(1)

I henhold til artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Unionen i sine forbindelser med den øvrige verden opretholde og fremme sine værdier og interesser og bidrage til beskyttelsen af sine borgere og bidrage bl.a. til solidaritet og gensidig respekt mellem folkeslagene samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt (»FN-pagten«).

(2)

I henhold til artikel 21, stk. 1, første afsnit, i TEU bygger Unionens optræden på den internationale scene på principper som retsstatsprincippet, lighed og solidaritet samt respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten. I henhold til artikel 21, stk. 1, andet afsnit, i TEU skal Unionen også fremme multilaterale løsninger på fælles problemer.

(3)

I henhold til artikel 1 og 2 i FN-pagten er et af FN's mål at udvikle venskabelige forbindelser mellem nationer i overensstemmelse med blandt andet princippet om suveræn ligeberettigelse.

(4)

I henhold til artikel 21, stk. 2, i TEU skal Unionen fastlægge og gennemføre fælles politikker og aktioner og arbejde for en høj grad af samarbejde på alle områder af internationale forbindelser for bl.a. at beskytte sine værdier og grundlæggende interesser, sin uafhængighed og integritet samt konsolidere og støtte retsstaten og folkerettens principper.

(5)

I deklarationen om folkeretlige principper vedrørende venskabelige forbindelser og samarbejde mellem Stater i overensstemmelse med De forenede Nationers Pagt, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 24. oktober 1970, er det anført, at internationale forbindelser skal gennemføres i overensstemmelse med principperne om suveræn ligeberettigelse og ikkeindgriben. Det anføres endvidere i denne deklaration med hensyn til princippet om forpligtelsen til ikke at gribe ind i forhold, der hører ind under en stats egen jurisdiktion, at ingen stat må anvende eller fremme anvendelsen af økonomiske, politiske eller andre former for foranstaltninger for at bruge tvang over for en anden stat, således at udøvelsen af dens suveræne rettigheder gøres underordnet, eller således at der aftvinges fordele af nogen som helst art fra denne stat, hvilket afspejler folkeretlig sædvaneret og således er bindende i forbindelserne mellem tredjelande på den ene side og Unionen og dens medlemsstater på den anden side. Endvidere afspejles reglerne i den folkeretlige sædvaneret om statsansvar for folkeretsstridige handlinger i de artikler om statsansvar for folkeretsstridige handlinger (ARSIWA), der blev vedtaget i 2001 af De Forenede Nationers Kommission for International Ret på dens 53. samling, og som De Forenede Nationers Generalforsamling noterede sig i resolution 56/83. Disse regler er bindende i forbindelserne mellem tredjelande og Unionen og dens medlemsstater.

(6)

Den moderne indbyrdes forbundne verdensøkonomi øger risikoen for økonomisk tvang, da den giver landene bedre midler til at anvende en sådan tvang, herunder hybride midler. Det er ønskeligt, at Unionen bidrager til at skabe, udvikle og præcisere internationale rammer for forebyggelse og eliminering af situationer med økonomisk tvang.

(7)

Selv om Unionen altid handler inden for rammerne af folkeretten, er det vigtigt, at Unionen råder over et passende instrument til at afskrække fra og modvirke økonomisk tvang fra tredjelandes side for at beskytte sine og medlemsstaternes rettigheder og interesser. Dette er navnlig tilfældet, når tredjelande griber ind i Unionens eller en medlemsstats legitime suveræne valg ved at anvende eller true med at anvende foranstaltninger, der påvirker handel eller investeringer for at forhindre eller opnå, at Unionen eller en medlemsstat standser, ændrer eller vedtager en særlig akt, herunder at Unionens eller en medlemsstats institution, organ eller agentur tilkendegiver en holdning. Sådanne foranstaltninger, der påvirker handel eller investeringer, kan ikke blot omfatte foranstaltninger, der træffes på og har virkninger på det berørte tredjelands område, men også foranstaltninger, der træffes af tredjelandet, herunder gennem enheder, der kontrolleres eller ledes af tredjelandet og er til stede i Unionen, som medfører skade på økonomiske aktiviteter i Unionen. Udtrykket »tredjeland« bør forstås således, at det ikke kun omfatter en tredjestat, men også et særskilt toldområde eller et andet folkeretligt subjekt, eftersom sådanne enheder også er i stand til at udøve økonomisk tvang. Anvendelsen af dette udtryk og anvendelsen af denne forordning har ingen konsekvenser med hensyn til suveræniteten. Endvidere bør denne forordning anvendes i overensstemmelse med Unionens holdning for så vidt angår det pågældende tredjeland.

(8)

Denne forordning har til formål at sikre en effektiv og hurtig reaktion fra Unionens side mod økonomisk tvang. Den har særlig til formål at afskrække fra økonomisk tvang mod Unionen eller en medlemsstat og at sætte Unionen i stand til som en sidste udvej at iværksætte modforanstaltninger mod økonomisk tvang gennem EU-modforanstaltninger. Denne forordning berører ikke andre eksisterende EU-instrumenter og internationale aftaler indgået af Unionen samt foranstaltninger, der træffes i henhold hertil, og som er i overensstemmelse med folkeretten, på området for den fælles handelspolitik, eller andre EU-politikker.

(9)

Økonomisk tvang fra tredjelande kan modgå Unionens eller en medlemsstats udenrigspolitiske tiltag, og en konstatering af eksistensen af økonomisk tvang og reaktionerne herpå kan have betydelige konsekvenser for forbindelserne med tredjelande. Det er nødvendigt at sikre konsekvente reaktioner på forskellige, men relaterede, politikområder. Denne forordning berører ikke en eventuel EU-indsats i henhold til specifikke bestemmelser i afsnit V, kapitel 2, i TEU, som der bør tages behørigt hensyn til, når der overvejes en reaktion på et tredjelands økonomiske tvang.

(10)

Økonomisk tvang mod en medlemsstat fra et tredjelands side påvirker Unionens indre marked og Unionen som helhed. Medlemsstaterne kan ikke på egen hånd modvirke tredjelandes økonomiske tvang gennem foranstaltninger, der henhører under den fælles handelspolitik. På grund af den enekompetence, som Unionen er tillagt ved artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er det kun Unionen, der kan handle. Medlemsstaterne har endvidere som selvstændige aktører i henhold til folkeretten ikke ret til at modvirke økonomisk tvang rettet mod Unionen fra tredjelandes side. Det er derfor nødvendigt, at midlerne til at nå disse mål effektivt oprettes på EU-plan. Denne forordning berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater.

(11)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at skabe en effektiv og omfattende ramme for Unionens indsats mod økonomisk tvang nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte regler for undersøgelse, konstatering og bekæmpelse af tredjelandes økonomiske tvang. Forud for Unionens modforanstaltninger bør der navnlig foretages en undersøgelse af de faktiske omstændigheder, en konstatering af eksistensen af økonomisk tvang og, hvor det er muligt, og forudsat at tredjelandet også samarbejder i god tro, bestræbelser på at finde en løsning i samarbejde med det pågældende tredjeland. Alle foranstaltninger, der indføres af Unionen, bør være forholdsmæssige og må ikke overstige den skade, der er forvoldt Unionen. Kriterierne for valg og fastlæggelse af EU-modforanstaltninger bør navnlig tage hensyn til EU-modforanstaltningernes effektivitet med henblik på at foranledige, at den økonomiske tvang bringes til ophør, og, hvis der anmodes herom, at der ydes erstatning for skaden på Unionen, og til behovet for at undgå eller minimere virkningerne af indirekte følgevirkninger, uforholdsmæssigt stor administrativ kompleksitet og uforholdsmæssigt store administrative byrder og omkostninger, der navnlig pålægges EU-erhvervsdrivende, samt til Unionens interesser. Denne forordning går derfor ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i TEU.

(12)

Enhver foranstaltning, der iværksættes af Unionen på grundlag af denne forordning, bør være i overensstemmelse med folkeretten, herunder folkeretlig sædvaneret. Blandt de internationale aftaler, som Unionen og medlemsstaterne har indgået, er overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) hjørnestenen i det regelbaserede multilaterale handelssystem. Det er derfor vigtigt, at Unionen fortsat støtter dette system med WTO i centrum og anvender sin tvistbilæggelsesordning, hvor det er relevant.

(13)

Folkeretlig sædvaneret som afspejlet i artikel 22 og artikel 49-53 i ARSIWA tillader på visse betingelser såsom proportionalitet og med forudgående underretning, at der indføres modforanstaltninger, nemlig foranstaltninger som ellers ville være i strid med en forurettet parts internationale forpligtelser over for det land, der er ansvarligt for en overtrædelse af folkeretten, og som har til formål at bringe overtrædelsen til ophør eller opnå erstatning herfor. Unionens modforanstaltninger kan derfor om nødvendigt ikke blot bestå af foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, men også af manglende opfyldelse af de internationale forpligtelser over for det pågældende tredjeland, for så vidt som tredjelandets økonomiske tvangsforanstaltninger udgør en folkeretsstridig handling. I henhold til folkeretten skal modforanstaltninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet stå i et rimeligt forhold til den forvoldte skade under hensyntagen til alvoren af de folkeretsstridige handlinger og de pågældende rettigheder. I den henseende forstås ved skade på Unionen eller en medlemsstat i henhold til folkeretten også skade på EU-erhvervsdrivende i Unionen.

(14)

Hvis den økonomiske tvang udgør en folkeretsstridig handling, bør Unionen, hvor det er relevant, ud over at bringe den økonomiske tvang til ophør, anmode det pågældende tredjeland om at yde erstatning for enhver skade på Unionen i overensstemmelse med artikel 31 og artikel 34-39 i ARSIWA. Hvis Unionen opnår erstatning for den skade, som EU-erhvervsdrivende har lidt, kan Unionen, hvor det er relevant og så vidt muligt, overveje at overføre denne erstatning til de EU-erhvervsdrivende, der har lidt tab som følge af den økonomiske tvang.

(15)

Tvang er forbudt og dermed en folkeretsstridig handling i henhold til folkeretten, når et land anvender foranstaltninger såsom handels- eller investeringsrestriktioner for fra et andet land at opnå en handling eller undladelse, som landet ikke er forpligtet til at udføre efter folkeretten, og som henhører under dets suverænitet, og når tvangen når op på en vis kvalitativ eller kvantitativ tærskel, afhængigt af både de forfulgte mål og de anvendte midler. Kommissionen og Rådet bør tage højde for kvalitative og kvantitative kriterier, som hjælper med at fastslå, hvorvidt et tredjeland griber ind i Unionens eller en medlemsstats legitime suveræne valg, og hvorvidt dets handling udgør en økonomisk tvang, som kræver en EU-modforanstaltning. Blandt disse kriterier bør der være elementer, der både kvalitativt og kvantitativt karakteriserer navnlig udformningen og virkningerne af samt formålet med de foranstaltninger, som tredjelandet anvender. Anvendelsen af disse kriterier vil sikre, at kun økonomisk tvang med en tilstrækkelig alvorlig indvirkning eller, hvis den økonomiske tvang består af en trussel, at kun en troværdig trussel falder ind under denne forordning. Desuden bør Kommissionen og Rådet nøje undersøge, om tredjelandet forfølger en legitim grund, fordi dets formål er at støtte et internationalt anerkendt anliggende, såsom bl.a. opretholdelse af international fred og sikkerhed, beskyttelse af menneskerettighederne, beskyttelse af miljøet eller bekæmpelse af klimaændringer.

(16)

Tredjelandes handlinger forstås i henhold til folkeretlig sædvaneret som omfattende alle former for handlinger eller undladelser, herunder trusler, der kan tilskrives en stat i henhold til folkeretlig sædvaneret. Artikel 2, litra a), og artikel 4-11 i ARSIWA bekræfter, at folkeretlig sædvaneret kan betegnes som en handling fra en stats side, navnlig: adfærd udvist af et statsligt organ, af en person eller enhed, som ikke er et statsligt organ, men som i henhold til den pågældende stats ret er bemyndiget til at udøve elementer af statslig myndighed, adfærd udvist af et organ, som en anden stat stiller til rådighed for en stat, adfærd udvist af en person eller gruppe af personer, der handler efter instrukser fra eller under ledelse eller kontrol af denne stat ved udførelsen af adfærden, adfærd udvist af en person eller gruppe af personer, der udøver elementer af statslig myndighed i de officielle myndigheders fravær eller forsømmelse og under omstændigheder, der kræver udøvelse af disse elementer af myndighed, og den adfærd, som staten anerkender og vedtager som sin egen.

(17)

Kommissionen bør undersøge, om tredjelandes foranstaltninger udgør økonomisk tvang. Kommissionen bør foretage en sådan undersøgelse på grundlag af oplysninger modtaget fra en hvilken som helst pålidelig kilde, herunder fysiske og juridiske personer, Europa-Parlamentet, en medlemsstat eller fagforeninger. Med henblik på at afgøre, om et tredjeland anvender eller truer med at anvende foranstaltninger, der påvirker handel eller investeringer, og som udgør økonomisk tvang, bør Kommissionens og Rådets vurdering baseres på kendsgerninger.

(18)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og i betragtning af den unikke karakter af økonomisk tvang, der påvirker handel og investeringer, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser til at afgøre, om der er tale om økonomisk tvang, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anmode om erstatning for skaden på Unionen. Tildelingen af gennemførelsesbeføjelser til Rådet er begrænset til og tager højde for de omstændigheder, der opstår som følge af den økonomiske tvang, og må ikke betragtes som præcedens.

(19)

Efter Kommissionens undersøgelse, hvor Kommissionen konkluderer, at tredjelandets foranstaltning udgør økonomisk tvang, bør Kommissionen forelægge Rådet et forslag til en gennemførelsesretsakt, hvori det fastslås, at tredjelandets foranstaltning opfylder betingelserne for eksistensen af økonomisk tvang. I nævnte forslag bør Kommissionen også angive en vejledende frist for Kommissionens vurderingen af, om betingelserne for vedtagelse af EU-modforanstaltninger er opfyldt. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen også forelægge Rådet et forslag til en gennemførelsesretsakt, hvori det fastslås, at Unionen anmoder tredjelandet om at afhjælpe den skade, der er forvoldt Unionen. Desuden kan økonomisk tvang påvirke Unionen eller en hvilken som helst medlemsstat og dermed skabe et behov for at handle hurtigt i henhold til denne forordning og i overensstemmelse med Unionens principper om solidaritet mellem medlemsstaterne og om loyalt samarbejde. Som følge heraf bør Rådet handle hurtigt og gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at vedtage en afgørelse senest 8 uger efter Kommissionens forelæggelse af forslaget. Under udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser bør Rådet handle i overensstemmelse med betingelserne for eksistensen af økonomisk tvang og kriterierne for afgørelse af, hvorvidt det er passende at kræve af et tredjeland, at det afhjælper den skade, der er forvoldt Unionen.

(20)

For at sikre at den økonomiske tvang bringes til ophør, og, hvis der anmodes herom, at der ydes erstatning for skaden forvoldt Unionen, bør Unionen søge at finde en hurtig og rimelig løsning på sagen. Kommissionen bør derfor give passende mulighed for konsultationer med det pågældende tredjeland og, hvis det pågældende tredjeland er rede til at indlede konsultationer i god tro, samarbejde med det hurtigt. Under sådanne konsultationer bør Kommissionen bestræbe sig på at anvende midler såsom direkte forhandlinger, forelæggelse af sagen til international afgørelse eller mægling, forlig eller tredjeparts mellemkomst, uden at dette berører kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne. Navnlig når tredjelandet suspenderer den økonomiske tvang og indvilliger i at forelægge sagen til international afgørelse, bør der om nødvendigt indgås en international aftale med tredjelandet. En sådan international aftale kan indgås af enten Unionen efter proceduren i artikel 218 i TEUF eller af den pågældende medlemsstat.

(21)

Unionen bør støtte og samarbejde med tredjelande, der er berørt af den samme eller lignende økonomiske tvang, eller med andre interesserede tredjelande. Unionen bør deltage i den internationale koordinering i alle bilaterale, plurilaterale eller multilaterale fora, der er egnede til forebyggelse eller afskaffelse af økonomisk tvang. Kommissionen bør udtrykke Unionens holdning efter at have hørt Rådet i overensstemmelse med traktaterne, alt efter omstændighederne, og, hvor det er relevant, med deltagelse af medlemsstaterne.

(22)

Det er ønskværdigt, at Unionen proaktivt anvender alle tilgængelige midler til at samarbejde med det pågældende tredjeland såsom forhandlinger, afgørelse eller mægling, og at Unionen kun indfører modforanstaltninger, når sådanne midler ikke fører til en hurtig og effektiv afslutning af den økonomiske tvang og, hvis det er relevant, og hvis Unionen har anmodet det berørte tredjeland herom, erstatning for skaden på Unionen, og når det er nødvendigt at gribe ind for at beskytte Unionens og dens medlemsstaters interesser og rettigheder i henhold til folkeretten, og det er i Unionens interesse at træffe sådanne foranstaltninger. Det er hensigtsmæssigt, at denne forordning fastsætter de gældende regler og procedurer for indførelse og anvendelse af EU-modforanstaltninger og tillader hurtig indgriben, hvor det er nødvendigt for at bevare effektiviteten af disse EU-modforanstaltninger.

(23)

EU-modforanstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med denne forordning, bør udvælges og udformes på grundlag af objektive kriterier, herunder: foranstaltningernes effektivitet med hensyn til at foranledige, at den økonomiske tvang bringes til ophør, og hvis det er relevant, at der ydes erstatning for den skade, der er forvoldt Unionen, potentialet til at hjælpe EU-erhvervsdrivende, der er berørt af økonomiske tvang, målet om at undgå eller minimere negative økonomiske og andre virkninger for Unionen og undgåelse af en uforholdsmæssig stor administrativ byrde og uforholdsmæssigt store omkostninger ved anvendelsen af EU-modforanstaltningerne. Unionens investeringsmiljø og videnøkonomi bør beskyttes. Det er vigtigt, at udvælgelsen og udformningen af EU-modforanstaltninger tager hensyn til Unionens interesser, der bl.a. omfatter både EU-leverandør- og EU-aftagervirksomheders interesser og de endelige EU-forbrugeres interesser. Når Kommissionen overvejer EU-modforanstaltninger, bør den prioritere foranstaltninger, der ikke vil have en uforholdsmæssigt stor indvirkning på retssikkerheden og forudsigeligheden af foranstaltningerne for de erhvervsdrivende og på forvaltningen af de relevante nationale bestemmelser. Når Kommissionen overvejer EU-modforanstaltninger, der påvirker tilladelser, registreringer, licenser eller andre rettigheder i forbindelse med kommercielle aktiviteter, bør den prioritere foranstaltninger, der berører procedurer anvendt i hele Unionen og baseret på afledt ret, eller, hvis sådanne foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige, foranstaltninger på områder, hvor der findes omfattende EU-ret. EU-modforanstaltninger bør ikke gribe ind i administrative afgørelser, der er baseret på vurdering af videnskabelig dokumentation. EU-modforanstaltninger bør vælges blandt en bred vifte af valgmuligheder for at gøre det muligt at vedtage de mest hensigtsmæssige foranstaltninger i hvert enkelt tilfælde.

(24)

Unionen bør kunne vedtage alment gældende EU-modforanstaltninger, der er udformet på en sådan måde, at de påvirker bestemte sektorer, regioner eller erhvervsdrivende i det pågældende tredjeland. Unionen bør også kunne vedtage EU-modforanstaltninger, der specifikt finder anvendelse på visse fysiske eller juridiske personer, der har en forbindelse med eller er knyttet til tredjelandets regering, og som deltager eller kan deltage i virksomhed, der er omfattet af artikel 207 i TEUF. Sådanne målrettede EU-modforanstaltninger kan medføre en hurtig afslutning af den økonomiske tvang, samtidig med at de negative virkninger af en sådan tvang for medlemsstaternes økonomier, EU-erhvervsdrivende og de endelige EU-forbrugere undgås eller minimeres på effektiv vis.

(25)

Som led i EU-modforanstaltninger med henblik på at tilskynde tredjelande til at ophøre med den økonomiske tvang kan Kommissionen også vedtage foranstaltninger i henhold til andre retlige instrumenter end denne forordning, der tillægger Kommissionen specifikke beføjelser, f.eks. med hensyn til tildeling af EU-finansiering eller muligheder for at begrænse deltagelsen i Unionens rammeprogrammer for forskning og innovation, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat deri. Denne forordning berører ikke regler og procedurer i henhold til sådanne andre retlige instrumenter. Kommissionen bør sikre, at vedtagelsen af foranstaltningerne i bilag I samordnes med de foranstaltninger, den vedtager i henhold til andre EU-retsakter end denne forordning. Navnlig bør Unionens overordnede reaktion være forholdsmæssig og ikke overstige den grad af skade, der er forvoldt Unionen. Uden at det berører eventuelle rapporteringsforpligtelser over for Europa-Parlamentet eller Rådet i henhold til sådanne andre retlige instrumenter, bør Kommissionen holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om foranstaltninger under sådanne instrumenter, som er synkroniseret med EU-modforanstaltninger.

(26)

Der bør fastsættes regler om oprindelsen af varer eller tjenesteydelser og om tjenesteudbyderes nationalitet, investeringer og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på fastlæggelse af EU-modforanstaltninger. Oprindelses- og nationalitetsreglerne bør fastlægges i lyset af de gældende regler for ikkepræferentiel handel og investering, der finder anvendelse i henhold til EU-retten og internationale aftaler indgået af Unionen.

(27)

Med henblik på at bringe den økonomiske tvang til ophør i en konkret sag, og, hvis det er relevant, opnå erstatning for den forvoldte skade, bør Unionens modforanstaltninger, der består i restriktioner for udenlandske direkte investeringer eller for handel med tjenesteydelser, kun finde anvendelse på tjenesteydelser, der leveres, eller direkte investeringer, der foretages i Unionen af en eller flere juridiske personer, der er etableret i Unionen, og som ejes eller kontrolleres af personer fra det pågældende tredjeland, hvis det er nødvendigt for at sikre effektiviteten af EU-modforanstaltningerne og navnlig for at forhindre, at de undgås eller omgås. Beslutningen om at indføre sådanne restriktioner bør blive behørigt begrundet i gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, og i lyset af de kriterier, der er fastsat i denne forordning.

(28)

Efter vedtagelsen af EU-modforanstaltninger bør Kommissionen løbende vurdere situationen vedrørende økonomiske tvang, effektiviteten af EU-modforanstaltningerne og deres virkninger i Unionens interesse med henblik på at ændre, suspendere eller ophæve EU-modforanstaltningerne i overensstemmelse hermed. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler og procedurer for ændring, suspension og ophør af EU-modforanstaltninger og de omstændigheder, hvor ændring, suspension eller ophør er hensigtsmæssige.

(29)

Det er vigtigt at skabe muligheder for inddragelse af interessenter, herunder virksomheder, med henblik på vedtagelse og ændring af EU-modforanstaltninger og, hvis det er relevant med henblik på suspension og ophævelse heraf, i betragtning af den potentielle indvirkning på sådanne interessenter.

(30)

I lyset af økonomiske tvang fra tredjelande og navnlig hyppigheden og alvoren heraf bør Kommissionen for at sikre sammenhæng med alle relevante EU-retsakter udpege et centralt kontaktpunkt for at sikre, at denne forordning fungerer, og den bør som konsekvens heraf handle med henblik på at sikre, at Unionen er i stand til bedre at foregribe og reagere effektivt på økonomisk tvang.

(31)

Det er vigtigt at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet underrettes regelmæssigt og rettidigt om den relevante udvikling med anvendelsen af denne forordning og, hvor det er relevant, har mulighed for at udveksle synspunkter med Kommissionen.

(32)

Med henblik på at gøre det muligt at tilpasse oprindelsesreglerne eller nationalitetsreglerne for at tage højde for den relevante udvikling inden for internationale instrumenter og erfaringerne med anvendelsen af foranstaltninger i henhold til denne forordning eller andre EU-retsakter bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilag II. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(33)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af EU-modforanstaltninger i henhold til denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 .

(34)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af EU-modforanstaltninger og ændring, suspension eller ophævelse heraf, eftersom disse foranstaltninger fastlægger Unionens reaktion på økonomisk tvang, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. I betragtning af denne forordnings særlige karakter og den særlige følsomhed, der er forbundet med Unionens modforanstaltninger, bør Kommissionen ikke vedtage et udkast til gennemførelsesretsakt om EU-modforanstaltninger, hvis udvalget ikke afgiver udtalelse om den pågældende retsakt. Kommissionen bør i forbindelse med udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser være særlig opmærksom på løsninger, der nyder den bredest mulige tilslutning blandt medlemsstaterne og i alle faser af proceduren, herunder i appeludvalget, finde afbalancerede løsninger og undgå at gå imod en dominerende stilling blandt medlemsstaterne, navnlig med hensyn til hensigtsmæssigheden af et udkast til gennemførelsesretsakt.

(35)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter af begrænset varighed, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende ændring eller suspension af EU-modforanstaltninger er påkrævet af tvingende hastende årsager at træffe hurtige foranstaltninger for at undgå uoprettelig skade for Unionen eller en medlemsstat eller sikre overensstemmelse med folkeretten. Sådanne hurtige foranstaltninger kan forhindre den økonomiske tvang i at forårsage eller forværre eventuelle økonomiske skader, navnlig med henblik på at beskytte Unionens eller en medlemsstats akutte og vitale interesser.

(36)

Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til denne forordning, herunder vedtagelse af EU-modforanstaltninger, som finder anvendelse på visse fysiske eller juridiske personer, skal være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning skal endvidere overholde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Den behandling af personoplysninger, som foretages af medlemsstaternes embedsmænd, af oplysninger inden for rammerne af denne forordning, skal foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 . Den behandling af personoplysninger, der foretages af EU-institutionerne, skal foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 .

(37)

Kommissionen bør evaluere de EU-modforanstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, med hensyn til deres effektivitet og funktion og, hvor det er relevant, drage konklusioner med henblik på fremtidige EU-modforanstaltninger. Kommissionen bør også revidere denne forordning efter at have opnået tilstrækkelige erfaringer med dens anvendelse og gennemførelse og også dens forbindelser med andre EU-politikker og eksisterende retlige instrumenter, herunder Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 . Revisionen af nærværende forordning bør omfatte dens anvendelsesområde, funktion, effektivitet og virkningsfuldhed. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet sin vurdering —