Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1288 af 6. maj 2024 om midlertidig undtagelse af Kap Verde fra reglerne om præferenceoprindelse i delegeret forordning (EU) 2015/2446 hvad angår tilberedte eller konserverede fileter og loins af tun (rå, kogt og frosset), tilberedte eller konserverede makrelfileter og tilberedte eller konserverede fileter af fregattun eller fregatmakrel)
Uanset artikel 41, litra b), og artikel 45 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 betragtes produkter opført i bilag I og II, der er fremstillet i Kap Verde af fisk uden oprindelsesstatus, som produkter med oprindelsesstatus, jf. artikel 2, 3 og 4 i nærværende forordning.
1. Undtagelsen finder anvendelse på produkter, der er eksporteret fra Kap Verde og angivet til overgang til fri omsætning i Unionen i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2025.
2. Undtagelsen finder anvendelse på produkter op til den årlige mængde, der er anført i bilag I (tun) og bilag II (makrel og fregatmakrel) til denne forordning.
3. Anvendelsen af undtagelsen er betinget af, at betingelserne i artikel 43 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt.
De mængder, der er fastsat i bilag I og II til denne forordning, forvaltes i overensstemmelse med artikel 49 til 54 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, som regulerer forvaltningen af toldkontingenter.
Undtagelsen indrømmes på følgende betingelser:
1)
Kap Verdes toldmyndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre mængdekontrol af eksporten af de produkter, der er nævnt i artikel 1.
2)
På de udtalelser om oprindelse, som de registrerede eksportører udfærdiger, anføres følgende: »Undtagelse — Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1288«.
3)
Kap Verdes kompetente myndigheder tilsender Kommissionen en opgørelse over de mængder, for hvilke der er udfærdiget udtalelser om oprindelse i henhold til artikel 92 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, med kopier af beviserne herfor. Disse rapporter fremsendes til Kommissionen for tre perioder, nemlig 6 måneder, 12 måneder og 20 måneder efter denne forordnings ikrafttræden og senest to måneder efter udløbet af hver periode. Den første rapport skal derfor fremsendes mellem den 1. juli og den 1. september 2024. Den anden rapport skal fremsendes mellem den 1. januar og den 1. marts 2025. Den tredje rapport skal fremsendes mellem den 1. august og den 1. oktober 2025. For den resterende periode fra den 1. august til den 31. december 2025 skal der fremsendes en yderligere rapport senest to måneder efter udløbet af den anvendelsesperiode, der er fastsat i artikel 2, stk. 1.
4)
Kap Verdes kompetente myndigheder tilsender samtidig med de i nr. 3) omhandlede rapporter Kommissionen en rapport med detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet med henblik på at: a) sikre, at reglerne vedrørende produkternes oprindelse i forbindelse med GSP og de dertil knyttede procedurer overholdes b) sikre det administrative samarbejde, der kræves for gennemførelsen af præferenceordningen inden for rammerne af GSP-forordningen. De oplysninger, som Kap Verdes kompetente myndigheder skal aflægge rapport om, er anført i bilag III.
Hvis de kompetente myndigheder ikke opfylder deres rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 4, nr. 3) og 4), inden for de frister, der er fastsat deri, sender Kommissionen en påmindelse til Kap Verdes kompetente myndigheder og anmoder dem om at fremsende de krævede oplysninger inden for 10 arbejdsdage. Hvis de kompetente myndigheder ikke besvarer anmodningen inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen suspendere den undtagelse, der er fastsat i denne forordning. En sådan suspension forlænger ikke den periode, der er fastsat i denne forordning og i bilag I og bilag II hertil. Suspensionen meddeles Kap Verdes kompetente myndigheder og offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. maj 2024.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1. data.europa.eu/eli/reg/2013/952/oj.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2012/978/oj).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fdel/2015/2446/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/561 af 8. april 2019 om midlertidig undtagelse af Kap Verde fra reglerne om præferenceoprindelse i delegeret forordning (EU) 2015/2446 hvad angår tilberedt eller konserveret filet af tun (EUT L 98 af 9.4.2019, s. 13, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2019/561/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/620 af 17. april 2019 om midlertidig undtagelse af Kap Verde fra reglerne om præferenceoprindelse i delegeret forordning (EU) 2015/2446 hvad angår tilberedte eller konserverede makrelfileter og tilberedte eller konserverede fileter af fregattun eller fregatmakrel (, ELI: ).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/966 af 11. juni 2021 de fra reglerne om præferenceoprindelse i delegeret forordning (EU) 2015/2446 hvad angår tilberedte eller konserverede tunfileter, tilberedte eller konserverede makrelfileter og tilberedte eller konserverede fileter af fregattun eller fregatmakrel (EUT L 214 af 17.6.2021, s. 34, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2021/966/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558, ELI: data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2015/2447/oj).
| Løbenr. | KN-kode | Taric-kode | Varebeskrivelse | Perioder | Årlig mængde (i ton nettovægt) |
|---|---|---|---|---|---|
| 09.1602 | 1604142100 1604142690 1604142800 1604207050 1604207055 1604143190 1604143690 1604143800 1604207099 0304870090 1604144120 1604144629 1604144820 1604207045 0304870020 1604144130 1604144830 | 10 | Tilberedte eller konserverede fileter og »loins« af bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) | 1.1.2024 til 31.12.2024 | 3 000 |
| 1.1.2025 til 31.12.2025 | 3 000 | ||||
| Tilberedte eller konserverede fileter og »loins« af gulfinnet tun (Thunnus albacares) | |||||
| Tilberedte eller konserverede fileter og »loins« af storøjet tun (Thunnus obesus) | |||||
| Tilberedt hvid tun (Thunnus alalunga) |
| Løbenr. | KN-kode | Taric-kode | Varebeskrivelse | Perioder | Årlig mængde (i ton nettovægt) |
|---|---|---|---|---|---|
| 09.1647 | 1604151100 ex 1604 19 97 | 10 | Tilberedt eller konserveret makrelfilet (Scomber scombrus, Scomber japonicus, Scomber colias) | 1.1.2024 til 31.12.2024 | 2 700 |
| 1.1.2025 til 31.12.2025 | 2 700 | ||||
| 09.1648 | ex 1604 19 97 1604209000 | 10 | Tilberedt eller konserveret filet af fregattun eller fregatmakrel (Auxis thazard, Auxis rochei) | 1.1.2024 til 31.12.2024 | 600 |
| 1.1.2025 til 31.12.2025 | 600 |
Den i artikel 4, stk. 4, omhandlede rapport skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som Kap Verdes kompetente myndigheder har truffet for at sikre:
a)
at der efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder er foretaget kontrol af produkters oprindelsesstatus for hver enkelt anmodning inden for de frister, der er fastsat i artikel 108 og 109 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
b)
at kontrollen af oprindelsesstatus for produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, jf. artikel 44, stk. 1, litra h), i delegeret forordning (EU) 2015/2446, omfatter en kontrol af fangststedet og ved optag uden for noget søterritorium, jf. artikel 44, stk. 1, litra h), i samme forordning, en kontrol af fartøjsejerskabsbetingelserne
c)
at den kontrol, der er omhandlet i artikel 108, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, gennemføres med intervaller, som fastlægges på grundlag af passende risikoanalysekriterier, i overensstemmelse med artikel 108, stk. 2, i samme gennemførelsesforordning
d)
at eksportører og statsansatte i Kap Verde informeres behørigt om reglerne om præferenceoprindelse i forbindelse med GSP og de dertil knyttede procedurer ved hjælp af passende instrukser, uddannelse, seminarer og/eller webbaserede oplysninger.
Rapporten skal for så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a), indeholde følgende oplysninger for hver anmodning om oprindelseskontrol, der er modtaget fra medlemsstaternes toldmyndigheder:
| — | referencen og datoen for anmodningen om oprindelseskontrol |
|---|
| — | den medlemsstat, der har sendt anmodningen (»den anmodende medlemsstat«) |
|---|
| — | den dato, hvor Kap Verdes kompetente myndigheder modtog anmodningen |
|---|
| — | de berørte produkter (HS-kode og varebeskrivelse) |
|---|
| — | den dato, hvor svaret er blevet sendt til den anmodende medlemsstat |
|---|
| — | årsagerne til eventuelle forsinkelser i besvarelsen af anmodningen, hvis det er relevant |
|---|
| — | Kap Verdes kompetente myndigheders vurdering af anmodningen (dvs. om den oprindelse, der er angivet i udtalelsen om oprindelse, er bekræftet eller ej). |
|---|
Rapporten skal for så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i litra c), indeholde følgende oplysninger:
| — | antallet af gennemførte kontroller |
|---|
| — | de risikoanalysekriterier, som de kompetente myndigheder anvender til at vurdere risiciene og til at fastsætte intervallerne for regelmæssig kontrol af eksportører |
|---|
| — | den metode, der er fulgt under kontrollen |
|---|
| — | om de kompetente myndigheder har krævet, at eksportørerne forelægger kopier af eller en liste over de udtalelser om oprindelse, de har udfærdiget, i overensstemmelse med artikel 108, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, med henblik på at foretage regelmæssig kontrol af eksportører i overensstemmelse med artikel 108, stk. 1, litra b), i samme forordning |
|---|
| — | om kontrollen har vist, at eksportørerne i Kap Verde har en god forståelse af de gældende procedurer og regler om præferenceoprindelse i forbindelse med GSP |
|---|
| — | om der er truffet korrigerende foranstaltninger, og/eller om der er pålagt sanktioner, i tilfælde hvor eksportøren har udfærdiget en ukorrekt udtalelse om oprindelse. |
|---|
Rapporten skal for så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i litra d), indeholde de instrukser, de dokumenter og det uddannelsesmateriale, der anvendes til at informere eksportører og statsansatte i Kap Verde om reglerne om præferenceoprindelse i forbindelse med GSP og de dertil knyttede procedurer.
Den i artikel 4, stk. 4, omhandlede rapport skal indeholde en opdatering af oplysningerne i de foregående rapporter.
ISSN 1977-0634 (electronic edition)