Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2418 af 18. oktober 2023 om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA))
Ved denne forordning oprettes et kortfristet instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (»instrumentet«) for perioden fra den 27. oktober 2023 til den 31. december 2025.
I denne forordning forstås ved:
1)
»fælles indkøb«: et offentligt udbud, der gennemføres i fællesskab af mindst tre medlemsstater
2)
»kontrol« med hensyn til en kontrahent eller underkontrahent: muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en kontrahent eller underkontrahent direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder
3)
»ledelsesstruktur«: et organ i en retlig enhed, der er udpeget i overensstemmelse med national ret, og i givet fald rapporterer til den administrerende direktør, og som har beføjelse til at fastlægge den retlige enheds strategi, mål og generelle kurs og fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning
4)
»enhed i et ikkeassocieret tredjeland«: en retlig enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, eller en retlig enhed, der etableret i Unionen eller i et associeret land, og som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland
5)
»offentlig indkøber«: en ordregivende myndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, Det Europæiske Forsvarsagentur eller en international organisation, og som af medlemsstaterne og associerede lande er udpeget til at forestå fælles indkøb på deres vegne
6)
»forsvarsprodukter«: produkter, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF som fastsat i dets artikel 2, herunder medicinsk kampudstyr
7)
»klassificerede informationer«: informationer eller materiale i en hvilken som helst form, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Unionens eller én eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad, og som er forsynet med en EU-klassifikationsmærkning eller en tilsvarende klassifikationsmærkning, som fastsat i aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse
8)
»følsomme oplysninger«: uklassificerede informationer og data, der skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller videregivelse som følge af forpligtelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret, hvis det er relevant, eller for at beskytte en fysisk eller juridisk persons privatliv eller sikkerhed.
1. Instrumentet har følgende mål:
a)
at fremme konkurrenceevnen og effektiviteten i den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB), herunder SMV'er og midcapselskaber, for at skabe en mere modstandsdygtig og sikker Union, navnlig ved på en samarbejdsbaseret måde at fremskynde industriens tilpasning til strukturforandringer, herunder gennem skabelse og forøgelse af dens produktionskapacitet og åbning af forsyningskæder med henblik på grænseoverskridende samarbejde i hele Unionen, hvorved EDTIB kan levere de forsvarsprodukter, som medlemsstaterne har brug for
b)
at fremme samarbejdet i processerne med indkøb af forsvarsmateriel mellem de deltagende medlemsstater for at bidrage til solidaritet, modvirke crowding-out-effekter, øge den effektive udnyttelse af offentlige midler og mindske uforholdsmæssig stor fragmentering og i sidste ende opnå en øget standardisering af forsvarssystemer og større interoperabilitet mellem medlemsstaternes kapaciteter, samtidig med at konkurrenceevnen og mangfoldigheden af de produkter, der er til rådighed for medlemsstaterne og i forsyningskæden, bevares.
2. Målene i stk. 1 søges opfyldt med fokus på at styrke og udvikle EDTIB i hele Unionen, så de navnlig kan dække de mest akutte og kritiske behov for forsvarsprodukter, navnlig dem, der er blevet konstateret eller forværret af reaktionen på Ruslands angrebskrig mod Ukraine, såsom forsendelse af forsvarsprodukter til Ukraine, under hensyntagen til målene i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar og i betragtning af arbejdet i Taskforcen for Fælles Indkøb af Forsvarsmateriel. Dette kan opnås gennem genopfyldning af lagre, der er blevet udtømt som følge af overførsler af forsvarsprodukter til Ukraine, herunder med udstyr, der er tilgængeligt på markedet, samt ved udskiftning af forældet udstyr og styrkelse af kapaciteter.
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden fra den 27. oktober 2023 til den 31. december 2025 udgør 300 mio. EUR i løbende priser.
2. Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
3. Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på deres anmodning overføres til instrumentet på de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 . Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.
4. Budgetforpligtelser for aktiviteter, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.
Instrumentet er åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (associerede lande), i overensstemmelse med betingelserne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
1. Instrumentet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.
2. EU-finansieringen anvendes til at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i artikel 3. Det finansielle bidrag fastsættes under hensyntagen til den samarbejdsbaserede karakter af de fælles indkøb og behovet for at skabe den tilskyndelsesvirkning, der er nødvendig for at befordre samarbejdet.
3. Uanset finansforordningens artikel 193 kan de finansielle bidrag, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af en foranstaltning, dække foranstaltninger, der er påbegyndt forud for datoen for anmodningen om finansielt bidrag til den pågældende foranstaltning, forudsat at disse foranstaltninger ikke påbegyndte tidligere end den 24. februar 2022 og ikke er gennemført inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Foranstaltninger, der er støtteberettigede med tilbagevirkende kraft, skal opfylde alle kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 8 og 9.
4. Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
1. Tilskud har form af finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger i henhold til finansforordningens artikel 180, stk. 3.
2. Størrelsen af Unionens bidrag til hver foranstaltning kan defineres på grundlag af faktorer såsom:
a)
kompleksiteten af det fælles indkøb, for hvilken en del af den fælles indkøbskontrakts anslåede værdi og tidligere erfaringer fra lignende foranstaltninger kan tjene som en foreløbig indikator
b)
samarbejdets karakteristika, som sandsynligvis vil give stærkere interoperabilitet og sende signaler til industrien om langsigtede investeringer, eller
c)
antallet af deltagende medlemsstater og associerede lande eller inddragelse af yderligere medlemsstater eller associerede lande i eksisterende samarbejder.
3. Unionens finansielle bidrag til hver foranstaltning må ikke overstige 15 % af beløbet i artikel 4, stk. 1, og må højst udgøre 15 % af den fælles indkøbskontrakts anslåede værdi pr. konsortium bestående af medlemsstater og associerede lande.
4. Uanset nærværende artikels stk. 3 må Unionens finansielle bidrag til hver foranstaltning udgøre op til 20 % af beløbet i artikel 4, stk. 1, og må højst udgøre 20 % af den fælles indkøbskontrakts anslåede værdi, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
a)
Ukraine eller Moldova er en af modtagerne af yderligere mængder af forsvarsprodukter i forbindelse med indkøbsforanstaltningen i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3
b)
mindst 15 % af den fælles indkøbskontrakts anslåede værdi tildeles SMV'er eller midcapselskaber som kontrahenter eller underkontrahenter.
1. Kun foranstaltninger, der opfylder samtlige følgende kriterier, er berettigede til EU-finansiering inden for rammerne af instrumentet:
a)
De omfatter samarbejde mellem støtteberettigede enheder, jf. artikel 10, om fælles indkøb, der imødekommer de mest akutte og kritiske behov for forsvarsprodukter og gennemfører målene i artikel 3.
b)
De indebærer et nyt samarbejde eller en udvidelse af eksisterende samarbejde til at omfatte mindst en ny medlemsstat eller mindst et nyt associeret land.
c)
De gennemføres af et konsortium bestående af mindst tre medlemsstater.
d)
De opfylder de yderligere betingelser, der er fastsat i artikel 9.
2. Følgende foranstaltninger er ikke berettiget til finansiering:
a)
foranstaltninger, der indebærer fælles indkøb af varer eller tjenesteydelser, som er ulovlige i henhold til gældende folkeret
b)
foranstaltninger, der indebærer fælles indkøb af dødbringende automatvåben uden mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutninger angående udvælgelse og angreb, når der udføres angreb på mennesker.
1. Medlemsstaterne og de associerede lande, der deltager i et fælles indkøb, udpeger ved enstemmighed en offentlig indkøber til at agere på deres vegne med henblik på dette fælles indkøb. Den offentlige indkøber forestår indkøbsprocedurerne og indgår de deraf følgende kontrakter med kontrahenterne på vegne af de deltagende lande. Den offentlige indkøber kan deltage i foranstaltningen som modtager og fungere som koordinator for konsortiet og vil derfor muligvis kunne forvalte og kombinere midler fra instrumentet og midler fra de deltagende medlemsstater og associerede lande.
Denne forordning berører ikke reglerne om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet som fastsat ved direktiv 2009/81/EF.
2. De i stk. 1 omhandlede indkøbsprocedurer baseres på en aftale, der indgås mellem de deltagende medlemsstater og associerede lande og den offentlige indkøber på de betingelser, der er fastsat i arbejdsprogrammet. Aftalen fastlægger navnlig de praktiske bestemmelser for det fælles indkøb og beslutningsprocessen med hensyn til valg af procedure, vurdering af tilbuddene og tildeling af kontrakten.
3. Den i stk. 2 omhandlede aftale kan bemyndige den offentlige indkøber til at indkøbe yderligere mængder af det pågældende forsvarsprodukt til Ukraine eller Moldova. En sådan bemyndigelse godkendes enstemmigt af de medlemsstater, der deltager i det fælles indkøb.
Sådanne yderligere indkøbsordninger berører ikke den gældende EU-ret og er i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale love og bestemmelser vedrørende eksport af forsvarsrelaterede produkter.
4. Fælles indkøbsprocedurer og -kontrakter omfatter deltagelseskrav for kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb som fastsat i stk. 5-12.
5. Kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, skal være etableret i og have deres ledelsesstrukturer i Unionen eller i et associeret land. De må ikke være underlagt kontrol af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, eller alternativt skal de have været underlagt screening som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 og om nødvendigt afbødende foranstaltninger, under hensyntagen til målene i nærværende forordnings artikel 3.
6. Uanset denne artikels stk. 5 kan en retlig enhed, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, deltage i fælles indkøb, hvis den stiller garantier, der er verificeret af den medlemsstat eller det associerede land, hvor kontrahenten eller underkontrahenten, der er involveret i det fælles indkøb, er etableret. Garantierne giver sikkerhed for, at kontrahentens eller underkontrahentens involvering i det fælles indkøb ikke er i strid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU eller målene i denne forordnings artikel 3.
Forudsat at de opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i finansforordningens artikel 197, er enheder, der er berettiget til finansiering:
a)
offentlige myndigheder i medlemsstaterne
b)
offentlige myndigheder i associerede lande
c)
offentlige indkøbere.
1. Kommissionen evaluerer forslagene på grundlag af følgende kriterier for tildeling af tilskuddene:
a)
antallet af medlemsstater eller associerede lande, der deltager i hvert fælles indkøb
b)
den anslåede værdi af det fælles indkøb
c)
demonstration af foranstaltningens bidrag til at styrke konkurrenceevnen og til EDTIB's tilpasning, modernisering og udvikling, så den navnlig kan imødekomme de mest akutte og kritiske behov for forsvarsprodukter, jf. artikel 3, stk. 2, herunder med hensyn til leveringstider, tilgængelighed og forsyning
d)
demonstration af foranstaltningens bidrag til genopfyldning af lagre, herunder dem, der er blevet udtømt som følge af reaktionen på Ruslands angrebskrig mod Ukraine, samt til udskiftningen af forældet udstyr og til styrkelsen af kapaciteter, jf. artikel 3, stk. 2
e)
omfanget af foranstaltningens bidrag til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne eller de associerede lande, navnlig gennem forholdsmæssig deling af tekniske og finansielle risici og muligheder baseret på et ægte samarbejdsbaseret koncept, samt interoperabiliteten af produkter, der er indkøbt i henhold til denne forordning
f)
foranstaltningens bidrag til at overvinde hindringer for fælles indkøb
g)
omfanget af foranstaltningens bidrag til EDTIB's konkurrenceevne og tilpasning til strukturforandringer, herunder teknologiske forandringer, herunder gennem den planlagte skabelse eller forøgelse af produktionskapaciteten, reservation af produktionskapacitet og forsyningssikkerhed
1. Instrumentet gennemføres via et flerårigt arbejdsprogram i henhold til finansforordningens artikel 110 (»arbejdsprogrammet«).
2. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 3.
3. I arbejdsprogrammet fastsættes:
a)
den finansielle mindstestørrelse af de fælles indkøbsforanstaltninger
b)
det vejledende beløb for finansiel støtte til foranstaltninger, der gennemføres af minimumsantallet af medlemsstater, jf. artikel 8, stk. 1, litra c)
c)
incitamenter til indkøb af højere værdi og inddragelse af yderligere medlemsstater eller associerede lande i et eksisterende samarbejde
d)
Unionens samlede bidrag til hver finansieringsprioritet
e)
en beskrivelse af foranstaltninger, der indebærer samarbejde om fælles indkøb
f)
den anslåede værdi af det fælles indkøb
g)
proceduren for evaluering og udvælgelse af forslagene
h)
en beskrivelse af delmålene, der skal udformes på en sådan måde, at de markerer væsentlige fremskridt med gennemførelsen af foranstaltningerne, de resultater, der skal opnås, samt tilknyttede beløb, der skal udbetales
i)
ordningerne til kontrol af delmålene omhandlet i litra h), opfyldelsen af betingelser og opnåelsen af resultater, og
1. Inden for denne forordnings anvendelsesområde gælder følgende:
a)
medlemsstater og associerede lande, der deltager i et fælles indkøb, fastsætter indbyrdes de ordninger, der skal gælde for beskyttelse af klassificerede informationer med henblik på dette fælles indkøb, i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser
b)
hver medlemsstat sikrer, at den yder beskyttelse af EU's klassificerede informationer i en grad, der svarer til den, der ydes i henhold til Rådets sikkerhedsregler, jf. afgørelse 2013/488/EU
c)
Kommissionen beskytter EU's klassificerede informationer, der er modtaget i forbindelse med instrumentet, i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444.
2. Kommissionen opretter et sikkert udvekslingssystem for at lette udveksling af klassificerede informationer og følsomme oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne og associerede lande og i givet fald med ansøgerne og modtagerne. Nævnte system tager hensyn til medlemsstaternes nationale sikkerhedsforskrifter.
1. Kommissionen overvåger instrumentets gennemførelse og aflægger rapport om de opnåede fremskridt for Europa-Parlamentet og Rådet. Med henblik herpå etablerer Kommissionen de nødvendige overvågningsordninger.
2. Kommissionen udarbejder senest den 31. december 2026 en rapport med en evaluering af virkningen og effektiviteten af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til instrumentet (»evalueringsrapporten«), og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Evalueringsrapporten baseres på høringer af medlemsstaterne og de vigtigste interessenter og vurderer fremskridtene i retning af opfyldelsen af målene, der er fastsat i artikel 3. Den evaluerer potentielle flaskehalse i instrumentets funktion, instrumentets bidrag til:
a)
samarbejde mellem medlemsstaterne og de associerede lande, herunder etableringen af et nyt grænseoverskridende samarbejde
b)
SMV'ers og midcapselskabers deltagelse i foranstaltningerne
c)
oprettelse af nyt grænseoverskridende samarbejde mellem kontrahenter og underkontrahenter i forsyningskæderne i hele Unionen
d)
styrkelse af EDTIB's konkurrenceevne, tilpasning, modernisering og udvikling, så det navnlig kan håndtere de mest akutte og kritiske behov for forsvarsprodukter
e)
den samlede værdi af de fælles indkøbskontrakter for de mest akutte og kritiske forsvarsprodukter, der støttes af instrumentet.
4. På grundlag af tilgængelige bidrag fra den offentlige indkøber såsom gennemførlighedsundersøgelser i henhold til artikel 9, stk. 11, litra a), og, hvor det er relevant, af det arbejde, der er udført i forbindelse med Observationscentret for Kritiske Teknologier, identificerer evalueringsrapporten mangler og kritisk afhængighed af ikkeassocierede tredjelande med hensyn til produkter, der indkøbes med finansiel støtte fra instrumentet. Evalueringsrapporten giver input til Kommissionens arbejde med teknologikøreplaner, herunder afbødende foranstaltninger til at afhjælpe disse mangler og kritisk afhængighed. Kommissionen overvejer at foreslå foranstaltninger til at afbøde mangler og kritisk afhængighed af ikkeassocierede tredjelande inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond, hvor det er relevant, og tænke kritisk fremad på måder, hvorpå der kan sikres alle de nødvendige komponenter i EDTIB's forsyningskæde.
1. Uden at det berører den gældende EU-ret eller gældende nationale love og bestemmelser om beskyttelse af klassificerede informationer og følsomme oplysninger, anerkender modtagere af EU-finansiering oprindelsen af denne finansiering og sikrer synligheden heraf, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende instrumentet, vedrørende foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af instrumentet, og vedrørende de opnåede resultater.
3. De finansielle midler, der er tildelt instrumentet, skal bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene i artikel 3.
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Det Europæiske Forsvarsagentur indbydes til at give sine synspunkter og sin ekspertise til udvalget som observatør. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indbydes også til at bistå udvalget.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 18. oktober 2023.
EUT C 486 af 21.12.2022, s. 168.
Europa-Parlamentets holdning af 12.9.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.10.2023.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
7. Garantierne omhandlet i denne artikels stk. 6, kan baseres på en standardiseret model, som Kommissionen leverer, bistået af det udvalg, der er omhandlet i artikel 16, og indgår i udbudsbetingelserne for at sikre en harmoniseret tilgang i hele Unionen. Garantierne dokumenterer navnlig, at der med henblik på fælles indkøb er indført foranstaltninger for at sikre:
a)
at kontrollen med den kontrahent eller underkontrahent, der er involveret i fælles indkøb, ikke udøves på en måde, der begrænser eller indskrænker dennes mulighed for at ekspedere bestillingen og levere resultater, og
b)
at et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland forhindres adgang til klassificerede informationer vedrørende fælles indkøb, og at de ansatte eller andre personer, der er involveret i fælles indkøb, har en national sikkerhedsgodkendelse udstedt af en medlemsstat eller et associeret land, i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.
8. Offentlige indkøbere fremsender en meddelelse til Kommissionen om de afbødende foranstaltninger, der er anvendt i henhold til forordning (EU) 2019/452, jf. denne artikels stk. 5, eller de garantier, der er omhandlet i denne artikels stk. 6. Yderligere oplysninger om de anvendte afbødende foranstaltninger eller garantierne stilles til rådighed for Kommissionen efter anmodning. Kommissionen underretter det udvalg, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 16, om enhver meddelelse i henhold til dette stykke.
9. Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer tilhørende de kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, og som anvendes med henblik på det fælles indkøb, skal være beliggende på en medlemsstats eller et associeret lands område. Hvis kontrahenter eller underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, ikke har umiddelbart tilgængelige alternativer eller relevant infrastruktur eller relevante faciliteter, aktiver og ressourcer i Unionen eller et associeret land, kan de anvende deres infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, der befinder sig på eller opbevares uden for medlemsstaternes eller de associerede landes område, forudsat at en sådan anvendelse ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser og er i overensstemmelse med målene i artikel 3.
10. Fælles indkøbsprocedurer og -kontrakter skal også indeholde et krav om, at forsvarsproduktet ikke er underlagt en begrænsning direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder med hensyn til dets anvendelse af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, som begrænser en medlemsstats mulighed for at anvende det pågældende forsvarsprodukt.
11. Uanset stk. 10 og i lyset af den geopolitiske situation og det akutte behov for indkøb af forsvarsprodukter med støtte fra instrumentet finder det i nævnte stykke omhandlede krav ikke anvendelse på akutte og kritiske forsvarsprodukter, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
a)
De medlemsstater eller de associerede lande, der deltager i det fælles indkøb, forpligter sig til at undersøge, om de komponenter, der er årsag til begrænsningen, kan erstattes med en alternativ komponent uden begrænsninger med oprindelse i Unionen.
b)
De indkøbte forsvarsprodukter var i brug inden den 24. februar 2022 hos de væbnede styrker i et flertal af de medlemsstater, der deltog i det fælles indkøb.
12. Omkostningerne til komponenter med oprindelse i Unionen eller associerede lande må ikke udgøre mindre end 65 % af det færdige produkts anslåede værdi. Ingen komponenter må komme fra ikkeassocierede tredjelande, der handler i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser, herunder respekt for princippet om gode naboskabsforbindelser.
13. Med henblik på denne artikel forstås ved »underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb« enhver retlig enhed, der leverer kritiske råvarer, der har unikke egenskaber, som er afgørende for et produkts funktion og som er tildelt mindst 15 % af kontraktens værdi.
h)
SMV'ers og midcapselskabers deltagelse
i)
oprettelsen af nyt grænseoverskridende samarbejde mellem kontrahenter og underkontrahenter i forsyningskæderne i hele Unionen
j)
kvaliteten og effektiviteten af planerne for gennemførelse af foranstaltningen.
2. Arbejdsprogrammet skal indeholde yderligere oplysninger om anvendelsen af tildelingskriterierne i stk. 1, herunder eventuel vægtning, der skal anvendes. Der må ikke fastsættes individuelle tærskler i arbejdsprogrammet.
3. Kommissionen deler evalueringsrapporten om indkaldelsen med det udvalg, der er omhandlet i artikel 16. Kommissionen deler med ansøgerne en detaljeret rapport om resultatet af evalueringen af deres forslag.
j)
metoderne til fastsættelse og, hvis det er relevant, justering af finansieringsbeløbene.
4. I arbejdsprogrammet fastsættes finansieringsprioriteterne i overensstemmelse med de behov, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2. Disse finansieringsprioriteter har til formål at sikre, at der er tilstrækkelige mængder af de mest akutte og kritiske forsvarsprodukter til rådighed til at afhjælpe de mest presserende kapacitetsmangler, jf. afdeling 4 i den fælles meddelelse om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem.
5. Alle rapporteringskrav, der stilles til medlemsstaterne, gælder med forbehold af nationale lov og bestemmelser samt artikel 346 i TEUF.
Kommissionens henstilling (EU) 2018/624 af 20. april 2018 om grænseoverskridende markedsadgang for underleverandører og SMV'er i forsvarssektoren (EUT L 102 af 23.4.2018, s. 87).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6).
Afgørelse om listen over varer (våben, ammunition og krigsmateriel), hvorpå bestemmelserne i traktatens artikel 223, stk. 1, litra b) — nu artikel 296, stk. 1, litra b) — finder anvendelse (dok. 255/58). Protokol fra 15.4.1958: dok. 368/58.
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1).
ISSN 1977-0634 (electronic edition)