Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1578 af 20. april 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de krav, der skal opfyldes af et instituts interne metode eller eksterne kilder efter den interne model for misligholdelsesrisiko til estimering af sandsynligheden for misligholdelse og tab givet misligholdelse (EØS-relevant tekst))
1. Et instituts interne metode eller en del heraf, der anvendes til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, jf. artikel 325bp, stk. 5, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal opfylde de samme krav som dem, der gælder for de metoder, der anvendes af institutter, som har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til nævnte forordnings tredje del, afsnit II, kapitel 3.
2. Uanset stk. 1 skal et instituts interne metode eller en del heraf med henblik på estimering af sandsynligheden for misligholdelse opfylde kravene i stk. 3 eller 4, alt efter hvad der er relevant, hvis følgende betingelser for en given udsteder er opfyldt på kvartalsbasis:
a)
Der findes ikke allerede eksterne kilder, der opfylder kravene i artikel 2, til estimering af sandsynligheden for misligholdelse for den pågældende udsteder.
b)
Anvendelsen af en intern metode eller en del heraf, der opfylder kravene i stk. 1, er enten: i) ikke mulig på grund af manglende inputdata for den pågældende udsteder eller ii) uforholdsmæssig i forhold til væsentligheden eller ihændehaverperioden for de relevante positioner for den pågældende udsteder på grundlag af den handelsstrategi, der er vedtaget for sådanne positioner.
c)
Værdien af »m«, beregnet efter formlen i stk. 5, er en af følgende: i) 10 % eller derunder ii) over 10 %, og instituttet foretager alt følgende: 1) Instituttet undersøger, om der findes yderligere eksterne kilder, der opfylder kravene i artikel 2, og anvender disse kilder til at reducere værdien af »m« til en værdi, der er 10 % eller derunder. 2) Instituttet foretager en følsomheds- og scenarioanalyse for at vurdere den kvalitative og kvantitative soliditet af den interne metode eller en del heraf.
For så vidt angår følsomhedsanalysen omhandlet i litra c), nr. ii), nr. 2), skal instituttet vurdere følsomheden af kapitalgrundlagskravene beregnet i overensstemmelse med artikel 325bn, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 i forhold til alle positioner i handelsbeholdningen som omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bl. Instituttet skal gøre dette ved at tildele de udstedere, der er omfattet på tidspunktet for beregningen, ved hjælp af den interne metode eller en del heraf, som opfylder kravene i stk. 3 eller 4, alt efter hvad der er relevant, én ratingklasse højere end og én ratingklasse lavere end den, der anvendes til at opfylde kravene i nævnte stykker.
3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, tildeler et instituts interne metode eller en del heraf en udsteder et skøn over sandsynligheden for misligholdelse, som er lig med eller højere end den maksimale af følgende værdier:
a)
den højeste misligholdelsessandsynlighed, der er tildelt »investment grade«-udstedere af positioner, der er omfattet af instituttets interne model for misligholdelsesrisiko, og for hvilke betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt
b)
de ligeligt vægtede gennemsnit af misligholdelsessandsynligheder, der er tildelt udstedere af positioner, der er omfattet af instituttets interne model for misligholdelsesrisiko, og for hvilke betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt.
Med henblik på litra b) kan institutter udelukke nødlidende udstedere, når de beregner det ligeligt vægtede gennemsnit af misligholdelsessandsynligheder, hvis de kan sikre, at betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt for sådanne nødlidende udstedere.
4. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, og kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko mindskes, efterhånden som værdien af misligholdelsessandsynlighed, der er tildelt en given udsteder, stiger, skal et instituts interne metode eller en del heraf, uanset stk. 3, tildele udstederen et estimat over sandsynligheden for misligholdelse, som er lig med eller lavere end den værdi, der er tildelt i overensstemmelse med stk. 3, litra b).
5. Med henblik på stk. 2, litra c), skal institutterne beregne værdien af »m« efter følgende formel:
,
hvor:
| DRC(full scope) | = | kapitalgrundlagskravene beregnet i overensstemmelse med artikel 325bn, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende det fulde omfang af de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bl |
|---|---|---|
| DRC(other methodologies and external sources) | = | de af kapitalgrundlagskravene beregnet i overensstemmelse med artikel 325bn, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, som udelukkende vedrører de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bl, og hvis udstedere betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt for. |
1. Når institutterne anvender eksterne kilder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, jf. artikel 325bp, stk. 5, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, validerer de i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 325bj, stk. 2, og artikel 325bp, stk. 7, regelmæssigt estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse med henblik på deres anvendelse i den interne model for misligholdelsesrisiko.
2. Institutterne skal indhente estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse fra eksterne kilder ved hjælp af en metode, der er velfungerende, og som opfylder kravene i stk. 4.
3. Institutter, der anvender mere end én ekstern kilde, skal opstille et hierarki for disse eksterne kilder.
4. Inden institutterne anvender den minimumsgrænse, der er omhandlet i artikel 325bp, stk. 5, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal de sikre, at den metode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, opfylder alle følgende krav:
a)
Metoden, der er baseret på den anvendte låntagerklasseskala, idet denne skala også kan være kontinuerlig, skal give estimater af sandsynligheden for misligholdelse, der svarer til den relevante tidshorisont, jf. artikel 325bp, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som opfylder alle følgende betingelser: i) Estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse anses for nøjagtige for alle låntagerklasser efter analyse deres forventede estimationsfejl. ii) Estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse er konsistente på tværs af låntagerklasser. iii) Estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse giver en meningsfuld differentiering af risiko og stiger i nøjagtigt samme omfang, som låntagerens kreditværdighed mindskes. iv) Værdierne af estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse fastsættes ikke til nul for en låntagerklasse blot med den begrundelse, at der ikke tidligere er observeret misligholdelser for den pågældende låntagerklasse.
b)
Hvis metodens estimater af sandsynligheden for misligholdelse ikke udledes i kombination med aktuelle markedspriser, skal institutterne analysere eventuelle forskelle mellem disse estimater og estimater, der er udledt i kombination med aktuelle markedspriser, jf. artikel 325bp, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013.
1. Et instituts interne metode eller en del heraf, der anvendes til estimering af tab givet misligholdelse, jf. artikel 325bp, stk. 6, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal opfylde de samme krav som dem, der gælder for de metoder, der anvendes af institutter, som har fået tilladelse til at estimere tab givet misligholdelse i henhold til nævnte forordnings tredje del, afsnit II, kapitel 3.
2. Uanset stk. 1 skal et instituts interne metode eller en del heraf med henblik på estimering af tab givet misligholdelse opfylde kravene i stk. 3 eller 4, alt efter hvad der er relevant, hvis følgende betingelser vedrørende en given position er opfyldt på kvartalsbasis:
a)
Der findes ikke allerede eksterne kilder, der opfylder kravene i artikel 4, til estimering af tab givet misligholdelse for den pågældende position.
b)
Anvendelsen af en intern metode eller en del heraf, der opfylder kravene i stk. 1, er enten: i) ikke mulig på grund af manglende inputdata for den pågældende position eller ii) uforholdsmæssig i forhold til væsentligheden eller ihændehaverperioden for den pågældende position på grundlag af den handelsstrategi, der er vedtaget for den pågældende position.
c)
Værdien af »m«, beregnet efter formlen i stk. 5, er en af følgende: i) 10 % eller derunder ii) over 10 %, og instituttet undersøger, om der findes yderligere eksterne kilder, der opfylder kravene i artikel 4, og anvender disse kilder til at reducere værdien af »m« til en værdi, der er 10 % eller derunder.
3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, tildeler et instituts interne metode eller en del heraf en position et skøn over tab givet misligholdelse, som er lig med eller højere end følgende værdier:
a)
75 % for efterstillede gældspositioner
b)
45 % for usikrede seniorgældspositioner
1. Når institutterne anvender eksterne kilder til estimering af tab givet misligholdelse, jf. artikel 325bp, stk. 6, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, validerer de i overensstemmelse med artikel 325bj, stk. 2, og artikel 325bp, stk. 7, i nævnte forordning regelmæssigt estimaterne af tab givet misligholdelse med henblik på deres anvendelse i den interne model for misligholdelsesrisiko.
2. Institutter, der anvender mere end én ekstern kilde, skal opstille et hierarki for disse eksterne kilder.
1. Institutter, hvis interne metode eller en del heraf opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 2, eller artikel 3, stk. 2, skal i forbindelse med alle de udstedere og positioner, der er omfattet af disse artikler, dokumentere alt følgende:
a)
at der ikke findes eksterne kilder, der opfylder kravene i artikel 2 eller i artikel 4, alt efter hvad der er relevant, til estimering af henholdsvis sandsynligheden for misligholdelse for disse udstedere og tab givet misligholdelse for disse positioner
b)
at anvendelsen af en intern metode, der opfylder kravene i henholdsvis artikel 1, stk. 1, vedrørende estimering af sandsynligheden for misligholdelse for disse udstedere eller i artikel 3, stk. 1, vedrørende estimering af tab givet misligholdelse for disse positioner, ikke ville være mulig på grund af mangel på inputdata, eller at den ville være uforholdsmæssig i forhold til væsentligheden eller ihændehaverperioden i overensstemmelse med den handelsstrategi, der er vedtaget for de pågældende udstedere eller positioner
c)
At værdien af »m« er beregnet efter formlerne i artikel 1, stk. 5, og artikel 3, stk. 5.
2. Institutterne skal føre en ajourført fortegnelse over eksterne datakilder anvendt med henblik på artikel 2 og 4, som skal indeholde alle følgende oplysninger:
a)
en beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at indhente estimater af sandsynligheden for misligholdelse fra eksterne kilder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2
b)
dokumentation og underliggende rationale, hvis et institut har identificeret forskellige vilkår, oplysninger eller antagelser i forbindelse med opgørelse af forventede kredittab og estimater af sandsynligheden for misligholdelse fra eksterne kilder vedrørende eksponeringer i henhold til den interne model for misligholdelsesrisiko med henblik på at sikre forsvarlig kreditrisikostyring som godkendt af den øverste ledelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2023.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
c)
11,25 % for positioner i dækkede obligationer
d)
25 % for andre positioner.
4. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, og kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko mindskes, efterhånden som værdien af tab givet misligholdelse, der er tildelt en given position, stiger, skal et instituts interne metode eller en del heraf, uanset stk. 3, tildele positionen et estimat over tab givet misligholdelse, som er lig med eller lavere end de værdier, der er fastsat i stk. 3, litra b).
5. Med henblik på stk. 2, litra c), skal institutterne beregne værdien af »m« efter formlen i artikel 1, stk. 5, hvor udtrykket DRC(other methodologies and external sources) repræsenterer kapitalgrundlagskravene beregnet i overensstemmelse med artikel 325bn, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, som udelukkende vedrører de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 325bl, og som betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt for.
c)
en beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at indhente estimater af tab givet misligholdelse fra eksterne kilder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1
d)
resultaterne af den validering, der er udført i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1
e)
hierarkiet for de anvendte eksterne kilder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, og artikel 4, stk. 2.
Med henblik på litra a) gælder det, at hvis estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse afviger fra dem, der anvendes i institutternes interne risikostyringsmetoder, og disse forskelle ikke skyldes kravene i artikel 325bp, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, skal disse forskelle indgå i beskrivelsen af metoderne.
Med henblik på litra c) gælder det, at hvis estimaterne af tab givet misligholdelse afviger fra dem, der anvendes i institutternes interne risikostyringsmetoder, og disse forskelle ikke skyldes kravene i artikel 325bp, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, skal disse forskelle indgå i beskrivelsen af metoderne.