Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/288 af 18. januar 2024 om hyppigheden af kontrol af træemballage, der bærer, beskytter eller støtter visse varer fra visse tredjelande)
Ved denne forordning fastsættes hyppigheden af kontrol af træemballage, der støtter, beskytter eller bærer de varer, der indføres til Unionen.
Denne forordning finder ikke anvendelse på træemballage, der er omfattet af undtagelserne i International Standard for Phytosanitary Measures No. 15 — Regulation of Wood Packaging Material in International Trade (ISPM 15) .
I denne forordning forstås ved »varer« varer, der har alle følgende egenskaber:
a)
De støttes, beskyttes eller bæres af træemballage.
b)
De har oprindelse i et af de tredjelande, som er anført i bilaget.
c)
De henhører under en af de koder i den kombinerede nomenklatur (KN-kode), der er fastsat i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 , og som er anført i bilaget.
Med henblik på at verificere overholdelsen af artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 skal de kompetente myndigheder gennemføre plantesundhedskontrol af træemballage, der støtter, beskytter eller bærer de varer, der indføres til Unionen, med en andel på mindst 15 % af sendingerne af varerne.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse indtil den 31. december 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2024.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/127 af 3. februar 2021 om fastsættelse af krav vedrørende indførelsen til Unionens område af træemballage, som anvendes ved transport af varer med oprindelse i visse tredjelande, og vedrørende plantesundhedskontrol af materiale af denne type og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1137 (EUT L 40 af 4.2.2021, s. 3).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2125 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler om særlig offentlig kontrol af træemballage, underretning om visse sendinger og foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse (EUT L 321 af 12.12.2019, s. 99).
International Standard for Phytosanitary Measures No 15 — Regulation of Wood Packaging Material in International Trade (ISPM 15) som offentliggjort på:
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
| Varebeskrivelse | Koder i den kombinerede nomenklatur (KN) eller Taric-koder: | Oprindelsesland |
|---|---|---|
| Skifer, også groft tildannet eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form | 2514 | Belarus, Kina, Indien |
| Marmor, travertin, ecaussine og andre monument- eller bygningskalksten med en tilsyneladende densitet på 2 500 kg/m3 eller derover samt alabast, også groft tildannet eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form | 2515 | Belarus, Kina, Indien |
| Granit, porfyr, basalt, sandsten og andre monument- eller bygningssten, også groft tildannet eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form | 2516 | Belarus, Kina, Indien |
| Brænde; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former | 4401 | Belarus, Kina, Indien |
| Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ | 4415 | Belarus, Kina, Indien |
| Brosten, kantsten og fortovssten af naturlige stenarter (undtagen skifer) | 6801 | Belarus, Kina, Indien |
| Bearbejdede monument- og bygningssten (undtagen skifer) samt varer af monument- og bygningssten, bortset fra varer henhørende under pos. 6801 ; terninger og lignende varer til mosaikarbejder, af naturlige stenarter (herunder skifer), også på et underlag; granulater, splinter og pulver af naturlige stenarter (herunder skifer), kunstigt farvet | 6802 | Belarus, Kina, Indien |
| Bearbejdet skifer og varer af skifer (herunder varer af agglomereret skifer) | 6803 | Belarus, Kina, Indien |
| Keramiske sten og fliser til brolægning, gulvbelægning eller beklædning af vægge; keramiske terninger og lignende varer til mosaikarbejder, også på underlag; keramik til dekorationsformål | 6907 | Belarus, Kina, Indien |
| Plader og bånd af aluminium med en tykkelse på over 0,2 mm | 7606 | Belarus, Kina, Indien |
ISSN 1977-0634 (electronic edition)