(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1795 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Den Føderative Republik Brasilien (»Brasilien«), Den Islamiske Republik Iran (»Iran«), Den Russiske Føderation (»Rusland«) og Ukraine (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter en anmodning indgivet af European Steel Association (»EUROFER« eller »ansøgeren«) indledte Kommissionen den 18. januar 2021 en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår én russisk producent, nemlig PAO Severstal. Den 18. marts 2022 trak EUROFER imidlertid sin anmodning tilbage, og den fornyede undersøgelse blev efterfølgende afsluttet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/624 .

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Kommissionen en anmodning om en udløbsundersøgelse af de oprindelige foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036.

(4)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 4. juli 2022 af EUROFER på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet og fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 5. oktober 2022 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(6)

Den 23. november 2022 trak ansøgeren sin anmodning om en udløbsundersøgelse af de oprindelige foranstaltninger for så vidt angår Ukraine tilbage. Kommissionen besluttede efterfølgende den 16. februar 2023 at afslutte udløbsundersøgelsen for så vidt angår importen fra Ukraine i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, og at fortsætte den fornyede undersøgelse vedrørende importen fra Brasilien, Iran og Rusland .

(7)

Da udløbsundersøgelsen for så vidt angår Ukraine blev afsluttet, udløb de oprindelige foranstaltninger over for importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Ukraine automatisk fem år efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger.

(8)

De gældende antidumpingforanstaltninger, som er genstand for denne udløbsundersøgelse, er således dem, der finder anvendelse på importen fra Brasilien, Iran og Rusland (»de pågældende lande«). Foranstaltningerne indføres i form af en fast told pr. ton, og toldsatserne ligger på mellem 54,50 og 63,00 EUR/ton for Brasilien, på 57,50 EUR/ton for Iran og på mellem 17,60 og 96,50 EUR/ton for Rusland.

(9)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(10)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, kendte EU-producenter, kendte producenter og myndigheder i de pågældende lande, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(11)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(12)

Kommissionen modtog bemærkninger om indledningen af undersøgelsen fra Den Russiske Føderations ministerium for økonomisk udvikling og Den Russiske Føderations industri- og handelsministerium (»GOR«), Brasiliens føderale regering (»GBR«), repræsenteret ved Den Europæiske Unions repræsentation i Brasilien, og de brasilianske producenter Usinas Siderúrgicas de Minas Gerais S.A (»USIMINAS«) og Companhia Siderúrgica Nacional (»CSN«).

(13)

GOR mindede om, at Unionens sanktioner som følge af Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine påvirkede importen af den pågældende vare. Det tilføjede, at Unionen den 26. marts 2022 indførte et importforbud mod russiske jern- og stålprodukter og hævdede, at den russiske import af næsten alle typer varmvalsede flade produkter ophørte fra andet kvartal af 2022. Ifølge GOR har disse sanktioner en langvarig karakter, og på tidspunktet for undersøgelsen var der ingen tegn på, at de ville blive lempet. GOR hævdede derfor, at Kommissionen burde tage hensyn til, at sanktioner har betydning for vurderingen af sandsynligheden for fortsat dumping - navnlig for vurderingen af EU-markedets tiltrækningskraft og ansøgerens erklæring i anmodningen om, at tredjelandsmarkeder ikke kunne absorbere den russiske stålkapacitet . Med hensyn til EU-markedets tiltrækningskraft hævdede GOR, at forstyrrelser i handelsstrømme og forsyningskæder som følge af sanktionerne reducerede EU-markedets tiltrækningskraft for russiske leverandører på grund af den formodede risiko for handelsrestriktioner. Ifølge GOR vil det desuden kræve meget tid og en stor indsats at genopbygge handelsforbindelserne mellem Unionen og Rusland. Endelig hævdede GOR også, at sandsynligheden for fornyet skade ikke kunne fastslås som følge af indførelsen af Unionens sanktioner.

(14)

For det første bemærkede Kommissionen med hensyn til GOR's påstand om, at importen fra Rusland af næsten alle typer varmvalsede flade produkter ophørte fra andet kvartal af 2022, at den fjerde pakke af sanktioner, som GOR henviste til, kun indførte et importforbud for 21 ud af 24 KN-koder nævnt i betragtning 42 . Det er dog vigtigt, at dette importforbud i henhold til artikel 3g, stk. 2, i forordning (EU) nr. 833/2014 som ændret ved forordning (EU) 2022/428, ikke fandt anvendelse på opfyldelsen inden den 17. juni 2022 af kontrakter, der er indgået inden den 16. marts 2022, eller tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne kontrakter. Med undtagelse af de sidste 13 dage af den nuværende undersøgelsesperiode havde sanktionerne derfor ingen indvirkning på importen af den pågældende vare fra Rusland. Desuden blev der først indført et forbud mod import af de resterende tre KN-koder efter den nuværende undersøgelsesperiode i medfør af den ottende sanktionspakke . Sidstnævnte importforbud fandt først den 8. januar 2023 anvendelse på opfyldelsen af kontrakter, der var indgået før den 7. oktober 2022. Importen af den pågældende vare fra Rusland kunne derfor også fortsætte i andet kvartal af 2022. For det andet og hvad angår sanktionernes fremtidige indvirkning på den pågældende vare fra Rusland mindede Kommissionen om, at disse sanktioner er knyttet til Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine og den underliggende geopolitiske situation. Deres anvendelsesområde, graduering og/eller varighed er derfor uforudsigelig. Desuden har antidumpingforanstaltningerne en løbetid på fem år. I betragtning af disse usikkerheder og det forhold, at Rådet til enhver tid yderligere kan ændre sanktionernes nøjagtige omfang og varighed, fandt Kommissionen, at de ikke udelukkede indledningen af en fornyet undersøgelse, og at de ikke kan have betydning for dens konklusioner om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, hverken med hensyn til EU-markedets tiltrækningskraft eller med hensyn til omdirigering af eksportstrømme til Unionen som følge af situationen på tredjelandes markeder og om sandsynligheden for fornyet skade. Navnlig fremlagde GOR ingen beviser til støtte for det synspunkt, at navnlig genoptagelsen af dumpingimporten af den pågældende vare fra Rusland vil kræve megen tid og indsats. Denne påstand blev derfor afvist.

(15)

GOR hævdede endvidere, at de oplysninger vedrørende den planlagte kapacitetsudvidelse, der er omhandlet i anmodningen, og som er baseret på OECD's rapport »Latest Developments in Steelmaking Capacity« for 2021 , ikke var nøjagtige. GOR hævdede navnlig, at ingen af de stålproduktionsprojekter i Rusland, der er anført i anmodningen, var blevet gennemført, og at virksomheden Don-Metal var en forhandler af metalskrot og ikke en producent. Desuden udvidede virksomheden Novolipetsk Steel (NLMK) ifølge GOR ikke sin kapacitet, som anført i anmodningen baseret på en presserapport fra Steel Business Briefing (»SBB«), men var i færd med at gennemføre en miljømæssig modernisering af den eksisterende stålproduktion.

(16)

Kommissionen bemærkede, at selv uden at tage hensyn til de beviser, som GOR anfægtede, var de beviser for overkapacitet, som EUROFER havde fremlagt i anmodningen, ubestridte. Selv om det er korrekt, at en udløbsundersøgelse er en fremadrettet undersøgelse, og at den planlagte kapacitetsudvidelse rent faktisk kan spille en rolle i vurderingen af, om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, er den eksisterende overkapacitet - i modsætning til fremtidig overkapacitet – en langt stærkere indikator for sandsynlighed. Anmodningen indeholdt derfor tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af udløbsundersøgelsen, og denne påstand blev afvist.

(17)

GOR hævdede endvidere, at bilag 5 til den ikkefortrolige udgave af anmodningen ikke omfattede dumpingberegningen for Rusland, og at hæftet af bilag mærket »HRFS_ER_Annexes_Part1« ikke omfattede data om eksportprisen.

(18)

Kommissionen bemærkede, at selv om dossieret i bilag 5, der var mærket som »Beregning af dumpingmargen fire lande«, utilsigtet kun omfattede dokumentets første side, indeholdt anmodningen om fornyet undersøgelse alle de nødvendige elementer til dumpingberegningen og angav den deraf følgende gennemsnitlige dumpingmargen for de pågældende lande . Som det fremgår af betragtning 19, foretager GOR dumpingberegningen for Rusland på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og fremsatte bemærkninger hertil. Navnlig hvad angår oplysningerne om eksportprisen, som det fremgik af anmodningen om en fornyet undersøgelse , baserede EUROFER eksportpriserne i sin beregning på cif-priser fra data fra Eurostat, som er offentligt tilgængelige, og alternativt på fob-priser fra eksportdata fra Trade Data Monitor (»TDM«), begge behørigt justeret til EXW-priser. Som forklaret i anmodningen om en fornyet undersøgelse blev der fremlagt TDM-oplysninger om eksport i bilag 6. Bilag 6 var en del af det hæfte af bilag, der blev nævnt af GOR, i lighed med bilag 5. Denne påstand blev derfor afvist. Under alle omstændigheder fremsendte EUROFER den 18. november 2022 det fuldstændige bilag 5, således at alle interesserede parter rettidigt kunne fremsætte bemærkninger.

(19)

Endelig hævdede GOR, at den eneste eksportpris, som den kunne finde i anmodningen om en fornyet undersøgelse, var den russiske eksportpris til Unionen fra Eurostat, som for den periode, der var angivet i anmodningen, blev fastsat til 823 EUR pr. ton . Ved en sammenligning med den normale værdi for samme periode, justeret med den anslåede indenlandske fragt, der således svarede til 650-750 EUR pr. ton, hævdede GOR, at importen fra Rusland ikke blev dumpet på EU-markedet.

(20)

Kommissionen bemærkede, at EUROFER i anmodningen om en fornyet undersøgelse fremlagde to sæt russiske hjemmemarkedspriser i bilag 5: EXW-priser fra Developing Markets Steel Review offentliggjort af MEPS International Ltd. (»MEPS«) og CPT-priserne fra SBB . Som det fremgår af bilag 5, beregnede EUROFER dumpingmargenen i anmodningen på grundlag af indenlandske data fra MEPS. Der blev også fremlagt data fra MEPS for Brasilien og Ukraine (i modsætning til data fra SBB, som kun var tilgængelige for Rusland), og EUROFER beregnede dumpingmargenen konsekvent for tre af de pågældende lande med data fra samme kilde. EUROFER foretog derefter to parallelle dumpingberegninger, hvor hjemmemarkedspriserne fra MEPS blev sammenlignet med eksportpriserne både på grundlag af oplysninger fra Eurostat og på grundlag af TDM på EXW-niveau. I begge tilfælde konstaterede EUROFER dumping. I stedet valgte GOR vilkårligt kun at anvende CPT-hjemmemarkedspriserne fra SBB. Derefter justerede GOR hjemmemarkedspriserne fra SBB til EXW-niveau efter den anslåede indenlandske godstransport. Omvendt foretog GOR ikke nogen justering af cif-eksportprisen fra Eurostat. GOR sammenlignede derfor fejlagtigt hjemmemarkedspriserne ab fabrik med cif-eksportpriserne. Påstanden blev således afvist.

(21)

USIMINAS anførte, at den metode, som EUROFER anvendte til at påvise, at der umiddelbart forekommer fornyet dumping af importen fra Brasilien, og navnlig til at fastsætte den brasilianske eksport ved hjælp af data fra Tyrkiet, Chile og Portugal, ikke finder anvendelse i dette tilfælde og er blevet anvendt forkert. Ifølge USIMINAS kan eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8 og 9, kun beregnes, når der ikke er nogen eksport til Unionen. Da der i dette tilfælde var eksport fra Brasilien til Unionen i rapporteringsperioden, hævdede USIMINAS, at anmodningen om en fornyet undersøgelse burde have anvendt Brasiliens faktiske eksportpriser til Unionen, og at Kommissionen derfor fejlagtigt accepterede oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(22)

Kommissionen mindede om, at der i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, skal indledes en udløbsundersøgelse, når anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholder tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade. I anmodningen om en fornyet undersøgelse hævdede ansøgeren, at foranstaltningernes udløb ville føre til fornyet dumping fra Brasilien, og at importen ville strømme tilbage på EU-markedet til dumpingpriser i overensstemmelse med deres nuværende priser på tredjelandsmarkeder. Til støtte for sin påstand og i betragtning af de små importmængder fra Brasilien til Unionen i rapporteringsperioden anvendte ansøgeren eksportpriserne fra Brasilien til alle tredjelande og separat til Tyrkiet, Chile og Portugal. Kommissionen fandt, at disse priser var et relevant element i dens vurdering af sagens realitet, og at de sammen med andre oplysninger fra ansøgeren udgjorde tilstrækkelige beviser, der opfyldte kravene i artikel 11, stk. 2, for at indlede undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(23)

USIMINAS hævdede, at Kommissionen ikke burde have accepteret EUROFER's kumulative analyse som tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede sagen. Desuden fremførte USIMINAS, CSN og GBR, at en kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande ikke var berettiget i lyset af de forskellige konkurrencevilkår mellem importen fra Brasilien og importen fra de andre undersøgte lande, de ubetydelige importmængder og prisudviklingen for importen fra Brasilien.

(24)

Kommissionen er ikke enig i denne påstand. I anmodningen om en fornyet undersøgelse hævdedes det, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en skrøbelig situation med sandsynlighed for fornyet skade. Ansøgeren skulle derfor fremlægge beviser for den sandsynlige udvikling i Brasiliens import i en situation uden foranstaltninger. I denne forbindelse blev der i anmodningen kigget på faktorer såsom overkapacitet i Brasilien, prisniveauet for den brasilianske eksport til tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft (herunder en underbudsberegning for Brasilien). Alle disse faktorer blev analyseret individuelt for Brasilien snarere end på et kumulativt grundlag. Den faktiske importmængde blev ganske rigtigt fremlagt på et kumulativt grundlag, men dette var ikke som sådan grundlaget for at nå frem til en konklusion om fornyet skade. Anmodningen om fornyet undersøgelse blev derfor anset for at indeholde tilstrækkelige beviser til at indlede sagen.

(25)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(26)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af repræsentativiteten med hensyn til størrelsen af produktionen og salgsmængden af den undersøgte vare, samtidig med at den geografiske placering også blev taget i betragtning. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 25 % af de anslåede samlede produktionsmængder og 26 % af salget af samme vare i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremkomme med bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen væsentlige bemærkninger, og den foreløbige stikprøve blev bekræftet.

(27)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikkeforretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(28)

Der var dog ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

(29)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle producenter i de pågældende lande om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Brasiliens, Irans og Ruslands missioner om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(30)

Fire producenter i Brasilien afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve af to grupper af producenter bestående af tre producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og som dækkede 98 % af den samlede eksportmængde til Unionen fra Brasilien i den nuværende undersøgelsesperiode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte producenter og myndighederne i Brasilien hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til stikprøveudtagningen.

(32)

For så vidt angår Iran indsendte én producent en stikprøvebesvarelse. I betragtning af det lave antal producenter, der gav sig til kende, var stikprøveudtagning derfor ikke nødvendig.

(33)

For så vidt angår Rusland modtog Kommissionen ingen stikprøvebesvarelser fra de russiske producenter.

(34)

Kommissionen sendte links til spørgeskemaerne til den eneste iranske producent, der gav sig til kende, til de stikprøveudtagne brasilianske producenter og til EU-producenterne. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(35)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, de to stikprøveudtagne brasilianske producenter og den iranske producent.

(36)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Kommissionen har foretaget krydstjek uden kontrolbesøg af de oplysninger, som følgende virksomheder indgav, via videokonference: EU-producenter — ArcelorMittal Poland (Dąbrowa Górnicza, Polen) — Tata Steel Ijmuiden (IJmuiden, Nederlandene) — ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg, Tyskland) Den eksporterende producent i Iran — Mobarakeh Steel Company (Mobarakeh, Esfahan, Iran)

(37)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: Eksporterende producenter i Brasilien: — ArcelorMittal Brasil S.A (Serra, Brasilien) — Companhia Siderúrgica Nacional, (São Paulo, Brasilien)

(38)

Den 25. oktober 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(39)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. USIMINAS anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionens tjenestegrene den 10. november 2023.

(40)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig visse fladvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»varmvalsede flade produkter« eller »den undersøgte vare«).

(41)

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse: — produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål — produkter af værktøjsstål og hurtigstål — produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt — produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm eller mere, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm eller mere.

(42)

Den undersøgte vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99.

(43)

Varmvalsede flade produkter af stål fremstilles gennem varmvalsning. Dette er en metalforarbejdningsproces, hvorved det varme metal ledes igennem et eller flere par varme valser for at mindske og udjævne tykkelsen, og hvorunder metallets temperatur er højere end dets rekrystalliseringstemperatur. De kan leveres i forskellige former, i oprullet stand (olieret eller ikke olieret, dekaperet eller ikke dekaperet), i afskårne længder (plader) eller som smalt båndjern.

(44)

Der er to primære formål, som varmvalsede flade produkter af stål anvendes til. Det første er som råmateriale til fremstillingen af forskellige stålprodukter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål. Det andet er som et industrielt input, der købes af slutbrugere til flere forskellige anvendelser, herunder inden for bygge- og anlægssektoren (fremstilling af stålrør), skibsbygning, gasbeholdere, biler, trykbeholdere og energirørledninger.

(45)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Brasilien, Iran og Rusland.

(46)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Brasilien, Iran og Rusland, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(47)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(48)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Brasilien, dog i betydeligt mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016). Importen af varmvalsede flade produkter fra Brasilien tegnede sig for ca. 1,38 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 1,79 % i den oprindelige undersøgelsesperiode. I absolutte tal faldt importmængden fra Brasilien fra 608 541 ton i den oprindelige undersøgelsesperiode til 478 692 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(49)

Kommissionen undersøgte først, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøvetagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(50)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(51)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget - for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter på hjemmemarkedet - for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt for alle varetyper på nær én, der eksporteredes til EU-markedet af en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(52)

Kommissionen fastlagde dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(53)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis: (a) salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og (b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(54)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse.

(55)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis: (a) mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller (b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(56)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mere end 80 % af hjemmemarkedssalget var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i den nuværende undersøgelsesperiode.

(57)

For den varetype, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenesten for alle transaktioner på hjemmemarkedet lagt til produktionsomkostningerne for varetypen, da der ikke var noget salg af denne varetype fra andre brasilianske producenter.

(58)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen til forretningsmæssigt forbundne virksomheder. De forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen anvendte varmvalsede flade produkter til at fremstille andre varer. Undersøgelsen viste ikke, at de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, købte varmvalsede flade produkter fra ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Kommissionen var således ikke i stand til at bekræfte, om de priser, der blev opkrævet af forretningsmæssigt forbundne virksomheder var en armslængdepris sammenlignet med den oprindelige undersøgelse, hvor Kommissionen bekræftede, at de priser, der blev opkrævet af forretningsmæssigt forbundne virksomheder var armslængdepriser.

(59)

Eftersom der i en udløbsundersøgelse ikke er behov for at fastsætte en dumpingmargen, men kun sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at anvende en sådan eksportpris som fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(60)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik pr. varetype som fastsat ovenfor.

(61)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne udgifter og emballering.

(62)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(63)

På dette grundlag lå de vejede gennemsnitlige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 16,2 % og 18,7 % for de to stikprøveudtagne producenter. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(64)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CSN, at virksomhedens dumpingmargen som beregnet af Kommissionen sandsynligvis ville blive overvurderet. Navnlig i betragtning af det forhold, at Kommissionen ikke var i stand til at fastslå, at CSN's eksportsalg til dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen foregik på armslængdevilkår, var det sandsynligt, at dette salg fandt sted til priser, der var lavere end priserne på det frie marked. Det skyldes ifølge CSN, at afregningspriserne generelt er lavere end priserne på det frie marked. I betragtning af den høje inflation i Brasilien og udsvingene i valutakursen ville det desuden være mere hensigtsmæssigt at beregne dumpingmargenen ved hjælp af månedlige gennemsnit for den normale værdi og eksportprisen frem for ved hjælp af gennemsnit for hele den nuværende undersøgelsesperiode. På grundlag af en sådan metode hævdede CSN, at der stadig ville finde dumping sted, men i lidt lavere omfang.

(65)

Kommissionen bemærkede, at CSN ikke underbyggede påstanden vedrørende afregningsprisen. Selv hvis den dumpingberegningsmetode, som CSN foreslog, blev accepteret, ville forskellen i dumpingmargenen desuden være lille og ville derfor ikke ændre konklusionerne om fortsat dumping. Set i lyset af ovenstående blev CSN's påstande afvist.

(66)

I den nuværende undersøgelsesperiode forsvandt importen af varmvalsede flade produkter fra Iran stort set. Kommissionen analyserede sandsynligheden for fornyet dumping i næste afsnit.

(67)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Rusland, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Ifølge Eurostat udgjorde importen af varmvalsede flade produkter fra Rusland ca. 3,55 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 4,29 % i den oprindelige undersøgelsesperiode. I absolutte tal faldt importmængden fra Rusland fra 1 455 436 ton i den oprindelige undersøgelsesperiode til 1 224 699 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(68)

Som nævnt i betragtning 33 samarbejdede ingen af de russiske eksportører/producenter i forbindelse med undersøgelsen. Den 27. oktober 2022 underrettede Kommissionen derfor via notatet til dossieret om stikprøven af eksporterende producenter alle interesserede parter om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejdsvilje kunne anvende grundforordningens artikel 18 på konklusionerne vedrørende Rusland. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger herom.

(69)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig offentligt tilgængelige oplysninger såsom virksomhedernes websteder, oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indhentet fra de samarbejdsvillige parter i den fornyede undersøgelse (nemlig ansøgeren).

(70)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de russiske producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger til fastsættelse af den normale værdi i Rusland. Til dette formål anvendtes ansøgerens oplysninger.

(71)

Kommissionen var ikke i stand til at indhente offentligt tilgængelige data om hjemmemarkedspriserne på varmvalsede flade produkter i Rusland. Den normale værdi blev således baseret på hjemmemarkedspriserne i Rusland som fastsat på grundlag af gennemsnitlige hjemmemarkedspriser for varmvalsede bredbånd fra MEPS i den nuværende undersøgelsesperiode, hvortil der blev lagt forarbejdningsomkostninger for at opnå prisen på varmvalsede flade produkter. For at nå frem til priserne ab fabrik blev de indenlandske landtransportomkostninger fratrukket som anslået af ansøgeren i anmodningen om fornyet undersøgelse.

(72)

På grund af det manglende samarbejde fra de russiske producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til ab fabrik-niveau. Cif-prisen blev således reduceret med omkostningerne til transport med godstog og indenlandsk transport som anslået af ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(73)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen ab fabrik som fastsat ovenfor.

(74)

På dette grundlag blev dumpingmargenen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til 5 %. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(75)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Brasilien og EU-markedets tiltrækningskraft.

(76)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse fremlagde ansøgeren oplysninger om produktionskapacitet, produktion, forbrug og uudnyttet kapacitet i Brasilien.

(77)

Med hensyn til den uudnyttede kapacitet for varmvalsede flade produkter anførte ansøgeren, at der på grundlag af data fra CRU var en eksisterende uudnyttet kapacitet for året 2020 på over 6,6 mio. ton i forhold til produktionsniveauet for varmvalsede flade produkter i Brasilien . I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at der i de beregninger af den uudnyttede kapacitet, som ansøgeren fremlagde, anvendes den nominelle (»nameplate«) kapacitet, dvs. den maksimale kapacitet, der teoretisk kan opnås under ideelle betingelser, f.eks. ved at fremstille en specifik vareblanding og uden at tage hensyn til planlagte eller ikke-planlagte vedligeholdelsesafbrydelser. Med henblik på beregningen af den uudnyttede kapacitet i dette tilfælde fandt Kommissionen det mere hensigtsmæssigt, når det er muligt, at anvende den produktionskapacitet, der repræsenterer den maksimale mængde, der realistisk set kan produceres, når sådanne faktorer tages i betragtning.

(78)

Undersøgelsen viste, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode havde øget deres kapacitetsudnyttelse i forhold til 2019 og 2020 og producerede tæt på deres produktionskapacitet med en udnyttelsesgrad på over 90 %. Den uudnyttede kapacitet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter blev derfor anset for at være begrænset i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med den brasilianske import til Unionen, der fortsatte på et kun lidt lavere niveau i forhold til den oprindelige undersøgelsesperiode.

(79)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de brasilianske eksporterende producenter vil øge deres eksportsalg til dumpingpriser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen analyserede derfor de brasilianske producenters prisniveau på deres hjemmemarked samt den brasilianske eksport til tredjelandsmarkeder og sammenlignede dem med EU-erhvervsgrenens prisniveau.

(80)

Undersøgelsen viste, at de stikprøveudtagne eksporterende producenters hjemmemarkedspriser i Brasilien var højere end EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet i den betragtede periode, med undtagelse af priserne hos én stikprøveudtagen eksporterende producent i 2020.

(81)

For så vidt angår priserne ved salg til tredjelande var priserne ved salg til tredjelande for den stikprøveudtagne eksporterende producent med et betydeligt eksportsalg til tredjelande generelt lavere (12 % i gennemsnit) i den betragtede periode end EU-producenternes priser på EU-markedet. Dette er i overensstemmelse med prissammenligningsdata fra GTA, der viser, at alle brasilianske eksportørers priser ved eksport til tredjelande er lavere end priserne på EU-markedet i hele den betragtede periode.

(82)

For at få en indikation af den sandsynlige prisadfærd ved eksport til Unionen i en situation uden foranstaltninger sammenlignede Kommissionen desuden også den brasilianske pris ved eksport til tredjelande med den brasilianske normale værdi for den stikprøveudtagne eksporterende producent, der også eksporterede til tredjelande. Sammenligningen blev foretaget ab fabrik. På dette grundlag blev det konstateret, at den normale værdi var højere end prisen ved eksport til tredjelande med en forskel udtrykt i procent af cif-prisen, frit grænse, på ca. 20 %.

(83)

Kommissionen bemærkede også, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode øgede andelen af eksport til Unionen betydeligt i forhold til deres samlede salg udtrykt i mængde. Der mindes om, at dette salg fandt sted til dumpingpriser. Det er derfor sandsynligt, at dumpingimporten fortsat vil stige, hvis foranstaltningerne udløber.

(84)

GBR hævdede, at de brasilianske producenter af varmvalsede flade produkter fokuserer på at betjene deres hjemmemarkeder og regionale markeder og ikke har noget incitament til at øge deres eksport til Unionen.

(85)

Undersøgelsen viste, at mere end 50 % af de stikprøveudtagne eksporterende producenters salg i NUP rent faktisk fandt sted på hjemmemarkedet. Ovennævnte stigning i deres eksport til Unionen som andel af deres samlede salg fandt imidlertid sted, selv om priserne på det brasilianske hjemmemarked var højere end EU-erhvervsgrenens priser.

(86)

I sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger gentog GBR sin påstand om, at brasilianske producenter af varmvalsede flade produkter ikke har incitamenter til at øge deres eksport til Unionen og henviste til de brasilianske producenters påståede fokus på de indenlandske og regionale markeder, den begrænsede uudnyttede kapacitet i Brasilien, EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) og EU's beskyttelsestold på importen af visse stålprodukter.

(87)

For så vidt angår fokusmarkeder og de brasilianske producenters disponible uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 81, er EU-markedet mere attraktivt end andre eksportmarkeder. I betragtning heraf vil den begrænsede uudnyttede kapacitet i Brasilien ikke forhindre en yderligere stigning i eksporten til Unionen. Disse påstande blev derfor tilbagevist. For så vidt angår argumenterne vedrørende CBAM og beskyttelsesforanstaltningerne behandles disse i betragtning 211 nedenfor.

(88)

Kommissionen konkluderede, at i betragtning af at den brasilianske import til dumpingpriser kun faldt en smule i forhold til den oprindelige undersøgelse, EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser og det forhold, at priserne på eksport fra Brasilien til tredjelande ligger under hjemmemarkedspriserne, er det sandsynligt, at brasilianske producenter fortsat vil eksportere til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(89)

Da der ikke var eksport fra Iran til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Iran og EU-markedets tiltrækningskraft og eksportpriserne til tredjelande.

(90)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse og i de efterfølgende indlæg fremlagde ansøgeren beregninger af kapaciteten af stål til varmvalsede flade produkter og den uudnyttede kapacitet i Iran baseret på to informationskilder, Plantfacts og CRU . Ifølge disse beregninger rådede Iran over en betydelig uudnyttet kapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode. Som i tilfældet med Brasilien, jf. betragtning 77, fandt Kommissionen, at disse beregninger anvender den nominelle kapacitet, og at det ville være mere hensigtsmæssigt for dens vurdering at anvende produktionskapaciteten, hvis den foreligger.

(91)

Undersøgelsen viste, at den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Iran producerede tæt på sin produktionskapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode, og at virksomhedens uudnyttede kapacitet derfor var begrænset i den nuværende undersøgelsesperiode.

(92)

Undersøgelsen viste imidlertid også, at virksomheden havde påbegyndt opførelsen af et nyt varmvalseværk for at øge sin kapacitet af stål til varmvalsede flade produkter betydeligt. Ifølge erklæringer fra virksomhedens administrerende direktør i januar 2020 ville projektet beløbe sig til 4,5 mio. ton årlig kapacitet for varmvalsede flade produkter og skulle efter planen stå færdig inden for 900 dage.

(93)

Under krydstjekket uden kontrolbesøg, som blev gennemført over videokonference, anførte virksomheden, at projektet var udsat for betydelige forsinkelser, men fremlagde ikke behørig dokumentation herfor. Desuden hævdede virksomheden, at det nye varmvalseværk kun havde til formål at betjene hjemmemarkedet på grund af den betydelige vækst, der forventedes på dette marked. For at underbygge denne påstand fremlagde virksomheden en intern prognose, der viser dens prognoser for udviklingen på hjemmemarkedet.

(94)

Kommissionen bemærkede, at hvis virksomhedens prognoser blev realiseret (i det mest sandsynlige scenarie for udviklingen på hjemmemarkedet), under hensyntagen til virksomhedens nuværende markedsandel, ville driften af det nye varmvalseværk resultere i en uudnyttet kapacitet på langt over 1 mio. ton om året.

(95)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der i de kommende år vil være en betydelig uudnyttet kapacitet i Iran, som kunne anvendes til eksport, herunder eksport til Unionen.

(96)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de iranske eksporterende producenter ville begynde at eksportere den undersøgte vare til dumpingpriser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Med henblik herpå sammenlignede Kommissionen prisniveauet for den samarbejdsvillige iranske producents eksport til tredjelande med EU-erhvervsgrenens prisniveau og den samarbejdsvillige iranske producents prisniveau på hjemmemarkedet med prisniveauet for dens eksport til tredjelandsmarkeder.

(97)

Desuden sammenlignede Kommissionen cif-eksportpriserne til tredjelande fra Iran, som oplyst af den samarbejdsvillige producent i dennes spørgeskemabesvarelse, med EU-erhvervsgrenens priser. Eksportpriserne til tredjelande blev anset for at være mindst 14 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-markedet er derfor mere attraktivt sammenlignet med andre mulige eksportmarkeder for den undersøgte vare, og de iranske producenter har et økonomisk incitament til at flytte eksporten til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(98)

For at få en indikation af den sandsynlige prisadfærd ved salg til Unionen i en situation uden foranstaltninger sammenlignede Kommissionen desuden også den iranske pris ved eksport til tredjelande med den iranske normale værdi på grundlag af data fra den samarbejdsvillige eksporterende producent for den nuværende undersøgelsesperiode. Sammenligningen blev foretaget ab fabrik. På dette grundlag var prisforskellen mellem den normale værdi og priserne ved eksport til tredjelande fastsat som en procentdel af cif-prisen, frit grænse, på ca. 3 %. Under krydstjekket uden kontrolbesøg var det dog ikke muligt at kontrollere, at den samlede værdi af eksporttransaktionerne var blevet betalt. Kommissionen fandt derfor, at de faktiske priser ved eksport til tredjelande kunne være endnu lavere, og at ovennævnte forskel mellem hjemmemarkeds- og eksportpriserne kunne være endnu større. Dette tyder på, at hvis foranstaltningerne ophæves, og de priser, hvortil den iranske eksporterende producent ville eksportere den pågældende vare til Unionen, er på linje med de andre tredjelande, der blev konstateret i forbindelse med den fornyede undersøgelse, ville dumpingmargenerne sandsynligvis være betydelige.

(99)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige iranske producent, at Kommissionens vurdering var ukorrekt, fordi der ikke forekom fortsat dumping. Den eksporterende producent anfægtede også konklusionerne om uudnyttet kapacitet. Da virksomhedens bemærkninger er baseret på fortrolige oplysninger, fremsendte Kommissionen dem i et særskilt dokument, der kun blev sendt til virksomheden.

(100)

Kommissionen konkluderede, at der på grund af den uudnyttede kapacitet, der forventes at blive tilgængelig i Iran, EU-markedets tiltrækningskraft og det forhold, at priserne på eksport fra Iran til tredjelande ligger under hjemmemarkedspriserne, er stor sandsynlighed for fornyet dumping fra Iran, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(101)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland og EU-markedets tiltrækningskraft og den mulige absorptionskapacitet på tredjelandsmarkeder.

(102)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse fremlagde ansøgeren oplysninger om produktionskapacitet, produktion, forbrug og uudnyttet kapacitet i Rusland.

(103)

Med hensyn til produktionskapaciteten for varmvalsede flade produkter fremlagde ansøgeren to sæt følsomme CRU-data, der er omfattet af ophavsret . Desuden fremlagde ansøgeren OECD's rapport »Latest Developments in Steelmaking Capacity for 2021« . Med hensyn til produktion af varmvalsede flade produkter fremlagde ansøgeren de samme to sæt følsomme CRU-data, der er omfattet af ophavsret , samt alternative følsomme data fra Plantfacts, der er omfattet af ophavsret . Desuden blev der fremlagt et uddrag af OECD's rapport om udviklingen på stålmarkedet for fjerde kvartal af 2021 . Med hensyn til forbrug af og uudnyttet kapacitet for varmvalsede flade produkter fremlagde ansøgeren to sæt følsomme CRU-data, der er omfattet af ophavsret .

(104)

På grund af de russiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende kapaciteten til fremstilling af varmvalsede flade produkter i Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode på kapaciteten til fremstilling af råstål, der blev indberettet i OECD's rapport »Latest Developments in Steelmaking Capacity«, fordelt på varmvalsede flade produkter baseret på data fra World Steel Association (»Worldsteel«). For det første viste den seneste OECD-rapport »Latest Developments in Steelmaking Capacity« en stigende tendens i produktionskapaciteten for råstål i Rusland svarende til et gennemsnit på 90,5 mio. ton kapacitet til fremstilling af råstål i den nuværende undersøgelsesperiode. Worldsteel rapporterede, at varmvalsede flade produkter (herunder varmvalsede båndprodukter) og varmvalsede bredbånd (som ifølge ansøgeren er den form, hvori varmvalsede flade produkter normalt eksporteres ) i gennemsnit udgjorde 21,7 % af den globale eksportmængde af færdige stålprodukter (dvs. eksklusive ingots og halvfabrikata) i den nuværende undersøgelsesperiode . Denne procentdel for varmvalsede flade produkter blev anvendt på kapaciteten til fremstilling af råstål i Rusland, hvilket resulterede i en produktionskapacitet for varmvalsede flade produkter i Rusland på 19,6 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(105)

Kommissionen baserede sine konklusioner vedrørende produktionen af varmvalsede flade produkter i Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode på fordelte data om produktionen af råstål fra Worldsteel. Worldsteel indberettede en gennemsnitlig produktion af råstål i Rusland på 74,3 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode . Ved anvendelse af den samme andel af varmvalsede flade produkter, der er anført ovenfor, fandt Kommissionen, at Rusland producerede 16,1 mio. ton varmvalsede flade produkter i den nuværende undersøgelsesperiode som et konservativt skøn.

(106)

Kommissionen baserede sine konklusioner vedrørende forbruget af varmvalsede flade produkter i Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode på data om forbruget af råstål fra Worldsteel. Faktisk indberettede Worldsteel et gennemsnitligt forbrug af råstål i Rusland på 42,8 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode . Ved anvendelse af den samme andel af varmvalsede flade produkter og varmvalsede bredbånd som anført ovenfor fandt Kommissionen, at Ruslands forbrug af varmvalsede flade produkter i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde 9,3 mio. ton som et konservativt skøn.

(107)

På baggrund af ovenstående data fandt Kommissionen, at Rusland havde en uudnyttet kapacitet på 3,5 mio. ton i forhold til produktionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til 10 % af forbruget på det frie marked i Unionen. Ved sammenligning af produktionskapaciteten med det indenlandske forbrug lå forbruget desuden 10 mio. ton under kapaciteten i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er næsten 30 % af forbruget på det frie marked i Unionen.

(108)

Overskydende produktionskapacitet er et incitament til at fortsat at eksportere. Det er klart, at russiske producenter skal udnytte alle eksisterende muligheder for at øge produktionen for fuldt ud at drage fordel af deres installerede kapacitet. Den mest indlysende måde at opnå dette er ved at trænge ind på et åbent marked på verdensplan og med stor sandsynlighed til dumpingpriser, som det stadig er tilfældet i den nuværende undersøgelse.

(109)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger konkluderede Kommissionen, at de russiske producenter har tilstrækkelig uudnyttet kapacitet, som kan anvendes til at eksportere varmvalsede flade produkter til dumpingpriser til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(110)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de russiske producenter vil øge deres eksportsalg til dumpingpriser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen analyserede derfor prisniveauet for de russiske producenter på deres hjemmemarked samt prisniveauet for den russiske eksport til tredjelandsmarkeder og sammenlignede dem med EU-erhvervsgrenens prisniveau.

(111)

De russiske eksportmængder og -priser, der blev anvendt til at fastslå EU-markedets tiltrækningskraft, blev fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og på grundlag af GTA-data og oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(112)

Kommissionen sammenlignede de russiske hjemmemarkedspriser, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, med EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode. Sammenligningen viste, at de gennemsnitlige russiske hjemmemarkedspriser var 17 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Priserne i Unionen var derfor mere attraktive end priserne i Rusland.

(113)

Desuden sammenlignede Kommissionen de russiske fob-eksportpriser til tredjelande fra GTA-databasen, justeret med de omkostninger til transport med godstog fra Rusland til Unionen, der er angivet i anmodningen om en fornyet undersøgelse, med EU-erhvervsgrenens priser. GTA-databasen indeholdt dog ikke data for 2022, fordi de russiske toldmyndigheder suspenderede offentliggørelsen af statistikker indtil videre efter Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine. Kommissionen anvendte derfor data for 2021 og anså dem for også at gælde for første halvdel af 2022. Eksportpriserne til tredjelande i 2021 var ca. 21 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-markedet er derfor mere attraktivt sammenlignet med andre mulige eksportmarkeder for den pågældende undersøgte vare, og de russiske producenter har et økonomisk incitament til at flytte eksporten til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(114)

For at få et fingerpeg om den sandsynlige prisadfærd over for Unionen i en situation uden foranstaltninger sammenlignede Kommissionen desuden de russiske fob-eksportpriser fra GTA-databasen, justeret for transportomkostningerne i Rusland som angivet i anmodningen om en fornyet undersøgelse, med de russiske hjemmemarkedspriser, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi. Sammenligningen blev foretaget ab fabrik. Af ovennævnte grunde anvendte Kommissionen derfor data for 2021 og anså dem for også at gælde for første halvdel af 2022. På dette grundlag var prisforskellen mellem de russiske priser ved eksport til tredjelande i 2021, justeret med transportomkostningerne i Rusland, og den normale værdi ca. 15 % af cif-prisen, Unionens grænse. Den normale værdi er 15 % højere, hvilket bekræfter, at hvis foranstaltningerne udløber, vil den russiske eksport til Unionen sandsynligvis finde sted til en pris, der er lavere end priserne på det russiske hjemmemarked.

(115)

Ud over ovenstående fandt Kommissionen, at der i Indonesien, Mexico, Thailand, Det Forenede Kongerige og Amerikas Forenede Stater er indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for eksporten af den pågældende vare fra Rusland. Som følge heraf er disse tredjelandsmarkeder, som er betydelige forbrugere af stålprodukter, mindre attraktive for de russiske eksporterende producenter. Dette er et yderligere element, der underbygger konklusionen om, at Ruslands nuværende produktionskapacitet højst sandsynligt vil ende på EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(116)

I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Rusland og under hensyntagen til beviserne for EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne udløber, er det sandsynligt, at de russiske eksporterende producenter vil aktivere den uudnyttede kapacitet og sandsynligvis endda omdirigere eksporten fra tredjelande til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder.

(117)

I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne udløber, konkluderede Kommissionen, at der var stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Rusland vil føre til fortsat dumping.

(118)

Ifølge ansøgeren blev den samme vare i den betragtede periode fremstillet af 21 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(119)

Den samlede EU-produktion af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 70 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. anmodningen om en udløbsundersøgelse, de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER. Som anført i betragtning 26 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 25 % af den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(120)

Den undersøgte vare betragtes som et råmateriale til fremstilling af forskellige produkter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede produkter. Da EU-erhvervsgrenen hovedsageligt er vertikalt integreret og producerer både den undersøgte vare og varer i efterfølgende produktionsled, blev både det bundne og det frie marked analyseret separat, hvor det var relevant.

(121)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til det bundne marked ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og eventuelle interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne fastsættes i henhold til frie markedsprincipper. EU-producenternes samlede frie marked omfatter salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og ikke bundne salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(122)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om alle EU-erhvervsgrenens aktiviteter i forbindelse med samme vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne marked eller det frie marked. Kommissionen konstaterede, at mere end 50 % af den samlede EU-produktion af samme vare var bestemt til det bundne marked i den nuværende undersøgelsesperiode.

(123)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen, som indberettet i makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER, og b) importen til Unionen fra alle tredjelande som oplyst af Eurostat. Forbruget på det bundne marked i Unionen blev fastsat på grundlag af alle kendte EU-producenters bundne anvendelse og bundne salg på EU-markedet, jf. makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER.

(124)

EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 1 EU-forbrug 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Samlet EU-forbrug 74 399 168 64 954 323 75 357 797 74 386 585 Indeks 100 87 101 100 Det bundne marked 42 010 993 36 988 575 40 424 417 39 811 331 Indeks 100 88 96 95 Det frie marked 32 388 175 27 965 748 34 933 380 34 575 254 Indeks 100 86 108 107 Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(125)

Det samlede EU-forbrug faldt markant med 13 % i 2020 som følge af et fald i efterspørgslen forårsaget af covid-19-pandemien. Dette fald blev imidlertid efterfulgt af et opsving som følge af opsvinget i efterspørgslen efter stål, som fandt sted i 2021 og fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set var det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode i stand til at nå op på 2019-niveauet.

(126)

Tendensen for forbruget på det bundne marked var næsten identisk med tendensen for det samlede EU-forbrug og faldt kraftigt med 12 % i 2020 efterfulgt af et opsving i perioden efter covid-19. Forbruget på det bundne marked nåede dog kun op på 95 % af forbruget i 2019.

(127)

Forbruget på det frie marked fulgte en tendens, der svarede til udviklingen i det samlede EU-forbrug. Det faldt kraftigt med 14 % i 2020 og blev efterfulgt af et stærkt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode og steg med 7 % i forhold til 2019.

(128)

Som anført i betragtning 35 var der ingen producenter i Rusland, der samarbejdede, mens der var samarbejde fra en iransk og fire brasilianske producenter, hvoraf Kommissionen udtog to producenter til stikprøve.

(129)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 1.

(130)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 2 Importmængde (ton) og markedsandel 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode BRASILIEN 91 725 174 104 185 506 478 692 Indeks 100 190 202 522 Markedsandel 0,28 % 0,62 % 0,53 % 1,38 % Indeks 100 221 189 493 IRAN 3 377 0 0 0 Markedsandel 0,010 % 0 % 0 % 0 % RUSLAND 1 350 435 1 508 376 2 037 080 1 224 699 Indeks 100 112 151 91 Markedsandel 4,17 % 5,39 % 5,84 % 3,55 % Indeks 100 129 140 85 Importmængde fra de pågældende lande 1 468 537 1 682 480 2 158 713 1 616 013 Indeks 100 115 147 110 Markedsandel 4,46 % 6,02 % 6,36 % 4,93 % Indeks 100 134 142 110 Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER, statistikker fra Surveillance, spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne brasilianske eksporterende producenter. Markedsandelen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med det frie forbrug på EU-markedet, som angivet i tabel 1.

(131)

Importen fra Brasilien svingede i den betragtede periode. I 2020 steg importen til Unionen efterfulgt af en lille stigning og derefter en kraftigere stigning i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Iran til Unionen ophørte fuldstændigt efter 2019. Importen fra Rusland svingede i den betragtede periode. Set i forhold til 2019 steg importen fra Rusland kraftigt i 2020 og 2021. Dette blev efterfulgt af et lille fald i den nuværende undersøgelsesperiode.

(132)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af Eurostat og den genberegning, der blev foretaget for Brasilien, jf. fodnote 38.

(133)

I mangel af pålidelige priser i Brasilien, jf. betragtning 58, og i mangel af import fra Iran kunne Kommissionen ikke foretage en underbudsberegning fra de to lande. For så vidt angår Rusland blev der anvendt statistiske data fra Eurostat til at fastsætte underbudsmargenen, jf. betragtning 138.

(134)

De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 3 Importpriser (i EUR/ton) 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode BRASILIEN 467 425 1 035 939 Indeks 100 91 221 201 IRAN 504 — — — RUSLAND 443 391 744 897 Indeks 100 88 168 202 De pågældende lande 445 394 769 909 Indeks 100 89 173 204 Kilde: Eurostat, statistikker fra Surveillance, spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne brasilianske eksporterende producenter (se fodnote 38).

(135)

Med undtagelse af Iran, der ophørte med at eksportere efter 2019, fulgte gennemsnitspriserne i de pågældende lande samme tendens i den pågældende periode. Efter et prisfald i 2020 blev der konstateret en kraftig stigning i gennemsnitspriserne mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode, dog ikke i Brasilien, hvor priserne faldt mellem 2021 og NUP. For Rusland og Brasilien blev gennemsnitspriserne på importen mere end fordoblet i den betragtede periode, fra 443 EUR/ton i 2019 til 897 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode for Rusland og fra 467 EUR/ton til 939 EUR/ton for Brasilien.

(136)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede GBR og USIMINAS, at den metode, som Kommissionen anvendte til at genberegne brasilianske data, var uklar og ikke kunne verificeres af interesserede parter. De anmodede Kommissionen om udelukkende at basere sin analyse på officielle importstatistikker. USIMINAS tilføjede, at de importdata, som Kommissionen havde beregnet, fordrejede indikatorer såsom importpriser og samlede importmængder. Desuden bekræftede både GBR og USIMINAS, at markedsandelen for den brasilianske import var blevet overvurderet, og at den brasilianske markedsandel burde udtrykkes som en procentdel af det samlede forbrug. CSN fremsatte samme påstand og tilføjede, at hvis man ser på det brasilianske salg og sammenligner det med forbruget på det frie marked, skaber det en asymmetri i Kommissionens vurdering af markedsandelen, da den ikke blot kunstigt oppuster det brasilianske importmarked i Unionen, men også resulterer i en uberettiget kumulativ vurdering af importen fra Brasilien med importen fra Rusland. Med hensyn til sammenligningen med det frie marked henviste GBR navnlig til punkt 7.272 og 7.273 i panelets rapport af 31. oktober 2018 om tvisten »Morocco – Anti-Dumping Measures on Certain Hot-Rolled Steel from Turkey (WT/DS513/R)«, som opfordrede en undersøgelsesmyndighed til at analysere alle dele af den indenlandske erhvervsgrens situation for at sikre, at myndigheden ikke kun fokuserer på de dele af den indenlandske erhvervsgren, der klarer sig dårligt, og udelukker dem, der klarer sig godt, og omvendt.

(137)

Som allerede forklaret i fodnote 38 bemærkede Kommissionen en uoverensstemmelse mellem data fra Eurostat og de stikprøveudtagne virksomheders efterprøvede salgsdata til Den Europæiske Union. Navnlig var de to stikprøveudtagne virksomheders verificerede salgsmængder til Unionen højere end den samlede brasilianske importmængde, der var indberettet både af Eurostat og via Surveillance. De statistiske data kunne derfor ikke udelukkende tages i betragtning ved fastsættelsen af importmængderne fra Brasilien. I stedet benyttede Kommissionen sig af importstatistikker fra Surveillance-databasen justeret med de efterprøvede salgsmængder fra de to stikprøveudtagne virksomheder for at fastsætte den samlede importmængde. Justeringen blev foretaget på grundlag af den pågældende stikprøveudtagne virksomheds Taric-tillægskode i Surveillance-databasen, som gav virksomhedsspecifikke oplysninger. Kommissionen kunne ikke fremlægge de detaljerede oplysninger, der lå til grund for denne beregningsmetode, da dette ville udgøre et brud på fortroligheden over for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 1. Desuden justerede Kommissionen importpriserne, de samlede importmængder og forbruget på det frie marked i Unionen i overensstemmelse hermed, som allerede forklaret i fodnote 38. For så vidt angår påstandene vedrørende beregningen af markedsandelen fastsatte Kommissionen markedsandelen for importen på grundlag af en sammenligning mellem importmængderne og forbruget på det frie marked i Unionen i overensstemmelse med metoden i den oprindelige undersøgelse , jf. grundforordningens artikel 11, stk. 9. Kommissionen mindede desuden om, at bundet salg og salg til forretningsmæssigt forbundne parter er to forskellige begreber. For at salg kan betragtes som bundet, kan den (forretningsmæssigt forbundne) køber ikke frit vælge leverandør. Som det allerede er nævnt i betragtning 58. I den foreliggende sag er der hverken noget, der tyder på, eller beviser for, at dette salg var eksklusivt. Disse virksomheder synes at være i stand til at købe og købte faktisk varer fra tredjeparter i den oprindelige undersøgelse. Med hensyn til påstandene om, at en sådan metode fører til en uberettiget kumulativ vurdering af importen fra Brasilien og Rusland, mindede Kommissionen om, at den brasilianske og russiske markedsandel blev beregnet separat, og at analysen af sandsynligheden for fornyet skade først blev foretaget land for land. Kommissionen mindede desuden om, at den i sin analyse af EU-erhvervsgrenens situation både undersøgte EU-erhvervsgrenens resultater som helhed og også særskilt på det bundne og det frie marked (f.eks. betragtning 157). Dette blev navnlig bekræftet af punkt 7.6.2.1.2.1 i WT/DS513/R, hvori appelorganet bekræftede, at »i tilfælde, hvor undersøgelsesmyndighederne undersøger én del af en indenlandsk erhvervsgren, bør de i princippet på samme måde undersøge alle de andre dele, der udgør erhvervsgrenen, samt undersøge erhvervsgrenen som helhed«. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(138)

Da der i mangel af samarbejdsvilje fra Ruslands side blev anvendt statistiske data, kunne der kun fastsættes en gennemsnitspris pr. ton for en lang række varetyper. I mangel af oplysninger pr. varetype kunne Kommissionen derfor ikke foretage en præcis underbudsberegning, men måtte begrænse sig til en prissammenligning mellem gennemsnitspriserne pr. ton.

(139)

Den således fastsatte russiske eksportpris blev sammenlignet med de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser i forbindelse med den nuværende undersøgelse ved salg til kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau.

(140)

Prissammenligningen blev foretaget i samme handelsled, og i analogi med en præcis metode til beregning af underbud blev resultatet af sammenligningen udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste, at de russiske priser ved eksport til Unionen i gennemsnit ville være ca. 5 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser.

(141)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande end Brasilien, Iran og Rusland kom hovedsagelig fra Tyrkiet og Indien.

(142)

Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger: Tabel 4 Import fra tredjelande 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode I alt alle andre tredjelande undtagen de pågældende lande Mængde (ton) 5 757 331 4 262 990 7 505 856 8 182 615 Indeks 100 74 130 142 Markedsandel 17,76 % 15,24 % 21,53 % 23,73 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 491 442 768 907 Indeks 100 90 156 184 Kilde: Eurostat

(143)

Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end de pågældende lande steg med 42 % (fra 5,75 mio. til 8,18 mio. ton) i den betragtede periode. Stigningen i importmængderne resulterede også i en stigning i tredjelandenes markedsandel på seks procentpoint i den betragtede periode. Samlet set importerede Unionen varmvalsede flade produkter fra mere end 40 lande, og ingen af de andre tredjelande havde en markedsandel på over 4 % på EU-markedet .

(144)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(145)

Som nævnt i betragtning 26 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(146)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ansøgeren, som vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(147)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(148)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(149)

Som forklaret i betragtning 122-123 indhentede Kommissionen, for at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt, oplysninger om hele produktionen af den pågældende vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne eller det frie marked. Kommissionen analyserede, hvor det var relevant og muligt, skadesindikatorerne for det frie og det bundne marked særskilt.

(150)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Produktionsmængde (ton) 70 920 480 61 096 994 69 531 100 68 417 802 Indeks 100 86 98 96 Produktionskapacitet 92 584 290 91 965 705 93 249 147 93 214 413 Indeks 100 99 101 101 Kapacitetsudnyttelse 77 % 66 % 75 % 73 % Indeks 100 87 97 96 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(151)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt samlet set med ca. 4 % i den betragtede periode med et betydeligt fald i 2020, efterfulgt af en genopretning i 2021, som skyldes opsvinget i efterspørgslen efter stål. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt produktionsmængden en smule i forhold til det foregående år.

(152)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg en smule i den betragtede periode, dvs. med 1 %, fulgte kapacitetsudnyttelsen den samme negative tendens som produktionsmængden og faldt med 4 % mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(153)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel på det frie marked 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Salg på det frie marked 25 185 306 22 020 277 25 204 938 24 689 248 Indeks 100 87 100 98 Markedsandel 77,7 % 78,7 % 72,3 % 71,6 % Indeks 100 101 93 92 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(154)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fulgte udviklingen i EU-forbruget i den betragtede periode. Den faldt i 2020 af de årsager, der er forklaret i betragtning 125, efterfulgt af et opsving i 2021. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt salgsmængden med 2 % i forhold til 2019.

(155)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med hensyn til EU-forbruget en lille smule fra 2019 til 2020, dvs. fra 77,7 til 78,7 %. Mellem 2020 og 2021 faldt den med 6 procentpoint. I den nuværende undersøgelsesperiode mistede EU-erhvervsgrenen yderligere markedsandele, som faldt fra 72,3 % til 71,6 %. Som det fremgår af tabel 1 og 4, skyldes dette fald, at markedsandelen for importen fra tredjelande steg fortsat mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket forklarer EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele på det frie marked.

(156)

EU-erhvervsgrenens bundne mængde som en del af den samlede produktion udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Den bundne mængde på EU-markedet (ton) 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Mængde på det bundne marked i Unionen 42 010 993 36 988 575 40 424 417 39 811 331 Indeks 100 88 96 95 EU-erhvervsgrenens samlede produktion 70 920 480 61 096 994 69 531 100 68 417 802 % af den bundne mængde i forhold til den samlede produktion 59,23 60,54 58,13 58,18 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(157)

EU-erhvervsgrenens bundne mængde (bestående af bunden anvendelse og bundet salg på EU-markedet) faldt med 12 % fra 2019 til 2020 og steg igen med 7 procentpoint i forhold til 2020 i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i et samlet fald på 5 % i den betragtede periode, fra ca. 42 mio. ton til 40 mio. ton fra begyndelsen til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set fulgte det bundne og det frie marked samme tendens. Kommissionen konkluderede derfor, at udviklingen på det bundne marked ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater på det frie marked.

(158)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked (udtrykt som en procentdel af den samlede produktion) forblev relativt stabil i den betragtede periode og lå på mellem 58,13 % og 60,54 %.

(159)

I en situation med stabilt forbrug og faldende produktion mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og markedsandele på det frie marked. EU-erhvervsgrenen oplevede generelt ingen vækst i den betragtede periode.

(160)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Antal ansatte 38 980 36 207 38 470 39 937 Indeks 100 93 99 102 Produktivitet (enhed/ansat) 1 819 1 687 1 807 1 713 Indeks 100 93 99 94 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(161)

Antallet af ansatte, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, faldt kraftigt fra 2019 til 2020 og steg derefter til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set resulterede det i en lille stigning på 2 % i den betragtede periode.

(162)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, faldt med 6 % i den betragtede periode.

(163)

Som forklaret i betragtning 128 udviste ingen af de eksporterende producenter fra Indien samarbejdsvilje. Kun én iransk og to brasilianske eksporterende producenter samarbejdede fuldt ud i forbindelse med denne procedure.

(164)

Som tidligere påvist var der tegn på, at der fortsat fandt dumping sted i forbindelse med importen fra Brasilien (jf. betragtning 63) og Rusland (jf. betragtning 74) i den nuværende undersøgelsesperiode. Alle vejledende dumpingmargener lå alle over minimalniveauet.

(165)

For Iran, som forklaret i betragtning 66, var det ikke muligt at foretage en positiv fastsættelse af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(166)

Selv om der fortsat var dumping fra Brasilien og Rusland, om end i små mængder, viser analysen af skadesindikatorerne, at de gældende foranstaltninger havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen. De antidumpingforanstaltninger, der blev indført efter den oprindelige undersøgelse, gjorde det faktisk muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumping. Dette blev også bekræftet af Kommissionens konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet . Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Rusland, Brasilien og Iran ved udgangen af 2018. Genopretningen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ophørte imidlertid brat og blev vendt i 2019, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med betydelige mængder lavprisdumpingimport fra Tyrkiet, således at den var tvunget til at fastsætte sine priser under omkostningerne for at bevare sin markedsandel og dermed led væsentlig skade Efter indførelsen af foranstaltninger over for importen fra Tyrkiet i 2021 og genopretningen efter covid-19 blev EU-erhvervsgrenens situation forbedret og genoprettet ved udgangen af NUP. I den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-erhvervsgrenen derfor ikke længere anset for at have lidt skade.

(167)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton) 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked 526 464 744 954 Indeks 100 88 141 181 Enhedsproduktionsomkostninger 557 534 669 800 Indeks 100 96 120 144 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(168)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 12 % mellem 2019 og 2020 og steg drastisk fra 2020 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket resulterede i en samlet stigning på 81 % i den betragtede periode. Udviklingen i enhedssalgspriserne i den betragtede periode blev påvirket af de alvorlige forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien og genoptagelsen af efterspørgslen efter pandemien. De faktorer, der i 2021 påvirkede den pludselige og betydelige stigning i enhedssalgsprisen, var den høje efterspørgsel efter stål, et begrænset udbud og øgede produktionsomkostninger.

(169)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg i den betragtede periode med 44 %. Både i 2019 og 2020 lå enhedsproduktionsomkostningerne over enhedssalgsprisen. EU-erhvervsgrenens manglende evne til at afspejle de øgede produktionsomkostninger i deres salgspriser i denne periode skyldtes store mængder dumpingimport fra Tyrkiet, som pressede priserne ned . I 2020 faldt både produktionsomkostninger og salgspriser, men førstnævnte i mindre omfang. Dette skyldtes nedgangen på markedet under covid-19-pandemien, som pressede priserne betydeligt, mens produktionsomkostningerne var mindre påvirket. Enhedsproduktionsomkostningerne steg kraftigt i 2021 som følge af en stigning i energi- og råvarepriserne. Denne tendens fortsatte i hele den nuværende undersøgelsesperiode, hvor Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine forværrede den energikrise, der har været i gang siden 2021. Genopretningen efter covid-19 satte imidlertid også gang i efterspørgslen med samtidige kraftige prisstigninger til følge (næsten en fordobling mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode), hvilket er endnu mere end stigningen i produktionsomkostningerne i samme periode.

(170)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 69 352 69 748 78 444 81 000 Indeks 100 101 113 117 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(171)

I den betragtede periode forblev de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger stabile fra 2019 til 2020 og steg derefter, hvilket resulterede i en samlet stigning på 17 % ved udgangen af undersøgelsesperioden. Antallet af ansatte steg også i denne periode.

(172)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Lagerbeholdninger 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Slutlagre (i ton) 533 200 390 880 522 405 476 151 Indeks 100 73 98 89 Slutlagre i procent af produktionen 4,5 3,8 4,6 4,3 Indeks 100 84 121 94 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(173)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens lagre af varmvalsede flade produkter, med et drastisk fald i 2020, hvilket skyldes virkningerne af covid-19-pandemien, og et næsten fuldt opsving i 2021, der blev efterfulgt af et fald i den nuværende undersøgelsesperiode. Industrien for varmvalsede flade produkter i Unionen var kendetegnet ved rammekontrakter (månedlige, kvartalsvise og årlige) mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter blev gennemført ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundernes behov. Som følge heraf kunne EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. I den forbindelse, og som fastslået i den oprindelige undersøgelse, blev lagerbeholdninger ikke betragtet som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren, da de fleste typer af samme vare blev produceret af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer.

(174)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2019 2020 2021 Nuværende undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg på det frie marked i Unionen (% af omsætningen) –8,1 –18,8 13,9 18,3 Indeks - 100 - 231 170 224 Likviditet (EUR) -6 211 922 - 130 468 840 645 183 908 984 716 910 Indeks - 100 -2 100 10 386 15 852 Investeringer (EUR) 433 154 031 181 406 902 394 535 083 351 855 569 Indeks 100 42 91 81 Investeringsafkast –6,7 % –13,8 % 17,1 % 27,2 % Indeks - 100 - 206 254 405 Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(175)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på det frie marked i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(176)

Rentabiliteten fulgte en omvendt tendens i den klokkeformede kurve og steg samlet set med 26,4 procentpoint i den betragtede periode. Der opstod tab i 2019, og rentabiliteten nåede sit laveste niveau, nemlig -18 % i 2020 midt under pandemien. I 2021 steg fortjenesten kraftigt til 13,9 % og steg yderligere til 18,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(177)

Dumpingimporten fra Tyrkiet til lave priser steg hurtigt i 2017 og 2018 , hvilket forklarer den lave rentabilitet i 2019. Dette fald i rentabiliteten blev derefter forværret af de chok, som den globale pandemi i 2020 forårsagede, såsom forstyrrelser i forsyningskæden og faldet i stålforbruget. Den kraftige stigning i efterspørgslen efter stål kombineret med stigende salgspriser førte til usædvanligt høje fortjenester i 2021, som var et ekstraordinært år for EU-erhvervsgrenen. Denne tendens fortsatte i hele den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket markerede en endnu højere rentabilitet for EU-erhvervsgrenen.

(178)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig ligesom rentabiliteten: en negativ rekord i 2019 efterfulgt af et yderligere drastisk fald i 2020 og et kraftigt opsving i 2021, som var endnu mere markant i den nuværende undersøgelsesperiode.

(179)

Mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt investeringerne med 19 %. Samlet set fulgte investeringsstrømmene i den betragtede periode en omvendt klokkekurve: investeringerne faldt betydeligt i 2020 efterfulgt af en stor stigning i 2021. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt investeringerne en smule i forhold til det foregående år. Generelt havde investeringerne til formål at forbedre kvaliteten og gøre produktionen grønnere.

(180)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I forhold til 2019 faldt investeringsafkastet i 2020 og steg igen i 2021. Samlet set forbedredes investeringsafkastet betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2019. Faktisk steg investeringsafkastet med 20 procentpoint i den betragtede periode.

(181)

De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev ikke påvirket i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket medførte en hurtig genrejsning efter pandemien.

(182)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter fra Brasilien, Iran og Rusland i 2017 faldt importen fra Brasilien, mens importen fra Rusland generelt forblev på samme niveau som i den oprindelige undersøgelse. For så vidt angår Iran ophørte importen af varmvalsede flade produkter til Unionen fuldstændigt i 2020, hvilket gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at begynde at overvinde de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra de pågældende lande, og som bekræftet af Kommissionen i Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) 2021/1100 vedrørende importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i Tyrkiet havde EU-erhvervsgrenen genrejst sig ved udgangen af 2018. Genopretningen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ophørte imidlertid brat og blev vendt i 2019, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med betydelige mængder lavprisdumpingimport fra Tyrkiet, således at den var tvunget til at fastsætte sine priser under omkostningerne for at bevare sin markedsandel, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade . I juli 2021 indførte Kommissionen endelige foranstaltninger over for Tyrkiet, og takket være flere forskellige faktorer, jf. betragtning 177, blev EU-erhvervsgrenens situation forbedret og genoprettet ved udgangen af 2021. Som allerede anført i betragtning 177 var EU-erhvervsgrenen i stand til fortsat at drage fordel af disse forbedrede forhold i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket førte til en yderligere stigning i rentabiliteten.

(183)

Mere specifikt fulgte de fleste skadesindikatorer, navnlig produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, beskæftigelse og produktivitet, en lignende tendens i den betragtede periode. Denne tendens var kendetegnet ved et markant fald i 2020 og et opsving i 2021, som fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode til et niveau, der svarede til eller lå lidt højere end niveauet i begyndelsen af den betragtede periode i 2019. Årsagen til denne uregelmæssige tendens er hovedsagelig sammenfaldet mellem en betydelig tilstrømning af lavprisdumpingimport af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet og den unikke dynamik, som covid-19-pandemien har skabt. Nedlukninger og afbrydelser af industriel aktivitet førte til ekstremt lave forbrugsniveauer og lav efterspørgsel efter stål i 2020, mens efterspørgslen efter og priserne på stål steg kraftigt i 2021 under genopretningen efter covid-19, hvilket bl.a. førte til usædvanligt høje fortjenester for stålindustrien i 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(184)

Salgspriserne, fortjenesten, likviditeten og investeringsafkastet fulgte en lignende tendens, der også var kendetegnet ved et kraftigt fald i 2020 og et opsving i 2021. Disse indikatorer steg imidlertid drastisk i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2019, hvor EU-erhvervsgrenen blev anset for at have lidt skade som følge af importen fra Tyrkiet.

(185)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(186)

Indikatorerne kan imidlertid ikke analyseres uden at tage hensyn til de usædvanligt gunstige forhold på stålmarkedet i 2021 og første halvdel af 2022. I 2020 førte den pandemiudløste afmatning i industriaktiviteten og det deraf følgende fald i efterspørgslen efter stål imidlertid til en alvorlig nedgang i stålindustriens resultater og den globale økonomi generelt. I 2021 steg stålforbruget kraftigt igen som følge af et opsving i efterspørgslen, og det samme gjorde stålpriserne. Disse gunstige markedsvilkår blev overført til første halvår af 2022. Den positive tendens efter covid, som man havde oplevet gennem hele 2021, ophørte imidlertid i andet kvartal af 2022 på grund af alvorlige stigninger i energiomkostningerne og den høje inflation. Det betyder, at de gunstige omstændigheder i 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode sandsynligvis ikke vil fortsætte. Som bemærket i tidligere sager er varmvalsede flade produkter en yderst prisfølsom råvare, og konkurrencen er hovedsagelig baseret på prisen . Det betyder, at store mængder dumpingimport kan føre til, at EU-producenterne ikke har andet valg end at sænke deres priser for at bevare markedsandele, hvilket fører til skade.

(187)

Kommissionen konkluderede i betragtning 185, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. På den anden side konkluderede Kommissionen, jf. betragtning 88 og 117, at dumpingen sandsynligvis ville fortsætte i en situation uden antidumpingforanstaltninger, og som forklaret i betragtning 100 ville der sandsynligvis igen finde dumping sted i Irans tilfælde. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(188)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: 1) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande og EU-markedets tiltrækningskraft og 2) det sandsynlige prisniveau for importen fra de pågældende lande og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(189)

Som allerede beskrevet i betragtning 78 arbejdede begge stikprøveudtagne producenter i Brasilien med næsten fuld kapacitetsudnyttelse i den nuværende undersøgelsesperiode. Begge producenter havde øget deres salg til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode ved at øge deres kapacitetsudnyttelse i forhold til tidligere år, jf. betragtning 78. Den betydelige stigning i eksportsalget i den fornyede undersøgelse var en indikator for, at EU-markedet stadig er attraktivt for eksporterende producenter fra Brasilien på trods af de nuværende foranstaltninger.

(190)

Den eneste samarbejdsvillige producent fra Iran arbejdede tilsvarende med næsten fuld kapacitetsudnyttelse i den nuværende undersøgelsesperiode (betragtning 91). Den uudnyttede kapacitet var derfor begrænset. Efter en yderligere undersøgelse fandt Kommissionen imidlertid, at virksomheden aktivt planlagde at øge sin kapacitet af varmvalsede flade produkter, hvilket ville resultere i en uudnyttet kapacitet på ca. 1 mio. ton pr. år, der kunne anvendes til eksport, herunder til Unionen (jf. betragtning 95). På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der i de kommende år vil være en betydelig uudnyttet kapacitet i Iran, som kan anvendes til eksport til Unionen. Desuden blev det konstateret, at eksportpriserne ved salg til tredjelande var mindst 14 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket gjorde EU-markedet mere attraktivt med hensyn til priser sammenlignet med andre mulige eksportmarkeder.

(191)

Som angivet i betragtning 107 fandt Kommissionen, at Rusland havde en uudnyttet kapacitet på 3,5 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til 10 % af forbruget på det frie marked i Unionen. Det blev derfor konkluderet, at de russiske producenter har tilstrækkelig uudnyttet kapacitet, som kunne anvendes til at eksportere varmvalsede flade produkter til dumpingpriser til Unionen. Desuden blev det ved en prissammenligning mellem de russiske hjemmemarkedspriser og EU-erhvervsgrenens priser (betragtning 112) konstateret, at de russiske hjemmemarkedspriser i gennemsnit var 17 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser, hvilket bekræftede EU-markedets tiltrækningskraft for russiske eksporterende producenter.

(192)

EU-markedet er blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Desuden ligger prisniveauerne i Unionen (EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris var på 954 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode) over de brasilianske og iranske eksporterende producenters gennemsnitspris ved salg til resten af verden og de russiske producenters gennemsnitspris til Unionen. Da varmvalsede flade produkter, jf. betragtning 186, er en meget prisfølsom råvare, vil de brasilianske, iranske og russiske eksportører have et stærkt incitament til at kanalisere deres eksport mod Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(193)

I lyset af ovenstående er det sandsynligt, at de eksporterende producenter fra de pågældende lande vil øge deres eksportsalg til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(194)

Som anført i betragtning 133 kunne Kommissionen ikke foretage en underbudsberegning for Brasilien. På grundlag af data fra Eurostat lå importprisen fra Brasilien under EU-salgsprisen i den betragtede periode, undtagen i 2021. De stikprøveudtagne eksporterende producenter tegnede sig for mere end 90 % af eksporten fra Brasilien til Den Europæiske Union (betragtning 31), men da begge stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Brasilien solgte til forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen, og da der ikke forekom salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, kunne Kommissionen ikke med sikkerhed konkludere, at salgsprisen til forretningsmæssigt forbundne virksomheder var tilstrækkeligt pålidelig til at blive anvendt som indikator for en sandsynlig pris i en situation uden antidumpingforanstaltninger. Kommissionen analyserede derfor de brasilianske eksporterende producenters nuværende prisadfærd på deres eksportmarkeder i tredjelande for at vurdere den sandsynlige prisadfærd på EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber.

(195)

Eksportprisen fra Brasilien til andre tredjelandsmarkeder blev anvendt som indikator for at fastslå den sandsynlige prisadfærd uden foranstaltninger. Sammenligningen blev foretaget ved hjælp af GTA-data for eksportsalg fra Brasilien til resten af verden, filtreret med de 10 største lande målt i mængder, som tegnede sig for ca. 90 % af salget fra Brasilien til tredjelande. Sammenligningen viste, at prisniveauet ved eksport til tredjelande (beregnet til ca. 820 EUR/ton som hjemtagelsespris med fri omsætning) var ca. 13-14 % lavere end EU-erhvervsgrenens nuværende gennemsnitlige salgspris på det frie marked og også under den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat til ca. 920 EUR/ton.

(196)

Da ovenstående analyse viste, at de brasilianske eksporterende producenter var i stand til at sælge på tredjelandsmarkeder til priser, der lå under EU-prisen i den nuværende undersøgelsesperiode, konkluderede Kommissionen derfor, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville de brasilianske eksportører være i stand til at sænke deres priser til Unionen og udøve et betydeligt pristryk.

(197)

Importen fra Iran til Unionen forsvandt stort set i den betragtede periode. Under disse omstændigheder analyserede Kommissionen derfor den nuværende prisadfærd for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran på landets eksportmarkeder i tredjelande for at vurdere den sandsynlige importpris til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(198)

Sammenligningen blev foretaget ved hjælp af iranske eksportpriser ved salg til resten af verden, og den viste, at den sandsynlige hjemtagelsespris for Irans eksport af varmvalsede flade produkter til fri omsætning i Unionen uden foranstaltninger ikke ville overstige 830-840 EUR/ton.

(199)

Prissammenligningen mellem den således fastsatte iranske eksportpris og EU-producenternes vejede gennemsnitlige salgspris i den nuværende undersøgelsesperiode, justeret til ab fabrik, viste, at de iranske priser ved eksport til Unionen i gennemsnit ville være ca. 10-13 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser. Priserne fra Iran ville også ligge under den ikke-skadevoldende pris, der er fastsat i betragtning 195.

(200)

Importen fra Rusland i NUP fandt sted til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens salgspris, dvs. en pris på 897 EUR/ton. Som allerede anført i betragtning 140 viste resultatet af prissammenligningen mellem den russiske eksport til Unionen og EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser en prisforskel på ca. 5 %. Priserne fra Rusland blev også fastsat til under den ikke-skadevoldende pris på 920 EUR/ton.

(201)

Varmvalsede flade produkter er en meget prisfølsom råvare, og som bemærket i den oprindelige undersøgelse vedrørende importen af varmvalsede flade produkter fra Kina og også i undersøgelsen af den identiske vare fra Tyrkiet er forholdsvis beskedne prisunderbudsniveauer kombineret med store mængder tilbøjelige til at have en betydelig og umiddelbar indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater . I begge disse undersøgelser tvang underbudsmargener på under 5 % EU-erhvervsgrenen til at sænke salgspriserne (eller miste markedsandele) i et sådant omfang, at den pådrog sig væsentlig skade på kort sigt.

(202)

Da EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode netop var kommet sig efter en turbulent og økonomisk vanskelig periode, herunder covid-19-pandemien, med akkumulerede tab, befinder den sig stadig i en sårbar situation. Det er derfor meget sandsynligt, at fortsat dumpingimport fra Brasilien og Rusland og fornyet dumping fra Iran i betydelige mængder og til priser under EU-erhvervsgrenens priser ville have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, navnlig med hensyn til produktion, salgsmængde og priser, rentabilitet og investeringsbehov, hvilket ville føre til fornyet væsentlig skade.

(203)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte USIMINAS, at den indenlandske EU-erhvervsgren ikke var skrøbelig, da indikatorer såsom fortjeneste og investeringsafkast steg betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden hævdede både USIMINAS og CSN, at der ikke var sandsynlighed for fornyet skade, da EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg til trods for en stigning i importen fra de pågældende lande. Den henviste også til Brasiliens lave importmængder til høje priser og den begrænsede uudnyttede kapacitet i Brasilien.

(204)

Kommissionen mindede om, at EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 166, ikke blev anset for at have lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen anerkendte også, at den nuværende undersøgelsesperiode var præget af usædvanligt gunstige markedsvilkår (betragtning 186), og at EU-erhvervsgrenen, i betragtning af at EU-erhvervsgrenen netop kom på fode igen efter en turbulent og økonomisk vanskelig periode, der var kendetegnet ved akkumulerede tab, stadig befandt sig i en skrøbelig situation af de årsager, der er forklaret i betragtning 201 og 202. Som forklaret i afsnit 6.2.1 var Kommissionen desuden nødt til at analysere de brasilianske eksporterende producenters nuværende prisadfærd på deres eksportmarkeder i tredjelande, hvilket viste, at Brasilien ville være i stand til at udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen uden foranstaltninger. Påstanden blev derfor afvist.

(205)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(206)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i 15 medlemsstater (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.). Den beskæftiger mere end 40 000 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare.

(207)

Uden foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være beskyttet mod den sandsynlige stigning i dumpingimporten fra Brasilien, Iran og Rusland, hvilket vil forvolde væsentlig skade. Virkningen af antidumpingforanstaltninger vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at fortsætte genrejsningen efter tidligere dumping. Det vil derfor klart være i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

(208)

Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende samarbejdsvilje og i mangel af oplysninger om det modsatte, anses en videreførelse af foranstaltningerne ikke for at være i strid med brugernes og importørernes interesse.

(209)

Derudover undersøgte Kommissionen, om foranstaltningerne over for Brasilien, Iran og Rusland ville have en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, da der også er indført foranstaltninger vedrørende varmvalsede flade produkter over for Tyrkiet og Kina. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesniveau var på 73 % i den nuværende undersøgelsesperiode, og den samlede produktionskapacitet oversteg det samlede EU-forbrug med 18 mio. ton ifølge EUROFER's makrospørgeskema. På trods af foranstaltninger over for nogle af de største eksportører af varmvalsede flade produkter eksporterede næsten 40 lande desuden den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket viser, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil påvirke diversificeringen af forsyningen. Af disse grunde og i mangel af samarbejde fra brugernes og importørernes side konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen potentielle risici med hensyn til forsyningsniveauet for brugere i efterfølgende produktionsled.

(210)

Efter indledningen hævdede USIMINAS, at indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) ville forringe adgangen til EU-markedet i betragtning af de byrdefulde indberetningsforpligtelser og ekstraafgifter, der er forbundet med CBAM. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Desuden hævdede både GBR og USIMINAS, at EU-erhvervsgrenen allerede var betydeligt beskyttet af beskyttelsesforanstaltningerne. CSN tilføjede, at importmængden af varmvalsede flade produkter fra Brasilien ikke ville stige på grund af beskyttelsesforanstaltningerne for stål, og at importen fra Brasilien ikke kunne forvolde skade, da resttolden for Brasilien var højere end den nuværende værditold for CSN. CSN fremførte således, at det er urimeligt at antage, at der er sandsynlighed for fornyet skade på grund af importen fra Brasilien.

(211)

Kommissionen mindede om, at CBAM først vil træde i kraft i oktober 2023, og at importører i en overgangsperiode indtil 2026 kun vil skulle indberette emissioner, der er indlejret i deres varer, uden at pådrage sig nogen finansielle omkostninger. Begrundelsen for denne overgangsperiode er at give parterne tid til at tilpasse sig, inden det endelige system indføres, og mindske risikoen for handelsforstyrrelser. Kommissionen fandt derfor, at det er for tidligt at foretage en vurdering af CBAM's potentielle indvirkning på fremtidige handelsstrømme af varmvalsede flade produkter. Kommissionen mindede endvidere om, at beskyttelsesforanstaltningerne ikke kan anses for at være af varig karakter, og at den nuværende foranstaltning ikke har nogen indvirkning på vurderingen af sandsynligheden for øget import uden antidumpingtold. I betragtning af den midlertidige karakter af beskyttelsesforanstaltningerne for stål fandt Kommissionen derfor, at de ikke kunne påvirke dens konklusioner i denne undersøgelse. Kommissionen afviste derfor begge påstande.

(212)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Den Føderative Republik Brasilien, Den Islamiske Republik Iran og Den Russiske Føderation.

(213)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat eller fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Den Føderative Republik Brasilien, Den Islamiske Republik Iran og Den Russiske Føderation opretholdes.

(214)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(215)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(216)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(217)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(218)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(219)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den er ikke forretningsmæssigt forbundet med nogen eksporterende producent, der er pålagt antidumpingtold og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(220)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol , den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(221)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024. Den undersøgte vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtolden og toldsatsen ud over kontingentet for den undersøgte vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode.

(222)

Det betyder, at i tilfælde hvor den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og overstiger niveauet for antidumpingtolden i nærværende forordning, opkræves kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159. I perioden med den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end niveauet for antidumpingtolden i denne forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og den højere antidumpingtold, der indføres ved nærværende forordning. Den del af antidumpingtolden, der ikke opkræves, suspenderes.

(223)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —