporterende producenter i Kina — Anhui RunYue Technology Co., Ltd, Huaibei, Kina (»Anhui RunYue«) — Shandong Yarong Chemical Co., Ltd, Taian City, Shandong, Kina (»Shandong Yarong«) — Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co., Nantong, China (»Nantong Jiangshan«).

(29)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(30)

Den undersøgte vare er visse alkylphosphatestere (»APE«), som i øjeblikket tariferes under ex KN-kode 2919 90 00 (Taric-kode 2919900050 og 2919900065) og ex KN-kode 3824 99 92 (Taric-kode 3824999238) (»den undersøgte vare«).

(31)

APE er defineret som visse alkylphosphatestere udelukkende baseret på sidekæder med en længde på to eller tre carbonatomer (herunder også chlorerede alkylkæder) og med et phosphorindhold på mindst 9 vægtprocent og en viskositet på 1-100 mPa.s (ved 20-25 °C) henhørende under Chemical Abstracts Service (»CAS«) nr. 13674-84-5, 1244733-77-4 og 78-40-0.

(32)

APE omfatter to varetyper, dvs. tris(2-chlor-1-methylethyl)phosphat (»TCPP«) og triethylphosphat (»TEP«). De anvendes almindeligvis som flammehæmmere i stive og fleksible skummaterialer.

(33)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(34)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(35)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(36)

China Petrochemical and Chemical Industry Federation (»CPCIF«), to importører af den pågældende vare, Prochema og Quimidroga, og en bruger, Kingspan, fremsatte påstande vedrørende varedækningen og anmodede om udelukkelse af TEP fra varedækningen.

(37)

CPCIF hævdede i sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, at TCPP og TEP har forskellige anvendelsesformål og ikke er indbyrdes udskiftelige. Sammenslutningen påpegede forskellene i de respektive produktionsprocesser, distributionskanaler og tekniske og kemiske egenskaber.

(38)

Den hævdede, at TCPP hovedsagelig anvendes som flammehæmmere i stift og fleksibelt polyurethanskum, mens TEP anvendes som blødgører i polymerer, gummi og plast og kun sekundært i begrænset omfang som flammehæmmere.

(39)

Ifølge CPCIF er TEP 60 % dyrere at producere end TCPP, og det vil derfor ikke være økonomisk rentabelt at erstatte TCPP med TEP. CPCIF fremførte også, at TCPP og TEP klassificeres i forskellige kapitler i den kombinerede nomenklatur.

(40)

To importører af den pågældende vare, Prochema og Quimidroga, og en bruger, Kingspan, fremsatte lignende bemærkninger.

(41)

De fremførte de tekniske og kemiske egenskaber og anfægtede den opfattelse, at TCPP og TEP er indbyrdes udskiftelige på grund af forskelle i de tekniske egenskaber og flammehæmmende adfærd.

(42)

Kingspan fremførte også, at Kina er den eneste producent af TEP på verdensplan, og der hvor substitution mellem TEP og TCPP er teknisk mulig, vil det stadig være forbundet med en betydelig indsats med hensyn til reformulering, fornyet certificering og betydelige kapitaludgifter.

(43)

Kingspan og Quimidroga hævdede endvidere, at medtagelsen af TEP i varedækningen er vilkårlig, da der findes en række andre varer med samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som TEP og TCPP, som f.eks. cresyldiphenylphosphat (»CDP«), tris(2-ethylhexyl)phosphat (»TEHP«) og tributylphosphat.

(44)

Kommissionen analyserede disse påstande. For det første har de næsten samme væsentlige fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som defineret i betragtning 31-32, selv om produktionsprocessen, molekylestrukturen og visse kemiske egenskaber for TCPP og TEP er forskellige.

(45)

De andre varer, der er nævnt af Kingspan og Quimidroga (CDP, TEHP og tributylphosphat), falder ikke ind under varedækningen for alkylphosphatestere som defineret i klagen og i betragtning 31-32. Rent faktisker disse varer ikke alkylphosphatestere og er ikke lige så effektive som flammehæmmere. Der blev heller ikke fremlagt dokumentation for, at CDP, TEHP og tributylphosphat kunne reelt anvendes i de samme anvendelser som erstatning for TCPP eller TEP.

(46)

For det andet bestred ingen af parterne, at TCPP og TEP er udskiftelige med stive skummaterialer, som tegner sig for ca. to tredjedele af det samlede EU-forbrug af TCPP og TEP. TEP har et højere phosphorindhold end TCPP og har derfor en højere flammehæmmende karakter. Ifølge et indlæg fra Kingspan er der behov for en mindre mængde TEP for at erstatte TCPP (der er behov for ca. 1,8 kg TCPP for at erstatte 1 kg TEP), hvilket delvis kan kompensere for de højere produktionsomkostninger for TEP.

(47)

Selv hvis en udskiftning af TCPP med TEP i nye varetyper eller -sammensætninger ville kræve en reformulering og en fornyet certificeringsproces, blev der ikke fremlagt dokumentation for, at denne proces ville kræve betydelige eller ekstraordinære kapitaludgifter. Desuden er sådanne omkostninger ved fornyet certificering typisk engangsomkostninger og ikke tilbagevendende omkostninger.

(48)

For det tredje ændrer forskellene i produktionsproces, distributionskanaler og tarifering i den kombinerede nomenklatur ikke det forhold, at både TCPP og TEP er omfattet af varedefinitionen i betragtning 30-32 og har næsten de samme væsentlige fysiske og tekniske egenskaber og samme primære anvendelsesformål.

(49)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen på nuværende tidspunkt, at TEP ikke burde udelukkes fra varedækningen.

(50)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), vedrørende Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen for så vidt angår de kinesiske eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(51)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de input, der anvendes til produktion af APE. Ti eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(52)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(53)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger fra GOC til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

(54)

Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(55)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(56)

Den 25. oktober 2023 underrettede Kommissionen de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, ved offentliggørelse af et notat (»det første notat«) I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af APE. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden Brasilien og Tyrkiet som mulige egnede repræsentative lande.

(57)

Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra to kinesiske eksporterende producenter (Shandong Yarong og Anhui RunYue) og fra den kinesiske sammenslutning CPCIF.

(58)

Den 19. januar 2024 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, og om valget i denne undersøgelsesfase af Brasilien som repræsentativt land.

(59)

Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de finansielle oplysninger fra 2022, der var til rådighed for den brasilianske virksomhed Elekeiroz, som er en producent af en vare i samme generelle kategori som den undersøgte vare.

(60)

Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra Shandong Yarong og Anhui RunYue og fra den kinesiske sammenslutning CPCIF. Alle modtagne bemærkninger behandles nærmere i afsnit 3.2.

(61)

Kommissionen konkluderede derfor, at den normale værdi bør beregnes efter metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og at omkostninger og priser i Kina bør afvises.

(62)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(63)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det fastslås […], at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(64)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(65)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold: — at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side — statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger — politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter — manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret — at lønomkostninger skævvrides — adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.«

(66)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(67)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. I den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan der også tages hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(68)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(69)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten« ), der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevant dokumentation, der supplerede rapporten.

(70)

Mere specifikt fremgik det af klagen, at hjemmemarkedspriser og -omkostninger for visse alkylphosphatestere i Kina ikke kan accepteres, da de er i strid med begrebet frie markedskræfter, og snarere skyldes den komplekse og altomfattende statslige indgriben.

(71)

I klagen blev det påpeget, at fordrejninger i den kinesiske industri for visse alkylphosphatestere i første omgang stammer fra selve den organisatoriske situation i Kina, som er baseret på begrebet socialistisk markedsøkonomi.

(72)

Den socialistiske markedsøkonomi udvikles under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP« eller »partiet«), som styrer alle aspekter af staten, herunder økonomien og retssystemet. CCP's interventionsbeføjelse gælder på alle niveauer, herunder individuelle virksomheders forretningsbeslutninger, hvad enten det er statsejede virksomheder eller privatejede virksomheder.

(73)

Selv om den kinesiske økonomi i vid udstrækning består af ikkestatslige aktører, indtager CCP og staten følgelig en fremtrædende rolle i landets økonomiske styring. De vigtigste kanaler for GOC's indgriben i den kinesiske økonomi består af statens administrative, finansielle og lovgivningsmæssige kontrol.

(74)

Med hensyn til allokeringen af finansielle ressourcer i Kina driver fem store forretningsbanker, som er overvejende statsejede, store filialnet på nationalt plan og tegner sig for næsten halvdelen af de samlede bankaktiver. Ud over statsligt ejerskab af disse banker udpeger CCP ledere i statsejede banker og andre statsejede finansielle institutioner.

(75)

Med hensyn til den lovgivningsmæssige kanal opretholder staten en betydelig kontrol og indflydelse, navnlig inden for offentlige udbud og investeringer, som anvendes til at forfølge offentlige og industripolitiske målsætninger snarere end økonomisk effektivitet. Ligesom andre sektorer er sektoren for visse alkylphosphatestere underlagt statslig indgriben og de deraf følgende fordrejninger.

(76)

Det kinesiske marked for visse alkylphosphatestere er som følge af mange subsidier og statslige indgreb ikke forbundet med den normale markedsadfærd, og som sådan kan hjemmemarkedspriserne og -omkostningerne for visse alkylphosphatestere i den kinesiske industri ikke anvendes.

(77)

Desuden udpegede klagen følgende elementer, der fører til væsentlige fordrejninger.

(78)

APE-sektoren dækkes i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side Som nævnt i rapporten sikrer GOC en stærk indflydelse på både statsejede virksomheder og privatejede virksomheder, navnlig i industrier, der betragtes som strategiske, hvilket er tilfældet med industrien for visse alkylphosphatestere.

(79)

Overordnet set udøver GOC og CCP kontrol med statsejede virksomheder og former deres virksomhedsstruktur samt det overordnede konkurrencemiljø med henblik på at nå strategiske økonomiske mål. CCP udpeger nøglepersoner i ledelsen af statsejede virksomheder, og statsejede virksomheder opnår præferentiel adgang til vigtige input (f.eks. jord og kapital) og andre konkurrencefordele.

(80)

Desuden har GOC oprettet den statslige tilsyns- og administrationskommission for statsejede aktiver under statsrådet (»SASAC«). De grundlæggende funktioner omfatter styring af reformen af statsejede virksomheder og daglig ledelse af tilsynspaneler, der fører tilsyn med store statsejede virksomheder. GOC har fortsat fuld bemyndigelse over, hvordan statsejede virksomheder anvender allokeringer af statslig kapital, og hvilke projekter statsejede virksomheder forfølger.

(81)

Med hensyn til sektoren for visse alkylphosphatestere er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. For det første tyder de foreliggende oplysninger på, at et stort antal nøgleproducenter af visse alkylphosphatestere i Kina er statsejede virksomheder.

(82)

Zhejiang Wansheng Co., Ltd., Jiangsu Yoke Technology Co., Ltd., Yangzhou Chenhua New Material Co., Ltd., Shouguang Weidong Chemical Co., Ltd. og Shandong Tianyi Chemical Co. Ltd. er de vigtigste statsejede producenter af flammehæmmere i Kina.

(83)

I klagen blev det fremhævet, at Zhejiang Wansheng Co. Ltd., Yangzhou Chenhua New Material Co. Ltd., og Jiangsu Yoke Technology Co. Ltd., producerede og eksporterede TCPP til Unionen in 2022. Endvidere fremstiller Zhejiang Wansheng Co. Ltd. og Jiangsu Yoke Technology Co., Ltd. også TEP.

(84)

Et andet eksempel på statsejede virksomheder, der producerer TCPP, er CMEC Wuxi Machinery Engineering Co. Ltd., som er en helejet dattervirksomhed af China Machinery Engineering Corporation (»CMEC«), som igen ejes af den statsejede virksomhed Sinomach.

(85)

I stedet for at reducere antallet af statsejede virksomheder i industrien for visse alkylphosphatestere viser nylige initiativer, der har til formål at presse private virksomheder til at investere i eller fusionere med statsejede virksomheder, desuden snarere, at GOC og CCP har valgt en yderligere markedskoncentration.

(86)

Jiangsu Yoke Technology Co., Ltd., der producerer både TCPP og TEP, omfatter i tillæg til private aktionærer også aktionærer som National Industry Integrated Circuit Industry Investment Fund Co., Ltd. og Wuxi Equity Investment Centre of Agricultural Bank II. Disse to virksomheder kontrolleres direkte af GOC.

(87)

På samme måde forbliver privatejede virksomheder også under GOC's nøje kontrol. Privatejede producenter af visse alkylphosphatestere understreger deres tætte overensstemmelse med GOC's mål og er under GOC's direkte indflydelse.

(88)

F.eks. ejes den største del (45 %) af Futong Chemical Co., Ltd. af Hubei Xingfa Chemicals Group Co., Ltd. Den største aktionær (19,5 %) i Hubei Xingfa Chemicals Group Co., Ltd. er Xingshan County SASAC. Hubei Xingfa Chemicals Group Co., Ltd. fremstiller sammen med produktionen af TCPP også TEP.

(89)

Endvidere var den administrerende direktør for Hubei Xingfa Chemicals Group Co., Ltd., delegeret ved CCP's 20. nationalkongres, hvilket igen illustrerer et stærkt bånd mellem GOC og virksomheden. Den pågældende er også medlem af CCP.

(90)

Desuden opnåede et medlem af den øverste ledelse i Jiangsu Yoke Technology Co., Ltd. Wuxi-prisen som ekstraordinært medlem af det kommunistiske parti. Den pågældende fungerer også som næstformand i udvalget for flammehæmmende materialer i China Petroleum and Chemical Industry Federation og som næstformand for China Flame Retardant Society . Der kan gives en række eksempler på personlige forbindelser mellem ledelsen af TCPP- og TEP-producenter og CCP, herunder tilstedeværelsen af CCP-medlemmer blandt TCPP-producenternes øverste ledelse, herunder i Hubei Xingfa Chemical Group Co. Ltd., og Jiangsu Yoke Technology Co. Ltd.

(91)

Med hensyn til råmaterialer, der anvendes til fremstilling af TCPP, har Kina desuden på aggressiv vis udviklet sin egen base for fremstilling af propylenoxid. Blandt de kinesiske producenter af propylenoxid er Sinochem en statsejet virksomhed.

(92)

Desuden ejer Wuhan SASAC majoriteten i Hangjin Technology Co., Ltd. Ningbo ZRCC Lyondell Chemical Co., Ltd. er en joint venture-virksomhed, der modtager investeringer fra Sinopec. Yantai SASAC ejer størstedelen af aktierne i Wanhua Chemical Group Co., Ltd. Wudi Xinyue Chemical Group Co., Ltd. er en dattervirksomhed af Lubei Enterprise Group, som er en statsejet virksomhed.

(93)

Med hensyn til phosphoroxychlorid, som er et vigtigt råmateriale, der anvendes både i produktionen af TEP og TCPP, er Sinochem en af de kinesiske producenter.

(94)

Med hensyn til ethanol, som er et andet vigtigt råmateriale i produktionen af TEP, er der hos de kinesiske producenter også stor statslig tilstedeværelse: SDIC Biological Jilin Co., Ltd. er en del af Kinas statslige udviklings- og investeringsselskab, som er en stor statsejet investeringsholdingvirksomhed, hvorimod 40 % af aktierne i Henan Tianguan Fuel Ethanol Co., Ltd. kontrolleres af Sinopec.

(95)

GOC's indflydelse på økonomien strækker sig også ud over ejerskab, da de ikkeoffentlige sektorer også betragtes som en komponent i den socialistiske markedsøkonomi.

(96)

Derfor tilskyndes selv privatejede producenter af visse alkylphosphatestere til at tilpasse deres aktiviteter til de statslige politikker, der er fastlagt i de relevante planer, da det er mere end sandsynligt, at en overensstemmelse med planerne vil medføre en gunstig behandling fra de statslige myndigheders side, normalt med hensyn til finansiel behandling eller markedsadgang.

(97)

Det konkluderes, at markedet for visse alkylphosphatestere i Kina i betydeligt omfang dækkes af virksomheder, der er underlagt ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra GOC's side.

(98)

Den statslige tilstedeværelse i APE-virksomheder giver de statslige myndigheder mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger. GOC bevarer sin indflydelse på statsejede virksomheder ved at udnævne og fjerne nøglepersoner i ledelsen, hvilket er SASAC's hovedopgave. Både statsejede og private virksomheder optræder også som vært for interne partikomitéer, der kan udøve statslig indflydelse og partiindflydelse på virksomhedernes ledelse og forretningsbeslutninger.

(99)

CCP-cellerne er i stand til at opnå betydelig indflydelse selv på privatejede virksomheder, hvor de fastsætter den økonomiske dagsorden, kontrollerer alle aspekter af dens gennemførelse og udøver et stigende pres for at få det sidste ord i forretningsbeslutninger. Det betyder, at forretningsbeslutninger, herunder beslutninger vedrørende omkostninger og priser, i væsentlig grad påvirkes af statens offentlige politikker og således ikke er underlagt frie markedskræfter.

(100)

Det gælder også i industrien for visse alkylphosphatestere. For eksempel er flere af Hubei Xingfa Chemical Group Co. Ltd.'s ledende medarbejdere tilknyttet CCP. Disse medlemmer omfatter direktører, herunder den administrerende vicedirektør, og andre. Dette bekræfter betydningen af CCP's indflydelse i TCPP- og TEP-producerende virksomheder, også de privatejede.

(101)

GOC kan påvirke omkostninger og priser i forbindelse med TCPP og TEP gennem sin tilstedeværelse og indgriben i råmateriale- og inputsektorer i forudgående produktionsled. F.eks. er ledende medarbejdere i Sinochem Pharmaceutical Co., Ltd., der er en producent af propylenoxid og phosphoroxychlorid, CCP-medlemmer.

(102)

Formanden for Sinochem og formanden for tilsynsrådet er CCP-medlemmer. Lignende forbindelser til partiet findes i Wanhua Chemical Group Co., Ltd.: f.eks. indtog gruppens direktør en række regeringsposter i over 30 år, inden han blev medlem af gruppen. Siden 2018 har han også været sekretær for partikomitéen, samtidig med at han var formand for bestyrelsen.

(103)

I den forbindelse giver den kinesiske stat gennem sin indgriben i råmaterialepriserne industrien for visse alkylphosphatestere mulighed for at nyde godt af unormale omkostninger, da GOC er i stand til effektivt at kontrollere den operationelle beslutningstagning i både statsejede og privatejede virksomheder gennem statslig tilstedeværelse.

(104)

GOC griber også ind i energipriserne og -omkostningerne. Det kinesiske elmarked er kendetegnet ved tilstedeværelsen af statsejede virksomheder i forskellige led i forsyningskæden, da ca. 50 % af produktionskapaciteten er statsejet, mens hele transmissionsnettet ejes af to statsejede virksomheder. Statens tilstedeværelse på energimarkedet og indflydelse på prisfastsættelsen gør det derfor muligt for GOC at sænke elomkostningerne betydeligt til fordel for TCPP- og TEP-producenterne.

(105)

GOC forfølger politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Udviklingen i den kinesiske økonomi afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på og bestræbe sig på at opfylde. Planlægningsmekanismen er retningsgivende for ressourceallokeringen, som er rettet mod sektorer, der er udpeget som strategiske eller politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i henhold til markedskræfterne.

(106)

Den centrale 14. femårsplan fastlægger GOC's strategiske visioner for omstilling og opgradering af traditionelle industrier og udviklingsforløbet for strategiske vækstindustrier, herunder industrierne for kemikalier, byggematerialer, nye materialer og kemiske fibre. 2019-udgaven af det vejledende katalog for den industrielle strukturtilpasning indeholder bestemmelser om støtte til produktionen af flammehæmmende materialer.

(107)

Som følge heraf er varer af TCPP og TEP omfattet af præferencebehandling, navnlig med hensyn til adgang til finansiering. Ved således at tilskynde til udvikling og anvendelse af teknologier til højeffektive varer af høj kvalitet leder de statslige myndigheder omstruktureringen af industrien for visse alkylphosphatestere henimod en globalt konkurrerende industri. Hele sektorens struktur er derfor underlagt planlægningssystemet og gennemførelsesbeslutninger, og den kan ikke frit udvikle sig i overensstemmelse med markedskræfterne.

(108)

Med hensyn til flammehæmmere finder de statslige indgreb generelt sted på to fronter: i) støtte til udviklingen af industrien og ii) aktiv kontrol og regulering af industrien og dens råmaterialer.

(109)

Med hensyn til TCPP yder GOC en lang række subsidier og finansiel støtte til industrien for flammehæmmere i form af offentlige finansiering, beskatning, kredit, import og eksport samt jord.

(110)

I udtalelserne om gennemførelsen af den 14. femårsplan for udvikling af byggematerialeindustrien bemærkes det f.eks., at GOC har til hensigt at »[f]orbedre det intelligente niveau for produktion og drift« af byggematerialer og«[u]dvide finansieringskanaler, udnytte den ledende rolle, som de nationale finansielle midler indtager og koordinere støtten til finansielle institutioner«.

(111)

GOC regulerer ikke kun TCPP-industrien, men også dens input. F.eks. er gult phosphor et råmateriale i forudgående produktionsled, der anvendes til fremstilling af phosphoroxychlorid, og som anvendes som input til fremstilling af TCPP og TEP. Der er også indført en eksportrestriktion på eksport af gult phosphor i form af eksportlicenser. Ifølge kataloget over forvaltning af eksportlicenser (2023-udgaven) er eksporten af råphosphat betinget af en eksportlicens udstedt af handelsministeriet. Produktion og salg af dette vigtige input til visse alkylphosphatestere kontrolleres og reguleres derfor aktivt i Kina.

(112)

Med hensyn til input til TEP sigter GOC mod aktivt at støtte produktionen og markedsføringen af sådanne varer. GOC planlægger f.eks. at udvikle ethanolindustrien. I den 14. femårsplan for udvikling af vedvarende energi bemærkes det, at GOC fortsat »fremmer markedsføringen af ethanolbrændstof […]«. Det anføres også, at det er hensigten »aktivt at udvikle ethanol af cellulose og andet ethanolbrændstof, der ikke er baseret på fødevarer«.

(113)

Industrien, herunder TCPP og TEP, støttes og reguleres aktivt af GOC gennem forskellige politiske instrumenter på en måde, der særbehandler til fordel for indenlandske leverandører og påvirker de frie markedskræfter.

(114)

Manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret findes også i APE-sektoren i Kina. Det kinesiske konkurssystem opfylder ikke i tilstrækkelig grad sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers rettigheder.

(115)

Systemet er kendetegnet ved statens aktive rolle i konkurser, bl.a. gennem statsafhængige domstoles vidtrækkende skønsbeføjelser, det tætte forhold mellem insolvensadministratorer og lokale myndigheder eller statens vejledning om insolvens. Vigtigst af alt påvirker den utilstrækkelige håndhævelse af konkurslovgivningen det kinesiske finans- og lånemarked, hvilket svarer til implicitte statsgarantier til visse virksomheder, der igen fordrejer omkostningerne ved kreditter og adgangen til finansiering.

(116)

Med hensyn til ejendomslovgivningen er manglerne i systemet særlig tydelige hvad angår ejendomsret til jord og brugsrettigheder til jord. Al jord ejes af staten, og tildelingen heraf afhænger derfor udelukkende af staten, som kan følge politiske mål snarere end de frie markedsprincipper.

(117)

Den 13. femårsplan for jordressourcer kontrollerer tildelingen af jord og priserne på anvendelsen af jord og indeholder bestemmelser om præferentiel jordforsyning til strategiske vækstindustrier og moderne servicevirksomheder. Da lave priser for jordtildeling generelt kendetegner den kinesiske fremstillingssektor, gælder de også for TCPP- og TEP-industrien.

(118)

Ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi er visse producenter af alkylphosphatestere underlagt reglerne i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret og er derfor også genstand for de fordrejninger, der følger af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af denne lov.

(119)

Lønomkostningerne er også fordrejede i APE-sektoren. Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Faktisk er kun én fagforening juridisk anerkendt — ACFTU — som ikke er uafhængig af staten, da den er underlagt CCP's ledelse og ikke i tilstrækkelig grad deltager i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder.

(120)

Desuden er ledende stillinger i fagforeningen typisk besat af højtstående partipersoner i statsejede virksomheder, hvilket hæmmer deres evne til effektivt at repræsentere arbejdstagerinteresser. Derudover påvirkes den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet af husstandsregistreringssystemet, som fastsætter, at kun lokale beboere i et givet administrativt område får adgang til hele spektret af sociale sikringsydelser og offentlige velfærdsydelser.

(121)

Arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og får således en lavere indkomst. Industrien for visse alkylphosphatestere er også omfattet af den kinesiske arbejdsmarkedslovgivning og dermed af disse fordrejninger i lønomkostningerne.

(122)

Skævvridningen af lønomkostningerne forstærkes yderligere af løntilskud, navnlig til TCPP- og TEP-producenter. En lang række virksomheder rapporterede om sådanne tilskud, herunder uddannelsestilskud, tilskud til praktikanter, tilskud til stabilisering af job i virksomheder, indførelse af talentfonde og tilskud til opgradering af færdigheder .

(123)

APE-virksomheder har adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. Blandt de relevante fordrejninger kan nævnes en stærk statslig tilstedeværelse i de finansielle institutioner samt kunstigt lave låneomkostninger, der skal stimulere investeringsvæksten.

(124)

For det første er det kinesiske finansielle system, der domineres af banksektoren, kendetegnet ved tre kategorier af statsejede eller statskontrollerede bankers stærke position: store forretningsbanker, forretningsbanker, der har form af aktieselskaber, og statsstyrede banker. Det kontrolleres ikke kun gennem ejerskab, men også via GOC's beføjelse til at udnævne toplederstillinger, med stærke beslutningsbeføjelser.

(125)

De kinesiske retlige rammer medfører endvidere, at de finansielle institutioner har en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker.

(126)

Desuden er der bindende lovbestemmelser for alle økonomiske institutioner om fremme af og støtte til tilskyndede industrier, idet industrien for flammehæmmere udtrykkeligt er opført som en tilskyndet industri.

(127)

Når der gives adgang til finansiering, tages der derfor hensyn til andre kriterier end økonomisk levedygtighed, eftersom bankerne gennemfører de af regeringen udformede offentlige politikker.

(128)

Obligationsmarkedet domineres af regeringsrelaterede aktører, og det ikkestatslige obligationsmarked domineres i vid udstrækning af statsejede virksomheder. Adgangen til markedet reguleres nøje af statslige institutioner, og de vigtigste aktører på markedet (brugere, indehavere, tegningsgaranter for obligationsudstedelse) er hovedsagelig statsejede enheder.

(129)

Obligations- og kreditvurderinger er således voldsomt fordrejet af forskellige årsager, som f.eks. virksomhedens strategiske betydning, der påvirker risikovurderingen, og styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. APE-industrien har draget fordel af fordrejningerne på obligationsmarkedet, da de kinesiske TCPP- og TEP-producenter har fået tildelt en høj vurdering.

(130)

Forekomsten af væsentlige fordrejninger i det kinesiske finansielle system er allerede blevet fastslået af Kommissionen i de seneste antidumpingundersøgelser og bekræftes yderligere af det amerikanske handelsministerium. Der er ligeledes stærke beviser for, at kinesiske producenter af visse alkylphosphatestere direkte har nydt godt af præferencelån fra både statsejede og private banker (flere producenter af den pågældende vare har oplyst, at de har fået kortfristede og langfristede lån fra kinesiske banker på ikkemarkedsmæssige vilkår).

(131)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), jf. betragtning 65. Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(132)

Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(133)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab«.

(134)

Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« . Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(135)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab .

(136)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(137)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(138)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(139)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(140)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked . De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(141)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(142)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(143)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(144)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne .

(145)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt .

(146)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind .

(147)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen .

(148)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri .

(149)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes .

(150)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien. I sektoren for den pågældende vare er der fortsat en betydelig grad af statsligt ejerskab, idet en række APE-producenter er helt eller delvist statsejede, f.eks.: Shandong Yarong Chemical Co., Ltd. (tidligere kendt som Taian Yarong Biotechnology Co., Ltd. ), Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co. Wengfu (Group) Co., Ltd. og Zhejiang Wansheng Co., Ltd. .

(151)

Eftersom CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er blevet normen, også i private virksomheder , og idet CCP påtager sig lederskab over stort set alle aspekter af landets økonomi, fører statens indflydelse gennem CCP-strukturer internt i virksomheder desuden reelt til, at økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(152)

Der kan observeres et lignende niveau af kontrol og politisk tilsyn i de relevante industrisammenslutninger, som f.eks. China Petrochemical and Chemical Industry Federation (»CPCIF«), som er den sektorspecifikke industrisammenslutning.

(153)

I henhold til artikel 3 i CPCIF's vedtægter accepterer organisationen »faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« .

(154)

China Chemical Enterprise Management Association (»CCEMA«), der betegner sig selv som en organisation, der omfatter »mere end 200 medlemsenheder i sammenslutningen, som er rygraden i den kemiske industri« , anfører også i artikel 2 i vedtægterne, at den »overholder forfatningen, love, forskrifter og nationale politikker, praktiserer socialismens kerneværdier, fremmer den patriotiske ånd, respekterer samfundsmoralen og bevidst styrker opbygningen af integritet og selvdisciplin«.

(155)

I henhold til artikel 3 i vedtægterne opretter CCEMA desuden »en organisation under det kinesiske kommunistparti, udfører partiaktiviteter og tilvejebringer de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter«, og den accepterer — ligesom CPCIF — »faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« .

(156)

Som følge heraf er selv privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(157)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder , er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger.

(158)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning ), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt.

(159)

CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip , herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen .

(160)

I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder . Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af input hertil.

(161)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era (»retningslinjerne«) , hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(162)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particellerne i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle .

(163)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i APE-sektoren. Som eksempel kan nævnes, at i virksomheden Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co. indtager medlemmer af virksomhedens ledelse samtidig stillinger i CCP .

(164)

CCP's indblanding i forretningsmæssige beslutninger ses også i de enkelte grupper, som det fremgår af de tilgængelige indlæg fra virksomhederne. I årsberetningen for 2022 fra Sinopec Group påpeges det, at »[v]irksomheden løbende forbedrer kvaliteten af partiopbygningsarbejdet, styrker medarbejdernes ånd, styrker ínspektionen af disciplin og tilsynsopgaver, hjælper bestyrelsen med effektivt at gennemføre forskellige beslutninger og ordninger og fremmer virksomhedens udvikling af høj kvalitet« .

(165)

Sinopecs websted beskriver partiets rolle i gruppen som følger: »[s]tyrke partiets ledelse i processen med at forbedre virksomhedsledelsen,[…] fremme partiorganisationen med henblik på at træffe afgørelse om listen over vigtige spørgsmål vedrørende partiopbygning og andre aspekter og give partiorganisationen mulighed for at forundersøge og drøfte listen over væsentlige forretnings- og ledelsesspørgsmål, der samtidig er omfattet af den interne kontrolledelse, og som skal indgå i […] listen over beslutningsspørgsmål, udvikle et beslutnings- og informationssystem i hovedsædet, der fremmer udarbejdelsen af en liste over beslutningskompetencer, optagelse af denne liste i beslutningsprocessen og i informatiseringen af denne proces. Betragte forundersøgelse og drøftelse af vigtige spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse som et vigtigt aspekt af partigruppens fulde varetagelse af ledelsesopgaver […]« .

(166)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og input forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet . Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i APE-sektoren og i andre sektorer (som f.eks. finans- og inputsektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(167)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(168)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne .

(169)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(170)

For det første omhandler den 14. femårsplan for råmaterialer direkte sektoren for den pågældende vare, idet det fremgår, at »[p]roduktionskapaciteten i sektorerne for urinstof, ammoniumphosphat, calciumcarbid, kaustisk soda og gult phosphor vil blive kontrolleret nøje. Nye projekter skal følge princippet om at erstatte den samme mængde eksisterende produktionskapacitet eller erstatte mere produktionskapacitet« .

(171)

Desuden indeholder de vejledende kataloger for industriel strukturtilpasning fra 2019 og 2024 flammehæmmere som en tilskyndet industri.

(172)

Endvidere fastsættes det i MIIT's arbejdsplan fra 2023 for en stabil vækst i den kemiske og petrokemiske industri , at et af dens hovedmål er at »[s]tøtte de nationale demonstrationsbaser for den nye industrialiseringsmodel i den petrokemiske og kemiske industri for at forbedre kvaliteten af udviklingen og fremme Ningbo Green Petrochemical Cluster og andre nationale avancerede produktionsklynger i den petrokemiske og kemiske industri med henblik på at bevæge sig i retning af klynger i verdensklasse. Opbygge et industrielt grundlag for effektiv udnyttelse af phosphorressourcer af høj værdi, fremskynde strukturtilpasningen af traditionelle industrier, som f.eks. phosphatgødning og gult phosphor og øge forsyningskapaciteten for kemiske produkter baseret på phosphor, der er nødvendige for ny energi, fødevarer og sundhed« .

(173)

Derudover har NDRC's vejledende udtalelse fra 2022 om udviklingen af den kemiske fiberindustri af høj kvalitet til formål at fremme den avancerede udvikling af nye fibermaterialer »[u]dvikling af nye funktionelle polyestere, kemiske monomerer af høj kvalitet og supersimulatorer, flammehæmmere samt biomedicinske og andre typer funktionelle fibre, der er antibakterielle og antivirale, ledende, faseskiftende og energilagrende, temperaturstyrende, fotokromiske, væskefarvende, absorberende og adskillende. […] Forskning og udvikling af vigtige materialer og hjælpematerialer. Forskning og udvikling af vigtige materialer, hjælpematerialer og tilsætningsstoffer, som f.eks. flammehæmmere, modifikatorer, masterbatch, katalysatorer og olier, der anvendes til funktionelle fibre« .

(174)

På provinsniveau opfordres de lokale myndigheder i Shandongs 14. femårsplan for udvikling af den kemiske industri til »at gøre fuld brug af fordelene ved produktionskapacitet for kaustisk soda i samproduktion af chlor og hydrogen, fremskynde den vertikale udvidelse og den horisontale udvidelse til sammenkobling af den saltkemiske industri, og forbedre dyb forarbejdning af chlor-alkali, soda og brom, […] vejlede den traditionelle industri for chlor-alkali i det efterfølgende produktionsled med henblik på en udvidelse, der skal omfatte finkemikalier, og sikre udformningen af projekter til dyb forarbejdning af subchlorid chlor i det efterfølgende produktionsled« . Afsnit III.2.3. i planen indeholder planer om følgende statslige tiltag: »Fremme erstatningen af en reduktion af produktionskapaciteten for chlor-alkali og føre streng kontrol med produktionskapaciteten. […] Tilskynde til omfattende anvendelse af affaldssaltsyre til fremstilling af chlor og brint« .

(175)

Ligeledes hedder det i Jiangsus 14. femårsplan om avanceret udvikling af den kemiske industri : »[m]ed udgangspunkt i industrigrundlaget og fordelene herved skal gevinsterne ved industriel koncentration, arealudnyttelsesgrad og faktorinput og -output forbedres betydeligt gennem tilpasning og optimering […], og udvidelsen af industrikæden hen imod avancerede produkter vil føre til en udvikling af høj kvalitet i provinsens chlor-alkaliindustri« .

(176)

Desuden vil de statslige myndigheder udforme sektorens industrielle struktur på følgende måde: »[i] overensstemmelse med de nationale industripolitiske krav om streng kontrol med den nye produktionskapacitet i industrier med overkapacitet og gennemførelse af tilsvarende eller reduceret erstatning for avancerede teknologiske omstillings- og opgraderingsprojekter, der opfylder de politiske krav, skal den samlede produktionskapacitet for varer, som f.eks. kaustisk soda, kontrolleres, og det samlede omfang skal forblive på det nuværende niveau. Gennem fusioner og omstruktureringer, fjernelse af forældet udstyr, kapacitetserstatning og horisontale alliancer gennemføres der frivillige statsstyrede virksomhedsaktiviteter, der er baseret på tiltrækning af investeringer, og markedsorienterede transaktioner baseret på et indeks for kapacitetserstatning, og produktionskapacitet, ressourcer og markeder styres i retning af magtfulde virksomheder og integreres heri. I chlor-alkaliindustrien skal der skabes førende nøglevirksomheder, den industrielle struktur og ressourceallokeringen skal optimeres, og koncentrationsniveauet skal øges« .

(177)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt input i forudgående produktionsled.

(178)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(179)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(180)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald .

(181)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina . Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien . Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer .

(182)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud også i APE-sektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(183)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(184)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger .

(185)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau . Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(186)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen . Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(187)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at APE-sektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstilling heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(188)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(189)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker har , når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) , og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(190)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker . Det forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige .

(191)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(192)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål . Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« .

(193)

Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger .

(194)

Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige . Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(195)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(196)

For det tredje, er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 . Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« . De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(197)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(198)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(199)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(200)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, som anført ovenfor og i del II i rapporten.

(201)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet ovenfor, navnlig i betragtning 167-199. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet APE-producenterne er underlagt disse regler som alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(202)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten.

(203)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(204)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(205)

Den 6. november 2023 fremsatte CPCIF en række bemærkninger som svar på det første notat, herunder med hensyn til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(206)

For det første indtog CPCIF den holdning, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke finder anvendelse på grund af dens uforenelighed med WTO-aftalerne og afgørelsen fra WTO's tvistbilæggelsesorgan. Med hensyn til uforeneligheden med WTO-aftalerne hævdede CPCIF, at eftersom nogle af de bestemmelser i Kinas WTO-tiltrædelsesprotokol, der er relevante for dumpingberegningen, udløb den 11. december 2016, skal Unionen overholde sine tilsvarende forpligtelser i henhold til WTO-lovgivningen. Med hensyn til uforenelighed med tvistbilæggelsesorganets afgørelser fremførte CPCIF, at undersøgelsesmyndighederne i overensstemmelse med appelorganets konklusioner i DS 473 vedrørende beregningen af omkostningerne med henblik på at opnå den normale værdi af den pågældende vare, når hjemmemarkedsprisen i eksportlandet ikke kan anvendes, ikke må vurdere de omkostninger, der er angivet i eksportørens/producentens regnskaber i henhold til en referenceværdi, der ikke er forbundet med produktionsomkostningerne i oprindelseslandet.

(207)

Hvad angår CPCIF's påstande vedrørende uforenelighed med WTO-reglerne, mindede Kommissionen om, at i antidumpingprocedurer vedrørende varer fra Kina finder de dele af afsnit 15 i Kinas tiltrædelsesprotokol til WTO, der ikke er udløbet, fortsat anvendelse ved fastsættelsen af den normale værdi, både for så vidt angår den markedsøkonomiske standard, og for så vidt angår anvendelsen af en metode, der ikke er baseret på en streng sammenligning med kinesiske priser eller omkostninger.

(208)

Med hensyn til CPCIF's henvisning til DS 473 mindede Kommissionen desuden om, at appelorganets rapport i DS 473 ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men en specifik bestemmelse i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Ikke desto mindre giver WTO-lovgivningen som fortolket af appelorganet i DS 473 mulighed for at anvende data fra et tredjeland, efter behørig justering, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. CPCIF's argumenter kunne derfor ikke godtages.

(209)

For det andet fremførte CPCIF, at de påståede fordrejninger ikke er veldokumenterede og, selv hvis de var reelle, ikke påvirkede alle aspekter af produktionsomkostningerne for alkylphosphatestere, og at det derfor ikke er nødvendigt at fastslå de kinesiske eksporterende producenters samlede omkostninger på et andet grundlag.

(210)

CPCIF fremførte navnlig følgende: a) Påstandene i klagen er af generel karakter og vedrører Kinas økonomiske struktur snarere end APE-markedet. De er i vid udstrækning baseret på rapporten, der er dateret den 20. december 2017. Bevisværdien og relevansen af de påståede tværgående faktorer, der findes i Kinas økonomi, og som ifølge rapporten anses for at være fordrejende, er tvivlsom. Rapporten viser navnlig ingen forbindelser til den kinesiske APE-industri. b) Klagerne fremlagde ikke tilstrækkelige beviser for, at alkylphosphatmarkedet »i betydeligt omfang« forsynes af virksomheder, der er under statslig kontrol, og de præciserede heller ikke det samlede antal kinesiske TCPP/TEP-producenter og markedsandelen for de tre eller fire virksomheder, der angiveligt kontrolleres af GOC. I den forbindelse påpegede CPCIF, at mange af de kinesiske producenter er børsnoterede virksomheder og privatejede. CPCIF understregede, at det forhold, at nogle af disse børsnoterede virksomheder er delvist ejet af offentlige trustfonde, eller at de privatejede virksomheder har personlige forbindelser til CCP, ikke automatisk kan føre til den konklusion, at der forekommer fordrejninger på markedet. c) Der er ikke tilstrækkelige beviser til støtte for klagernes påstande om, at den kinesiske industri for alkylphosphatestere havde unormale omkostninger som følge af diskriminerende statslig indgriben i industrien i forudgående produktionsled.

(211)

For så vidt angår CPCIF's argumenter om, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til at bevise, at der forekommer væsentlige fordrejninger, og i hvilket omfang de påvirker produktionsomkostningerne, mindede Kommissionen indledningsvis om, at Kommissionen, hvis den finder, at den dokumentation, som klagerne har fremlagt for de væsentlige fordrejninger, er tilstrækkelig, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), kan indlede undersøgelsen på dette grundlag.

(212)

For at vurdere forekomsten og den potentielle indvirkning af de væsentlige fordrejninger har Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), indsamlet de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå forekomsten og virkningen af væsentlige fordrejninger og den deraf følgende anvendelse af den metode, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(213)

De oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, og de deraf følgende konklusioner, både om tilstedeværelsen af statsejede virksomheder i sektoren for den pågældende vare, forbindelserne til CCP og forekomsten af politikker, der påvirker omkostningsstrukturen, er fremlagt i detaljer i nærværende forordning. CPCIF's argumenter om, at beviserne i klagen havde tvivlsom bevisværdi eller om, at Kommissionens konklusioner blev fremsat automatisk, er derfor ikke korrekte.

(214)

Den 22. november 2023 fremsatte den eksporterende producent Anhui RunYue en række bemærkninger som svar på det første notat, herunder med hensyn til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(215)

For det første hævdede Anhui RunYue, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er forenelig med WTO's lovgivning og tvistbilæggelsesorganets praksis. Anhui RunYue hævdede, at artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger, og selv om begrebet skulle falde ind under anvendelsesområdet for antidumpingaftalens artikel 2.2, skal Unionens beregning af den beregnede normale værdi være i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og med appelinstansens fortolkning heraf, jf. DS 473.

(216)

Med henvisning til de situationer, hvor antidumpingaftalens artikel 2.2 tillader beregning af den normale værdi, hævdede Anhui RunYue, at en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ville skulle falde ind under definitionen af enten salg, der »ikke har fundet sted i normal handel«, eller en »særlig markedssituation«. Da grundforordningen i stedet giver mulighed for at beregne den normale værdi, når det er fastslået, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger på grund af væsentlige fordrejninger, påpegede Anhui RunYue, at EU-lovgivningen indfører et begreb, der ikke findes i antidumpingaftalen.

(217)

Anhui RunYue hævdede desuden, at anvendelsen af oplysninger om produktionsfaktorer i et repræsentativt tredjeland fører til en situation, hvor den beregnede normale værdi ikke på nogen måde kan afspejle pris- og omkostningsniveauet i eksportlandet, hvilket derfor er endnu en uoverensstemmelse med WTO-lovgivningen.

(218)

For det andet fremførte Anhui RunYue, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation til at bevise forekomsten af væsentlige fordrejninger i sektoren for den undersøgte vare.

(219)

Ifølge Anhui RunYue skyldes dette følgende: a) Klagen er baseret på rapporten, som ikke længere er opdateret i betragtning af den betydelige udvikling, som økonomien i både Kina og Unionen har oplevet siden rapportens offentliggørelse. Anhui RunYue anmodede derfor Kommissionen om at fremlægge ajourførte og gyldige beviser vedrørende væsentlige fordrejninger, inden den traf en endelig afgørelse vedrørende markedet for den pågældende vare. Desuden påpegede Anhui RunYue, at Unionen har vedtaget EU-dækkende markedsforanstaltninger svarende til de kinesiske foranstaltninger, der kritiseres i rapporten, hvilket bl.a. omfatter enorme subsidier til EU's industrier for at fremme accepten af EU's nye industripolitiske mål. b) Den 14. femårsplan, som klagen henviser til, er ifølge Anhui RunYue ikke en bindende forskrift, men udgør kun en retningslinje foreslået af regeringen med henblik på at angive en retning for udviklingen og en plan for landet og for visse industrier. Desuden påpegede Anhui RunYue, at klagerne undlod at nævne visse mål eller målsætninger, der er anført i den 14. femårsplan, og som synes at være i modstrid med forekomsten af væsentlige fordrejninger, såsom målet om at »udvikle markedets afgørende rolle for ressourceallokering fuldt ud« eller målet om at »skabe et markedsorienteret, legaliseret og internationaliseret erhvervsklima, indføre globalisering af høj kvalitet og på højt niveau, fremme en effektiv global allokering af faktorressourcer og styrke koordineringen af industrikæden i de forudgående og efterfølgende produktionsled og den sammenkoblede udvikling mellem tilknyttede industrier«. Ifølge Anhui RunYue er klagernes påstand vedrørende kinesiske principper og politik desuden hyklerisk, eftersom EU's industripolitikker også har til formål at fremme vigtige sektorer. c) Påstandene om statslig indgriben med henvisning til statsejede virksomheders karakter og/eller forbindelser mellem parten og virksomheder, der fremstiller den pågældende vare, er grundløse, fordi ikke alle producenter er statsejede virksomheder, og forbindelsen til CCP ikke er et tegn på regeringens kontrol med virksomhedens drift. Anhui RunYue Ltd. henviste i denne forbindelse til artikel 6 i den kinesiske lov om statsejede virksomheders aktiver samt til artikel 11 i den kinesiske selskabsret.

(220)

Anhui RunYues argumenter kunne ikke godtages. For det første, for så vidt angår påstanden om, at begrebet »væsentlige fordrejninger« i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke svarer til nogen lignende bestemmelse i antidumpingaftalens artikel 2.2, er Kommissionen af den opfattelse, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i antidumpingaftalen herunder mulighederne for at beregne den normale værdi i antidumpingaftalens artikel 2.2.

(221)

Hvad angår Anhui RunYues henvisning til DS 473 og argumentet om, at den beregnede normale værdi ikke afspejler pris- og omkostningsniveauet i eksportlandet, blev den allerede behandlet i betragtning 208.

(222)

For det andet, med hensyn til påstanden vedrørende den forældede karakter af beviserne i rapporten og behovet for, at Kommissionen opdaterer og bekræfter beviserne vedrørende væsentlige fordrejninger, før den træffer endelig afgørelse, bemærkede Kommissionen, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af de kinesiske myndigheder, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder.

(223)

Kommissionen bemærkede endvidere, at den lovgivning og de politikdokumenter, der henvises til i rapporten, herunder lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende vare, i vidt omfang fortsat er i kraft eller er blevet videreført i efterfølgende lovgivning og politikdokumenter.

(224)

En sådan nyere udvikling er dokumenteret i Kommissionens konklusioner, som yderligere supplerede oplysningerne om forekomsten af væsentlige fordrejninger i anmodningen og rapporten (se betragtning 69 og 132). Hvad angår Anhui RunYues bemærkninger vedrørende politikker i Unionen, der angiveligt skulle svare til Kinas femårsplaner, anførte Kommissionen, at jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), analyseres den potentielle indvirkning af en eller flere af fordrejningerne i denne bestemmelse på priser og omkostninger i eksportlandet.

(225)

Omkostningsstrukturen og prisdannelsesmekanismerne på andre markeder, f.eks. EU-markedet, har overhovedet ingen betydning i forbindelse med denne undersøgelse.

(226)

For så vidt angår karakteren af den 14. femårsplan anførte Kommissionen derudover, at den kinesiske økonomi reelt er dækket af et komplekst net af femårsplaner, som er drivkraften bag de offentlige myndigheders beslutninger på alle niveauer.

(227)

Med hensyn til Anhui RunYues argument om karakteren af de kinesiske politikdokumenter anser Kommissionen femårsplanerne for at være bindende dokumenter, ikke mindst fordi der i den 14. femårsplan f.eks. er afsat et helt afsnit til »forbedring af gennemførelsesmekanismen for planlægning« , hvori det hedder, at: »for så vidt angår de bindende indikatorer, større ingeniørprojekter og opgaver inden for offentlige tjenester, miljøbeskyttelse, sikkerhed og andre områder, der er omhandlet i denne plan, er det nødvendigt at præcisere ansvarsparterne og tidsplanerne, at tildele offentlige midler, at styre og kontrollere de sociale ressourcer og at sikre den planlagte færdiggørelse. For så vidt angår de forventede indikatorer og opgaver inden for industriel udvikling og strukturtilpasning, der er beskrevet i denne plan, er det nødvendigt først og fremmest at basere sig på markedsaktørernes rolle for at nå dem. Myndigheder på alle niveauer skal skabe gunstige politiske, institutionelle og retlige rammer«.

(228)

Med hensyn til klagernes angiveligt hykleriske påstande bemærkede Kommissionen, at jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), analyseres den potentielle indvirkning af en eller flere af fordrejningerne i denne bestemmelse på priser og omkostninger i eksportlandet.

(229)

Industripolitikker, der har til formål at fremme vigtige sektorer på andre markeder, f.eks. EU-markedet, er ikke relevante i forbindelse med denne undersøgelse.

(230)

Med hensyn til argumentet om, at påstandene vedrørende statslig indgriben er grundløse, da ikke alle producenter er statsejede virksomheder, og forbindelsen til CCP ikke er et tegn på regeringens kontrol, var Kommissionen desuden ikke enig.

(231)

Statsligt ejerskab samt statslig kontrol og politisk tilsyn eller vejledning er i vid udstrækning til stede i APE-sektoren. Desuden er tilstedeværelsen af CCP-strukturer i virksomhederne i APE-sektoren og det forhold, at virksomhederne letter partiopbyggende aktiviteter og involvering heraf i deres beslutningstagning, en klar indikator af, at disse virksomheder ikke er uafhængige af staten og sandsynligvis vil handle i overensstemmelse med CCP's politik snarere end med markedskræfterne.

(232)

Anhui RunYues henvisninger til kinesisk lovgivning er ikke korrekte i denne sammenhæng.

(233)

For det første er Anhui RunYues fortolkning af den kinesiske lov om statsejede virksomheders aktiver selektiv. Selv om virksomheden understregede den formelle opdeling mellem statens administrative rolle og aktionærrolle i henhold til lovens artikel 6, valgte den at udelade en henvisning til artikel 1, der definerer lovens overordnede formål, som bl.a. er at »støtte den statsejede økonomiske sektors ledende rolle i den nationale økonomi og fremme udviklingen af den socialistiske markedsøkonomi«.

(234)

Anhui RunYue undlod også at henvise til artikel 7, som tillægger staten beføjelse til at tilskynde til yderligere investering af statslig kapital i nøgleindustrier og områder, der er vigtige for den nationale økonomi, samt artikel 36, i henhold til hvilken statsejede virksomheder skal overholde de nationale industripolitikker, når de foretager investeringer. Med hensyn til artikel 11 i den kinesiske selskabsret kunne Kommissionen ikke se, hvorfor CCP ikke ville være i stand til at gribe ind i driften af en virksomhed, blot fordi den ikke var involveret i udarbejdelsen af virksomhedens vedtægter.

(235)

I den forbindelse påpegede Kommissionen navnlig, at den kinesiske selskabslov i henhold til artikel 1 bl.a. blev vedtaget for at fremme udviklingen af den socialistiske markedsøkonomi.

(236)

Analysen i dette afsnit, som omfatter en undersøgelse af alle tilgængelige beviser vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for den pågældende vare, viste, at priserne og omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri.

(237)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(238)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(239)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i nævnte land — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.

(240)

Kommissionen udstedte to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, det første notat og det andet notat om produktionsfaktorer.

(241)

I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder.

(242)

I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Brasilien som egnet repræsentativt land, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(243)

Den undersøgte vare fremstilles kun i Kina, Den Europæiske Union, Amerikas Forenede Stater og Japan. Ingen af disse er et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med kriterierne i artikel 2, stk. 6a.

(244)

Kommissionen udvidede derfor sin analyse for at finde en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare og på dette grundlag vælge et repræsentativt land.

(245)

I både det første og det andet notat forklarede Kommissionen sin metode til at finde en vare i samme generelle kategori eller sektor, som blev fremstillet i et mellemindkomstland i den øverste halvdel.

(246)

Kommissionen forklarede i det første notat, at alkylphosphatestere er organophosphat-flammehæmmere (»OPFR«), og analysen med henblik på at finde et repræsentativt land ville derfor begynde med at finde frem til produktion af OPFR, som er en vare i samme generelle kategori som APE, da både TCPP og TEP hører til i kategorien OPFR.

(247)

I det første notat blev det anført, at der blev fundet produktion af OPFR i både Den Russiske Føderation og Tyrkiet. Den Russiske Føderation blev ikke yderligere betragtet som et muligt repræsentativt land på grund af mangel på pålidelige importdata.

(248)

Som forklaret nedenfor kunne der ikke findes umiddelbart tilgængelige finansielle data for producenter af OPFR i Tyrkiet.

(249)

Kommissionen forklarede derefter i det første notat, at blødgørere kunne anses for at være en vare, der i tilstrækkelig grad ligner alkylphosphatestere af følgende årsager: — APE, OPFR og blødgørere tilhører samme kemiske familie, nemlig estere. — APE, OPFR og blødgørere tilsættes alle polymerer for at ændre deres reologi eller andre egenskaber. — Den grundlæggende produktionsproces for alle tre er den samme. — Til APE, OPFR og blødgørere anvendes kun flydende råmaterialer, og slutproduktet er i flydende form. Der kræves lignende infrastruktur og produktionsprocesser samt håndtering og oplagring af råmaterialer og slutproduktet.

(250)

Der blev fundet produktion af blødgørere i Brasilien, og der blev også fundet offentligt tilgængelige finansielle data for en rentabel producent. Kommissionen fandt ingen beviser for produktion af blødgørere i et andet mellemindkomstland i den øverste halvdel.

(251)

I det første notat opfordrede Kommissionen parterne til at fremsætte bemærkninger til begrundelsen for at finde et repræsentativt land.

(252)

Ingen af de interesserede parter var i stand til at identificere et andet kemikalie, der kunne betragtes som en vare i samme generelle kategori som APE.

(253)

CPCIF var ikke enig i, at blødgørere rent faktisk var tilstrækkeligt tilsvarende varer, og var enig med Kommissionen i, at OPFR burde anvendes som en mere tilsvarende vare. CPCIF var imidlertid enig i, at der ikke var umiddelbart tilgængelige data vedrørende OPFR fra Tyrkiet eller noget andet mellemindkomstland i den øverste halvdel.

(254)

CPCIF anførte, at blødgørere kun er ét kemikalie i en større familie, og at mange andre estere eller kemikalier opfylder de samme kriterier, der er fastsat i det første notat.

(255)

Kommissionen sammenfattede og reagerede på disse bemærkninger i det andet notat og konkluderede, at blødgørere er den vare, der i højere grad ligner APE, og OPFR generelt, end andre estere, der ikke har de samme egenskaber som APE.

(256)

I det andet notat nåede man frem til denne konklusion af følgende årsager: — Ligheden mellem de kemiske og fysiske egenskaber mellem APE og blødgørere. — Den virkning, som begge har på de materialer, de tilsættes. — Blødgøringsegenskaberne er meget udbredte i kemikalierne i alkylphosphatgruppen.

(257)

Kommissionen agter derfor at betragte Brasilien som et repræsentativt land på grundlag af landets produktion af blødgørere.

(258)

Kommissionen bemærkede, at selv om Tyrkiet kunne betragtes som et repræsentativt land på grundlag af produktionen af OPFR, blev der i både første og andet notat gjort rede for problemer med både offentligt tilgængelige importdata og umiddelbart tilgængelige finansielle data.

(259)

Importdata fra Tyrkiet blev ikke anset for at være pålidelige på grund af de små mængder import af de vigtigste råmaterialer, navnlig ubetydelige mængder af propylenoxid og phosphor.

(260)

Kommissionen og interesserede parter var heller ikke i stand til at finde umiddelbart tilgængelige finansielle data fra virksomheder i Tyrkiet, der fremstiller en lignende vare, hverken OPFR eller blødgørere.

(261)

Som forklaret ovenfor kunne Brasilien anvendes som et passende repræsentativt land baseret på produktionen af blødgørere og i betragtning af, at importen af de vigtigste produktionsfaktorer ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 .

(262)

Kommissionen var også i stand til at finde en virksomhed i Brasilien, der fremstiller blødgørere, med offentligt tilgængelige finansielle data, der viste et ikkefordrejet og rimeligt beløb til SA&G-omkostninger og fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(263)

Kommissionen meddelte derfor de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, som kilde til ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(264)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land og Elekeiroz SA som producent i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette punkt.

(265)

Da det blev fastslået, at Brasilien var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(266)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(267)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom råmaterialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(268)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især propylenoxid, ethanol, phosphor og chlor.

(269)

Kommissionen bemærkede også, at en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter købte phosphoroxychlorid (et halvfabrikat, der anvendes både i produktionen af TCPP og TEP) i stedet for at fremstille det ud fra chlor og phosphor.

(270)

Da phosphoroxychlorid blev handlet på verdensplan i meget begrænsede mængder på grund af stoffets farlighed, meddelte Kommissionen i det andet notat, at den ville fastsætte referenceværdien ved at: — anvende de verificerede forbrugsforhold for hver produktionsfaktor (chlor, phosphor, arbejdskraft og energi), der anvendes af de kinesiske eksportører, der fremstiller phosphoroxychlorid ud fra chlor og phosphor, — og beregne prisen på phosphoroxychlorid ved at erstatte omkostningerne ved de disse produktionsfaktorer med de ikkefordrejede priser fra Brasilien.

(271)

Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende statistikkerne fra Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (»IBGE«) til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger i Brasilien og de priser, der blev offentliggjort af Ministério de Minas e Energia for elektricitet og damp (baseret på naturgas).

(272)

På grund af nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger meddelte Kommissionen i det andet notat også de interesserede parter, at disse ubetydelige varer, der tegner sig for mindre end 0,6 % af de samlede produktionsomkostninger, som blev indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, blev grupperet under »hjælpematerialer«.

(273)

Kommissionen anførte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(274)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer Produktionsfaktor Varekode Ikkefordrejet værdi Datakilde Råmaterialer Propylenoxid 2910 20 00 15 373 CNY/ton GTA Ethanol 2207 10 10 6 012 CNY/ton GTA Phosphor 2804 70 10 31 772 CNY/ton GTA Chlor 2801 10 00 1 086 CNY/ton GTA Arbejdskraft Arbejdskraft Foreligger ikke 68,64 CNY/time Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística Energi Elektricitet Foreligger ikke 0,84 CNY/kWh Ministério de Minas e Energia Naturgas Foreligger ikke 18,14 USD/MMBtu Ministério de Minas e Energia Damp Foreligger ikke 351,34 CNY/ton Ministério de Minas e Energia (beregning baseret på gasomkostninger)

(275)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger, jf. betragtning 280 og 281.

(276)

Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755.

(277)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til Brasilien, eftersom den i betragtning 61 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(278)

Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(279)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 272.

(280)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(281)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter.

(282)

Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem de eksporterende producenters råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik i det repræsentative land.

(283)

Som svar på det andet notat anmodede Shandong Yarong Kommissionen om at foretage en justering af importprisen på propylenoxid til Brasilien med den begrundelse, at emballeringsomkostningerne ved import til Brasilien muligvis ikke er de samme som på det kinesiske hjemmemarked.

(284)

I betragtning af den manglende dokumentation for denne anmodning og manglen på oplysninger, der ville gøre det muligt for Kommissionen at foretage en sådan justering, blev denne påstand afvist.

(285)

I bemærkningerne til både det første og det andet notat hævdede Anhui RunYue, at GTA-importpriserne for råmaterialerne blev fastsat på cif-niveau og derfor indeholdt omkostninger i forbindelse med søtransport og forsikringsgebyrer, mens kinesiske producenter købte råmaterialer fra det lokale marked til priser, der ikke omfattede søtransportomkostninger og forsikringsgebyrer.

(286)

Efter virksomhedens opfattelse bør søtransportomkostninger og forsikringsgebyrer derfor trækkes fra GTA-priserne for Brasilien for at sikre en rimelig sammenligning.

(287)

Kommissionen bemærkede, at den i tidligere antidumpingundersøgelser konsekvent anvendte de cif-priser, der var tilgængelige i handelsstatistikkerne, til at fastsætte en købspris for de input, der var tilgængelige på hjemmemarkedet i det repræsentative land.

(288)

Kommissionen var af den opfattelse, at denne pris var i direkte konkurrence med hjemmemarkedspriserne i det repræsentative land og derfor kunne anvendes som en passende referenceværdi i forbindelse med undersøgelsen. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(289)

Anhui RunYue, den eneste eksporterende producent, der køber phosphoroxychlorid, anmodede også Kommissionen om at fremlægge flere oplysninger om metoden til beregning af referenceværdien for denne produktionsfaktor. Kommissionen fremlagde denne beregning af referenceværdien for Anhui RunYue i forbindelse med forhåndsfremlæggelsen.

(290)

Kommissionen anvendte de statistikker, der blev offentliggjort af Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (»IBGE«) , til at fastsætte referenceværdien for arbejdskraft i Brasilien. IBGE's statistikker indeholdt detaljerede oplysninger om lønninger, tilknyttede sociale bidrag og antal ansatte i fremstillingssektoren i 2021. Disse data blev fremlagt på årsbasis.

(291)

Kommissionen anvendte data for arbejdskraftomkostninger (begrænset til personale knyttet til produktionen) til den økonomiske aktivitet »Fremstilling af kemiske produkter« i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen .

(292)

Værdierne blev indekseret til undersøgelsesperioden ved hjælp af det nationale forbrugerprisindeks (Índice Nacional de Preços ao Consumidor, »INPC«) som offentliggøres af IBGE .

(293)

Oplysninger om arbejdstimer i Brasilien var ikke tilgængelige i IBGE-statistikkerne, og med henblik på at beregne referenceværdien anvendte Kommissionen derfor oplysninger om arbejdstimer pr. uge i Brasilien som oplyst af ILO .

(294)

Kommissionen beregnede derfor arbejdskraftomkostningerne pr. time i Brasilien ved at dividere de årlige arbejdskraftomkostninger i henhold til IBGE-statistikkerne med antallet af arbejdstimer pr. år.

(295)

Som anført i betragtning 331 i beregningen af den normale værdi blev arbejdskraftomkostningerne pr. time i Brasilien derefter ganget med antallet af arbejdstimer som indberettet af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(296)

Efter det andet notat fremsatte CPCIF, Anhui RunYue og Shandong Yarong bemærkninger til den kilde, der blev anvendt til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for arbejdskraft.

(297)

CPCIF fremførte, at den statistiske metode (virksomhedsundersøgelse) og den type af data (undersøgelsesdata), som IBGE anvendte, gjorde statistikkernes kvalitet afhængig af virksomhedernes vilje til at besvare undersøgelsen, hvilket i mangel af nærmere oplysninger om virksomhederne i undersøgelsen gjorde dataene for den relevante industrisektor tvivlsomme.

(298)

Kommissionen bemærkede, at IBGE var en enhed, der blev drevet af den føderale forvaltning under økonomiministeriet og den største leverandør af data og oplysninger om landet. Den fandt derfor, at de indsamlede data og de metoder, som enheden anvendte, var tilstrækkeligt pålidelige og fungerede som en primær kilde til statistiske data i Brasilien. Det blev ikke anset for nødvendigt at give nærmere oplysninger om de virksomheder, der deltog i en bestemt undersøgelse, for at bekræfte en sådan institutions pålidelighed, de anvendte statistiske metoder og de data, den havde indsamlet. Påstanden blev derfor afvist.

(299)

CPCIF fremførte også, at de arbejdskraftomkostninger, som Kommissionen havde beregnet, var forhøjet af en række faktorer, nemlig en for høj procentdel for sociale bidrag, medtagelsen af ikkeobligatoriske omkostninger og dobbelttælling af andre omkostninger. CPCIF bestred endvidere, at optællingen af ansatte fandt sted ved årets udgang, hvilket udelukkede det personale, der blev afskediget i løbet af året, mens fratrædelsesgodtgørelsen var medregnet, hvilket førte til, at lønnen pr. ansat blev kunstigt forhøjet.

(300)

For det første anvendte Kommissionen på lønningerne til de ansatte, der er knyttet til produktionen, en procentsats for de sociale bidrag og andre arbejdsydelser, der blev beregnet som et forhold mellem de samlede udgifter og de samlede lønninger. Efter CPCIF's opfattelse bør Kommissionen justere denne procentsats, da omkostningerne til personale, der ikke er knyttet til produktionen, forventedes at veje mere på grund af det forventede højere lønniveau. CPCIF underbyggede imidlertid ikke dette med nogen dokumentation og foreslog heller ikke nogen mulig metode til at foretage justeringen.

(301)

For det andet inkluderede IBGE i sine statistikker detaljerede arbejdskraftomkostninger, herunder ikke kun lovbestemte sociale tilpasninger, men også ikkeobligatoriske omkostninger, der pålægges arbejdsgiverne, og da disse var integrerede dele af arbejdskraftomkostningerne og relevante for beregningen af de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger, var der ingen grund til at udelukke dem. Desuden fremlagde CPCIF ingen overbevisende dokumentation for, at visse omkostninger blev medregnet to gange i statistikkerne.

(302)

Endelig bemærkede Kommissionen, at antallet af ansatte, der var knyttet til produktionen, forblev stabilt i 2021 med en meget begrænset stigning på 2 %, og den fandt derfor, at optællingen ved årets udgang var en pålidelig indikator for det gennemsnitlige antal ansatte i produktionen i løbet af året.

(303)

Påstandene blev derfor afvist.

(304)

Anhui RunYue hævdede, at arbejdskraftomkostningerne var påvirket af flere faktorer og varierede betydeligt mellem forskellige mellemindkomstlande i den øverste halvdel. Virksomheden anmodede derfor om, at Kommissionen betragtede virksomhedens arbejdskraftomkostninger som ikkefordrejede, og at de ikke bør erstattes.

(305)

Kommissionen bemærkede, at når det er fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger, der påvirker den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), er den forhindret i at anvende individuelle eksporterende producenters faktiske omkostninger, medmindre det udtrykkeligt ud fra nøjagtige og hensigtsmæssige beviser er fastslået, at disse ikke er fordrejede. Dette var ikke tilfældet, og det blev derfor konstateret, at de relevante omkostninger var fordrejede, og påstanden blev afvist.

(306)

Både CPCIF og Anhui RunYue anmodede Kommissionen om ikke at anvende forbrugerprisindekset (INCP) til at justere IBGE's data. CPCIF fremførte, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende dette indeks, når de ansattes købekraft blev reduceret på grund af høj inflation, og foreslog at anvende gennemsnitslønnen pr. kvartal i Brasilien, som offentliggøres af IBGE. Efter Anhui RunYues opfattelse var der ingen nøjagtig positiv korrelation mellem det nationale forbrugerprisindeks og lønniveauet, da de var påvirket af forskellige faktorer. Hverken CPCIF eller Anhui RunYue underbyggede imidlertid deres påstand med beviser.

(307)

Kommissionen bemærkede også, at INCP i vid udstrækning blev anvendt i Brasilien i forbindelse med lønforhandlinger, da det målte prisændringen for dem, der var i lønklassen op til 5 gange mindstelønnen . Kommissionen fandt derfor, at det var et passende indeks til at måle løninflationen. Påstanden blev afvist.

(308)

Shandong Yarong kritiserede Kommissionen for at have anvendt to forskellige kilder til at fastsætte arbejdskraftomkostningerne pr. time i Brasilien, nemlig IBGE som kilde til lønninger og sociale bidrag, og ILO-data for antallet af arbejdstimer i Brasilien pr. måned.

(309)

Shandong Yarong hævdede, at Kommissionen kun burde anvende ILO-data i stedet for at kombinere to forskellige kilder eller alternativt anvende de kinesiske eksporterende producenters faktiske antal arbejdstimer.

(310)

Da IBGE ikke offentliggør sine beregninger af antallet af arbejdstimer i Brasilien pr. måned, var Kommissionen ikke i stand til at tage både omkostninger og arbejdstimer fra samme kilde, og sådanne begrænsninger ville være unødvendige. Shandong Yarong gav heller ikke nogen begrundelse for, hvorfor en af datakilderne ikke ville være pålidelig.

(311)

Kommissionen bemærkede desuden, at ILO ikke omfattede samme detaljeringsniveau som IBGE, da ILO aggregerede data for hele fremstillingssektoren, uanset virksomhedernes størrelse og undergruppe af aktiviteter, og den anså derfor IBGE for at være en mere pålidelig datakilde til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger.

(312)

Desuden fandt Kommissionen, at det ville være metodologisk forkert at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger i ét land, i dette tilfælde Brasilien, på grundlag af antallet af arbejdstimer i et andet land; statistikker over arbejdskraftomkostninger bør afspejle mængden af arbejdskraft, dvs. det faktiske antal arbejdstimer, og de tilsvarende omkostninger for arbejdsgiveren for denne mængde arbejdskraft.

(313)

Disse påstande blev derfor afvist.

(314)

Prisen på elektricitet til industrielle brugere i Brasilien offentliggøres af ministeriet for minedrift og energi (Ministério de Minas e Energia). Kommissionen anvendte de gennemsnitspriser, der blev offentliggjort i den »brasilianske månedlige energibulletin« for undersøgelsesperioden.

(315)

CPCIF påstod, at bulletinen ikke var en hensigtsmæssig kilde, da den iflg. det brasilianske ministerium for minedrift og energi kun gav »et rimeligt estimat over den månedlige og sammenlagte efterspørgsel efter energi i Brasilien«. CPCIF anmodede Kommissionen om at anvende data fra en anden publikation fra ministeriet for minedrift og energi, som var blevet anvendt i tidligere sager.

(316)

Kommissionen afviste denne påstand. Ministeriet for minedrift og energi indsamlede data til alle sine publikationer om elektricitet fra samme kilde, Agência Nacional de Energia Elétrica (ANEEL) , og den månedlige bulletin havde derfor samme pålidelighedsniveau som andre publikationer.

(317)

CPCIF fremførte også, at den månedlige prisbulletin fra ministeriet for minedrift og energi kunne omfatte skatter og moms, og at de, hvis dette var tilfældet, skulle udelades.

(318)

Kommissionen undersøgte dette spørgsmål og konkluderede, at der ikke blev opkrævet moms på energi i Brasilien. De satser, der blev offentliggjort i månedsbulletinen, omfattede imidlertid »Imposto sobre Circulação de Mercadorias e Serviços« (herefter »ICMS«), en afgift, der opkræves af de brasilianske delstater på varecirkulation og levering af transport- og kommunikationstjenester mellem delstater og mellem kommuner. Denne afgift kunne kræves tilbagebetalt af de industrielle brugere og blev derfor ikke betalt i praksis. Da ICMS blev opkrævet af de fleste delstater med en sats på 17 % til 18 % i undersøgelsesperioden, genberegnede Kommissionen referenceværdien for elektricitet ved at trække et gennemsnit på 17,5 % fra de offentliggjorte satser.

(319)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den havde til hensigt at beregne prisen på damp i Brasilien ved hjælp af den metode, som det amerikanske energiministerium havde foreslået. Denne metode giver en pris for damp baseret på det varmeinput, der er nødvendigt for at producere den. Med henblik herpå anvendte Kommissionen naturgas som varmeinput og anvendte prisen på gas til industrielle brugere i Brasilien som offentliggjort af Brasiliens ministerium for minedrift og energi i undersøgelsesperioden.

(320)

CPCIF fremførte, at eftersom Brasilien havde store kulreserver, ville der være større sandsynlighed for damp fra forbrænding af dampkul end fra naturgas, og at Kommissionens metode burde afspejle dette.

(321)

CPCIF fremlagde ingen beviser for, at dampkul var et mere hensigtsmæssigt input til produktion af damp i Brasilien og mere specifikt i den kemiske sektor. Tværtimod viste den brasilianske energibalance , der blev offentliggjort af Empresa de Pesquisa Energética (herefter »EPE«), som er forskningskontoret i ministeriet for minedrift og energi, at naturgas havde en meget højere andel end dampkul i det energimiks, der anvendes i den kemiske sektor, idet naturgas udgjorde 31 % af energiforbruget i forhold til 2,2 % af dampkul. Påstanden blev derfor afvist.

(322)

Med hensyn til elektricitet hævdede CPCIF, at Kommissionen burde anvende gasprisen eksklusive afgifter, da den pris, der blev offentliggjort i bulletinen, omfattede afgifter. Kommissionen fandt, at påstanden var begrundet, og at ICMS også blev opkrævet på gas, men derefter kunne kræves tilbagebetalt af de industrielle brugere og ikke reelt blev betalt. Kommissionen genberegnede derfor prisen på gas med fradrag af de 17,5 %, der var forbundet med ICMS.

(323)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer.

(324)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(325)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2022 for Elekeiroz SA som offentliggjort på virksomhedens websted .

(326)

CPCIF bemærkede, at disse regnskaber for 2022 opdelte virksomhedens resultater i salg af organiske og uorganiske kemikalier. CPCIF hævdede, at anvendelsen af de finansielle data vedrørende det organiske forretningssegment bedre ville afspejle SA&G-omkostningerne og fortjenesten hos en APE-producent.

(327)

Da APE er en organisk forbindelse, anså Kommissionen CPCIF's påstand for begrundet og tog derfor kun hensyn til data vedrørende det organiske forretningssegment ved beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(328)

Shandong Yarong anmodede Kommissionen om at begrænse fortjenesten for virksomheden Elekeiroz SA til EU-erhvervsgrenens målfortjeneste, som var fastsat i klagen.

(329)

Da dette forslag rent faktisk ville gøre anvendelsen af regnskaberne fra Elekeiroz overflødig og ikke ville afspejle denne virksomheds fortjeneste, blev denne påstand om at reducere fortjenesten afvist.

(330)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(331)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, der blev oplyst af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(332)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, som anført i betragtning 324.

(333)

Kommissionen tilføjede derefter SA&G-omkostninger på 8,49 % og en fortjeneste på 8,39 % for Elekeiroz SA, som forklaret i betragtning 325, begge udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer.

(334)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(335)

For eksporten af den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(336)

For en stikprøveudtagen eksporterende producent blev en lille mængde eksport til Unionen foretaget via en forretningsmæssigt forbundet forhandler i et tredjeland. I dette tilfælde var eksportprisen den pris, hvortil varen første gang blev videresolgt til en uafhængig køber i Unionen.

(337)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik. I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der indvirkede på priser og prissammenlignelighed.

(338)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt told, kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner.

(339)

For den eksporterende producent Nantong Jiangshan blev der foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for salg gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Singapore med henblik på at sikre prissammenlignelighed.

(340)

Kommissionen fastslog, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed med hjemsted i Singapore udførte funktioner, der kunne sammenlignes med funktionerne for en agent, der arbejder på provisionsbasis. Denne konklusion var baseret på følgende »samstemmende indicier« :

(341)

Forhandleren, der er etableret i et andet land, udførte væsentlige salgsrelaterede funktioner såsom at finde kunder, gennemføre salgsforhandlinger, underskrive kontrakter, arrangere forsendelser og udarbejde dokumenter til toldklarering i overensstemmelse med kundens krav. Disse funktioner blev udført i forbindelse med alt eksportsalg til Unionen, som forhandleren var involveret i. Dette salg udgjorde en mindre del af Nantong Jiangshans samlede eksportsalg til Unionen i undersøgelsesperioden.

(342)

Endelig indeholder aftalen mellem Nantong Jiangshan og den forretningsmæssigt forbundne forhandler bestemmelser, der bekræfter forhandlerens uafhængighed i forbindelse med dennes økonomiske aktiviteter og den »manglende solidaritet« mellem forhandleren og Nantong Jiangshan.

(343)

Denne forhandlers funktioner svarede til dem, der varetages af en agent, der arbejdede på provisionsbasis, og en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), var derfor berettiget. Justeringen bestod i et fradrag af handelsvirksomhedens SA&G-omkostninger og et fiktivt beløb for fortjeneste, som normalt ville blive taget fra samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(344)

Da den samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importørs fortjeneste ikke kunne fremlægges, besluttede Kommissionen at anvende den fortjenstmargen, der blev anvendt i en nylig undersøgelse vedrørende et kemisk produkt, nemlig en fortjenstmargen på 6,89 % for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, som fastsat i undersøgelsen af polyvinylalkohol (»PVA«) . En sådan fortjenstmargen blev anset for passende på baggrund af de foreliggende oplysninger.

(345)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(346)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Anhui RunYue Technology Co., Ltd. 45,1 % Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co. 68,4 % Shandong Yarong Chemical Co., Ltd. 63,0 %

(347)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(348)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 59,1 %.

(349)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje.

(350)

Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostats statistikker.

(351)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for næsten 80 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den stikprøveudtagne virksomhed, som havde den højeste dumpingmargin.

(352)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Anhui RunYue Technology Co., Ltd. 45,1 % Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co. 68,4 % Shandong Yarong Chemical Co., Ltd. 63,0 % Andre samarbejdsvillige virksomheder i bilaget, der ikke indgik i stikprøven 59,1 % Alle andre virksomheder 68,4 %

(353)

Den samme vare blev fremstillet af tre EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(354)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 18 274 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. besvarelserne af antidumpingspørgeskemaerne fra alle tre EU-producenter. Som anført i betragtning 10 tegnede de tre undersøgte EU-producenter sig for den samlede EU-produktion af samme vare.

(355)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(356)

Kommissionen konstaterede, at en lille del af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til det bundne marked. Kun én af EU-producenterne havde solgt eller anvendt varen på det bundne marked, og på grund af disse datas fortrolige forretningsmæssige karakter kan de nøjagtige mængder ikke oplyses i denne forordning. Det bundne marked var stabilt og udgjorde under 2 % af det samlede EU-forbrug.

(357)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for salg på det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(358)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse og bundne salg. Det drejer sig om: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

(359)

Da kun en lille del af EU-producenternes produktion var bestemt til det bundne marked, blev der i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet nogen relevant forskel mellem de økonomiske indikatorer, uanset om de blev undersøgt for hele aktiviteten eller på grundlag af data for det frie marked.

(360)

Importen af den pågældende vare henhører under forskellige Taric-koder, og en af koderne omfatter også andre varer end den pågældende vare. Det var derfor nødvendigt at fastsætte importen på grundlag af statistikker fra Eurostat kombineret med specifikke data om den pågældende vare fra en udbyder af markedsoplysninger (ThinkReal ). Da markedsoplysningerne kun er tilgængelige med abonnement, fik Kommissionen tilladelse til kun at offentliggøre disse data i intervaller og/eller indekseret.

(361)

Før 2020 blev TCPP klassificeret under Taric-kode 2919900090, som dækker en bredere vifte af varer end TCPP. Siden 2020 har TCPP været tariferet under kode 3824999238, og denne kode omfatter ikke andre varer. Importen af TCPP blev dog fortsat indberettet under den overordnede kode 2919900090. For at fastsætte importmængden for TCPP anvendte Kommissionen ThinkReal's markedsdata, som kun indeholder kinesiske eksportmængder af TCPP. Kommissionen anvendte data fra Eurostat kombineret med ThinkReal til at fastsætte prisen på TCPP i den betragtede periode. For så vidt angår importen af TEP baserede Kommissionen sig på Eurostats statistikker for Taric-kode 2919900050, da denne kode kun omfatter den pågældende vare.

(362)

Kommissionen underrettede de interesserede parter om ovennævnte metode, som den havde til hensigt at anvende til at fastsætte importen, ved at offentliggøre et notat den 15. november 2023 . I dette notat beskrev Kommissionen metoden i detaljer og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til metoden og de fastsatte importmængder og -værdier. CPCIF, en importør af den pågældende vare, Prochema, og en bruger, Kingspan, fremsatte bemærkninger til dette notat.

(363)

Kingspan anførte, at der efter virksomhedens bedste overbevisning ikke produceres TEP uden for Kina, og at mængden af import af TEP fra tredjelande sandsynligvis er af kinesisk oprindelse.

(364)

Prochema fremlagde oplysninger om kinesisk eksport indsamlet af virksomhedens kinesiske partnere. Prochema gentog også sine tidligere argumenter imod en indførelse af foranstaltninger, som behandles nærmere i kapitel 7.2 i denne forordning.

(365)

Ingen af de bemærkninger, der er nævnt i betragtning 362-364, omhandlede eller anfægtede den metode, der er beskrevet i Kommissionens notat om importstatistikker, eller de heri fastsatte importmængder og -værdier.

(366)

Derfor anvender Kommissionen på nuværende tidspunkt den metode, der er beskrevet i notatet af 15. november 2023.

(367)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af a) salget på det frie marked i Unionen for alle kendte producenter i Unionen og b) importen til Unionen fra alle tredjelande som oplyst af Eurostat i kombination med data fra udbyderen af markedsoplysninger, jf. betragtning 360, og tog derved også hensyn til de data, der blev indsendt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land. På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig som følger i den undersøgte periode: Tabel 2 EU-forbruget (i ton) 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Samlet EU-forbrug (det frie marked) 90 000 – 99 000 78 000 – 86 000 78 000 – 84 000 76 000 – 87 000 71 000 – 81 000 Indeks 100 91 86 89 79 Kilde: EU-producenter, Eurostat og ThinkReal

(368)

Det samlede EU-forbrug af den undersøgte vare faldt først mellem 2019 og 2021. Dette fald skete samtidig med en afmatning i den økonomiske aktivitet som følge af nedlukninger og reducerede internationale handelsstrømme under covid-19-krisen. Forbruget steg en smule i 2022, men nåede ikke op på niveauet i 2019, og det faldt yderligere i undersøgelsesperioden i forbindelse med afmatningen i aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Samlet set faldt forbruget af den pågældende vare i den betragtede periode med 21 %.

(369)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat og ThinkReal. Markedsandelen for importen fra Kina blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen (som angivet i tabel 2).

(370)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde (i ton) og markedsandel 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Importmængde fra det pågældende land (i ton) 53 000 – 62 000 40 000 – 48 000 41 000 – 47 000 57 000 – 68 000 56 000 – 66 000 Indeks 100 83 73 114 105 Markedsandel på det frie marked 60 % 55 % 51 % 77 % 80 % Kilde: Eurostat og ThinkReal

(371)

Importmængden fra Kina udgjorde 60 % af EU-forbruget i 2019. I 2020 og 2021 faldt importmængden fra Kina i forbindelse med logistiske begrænsninger og afmatningen i de internationale handelsstrømme som følge af covid-19-krisen.

(372)

Efter 2021 steg importmængden fra Kina hurtigt efter lempelsen af de logistiske begrænsninger. Den største stigning blev registreret mellem 2021 og 2022 med en stigning fra år til år på 56 %. Den kinesiske importmængde var også stadig på et højt niveau i undersøgelsesperioden til trods for faldet i EU-forbruget.

(373)

Som følge heraf steg markedsandelen for importen fra Kina fra 60 % til 80 % i den betragtede periode, hvilket svarer til en stigning på 32 % mellem 2019 og undersøgelsesperioden.

(374)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat og ThinkReal. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land og oplysninger om EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(375)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Kina 1 463 1 506 2 531 2 122 1 621 Indeks 100 103 173 145 111 Kilde: Eurostat og ThinkReal

(376)

De gennemsnitlige importpriser fra Kina steg indledningsvist betydeligt. Denne stigning faldt sammen med den reducerede importmængde i forbindelse med de logistiske begrænsninger som følge af covid-19-krisen. Denne tendens vendte efter 2021. Sideløbende med stigningen i mængden faldt prisen på importen af den pågældende vare fra Kina betydeligt i forhold til 2021. Med undtagelse af 2020 og 2021 var importpriserne stadig lavere end de stikprøveudtagne EU-producenters salgspriser og produktionsomkostninger i den betragtede periode, jf. tabel 8.

(377)

Importprisen for TCPP var lavere end importprisen for TEP i hele den betragtede periode. Prisen på begge varetyper fulgte samme tendens: en betydelig stigning i 2021 og 2022 og et fald i UP. Importprisen for TEP steg samlet set med 28 % i den betragtede periode, mens importprisen for TCPP steg med 5 %.

(378)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(379)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 32,0 % og 35,5 % for importen fra de samarbejdsvillige producenter i det pågældende land på EU-markedet.

(380)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(381)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer ud fra EU-producenternes oplysninger, som blev krydstjekket med oplysningerne fra klagen. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne. Da de tre undersøgte EU-producenter repræsenterede hele EU-erhvervsgrenen, blev både makroøkonomiske og mikroøkonomiske data vedrørende alle EU-producenter blev undersøgt og anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(382)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(383)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(384)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Produktionsmængde i ton 41 519 44 574 48 301 21 643 18 274 Indeks 100 107 116 52 44 Produktionskapacitet i ton 60 200 60 600 60 600 60 600 60 600 Indeks 100 101 101 101 101 Kapacitetsudnyttelse 69 % 74 % 80 % 36 % 30 % Kilde: EU-producenter

(385)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 56 %. Dette fald i produktionen påvirkede samtlige EU-producenter. Udviklingen i produktionsmængderne viste et andet billede end de kinesiske importmængder, og i begyndelsen var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sin produktion fra 2019 til 2021, da den kinesiske import faldt på grund af logistiske begrænsninger som følge af covid-19-krisen. Efter 2021 steg importen fra Kina igen, og EU-produktionsmængderne faldt med 64 % fra 2021 til 2022, selv da EU-forbruget steg. I undersøgelsesperioden, hvor der sås en nedgang i EU-forbruget, faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængder yderligere.

(386)

Produktionskapaciteten forblev stort set den samme i den betragtede periode med kun en mindre stigning fra 2020 på grund af små investeringer i afhjælpning af flaskehalsproblemer. På grund af faldet i produktionsmængderne faldt kapacitetsudnyttelsen fra 69 % i 2019 til kun 30 % i undersøgelsesperioden. Faldet i kapacitetsudnyttelsen fulgte samme tendens som faldet i produktionsmængden, og i den betragtede periode blev der konstateret et samlet fald på 56 % i kapacitetsudnyttelsen.

(387)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Samlet salgsmængde på det frie marked i Unionen (i ton) 31 000 – 38 000 30 000 – 37 000 31 000 – 38 000 18 000 – 22 000 14 000 – 17 000 Indeks 100 97 100 50 42 Markedsandel på det frie marked 39 % 42 % 46 % 22 % 20 % Indeks 100 106 116 55 51 Kilde: EU-producenter, Eurostat og ThinkReal

(388)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 58 % i den betragtede periode. Dette fald i EU-erhvervsgrenens salgsmængde var langt større end faldet på 21 % i EU-forbruget i samme periode.

(389)

Dette førte således til et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked fra 39 % i 2019 til 20 % i undersøgelsesperioden.

(390)

Forbruget på det frie marked i Unionen faldt i den betragtede periode med ca. 21 % efter afmatningen i bygge- og anlægsaktiviteten. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked i Unionen med 58 %. EU-erhvervsgrenen oplevede dermed et betydeligt tab i markedsandele, hvorimod markedsandelen for importen fra det pågældende land steg i den samme periode.

(391)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Antal ansatte (fuldtidsækvivalent — FTE) 67 71 74 62 58 Indeks 100 107 110 93 86 Produktivitet (ton/FTE) 623 627 657 348 317 Indeks 100 101 106 56 51 Kilde: EU-producenter

(392)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg først efter stigningen i salget og produktionen. Efter faldet i produktionen og salget efter 2021 faldt beskæftigelsen også og vendte tendensen fra 2019 til 2021. I hele den betragtede periode faldt beskæftigelsen på grund af EU-producenternes faldende produktion. Dette resulterede i en reduktion af arbejdsstyrken på 14 % uden at tage hensyn til eventuel indirekte beskæftigelse.

(393)

Mellem 2019 og 2021 steg produktiviteten også. Produktiviteten faldt imidlertid drastisk efter 2021 i takt med faldet i produktionsmængderne. På grund af de særlige karakteristika i den kemiske forarbejdningsindustri, hvor der er behov for et vist antal ansatte for at holde produktionsprocesserne i gang uanset produktionsmængden, kunne beskæftigelsen ikke fuldt ud tilpasses det faldende produktionsniveau. Dette resulterede i et fald i produktiviteten på 49 % i hele den betragtede periode.

(394)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(395)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. En del af den pågældende vare (TCPP) blev undersøgt i 2010, men undersøgelsen blev afsluttet uden indførelse af foranstaltninger. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(396)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — det frie marked (EUR/ton) 1 569 1 490 2 170 2 651 2 136 Indeks 100 95 138 169 136 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) 1 552 1 409 1 570 2 207 2 207 Indeks 100 91 101 142 142 Kilde: EU-producenter

(397)

EU-erhvervsgrenens salgspriser på det frie marked i Unionen faldt først fra 2019 til 2020 og steg derefter som følge af faldet i importen fra Kina og pristrykket fra denne import på EU-markedet. I undersøgelsesperioden faldt priserne igen efter stigningen i importmængderne og faldet i importpriserne fra det pågældende land. Den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen viste en samlet stigning på 36 % i den betragtede periode.

(398)

EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger steg med 42 % i den betragtede periode. Stigningen i omkostningerne skyldtes hovedsagelig højere omkostninger til de vigtigste råmaterialer, gult phosphor og propylenoxid, som tegner sig for over 50 % af de samlede produktionsomkostninger. I samme periode steg salgspriserne med 36 %, men dette var ikke tilstrækkeligt til at opveje stigningen i råmaterialepriserne som følge af det betydelige pristryk fra den kinesiske import.

(399)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 71 458 66 226 71 898 73 530 74 735 Indeks 100 93 101 103 105 Kilde: EU-producenter

(400)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 7 % i 2020 og steg derefter med 8 % i 2021, 2 % i 2022 og yderligere med 2 % i UP, hvilket gav en samlet stigning på 5 % i den betragtede periode.

(401)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Slutlagre (ton) 2 263 1 176 2 504 1 797 1 513 Indeks 100 52 111 79 67 Slutlagre i procent af produktionen 5 % 3 % 5 % 8 % 8 % Kilde: EU-producenter

(402)

Lagerbeholdningerne var forholdsvis beskedne i den betragtede periode og udgjorde mindre end 10 % af produktionsmængderne. Samlet set faldt slutlagrene med 33 % i den betragtede periode i takt med faldet i produktionsmængden. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret unormale lagerbeholdninger i den betragtede periode, men snarere normale udsving, især i forhold til produktionsniveauerne. Dette afspejler EU-producenternes evne til at reagere fleksibelt på den skiftende efterspørgsel.

(403)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenterne udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) 3 % 6,4 % 29 % 15 % -6 % Indeks 100 245 1 097 584 - 249 Likviditet (EUR) 2 634 215 8 557 172 28 639 276 10 202 562 - 489 877 Indeks 100 325 1 087 387 -19 Investeringer (EUR) 385 245 133 959 251 651 507 477 279 101 Indeks 100 35 65 132 72 Investeringsafkast 9 % 36 % 212 % 71 % -12 % Kilde: EU-producenter

(404)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(405)

I den betragtede periode forbedredes rentabiliteten først fra 3 % i 2019 til 29 % i 2021, da importen fra Kina faldt, og prisniveauerne steg som følge af logistiske begrænsninger forårsaget af covid-19-krisen. Efter 2021 steg importmængden fra Kina betydeligt, og importpriserne styrtdykkede. Samtidig steg EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger. På grund af pristrykket fra den kinesiske import var EU-producenterne ikke i stand til at hæve priserne som reaktion på omkostningsstigningerne. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet fra 29 % i 2021 til -6 % i undersøgelsesperioden.

(406)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. I den betragtede periode fulgte tendensen i nettolikviditeten den samme tendens som rentabiliteten, som igen blev påvirket af øgede produktionsomkostninger og negativ udvikling i salgsmængderne og EU-erhvervsgrenens manglende evne til at matche priserne med de øgede produktionsomkostninger.

(407)

EU-erhvervsgrenens investeringer faldt først fra 2019 til 2020 og steg derefter i takt med de øgede produktionsmængder og resultater fra 2020 til 2022. Sammen med de forværrede resultater faldt investeringerne i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt investeringerne med 28 % i den betragtede periode.

(408)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig i en tendens svarende til tendensen for rentabiliteten, og forbedredes først fra 2019 til 2021, hvorefter det faldt hurtigt og blev negativt i undersøgelsesperioden.

(409)

EU-producenterne indgik i relativt store grupper, der fremstillede en række forskellige kemiske produkter. Den undersøgte vare udgjorde ikke en væsentlig del af disse gruppers samlede indtægter. På kort sigt blev evnen til at rejse kapital på gruppeniveau derfor ikke væsentligt påvirket af den faldende fortjeneste for den undersøgte vare i den betragtede periode.

(410)

Alle de vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 56 %, og salgsmængden på det frie marked faldt med 58 %. Dette fald oversteg i væsentlig grad faldet i forbruget på 21 % i den betragtede periode og førte til et fald i markedsandelen på det frie marked fra 39 % i 2019 til 20 % i undersøgelsesperioden, dvs. et fald på 19 procentpoint.

(411)

Importen fra Kina steg med 5 % mellem 2019 og undersøgelsesperioden, og mens forbruget på EU-markedet faldt med 21 %, steg markedsandelen for den kinesiske import betydeligt. Importen fra det pågældende land steg betydeligt fra 60 % til 80 % mellem 2019 og undersøgelsesperioden.

(412)

Desuden steg de kinesiske importpriser kun med 11 % i hele den betragtede periode, hvor EU-produktionsomkostningerne steg med 42 % på grund af øgede omkostninger til råmaterialer.

(413)

De kinesiske importpriser var også lavere end EU-erhvervsgrenens priser, undtagen i 2020 og 2021, hvor importen blev trykket på grund af logistiske begrænsninger under covid-19-krisen.

(414)

I undersøgelsesperioden underbød de samarbejdsvillige eksporterende producenters importpriser EU-erhvervsgrenens priser med 34,6 % i gennemsnit.

(415)

Uanset eventuelle underbud bemærkede Kommissionen på grundlag af tendenserne i tabel 3, 4, 6 og 8 desuden, at dumpingimporten trykkede EU-erhvervsgrenens priser. EU-erhvervsgrenen var faktisk ikke i stand til at hæve sine priser for at matche stigningen i produktionsomkostningerne, navnlig i UP, hvor markedsandelen for dumpingimporten øgedes, og EU-erhvervsgrenen led tab.

(416)

Covid-19-krisen forårsagede et midlertidigt fald i mængden af import fra Kina i 2020 og 2021, og i denne periode viste indikatorerne for EU-erhvervsgrenen en positiv udvikling. Disse positive tendenser vendte imidlertid hurtigt efter 2021, da importmængderne fra Kina steg kraftigt, og importpriserne styrtdykkede. Selv om EU-erhvervsgrenens salgspriser steg i den betragtede periode, var denne stigning lavere end stigningen i produktionsomkostningerne. På grund af pristrykket fra den kinesiske import var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser for at afspejle de øgede produktionsomkostninger. Som følge heraf blev EU-erhvervsgrenen tabsgivende i undersøgelsesperioden.

(417)

Kort sagt faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængder drastisk med næsten 60 % i den betragtede periode, hvilket er langt mere end faldet i forbruget på EU-markedet, og EU-erhvervsgrenen mistede således halvdelen af sin markedsandel. Importen fra Kina var betydelig i hele den betragtede periode, dog med et midlertidigt fald i 2020 og 2021, og foregik til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, undtagen midlertidigt i 2020 og 2021. Under presset fra den kinesiske import og pristrykket faldt EU-erhvervsgrenens salgsniveauer med over 50 % på kort tid mellem 2021 og undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden solgte EU-erhvervsgrenen til priser, der ikke længere dækkede dens omkostninger, og den blev derfor tabsgivende.

(418)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(419)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: importen fra andre lande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, selvforskyldt skade som følge af høje investeringsomkostninger, usædvanlige markedsvilkår under og efter covid-19-pandemien og faldet i EU-forbruget, EU-erhvervsgrenens import, øgede omkostninger til råmaterialer og energi i Unionen samt inflation og manglende udskiftelighed.

(420)

Importmængden fra det pågældende land steg (som vist i tabel 3) med 5 % fra 2019 til undersøgelsesperioden, og dens markedsandel steg derfor med 20 procentpoint, dvs. fra 60 % til 80 %. Denne stigning var væsentligt højere end udviklingen i forbruget på EU-markedet i samme periode, som faldt med 21 %. Samtidig mistede EU-erhvervsgrenen 58 % af sin salgsmængde og 19 % af markedsandelen. Selv om priserne på importen fra det pågældende land steg midlertidigt mellem 2020 og 2022, inden de faldt kraftigt efter 2022, underbød de desuden EU-erhvervsgrenens priser med mellem 32,0 % og 35,5 % og med 34,6 % i gennemsnit.

(421)

Presset fra dumpingimporten forårsagede også et betydeligt pristryk, som viste sig ved, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve priserne i samme takt som omkostningerne. Som det fremgår af tabel 8, steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i den betragtede periode med 42 %, mens EU-erhvervsgrenens salgspriser steg med 36 %. Denne utilstrækkelige prisstigning resulterede i et betydeligt tab af salgsmængder og markedsandele. På grund af den manglende evne til at øge priserne og tabet af salgsmængder faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet derfor kraftigt efter det usædvanlige år i 2021 og nåede et tab på -6 % i undersøgelsesperioden.

(422)

Analysen af skadesindikatorerne i betragtning 353-418 viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes, navnlig hen imod slutningen af den betragtede periode, hvilket faldt sammen med en betydelig stigning i dumpingimporten fra det pågældende land, og det konstateredes, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden og under alle omstændigheder førte til et alvorligt pristryk, da EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at øge sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostninger, navnlig i UP.

(423)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(424)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede CPCIF, at en eventuel skade for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode ikke ville være forårsaget af den kinesiske eksport, men af andre faktorer såsom import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens import, et fald i EU-erhvervsgrenens eksport, EU-erhvervsgrenens usædvanligt høje investeringsomkostninger, virkninger af afbalancering af markedet, øgede omkostninger til råmaterialer i Unionen, kraftige stigninger i energipriserne i Unionen, inflationen i Unionen og manglende udskiftelighed.

(425)

Kommissionen har analyseret, om og i hvilket omfang disse faktorer har bidraget til skaden.

(426)

Importen fra andre tredjelande var på højst 2 861 ton i den betragtede periode og på kun 185 ton i UP.

(427)

Derfor kunne importen fra andre tredjelande ikke være årsagen til skaden.

(428)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede CPCIF, at EU-erhvervsgrenen udviste svage resultater på eksportmarkedet i undersøgelsesperioden, og at EU-erhvervsgrenens dårlige eksportresultater er hovedårsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(429)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2019 2020 2021 2022 Undersøgelsesperiode Eksportmængde (i ton) 3 789 8 787 9 049 3 196 2 332 Indeks 100 232 239 84 62 Gennemsnitspris (måleenhed) 1 689 1 699 2 351 3 043 2 359 Indeks 100 101 139 180 140 Kilde: EU-producenter

(430)

I den betragtede periode udgjorde eksportmængderne mindre end 20 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængder. Gennemsnitsprisen på denne eksport steg først med 80 % mellem 2019 og 2022. Derefter faldt niveauet i undersøgelsesperioden, men forblev dog 40 % højere end niveauet i 2019. Gennemsnitsprisen på denne eksport var højere end EU-erhvervsgrenens pris på EU-markedet og forblev også højere end produktionsomkostningerne i hele den betragtede periode.

(431)

Eksportsalgspriserne gav derfor en positiv fortjenstmargen i hele den betragtede periode. Da eksportsalgsmængderne udgjorde mindre end 20 % af EU-producenternes samlede salgsmængde, konkluderede Kommissionen endvidere, at eksportresultaterne ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(432)

Kommissionen afviste derfor CPCIF's argument om, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater har bidraget til skaden.

(433)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede CPCIF, at EU-producenterne foretog store investeringer i 2022, og antydede, at disse investeringer kunne have udgjort en betydelig andel af de samlede produktionsomkostninger og derved forvolde skade.

(434)

Undersøgelsen viste, at selv om investeringerne fordobledes fra 2021 til 2022 i relative tal, forblev deres niveau i absolutte tal beskedent (svarende til mindre end 1 % af EU-erhvervsgrenens salgsværdi) i hele den betragtede periode. Hverken investeringerne eller den deraf følgende stigning i afskrivninger havde en væsentlig indvirkning på skadesindikatorerne såsom produktionsomkostninger, rentabilitet eller likviditet.

(435)

Kommissionen afviste derfor argumentet om, at EU-erhvervsgrenens investeringer har bidraget til skaden.

(436)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede CPCIF, at skaden skyldtes markedsvilkårene. Virksomheden hævdede, at den kraftige stigning i rentabilitet og markedsandele, som EU-erhvervsgrenen oplevede i 2021, skyldtes de særlige økonomiske forhold og markedssituationen som følge af covid-19, og at priserne på den pågældende vare fra Kina faldt, da markedet vendte tilbage til normale vilkår, men dog stadig lå over prisniveauet i 2019. Der kunne således forventes et fald i klagernes rentabilitet som følge af den normale markedsdynamik.

(437)

Kommissionen var uenig i denne analyse. Selv om den situation, der skyldtes covid-19, faktisk bidrog til stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel og rentabilitet i 2020 og 2021, kan det efterfølgende fald ikke beskrives som en tilbagevenden til normale markedsvilkår. Som forklaret i betragtning 360-373 steg importen fra Kina i den betragtede periode, mens EU-forbruget faldt. Dette resulterede, som beskrevet i betragtning 387-389, i et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 39 % til 20 %. Faldet i rentabiliteten i den betragtede periode skyldtes ikke ændringerne i det absolutte prisniveau, men snarere misforholdet mellem EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger. Som forklaret i betragtning 396-398 var stigningen i salgspriserne på 36 % i den betragtede periode ikke tilstrækkelig til at opveje stigningen i råmaterialepriserne som følge af den kinesiske imports betydelige pristryk.

(438)

Kommissionen afviste derfor påstanden om, at skaden skyldtes normale markedsvilkår.

(439)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede CPCIF, at skaden skyldtes øgede råmateriale- og energiomkostninger i Unionen og inflationen generelt. Organisationen hævdede, at især priserne på de vigtigste råmaterialer, nemlig phosphoroxychlorid og propylenoxid, steg betydeligt i Unionen, mens priserne i Kina ikke steg så meget. CPCIF hævdede ligeledes, at faldet i EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt sammen med en stigning i el- og gaspriserne og en stigning i inflationsraterne i Unionen.

(440)

Undersøgelsen viste, at phosphoroxychlorid og propylenoxid faktisk udgør en betydelig andel af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare, mens andelen af andre produktionsfaktorer er noget mindre. Som forklaret i betragtning 396-398 blev der registreret en samlet stigning på 36 % i den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger steg med 42 % i den betragtede periode. Da den vigtigste rentabilitetsfaktor for EU-producenterne er muligheden for at overvælte omkostningsstigningerne på salgsprisen, var forskellen mellem omkostninger og salgspriser årsag til forværringen af EU-producenternes rentabilitet.

(441)

Som forklaret i betragtning 440 skyldtes EU-erhvervsgrenens manglende evne til at overvælte omkostningsstigningerne de lave priser på dumpingimporten fra det pågældende land, som underbød EU-erhvervsgrenens priser og under alle omstændigheder forårsagede et betydeligt pristryk. Som det fremgår af tabel 8, forblev EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger stabile fra 2022 til undersøgelsesperioden, men samtidig var EU-erhvervsgrenen tvunget til at sænke sine salgspriser med 20 % under presset fra den kinesiske dumpingeksport, hvilket medførte, at rentabiliteten faldt fra en fortjeneste på 15 % til -6 %.

(442)

Endelig viste undersøgelsen, at andelen af de andre produktionsfaktorer ikke var betydelig, og at inflationens indvirkning på disse produktionsfaktorer derfor ikke kunne forårsage en forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(443)

Kommissionen afviste derfor argumentet om, at skaden skyldtes øgede råmateriale- og energiomkostninger i Unionen eller inflation.

(444)

I sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede CPCIF, at TCPP og TEP ikke er udskiftelige, og at importen af TEP fra Kina derfor ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen, som kun producerede og solgte TCPP, væsentlig skade.

(445)

Som forklaret i betragtning 48 har TEP og TCPP de samme væsentlige fysiske og kemiske egenskaber og er udskiftelige med stive skummaterialer, som tegner sig for størstedelen af det samlede EU-forbrug. Da de to varetyper konkurrerer direkte med hinanden på EU-markedet, skyldtes skaden ikke kun importen af TCPP, men også importen af TEP.

(446)

Kommissionen afviste derfor dette argument.

(447)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af alle andre faktorer for EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til tab af markedsandele, faldende rentabilitet, investeringsafkast og likviditet var kun begrænset.

(448)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består hovedsagelig i tab af markedsandele, prisunderbud og pristryk og faldende rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(449)

Klagerne hævdede i klagen, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(450)

Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(451)

Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville være højere end deres skadesmargen.

(452)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(453)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(454)

Markedsandelen for importen fra Kina var på 60 % i det første år af den betragtede periode og forblev høj i hele perioden. Under disse omstændigheder kunne der ikke foretages beregning af rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra Kina i den betragtede periode.

(455)

Klageren hævdede, at der var normale konkurrencevilkår i 2021, og at Kommissionen burde anvende dette år til at fastsætte basisfortjenesten. Den rentabilitet på 29 %, der blev opnået i 2021, kan imidlertid forklares med nedlukninger i Kina og de reducerede internationale handelsstrømme under covid-19-krisen. Kommissionen konkluderede derfor, at det rentabilitetsniveau, der blev opnået i det pågældende år, ikke var repræsentativt for normale konkurrencevilkår.

(456)

I 2020 og 2022 opnåede EU-erhvervsgrenen også en rentabilitet på 6 % eller derover, jf. betragtning 403. Disse år var imidlertid også i det mindste delvist påvirket af turbulensen i forbindelse med covid-19-krisen og kan ikke betragtes som år med normale konkurrencevilkår.

(457)

I forbindelse med søgningen efter en periode med normale konkurrencevilkår havde Kommissionen til hensigt at undersøge den rentabilitet, der var opnået i løbet af de seneste ti år. Kun én klager fremlagde disse oplysninger. Det var derfor umuligt at beregne en rentabilitet, der ville være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen som helhed i den 10-årige periode. Desuden var importen fra Kina betydelig (mindst 47 000 ton) i hele den 10-årige periode, således at ikke et enkelt år i denne periode kunne anses for at ligge forud for stigningen i importen fra Kina.

(458)

For at vurdere den normale basisfortjeneste foreslog klagerne en alternativ metode, der bestod i at måle rentabiliteten af varer, der angiveligt svarer til den pågældende vare, men som ikke er genstand for dumpingimport fra Kina.

(459)

En klager fremlagde forretningsenhedens fortjenstmargenen for den pågældende vare, andre phosphorderivater og visse blødgørere.

(460)

En anden klager fremlagde den fortjenstmargen, der var opnået for alle derivater af phosphor, undtagen den pågældende vare.

(461)

En tredje klager fremlagde den fortjenstmargen, der var opnået for en specifik phosphorbaseret flammehæmmer.

(462)

Klagerne kunne imidlertid ikke påvise, at de angiveligt tilsvarende varer var underlagt samme konkurrencevilkår, markedsstørrelse, kundestruktur og andre faktorer, der havde indvirkning på rentabiliteten.

(463)

Den rentabilitet, der blev opnået for disse relaterede varer, kunne derfor ikke anses for at svare til en normal basisfortjeneste for den pågældende vare, og Kommissionen afviste den alternative metode.

(464)

Da der ikke er dokumentation for, at en rentabilitet på over 6 % kunne opnås under normale konkurrencevilkår, fastsatte Kommissionen basisfortjenesten til 6 %.

(465)

Ingen af klagerne fremlagde dokumentation for, at tallene for investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår.

(466)

På denne baggrund ligger den ikkeskadevoldende pris i intervallet fra 2 325 til 2 355 EUR/ton, der opstår, når ovennævnte fortjenstmargen på 6 % anvendes på EU-producenternes produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(467)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2.

(468)

En klager fremlagde et certificeret CO2-aftryk for den pågældende vare og dokumentation for det niveau af direkte og indirekte CO2-emissioner, der udløser køb af certifikater under emissionshandelssystemet (ETS). På baggrund af denne dokumentation og de forventede stigninger i priserne på ETS-certifikater ifølge Bloomberg beregnede Kommissionen, at overholdelsen ville medføre en gennemsnitlig omkostning på 3,3 EUR/ton i hvert af de næste fem år. Denne forskel blev lagt til den ikkeskadevoldende pris som nævnt i betragtning 466.

(469)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på mellem 2 330 og 2 360 EUR/ton for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen.

(470)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende beregnede pris for samme vare, som EU-producenterne solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(471)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder: Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Anhui RunYue Technology Co., Ltd. 45,1 % 65,4 % Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co. 68,4 % 74,2 % Shandong Yarong Chemical Co., Ltd. 6 3,0 % 74,8 % Andre samarbejdsvillige virksomheder i bilaget, der ikke indgik i stikprøven 59,1 % 72,2 % Alle andre virksomheder 68,4 % 74,8 %

(472)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(473)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(474)

Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(475)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold i % Anhui RunYue Technology Co., Ltd. 45,1 % Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co. 68,4 % Shandong Yarong Chemical Co., Ltd. 6 3,0 % Andre samarbejdsvillige virksomheder i bilaget, der ikke indgik i stikprøven 59,1 % Alle andre virksomheder 68,4 %

(476)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21.

(477)

Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(478)

Alle producenter af den undersøgte vare i Unionen samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og gav udtryk for deres støtte til indførelsen af foranstaltningerne.

(479)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen lider væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land. Denne import underbød under alle omstændigheder EU-erhvervsgrenens priser betydeligt, førte til et alvorligt pristryk som vist ved de målprisunderbudsmargener, der blev konstateret, og forårsagede et betydeligt tab af markedsandele og fortjeneste hen imod slutningen af den betragtede periode og i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 380-448.

(480)

Indførelsen af foranstaltninger vil sandsynligvis forhindre en yderligere stigning i importen fra Kina til meget lave priser. Uden foranstaltninger vil de kinesiske producenter fortsætte med at dumpe den pågældende vare på EU-markedet, hvilket forhindrer EU-erhvervsgrenen i at sælge til en passende pris og skabe en tilstrækkelig fortjeneste, og dermed forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere væsentlig skade.

(481)

Det blev derfor konkluderet, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger over for Kina.

(482)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte stikprøveskemaet. Kun én af dem indsendte en spørgeskemabesvarelse. Desuden indsendte en importør en delvis besvarelse af spørgeskemaet uden beskrivende bemærkninger, og en importør og en forhandler fremsatte bemærkninger.

(483)

Den samarbejdsvillige importør, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, tegnede sig for mellem 25 % og 30 % af importen fra Kina. Den modsatte sig indførelsen af foranstaltninger og hævdede, at det ville være i strid med interesserne hos brugerne af den pågældende vare i Unionen. Den fandt også, at selv om importørerne og forhandlerne kunne miste en vis markedsandel til fordel for EU-producenterne, ville de stadig bevare en del af markedsandelen, da EU-erhvervsgrenen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgslen i Unionen.

(484)

For den samarbejdsvillige importør, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, varierede den vægt, som den pågældende vare udgør i forhold til importørens samlede omsætning, fra 2 % til 5 %. Det blev anslået, at der var ca. 15 ansatte, der var beskæftiget med den pågældende vare.

(485)

Samlet set var den samarbejdsvillige importør rentabel. I betragtning af den begrænsede vægt, som den pågældende vare udgør i forhold til importørens samlede omsætning, og det forhold, at importørerne under alle omstændigheder ville bevare en del af markedsandelen, fandt Kommissionen, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have en betydelig negativ indvirkning på importørerne.

(486)

Den importør, der kun fremsatte bemærkninger, modsatte sig også indførelsen af foranstaltninger og hævdede, at det ville være i strid med interesserne hos brugerne af den pågældende vare i Unionen.

(487)

Ud fra de tilgængelige oplysninger er det derfor klart, at indførelsen af foranstaltninger kun vil have en begrænset effekt for importørerne, og at denne effekt vil blive klart opvejet af de fordele, som foranstaltningerne kan få for EU-erhvervsgrenen.

(488)

Flere brugere gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen, og ti af dem indsendte som minimum en delvis besvarelse af spørgeskemaet. En af de virksomheder, der gav sig til kende, havde kun anvendt en ubetydelig mængde af den undersøgte vare til laboratorieundersøgelser og fremsendte ikke yderligere bemærkninger eller indlæg. Tre andre brugere indsendte en spørgeskemabesvarelse, men fremsatte dog ingen beskrivende bemærkninger. De brugere, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, købte ca. 25 % af den samlede import af varen fra Kina i undersøgelsesperioden.

(489)

Selv om nogle af svarene var mangelfulde, var Kommissionen i stand til at vurdere foranstaltningernes indvirkning på brugerne. Den undersøgte vare tegnede sig for mindre end 5 % af produktionsomkostningerne ved de færdige varer, hvori den indgår, såsom isoleringsmaterialer af polyurethan og polyisocyanurat. Kommissionen konkluderede derfor, at omkostningerne i forbindelse med foranstaltningerne var af begrænset betydning for den endelige pris på varerne i efterfølgende produktionsled og kunne absorberes eller i det mindste væltes over på forbrugerne.

(490)

Seks brugere, som fremsatte forklaringer, var imod foranstaltningerne. Ingen af brugerne stemte for foranstaltningerne.

(491)

Kingspan hævdede, at Unionens produktionskapacitet er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen i Unionen, og at der for både TCPP og TEP ikke findes andre forsyningskilder end Kina. Ifølge Kingspan ville eventuelle foranstaltninger derfor kun øge omkostningerne i forbindelse med isolering og brandsikkerhed.

(492)

Arkema hævdede, at udskiftning af den pågældende vare ikke er en holdbar løsning, og at EU-erhvervsgrenen jævnligt ikke har været i stand til at levere den undersøgte vare i tilstrækkelige mængder. Arkema fremførte også, at prisen på den undersøgte vare produceret i Unionen er højere end importprisen.

(493)

Recticel fremførte, at det ikke er holdbart at udskifte den pågældende vare, og at efterspørgslen i Unionen er højere end EU-erhvervsgrenens kapacitet.

(494)

Stepan (både Stepan Deutschland GmbH og Stepan Netherlands B.V) fremførte, at foranstaltninger over for den pågældende vare ville få prisen på varerne i efterfølgende produktionsled til at stige og udhule polyurethan- og polyisocyanuratskums konkurrenceevne i forhold til andre isoleringsteknologier, og de ville også have en negativ indvirkning på Unionens mål for isolering og reduktion af kuldioxidemissionerne.

(495)

Desuden hævdede Stepan, at EU-erhvervsgrenen har afslået at indgå langfristede kontrakter, som ville have beskyttet dem mod udsving i markedspriserne.

(496)

Polinvent hævdede, at der på nuværende tidspunkt ikke findes alternative varer på markedet. Det ville være tidskrævende og ikke økonomisk rentabelt at udskifte den pågældende vare. Virksomheden fremførte, at indførelsen af foranstaltningerne ville føre til forsyningsknaphed og øge omkostningerne for grossister, producenter og slutbrugere.

(497)

Kommissionen tog hensyn til brugernes argumenter.

(498)

For så vidt angår påstanden om, at udskiftning af den pågældende vare kan være upraktisk eller økonomisk uholdbar i forbindelse med visse anvendelser, bør der mindes om, at formålet med en eventuel antidumpingtold ikke er at forbyde import, men at genoprette rimelige handels- og konkurrencevilkår. Spørgsmålet om, hvorvidt den undersøgte vare kan udskiftes med andre varer, er derfor irrelevant.

(499)

Importen fra Kina er fortsat en nødvendig kilde for brugerne af den pågældende vare. Under presset fra dumpingimporten fra Kina er der imidlertid risiko for yderligere at nedskalere eller standse produktionen i Unionen. Dette ville have en negativ indvirkning på brugernes forsyningssikkerhed, især fordi den globale produktion allerede i høj grad er koncentreret i Kina. Hvis der på den anden side kan genskabes fair konkurrence ved at indføre antidumpingforanstaltninger, kan Unionen få gunstigere betingelser for at øge sin produktionskapacitet, og risikoen for forsyningssikkerheden kan afbødes.

(500)

Med hensyn til påstanden om, at EU-erhvervsgrenen nægtede at indgå langfristede kontrakter, der ville have beskyttet brugerne mod prisudsving, fandt undersøgelsen ikke dokumentation for, at nogen af markedsaktørerne, herunder kinesiske eksportører eller importører, ville have tilbudt kontrakter, hvor salgspriserne var blevet fastsat på lang sigt. Dette er også et rationelt valg i en situation, hvor priserne på de vigtigste råmaterialer svinger på markedet.

(501)

På grundlag af brugernes svar blev det konstateret, at selv om indvirkningen på omkostningerne ved mellemprodukter i efterfølgende produktionsled kunne være større, udgjorde den undersøgte vare mindre end 5 % af de færdige varers omkostninger. Derfor vil indvirkningen af en eventuel antidumpingtold på kunderne være begrænset.

(502)

Kommissionen konkluderede, at foranstaltningerne sandsynligvis vil øge brugernes produktionsomkostninger. På mellemlang/lang sigt vil den forbedrede forsyningssikkerhed i Unionen dog sandsynligvis også være til gavn for brugerne. Eftersom det planlagte toldbeløb ikke har en prohibitiv virkning for importen og udgør mindre end 5 % af omkostningerne til de færdige varer, konkluderede Kommissionen, at indvirkningen på brugerne vil være begrænset og ikke opvejer de positive virkninger for EU-erhvervsgrenen.

(503)

Eftersom den undersøgte vare tegnede sig for mindre end 5 % af omkostningerne i forbindelse med isoleringsmaterialerne, konkluderede Kommissionen desuden, at foranstaltningerne ikke ville have nogen væsentlig negativ indvirkning på Unionens mål for isolering og reduktion af kuldioxidemissionerne.

(504)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af APE med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

(505)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(506)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen konkluderede, at det egnede niveau for at afhjælpe skaden bør være dumpingmargenen.

(507)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Midlertidig antidumpingtold i % Anhui RunYue Technology Co., Ltd. 45,1 % Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Limited Liability Co. 68,4 % Shandong Yarong Chemical Co., Ltd. 6 3,0 % Andre samarbejdsvillige virksomheder opført i bilaget, der ikke indgik i stikprøven 59,1 % Alle andre virksomheder 68,4 %

(508)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder.

(509)

Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(510)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(511)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(512)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(513)

Den eksporterende producent Nantong Jiangshan reagerede på forhåndsfremlæggelsen og fremsatte fire bemærkninger. For det første underrettede de Kommissionen om en ændring i den engelske stavemåde af deres virksomheds navn i forhold til det, de tidligere havde anvendt i deres korrespondance. Virksomhedens engelske navn blev derfor ajourført i forordningen.

(514)

For det andet fremsatte de bemærkninger til beregningen af den normale værdi ved hjælp af referenceværdier fra brasilianske importstatistikker, som offentliggøres på niveauet, der gælder ved grænsen. Kommissionen anvender imidlertid disse importpriser justeret for transportomkostninger til fabrikken og ville derfor ikke anvende referenceværdierne direkte til at beregne den normale værdi.

(515)

For det tredje fremsatte de bemærkninger til, hvorvidt SA&G-omkostningerne, der tilføjes produktionsomkostningerne, ville resultere i den normale værdi inklusive fragtomkostninger, som var blevet fjernet fra eksportprisen. Kommissionen fandt, at den normale værdi ikke omfatter fragtomkostninger, og at den normale værdi og eksportprisen derfor blev sammenlignet på samme ab fabrik-niveau.

(516)

Endelig bemærkede de, at deres dumpingmargen var højere end en anden kinesisk eksporterende producent i stikprøven, som ikke er omfattet af de bemærkninger, der skal behandles i forbindelse med forhåndsfremlæggelsen.

(517)

Det var ikke nødvendigt at ændre dumpingmargenen efter en analyse af deres bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen.

(518)

Den eksporterende producent Shandong Yarong anmodede Kommissionen om at kontrollere omregningen af prisen på ethylalkohol pr. liter til prisen pr. ton.

(519)

Kommissionen bekræfter, at den beregnede prisen pr. ton som følger: — Ethylalkohol har en densitet på under 1, og derfor vejer en kubikmeter ethylalkohol mindre end 1 ton. — Prisen pr. kubikmeter er derfor lavere end prisen pr. ton, som beregnes ved at tage prisen pr. kubikmeter og dividere den med densiteten .

(520)

Det var ikke nødvendigt at ændre dumpingmargenen efter en analyse af deres bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen.

(521)

Den kinesiske eksporterende producent Zhejiang Wansheng, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om en formel ændring af stavemåden af deres engelske navn i bilaget til denne forordning, og ændringen blev foretaget.

(522)

Flere brugere reagerede på forhåndsfremlæggelsen og gav udtryk for deres modstand over for indførelsen af foranstaltninger og fremsatte bemærkninger vedrørende Unionens interesser og varedefinitionen.

(523)

Da ingen af bemærkningerne har givet anledning til betænkeligheder med hensyn til nøjagtigheden af beregningerne, vil Kommissionen behandle disse bemærkninger i den endelige fase.

(524)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(525)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —