(1)

EU's stats- og regeringschefer forpligtede sig på mødet i Versailles den 11. marts 2022 til at styrke de europæiske forsvarskapaciteter i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. De blev enige om at øge forsvarsudgifterne betydeligt, udvikle yderligere incitamenter til stimulering af medlemsstaternes samarbejdsbaserede investeringer i fælles projekter og fælles indkøb af forsvarskapaciteter, investere yderligere i de kapaciteter, der er nødvendige for at gennemføre den samlede vifte af missioner og operationer, fremme synergier og øge innovation og styrke og udvikle den europæiske forsvarsindustri, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

(2)

Ruslands uberettigede invasion af Ukraine den 24. februar 2022 og dets igangværende angrebskrig har gjort det klart, at det er afgørende at handle snarest muligt for at afhjælpe eksisterende mangler. Tilbagekomsten af en højintensiv krig og territoriale konflikter til Europa har en negativ indvirkning på Unionens og medlemsstaternes sikkerhed og kræver en betydelig forøgelse af medlemsstaternes kapacitet til at afhjælpe de mest akutte og kritiske mangler, navnlig dem, der er blevet forværret af overførslen af forsvarsprodukter til Ukraine.

(3)

Ruslands militære aggression mod Ukraine har på dramatisk vis understreget behovet for at tilpasse den europæiske forsvarsindustrielle og -teknologiske basis (EDTIB) til strukturforandringer, styrke Unionens militære forskning og udvikling (FoU), modernisere militært udstyr og styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for rammerne af indkøb på forsvarsområdet.

(4)

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) forelagde den 18. maj 2022 en »fælles meddelelse om »en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem««. I den fælles meddelelse understregedes virkningerne af flere års mindreforbrug på forsvarsområdet, og det fremhævedes, at der findes finansielle, industrielle og kapacitetsmæssige mangler på Unionens forsvarsområde. I den fælles meddelelse præciseres det, at krigens tilbagevenden til Europa har afsløret en ophobning af huller og mangler i de militære lagre samt reduceret industriel produktionskapacitet og begrænset fælles indkøb og samarbejde. Den fælles meddelelse fremhævede også mangler, der umiddelbart påvirker medlemsstaternes væbnede styrkers handlefrihed, såvel som det akutte behov for at genopfylde visse lagre, erstatte forældet militært materiel, f.eks. materiel, der er designet eller fremstillet i det tidligere Sovjetunionen, og styrke de strategiske kapaciteter.

(5)

Den fælles meddelelse foreslog også et særligt kortfristet instrument, der er udformet i en ånd af solidaritet, som redskab til at tilskynde medlemsstaterne til på frivillig basis at gennemføre fælles indkøb på en samarbejdsbaseret måde for at afhjælpe de mest akutte og kritiske mangler, navnlig dem, der er opstået som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

(6)

Det særlige kortfristede instrument har til formål at styrke fælles indkøb af forsvarsmateriel og gennem den tilhørende EU-finansiering at styrke Unionens forsvarsindustrielle kapaciteter, herunder gennem forøgelse af produktionen af forsvarsprodukter. Det vil også bidrage til det kollektive benchmark på 35 % af de samlede udgifter til indkøb af forsvarsmateriel for europæisk samarbejdsbaseret indkøb af materiel, som Det Europæiske Forsvarsagenturs Styringskomité fastlagde i 2007.

(7)

En styrkelse af EDTIB bør derfor stå i centrum for disse bestræbelser. Der er fortsat vanskeligheder og mangler og fragmentering, hvilket afstedkommer mangel på tilstrækkelige samarbejdsforanstaltninger og interoperable produkter.

(8)

Den specifikke struktur og de specifikke betingelser og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i denne forordning, er særegne for det særlige kortfristede instrument og afhænger af specifikke omstændigheder og den aktuelle nødsituation.

(9)

Den nuværende situation på markedet for forsvarsmateriel er præget af en øget sikkerhedstrussel og den realistiske udsigt til en højintensiv konflikt, hvorfor medlemsstaterne prompte har forhøjet deres forsvarsbudgetter og sigter mod at foretage ens indkøb af forsvarsprodukter. Dette har ført til en efterspørgsel, der kan overstige produktionskapaciteten for EDTIB, som i øjeblikket er indrettet efter produktion i fredstid.

(10)

Der kan således forventes en kraftig prisinflation samt længere forsinkelser i leveringstiden, hvilket potentielt vil kunne skade Unionens og medlemsstaternes sikkerhed. Forsvarsindustrierne bliver nødt til at sikre den produktionskapacitet, der er nødvendig for at ekspedere bestillinger, samt at sikre kritiske råmaterialer og delkomponenter. I den forbindelse kan producenterne vælge at prioritere større bestillinger, hvilket potentielt vil efterlade de mest sårbare lande i en udsat situation, fordi de ikke har den kritiske størrelse og de finansielle midler, der kræves for at kunne sikre større bestillinger.

(11)

Den nuværende geopolitiske situation i de østlige nabolande har vist, at eftersom dobbeltarbejde bør undgås, kan et diversificeret marked for forsvarsmateriel bidrage til de mange forskellige produkter, der umiddelbart er tilgængelige på markedet, og kan derfor være til gavn for en tilstrækkelig tilfredsstillelse af medlemsstaternes akutte behov.

(12)

Der bør desuden gøres en indsats for at sikre, at de øgede udgifter resulterer i en væsentlig styrkelse af EDTIB i hele Unionen. Øgede nationale investeringer, der foretages uden samordning eller samarbejde, kan ligefrem forværre fragmenteringen.

(13)

I lyset af ovennævnte udfordringer og de dermed forbundne strukturforandringer forekommer det nødvendigt at fremskynde tilpasningen af EDTIB for at forbedre dens konkurrenceevne og effektivitet i overensstemmelse med artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og for derved at bidrage til at styrke og reformere medlemsstaternes forsvarsindustrielle kapaciteter. Afhjælpningen af de industrielle mangler bør omfatte en hurtig håndtering af de mest presserende mangler.

(14)

Der bør navnlig tilskyndes til fælles investeringer i og indkøb af forsvarsmateriel, idet sådanne samarbejdsforanstaltninger vil sikre, at de nødvendige ændringer i EDTIB sker på en samarbejdsbaseret måde, hvorved yderligere fragmentering undgås, og interoperabiliteten øges.

(15)

I dette øjemed bør der oprettes et særligt kortfristet instrument med sigte på at øge medlemsstaternes samarbejde i fasen for indkøb af forsvarsmateriel (»instrumentet«). Instrumentet bør tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre samarbejdsforanstaltninger og navnlig, når de foretager indkøb for at afhjælpe disse mangler, at gøre dette i fællesskab, for derigennem at øge interoperabiliteten og styrke og reformere deres forsvarsindustrielle kapaciteter.

(16)

Uden at det berører budgetmyndighedens beføjelser, vil de midler, der er tildelt instrumentet, blive finansieret inden for den eksisterende flerårige finansielle ramme uden at påvirke de midler, der allerede er afsat til specifikke EU-foranstaltninger.

(17)

Instrumentet bør opveje den kompleksitet og de risici, der er forbundet med fælles indkøb, og samtidig give mulighed for stordriftsfordele i de foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter for at styrke og modernisere EDTIB, med særlig fokus på SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber), og derved øge Unionens kapacitet, modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed. Tilskyndelse til fælles indkøb vil ligeledes føre til lavere omkostninger for så vidt angår administrativ byrde og livscyklusforvaltning af relevante systemer. Instrumentet bør ledsages af bestræbelser på at styrke Europas markeder, tjenester og systemer på forsvars- og sikkerhedsområdet og på at skabe lige konkurrencevilkår for leverandører fra alle medlemsstater. Fælles indkøb på et fælles EDTIB-marked giver mulighed for stordriftsfordele og sikrer innovation og effektivitet inden for produktion og teknologi.

(18)

Instrumentet bygger på og tager det arbejde i betragtning, der udføres af Taskforcen for Fælles Indkøb af Forsvarsmateriel, som blev oprettet af Kommissionen og den højtstående repræsentant og Det Europæiske Forsvarsagenturs chef, i overensstemmelse med den fælles meddelelse af 18. maj 2022 for at samordne behovet for indkøb af forsvarsmateriel på helt kort sigt og inddrage medlemsstaterne og Unionens producenter af forsvarsmateriel for at støtte fælles indkøb med henblik på at genopfylde lagre, navnlig i lyset af den støtte, der ydes til Ukraine.

(19)

Sikkerhedssituationen i Europa kræver, at det omgående overvejes, hvordan man kan mindske uforholdsmæssig stor fragmentering via enkeltstående EU-initiativer, og hvordan relevante instrumenter strategisk kan kobles sammen. Instrumentet skal sikre sammenhæng med eksisterende samarbejdsbaserede EU-initiativer på forsvarsområdet såsom kapacitetsudviklingsplanen, den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, Den Europæiske Forsvarsfon og det permanente strukturerede samarbejde og skabe synergier med andre EU-programmer. Instrumentet er i fuld overensstemmelse med ambitionerne i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar. Hvis det er relevant, kan der også tages hensyn til regionale og internationale prioriteter, herunder dem, der er fastsat inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, hvis de er i overensstemmelse med Unionens prioriteter og ikke hindrer nogen medlemsstat eller noget associeret land i at deltage, samtidig med at enhver form for unødvendig overlapning søges undgået.

(20)

Da instrumentet har til formål at øge konkurrenceevnen og effektiviteten i Unionens forsvarsindustri, vil det for at kunne drage fordel heraf være nødvendigt at indgå fælles indkøbskontrakter med kontrahenter eller underkontrahenter, der er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som ikke er underlagt kontrol af ikkeassocierede tredjelande eller enheder i ikkeassocierede tredjelande. I denne sammenhæng bør kontrol over en kontrahent eller underkontrahent forstås som muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en kontrahent eller underkontrahent direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser bør infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer tilhørende de kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, og som anvendes med henblik på sådant indkøb, desuden være beliggende på en medlemsstats eller et associeret lands område.

(21)

Det bør under visse omstændigheder være muligt at fravige princippet om, at kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, som støttes af instrumentet, ikke er underlagt kontrol af ikkeassocierede tredjelande eller enheder i ikkeassocierede tredjelande. I den forbindelse bør en kontrahent eller underkontrahent, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, kunne deltage som kontrahent eller underkontrahent, der er involveret i fælles indkøb, forudsat at der er opfyldt strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser, som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), bl.a. med hensyn til styrkelse af EDTIB.

(22)

Derudover bør fælles indkøbsprocedurer og -kontrakter også indeholde et krav om, at forsvarsproduktet ikke er underlagt en begrænsning med hensyn til dets anvendelse af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, som begrænser medlemsstaternes mulighed for at anvende det pågældende forsvarsprodukt. I hastetilfælde, hvor EDTIB's kapacitet til at afhjælpe de mest akutte og kritiske mangler i medlemsstaters lagre ikke er tilstrækkelig, eller hvor EDTIB ikke er i stand til at levere de nødvendige forsvarsprodukter inden for en passende tidsramme, bør dette krav ikke gælde, hvis de indkøbte produkter var i brug inden den 24. februar 2022 hos de væbnede styrker i et flertal af de medlemsstater, der deltog i det fælles indkøb. Hvis denne undtagelse finder anvendelse, bør de lande, der deltog i det fælles indkøb, undersøge, om de komponenter, der er årsag til begrænsningen, kan erstattes med komponenter uden begrænsninger fra Unionen eller associerede lande.

(23)

Tilskud, der ydes under instrumentet, bør have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, og bør være baseret på opnåelse af resultater ved henvisning til arbejdspakker, delmål eller mål for den fælles indkøbsprocedure med henblik på at skabe den nødvendige tilskyndelsesvirkning.

(24)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til vedtagelse af et flerårigt arbejdsprogram for at fastsætte finansieringsprioriteterne og de gældende finansieringsbetingelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 .

(25)

For at skabe en tilskyndelsesvirkning bør størrelsen på Unionens bidrag for hver foranstaltning kunne differentieres på grundlag af faktorer som kompleksiteten af det fælles indkøb, samarbejdets art eller antallet af deltagende medlemsstater eller associerede lande eller inddragelsen af yderligere medlemsstater eller associerede lande i eksisterende samarbejder, men bør ikke overstige 15 % af instrumentets samlede budget og bør højst udgøre 15 % af den fælles indkøbskontrakt anslåede værdi pr. konsortium bestående af medlemsstater og associerede lande. På grund af de højere omkostninger, der normalt er forbundet med at gennemføre indkøbsprocedurer, herunder et større antal kontrahenter, eller som medfører overførsel af indkøbt materiel til tredjelande, bør dette loft hæves til 20 % af det samlede budget og 20 % af den fælles indkøbskontrakts anslåede værdi pr. konsortium af medlemsstater og associerede lande, hvis Ukraine eller Moldova er en af modtagerne af yderligere mængder af forsvarsprodukter i forbindelse med indkøbsforanstaltningen, eller hvis mindst 15 % af den fælles indkøbskontrakts anslåede værdi tildeles SMV'er eller midcapselskaber som kontrahenter eller underkontrahenter. Indkøb af yderligere mængder af forsvarsprodukter til Ukraine og Moldova bør være muligt efter aftale mellem de deltagende medlemsstater i betragtning af den særlige sikkerhedssituation i disse to EU-kandidatlande i lyset af Ruslandsangrebskrig mod Ukraine.

(26)

Medlemsstaterne og associerede lande bør udpege en offentlig indkøber til at forestå de fælles indkøb på deres vegne. Den offentlige indkøber bør være en ordregivende myndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU og i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU , der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller Det Europæiske Forsvarsagentur eller en international organisation.

(27)

I overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«) kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har forårsaget en drastisk ændring af forholdene på markedet for forsvarsmateriel, som EDTIB skal tilpasse sig i et miljø præget af stor tidsknaphed. I betragtning af den hastende og alvorlige karakter af denne tilpasning samt risikoen for yderligere fragmentering af det indre marked og af forsyningskæderne for relevante forsvarsprodukter opstod der et akut behov for, at de medlemsstater, der indleder et samarbejde om fælles indkøb, træffer foranstaltninger, for at sende et vigtigt signal til markedet og EDTIB. Det bør derfor være muligt at yde finansiel EU-støtte på et tidligt tidspunkt. Uanset finansforordningens artikel 193 bør det derfor være muligt i finansieringsafgørelsen at fastsætte finansielle bidrag til foranstaltninger, der dækker perioder fra den 24. februar 2022, selv hvis de blev igangsat, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet, forudsat at de ikke er afsluttet inden undertegnelsen af tilskudsaftalen.

(28)

Denne forordning berører ikke de regler, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF . Denne forordning indeholder imidlertid mere specifikke støtteberettigelseskrav. I henhold til direktiv 2009/81/EF kan medlemsstaterne i deres lovgivning indføre mulighed for i udbudsdokumenterne at fastsætte krav vedrørende beskyttelse af forsyningssikkerhed eller informationssikkerhed. Denne forordning bygger på nævnte bestemmelser i direktiv 2009/81/EF og pålægger offentlige indkøbere forpligtelser med hensyn til de støtteberettigelseskrav, som skal medtages i udbudsdokumenterne. Sådanne forpligtelser bør have forrang for modstridende lovgivning i den medlemsstat og de associerede lande, hvor den pågældende offentlige indkøber er etableret.

(29)

Kommissionens henstilling (EU) 2018/624 har til formål at lette grænseoverskridende markedsadgang for SMV'er og mellemliggende virksomheder i forsvarssektoren. Den opfordrer navnlig medlemsstaterne til at gøre brug af fleksibiliteten i direktiv 2009/81/EF, såsom den fleksibilitet, der er indført ved artikel 21, eller som bygger på øget anvendelse af delkontrakter eller elektroniske indkøb. Den opfordrer også medlemsstaterne til at lette den administrative byrde i forbindelse med indkøb, navnlig ved at sørge for, at anmodninger om information eller udvælgelseskriterier er rimelige. I forbindelse med denne forordning bør offentlige indkøbere, der er udpeget af medlemsstaterne og associerede lande, gøre bedst mulig brug af Kommissionens henstillinger ved gennemførelsen af fælles indkøbsforanstaltninger for at sikre SMV'er fair adgang til støttede indkøb.

(30)

Denne forordning fastlægger for perioden fra den 27. oktober 2023 til den 31. december 2025 en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter , herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter, for Europa-Parlamentet og for Rådet under den årlige budgetprocedure.

(31)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 , (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU) 2017/1939 skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og alt efter omstændighederne vedrørende anvendelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013, beføjelse til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) har i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939, beføjelse til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Den Europæiske Revisionsret og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(32)

I henhold til artikel 85, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, opnå finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for instrumentet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(33)

I denne forordning forstås ved forsvarsprodukter produkter, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF som fastsat i nævnte direktivs artikel 2, navnlig produkttyper, der er opført på den liste over våben, ammunition og krigsmateriel, som er fastsat i Rådets afgørelse 255/58 af 15. april 1958 . Denne liste omfatter kun materiel, som er designet, udviklet og fremstillet til specifikt militære formål. Der er dog tale om en generisk liste, som skal fortolkes bredt i lyset af den løbende udvikling, som teknologien, indkøbspolitikkerne og de militære behov undergår, og den heraf følgende udvikling af nye typer af materiel, f.eks. på grundlag af Unionens fælles liste over militært udstyr. I denne forordning bør der ved forsvarsprodukter endvidere forstås produkter, som oprindeligt har været beregnet til civil anvendelse, men siden er blevet tilpasset til militære formål med henblik på anvendelse som våben, ammunition eller krigsmateriel.

(34)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i TEU forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar. Medlemsstaterne fastsætter indbyrdes de ordninger, der skal gælde for beskyttelse af klassificerede informationer med henblik på fælles indkøb, i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

(35)

Kommissionen beskytter EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 . I overensstemmelse med aftalen af 4. maj 2011 mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse og Rådets afgørelse 2013/488/EU yder medlemsstaterne beskyttelse af EU's klassificerede informationer, der svarer til den, der ydes i henhold til Rådets sikkerhedsregler, jf. afgørelse 2013/488/EU.

(36)

Kommissionen bør udarbejde en evalueringsrapport om instrumentet og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2026. Evalueringsrapporten bør evaluere virkningen og effektiviteten af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til instrumentet, samtidig med at der tænkes kritisk fremad på måder, hvorpå der kan sikres alle de nødvendige komponenter i Unionens forsyningskæde i forsvarssektoren under behørig hensyntagen til forsyningssikkerhedsordningers betydning og med henblik på EDTIB's funktion. Desuden bør evalueringsrapporten identificere mangler og kritisk afhængighed af ikkeassocierede tredjelande med hensyn til råmaterialer, komponenter og produktionskapaciteter på grundlag af det arbejde, der er udført i forbindelse med Observationscentret for Kritiske Teknologier. Rapporten bør give input til Kommissionens arbejde med teknologikøreplaner, herunder afbødende foranstaltninger til at afhjælpe disse mangler og kritisk afhængighed.

(37)

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes skønsbeføjelser med hensyn til deres politik for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

(38)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(39)

For at gennemførelsen af denne forordning kan påbegyndes snarest muligt, bør den træde i kraft hurtigst muligt —