Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1651 af 17. maj 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for den særlige likviditetsmåling af investeringsselskaber i henhold til nævnte direktivs artikel 42, stk. 6 (EØS-relevant tekst))
1. De kompetente myndigheder skal under hensyntagen til størrelsen, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter nøje vurdere det særlige likviditetskrav, der er omhandlet i artikel 42 i direktiv (EU) 2019/2034, ved at fastsætte, hvor mange likvide aktiver et investeringsselskab skal besidde for at dække likviditetsbehov som følge af dets aktiviteter. De kompetente myndigheder fastsætter dette beløb under hensyntagen til alle risikofaktorer, der kan påvirke et investeringsselskabs likviditetsposition og skabe likviditetsmangler, herunder følgende faktorer:
a)
om der er likviditetsrisici, som hidrører fra levering af investeringsservice og -aktiviteter og specifikke accessoriske tjenesteydelser, jf. denne forordnings artikel 2
b)
om der er likviditetsrisici, som skyldes manglende finansieringskilder, jf. denne forordnings artikel 3
c)
om der er eksterne hændelser, som påvirker likviditeten, jf. denne forordnings artikel 4
d)
om der er operationelle risici, som påvirker likviditeten, jf. denne forordnings artikel 5
e)
om der er omdømmemæssige risici, som påvirker likviditeten, jf. denne forordnings artikel 6
f)
om der foretages utilstrækkelig styring af og kontrol med likviditetsrisici, jf. denne forordnings artikel 7
g)
hvis investeringsselskabet er en del af en koncern, koncernens struktur og dens indvirkning på investeringsselskabets likviditet, jf. denne forordnings artikel 8.
2. For investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, jf. artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, skal de kompetente myndigheder foretage en vurdering af de faktorer og de elementer af likviditetsrisiko, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og g). Vurderingen af den likviditetsrisiko, der hidrører fra leveringen af investeringsservices og fra de aktiviteter og specifikke accessoriske tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan dog fokusere på likviditetsrisici som følge af tab i indtægter fra porteføljepleje, likviditetsrisiko forbundet med drift af en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22) og 23), i direktiv 2014/65/EU og fra ydelse af kreditter eller lån til investorer.
3. Ved vurderingen af likviditetsbehovet i henhold til stk. 1 og 2 skal de kompetente myndigheder tage alle følgende skridt:
a)
tage hensyn til alle de elementer, der kan have en væsentlig ugunstig indvirkning på et investeringsselskabs likviditetsbehov under normale og stressede forhold
b)
tage hensyn til de tilgængelige historiske data i en periode, som den anser for tilstrækkelig, om alle følgende aspekter: i) misforhold mellem likvide aktiver eller andre likviditetsressourcer og likviditetsbehov ii) den historiske udvikling i likviditetskapaciteten iii) de konstaterede væsentlige variationer i likvide aktiver og likviditetsbehov
c)
tage hensyn til eksistensen af kontraktlige nettingaftaler på de betingelser, der er fastsat i artikel 31 i forordning (EU) 2019/2033, eller andre risikoreducerende mekanismer, der effektivt ville reducere de potentielle udgående nettopengestrømme, som et investeringsselskab har over for centrale modparter, clearingmedlemmer, kreditinstitutter eller andre investeringsselskaber
d)
fastslå, om investeringsselskabet har sunde processer, mekanismer og strategier til at måle, overvåge og styre sin likviditetsrisiko, jf. artikel 24 og 26 i direktiv (EU) 2019/2034
e)
tage hensyn til potentielle indbyrdes sammenhænge mellem de faktorer, der er omhandlet i stk. 1
f)
basere vurderingen på pålidelige, nøjagtige og ajourførte oplysninger.
Med henblik på litra a) forstås ved stressede forhold markedsstress og stress, der er forbundet med et investeringsselskab, hvor finansieringen måske ikke er tilgængelig på rettidig eller omkostningseffektiv vis.
4. Hvis artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2033 finder anvendelse, anvender de kompetente myndigheder nærværende forordnings artikel 2-7 ved vurderingen af likviditetsrisici og elementer af likviditetsrisiko for moderinvesteringsselskabet i Unionen, investeringsholdingselskabet i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen på grundlag af deres konsoliderede situation.
1. For investeringsselskaber, der udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 1) eller 2), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, vurderer de kompetente myndigheder det likviditetsbehov, der skal dækkes af likvide aktiver, under hensyntagen til alle følgende elementer:
a)
de særlige karakteristika ved de tjenesteydelser, der leveres til kunder, navnlig det tidsmæssige misforhold mellem gebyrer, der modtages fra kunder, og gebyrer, der betales til handelsplatforme for formidling eller udførelse af ordrer på kunders vegne
b)
udgående pengestrømme som følge af øgede gebyrer, der opkræves for adgang til handelsplatformene, eller mindre gunstige ordninger, herunder færre kontodage, som investeringsselskabet skal betale
c)
forsinket betaling af skyldige gebyrer fra kunder.
2. For investeringsselskaber, der udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) eller 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, vurderer de kompetente myndigheder det likviditetsbehov, der skal dækkes af likvide aktiver, under hensyntagen til alle følgende elementer:
a)
vurderingen af likviditetsrisikoen på intradagsbasis for investeringsselskabets positioner i handelsbeholdningen
b)
likviditetsrisikoen som følge af risikoen for en kursændring på det pågældende instrument, som skyldes faktorer, der er knyttet til udstederen eller udstederen af det underliggende instrument, og som følge af kursændringen på et instrument, som skyldes en ændring i rentesatserne eller en bred bevægelse på aktiemarkedet, som ikke har noget at gøre med de enkelte værdipapirers specifikke egenskaber
c)
de særlige karakteristika ved investeringsselskabets handelsaktiviteter, navnlig transaktionernes løbetidsprofil, den mulige forekomst af langfristede transaktioner og transaktionernes valutaer
Ved vurderingen af tilgængeligheden og kvaliteten af et investeringsselskabs finansieringskilder tager de kompetente myndigheder alle følgende elementer i betragtning:
a)
om der er tilgængelige eksisterende finansieringskilder og adgang til på forhånd fastlagte nødfinansieringskilder
b)
om sådanne finansieringskilder er sikrede eller usikrede
c)
valutaen for sådanne finansieringskilder
d)
værdien af ubehæftede aktiver, der ville stå til rådighed for at opnå sikret finansiering
e)
de forskellige løbetider for sådanne finansieringskilder i henhold til deres nærmeste forfaldsdato og den tidligste dato, hvor de kontraktligt kan anvendes
f)
risikoen for afbrydelse af investeringsselskabets daglige pengestrømme som følge af en afbrydelse af investeringsselskabets kreditfaciliteter
g)
andre bevilgede, men uudnyttede finansieringskilder, der stilles til rådighed for investeringsselskabet.
1. De kompetente myndigheder vurderer, om et investeringsselskab i kraft af sit likviditetsniveau ville være i stand til fortsat at opfylde sit likviditetskrav under ugunstige makroøkonomiske, mikroøkonomiske og geopolitiske forhold, idet der tages hensyn til alle følgende aspekter:
a)
et delvist eller fuldstændigt tab af usikret finansieringskapacitet, herunder modtagne bevilgede eller ikkebevilgede likviditets- eller kreditlinjer
b)
et delvist eller fuldstændigt tab af sikret kortsigtet finansiering
c)
potentiel forpligtelse til at tilbagekøbe gæld eller indfri ikkekontraktmæssige forpligtelser.
2. Ved vurderingen af de hændelser, der er omhandlet i stk. 1, tager de kompetente myndigheder hensyn til markedsrelaterede hændelser, specifikke stressede forhold, som vedrører situationen for udstederne af investeringsselskabets aktiver eller investeringsselskabets finansieringsudbydere og en kombination af disse.
3. Hvis investeringsselskabet er en del af en koncern, fastsætter de kompetente myndigheder, hvordan de ugunstige forhold, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan påvirke koncernens likviditetssituation som helhed, og drager konklusionerne af den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 8.
De kompetente myndigheder vurderer konsekvenserne af følgende operationelle hændelser for investeringsselskabets likviditet:
a)
manglende adgang til de af investeringsselskabets systemer, der anvendes til at få adgang til markedet eller finansieringskilder
b)
afbrydelse af tjenester hos depotinstitutioner eller korrespondentbanker
c)
ekstern eller intern svig
d)
kompensationer og krav i forbindelse med fejl i ordreudførelsen.
De kompetente myndigheder vurderer, hvordan følgende hændelser i forbindelse med skade på omdømme kan påvirke investeringsselskabets likviditetsrisiko:
a)
investeringsselskabets markedsadgang er begrænset
b)
investeringsselskabets finansieringskilder reduceres af dets modparter
c)
markedsmodparter reducerer deres eksponeringer mod investeringsselskabet i forbindelse med OTC-transaktioner.
De kompetente myndigheder vurderer, om et investeringsselskab har en solid og sund risikostyring og kontrol af sine likviditetsressourcer, jf. artikel 24 og 26 i direktiv (EU) 2019/2034, idet de tager hensyn til de strategier, politikker, processer og systemer, der er indført for at opretholde tilstrækkelige likvide ressourcer, herunder alle følgende elementer:
a)
systemerne til måling, styring og indberetning af likviditetsrisici og investeringsselskabets ledelsesramme, herunder hvorvidt dets risikostyringsfunktion er fyldestgørende
b)
eventuelle afbødende foranstaltninger, herunder reduktion af de af investeringsselskabets aktiviteter, der kræver store udgående pengestrømme, oprettelsen af dets kreditlinjer, dets kapitalforhøjelse i kontanter og dets anvendelse af aktiver som sikkerhed i genkøbstransaktioner
c)
robustheden af investeringsselskabets genopretningsplan, hvor forpligtelsen til at udarbejde og opretholde en genopretningsplan i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU finder anvendelse.
1. Hvis et investeringsselskab indgår i en koncern, vurderer de kompetente myndigheder den risiko, der er forbundet med en overdreven koncentration af likviditetsressourcer blandt koncernens enheder.
2. De kompetente myndigheder vurderer, om der findes mekanismer, hvorved et investeringsselskab anmodes om at overføre en del af eller alle sine likviditetsressourcer til et moderselskab eller andre enheder i koncernen.
3. De kompetente myndigheder vurderer de mekanismer, der anvendes inden for koncernen til at give investeringsselskabet adgang til markeds- eller finansieringslikviditet eller til at reducere investeringsselskabets likviditetsrisiko, og navnlig effektiviteten af sådanne mekanismer, på baggrund af, om disse mekanismer er formelle forudindgåede aftaler.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2023.
EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
d)
omfanget af aktivbehæftelse, karakteristika ved den sikkerhed, der skal stilles, navnlig dens løbetid og valuta, og hvorvidt aktiver, der stilles som sikkerhed, kan genanvendes eller frempantsættes af investeringsselskabets modparter
e)
størrelsen af den margin på intradagsbasis, som investeringsselskabet kontraktligt kan være forpligtet til at stille under normale og stressede forhold
f)
om investeringsselskabet råder over tilstrækkelige likvide aktiver eller andre likviditetsressourcer til at opretholde handelsaktiviteter i tilfælde af afviklingsfejl eller afbrydelse af tjenester hos depotinstitutioner eller korrespondentbanker
g)
manglende afvikling af en handel på den aftalte afviklingsdato, fordi sælgeren ikke leverer værdipapirerne, eller køberen ikke leverer midler på det rette tidspunkt.
3. For investeringsselskaber, der udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 4), 5) eller 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, vurderer de kompetente myndigheder det likviditetsbehov, der skal dækkes af likvide aktiver, under hensyntagen til alle følgende elementer:
a)
investeringsselskabets kontraktlige aftaler vedrørende modtagne gebyrer, som er forbundet med resultaterne af kundernes porteføljer
b)
det tidsmæssige misforhold mellem gebyrer, som investeringsselskabet modtager fra kunder, og gebyrer, som investeringsselskabet betaler til tjenesteydere, og som specifikt vedrører deres aktiviteter, herunder markedsanalyse, specialiserede rapporter, generelle eller skræddersyede porteføljeanalyser og sammenlægningstjenester
c)
hvis investeringsselskabet uddelegerer forvaltningen af aktiver, det tidsmæssige misforhold mellem de gebyrer, som investeringsselskabet modtager fra kunder, og de gebyrer, som investeringsselskabet betaler til den delegerede finansielle enhed
d)
hvis en anden finansiel enhed formelt har delegeret forvaltningen af aktiver til investeringsselskabet, det tidsmæssige misforhold mellem de gebyrer, som investeringsselskabet modtager fra den delegerende enhed, og de udgifter, som investeringsselskabet har afholdt i forbindelse med uddelegeringen
e)
kontraktlige aftaler mellem investeringsselskabet og tilknyttede agenter, herunder tidspunktet for og gentagelsen af betalingerne til de tilknyttede agenter
f)
forsinket betaling af skyldige gebyrer fra kunder.
4. For investeringsselskaber, der udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 8) eller 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, vurderer de kompetente myndigheder det likviditetsbehov, der skal dækkes af likvide aktiver, under hensyntagen til alle følgende elementer:
a)
det tidsmæssige misforhold mellem gebyrer, der modtages fra kunder, og gebyrer, der betales til tjenesteudbydere
b)
forsinket betaling af skyldige gebyrer fra kunder.
5. For investeringsselskaber, der leverer den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i afsnit B, punkt 2), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, vurderer de kompetente myndigheder det likviditetsbehov, der skal dækkes af likvide aktiver, under hensyntagen til alle følgende elementer:
a)
de udestående beløb for kreditter og lån, der er ydet til kunder
b)
sikkerhedsstillelsens og markedets likviditetsprofil og lovbestemte grænser for likvidation heraf
c)
de udestående beløb for misligholdte kreditter og lån, der er ydet til kunder.
