Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/204 af 18. december 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF))
I denne forordning fastsættes kriterierne for bestemmelse af, hvilke tilfælde af uregelmæssigheder medlemsstaterne skal indberette, og hvilke data der skal indberettes i den forbindelse.
Definitionerne i forordning (EU) 2021/691 finder tilsvarende anvendelse. I denne forordning forstås desuden ved:
a)
»mistanke om svig«: en uregelmæssighed, der giver anledning til at indlede en administrativ eller retslig procedure på nationalt plan med henblik på at fastslå, om der foreligger en forsætlig adfærd, navnlig svig eller andre strafbare handlinger som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 2, litra a) og b), og artikel 4, stk. 1, 2 og 3, i direktiv (EU) 2017/1371, og for de medlemsstater, der ikke er bundet af nævnte direktiv, artikel 1, stk. 1, litra a), i konventionen om beskyttelse af Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser, som er indgået på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union
b)
»første administrative eller retslige konstatering«: den første skriftlige vurdering fra en kompetent administrativ eller retslig myndighed, som på grundlag af konkrete omstændigheder konkluderer, at der kan foreligge en uregelmæssighed, uanset om det efterfølgende kan være nødvendigt at ændre denne konklusion eller trække den tilbage som følge af udviklingen i den administrative eller retslige procedure.
1. Medlemsstaterne indberetter uregelmæssigheder, der har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen.
2. Som undtagelse fra stk. 1 indberetter medlemsstaterne ikke følgende til Kommissionen:
a)
uregelmæssigheder, der involverer et bidrag fra fonden på mindre end 10 000 EUR denne undtagelse finder ikke anvendelse på uregelmæssigheder, der er indbyrdes forbundne, og som indebærer et samlet bidrag fra fonden på mere end 10 000 EUR, selv om ingen enkeltstående uregelmæssigheder i sig selv overstiger dette loft
b)
tilfælde, hvor uregelmæssigheden udelukkende består i manglende eller delvis gennemførelse af en foranstaltning, der støttes af EGF, fordi den økonomiske aktør, der er involveret i gennemførelsen af EGF, er gået konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger
c)
tilfælde, som den økonomiske aktør, der er involveret i gennemførelsen af EGF, frivilligt har bragt til forvaltningsmyndighedens eller en anden kompetent myndigheds kendskab, inden den pågældende myndighed opdager det, hvad enten det sker før eller efter udbetalingen af det offentlige bidrag
d)
tilfælde, der opdages og korrigeres af forvaltningsmyndigheden eller en anden kompetent myndighed, før den pågældende udgift medtages i den udgiftsoversigt, der indsendes sammen med den endelige rapport om anvendelsen af det finansielle bidrag til Kommissionen.
Undtagelserne i litra c) og d) i foregående afsnit finder ikke anvendelse på de tilfælde af uregelmæssigheder, der er omhandlet i artikel 2, litra a).
3. I den første indberetning giver medlemsstaterne følgende oplysninger:
a)
identifikatorerne for EGF-sagen (den fælles identifikationskode (CCI-nummer) og sagens titel), den pågældende foranstaltning og anvendelse
b)
angivelse af de implicerede fysiske eller juridiske personer eller andre enheder, der har været medvirket ved uregelmæssigheden og deres rolle, undtagen i de tilfælde, hvor denne angivelse er irrelevant for bekæmpelsen af uregelmæssigheder som følge af den pågældende uregelmæssigheds karakter
c)
de pågældende personers nationale ID-nummer
d)
de pågældende personers momsregistreringsnummer
e)
den region eller det område, hvor projektet er gennemført, identificeret ved anvendelse af passende oplysninger, eksempelvis fra nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS-niveau)
f)
den eller de bestemmelser på EU-plan og nationalt plan, der er blevet overtrådt
g)
datoen for og kilden til de første oplysninger, som gav anledning til mistanke om, at der var begået en uregelmæssighed
h)
hvilke fremgangsmåder (modi operandi) der er benyttet i forbindelse med uregelmæssigheden
i)
eventuelt hvorvidt fremgangsmåden giver anledning til mistanke om svig
j)
hvordan uregelmæssigheden blev opdaget
k)
OLAF's sagsnummer (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig), hvis relevant
l)
de implicerede medlemsstater, hvis relevant
m)
det tidsrum eller tidspunkt, hvor uregelmæssigheden blev begået
n)
datoen for den første administrative eller retslige konstatering af uregelmæssigheden
o)
de samlede udgifter udtrykt i form af Unionens bidrag og den nationale medfinansiering, herunder eventuelle private bidrag
p)
det beløb, der er berørt af uregelmæssigheden, udtrykt i form af Unionens bidrag og den nationale medfinansiering, herunder eventuelle private bidrag
q)
i tilfælde af mistanke om svig, og hvis der ikke er udbetalt offentlig støtte til den økonomiske aktør, der er involveret i gennemførelsen af EGF, det beløb, der uretmæssigt ville være blevet udbetalt, hvis uregelmæssigheden ikke var blevet konstateret, udtrykt i form af Unionens bidrag og den nationale medfinansiering, herunder eventuelle private bidrag
r)
den uregelmæssige udgifts art.
4. Hvis nationale bestemmelser foreskriver tavshedspligt under sagsbehandlingen, kan indberetningerne kun videregives med tilladelse fra den kompetente ret, domstol eller andet organ i overensstemmelse med de nationale bestemmelser.
5. Hvis nogle af de i stk. 3 omhandlede oplysninger, navnlig oplysninger om, hvordan uregelmæssigheden blev begået, og hvordan den blev opdaget, ikke er tilgængelige eller skal korrigeres eller suppleres, indberetter medlemsstaterne så vidt muligt de manglende oplysninger eller korrigerer dem i forbindelse med de efterfølgende indberetninger om uregelmæssighederne til Kommissionen.
6. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om indledning og afslutning eller indstilling af alle procedurer i forbindelse med pålæggelse af administrative foranstaltninger, administrative sanktioner eller strafferetlige sanktioner vedrørende de indberettede uregelmæssigheder samt resultatet af disse procedurer. For så vidt angår uregelmæssigheder, der har medført sanktioner, giver medlemsstaterne også meddelelse om følgende:
a)
om sanktionerne er af administrativ eller strafferetlig art, samt nærmere oplysninger om sanktionerne
b)
om sanktionerne skyldes overtrædelse af EU-retten eller national lovgivning
c)
om der er konstateret svig.
7. På skriftlig anmodning fra Kommissionen giver medlemsstaterne oplysninger om bestemte uregelmæssigheder eller grupper af uregelmæssigheder.
1. Kommissionen kan benytte alle oplysninger, som er meddelt af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, til at foretage en risikoanalyse ved hjælp af egnet informationsteknologi, og den kan på grundlag af de modtagne oplysninger udarbejde rapporter og udvikle systemer, der kan bruges til at afdække risiciene mere effektivt.
2. Alle oplysninger, der afgives inden for rammerne af denne forordning, er omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse, som oplysninger har efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, som har modtaget oplysningerne, og efter de gældende bestemmelser for Unionens institutioner. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse oplysninger behandles fortroligt.
3. De i stk. 2 nævnte oplysninger må navnlig ikke meddeles til andre end de personer i medlemsstaterne eller i Unionens institutioner, agenturer, kontorer og organer, hvis arbejdsopgaver kræver, at de har adgang til dem, medmindre den medlemsstat, som har meddelt dem, udtrykkeligt har givet tilladelse til det.
4. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, må ikke anvendes til andre formål end beskyttelse af Unionens finansielle interesser, medmindre den medlemsstat, der har meddelt oplysningerne, udtrykkeligt har givet tilladelse hertil.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2023.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/205 af 18. december 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1971 (EUT L, 2024/205, 29.2.2024, ELI: http://data.europ....
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«), (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
ISSN 1977-0634 (electronic edition)