(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 en endelig antidumpingtold på mellem 48,4 % og 62,9 % på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

I juli 2012 udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til artikel 13 i grundforordningen ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 672/2012 de gældende foranstaltninger til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia.

(3)

I januar 2013 udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 de gældende foranstaltninger til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand.

(4)

I december 2013 udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 de gældende foranstaltninger til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Indien og Indonesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien og Indonesien.

(5)

I september 2014 udvidede Kommissionen efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 976/2014 den gældende told til også at omfatte visse let ændrede åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(6)

I september 2015 fritog Kommissionen efter en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 og artikel 13, stk. 4, ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1507 to indiske producenter for udvidelsen af tolden som omhandlet i betragtning 4.

(7)

I november 2017 forlængede Kommissionen ved forordning (EU) 2017/1993 de oprindelige foranstaltninger, som blev udvidet til at omfatte den pågældende vare afsendt fra de lande, der er nævnt i betragtning 2-4, efter en udløbsundersøgelse (»den første udløbsundersøgelse«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, med fem år. Disse foranstaltninger udgør »de gældende foranstaltninger«.

(8)

I maj 2018 fritog Kommissionen efter en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4 og artikel 13, stk. 4, ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/788 endnu en indisk producent for udvidelsen af tolden som omhandlet i betragtning 4.

(9)

Endelig fritog Kommissionen i december 2022 endnu en indisk producent for den udvidede told som omhandlet i betragtning 4.

(10)

Den i øjeblikket gældende antidumpingtold er på: — mellem 48,4 % og 62,9 % på importen fra de tre kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse — 57,7 % for de kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse — og 62,9 % på importen fra alle andre virksomheder.

(11)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(12)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 2. august 2022 af sammenslutningen af European technical textile producers Tech-Fab Europe (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for åben mesh-stoffer i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat og/eller fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(13)

Kommissionen fastslog efter en høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 4. november 2022 en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen til Unionen af åben mesh-stoffer med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(14)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(15)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina, de kinesiske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(16)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring.

(17)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(18)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 72 % af den anslåede samlede EU-produktion og for 71 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, og stikprøven blev bekræftet.

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kun én ikke forretningsmæssigt forbunden importør afgav de ønskede oplysninger. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(20)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

Ingen eksporterende producenter fra Kina afgav de ønskede oplysninger inden for fristen og/eller indvilligede i at indgå i stikprøven. De kinesiske producenter samarbejdede ikke, og konklusionerne vedrørende importen fra Kina blev derfor truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. De anvendte kilder er beskrevet i betragtning 35.

(22)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(23)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter. De samme spørgeskemaer og spørgeskemaerne til ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugere og kinesiske eksportører blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. I løbet af undersøgelsen sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og anmodede om makroøkonomiske oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen.

(24)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, en ikke forretningsmæssigt forbunden importør og ansøgeren.

(25)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser.

(26)

Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder/sammenslutninger: EU-producenter/sammenslutningen af EU-producenter: — Bico Industries SA, Piatra Neamt, Rumænien — Saint-Gobain Adfors CZ s.r.o., Litomysl, Tjekkiet — Valmiera Stikla Skieddra AS, Valmiera, Letland — Tech-Fab Europe (ansøgeren), Bruxelles, Belgien.

(27)

Den 23. oktober 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Ingen parter fremsatte bemærkninger.

(28)

Den undersøgte vare er visse åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, med undtagelse af glasfiberskiver, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00 og ex 7019 69 90 (Taric-kode 7019630019, 7019640019, 7019650018, 7019660018 og 7019699019).

(29)

Åben mesh-stoffer af glasfibre findes med forskellig cellestørrelse og vægt pr. kvadratmeter og anvendes hovedsageligt som forstærkningsmateriale i bygge- og anlægssektoren (udvendig varmeisolering, gulvforstærkning og vægreparationer).

(30)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(31)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i de tidligere udløbsundersøgelser har følgende varer samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den pågældende vare, der fremstilles og sælges på det pågældende lands hjemmemarked, og — den undersøgte vare produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(32)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at den gældende foranstaltnings udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(34)

Som nævnt i betragtning 21 udviste ingen eksporterende producenter i Kina samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. Den 16. december 2022 informerede Kommissionen derfor Kinas myndigheder om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejde muligvis ville anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende resultaterne med hensyn til Kina. Der blev ikke modtaget noget svar, og Kommissionen besluttede derfor at anvende artikel 18.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder især: oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse, oplysninger indhentet fra samarbejdsvillige parter i forbindelse med den fornyede undersøgelse, nemlig ansøgeren og de stikprøveudtagne EU-producenter, importdata og statistikker fra Global Trade Atlas (»GTA«).

(36)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(37)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(38)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

(39)

Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. GOC fremsatte ingen bemærkninger i denne henseende.

(40)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, blev Rusland og Indien identificeret som mulige repræsentative lande for Kina.

(41)

Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(42)

Den 10. februar 2023 fremlagde Kommissionen et notat til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet om kilder«). I notatet om kilder underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at den påtænkte at anvende Indien som repræsentativt land, og om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi.

(43)

Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de foreliggende oplysninger for to virksomheder, nemlig Montex Glass Fibre Industries Private Limited og Pyrotek India Private Limited, som er producenter af den undersøgte vare i Indien.

(44)

Kommissionen modtog en bemærkning fra EU-erhvervsgrenen, der støttede Kommissionens beslutning om at anvende Indien som repræsentativt land.

(45)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.«

(46)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(47)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters eller producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(48)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold: — at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side — statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger — politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter — manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret — at lønomkostninger skævvrides — adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten«.

(49)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af hele den foreliggende dokumentation.

(50)

Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(51)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller i en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(52)

Kommissionen har i henhold til denne bestemmelse offentliggjort en landerapport om Kina (»rapporten«) , der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Anmodningen/klagen indeholdt også en del relevant dokumentation, der supplerede rapporten.

(53)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at den kinesiske sektor for åben mesh-stoffer er fordrejet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I anmodningen blev det bl.a. fremført, at markedet for åben mesh-stoffer i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra de kinesiske myndigheders side Desuden blev det i anmodningen forklaret, at de vigtigste råmaterialer, der anvendes i produktionen af åben mesh-stoffer, er glasfiberrovings og garn.

(54)

Anmodningen henviste også til rapporten og de deri identificerede fordrejninger hvad angår den kemiske sektor. Endvidere henviste anmodningen med henvisning til rapporten til eksisterende fordrejninger med hensyn til energiomkostninger, navnlig naturgas og elektricitet. I anmodningen bemærkedes også statens indgriben i forbindelse med arbejdsmarkedet, brugsretten til jord samt det forhold, at producenter af åben mesh-stoffer har nydt godt af let adgang til finansielle lån fra kinesiske (statsejede) banker.

(55)

Som anført i betragtning 38 fremsatte GOC hverken bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(56)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter, herunder eksporterende producenter, vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller vedrørende det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(57)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(58)

Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(59)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst .

(60)

Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(61)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab .

(62)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (det juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(63)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(64)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »Det kinesiske kommunistpartis lederskab er kendetegnende for socialisme med kinesiske karakteristika« . Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(65)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(66)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked . De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(67)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet.

(68)

Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås.

(69)

Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet.

(70)

Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.3.5) .

(71)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.3.8) . Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv.

(72)

Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind .

(73)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen.

(74)

På investeringsområdet udøver GOC ligeledes fortsat betydelig kontrol med og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri .

(75)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne forvrides .

(76)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(77)

I sektoren for åben mesh-stoffer er graden af statsligt ejerskab betydelig, da flere kinesiske producenter af åben mesh-stoffer er statsejede virksomheder. Eksempelvis er Shaanxi Huatek New Material en statsejet virksomhed ejet af en regional statsejet virksomhed, Shaanxi Yanchang Petroleum (Group) Co. Ltd., og to andre statsejede virksomheder, Shaanxi Technology Progress Investment Co. Ltd. og Shaanxi Provincial State-owned Assets Management Co., Ltd . Formanden for bestyrelsen i Shaanxi er sekretær for partikomitéen .

(78)

En anden producent af åben mesh-stoffer, China National Building Material Group (»CNBM«), er også en statsejet virksomhed . Formanden for bestyrelsen og virksomhedens administrerende direktør er henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen . Regeringens indgriben i CNBM er også dokumenteret i en artikel, der blev offentliggjort på CNBM's websted i 2020 , og som omhandler et møde mellem sekretæren for den kommunale partikomité og næstformanden for CNBM: »Partikomitéen for Tengzhou kommune og kommunalforvaltning lægger stor vægt på samarbejdet med China National Building Materials Group og Sinoma Science and Technology Corporation, og de to parter har altid opretholdt et meget nært venskab og gode samarbejdsforbindelser«. […] I næste skridt vil Tengzhou kombinere udarbejdelsen af den »14. femårsplan« med henblik på at udarbejde industriplaner på nøgleområder, som f.eks. ny energi og nye materialer og demonstrationsbaser for industrien for brintenergi for at sikre, at planerne er i overensstemmelse med udviklingsplanerne for China National Building Materials Group og Sinoma Science and Technology Enterprises«.

(79)

Jiangsu Jiuding New Material, som er en anden producent af åben mesh-stoffer, er en privat virksomhed ejet af Jiuding Group, der i sidste ende ejes af Shenzhen Zhengwei Group (kaldet AMER GROUP på engelsk, som er en privat koncern ejet af en fysisk person) . De statslige myndigheders indgriben i virksomheden fremgår imidlertid af det forhold, at formanden, den administrerende direktør og vicedirektøren er medlemmer af CCP .

(80)

Desuden betragtes virksomheden som en national højteknologisk virksomhed . For at kunne betragtes som en national højteknologisk virksomhed skal virksomheden være aktiv i en statsstøttet sektor.

(81)

Som følge heraf er selv privatejede producenter i sektoren for åben mesh-stoffer afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren er således underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning, hvilket ligeledes er beskrevet i afsnit 3.3.5.

(82)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder , er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger.

(83)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning ), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(84)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip , herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen . I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder . Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af åben mesh-stoffer og leverandørerne af input hertil.

(85)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) , hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(86)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle .

(87)

Som forklaret i betragtning 77-81 har undersøgelsen bekræftet overlapninger mellem ledende stillinger i virksomheder, der producerer den undersøgte vare, og CCP-medlems-/partifunktioner.

(88)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.3.8) samt i leveringen af rå- og inputmaterialer har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet . Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i sektoren for åben mesh-stoffer og i andre sektorer (som f.eks. finans- og inputsektorer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(89)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(90)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne .

(91)

Denne strategi på centralt forvaltningsniveau gælder også for åben mesh-stoffer, som er et vigtigt forstærkningsmateriale i bygge- og anlægssektoren. En lang række nationale og regionale, generelle og sektorspecifikke planer tilskynder statslige myndigheder på alle niveauer og statsejede finansielle institutioner til at fremme den kinesiske industri for åben mesh-stoffer.

(92)

Dette fremgår tydeligt af de vejledende udtalelser fra 2022 om højkvalitetsudvikling i den kemiske fiberindustri (»de vejledende udtalelser«) udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologis (»MIIT«) og den nationale udviklings- og reformkommission (»NDRC«) , hvori det hedder, at »den kemiske fiberindustri indgår som en vigtig søjle i den stabile udvikling og løbende innovation inden for tekstilindustrikæden, som er en internationalt konkurrencedygtig industri og en vigtig del af industrien for nye materialer«. I artikel I.2. i de vejledende udtalelser angives det udtrykkeligt, at GOC har til hensigt at fastlægge sektorens geografiske og virksomhedsmæssige struktur samt væsentlige produktionsparametre .

(93)

Den 13. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling (»den 13. femårsplan«), som omfatter perioden 2016-2020, samt den 14. femårsplan for national økonomisk og social udvikling samt perspektiverne for 2035 , som omfatter perioden 2021-2025, understreger betydningen af bygge- og anlægsindustrien.

(94)

GOC støtter og kontrollerer også den kinesiske industri for åben mesh-stoffer gennem den 13. udviklingsplan for byggematerialeindustrien . Planen opfordrede til optimering af Kinas industrielle struktur ved bl.a. at udvide nye vækstindustrier, som f.eks. glasbaserede materialer og højtydende fibre, som åben mesh-stoffer tilhører.

(95)

Glasfiber er også nævnt i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien i afsnit III.3, tabel 1, som henviser til de vigtigste retningslinjer for teknologisk innovation og omfatter byggematerialer: »Fremme minedrift og industrialiseringen af teknologier til dyb forarbejdning f.eks. kontinuerlig intelligent garntrækning ved hjælp af ovne med kemiske bassiner på områder som […] specielle glasfibre, basaltfibre og andre højtydende fibre.«

(96)

Åben mesh-stoffer nævnes også specifikt i 2019-udgaven af det »Vejledende katalog over strukturtilpasning af industrien« . En af de tilskyndede industrier vedrører byggematerialer: »Teknologisk udvikling og produktion af glasfiber og glasfiberprodukter, der er ultrafine, af høj styrke, højmodulære, alkaliresistente, lavdielektriske, højsiliciumholdige, nedbrydelige og med specialformede tværsnit, teknologi til trækning af fibre af basalt ved hjælp af ovne med bassiner, fiber af siliciumcarbid, kompositfibre […].«

(97)

Desuden er glasfibertekstiler til bygge- og anlægsformål omfattet af MIIT's vejledende udtalelse fra 2022 om udvikling af tekstiler af høj kvalitet til industriel anvendelse . I afsnit III.7, Tekstilvarer til bygge- og anlægsvirksomhed: »Forskning i og fremme af kulstoffiber til forstærkningsmaterialer til byggeindustrien. Udvikle […] glasfiberforstærkede grundstoffer, der skal forbedre ydeevnen for vandtætte materialer til byggeindustrien.« I henhold til afsnit IV.1-2 Kapitel 4 Politikforanstaltninger omfatter det desuden: Øge støtte til politikforanstaltninger. Yde støtte til virksomheder med henblik på at opbygge innovative platforme, som f.eks. nationale centrale laboratorier, fremme videnskabelige forskningsinstitutter, universiteter og virksomheder med det formål at styrke samarbejdet og fremme teknologisk forskning og udvikling og omdannelse af resultater. […]. Udnytte den rolle, som den nationale platform for samarbejde mellem industri og finansiering indtager, fuldt ud og vejlede de finansielle institutioner i at yde støtte til teknologisk innovation i virksomheder. Skabe et godt udviklingsmiljø. Tilskynde industriorganisationer, industriparker, videnskabelige forskningsinstitutter, førende virksomheder osv. til at etablere offentlige serviceplatforme. Yde støtte til alle lokaliteter i kombination med regionale karakteristika, øge støtten til de ressourcer, der er nødvendige for udviklingen af den industrielle tekstilindustri, og danne en gruppe af demonstrationsbaser med særlige regionale karakteristika. Styrke tilsynet med udbud, overholde princippet om høj kvalitet og høje priser og standardisere en velordnet konkurrence i industrien.

(98)

Glasfiber er også omfattet af NDRC-MIIT-arbejdsplanen fra 2023 for en stabil vækst i byggematerialeindustrien . I afsnit III.1.1. hedder det: »Fokus på cement, planglas, sanitetskeramik til bygninger, glasfiberindustrien og andre industrier, frigivelse af energibesparende og kulstofreducerende teknologikataloger og årlige retningslinjer for anvendelsen, fremme vellykkede analyser af pilotprojekter, sammenfatte omstillingsplaner, støtte opførelsen af en række demonstrationsprojekter og støtte byggematerialevirksomheder. […] Fremme en grundig forvaltning af glas, keramik, glasfiber og andre industrier og fremme koordineret kontrol med forurening og CO2-reduktion«.

(99)

I arbejdsplanens afsnit III.4.10 fastsættes følgende: »Styrke industrisamarbejdet med lande og regioner langs« ét bælte, én vej-initiativet »og andre lande og regioner, udnytte fordelene ved komplette sæt af teknologier, udstyr, standarder og ingeniørtjenester i industrier som cement og glas fuldt ud og fremme et grønt og kulstoffattigt samarbejde i den internationale byggematerialeindustri. Støtte nøglevirksomheder med henblik på at fokusere på cement, glas, keramik, glasfiber, gipsprodukter osv., i fællesskab oprette forsknings- og udviklingsinstitutioner og grønne industriparker og forbedre modstandsdygtigheden og sikkerhedsniveauet i den globale industrielle forsyningskæde.«

(100)

Gennemførelsen af arbejdsplanen er i fokus i afsnit IV.11: »Yderligere styrkelse af organisationen: Fortsat sikre, at statsrådet gennemfører omfattende og effektive pakker af økonomiske politikker og opfølgende foranstaltninger. De relevante tjenestegrene skal vejlede centrale lokale områder i gennemførelsen af politikforanstaltninger til stabilisering af væksten i byggematerialeindustrien, fremme mere præcise politikker og yderligere øge politikkernes virkning. Alle lokalområder skal tage hensyn til lokale forhold, fuldt ud udnytte den rolle, som koordineringsmekanismen for stabilisering af industriel vækst spiller, styrke det organisatoriske lederskab, øge støtten til politikforanstaltninger og -gennemførelse og fremme deres lokale byggematerialeindustri.«

(101)

Desuden indeholder arbejdsplanens afsnit IV.13 bestemmelser om operationel overvågning: »Styrke overvågningen og den tidlige varsling af den økonomiske situation i byggematerialeindustrien, forbedre koordineringsmekanismen for offentlige myndigheder, industrisammenslutninger og nøglevirksomheder, rettidigt identificere, vurdere og reagere på nye, tilbagevendende og potentielle problemer, der påvirker industriens gnidningsløse funktion, og forebygge operationelle risici. Stabilisere markedsforventninger. Styrke overvågningen og vejledningen af priserne på bulkvarer, som f.eks. brændstof og råmaterialer og priserne på produktionsfaktorer, styrke forskning i og vurdering af udbuds- og efterspørgselstendenser og etablere en langsigtet samarbejdsmekanisme mellem leverandør- og aftagerindustrier. Styrke overvågningen af priserne på vigtige byggematerialer, offentliggøre bygningsmaterialeindustriens velfærdsindeks, styre den dynamiske balance mellem udbud og efterspørgsel og opbygge et stabilt og velordnet markedsmiljø.«

(102)

Denne strategi på centralt forvaltningsniveau bekræftes i en lang række planlægningsdokumenter, der fokuserer på den kemiske fiberindustri, og er udstedt på provinsniveau. Provinserne Shandong, Zhejiang, Jiangxi, Shaanxi og Shanxi er navnlig gode eksempler herpå.

(103)

I afsnit IV.4. i Shandongs 14-femårsplan om udvikling af byggematerialeindustrien anføres det : »Forbedring og styrkelse af industriklyngen. Fokus på opførelse af industriparker for kompositmaterialer i Weihai, Tai'an, Dezhou og Weifang og støtte til opførelsen af industriparker for kompositmaterialer i Yiyuan. Optimere og styrke industriklynger inden for glasfiber i Tai'an Taishan og Linyi Yishui, industriklynger inden for glasfiberforstærket plast i regionen Dezhou Wucheng County og i Weifang Anqiu, anvende industriparker som en platform til at tilskynde til indførelse af en række højteknologiske projekter for at opnå en differentieret industriel udvikling og stordriftsfordele. Udvikle højtydende glasfibre og glasfiberprodukter. Tilskynde til udvikling af højtydende glasfibre og glasfiberprodukter, som er ultrafine, af høj styrke, højmodulære, alkaliresistente, lavdielektriske, lavekspanderende, højsiliciumholdige, nedbrydelige og med specialformede tværsnit Med fokus på behovet for elektronisk information, luft- og rumfart, ny energi, store landbrugsbedrifter, landbrugsdrivhuse og andre områder, udvikle og fremme glasfiberforstærkede termoplastiske og termohærdende kompositmaterialer og glasfiberkompositnet til infrastrukturprojekter.«

(104)

Afsnit VI.2 i Shandongs 14. femårsplan handler om politikforanstaltninger og deri fastsættes: »Øge den skatte-og afgiftsmæssige støtte, fremme gennemførelsen af nationale skatte- og afgiftspolitikker, som f.eks. overfradrag af FoU-udgifter for virksomheder, moms på byggematerialer med henblik på en omfattende udnyttelse af ressourcerne og fradrag af indkomstskat. Forbedre de finansielle støttepolitikker, tilskynde forskellige finansielle institutioner til at yde kreditstøtte til projekter vedrørende kvalificerede byggematerialer, øge finansieringsstøtten til fusioner og overtagelser, mærkevarepleje, opføre FoU-centre og opbygge internationale markedsføringsnetværk og aktivt udvikle finansielle leasing- og forsyningskædefinansieringstjenester og udvide finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder med høj vækst inden for byggematerialer«.

(105)

Zhejiang har også gennemført planer for udvikling af glasfiberindustrien. Zhejiangs 14. femårsplan om udvikling af industrien for nye materialer indeholder en specifik henvisning til højtydende fibre: »Industriklyngen for nye materialer i Jiaxing Tongxiang. Primært baseret på Tongxiang Economic Development Zone, fokus på højtydende fiber- og kompositmaterialer, højtydende batterimaterialer, avancerede nye materialer og andre underområder med henblik på at skabe industrikæder for højtydende glasfiber- og kompositmaterialer, højtydende batterimaterialer og industrikæder for produkter i efterfølgende produktionsled for at opnå forbedringer af værdikæden.«

(106)

Jiangxis 14. femårsplan om udvikling af nye materialer af høj kvalitet nævner også glasfiberindustrien: »Højtydende fibre og kompositmaterialer. Fokus på udvikling af billige højtydende glasfibre og glasfiberprodukter med henblik på at opfylde udviklingsbehovene i industrien for elektronisk information og andre industrier. Med udgangspunkt i de to industriklynger (baser) i nord og syd og vigtige glasfibervirksomheder vil der i Jiangxi blive etableret en platform med henblik på forskning og udvikling og afprøvning inden for industrien for højtydende fiber- og kompositmaterialer. Fokus på udvikling af glasfiber af høj styrke, med høj sejhed, som let kan formes, alkalifri glasfiber, højmodulære glasfibre med høj styrke, højtydende kompositfibre, plantecellulosefibre af høj renhed (antibakterielle fibre til masker, medicinske fibre osv.)«

(107)

Shaanxis 14. femårsplan om udvikling af industrien for nye materialer omfatter også støtte til glasfiberindustrien: »Aktivt fremme af en sund udvikling af industrien for ikke-organiske ikke-metalliske kompositmaterialer. Fremme af udviklingen af kulstofbaserede kompositmaterialer med henblik på industrialisering og civil anvendelse, fremme af det teknologiske niveau for kulfiber og glasfibre […].«

(108)

På samme måde nævnes glasfiberindustrien i afsnit IV.5 i Shanxis 14. femårsplan om nye materialer : »Med fokus på efterspørgslen efter materialer inden for skibsteknik, højhastighedstog, vindenergiproduktion, letvægtsmaterialer til bilindustrien, trykbeholdere, offentligt ingeniørarbejde, bygningsforstærkning og højspændingstransmission, er det planen fuldt ud at integrere industriressourcer fra leverandør- og aftagerleddet, sigte mod forskning og udvikling og fremme af kompositmaterialer af høj kvalitet og og fremme byggeprojekter vedrørende højtydende kulstoffibre, kontinuerlige basaltfibre, højtydende glasfibre, højtydende tekstilfibre og deres kompositforstærkningsmaterialer osv. med henblik på at skabe en komplet industrikæde af højtydende fibre, der dækker grundlæggende rå- og kompositmaterialer — samt produktkomponenter. Senest i 2025 skal driftsindtægterne fra industrien for nye fibermaterialer nå op på 10 mia. CNY og skabe en førende industriklynge for højtydende fiber- og kompositmaterialer på internationalt plan«.

(109)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af åben mesh-stoffer. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(110)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(111)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald .

(112)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina . Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten.

(113)

Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien . Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer .

(114)

Producenter af åben mesh-stoffer er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Disse betragtninger synes også fuldt ud at finde anvendelse i sektoren for kemiske fibre. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(115)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i sektoren for kemiske fibre, herunder for så vidt angår den undersøgte vare.

(116)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger . I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau .

(117)

Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husstande, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen . Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(118)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for kemiske fibre, herunder producenterne af åben mesh-stoffer, ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren for kemiske fibre påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(119)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(120)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker , som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) , og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(121)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker . Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige .

(122)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(123)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål . Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« .

(124)

Desuden findes der i det kinesiske katalog over højteknologiske eksportvarer , der er udarbejdet af ministeriet for videnskab og teknologi, ministeriet for udenrigshandel og generaldirektoratet for offentlig toldforvaltning, en liste over 1900 højteknologiske varer i otte kategorier, der er omfattet af GOC's præferenceeksportpolitik. En af kategorierne er kategorien for »nye materialer«, som omfatter åben mesh-stoffer. Hertil kommer, at det kinesiske katalog over højteknologiske varer, der er udarbejdet af ministeriet for videnskab og teknologi, finansministeriet og den statslige skatteforvaltning omfatter »nye materialer i 11 prioritetsområder.

(125)

I henhold til Kinas lov om videnskabelige og teknologiske fremskridt kan højteknologiske virksomheder, der er etableret i højteknologiske udviklingszoner, desuden drage fordel af en liste over præferentielle politikker, som omfatter en indkomstbeskatning af virksomheder (Enterprise Income Tax - »EIT«) på 15 % i stedet for den normale sats på 25 %, og hvis produktionsværdien af eksportvarer når op på 70 % af den samlede værdi for det pågældende år, nedsættes EIT-satsen yderligere til 10 %. Nyetablerede højteknologiske virksomheder er fritaget for EIT-skat i de første to år fra det tidspunkt, hvor produktionen påbegyndes, og for byggeskat.

(126)

For så vidt angår udvikling af ny teknologi samt bygninger til produktion og drift er jord til FoU-aktiviteter afgiftsfri, udstyr, der anvendes af højteknologiske virksomheder til højteknologisk produktion og udvikling, er omfattet af fremskyndet afskrivning, og eksportprodukter, der produceres af højteknologiske virksomheder, er fritaget for eksporttold, bortset fra dem, der er omfattet af statslige begrænsninger, eller som vedrører specifikke produkter.

(127)

Jiangxi Luobian Glass Fibre, som er en af Kinas største producenter af åben mesh-stoffer, har en national certificering som højteknologisk virksomhed og er derfor berettiget til de tilsvarende subsidier og præferencepolitikker for højteknologiske virksomheder.

(128)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger .

(129)

Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige . Det resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(130)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem væksten i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(131)

For det tredje, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler stadig ikke et resultat af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 . Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP opfordrede til »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« . De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(132)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokering, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(133)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(134)

De fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.3.2.-3.3.5 samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og i alle økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i rapportens afsnit 3.3.6-3.3.8 og del II.

(135)

Der kræves en bred vifte af input for at kunne producere åben mesh-stoffer. Når producenter af åben mesh-stoffer køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme tidligere nævnte systemiske fordrejninger. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(136)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for åben mesh-stoffer, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten.

(137)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(138)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(139)

Analysen i afsnit 3.3.2-3.3.8, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for kemiske fibre (herunder den pågældende vare), viste, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostninger ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter som følge af en påvirkning af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri.

(140)

På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(141)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(142)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i nævnte land . — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land. — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(143)

Som forklaret i betragtning 42 udstedte Kommissionen den 10. februar 2023 et notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I notatet beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de interesserede parter underrettes om, at det var hensigten at anvende Indien som et egnet repræsentativt land, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. I henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen i notatet om kilder Indien som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Indien klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den nederste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Indien blev desuden identificeret som et land, hvor den undersøgte vare fremstilles, og hvor de relevante data var umiddelbart tilgængelige.

(144)

Selv om Indien ikke er et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« som Kina, var det alternative repræsentative land, der blev foreslået i anmodningen om en fornyet undersøgelse, Den Russiske Føderation. Da Den Russiske Føderation imidlertid ophørte med at offentliggøre detaljerede import- og eksportdata fra april 2022, var Kommissionen ikke af den opfattelse, at Den Russiske Føderation ville udgøre et egnet repræsentativt land.

(145)

I anmodningen om fornyet undersøgelse blev det bemærket, at der var andre lande i gruppen af mellemindkomstlande i den øverste halvdel, hvor der blev produceret åben mesh-stoffer. Importstatistikker til Unionen viser, at der produceres åben mesh-stoffer i rimelige mængder i tre mellemindkomstlande i den øverste halvdel, nemlig Serbien, Nordmakedonien og Moldova.

(146)

På grundlag af oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse vil »offentlige data for alle omkostningsfaktorer, herunder importstatistikker og regnskaber« dog ikke være tilgængelige for disse lande. Kommissionen betragtede derfor i notatet om kilder ikke et andet mellemindkomstland i den øverste halvdel som et egnet repræsentativt land.

(147)

Desuden analyserede Kommissionen importstatistikker indberettet i Global Trade Atlas (»GTA«) for de vigtigste råmaterialer i alle tre lande, der er nævnt i betragtning 145. De vigtigste råmaterialer er anført i tabel 1 og er glasfiberrovings, glasfibergarn, styrenbutadien-gummi og klæbemiddel.

(148)

Kommissionens analyse af disse lande, som førte til den konklusion, at ingen af dem kunne betragtes som et egnet repræsentativt land, er anført i det efterfølgende:

(149)

For Serbiens vedkommende kunne Kommissionen finde offentligt tilgængelige finansielle oplysninger for den eneste kendte producent, DOO Masterplast yu Subotica . Denne producent var rentabel i 2022.

(150)

Men 96 % af importen af glasfiberrovings og 70 % af importen af glasfibergarn til Serbien var af kinesisk oprindelse i 2022, og importen af glasfibergarn var desuden ikke i betydelige mængder til at være en rimelig referenceværdi. Serbien kunne derfor ikke betragtes som et egnet repræsentativt land.

(151)

For Moldovas vedkommende kunne Kommissionen finde offentligt tilgængelige finansielle oplysninger for den eneste kendte producent, Djofra-M Srl i 2022 .

(152)

For Moldovas vedkommende var 86 % af importen af glasfibergarn og 90 % af importen af glasfiberrovings til landet imidlertid af kinesisk eller belarusisk oprindelse i 2022. Moldova kunne derfor ikke betragtes som et egnet repræsentativt land, da landets priser på import af råmaterialer overvejende kom fra Kina eller fra et land, der ikke var medlem af WTO.

(153)

For Nordmakedoniens vedkommende var Kommissionen ikke i stand til at finde finansielle oplysninger for den eneste kendte producent, Technical Textiles DOO . Kommissionen bemærkede også, at langt størstedelen af importen af de vigtigste råmaterialer til Nordmakedonien var af kinesisk oprindelse.

(154)

Nordmakedonien kunne derfor ikke betragtes som et egnet repræsentativt land.

(155)

Kommissionen fandt, at Indien kunne være et egnet repræsentativt land på grund af arten af denne udløbsundersøgelse, hvor Kommissionen ikke ville foreslå et nyt dumpingniveau, men kun undersøge, om dumpingen fortsatte eller sandsynligvis igen ville finde sted, på grundlag af et skøn over dumpingniveauet baseret på de nuværende eksportpriser til Unionen eller til tredjelande.

(156)

I mellemindkomstlande i den nederste halvdel, som f.eks. Indien, vil produktionsfaktorerne sandsynligvis være billigere end i lande med et højere økonomisk udviklingsniveau, f.eks. Kina.

(157)

Det forhold vil sandsynligvis resultere i en normal værdi og derfor en undervurderet dumpingmargen.

(158)

Da den nuværende undersøgelse imidlertid er en udløbsundersøgelse, hvor spørgsmålet er, hvorvidt der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping uanset det faktiske niveau, fandt Kommissionen, at Indien undtagelsesvis kunne betragtes som en passende kilde til ikkefordrejede omkostninger og priser, selv om den deraf følgende beregning af den normale værdi sandsynligvis ville blive undervurderet.

(159)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at den normale værdi, der blev fastsat på grundlag af denne meget konservative tilgang, allerede viste betydelig dumping.

(160)

På den baggrund blev Indien anset for at være et egnet repræsentativt land.

(161)

Endelig var der i betragtning af den manglende samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Indien var et egnet repræsentativt land, ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(162)

I mangel af samarbejdsvilje og i betragtning af, at Indien opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, valgte Kommissionen Indien som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse som det egnede repræsentative land.

(163)

I notatet om kilder fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare.

(164)

Kommissionen anførte ligeledes i notatet om kilder, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for produktionsfaktorer, herunder især de vigtigste råmaterialer.

(165)

Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende data fra Maharashtra State Electricity Distribution Company Ltd. og fra de indiske ministerier for olie og naturgas og for arbejdskraft og beskæftigelse med henblik på at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved henholdsvis elektricitet, gas og arbejdskraft.

(166)

Kommissionen underrettede også de interesserede parter om, at den ville inkludere en værdi for et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og produktionsomkostningerne, der er oplyst i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(167)

Endelig anførte Kommissionen, at den med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende de finansielle data fra de to indiske producenter af den undersøgte vare, jf. betragtning 43.

(168)

I betragtning af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen om en fornyet undersøgelse og de efterfølgende oplysninger, som ansøgeren har indgivet, og som blev verificeret under kontrolbesøg på stedet, og da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, og da der ikke blev fremsat bemærkninger til notatet om kilder, blev der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for visse åben mesh-stoffer af glasfibre Produktionsfaktor Varekoder Datakilde Måleenhed Ikkefordrejet værdi (CNY) Råmaterialer Rovings 7019 12 00 GTA Kilogram (kg) 7,08 Garn og fiberbånd 7019 19 00 GTA kg 13,94 Styrenbutadiengummi 4002 11 00 GTA kg 9,38 Klæbemiddel 3506 91 10 GTA kg 16,99 Energi Elektricitet Foreligger ikke Maharashtra Electricity Regulatory Commission Kilowatt-time (kWh) 0,73 Naturgas Foreligger ikke Olieplanlægnings- & analyseenhed Ministry of Petroleum & Natural Gas (det indiske ministerium for olie og naturgas), Government of India 0,08 Arbejdskraft Arbejdskraft Foreligger ikke Labour Bureau (beskæftigelsesafdeling) Ministry of Labour and Employment (ministeriet for arbejdskraft og beskæftigelse), Government of India Fuldtidsækvivalenter 0,08

(169)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 .

(170)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(171)

Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(172)

Efter analysen af dataene om de råmaterialer, der blev anvendt til en repræsentativ EU-producents produktion af åben mesh-stoffer, og i betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje besluttede Kommissionen at skelne mellem beregningen af den normale værdi for de to kategorier af åben mesh-stoffer: åben mesh-stoffer i ruller og åben mesh-stoffer i bånd.

(173)

I tilgift til de produktionsfaktorer, der er anført i notatet til sagen af 10. februar 2023, tilføjede Kommissionen derfor det klæbemiddel (varekode 3506 91 10) til listen over råmaterialer, som blev anvendt ved beregningen af den normale værdi for åben mesh-stoffer i form af bånd.

(174)

Kommissionen beregnede andelen af hjælpematerialer af de samlede produktionsomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode. For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af disse omkostningselementer og i betragtning af de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og baserede sine resultater på ansøgerens oplysninger.

(175)

Andelen af hjælpematerialer var specifik for hver varekategori af åben mesh-stoffer og udgjorde 4,9 % og 5,1 % af de samlede produktionsomkostninger for åben mesh-stoffer i henholdsvis ruller og bånd. Disse procentsatser blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af hjælpematerialerne.

(176)

Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til priserne på importen af råmaterialer. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed gennem et højere beløb bekræfte eksistensen af dumping.

(177)

For at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land anvendte Kommissionen de seneste tilgængelige data fra beskæftigelseskontoret under ministeriet for arbejdskraft og beskæftigelse, som den indiske regering har offentliggjort. Gennemsnitslønnen i glasindustrien i regionen Maharashtra i 2016 var på 329,85 INR/pr. dag. Gennemsnitslønnen for 2016 blev efterfølgende indeksreguleret efter den seneste tilgængelige lønindeksindikator, nemlig andet halvår af 2020 til 1 566,79 INR/pr. dag. Det resulterede i en gennemsnitlig arbejdskraftomkostning pr. time pr. FTE på 3.53/EUR, hvilket svarede til 0,08 CNY pr. kvadratmeter .

(178)

For at fastsætte prisen på elektricitet anvendte Kommissionen de seneste tilgængelige data for de industrielle elpriser, som opkræves af en af de største elleverandører i Indien, nemlig Maharashtra State Electricity Distribution Company Ltd, som indberettet af Maharashtra Electricity Regulatory Commission .

(179)

Ifølge de foreliggende oplysninger var den gennemsnitlige industritakst for årene 2021-2022 på 8,49 INR/kWh, og den gennemsnitlige industritakst for årene 2022-2023 var på 8,54 INR/kWh. Da den nuværende undersøgelsesperiode omfatter 6 måneder af 2021 og 6 måneder af 2022, var den vejede gennemsnitlige industritold for NUP på 8,51 INR/kWh, hvilket svarer til 0,73 CNY/kWh .

(180)

Med henblik på at fastsætte prisen på naturgas, der leveres til industrielle brugere, anvendte Kommissionen prisen på naturgas i Indien i den nuværende undersøgelsesperiode som offentliggjort af Petroleum Planning & Analysis Cell (Olieplanlægnings- & analyseenhed) i Ministry of Petroleum & Natural Gas, Government of India,

(181)

Enhedsprisen på naturgas i Indien blev hentet fra rapporterne om »indenlandsk naturgaspris« og blev indberettet som 1,8 USD/MMBtu for perioden april 2021-september 2021, som 2,9 USD/MMBtu for perioden oktober 2021-marts 2022 og som 6,1 USD/MMBtu for perioden april 2022-september 2022.

(182)

Dette blev omregnet til en gennemsnitlig enhedsomkostning på 0,08 CNY/kWh for den nuværende undersøgelsesperiode .

(183)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« . Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(184)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra ansøgeren fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger omfattede omkostninger til anlæg, oplagring, afskrivninger, vedligeholdelse, leverancer og tjenesteydelser (som f.eks. opfyldning af jord, rengøring og udlicitering).

(185)

Andelen af de indirekte produktionsomkostninger udgjorde 7 % og 11 % af de samlede produktionsomkostninger for åben mesh-stoffer i henholdsvis ruller og bånd. Disse procentsatser blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af de samlede produktionsomkostninger med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger alt efter den producerede kategori af åben mesh-stoffer.

(186)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de seneste tilgængelige finansielle oplysninger for to producenter i Indien, der var blevet identificeret i notatet til sagen om de relevante kilder som aktive og rentable producenter af åben mesh-stoffer i undersøgelsesperioden.

(187)

De to virksomheders finansielle data blev konsolideret, og Kommissionen beregnede en gennemsnitlig andel af SA&G-omkostninger samt fortjeneste, der fandt anvendelse på beregningen af den beregnede normale værdi. Der blev anvendt finansielle data for følgende virksomheder, som er offentligt tilgængelige i databasen Orbis Bureau van Dijk : — Montex Glass Fibre Industries Private Limited (regnskabsårets afslutning den 31. marts 2022) — Pyrotek India Private Limited (regnskabsårets afslutning den 31. marts 2022).

(188)

Ud fra ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype (dvs. åben mesh-stoffer i ruller og åben mesh-stoffer i bånd., jf. betragtning 172) ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(189)

Ifølge oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, som efterfølgende blev verificeret på grundlag af data fra en af de EU-producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og som fremlagde specifikke oplysninger til dette formål, fremstilles både åben mesh-stoffer i ruller og åben mesh-stoffer i bånd ved hjælp af rovings, garn og styrenbutadiengummi. Åben mesh-stoffer i bånd er også forsynet med klæbestof.

(190)

Derfor blev den ikkefordrejede værdi for klæbestof sammen med alle andre råmaterialer anvendt til at beregne den normale værdi for åben mesh-stoffer i bånd, hvorimod den ikke blev anvendt til at beregne den normale værdi for åben mesh-stoffer i ruller. Den metode, der er beskrevet i de følgende betragtninger, er den samme i begge tilfælde.

(191)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, anvendte Kommissionen oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om fornyet undersøgelse og fra en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som blev efterprøvet under kontrolbesøg, vedrørende forbruget af de enkelte faktorer (råmaterialer, arbejdskraft og elektricitet) til produktion af den undersøgte vare.

(192)

Kommissionen multiplicerede forbrugsmængderne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der var fastslået for Indien, som beskrevet i afsnit 3.6.2. En række produktionsfaktorer, der udgjorde en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode, blev udtrykt som en procentdel af de vigtigste råmaterialer, jf. betragtning 166. Kommissionen anvendte denne procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de vigtigste råmaterialer for at nå frem til en ikkefordrejet værdi.

(193)

Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne samt fortjenesten som fastsat i betragtning 183 til de ikkefordrejede produktionsomkostninger: — De indirekte produktionsomkostninger, jf. betragtning,185 — SA&G-omkostningerne, der tegnede sig for 43 % af omsætningen, samt — fortjenesten på 16 % af omsætningen blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(194)

På dette grundlag beregnede Kommissionen, jf. betragtning 189, den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(195)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats importdata på cif-niveau (dvs. inklusive omkostninger, forsikring og fragt). Denne cif-pris blev reduceret med søfragt- og forsikringsomkostninger og indenlandske transportomkostninger i Kina for at nå frem til eksportprisen ab fabrik. De fratrukne beløb var baseret på oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen.

(196)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, havde Kommissionen ingen oplysninger om de eksporterede varetyper. Kommissionen sammenlignede derfor de normale værdier, der blev fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), dvs. for åben mesh-stoffer i ruller og åben mesh-stoffer i bånd, med eksportprisen ab fabrik som fastsat ovenfor.

(197)

På dette grundlag førte dumpingmargenen for importen fra Kina, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til et gennemsnit på 169 %.

(198)

Importmængden fra Kina var dog lille og tegnede sig kun for en markedsandel på 0,76 % af EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at en dumpingmargen, der blev fastsat på grundlag af disse mængder, er vejledende, men at den ikke dannede tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at der fortsat fandt dumping sted, og Kommissionen undersøgte derfor også sandsynligheden for fornyet dumping.

(199)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(200)

Følgende yderligere elementer blev analyseret: a) de sandsynlige dumpingniveauer på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe b) produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina og c) EU-markedets tiltrækningskraft.

(201)

For at fastsætte det sandsynlige niveau for eksportpriserne til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen eksportprisen på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(202)

Kommissionen analyserede de kinesiske eksportpriser for åben mesh-stoffer til virksomhedens tre vigtigste eksportmarkeder, jf. GTA. Denne samlede eksport tegnede sig for ca. 50 % af den kinesiske eksportsalgsmængde i den nuværende undersøgelsesperiode. De pågældende eksportmarkeder var Indien, Rusland og Tyrkiet. Efterfølgende sammenlignede Kommissionen disse eksportpriser med de normale værdier, der blev fastsat som beskrevet i afsnit 3.7.

(203)

Sammenligningen viste, at den normale værdi, som Kommissionen havde fastsat, var mindst halvanden gange højere end de gennemsnitlige eksportpriser fra Kina til hvert af disse tre markeder, jf. GTA.

(204)

Der var ingen oplysninger i sagsakterne, der tydede på, at priserne til Unionen ville være anderledes, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(205)

Kommissionen fandt derfor, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville eksporten fra Kina til Unionen sandsynligvis finde sted til dumpingpriser.

(206)

I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske producenter/eksporterende producenter eller andre tilgængelige oplysninger om produktionen og den uudnyttede kapacitet i Kina har Kommissionen baseret sig på dokumentationen i anmodningen om fornyet undersøgelse og på ansøgerens bemærkninger ved vurderingen af den uudnyttede kapacitet i Kina.

(207)

Ifølge anmodningen og ovenstående bemærkninger har de kinesiske producenter af åben mesh-stoffer en betydelig uudnyttet kapacitet. I 2021 var den anslåede produktionskapacitet for åben mesh-stoffer i Kina på ca. 2,8 mia. kvadratmeter, mens det indenlandske forbrug af åben mesh-stoffer kun blev anslået til ca. 1,2 mia. kvadratmeter. Med en eksport på 1,5 mia. kvadratmeter havde de kinesiske producenter en uudnyttet kapacitet på ca. 450 mio. kvadratmeter . Dette tal svarer til næsten halvdelen af EU-markedets størrelse.

(208)

Det fremgår af anmodningen, at det kinesiske eksportmarked i øjeblikket er afhængigt af små forsendelser til mængdemæssigt mindre markeder, hvilket er dyrt og kræver høje organiserings-, logistik- og forsendelsesomkostninger.

(209)

Det ville derfor være langt mere attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter i stedet at koncentrere sig om at eksportere store mængder til det europæiske marked, hvilket var deres strategi indtil det tidspunkt, hvor der blev indført midlertidige foranstaltninger. På det tidspunkt var Unionen blevet Kinas største eksportmarked.

(210)

Kommissionen sammenlignede også de kinesiske eksportpriser til landets vigtigste eksportmarkeder [jf. betragtning 202-203] med den gennemsnitlige pris på EU-markedet. Priserne til disse eksportmarkeder blev fastsat til priser, der lå op til 21 % under priserne på EU-markedet. Af denne sammenligning fremgår det klart, at priserne på EU-markedet er højere end på andre eksportmarkeder. Unionen er derfor fortsat et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter, og prisincitamentet til at genoptage store eksportmængder er betydeligt.

(211)

Kommissionen bemærkede også de regelmæssige undersøgelsesresultater vedrørende omgåelse fra Kina via andre lande, siden foranstaltningerne først blev indført, hvilket viste de kinesiske eksporterende producenters ønske om at forsyne EU-markedet uden betaling af told.

(212)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Navnlig størrelsen af den beregnede normale værdi i Kina sammenlignet med niveauet for de kinesiske eksportpriser til tredjelandsmarkeder og Unionen, EU-markedets tiltrækningskraft og den betydelige produktionskapacitet i Kina peger alle på en stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe.

(213)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 18 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(214)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 918,7 mio. m2. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgerens spørgeskemabesvarelse vedrørende makroindikatorer.

(215)

Der blev, jf. betragtning 18, anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere en mulig fortsættelse eller fornyelse af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. De tre EU-producenter, der blev udtaget til at indgå i stikprøven, tegnede sig for 72 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(216)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) ansøgerens oplysninger om EU-erhvervsgrenens salg af samme vare, til dels krydstjekket med de salgsmængder, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde indberettet, og b) importen af den undersøgte vare fra alle tredjelande i henhold til Eurostat og overvågningsdatabasen .

(217)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbruget (m2) 2019 2020 2021 NUP Samlet EU-forbrug 843 708 606 865 438 401 1 013 312 192 957 318 764 Indeks (2019 = 100) 100 103 120 113 Kilde: Eurostat, overvågningsdatabasen, ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter

(218)

Den nuværende undersøgelse viste, at EU-forbruget steg med 13 % i den betragtede periode. Faldet mellem 2021, hvor højdepunktet blev nået, og den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes et fald i importen fra både Kina og fra tredjelande.

(219)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina på grundlag af statistikker fra Eurostat og overvågningsdatabasen, jf. betragtning 216. Markedsandelen blev fastsat ved at sammenligne importen med EU-forbruget, jf. tabel 2.

(220)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde og markedsandel 2019 2020 2021 NUP Importmængde fra Kina (m2) 9 413 576 11 108 317 9 794 287 7 261 812 Indeks (2019 = 100) 100 118 104 77 Markedsandel for importen fra Kina (%) 1,12 1,28 0,97 0,76 Indeks (2019 = 100) 100 115 87 68 Kilde: Eurostat og overvågningsdatabasen

(221)

Importmængden fra Kina var lav i hele den betragtede periode. Den kinesiske markedsandel var på ca. 1 % i årene 2019-2021, og den faldt i den nuværende undersøgelsesperiode til 0,76 %.

(222)

Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige priser på importen fra Kina på grundlag af statistikker fra Eurostat og overvågningsdatabasen.

(223)

De vejede gennemsnitlige priser på importen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/m2) 2019 2020 2021 NUP Kina 0,18 0,16 0,24 0,34 Indeks (2019 = 100) 100 89 133 189 Kilde: Eurostat og overvågningsdatabasen

(224)

Priserne fra det pågældende land blev næsten fordoblet i den betragtede periode. Disse tendenser skal dog ses i lyset af de lave importmængder, navnlig i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor importen tegnede sig for en markedsandel på 0,76 %. 4.4. Import fra andre tredjelande end Kina

(225)

Kommissionen fastsatte mængden af og priserne på importen fra tredjelande efter samme metode som for Kina (se afsnit 4.3.).

(226)

Importmængderne fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Import fra tredjelande Land 2019 2020 2021 NUP Serbien Importmængde (m2) 57 464 814 82 916 688 103 427 374 57 862 648 Indeks (2019 = 100) 100 144 180 101 Markedsandel (%) 6,81 9,58 10,21 6,04 Indeks (2019 = 100) 100 141 150 89 Gennemsnitspris (EUR/m2) 0,27 0,25 0,30 0,33 Indeks (2019 = 100) 100 93 111 122 Moldova Importmængde (m2) 25 112 047 23 799 781 36 958 795 35 010 746 Indeks (2019 = 100) 100 95 147 139 Markedsandel (%) 2,98 2,75 3,65 3,66 Indeks (2019 = 100) 100 92 123 123 Gennemsnitspris (EUR/m2) 0,26 0,26 0,28 0,33 Indeks (2019 = 100) 100 100 108 127 Nordmakedonien Importmængde (m2) 15 329 645 25 493 336 30 786 136 20 687 170 Indeks (2019 = 100) 100 166 201 135 Markedsandel (%) 1,82 2,95 3,04 2,16 Indeks (2019 = 100) 100 162 167 119 Gennemsnitspris (EUR/m2) 0,31 0,27 0,32 0,37 Indeks (2019 = 100) 100 87 103 119 Andre tredjelande Importmængde (m2) 23 007 130 15 855 373 27 770 221 26 461 114 Indeks (2019 = 100) 100 69 121 115 Markedsandel (%) 2,73 1,83 2,74 2,76 Indeks (2019 = 100) 100 67 101 101 Gennemsnitspris (EUR/m2) 0,53 0,58 0,76 0,65 Indeks (2019 = 100) 100 109 143 123 Samlet import undtagen Kina Importmængde (m2) 120 913 636 148 065 178 198 942 526 140 021 678 Indeks (2019 = 100) 100 122 165 116 Markedsandel (%) 14,33 17,11 19,63 14,63 Indeks (2019 = 100) 100 119 137 102 Gennemsnitspris (EUR/m2) 0,32 0,29 0,36 0,39 Indeks (2019 = 100) 100 91 113 122 Kilde: Eurostat og overvågningsdatabasen

(227)

For så vidt angår importen fra tredjelande var importen fra Serbien, Moldova og Nordmakedonien den største. Alle disse tre lande samt andre tredjelande øgede støt deres importmængder til og deres andele af EU-markedet i årene 2019-2021. Efter 2021, hvor højdepunktet blev nået, faldt importmængderne imidlertid i den nuværende undersøgelsesperiode, og tredjelandenes markedsandel vendte næsten tilbage til niveauet for 2019.

(228)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(229)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data og oplysninger i ansøgerens spørgeskemabesvarelse, som blev behørigt krydstjekket med oplysningerne i anmodningen og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne producenter. Kommissionen vurderede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(230)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(231)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(232)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2019 2020 2021 NUP Produktionsmængde (m2) 830 158 312 795 330 105 871 470 775 918 703 469 Indeks (2019 = 100) 100 96 105 111 Produktionskapacitet (m2) 996 336 815 997 527 699 1 016 796 092 1 036 403 129 Indeks (2019 = 100) 100 100 102 104 Kapacitetsudnyttelse (%) 83 80 86 89 Indeks (2019 = 100) 100 96 103 106 Kilde: Ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter

(233)

EU-erhvervsgrenens produktion steg med 11 % i den betragtede periode. Den fulgte tendensen i EU-forbruget, og der sås således en beskeden negativ indvirkning af covid-19-udbruddet i 2020 med en mærkbar genrejsning i 2021 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(234)

Produktionskapaciteten steg også, nemlig med 4 % i den betragtede periode.

(235)

Da produktionsstigningen oversteg produktionskapacitetstigningen, steg kapacitetsudnyttelsen i den nuværende undersøgelsesperiode til 89 %.

(236)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel 2019 2020 2021 NUP Samlet salgsmængde på EU-markedet — ikkeforretningsmæssigt forbundne kunder (m2) 713 589 293 706 264 907 804 575 378 810 036 274 Indeks (2019 = 100) 100 99 113 114 Markedsandel (%) 84,6 81,6 79,4 84,6 Indeks (2019 = 100) 100 96 94 100 Kilde: Eurostat, ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter

(237)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg i den betragtede periode med 14 %, hvilket var nogenlunde lig med stigningen på 13 % i forbruget, der fremgår af tabel 2. EU-erhvervsgrenen bevarede derfor sin markedsandel på næsten 85 % på det voksende marked.

(238)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 13 %, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 14 %. EU-erhvervsgrenen er derfor vokset i absolutte tal, og markedsandelen er forblevet stabil. Væksten i salget blev også ledsaget af væksten i produktionen, produktionskapaciteten og investeringerne.

(239)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2019 2020 2021 NUP Antal ansatte 2 277 2 293 2 371 2 409 Indeks (2019 = 100) 100 101 104 106 Arbejdsproduktivitet (m2//ansat) 364 653 346 891 367 511 381 401 Indeks (2019 = 100) 100 95 101 105 Kilde: Ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter

(240)

I hele den betragtede periode steg antallet af ansatte en smule. I den nuværende undersøgelsesperiode beskæftigede EU-erhvervsgrenen mere end 2 400 personer sammenlignet med 2 277 i 2019. Produktiviteten pr. ansat steg med 5 % i den betragtede periode. Der blev konstateret et midlertidigt fald i produktiviteten i 2020 som følge af et covid-19-relateret fald i produktionen.

(241)

Som forklaret i betragtning 198 udgjorde den lave importmængde fra Kina ikke et tilstrækkeligt grundlag for en analyse om fortsat dumping. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(242)

I den nuværende undersøgelsesperiode viste de fleste af EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer gunstige tendenser. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen genrejste sig efter tidligere dumping.

(243)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen 2019 2020 2021 NUP Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/m2) 0,34 0,34 0,35 0,39 Indeks (2019 = 100) 100 100 103 115 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/m2) 0,30 0,28 0,29 0,34 Indeks (2019 = 100) 100 93 97 113 Kilde : De stikprøveudtagne EU-producenter

(244)

Enhedssalgspriserne forblev stabile i årene 2019-2021 og steg derefter med 15 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hovedsagelig i første halvdel af 2022. Denne prisstigning afspejlede i nogen grad stigningen i produktionsomkostningerne i den betragtede periode.

(245)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2019 2020 2021 NUP Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 21 170 20 717 22 242 23 286 Indeks 100 98 105 110 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(246)

Mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 10 %.

(247)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Lagerbeholdninger 2019 2020 2021 NUP Slutlagre (m2) 73 236 531 67 655 734 39 610 546 41 699 457 Indeks 100 92 54 57 Slutlagre i procent af produktionen (%) 12 12 6 6 Indeks 100 100 50 50 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(248)

Da stigningen i salgsmængder i anden del af den betragtede periode oversteg stigningen i produktionsmængder, faldt slutlagrene betydeligt både i absolutte tal og i forhold til produktionsmængden.

(249)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2019 2020 2021 NUP Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) 14 21 21 14 Indeks 100 150 150 100 Likviditet (EUR) 29 828 733 49 755 437 61 438 545 40 959 049 Indeks 100 167 206 137 Investeringer (EUR) 7 955 638 7 703 226 14 849 596 18 852 344 Indeks 100 97 187 237 Investeringsafkast (%) 11 17 19 13 Indeks 100 155 173 118 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(250)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af dette salg. I hele den betragtede periode forblev EU-erhvervsgrenen rentabel med en stigende tendens i årene 2019-2021. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt rentabiliteten, hovedsagelig på grund af stigningen i energiomkostningerne i første halvdel af 2022, men de stikprøveudtagne EU-producenter havde stadig en samlet rentabilitet på 14 %.

(251)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Samlet set var likviditeten i absolutte tal høj i hele den betragtede periode.

(252)

EU-producenterne fortsatte med at investere i hele den betragtede periode. Investeringerne toppede i den nuværende undersøgelsesperiode.

(253)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig positivt i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode var EU-producenternes afkastningsgrad to procent højere end i 2019.

(254)

Ingen af de stikprøveudtagne EU-producenter rapporterede om vanskeligheder med hensyn til deres evne til at rejse kapital.

(255)

Importmængderne fra det pågældende land var ubetydelige i den betragtede periode.

(256)

I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sine produktions- og salgsmængder, sin produktionskapacitet og sin udnyttelsesgrad, sin beskæftigelse og sin produktivitet. Den opretholdt også en høj markedsandel på 85 % i en situation med en generel forbrugsstigning.

(257)

Med hensyn til finansielle indikatorer var EU-erhvervsgrenen trods en konstant stigning i produktionsomkostningerne fortsat rentabel i alle årene i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt rentabiliteten i forhold til årene 2020-2021, men lå dog stadig på 14 %. Desuden opretholdt EU-erhvervsgrenen en positiv likviditet i hele den betragtede periode, den mere end fordoblede investeringerne i samme periode og opnåede et ordentligt afkast heraf.

(258)

På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(259)

Kommissionen konkluderede i betragtning 258, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne blev ophævet.

(260)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og indvirkningen af den potentielle importmængde og de potentielle importpriser på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(261)

Som allerede forklaret i betragtning 207 har de kinesiske producenter af åben mesh-stoffer stadig en høj uudnyttet kapacitet til potentiel eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og EU-markedet blev åbnet for dem.

(262)

For de kinesiske eksporterende producenter er priserne på EU-markedet relativt høje, hvilket gør EU-markedet attraktivt. De kinesiske cif-priser til deres vigtigste eksportmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode (Tyrkiet, Indien og Rusland) var mellem 3 % og 21 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige pris i den nuværende undersøgelsesperiode.

(263)

Desuden er EU-markedet også attraktivt med hensyn til størrelse, og det forventes at vokse yderligere med udviklingen af kompositsystemer til ekstern varmeisolering, som er et voksende marked i aftagerleddet for åben mesh-stoffer.

(264)

Kommissionen analyserede også det sandsynlige prisniveau, hvortil de kinesiske eksporterende producenter ville eksportere til EU-markedet.

(265)

Sammenligningen af de kinesiske eksportpriser på cif-niveau, justeret ved at lægge den konventionelle told og omkostningerne efter importen til salgspriserne ab fabrik for EU-producenterne i stikprøven resulterede i en underbudsmargen på 5 % for den nuværende undersøgelsesperiode.

(266)

Forud for den nuværende undersøgelsesperiode var forskellen mellem de kinesiske cif-priser og EU-erhvervsgrenens priser desuden endnu større i hele den betragtede periode. Situationen i den nuværende undersøgelsesperiode var usædvanlig: Prisstigningerne på cif-niveau og hjemtagelsesniveau afspejler hovedsagelig stigninger i fragtomkostninger — på fob-niveau forblev de kinesiske eksportpriser stabile. Containerpriserne på skibsruter fra Kina til Unionen steg betydeligt fra anden halvdel af 2021 og frem til første halvdel af 2022 som følge af de statslige foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-pandemien. I sidste halvdel af 2022 (umiddelbart efter den nuværende undersøgelsesperiode) faldt forsendelsesomkostningerne igen til niveauet i 2019, og de kinesiske hjemtagelsespriser underbød igen EU-erhvervsgrenens priser i højere grad.

(267)

Prisstigningerne i den nuværende undersøgelsesperiode var derfor ikke et resultat af en strukturel ændring i de kinesiske producenters aggressive prispolitik og illoyale handelspraksis — de kinesiske priser på åben mesh-stoffer er generelt fortsat lave i forhold til EU-erhvervsgrenens priser.

(268)

Ovennævnte prisunderbudsberegning er baseret på lave importmængder. Konklusionen vedrørende lave kinesiske eksportpriser bekræftes dog af undersøgelsesresultaterne vedrørende den kinesiske eksport til Kinas vigtigste tredjelandsmarkeder. Som anført i betragtning 262 er priserne på den kinesiske eksport til disse markeder lavere end EU-producenternes priser. Sidstnævnte beregninger er baseret på mængder svarende til 23 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(269)

Hvis foranstaltningerne udløber, vil virkningen af stigende mængder af kinesisk lavpriseksport til Unionen uden tvivl føre til tab af EU-erhvervsgrenens markedsandel, eller hvis EU-erhvervsgrenen forsøger at konkurrere med priserne for at forhindre dette, til en forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(270)

Den betydelige kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske priser til EU-markedet og tredjelandsmarkeder tyder på, at betydelige mængder af kinesisk eksport i mangel af foranstaltninger vil blive rettet mod EU-markedet til priser, der ligger betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser.

(271)

Det vil resultere i, at EU-erhvervsgrenen hurtigt mister markedsandele og er nødt til at sænke sine salgspriser betydeligt på bekostning af rentabiliteten og levedygtigheden.

(272)

I betragtning af den nuværende internationale og europæiske økonomiske situation (energikrise, krig, stigende omkostninger osv.) kan EU-markedet derfor ikke absorbere yderligere mængder af dumping- og lavprisimport af åben mesh-stoffer fra Kina. En ophævelse af foranstaltningerne vil gøre det muligt for importen af åben mesh-stoffer fra Kina igen at forvolde skade på EU-producenterne og hurtigt betyde en ende på deres virksomhed.

(273)

På dette grundlag blev det konkluderet, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og dermed vil en fornyet væsentlig skade være sandsynlig.

(274)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(275)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(276)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(277)

Som konkluderet i betragtning 258, lider EU-erhvervsgrenen ikke længere væsentlig skade. Som konkluderet i betragtning 273 vil EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke være i stand til at håndtere en ophævelse af foranstaltningerne, som sandsynligvis vil resultere i, at en betydelig mængde dumpingimport trænger ind på EU-markedet til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser. En ophævelse af foranstaltningerne ville derfor bringe erhvervsgrenens langsigtede finansielle levedygtighed i fare. Det er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne videreføres.

(278)

Alle kendte ikkeforretningsmæssigt forbundne importører og brugere blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse.

(279)

Ingen importører af den pågældende vare eller EU-brugere samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen eller indsendte data eller bemærkninger. Der var således ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importører og brugere og ville opveje de positive virkninger af foranstaltningerne på EU-erhvervsgrenen, hvilket også fremgik af Kommissionens undersøgelse.

(280)

Der var således ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på brugerne og/eller importørerne, som kunne opveje de positive virkninger af foranstaltningerne.

(281)

Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne, hvilket også var, hvad Kommissionens undersøgelse viste.

(282)

Unionen er et vigtigt og attraktivt marked for åben mesh-stoffer. Unionens miljøpolitik øger efterspørgslen efter åben mesh-stoffer i eksterne isoleringssystemer. Unionens produktionskapacitet er en mia. kvadratmeter med en nuværende produktion på over 900 mio. kvadratmeter og en efterspørgsel på 957 mio. kvadratmeter. Det betyder, at EU-producenterne næsten fuldt ud kan forsyne det indre marked — og navnlig, at der stadig er potentiale til at øge kapaciteten.

(283)

Desuden er der en voksende intern konkurrence på EU-markedet. Efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne steg antallet af EU-producenter af åben mesh-stoffer fra seks til fjorten virksomheder.

(284)

Unionens industri for åben mesh-stoffer spiller en væsentlig rolle med hensyn til at udvikle nye anvendelser og forbedre teknologier, der skal øge isoleringsmaterialernes ydeevne, og den fortsatte eksistens af en sund EU-industri for åben mesh-stoffer er klart af afgørende betydning for opfyldelsen af EU's klimamål.

(285)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af åben mesh-stoffer med oprindelse i Kina. 7. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(286)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre, udvidet til også at omfatte importen af visse ændrede åben mesh-stoffer af glasfiber med oprindelse i eller afsendt fra Kina, opretholdes.

(287)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(288)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(289)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(290)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(291)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(292)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(293)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke indsendt nogen bemærkninger.

(294)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(295)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —