Lovguiden Logo
EU-ret

Forordning

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union

Beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter Artikel 71

Artikel 71

Medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser

1. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen senest den 2. december 2029 og derefter hvert femte år om:

a)strategien for og resultaterne af al kontrol, der er gennemført for at verificere overholdelsen af kravene vedrørende det system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der oprettes ved denne forordning, jf. afsnit IV
b)verifikation af overensstemmelse på grundlag af egenerklæring, jf. artikel 51
c)verifikation af overensstemmelse foretaget af en kompetent myndighed eller et produktcertificeringsorgan eller en fysisk person, jf. artikel 52
d)overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på markedet, jf. artikel 54
e)fortsat overensstemmelse, jf. artikel 45, stk. 2, og
f)ulovligt indhold på onlinegrænseflader, jf. artikel 60.

2. De berørte medlemsstater giver senest den 30. november 2024 Kommissionen de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 19, med henblik på at fravige standardregistreringsproceduren. På grundlag af de modtagne oplysninger vedtager Kommissionen en afgørelse om den pågældende medlemsstats anmodning om at fravige standardregistreringsproceduren og om ikke at udpege en national myndighed til at behandle ansøgninger, anmodninger om ændring af produktspecifikationen og anmodninger om annullering som krævet i artikel 12, stk. 1.